10 perler i Israel -...
Transcript of 10 perler i Israel -...
10 perler i Israel Har du besøgt verdens mærkeligste by eller den gamle slangesti, hvor
den mægtige Herodes byggede sit palads for 2000 år siden? Der er
visse steder, som du bør lægge vejen forbi, hvis du vil have en ganske
særlig oplevelse. Kulturjournalist Bent Blüdnikow fortæller om 10
afgørende vigtige steder i Israel, der er gemt godt af vejen.
●●●
Marts 2012
B.DK/PLUS
2
03 1. perle: Den gamle slangesti
04 2. perle: Korsfarernes fæstning og bazar
05 3. perle: Kibbutz-liv
06 4. perle: Ørken og blomster
07 5. perle: De religiøse
09 6. perle: Reuven Rubins museum
10 7. perle: Det nye smarte område
11 8. perle: Museer
12 9. perle: Kunstnerbyen Ein Hod
13 10. perle: Safed
B.DK/PLUS
3
1 Den gamle slangesti
Israel har et væld af arkæologiske pragt-
genstande og spændende ruinbyer. Men
ikke ret meget kan slå fæstningen Masada
ved Det døde Hav. På en øde klippe i
ørkenen byggede den mægtige Herodes
den Store et befæstet palads omkring
Jesus tid. Han brugte det som
residenspalads, når han ville slippe væk
fra Jerusalem. I nogle år stod det
ubenyttet, men da jøderne gjorde oprør
mod romerne i år 66 efter Jesus, brugte
de jødiske oprørere det. Her havde de
deres sidste bastion og her belejrede
romerne dem, indtil oprørerne kollektivt
begik selvmord. En kvinde og hendes
børn overlevede og vi har derfor første
hånds beretninger om alt, hvad der skete.
Det står nemlig i den jødiske historiker
Josefus bog om jødernes krig, som han
skrev kort efter oprøret og han talte med
kvinderne.
Masada er selvfølgelig velbeskrevet i
rejselitteraturen, og en flot svævebane
bringer turister helt op på toppen med en
gigantisk udsigt over Det døde Hav og
over til Jordan.
Men det er netop ikke denne svævebane,
man skal bruge. Tag vandreskoene på en
tidlig morgen og gå op ad Slangesporet
helt op på toppen. Dette Slangespor var
det, som jøderne selv brugte på Jesus tid
og det tager godt 40 minutter at vandre
helt op. Mens du sveder op ad den smalle
sti, svæver de dovne turister forbi dig,
men det er besværet værd for ikke alene
kan man nyde udsigten under gåturen,
men man får også en ægte fornemmelse
af, hvordan den tur har været på Jesus
tid. Husk endelig gode vandresko,
solbriller, vand og drik rigeligt.
B.DK/PLUS
4
2 Korsfarernes fæstning og
bazar
Det smalle land, der nu hedder Israel, har
altid været genstand for grusomme opgør.
En lang tid var de kristne i fremmarch og
med korsfarerne havde de sat sig ganske
godt til rette i store dele af området. Den
bedst bevarede korsfarerby er AKKO lidt
nordpå i Israel. Det er en by, hvor arabere
og jøder nu bor side om side.
Korsfarerborgen er blevet sat istand og de
mægtige sale vidner om, at der var magt
bag deres tilstedeværelse. I sig selv er
borgen absolut et besøg værd, men man
skal også se byen for markedets skyld. Det
er ikke stort, men det har en autentisk
aura, der gør det værd at besøge og her
kan man købe fisk fanget ud for den
lokale havn. Spisestederne i nærheden af
det overdækkede marked er billige og
gode. Her får man landets bedste falaffel -
altså friturestegte boller i pitabrød.
Korsfarerne var i øvrigt nogle ubehøvlede
børster, men da de blev smidt ud efter
flere hundrede år i Palæstina blev de
erstattet af muslimske og tyrkiske
herskere, der ikke var et hår bedre.
Akko ligger lidt nord for Haifa, og det
tager kun 45 minutter at køre dertil.
B.DK/PLUS
5
3 Kibbutz-liv
Israel er et ganske lille land men er
stærkt varieret på alle mulige måder. Her
er en mangfoldighed, der er
imponerende. Et væld af forskellige
mennesker og nationer og en stærkt
varieret natur. I syd er der tørke og
ørkener og nordpå regn og bjerge. En af
de markante indslag i Israels historie er
kibbutzerne og selv om mange af dem er
blevet delvist privatiseret, så er de stadig
et kollektivt indslag i samfundet med
fælles spisesale og den slags. Vil man
opleve en gammel og smuk kibbutz, så er
kibbutz Kfar Giladi oppe nordpå ved den
libanesiske grænse et rigtigt godt valg.
Det var en af de tidlige kibbutzer, der
havde held med landbrugsproduktion.
Idag skærer man sten ud af klipperne til
vejbelægning. Mange af de unge jøder,
der udvandrede til Israel i begyndelsen af
det 20. århundrede kom fra Rusland og
Østeuropa og de var ofte socialister, der
ønskede at leve i store fællesskaber.
