100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 -...

25
100 ÅRS JUBILÆUM Mod 5, 10 & 50 ÅR JUBILARERNE pigle TIL FÆLLESSKOLE Agov I BILLEDER Sl DENGANG & NU

Transcript of 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 -...

Page 1: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

100 ÅRS JUBILÆUM

Mod5, 10 & 50 ÅRJUBILARERNE

Fra pigeskoleTIL FÆLLESSKOLE

AgerskovI BILLEDER

SkolenDENGANG & NU

Page 2: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 2 - 100 ÅRS JUBILÆUM AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 3 - 100 ÅRS JUBILÆUM

INDHOLD

468

10121415161820222426283032

34363840424446

FORSTANDEREN HAR ORDET

NY FORSTANDER & NYE TIDER

AGERSKOV I BILLEDER // FØR & NU

SKOLEN ÅBNEDE I KROEN // DE UVISSE ÅR

FORSTANDERE // AGERSKOV UNGDOMSSKOLE

LÆRLINGEN, DER LÅ PÅ LUR BAG HÆKKEN

LILIAN VAR SOM EN DATTER FOR FRK. TANG

TANGENTERNE // 50 ÅRS JUBILARERNE

SKOLEN OG GYMNASTIKKEN VOKSER

FRA PIGESKOLE TIL FÆLLESSKOLE

HVERDAGEN PÅ AU

OPFOSTRET MED AU

AU -KÆRESTER // BØRNENE GÅR I FORÆLDRES FODSPOR

FRIENDS // 10 ÅRS JUBILARER

”JEG MELDER MIG” // 5 ÅRS JUBILARER

ALLE ER BRIKKER I PUSLESPILLET // GYMNASTIKLÆRERE & DE NUVÆRENDE ELEVER

AU SET I EFTERSKOLEHISTORISK PERSPEKTIV

OVER 50 VALGFAG

AUX // EN 10. KLASSE I EN LIGA FOR SIG

SVØMMEHALLEN // BILLEDFORTÆLLING

REJSER // DANNELSE, OPLEVELSER, SAMVÆR

GYMNASTIK // CENTRAL DEL AF AU VIRKE

FREMTIDEN

Agerskov Ungdomsskole | 100 års jubilæum | 1919 - 2019

KOLOFON:

TEKST, KORREKTUR & BILLEDVALG:ANNE KLINDT //PRAQTICE

ART DIRECTOR:CAMILLA BØDKER //BÜRO BÜRO A/S

OPLAG: 2.500 STK.

TRYK: JOHNSEN GRAPHIC SOLUTIONS A/S

PAPIR: SVANEMÆRKET TRYKSAGOMSLAG 250 G. SILKINDMAD 130 G. SILK

Page 3: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 4 - 100 ÅRS JUBILÆUM AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 5 - 100 ÅRS JUBILÆUM

TILLYKKE / 100 ÅRS JUBILÆUMHvor har jeg glædet mig til at fejre Agerskov Ungdoms-skoles 100 års jubilæum! For hvor er der meget at fejre.

Som skole skal vi kigge tilbage og orientere os i histori-en. Vi har meget at værne om og være stolte af på egne og vore forgængeres vegne. Agerskov Ungdomssko-les historie, kultur og værdier er pejlemærker for, hvor skolen i fremtiden skal bevæge sig hen. Vi skal både holde fast i skolen som en vigtig kulturbastion og ud-vikle den på banebrydende vis for at sikre en tidssva-rende skole, som giver mening for eleverne.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg godt kan li’ ud-vikling. At tænke i fremdrift, sætte processer i gang og se ting vokse. Og det er jeg bestemt ikke ene om hér på stedet. Derfor er der også sket meget i de 15 år, jeg har været forstander.

Samtidig er der heldigvis en stærk ’AU DNA’, som be-står, når forandringens vinde blæser – hvadenten disse vinde er udefrakommende eller selvskabte. Det bliver man bevidst om, når man snakker med tidligere lærere, elever og søger tilbage i de gamle kilder og i sin daglige gang på skolen kan genkende den ånd, som beskrives fra fortiden.

En af de stærkeste vinde, der blæser hér på skolen, er vore elever. Uden elever, ingen skole. Efter hver som-mer blæser en vind af energi, ungdom og gåpåmod ind ad hoveddøren, igennem gangene og ud i hver en krog af skolen. Den smitter af på os i personalet og det øvri-ge ’faste inventar’, og den er med til at holde en 100 år gammel skole ung. Hver årgang er med til at sætte sit præg på AU. Og hver årgang bliver ’indfanget’ af AU’s ånd og DNA. Der er en gensidig spændende påvirk-ning.

I dette jubilæumsskrift indkredser vi AU’s DNA igennem personlige fortællinger, historiske kilder og billeder.

Rigtig god læselyst, tak til alle medvirkende og tillykke til os alle med en fantastisk skole.

/Venligst

Lars Kristensen, forstander Agerskov Ungdomsskole

HAR ORDETForstanderen

Page 4: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 6 - 100 ÅRS JUBILÆUM AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 7 - 100 ÅRS JUBILÆUM

ÅBNING MOD BYEN En af de vigtige forandringer er åbningen mod Agerskov by. Tidligere var der en hæk rundt om skolen, som nær-mest symbolsk var med til at skabe en enklave. Folk fra lokalområdet kendte og brugte kun svømmehallen. Siden har vi arbejdet meget på samarbejde med kommunen og idrætsforeninger. Vi deltager i byens arrangementer som triatlon og stadig flere fra Agerskov by deltager i arrange-menter på ungdomsskolen.

VÆKSTElevtallet er blevet øget fra omkring 100 til omkring 160. Vi optog syv-otte elever flere hvert år i en del år i træk. Mange

ansatte mente dengang, at der ikke burde være flere end 100 elever, for så ville det ikke længere være som én stor familie”.

Vi har bygget flere værelser til det stigende antal elever og nye faciliteter som en springhal og senest er der kom-met kunstgræsbane og mountainbike trail til. Og vi har fortsat planer om nye faciliteter, aktuelt blandt andet nye gymnastikfaciliteter.

ELEVERS SELVSTÆNDIGHEDI tiden med Lars Kristensen som forstander er der også

kommet en anden tilgang til eleverne; både deres rolle på skolen og i undervisningen. Lars indførte, at eleverne skulle være med til at lave mad og have køkken- og ren-gøringstjans. Desuden har vi oprettet AUX som en helt nytænkende 10. klasse. Her hylder vi den undersøgende og praktiske tilgang samt elevernes selvstændighed. På AUX bliver skoleåret ikke afsluttet med folkeskolens 10. klasses afgangseksamen, og det var altså ret epokegø-rende dengang i 2010.

Jeg mener, at vi med disse tiltag har fremtidssikret skolen og gjort den endnu mere dynamisk at være en del af;

både som ansat, elev og i ledelsen. Samtidig arbejder vi hele tiden på at sikre mangfoldigheden, som er så vigtig en del af AU’s DNA – både hvad angår vores tilbud til ele-verne og elevsammensætningen.

