2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 personer … · 2008 2009 2010 2011 2012 2013...

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

+ 4.000 personer

KonjunkturNYT – uge 47 20.- 24. november 2017

4.000 flere lønmodtagere i september 2017

Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kontoret for Konjunktur

Slotsholmsgade 10 • 1216 København K • Telefon 7228 2400

Redaktionen er afsluttet fredag kl. 12. Henvendelse kan rettes til [email protected]

Danmark

• 9.600 flere lønmodtagere i 3. kvartal 2017

• Flere ledige og beskæftigede i 3. kvartal 2017 ifølge AKU

• Fald i detailsalget i oktober

• Forbrugertilliden steg lidt i november

• Samme inflation i Danmark og euroområdet i oktober

Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder

• Den effektive danske kronekurs er svækket 0,1 pct.

• OMXC2 faldt med godt 0,3 pct

• Olieprisen steg med 2,3 dollars

Internationalt

• Euroområdet: Forbrugertilliden steg 1,1 indekspoint i

november

• USA: Salget af eksisterende boliger steg 2,1 pct. i

oktober

• Verden: Verdenshandlen var uændret i september

• Tyskland: BNP steg 0,8 pct. i 3. kvartal

• Storbritannien: BNP steg 0,4 pct. i 3. kvartal

• Norge: AKU-ledigheden udgjorde 4,0 pct. af

arbejdsstyrken i september

Side 2 af 13

1. Dansk konjunkturnyt

9.600 flere lønmodtagere i 3. kvartal 2017 Lønmodtagerbeskæftigelsen fortsatte sin opadgående tendens i september, hvor den steg med knap 4.000 personer, jf. figur 1.1. Lønmodtagerbeskæftigelsen er dermed steget med 9.600 personer i 3. kvartal som helhed set i forhold til det forrige kvartal.

Fremgangen i 3.kvartal var primært drevet af den private sektor, jf. figur 1.2. Stig-ningen var bredt funderet på tværs af brancherne. Lønmodtagerbeskæftigelsen steg dog mest inden for handel og transport mv., erhvervsservice samt bygge og anlæg.

Tempoet på arbejdsmarkedet er fortsat højt. I de første ni måneder af 2017 er lønmodtagerbeskæftigelsen samlet set steget med godt 44.100 personer, hvilket er 500 personer mindre end stigningen i samme periode i 2016.

Den månedlige lønmodtagerbeskæftigelse opgør antal personer med lønmodta-

gerbeskæftigelse uden omregning til fuldtidsbeskæftigelse. Det vil sige, at alle

lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på fuld- eller deltid. Det sva-

rer omtrent til opgørelsen i nationalregnskabet.

Figur 1.1

Lønmodtagerbeskæftigelsen

Figur 1.2

Lønmodtagerbeskæftigelse i privat og offentlig

sektor

Anm.: Den private lønmodtagerbeskæftigelse udgøres af private og offentlige virksomheder samt private non-profit organisationer (herunder privatskoler mv.). I figur 1.1 er årsgennemsnittet for 2017 beregnet på baggrund af januar-september.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2.500

2.550

2.600

2.650

2.700

2.750

2.500

2.550

2.600

2.650

2.700

2.750

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Lønmodtagerbeskæftigelse Årsgennemsnit

1.000 personer 1.000 personer

800

850

900

950

1.000

1.050

1.700

1.750

1.800

1.850

1.900

1.950

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Private lønmodtagere Offentlige lønmodtagere (h. akse)


Side 3 af 13

Flere ledige og beskæftigede i 3. kvartal 2017 ifølge AKU Den sæsonkorrigerede AKU-ledighed steg med 1.000 personer til 172.000 per-

soner i 3. kvartal 2017, jf. figur 1.3. Det svarer til en ledighedsprocent på 5,9 pct.

af arbejdsstyrken. Beskæftigelsen steg ifølge AKU med 20.000 personer til

2.745.000 personer i 3. kvartal 2017.