Resultatet var kibbutzerne med en næsten
kommunistisk indstilling til
ejendomsretten.
Det er en meget smuk kibbutz med et lille
museum. Går man ned til kibbutzens
indgang vil man se en fredfyldt lille
kirkegård, hvor kibbutzens pionerer er
begravet og en smuk skulptur af en løve,
der markerer, hvor den enarmede britiske
soldat Trumpeldor faldt under kibbutzens
forsvar i 1920erne. Herfra har man en
fabelagtig smuk udsigt over Nordisrael og
Hula-dalen. Tag en lille sten med og læg
den på en af gravene, som det er tradition
i jødisk folklore.
Der er et glimrende kibbutzhotel i Kfar
Giladi.
Kibbutzen ligger lidt nord for byen
Metula. Adr.: Kibbutz Kfar Giladi, 12210
Metula.
B.DK/PLUS
6
4 Ørken og blomster
Nu når vi er ved kibbutzerne skal man
absolut besøge en kibbutz i den stik
modsatte retning, nemlig nede ved det
døde hav. Man kan ofte sove på
kibbutzhotellet til en rimelig pris og
stedet er et godt udgangspunkt til Det
døde Hav og andre seværdigheder. Man
er midt i ørkenen og kibbutz Ein Gedi har
specialiseret sig i eksotiske blomster og
træer. Her kan man opleve en botanisk
frodighed, som man ikke troede mulig.
Sæt dig hen en aften under en af de
kæmpestore træer i restaurantens have og
bestil en ret fra stedets righoldige
menukort. Her kan man på alle årstider
sidde i sommertøj og nyde Jordans røde
bjerge i baggrunden. Om aftenen står de
røde bjerge skarpt mod ørkenens blå
himmel og Det døde Havs blå flade, så
man forbløffes over farvesymfonien.
De jødiske pionerer gjorde en
kæmpeindsats for at få ørkenen til at
blomstre. Det skete i daglig kamp med et
uvenligt landskab og en dræbende hede.
Derfor fremstår Ein Gedi som et mirakel.
B.DK/PLUS
7
5 De religiøse
Israels stærkeste attraktion er dets
mennesker. Her finder man alle
nationaliteter og ofte en spændt
atmosfære, fordi der ofte er krise og
ballade. Israelerne er blevet venligere
med årene og man kan ligefrem være så
heldig, at de er hensynsfulde. Det er dog
heldigvis ikke et generelt træk endnu og
man kan stadig opleve den specielle
israelske frækhed, der med et jødisk
udtryk hedder ”chutzpa”. Det er en del af
overlevelsesstrategien. Her er alt fra
jødisk talende religiøse til ultra sekulære
socialister. En debat kan man altid få.
Men uanset holdning skal man opleve en
fredag aften i Jerusalem. Selvfølgelig står
alle de fantastiske ting om Jerusalem i
alle turistbøger og Simon Montefiores nye
bog "Jerusalem" fortæller pragtfuldt om
alle byens galninge og tildragelser. Her er
nok til tusindvis af fortællinger.
Men scoopet er at gå ned til Damaskus
Gate, en af de gamle indgange gennem
den gamle bymur, fredag aften, når de
religiøse jøder strømmer til Grædemuren.
Grædemuren er den sidste rest af Kong
Davids Tempel. I tusindvis drager mænd i
sorte kaftaner, der i virkeligheden er
kopieret efter dragtmoden i 1700-tallets
Polen, ned til Muren. Følg blot strømmen
af sortklædte mænd og religiøse kvinder
med paryk. Det er en tidsrejse og man
tror ikke sine egne øjne over dette sorte
menneskehav, der synger, beder og
danser. Man kan være nok så sekulær,
B.DK/PLUS
8
men alligevel gyser man lidt over denne
tidsløshed ved foden af Davids gamle
tempel. De sekulære jøder fra Tel Aviv
sætter nødigt deres ben i Jerusalem og
der hersker ofte en anspændt atmosfære
mellem religiøse og sekulære jøder. Men
lad dig ikke skræmme af udsigten til at
møde religøse mennesker, for synet er
grænseoverskridende.
B.DK/PLUS
9
6 Reuven Rubins museum
Tel Aviv er det modsatte af Jerusalem.
Her hersker en mere rolig og sekulær
atmosfære. Det er en pragtfuld cafeby,
som er kommet højt op på unge turisters
rejserute, for her findes alt - ikke mindst
liv og glade dage og nætter. Men det er
også en interessant by og dens bauhaus-
huse er på Unescos liste over fredede
byområder. Byen blev grundlagt omkring
1. Verdenskrig og bauhaus-husene blev
bygget af tysk-jødiske flygtninge, der
bragte en intellektuel rigdom med sig.
