5. årgang / 17. udgave / September 2010 / www.olavdelinde.dk

til alle

kontorer og butikker

gøsta knudsen:

en by skal stå ude om nattenarkitektskolen:

det nye kuld

læs også om:

Fr a oldtid til FreMtid:

byVandRInG I odense

TEMA: ARKITEKTU

R

OdL Magasinet

århus haVn:

manden baG Planen

kun glæde os over. Derfor er vi i hele virk-somheden meget stolte over at Silopakhu-set på Odense Havn har modtaget Odin-prisen fra Byforeningen for Odense.

OdL MAgAsInETPROdUKTIOn: Vermø a/s industrivej syd 11 7400 herning tlf.: 7025 7325 Web: www.vermoe.dk

Ansv. REdAKTøR: kim konnerup kk@vermoe.dk

gRAfIKER: tove lykke tl@vermoe.dk

AnnOncEsALg: Vermø Medier tlf. 7025 7325

TRyK: Zeuner grafisk a/s

Velkommen til et nyt nummer af OdL-magasinet, som denne gang har et tema jeg personligt har set

frem til, nemlig arkitekter og arkitektur. Naturligvis er det et enormt og omfatten-de emne, vi kun kan berøre ganske flygtigt i et 36-siders magasin. Men vi får mødt en række interessante mennesker med me-ninger og holdninger til arkitektur.

En af de rigtig gode pointer i dette num-mer, kommer fra Århus’ stadsarkitekt, Gøsta Knudsen. God arkitektur inviterer til brug. Det skal kunne holde til at blive brugt og skal kunne tåle at stå ude om nat-ten, som han så rigtigt udtrykker det.

Det er et princip, som vi også efterlever på tegnestuen hos Byggeselskab Olav de Linde. Vi har som arkitekter et ansvar for, at æstetik og funktionalitet mødes. Så vi kan skabe bygninger og rum, hvor livet kan udfolde sig. Ja, det er rigtig nok erhvervsbygninger, men det er først og fremmest bygninger, hvor mennesker skal kunne trives og arbejde. Det skal både være praktisk og smukt.

For som Gøsta Knudsen også siger i ar-tiklen, så findes der rum og bygninger, der

efterlader én som et andet menneske når man oplever dem. Man får et helt nyt blik for virkeligheden, men de skaber ikke liv i sig selv.

Arkitekten Hans Toksvig Larsen, der er administrerende direktør for en af lan-dets førende tegnestuer, tager os med på en rundtur i Odense. Han blev bedt om at finde nedslagspunkter, der kunne illu-strere byens fortid, nutid og fremtid. Det er der kommet en ganske fin og tankevæk-kende fortælling ud af. For igen kan man se arkitekturen som et vidnesbyrd om den tid, den er opstået i. Og stadigvæk som en dynamisk udvikling, der også peger bagud i tid og frem mod noget nyt.

Når muligheden byder sig, nyder vi hos Byggeselskab Olav de Linde at lave en re-novering der både respekterer fortiden og samtidig peger fremad. En erhvervs-ejendom, hvor vi kan bevare og genbruge elementer, der kan være med til at genfor-tælle bygningens historie og samtidig sup-plere med nutidige og moderne elementer der relaterer til nutiden. Vi tror på at det giver en sjæl og en stemning, som er uvur-derlig. At andre synes det samme, kan vi

OPLAg: 12.500 stk.

næste nummer udkommer i december 2010.

deadline for indhold og annoncer er senest 17. november 2010.

alle henvendelser vedrørende redaktionelle spørgsmål bedes stillet skriftligt til

redaktionen. artiklerne i magasinet er ikke nødvendigvis udtryk for Byggesel-

skab olav de lindes holdninger. eftertryk og kopiering af artikler, billeder eller

annoncer må kun ske efter godkendelse hos olav de linde og med tydelige angi-

velse af odl Magasinet som kilde, ligesom gængse citatregler skal overholdes.

aRkItektuR eR tIl foR at blIVe bRuGt

God læselystJan Olesen

Arkitekt, Byggeselskab Olav de Linde

OdL Magasinet2

V I S K A B E R L I V

Frichsparken, Søren Frichs Vej 38A • 8230 Åbyhøj • Tlf 8615 4244 • www.olavdelinde.dk

Byggeselskab Olav de Linde

Frichsparken • Søren Frichs Vej • 8230 Åbyhøj

• Attraktiv beliggenhed midt i den mest dynamiske erhvervspark i Århus

• Mulighed for ”iværksætter” kontor på 17 m2 i Frichsparkens eget kontorfællesskab ”38K”

• Kontorlejemålene i Frichsparken er alle præsentable, lyse og velholdte

• Her er gode parkeringsmuligheder lige ved døren

• Flot café og restaurant m. mulighed for frokostmøde

Eftertragtede kontorlokaler

Kontorlokaler • fra 17 - 900 m2

FrichsparkenOLAV de LINDE

B Y G G E S E L S K A B-se mere på olavdelinde.dk

-se mere på olavdelinde.dk

-til leje...

40 - Angelo_210x144.indd 1 14-04-2009 15:30:21

Reklame & PR Interactive Film & TV Foto Magasiner

www.vermoe.dkH.N. Andersensvej 3-5 · 7400 Herning / Frederiksberg Runddel 1 · 2000 Frederiksberg / Tlf +45 70 25 73 25 · Fax +45 70 25 17 80 / info@vermoe.dk

Er du mere til læhegn end vindmøller? Ser du kun hullerne i osten? Er dit glas halvtomt? Så er det på tide, at snakke med os.Hverken bankpakker, skattelettelser eller Barack Obama kanstoppe krisen – det er op til os selv. Lad os sammen løfte ud-

fordringen og skabe nye muligheder og fordele.

Kom i gang!Det er på høje tid at tage stilling til fremtiden og ikke dvæle ved

fortiden. Alle taler om krisen, men vi gør noget ved den.

foRtIdnutIdfRemtIdhvad definerer odense gennem tidernes skiften? Vi tog på byvandring med hans toksvig larsen fra Creo arkitekter.Te k s T: k i m kon n e ru p - Fo To: m i k a e l ly k m a d s e n

Hans Toksvig Larsen er ikke ind-født odenseaner. Men han har været arkitekt i byen gennem 25

år, og som administrerende direktør i by-ens største arkitektfirma, og som kongelig bygningsinspektør for bl.a. Fyn har han god føling med byens puls. Vi bad ham derfor om at vise os tre steder i Odense, der kan fortælle om byens fortid, nutid og fremtid.

”Der har været flere temaer, der har kørt gennem mit hoved. Et af dem har været ’Odense og vand’, for selv om vi er midt inde på Fyn, er Odense jo en havneby. Samtidig er å-forløbet noget af det, der gør Odense mest spændende. Den gamle vise ”Sejle op ad åen” stam-mer her fra Odense Å. Man kunne have slået ned på en række punkter langs åen for at se på Odenses udvikling.”

Et andet tema kunne have været det grønne Odense. Også her ville åen have været et naturligt sted for Hans Toksvig Larsen at starte.

”Odense som Danmarks tredjestørste by er egentlig lidt speciel. Det er areal-mæssigt en meget ’flad’ by. Det histori-ske centrum med typiske karrémæssige

bygninger er ikke særlig stort i forhold til indbyggertallet, men Odense er i stedet kendt som Danmarks største vil-laby. Det gør den også til en meget grøn by, og hele å-forløbet er byens grønne lunge.”

Men i sidste øjeblik vælger han et

tredje tema, især fordi det er svært at vise arkitektur, der fortæller om Oden-ses fremtid. Og alligevel er løsningen på det problem indlysende, som det vil fremgå om et par sider. Under alle om-stændigheder starter vi tæt på åen.

OdL Magasinet 5

Vi står på gårdspladsen ved Skt. Knuds Domkirke. De flotte, gam-le røde munkesten dominerer

både kirken og det gamle klosteranlæg, der omkranser os.

”Ikke alene er Domkirken og Skt. Knuds Kloster et utroligt smukt byg-ningsanlæg, det ligger også histo-risk vigtigt place-ret ved Odense Å. Det er også historisk interes-sant at det både ligger inde midt i Odense centrum i berøring med

bykernen, men sam-tidig smukt placeret med de åbne og dej-lige friarealer ved åforløbet.”

Vi fortsætter om i klosterhaven, der ligger på den anden side af bygningen der nu om stunder

rummer Stadsarkivet. Det klassiske haveanlæg er åbent for offenligheden, men omkranset af høje buske der lukker byen ude og skaber ro.

”Man kan godt høre bystøjen, men samtidig mærke den visuelle ro, der er her. Det er netop samspillet mellem den fint anlagte have og huset med munke-stenene, den rolige facade og loggia-rummet, der ganske vist pt. ikke bliver brugt til noget nu. Det er ganske unikt og ganske enestående.”

Vi går turen rundt om det samlede bygningsanlæg for at fornemme sam-menhængen med åen og de grønne friarealer.

”For en by som Odense giver sådanne områder nogle dejlige åndehuller, hvor man kan nyde enten ro eller aktivitet, som vi ser længere henne. Eventyrha-ven er et stort parkanlæg med meget fint skabte haveanlæg med forskellige faciliteter til friluftsliv. Unge mennesker mødes til fredagshygge, der er koncerter og arrangementer.”

Selve klosteret forfaldt en del efter Re-formationen, og blev delvis nedrevet og brugt som stenbrud. Men efter en brand i 1913 besluttede byen sig for at genop-føre bygningerne så tæt på den oprin-delige stil, som man kunne. Går man tæt på kan man tydeligt se på murens detaljer, vinduernes placering og andre finurligheder, hvor skellet mellem den oprindelige og den genopførte del af bygningen går.

En rolig oase mellem by og å

OdL Magasinet6

Hans Toksvig Larsen har valgt Odense Havn til at illustrere byens nutid. Vi starter for en-

den af havnebassinet og kigger ud over vandet, hvor gamle tomme havnebygnin-ger med graffiti står i skarp kontrast til hypermoderne lejlighedskomplekser og kontorbygninger.

”Jeg var meget i tvivl om havnen er nu-tid eller fremtid, og egentlig peger den jo også tilbage med de historiske ram-mer. Men jeg har valgt at tage den med som et væsentligt punkt, der illustrerer vores tid meget godt. Nu har den økono-miske krise kradset et par år, og det har også sat sit tydelige præg her på Odense Havn. Men det er alligevel her der sker ting, alene inden for de seneste fem år.”

”Man har været meget bevidst om at udforme områder der giver mulighed for liv. Byens nye havneplads skaber nye flader og giver nye oplevelsesmuligheder, både det planlagte og det spontane byliv, og udnytter samtidig sammenhængen til de kanaler og havnebassiner der er”.

Der er en blanding af boliger, både ejerboliger og almennyttige, og er-hvervsbygninger både nye, gamle og i særdeleshed renoverede. Nye kanaler og kajanlæg skaber flere udstykningsmulig-heder tæt på vandet, og der arbejdes me-get bevidst med vandet som flade.

