BRANDVÆSENNR. 7 • septembeR 2009

Udgivet af Foreningen af Kommunale beredskabschefer

engageret ministerBeredskabets minister, Søren Gade, er altid en engageret og interesseret gæst, når han vises rundt på brandpunkterne på FKBs årsmøde. Her demonstrerer Aalborgs Beredskabsskole højderedning.

Side 8-10

BRANDVÆSEN

BRANDVÆSENNR. 7 • septembeR 2009 • 7. ÅRGANG

IssN1603-0362

2

UdgiverForeningen af Kommunale Beredskabschefer, FKBwww.fkbnet.dk

RedaktionAnsvarshavende redaktør: Peter Finn LarsenLarsen & PartnereEnergiens Hus, Energivej 3, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52E-mail: peter@0203.dk

Journalist Erik WeinreichLarsen & PartnereEnergiens Hus, Energivej 3, 4180 SorøTelefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89E-mail: erik@0203.dk

EkspeditionLH KontorserviceDalgårdsvej 31, 6600 VejenTelefon 75 58 01 43E-mail: lhkontor@vejen-net.dkKontortid: Bedst kl. 8.30-10.00

AnnoncerEkström Annonce Service ApSBagsværd Hovedgade 296, 2880 BagsværdTelefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47E-mail: brand@annonce-service.dk

Oplag, pris og udgivelseOplag: Forventet 3.200 eks.Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. momsVed fejl eftersendes bladet i indtil to måneder.Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. portoÆldre numre kan bestilles så længe lager haves.Bladet udkommer omkring den 15. i hver måneddog undtaget januar og juli

OffentliggørelseSamtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på www.infomedia.dkSeks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk

Bladudvalgberedskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, viceberedskabschef Ole Nedahl, beredskabschef Jørgen Pedersen,beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen

Lay outFingerprint reklamewww.fingerprint.dk, Telefon: 23 83 84 20

TrykRosendahls Bogtrykkeri A/SOddesundvej 1, 6715 Esbjerg NTelefon: 76 10 11 12 – Fax: 76 10 11 20

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende.

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN oktober er 28. september 2009

IndholdLedeR: HeLHed i beRedsKabet Af Jesper Djurhuus, næstformand i FKB ....................................... side 3

NaVNe Steen Faurby, Holstebro, takker af med god samvittighed .............. side 4 Henrik Littau-Jensen, ny BRC i Holstebro ..................................... side 5 Iver Sloth Kristensen, ny BRC i Ringkøbing-Skjern ......................... side 6

iNFLUeNza H1N1 må iKKe Lamme beRedsKabet ...................... side 7 KoNFeReNce om siKKeRHed FoR bRaNdmæNd ........................ side 7

FKb åRsmøde Brikkerne falder på plads (forsiden) ............................................. side 8 Ministeren: Beredskabet til international eksamen ........................ side 8 Ministeren: Tid for nyt beredskabsforlig....................................... side 9 Ministeren vil arbejde for deltidsbrandmændene ........................... side 10 Direktøren: Beredskabsstyrelsen samler guldkorn ........................ side 11 SINE-sekretariatet: Midlertidige løsninger kan få kontrolrummene i gang ..................... side 12 ”Midlertidig løsning” .................................................................. side 13 ”Paradoks” ............................................................................... side 14 Politiet: Loyaliteten undersøges .................................................. side 14 PRIMO: Risikotænkning på tværs ................................................ side 15 Uddannelseschefen: Metropol efterlyset projekter til praktikanter .. side 16 Sådan åbner man en bil ............................................................. side 17 Festaften: Å’ det er ikk’ engang løwn ........................................... side 18 Viceborgmesteren: Uundværlighed ............................................. side 18 Vinder ..................................................................................... side 18 10.000 kr. til hverdagens helte .................................................. side 19 Fotos fra Årsmødet .................................................................. side 19 FKB spiller ud til det nye beredskabsforlig .................................... side 20 Dødsfald .................................................................................. side 21 Kontingent ............................................................................... side 21 Næste år: Brøndby ................................................................... side 21 Genvalg til bestyrelsen .............................................................. side 22 Ledsagerudflugt: Højtideligt og fornøjeligt .................................... side 23

åRsmøde bRaNdpUNKteR Kortbøger efter ønske ............................................................... side 24 Årets brandpunkt: Vejle Brandvæsen .......................................... side 25 Godkendte støvler .................................................................... side 25 Derfor bliver terminalerne ikke billigere ....................................... side 26 Lyden, der rydder tunnelen ........................................................ side 26 I højden med udstyr .................................................................. side 27 Overtræk til hjelmen .................................................................. side 27 Giftdragt kan lagres i 5 år ......................................................... side 28 Billigere at redde liv .................................................................. side 28 ISL bil med elevator ................................................................... side 29 ”S” giver ekstra sendestyrke ...................................................... side 29

siNe SINE i fuld drift om et år ............................................................ side 30 Tidsplan ................................................................................... side 30 Terminalerne bliver ikke billigere ................................................. side 30 Indsamling af radioer ................................................................. side 31 Inspiration ............................................................................... side 31

bRaNdmaNdsKoNKURReNceR: 3 søLV og 6 bRoNze tiL daNmaRK ........................................... side 32

HaLsNæs: FiRe maNd tiL miNdRe bRaNde ............................... side 33

HVem sæLgeR ........................................................................... side 34

3BRANDVÆSEN

Helhed i beredskabetVi kan nå det endnu: at etablere alarmcentraler med det store overblik og mulighed for koordinering – og at udnytte det fintmaskede net af brandstationer i den præhospitale indsats

Kommunerne er godt i gang med udarbejdelse af helheds-orienterede beredskabspla-ner – en rigtig og fornuftig beslutning, hvor der sættes fokus på helheden og dermed den tværgående udnyttelse af de samlede beredskabsmæs-sige ressourcer i kommunerne til gavn for borgerne.

Men hvor er helheden i det fælles kommunikationssystem for beredskabets aktører – SINE?

Endelig får vi det system, vi har efterspurgt gennem årene, så vi kan kommunikere sammen på skadestederne. Men det er også det hele, for når der sættes fokus på kontrolrummene, hvor der skal skabes overblik over ressourcer, og indsatsen skal koordineres, må vi konstatere, at det er noget af en farce.

Politiet etablerer egne kontrolrum, det samme gør regionerne, og brandvæ-senerne gør stort set det samme eller finder sammen i mindre områder. Det hele er faktisk autonomt – og på toppen sidder (uden for det storkøbenhavnske område) politiets alarmcentraler, der fungerer som call-centre med envejskommunikation uden nogen form for overblik eller koordinering.

JokerenMen midt i kontrolrumsfarcen er tændt et lys:

Da etableringen af kon-trolrum i praksis er gået i stå, har SINE-seketariatet nu godkendt, at der laves midlertidige løsninger. Vi har altså fået en pause, og den bør udnyttes til at revurdere hele kontrolrums-problematikken.

Den 24.-25. juni holdt FKB et 24 timers seminar for beredskabscheferne, hvor der blev sat fokus på fremtidens kontrolrum. Her blev drøftet forskellige modeller ud fra de kort, der var givet fra SINE-sekretariatet. Men jokeren manglede.

Stort set alle var enige om, at jokeren er helhedsorien-terede og fælles kontrolrum placeret på alarmcentraler efter modellen fra alarmcen-tralen for Storkøbenhavn eller den svenske SOS-model.

Kun derved kan der skabes overblik, disponering, koor-dination og kommunikation til de samlede beredskabs-ressourcer, så borgerne kan modtage en hurtig hjælp, der er tilpasset den akutte situation, uanset om det drejer sig om brand, redning, tilskadekomst eller pludselig sygdom.

Det er nu, politikerne skal på banen og stille krav om koordinerende alarmcentra-ler. Det kan nås endnu i det vakuum, der er opstået, men sandet er ved at løbe ud af timeglasset.

Se på helhedenHvis det samlede beredskab skal fungere, og ressourcerne skal udnyttes optimalt, må der præcis som i den kommu-nale beredskabsplanlægning anlægges et helhedsorien-teret syn, hvor de samlede ressourcer kan anvendes tværgående uden dog at nedbryde sektoransvaret.

Den mulighed får vi på et andet plan i et udvalg, som skal se på, hvilke alternative ressourcer, der med fordel kan anvendes i det præhospitale system, herunder anvendelse af brandvæsenets nødbehandlere. FKB finder det naturligt, at med det tætte netværk af brand-stationer landet over samt de kompetencer, brandmandska-bet har, kan vi være med til at gøre en forskel i den umiddel-bare præhospitale indsats.

Samtidig vil det være en økonomisk fornuftig løsning i forhold til regeringens kvalitetsreform, hvor det for-udsættes, at akut hjælp skal være fremme ved den skade-lidte indenfor 15 minutter.

Også her kan der hentes in-spiration fra Sverige, hvor der bl.a. i Skåne er et formaliseret samarbejde mellem sund-hedsområdet og brandvæs-nerne i det såkaldte IVPA ”I Venten Pä Ambulans”.

JeSper dJurhuuSNæstformand i FKb

Leder:

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

På sin vis har det været ren luksus for Steen Faurby først at være beredskabschef i Ulfborg-Vemb Kommune i 15 år og siden 2007 i den nye Holstebro Kommune. Selvfølgelig har der været en hel del planlægning omkring kommunesam-menlægningen og den risikobaserede dimensione-ring og senest i forbindelse med beslutningen om én entreprenør til hele bered-skabet, men indsatsmæs- sigt har Faurbys beredskab været forskånet for de voldsomme hændelser. Den længstvarende opgave har været en skovbrand, fortæl-ler han.

Den sidste, administra-tive opgave med samling af beredskabet sluttede ved årsskiftet, hvor Falck over-tog brandslukningen i hele kommunen, og Steen Faurby kunne den 1. september med god samvittighed lade sig pensionere efter 37 års kom-munal ansættelse.

Han begyndte i 1972 som kommuneingeniør i Ulf-borg-Vemb, hvor han 20 år senere som en bibeskæfti-gelse fik ansvaret for bered-skabet. Kommunen havde altid haft slukningskontrakt med Falck, så opgaven var udelukkende administrativ med brandteknisk bygge-sagsbehandling og bered-skabsplanlægning, svarende

til omkring 20 % af hans arbejdstid.

I ny Holstebro havde to af de tre kommuner kontrakt med Falck, og da et forsøg på et fælles beredskab med Struer og Lemvig kommuner løb ud i sandet, ønskede politikerne i Holstebro bered-skabet samlet under én hat – enten som kommunalt eller med en Falck-kontrakt.

Inden den endelige beslut-ning var der lidt uro, men da først beslutningen var taget til fordel for Falck, oplevede Steen Faurby en stor for-ståelse for, at tingene skulle lykkes.

– Jeg har oplevet en fantastisk korpsånd i samarbej-det, og også hos vore mange frivillige har der været

et voldsomt og positivt engagement, fortæller Steen Faurby.

Mens Falck står for selve brandslukningen, er indsats-lederne fortsat kommunale. I hvert fald er det målet, for lige nu har kommunen kun tre indsatsledere, så man har lejet en fjerde hos Falck, indtil en ny mand er færdiguddannet til foråret.

TAkkER Af mED goD SAmVITTIghEDsteen Faurby afleverer et beredskab, samlet under én hat Af Erik Weinreich

4 BRANDVÆSEN

NAVNE

Jeg er vant til at samarbejde med Falck, og sammenlægnin-gen af beredskabet fungerer godt, men det er jo også de samme folk som tidligere, for-tæller steen Faurby.

www.birepo.dk - info@birepo.dk - Tlf: +45 43903733

Adgangskontrol………….i nøgleboksen

GODKENDT

Ingen omlægninger

Ingen ledninger

Ingen risiko

Mekanisk & Elektronisk

Holstebro

Fakta om Holstebro KommuneRegion: midtjyllandAreal: 800,19 km²Indbyggere: 57.267 (2009)

Henrik Littau-Jensen, 39 år, er den 1. september tiltrådt som ny beredskabschef i Holste-bro, hvor han samtidig bliver afdelingschef for ”Byggeri og Ejendomme”.

Henrik Littau-Jensen kommer direkte fra Qatar, hvor han i tre år har været konstruktionschef og efter- følgende teknisk chef i Qatar Precast Company LLC.

Virksomheden projekterer, producerer og monterer betonelementer, bl.a. op til 30.000 kvadratmeter beton-huldæk om måneden.

Ud af de 300 ansatte arbejder de 25 i den tekniske afdeling, der primært beskæf-tiger sig med projektering og kvalitetssikring.

Forinden har Henrik Littau-Jensen, der er uddannet

bygningskonstruktør og i ti år var tilknyttet Creo Arki-tekterne i Odense, været projektleder, byggeleder og tilsynsførende på forskellige byggerier, så han har bl.a. kendskab til brandteknisk byggesagsbehandling fra ”den anden side” af bordet.

Det har ikke været en forudsætning, at Holstebros nye beredskabschef skulle have kendskab til rednings-beredskabet. Der er tale om en rent administrativ stilling, hvor beredskabschefen har fire kompetente og erfarne indsatsledere til at tage sig af den praktiske del – hvoraf de 2 er ansat i Byggeri og Ejendomme.

Henrik Littau-Jensen har en praktisk indgang til tingene, og han kan godt forestille sig, at han vil uddanne sig beredskabsmæssigt, alt efter om tiden tillader det.

I øvrigt var han umid-delbart efter sin studietid aktiv i redningsberedskabet i Svendborg, hvor han gik til førstehjælp og fik et 37 timers grundkursus i brand-bekæmpelse.

– Jeg ser frem til opgaven som beredskabschef. Det bliver en spændende ud-fordring, hvor det bl.a. gælder om at forstå udvik-lingen og tilpasse beredska-bet efter nutidens trusler og opgaver. Jeg er meget interesseret i at skabe sam-arbejde på tværs, så Holste-bro kan få det beredskab, der er nødvendigt efter de udstukne retningslinier – og så økonomisk fordelagtigt som muligt, siger han til BRANDVÆSEN.

BRANDVÆSEN 5

Henrik Littau-Jensen er vendt hjem til danmark for at blive chef for byggeri, ejendomme og beredskab i Holstebro.

Nyt om navneBrAndVÆSen omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere.