Her skal ikke anbefales alle de pragtfulde
steder i byen, men et lille beskedent hus,
der rummer maleren Reuven Rubins
samling. Han kom fra Rumænien i
1920erne og blev en af Israels første store
kunstnere. Han boede i det hus, der nu
rummer hans malerisamling. Han var en
storartet maler og går man op på 1. sal i
hans hus, ser man ud over Middelhavet
og man kan ane Jaffa, der er den gamle
arabiske by, der nu er ved at gro sammen
med Tel Aviv.
I øvrigt fører en smuk strandpromenade
nu fra Jaffa til det nordligste af Tel Aviv
og da man kan bade størstedelen af året,
så er der for det meste fyldt med
mennesker og en farlig omgang balargan -
hvilket på hebraisk betyder noget i
retning af ballade og støj. Men i Rubins
fine hus hersker der en ophøjet rolig
stemning.
Adr.: Rubin Museum, . 14 Bialik St. Tel-
Aviv
B.DK/PLUS
10
7 Det nye smarte område
I gamle dage var centrum i Tel Aviv nede i
ved markedet Carmel, Allenby Street og
den lille hyggelige Shenkin Street. I dag er
det sværere at finde et egentligt centrum,
for der er så mange hyggelige steder, hvor
der er livligt cafeliv til langt ud på
aftenen.
Men i de senere år er den nordlige del af
byen blomstret op. Hovedgaden har i
mange år været Dizengoff Street, opkaldt
efter byens første borgmester. Går man
langt nordpå ad denne gade og passerer
Max Nordau Street, opkaldt efter en
gammel ungarsk-jødisk forfatter, så når
man til det nye smarte cafeområde. Gå
lidt til højre efter Nordau Street ad Basel
Street, så kommer man til et rigtigt
hyggeligt forretnings og cafe-område.
Maden er generel god og billig og man
kan få alt, men allerbedst er den israelske
morgenmad med gode oste, friske
grøntsager og frugter, som man end ikke
anede eksisterede. Det smager
forrygende.
B.DK/PLUS
11
8 Museer
Israel har en række smukke museer,
hvoraf man må nævne Israel Museet i
Jerusalem som en af verdens smukkeste.
Dens samlinger af arkæologiske fund er
forrygende og museet er lige blevet smukt
restaureret. Men det står i alle
turistguider. Derimod er der ikke mange
ord i nogle guider om den jødiske maler
Mane-Katz` museum I Haifa - den store
by nordpå. Mane-Katz arbejdede
internationalt og var velanskrevet i
europæisk kunst samtidig med Picasso og
andre. Han er gået lidt i glemmebogen,
men hans malerier fejler absolut
ingenting. De er pragtfulde. Haifa er en by
på et bjerg og øverst oppe helt ud til
kanten af bjerget hænger Mane-Katz` lille
museum, der foruden malerier af ham
selv rummer hans samling af judaica -
altså jødiske genstande, som han
indsamlede fra hele verden. Udsigten er
genial og hans malerier vidunderlige. Som
regel er der ikke et menneske i museet,
fordi det er så godt gemt.
Mane-Katz Museum 89, Yafe Nof St.
Ovenfor ses Yad Vashem Museet, der er bygget til minde om og dokumentation for de
jødiske ofre for nazisterne under 2. Verdenskrig.
B.DK/PLUS
12
9 Kunstnerbyen Ein Hod
Når man kører fra Tel Aviv nordpå til
Haifa støder man på et vejskildt, der viser
hen imod den lille kunstnerby Ein Hod.
Det var oprindelig en lille arabisk by.
Omkring 1950 bosatte maleren Marcel
Jano sig i byen og snart tiltrak den sig
israelske og jødiske kunstnere fra hele
verden. I dag er der godt 140 kunstnere i
den lille by og man kan gå fra den ene
kunstudstilling til den anden. Der er også
flere glauspusterier. Man har restaureret
et romersk amfieteater og der holdes
koncerter der om fredagen.
B.DK/PLUS
13
10 Safed
En af de mærkeligste byer i verden må
være Safed. Den ligger nordpå i det
område, der kaldes Galilæa. Byen har
gennem århundreder tiltrukket
mystikere, kabbalister, lærde rabbinere
og kunstnere. Der er en helt speciel
stemning i denne tidsmæssige oase, som
om Gud havde udvalgt den som neutral
tidszone, som udviklingen havde igno-
reret. Byen blev bygget omkring 200 før
Jesus og den blev stærkt befæstet af den
selv samme Josefus, der var anfører
under jødernes oprør mod romerne i år
66, men som selv overlevede ved at undgå
kollektivt selvmord, da romerne havde
omringet dem. Han var nemlig smart nok
til at trække sidste nummer og valgte
altså livet som sidste mand.
Byen har bevaret både gamle synagoger
og huse og den tiltrækker stadig
mennesker, der tiltrækkes af mysticisme
og kabbalisme.
Den ligger lidt langt væk fra de store
turistcentre og derfor kan man opleve
denne lille perle af en by uden alt for
mange turister.