”Noget af det, der skal fremhæves, er

de meget vellyk-kede friarealer, der er dannet på en meget nutidig måde og alligevel rammer en hav-nestemning i val-get af materialer, forskellige niveau-spring, mulighe-den for at have en båd liggende og i det hele taget være tæt på vandet på god måde.”

De nye bygnin-ger langs kajen er temmelig forskel-lige i deres udtryk. Røde mursten. Pakhusstemning. Malet træ. Glasfa-cader. Stål.

”Det er meget bevidst fra kom-munens side. Der skulle være en byg-ning der var i træ, der skule være en rød, der skulle være en hvid og så videre. Det kan man så lide eller lade være, jeg sy-nes den fik lige en gang for meget. Men det giver i hvert fald en diversitet, som er meget tidstypisk.

Hans Toksvig Larsen tager os med ind i ’Fællesdomicilet’ tegnet af Henning Larsens Tegnestue, der udefra virker meget skarp, kantet og tilknappet trods de store mængder af glas. Men inden i åbner bygningen sig i et stort rum med meget lys, og bløde maritime kanter der leder tankerne hen på et stort krydstogt-skib. Fra de åbne balkoner har de enkel-te lejemål frit udsyn både til det frie rum og ind til hinanden.

”Det er en utrolig flot bygning af me-get stor designmæssig kvalitet. Læg mær-ke til hvordan den nærmest åbner sig ud mod vandet med kig gennem de store glasflader. Man bliver overrasket når man kommer ind. I grundplan er det to L-formede bygninger der lukker sig om hinanden med dette enorme frirum der forbinder dem.”

En nutid, der bå-de viser frem og

peger tilbage

OdL Magasinet 7

På pladsen foran Syddansk Universi-tets hovedindgang forklarer Hans Toksvig Larsen sit endelige valg af

steder til vores byvandring:”Vi startede med det gamle og mid-

delalderlige ved åen og domkirken. Havnen var et udtryk for nutidens by-udvikling. Odense er også en gammel hæderkronet industriby, med mange gamle industribygninger på havnen og i Thrige-kvarteret hvor vi selv holder til. Men man må sige, at det er en æra der er slut. En af det sidste markant store in-dustrivirksomheder kan ses fra havnen,

når man kigger op mod banen. Det er Wittenborg Automatfabrik som også lukker og flytter produktionen. Odense er en industriby, der var - og som helt klart ikke vil være det fremover.”

”Hvor er det så, man som dansker, og nu specifikt i Odense, skal kigge hen? Hvor er det en udvikling skal ske? Odenses klare potentiale, og der hvor man satser meget, det er på uddannel-ser. På at blive en endnu større og end-nu bedre undervisningsby end i dag.”

”Når man står her ved Syddansk Uni-versitet, der er i en rivende udvikling, men også når man ser på de byplaner

der er for hele området herude, så er det helt klart her Odenses potentielle udvikling ligger.”

Universitetet er et enormt område med over 100.000 kvadratmeters un-dervisning med fortsatte planer om udbygning. Der planlægges også et nyt city-campus med uddannelse, forsker-park, studieby med mere der skal binde ’bagsiden’ af Odense sammen med uni-versitetsområdet. Og så er der naturlig-vis det enorme område, hvor man plan-lægger det nye Universitetshospital, et byggeri til 6-7 milliarder kroner.

”Det er det store clue. Fremtidens muligheder ligger i at få skabt et fysisk universitet i direkte sammenhæng med et universitetsho-spital. Det har man reelt ikke nogen steder på det plan i Danmark endnu.”

Selve universitet er an-lagt i starten af 70erne og udbygget i flere om-gange, senest for otte år siden. Den nye store indgangsbygning er teg-net af CUBO Arkitekter, mens den oprindelige bygning er skabt af KHR

Arkitekter.”Det er tegnet ud fra en helt anden

arkitektonisk tankegang, en struktu-ralisme hvor man dannede det som en stor struktur, der kunne vokse næsten organisk i det uendelige. Det oprin-delige anslag kan vi se når vi bevæger os ned i det første. I folkemunde blev det kaldt Rustenborg på grund af det forpatinerede stål, som bevidst skulle ruste. Det er både forkætret og elsket. Men det er enorme strukturer, når man ser en oversigtsplan. Det ligner næsten en menneskelig organisme, med side-gangene der forgrener sig ud fra hoved-gangen.”

Hovedgangen er over en kilometer lang og på sin vis ganske lavloftet. Al-ligevel giver store åbne lommer, der er skåret ned et brud med lys og luft nede i gangen, og bidrager til en udendørs fornemmelse i en futuristisk bygade.

”Igen kan man lide det eller lade væ-re, men det er i hvert fald et sted hvor der er meget gang i den, og kan man få det kombineret med nye impulser, så er det der jeg mener, at fremtiden ligger. Derfor synes jeg, at det er universitetet der peger fremad, i den historie jeg skulle fortælle jer i dag” afslutter Hans Toksvig Larsen.

Universitetsområdet er fremtidens potentiale

OdL Magasinet8

V I S K A B E R L I V

Frichsparken, Søren Frichs Vej 38A • 8230 Åbyhøj • Tlf 8615 4244 • www.olavdelinde.dk

Byggeselskab Olav de Linde

Ny Banegårdsgade 55, 1. sal • 8000 Århus C

Velbeliggende midtbykontor

• Optimal beliggenhed ved Århus Banegaard, rutebilsstationen, strøggaderne og Århus Havn

• Inspirerende højloftede lokaler med store vinduer sikrer et smukt lysindfald

• Lokalerne er gennemgribende moderniseret med kvalitetsmaterialer

• Udgang til 17 m2 stor altan mod det fi ne gårdmiljø fra kantinen

• Har siden opførelsen i 1877 og til 2008 været benyttet af DSB

Særdeles attraktivt lejemål • i alt 503 m2

OLAV de LINDE

B Y G G E S E L S K A B-se mere på olavdelinde.dk

-se mere på olavdelinde.dk

-til leje...

Jernbanegade 27, dK-6000 Koldingmail@frontlife.dK, www.frontlife.dK

luksusevent scandinavian congress center 22.-24. oktober 2010

åbningstider:fredag 22/10 kl. 13.00 - 20.00lørdag 23/10 kl. 11.00 - 18.00Søndag 24/10 kl. 11.00 - 18.00

udstillerkategorier:Adventure

Art & Culture Beauty & Grooming

BoatingChildren

Cigars & SpiritsDesign & Decor

ElectronicsEntertainmentEvent Planning

FashionFinance

Food & WineHealth & Fitness

Jewelry & WatchesReal Estate

ServicesSports & Golf

PetsTraveling & Vacation

arrangør:

bliv inspireret pådanmarks vildeste luksusevent

kom og oplev forkælelse fra over 70 luksusudstillere

scandinavian congress center 22.-24. oktober

se mere på aarlifestyle.dk

luksusevent scandinavian congress center 22.-24. oktober 2010

16695_Ann_AAR_210x297-ODL.indd 1 27/08/10 10:54:00

En by dEr kan stå udE om

nattEn

gøsta knudsen er stadsarkitekt i århus. en pragma-tiker der vil sætte fokus på, at æstetik ikke gør det alene. en by skal også invitere til at blive brugt.Tek sT: k i m kon n e ru p - FoT o: m i k a e l ly k m a ds e n

OdL Magasinet 11

”Jeg skal være med til at sikre at byen bliver en bedre by at leve i. Og da der i Århus er rigtig mange

planer og rigtig mange projekter, så bruger man naturligvis stadsarkitekten i forbindelse med alle mulige spørgs-mål som knytter sig til de planer og projekter.”

Det er tre år siden Gøsta Knudsen satte sig til rette i stadsarkitektens stol, der står på et mindre kontor i Forvalt-ningen for Planlægning og Byggeri.

”Jeg kom til en meget veldrevet kom-mune. Alle de store planer var sat i gang da jeg kom. Min rolle er mere at modificere tingene. Jeg er ikke så meget til finæstetiske paradenumre, jeg er nok mere pragmatisk. Jeg vil have det skal kunne bruges.”

”Vi har en bymidte, hvor det er åben-lyst at folk har det rart og slapper af og bruger det, og det sætter jeg højere end en parade af smukke rum uden liv over-hovedet. Mit væsentligste bidrag er at få justeret lidt på tingene. At kræve de skal kunne bruges, at de skal kunne tåle at stå ude om natten. Det er to vigtige ting for mig.”

Frit svævende i luftenTidligere tiders rolle som magtfuld em-bedsmand med mange afdelinger og en stor medarbejderskare er i nutidens kommunale styre afløst af en mere fri konsulentrolle.

”Jeg er stedfortræder for Lisbeth Errboe, der er forvaltningschef. Hun har en række afdelinger under sig som tidligere var direkte under stadsarki-tekten. Jeg har ikke noget personale og heller ingen økonomi. Stadsarkitekten svæver frit i luften, så jeg skal markere mig som en der er værd at arbejde sam-men med.”

Hvis han formår at gøre sig interes-sant, er der til gengæld flere forskellige afdelinger der gør brug af ham. Han er med som rådgiver, når kommunen udskriver bygge- og arkitektkonkurren-cer. Han sidder i en række styregrupper fx for udbygningen af havnen. Han er med i bygherregruppen på multimedie-huset.

”Det at jeg ikke har et personale gør, at jeg er fri for medarbejderudviklings-samtaler og alt det der knytter sig til den slags. Jeg er så til gengæld afhæn-gig af et godt forhold til alle cheferne for afdelingerne, for at få gennemslags-kraft.”

Et spraglet jakkesæt”Jeg må genopfinde mit job hele tiden. Ellers ville jeg bare sidde lige så stille derhenne med nogle ganske få sager.

Men jeg er tem-melig meget i spil, som det der spraglede jakke-sæt, vi kan bruge til tusind forskel-lige ting.”

Det alsidige job rummer både stort og småt. Den ene dag ko-ordinerer han opsætningen af en ny skulptur i Rådhushaven el-ler mødes med de børn der vandt k o m m u n e n s konkurrence om ”Det gode bycen-trum”. Den næste dag fortæller han om byen til eng- elske branding-eksperter eller tager på rundtur i midtbyen med 59 svenskere, der er byens gæster.

”Jeg laver mas-ser af oplæg om byens udfordrin-ger. Både internt i kommunens afdelinger, men også i forhold til erhvervslivet. Mit virke gør at jeg får mange udadvendte op-gaver, udover de faste ting jeg er knyttet til via kommunens aktiviteter.”

En ny arkitekturpolitikEn af de vigtigste opgaver, byrådet har stillet ham, er formuleringen af en ar-kitekturpolitik for byen.

”Der har været masser af arkitektur-politik i Århus. Der har været masser af regler og manualer for hvordan vi skulle udvikle vores by. Men det har al-drig været samlet i en hel politik. Det er så det der sker nu. Vi samler det i en hel politik. Arkitektur handler ikke kun om æstestik, det er også business.”