Send blot en mail med oplysninger til: brand@0203.dk

NAVNE

Fra Qatar til HolstebroNy beredskabschef med praktisk erfaring fra større byggerier Af Erik Weinreich

Holstebro

Fakta om Holstebro KommuneRegion: midtjyllandAreal: 800,19 km²Indbyggere: 57.267 (2009)

Andre beredskabschefer kan også være ansat på deltid, men så har de som regel en anden kommunal funktion til at udfylde arbejdsdagen. Sådan er det ikke for Iver Sloth Kristensen, 48 år og siden årsskiftet beredskabschef i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Det var direkte et ønske fra hans side, da han blev tilbudt jobbet som afløser for Bent Foldager, der gik på pension, at han blev ansat på deltid uden supplering med andet arbejde.

Egentlig var det slet ikke et job i beredskabet, den unge Iver Sloth Kristensen søgte i den da-værende Ringkøbing Kommune, men som byggesagsbehandler. Han fik jobbet, og med det fulgte opgaven som indsatsleder og beredskabsinspektør. Han er stort set blevet i branchen lige siden, og nye jobs er kommet til ham, ikke omvendt.

Efterhånden avancerede han til viceberedskabschef, men i forbindelse med kommune-sammenlægningen sprang han til et privat ingeniørfirma – blot for efter et par år at blive hentet tilbage til storkommu-nens Brand & Redning.

hAr VAlgt Alle mulighederInden for brandslukning har

Ringkøbing-Skjern kommune alle muligheder, idet Falck dækker det meste af kommu-nen fra fem brandstationer i Ringkøbing, Videbæk, Skjern, Tarm og Hvide Sande. Dertil kommer en kommunal hjæl-pebrandstation i Lem, samt slukningsaftaler for yderdi-strikter med alle nabokommu-ner: Holstebro i nord, Herning mod øst og Varde mod syd.

Her hører det med, at Ring-købing-Skjern med sine 1.489 kvadratkilometer ikke kan nøjes med færre brandstationer. Der er regnet på at slå brand-stationerne i Skjern og Tarm sammen, men så kan man

ikke overholde responstiden. Skjern og Tarm fungerer som én brandstation, men fysisk er køretøjer og mandskab fordelt på stationer i Skjern og Tarm.

Også, når det gælder ind-satsledere, benytter Ringkø-bing-Skjern flere opskrifter, både kommunale medarbej-dere, en Falck-medarbejder og folk, der har job i det private erhvervsliv.

FriVillige klArer BrAndhAnerneVed kommunesammenlæg-ningen fortsatte det store korps

af frivillige i Ringkøbing, der er baseret på det tidligere Civilforsvar. Tilmed er det lyk-kedes at udvide styrken til nu 45 mand, som beredskabet har utrolig stor glæde af, for-tæller Iver Sloth Kristensen.

Ud over at de på Bered-skabsgården har en for-holdsvis ny autosprøjte som benyttes i uddannelsessam-menhæng og to tankvogne, som de kan rykke ud med til større, sammensatte indsatser, har de også faste opgaver som at vedlige alle kommunens brandhaner og deltage i det forebyggende arbejde. Det er således i stor udstrækning de frivillige, der står for kurser i både første-hjælp og elementær brand-slukning.

Endvidere har de en af landets få afdelinger for redningshunde, og den er så populær, at flere af medlem-merne kommer fra nabo-kommuner.

Fra byggesager til bRcBeredskabschefen i Ringkøbing-Skjern har været indsatsleder i 15 år. Nu ønskede han selv et job på deltid Af Erik Weinreich

BRANDVÆSEN6

NAVNE

DØGNVAGT 7228 2819

www.bygningskontrol.dk

i 15 år var iver sloth Kristensen indsatsleder i Ringkøbing. som beredskabschef deltager han ikke længere i indsatsledervagten, men går bl.a. brandsyn.

Ringkøbing-Skjern

Fakta om Ringkøbing-Skjern KommuneRegion: midtjyllandAreal: 1488,86 km²Indbyggere: 58.803 (2009)

Udvalgte dele af det danske beredskab, sundhedsperso-nale og politi vil få tilbudt vaccine mod influenza A-H1N1, ikke på grund af sygdommens farlighed, men fordi nødberedskabet skal kunne fungere, hvis mellem en fjerdedel og en tredjedel af alle danskere bliver smittet over en periode på blot to-tre måneder. Og det er netop pandemi-scenariet for den kommende vinter.

Beredskabet er i den for-bindelse både de kommunale og statslige enheder, samt underleverandører. En mere detaljeret oversigt over vacci-nations-tilbud vil foreligge på Sundhedsstyrelsens hjemme-side i løbet af september.

topmødet ForStÆrker ikke SmittepreSSetHvis vitale områder af sam-fundet rammes massivt af sygdom, kan det få voldsom-

me konsekvenser, og endnu værre, hvis et stort influenza-udbrud falder sammen med FNs klima-topmøde i Køben-havn den 7.-18. december.

Derimod ventes topmødet ikke i sig selv at forstærke smit-tepresset, selv om der kommer officielle delegationer fra 150 lande foruden måske 20.000-30.000 demonstranter fra hele verden. Det vurderer man ud fra generelle erfaringer fra New Zealand, hvor influenzaen

ramte 10 % af befolkningen i den netop overståede vinter.

Fredelig SygdomFor de allerfleste vil sygdommen forløbe fredeligt og opleves som almindelig influenza eller mildere, lyder den umiddelbare vurdering fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

Inkubationstiden svarer med 3-4 dage til en normal influenza.

På trods af den kraftige smittespredning forventes der dog ikke flere dødsfald i Danmark end ved en normal influenza – måske op mod 1.000. Det gælder først og fremmest i forvejen svækkede personer med et lavt im-munforsvar, men også blandt tilsyneladende raske personer kan forekomme dødsfald.

Sikkerheden er på dagsorde-nen den 30. september, hvor Brancheudvalget for Brand og Redning holder arbejds-miljøkonference på Hotel Ny-borg Strand. Dagens emner bliver vold, udrykningskørsel og skæreslukkere – samt

orientering om de nyeste branchevejledninger.

Hvordan skal man tackle vold og trusler om vold, som er blevet et dagligt problem for mange brand- og ambulancefolk? Hvordan undgår man ulykker under

udrykningskørsel, så man kommer sikkert hjem? og kan skæreslukkeren være med til at forbedre brand- og redningsfolks sikkerhed?

Hver af branchens parter ved konferencen, heriblandt FKB, er på forhånd tilgodeset

med 15 pladser, og øvrige interesserede kan tilmelde sig, indtil man når 100 del-tagere.

h1N1 må IkkE LAmmE NøDBEREDSkABETinfluenzaen er en mild sygdom med en stærk smittespredning. den kan ramme danmark netop under klima-topmødet Af Erik Weinreich

SIkkERhED foR BRANDmÆNDKonference om arbejdsmiljø Af Erik Weinreich

BRANDVÆSEN 7

Zodiac SRR er en ny RHIB serie udviklet til militære og professionelle opgaver. De udmærker sig ved at have et særlig kraftigt og forstærket skrog, aftagelig ponton og så kan de opbygges efter kundeønsker da konsoller, sæder og lanternebøjer m.m. er valgfrie optioner. SRR leveres fra 4,20 – 8,78 meter. Få flere oplysninger her:

Beredskabsbåd – Zodiac SRR 650 monteret med 2x75 HK Evinrude E-TEC. w w w . u n i s a f e . d k - i n f o @ u n i s a f e . d k Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615

Se også www.unisafemilpro.com

Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk

LINK

Tilmelding: www.teller-dcb.dk

LINK

Det internationale klimatopmø-de – også kaldet COP 15 – bliver uden sammen¬ligning det stør-ste topmøde, der nogensinde er holdt i Danmark. Blandt del-tagerne vil være mellem 100 og 150 statsoverhoveder, herunder en del repræsentanter fra lande med en særlig høj risiko.

Den type arrangementer kræver en særlig indsats fra en lang række myndigheder, fortalte Søren Gade på FKBs årsmøde. Som både forsvarsmi-nister og minister for det civile beredskab er han om nogen orienteret om forberedelserne, hvor kodeordet er samarbejde.

Samarbejde mellem blandt andre Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, herunder Hjemme-værnet, Udenrigsministeriet,

Rigspolitiet og Københavns Brandvæsen.

Beredskabsstyrelsen vil såle-des placere en række special-køretøjer tæt på København. Specielt på det kemiske om-råde skal der uddannes to nye specialenheder – to såkaldte HazMatTeams – for at sikre en hurtig og effektiv indsats ved hændelser med kemiske stoffer og produkter.

SAmArBeJde i FokuSForberedelserne til COP 15 – og til topmødet i IOC, Den Internationale Olympiske Komite, der holdes i oktober, ligeledes i København – er et godt eksempel på Søren Gades generelle budskab om samarbejde og dialog blandt

beredskabets aktører. Et bud-skab, som parterne allerede har taget til sig, og han benyt-tede lejligheden til at takke de kommunale beredskabschefer for en god og frugtbar dialog.

Det gælder eksempelvis dimensioneringsundersø-gelsen, etablering af lokale og nationale stabe, et nyt øvelsesforum og den nye indsatslederuddannelse.

iSl- og hl-uddAnnelSeErfaringerne fra det første hold indsatsledere, der er uddannet efter den nye ordning, lover godt for den fortsatte kompetenceud-vikling, lød det rosende fra Søren Gade, der også havde hørt budskabet fra FKB om,

FKBs ÅRSMøDE 2009

8 BRANDVÆSEN

beredskabet til international eksamenPlanlægning, samarbejde, øvelser, ja til styrkelse af holdleder-uddannelsen og et lille vink om, at forsvarsministeren vil følge med i, om kommunerne får vedtaget deres beredskabsplaner inden nytår Af Erik Weinreich

Efter at ansvaret for al redning for et år siden entydigt blev placeret hos de kommunale rednings-beredskaber, er der bl.a. kommet gang i uddannel-sen i højderedning. Fx vil beredskabsskolen i Aalborg i efteråret undervise 2-3 hold.

På skolens brandpunkt demonstrerede instruktør og beredskabsmester Claes Molin for forsvarsminister Søren Gade, hvordan man med tovværk og taljer red-der en person ned.

Til formålet ”lånte” han Winnie Frande fra nabo-brandpunktet, Secure Zone, der syntes, det var en overvindelse at se ned, men ellers følte sig helt tryg ved situationen.

Nedfiringen foregik med et ”rockersæt”, som ICM i tæt samarbejde med Beredskabscenter Aalborg har udviklet specielt til brandvæsener. Det smarte ved sættet er, at det kan bruges til såvel faldsikring ved arbejde på tag og til højderedning, samt at det er simpelt at bruge.

Forsiden:

Brikkerne falder på plads

der lyttes med stor opmærksomhed fra de fyldte tilhørerpladser, når beredskabets minister, søren gade, taler.

Forsvarsminister Søren Gade er i topform til de politiske forhandlinger omkring et nyt beredskabsforlig for 2011-2014, ikke mindst efter at han har brugt det meste af foråret og forsommeren på at få for-svarsforliget i hus. Han håber at få beredskabsforliget på plads, inden Folketinget går på sommerferie næste år, fortalte han i sin tale på årsmødet.

Derfor glædede det ham også, at FKBs formand, Peter Staunstrup, i det seneste nummer af BRANDVÆSEN tager hul på debatten med emner, som FKB gerne vil have med.

Søren Gade var ligeledes enig med Peter Staunstrup i at fokusere på snitfladerne mellem den statslige del af beredskabet og niveau 1 beredskabet, og han lovede, at FKBs bidrag vil indgå i det

kommende forligsarbejde, lige som FKB vil blive hørt og taget med på råd undervejs.

Ministeren nævnte også, at den nuværende forligskreds bakker op om konklusionerne i AG DIMSUN rapporten, hvor der peges på en styr-kelse af det statslige rednings-beredskab på områder som CBRN, pumpe- og læsnings-kapacitet og redning.

eu-BeSkyttelSeOgså EU-kommissionen har fokus på CBRN-beredskabet, der skal styrkes inden for civil-beskyttelsen i hele fællesska-bet. Foreløbig er der udarbej-det en CBRN-handlingsplan med over 130 anbefalinger om tiltag.

Danmark er aktiv både i dette arbejde og i et andet fo-kus-område, forebyggelse. Her ønsker EU-Kommissionen en

fælles strategi til forebyggelse af natur- og menneskeskabte katastrofer, og for begges

vedkommende er der planlagt politiske beslutninger i decem-ber, fortalte Søren Gade.

at det nu er holdledernes tur til kompetenceudvikling.

Holdlederne skal også følge med udviklingen, og ministeren lovede, at Beredskabsstyrelsen vil udbyde grundlæggende specialkurser for holdledere, samt kurser, der skal styrke holdlederne på områder som ledelse og indsatstaktik.

øVelSeSForumDen længere uddannelse skal så følges op med større fokus på øvelser. Et centralt øvelses-forum med forankring i Be-redskabsstyrelsen er således etableret og skal blandt andet sikre en central koordinering af øvelsesaktiviteterne samt vejlede og formidle bistand til landets beredskabsaktører.

– Så vær opmærksomme på det årlige seminar om øvelser, lød det fra Søren Gade, der ligeledes lovede, at

Beredskabsstyrelsen fortsat vil arbejde med at styrke grund-laget for lokale og regionale fuldskalaøvelser, lige som der fremover bliver større mulig-hed for lokalt at få styrelsen til at deltage i store øvelser med materiel og mandskab.

eVAlueringOgså en anden nyhed er kommet op at stå, nemlig Institut for Beredskabsevalu-ering, der skal foretage ikke-ansvarsplacerende evaluerin-ger af særlige indsatser.

Instituttet har indledt sit ar-bejde og er ved at fastlægge de detaljerede rammer for sit virke.

kriSeinFo.dkDen tredje nyskabelse er porta-len kriseinfo.dk, der havde sine debut-vanskeligheder i for-bindelse med et efter danske forhold stort jordskælv. Heref-

ter tog Søren Gade initiativ til, at portalen bliver brugt mere aktivt ved usædvanlige hæn-delser, bl.a. med en instruks til kommunerne om, hvordan de får noget med.

