SLA - Sammenslutningen af Lokalarkiver

OmSLAget

Årgang 2011 nr. 3

Hovedindgang til det nye SLA-medlem, Christiania Lokalhistoriske Fristadsarkiv og Samlinger.Christiania arkivet ligger lige ved den gamle hovedindgang til Bådsmandsstrædes Kaserne i Christianias største bygning: Fredens Ark. Efter denne sommers restaurering af vinduerne er det meningen, at facaden skal renses, og nye skilte skal signalere, hvad der foregår bag de gamle døre.

2

Indhold

Side 3 Formanden har ordet Af Jørgen Thomsen

Side 4 Abonnement på OmSLAget Af Hanne Hauge

Side 5 Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø 2001-2011 Af Niels Henrik Nielsen

Side 8 SLA årsmøde og generalfor-samling oktober 2011 Af Hanne Hauge

Side 10 Ejby Kommunes Lokalhistori-ske arkiv og fundraising Af Søren Skov og Hanne Hauge

Side 11 Hvor skal vi hente penge? Af Jette Erichsen

Side 12 Billeder fra besættelsestiden Af Jørgen Thomsen

Side 14 Lokalarkiv for hele verden, arkiv-portræt 7 Af Kasper Hovgaard

Side 17 Omkring publicering af kort Af Peter Korsgaard

Side 20 Arkivernes Dag 2011 Af Niels Løgager Nielsen

Side 21 Indtastningsguide til KultuNaut Af Hanne Hauge

Side 22 Dansk tidsskrift for kulturhi-storie Af Søren Bitsch Christensen

Side 23 I Aarhus og i Guldborgsund åbner to nye stadsarkiver til efteråret

Side 24 Statens Arkiver - forkortede pressemeddelelser

Side 27 Modulkurser, 2. halvår 2011 - Kredse, samvirker og kommu-

ner

Side 28 Modulkurser og seminar, 2. halvår 2011 - SLA

Kalender, 2. halvår 2011Nærmere orientering om kurserne

- se side 27 og 28

SLA modulkurser Modulkurser - kredse, samvirker og områderTid Aktivitet Tid Aktivitet

20. og 27. sept. Modul 2, Lemvig 13. september Modul 1 dag 1, Auning

26. okt. og 2. nov. Modul 5, Aarhus 24. sept. og 1. okt. Modul 2, Skørping

21. og 28. nov. Modul 4, Ringsted 24. og 31. oktober Modul 4, Aabenraa

5. og 12. oktober Modul 3, Vordingborg

SLA seminar 4. og 18. november Modul 3, Åbyhøj

16. september Indsamling fra kystmiljøer 5. november Modul 2 dag 2, Nr. Broby

5. november Modul 3 dag 1, Nr. Broby

2011 årsmøde

8. og 9. oktober 2011 årsmøde og generalforsamling - se "Formanden har ordet" på side 3 samt artikel på side 8

Nye medlemmer i SLA siden sidst. Velkommen til:

326-08 Høng Lokalhistoriske Arkiv, Kalundborg Kommune

746-06 Veng Lokalarkiv, Skanderborg Kommune

OmSLAgetISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for SLA Sammenslutningen af LokalarkiverOmSLAget udkommer fire gange årligt.

Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 530 arkiver i Danmark: 485 ordinære og 45 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet Andkærvej 19d7100 VejleTlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@lokalarkiver.dkwww.danskearkiver.dk

Sekretariatsfuldmægtig:Hanne Hauge

Bogholder:Margit Nielsen

KontorassistentKirsten Dalsgaard

Direktør i Arkibas ApS:Morten Nielsen

Redaktion:Jørgen Thomsen (ansv.)Bent Vedsted RønneSvend-Erik ChristiansenHanne Hauge

SLA´s styrelse:Formand:Jørgen Thomsen, Odense Stadsarkiv, tlf. 65 51 10 31 e-mail: jth@odense.dk

Næstformand:Bent Vedsted RønneHaderslev, tlf. 74 34 78 01e-mail: bevr@haderslev.dk

Kasserer:Jytte RaunDalum-Hjallese, tlf. 66 17 63 09 e-mail: palleraun@mail.dk

Styrelsesmedlemmer:Svend-Erik Christiansen, Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@ofir.dk

Else Gade GyldenkærneVordingborg, tlf. 55 37 25 54e-mail: eg@museerne.dk

Niels Løgager Nielsen Åby-Åbyhøj, tlf. 86 15 36 88 e-mail: nielslog@yahoo.dk

Lis VestergaardNøvling, tlf. 98 31 45 73e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

43

Dette nummer af OmSLAget er det sidste, der udkommer, inden SLA holder sit ordinære årsmøde den 8.-9. oktober på Park Hotel i Middelfart. Endnu en gang med et substantielt tilskud fra SLA’s kasse, så deltagerprisen bliver så lav som muligt.

For den, der skriver disse linjer, bliver det forhåbentligt et sjovt gensyn med Middelfarts gamle sy-gehus og samtidig med bygninger, hvor jeg for 34 år siden aftjente otte måneders værnepligt ved Civilfor-svaret, og hvor en søgende dame en gang kom ind ad havelågen for at spørge, om dette var afdeling K – nej, den lå på den anden side af Brovejen. Hun skulle åbenbart ind på det nu for længst nedlagte stats-hospital.

Men langt mere væsentligt er det, at årsmødet giver medlemmerne mulighed for at deltage i kursus-virksomhed, tilrettelagt af Uddan-nelsesudvalget, og at SLA’s styrelse samtidig får mulighed for at få input fra vore medlemmer på de områder, som først og fremmest optager dem. Endelig er det jo også stedet, hvor styrelsen aflægger den årlige status for sit arbejde – og et dejligt og normalt afslappet mødested for en masse mennesker med samme

Man kan imidlertid med rette spørge, om denne form for kommu-nikation mellem de forskellige led i organisationen er tilstrækkelig, og en tanke om med mellemrum at af-holde regionale møder til drøftelse af vigtige spørgsmål og for at sikre kommunikationen bredt i organisa-tionen er derfor værd at overveje. Der kom sidste år mere end 100 deltagere til de regionale møder omkring Arkibas-udviklingen, og

drivkraft – interessen for den lokale historie.

Frem til strukturreformen og en række større arkivers farvel til SLA var det sådan, at der fun-gerede kredsorganisationer i alle de gamle amter bortset fra Bornholm, og SLA’s organisation var i stort omfang bygget op i tre niveauer med de lokale arkiver, kredsene og landsorganisationen som de tre lag. Hvert år var der på et kredsmøde mulighed for repræsentanter for de 13 kredsorganisationer til at vi-derebringe nyheder fra deres lokale område til inspiration for andre, men da de nye tider oprandt efter ca. 2006, var der efter en kort pe-riode kun velfungerende kredsor-ganisationer i godt halvdelen af de områder, der før havde været dæk-ket. Samtidig betød de større kom-muner, at der mange flere steder opstod et helt naturligt behov for samarbejde mellem lokalarkiverne inden for den enkelte kommune, og det førte lynhurtigt til dannelsen af arkivsamvirker, ofte efter den model, som allerede havde været i anvendelse i nogle af landets største kommuner.

SLA kunne have besvaret denne ændrede arkivstruktur ved udeluk-kende at satse på de nye arkivsam-

måske er det en vej, vi skal afprøve i de kommende år, når andre emner trænger til diskussion.Udviklingen på kursusområdet, hvor en stor del af virksomheden foregår decentralt, og hvor det un-dertiden kan være svært at samle tilstrækkeligt med deltagere i Vejle, selv om byen ligger midt i landet, kunne nok give noget at tænke over.

virker, men man kan sige, at vi har valgt en mellemvej. I kursusarbej-det giver vi nu tilskud til kurser, der arrangeres af de gamle kredsorgani-sationer, hvor de er bevaret, og af nye arkivsamvirker, hvor de tager opgaven op. Kriterierne for tilskud er de samme: Uddannelsen skal være i orden efter SLA’s retnings-linjer, og der skal være åbent for deltagere også uden for lokalområ-det. Det kan vist ikke siges at være urimeligt.

Baggrunden for dette valg er i lige stor udstrækning, at vi vil bevare det, der er værd at bevare, og støtte det nye, der kommer frem. For det er jo oplagt, at ikke alle arkivsam-virker er store nok til at påtage sig alle de opgaver, som en stor kreds-organisation med måske 40-50 medlemsarkiver kan påtage sig.

Omvendt har en af konsekvenserne af den ændrede organisering også været, at SLA’s kredsmøde ikke i samme udstrækning som før har kun-net være en egentlig budbringer op og ned inden for organisationen. Der-for har vi forsøgt at give kredsmødet en ny rolle – og herunder er det for år tilbage besluttet, at kredsmødet er åbent for alle interesserede medlems-arkiver. Det har i de sidste år typisk omkring 40 benyttet sig af.

Det – og meget andet - glæder SLA’s styrelse sig til at diskutere med de medlemmer, der finder vej til årsmødet i Middelfart. Eller vi kan diskutere det her i de kom-mende numre af OmSLAget. Bidrag til diskussionen er i hvert fald velkomne.

Og velkommen til Middelfart!

Formanden har ordetAf Jørgen Thomsen, formand

I 1964 blev Middelfarts gamle sygehus - hvor SLA’s årsmøde skal holdes - indrettet til ny fynsk CF-kaserne. Indtil da havde hovedindkørslen til sygehuset været fra hovedvej A1, Brovejen, men i forbin-delse med indretningen til kaserne, blev der lavet en ny indkørsel fra Assensvej (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

Da det gamle sygehus i Middelfart i 1964 blev gjort til civilforsvarskaserne med plads til 150 menige, blev der også indrettet et nyt køkken. Her er køkkenchefen, Karen Margrethe Banke (til højre), fotograferet sammen med sin medhjælper, Edith Jørgensen (Fyens Stiftstidendes pressefo-tosamling, Odense Stadsarkiv).

Abonnement på OmSLAget

OmSLAget udgives fire gange om året, og et eksemplar distribueres til ordinære og ekstraordinære medlemmer af SLA. Udgiften til medlemsbladet betales bl.a. af det årlige medlemskontingent.

Ønske fra enkelte medlemmer om yderligere eksemplarer til fordeling i arkivet har gjort, at medlemmerne nu tilbydes at tegne abonnement(er) på bladet til en pris for 2012 af 75 kr. pr. abonnement og incl. forsen-delse. Arkivet faktureres omkost-ningen.

Endvidere tilbydes medlemmer af andre arkivorganisationer samme ordning, men til en ikke-medlems-pris for 2012 af 150 kr. pr. abon-nement og incl. forsendelse.

Fælles er, at arkivet ved hurtig teg-ning får 2011’s sidste to numre om-kostningsfrit.

Tegning af abonnement på OmSLAget sker ved at sende en mail til Kirsten Dalsgaard, SLA Sekretariatet, kd@lokalarkiver.dk

med følgende oplysninger:

• Arkivnavn og LHA-nr.• Navn på modtager• Postadresse på modtager• Postnr. på modtager• Bynavn på modtager

samt øvrige oplysninger som måtte være nødvendige, for at vi kan sende en faktura (evt. EAN-nr.).

Af Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

Lidt om foreningens tilblivelseFor 10 år siden, den 19. maj 2001 afholdtes der på Økomuseet i Trane-bjerg stiftende generalforsamling i det, der skulle blive til Slægts-historisk Forening Samsø, og hvis hovedkræfter var en lille kerne af slægtshistorisk interesserede entu-siaster. Foreningen har her i juni 2011 afholdt sit 10-års jubilæum, og det faldt derfor naturligt at foreslå SLA Sekretariatet en artikel om foreningen – og dets lille arkiv.