AKU-ledigheden er aktuelt behæftet med væsentlig usikkerhed. Det skyldes, at

der har været skift i leverandør af dataindsamlingen i både 2016 og 2017, samt at

interviewformen er gået fra ren telefonisk til både at være webbaseret og telefo-

nisk. Svarprocenten faldt betydeligt i 2016 som følge heraf. Ved overgangen til

2017 varetages dataindsamlingen igen af leverandøren, som indsamlede data i

perioden 2007-2015. Sammenligninger med tidligere år og udviklingen i løbet af

2016 skal derfor foretages med forsigtighed.

AKU-ledigheden er baseret på interview og ligger generelt noget højere end den

registerbaserede bruttoledighed. Det skyldes blandt andet, at den inkluderer stu-

derende, efterlønsmodtagere og andre modtagere af overførselsindkomster, hvis

de svarer, at de søger og kan tiltræde et job, uanset om de kun ønsker få timers

beskæftigelse.

Figur 1.3

AKU-beskæftigelse og -ledighed

Anm.: De lodrette stiplede streger indikerer databrud. Kilde: Danmarks Statistik.

0

100

200

300

400

2.500

2.600

2.700

2.800

2.900

96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Beskæftigede Ledige (h. akse)


Side 4 af 13

Fald i detailsalget i oktober Detailsalget var 1,1 pct. lavere i oktober end i september, når der tages højde for

normale sæsonudsving, prisudvikling og effekten af handelsdage, jf. figur 1.4. Det-

te skal holdes op imod en stigning i sidste måned på 0,8 pct.

Faldet i oktober kan blandt andet tilskrives et markant fald i underkomponenten

beklædning mv. på 5,8 pct. sammenlignet med sidste måned, jf. figur 1.5. Salget af

andre forbrugsvarer og fødevarer og andre dagligvarer faldt med henholdsvis 0,9 og 0,2

pct.

Sammenlignet med oktober 2016 var det samlede detailsalg 0,8 pct. lavere i ok-

tober 2017. Denne udvikling dækker over fald i alle underkomponenter hvor

beklædning mv. var 9,9 pct. lavere.

Figur 1.4

Mængdeindeks for detailomsætningen

Figur 1.5

Detailomsætningens underkomponenter


95

96

97

98

99

100

101

102

103

104

105

95

96

97

98

99

100

101

102

103

104

105

12 13 14 15 16 17

Indeks (2012=100) Indeks (2012=100)

90

92

94

96

98

100

102

104

106

108

110

90

92

94

96

98

100

102

104

106

108

110

12 13 14 15 16 17

Fødevarer og andre dagligvarer

Beklædning mv.

Andre forbrugsvarer

Indeks (2012=100) Indeks (2012=100)

Side 5 af 13

Forbrugertilliden steg lidt i november Forbrugertillidsindikatoren steg fra 7,1 til 7,6 i november, jf. figur 1.6. Indikatoren

var dermed på omtrent samme niveau som de seneste fire måneder.

Udviklingen i forbrugertilliden siden sidste måned dækker over mindre forskyd-

ninger i de underliggende indikatorer. Således er vurderingen af familiernes øko-

nomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden faldet, mens vurderin-

gen af Danmarks økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag er ste-

get.

Trods den generelle optimisme vurderer forbrugerne fortsat, at det ikke vil være

fordelagtigt at anskaffe sig større forbrugsgoder. I november var indikatoren på

-6,9, hvilket svarer til niveauet de seneste år.

Den høje forbrugertillid afspejles også i forventningerne til ledigheden, der fort-

sat ventes at være lavere næste år sammenlignet med i dag, jf. figur 1.7.

Figur 1.6

Forbrugertillidsindikatoren

Figur 1.7

Forventninger til ledigheden

Anm.: I figur 1.6. betyder et positivt tal, at hovedparten af forbrugerne forventer en stigning i ledigheden over de næste 12 måneder. Forbrugernes vurdering af ledighed indgår ikke i den samlede forbrugertillidsindikator.


-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Nettotal Nettotal

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

60

-30

-20

-10

0

10

20

30

40

50

60

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Nettotal Nettotal

Side 6 af 13

Samme inflation i Danmark og euroområdet i oktober Inflationen i Danmark, målt ved den årlige stigning i det harmoniserede forbru-

gerprisindeks (HICP), faldt med 0,2 pct.-point til 1,4 pct. i oktober, jf. figur 1.8. I

euroområdet var inflationen ligeledes 1,4 pct. i oktober, hvilket er et fald på 0,1

pct.-point.