Efterfølgende har kriseinfo.dk været brugt ved A-influenza, stormvarsel, oversvømmelser i Nordsjælland og to vandforure-ninger i Greve og Køge.

gAde Får StAtuS på plAnerSøren Gade erkendte, at det kan være svært at nå det hele, og at kommunesam-menlægninger og arbejdet med den risikobaserede di-mensionering har fyldt meget de sidste 2-3 år. Han forstod godt, at den generelle bered-skabsplanlægning i kom-munerne ikke er blevet ofret den samme opmærksomhed, men det er et lovkrav, at den

generelle beredskabsplan revideres i hver kommunale valgperiode – og den udløber om ca. fire måneder.

Her har beredskabscheferne en væsentlig opgave med at sikre, at den kommunale be-redskabsplan bliver vedtaget af den nuværende kommu-nalbestyrelse, understregede han og henviste samtidig til Beredskabsstyrelsens nye vej-ledning om helhedsorienteret beredskabsplanlægning. Den skulle kunne lette arbejdet med at udarbejde en generel, handlingsorienteret bered-skabsplan. En sådan plan kan samtidig fungere som en manual under en krise.

Og som et lille hip til be-redskabschefer og kommuner nævnte ministeren, at han har bedt om løbende at blive holdt orienteret om status for de kommunale beredskabsplaner.

FKBs ÅRSMøDE 2009

9BRANDVÆSEN

43 74 44 60 | www.radiocom.dk

A COMPANY IN THE VHF GROUP ASA COMPANY IN THE VHF GROUP AS

Den seneste TETRA terminal fra Sepura fås nu også i en røgdykker udgave med begrænset tastatur.

STP8038 er certificeret til SINE STP8138 forventes certificeret inden udgangen af maj

STP8000 SERIEN RØGDYKKER UDGAVE

TID foR NyT BEREDSkABSfoRLIgdet kemisk-biologiske beredskab skal styrkes i både danmark og eU Af Erik Weinreich

BRANDVÆSEN10

FKBs ÅRSMøDE 2009

Allerede inden Folketingets åbning den 6. oktober skal en arbejdsgruppe med Finans-ministeriet som formand have fundet en løsning omkring af-lønning af deltidsbrandmænd, så de i tilfælde af ledighed ikke tvinges til at opgive deres job i beredskabet.

Deltidsansatte brandmænd giver det danske samfund et effektivt, fleksibelt og ikke mindst ”billigt” redningsbe-redskab, og nu skal der findes en hurtig, fyldestgørende og ”langtidsholdbar” løsning, understregede forsvarsmini-ster Søren Gade i sit indlæg på FKBs årsmøde.

Også de frivillige havde ministerens opmærksom-hed. Det kan godt være, at behovet for dem ikke længere er så stort inden for brand-slukning, men så kan frivillige måske gøre en forskel inden for eksempelvis det kommu-nale forebyggelsesarbejde.

I den forbindelse skal der udvikles en række nye ud-dannelser, som både FKB og Beredskabsforbundet har lovet at engagere sig i.

Og til frivillige, der ønsker sig mere action, anbefalede ministeren Den Frivillige Ind-satsstyrke, DFI. De to første, internationale redningshold, de såkaldte USAR-hold (Ur-ban Search and Rescue), træ-nes i øjeblikket i Herning og Hedehusene, og målet er, at de i 2010 kan blive godkendt til international indsats.

Frivillige forventes i fremti-den at spille en betydelig rolle i udviklingen af Beredskabssty-relsens internationale bered-skab, og en del af disse frivillige vil komme fra de kommunale

beredskaber, og i takt med nye udfordringer, forventer Søren Gade, at det bliver lettere at rekruttere og fastholde frivillige i redningsberedskabet.

Også i det nordiske sam-arbejde kommer der mere fokus på den frivillige indsats, sagde han.

Sikkerhed med SociAl indSAtSRedningsfolk sørger for sam-fundets sikkerhed, og så må samfundet til gengæld sørge for redningsfolkenes sikker-hed. Der er tale om et reelt problem, når unge bøller i bestemte områder kan finde på at angribe politi, ambu-lancer og redningskøretøjer med sten og flasker eller begå hærværk på materiel, og det er ikke kun et dansk problem. Derfor er emnet taget op i EU-Kommissionen, fortalte Søren Gade og understrege-

de, at den form for adfærd er fuldstændig uacceptabel.

Den hverken kan eller må bortforklares med henvisning til alder, kultur eller sociale forhold. Accept og respekt for redningsberedskabets arbejde skal være den samme overalt i landet.

Sociale myndigheder og politi gør deres for at lære de unge, hvordan man bør opføre sig, og Gade glædede sig over, at de kommunale redningsbe-redskaber ligeledes bidrager med indirekte initiativer.

Ved indsats på landets skoler omkring brandforebyggelse bliver redningsberedskabet synligt, og potentielle bøller vil erfare, at redningsberedskabet kun rykker ud for at hjælpe mennesker i nød og begrænse skader på ejendom og miljø.

Sikkerhed i hAVneForebyggelse er et vigtigt

element i regeringens bered-skabspolitik, og i sin tale nævnte Søren Gade specielt sikkerheden i landets olie-havne, herunder Århus Havn, hvor mange brand- og eksplo- sionsfarlige virksomheder er placeret.

Det gælder både sikkerhe-den for de borgere, der bor tæt på brand- og eksplosions-farlige virksomheder, og sikkerheden for det rednings-personel, der skal slukke en opstået brand.

Beredskabsstyrelsen arbej-der bl.a. på skærpede regler for bl.a. skumslukningska-paciteten på oliehavne, og sideløbende ser en særlig Task Force gruppe specielt på sikkerheden i Århus Havn.

Sikkerhed i høJlAgreEt andet risikoområde for både værdier og rednings-personel er højlagre, og her i efteråret vil Søren Gade personligt besøge Jysk-koncernens højlager i Uldum – Skandinaviens største – for med egne øjne at se, hvor-ledes virksomheden og kommunen samarbejder om beredskabet.

Han har samtidig besluttet, at hele højlagerområdet skal underkastes en nærmere ana-lyse, så man kan vurdere, om der er en passende balance mellem på den ene side hen-syn til brandsikring, beskyt-telse af menneskeliv, miljø og værdier – og på den anden side hensyn til økonomi i etablering og drift.

Analysen skal udføres af en arbejdsgruppe, som også FKB deltager i.

mINISTEREN VIL ARBEjDE foR DELTIDSBRANDmÆNDENEsikkerhed for beredskabets ansatte. sikkerhed i jobbet. international sikkerhed med frivillig indsats Af Erik Weinreich

søren gades hjerte banker varmt for frivillige, der også fremover vil spille en betydelig rolle i beredskabet.

11BRANDVÆSEN

FKBs ÅRSMøDE 2009

Det er oplagt for bered-skabets centrale aktører at samarbejde om øvelser, og det vil fremover foregå via et øvelsessekretariat under Beredskabsstyrelsen, fortalte styrelsens direktør, Frederik Schydt på FKBs årsmøde i en tale, der havde samarbejde som tema. I den forbindelse efterlyste han forslag til ud-vikling af øvelsesområdet til gavn for alle.

Der foregår allerede en dialog til flere sider, og Bered-skabsstyrelsen vil nu i samar-bejde med kommuner, KL og Kommunaldirektørforeningen udvikle et koncept for kom-munale dilemmaøvelser.

Disse øvelser vil tage afsæt i større, komplekse hændel-ser, der kan lamme kommu-nens handlingsevne. Hændel-serne skal derfor håndteres i samarbejde med andre

myndigheder og organisa- tioner, så den enkelte kom-mune får mulighed for at af-prøve sin beredskabsplan og styrke samarbejdet udadtil.

Konceptet vil være klar i begyndelsen af 2010.

eu udVekSling En anden måde at få erfaring er ved udveksling af eksperter på EU-plan, og da EU betaler transport- og hoteludgifter, behøver økonomien ikke være en begrænsende faktor.

Udvekslingen går begge veje, så i Danmark bør vi tilsvarende være åbne for at modtage kolleger fra andre lande, lød opfordringen fra Frederik Schydt.

SAmler guldkornHan bebudede derefter, at Beredskabsstyrelsen vil samle ”guldkorn” fra kommunernes

arbejde med dimensionerings-planer til en eksempelsamling. Samlingen vil kunne benyttes til den revidering af den risi-kobaserede dimensionering, som alle skal lave i den nye, kommunale valgperiode.

Eksempelsamling ventes færdig til årsskiftet, og der er stadig plads til input, sagde Schydt og inviterede tilhøren-de til at kontakte styrelsens medarbejdere med deres erfaringer.

SkÆrpet Sikkerhed Sikkerheden bliver nu skærpet ved store oplag af brandfarlige væsker, fx på oliehavne. Nye regler vil stille større krav til sluknings- og overrislingskapacitet. Ændrin-gerne vil ikke mindst højne sikkerheden for det personel, som skal slukke eventuelle brande.

Specielt for oliehavne nævnte Frederik Schydt, at styrelsen vil se nærmere på risikoen for en dominoeffekt mellem risikovirksomheder, hvor en eventuel brand eller eksplosion kan brede sig til nabovirksomheder med farlige stoffer og derved øger ulykkens omfang.

Bog til 47.000 BørnSchydt glædede sig over, at rigtig mange skoler benytter materialer om brandforebyg-gelse. Det gælder ikke mindst elevbogen Da legehuset brændte, der i 2008 blev be-stilt i 47.000 eksemplarer. Til sammenligning er en skoleår-gang på ca. 66.000 elever.

Han nævnte ligeledes TrygFondens Brandskole, der er et computerprogram til undervisning i brandfore-byggelse og -slukning, som Fonden har fået udarbejdet i et samarbejde med Bered-skabsstyrelsen og FKB.

SAmArBeJdeDet danske beredskab byg-ger på et fællesskab, hvor hver aktør bidrager med sine kompetencer både til daglig og ved store og usædvanlige hændelser.

Derfor er det vigtigt at holder fast i det niveaudelte beredskab og fokuserer på samarbejdet, understregede styrelsens direktør videre og henviste til en workshop om de fremtidige rammer for dialog og samarbejde inden for redningsberedskabet.

Denne workshop vil blive gennemført inden årets udgang med deltagelse af bl.a. redningsberedskabets medlemmer i Beredskabskon-taktudvalget.

BEREDSkABSSTyRELSEN SAmLER guLDkoRNdirektør Frederik schydt bebuder skærpet sikkerhed ved store oplag af brandfarlige væsker Af Erik Weinreich

dialog mellem beredskabssty-relsen og kommunerne er ikke alene i fokus. Nu har styrel-sen udarbejdet en plan for en styrkelse af dialogen, sagde Frederik schydt i sin tale på FKbs årsmøde.

Kontrolrummene til SINE-pro-jektet er forsinket i halvandet år i forhold til den gældende kontrakt, og lige nu er der brug for midlertidige løsnin-ger, så nettet kan blive brugt mest muligt.

Kreative folk hos Vording-borg Brandvæsen, der er en del af SINEs pilotprojekt, har allerede udtænkt en midlerti-dig løsning, hvor status for et køretøj ”pakkes ind”, så den kan sendes i en SDS.

Hjemme på brandstationen trækkes oplysningerne over i en PC, hvor de ”pakkes ud” på en måde, så de også kan lægges direkte over i Odin-registranten.

Ideen blev på årsmødet rost af SINE-projektets chef, Lars Bo Kjær, der i sit indlæg opfordrede andre af bered-skabets kreative folk til at aflevere deres gode ideer til SINE-sekretariatet, der skal undersøge og godkende dem, inden de implemente-res. Midlertidige løsninger kan være meget interessante, men de skal også kunne pilles

ud, når kontrolrummene er klar, så man kan benytte de centrale funktioner.

De midlertidige løsninger skal få gang i brugen af net-tet på fire vigtige områder:

Status Som nævnt ovenfor – kan status nemt pakkes ind i en SDS. Samme løsning kan også bruges til at sende min-dre databeskeder ud – f.eks. en opgavebeskrivelse.

Tale Med den gode dæk-ning, der er i SINE-nettet, vil

en almindelig bordterminal kunne løse mange bered-skabers umiddelbare behov, men man kan ikke styre flere betjeningspladser på denne måde.

Pakkedata Her findes løs-ninger, men da der er tale om større datamængder, kræver det mere end en bordtermi-nal, nemlig en ICCS, der er et tilslutningspunkt til SINE-nettet.

Det sidste område, positio-ner, kan vise sig lidt sværere. Her vil opdateringsfrekvensen hurtigt vise sig at kunne give problemer, hvis den skal sty-res via en bordterminal.

Glædeligt er det dog, at de midlertidige løsninger ikke nødvendigvis behøver at være dyre. For ”nogle få tusinde” kan man komme

langt, sagde Lars Bo Kjær.

køB BAreHan kunne ikke for-

tælle, hvornår Termas kontrolrum vil være klar.

Men ser man på forsinkelsen og den nødvendige tid til implementering, kunne han godt anbefale redningsbe-redskaberne at investere i midlertidige løsninger, og han benyttede samtidig lejlig-heden til kraftigt at opfordre alle til at bestille nye radioer.

Nettet er på plads og klar til at bruge. Med en simpel, midlertidig løsning kan man udnytte måske 80 % af faciliteterne, indtil kontrolrummene kommer på plads, under-stregede Lars Bo Kjær, og så kan bered-skaberne også begynde at ud-danne brugere.

VÆr tålmodig …Et andet af hængepar-tierne er vejlednin-

gen

FKBs ÅRSMøDE 2009

midlertidige løsninger kan få kontrolrummene i gangSINE-projektet er 80 % i mål. Hele nettet er en succes til 1,7 mia. kr., siger SINE-projektets chef, Lars Bo KjærAf Erik Weinreich

Midlertidig løsningLars Bo Kjærs omtale af midlertidige løsninger til SINE-projektets kontrolrum fik Jesper Djurhuus, næst-formand i FKB, til at kom-mentere:

Midlertidig, hvad er det?Christianshavn Brandsta-

tion blev opført midlertidigt for 100 år siden og er stadig i brug!

BRANDVÆSEN12

i, hvordan hele SINE-projektet kan og må benyttes. Vejled-ningen afventer, at alle pro-grammer til kontrolrummene er klar, for man kan ikke lave en vejledning til noget, der ikke er der.

Lige nu overvejer SINE-sekretariatet at udsende en foreløbig vejledning for terminaler alene. Det nuvæ-rende udkast skal i så fald opdeles og sendes i høring, og det er en administrativ

stor mundfuld, som så skal gentages i fuldt omfang, når kontrolrummene kom-mer på plads.

Så Lars Bo Kjær opfor-drede til tålmodighed – også på dette punkt.