Stifterne var en gruppe af dels in-denøs samsinger, men også i høj grad udenøs personer med sam-ske rødder. Fælles for hovedparten af alle nuværende medlemmer af foreningen er stadig, at de er ef-terkommere af samsinger. Tidligere på året 2001 havde cen-trale personer fået overdraget en større samling af slægts- og lokal-historisk materiale fra folkemin-desamleren Laurits Kjær-Hansen i Ringsted. Igennem flere årtier

stændige (for Samsø) og er derfor i kombination med søgefaciliteten et fantastisk værktøj for slægtsfor-skere med samske rødder. Det var et stort og slidsomt arbejde udført bl.a. af foreningens pionerer, som møjsommeligt indtastede side efter side fra både verdslige og gejstlige kilder. Sideløbende hermed blev disse databaser udskrevet og sat i mapper på arkivet. En del medlem-mer sætter stadig pris på at kigge i disse mapper frem for at bruge pc’en.

Store dele af datidens udfordringer og begrænsninger er nu helt borte, og med fremkomsten af Arkivalier-online er behovet for kirkebøger og folketællinger på arkiv og hjemme-side blevet reduceret stærkt. Nyhedsbrevet var ligeledes en nød-vendighed for til stadighed at holde medlemmerne ajour om, hvilke tiltag bestyrelse og andre omkring denne havde gang i. Og nyheds-brevet er stadig en vigtig del af kommunikationen fra bestyrelse til medlemmerne.

havde han benyttet enhver tænkelig lejlighed til at indsamle, kopiere og opbygge sit eget ”lokalhistoriske arkiv” om Samsø i husets kælder. Nu mente han, at tiden var inde til, at samlingen skulle hjem til Samsø, og derfor blev foreningen oprettet og samlingen – som fyldte en hel lastbil – fragtet til Samsø. Lau-rits Kjær-Hansen var selv født på Samsø. Det hører med til historien, at Samsø også dengang havde et langt større egnsarkiv, som umid-delbart var den naturlige arvtager til samlingen. Men nu blev det vores forening, som modtog samlingen, og de to arkiver fungerer i allerbed-ste sameksistens.

Arkivets adresserForeningen rådede ikke over midler til at indrette arkivet i egne loka-ler, men fik tildelt et mindre lokale af Samsø Kommune. Forholdene var ikke optimale, og efter nogle år flyttede man til en adresse i det tidligere alderdomshjem i øens gamle hovedby, Onsbjerg. De fy-

Som for andre arkiver i landet udgør billeder en stor del af det materiale, som foreningen søger at formidle til sine medlemmer. Billedsamlingen øges løbende, og foreløbig er 2000 billeder tillige overført til databa-sen. Det drejer sig om indleverede billeder, billeder fra forskellige ar-rangementer i foreningens levetid og også billeder, som medlemmerne selv har uploadet via internettet.

Endvidere findes en større særsam-ling af postkort med tilknytning til Samsø og til datidens posttrafik til og fra øen.

Allerede i foreningens første leveår udgav foreningen en årbog med ar-tikler over livets gang på øen. Det kunne være slægtshistoriske artikler eller begivenheder fra øen, som ikke var almindeligt kendte hverken hos samsingerne eller blandt de udenøs boende medlemmer. Årbøgerne har i de senere år haft bestemte temaer: landsbyerne, mindesten rejst over eller af samsinger, kunstnere på Samsø og en hel bog om udvan-dringen til Amerika. Forfatterne til

siske rammer og forhold var meget bedre, men huslejen ville på sigt tvinge foreningen helt i knæ, så da den gamle skole i Onsbjerg blev delvis ledig, var sagen klar. Samsø Kommune står i dag som ejer af skolen, og her har vi nu til huse i et stort lyst lokale side om side med Egnsarkivet.

Formidling af materialeForeningen havde undervejs skiftet navn til Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø (SLFS) og havde gennem de entusiastiske pionerer fået etableret arbejdsgrupper, ny-hedsbrev, hjemmeside, frivillige på arkivet, mailboks til forespørgsler og meget andet. Allerede dengang var brugen af internettet vigtig bl.a. for, at slægtsforskere uden at besøge arkivet kunne få overblik over, hvilke materialetyper forenin-gen lå inde med. På hjemmesiden fremkom flere databaser udarbej-det på baggrund af folketællinger, kirkebøger og skifter. Flere af databaserne er så godt som fuld-

årbogsartiklerne har været en blan-det skare fra foreningens medlems-kreds, men fælles for dem alle er, at arbejdet er frivilligt og ulønnet, og at ingen beskæftiger sig med hverken historie eller slægtsundersøgelser på et professionelt plan.

Intentionen har således også været: gennem egne artikler at motivere andre medlemmer til at forsøge sig med emner til kommende årbøger.

Sidst i november måned præsen-teres den nye årbog for medlemmer og andre interesserede i et af øens gamle forsamlingshuse. Ofte har festsalen været fyldt til mere end bristepunktet, og på denne særlige dag kan medlemmer erhverve bo-gen til en favorabel udgivelsespris. Så traditionen byder, at der ind-købes julegaver til familie, slægt-ninge og venner. I samarbejde med den lokale avis, Samsø Posten, har foreningen med regelmæssigt mellemrum vist gamle billeder med en tilhørende historie, under overskriften ”Det lokalhisto-

Af Niels Henrik Nielsen, medlem af bestyrelsen og daglig leder af arkivet

Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø 2001 – 2011

5 6

En gæst studerer plancher

riske hjørne”. Det er de frivillige på arkivet, som udvælger billederne, og nogle gange efterlyser vi navne og yderligere oplysninger omkring personer og andet på billedet. Det er vores erfaring, at historien i avisen ofte ender et helt andet sted end, hvor vi havde forventet det, og læserne er altid meget opsatte på at supplere og korrigere. Her og nu og fremtiden – hvad med den?I jubilæumsåret 2011 ligger medlemstallet stabilt på omkring 250 betalende medlemmer og heraf nogle enkelte firmamedlemmer, som til gengæld kan få deres logo sat på hjemmesiden. Så vi tror på, at fremtiden også vil efterspørge en forening som vores. Medlemstallet er i øvrigt tredoblet siden starten for 10 år siden, hvilket er en ganske pæn præstation.

Foreningen har i flere år taget små skridt imod en egentlig arkivre-gistrant, men meget længere end indkomstjournaler i den gamle Arkibas 3-version og så at følge

principperne for arkivarbejde er det ikke blevet til. Nu er skridtet så taget fuldt ud. Vi er kommet godt i gang med Arkibas 4, dog stadig på begynderstadiet – altså dér hvor der er mulighed for forbedringer. Frem-tiden byder selvfølgelig også, at SLFS sikkert vil tilslutte sig Mini-Arkibas, således at medlemmer og alle andre kan søge i a-fonds og i billeddatabasen via internettet.

Dér, hvor vi ser store udfordringer, er, om også nutidens unge vil en-gagere sig i dels arkivarbejdet og dels foreningens øvrige aktiviteter. Vi håber, at især raske og ældre aktive vil bidrage og især lade sig inspirere af alle de indleverede levnedsskildringer, som arkivet allerede har modtaget. Vi skal være mere opsøgende i vores arbejde som frivillige og fortælle om vær-dien af, at alle kan bidrage med no-get. Status her i 2011 er, at der er masser af aktiviteter at gå efter, og at vi ligesom mange andre arkiver gerne vil have flere frivillige.

Jubilæet i år forløb da også på tilfredsstillende vis med reception fredag den 17. juni for indbudte gæster og foreningens medlemmer. Her var gavebord og dejlig kølig vin med tilhørende hjemmebagt kransekage.

Den efterfølgende lørdag var der åbent hus, hvor foreningen præsen-terede en kavalkade over de for-gangne 10 år. Via plancher kunne gæsterne finde oplysninger om bl.a. foreningens historie i korte træk, arbejdet med årbøgerne og andre præsentationer.

Jubilæet sluttede på bedste vis med en dejlig festmiddag og med et rigtigt flot fremmøde. En af foreningens betydende lokalhi-storikere, Bertel Madsen, havde digtet en eminent jubilæumssang til lejligheden. Jubilæumsweekenden er nu historie, og det er atter blevet hverdag på Samsø.

Foreningens hjemmeside findes på adressen www.genealogy-samsoe.dk

7

Arne Christiansen fra DIS-Danmark causerer over sin egen samske slægt (han står til højre).

Årsmøde 2011 afholdes den 8. og 9. oktober på Quality Hotel Park Mid-delfart, der ligger ved den gamle hovedvej A1 i Middelfart by.

Tidsmæssigt er årsmødet rykket en uge i forhold til sidste år, da ind-kaldelsen til generalforsamlingen og materialerne skal udsendes til medlemmerne seks uger inden, og da sekretariatet skal have sommer-ferie i år.

Stedet er valgt bl.a. ud fra et logi-stisk synspunkt: midt i Danmark, fem min. kørsel fra motorvejen og syv min. gang fra banegården. Vi håber hermed at imødekomme for-skellige transportønsker, men Sek-retariatet er selvfølgelig behjælpe-lig med løsninger.

Programskabelonen er ændret en smule i forhold til sidste år, hvor vi om lørdagen kom i tidsnød med det resultat, at det alm. sociale samvær blandt deltagerne blev beskedent.

Fast for årsmødet er generalforsam-lingen for Sammenslutningen af Lokalarkiver og to kursusrækker: et arkivfagligt og et historiefagligt pro-gram. Endvidere introducerede vi sidste år et programpunkt ”Kort & godt” - historier fra arkiverne, som fortjener at blive kendt af andre, og som, vi både håber og tror, ender med at blive et fast punkt på årsmødet.

For at få ovenstående til at hænge sammen har vi derfor valgt at re-ducere antal kursuslektioner til tre fra fire, give mere tid til frokost, indkvartering og til eftermiddags-kaffe på ankomstdagen samt at op-prioritere ”Kort & godt – historier fra arkiverne”. Generalforsamlin-gen i SLA fortsætter tidsmæssigt uændret – efter eftermiddagskaffe lørdag eftermiddag, den 8. oktober i år kl. 15:30.

Vi tror på denne løsning og glæder os til at læse evalueringsskemaerne efter årsmødet.

Generalforsamlingen i år krydres med et indlæg ved næstformanden i LAG Middelfart, Jakob Vedel, der vil fortælle, hvordan LAG kan anvende det lokalhistoriske kend-skab til at udvikle den kulturelle samhørighed i de enkelte lokal-samfund.

Det er også vigtigt at understrege, at ”Kort & godt – historier fra arkiverne” skal planlægges, og vi beder derfor deltagere, der har en historie at dele med os andre, om at sende en kort mail med ønske om 5-10 min. taletid, en overskrift + et par linjer, der beskriver, hvad hi-storien drejer sig om. Dette sidste er af hensyn til vores toastmaster. Tidsmæssigt er ”kort & godt” pro-gramsat lige inden SLA generalfor-

samlingen, således at medlemmer, der ønsker kun at deltage i gene-ralforsamlingen, har god mulighed for at komme et par timer inden og lytte med, evt. få taletid.

Ønske om taletid bedes sendt se-nest 7. september til SLA Sekreta-riatet: sla@lokalarkiver.dk.

Endvidere har Dansk Historisk Fællesråd ønsket at holde Fælles-rådets repræsentantskabsmøde i forbindelse med vores årsmøde. Det er programsat til lørdag efter-middag kl. 13:30, og ønske om deltagelse kan krydses af på SLA’s tilmeldingsblanket.