Jeg var med til at ansætte Lars Kristensen som forstander i 2004. Skolen trængte til at forny sig, så vi gik efter en forstander, som kunne tænke nyt, gennemføre forandringer og samtidig holde fast i AU’s værdier. Det fik vi med Lars Kristensen, der med Lars Hygum kører et fantastisk parløb.

Formand for skolebestyrelsen siden 2004

”Jeg mener, at vi med disse tiltag har fremtidssikret skolen og gjort

den endnu mere dynamisk at være en del af; både som ansat,

elev og i ledelsen.”

NY FORSTANDER & nye TIDER

Page 5: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 8 - 100 ÅRS JUBILÆUM

AGERSKOV FØR OG NU

Kokkentjans

Fodbold

Udsp ring

Hygge pa efterskole

Page 6: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 10 - 100 ÅRS JUBILÆUM AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 11 - 100 ÅRS JUBILÆUM

SKOLEN startede PÅ KROEN

3. november 1919 åbnede Agerskov Efterskole i den daværende ’Kirkekroen’,

som var købt til formålet. Skolen blev oprettet af ildsjæle fra Agerskov som den første danske efterskole i Sønderjylland,

imens området stadig var tysk.

Tænk at Agerskov Ungdomsskole blev oprettet i 1919 på tysk jord som en dansk skole, der uddannede elever i dansk sprog og kultur! Det var inden gen-foreningen og imens Agerskov sogn stadig var tysk.

Først tre måneder efter skoleåbningen blev Agerskov ved en folkeafstemning (10. februar 1920) stemt tilbage til Danmark. Der var et stort behov for skolegang, særligt danskundervis-ning. Nogle unge mænd havde ikke gået i skole i mange år på grund af militærtjeneste 1914-18 og fravær af lærere, som var i militærtjeneste.

Skolen var drengeskole om vinteren og pigeskole om som-meren. Den første vinter var elevtallet 50 drenge; primært bønder og dansksindede soldater fra første verdenskrig. Det første pigehold bestod af 17 piger. Skolens første forstander var Karl Rasmussen (1919-1923).

Efterskolens første formand Chr. J. Reinholdt, skriver om formålet med skolen i 30 års jubilæumsskriftet.

Fra midten af 1920’erne til begyndelsen af 1940’erne var en meget svær periode for AU. Skolens arkiv brændte på et tidspunkt, og dermed gik historiske kilder op i røg, hvilket efterlader os med mange uklarheder.

Men vi ved, at kriseperioden fra slut 20’erne ramte skolen hårdt. Tiden var præget af små elevhold. Det største efterslæb på dannelse og uddannelse var indhentet efter de første års store hold, hvilket gjorde det svært at rekruttere elever, og det var svært for folk at betale for skoleophold. De offentlige tilskud var meget begrænsede. Skolen gik konkurs og lukkede i 1930. I 1942 åbnede skolen i en dertil indkøbt villa.

• 1919 : Skolen blev oprettet af en kreds af sognets beboere i tidligere kro. Der var pigeskole om sommeren og drengeskole om vinteren

• 1930: Skolen lukkede på grund af for få elever og økonomisk krise

• 1942: Skolen blev genoprettet i beboelsesejendom i Nørregade

• 1952: Skolen skiftede navn fra Agerskov Efterskole til Agerskov Ungdomsskole, blev pigeskole og en selvejende institution

• 1962: Skolen blev indviet på den nuværende placering

• 1984: Skolen blev fællesskole for begge køn

'Al begyndelse er svær, siges der; men fortsættelse kan nu være sværere.'

Sådan skriver ildsjæle i skolens 30 års jubilæumsskrift. De var med til at få Agerskov Ungdomsskole på fode igen begyndelsen af 40’erne.

HISTORISKE HØJDEPUNKTER

Ungdomsskolen havde i de første år til huse i Mathias Appel’s Gjæstgiveri, også kaldet Kirkekroen, i Agerskov. Staldbygningen til venstre var forsamlings- og gymnastiksal.

Ungdomsskolens første elevhold.

Page 7: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 12 - 100 ÅRS JUBILÆUM AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 13 - 100 ÅRS JUBILÆUM

• 1919 – 1923, Karl Rasmussen

• 1923 – 1927, Randlev Jensen

• 1927 - 1929, Anders Hvidager (ejer og lærer) købte skolen i et forsøg på at redde den.

• 1930-1942, skolen var lukket.

• 1942, Niels Høgh, lærer, var en af drivkræfterne til at få skaffet elever og penge til køb af en

beboelsesejendom i Nørregade, der kunne huse Agerskov Efterskole

• 1943-1950, Knud-Aage Bramsen, tidl. lærer på Sorø Ungdomsskole

• 1950 – 1951, J. K. Kristensen, tidl. lærer på Vestbirk Efterskole, forpagter

• 1952 – 1971, Agnete Tang, fratrådt til pensionering

• 1971 – 1994, Johannes Svenningsen, tidl. lærer Himmerlands Ungdomsskole

• 1994 – 2003, Henrik Juul Dam, tidl. forstander på Skanderup Ungdomsskole.

• 2003 –2004, Konstituerede: Bo Vesterbye (lærer på skolen) & Lars Hygum (viceforstander)

• 2004: Lars Graversgaard Kristensen, tidl. lærer ved Bernstorffsminde Efterskole

Kilder: Efterskolernes konsulent Arne Kristiansen og AU's 30 års og 60 års jubilæumsskrifter.

FORSTANDEREAGERSKOV UNGDOMSSKOLE

1943-1950, Knud-Aage Bramsens forstanderperiode

1952-1971, Agnete Tang

1971-1994, Johannes Svenningsen

AU havde til huse i denne beboelsesejendom i Nørregade i Agerskov fra 1940 til 1962.

Skolens dagligdag og virke i ægteparret Bramsens første år må forekomme ufatte-lige i vore dage. Forstanderparret brugte egne sparepenge til skolens drift.

Eleverne samlede kartofler op for egnens landmænd og betaltes i levnedsmidler. Der hentedes brændsel i præstegårdsparken. Der byggedes hønsehus og holdtes høns (...) intet måtte koste penge (...) men det vigtigste overlevelsesgrundlag: en god tidssvarende undervisning blev passet.

Skolen fik hurtigt ord for at være solid og stabil. Mund til mund metoden fortalte, at der blev lært noget på skolen(...) og de unge havde det godt med hinanden.

Med frk. Tang som forstander kom der vilje og evne, så by og egn blev ganske for-pustet. Skolen voksede og byggede, voksede og flyttede. Den blev tilmed en guld-grube. Hun omdannede skolen til en ren pigeskole, hvor folk sendte deres unge døtre hen for at få noget lært og få manerer.

Kilder vidner om en stærk personlighed med strikse regler, som havde styr på tingene. Både hvad angik eleverne, økonomien, undervisningen og byggeriet. Men også en person, som på sin egen måde udviste omsorg og omtanke.

FRK TANG I ARTIKEL BRAGT I JYLLANDS-POSTEN DEN 23. MARTS 1962"De trænger til Tryghed og faste Retningslinjer. Ungdomsskolen er hårdt tiltrængt i det moderne samfund med de mange udearbejdende og enlige mødre, som har svært ved at magte opdragelsen af de unge," siger frk Tang.