VirkelighedMen selv om kontrol-

rummene

er forsinket, er SINE virkelig-hed, understregede Lars Bo Kjær, der var rimelig stolt af at være projektchef.

Hele nettet er færdigt og lige ved at være i mål, og det er trods alt et pro-jekt til 1,7 mia. kr., som er kørt lige efter bogen. Selv om kontrolrummene ikke er klar, blev antallet af sam-taler på SINE-nettet mere end fordoblet fra juni til juli, hvor der blev foretaget 250.000 samtaler. 87 % af disse var vel at mærke sam-taler hos beredskabet, så andre aktører som fx Movia har samlet kun en meget lille del.

BAg VirkelighedenMens den tekniske proces skrider langsomt frem, forhandler SINE-sekretariatet fortsat med Terma om kontrolrumsdelen. Parterne mødes hver uge for at for-tolke og genforhandle den oprindelige kontrakt. Lars Bo Kjær kunne på årsmødet blot gentage, at forhandlingerne er inde i en god gænge, uden at han kunne sige no-get nærmere om, hvor langt, man er nået.

Samtidig er firmaet PA-Consulting ved at foretage en ekstern gennemgang af hele kontrolrumsdelen. For-målet er at vurdere status og det resterende projektforløbs gennemførlighed, og mon ikke undersøgelsen også vil munde ud i fastlæggelse af ansvaret for de mange forsin-kelser?

Lars bo Kjær, chef for siNe-projektet, kom med en kraftig opfordring til beredskaberne om at købe terminaler nu og bruge net-

tet i den udstrækning, det er muligt.

BRANDVÆSEN 13

FKBs ÅRSMøDE 2009

Danmarks dygti gste inden for skadebegrænsning…

...Verdens største inden for fugtt eknik

24 ti mers døgnvagt

70 11 00 44

Skade-begrænsning

Brand

Vand

Miljø

Indeklima

Yderligere information på www.polygon.dk

Polygon & MuntersRypevang 5, DK-3450 AllerødTlf. +45 4814 0555 Fax +45 4814 0554www.polygon.dk Email: munters@polygon.dk

ParadoksHos Terma arbejder 50 højt-uddannede IT-teknikere med programmer til SINE-kontrol-rum, der er så komplicerede, at projektet er halvandet år forsinket.

Nu opfordres beredskabets almindelige medarbejdere til at opfinde enkle, billige og midlertidige løsninger bare for at kunne benytte SINE-nettet, indtil Termas teknikere melder klar!

14 BRANDVÆSEN

Som en direkte følge af World Trade Center katastro-fen i 2001 skal kommunale beredskabschefer eller deres stedfortrædere nu sikkerheds-godkendes. Godkendelsen har skabt lidt røre rundt om-kring, men er i øvrigt godt i gang, og på FKBs årsmøde fortalte politiinspektør Erik Johansen fra Rigspolitiet både om selve godkendelsen og om den nationale sikkerheds-organisation.

Beredskabschefer skal god-kendes til næsthøjeste sikker-hedsniveau med adgang til klassificerede oplysninger. Det bl.a. kræver undersøgelser hos tidligere arbejdsgivere med angivelse af dømmekraft og loyalitet. Undersøgelse

af økonomi, og om man har begået noget kriminelt, og undersøgelser i forskellige registre. Selve undersøgel-sen foretages af PET, men i sidste ende vil det være den myndighed, hvor man er ansat – det kunne her være kommunaldirektøren – der godkender. Inden under-søgelsen giver hver enkelt sit samtykke.

Baggrunden er alvorlig nok, for som medlemmer af de lokale beredskabsstabe – en i hver politikreds – skal en beredskabschef kunne deltage i møder, hvor der ud-veksles fortrolige oplysninger, og så giver det et langt bedre arbejdsmiljø, når man på for-hånd ved, at alle har samme sikkerhedsniveau, fortalte Erik Johansen.

Tilsvarende sikkerhedsgod-kendelse foretages hos samar-bejdspartnere i andre lande, så man også her kan føle sig tryg i samarbejdet.

Da PET hele tiden opdaterer oplysninger af sikkerhedsgod-kendte personer, er det vigtigt, at man afmeldes fra listen, hvis man stopper i den funktion, der kræver godkendelse.

noStVed så store hændelser, at de ikke kan løses af den lokale beredskabsstab, eller hvis der er behov for på nationalt plan at koordinere af indsatsen ved samtidige hændelser i flere po-litikredse, træder den Nationale Operative Stab, NOST sammen. Den blev oprettet i 2005 efter en grundig undersøgelse af den nationale sårbarhed, og som udgangspunkt har den Rigspolitiet som formand.

NOST har til opgave at skabe overblik over kriti-ske situationer og dermed grundlag for beslutninger, og ud over de faste medlemmer, bl.a. Beredskabsstyrelsen, Forsvarskommandoen og Udenrigsministeriet, kan op til 60 andre aktører indkaldes, afhængig af opgavens art.

FKBs ÅRSMøDE 2009

Loyaliteten undersøgesBedre arbejdsmiljø, når alle er godkendt til at håndtere fortrolige oplysningerAf Erik Weinreich

:: ALT INDENFOR SPECIALOPBYGNING & AUTOELEKTRO

:: SPECIALISTER INDEN FOR BRAND & REDNING

:: AUTOELEKTRO-MASKINVÆRKSTED-SMEDE-HYDRAULIK

:: 24H SERVICE MED RULLENDEVÆRKSTED

WWW.BSSUPPORT.DK SE MERE PÅ

TLF. 26 11 41 41 · ANELYSTPARKEN 50 · 8381 TILST

en hovedopgave for Nost er inden en time at kunne orientere regeringens sikkerhedsudvalg om, hvad der foregår, fortalte erik Johansen i sin gennemgang af den nationale sikkerhedsorga-nisation.

15BRANDVÆSEN

– Vi skal i den samlede offentlige sektor tænke mere i helheder.

Sådan lød det klare bud-skab fra Henning Seiding, da han på årsmødet fortalte om FKBs seneste samarbejdspart-ner, PRIMO.

Offentlig administration og forvaltning er karakteriseret ved siloer. I risikohåndte-ring er det vigtigt at forlade silo-tænkningen og i stedet tænke, planlægge og handle på tværs, fortsatte Henning Seiding og understregede vigtigheden af det nye samar-bejde med FKB. Det sam-arbejde har afgjort styrket

PRIMO, sagde han og fortalte om nogle af kommunernes mange risici:

kommunAle riSici For eksempel vil antallet af bor-gere over 60 år om ti år være steget med 25 % i Danmark – og det samme vil gælde for andre lande i hele Europa. Sam-tidig vil antallet af personer, der skal passe de ældre, i samme periode falde med 25 %.

Løsning af en sådan ud-fordring kan ikke klares i en enkelt forvaltningsgren.

Det samme gælder for klima-forandringer, der vil få enorm

betydning for hele samfundets økonomi. Her får man brug for al viden og for at arbejde på tværs, og lige præcis dét er en kunst, som ikke alle – politikere såvel som offentlige chefer og ledere – mestrer. Måske også fordi man først kan se resultatet af forebyggelse efter valg – kon-traktperiodens udløb!

Eller hvad med nedslid-ningsskader hos kommunale

medarbejdere? I visse situationer producerer den offentlige sektor patienter og brugere til sig selv i form af flere, der skal have offentligt støtte, hjælp og behandling.

Vi bør og skal målrettet ar-bejde meget mere viden- og evidensbaseret.

Integrationsindsatserne i kommunerne bør ikke ske under politibeskyttelse, men derimod gennem målrettet inddragelse og respekt for den enkelte. En fx kommunal ansættelse af ”Ahmed fra Iran” giver ikke blot kommunen en øget multikulturel kompeten-ce og Ahmed et arbejde, men giver også erfaringsmæssigt positive ringe i vandet blandt en hel gruppe nydanskere, forklarede Henning Seiding.

med Ved BeStyrelSeSBordetHan begrundede bl.a. FKBs naturlige deltagelse i PRIMO med, at de kommunale beredskaber er vant til en opdeling i et strategisk, et taktisk og et operationelt niveau, præcis som der er behov for ved risikostyring.

Det giver beredskabet en naturlig plads i PRIMOs bestyrelse, og understøtter herved helt klart, at risikole-delse fortsat vedbliver at have en høj prioritet på den kom-munale dagsorden.

tilBudHenning Seiding opfordrede kommunerne til at melde sig ind med organisatorisk medlemskab, hvorved alle medarbejdere principielt har adgang til foreningens kurser, seminarer m.m. med rabat. Faktisk er de fleste kommuner allerede medlem på et eller andet plan, selv om ikke alle afdelinger er klar over det.

Det kan derfor være en god idé lige at spørge sig for.

Foreløbig har PRIMO ca. 900 medlemmer, både enkelt-personer og organisationer.

Henning seiding (billedet) er direktør for velfærdsteknologi i odense Kommune og samtidig med i pRimos bestyrelse. Her sidder også ole borch, beredskabschef i Vejle, som repræsentant for FKb, der netop har indgået et strategisk samarbejde med pRimo.

FKBs ÅRSMøDE 2009

RISIkoTÆNkNINg på TVÆRSKommunale beredskaber har en naturlig plads i bestyrelses-arbejdet i pRimo og bør i øvrigt have det overalt, når der står risikohåndtering på dagsordenen. orientering fra foreningen pRimoAf Erik Weinreich

www.primodanmark.dk

LINK

PRIMO er en forening af kommuner, regioner, statsli-ge organisationer og private virksomheder, der arbejder for at gøre risikoledelse til en naturlig del af kommuners og andre offentlige organisa-tioners ledelsesgrundlag.

PRIMO står for Public Risk Management Organisation.

PRIMO Danmark har taget initiativ til Dansk Selskab for Risikoledelse, der holder sin første konference den 23. oktober i Ingeniørhuset i København.

Link: www.dsfr.dk

Den nye uddannelse som professionsbachelor i bered-skab er godkendt i alle instan-ser, og sideløbende med, at Professionshøjskolen Metro-pol i København oplever en pæn interesse for uddan-nelsen, arbejdes der på faste aftaler med praktiksteder.

På FKBs årsmøde fortalte Kurt Pedersen, der er chef for Viden og Udvikling på Metro-pol, at både de studerende og værterne kan have glæde af praktiktiden. Dels er den en vigtig del af selve uddan-nelsen, og dels kan værterne

benytte ordningen til fremtidig rekruttering. De studerende vil endvidere fra studierne på Metropol være godt klædt på til deres praktik og dermed også til at gå ind i dagligdagen og løse opgaver af relevans for værterne – selvfølgelig med mere og mere baggrundsvi-den, efterhånden som uddan-nelsen skrider frem. I forbin-delse med de studerendes afsluttende bachelorprojekter vil praktikværterne således eksempelvis kunne få udført et hjørne af et udviklings- eller forskningsarbejde.

Professionshøjskolen skal garantere et praktiksted til de studerende og er derfor meget interesseret i at samar-bejde med forskellige aktører i beredskabet om oprettelse af praktiksteder, som de stu-derende kan benytte sig af.

Ligeledes vil skolen være glad, hvis forskellige aktører indmelder problemstillinger af forskellig art, som de øn-sker at få belyst i forbindelse med bachelorprojekterne. Et bachelorprojekt varer ti uger, hvor de studerende kan hjælpe værternes egne medarbejdere med analyser

og undersøgelser – lige fra analyse af forebyggende tiltag til sammenligning af indsatser og undersøgelse af tekniske muligheder.

Skolen skulle gerne have de første aftaler om praktik-steder klar til efteråret 2010, hvor uddannelsen begynder, hvorimod der er tre år, til de første bachelorprojekter skal sættes i søen.

Bacheloruddannelsen er på forhånd godkendt i udlandet, og det er også muligt at tage dele af uddannelsen uden for landets grænser, oplyste udviklingskonsulent Therese Sachs. Uddannelsen giver des-uden ret til SU, lige som det er muligt efter en individuel vur-dering at opnå dispensation i forhold til adgangskravene, hvis man ikke har studenter- eller HF-eksamen.

Som en overbygning på Bacheloruddannelsen arbejder Metropol sammen med blandt andre FKB, Falck, Primo og Beredskabsstyrelsen på at få lov til at udbyde en uddannelse som professions-master i beredskab.

mETRopoL EfTERLySER pRojEkTER TIL pRAkTIkANTERpraktikværterne i bacheloruddannelsen kan benytte lejligheden til at finde fremtidige medarbejdereAf Erik Weinreich

BRANDVÆSEN16

FKBs ÅRSMøDE 2009

- EN DEL AF LS NORDIC APSFOLDAGERVEJ 12A4623 LILLE SKENSVED

TLF: 56 16 19 20FAX: 56 16 19 29WEB: WWW.AUTOTEC.DK

ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING

VI KAN LEVERE ALT INDEN FORLYD & LYS TIL DIT KØRETØJ.

RING OG HØR NÆRMERE OMHVAD VI KAN TILBYDE LIGEPRÆCIS DIG OG HVILKENLØSNING DER PASSER DIG BEDST.

SE MERE PÅSE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLERKONTAKT OS.

DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN

BEREDSKABAUTOTECBEREDSKAB

INDSATSLEDER

Udviklingschef Kurt pedersen fra metropol har allerede oplevet en pæn interesse for den nye bachelor-uddannelse for beredskabet.

Færdselsulykke med melding om fastklemte. Indsatslederen ankommer og holder god af-stand til køretøjet. Den indre afspærring er øget fra ti til 20 meter, så der i alle tilfælde kan anvendes kæderedning, hvis det bliver nødvendigt.

Indsatsleder Politi skal være med til at sikre plads i den indre afspærring, og selv ambulancer placerer sig uden for den indre afspærring, så de hurtigst muligt kan køre fra ulykkestedet igen.

Akutbehandleren stabiliserer den tilskadekomne, og når ambulanceleder eller læge ankommer, vurderer denne tilstanden. Er den kritisk, kan kæderedning besluttes for hur-tigst muligt at sikre livredden-de behandling på hospitalet.

Når redningskørtøjerne ankommer, lyder meldingen i dette tilfælde på kæderedning.

Først lægges kæder på aks-len af det forulykkede køretøj, der trækkes ud på fri vej eller plads. Et lavt punkt ved forflytning sikrer, at større rystelser i affjedring undgås, og under forflytningen sikrer en behandler placeret i køre-tøjet, at den tilskadekomne forbliver stabiliseret.