Det overordnede tema for den arkivfaglige kursusrække er:

• landsbyer og det åbne land, kul- turhistorie og dokumentation

hvor foredragsholderne vil fortælle om udviklingen op gennem tiden. De historiefaglige lektioner be-handler

• fest og samlivskultur også op gennem tiden.

Det nærmere indhold af de enkelte lektioner – se den udsendte kursus-beskrivelse.

Af Hanne Hauge, SLA Sekretariatet

SLA årsmøde og generalforsamlingoktober 2011

8 9

Landsbyen Åby formentlig mellem 1900 og 1910.

Billedet er taget ved Gåsemadegrøften, der dannede skel mellem Åby og Åbyhøj.

Fotograf: Poul Pedersen, Aarhus.

Quality Hotel Park Middelfart er et moderne 3-stjernet hotel. Bygningerne blev opført i 1916 – 1920 og er en blanding af nybarok og national- romantisk stil. Billeder og tekster: Historiens Hus, Middelfart

Quality Hotel Park Middelfart åbnede i 2009 efter en gennemgribende ombygning.

Bygningerne blev bygget til Middelfarts By- og Amtssygehus, der blev indviet i 1920 og var i brug til 1964.

Beredskabsstyrelsen overtog bygningerne i 1964 og benyttede dem som CF-kasserne. I 1993 blev de taget i brug som flygtninge- & asylcenter og fungerede som sådan til 2005.

Program

Lørdag, 8. oktober09:30 – 10:30 Ankomst, velkomst, kaffe/te og brød10:30 – 12:00 Lektion A1, Landsbyen og det åbne land - den historiske udvikling op til 185010:30 – 12:00 Lektion B1, Folkelige fester12:00 – 13:30 FrokostFra 12:30 Nøgleudlevering og check-in på værelser

Søndag, 9. oktober07:30 – 09:00 MorgenmadInden 10:00 Check-out fra værelser og evt. afregning09:00 – 10:30 Lektion A2, Landsbyen og det åbne land - udviklingen fra 185009:00 – 10:30 Lektion B2, ”Strittemedlillefingeren”,omgangsformer og spisning m.m. fra 1700-tallet og op til i dag10:30 – 10:45 Kaffe/te10:45 – 12:15 Lektion A3, Landsbyen i dag, udvikling og dokumentation10:45 – 12:15 Lektion B3, Traditionsændringer igennem 200 år12:15 – 12:30 Afslutning/afrunding, årsmøde 201112:30 – 13:30 Frokost

13:30 – 15:30 Nyt fra Arkibas og efterfølgende kaffe/te og kage

14:00 – 16:00 Guidet rundgang i Middelfart og efterfølgende kaffe/te og kage

Lørdag eftermiddag og aften

13:30 – 14:30 Kort & godt – historier fra arkiverne, hvor arkiverne opfordres til at tage ordet og dele arkivets historier og ople- velser med deltagerne. Se denne artikel.

13:30 Repræsentantskabsmøde, Dansk Historisk Fællesråd 14:30 – 15:30 Kaffe/te og kage samt registrering til SLA generalforsamling

15:30 Ordinær generalforsamling, Sammenslutningen af Lokalarkiver

Det lokalhistoriske arbejde i et LAG-perspektiv

19:00 Middag

Deltagelse i de enkelte lektioner kan ske på tværs af kursusræk-kerne, men af hensyn til den prak-tiske planlægning er forhånds-tilmeldinger nødvendige. Vi kan dog altid bytte rundt på et par stole inden start på lektionerne.

Søndag eftermiddag byder SLA på to tillægsprogrampunkter, nemlig:

• nyt fra Arkibas, som foregår på hotellet og • en guidet rundvisning i Middel- fart by.

Middelfart opstod som by i 1200-tallet og fik i 1496 tildelt købstadsrettigheder af Kong Hans. Rundvisningen, der foregår til fods, slutter med kaffe & kage i nogle gamle, smukke stuer på Holms Restaurant. Bygningen er fra 1584 og et af byens ældste huse.

Trods øgede omkostninger fast- holdes priserne for deltagelse fra tidligere år. Pris for deltagelse:

• i hele pakken og i enkeltværelse er 995 kr.• i hele pakken i dobbeltværelse er 695 kr.• i hele pakken uden overnatning 595 kr.• kun lørdag, men incl. middagen lørdag aften – 425 kr. og• kun søndag – 195 kr.

Deltagelse i generalforsamlingen, kort & godt – historier fra arki-verne og programmet søndag efter-middag er for SLA’s regning.

I priserne er der inkluderet en øl/vand til frokosten lørdag/søndag samt ½ fl. vin eller en øl/vand til middagen lørdag aften. Isvand vil være til fri rådighed.

Afregning bedes ske direkte til Quality Hotel Park Middelfart og kan ske

• enten kontant eller ved brug af kreditkort ved check-out, senest søndag inden kl. 10:00, hvilket er gebyrfrit,

• eller ved efterfølgende fakture- ring direkte fra Hotel Park Mid- delfart.

Ønske om afregningsmetode an-føres på tilmeldingen, herunder evt. EAN-nr. ved fakturering til offent-lig instans.

Tilmelding skal ske til SLA Se-kretariatet senest den 7. september ved udfyldelse og fremsendelse af tilmeldingsblanketten, som er ved-lagt dette medlemsblad, og som kan hentes på hjemmesiden: www.danskearkiver.dk.

Bemærk venligst, at én tilmel-dingsblanket bedes udfyldt pr. per-son. Deltager der flere personer fra det enkelte arkiv, bedes blanketten kopieret.

Vel mødt til årsmøde 2011 og på gensyn i Middelfart.

10

Ejby Kommunes Lokalhistoriske Arkiv og fundraisingAf Søren Skov, Ejby, og Hanne Hauge, SLA SekretariatetFotos: Peter Pedersen og Søren Skov, Ejby

Ejby Kommunes Lokalhistoriske ArkivBilledet er fra før 1983.

Ejby Kommunes Lokalhistoriske Arkiv blev stiftet i 1969, og arkivet flyttede i 1972 ind i to små lokaler i stuen og i et på første sal.

I 1984 fik arkivet i Ejby hele første sal. I 2009 overtog arkivet alle lokaler i huset, og i 2009/10 blev stueetagen delvis forbedret.

Ejby Lokalhistoriske Arkiv ønsker opgaven fuld-ført og søger i øjeblikket fondsmidler til

• forbedring af første sal • ny gulvbelægning i modtagelsen og i læsesalen i stueetagen og• til toiletter, herunder et handicaptoilet.

En investering på i alt 375.000 kr.

LAG Middelfart har bevilliget halvdelen af midlerne og yder samtidig stor støtte til arkivet i bestræbelserne på at indhente de resterende penge.

Mange lokalhistoriske arkiver har gennem årene opholdt sig i lokaler, som er blevet brugt til andre formål. Man har ladet de lokalhistoriske arkiver ”arve” lokaler, som tidligere har været brugt til lærerboliger, børnehaver, klasselokaler eller lignende. Der er imidlertid sjæl-dent penge til at sætte disse lokaler i stand, og derfor har mange frivil-lige brugt timer på at tømre, male, sy gardiner osv. Det er selvfølgelig prisværdigt, men materialerne er ikke gratis, så derfor er det værd at holde øje med de muligheder, der er for støtte til den slags aktiviteter.

En af mulighederne hedder LAG, som står for Lokal Aktions Grup-pe. LAG fungerer som en lokal forening, som alle kan melde sig ind i, og som har generalforsam-ling en gang om året. LAG dispo-nerer over midler, som udbetales af FødevareErhverv under Fødeva-reministeriet. Der findes LAG over det meste af landet. Der er dog den betingelse knyttet til midlerne, at de skal bruges til udvikling af land-distrikterne, dvs. at aktiviteter, som kun er knyttet til en by eller ligger i en by, ikke kan få glæde af disse midler. Der er stor forskel på, om man hører til i et yderområde eller i et mere velstående område, en mel-lemkommune, så det første, man skal gøre, er at tage kontakt til den LAG, som omfatter det område, det

lokalhistoriske arkiv ligger i. Her vil man kunne få den vejledning, som er nyttig, når man skal i gang med at søge.

LAG/Fødevareministeriet mod-tager midler fra EU, så der er en del regler, som skal overholdes, og papirarbejdet kan også i første om-gang se uoverskueligt ud, men det skal man ikke lade sig skræmme af. De enkelte LAG’er er klar til at hjælpe og vejlede. De fleste LAG ’er har en hjemmeside, som hed-der LAG + kommunens navn, så der finder man de oplysninger, man har brug for for at komme i kontakt med dem.

Hvis man så når dertil, at man har fået sit projekt godkendt i den lokale LAG´s bestyrelse, er man kun nået en del af vejen, for LAG kan ikke give hele beløbet. Det vil derfor være nødvendigt at søge an-dre fonde, og gælder det en større ombygning, evt. en ombygning i samarbejde med andre, f.eks. en idrætshal, som skal ombygges til et kulturhus, hvor der også laves plads til lokalhistorisk arkiv, er det værd at søge Lokale- og Anlægsfonden.

Drejer det sig om ombygning i en bevaringsværdig bygning, kan man søge Realdania, og drejer det sig om en mindre ombygning, søger man det lokale bryggeri, pengeinstitut osv.

Der findes rigtig mange fonde, og det kan være svært at finde rundt i dem, så derfor er det klogt at søge hjælp hos personer, som i forve-jen arbejder med disse. Det kan være den LAG, som man hører under, eller det kan være en af de mange kommunale fundraisere. Rigtig mange kommuner har ansat en fundraiser, som er ansat til at hjælpe foreninger med at finde de fonde, som passer til det formål, man søger til. De har samtidig styr på, hvornår fondene har deadline og kan somme tider give ansøgnin-gen det tvist, som gør, at man får et positivt resultat. Det er vigtigt at vide, at der er mange om buddet, så man skal ikke give op, fordi man får et afslag. Så skal man søge vi-dere, og på et eller andet tidspunkt skal det nok lykkes. Mange af de store fonde er også flinke til at rådgive, så man der kan få at vide, hvad de specielt ser på, når de skal vurdere en ansøgning. Så skal man måske ændre lidt på projektet, evt. gå sammen med nogle andre, se et lidt større perspektiv for at få an-søgningen igennem.

LAG Middelfart: www.lag-middelfart.dk/Lokale- og Anlægsfonden: www.loa-fonden.dkRealdania: www.realdania.dk

11

Hvor kan vi hente penge?Af Jette Erichsen, formand for LAG Middelfart

I maj i år fik Varde Lokalhistoriske Arkiv en henvendelse fra en privat-mand i Struer, der søgte fotos af modstandsfolk/frihedskæmpere, typisk fra maj/juni 1945. Han ville gerne komme forbi arkivet og af-fotografere de relevante billeder, således at de kunne lægges ud på Frihedsmuseets database, hvor man for tiden arbejder med at udbygge denne del af museets formidling – den kan findes på internet adressen http://modstand.natmus.dk – og det er tanken, at billederne på denne hjemmeside frit kan downloades.

I den forbindelse søgte Vardear-kivet råd hos SLA, og da SLA i denne tid er meget forhippet på at bistå vore arkiver med oplysninger om, hvordan vi skal tackle ophavs-retsspørgsmål i forbindelse med publikation på nettet (først i mini-arkibas og forhåbentlig i 2012 på arkibas.dk), kan man sige, at fo-respørgslen kom på et godt tids-punkt.