Perioden under ægteparret Svenningsen var præget af investeringer og udvidel- ser. Svømmebad med overbygning og omklædningsrum, sportsplads, hus på Boldershøj, mellembygning, udvidelse af forstanderbolig og udskiftning af al køk-keninventar. Det var nogle af de nødvendige investeringer for at kunne være et at-traktivt tilbud til unge.

Da Inger og Johannes Svenningsen blev forstanderpar, var der plads til 58 piger. Skolen voksede med stadig flere elevpladser, og få år efter var der 70 elever. I 80'erne blev det vanskeligere at tiltrække elever, og i 1984 blev det besluttet at ændre pige-skolen til en skole for begge køn. Det betød, at skolen igen fik tilgang af elever.

"Resultatet er, at vores skole er blandt dem, der har de bedste og mest formåls- tjenlige ydre rammer," skriver bestyrelsesmedlem Holger Rasmussen i 60 års jubilæumsskriftet.

Knud Aage og SofieBramsen med sønnenKnud

Agnete Tang

Inger og Johannes Svenningsen

Kilder: AU's 30 års og 60 års jubilæumsskrifter, Jyllands Posten

Page 8: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 15 - 100 ÅRS JUBILÆUM

Bygmester Kristian Tjørnelund ved indvi-elsen af den nye skole.

Minder og billeder er der mange af

Lilian Elnef havde nok at se til i sin tid som ansat på Agerskov Ungdomsskole – både i køkkenet, på kontoret og i haven. Inden sin ansættelse var hun elev på AU.

'Lige her byggede far et pumpesystem, som ledte vandet væk, så vi kunne komme til at bygge,' fortæller Frede Tjørnelund.

FREDE TJØRNELUND, LÆRLING PÅ BYGGERIET AF DEN NUVÆRENDE SKOLE I 1962 flyttede Agerskov Ungdomsskole ind i den helt ny-byggede skole på Vellerupvej, hvor den fortsat ligger. Der var plads til 52 elever.

Frede Tjørnelund var lærling på byggeriet og havde sin far Kristian Tjørnelund som bygmester. Frede fortæller med lune om sine oplevelser som den nederste i bygge- sjakkets hierarki. Det var ikke altid lige let, og slet ikke med sin egen far som bygmester. Fredes opgaver var at rense mursten, sørge for, at vand og cement var klar til at blive blandet og andet forefaldende arbejde.

Senere, da Frede var udlært, stod han for bygning af skolens første idrætshal og af pejsestuen. Familien Tjør-nelund boede lige overfor AU og havde i mange år en tæt tilknytning til skolen. Kristian var i en årrække med i skolens bestyrelse og kom privat sammen med flere af lærerne. Også Frede var optaget af skolen; særligt i sine ungdomsår, da det var en pigeskole under frk. Tang: ”Jeg var jo en af de dér bøller, der skulle prøve at lokke skolens piger med ud. Men frk. Tang var skrap! Og hun havde styr på dem. Vi ungersvende sad jo oppe i træerne ved skolen og bag hækken for at holde øje med pigerne. Når de skulle hjem på weekend, så fulgte frk. Tang dem til rutebilen sammen med en anden lærer, ” fortæller Frede, der har boet hele sit liv i Agerskov.

LILIAN ELNEF, ELEV 1964, HEREFTER ANSAT I KØKKEN, PÅ KONTOR OG I HAVENLilian Elnef var elev på skolen i 1964 og blev senere ansat under frk. Tang i køkkenet og til at passe både telefonen og udearealerne.

Hun kan nikke genkendende til Frede Tjørnelunds beskri-velse af håbefulde ungersvende på lur:

”Når jeg skulle passe græsset hele vejen rundt om skolen, kunne jeg følge med i, om der lå unge mænd på lur bag buskene. Jow, jow, der var meget at holde øje med. Jeg har da også sovet hos elever på grund af problemer med natterenderi,” siger hun og fortæller om sit eget elevop-hold:

“Jeg havde et godt ophold, og vi havde et godt fælles-skab, men frk Tang var meget striks. Vi skulle selv gøre rent, dække bord og alt det andet huslige. Hun kørte en finger henover flader for at tjekke, om arbejdet var gjort ordentligt. Jeg var elev i otte måneder, og herefter tilbød frk. Tang mig en plads i køkkenet samt på kontoret og i haven. Hun havde et meget godt blik for, hvem hun kunne hjælpe på vej og var omsorgsfuld i den henseende.

I de fem år, hvor jeg arbejdede for frk Tang, boede jeg på skolen. Jeg var nærmest som en datter for hende, og hun ville have mig til at flytte med, da hun stoppede på skolen i ‘71. Men jeg valgte at blive og gik hjemme nogle år, imens mine børn var små, og jeg kom så tilbage under Svenning-sen. I køkkenet sørgede vi for, at det hele blev brugt. Intet måtte gå til spilde,” fortæller Lilian, som bevarede en tæt kontakt til frk. Tang og arvede hende.

FOR FAR FOR FRK. TANGLÆRLING BYGGEDE SOM ENdatter

”Hun ville have mig til at flytte med,

da hun stoppede på skolen i 1971”

- lilian elnef -

Page 9: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 17 - 100 ÅRS JUBILÆUM

50 ÅRS JUBILARERNE

Tangenterne

Lone (længst til venstre) og Grethe (nr. 3 fra højre) med fine forklæder, husker AU som den bedste skoletid. Men starten var svær.

AU var som at få en ny familie, fortæller Ingemai, Lis, Lone og Grethe (fra venstre). Her foran maleriet af frk. Tang, som de har mange erindringer om.

Tangenterne, som de blev kaldt, fordi de var frk. Tangs elever, viser noget af håndarbejdet fra dengang.

LONE JONES, LIS JOHAN- SEN, INGEMAI LARSEN OG GRETHE HUSTED, 50 ÅRS JUBILARER.

Vi er ikke mange sekun-der inde i interviewet, før historier, minder, latter og refleksioner fyger igennem luften. Det foregår en sådan fart, at det ikke er til at hitte rede på, hvem der siger hvad. Lis, Ingemai, Lone og Grethe fra årgang ’69-’70 har meget at berette. De blev kaldt ’Tangen-terne’, fordi de var elever under forstander frk. Tang. Og mange af deres minder kredser om netop frk. Tang.

LIS: Jeg var rigtig ked af det den første uge, og jeg ville bare hjem! Men frk. Tang sagde: ‘Jeg synes, at du skal prøve at blive’. Det gjorde jeg så. Og herefter elskede jeg at være her.

INGEMAI: Tja, vi var nok typiske skoletrætte piger.

LONE: Vi var vel alle bange for frk. Tang i starten. Der var så mange regler og restriktioner. Jeg kan huske, at jeg havde fået nogle fløjlsbukser i fød-selsdagsgave, som mindede meget om jeans. Da frk. Tang så dem, sagde hun, at jeg straks skulle gå op og skifte, for jeans var ikke tilladt. Jeg gik rasende op på mit værelse og stortudede. Det var så urimeligt, for bukserne var jo ikke jeans. Sene-re gik jeg resolut hen og viste hende bukserne, og hun erkendte, at hun havde taget fejl, så jeg måtte

godt gå med dem. Men vi skulle helst gå i kjoler, og jeg var jo noget af en provo, så jeg valgte selv-følgelig den mest lår- kortede kjole. Frem til jul ville jeg gerne hjem. Men så vendte det.