Kæder anbringes derefter om C-stolperne bagerst og om A-stolperne foran samt om ratstammen.

Med redningskøretøjernes spil trækkes nu, til bilen er rettet ud til normal position, og belastningen er væk fra den tilskadekomne. Det giver plads til behandling.

Førerdøren spredes op, A-stolperne klippes over højt, og bilen trækkes nu helt åben, så der er fri adgang til den tilskadekomne, der under

denne del er beskyttet af et stort stykke plast, som en paramediciner holder.

Nu kan den tilskadekomne flyttes over på et spineboard og lægges over i ambulancen.

sådan åbner man en bil …Beredskabsinspektør Peter Reinau, Aalborg, guidede på FKBs årsmøde tilskuerne gennem en demonstration af kæderedning, som den er udviklet i et samarbejde mellem regionens præhospitale udvalg, Norsk Luftambulance, Falck og Beredskabscenter AalborgAf Erik Weinreich

17BRANDVÆSEN

FKBs ÅRSMøDE 2009

Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 86 80 32 39, www.lotek.dk, info@lotek.dk

Termiske kameraer - K250 / SD 250Lotek præsenterer en helt ny generation inden for termiske kameraer med ISG K250 og SD250.

Kameraerne kombinerer høj kvalitet og god funktionalitet med en særdeles favorabel pris.

Kontakt Lotek for en uforpligtende demonstration

på 70 13 52 00.

HØJ KVALITET KOSTER IKKE NØDVENDIGVIS EKSTRA!

favorabel pris.

på få minutter er bilen åbnet som en konservesdåse, så der er fri adgang for en lempelig udtagning af den tilskadekomne.

18 BRANDVÆSEN

FKBs ÅRSMøDE 2009

Årsmødets finale, festaftenen, samlede ikke færre end 482 deltagere, der med bered-skabsinspektør Peter Reinau som konferencier fik en stor

oplevelse med hjem, herun-der fornøjelige minder om en af Jyllands bedste historiefor-tællere, Poul Erik Krogen, der bl.a. var kendt for sit motto Å’ det er ikk’ engang løwn.

Det lokale Dunkelfolk bidrog også til underholdningen sammen med skuespiller

Niels Ellegaard, der som italiensk pizzabud underviste danske mænd i forførelsens kunst.

Samlet havde årsmødet 638 registrerede deltagere, og 98 inden- og udendørs brandpunkter, fordelt på 80 firmaer.

Der var masser af ros til beredskabschef Jørgen Pedersen, Aalborg, da byens viceborgmester, Kristian Schnoor, i sin festtale fortalte, hvordan beredskabet har

frigjort sig fra kommunens budget ved at være 72 % selvfinansierende.

Ved at inddrage mange andre funktioner under Beredskabscenter Aalborg

har Jørgen Pedersen sam-tidig gjort sig usårlig, for fjerner man brandtjenesten, hvad skal man så med alt det andet? sagde Kristian Schnoor.

Han understregede sin dybe respekt for beredska-bets folk og fortalte, at det

havde været et kulturchok at komme fra den tidligere Sejlflod Kommune og ind i den nye storkommune. Her blev han i beredskabskom-missionen bedt om at tage stilling til emner som re-sponstid, hvilket han slet ikke var vant til tidligere.

å’ DET ER Ikk’ ENgANg LøwNKanon festaften med 482 deltagereAf Erik Weinreich

uuNDVÆRLIghEDberedskabscenteret er 72 % selv-finansierendeAf Erik Weinreich

som medlem af beredskabskommissionen kunne viceborgmester Kristian schnoor roligt sætte sig i byens gamle brandsprøjte.

det sociale aspekt er en vigtig del af årsmødet, og bl.a. ved

festaftenen er der god lejlighed til at vedligeholde kontakter og skabe nye mellem beredskaber indbyrdes og til leverandører.

VINDEREn af årsmødets mange tra-ditioner er en lodtrækning blandt deltagerne på kam-meratskabsaftenen. Selve lodtrækningen finder sted på festaftenen og foretages af værten for årsmødet det kommende år, i dette tilfælde viceberedskabschef Jan Riis, Brøndby.

Under nøje overvågning af årsmødearrangør Sven Urban Hansen blev vinderen af et gavekort på 2.500 kr. til et kroophold:

Morten Ljungdal Hansen, der er ansat hos Lotek og samtidig er deltidsbrand-mand i Hedensted.

BRANDVÆSEN 19

FKBs ÅRSMøDE 2009

– I arbejdede som et team og ved en fælles indsats fik I reddet to personer ud af det bræn-dende hus. Derfor har vi helt utraditionelt valgt at dele lega-tet mellem jer. Hæderslegatet på 10.000 kr. er den flotteste anerkendelse, vi kan give.

Sådan lød de rosende ord på årsmødet, da Peter Staun-strup som formand for FKB overrakte diplom, blomster og check til 38-årige Karina Widding fra Uge Hede ved Tinglev og 36-årige Jan Witte fra Lysabild på Sydals.

Hæderen var mere end velfortjent, for det var udeluk-kende en hurtig indsats fra de to hjemmehjælpere, der med

fare for eget liv forhindrede to personer i et rækkehus i Sønderborg i at indebrænde tidligt om morgenen den 4. januar.

Karina Widding og Jan Witte var som så mange gange tidligere på kørende nattevagt, da de modtog et nødkald, hvor de hørte råbet ”brænder”. Heldigvis var de lige i nærheden, og på få minutter var de fremme ved huset, hvor de kunne se flam-mer i entreen, mens røgen væltede ud fra en terrassedør, der stod på klem.

En kvinde lå bevidstløs lige inden for døren, og ved fæl-les hjælp fik de hende trukket

ud. Inde fra et værelse råbte en ældre mand om hjælp. De vidste, at han var lam og hverken kunne stå eller gå, men det var ikke til at se no-get for den kraftige røg.

Til sidst lykkedes det Jan Witte at kravle gennem stuen og ind i værelset, hvor han rejste sig op og efterfølgende hurtigt bar manden ud i sine arme.

Karina Widding havde ringet 112, inden de fik den bevidstløse kvinde ud og anbragt i en havestol i den vinterkolde nat, og selv om Sønderborg Brand & Redning var hurtigt fremme, er det tvivlsomt, om de to

personer havde overlevet, hvis ikke Karina Widding og Jan Witte havde handlet så resolut.

Både de to beboere og Jan Witte blev efterfølgende kørt på sygehuset for under-søgelse for røgforgiftning, mens Karina Widding – efter at have ringet til sin mand – fortsatte ruten alene. Andre borgere skulle også mærke trygheden fra hjemmeplejen!

Brandårsagen har sandsyn-ligvis været tobaksrøg eller et væltet stearinlys.

10.000 kr. til hverdagens helteFKBs hæderslegat til hjemmehjælpere fra Sønderborg, der reddede to personer ud af brændende husAf Erik Weinreich

på beredskabschefernes årsmøde blev Karina Widding og Jan Witte hyldet med stående klapsalver for deres resolutte indsats, og peter staunstrup (t.v.) var stolt over at kunne overrække diplomer, blomster og 10.000 kr. for deres dåd.

fotos fra årsmødetBillederne fra fkBs årsmøde i Aalborg er taget af fotograf Tony holmstrøm Larsen.

flere billeder på www.fkbnet.dk

FKB vil gerne sætte sit fin-geraftryk på det kommende beredskabsforlig, selv om det vedrører det statslige red-ningsberedskab. Den stats-lige del sætter nemlig nogle afgørende rammebetingelser for den kommunale del af beredskabet, sagde FKBs formand, Peter Staunstrup, i sin beretning på foreningens generalforsamling.

Arbejdet med beredskabs-forliget indledes her i efteråret, og FKB er klar til at spille ud:

• Indsatskapaciteten hos niveau 1 beredskaberne bør styrkes i forhold til terror. Det er dem, der redder liv og værdier. • Klima er et vigtigt fokus- område såvel lokalt, natio- nalt som internationalt.• Både den generelle fore- byggelse og brandfore- byggelse i kommunerne bør styrkes. • Kravet om afgangstid skal væk. Kommunerne har selv fastsat det serviceniveau, der skal overholdes.• Kommunerne mangler en klar definition af deres ansvar i vådområder, her- under kystredning, dykker- opgaver og badesikkerhed.• Der mangler overblik og koordinationsmuligheder i SINE-projektet. Alarm- centralerne bør tænkes ind i konceptet. • Der er behov for bedre ud- dannelsesmuligheder for det personale, der arbejder med forebyggelse. Holdledernes uddannelse bør styrkes.

• Øvelsesaktiviteten på alle niveauer bør styrkes – evt. via en pulje med centrale midler.• Tværgående krisestyrings- øvelser skal prioriteres, så der skabes et fælles niveau og en fælles platform.• Kommunerne skal være repræsenteret i de lokale beredskabsstabe i de nye politikredse. Der mangler et overordnet fælles koncept for den overordnede plan- lægning.• Det bør sættes fokus på de forskellige stabes arbejds- betingelser og vilkår, og der bør udarbejdes fælles procedurer og systemer til brug for kommunikation, log, kortmateriale etc.• Danmark mangler fortsat en uafhængig forsknings- enhed, der kan udføre egentlig beredskabsforsk- ning.• Brandårsagen til de årligt ca. 15.000 brande bør

undersøges af brandvæs- net, så der kan udføres et målrettet forebyggelses- arbejde mod de hyppigste brandårsager, så man kan blive klogere på brandfor- løb og brandspredning.

StrAtegiplAnInden for foreningen arbejder FKB målrettet ud fra en strategi- og handlingsplan, der revide-res en gang om året, fortalte Peter Staunstrup. Bestyrelsen og kredsledelsen sætter her nogle faglige målsætninger, der senest er udvidet med et nyt område, nemlig de klima-tiske udfordringer.

De andre satningsområder er forebyggelse, kompetence-udvikling, risikoledelse, brandstedsundersøgelser og søredning.

Peter Staunstrup forudså i den forbindelse, at forebyg-gelsesområdet i den kom-mende tid vil undergå store ændringer:

– Uden tvivl skal vi se forebyggelse i et bredere perspektiv i det kommunale virke, gerne i samarbejde med andre forvaltningsom-råder og måske i samarbejde med eksempelvis politiet. Her kunne SSP-området måske være et virkefuldt område at tage del i, hvilket man ser i flere af vore nabolande.

AFtAle med klUd over at have gode forbin-delser til øvrige aktører på be-redskabsområdet, herunder ikke mindst Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen har FKB i foråret indgået en ny og vidtrækkende samarbejdsaf-tale med KL.

Aftalen forpligter FKB, der bl.a. rettidigt skal kunne levere faglige input, og i di-verse møder stå som rådgiver for KL. Det i sig selv gør det nødvendigt at styrke FKB administrativt og sekretariats-mæssigt.

BRANDVÆSEN20

FKBs ÅRSMøDE 2009

Bestyrelsens beretning:

FKb spiller ud til det nye beredskabsforligEn samlet administration skal give rum for nye samarbejder og projekterAf Erik Weinreich

118 a-medlemmer deltog i årets generalforsamling, der atter i år blev ledet af peter Johansen, dbi, som dirigent.

Aftalen med KL rummer bl.a. afsnit om:• Gensidig information, her- under artikler i BRANDVÆSEN og DANSKE KOMMUNER.• Faste halvårlige kontakt- møder mellem KL og FKB.• Faste årlige (evt. halvårlige) møder mellem Forsvars- ministeriet, Beredskabs- styrelsen, KL og FKB.• Fast høringsprocedure, hvor FKB udarbejder input til KLs høringssvar.• Ændret faggruppestruktur i FKB, hvor de regionale kredse udpeger repræsen- tanter til faggrupperne.

Det sidste er en følge af et ønske fra KL om en struk-tur på beredskabsområdet, svarende Kommunal Teknisk Chefforening, og det inde- bærer, at kredsene skal ud-pege faste repræsentanter til de forskellige fagudvalg. Derved sikrer KL sig den for-nødne bredde arbejdet.

proJekt med FAlckI beretningen kom Peter Staunstrup desuden ind på et fælles projekt med Falck om at skaffe og fastholde deltids-beskæftigede, honorarløn-nede brandfolk.

Projektet gennemføres som et afgangsprojekt fra et uni-versitet eller en anden højere læreanstalt som en bachelor- eller kandidatopgave, og parterne deles om udgifterne på ca. 100.000 kr.

På nordisk plan har brand-chefforeningerne aftalt udveks-ling af yngre medarbejdere, og Sverige indleder næste år som

den første værtsnation, sagde Peter Staunstrup.

Også Føderationen af Euro-pæiske Brandchefforeninger, FEU, arbejder med projekter, herunder ”Safe-Hotels”, hvor man forsøger at kategorisere hoteller efter brandsikkerhe-den og markere dette med flammer efter samme model som hotelstandarden marke-res med stjerner.

SAmlet AdminiStrAtion Ud fra et ønske om personligt at frigøre sig fra den daglige drift af foreningen og års-mødet og i stedet hellige sig det faglige arbejde har FKBs bestyrelse ønsket at samle administrationen ét sted, og out-source så mange af opga-verne som muligt.

Resultatet er blevet en aftale med firmaet Larsen & Partnere, der i forvejen redigerer BRANDVÆSEN, og som fra den 1. januar 2010 skal varetage en ny, samlet administration for FKB.

FKBs næste årsmøde holdes den 25.-27. august 2010 i Brøndby, og planlæg-ningen er begyndt med viceberedskabschef Jan Uldahl Riis, Brøndby, som tovholder. I den anledning fik han på generalforsam-lingen behørigt overdraget årsmøde-stafetten, der er en dirigentklokke, bygget over et messing strålerør.

Klokken var en gave til for-eningen i 1957, og værten ved det kommende årsmøde har pligt til at have den stående fremme, indtil den sendes videre til en ny vært. Derfor vil Jan Riis næste år kunne sende stafetten videre til Peter Staunstrup, der som

beredskabschef i Odense bliver vært i 2011, sådan som generalforsamlingen vedtog.

21BRANDVÆSEN

FKBs ÅRSMøDE 2009

NÆSTE åR: BRøNDBy... og i 2011 er der årsmøde i odenseAf Erik Weinreich

Jan Riis glæder sig til – på storkøbenhavns vegne – at være vært ved FKbs årsmøde 2010.

