1

Y O R K2012 N E W

S t u d i e t u r

2

Indledning

”Hundrede gange har jeg tænkt, at New York er en katastrofe, og halvtreds gange: det er en smuk katastrofe.” Le Corbusier(1887-1965)

”New York er som en gammel elsker, der gik ind for at få en ansigtsløftning og kom ud igen, uden rigtig at ligne nogen som helst. Rynkerne er væk, men det er ansigtet også.” Niels Lillelund (journalist og forfatter i guideserien ’vide verden, fra Aarhus Universitetsforlag 2012’).

Der er sagt og skrevet meget interessant om New York – men at besøge byen er mere spændende, og man kan blive ved, for den forandrer sig hele tiden. Én ting er dog at gå på må og få – noget helt andet er at studere byen ud fra et tema, hvor man får en helt anden forståelse for det, man ser og oplever.

Hvad er det for en by? Efter 2. verdenskrig og frem til udgangen af 1960’erne var New York en industriby og lignede en velfærdsby. Skiftet i 1970’erne blev dramatisk. Neoliberaliseringen og globaliseringen satte en ekstrem polarisering af byen i gang, som er fortsat, uanset om der har været krise eller ej, og satte samtidig gang i en omstrukturering af byen.

New York er blevet en af knudpunktsbyerne i globaliseringen. Vi skal opdage byens byrum i spændingsfeltet mellem den officielle planlægning og byens kludetæppe af communities med en mangfoldighed af initiativer nedefra. Vi skal opleve den eksklusive by med dens ambitiøse projekter, som skal matche en international elite, og besøge de mere ydmyge steder og høre om lokale initiativer. - For der er, måske først og fremmest af nød, en helt anderledes stærk kultur for lokale initiativer, end det vi kender til i Danmark.

S T U D I T U R ∙ B Y R U M 20.-25. september

3

I én til én skal vi opleve, hvordan et skifte i gentrificeringen kommer til udtryk. Bysociologen Neil Smith beskriver det skifte fra at være båret af boligmarkedet, til at være en bevidst udviklingsstrategi, der omfatter boliger, butikker, kontorer, kulturøkonomi og ordenshåndhævelse i større byområder.

Vi skal besøge byrum som Grand Central Terminal, verdens største togstation med 44 perroner og 65 mio. rejsende årligt, - Times Square, det superkommercielle rum, hvor hele verden strømmer til, - the High Line, den nedlagte jernbanestrækning, omdannet til byens nye hypede park hævet over gadeniveau, - Ground Zero, - et midlertidigt containermarked, - communitygardens m.v.

Mangfoldigheden af byrum er lige så stor som byen. Vi skal opleve dem, som de fremstår, og høre om deres historie, tankerne bag, driften af dem og om konflikterne.

Mange trends kommer til os fra New York, men er i virkeligheden ikke til at tage med hjem og kopiere. Det gode ved New York som mål for en studietur er, at tingene her er sat på spidsen, og kan give spændende refleksioner og diskussioner om vores egen hverdag.

T O R S D A G D. 2 0. S E P T E M B E R

Efter ankomst og indkvartering mødes vi, går en tur i kvarteret og får en introduktion til byen og programmet.

Dagsprogrammer (foreløbig skitse)

Programmet er åbent for ændringer. Noget kan blive tilføjet og

andet ryge ud.

Vi skal høre oplæg undervejs, dels af lokale fagfolk og ildsjæle, som f.eks. dem, der er nævnt i teksten nedenfor, dels af turguiderne og i særdeleshed af Peter Schultz Jørgensen, som i næsten 5 år har beskæftiget sig med byen og er i gang med at skrive bogen, som han kalder ”Retten til byen”.

Vi vil sørge for at skabe tilpas med pauser mellem oplæg og besøg, så deltagerne selv får mulighed for at opleve stederne.

Vi vil også give tid til spørgsmål og debatter undervejs.

Afhængig af hvor mange vi bliver, vil vi ind imellem dele os op i mindre grupper.

4

D A G 1 F R E D A G D. 2 1. S E P T E M B E R

4 2 t h S t r e e t - M a n h a t t a n p å t v æ r s

Grand Central - den flotte station, er et offentligt gennemstrømnings-, pause- og udvekslingsrum. Stationen er bygget hen over Park Avenue, der engang næsten var en park.