Det største positive bidrag til inflationen i Danmark kom fra fødevarer, mens det

største negative bidrag kom fra AV/fotoudstyr og computere. I euroområdet kom det

største positive bidrag til inflationen ligeledes fra fødevarer, mens det største nega-

tive bidrag kom fra teletjenester.

Kerneinflationen, der angiver forbrugerprisinflationen fratrukket prisstigninger

på energi og ikke-forarbejdede fødevarer, faldt med 0,1 pct.-point til 1,4 pct. i

Danmark i oktober, jf. figur 1.9. Kerneinflationen var 1,1 pct. i euroområdet i

oktober, hvilket er et fald på 0,2 pct.-point.

Figur 1.8

Forbrugerprisinflation (HICP)

Figur 1.9

Kerneinflation

Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat.

-1

0

1

2

3

4

5

-1

0

1

2

3

4

5

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Danmark Euroområdet

Pct. Pct.

-1

0

1

2

3

4

5

-1

0

1

2

3

4

5

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Danmark Euroområdet

Pct. Pct.

Side 7 af 13

2. Internationalt konjunkturnyt

Euroområdet

Figur 2.1

Forbrugertilliden steg 1,1 indekspoint til indeks

0,1 i november ifølge den foreløbige opgørelse.

Tilliden er dermed på det højeste niveau siden

januar 2001.

Figur 2.2

Erhvervstilliden steg 1,5 indekspoint i novem-

ber. Udviklingen dækker over stigninger i tilliden i

både service- og fremstillingssektoren, og tilliden

inden for fremstilling er på det højeste niveau i

mere end 10 år.

Kilde: Thomson Reuters Eikon.

USA

Figur 2.3

Hussalget af eksisterende boliger steg 2,1 pct. i

oktober i forhold til september. Sammenlignet

med september 2016 er hussalget steget med 5,0

pct.

Figur 2.4

Forbrugertilliden faldt 2,2 indekspoint i novem-

ber. Udviklingen tilskrives fald i både vurderingen

af den nuværende situation og forventningerne til

fremtiden.


-40

-35

-30

-25

-20

-15

-10

-5

0

5

-40

-35

-30

-25

-20

-15

-10

-5

0

5

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Forbrugertillid Historisk gns. (1985-2017)

Indeks Indeks

30

35

40

45

50

55

60

65

30

35

40

45

50

55

60

65

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Fremstilling Service

Indeks Indeks

3.000

3.500

4.000

4.500

5.000

5.500

6.000

0

200

400

600

800

1.000

1.200

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Salg af nye huse Salg af eksisterende huse (h. akse)

1.000 boliger 1.000 boliger

40

50

60

70

80

90

100

110

120

40

50

60

70

80

90

100

110

120

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Samlet indikator Nuværende situation

Forventninger til fremtiden Historisk gennemsnit

IndeksIndeks

Side 8 af 13

Verden

Figur 2.5

Verdenshandlen var uændret i september i forhold til august. Sammenlignet med september 2016 er ver-

denshandlen steget med 5,1 pct. Fremgangen i verdenshandlen skyldes navnligt stigninger i handlen i Eu-

ropa og nye vækstøkonomier.


Tyskland

Figur 2.6

BNP steg 0,8 pct. i 3. kvartal af 2017, hvilket er

0,2 pct.-point højere end kvartalet før. Udviklin-

gen tilskrives blandt andet øgede investeringer.

Sammenlignet med 3. kvartal 2016 er BNP steget

med 2,8 pct..

Figur 2.7

Erhvervstilliden, steg 0,7 pct. i november. Ud-

viklingen dækker over et fald i vurderingen af den

nuværende situation og en stigning i forventnin-

gerne til fremtiden. Tilliden er dermed fortsat på

et højt niveau.