Det er umiddelbart klart, at SLA ikke kan anbefale medlems-

at gennemtrawle det lokale samfund for billeder af den karakter. Og ja, selvfølgelig blev udvalget skævt – man ringede jo trods alt ikke til kendte stikkeres efterladte, mens det straks var meget lettere, når det gjaldt gamle modstandsfolks – men hovedsagen var, at der blev samlet en masse ind, som det var lettere at indsamle dengang, end det ville være i dag, mere end 30 år senere – og nu i en tid, hvor næsten alle tidligere modstandsfolk (og andre, der spillede en rolle dengang) er gået i graven. Og i mange tilfælde fik man over kaffen kendskab til rigtige levende førstehåndskilder til mange episoder – og flere kon-takter, som senere skulle vise sig at være nyttige.

Da vi i Odense fik gang i det lokal-historiske arkivarbejde fra omkring 1980, strømmede det også ind med billeder af modstandsfolk og sabo-tageaktioner/schalburtageaktioner (i hvert fald resultaterne af sidst-nævnte), og da vi – efter at have fået etableret et stadsarkiv – i be-gyndelsen af 1990’erne efterlyste

arkiverne eller for den sags skyld Arkibasbrugerne at levere billeder til et sted, hvor der skal være fri ad-gang til download af billeder, hvis det enkelte arkiv samtidig ønsker at opretholde en betalingsordning for de billeder, det enkelte arkiv har sørget for at skaffe sig rettighe-derne til (eller hvor man er usikre på rettighedsspørgsmålet). Og det er lige så klart, at det enkelte arkiv grundigt bør overveje, om man vil lade kunder affotografere arkivets billeder med den mulige konsekvens, at de så publiceres på steder, man måske ikke har drømt om – uanset om det nu sker med kildeangivelse eller ej. Endelig er det måske også værd at se tiden an – for når arkibas.dk går i luften, må det være en lille smule tvivlsomt, hvilken ekstragevinst der er ved, at et billede af en frihedskæmper lig-ger i Frihedsmuseets database, når den samme i så fald kan findes på arkibas.dk – og sidstnævnte sted endda i sammenhæng med den eller de historier eller arkivalier, arkivet har registreret om den pågældende. Med andre ord: Det kan i denne

endnu flere besættelsestidsbilleder højt og flot i den lokale avis, var vi nærmest ved at blive skyllet over ende. Hvis det ikke var gået op for os tidligere, kom det nu til at stå soleklart: I sommeren 1945 havde der været afholdt en udstil-ling i Kunstudstillingsbygningen i Odense med fotografier fra besæt-telsesårene, og der havde man kun-net købe eksemplarer af en lang række dramatiske billeder – så mange af de billeder, vi fik, var fak-tisk dubletter.

I 50-året for befrielsen blev vi ind-draget i forskellige former for ud-stillinger – heriblandt også én, der vedrørte befrielsesdagene i 1945. Ved den lejlighed gennempløjede vi i samarbejde med det lokale mu-seum de mange billeder i arkivets og museets samlinger – og blev ved den lejlighed mindet om, at det ikke var alle billeder, som kunne bruges uden videre, og som der kunne være offentlig adgang til.

En lang række af de billeder, vi havde i samlingerne, var nemlig taget i de

sag godt betale sig at vende skråen i munden, inden man ofrer alt for mange ressourcer på dette. Også hvis man – som det var tilfældet i Varde – egentlig gerne ville være positive, men ønskede at sikre sig, at billederne kun blev bragt i en så lav opløsning, at de reelt ikke kunne bruges til publikationsformål.

Men forespørgslen fra Varde fik mig også til at tænke lidt tilbage på de billeder, jeg selv i tidens løb har været med til at indsamle, fra jeg i 1978 blev draget ind i lokalhisto-risk indsamlingsarbejde.

Noget af det første, jeg dengang fik med at gøre, var at samle billeder til en bog om Odense under 2. verdens-krig, skrevet af modstandsbevæ-gelsens historiker par excellence, lektor, dr.phil. Jørgen Hæstrup. Ved den lejlighed fik jeg den lidt halvskøre, men let kommercielle tanke, at jeg ville forsøge at finde billeder af så mange som muligt af de folk, Hæstrup omtalte i sit manuskript, og det blev – for en pur-ung historiker – alle tiders oplevelse

mest ophedede befrielsesdage og viste nogle af de interneringer og anholdelser af landssvigere og mu-lige landssvigere, som fandt sted i de dage. Mange af de internerede – viste det sig senere – var dog mere eller mindre uskyldige. Med andre ord risikerede vi at stille billeder til rådighed for brugere uden at vide, om den, der sås i en ydmygende position på et billede, rent faktisk havde gjort noget. Det kunne vi som arkiv ikke stå os ved.

Den samme omtanke må man anbe-fale arkiverne at mobilisere endnu i dag. Arkivlovens tidsgrænse, når det gælder arkivalier med oplysninger om private og privatøkonomiske forhold, er på 75 år, og billeder af den her omtalte karakter bør i det mindste være klausulerede lige så længe, det vil sige rundt regnet 10 år fra nu. Derfor er det billede, som ses ved denne artikel fra en anhol-delse i maj 1945, også forsynet med en bjælke på hovedet af den mand, der her var kommet i fedtefadet.

Af Jørgen Thomsen, formandBilleder fra besættelsestiden

12 13

Her er odenseansk politi i befrielsesdagene ved at internere en formodet tysker-håndlanger. Der kunne tit forekomme opløb i forbindelse med pågribelserne, og ved arresten blev der i de første dage ofte spyttet efter de internerede, når de blev ført ind i bygningen (Odense Stadsarkiv).

Børge Lund Poulsen (1921-2010), en ung odenseansk maskin-arbejder, der blev arresteret af dansk politi for at have spredt il-legale tryksager i efteråret 1942 - her fotograferet under mange måneders ufrivilligt ophold i Nyborg Statsfængsel (Odense Stadsarkiv).

5. maj 1945 i Odenses centrum - fri-hedskæmpere med de karakteristiske

armbind - og ganske unge som de fleste organiserede modstandsfolk

var det. Her er der tale om en gruppe teknikumstuderende. Billedet vidner

om en afslappet stemning oven på fem års besættelse - men snyder på én måde, for timer eller minutter senere

udbrød der alvorlige kampe i midt-byen. De kostede over 20 danskere

livet og gjorde befrielsesdagen til det blodigste døgn i Odenses nyere histo-

rie (Odense Stadsarkiv).

Nogle strøtanker og råd i anledning af en henvendelse til arkiverne

Uanset om solen bager, eller det øsregner, kan man altid se liv og aktivitet i den 40 år gamle fri-stad Christiania - ikke blot i det navnkundige område ved Gaden Uden Navn (tidligere Pusher Street), men overalt imellem de hundredvis af selvbyggerhuse og gamle kaser-nebygninger, dekoreret med graf-fiti af høj kvalitet. Mange turister besøger formentlig Christiania for at få be- eller afkræftet nogle for-domme og forestillinger om fri-staden. Og når en busfuld pensio-nister - lad os sige fra “provinsen” - pludselig ses vandre nysgerrigt rundt imellem Christianias huse, mens luften nu og da krydres med en sødlig aroma af hashrøg, vækkes éns egne fordomme også til live. For man kan ikke helt befri sig fra den tanke, at nogle af disse turister engang har siddet hjemme i stuen foran TV’et og harceleret over de ”satans christianitter” og har krævet hele “møget” jævnet med jorden!

En samler blandt hippier, marxister og anarkisterChristiania Fristads Arkiv og Sam-linger har til huse i stueetagen i den store bygning Fredens Ark i Båds-

Ja tak til alt!Selv om arkivet har befundet sig i en opstartsfase i to år, kører ind-samlingsarbejdet stadig intenst. Der siges stort set “ja tak” til alle afleveringer, om end der vil blive behov for at kassere en hel del på et senere tidspunkt. Et slag på tasken lyder på, at alene arbejdet med at indkomstregistrere de mange ar-kivalier vil tage i hvert fald et par år fra nu, men nogle samlinger vil være tilgængelige allerede til ef-teråret.

Siden beslutningen om at stifte et lokalarkiv blev truffet, har Ole Lykke forsøgt at styrke arkivets synlighed. Ideelt set burde alle de mange aktivitetshuse og foreninger jo have afleveringspligt til arkivet (som den, der gælder til Det Kon-gelige Bibliotek), men selv om det er lykkedes at øge kendskabet til arkivet, er der stadig lang vej igen, før dét bliver en realitet. Man er stadig nødt til at gå rundt og opsøge beboere og foreninger for at sikre, at tingene bliver afleveret.

mandsstræde, men det er kun et par år siden, at arkivet kunne slå sig ned her.

Siden 1980 havde lokalerne været anvendt som trykkeri, men et plud-seligt dødsfald satte en brat stop-per for denne virksomhed. En masse mekanisk og elektronisk udstyr stod tilbage, heriblandt en stor mængde kopimaskiner og computere. Der er gået meget tid med at afprøve tingene, som des-værre næsten alle viste sig at være forældede. I trykkeriets mørkekam-mer, som var baderum med fliser på gulv og vægge i militærets tid, har en gruppe unge indrettet værk-sted til silketryk, hvor den klassiske plakat-, stof- og silketrykstradition på Christiania videreføres.

Men egentlig blev de allerførste spæde skridt i retning af en hi-storisk samling taget allerede kort efter, at Ole Lykke, efter otte år som dansk- og historielærer på voksen-HF, flyttede til Christiania i 1979. Samlernaturen fornægtede sig ikke, så inden længe rådede han over en omfattende plakatsamling, og hans mangeårige arbejde med Christia-

Penge skal der altså tilPå kort sigt er det planen at stifte “Christianias Historiske Forening” til Christianias 40 års fødselsdag i september, hvorefter lokalarkivet skal etableres som en selvejende institution.

Indtil videre har Christianias Fælleskasse givet tilskud til mate-rialerne til at sætte de slidte lokaler i stand, udskifte installationer og etablere toilet og varme. Denne pro-ces har foreløbig varet et par år, og der går nok endnu et års tid, inden arkivet er funktionelt og i en stand, så al varmen ikke ryger ud gennem utætte vinduer og ned i kælderen.

Både af hensyn til formidlings- og registreringsarbejdet håber Ole på, at bevillingerne i fremtiden vil mu-liggøre frikøb af ham selv samt meget gerne to ekstra deltidsstil-linger. P.t. arbejder sekretær Liss-Ann og webudvikler Torben Jes-sen i aktivering på arkivet. Men aktivering indebærer selvsagt visse praktiske og formelle forhindringer, og medarbejderne på arkivet skulle gerne have mulighed for at opbygge en vis ekspertise på deres respek-

nias aviser og samling af presseklip udefra samt deltagelse i Christianias organisering og forhandlinger har afsat adskillige reolmeter i arkivet. Løseligt regnet rummede de 35 flyt-tekasser, som blev slæbt ind mellem trykmaskinerne, omkring 1.500 plakater, 3 reolmeter VHS-film og lydbånd, 4 m Christiania-litteratur og 16 m presseklip, nu kronologisk ordnet i 15.000 nubrede plastlom-mer. Retssager, lokalplaner, mø-deindkaldelser, referater, regnska-ber osv. tegner sig for yderligere en snes reolmeter, mens over 2.000 in-terne og eksterne Christiania-aviser fra 1971 til 2011 fylder omkring 8 reolmeter i A-4 mapper.