Dødsfald

Kontingent

To medlemmer af FKB er døde i det forløbne år, beredskabsinspektør Max Jørgensen, Guldborgsund Redningsberedskab, og tidligere formand for Dansk Brandinspektørforening, Per Miller, Aalborg, der var æresmedlem af FKB.

Økonomien i FKB er fortsat sund, og for fortsat at sikre en god handlefrihed vedtog generalforsamlingen efter forslag fra bestyrelsen en mindre kontingentforhøjelse fra 2010.

Da skal A-medlemmer beta-le 750 kr., B-medlemmer 550 kr., og S-medlemmer 200 kr.

Aktive medlemmer i le-dende stillinger i de kommu-nale beredskaber er A-med-lemmer. S-medlemmer er pensionerede A-medlemmer, mens enhver, der interesserer sig for FKBs virksomhed, kan optages som B-medlem.

Kommunesammenlæg-ningen har betydet færre ledende stillinger i beredska-bet og dermed færre med-lemmer. Medlemstallet har nu stabiliseret sig omkring de 800, som var forudset. Seneste opgørelse siger 792 medlemmer.

Der var ingen problemer med at få genvalgt de to bestyrel-sesmedlemmer, der var på valg ved FKBs generalforsam-ling, Jesper Djurhuus og Niels Christensen.

Sidstnævnte har væ-ret med i to år, og Jesper Djurhuus, der blev valgt ind i 1999, har lovet at tage en periode mere for at få afslut-tet sit projekt om placering

af ansvar for redning i søer og kystnære områder – en opgave, som han har arbej-det for i mange år, og som nu endelig ser ud til at kunne finde en løsning.

På generalforsamlingen var der ligeledes genvalg til T.K. Jensen som kritisk revisor og Leif Bang som revisorsup-pleant.

genvalg til bestyrelsenJesper Djurhuus vil gerne afslutte “de kystnære områder”Af Erik Weinreich

22 BRANDVÆSEN

FKBs ÅRSMøDE 2009

FKbs bestyrelse er uændret fra sidste år og fortsat med peter staunstrup ved rattet (som formand). derefter siddende: Jesper djurhuus, Niels christensen og ole Nedahl. Forrest: Jørgen pedersen, sven Urban Hansen og ole borch. brandbilen er en triangel fra 1932, som beredskabscenter aalborg havde kørt frem som vartegn for årsmødet.

Mens den fagligheden var i fokus i Aalborg Kongres & Kultur Center, havde Bered-skabscenter Aalborg arran-geret ledsagerudflugter med fokus på lokale kulturople-velser. Højdepunktet var her optagelse i Christian IV’s Laug i Duus’ Vinkjælder under Jens Bangs berømte Stenhus.

Som en del af den tradi-tionelle optagelsesceremoni skulle de nye laugsmedlem-mer gå syngende gennem de nærliggende gader, mens de holdt venstre hånd på højre skulder af den forangående. Alt foregik naturligvis under højtidelig ledelse af laugets rødklædte oldermænd.

Den fornøjelige ceremoni tog et par timer og omfattede na-turligvis også en skål i Aalborgs nok så bekendte kartoffeljuice!

Christian IV’s Laug blev stiftet under 2. Verdenskrig med det formål at sikre Duus Vinkjælder som et mødested alene for danskere, idet kun medlem-mer havde adgang. Siden er traditionen fortsat, dog således at såvel byens egne borgere som udenbys gæster bydes velkommen og kan optages som medlemmer af Lauget, hvilket over 20.000 navngivne personer siden er blevet.

Lauget administrerer samti-dig en fond, hvis afkast deles ud til sociale, humanitære og kulturelle formål i Aalborg.

højTIDELIgT og foRNøjELIgTFlot og vellykket arrangement for ledsagereAf Erik Weinreich

BRANDVÆSEN 23

FKBs ÅRSMøDE 2009

44

44

77

47

#8

40

0

traditioner, alvor og humor i en god blanding. Her formaner lavets oldermand de nye medlemmer, inden de syngende skulle gå rundt i aalborg. Foto Helle Larsen.

BRANDVÆSEN24

ww

w.ve

stmed

ia.d

k

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk

Kontakt salgsafdelingen på +45 7612 1314 eller semere på www.falcknutec.dkfor yderligere info omkring kurserne

Nye kurser 2009

CO2 kurser –½dags

Formål: at give deltagere kendskabtil Co2 udstyr og procedurer, samtpraktisk erfaring.

H2S kurser – 1 dags

Formål: at give deltagere kendskabtil H2S, udstyr og procedurer, samtpraktisk erfaring.

Hjælperøgdykker kurser – 3 dags

Formål: en hjælperøgdykkerskal kunne assistere det lokalebrandvæsen, eller politi med at redeværdifulde genstande, og derved atmindste tab for virksomheden

Brandbogen er en speciel udgave af en almindelig kort-bog, som Kraks Specialkort lancerede for nogle år siden på opfordring af beredskabet i Albertslund Kommune.

Kortene er forstørret op til A3 og dækker præcis det om-råde, kunden ønsker. Siderne er lamineret og samlet med spiralryg, og bogen indehol-der desuden et gaderegister med gadenavne indenfor dækningsområdet, som ty-pisk er en given kommune.

Præcis som i en almindelig kortbog har Brandbogen oversigtskort med kortnumre, og bogen er efterhånden blevet et praktisk værktøj for mange redningsberedskaber, fortæller specialkort-konsu-lent Ole Boysen.

Ud over produktionen af kortbøger har Kraks Special- kort i 20 år fremstillet væg-kort til ophængning hos redningsberedskab og politi. Disse kort, der er indrammet og forsynet med en white-

boardoverflade, kan des-uden bestilles med gaderegistre.

Kortbøger efter ønskeHos Krak Specialkort bestemmer kunderne præcis, hvilket område, der skal medAf Erik Weinreich

BRANDPUNKTER 2009

med over 100 forespørgsler på kortbøger havde ole boysen

travlt på sit brandpunkt.

BRANDVÆSEN 25

BRANDPUNKTER 2009

Et af årets utraditionelle brandpunkter var opbyg-get af Vejle Brandvæsen, der høstede ros både for sit elevmateriale ”Brandskole – vi lærer om ild og brand”, og for at stille det til rådighed for andre brandvæsner, der fra Vejle Brandvæsens hjemmesi-de frit kan downloade det og

påføre det eget logo inden kopiering.

Vejle har i flere år systematisk arbejdet med forebyggelse, og tanken med brandpunktet var at dele erfaringer kolleger.

Brandpunktet var opbygget som et vikingeskib i to etager, hvor beredskabsfolk fra andre kommuner kunne hente

inspiration til lokalt, forebyg-gende arbejde. Her kunne man også se forebyggelses-

projekter fra andre kom-muner som fx filmen ”Ild en farlig ven” fra Horsens Brand og Redning.

Som påskønnelse for sin indsats kunne Vejle Brandvæ-sen tage hjem med en ekstra anerkendelse i form af et di-plom for ”Årets Brandpunkt”.

årets brandpunktSkibet er ladet med forebyggelseAf Erik Weinreich

www.vejlebrandvaesen.dk

LINK

Ny udstiller på brandpunk-terne var i år Tasko i Nr. Alslev, der sælger brand- og sikkerhedsstøvler til kommunale beredskaber, Beredskabsstyrelsen og Forsvaret. Senest har

Beredskabsstyrelsen ind-gået en rammeaftale for tre Haix-modeller.

Alle er med lynlås og med en sål, der i 40 minutter er modstandsdygtig overfor varme op til 250 grader.

goDkENDTE STøVLERAf Erik Weinreich

Viceberedskabschef erik skal-lerup, Vejle, fik både anerken-delse og diplom for forebyg-gelsens vikingeskib. diplomet overrækkes her af årsmødear-rangør sven Urban Hansen (t.v.), mens beredskabsinspek-tør Jan Nedza, aalborg, der har haft ansvaret for brand-punkt-udstillingen ser til.

BRANDVÆSEN26

BRANDPUNKTER 2009

Markedet for almindelige mo-biltelefoner er eksploderet, og på verdensplan sælges nu 1,4 mia. GSM-mobiltelefoner om året, fordi folk i gen-nemsnit køber en ny model hver 18. måned. Med et så gigantisk salg kan fabrikkerne sagtens sætte prisen ned på de gamle modeller.

Til sammenligning sælges der kun 350.000 Tetra-termi-naler om året, fortæller Lars Nordstrand fra Zenitel som

en forklaring på, at der ikke er udsigt til prisfald foreløbig. Fortjenesten hos fabrikkerne er ikke stor nok.

Men selvfølgelig kan der altid forhandles mængde-rabatter, som da Beredskabs-styrelsen bestilte 1.000 EADS-terminaler hos Zenitel, der generelt har udvidet garantien fra to til tre år.

Hvis regionerne eller flere kommuner går sammen og i fællesskab bestiller termina-ler hos én leverandør, vil de også kunne få en god rabat, siger Lars Nordstrand og henviser til de mængderabat-ter, som står på den lukkede del af SINEs hjemmeside. Afhængig af leverandør gives op til 10 % rabat ved køb af over 500 bærbare terminaler.

Til brug uden for det natio-nale beredskab kan der des-uden købes billigere terminaler,

som så kan noget mindre. Den dag, kommunerne skal bruge nettet til fx hjemme-plejen, kan de således vælge en model uden GPS. Herved sparer man over 1.000 kr. pr. terminal, men inden for be-redskabet ønsker SINE-sekre-tariatet, at alle terminaler har en indbygget GPS, forklarer Lars Nordstrand.

Hvis man undtager de store køb af terminaler til Politiet og Beredskabsstyrelsen, mener han, at de tre store leverandører, EADS, Motorola og Sepura hver står for om-kring en tredjedel af salget af SINE-terminaler, mens det er meget begrænset, hvad de små leverandører, Niros og Selex, sælger.

Det er ikke tonen, men frekvensen, der er det specielle, når man slår Rumbler-sirenen til. En særlig lavfrekvens af de tre, godkendte standard-toner giver vibrationer, der kan mærkes både inde og ude. Fremover skal man være mere end tonedøv for at overhøre, at en udrykning er på vej.

Nogenlunde sådan lyder tilbagemel-dingen til firmaet Autotec, der som

afslutning på årsmødet gav en demon-stration – ikke på brandpunktet inde i hallen, men af gode grunde udenfor.

Første Rumbler er leveret til Bered-skabscenter Aalborg, der tidligere har haft problemer med ”at blive hørt og set” under udrykning i Limfjordstun-nelen, men med de lavfrekvente toner giver andre trafikanter nu plads langt hurtigere end før.

Også en ny, superlav lysbro af mærket Raydian gav opmærksomhed, fordi dens LED-lys reflekteres ind i en parabol, der giver en stor lysspredning. Lyset er så kraftigt, at der er mulighed for natsænkning for ikke at blænde andre og modvirke egen blænding (så-kaldt lysmur) under kørsel, samt andre beredskaber på et skadested.

Lysbroen er kun 6,3 cm høj.

derfor bliver terminalerne ikke billigereUd over mængderabatter på op til 10 % ligger priserne fastAf Erik Weinreich

LyDEN, DER RyDDER TuNNELEN... og lav lysbro, hvor Led-lyset bliver spredt af parabolerAf Erik Weinreich

zenitel har netop solgt 1.000 eads-terminaler

til beredskabsstyrelsen, så styrelsens direktør, Frederik

schydt, måtte på zenitels brandpunkt lige forhøre sig om

de sidste modeller.

Et spritnyt overtræk kan være en rigtig god investe-ring, for det kan spare rigtig meget på brandhjelmen, der holder længere, mener Claus Mortensen fra ICM, der allerede har solgt 120 stykker til Beredskabsstyrelsen på Bornholm. Hver af de værne-pligtige har her sin personlige hjelm, som det gælder om at passe på.

Det særlige ved overtræk-ket, der yderst er beklædt

med en stærk aluminimums-folie, er, at der på forhånd er lavet et hul i hver side til fastgø-relse af ilt-maske.

En elastik hele vejen rundt sikrer, at overtrækket bliver

siddende på hjel-men.

Også flere brandskoler har bestilt overtrækket, og nu kommer turen til de enkelte brandvæsner rundt i landet.

27BRANDVÆSEN

BRANDPUNKTER 2009

Intet årsmøde uden store redningslifte, der fortsat har 32 meter som max højde ved 2-akslede køretøjer, men det er intet problem at bestille en redningslift, der kan række 52 meter op – det kræver blot et par aksler mere, lyder det fra Steffen Svenningsen hos Sawo, der er dansk Metz-forhandler.

Leveringstiden er blot 8-10 uger på en redningslift, og nu kan et chassis også skaffes med kort varsel, hvor der for et år siden kunne være man-ge måneders leveringstid.

Næste udfordring vi være at skaffe pengene, for en redningslift koster i omegnen af tre mio. kr. afhængig af udstyr. Prisen er uden chassis.

Og har man brug for at komme gennem en port, kan det hele opbygges med en højde ned under 3,2 meter og en længde på 9 meter.

oVERTRÆk SpARER på hjELmENAf Erik Weinreich

i højden med udstyrAf Erik Weinreich

det 190 gram lette overtræk er foret med uld og har en kraftig alu-overflade som beskyttelse mod høje temperaturer.

Frank Reinhart fra metz gav på årsmødet gerne en tur i liften, mens han fortalte om muligt udstyr. den udstillede model var monteret med en radiostyret vandkanon, der kan styres nede fra sædet. det er en utrolig god – men også dyr – løsning. desuden havde den slangevinde til højtryk, b-udgang, dyser under kurven, samt vindmåler.

28 BRANDVÆSEN

BRANDPUNKTER 2009

Der er plads til både mand og røgdykkerapparat i en Respirex Tychem TK heldragt, som Procurator lancerede i Danmark for halvandet år siden, og kunderne er især begejstret for, at den i uåbnet emballage kan lagres i fem år, før den skal trykprøves og recertificeres.

Det giver besparelser både i kroner og i tid, og tilmed vejer dragten under fire kg, så den er forholdsvis nem at op-bevare, fortalte Per Sørensen på Procurators brandpunkt.

Den limegule dragt består af et flerlags materiale. Den ko-ster under 6.000 kr. og har en forventet levetid på 12-15 år.