Med business tænker han især på by-ens stærke arkitektklynge og konkur-rencen om at tiltrække investeringer og arbejdskraft til byen. For at byer skal klare sig i dag, skal de være eksponeret. Tidligere har man set Århus som en by der konkurrerede med København og andre byer i Danmark. Men det er en

anden virkelighed i dag, fordi verden er blevet global. En by som Århus skal i høj grad også kunne markere sig in-ternationalt.

”Når vi gør det her, er det naturlig-vis fordi vi vil skabe en smuk by til os selv. Men ved at skabe en smuk by, der fungerer for os selv, vil vi også kunne begå os i den globale konkurrence og tiltrække investeringer og arbejdskraft. Det er to sider af samme sag.”

Ikke en masse manualerDet har været vigtigt for Gøsta Knudsen at involvere borgerne i formuleringen af den nye arkitekturpolitik.

”Når man har en by der er så meget i bevægelse som Århus, så er det vigtigt at borgerne som minimum forstår hvad det er der sker, og hvorfor vi skal gøre det. Også for at borgerne vil tage ejer-skab til de ændringer der sker i byen.”

OdL Magasinet12

”Vi vil ikke lave en arkitekturpolitik, der siger hvad der er pænt eller grimt. Vi vil ikke have en masse manualer for hvordan man skal gøre. Vi vil i stedet lave en arkitekturpolitik der bygger på procesorienteret dialog. I stedet for at sætte en facitliste op, så debatterer vi løbende arkitektur. Det rum, som de-batten så skaber, er det rum hvor arki-tekten og faget må agere.”

Lige nu er han ved at samle alle input til et oplæg, som politikerne skal have her i efteråret. Det vil pege på kvalite-ter og styrker, men også på en række trusler. Og ikke mindst hvad man kan gøre som myndighed for at komme pro-blemerne til livs.

”Det er et mål at det ikke bliver en kæmpestor sag, men at det bliver kort og bygger på præcise, korte udsagn og billeder, der meget præcist viser de ud-

Gøsta knudsen om århus:

udnyt sammen- stødet mellem skIdt oG kanel

kigger du den ene vej er der natur, og kigger du den anden vej er der potent og stærk industri. Det synes jeg personligt er en stor kvalitet mange steder i århus. Den ene vej kigger man ind i det gamle historiske center, og vender man sig om kigger man ud i et wild west. hvor der virkelig er gang i den.

Hvor københavn mere er kultur der skal bevares, er århus en potent cocktail mellem skidt og kanel, mellem grimt og smukt, nyt og gammelt. Vi kan aldrig gøre århus til en fuldendt smuk by, tværtimod skal vi udnytte sammenstødet mellem skidt og kanel meget bevidst.

fordringer vi ser. Skrevet i et sprog der gør den let tilgængelig. Let tilgængelig betyder ikke, at den ikke har noget på sinde.”

Smukt, men holdbartGøsta Knudsen er på alle niveauer og planer bevidst om sin opgave som stads-arkitekt.

”Hvordan kan vi gøre Århus til en god by? I mange år har det i høj grad har væ-ret en æstetisk indsats, hvor vi især har fået løftet midtbyen. Det jeg forsøger, er en form for korrektion eller justering, hvor det ikke kun drejer sig om æstetik. Vi skal også være kendt for et godt byliv, så det er vigtigt, at de løsninger vi laver både er smukke, men at de også er hold-bare så de kan tåle at stå ude om natten. Og de skal kunne bruges af borgerne, de skal invitere til brug.”

OdL Magasinet 13

Gøsta knudsen om god arkitektur:

skabeR Ikke lIV I sIG selV

Danmarks arkitekturpolitik siger, at god arki-tektur giver større livsindhold. men det er ikke så enkelt at måle. god arkitektur kan gøre nogle fantastiske ting ved mennesker, men hvis de sociale betingelser er helt skæve kan arkitektur ikke gøre det alene.

steen eiler rasmussens tingbjerg er måske et af de mest gennemplanlagte områder i Danmark, og det er en fantastisk boligbebyggelse. men der er masser af problemer, på samme måde som i gellerup.

men derfor skal man stadig forsøge at lave god arkitektur. For der er rum og bygninger, der gør at man er et andet menneske når man oplever det, og man får et helt nyt blik for virkeligheden.

man skal lave rum der inviterer til brug, som er smukke og fyldt med oplevelser. men hvis ikke de sociale og økonomiske betingelser er til stede, kan arkitekturen ikke i sig selv skabe liv. Det er et komplekst samspil.

udfoRdRInGeRne I

åRhusgøsta knudsen sætter fingeren på nogle af de arkitektoniske og planmæssige ud-fordring for århus. og lader også gerne sin mening skinne igennem.

InfrastrukturDet er logik for perlehøns, at vi skal skabe tilgængelighed. Vi er afhængige af, at folk vil komme til byen, og at de vil handle. Men det er en kæmpe udfordring, at få det gjort på en sådan måde, at vi ikke smadrer byen. Eller at det ser ud af helvede til når vi kører til byen, og det først bliver pænt når vi kommer ind i nogle beskyttede rum i midtbyen. Vi har nogle udfordringer med at den trafikplan som fredeliggør hele midtbyen, genererer særlig meget trafik i ringgaden og nogle af de store indfalds-veje. Det er både en logistisk og æstetisk udfordring.

UdbygningDen måde vi udbygger vores by på, er med nogle helt andre tætheder og udnyttelses-grader end det, vi har i midtbyen. Derfor kan vi forvente, at vi får nogle skalaspring mellem den gamle bebyggelsestruktur og en ny struktur, hvor der vil være flere høje huse. Og det skal vi gøre på en god måde. Jeg har ikke noget imod høje huse og der er masser af kvaliteter ved dem med udsigt og så videre. Men vi skal sikre os, at de rum der er imellem, er til at opholde sig i, og at vi får lavet de grænseflader, hvor det gamle møder det nye, på en flot måde.

NaturVi har en by med fantastiske naturresur-ser. Fordi Århus ligger som den gør, vil der næsten altid være kig ud til Jelshøj eller til bugten eller til en spændende å-dal. Vi skal passe meget på ikke at bygge i disse grønne områder, vi skal fastholde hvor vigtige de er. Hver gang der kommer en developer der gerne vil bygge, skal vi have is i maven og fastholde de kvaliteter. Både

for at beskytte grundvandet, men sande-lig også for at sikre at vi vedbliver at have grønne områder for de mennesker, der kommer til byen.

KystzonenKysten bliver en del af den nye kommune-plan. Vi skal have fat i, hvordan vi hånd-terer den fantastiske bugt vi har. Det er enestående at vi har de to skove, og at det er lykkedes os ikke at bebygge kyststræk-ningerne. Den kvalitet skal vi fastholde.

HavnenHavnen bliver med tiden dobbelt så stor som den er nu. Det bliver en udfordring at få skabt et flot landskabeligt rum fra Marselisborg og ud mod Hotel Marselis. Og at det nye havnebyggeri bliver af en højere kvalitet end de løsdriftstalde der ligger der i dag. Sorte huse, grønne træer og blåt vand, det kunne være en enkel tommerfingerregel. Jeg ved godt der er nogle beskyttelseslinjer i forhold til indu-stri, men kunne vi lave en hesteskoformet strand som i Rio kunne det blive fantastisk derude, men også spændingsfuldt.

GellerupHvordan vi får Gellerup fuldt integreret i Århus og får det ændret fra at være et boligområde til et byområde, det er en kæmpe udfordring. Det kræver dybtgåen-de fysiske forandringer, men i et parallelt løb med boligsociale indsatser. Erfaringer fra eksempelvis Holland siger, at hvis ikke man ændrer dybtgående i arkitekturen, så kan man ikke ændre område. Omvendt kan man ikke gøre det med arkitektur alene. Det skal følges op med en social indsats.

OdL Magasinet14

V I S K A B E R L I VByggeselskab Olav de Linde

Thrige-Firkanten, Haubergsvej 1 • 5000 Odense C • Tlf 6544 4244 • www.olavdelinde.dk

Fra 400 til 2.000 m2 Tildelt årets Odinpris Fra 190 til 1.050 m2 Unik havneplacering

Erhvervslejemål med sjældent potentiale og enestående beliggenhed på 1. parket ved Odense havn. Pakhuset vil forud for indfl ytning gennemgå vores karak-teristiske renoveringsforløb. Lejemålet kan indrettes til en række spændende formål fx. kontordomicil for enkelt virksomhed, galleri, restaurant/café etc.

Enestående spændende pakhus i 6 etager med en unik belig-genhed. Bygningen er genopført i smukke genbrugstegl med respekt for den oprindelige arkitektur og udførsel. Kan evt. opdeles i mindre lejemål fra 400 m2 og indrettes til mange formål fra kontor til restaurant/café. 1.+2. sal er udlejet til ingeniørvirksomheden Alectia.

KONTOR, CAFÉ • SVERIGESGADE 5 • ODENSE HAVN

Tildelt årets Odinpris af Odense Byforening

1. + 2. sal er udlejet!

-besøg os og hør om nye spændende erhvervslokaler på havnen...

UNIKT KONTORDOMICIL • SVERIGESGADE 4 • ODENSE HAVN

Nyt erhvervsområde på Odense Havn - skal du være med?

Din virksomhed?

Kontorfællesskab

OLAV de LINDE

B Y G G E S E L S K A B-se mere på olavdelinde.dk

Nyt erhvervsområde på Odense Havn - skal du være med?

-se mere på olavdelinde.dk

-til leje...

Hold solen ude – og varmen inde

PROFESSIONEL FILM... PROFESSIONELT MONTERET

LLumar EnerLogic er den revolutionerende helårs vindues-film, der både fungerer som solafskærmning om sommeren, og isolering om vinteren. Balancen mellem de to egenskaber giver optimale resultater.

Om vinteren reflekterer LLumar EnerLogic rummets varme-energi, så gamle vinduesglas opgraderes til lavenergiglas med U-værdi på 1,8 – 2,0. Om sommeren blokerer LLumar EnerLogic for varmeindfaldet og mindsker generne ved blænding, varmeophobning og UV-stråling.

Få 15 års garanti, bedre indeklima og lavere energiforbrug året rundt med LLumar EnerLogic.

Sommer

Solvarme

Synligt lys

Reflekteret varme

Vinter

Reflekteret varme

Synligt lys

Sommer

Solvarme

Synligt lys

Reflekteret varme

Vinter

Reflekteret varme

Synligt lys

www.llumar.dk

Isoleringsevne året rundt

Neutral Film

Reflekterende Film

Standard Lavenergi Film

LLumar EnerLogic

Isoleringsevne året rundt

Neutral Film

Reflekterende Film

Standard Lavenergi Film

LLumar EnerLogic

Isoleringsevne året rundt

Find forhandler på www.llumar.dk eller ring til LLumar ved Norma Nordic

på 7023 1266 for nærmere information

16540_Ann_EnerLogic_210x297.indd 1 11/06/10 14:36:06

det nye k

uld

de ved godt, at det er vanskelige tider. de nye arkitekter fra arkitektskolen i århus balancerer mellem virketrang, drøm-

me og en realistisk ydmyghed for fremtiden. Vi mødte en håndfuld unge håb til deres afgangsudstilling.