Avisernes forskellige politiske observans tegnede et meget godt billede af Christiania i samtiden. Hippierne, marxisterne og anarki-sterne havde hver deres lokale ny-hedsorganer, og Ole samlede på dem alle sammen. I dag råder arkivet derfor også over en næsten komplet samling af Christiania-aviser. Men hvis nogle af jer derude ligger inde med eksemplarer af “Ordkløveren”, hører Ole dog gerne fra jer!

tive felter, da arkivet får massevis af henvendelser fra både ind- og udland. På længere sigt skal både lønnede og frivillige medarbejdere gerne være med til at sikre frista-dens lokalhistoriske arkiv. Aktuelt håber arkivet på at få gang i et samarbejde med Designmu-seet om digitalisering af den store plakatsamling. Museet har udstyret til at håndtere de store formater og vil formentlig være interesseret. For plakaternes kulturhistoriske værdi er en kendsgerning. Ikke blot for Christianitterne selv, men også for internationale medier, forskere og studerende fra groft sagt hele ver-den, som hyppigt efterspørger kil-demateriale fra den verdensberømte fristads historie.

Alene i det første halvår af 2011 har over 30 forskere været omkring arkivet for at finde materiale, de fleste udenlandske, og til efteråret udkommer en engelsksproget an-tologi med 11 bidrag fra forskere fra fire lande.

For øjeblikket arbejder Ole og Tor-ben på en ansøgning om digitalt ud-

Arkivportræt nr. 7

Tekst: Kasper Hovgaard. Fotos: Ole Lykke Andersen, arkivleder Christiania og Kasper Hovgaard

Lokalarkiv for hele verden

14 15

Christiania Lokalhistoriske Fristadsarkiv og Samlinger er ved at tage form. Rigtig meget materiale er sta-dig kun “registreret” i stifterens, arkivar og arkivleder Ole Lykke Andersens “indre arkiv”. Men planerne for arkivets udvikling er lige så store som den omfattende internationale interesse, der er for fristaden.

Billedet er taget i begyndelsen af omdan-nelsen af det gamle trykkeri til arkiv.

Bagvæggen med alle tryksværtebøtterne er den samme, som nu er reolvæg.

Arkivet indefra i dag. Som det fremgår, er det ikke kun plakater og gamle anarkist-aviser, der arkiveres. Christianias lokalarkiv fungerer som ethvert andet lokalarkiv (Foto: Ole Lykke).

Seks plakater fra udstillingen “Christiania på Plakaten i 40 år”, som fandt sted i maj 2011. Anarkister, hippier, rockere, transvestitter og

slumstormere er alle kommet på museum.

styr til effektiv registrering og digi-talisering af film, lydbånd og trykt materiale samt udstyr til formidling på tryk, på nettet og via foredrag i og uden for arkivet. De håber, at 2012 bliver året, hvor arbejdet kan koncentreres om det egentlige ar-kivarbejde.

Christian Nitten was hereHvordan registrerer man arkiva-lier med ukendt ophav? Dette spørgsmål har Ole Lykke måttet stille sig, hver gang endnu én af de legendariske kunstneriske plakater fra utallige ad hoc-arrangementer fra fristadens 40 år lange historie er dukket op. Nok er det praktisk ladsiggørligt i f.eks. Arkibas, men den store udfordring ligger snarere i at lave en klar fysisk opdeling af arkivalierne. For lige så kulturhisto-risk værdifulde som mange af disse plakater er, lige så kompliceret er det at finde frem til en menings-fuld måde at opstille og registrere materialer, som skaberne bevidst og konsekvent har undladt at gøre personhenførbare. Skaberne, der i mange tilfælde var allerede kendte

eller fremtidigt kendte kunstnere, var meget bevidste om, at enkelt-personer ikke måtte lave profit på disse værker. De tilhørte fælles-skabet og blev følgelig udgivet un-der humoristiske pseudonymer så som Christian Nitten osv. I mange tilfælde kender man naturligvis en del af navnene på kunstnerne, men det ville i høj grad være kontro-versielt og fuldstændig i strid med Christianias ånd at “normalisere” værkerne. Samtidig kunne det po-tentielt åbne for en yderst kedelig strid om ophavsret.

En lokal overdosisSkåret ind til benet er der alt i alt ikke den store forskel på at være arkivar på Christiania set i forhold til at være arkivar andre steder. Men hvor arkivmedarbejdere på andre lokalarkiver gerne skilter med, hvor de kommer fra, kan det for Ole Lykke, der også bruger en del tid til møder omkring statens salg af Christiania, af og til godt blive en tand for meget med al den Chri-stiania-snak. Når han møder folk, vælger han nogle gange i stedet

FaktaChristiania Lokalhistoriske Fri-stadsarkiv og SamlingerFredens Ark. Bådsmandsstræde 43 st. th.Christiania, 1407 København KHjemmeside(r): www.christianiaarkiv.dk + facebook.com/christianiaarkivEmail: lokalhistoriskarkiv@chri-stiania.orgÅbningstider: Alle hverdage kl. 10 -15Aftale på tlf.: 21 66 52 72

En rundviser venter på sin gruppe foran en hyldest-graffiti til den afdøde danske reggae-sanger, Natasja, som var tæt knyttet til Christiania. Året rundt tropper grupper af nyfigne turister op for at få en to timers guidet byvandring i fristaden (Foto: Ole Lykke).

En skurvognsbolig fotograferet i vinterhalvåret 2010. Typisk Christiania - selv om der ikke er to huse, der er ens i fristaden (Foto: Ole Lykke).

16

at sige, at han “bor på Christians-havn”. Så slipper han for at besvare alle de mest trivielle spørgsmål.Hvordan ser lokalarkivet ud på Christiania om ti år? Svaret lyder: “Da har vi et overskueligt, vel-bemandet og velfinansieret arkiv med et tempereret magasin til sarte medier samt et supertjekket grafisk værksted til digitalisering og affo-tografering!” Det er hermed noteret ... På gensyn om 10 år!

I det følgende vil jeg gerne give en kort orientering omkring publice-ring af kort. Der er et almindeligt behov for at vide, hvordan man gør i forbindelse med ophavsret, men jeg vil gerne udvide det lidt til at lufte et par andre kæpheste omkring publicering.

Omkring ophavsret er der nogle grundlæggende principper, der er gode at kende. Tidligere var det mere enkelt, for der var mange ting, man ikke kunne gøre. I vores digi-tale tidsalder, hvor det er så nemt at kopiere filer, tænker vi ikke så meget over disse principper.

Først og fremmest skal man have erhvervet sig materialet lovligt. Det vil sige, at hvis man får kopieret en fil over på sit stick, kan man ikke uden videre bruge den lovligt til publicering. Det vil afhænge af, om leverandøren har lov til at forære eller sælge den videre.

er der en undtagelse i ophavsrets-lovens § 92, som opretholder de ”i henhold til ældre lovgivning givne særlige privilegier og forbud”. Disse kort er faktisk rigtigt mange kort, idet det er alle topografiske kort (landkort) produceret af Vi-denskabernes Selskab, General-kvartermesterstaben, Generalsta-ben, Geodætisk Institut og Kort & Matrikelstyrelsen. Det gælder også søkort hørende til Søkort-Arkivet (som ligger i Kort & Matrikel-styrelsen). For dem gælder en evig ophavsret – det vil sige, at der altid skal gives tilladelse. Læg mærke til, at det ikke gælder matrikelkort og lignende – matrikelkort ældre end 70 år kan frit gengives.

Der har tidligere været en aftale mellem Geodætisk Institut (/Kort & Matrikelstyrelsen) og Dansk Histo-risk Fællesråd, at dets medlemmer frit kunne gengive landkortene. Denne aftale er ikke længere i kraft,

Selv om materialet ikke længere er omfattet af ophavsret, kan le-verandøren knytte betingelser til det i forbindelse med salget/lånet. Der er mange lokalarkiver, som be-nytter sig af denne fremgangsmåde, nok inspireret af Frederiksborgmu-seet. Hvis man bestiller en skan-ning, skal man love kun at bruge den i en bestemt udgave af en bog – hvis den bruges til andet, koster det ekstra.

Når det er muligt at knytte betin-gelser til anvendelsen, skyldes det, at retten er knyttet til ejendommen af den fysiske genstand. Det er in-stitutionen, som bestemmer, om billedet skal skannes. Hvis kun-den kan finde det samme billede i en anden institution, kan han/hun måske få det billigere dér. Som kasserer i Landbohistorisk Selskab har jeg haft den blandede fornøjelse at betale et lokalarkiv 1.500 kr. for en skanning på en ikke al for god

og de almindelige regler gælder.

Hvis man er i tvivl, om et kort er omfattet af den evige ophavsret, så kan man tjekke kortproducenten i bogen ”Kort som kilde” under beskrivelsen af de enkelte kort-typer.

Jeg vil tillade mig at beskrive pro-ceduren, hvis kortet er omfattet af Kort & Matrikelstyrelsens ophavs-ret. Det vil jo være det almindelig-ste. Her kan man undersøge prisen ved at gå ind på hjemmesiden. Så kan man få et skema til udfyldelse og prisberegning, således man kan se, hvor meget der skal betales, før man eventuelt bestiller. Der er i nogle tilfælde rabatter, bl.a. i for-bindelse med undervisning og tu-risme.

De kommunalt drevne arkiver er omfattede af en aftale, hvorefter de frit kan bruge alle kortene. Men de

bordskanner af et lettere medtaget postkort. Men forfatteren af bogen havde ikke tid eller kræfter til at finde en anden illustration.

Det er derfor nemt for Frederiks-borgmuseet at kræve penge for en optagelse af maleriet, hvor de sam-mensvorne rider fra Finderup Lade. Men et postkort af Øster Bøvelse Andelsmejeri kan jo godt findes andetsteds – eller man kan måske bruge et postkort af Vester Bøvelse Andelsmejeri i stedet for? Eller, hvis det er tilladt at fotografere på læsestuen/museet, kan man jo tage et fotografi af postkortet med Øster Bøvelse Andelsmejeri eller maleri-et af Marsk Stig & Co; det kan man så godt bruge uden tilladelse. Af det ovenstående kan man se, hvorfor det er vigtigt at komme lovligt til sin kopi.

Kort er i almindelighed beskyttet i 70 år regnet fra udgivelsen. Dog

skal altså være en del af den kom-munale administration, f.eks. bib-lioteket. Retten er til publicering, ikke til kopiering af filer til bor-geren.

For internettet gælder indtil videre de samme regler som for tryk. Men der er – i hvert fald i Kort & Ma-trikelstyrelsen – planer om at frigive uddrag af kort svarende til, hvad man i forvejen kan se i de forskel-lige tjenester. Det er altså ikke sket endnu. Men under alle omstæn-digheder er det en måde at komme lovligt til en kopi. Og denne kopi er af noget, som har været alment publiceret, og derfor må den gerne benyttes til videre publicering, uanset hvad er står på den pågæl-dende side. Nu er det jo ikke altid, at kvaliteten af materialet er særlig god – undertiden af samme grund.

Læg i øvrigt mærke til, at der kan være delt ophavsret. Hvis en kom-

Af Peter Korsgaard, arkivar, matrikel & jura, Kort & Matrikelstyrelsen

Omkring publicering af kort

17 18

- den digitale udvikling gør det nemmere teknisk og mere besværligt juridisk

Manzas kort findes i to udgaver, en fra 1840’erne og en fra 1850’erne. De har to fordele og to ulemper. De er udgivet af en privatperson og kan derfor bruges uden at tænke på ophavsret. Desuden er de trykt på et tidspunkt, hvor der ikke var så mange andre kort - i Jylland var der så godt som ingen opmålinger mellem ca. 1800 og 1870. Desværre er målestokken lille, og Kort & Matrikelstyrelsen ved faktisk ikke så meget omkring deres tilblivelse. Derfor er det bedst som illustration og ikke så godt til analyse. Manzas kort kan ligge mange steder, i Kort & Matrikelstyrelsen, på Det Kongelige Bibliotek og måske på det lokale museum.