75

80

85

90

95

100

105

110

115

120

75

80

85

90

95

100

105

110

115

120

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Indeks 3 mdr. glidende gennemsnit

Indeks (2008M1=100) Indeks (2008M1=100)

-5

-4

-3

-2

-1

0

1

2

3

-10

-8

-6

-4

-2

0

2

4

6

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Kvartalsvis BNP-vækst (h. akse) Årlig BNP-vækst

Pct. (å/å) Pct. (k/k)

70

80

90

100

110

120

130

70

80

90

100

110

120

130

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

Samlet indikator Forventninger til fremtiden

Nuværende situation

Indeks (2008=100) Indeks (2008=100)

Side 9 af 13

Storbritannien

Figur 2.8

BNP steg 0,4 pct. i 3. kvartal 2017 i forhold til 2. kvartal, hvilket er 0,1 pct.-point højere end kvartalet før.

Udviklingen tilskrives primært service- og fremstillingssektoren, mens aktiviteten i byggeriet faldt. Sam-

menlignet med 3. kvartal 2016 er BNP steget med 1,5 pct.


Norge

Figur 2.9

Den sæsonkorrigerede AKU-ledighed udgjorde 4,0 pct. af arbejdsstyrken i september. Det er et fald på

0,1 pct.-point sammenlignet med august I forhold til september 2016 faldt AKU ledigheden med 0,9 pct.-

point. Beskæftigelsen steg med 5.000 til 2.658.000 personer. Beskæftigelsen har været omtrent uændret

de sidste to år.


-2,4

-1,8

-1,2

-0,6

0,0

0,6

1,2

1,8

-8

-6

-4

-2

0

2

4

6

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Kvartalsvis BNP-vækst (h.akse) Årlig BNP-vækst

Pct. (å/å) Pct. (k/k)

2,4

2,5

2,6

2,7

2,8

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

AKU ledighed Beskæftigelse (h. akse)

Pct. af arbejdsstyrken Mio. personer

Side 10 af 13

3. Renter, oliepriser, valuta- og

aktiemarkeder

I løbet af den seneste uge er euroen svækket over for den japanske yen og det britiske pund med henholdsvis 1,0 og 0,2 pct. Euroen er derimod styrket over

for den amerikanske dollar med 0,7 pct. Faldet i dollaren skal formentligt ses i

lyset af, at referatet fra det seneste pengepolitiske møde i USA tyder på lidt min-

dre konsensus om renteforøgelser, end markedet havde indregnet. Samlet er den

effektive kronekurs svækket med knap 0,1 pct.

Renterne på de 10-årige statsobligationer faldt en anelse i løbet af ugen, jf. tabel

3.1.

Der har generelt været positive takter på de internationale aktiemarkeder. Det

amerikanske indeks, S&P 500, steg 0,4 pct. Dette skal ses i lyset af at næsten alle

firmaer noteret på S&P 500 nu har offentliggjort regnskaber for 3. kvartal, der

generelt viste positive tendenser. Det danske indeks, OMXC20, faldt med godt

0,3 pct.

Olieprisen steg med 2,3 amerikanske dollar til 63,2 dollars pr. tønde. Prisen hol-

des oppe af, at der forventes at være enighed blandt OPEC-landene og Rusland

om at forlænge olieproduktionsloftet ved mødet i næste uge.

Side 11 af 13

Tabel 3.1

Renter og valutakurser mv.1

Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv.

Torsdag Ændring ift. sidste torsdag

Torsdag Ændring ift. sidste torsdag

23/11 23/11

Renter, pct. p.a.:

Ledende renter, pct. p.a.:

3-md. pengemarkedsrente -0,50 0,00 pct.-point USA (federal funds rate) 1,25 0,00 pct.-point

Stat. 10-årig 0,42 -0,04 pct.-point Japan (unc. call rate) -0,10 0,00 pct.-point

Realkreditrenter:2

Sverige (repo) -0,50 0,00 pct.-point

Kort realkreditlån -0,54 0,08 pct.-point

Euroområdet (refinansierings-renten) 0,00 0,00 pct.-point

Langt realkreditlån 2,10 0,02 pct.-point Storbritannien (repo) 0,50 0,00 pct.-point

Nationalbankens satser:

Rente på 10-årige stats-obligationer, pct. p.a.:

Diskonto 0,0 0,00 pct.-point USA 2,32 -0,06 pct.-point

Indskud på folio 0,0 0,00 pct.-point Japan 0,03 -0,03 pct.-point

Indskudsbeviser -0,65 0,00 pct.-point Tyskland 0,35 -0,03 pct.-point

Udlån 0,05 0,00 pct.-point Storbritannien 1,25 -0,06 pct.-point

Rentespænd til Tyskland (pct.-point):

Valutakurser:

3

Kort (3-mdr.) -0,14 0,00 pct.-point JPY/EUR 0,76 0,97 pct.