Tek sT: k i m kon n e ru p - FoT o: m i k a e l ly k m a ds e n

Arkitektskolen i Århus kan godt mærke tidernes

ugunst. De studerende bruger længere tid på at afslutte deres uddan-nelse, sandsynligvis fordi de ved, at det lige nu er

svært at kæmpe sig til en plads på tegne-stuerne, når de er færdig på skolen.

”Normalt har vi omkring 65 afgangsele-ver, men i år var der kun 48,” fortæller arkitekt Tine Nørgaard, der blandt andet er ansvarlig for skolens udstillinger. 44 af eleverne deltager i årets afgangsudstil-ling i skolens lokaler på Nørreport.

Den århusianske skole har et godt ry internationalt. Godt 70 ud af 800 elever kommer fra udlandet. Herunder er ikke engang regnet nordiske elever, der ikke anses for udenlandske. En stor del af pro-jekterne på årets udstilling er udført af islandske studerende.

”Vi har en mere kunstnerisk tilgang og hører under Kulturministeriet, hvor mange andre arkitektskoler udspringer af universiteternes mere akademiske og polytekniske verden. Den dimension er et godt supplement for udenlandske stu-derende,” siger Tine Nørgaard.

Mathias Bagger Poulsen stammer fra Odense, og det har også været udgangs-punktet for hans projekt, der drejer sig om lukningen af Thomas B. Thriges Gade og omdannelsen af byrummet.

”Når man kommer fra Byen kender man det fænomen med at Thomas B. Thriges Gade skærer byen over. Nu er det så blevet besluttet at lukke gaden, og jeg synes det kunne være interessant at lave en strategi, der både er rummelig og har elementer af planlægning i sig.”

Hans analyser af Odense ledte frem

det nye k

uld

til, at byens eksisterende rum, pladser og grønne områder opleves meget ensartet, og derfor ser han gerne at det nye bilfrie forløb bliver noget særligt.

”Med udgangspunkt i brugerne har jeg spottet nogle adfærdsmønstre, som kan være interessante at placere ned i dette forløb. Det er vigtigt at det ikke opfattes som en ny barriere, så det er vigtigt hvor-dan de nye bygninger binder området sammen.”

Hans fem måneder lange indsats blev belønnet med et 12-tal, og han synes selv

det har været tilfredsstillende at kunne fordybe sig. Nu håber han på, at studie-tiden snart kan veksles til et job.

”Jeg synes jeg har en masse at byde på og har lyst til at lade det komme til udtryk i en jobsituation. Hvad det lige bliver i starten ved jeg ikke, jeg er godt klar over at man ikke kan tillade sig at være kræsen lige nu. Men det kunne være spændende at arbejde for en tegne-stue, der deltager i den konkurrence der bliver udskrevet om Thomas B. Thriges Gade. Men jeg er rimelig fleksibel.”

Mathias: odenses nye bilfrie område skal ikke være en ny barriere

OdL Magasinet18

Mia er gene-relt interes-seret i land-skabsarkitek-tur, hvor der i tiden er en diskurs om

’s tedet s forander-

lighed’.

Pauline Diaz er fransk og hendes pro-jekt kigger på ’Le Jardin Vert’, et stort upåagtet område der forbinder to dele af den lille sydfranske by Angoulême, hvor hendes forældre bor.

”Der er masser af ’forladte steder’ i alle byer. De har en slags magi og poesi, som jeg synes man skal prøve at bevare, når man laver arkitektur og projekter der.”

Byen er kendt som hjemsted for en meget stor tegneseriefestival, og hun har ladet sig inspirere af den måde man læser tegneserier på i sin opbygning af det nye byrums arkitektur.

”Jeg vil også have at folk skal være ak-tive, når de bevæger sig gennem områ-det. Der er særlige kig til naturen, og jeg har været meget let i min kontekst, fordi det også er et meget historisk område. Derfor er der udpeget nogle punkter der giver en klar statistik i bakken.”

Pauline kom til Danmark for tre år si-den. For kærlighedens skyld, smiler hun stort. Men hun kunne ikke forestille sig en bedre uddannelse.

”Det er en meget åben skole, som har

”Det handler om at se et sted som dyna-mikker og processer i stedet se landskaber som overordnede idealmodeller. Og vi var interesseret i at se hvordan vi kunne gøre det på en anden måde, end vi var vant til.”

Hun forklarer at hele Danmark er et kul-turlandskab, der er skabt af mennesker.

”Der er for eksempel mange omdannel-ser, hvor lavvandsområder oversvømmes. Men det der sker, er at vi skaber helt den samme typologi over det hele. Vi mister vo-res kulturarv, vi mister de ting der ligger i forvejen for at sige: Nu skal der være noget helt nyt. Og den tilgang til landskabet kan man godt stille spørgsmålstegn ved.”

Mia Ann Bruhn har sammen med Birgit-te Ravn Knop haft fokus på at undersøge hvordan man som arkitekt i højere grad kan gå ud i et konkret område og få en oplevelse, og gennem den oplevelse få et bedre fundament for et projekt.

givet mig mulighed for at eksperimentere og tænke nye tanker om ar-kitektur. Så det har været en fornøjelse.”

Hun synes det er vig-tigt, at arkitektur enga-gerer sig i samfundet.

”Arkitektur er ikke noget i sig selv. Det skal være integreret i samfun-det og være en kulturre-ference. Det er vigtigt at tænke i helheder og inddrage alle aspekter. Især borgerne skal invol-veres.”

Pauline blev belønnet med Danmarks Natio-nalbanks Jubilæumslegat af 1968 på 25.000 kr. for afgangsprojektet. Hun har allerede sikret sig et job efter sommerferien. Som underviser på Arki-tektskolen.

Mia: Vi risikerer vores kulturarv, når vi omdanner landskabet

”Plancherne viser tre fortællinger om nogle områder, blandt andet lavvands-område ved Felsted Kog, som Holste-bro Kommune har udpeget til at skulle oversvømmes. Det er fortællinger om hvad vi har oplevet og hvad vi ser som potentialer i områderne. Ud fra det har vi lavet en redegørelse for det metodiske bag vores projekt. For det lyder så nemt, bare at gå ud og se området, men man er ofte præget på forhånd af tanker og fordomme”

I første omgang skal både Mia og hen-des projektpartner på et kursus på Arki-tektskolen om kommunal forvaltning.

”Det er svært at få job nu og kurset giver os en ekstra kompetence. Men samtidig vil vi forsøge at søge nogle midler og legater til at arbejde videre med emnet og afprøve det på et mere konkret projekt.”

det nye kuld

Pauline: Vi skal bevare magien og poesien

OdL Magasinet 19

Kristina Jørgensens projekt er et museum for maltesisk musikhistorie. Baggrunden er en ruin på Malta, der tidligere var et stort operahus. Projektet tager på mere end én måde afsæt i Kristinas personlige interesse for musik.

”Specielt klassisk musik rummer en stor kompleksitet. Så jeg synes det var interes-sant at bruge et musikstykke som grund-lag for at udvikle nogle rumligheder og en arkitektur jeg normalt ikke ville være kommet frem til.”

Hun valgte meget naturligt et musik-stykke af en maltesisk komponist, og ud-viklede så et grafisk system til at visuali-sere musikken, tonerne og noderne.

”Der er mange aspekter i musik og arki-tektur der relaterer sig til fælles begreber, som distance, rytme, takt og proportio-ner. Mit system er en grafisk fortolkning af musikstykkets notationer, og ud af det er der så kommet nogle fremstillin-ger, som jeg har brugt til at lave rumlige forsøg. Det har været en meget abstrakt proces.”

Sammenhængen mellem musik og ar-

kitektur har altid været diskuteret, så det synes Kristina ik-ke at der er noget usæd-vanligt i.

”Men det er selvfølge-lig min helt egen tilgang til opgaven. Under ve j s har det bare været en gli-dende pro-ces, hvor man sjældent kommer ud af sin boble for at se det lidt på afstand. Men til slut var det lidt af en overraskelse for mig at erkende, at det resultat ville jeg ikke være noget frem til uden processen.”

Den nærmeste fremtid byder på mere musik for Kristina, som skal ud og under-vise i latinamerikanske danse. Det er en sideinteresse hun forventer hun kan leve af

Louise Bjørk har det seneste års tid boet i Holland og arbejdet på en international tegnestue, og det er helt klart de store in-ternationale linjer hun brænder for.

”Jeg vil i hvert fald gerne til udlandet. Som arkitekt får man utrolig mange im-pulser ved at agere andre steder og i an-dre kontekster. Det er virkelig interessant at forskellige kulturer mødes og man fx arbejder sammen med nogen fra Asien.”

Hendes projekt ”Entre-Deux in Grand Paris” tager udgangspunkt i en vision den franske præsident Sarkozy fremlagde for Paris i 2007, men problematikken gælder for metropoler i hele verden, nemlig sam-menhæng mellem bymidte og periferi.

”Det handler på en måde om alle vores metropoler. Hvordan udvikler man de ek-sisterende byer, hvordan redefinerer man en by? Paris er en meget spredt metropol, hvor 2 millioner bor inde i centrum og de resterende 10 millioner bor i periferien. Mit fokus har været den boulevard-periferi der omkranser Paris’centrum. Ringvejen har skabt et urbant vakuum mellem center og periferi.”

indtil hun får foden inden for i arkitekt-branchen.

”Jeg er ved at samle en portfolio og så går jeg i gang med at søgej job i hele Dan-mark og rundt om i verden. Der er mange tegnestuer i Danmark jeg rigtig gerne vil arbejde for, men det kunne også være spændende at arbejde i New York. Bare et halvt års tid for at prøve det.”

ny

e k

uld

det”Min vinkel var, hvordan Sarko-

zys vision kunne tage sig ud i øjen-højde. Jeg kigger på om man kan forene og fusionere arkitektur med infrastruktur, og hvordan man kan skabe bymæssige relationer og so-cial udveksling mellem to samfund som ellers fungerer hver for sig i sig selv.”

Infrastruktur er byens lunger, der skal skabe liv og forbindelse, men samtidig skaber vejene ofte fysiske og mentale barrierer, der kan true bylivet og bymidten. Derfor er det en væsentlig problematik at have for øje.

”Man kan bare se hvordan ring-vejen her i Århus måske i fremtiden bliver sådan en fysisk barriere. Eller det store vejanlæg der er blevet an-lagt syd for Lysbjerg, hvor der skal bygges ny by. Vil det blive et selv-stændigt samfund der ikke bliver en del af bylivet i Århus?”