Uddrag af Manzas kort 1843. 1:120.000. Hobro.

Hjulby.Uddrag af kort over Hjulby, opmålt 1792, udskiftet 1894. I brug som matrikelkort 1810-47. 1:4.000. Matrikelkort og udskiftningskort er rigtigt gode til at vise topografien på nært hold - som her bygninger. Det kan også være markstrukturer og -navne. Hvis man skal vise hele landsbyen med jorder i en bog, bliver det nemt gnidret.

mune bruger et topografisk kort til at tegne oplysninger på – f.eks. et byplansområde – så har både kom-munen og Kort & Matrikelstyrel-sen ophavsret til netop dette kort. Der skal så søges tilladelse begge steder.

Så meget om ophavsretten. Men når man bruger et kort, så er det meget vigtigt at tænke på, hvorfor man bruger det. Hvad er det for en infor-mation, man vil videregive. Derfor skal det, som man skal se på kortet, også være til at se. Så for at kunne komme tilstrækkeligt tæt på, kan det være nødvendigt at beskære kortet meget. Hvis man synes, der går noget tabt, må man vise både udsnit og hele kortet. Særligt gælder det for de topografiske kort, at de er beregnet til at vises i den størrelse, som de er trykt i. Hvis man formindsker kortet, kan skrift og symboler måske

ikke læses. Derfor skal man i ste-det bruge et andet kort i en mindre målestok. Her har producenten sor-teret i oplysningerne og ændret ty-pografien, så teksten passer i denne størrelse.

Dette gælder også fotografier og andre illustrationer. Jeg har engang i lokalhistorisk sammenhæng set en illustration, hvor der var repræsen-tanter for en sjælden, ældre hønse-race fotograferet på en mødding. Det spændende ved illustrationen forsvandt imidlertid, da man kun kunne se nogle grå klatter oven på en sort.

Noget, som jeg af og til oplever gen-nem forespørgsler, og hvor jeg ikke altid kan hjælpe, er, at forfattere ikke har forsynet en gengivelse af et kort med så mange oplysninger, at det kan genfindes. Og jeg mærker i høj grad frustrationen over at kunne se et spændende kort i en bog uden

selv at kunne komme til at se det i virkeligheden, fordi den dumme arkivar ikke kan finde det ud fra beskrivelsen. Det er nu heldigvis ofte, fordi det ikke ligger hos KMS, men publikum vil jo naturligt op-søge os.

Dertil kommer, at for at få den mest præcise tolkning af kortet er det vigtigt at kende data som til-blivelsesår og målforhold. Derfor, i billedteksten bør angives kortets navn og eventuelt nummer, kort-type (eks. målebordsblad), år for måling og rettelser, eventuelt også trykår, og målestok. Det er også rart at vide, hvilken institution kor-tet ligger i. Hvis der tilmed er en arkiv-betegnelse, vil det glæde den gamle arkivar.

19

Hjulby sognUddrag af sognekort over Hjulby sogn, ca. 1814. 1:20.000. Kortet er baseret på matrikelkortet, men er reduceret både med hensyn til målestok og ind-hold. Det giver således ikke så mange oplysninger; men netop derfor er det fortrinligt, hvis man skal give en oversigt over strukturen i landsbyen.

I år er emnet frit, men det er det ikke til næste år. I begyndelsen af september er der møde om Arkivernes Dag i Oslo, og hvis I er hurtige, kan I lige nå at få et forslag med til Oslo. Det kan sendes til min mailadresse, som er: nielslog@ya-hoo.dk. Jeg vil så tage det med til Oslo, men der er ingen garanti for, at netop jeres forslag vinder indpas. Det er jo en nordisk begivenhed, så der er mange, der gerne vil fremme netop deres forslag. Sidste emne var som bekendt ”Vejr og klima”, et emne som snarere passede til en konkurrence i en fotoklub end som emne på et arkiv, efter min mening. Altså: kom med hvad I har på hjerte, så skal jeg forsøge at fremme det.

Årets plakat er meget anonym, men typisk for mange af de billeder vi har liggende i arkiverne. Vi kender ikke deres proveniens. I dette tilfæl-de er der tale om et usædvanligt flot

billede af det bedre borgerskab, klar til udflugt i deres prægtige automo-biler. Billedet er meget skarpt og velholdt, og man kan tydeligt læse, at billedet er taget i Louisegade, samt nogle navne på virksomheder på glasruden. Det har været sendt til Aalborg, der har en Louisegade, men der er det ikke fra. Det er fra en større by, det kan man se på etage-byggeriet, men hvor kan det så være fra? Liebhavere kan henvende sig til ovennævnte adresse.

Sidste år deltog rigtig mange i Arkivernes Dag, hvor omtale af de enkelte aktiviteter og udstillinger blev i en pdf.fil lagt på SLA’s hjem-meside. Det samme ønsker vi at gøre i år. Send derfor en mail med aktivitet, tid og sted til Kirsten Dals-gaard, e-mail kd@lokalarkiver.dk.Endvidere har Sekretariatet fået en kontakt til den hjemmeside, der hedder ”KultuNaut”. Her kan man

ganske gratis få omtalt sit arrange-ment. Hvordan man får sit arrange-ment i ”KultuNaut” er ikke særlig svært – se næste side.

Men man skal naturligvis ikke glemme den lokale presse, som skal have jeres indlæg i god tid, hvis det skal have en chance for at blive nævnt. Det gælder navnlig tilbuds-aviser og lignende, der har en lang produktionstid (ca. 14 dage), men med glæde tager imod redaktionelt stof og billeder. Så er de nemlig selv fri for at finde på noget. Med denne udsendelse af materialer fremsendes SLA’s forslag til lokal kommunikation.

Vi glæder os til at høre fra arkiverne i løbet af efteråret i forbindelse med Arkivernes Dag 2011 og ønsker god fornøjelse.

Af Niels Løgager Nielsen

Arkivernes Dag 2011

20 21

1) Tast www.kultunaut.dk 2) På forsiden i venstre kolonne klik ”indtast event”.

3) Udfyld formularen og klik videre.

4) Tilføj sted for arrangementet. Klik opret ”her”.

5) Udfyld formularen og klik videre.

6) Indtast sted, og den oprettede adresse fremkom-mer under ”du har valgt”. Ved arrangør klik nej og gå videre.

7) De indtastede oplysninger på den elektroniske kulturguide vises nu øverst i vinduet, hvorefter med-delelsen kan godkendes, ændres eller slettes.

8) Efter godkendelse vil KultuNaut i løbet af et par dage oploade meddelelsen, som så vil være at finde på www.kultunaut.dk

Af Hanne Hauge, SLA Sekretariatet Rubrikkernes indtastede oplysninger

er et eksempel.

Som bekendt er det Arkivernes Dag den 12. november i år.

22

Fortid og Nutid ophørte – som læserne af OmSLAget sikkert er velunderrettede om – med at udkomme, da sidste nummer af årgangen 2009 var kommet på ga-den. Afløseren stod dog straks klar, da Dansk Historisk Fællesråd gik sammen med Foreningen Danmarks Folke-minder om at udgive et nyt kulturhistorisk Tidsskrift ved navn Kulturstudier.

Målet med Kulturstudier er først og fremmest, at der fortsat skal være et dansksproget tidsskrift, der følger de anerkendte forskningsstandarder, så det er attraktivt for forskere at skrive i det. Dernæst ønsker vi selvfølgelig også at fastholde, at både vores fælles fortid og aktuelle kulturstudier skal være mål for forskning og formidling, fordi den danske kulturarv nu engang har en særlig be-tydning for os. Endelig handler det også om at sikre, at danske kulturarvsinstitutioner har adgang til at få sin

forskning bedømt og publiceret, og at der er samspil og kontakter mellem arkiver, museer, universiteter mv.

Indholdet i Kulturstudier har en lidt anden drejning end i Fortid og Nutid på grund af samarbejdet med etnologerne og folkloristerne i Foreningen Danmarks Folkeminder. Officielt hedder det, at tidsskriftet er ”et forsknings-baseret og kvalitetsbedømt tidsskrift, der bringer artikler, reviews og debatter med udgangspunkt i historiske og aktuelle studier af steder, folk, kultur og dagligliv”.

Kulturstudier er først og fremmest en internetpublikation og lægges gratis frem på hjemmesiden www.tidsskrift-etkulturstudier.dk – men der er mulighed for at købe og få et tilsendt et trykt eksemplar inde på hjemmesiden, og denne såkaldte print-on-demand sikrer endog en ret billig pris.

Kulturstudier

Dansk tidsskrift for kulturhistorie, etnologi, folkloristik og lokalhistorieVed Søren Bitsch Christensen, stadsarkivar i Aarhus og formand for Dansk Historisk Fællesråd

Nr. 2011:1 er netop udkommet. Indholdet er: Mads Daugbjerg: “Kulturarvens grundspænding mellem nationale og globale strømme”Pelle Oliver Larsen: “Skønlitteraturen som opposition. Den historievidenskabelige udgrænsning af Troels-Lund i 1870’erne”Jesper Laursen: “Adelskultur og herregårdsjagt i tiden mellem Junigrundloven og lensafløsningen”Anders Have Espersen: “Fællesskab og integration – De bosniske krigsflygtninge i Randers 1993-2010”Niels Kayser Nielsen: “Sange fra Vestkysten – en overset side af populærmusikken i Danmark”Karin Lützen: “ESSAY: Sommerferiens historie”Anmeldelser - 184 s. Til dette nummer er hjemmesiden udvidet med et bagka-talog af ældre numre af Fortid og Nutid. Flere af artiklerne er udstyret med links. Der er etableret delingsfunktioner til sociale medier på artikel- og anmeldelsessider, og der arbejdes på at få lavet en nyhedsbrevfunktion.

Redaktionen består af:Astrid Pernille Jespersen, Etnologi, SAXO-instituttet, Københavns UniversitetElse Marie Kofod, Dansk Folkemindesamling/Det Kon-gelige BibliotekThomas Lyngby, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg SlotMette Tapdrup Mortensen, Kroppedal Museum (ansv.)Annette Vasström, NationalmuseetSøren Bitsch Christensen, Aarhus StadsarkivStefan Pajung, Aarhus Universitet (redaktionssekretær)Jesper Overgaard Nielsen, it-chef (webmaster)Jørgen Peder Clausager oversætter abstracts

Guldborgsund Kommune åbner til oktober ligeledes et stadsarkiv med adresse på Rådhuset, Parkvej 37, Nykøbing F. Stadsarkivet er oprettet for først og fremmest at sikre, at den del af kulturarven, som mange kommunale sagsbehandlere sidder og laver, bevares for fremtiden. Det gælder såvel arkivalier i papirform som digitale arkivalier.

Christian Frederiksen, cand.mag. i historie og i finske studier, startede funktionen op i foråret. Christian Frederiksen er rekrutteret fra en stil-ling i Guldborgsund Kommune med ansvar for bevaring og kassation af digitale systemer, papirarkivalier m.v.

Oplysningerne hentet på www.guldborgsund.dk

Aarhus Kommune åbner til efteråret nyt stadsarkiv. Der arbejdes på en placering i Erhvervsarkivets lokaler i Hack Kampmanns smukke bygning på Vester Alle 12 i Aarhus. Funktio-nen er oprettet for at sikre, at midtby-ens historie bliver bevaret.

Hidtil har der ikke været noget sted at aflevere arkivmaterialer med relation til midtbyen. Det er denne situation, der er rettet op på nu med stadsarki-vet. Samtidig skal stadsarkivet opbe-vare Aarhus Kommunes egne arkiver, herunder ikke mindst sikre en strategi for bevaring af de digitale arkivalier, som er nutidens realitet.