Bryant Park - en enkel park med en bevæget historie. Engang en gravplads for ukendte - siden en plads, som blev anvendt af militæret. I 1969 samledes 40.000 her i protest mod Vietnam-krigen. Og i 1970’erme berygtet som ”Needle Park”.

Parken i sin nuværende uformning stammer fra 1992. William Whyte (sociolog og debattør) havde anbefalet en åben park frem for en lukket, fordi synlighed ville løse mange problemer. Parken er omlagt og drives af Bryant Park Corporation, der også kører mange kulturprogrammer.

Parken har mange funktioner for både kvarteret og for turister. Det er en dagligstue, en læsesal, et office, et mødested, en kantine m.v.

Times Square - det superkommercielle rum, hvor hele verden strømmer til og fylder pladsen ud. En stor omlægning af Times Square er nået langt. Der er skabt mere plads til ophold, og trafikarealerne er blevet indskrænket. Samtidig er der skabt et nyt forløb med cykelbaner og opholdssteder på Broadway ned til Madison Square.

En medarbejder fra Department of Transportation, der står for projektet, fortæller om visionerne, designidéerne og de udfordringer der er ved at gribe ind i trafikstrukturen.

5

En p-plads på én af avenuerne, der for en dag er lavet om til en lille park. 21. september er Park(ing) Day 2012, som efterhånden er blevet en verdensomspændende event.

The High Line. Den nye park, hvor de to første etaper er indviet. Parken fungerer som en katalysator for byudviklingen og giver rum til nye aktiviteter. Anlægget af tredje og sidste etape vil være i gang i september.

Oplæg ved tegnestuen James Corner Field Operation, der udover The High Line har været landskabsarkitekter for det gigantiske Fresh Kills, hvor et affaldsbjerglandskab bliver forvandlet til en park på Staten Island og for et helt nyt projekt for Cornell Technion applied Science Campus, der er en stor satsning for byen for at etablere en sciencepark på Roosevelt Island i East River. Vi skal primært høre om designprincipperne bag The High Line og om programmering af aktiviteter. Måske skal vi også have et indlæg af en repræsentant for The Friends of The High Line, som kan fortælle om driften af det stærkt besøgte offentlige rum.

Hudson River Park langs floden med Chelsea Pears. Parken, der udvikles som et partnerskab, strækker sig fra Battery Park i syd til 59th St. i nord. En stor del af parken er etableret, men den nordlige del mangler stadig.

Turen ender ved Chelsea Piers, som er et stort anlæg med sportsfaciliteter - og et hjørne, hvor de har gode øl.

Undervejs:

Et tværgående tema undervejs er offentlige byrum, som er etableret i blokken eller i bygningen. Byens byggebestemmelser betyder, at der må bygges næsten ubegrænset i højden, hvis der på en del af grunden etableres et offentligt byrum. Af eksempler på sådanne offentlige rum kan blandt andre nævnes et i forbindelse med skyskraberen One Bryant Park, den ny Bank of America bygning, og et i forbindelse med New York Times bygningen tegnet af Renzo Piano.

Et andet tværgående tema ved alle stop er partnerskaber - eller Business Improvement Districts .- Det er offentlige/private samarbejder, hvor der er etableret en organisation, der står for drift, rengøring, sikkerhed, kulturprogrammer m.v. Indtægter kommer fra en skat, som er pålagt ejere og virksomheder.

6

D A G 2 L Ø R D A G D. 2 2. S E P T E M B E R

M i n d e r u m o g k o m m e r c i e l l e r u mLower Manhattan og Downtown Brooklyn

Det største og mest diskuterede byggeprojekt i New York er genopbygningen efter World Trade Center - Ground Zero.

En af diskussionerne var, om der overhovedet skulle bygges. Hvis der skulle, var det så som en genopbygning der viste, at man ikke var slået, eller en bebyggelse, der genetablerede det gamle gadenet og i det hele taget blev et blandet byområde med mange funktioner - inkl. billige boliger.

De mange armlægninger og manøvrer endte med at Daniel Liebeskinds projekt - Memory Foundations - vandt. One World Trade center er godt på vej ligesom Santiago Calatravas station, Fulton Street Station, to tårne opført af Larry Silverstein samt National September 11 Memorial Museum, tegnet af de norske arkitekter Snøhetta.