GRETHE: Ja, jeg kan godt huske, at du altid virkede så sur og tvær i starten, Lone.

LONE: Haha, ja. Men jeg kom jo til at elske at være her. Mine venner siger: ”Du snakker altid om AU som noget lækkert noget”. Men det VAR det også.

Samstemmende lyder det fra 50 års jubilarerne, at de havde deres mest fantastiske skoletid på AU og lærte rigtig meget:

Vi lærte at høre efter og at respektere hin- anden. Vi kom med så meget forskelligt i ba-gagen og elevflokken var mangfoldig. Blandt andet var der grønlandske elever, nogle elever fra det tyske mindretal og nogle, som havde det rigtig svært bogligt, socialt eller på anden vis. Men vi tog hensyn og fik et fantastisk sam-menhold. Det var jo som at få en ny familie.

Om lørdagen var der fællesbad og her- efter så vi fjernsyn. Kan I huske, hvordan vi nogle gange havde vandkamp?! Og dengang Gerda og Gudrun satte en stige op ad vinduet og kravlede op udefra og forskrækkede de andre. Hvor de skreg! AJ, hvor havde vi det skægt! Frk. Tang læste op af Johannes V. Jensens ‘Den lange rejse’. Og Karen Blixen. Og når der var fødselsdag, fyrede hun raketter af og vi klappede til. Vi skulle være i seng kl. 22. Så lå vi og lyttede til Radio Luxem-bourg med det ene øre og til døren med det andet af frygt for at blive opdaget.

Page 10: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 18 - 100 ÅRS JUBILÆUM AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 19 - 100 ÅRS JUBILÆUM

DORIS NISSEN, SEKRETÆR OG LÆRER, PRIMÆRT GYMNASTIK OG HÅNDARBEJDE 1972-2006 Jeg kom året efter Inger og Johannes Svenningsen var blevet ansat som forstanderpar. Skolen havde på davæ-rende tidspunkt 58 piger, men udvidede de næste mange år og fik plads til flere elever.

Gymnastikken betød også dengang meget for skolen og eleverne begyndte at deltage i egnens gymnastikopvis-ninger. Både i lokalforeninger og hovedkredsopvisninger samt juniorgymnastikstævner rundt omkring i landet. Denne åbning udadtil betød, at skolen blev synlig, og der kom fokus på Agerskov Ungdomsskole. Hvilket igen betød flere tilmeldinger af elever, og skolen havde i mange år lan-ge ventelister.

Skoleåret 1984/85 var det første år med både drenge og piger. Det betød, at der kom drengegymnastik som fag. Ud over den kønsopdelte gymnastik var der en time, der hed fællesgymnastik for alle. Men fagene var ellers ikke så op-delte. Både piger og drenge deltog i bl.a. boldspil, svøm-ning, keramik, hjemkundskab og musik. Der var såmænd også piger, der valgte sløjd.

Doris boede på dette vær- else på en af elevgangene, (hvor der på dagen for fo-tografering vist er fødsels-dag).

Gymnastikken var et af trækplastrene til skolen og i løbet af 70'erne deltog eleverne i stadig flere opvisninger.

Der blev bygget en svømme-hal i 77-78.

Elevtilgangen steg og der var mange telefonopkald, der skulle besvares. Sigrid i telefonpositionen i 70'erne.

SKOLEN & GYMNASTIKKEN

VOKSER

Doris og dronningen i 1973. Dronningen var på besøg og fik under sin rundvisning på skolen set eleverne arbejde i de forskellige værk- steder. Her demonstreres knytning af eleven Hanne Schultz. Foto: Jørgen Kølle

Page 11: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 20 - 100 ÅRS JUBILÆUM AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 21 - 100 ÅRS JUBILÆUM

SIGRID ANDERSEN, LÆRER OG STUDIEVEJLEDER 1981-2011.Ungdomsskoleelever er sådan en spændende aldersgrup-pe at arbejde med, og man har kontakt med dem så mange timer hver dag. Jeg har mest haft 10. klasse i dansk, tysk og håndarbejde.

Dengang skolen gik fra ren pigeskole til blandet skole... Wauw, der kom dynamik, spændende debatter og mere ’pingpong’ i undervisningen. Det blev mere interessant at undervise, fordi kønnene gav hinanden modspil.

I 2010 introducerede vi vores nyskabte 10. klasses forløb AUX, som jeg var med til at udvikle. AUX skabte grobund for en ny og spændende læring ud fra medborgerskabs-tanken. Jeg kunne også rigtig godt li’ at være studievejleder. Man laver ikke det samme hver dag. Jeg oplevede, at jeg kunne hjælpe elever med at finde den rette vej videre i livet.

Gymnastikopvisningerne betyder meget for AU og for et op-hold hér på stedet. ALLE er med. ingen kan gemme sig. Ty-pisk har halvdelen af eleverne ikke prøvet gymnastikken, når de kommer her, men det bliver så stor en oplevelse for alle.

Tidligere havde forældre mere fokus på at støtte op om fæl-lesskabet. Dengang spurgte de til forældremøder: ’Opfører vores barn sig ordentligt over for andre? Ellers skal vi have det at vide, så vi kan gøre noget ved det.’ I dag bærer tilgan-gen mere præg af ’min egen pode er det vigtigste’, og det kan godt bekymre mig.

BENTE MØLLER SØRENSEN, LÆRER OG STUDIEVEJLEDER SIDEN 1981 Da jeg blev ansat, var jeg helt nyuddannet lærer og mødte en skole med lærere, der kendte hinanden rigtig godt. Jeg underviste i dansk, idræt, svømning og var studievejleder. Da vi planlagde at åbne for tilgang af drengene, skulle der ske noget. Der blev bygget og indrettet drengefløj. Da Lars blev forstander 20 år senere, blev der bygget igen. Elevtallet steg. Man kan jo se på skolen, at det har været noget af en knopskydning af nye bygninger og faciliteter.

Jeg mener, at der på skolen stadig er noget af 1919-DNA-en tilbage, der handler om en dannelsesskole. Dansk fylder meget. Dengang for 100 år siden, da de første drenge kom på skolen, da havde de ikke haft dansk i otte år på grund af krig og fordi området var tysk frem til genforeningen i 1920.

TIL FÆLLESSKOLEPIGESKOLE

Det var hyggeligt, men måske også lidt kedeligt uden drenge. Tiden var løbet fra pigeskoler, og i 1984 åbnede skolen for drengeelever.

Pigerne måtte danse med hinanden, da det var pigeskole.

I begyndelsen af 80'erne var AU altid den sidste skole i området, der blev fyldt op. Og vi var en af de sidste tilbageværende pigeskoler.