Søren Bitsch Christensen, Ph.d., til-trådte den 1. august d.å. som den første stadsarkivar i Aarhus Kom-mune. Søren Bitsch Christensen er formand for Dansk Historisk Fælles-råd og kommer fra en stilling som lektor ved Institut for Historie og Områdestudier, AU og som leder af Dansk Center for Byhistorie.

Oplysningerne hentet påwww.historie-online.dk

Aarhus

Guldborgsund

Stadsarkivar Søren Bitsch Christensensbch@aarhus.dk

Stadsarkivar Christian Frederiksencfred@guldborgsund.dk

I Aarhus og i Guldborgsund åbner to nye stadsarkiver til efteråret

23

24 25

De 4 breve, der nu skal undersøges nøjere, har formodentlig ikke været kendt af forskere tidligere.

Arkivar i Rigsarkivet, Asger Svane-Knudsen, fandt brevene i forbindel-se med en undersøgelse af, hvordan Niebuhr fik transporteret ekspe-ditionens mange indsamlede gen-stande tilbage til Danmark. Asger Svane-Knudsen udtaler: De 4 breve giver nye detaljerede oplysninger om Niebuhrs samar-bejde med Asiatisk Kompagni om hjemsendelsen af de indsamlede genstande. I det ene brev udtrykker den ellers altid rolige og nøgterne Niebuhr sig vredt og skuffet over for den lutherske mission i Tranke-bar. Vi får altså et mere nuanceret billede af Niebuhrs personlighed, end det vi kender fra Thorkild Han-sens bog om ”Det lykkelige Ara-bien”. Den Arabiske RejseNetop i 2011 fejres 250-året for Carsten Niebuhrs berømte Ara-biske Rejse, der er kendt som en af de første rent videnskabelige ek-speditioner overhovedet og en af de mest væsentlige i Europa. Niebuhr var ekspeditionens eneste overlevende og vendte efter seks års rejse i Arabien tilbage med et væld af optegnelser, genstande, målinger og aftegninger, der fik afgørende betydning for en lang række viden-skabelige områder. Niebuhr var en enestående iagttager med et meget åbent sind og stor ind-levelsesevne. På sin rejse kom han tæt ind på livet af lokalbefolkningen og brugte de informationer, han fik, til fx kortlægning og oversættelser.Rigsarkivar Asbjørn Hellum udta-ler:Der er ingen tvivl om, at de ny-fundne breve vil vække stor interesse blandt Niebuhr-forskere. Brevene kan kaste nyt lys over såvel Nie-

4. juliAkut vandskade på papirarkiva-lier? - Ring til Rigsarkivet

Mange myndigheder i hovedstads-området har efter skybruddet den 2.-3. juli fået vandskadet deres pa-pirarkivalier.

Myndighederne opfordres til straks at kontakte Rigsarkivet på telefon 33 92 33 10, hvis der er opstået skade på deres papirarkivalier. Rigsarki-vet vejleder myndighederne i hånd-tering af skaden. Der skal handles hurtigt, da hver time tæller, hvis ikke arkivalierne skal gå tabt.

Det gælder om at undgå, at vandet ødelægger arkivalierne yderligere, og især gælder det om, at der ikke opstår svampevækst på de våde arkivalier, og derfor er skaden akut, indtil arkivalierne er bragt i en tilstand, hvor der ikke kan vokse skimmelsvamp. Den tilstand er en-ten tør eller frossen.

Bemærk, at man bør bruge hand-sker og åndedrætsværn, når de våde arkivalier håndteres.

Nedfrysning med henblik på se-nere frysetørring: De våde arkivalier lægges i plast-poser (kan købes i supermarkedet, fx affaldsposer) med ca. 10 cm arkivalier i hver. Det er vigtigt, at hver enkelt pakke med arkivalier mærkes tydeligt med indholdet, så de kan identificeres efter nedfrys-ning. Dernæst nedfryses de straks.

Fryseplads kan være fx lejede kum-mefrysere, lejede frysecontainere (vær sikre på, at de lukkes helt tæt), fryse-huse eller fryserum. Når arkivalierne er frosne, er skaden ikke længere akut. Der skal kun være ca. 10 cm i hver pose, fordi det sikrer, at arkivalierne ikke bliver én stor uhåndterlig is-klump, og bunker på 10 cm er det, som skal benyttes ved evt. frysetørring.

buhrs rejse som hans personlighed. Det er meget glædeligt, at vi netop i jubilæumsåret for Den Arabiske Rejse nu kan stille dette materiale til rådighed for forskningen. Webudstilling om NiebuhrRigsarkivet har netop lanceret en webudstilling om Carsten Niebuhr og Den Arabiske Rejse. Udstillin-gen, der løbende udbygges, kan opleves her: www.sa.dk/denara-biskerejse

7. juni 2011Dansk verdenskulturarv bliver lagt på internettet De danske Øresundstoldregnska-ber, der er med på UNESCO’s liste over verdens umistelige kul-turarv, bliver nu tilgængelige on-line. I Rigsarkivet i København findes de berømte Øresundstoldregnskaber, der er skrevet ned af danske toldere i perioden 1497-1857. Hver gang et skib passerede Kronborg, be-regnede tolderne, hvor meget told skipperen skulle betale. Regnskaberne indeholder helt unik-ke oplysninger om handel og søfart på Øresund, og historikere over hele verden kan bruge dem i deres forskning. Regnskaberne giver mu-lighed for at gå i detaljer med en en-kelt skipper eller havns aktiviteter eller handelen med en bestemt vare, eller man kan undersøge de lange linjer i søfartens og vareudvekslin-gens historie.Netop nu er første del af en data-base med alle oplysninger fra øre-sundstoldregnskaberne lagt ud på internettet på hjemmesiden www.soundtoll.nl. Publiceringen sker som led i et dansk-hollandsk projekt - Sound Toll Registers Online – der mod-tager støtte på i alt 1,7 mill. euro fra en række hollandske fonde. Pro-

Straks tørring: Visse skadeservicefirmaer kan håndtere arkiverne ved straks at tørre hvert enkelt stykke papir i tør-rerum. For at denne metode er acceptabel, skal skadeservicefirmaet garan-tere, at samtlige bevaringspligtige arkivalier er helt tørre inden for meget få timer, ellers må de ned-fryse arkivalierne først, og dernæst optø dem i det tempo arkivalierne kan tørres.

Begge metoder kan benyttes til at sikre, at skaderne ikke længere er akut. Når der er overblik over skaden, skal den anmeldes på for-mularen på Statens Arkivers hjem-meside.

1. juli18 nyansættelser på landsarkivet i Viborg skal sikre registrering af kulturarv

De mange nye medarbejdere skal sørge for, at landsarkivets arkivalier bliver registreret i Statens Arkivers database Daisy, som er tilgængelig på www.sa.dk. Oplysningerne om det unikke arkivmateriale bliver dermed tilgængelige for alle - uanset hvor man opholder sig fysisk.

Samtidig med registreringen bliver arkivalierne også stregko-dede. Stregkodningen vil betyde en væsentlig lettelse ved flytningen af arkivalier til det nye magasin, som landsarkivet forventer står klar i foråret 2014. Til den tid skal om-kring 40 hyldekilometer arkivalier flyttes, og de unikke stregkoder sikrer, at ikke en eneste arkivæske bliver væk under flytningen.

Projektleder Rolf Engel udtaler: “Jeg er utrolig glad for, at vi nu får mulighed for at færdiggøre registreringen af arkivalierne her i Viborg. Landsarkivet dækker

jektet gennemføres i et samarbejde mellem Rigsarkivet i København og de hollandske forskningsinstitu-tioner Rijksuniversiteit Groningen og forskningscentret Tresoar. Det er planen, at alle regnskaberne fra 1497 til 1857 skal være tilgæn-gelige på nettet inden udgangen af 2013. Dermed vil et dansk – men globalt helt enestående – kildema-teriale være gjort let tilgængeligt for alle interesserede i hele verden.

31. maj 2011Folketingsvalgets historie sikres digitalt

Hjemmeside om digital bevaring hjælper arkiver, biblioteker og mu-seer i arbejdet med at langtidssikre den digitale kulturarv.

Mens det danske samfund for-bereder sig på folketingsvalg senest i november 2011, står de nationale bevaringsinstitutioner klar til at be-vare kilderne til valget digitalt for eftertiden.

Det Kongelige Bibliotek, Statsbib-lioteket og Statens Arkiver driver sammen hjemmesiden digitalbe-varing.dk, som samler og formidler viden om bevaring af digital kul-turarv. Formålet er at understøtte arbejdet med bevaring af kilderne til den digitale danmarkshistorie, så det kan ske så billigt og effektivt som muligt og efter de bedste stan-darder og metoder.

På hjemmesiden kan du fx læse om, hvordan en bevaringsplan udar-bejdes, og hvad du kan gøre for at bevare forskellige formater. Du kan også abonnere på nyhedsbrevet, som samler op på det seneste nye inden for digital bevaring, på kon-ferencer og kurser samt nye stan-darder og værktøjer.

geografisk et område fra Skagen i nord til Kongeåen i syd, så det bli-ver en meget stor lettelse for mange af vores brugere, når de får adgang til at se, hvilke arkivalier vi har, fra pc’en hjemme i stuen.”

En lang række arkivalier er allerede registreret i Daisy I dag kan man i Daisy finde oplysninger om alle arkivalier fra Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland og om en række arkivalier fra Erhvervsarkivet, Landsarkivet for Fyn, Landsarkivet for Sønder-jylland og Landsarkivet for Nørre-jylland.

24. juniMidlertidigt udlånsstop - Lands-arkivet i Viborg

Landsarkivet for Nørrejylland gennemfører frem til udgangen af 2012 et omfattende arbejde med registrering, ompakning og etikettering.

På grund af registrering, herunder ompakning og etikettering, af lands-arkivets arkivsamling i Statens Arkivers arkivdatabase Daisy kan arkivalier i en kort periode være utilgængelige for fremfinding til læsesalen. En ajourført oversigt over de berørte arkivalietyper kan ses på læsesalen. DIP-projektet - Daisy Indtastning i Provinsen - løber frem til udgangen af 2012. Vi beklager de gener, som det kan medføre for vores brugere.

23. juni 2011Ukendte Niebuhr-breve fundet i Rigsarkivet 4 hidtil ukendte breve skrevet af Carsten Niebuhr kan være med til at kaste nyt lys over hans berømte Arabiske Rejse i 1761-67.

Statens Arkiver – forkortede pressemeddelelser

“Set med en fremtidig historikers øjne, er det af enorm vigtighed, at vi har styr på den digitale bevaring, så vi sikrer bevaringen af de digi-tale kilder til så centrale samfunds-begivenheder som et folketingsvalg. Digitalbevaring.dk er stedet, hvor vi i fællesskab kan dele viden om, hvordan vi bevarer digitalt, så vi sikrer, at materialet til historien om Danmark i starten af det 21. århun-drede ikke går tabt.” siger Kirsten Villadsen Kristmar, arkivchef for Bevarings- og Kassationsafdelin-gen på Rigsarkivet.

Netop bevaringen af digitale kilder er noget arkiver og biblioteker har massiv fokus på. De statslige be-varingsinstitutioner har modtaget digitale data så langt tilbage som fra starten af 1970’erne og haft løbende ansvar for at sikre, at data trods den teknologiske udvikling stadig kan forstås.