Louise blev i øvrigt belønnet med KandidatKontaktens Rejselegat på 5.000 kroner for sit afgangspro-jekt. louise: hvordan redefinerer man en metropol?

kristina: Brugte musikstykke som afsæt for arkitektur

OdL Magasinet20

det

”Silopakhuset er ombygget og renove-ret af Byggeselskabet Olav de Linde, i tæt samarbejde med arkitekt Otto

Wagner, Archidia. Odinprisen skal ses som en påskønnelse for initiativ, målrettet tankegang samt offervilje til at bevare en så markant bygning i en af byens livliner, Odense Havn.

Odense nye Silopakhus repræsenterer en periode med meget stor aktivitet i havne-området, og som sådan står det stadig som en fornem repræsentant for sin tid. Pakhu-set er opført i 1907 som en let konstruktion med pladebeklædninger. Det oprindelige hus nedbrændte i 1925, men blev siden genopført i gule sten med tårn og tårnur.

Byggeselskabet Olav de Linde har i pe-rioden 2007-2009 nænsomt renoveret pak-huset, genbrugt konstruktioner, karakteri-stiske bygningsdele samt eksisterende ma-

terialer i stor udstrækning. Dette gælder udvendigt såvel som indvendigt. Huset er i sandhed genopstået som en Fugl Phønix.”

En forening der markerer sig i byenBo Vietz, der er formand for Byforeningen, forklarer at det er en upolitisk forening, der har til formål at varetage borgernes

interesser i forhold til Odense Bys fortid, nutid og fremtid og fremme interessen for kulturhistoriske og æstetiske værdier.

”Vi arbejder for, at Odense bliver ved med at være en rar by at være i. Vi er upolitiske, men blander os i både den of-fentlige og politiske debat. Vi er en spredt kreds med forskellige meninger, men vi mødes og diskuterer hvad der rører sig i vores by, og formidler det gennem vores medlemsblad.”

Der er 300 medlemmer, og siden 1985 har Byforeningen uddelt prisen Odin-pri-sen for at præmiere bygninger og anlæg, der bliver fundet værdige til hæderen.

”Den bliver uddelt når vi synes der er noget, der skal præmieres. Det er ikke hvert år det sker, omvendt kan vi godt præ-miere to ting det samme år, som det skete sidste år. Det skal være noget udover den sædvanlige suppe. Det skal være usædvan-ligt og fascinerende, som fx Silopakhuset. Det er værdigt, det er flot, det er smukt lavet og bevarer samtidig bygningens sær-heder.”

Læs mere på www.odensebyforening.dk

Byforeningen begrunder præmieringen således:

OdL Magasinet 21

sIloPakhuset fIk odIn-PRIsenFredag 20. august blev Byggeselskab olav de lindes ejen-dom, odense nye silopakhus på odense havn, præmieret med odin-prisen, der uddeles af Byforeningen for odense.Te k s T: k i m kon n e ru p - Fo To: Fl e m m i ng We de l l

Til KulturNat Århus åbner en mas-se arkitektoniske perler i Århus midtby dørene for anderledes ar-

rangementer.Oplev Hack Kampmanns bygninger i

nyt lys, når Erhvervsarkivet og Århus Ka-tedralskole byder på koncerter og få den ægte retssagsstemning når K.A. Ludvigsen og Jul. Hansens Tinghus fra 1906 opfører

skuespil over domme gennem tiderne.Arne Jacobsens berømte vartegn for

byen, Rådhuset, åbner også dørene med børneteater i løbet af dagen, besøg i kæld-rene og dans og musik om aftenen.

Der er således rig mulighed for at opleve Århus – både til fods, når Visit Aarhus ar-rangerer byvandringer rundt i Århus’ gamle kvarterer og små oversete baggårde

og til vands, når Spejderskibet Klitta sej-ler i Kulturnatten på havnerundfart, så du kan se byen fra en helt ny vinkel.

Kultur for alleKulturNat Århus er den årlige, kulturelle begivenhed, ”der løfter byen i flok”. Kul-turnatten inkluderer en mangfoldighed af store såvel som små kulturinstitutioner,

se dIn by fRa en ny VInkel I

kultuRnatten

Fredag 15. oktober har du mulig-hed for at opleve den århusianske arkitektur på en ny mådea F: lou i s e ny va ng

OdL Magasinet22

se dIn by fRa en ny VInkel I

kultuRnatten

vækstlags- og uddannelsesmiljøer, bredt appellerende kultur, niche- og under-grundsmiljø, erhvervsliv og meget mere. Det er Kulturnattens idé at sætte fokus på den specifikke lokale, århusianske kultur og dens mangfoldighed. Grund-tanken er, at Århus under Kulturnatten fremstår som et laboratorium eller eks-perimentarium for nytænkning og sy-

nergi mellem divergerende kulturformer. Samtidig er det grundtanken at trække de gemte talenter frem af skabene, at gå bagom tæppet, at åbne de lukkede døre og at highlighte de skjulte baggårde, mørke kældre og dulgte lofter. KulturNatten er på den måde den årlige event, der giver byens borgere mulighed for at gå på op-dagelse i egen by.

i år deltager olav de linde også i kulturnat århus med en rundvisning på havnen.

kulturnat århus er en medlemsorganisation bestående af over 100 medlemmer, der alle er aktive i det århusianske kulturliv. skaren spænder bredt fra de største museer over fritidsforeninger til de helt små teatergrupper og den selvstændige kunsthåndværker.

Der er i år intet tema for kulturnat århus. sekretariatet fokuserer udelukkende på at gøre kulturnatten kendt, så borgerne i og omkring århus ved, hvad natten indeholder og tilbyder.

se det endelig program på www.kulturnataar-hus.dk mandag den 20. september og den trykte udgave af programmet kommer på gaden i uge 40.

OdL Magasinet 23

Det er ti år siden, at startskuddet lød da Århus Kommune udskrev en international idékonkurrence om

anvendelsen af havnearealerne, fra Riisskov i nord via centrum til Marselisborg Skovene i syd. Mellem 150 forslag fra både ind- og udland, blev det Knud Fladeland Nielsen og Peer Teglgaard Jeppesen, der sad med den vindende vision i hånden om at gøre havne-arealerne til et levende centrum for alle.

Det kan virke næsten uoverskueligt at gå i gang med et projekt af denne størrelse fordi det er så komplekst. Der er områder hvor

man starter på bare bund, som fx hele Nord-havnen, men også områder, som Midtbyen og ikke mindst Fiskerihavnen, hvor der er forskellige interesser at tage hensyn til. Med udgangspunkt i vandet og at så mange som muligt skulle få glæde af ”naturen i byen”, valgte Knud Fladeland og hans team at gøre det modsatte af hvad man normalt gør.

”Det første vi gjorde var at definere det offentlige rum. Hvor skal der være sigte-linjer fx ned mod Fiskerihavnen, ud mod Mellemarmen, Bugten, mv., for at skabe identitet og sammenhæng mellem det nye

og det eksisterende, hvor skal der være åbne pladser, og derefter hvordan vi får det hele til også oplevelsesmæssigt at hænge sam-men. Når det er gjort og de overordnede adgangsmæssige sammenhænge, kanal- og trafikstruktur er disponeret opstår der nog-le afgrænsede felter med plads til byggeri,“ fortæller Knud Fladeland.

Udsigt for alleVisionen om at forene vandet og byen vil blandt andet blive realiseret ved at marke-re byens oprindelige kystlinje. Den stræk-ker sig fra Riisskov i nord til Marselisborg Skovene i syd, og vil blive udgjort af en rekreativ forbindelse i form af en prome-nadestrækning langs en anlagt kanal. På den måde bliver det tydeliggjort, hvad der er det oprindelige kystlandskab, og hvad der er kommet til af opfyldninger i tidens løb – overgangen mellem det eksisterende og det nye. Samtidig med at byens borgere og gæster får en attraktiv mulighed for til fods og på cykel fra centrum at nå de to skovområder. Et afgørende træk for den samlede plan.

Det begynDte meD vanDet…Vandet og havnen har altid haft en central betydning for århus, og i de kom-mende år bliver byen beriget med en nyanlagt bydel, der bringer byen og vandet tættere på hinanden. de Bynære havnearealer vil med tiden, udover bidrag af ny innovativ arkitektur, blive en mangfoldighed af rekreative og ople-velsesmæssige muligheder for byens borgere og besøgende.

Tek sT: m eT T e C a m i l l a m e l g a a r d - FoTo: er l i ng Jørg e n s e n

faktaudvikling og godkendelse af byggeri i De bynære Havnearealer er ikke noget der sker fra den ene dag til den anden. På nuværende tidspunkt er følgende projekter sat i gang.

sHiP – sundhedskulturhus

Jette tikØbs PlaDs – grønt område m. opholdstrappe

Z Huset – beboelse og erhverv

ligHt*House - hotel, beboelse og erhverv (Danmarks højeste bygning)

isbJerget – beboelse og erhverv

multimeDieHuset – indeholder blandt andet hovedbiblioteket

bestseller – domicil for firmaet

naVitas Park – ingeniørhøjskole og maskinmesterskole

OdL Magasinet24

”Det andet hovedelement er at få åbnet byen op mod vandet ud mod bugten, og omvendt at få vandet helt ind til byen,“ siger Knud Fladeland.

Åbningen mod bugten betyder at den tidligere Pier 1 bliver fjernet, hvilket År-hus Kommune valgte at gøre, selvom den kunne være blevet et økonomisk potentiale for kommunen.

”Der er ingen tvivl om at det ville være et attraktiv sted at bygge, men det ville øde-lægge helhedsbilledet og byen ville miste den åbenhed og udsigt, som nu bliver mu-lig,“ siger Knud Fladeland.

”Det er rigtigt flot af byrådet, at man væl-ger at fjerne en potentiel byggemulighed til fordel for visionen om at forene byen med havnen,“ siger Knud Fladeland.

Åbningen vil betyde at man fra Midtbyen kan se hele vejen ud over bugten og helt til Mols. De to smukke gamle bygninger Pak-huset og Toldbygningen, bliver bevaret og vil blive flankeret af to nye bastioner. Knud Fladeland er ikke i tvivl om at det bliver et imponerende flot syn fra både vandsiden og landsiden, der kan lede tankerne hen på Venedigs vandfront – men her indrammet af nutidig arkitektur af høj klasse.

En by i byenNordhavnen var oprindelig ikke en del af idékonkurrencen, men Knud Fladeland og hans team så mulighederne i det skønt be-liggende område, og fremlagde idéen om at lave en levende kanalby med spændende arkitektur, miljøorienteret byggeri, attrak-tiv kollektiv trafikbetjening, store offent-lige byrum, små lokale pladser og grønne områder samt promenade- og opholdsarea-ler langs alle kanalkanter. For at fremme mangfoldigheden, har Århus Kommune be-sluttet at kombinere områdets eksisterende klubliv med blandet bolig og erhverv. Det vil siger at der både vil blive bygget ejerboli-ger, almennyttigt byggeri samt et kollegium og derudover forskelligartet erhverv.