Tom Angotti - Professor på Hunter College Department of Urban Affairs & Planning i New York City - fortæller i Zuccotti Park ( den berømte park mellem Ground Zero og Wall Street) - om genopbygningen og de konflikter, der har været undervejs samt generelt om

7

communityplanning og f.eks. om Chinatown, hvor processen er i gang. Det er et specielt fænomen, hvor et community selv kan udarbejde en plan og få den godkendt i City Council. Vi går ned i Wall Street, hvor han desuden fortæller om, hvordan krisen har ramt byen.

9/11 Memorial konkurrencen blev vundet af landskabsarkitekten Michael Arad blandt 5.201 andre forslag. Reflecting Absence - som var titlen på monumentet, danner en stor åben plads med to dybe sorte bassiner, som er etableret i fundamenterne af de to tvillingetårne. 9/11 Memorial åbnede i 2011 på selve mindedagen.

Over Brooklyn Bridge forlader vi det, hvorom en af byens førende arkitekturkritikere igennem mange år, Michael Sorkin skriver: ”Manhattan is turning into a gated community, the soft white center of a city that increasingly relegates diversity to its periphery.”

Brooklyn Bridge Park er en række forskellige parkanlæg etableret på 6 store moler fra Brooklyn Bridge og ned til Atlantic Avenue. Vi fokuserer på Pier One, der danner et bakket landskab med et formidabelt udsyn over East River, Governors Island og Lower Manhattan. Vi hører om de overvejelser, der ligger bag den valgte løsning, hvordan arbejdsdelingen mellem parkerne fungerer og om de vanskeligheder, der er ved at etablere en park på stedet. Én af landskabsarkitekterne, Michael Van Valkenburgh fortæller historien.

Downtown Brooklyn, hvor Fulton Street Mall er under omdannelse fra kulørt klondyke til pæn gade. Engang var det én af byens finere indkøbsgader for middelklassen, men flugten til forstæderne og kriser efterlod de centrale dele af byen til afroamerikanere, latinoer og fattige hvide. Fulton Street Mall blev til en handelsgade for lavindkomstgrupper domineret af afroamerikanere fra Brooklyn. Gentrificeringen af det vestlige Brooklyn i de sidste tiår har efterladt gaden som en ø, hvor man ikke handler. Derfor har byen gjort en indsats for at ændre gadens identitet, som et af midlerne til at få de velstillede kunder tilbage. Gaden har været igennem en proces med en ny plan og et nyt design. Vi ser på den brogede gade, og hvordan skiftet kommer til udtryk.

Dekalb Market, som er et stort marked bygget op af primært containere, der indeholder små butikker, cafeer og spisesteder, en radiostation m.v. Der afvikles kulturprogrammer fra en stor overdækket plads. Eftersom Dekalb Market henvender sig til cool Brooklyn, er der selvfølgelig også en communitygarden.

Projektet er tænkt som et midlertidigt marked. Vi møder en fra Urban Space Management afdeling i NYC. USM har i London stået bag flere af de store projekter som Spitalfields Market, Camden Market, Container City m.v. New York Observer kårede DelKalb Market til The Best Architecture of 2011.

Undervejs:

Et tværgående tema undervejs er, hvordan byrum, der har en meget dominerende programmering bliver ekskluderende og tiltrækker særlige segmenter. I de bydele hvor de ligger bliver de oprindelige eller traditionelle beboere presset ud og marginaliserede.

8

D A G 3 S Ø N D A G D. 2 3. S E P T E M B E R

C o m m u n i t y g a r d e n s o g

c o m m u n i t y p a r k s

Der er omkring 700 communitygardens i byen, og de er enormt forskellige. De opstod fra midten af 1970’erne på nogle af de mange tomter, der var efterladt da kvarterer og blokke brændte ned eller forfaldt. Haverne har fungeret som grønne fristeder, sociale samlingssteder, afsæt for politiske aktioner, dyrkning af mad og meget mere. De har spillet en central rolle for udviklingen i mange communities.

East Village er det sted i New York, hvor haverne ligger tættest og danner et net af byrum. Der er små snævre haver klemt inde mellem to gavle, og der er store haver, hvor der dyrkes og hvor der er masser af sociale aktiviteter. Haverne er knyttet til bredere aktivistbevægelser for bæredygtighed, for cykelkultur og for aktivitetshuse. Haverne er udelukkende blevet til på folkelige initiativer, som skaber mangfoldigheden, og er præget af immigranternes mange forskellige kulturer og traditioner for dyrkning.