Hvad kan man så egentlig finde i de digitale samlinger? Ønsker man fx at undersøge de danske folketings-valgs historie, vil man blandt andet kunne finde:

Høstede og arkiverede versioner af den danske del af internettet på Net-arkivet.dk, samt digitalt bevarede danske radio- og tv-udsendelser. Den digitale arkivering af danske websider, samt radio og tv-medier sker for at bevare en central del af det offentlige mediebillede, og giver grundlæggende materiale til forståelsen af partiernes strategier, politik og valgkampagner. Videnskabelige undersøgelser blandt vælgere og politikere, som sammen med blandt andet Indenrigsmini-steriets valgoptællinger tilbage til 1920 er bevaret digitalt hos Statens Arkiver. Ligeledes findes partiers og politikeres digitale privatarkiver i stigende grad også i arkivernes samlinger.

26

14. april 2011Kommunernes data overlevede kommunalreformen Det er den væsentligste konklusion på det tilsyn med kommunernes bevaring af data og digitale doku-menter, som Statens Arkiver netop har afsluttet. Kun fem kommuner er blevet ind-berettet til den relevante statsfor-valtning for at have slettet data, som skulle bevares for eftertiden, mens to kommuner har fået yder-ligere frist til at svare. De fleste kommuner har også af-gjort, hvilket arkiv der skal mod-tage deres bevaringsværdige data og dokumenter, og omkring en tredjedel af kommunerne fører en fortegnelse over deres bevarings-værdige systemer. Statens Arkiver har nu pålagt de resterende kom-muner at udarbejde en tilsvarende fortegnelse, så der skaffes et lands-dækkende overblik over, hvilke systemer med bevaringsværdige data, der findes i kommunerne, og hvornår data skal afleveres til of-fentligt arkiv. Skærpet tilsyn har båret frugtRigsarkivar Asbjørn Hellum udta-ler: ”Mange kommuner har udført en god indsats og har styr på de bevaringsværdige data og digitale dokumenter. Så Statens Arkivers skærpede tilsyn med kommunerne i forbindelse med kommunalrefor-men har båret frugt.”Der er dog stadig grund til bekym-ring og til at fastholde fokus på de kommunale data. Kommunerne nøler i mange tilfælde med at fast-sætte frister for, hvornår deres be-varingsværdige data og digitale do-kumenter skal afleveres til offentligt arkiv. ”Vi er bekymrede over, at landets kommuner i høj grad udsætter at aflevere data og dokumenter navn-

lig fra deres ESDH-systemer til etoffentligt arkiv”, udtaler rigsarki-var Asbjørn Hellum. ”Kommu-nerne har ofte sager og dokument-er i digital form, som allerede i dag kan være mere end 10 år gamle. Hvis de ligger i forældede formater, risikerer vi, at væsentlig historisk dokumentation går tabt.”

Kommunernes stramme økono-mi spiller indForklaringen på det kommunale arkiveringsnøl er formentlig kom-munernes stramme økonomi, hvor det er svært at argumentere for udgifter, der ikke umiddelbart er synlige for borgerne. Det får dog ikke Statens Arkiver til at vakle: ”Kommunerne står for en meget stor del af de offentlige udgifter og den borgernære service. Mange af de informationer, som kommunerne opsamler i forbindelse med deres virke, vil være helt nødvendige for, at forskerne også i fremtiden kan skrive Danmarkshistorie”, siger rigsarkivar Asbjørn Hellum. Flere hundrede kommunale it-systemer, som indeholder beva-ringsværdige data, har endnu ikke fået fastsat en frist for aflevering af en arkiveringsversion til offent-ligt arkiv. Statens Arkiver har nu bedt kommunerne om at fastsætte afleveringstidspunkter for data og dokumenter fra de systemer, hvor fristen mangler.

Læs pressemeddelelserne i deres fulde ordlyd og se flere pressemed-delelser fra Statens Arkiver her: http://www.sa.dk/presse

27

Arkivuddannelsen består af fem moduler og udbydes af:

• Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt • de enkelte kredse, samvirker og kommuner. Kontakt, tilmelding og pris: se ovenfor.

Lokalsamvirkerne i Norddjurs, Syddjurs og Ran-

ders kommuner

Modul 1 dag 1: Arkivets ret og pligt Tid 13. september kl. 09:00 – 15:00 (tirsdag) Sted: Kulturperronen Torvegade 1A, Auning Pris: 100 kr. for medlemmer af lokalsamvirkerne i Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner 300 kr. for SLA medlemmer uden for de tre lokalsamvirker 500 kr. for andre Tilmelding: Trine Grejsen, Grenaa Egnsarkiv e-mail: arkivet@norddjurs.dk tlf.: 8959 2772 Seneste tilmelding: 5. september 2011

LANA, Nordjylland

Modulkursus 2: Modtagelse og registrering af arki-

valier

Tid: 24. september og 1. oktober kl. 10:00 – 16:00 (2 lørdage) Sted: Kulturstationen i Skørping Sverriggårdsvej 4, Skørping Frokost: medbring selv. Pris: 200 kr. for medlemmer af LANA, 600 kr. for SLA medlemmer og 1.000 kr. kr. for andre Tilmelding: Johan Rafaelsen, Skørping e-mail: rafaelsen@mail.dk tlf.: 9839 1671 Seneste tilmelding: 12. september 2011

LASA, Sydøstdanmark

Modulkursus 3: Modtagelse, håndtering og regi-

strering af billeder

Tid: 30. sept. modul 3 dag 2 og 12. oktober modul 3 dag 1 begge dage kl. 10:00 – 16:00 Sted: KulturArkaden Sydhavnsvej 6, Vordingborg Pris: 400 kr. for medlemmer af LASA 600 kr. for medlemmer af SLA og 1.000 kr. for andre Tilmelding: Else Gade Gyldenkærne e-mail: eg@museerne.dk tlf.: 2277 6231 Seneste tilmelding: 20. september 2011

Ret til ændringer forbeholdes

LASS, Sønderjylland

Modul 4: Synliggørelse og formidling Tid: 24. og 31. oktober kl. 09:00 (2 onsdage) Sted: Landsarkivet for Sønderjylland Haderslevvej 45, Aabenraa Frokost: medbring selv. Øl og vand kan købes. Pris: 300 kr. for medlemmer af LASS 600 kr. for SLA medlemmer uden for LASS 1.000 kr. for andre Afregning: kontant ved kursusstart Tilmelding: Jørgen Cleemann, LASS jrcl@museum-sonderjylland.dk Seneste tilmelding: 10. oktober 2011

Lokalarkiver i Østjylland

Modulkursus 3: Modtagelse, håndtering og registre-

ring af billeder

Tid: 4. november (billedtyper og ophavsret) og 18. november (registrering af billeder) begge dage kl. 10:00 – 16:00 Sted: Salen, Åby Bibliotek Ludvig Feilbergsvej 7, Åbyhøj Frokost: medbring selv. Pris: 500 kr. for medl. af Lokalarkiver i Østjylland 600 kr. for andre Tilmelding: Skanderborg Egnsarkiv e-mail: info@skanderborghistoriskearkiv.dk tlf.: 8652 4190 Seneste tilmelding: 21. oktober 2011

SLA Fyn

Modulkursus 1, dag 2: Materiel Arkivpleje

Tid: 5. november kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Sted: Nr. Broby Fri- og Efterskole Vesteråvej 60, Nr. Broby Pris: 200 kr. for medlemmer af SLA Fyn 300 kr. for SLA medlemmer uden for SLA Fyn 500 kr. for andre Tilmelding: Hans Odde Poulsen e-mail: hansodde@gmail.com tlf.: 6261 1866 Seneste tilmelding: 25. oktober 2011 SLA Fyn

Modulkursus 3, dag 1: Registrering af billeder

Tid: 5. november kl. 09:00 – 15:30 (lørdag) Øvrig information – se SLA Fyn overfor.

RAL, Ribe Amts Lokalarkiver

Modulkursus 5: Arkivledelse

Tid: Januar 2012 Nærmere oplysninger – se november OmSLAget.

28

Arkivuddannelsen udbydes af:

• Sammenslutningen af Lokalarkiver, Vejle, tlf.: 7584 0898 og e-mail: sla@lokalarkiver.dk samt

• de enkelte kredse, samvirker, kommuner og områder. Kontakt og pris: se side 27.

Kursusorientering

Arkivuddannelsen SLA udbyder to modulkurser hvert halvår, som afholdes rundt i landet. Modul 5, ledelseskurset, kører én gang om året - hvert efterår. Modul 1-4 kører rullende. For at gennemføre et udbudt mo-dulkursus kræves der 15 deltagere. På baggrund af flere henvendelser tilbydes der ekstraordinært

dette efterår et kursus i Ringsted, nemlig modul 4, synliggørelse og formidling. SLA tilbyder såle-des i indeværende halvår modul 2 i Lemvig, modul 4 i Ringsted og modul 5 i Aarhus. Se nedenfor.

Modulkurser, der tilbydes af kredse, kommuner, samvirker og områder – se side 27, hvor alle in-teresserede er velkomne. Blot skal de deltagere, hvor arkivet ikke er placeret i kursusudbyderens område, betale SLA’s kursuspris.

Så til søs! Seminar om indsamling af arkivalier fra kystmiljøer – se nedenfor.

Scanning I vores digitale verden er oplæring i scanning blevet en nødvendighed. Med Kim Furdal, Aabenraa, i spidsen for en arbejdsgruppe og en snarlig anskaffelse af fem scannere vil der i efteråret blive udbudt scanningskurser. Hold øje med www.arkibaskurser.dk.

Arkibas kurser Centrale Arkibas kurser i Sekretariatet, Andkærhus, Vejle: - hold øje med www.arkibaskurser.dk. Decentrale Arkibas kurser: – kontakt Morten Nielsen, tlf.: 7640 1380, e-mail: mn@arkibas.dk.

Se kursusprogrammer, udsendt sammen med dette blad.

Modulkursus 2: Modtagelse og registrering med

de skrevne arkivalier

Tid: 20. og 27. sept. kl. 10:00 – 16:00 (2 tirsdage)

Sted: Lomborg Gymnastik og Idrætsefterskole

Lars Eriksensvej 15, Lemvig

Pris: 600 kr. for SLA medlemmer og

1.000 kr. kr. for andre

Tilmelding: SLA Sekretariatet

e-mail: sla@lokalarkiver.dk

Seneste tilmelding: 6. september 2011

Modulkursus 5: Arkivledelse:

Tid 26. okt. og 2. nov. 10:00 – 16:00

(2 onsdage).

Sted: Sognegården v/Sct. Lukas Kirken

Sct. Lukas Kirkeplads 1, Aarhus C

Pris: 600 kr. for SLA medlemmer

1.000 kr. for andre

Tilmelding: SLA Sekretariatet

sla@lokalarkiver.dk

Seneste tilmelding: 12. oktober 2011

Modulkursus 4: Synliggørelse og formidling

Tid: 21. og 28. nov. kl. 10:00 – 16:00 (to mandage)

Sted: Sognegården v/Sct. Bendts Kirke

Klostervænget 2A, Ringsted

Pris: 600 kr. for SLA medlemmer

1.000 kr. for andre

Tilmelding: SLA Sekretariatet

e-mail: sla@lokalarkiver.dk

Seneste tilmelding: 8. november 2011

Så til søs!

Seminar om indsamling af arkivalier fra kystmiljøer

Tid: 16. september kl. 09:30 – 15:30

Sted: SLA Sekretariatet

Andkærvej 19, Vejle

Pris: 200 kr. for SLA medlemmer

250 kr. for andre

Tilmelding: SLA Sekretariatet

sla@lokalarkiver.dk

Seneste tilmelding: 8. september 2011

Ret til ændringer forbeholdes