Spilleregler for visionenDe Bynære Havnearealer er ikke et projekt der bliver færdigt i morgen, i næste uge, ja ikke engang næste år. Det er et marathon-projekt, som sandsynligvis vil strække sig over de kommende 15-20 år. For at holde samspillet mellem det nye og det eksiste-rende, og samtidig bevare overblikket, på det der anses for at være et af Europas stør-ste havneprojekter, er der sammen med en række kvalitetskrav opsat et sæt spilleregler som skal hjælpe til, at den overordnede visi-on hele tiden holdes for øje selv om tiderne skifter.

”Det er en helt ny situation, hvis der bli-ver spændt ben for den overordnede vision, det er det spillereglerne skal hjælpe med at undgå. Det er meget vigtigt nu at undgå

permanente tiltag – også i det små - som for-hindrer gennemførelsen af den langsigtede løsning,“ forklarer Knud Fladeland.

”Samtidig er det vigtigt at den generelle kvalitet opretholdes, og at materialerne vis-se steder er ensartet og ellers harmonerer med hinanden,“ siger Knud Fladeland. Der stilles krav til kvaliteten, også i udearealer. Det gælder alle, og dermed ved den enkelte investor, at naboens udførelse på fx øen ved siden af også bliver af høj kvalitet. Det vær-disætter området som helhed.

Kan man bevare gnisten med et projekt, der løber over mere end 10 år?

”Hvis du havde spurgt mig for ti år siden ville jeg nok have troet det kunne være svært. Men processen har hele tiden budt på nye spændende udfordringer, og det holder gejsten oppe. Det er meget sjældent man som arkitekt har mulighed for at præ-ge en proces af denne her størrelse, det er en stor faglig tilfredsstillelse,“ siger Knud Fladeland.

Visionerne om et levende centrum for borgere og besøgende i Århus er tydelige - hvornår De Bynære Havnearealer står helt færdigt kan kun fremtiden vise.

En overordnet plan er ikke statisk, men skal være et dynamisk værktøj, som skal sikre de overordnede sammenhænge, og samtidig være så ’robust’ at ændrede for-udsætninger – økonomiske, funktionelle, mv. – kan bringes på plads indenfor ram-merne. Og det kræver, at de overordnede gennemgående træk som Havnebyrummet og den rekreative forbindelse med kanal fastholdes. Ellers risikerer man, at planen falder fra hinanden og hovedidéen udvi-skes, pointerer Knud Fladeland.

Læs mere på www.debynaerehavnearealer.dk

faktaknud Fladeland nielsen, arkitekt maa

Født: 30. september 1953

uddannet fra kunstakademiets arkitektskole (1986)

Har siden 1990 haft sin egen tegnestue.

er tildelt en række hædersbevisninger, bl.a.: eckersbergmedaljen, margor og thorvald Dreyers Hæderslegat, Danmarks national-banks Jubilæumsfond, ny Carlsbergfondet, statens kunstfonds 3-årige arbejdslegat og livsvarige Ydelse.

De bynære Havnearealer i århus er ikke det første havneprojekt hvor knud Fladeland har haft en finger med i spillet. et par udenland-ske og flere danske havnefronter, blandt andet ålborg og københavn, har haft glæde af knud Fladelands idéer om at få vandet ind i bylivet.

”Vand har en helt fantastisk tiltrækning og udgør som ’medspiller’ en uvurderlig kvalitet i de dispositioner man gør. Det er altid en spændende udfordring at få vandet tæt på, og få det inddraget som en naturlig del af en plads eller et hus. Det er det der gør det så kolossalt attraktivt for arkitekter at arbejde med,“ siger knud Fladeland.

med ca. 700.000 etagekvadratmeter med plads til 7.000 beboere og 12.000 arbejdspladser, er De bynære Havnearealer blandt europas største havnefront-projekter - både hvad angår volumen og vision.

i samarbejde med realdania regner århus kommune med at bruge ca. 1,7 milliard kroner på at udføre havneprojektets centrale afsnit med Havnepladsen og den sydlige bastionsbebyggelse, multimediehuset.

OdL Magasinet 25

GIV ansVaR fRa dIG

som kreativ person skal man acceptere, at andre er bedre til at holde styr på økonomi-en, mener Bjarke ingels, der er ejer og stifter af arkitektfir-maet Big.a F m iC h a e l Je p s e n - Fo To: m i k a e l ly k m a d s e n

OdL Magasinet26

GIV ansVaR fRa dIG

En time forsinket dukker Bjarke In-gels op på BIGs hovedkontor på Nørrebro i København, hvor 90

medarbejdere fordelt på 20 forskellige na-tionaliteter sidder i tegnestuens åbne kon-torlandskab.

Han undskylder forsinkelsen med, at han lige er kommet tilbage fra sin ferie, hvor han har været på rensdyrjagt. Hans sorte hår er fedtet og pjusket, og trods den lumre sensommervarme bærer han en tung, sort regnjakke over sin t-shirt.

Han ligner ikke stereotypen på en dansk erhvervsleder. Drømmen var aldrig at blive chef for 90 ansatte i en international virk-somhed, som han er det nu i BIG. Bjarke Ingels har altid interesseret sig mere for arkitektur.

”Arkitektur er meget idedrevet. Hvis folk ikke fatter, hvad projektet handler om,

så kan de tegne til højre og venstre. Men hvis alle ved, hvad projektet er, så kan de komme med deres bidrag, og så bliver min rolle mindre dikterende. Derfor er vi meget verbale om, hvad vores projekter handler om, og hvilke kvaliteter, vi bibringer. Men vi er ikke ledelsesorienteret. Vi er en meget indholdsdrevet tegnestue.“

Derfor har Bjarke Ingels også ansat en CEO, Sheela Søgaard, som tager sig af det forretningsmæssige og den administrative ledelse. Så kan han koncentrere sig 100% om sit faglige ansvar.

”Arkitektur er tidskrævende og ansvars- pådragende. Det er utrolig store summer, vi taler om. Det er byggesager, som folk får stress af at overdrage til os. Det gør, at vi skal rumme en ekspertise og nogle res-sourcer, som man ikke kan have som enkel-person. På vores største byggesag var vi 30 personer fra vores firma.“

Hvad kendetegner en god arkitekt?”Som arkitekt skal man lytte til andres

behov og ønsker og få noget interessant ud af det.“

Hvad har været det sværeste ved at slå igen-nem?

”For at få lov til at tegne eksempelvis et kunstmuseum skal du have lavet et tidli-gere. Det er hønen og ægget, en Catch-22 problematik, for hvad gør man så? Det handler om at få lavet et forsøg, for selv om det ikke vinder, kan det have en idemæssig tyngde, som gør, at nogle andre siger: Fedt, det skal vi lave.“

Har I nedskrevet jeres ledelsesfilosofi?”Nej, men vi har lavet vores ”Yes Is More”-

tegneserie, som er det tætteste, du kommer en decideret filosofi. Den beskriver histo-rien om 30 af vores projekter, som til sam-men redegør for vores værdier.“

Hvorfor har I ikke skrevet jeres værdier ned?”Det er for konsulentagtigt at lave et

mission statement. Du har kun brug for en corporate identity, hvis du ikke har en identitet. Du har et problem, hvis det, du laver, ikke siger hvem eller hvad du er som virksomhed. Så er det bare en pamflet, du stikker folk. Hvis det, du laver, giver me-ning og er interessant, så definerer det virksomheden.“

Hvorfor er det et problem at skrive sine værdier ned?

”Hvis vores virksomhed ikke kører, kan det skyldes, at den er for kedelig, eller at medarbejderne ikke ved, hvor vi skal hen. Så laver vi en pakke med generiske corpo-rate values, som vi læser højt på morgenmø-det, og så er det det, vi er. Men du skaber ikke værdier ved at læse 10 plusord op.“

Har I nemt ved at tiltrække kvalificerede med-arbejdere?

”Ja. Vi får 300 uopfordrede ansøgninger om ugen, så vi kan håndplukke overdrevent dygtige og kompetente mennesker.“

Hvorfor får I så mange ansøgninger?”Fordi vi har tydelige ideer og en tyde-

lig position i den internationale debat om arkitektur. Mange mennesker har opdaget vores måde at arbejde på. Vi har heller in-gen forretningshemmeligheder, for vi tror på, at jo mere du deler ud, jo mere får du igen. Du kan ikke styre det alligevel. Vi vil gerne omskabe vore byer. Det kan ske ved, at vi selv gør det via vores egne projekter, eller ved at andre bliver inspireret af vores ideer til at gøre det endnu bedre.“

Men så får I jo ikke ordren?”Nej, men der er kun 24 timer i døgnet,

så vi kan ikke lave det hele. Desuden vil vi gerne bidrage positivt til en global diskussi-on om, hvordan vi skal bruge arkitekturen. Jeg håber da også, at politikerne er mest interesseret i at få deres ideer igennem, og at det er mindre vigtigt, hvem der er stats-minister.“

OdL Magasinet 27

Arkitekt Hack Kampmann

satte i årene omkring 1900 et

afgørende præg på

Århus, der netop i disse år for alvor

var ved at vokse sig stor. Hans

monumuntale bygninger er i dag

arkitektonisk næppe overgået.

Handelshøjskolen i Hans Broges

Gade var naturligvis også tegnet

af Hack Kampmann. Den er

opført i en „hvidpudset palæstil“

med elementer der minder om

Marselisborg Slot.

Palæer og villaer til godsejere

og grossererer var en opgave,

arkitekten naturligvis også løste.

Bygningen i Hans Broges Gade er

i dag hovedadresse for en større

advokatvirksomhed. Bygningen

er nænsomt restaureret og

moderniseret, men udadtil er der

kun sket få ændringer.

by

Gm

es

teR

en

Hac

k K

ampm

ann

a F he n r i k Fode

Hack Kampmann dukker op over-alt i Århus. Selv om han har været død i 90 år, påvirker han tilværel-

sen for tusindvis af århusianere. De møder ham i hverdagen. Ikke personligt, men i de bygninger, han skabte, og som i dag regnes for unikke i Århus: Toldboden, Marselis-borg Slot, Erhvervsarkivet, teatret, post-kontoret i Kannikegade og handelsskolen i Hans Broges Gade blandt mange andre. Ikke mange har fået lov at påvirke Århus så gennemgribende som arkitekten Hack Kampmann, der blev født Ebeltoft i 1856.

Men inden Hack Kampmann for alvor blev sluppet løs i Århus, skulle han både lære murerfaget, uddanne sig til arkitekt i København og bevise sit værd.

Hack Kampmann havde gjort det godt i provinsen i de sidste år af 1880erne, kul-minerende med opførelsen af Landsarki-vet i Viborg 1890-1891. Forinden havde han arbejdet med mindre projekter som opførelse af tekniske skoler samt kirkere-staureringer. Byggeriet af Landsarkivet udstillede, hvad han magtede: Fabulere med byggematerialer og skabe noget nyt, der var funktionelt og som samtidig var en værdig repræsentant for bygherren.