Tiden var moden til at optage drenge, men vi havde da nogle drøftelser om det. Frk. Tang havde jo lavet en pigeskole og kunne vi tillade os bare lige at lave det om?! Sigrid Andersen

''Gymnastikopvisningerne betyder meget for AU og for et ophold

hér på stedet''- sigrid andersen -

Page 12: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 22 - 100 ÅRS JUBILÆUM

HVERDAGEN PÅ AU

På Agerskov Ungdomsskole er der mange muligheder, både valgfag, men også akti-viteter og muligheder i hverdagen. Og så hygger vi en masse. 1

2

45

6

3

1. Airhockey skaber smil på læben

2. Bordfodbold er altid et kæmpe hit

3. Svømmehallen bruges flitigt på AU

4. Køkkentjansen er også en del af hverdagen

5. Træning er der også mulighed for

6. Hverdagssamling

Page 13: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 24 - 100 ÅRS JUBILÆUM AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 25 - 100 ÅRS JUBILÆUM

AU-FAMILIEN KJÆR/KRABBE (ELEVER 1981-2017) Kirsten har samlet familien: Lillebror Erik, børnene Signe og Da-niel, svigerdatter Trine, barnebarn Johan og storebrors datter Louise. De har alle sammen gået på AU. Bortset fra lille Johan. Han sidder klar på sin mors skød som den næste generations første AU-elev. Rent faktisk har endnu flere familiemedlemmer været AU-elever, men de kunne ikke være med til interviewet.

HVORFOR VALGTE I AT KOMME PÅ AU?KIRSTEN: Vores forældre opdagede AU, da de var på skovtur i området og i den forbindelse fik en rundvisning. De faldt for skolen og tænkte: Wauw, det er lige noget for vores børn! Da jeg gik her, var det en ren pigeskole, Johannes (Svenningsen) var forstander, og han vidste, hvor skabet skulle stå. Dengang var det en af de bedste efterskoler inden for gymnastikken. Man kunne sagtens være med, selv om man var en bonde- knold, der ’kom ind fra pløjemarken’, for man lærte hurtigt dét med gymnastikken.

ERIK: Der har aldrig været en diskussion om, hvorvidt vi skulle på AU. Jeg var nok tilmeldt allerede, da jeg gik i 2.-3. klasse. Et

AU-ophold - det var bare en selvfølge. Og det viste sig, at det kom til at passe mig ganske fint. Jeg var nok lidt af en rebel dengang, så jeg havde brug for at komme væk.

DANIEL: Der har altid været en fætter, kusine eller søskende, som gik her, og der blev bare hele tiden snakket om gymnasti-kopvisning, fællesskab og alle de sjove oplevelser. Og så var vi jo med på søskendeweekend. Vi blev opfostret med AU og nærmest bare sluset ind, når tid var.

SIGNE: Jeg så jo, hvor fantastisk det var for mine ældre sø-skende at være her, og jeg glædede mig til selv at starte. Fællesskabet og livsglæden var det spændende for mig. Ikke mindst omkring opvisningerne. Der var sådan en stærk følelse af, at det her har vi sammen! Meeen alt var selvfølgelig ikke fryd og gammen. Til de værste minder hører, at vi fik 10 km løb som straf af Hygum, hvis vi havde gjort noget, som vi ikke måtte, haha..

TRINE: Jeg valgte AU, fordi der er så meget forskelligt at væl-ge imellem og på grund af fodbold. Jeg har fået meget ud af

Fra venstre: Erik, Daniel, Trine, Johan, Signe, Kirsten, Louise

OPFOSTRET MEDAGERSKOV UNGDOMSSKOLE

gymnastikken, hvilket jeg ikke havde forventet. Til gengæld var jeg faktisk ret skuffet over fodbolddelen i starten. Det var for useriøst. Men det var fedt at være den bedste. Og så er det jo noget af et scoop med svømmehallen for skolen.

LOUISE: Min storebror Lasse gik her to år før mig. Jeg var med til mange af skolens arrangementer og tænkte hver gang: ’Dét der! Det vil jeg også!’.

HVAD HAR I TAGET MED JER FRA AU?DANIEL: Man bliver mere rummmelig af et efterskoleophold her. Vi skal være her alle sammen. Jeg kan relatere nogle sociale episoder herfra til, hvordan jeg er socialt i min venne-kreds i dag. Der er helt klart nogle AU-værdier , som har for-met os.

ERIK: Ja, nogle var langhårede, andre korthårede, og vi lærte at give plads til forskelle! Der var da episoder, hvor man kom lidt ud af fællesskabet, men så blev man hurtigt lukket ind igen. Opholdet var også en dannelse; for eksempel i forhold til dét at stjæle: Der var et meget tydeligt budskab om, at det

vil vi bare ikke ha’! Vi finder os ikke i alt hér på AU, og vi prøver at hjælpe på rette vej. På AU kigger man på: Hvad er det for en forseelse og tager stilling til, hvad der så skal ske.

LOUISE: Dengang jeg gik her, var alle sammen med alle. Der var ikke grupper. Jeg kom væk fra et pigeslæng hjemme, hvor det ikke var sådan. Forholdet og samværet med lærerne her er helt anderledes end i folkeskolen. Det er meget mere kam-meratligt, men uden at man er i tvivl om, hvem der bestemmer, og det betød noget i forhold til at føle sig værdsat.

KIRSTEN: Jeg har jo kunnet mærke, hvor meget der er sket med mine børn i løbet af deres efterskoleår, men det er fak-tisk svært at sætte ord på, hvad det er, de helt præcist har taget med videre. Det handler meget om nogle grundlæggen-de menneskelige værdier og dannelse, som præger os som mennesker og i samtalerne omkring spisebordet.

”Der har aldrig været en diskussion om, hvorvidt vi skulle på AU”

- erik -

’Dét der! Det vil jeg også!’- louise -

Vi er mange fra familien, der har gået på AU igennem tiden; heriblandt min datter og min søn. Selv om de to er meget forskellige, så har skolen været den helt rigtige for dem begge. Det siger noget om AU’s mangfoldighed.

Skolen er alsidig, ser det enkelte menneske og inkluderer alle. Jeg oplever, at kontaktgrup-perne betyder rigtig meget for, at der er styr på tingene og man trygt kan give slip. Kom-munikationen til os forældre er god. Og så er der saftsusme også fokus på det faglige. Ele-verne får ved skolestart at vide: 'Vi får travlt!’ – og de når i mål med tingene.

Jens Okholm

Page 14: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 26 - 100 ÅRS JUBILÆUM AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 27 - 100 ÅRS JUBILÆUM

LONE ANDREASEN, ELEV ’87-’89Da Lone gik på AU, lagde hun da godt mærke til ham den flot-te fyr, der hed Jens. Men de blev først kærester, da de mød-tes til gammel elevfest tre år senere. I dag har de 3 drenge på 21, 18 og 15 år. De to ældste har været elever på AU, og den yngste starter i år.

”Når jeg ser mine børn til gymnastikopvisning, og alle er på gulvet, så er jeg lige ved at tude! Jeg mindes den fantastiske følelse, det var at være en del af det fællesskab. Også når vi er til andre arrangementer på skolen, går jeg helt opløftet derfra. Det er på mange måder fuldkommen det samme som dengang, og jeg bliver sat 30 år tilbage, Ånden, folk render rundt i klipklappere og joggingbukser. Men det er ikke kun minderne. Det skyldes også, at jeg kan mærke, at Lars og Lars har noget på hjerte. For skolen og for eleverne. Der er så meget begejstring.”