Langt (10-årigt): 0,03 -0,02 pct.-point GBP/EUR 112,33 0,18 pct.

Aktiekurser (kursindeks): USD/EUR 84,39 -0,68 pct.

OMXC20 (3/7-89 = 100) 1000,5 -0,32 pct. CNY/EUR 12,83 0,05 pct.

Valutakurser:3 USD/CNY 657,90 -0,73 pct.

EUR/DKK 744,20 0,00 pct. Aktiekurser (kursindeks):

USD/DKK 628,03 -0,64 pct. USA, S&P500 2.597 0,44 pct.

SEK/DKK 75,70 0,55 pct. Japan, Nikkei 225 22.523 0,77 pct.

NOK/DKK 77,19 0,18 pct. Kina, Shanghai composite 3.352 -1,39 pct.

GBP/DKK 835,99 0,18 pct. Euroomr., Eurostoxx 389 0,26 pct.

JPY/DKK 5,65 0,98 pct. Storbritannien, FTSE 100 7.417 0,41 pct.

Effektiv kronekursindeks (1980 = 100)

4 103,43 -0,10 pct.-point

Oliepriser

Brent (USD) 63,18 2,30 USD

Brent (DKK) 397,04 12,18 DKK

Anm.: 1) Der anvendes lukkekurser for valutakurser, renter og aktier.

2) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og 2-årig løbetid. Den lange

realkreditrente består af et gennemsnit af 30-årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og

med en uges forsinkelse.

3) X/Y betyder pris i valuta Y for 100 enheder af valuta X. Når tallet vokser, betyder det, at værdien af den

første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y).

4) Den effektive kronekurs opgøres af nationalbanken og er regnet på baggrund af referencekurser fastsat midt

på dagen.

Kilde: Thomson Reuters Eikon, Bloomberg og Danmarks Nationalbank.

Side 12 af 13

Figur 3.1

Pengepolitiske renter

Figur 3.2

Kort og langt rentespænd i forhold til

Tyskland

Anm.: 1) Diskontoen.

Kilde: Thomson Reuters Eikon og Bloomberg.

Figur 3.3

Rentespænd i forhold til Tyskland

Figur 3.4

Prisen pr. tønde Brent-olie i DKK og USD


Figur 3.5

Udvalgte aktieindeks

Figur 3.6

Udvalgte valutakurser


-1

0

1

2

3

4

5

6

7

00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17

-1

0

1

2

3

4

5

6

7

USA Danmark¹ Euroområdet

Pct. Pct.

-0,5

-0,4

-0,3

-0,2

-0,1

0,0

0,1

0,2

0,3

0,4

0,5

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

nov 15 mar 16 jul 16 nov 16 mar 17 jul 17 nov 17

10-årig, rentespænd (h.a.) 3-mdr., rentespænd (h.a.)

10-årig, dansk 3-mdr., dansk

Pct. Pct.-pointPct.Pct.

0

1

2

3

4

5

0

1

2

3

4

5


Italien Irland Spanien Frankrig Portugal

Pct.-point Pct.-point

20

30

40

50

60

70

80

150

200

250

300

350

400

450


Kroner Dollar (h. akse)

DKK USD

60

100

140

180

220

260

300

340

380

420

460

75

90

105

120

135

150

165

180

195

210

225


Eurostoxx Nikkei 225

S&P 500 OMX C20 (h.a.)

Shanghai composite (h.a.)

Indeks (2005=100) Indeks (2005=100)

0,008

0,009

0,009

0,010

0,010

0,011

1,00

1,05

1,10

1,15

1,20

1,25


EUR/USD JPY/USD (h. akse)

EUR/USD JPY/USDEUR/USD JPY/USD

www.oim.dk

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 personer … · 2008 2009 2010 2011 2012 2013...

Documents

Transcript of 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 personer … · 2008 2009 2010 2011 2012 2013...