Som så meget andet falder også hjertestartere i pris, og samtidig bliver de hele tiden lettere at betjene. Vel nok den billigste på markedet kommer fra Cardiocare til en pris under 10.000 kr., og den er så enkel, at også et barn kan bruge den ud fra den

indbyggede tale-instruktion, fortæller firmaets salgschef Steen Møller Jensen.

Der er tale om I-PAD, der både er vandtæt og slagfast og kun vejer 2,2 kg. Batteriet har en holdbarhed på 24 måneder i drift eller ti års ”la-gerholdbarhed”. Cardiocare

til-byder desuden en af markedets billigste service-ordninger: 500 kr. årligt for

udskiftning af batteri og elektroder.

giftdragt kan lagres i 5 årgastæt eN943-2 kemikaliedragt kan lageres i 5 år. Først derefter skal dragten tryk-prøves en gang om åretAf Erik Weinreich

BILLIgERE AT REDDE LIV5 års garanti for 2,2 kg hjertestarterAf Erik Weinreich

per sørensen er her ved at forvandle procurators sælger, Jan Færge, til noget, der ligner frøen Kermit. den tynde dragt er gastæt og resistent mod et hav af kemikalier.

i-pad er marke-dets nyeste og billigste hjertestarter til kun 10.000

kr. den leveres med fem års fa-

briksgaranti og er droptestet fra 1,2

meters højde.

29BRANDVÆSEN

BRANDPUNKTER 2009

Hele skuffearrangementet kan hæves og sænkes, viser brian sørensen, der er uddannet inden for auto-elektro.

En af nyhederne på Motorolas brand-punkt var en Tetra-terminal model MTP850S, hvor ”S” henviser til en sendestyrke på 1,8 W, mens de fleste andre terminaler sender med 1,0 W.

Den kraftige sendestyrke giver en langt større rækkevidde i DMO,

fortæller Bjørn Rasmussen, der står for Tetra-salget i Norden. Modellen er så ny, at den endnu ikke er certificeret til brug i SINE-nettet, og den er heller ikke prissat.

Søster-modellen, MTP850Ex, der har den højeste Atex-godkendelse som

Tetra-terminal, er en kostbar inve- stering, som Motorola sælger for ca. 12.000 kr.

Til sammenligning koster den nye skadestedsterminal MTP810Ex med Atex-godkendelse i en lavere klasse, blot det halve, nemlig ca. 6.400 kr.

”S” gIVER EkSTRA SENDESTyRkEHøj atex-godkendelse koster ekstra Af Erik Weinreich

Masser af udstyr kan let skabe kaos i en bil, når man skal have fat i det, der ligger ne-derst, men det er ikke noget problem i en ny indsatsleder-bil, som Århus Brandvæsen er ved at få opbygget hos BS Support i Tilst. Her har Brian Sørensen løst problemet med en lille elevator.

Da han først havde fået ideen, var konstruktionen en smal sag for specialværkste-det, der har udført en hel del bestillingsopgaver til brand og redning.

Når man åbner baglem-men på den store Mercedes GL 320 CDI, er der lys ind på et skuffearrangement

med fire skuffer, hvor den nederste, der indeholder to røgdykkerapparater, er gemt ”nede i kælderen”. Denne skuffe kommer til syne, når man hæver hele skuffe- arrangementet ved tryk på en knap.

Næste skuffe er et white-board, der hurtigt kan

trækkes ud og slås op i for-skellige vinkler, når der er behov for lave en skitse over et skadested.

Næstøverste skuffe har både A4-printer, førstehjælps-taske, ildslukker, halskrave, en stor boltsaks og en trans-portabel LED-lampe på fod, mens den øverste skuffe inde-holder kort, sporingsudstyr, printerpapir m.v.

Blandt bilens andet udstyr kan nævnes to 12’’ touch-skærme ved indsatslederens plads, samt at Brian Søren-sen har monteret blåt blink i blinklyset, men det kunne først godkendes, da han monterede et relæ, der sluk-ker det, når det gule blinklys slås til, forklarede han på sit brandpunkt på FKBs års-møde.

isL bil med elevatorVeludstyret Mercedes med blåt blink i blinklysetAf Erik Weinreich

Beredskabet skal ikke forvente billigere priser på Tetra-termi-naler de næste 12 måneder. Intet tyder på, at priserne vil falde. Til gengæld vil de heller ikke stige, for Dansk Beredskabskommunikation, DBK, har i sin kontrakt med SINE-sekretariatet forpligtet sig til at levere til en fast pris. Dog således at lavere priser fra producenterne vil havne direkte hos slutbrugerne.

Hidtil har kun EADS sænket sine priser en gang, så de nu ligger på linie med priserne for Motorola og Sepura terminaler.

Alle terminaler var en del af det oprindelige udbud, og DBK er leverandør til bered-skaberne af førnævnte tre mærker.

Både disse og andre cer-tificerede terminaler kan frit købes til de priser, der står i SINE-sekretariatets liste, uden at beredskaberne først skal sende ordren i udbud, fortæller DBK-direktør Bo Wassberg.

Alle terminAler SkAl opretteS i Sine-SyStemetDer er intet i vejen for, at

de enkelte brugere køber tilsvarende terminaler andre steder, hvis de kan finde dem billigere. Blot skal modellen først certificeres af SINE-sekretariatet som værende sikkerhedsmæssig i orden. Desuden skal DBK have en kode sendt direkte fra producenten for hver enkelt terminal for at oprette den på SINE-nettet. Det sker af rent sikkerhedsmæssige grunde netop fordi, der er tale om et nationalt net for beredskabet.

Denne oprettelse koster ikke brugeren noget, men

er indeholdt i DBKs kon-trakt med Staten. Kontrak-ten omfatter op til 20.000 terminaler til beredskabet og op til 40.000 terminaler til andre offentlige brugere, fx kommuner.

Også Niros og Selex sælger certificerede terminaler til beredskabet, men de leveres uden om DBK.

6.000 til politietFrem til den 1. september havde DBK fået bestillinger på i alt ca. 8.500 SINE-termi-naler, hvoraf de 6.000 er til politiet. De sidste til politiet skal leveres i begyndelsen af oktober.

Forventningen er, at antal-let inden nytår når 10.000.

Hver terminal kan pro-grammeres med op til 4.800 nummergrupper, hvoraf de 1.200 på forhånd er reserveret de almindelige skadestedssæt. Hvert skadestedssæt består så-ledes af seks nummergrupper.

TERmINALERNE BLIVER IkkE BILLIgEREdbK forventer ordrer på siNe terminal nr. 10.000 inden nytårAf Erik Weinreich

BRANDVÆSEN30

En ny tidsplan for SINE-pro-jektet er ved at være på plads. De overordnede rammer er aftalt mellem Terma og SINE-sekretariatet, og til næste sommer skulle SINE-nettet i al væsentlighed være i drift.

Så meget vil divisionsdi-rektør i Terma, Peter Deich-mann, gerne fortælle, men han vil ikke komme nærmere ind på, hvornår de enkelte tilvalg til kontrolrummene vil være færdige. Heller ikke tilvalget for positionering, som bliver en del af en større pakke.

En mere detaljeret tids-plan må vente, til det hele er aftalt.

Et er dog sikkert: Det bliver

en helt anden tidsplan end den oprindelige og med et helt andet udrulnings-forløb, lige som indholdet bliver justeret, og det er ikke usædvanligt i forhold til hele projektets størrelse, siger Peter Deichmann.

Der er tale om en ram-mekontrakt, for man kan ikke beskrive alle detaljer, og selv om man kunne, vil der altid komme ekstra brugerønsker. Alligevel har det overrasket Terma, hvor komplekse og forskellige, brugerønskerne har været.

Hvilke nye tilvalg, der kommer til kontrolrummene, ønsker Peter Deichmann ikke at oplyse, og ej heller de

økonomiske konsekvenser af forsinkelser i forhold til nye brugerønsker.

Den centrale serverfarm, der skal være backup for de enkelte beredskaber og

gemme alle de data om sam-taler, positioner og lignende, som ønskes gemt, er installe-ret og oppe at køre, lige som hele infrastrukturen og andre tekniske installationer.

siNe i fuld drift om et årDen overordnede tidsplan er aftalt mellem Terma og SINE-sekretariatet, men ikke offentliggjort endnuAf Erik Weinreich

SINE

TidsplanI den oprindelige SINE-tidsplan skulle pilotprojektet på Lolland-Falster begynde i april 2008 og afsluttes i løbet af sommeren. Dansk Beredskabskommunikation fik stort set klaret sin del med selve SINE-nettet til tiden, mens Terma ret hurtigt kom bagud og endnu ikke har fået godkendt sin del af pilotprojektet – gæl-dende for kontrolrumsdelen.

Allerede i 2. halvår af 2008 skulle SINE være sat i drift i Region Sjælland, og udrulningen skulle derefter fortsætte, så Region Nord-jylland som det sidste skulle have været med i 2. halvår af 2009.

INSpIRATIoN

31BRANDVÆSEN

Færøerne er ikke med i SINE-nettet, og da der kan være mange gode år tilbage i de ra-dioer, der skal udskiftes, vil Niels Christensen gerne påtage sig at formidle den videre transport til Færøerne, hvor kredsformand Sunleiv Højgaard vil tage imod og sørge for fordeling til kol-leger på øerne.

Og skulle der indkomme flere radioer, end Færøerne umiddelbart kan bruge, lover Niels Christensen at finde andre beredskaber,

der kan bruge de resterende radioer.

Alle SkAl kontrollereSIndsamlingen gælder både vognradioer og skadestedsradio-er – og uanset alder og fabrikat. Blot skal det være funktions- dueligt eller kunne repareres forholdsvis let. Og skulle en læser med forstand på radioer have lyst til at være med til at gennemgå og afprøve radio-erne, inden de sendes videre, vil Niels Christensen gerne kontak-tes. Alt materiel, der gives væk, skal fungere 100 %.

kontAkt:Beredskabschef Niels ChristensenIkast-Brande KommuneKirkegade 104, 7430 Ikastnichr@ikast-brande.dk

Smid ikke de gamle radioer ud, når I køber nye radioer til SINE-nettet, lyder opfordrin-gen fra beredskabschef Niels Christensen fra Ikast-Brande.

Mange af dem vil kunne gøre gavn andre steder, fx på Færøerne, hvor det kun er Thorshavn Brandvæsen, der har vognradioer.

Det er ikke helt korrekt, at den danske model for SINE-nettet er forbillede for tilsva-rende udbud i Tyskland og Holland, som der stod i sidste nummer af BRANDVÆSEN. Inspiration ville have været en mere korrekt betegnelse, lige som Danmark tilsvarende har hentet inspiration i Norge.

Landene i Europa ud-veksler løbende erfaringer omkring deres nye radionet til beredskaberne, og der er mange måder at opbygge

såvel beredskaber som radionet. I Danmark har man valgt en tværgående model, som SINE-sekretari-atet inden for det sidste år eksempelvis har fortalt hol-lænderne og tyskerne om.

Tilsvarende mener SINE-projektets chef, Lars Bo Kjær, at udviklingen i Tysk-land og Holland er interes-sant at følge omkring både den tekniske løsning og de nødvendige, organisatoriske ændringer.

SINE

Hit med de gamle radioer. de kan sagtens gøre nytte et andet sted, siger Niels christensen. det kan både være radioer som vist på billedet, og andre fabrikater.

indsamling af radioerGamle radioer, der bliver til overs, når SINE-radioerne kommer, kan fx gøre god gavn på FærøerneAf Erik Weinreich

32 BRANDVÆSEN

Flot klaret, at ni danske hold – hver på ti deltagere – der i juli deltog i CTIFs Brandmand-solympiade i Tjekkiet, vendte hjem med tre sølvmedaljer og seks bronzemedaljer. I alt 3.500 deltagere, dommere og officials fra hele Europa, samt et enkelt hold fra Japan, deltog i olympiaden.

Sølvmedaljerne gik til Herning, Hornslet og Viborg, mens der var bronze til Billund-Grindsted, Slagelse, Frederikshavn, Tønder, Haderslev og Tinglev.

Danmark gjorde sig i øvrigt bemærket i ligestillingens navn, da man udpegede brandmand Anne Mette Juul

Jensen fra Slagelseholdet til faneofficer og ikke ville ændre beslutningen, selv om kon-kurrenceledelsen opfordrede til i stedet at udpege en mand ”af hensyn til ensartet-heden”. Efterfølgende var der meget ros for Anne Mettes deltagelse.

Efterhånden findes der her i Danmark en del ungdoms-brandkorps, som vil kunne stille hold til de næste interna-tionale ungdomskonkurrencer, der holdes i 2011 i Slovenien – hvis nogen vil tage hånd om sagen, lyder opfordringen fra Poul Laustsen, der er formand for Dansk CTIFs Brandmands-konkurrenceforening.

danskerne stillede udelukkende op i de traditionelle brandmands-konkurrencer, der bl.a. består af et 400 m langt forhindringssta-fetløb, og af et tørt slukningsangreb med 2 c-rør, som billund-grindsted her er i gang med.

3 sølv og 6 bronze til danmarkOpfordring: Danske ungdomsbrandkorps bør deltage i brandmandskonkurrencer i 2011Af Erik Weinreich

BRANDVÆSEN 33

DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf. 70 100 888 ... vi er der inden for 1 time!

Centre Aulum 97 20 82 44 Esbjerg 75 13 56 66 Frederikshavn 98 42 64 64 Haderslev 74 52 33 66 Holbæk 59 44 40 11 København 38 10 40 11 Odense 65 93 03 30 Randers 86 42 65 65 Rønne 56 95 60 65 Silkeborg 86 81 52 44 Snedsted 97 93 45 64 Vejle 75 72 73 48 Vordingborg 55 37 19 83 Aalborg 98 15 64 00 Århus 87 38 81 81 Storskadeberedskab Øst / Vest 70 10 08 88

Her efter sommerferien har også Halsnæs indført den reducerede udrykning, der i lang tid har været gældende i Frederikssund: Til alle meldin-ger om mindre brande køres nu med holdleder + tre mand.

Den reducerede udrykning fremgår af den risikobaserede dimensionering for Frederiks-sund og Halsnæs kommuner, der ved årsskiftet lagde deres redningsberedskaber sam-men i et fælles § 60 selskab.

I Frederikssund har den re-ducerede udrykning fungeret over al forventning, fortæller beredskabschef Kim Lintrup,

der både ved kommunesam-menlægningen i Frederikssund og nu med det nye samarbej-de med Halsnæs har arbejdet meget for at styrke samarbej-det mellem brandfolkene på de i alt seks brandstationer, og senest med at forberede den reducerede udrykning.