ALLE TRE DRENGE HAR SELV VALGT AU”Vi har sagt til vores drenge, at de skal gå på efterskole. For os har efterskoletiden betydet så meget og været så vigtig en læring for livet, at det vil vi gerne give videre til vores børn. Men de har alle tre selv valgt, at det skulle være på AU. Vores ældste var faktisk ikke helt begejstret for at være på efter-skolen i starten. Det var vist lidt overvældende rent socialt for en genert dreng. Men efter blot en uge sagde han: ’Det er lige mig!’

”Mine egne to år på AU var helt fantastiske. Især det før-ste. Jeg valgte i første omgang primært AU, fordi der er en svømmehal. Jeg havde ikke lavet meget gymnastik, før jeg kom her, men blev vildt begejstret for det. Det var noget af et bombadement med alle de muligheder og at have det so-ciale så tæt på, når man er en pige fra landet,” fortæller Lone og runder interviewet af med at fortælle, at Jens’ lillebror og nuværende kone i sin tid blev kærester på deres sidste AU-dag og at flere andre familiemedlemmer også har været på AU. Endnu en familie ramt af AU-ånden!

AU-KÆRSTERNU GÅR BØRNENE I FORÆLDRENES fodspor

Lone og Jens mødte hinanden på AU. Deres to ældste sønner i baggrunden har også været på AU. I år starter lillebror samme sted.

"Når jeg ser mine børn til gymnastikopvisning, og alle er på gulvet, så er jeg lige ved at tude."

- lone -

Page 15: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 28 - 100 ÅRS JUBILÆUM AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 29 - 100 ÅRS JUBILÆUM

10 ÅRS JUBILARERNE

Friends

HVORFOR VALGTE I AU?• Ingen linier, ikke elite og konkurrence, men plads til alle. Der er ikke ’de gode’ og så ’de andre’ som på nogle af de andre efterskoler – og sådan en efterskole har jeg prøvet. Det var ikke mig.• Svømmehal og alle de andre fede faciliteter.• Nyt springcenter.• Det så meget sjovere ud end de andre steder, som vi be- søgte på Efterskolernes Dag.• Da vi var på rundvisning på Efterskolernes Dag, var AU den sidste, vi besøgte. Jeg var vildt begejstret med det samme. Min far kunne se det på mig, så han betalte depositum for at være skrevet op med det samme.

HVAD HAR I TAGET MED JER FRA AU – UD OVER JERES STÆRKE VENSKAB?• Mangfoldighed og inddragelse af alle. Min roomie var me- get stille og indadvendt, men han blev alligevel ’trukket’ ind i fællesskabet.• ’Turde’ være sammen med typer, som man ellers ikke lige ville connecte med. Det har jeg brugt senere i livet; både privat og i mit arbejdsliv.

• Da jeg begyndte på gymnasiet, kunne jeg nærmest ud- pege, hvem der havde været på efterskole, for de person- er udstråler bare mere åbenhed og overbærenhed.• Jeg kom fra en folkeskole, hvor man gik meget op i, hvad man havde på af tøj og i andres meninger om en. AU lærte mig at være ligeglad.

HVAD VAR SVÆRT VED AT GÅ PÅ EFTERSKOLE?• Hvis man var syg eller blev sendt hjem på en 'tænker'. Så gik man glip af noget!! • At man ALDRIG er alene. Derfor var jeg meget hjemme i weekenderne. Især i starten.

GYMNASTIKOPVISNINGERVi havde sindssygt mange opvisninger, vistnok 22, og det var sindssygt fedt! Vi var jo ude på eventyr sammen. Forældre tog med rundt til flere af forestillingerne, og det betød også rigtig meget at vise dem, hvad vi kunne. Vi tudede efter den sidste forestilling, fordi det var slut.

Tankerne ledes unægtelig hen på tv-serien ’Friends’, når otte 10-års AU-jubilarer slår armene om hinanden til fællesfotografering i sofaen. Men her er ikke tale om sitcom. Her er tale om vaskeægte stærke venskaber og et

sammenhold skabt af gymnastikopvisninger, skitur og ikke mindst hverdagen på AU. De er over 20 elever fra årgang-’09-10, som stadig ses til fødselsdage, nytår, festivals, gammel-elevfester og weekendhygge.

CHRISTOFFER: Inden jeg startede, vidste jeg ikke, at det var en skole med tvunget gymnastik. Og det var nok meget godt. For dengang ville jeg aldrig have kunnet forestille mig, at gymna-stikdelen skulle blive så fed.

UNDERVISERNEUnderviserne var jo en del af den store familie. Vi var ikke venner med lærerne…men tæt på. Det var nu også godt, at de nogle gan-ge satte grænser og sagde nej. Vi kunne læne os op ad lærerne, fordi de tydeligvis havde prøvet mange af situationerne før og havde kendt så mange unge.

DET BOGLIGEJeg var ikke fagligt svag, men bare ikke interesseret i det bog-lige, da jeg startede på AU. Men det blev jeg. Undervisningen gav mere mening og var sjovere end i folkeskolen. Det var for mig godt at få en ’ny start’ et sted, hvor ingen kendte mig. Når der ikke er en forudindtaget forestilling om din faglighed og din person, så kan du lettere være dig selv.

Jeg kommer fra ’Esbjergs røvhul’ og havde ikke ligefrem en forbilledlig om-gangskreds. Jeg er opvokset med, at hvis nogen slog mig på brystet, så var det optakt til, at de ville tæske mig.

På efterskolen lærte jeg, at et sådant ’slag’ også kan være venskabeligt ment. I overført betydning. Man be-høver ikke altid at ’være på vagt’ over for andre mennesker. Hvis ikke jeg var kommet på AU, havde min løbeba-ne været en HELT anden. Jeg skabte min identitet på AU, og det var virkelig

’ Time of my life’.

’Kom. Lars, du skal da med på billedet,’ lød det fra de glade 10 års jubiarer. Fra venstre: Christoffer, Marc, Lars (bagved), Morten, Grethe, Anette, Rasmus, Kamilla, Line (på skødet).

Page 16: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 30 - 100 ÅRS JUBILÆUM AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 31 - 100 ÅRS JUBILÆUM

Maria Eskildsen, Jesper Johanning Trine Lauridsen og Line Todsen,, elever 2014-15

HVAD HAR EFTERSKOLEOPHOLDET GIVET JER - SET FEM ÅR EFTER?• At tage medansvar og engagere sig. At være den, der siger ’jeg melder mig’. Jeg er i dag træner i vores lokale gymnastikforening, og det har en klar sammenhæng med min tid på AU. • Jeg har valgt et arbejde med mennesker. Det troede jeg ikke, at jeg ville, før jeg kom her. Men man bliver bare god til at kommunikere med mange forskellige men- nesker. Og det var lige fra dag ét. For jeg husker tydeligt den varme velkomst med smil, åbne arme, glæde og positiv energi. Det smittede af på os.• At være mere rummelig, og jeg tror især, at det er i for- bindelse med, at man skal have det til at fungere med en roomie.• En personlig udvikling fra at være genert til uden pro- blemer at kunne fremlægge for en forsamling. Lærerne

prøvede hele tiden at ’puffe til os’ og udfordre os. Det udvikler og giver selvtillid. • At have mange bolde i luften. Der sker hele tiden noget på en efterskole.