Der er næppe tvivl om, at ikke mindst indsatsen i Viborg betød, at han i 1892 blev udnævnt til Kongelig Bygningsinspektør for Jylland – kun 36 år gam-mel – og bosatte sig i Århus. Det var her, hans hovedværker blev op-ført, og det var Århus, han for alvor

OdL Magasinet28

OdL Magasinet 29

kom til at præge, og det i en sådan grad, at han 100 år senere stadig er inspirations-kilde og forbillede for byplanlæggere og arkitekter.

Stilfærdige årDe første år i Århus var vel nok stilfærdige. Han iagttog byen og fulgte levende med i den voldsomme vækst, der ikke mindst skyldtes tilvandring fra landet til de mange større og mindre industri- og håndværks-virksomheder. Han fik tæt kontakt til byens ledende kredse, men der var nogle præste-gårde, købmandsgåde og kirker, der skulle færdiggøres, inden han kunne hellige sig opgaverne i Århus. Som kgl. bygningsin-spektør havde han et overordnet ansvar for offentlige bygninger rundt om i Jylland – og det tog han alvorligt, hvad talrige re-staureringsopgaver var et vidnesbyrd om.

ByplanenÅrhus voksede eksplosivt i disse år. Byen var for alvor brudt ud af det gamle, snærende

stisystem Bag om Byen – der blev til Sønder Allé, Vester

Allé, Nørre Allé,

Nørregade og Nørreport. Alligevel led byen midt i 1890’erne af

pladsproblemer, fordi den var omringet af små sogne. Købstaden var indeklemt.

Mod syd lå imidlertid Marselisborg gods, der blev drevet af den aldrende indenrigs-minister H.P. Ingerslev. Pludselig faldt alt på plads. Indenrigsministeren ville sælge, og Århus erhvervede på det nærmeste god-set på den gamle mands dødsleje i foråret 1896. På de nye arealer var der mulighed for at skabe en helt ny bydel, der kunne tage presset af de ældre bykvarterer.

Det var naturligt at sætte byens stadsingen- iør til at tegne og planlægge. Det gjorde Oscar Jørgensen, der i efteråret 1896 præ-senterede sin plan. Det var den første egent- lige byplan i kommunens historie, hvorfor man forventede sig ganske meget af den.

Oscar Jørgensens plan faldt ikke i byrå-dets smag. Den var måske for ”amerikansk” med rette gader i lige vinkler. Formanden for Udvalget for Byens Udvidelse og Be-byggelse, apoteker Adolph Meyer, var me-get betænkelig for at sige det mildt. Han var en mand med kunstneriske interesser og betydelig politisk vægt i byrådet. Løs-

ningen blev derfor, at Hack Kampmann skulle se på forslaget sammen med Chr. Ambt, der

var stadsingeniør i København. På mange

måder blev den beslut-ning afgørende for den

unge bygningsinspektør. Kampmann var i sin revision

nænsom overfor byens stadsar-kitekt, så mange linier og ideer

gik igen. Alligevel var det tydeligt, at det var et nyt projekt, og som noget nyt var det offentlige rum kommet i centrum. Som en kon-

trast til det oprindelige for-slag havde den nye plan

fået en række svagt krummede gader, der gav helt nye syns-

indtryk efterhånden som man bevægende

sig gennem gaden, så-dan som det endnu ses i Hans Broges Gade.

Ringgaderne Der var også blevet plads til boulevarder, som i store udenlandske byer. Den største fik siden navn efter den tidligere ejer og kom derfor til at hedde Ingerslevs Boule-vard. De første streger til det ringgadesy-stem, der blev anlagt godt 30 år senere, var der også gjort plads til, og det er ganske imponerende i betragtning af, at man ikke havde mulighed for at forudse den voksen-de biltrafik.

Desværre turde politikerne ikke følge pla-nerne. Bystyret var ellers begejstret for ho-vedidéen, men fandt planerne for kostbare, fordi grundene blev udnyttet for dårligt. De skelede til pengene, og dermed forspildte de muligheden for den brede boulevard fra Harald Jensens Plads til havnen.

Der kunne ikke bo mennesker nok i om-rådet, som det blev sagt. Der var andet, der heller ikke blev plads til, men alligevel blev hovedlinierne fulgt, og byen fik i de følgende år en charmerende ny bydel, som 100 år senere stadig virker gennemtænkt og visionær.

HovedværkerDer er næppe tvivl om, at ”kampen” om den store byplan placerede Hack Kampmann centralt i byen blandt politikere, storkøb-mænd og borgerskab. Det betød, at han i de kommende år fik en lang række opgaver for netop den kreds af beslutningstagere.

Byen trængte alvorligt til et nyt toldkam-mer. Det gamle, der var opført af hans for-gænger, V. Th. Walther, var alt for lille til den øgede økonomiske aktivitet, som byen gennemlevede og som alle forventede ville fortsætte. Hack Kampmann satte sig til teg-nebordet, og resultatet blev et fabulerede hus placeret med ”ansigtet” vendt mod hav-nen og de ankommende skibe. Det havde alt, hvad et moderne toldkammer krævede, herunder også et ”frilager”, så byens hånd-værkere og fabrikanter kunne vente med at betale told til varerne blev hentet. Ikke blot var det praktisk indrettet med banespor og porte til hestevogne og banevogne, det var også smukt, fyldt med en lang række de-taljer, som man ikke havde set før i byen. Det var på det nærmeste byvåbenet, der var omdannet til toldkammer med de to små tårne omgivet af ”kæmpetårnet” i midten – alt vendt mod havnen. Materialerne var en blanding af hårdt brændte røde mursten,

Arkitekten har igen leget med detaljerne. Her en af skorstenene over

toldkammeret. Støbejernsfuglene er ikke blot en elegant dekoration,

men de skal samtidig signalere til de sorte fulge, at "redestedet" er

optaget. Billedet viser også, hvordan der er arbejdet med detaljer i

murværket.

OdL Magasinet30

Den store toldkammerbygning på havnen

er her under opførelse. Overalt i bygningen

satte Hack Kampmann sine tydelige spor.

Katedralskolen i Århus blev udvidet under

Hack Kampmann kyndige hånd. Igen har

han fabuleret i murværket, der bl.a. er

forsynet med et „bølgeornament“ sikkert

inspireret af nærheden til Bugten. De

fine tårne spiller op mod Domkirkens i

baggrunden.

sandsten og granit. Solide byggemateria-ler, der vidnede om, at bygherren vidste, hvad det drejede sig om. Der blev bygget for fremtiden til glæde ikke blot for told-kammerets brugere, men også byens bor-gere. Bygningen bruges den dag i dag som erhvervs- og turistcenter og med halvdelen reserveret byens studenterliv.

Skabte teatretI hurtig rækkefølge fulgte yderligere pro-jekter. Statsbiblioteket på Bispetoften. Også her blev der fabuleret og skabt det bedste af det bedste, og da Århus Teater i 1899 skulle i gang med at bygge var valget af arkitekt en let sag. Der var kun én, der kunne løse den opgave: Den kgl. bygningsinspektør. Han skuffede ikke, men skabte endnu et mesterværk på en vanskelig, næsten tre-kantet grund. Igen var det en blanding af byggematerialer, der var med til at skabe den karakteristiske facade. En blanding af stilarter, der til sidst blev afsluttet med billedfrisen øverst oppe, udført sammen med kunstneren Karl Hansen-Reistrup, der både kunne tegne og male og arbejde med keramik. Hvor man alle andre steder i verden ville have valgt klassiske græske el-ler romerske figurer, så valgte Hack Kamp-mann at satse på Holberg, for dette er Nor-den, og han gav udtryk for, at han hadede at se de nøgne figurer fra syden omgivet af sne i det barske vinterklima.

Ingen skulle være i tvivl. Det var et tea-ter, så over det hele anbragte arkitekten en kobberdjævel, der blev færdigmodeleret af Hansen-Reistrup.

Der blev altid gjort meget ud af detaljer-ne. Indgangsdøre, inventar, lamper, dør-håndtag, alt var gennemtegnet af mesteren, der nød at lege med de mange materialer i en tavs protest mod tidens industrialisering og masseproduktion. Han foretrak hån-dens arbejde med det individuelle præg.

Opgaverne næsten væltede ind og fort-satte med Post- og telegrafbygningen i Kan-

nikegade. Der blev også tid til at opføre en villa til sig selv på Strandvejen og samme år, 1902, blev Marselisborg Slot afleveret. Det var opført i klassisk palæ stil, men al-ligevel var der blevet plads til arkitektens fabuleringer og runde tårne. Lidt i samme stil blev handelshøjskolen i Hans Bro-ges Gade. Dog med højere rejsning, ikke mindst af hensyn til den smalle grund. Så fulgte Katedralskolen med dens charme-rende murværk og frække kaglende hane over bygningen.

Arkitekten var utrættelig. Gennem ar-bejdet med Marselisborg havde han fået kontakt med flere af egnens større gods-ejere, der sådan set godt kunne bruge en ny hovedbygning. Resultatet blev Rye Nør-skov Herregård og en række bygninger på Kalø.

Arkitekten forlader byenFå arkitekter og få byer er gået så vellykket i spænd som Hack Kampmann og Århus. I 16 år boede Hack Kampmann i byen, og det blev samtidig hans mest produktive år.

Hack Kampmann havde gjort et betyde-ligt indtryk på sine omgivelser. Han fik et tilbud, han ikke kunne afslå: At blive pro-fessor på Kunstakademiets Arkitektskole i København, og han forlod Århus i 1908. Forinden havde han dog været med til at sætte sit fingeraftryk på den Landsudstil-ling, der åbnede i 1909. Flere af de lette udstillingsbygninger foruden grundplanen bar hans tydelige fingeraftryk, selv om hans nære kollega Anton Rosen formelt stod som arkitekt bag udstillingen.

Det var næsten også det sidste. Han måtte forlade sin elskede villa ”Kampen”, men han flyttede på det nærmeste også fra den arkitektur, der havde skabt ham. Nu bidrog han med en stor tilbygning til Glyptoteket og begyndte at arbejde i en mere klassisk stil, der i Jylland kom til udtryk i Toldkam-merbygningen i Ebeltoft, der i dag huser Glasmuseet.

Det hele kulminerende med Københavns Politigård og de to store statsskoler. Ran-ders Statsskole og Viborg Katedralskole. Disse projekter blev færdiggjort efter Hack Kampmanns død i 1920 af hans søn-ner Hans Jørgen Kampmann og Christian Kampmann.

Nu var stilen blevet ren klassicisme med søjlegårde, som de kendtes fra antikken. Noget gik dog igen fra de yngre år: Kva-liteten. Konstant den bedste kvalitet med kobbertagrender og nedløbsrør for blot at pege på en karakteristisk detalje.