Den lille udrykning med vagtholdet på mindst fire mand vil altid komme fra nær-meste brandstation. Ved større hændelser vil også dem, der ikke er på vagt, blive kaldt ud, og samtidig kan en suppleren-de styrke sendes fra nabosta-tionen, uanset om hjælpen er

endnu en sprøjte, en tank-vogn, en redningsbåd – eller måske redningsliften, der er placeret i Frederikssund.

Den reduce-rede udrykning på fire mand betyder dels en økonomisk besparelse og dels, at brand-mændene nu kun har vagt hvert tredje uge i stedet for som tidligere hver anden uge.

Fire mand til mindre brandeHalsnæs indfører reduceret udrykning lige som i FrederikssundAf Erik Weinreich

Frederikssund og Halsnæs kommuner har tilsammen 86.000 indbyggere og dæk-ker et areal på 426 kvadrat-kilometer.

Det fælles redningsbered-skab har i alt seks brand-stationer i Frederikssund, Frederiksværk, Hundested, Jægerspris, Skibby og Slangerup.

Halsnæs

Frederikssund

FrederiksværkHundested

Jægerspris

Skibby

SlangerupFrederikssund

HVEM SÆLGER ...

BRANDVÆSEN34

1. AFFugtningSAnlÆg

MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 55 www.munters.dk, info@munters.dk Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum

2. AlArm- og meldeudStyr

s DANSk BRANDTEkNik A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dks kiDDE DANMARk A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk LOTEk A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk METORiON MUSiC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg

3. ASpirAtionSSyStemer

s FALCk TEkNik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks FiRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dks kiDDE DANMARk A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk LOTEk A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dks SiEMENS A/S, BUiLDiNG TECHNOLOGiES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

4. BeredSkABSkurSer

LOTEk A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

5. BeredSkABSplAner

LOTEk A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

6. BrAndAnlÆg

s LiNDPRO A/S Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91s SiEMENS A/S, BUiLDiNG TECHNOLOGiES Tlf. 44 77 44 77 www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

7. BrAndSimulering

ABC BRANDTEkNik Grusbakken 2, 2820 Gentofte Telefon 96 19 10 19 www.abcbrandteknik.dk

8. BS-, Bd- og F-døre SAmt BrAnddøre og JAlouSier

DEkO, LOFT+væG A/S Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk DENiOS APS Dannevirkevej 6, 7000 Fredericia www.denios.dk Tlf. 76 24 40 80, Fax 76 24 40 89 JSA BRAND Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 Brandjalousier – brandgardiner og styringer

9. BrAndVentilAtion

LOTEk A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

10. BrAndVÆSenetS mAteriel og udStyr

AC. MEJERiMASkiNER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38 www.ac-mejerimaskiner.dk RUSTFRIE VANDTANKVOGNE ALBATROS iNTERNATiONAL A/S Bransagervej 4, 9490 Pandrup Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 info@albatrosint.dk www.albatrosint.dk AUTOTEC ApS Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29 info@autotec.dk, www.autotec.dk Avk iNTERNATiONAL A/S Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. Tlf. 87 54 21 00 www.avkvalves.com, sales@avk.dk Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. BFi OPTiLAS A/S Langebjergvænge 8 B. 1. th., 4000 Roskilde Tlf. 46 55 99 99, Fax 46 55 99 98 info.dk@bfioptilas.com www.bfioptilas.com TERMISK-KAMERA – FORHANDLER AF BULLARD CONDOR iNTERNATiONAL CLOTHiNG A/S Toksværd Bygade 8, 4684 Holmegaard, Tlf. 30 36 18 68, Henning Hansen hh@condorint.com www.condorint.com DANSk UNiFORM Industrivej 19, Postboks 29, 6840 Oksbøl Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 www.danskuniform.dk Alt i uniform- og indsatsbeklædning. DRÄGER SAFETY DANMARk A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dk DÜvER BRANDMATERiEL A/S Skøjtevej 7, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85s FALCk TEkNik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk FERNO NORDEN A/S Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 www.fernonorden.com

FOERSTEHJAELPSUDSTYR.Dk www.foerstehjaelpsudstyr.dk Tlf. 86 85 48 30, Fax 87 70 66 86 mobil 23 39 46 86 udstyr@foerstehjaelpsudstyr.dk Genoplivningsudstyr – Behand- lingsudstyr – Kurser – Førstehjælps- udstyr – Piktogrammer m.m. FYNS kRAN UDSTYR A/S Brændekildevej 37, 5250 Odense SV Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj Gkv BRANDMATERiEL Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 www.gkv.dk, fg@gkv.dk iCM SikkERHEDSMATERiEL A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dks kiDDE DANMARk A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dks LiNDE BRANDMATERiEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Totalleverandør – egne agenturer og produkter LOTEk A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk PARATECH EUROPE Landbrugsvej 10 N, 5260 Odense S Tlf: 66 11 24 22, fax: 66 11 24 32 paratech@paratech.dk, www.paratech.dk Løftepuder, stabiliseringsudstyr og håndværktøjer PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 www:procurator.dk Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højdered- ningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADiNG skovbyvej 7, 6500 Vojens Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50 www.rescuetrading.dk Ambulancer og redningsudstyr -- Deres Totalleverandør -- SAWO A/S Schwartzgade 7, 4690 Haslev Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 www.sawo.dk, sawo@sawo.dk vikiNG LiFE-SAviNG EQUiPMENT A/S Salgschef Vilhelm Hauschildt Tlf. 25 42 82 14 vh@viking-life.com Hovedkontor Esbjerg Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V viking@viking-life.com

11. dørlukningSAnlÆg og portAutomAtik

DORMA Danmark A/S Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 info@dorma.dk, www.dorma.dks FALCk TEkNik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

s kiDDE DANMARk A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dks LiNDE BRANDMATERiEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Salg - montering - service LOTEk A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk

12. ekSploSionSForeByggelSe og ekSploSionSSikring

DRÄGER SAFETY DANMARk A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 draeger-safety.dk@draeger.com www.draeger.dks kiDDE DANMARk A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk

13. ForureningSBekÆmpelSeS-mAteriel

DENiOS APS Dannevirkevej 6, 7000 Fredericia www.denios.dk Tlf. 76 24 40 80, Fax 76 24 40 89 Brandsikre containere med opsam- lingskar, fleksible afspærringsbar- rierer, granulater, absorberende måt- ter, mobile nødhjælpssæt ved lækage af kemikalier etc.s FALCk TEkNik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk LD HANDEL & MiLJØ A/S www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskim- mer m.m. Markedets bredeste pro- gram. Mulighed for levering døg- net rundt.

14. gniStdetektering og -Slukning

LOTEk A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk SAFE-vENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69

15. håndildSlukkere, SAlg og opSÆtning

BRANDSikRiNG DANMARk Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 www.brandsikringdanmark.dk = DS = godkendt værksteds DANSk BRANDTEkNik A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk = DS = godkendt værksteds FALCk TEkNik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

HVEM SÆLGER ...

BRANDVÆSEN 35

s LiNDE BRANDMATERiEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Middelfart: tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 Egne produkter – salg og service = DS = godkendt værksted LOTEk A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk = DS = godkendt værksted NORiT BRANDSERviCE Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing Tlf. 54 77 20 49, Fax 54 77 20 44 = DS = godkendt værksted REDNiNGS-RiNGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf. 97 82 04 11 = DS = godkendt værksted STUDSGAARD BRANDMATERiEL Fiskerihavnsgade 41, 9900 Frederikshavn Tlf. 98 42 72 66 = DS = godkendt værksted

16. inFormAtionSSyStemer

DANSk ESSENTECH Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg Tlf. 39 69 68 20 danessentech@mail.dk EIS/EOC-InfoBook

17. loFtS- og VÆgBeklÆdning

DEkO, LOFT + væG A/S skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf. 43 55 77 11 www.deko.dk, deko@deko.dk

18. mAritimt SikkerhedSudStyr

PABLO DivERSiTY ApS Gåseagervej 8, 8250 Egå www.pablo.dk Tlf 86 26 56 55, Fax 86 265 265 Professionelle gummibåde (RIB), flydedragter og redningsveste PRO-SAFE REFLECTiON A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør www.pro-safe.dk Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 Redningsveste, gummibåde, kom- pressorer, reflekser. UNi-SAFE Amager Strandvej 124, 2300 København S Tlf. 32 58 16 15 www.unisafe.dk

19. rAdio-/kommunikAtionS-udStyr

iNGENiØRFiRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 MØRkEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.morkedal.dk Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digi- tale alarmeringssystemer, mobil-pc’er, navigationssystemer, 112 stations- printere, tale- & hjelmgarniture for Tetra radioer, alarmmodtagere NiROS COMMUNiCATiONS A/S Hirsemarken 5, 3520 Farum Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 www.niros.com

RADiOCOM DANMARk BGeminivej 24, 2670 Greve Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80 www.radiocom.dk. Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup ICOM distributør i Danmark. Bær- bare og mobile radioer. Skade- stedsradioer. Dataradioer. Marine- radioer. Flyradioer. Scannere. SEPURA/SINE distributør i Danmark. Bærbare og mobile Tetra terminaler, Tetra Gateways STEvN TEkNik Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk Radioudstyr, data/voice systemer, vagtcentraler SWiSSPHONE DANMARk A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 www.swissphone.dk Swissphone alarmeringssystemer ZENiTEL DENMARk A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 www.zenitel.dk Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service.

20. rådgiVende FirmAer

DANSPRiNkLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dks FiRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dks kiDDE DANMARk A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Aalborg tlf. 98 38 36 11 Århus tlf. 86 94 87 11 Sønderborg tlf. 74 42 85 55 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk LOTEk A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk NOvENCO Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.com

21. SikringSSkilte

s FALCk TEkNik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LiNDE BRANDMATERiEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 LOTEk A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk

22. StAtionÆre SlukningSAnlÆg

s BRØNDUM A/S 8800 Viborg, Falkevej 14 Tlf. 86 62 36 66 4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf. 57 61 63 00s DANSk BRANDTEkNik A.S. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf. 70 11 13 33, Fax 70 10 13 33 www.danskbrandteknik.dk DANSPRiNkLER ApS Kongevejen 120, 2840 Holte Tlf. 45 46 06 11 bk@dansprinkler.dks FALCk TEkNik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dk

s FiRE EATER A/S Vølundsvej 17, 3400 Hillerød Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 www.fire-eater.dks kiDDE DANMARk A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dks GW SPRiNkLER A/S Kastanievej 15, 5620 Glamsbjerg Tlf. 64 72 20 55, Fax 64 72 22 55 L & H RØRBYG A/S Industriholmen 82, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 97 00, Fax 36 34 97 50 LOTEk A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dks SiEMENS A/S, BUiLDiNG TECHNOLOGiES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com

23. totAl renoVering AF SekundÆrSkAder

AREPA FiRENEW A/S Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) www.arepa.dk Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66 DANSk BYGNiNGSkONTROL A/S Høgevej 2, 3400 Hillerød Tlf.: 72 18 30 90 Stamholmen 163 B, 2650 Hvidovre Tlf: 72 28 28 18 iSS DAMAGE CONTROL Døgnberedskab tlf. 70 10 08 88 Centre: Aulum 97 20 82 44 Esbjerg 75 13 56 66 Frederikshavn 98 42 64 64 Haderslev 74 52 33 66 Holbæk 59 44 40 11 København 38 10 40 11 Odense 65 93 03 30 Randers 86 42 65 65 Rønne 56 95 60 65 Silkeborg 86 81 52 44 Snedsted 97 93 45 64 Vejle 75 72 73 48 Vordingborg 55 37 19 83 Aalborg 98 15 64 00 Århus 87 38 81 81 Storskadeberedskab: Øst/Vest 70 10 08 88 NERiS SkADESERviCE A/S Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør www.neris.dk DØGNVAGT 70 20 06 06 SkADESERviCE DANMARk Året rundt - døgnet rundt - Danmark rundt DØGNVAGT 70 112 112 SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf. 70 15 38 00 www.ssg.dk POLYGON SkADEBEGRæNSNiNG MUNTERS FUGTTEkNik Allerød 48 14 05 55 Haderslev 74 52 50 65 Herning 97 20 98 00 Hjørring 70 22 16 01 København 36 36 29 29 Næstved 70 11 00 44 Odense 65 96 12 50 Sønderborg 74 44 95 66 Århus 86 28 68 99 Aalborg 98 19 16 00 DØGNVAGT 70 11 00 44

24. tV- og VideooVerVågning

METORiON MUSiC A/S Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 www.metorionmusic.dk Talevarslingsanlæg

25. VAgtcentrAler

iNGENiØRFiRMAET H. MORTENSEN A/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 iNNOvATivE BUSiNESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 www.innovative.dk info@innovative.dk iNTERGRAPH DANMARk Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 www.intergraph.dk info-denmark@ingr.com

26. VAndFyldte SlAngeVinder

s FALCk TEkNik Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 www.falckteknik.dks LiNDE BRANDMATERiEL Roskilde: tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 Eget agentur – LINDE-btk slange- skabe – godkendte LOTEk A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf. 73 48 52 00 www.lotek.dk vENTi AS Banevænget 3, 8362 Hørning Tlf. 86 92 22 66, Fax 86 92 22 26 info@venti.dk, www.venti.dk

27. VAndtåge SlukningSAnlÆg

s kiDDE DANMARk A/S Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre Tlf. 36 86 96 00 Info@kidde-danmark.dk www.kidde-danmark.dk NOvENCO Industrivej 17, 4700 Næstved Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 www.novenco-group.coms SiEMENS A/S, BUiLDiNG TECHNOLOGiES Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt info.dk.sbt@siemens.com viD APS Svalbardvej 13, 5700 Svendborg. Tlf. 62 62 10 24, Fax 62 62 36 61 vid@vidaps.dk Brandslukning med vandtåge www.vidaps.com

s medlem af Sikkerhedsbranchen

TEgN EN opTAgELSE uNDER

“HVem sæLgeR”

Ring til:

ekström annonce servicepå telefon 44 44 77 47

- så er alt i orden!

Skadeservice i særklasse

Om SSG A/S

SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedlige-holde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier.

Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneske-lige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og inno-va tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse.

Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.

Døgnbemandet vagtcentral 24/7

70 15 38 00www.ssg.dk

Al henvendelse: LH Kontorassistance, Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen, lhkontor@vejen-net.dk, Tlf. 75 580 143

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249