HVAD ER AU’S 3 STYRKER?• At man kan prøve mange forskellige ting af og at man også har muligheden for at genvælge og fokusere på ét valgfag. Selv om man genvælger det samme fag, så prøver man jo alligevel en masse forskellige ting af. • Oplevelserne knyttet til gymnastikopvisning, musical, skitur, svømmehal og dykkertur. Alt det fylder stadig rigtig meget. • Lærernes engagement og tilgang til eleverne. De var nogle gange med i springhallen og svømmehallen om aftenen eller deltog i spontane arrangementer som f.eks. volleyballturnering

5 ÅRS JUBILARERNE

"Jeg melder mig"

Oplevelser som skitur & musical

fylder stadig rigtig meget

Page 17: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 32 - 100 ÅRS JUBILÆUM AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 33 - 100 ÅRS JUBILÆUM

GYMNASTIKOPVISNINGERNEAlle er en brik i det puslespil, som hedder gymnastikopvis-ning. Vi kan ikke undvære nogen. I starten er der mange af de ikke-gymnastikinteresserede, der spørger: Hvad skal vi bruge det til?! Vi lægger meget vægt på at vise dem, hvor dygtige, de kan blive. Det er en proces og nogle resultater, som alle kan være en del af. De bliver også udfordret. Ikke mindst på det konditionsmæssige, og det er måske svært at forestille sig ømme muskler som en god oplevelse. Men det bliver det – som en lille del af den store oplevelse.

Der er altid elever, som ikke kan li’ at ’være på gulvet’. Nogle af disse kommer til at elske det; andre vi hellere have opgaver som det tekniske eller praktiske med at stille op og pakke sam-men. Det fede er, at dette også er en kæmpe læringsproces, hvor de begynder at arbejde sammen og koordinere på tværs af grupperne og udenom os.

GYMNASTIKLÆRERE HAR EN SPECIEL ROLLESom gymnastiklærere kender vi ALLE eleverne godt. Vi oplever dem, når de er pressede og når noget nyt lykkes.

Selma er 22 år, og dermed kun 5-6 år ældre end eleverne. RUNA fortæller, at det er en bevidst strategi: "Vi har tradition for at have unge gymnastiklærere, som er her to-tre år, inden de skal videre til noget andet. Det giver et friskt pust og nyt liv. Vi er hele tiden med på ’beatet’."

SELMA: ”Jeg tror, at man som ung lærer i højere grad bliver et forbillede for eleverne. Og jeg har en fornemmelse af, at de tænker, at unge lærere forstår dem bedre.”

Selma bor sammen med to andre gymnastiklærere lige over-for skolen. De spiser med om aftenen på skolen og kommer også over for at hygge om aftenen og måske træne lidt.

Runa Carstens og Selma Lind Geirsdottir, lærere i gymnastik, rytme, spring (Runa også i tysk og DIY). Runa blev vikar for 10 år siden og ansat for fem år siden. Selma ansat fra august ’18.

ALLE ER BRIKKERI PUSLESPILLET

Gymnastikla ererne

Fra venstre: Bjørn Køhrsen, Viktor Bjerre, Jenny Djuve og Anna Dora Bergmann

”Jeg havde ikke prøvet spring, før jeg kom her. Eller forestillet mig, at jeg skulle gøre det, men det er fedt.” Viktor Bjerre

"Fællesgymnastikken og opvis-ningen betyder så meget for os. Jeg går til basketball som den eneste pige. Jeg føler, at det er cool. Jeg er ikke så god, men det er helt ok. Nogle er VIRKELIG gode og andre vil bare prøve det.” Anna Dora Bergmann

’Vi træner nogle gange sammen med lærerne om aftenen. Det er ret hyggeligt.” Bjørn Køhrsen

”Ja, gymnastiklærerne de bor lige overfor. De kommer nogle gange over om aftenen, selv om de ikke har vagt. Dejligt, at de gerne vil være sammen med os." Jenny Djuve

"Det er også rigtig godt at have en kontaktlærer. Det er nærmest en erstatning for din mor og far." Jenny Djuve

”Noget af det bedste er rejserne. Dykkerturen til Maldiverne, Ski-turen, hvor man prøver den sor-te piste på andendagen og ikke har stået på ski før. Man prøver bare nogle lidt vildere ting, end når man er afsted med familien.” Bjørn Køhrsen

Elever i dag

Page 18: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 34 - 100 ÅRS JUBILÆUM AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 35 - 100 ÅRS JUBILÆUM

Vi kan takke friskole- og højskolemanden Christen Kold og den sønderjyske problematik for, at vi fra 1930 laver efterskolelov-givninger, der gør det muligt at drive efterskoler.

Christen Kold førte Grundtvigs tanker om de frie skoler - som høj-, efter- og ungdomsskoler - ud i livet.

OG HVAD ER SÅ DEN SØNDERJYSKE PROBLEMATIK?Efter genforeningen i 1920 blev grænsen mellem Danmark og Tyskland - i overensstemmelse med resultatet af en folkeaf-stemning - flyttet fra Kongeåen ned til den nuværende grænse. I Sønderjylland, som havde hørt til Tyskland, var der et stort be-hov for og ønske om, at unge skulle lære dansk sprog og kultur.

Dansksindede forældre havde sendt deres børn på skoler nord for Kongeåen - hele 7.500 unge mennesker tog den tur - men efter genforeningen begyndte danske efterskoler at blive etab-leret i Sønderjylland. Agerskov Ungdomsskole opstod som en af disse.

HIGHLIGHTS FRA OLE:Skibelund efterskole blev modellen for, hvordan man byggede efterskolerne op: Hjemlighed ’Her er det rart at være’.

Frem til 70’erne var efterskoler ’second choice’. En ekstra chan-ce for børn, som ikke havde fået ordentlig skolegang, eksem-pelvis fordi de var skoletrætte eller havde svært ved at klare folkeskolens krav.

I 1960-67 var der heftige diskussioner om, hvorvidt efterskoler måtte indføre prøver svarende til folkeskolers afgangsprøver. Der bliver løbende åbnet op for denne mulighed.

I 1975 fik efterskolerne lov til at tilbyde alle folkeskolens af-gangsprøver og det skabte grobund for efterskolernes store succes.

I dag kan undervisningen stå mål med almindelige folkeskole rent fagligt.

Den første grønlandske efterskole startede i 2006.

EFTERSKOLER OG FREMTIDENJeg tror på, at efterskoler har en vigtig rolle i fremtiden. Det bli-ver stadig vigtigere at kunne fungere i et fællesskab, også ar-bejdsmæssigt, og på en efterskole er man tæt på hinanden og opdager nye sider af sig selv.