Eftermæle – og hvad kan vi læreLangt de fleste af Hack Kampmanns byg-ninger lever fortsat. Adskillige har ganske vist fået et andet indhold og andre opga-ver end de måske oprindelig var tegnet til. Men de står i byen som monumenter over en tid, da byggeri var noget, der blev taget alvorligt, og hvor økonomien ikke på forhånd var fastlagt i snævre regneark, hvis konklusioner og resultater nøje skulle overholdes. Hack Kampmann arbejdede uden den moderne teknik. Han kunne tegne, lave akvareller og gøre sig forståelig overfor sine håndværkere, der ydede det ypperste.

Arkitekten foretrak ofte at arbejde i akvarelteknik.

Her et forslag til løsning af projekt Marselisborg.

OdL Magasinet 31

faGboGen

Anlægsgartnere

JYSK PLANTE- OGANLÆGSTEKNIK ApS

Jysk Plante- og Anlægsteknik ApS Salonikivej 10, 8530 Hjortshøj

Tlf.: 86 99 91 66 · www.j-p-a.dk

Blikkenslagere

Eblings Blikkenslagerforretning Christian X‘s Vej 62 · 8260 Viby J.

Tlf.: 86 14 58 58 · www.eblings-blik.dk

Elektrikere

El-installation Schmidt & Øhrnstedt Tlf.: 63 76 60 90 kontakt@sikker-el.dk · www.sikker-el.dk

Elevatorer

Schindler Elevatorer A/S Marselis Boulevard 175-177 · 8000 Århus C

Tlf.: 86 14 97 00

Næsbyvej 78 · 5270 Odense N Tlf.: 66 18 33 40 www.schindler.dk

Entreprenører

Murer- og Entreprenørfirma

Poul Pedersen A/S Grimhøjvej 12 · 8220 Brabrand Tlf.: 86 26 21 44 · www.PP-as.dk

VAM A/S Limevej 5, Vester Alling · 8963 Auning Tlf.: 86 49 23 00 · www.vam.dk Gulve og gulvservice

Hummels Guvlservice A/S Eskerodvej 18 · 8543 Hornslet Tlf.: 87 41 09 00 www.hummelsgulvservice.dk

FA. Ole Surland A/S Borggyden 4, Østrup · 8930 Randers SØ Tlf.: 86 44 20 81

Indretning

GARDINER · SOLAFSKÆRMNING

Fischer Danmark Viborgvej 159 · 8210 Århus V Tlf.: 70 15 40 55 · www.fischer-denmark.dk

Ingeniørfirmaer

NS rådgivende ingeniører a/s Elverdalsvej 95A · 8270 Højbjerg Tlf.: 86 27 24 88 · www.nsing.dk

Rambøll Danmark Olof Palmes Alle 22 · 8200 Århus N Tlf.: 89 44 77 00 · www.ramboll.dk

Henneby Nielsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S Østre Stationsvej 43 · 5000 Odense C Tlf.: 63 13 38 00 · www.henneby.dk IT og hosting

FLC Danmark ApS Trindsøvej 7A · 8000 Århus C Tlf.: 70 25 09 55 · www.flc.dk

Klima- og køleanlæg

eksperter i køl og klima

Angelo Køleteknik A/S Vestermarken 17 · 8260 Viby J Tlf.: 86 28 34 99 · www.angelo-cool.dk

Kredit, revision og banker

BRFkredit Baunsgaarden Nørreport 26 · 8000 Århus C Tlf.: 45 26 82 00 · www.brf.dkLandinspektører

Landinspektørfirmaet LE34 A/S Ryhavevej 7 · 8210 Århus V Tlf.: 86 15 90 11

Hestehaven 21 J · 5260 Odense S Tlf.: 77 33 22 44 www.le34.dk

faGboGen

Låsesmede

E. T. Låseservice v/Erling Skøtt Granbakken 3 · 8520 Lystrup

Tlf.: 86 22 90 57 . www.et-laaseservice.dk Malerfirmaer

Farve X-Perten Cikorievej 15 · 5220 Odense SØ Tlf.: 66 14 78 82 · www.X-perten.com

Malerfirma Ernst Hansen A/S Nordlandsvej 76 · 8240 Risskov Tlf.: 70 27 12 11 post@malerfirma-ernst-hansen.dk

Skilte og eksteriør

Hubert Skilte Design Gunnar Clausens Vej 16 · 8260 Viby Tlf.: 86 28 96 11 · www.hubertskilte.dk

Solfilm

Norma Nordic Dalgårdsvej 31 · 7600 Struer

Tlf.: 70 23 12 66 · www.llumar.dk

Stilladser

Århus Stilladser Aps/City Stilladser Aps Jegstrupvej 37 · 8361 Hasselager Tlf.: 86 26 16 44 · www.aarhusstilladser.dk

PS-Stilladser A/S Sandgårdsvej 6 · 8950 Ørsted Tlf.: 86 48 99 00 · www.psstilladser.dk

Fyens Stillads Co. A/S Tolderlundsvej 36 · 5000 Odense C Tlf.: 66 11 70 18 · www.fyensstillads.dk

Stjerne Stilladser A/S M.P. Allerups Vej 31 · 5220 Odense SØ Tlf.: 66 13 07 08 · www.stjerne-stilladser.dk

Tag og tagdækning

Bakkekildegård Tagdækning A/S Skovsbovej 351 · 5700 Svendborg Tlf.: 62 21 22 49

Tømrere og trælaster

LKN BYG ApS Havrekær 38 · 5474 Veflinge Tlf.: 64 80 15 15 · www.lkn-byg.dk

VVS-firmaer

VVS firma P. Hermansen A/S Søren Frichs Vej 40B · 8230 Åbyhøj Tlf.: 87 34 42 44 · www.hermansen-vvs.dk

odl kontakt & koRt nyt Byggeselskab Olav de LindeFrichsparkenSøren Frichs Vej 38A, 8230 ÅbyhøjTlf.: 8615 4244, Fax: 8615 1048

Byggeselskab Olav de LindeThrige-FirkantenEdisonsvej 3, 5000 Odense CTlf.: 6544 4244, Fax: 6611 1168

Jeanette NielsenKreditorbogholderTlf.: 89 39 70 84E-mail: jn@olavdelinde.dk

Jens Møller BoeriisKonsulent, udlejningTlf.: 89 39 70 88E-mail: jb@olavdelinde.dk

Jens Anker Bechformand/servicechefTlf.: 29 69 39 22E-mail: jab@olavdelinde.dk

Bent WernerFormandTlf.: 28 10 66 23E-mail: bw@olavdelinde.dk

Olav de LindeAdm. direktør & indehaverTlf.: 89 39 70 73E-mail: odl@olavdelinde.dk

Ole ByrielDirektør, udvikling Tlf.: 89 39 70 71E-mail: ob@olavdelinde.dk

John SkovbjergDirektør, drift & organisationTlf.: 89 39 70 89E-mail: js@olavdelinde.dk

Jørgen SkovBazarchefTlf.: 2810 6697E-mail: jsk@olavdelinde.dk

Charlotte L. ClausenChefkonsulent, udlejningTlf.: 89 39 70 95E-mail: clc@olavdelinde.dk

Erik WilhelmsenChefkonsulent, udlejningTlf.: 89 39 70 87E-mail: ew@olavdelinde.dk

Helle StenmannReceptionistTlf: 86 15 42 44E-mail: hs@olavdelinde.dk

Gitte JakobsenDebitorstyring, OdenseTlf.: 89 39 70 82E-mail: gj@olavdelinde.dk

Jytte GramBogholder, debitorstyringTlf.: 89 39 70 72E-mail: jg@olavdelinde.dk

Annette S. AndersenAdministrationschefTlf.: 89 39 70 81E-mail: asa@olavdelinde.dk

Sten BjerregaardMarketingansvarligTlf.: 89 39 70 92E-mail: sb@olavdelinde.dk

Kaare Steen PetersenArkitekt, tegnestuechefTlf.: 29 66 03 58E-mail: kp@olavdelinde.dk

Michael EgebergLeder, Bazar FynTlf.: 29 69 39 17E-mail: me@olavdelinde.dk

Niels ChristiansenChefkonsulent, udlejningTlf.: 65 44 42 53E-mail: nc@olavdelinde.dk

Jesper VejeServicechefTlf.: 65 44 42 52E-mail: jv@olavdelinde.dk

odl kontakt & koRt nyt

Marketing i varmecentralenMa rket ings v i rk somheden Frank Borch A/S har mærket en stigende efterspørgsel på sine marketingydelser, hvilket har motiveret virksomheden til at udvide i Odense. I juli ryk-kede ca. 15 medarbejdere ind i nye inspirerende og enestående lokaler, der er etableret i den gamle varmecentral i Pakhus-gården. Konverteringen af det gamle fabriksanlægs tidligere varmecentral til moderne kon-tormiljø har været meget vel-lykket.

FrÜd i toldbodgadeDet kendte spisested ’Mad med Smag’ har udvidet med et nyt gastronomisk og kulturelt oplevelsessted i Toldbodgade i Århus. FRÜD råder over 1.600 m2 og kan huse arrangemen-ter fra 15 og helt op til 650 gæster. Chefkok Jürgen Frühwirth er uddannet på den 2-stjer-nede Michelinrestaurant Landhaus Bacher.Læs mere på www.frud.dk

Bazarløbet i odenseTak for den store opbakning til Bazarløbet 2. juli. Alle der løb med havde en dejlig dag med godt vejr og fantastisk stemning. Vi ses til næste år! Læs mere og se fotos fra løbet på www.bazarfyn.dk

god stil på strandbarenPå spidsen af Århus Havn, hvor Byggeselskab Olav de Linde planlægger det meget omtalte SHiP wellnesshus, er der denne sommer etableret et ny-skabende fristed for byens unge og børnefamilier. Strandbaren er bygget op omkring otte containere og masser af strandsand. Henover sommeren har århusianerne kunnet nyde solen, vandet, drinks, mad, smagsoplevel-ser, arrangementer, beachvolley, drifting, pilates og meget mere.Læs mere på www.strandbaren2010.dk

erhvervsledere på to hjulConnecting Århus er et nyt lokalt erhvervsnet-værk for beslutningstagere der alle har interes-ser og visioner for udviklingen af Århus. Som en utraditionel opstart af netværket valgte 30 erhvervsledere at cykle 816 km fra Århus til Rot-terdam for at overvære prologen på Tour de France. Indehaver Olav de Linde og direktør Ole Byriel var med på turen, der samtidig havde til formål at samle penge til Børnehjertefonden.Læs mere på www.connectingaarhus.dk

systematic fylder 25 årDanmarks største software- og system-virksomhed, Systematic, kunne fejre sit 25-års jubilæum 19. august. Hoved-kvarteret for den 450 mand store virk-somhed er beliggende på Søren Frichs

Vej 39, og fra Byggeselskab Olav de Lin-de skal der lyde et stort tillykke til den succes-fulde virk-somhed.