9

Vi bliver vist rundt af en repræsentant fra Nyt museum East Village - MoRUS - som fortæller om kampen for haverne, og om hvordan dannelsen af disse byrum har været organiseret.

Flushing Meadows i Queens

Verdensudstillinger i 1930’erne og 1960’erne har efterladt en park. Den har et klassisk udlæg, men fungerer nu på en helt anden måde. I weekenden fungerer parken som et ualmindeligt levende sted med sport i lange baner, mad og trommer.

Queens Museum of Art holder til i en af de bygninger som World Fair i 1934 efterlod. Museet er ved at fordoble sin volumen. QMA har udviklet en ny communitybaseret museumsstrategi, som giver en anden rolle for kunsten og en lang række andre opgaver for museet.

Flushing Meadows Corona Park er omgivet af byens største og mest varierede immigrantsamfund. Lige fra den største Chinatown i Flushing til latinoer i Corona og Jackson Heights og Little India. Roosevelt Avenue, der forbinder samfundene ligger under højbanen, hvor subway linje 7 - ”Orientexpressen” - kører.

Undervejs

Et tværgående tema undervejs er, hvordan communitygardens og community parks skabes og formes nedefra. Steder og byrum, der bliver til på borgerinitiativer får en helt anden æstetik end dem, der bliver designet af arkitekter og landskabsarkitekter. De er typisk mere frodige og fleksible.

10

D A G 4 M A N D A G D. 2 4. S E P T E M B E R

(Dagen holdes åben, men et program for dagen kunne være:)

Byen der skabes nede fra i South Bronx

Et besøg i South Bronx for at se, hvordan de har grebet genopbygningen af deres community an. Bronx var den del af New York, der blev mest hærget af krisen og bystyrets forsømmelser. Mange organisationer, med rod i spontane communityaktiviteter, har organiseret en lang række byfunktioner og bygget billige boliger.

Vi kan f.eks. besøge We Stay! - Nos Quedamos, som vil fortæller om, hvordan de i 1990’erne omstødte den officielle byplan og selv lavede en community plan ud fra diskussioner i gaderne mellem beboerne. Nos Quedamos har været et eksempel for mange communities i NYC.

Vi kan gå gennem South Bronx, forbi et par communitygardens og falde ind i Brook Park, som et byrum der fungerer som en dynamo for mange sociale og kulturelle funktioner. Friends of Brook Park tager også politiske initiativer for bedre miljø, mad, grønne strøg og cykelstier med videre i en større målestok.

11

D A G 5 T I R S D A G D. 2 5. S E P T E M B E R

Hjemrejsedag

Studieturens sidste dag holdes foreløbig åben. Evt kan den reserveres til alternative ture, individuelle ønsker, byen på egen hånd eller shopping.

12

P R A K T I S K E I N F O R M A T I O N E R

New York, 20.-25. september 2012

Vi mødes om aftenen den 20. septemberpå Riverside Tower Hotel i 80th street (nær Central Park)

Deltagerafgift kr. 8.850,- for tilskudsgivere til Dansk Byplanlaboratorium i 2012For andre: kr. 11.800,-

Deltagerafgiften dækker:5 overnatninger på Riverside Tower Hotel, som er et ”New York Budget Hotel” - i enkeltværelse (2 om hvert bad).Morgenmad og frokost hver dag Middag to aftner (inkl. Drikkevarer)

Transport rundt til programmets rejsemål( hvis du deltager i Byrumskurset i København 4. juni får du en rabat på 500,- på studieturen) på http://byplanlab.dk/sites/default/files2/20120402_byrumskursus_web.pdf

Bemærk: Deltagerafgiften dækker ikke flybilletDeltagerne sørger selv for flytransport og rejseforsikring.

Tilrettelæggelse og turledelse

Louise von Müllen og Vibeke Meyling fra Dansk Byplanlaboratorium i samarbejde med Peter Schultz Jørgensen, som er arkitekt og i gang med at skrive en bog om New York.

Evt. spørgsmål bedes rettet til Vibeke Meyling vm@byplanlab.dk

eller 33 17 72 80

Elektronisk tilmeldingVia www.byplanlab.dkTilmeldingen skal være Dansk Byplanlaboratorium i hænde senest mandag 25. juni. Efter denne dato er tilmeldingen bindende. Ved afbud herefter betales et gebyr på 1000,-Ved afbud 9. juli eller herefter betales hele afgiften