I disse digitale tider bliver det stadig vigtigere med træning i at formulere sig, lære at stå på en scene og noget så simpelt som at kunne se andre mennesker i øjnene eller noget lidt vanske- ligere som at invitere en pige op til dans. Det øver man sig på på en efterskole.

Efterskoler har de seneste år fået nye roller og målgrupper som: Sommerkurser for unge, bedsteforældre-barnebarn kurser osv. Det er med til at give dem en endnu større rolle i samfundet.

AU SET I ET EFTERSKOLEHISTORISKPERSPEKTIV

DANNELSE OG DANSKHEDAU's ture til Christiansborg omhandler den demokratiske danske model og dét at være en god samfundsborger. AU’s historie som den første danske ungdomsskole i Sønder-jylland forpligter.

MANGFOLDIGHEDAU har en lang tradition for at være rummelig og have en mangfoldighed af elever. Her ses Dronning Ingrid under sit besøg på AU i 1973 sammen med nogle af de grønlandske elever, som der har gået mange af på AU. Særligt i skolens første år gik elever fra det tyske mindretal på skolen og siden har langhårede, korthårede, elever fra land og by, ordblinde, ordstærke...osv været elever.

GYMNASTIKKENEr en vigtig del af et ophold på AU og har en stærk tradition som på mange af landets andre efterskoler. Alle er med til de årlige opvisninger.

Kilde: Ole Borgaa, chefkonsulent for efterskoleforeningen 2003-16

Page 19: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

VALG-

SVØMNING

YOGA

GUITAR

DANS

Agerskov Ungdomsskole tilbyder over 50 valgfag. Læs om dem på agerskovungdomsskole.dk

SPRING

HÅNDBOLD

DYKNIN

G

FOTO

FIFA

Page 20: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 38 - 100 ÅRS JUBILÆUM AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 39 - 100 ÅRS JUBILÆUM

AUXMål // Agerskov Ungdomsskole har en 10. årgang - AUX, hvor der er muligheder for at sammensætte et forløb, der tager udgangspunkt i:• Egne styrker, faglig styrkelse• Fleksibilitet• Studieretning• Niveau• Øget motivation, via stor valgfrihed

OPBYGNING - ÅRET ER OPDELT I 4 PERIODER: Basisperiode• Studieteknik• Introaktiviteter

PERIODEFAG• 5 perioder af 3 – 4 uger• De enkelte fag er repræsenteret i hver periode, via afgrænsede forløb• Eleven vælger sine egne periodefag (studieretning)• Der er udarbejdet et minimum for hvert fag, der styres med klippekort• Hvert forløb afsluttes med en bedømmelse

AUX - UGER• 3 forløb af 2 uger• Opgave, der tager udgangspunkt i en fordybelse af et overordnet fastlagt emne• Projektorienteret (forskellige afleverings former – synopse)

ÅRSOPGAVE• En individuel opgave (også mulighed for erhvervsrettet uddannelse)• Tager udgangspunkt i det samlede års arbejde• Afsluttes med eksamen og med ekstern censor

KOMPETENCER:• Større bevidsthed om egne muligheder og begrænsninger• Faglig fleksibilitet• Afklaring om studieretning• Styrkelse af projektorienterede arbejdsformer• Behandling af åbne og lukkede opgaver• Selvstændighed og samarbejde• Styrkelse af personlig identitet

I 2010 oprettede vi en alternativ 10. klasse. Den hed-der AUX og er udformet ud fra nøgleordene:

Brobyggende, fleksibelt og samarbejde. Skoleåret bliver ikke afsluttet med folkeskolens 10. klasses af- gangseksamen, men med et projekt, hvor både pro-dukt og proces bliver bedømt. Det var ret alternativt dengang.

AUX10. KLASSEi en liga for sig

Page 21: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 41 - 100 ÅRS JUBILÆUM

SVØMME-HALLEN

Page 22: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 42 - 100 ÅRS JUBILÆUM AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 43 - 100 ÅRS JUBILÆUM

Hos os kommer du på ekstraordinær mange rejser. Det giver både en masse oplevelser,

sammenhold og læring.

REJSER

DYKKERTUR TIL MALDIVERNE

REJSE TIL PARIS

REJSE TIL LONDON

REJSE TIL ISLAND

REJSE TIL ISTANBUL

FODBOLD REJSE

MIAMI REJSE MED SVØMMETRÆNING

Page 23: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 44 - 100 ÅRS JUBILÆUM AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 45 - 100 ÅRS JUBILÆUM

GYMNASTIK Gymnastikken er og har altid været en central del af AU's virke.

Page 24: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 46 - 100 ÅRS JUBILÆUM AGERSKOV UNGDOMSSKOLE - 47 - 100 ÅRS JUBILÆUM

FORSTANDER LARS KRISTENSEN:"Vi skal lære af den kommende fremtid," er der nogen, der siger. Pyha, det er svært og upræcist. Og helt modsat i gamle dage, hvor man lærte af erfaring. Mester fortalte, hvad der skulle gøres. Lærdom gik i arv fra den ene generation til den anden. Mesteren havde svaret, og ellers havde kongen eller Gud svaret.

Hvis det er rigtigt, at verden er så foranderlig, skal vi måske se på læring på en ny måde.• Vi skal forstå, at vi ikke har svarene, men spørgsmålene.• Ændringer kommer ikke ved ændring af love/regler, men med snak om værdier, følelser og holdninger.• Vi skal forholde os til nye læringsbegreber og nye måder at tænke på. "Man bygger broen, mens man går over den".• Ved at se på fortiden og være åben for fremtiden kan vi leve i nuet.

AU IFREMTIDEN STRATEGI 2025-PLAN

Vi arbejder med følgende 8 kategorier:• AU - profil DNA• Personale• Værdier• Undervisning• Samvær med eleverne• Fysiske rammer (faciliteter)• PR - Marketing• Bæredygtighed

Tidligere elever, nuværende elever, bestyrelse, ledel-se og hele personalet er blevet interviewet for at få en så bred viden og idébank om, hvordan Agerskov Ung-domsskoles strategi 2025 skal se ud. Planen er, at stra-tegien rulles ud først i september 2019.

Agerskov Ungdomsskole har:1. En driftsstrategi. Pt. er der et overlap, vi går fra en 2019-plan til en 2025-plan.

2. Vi har en strategi, som vi kalder AU-drømme. Her drømmer vi de vilde drømme og har de helt store og vil-de tanker. Målet er at gøre drømmene virkelige.

3. Agerskov i Bevægelse er en strategi, som vi har sat sammen med lokalområdet. Agerskov by og omegn. I et stærkt samarbejde arbejder vi sammen om at gøre en lille landsby interessant, at få glade beboere og skabe mange aktiviteter. Et attraktivt sted at bo!

... og så skal vi lande sikkert igen og gøre det vilde realisérbart.Vi skal turde drømme og at have vilde tanker, så vi er helt oppe at flyve

Page 25: 100 ÅRS - PraQtice · agerskov ungdomsskole - 2 - 100 Års jubilÆum agerskov ungdomsskole - 3 - 100 Års jubilÆum indhold 4 6 8 10 12 14 15 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38

Se mere på www.agerskovungdomsskole.dk