10 Blodtyper

VUC NordsjæMilnersvej 40

10.BDato

Fag

Emne

Blodets

Oversigt

Blodets fun

ælland 0, 3400 Hillerø

Blodty08‐06‐20

30bicfh1

Dispositio

bestandd

nktion

ød

yper011

Biologi C

oner til eksa

deleFigur

blodp

Blodpla

Blodcel

Jonas

men

1: Blodets besman en blodp

lasma foroven

asma

Blodplasma

ller

Hvide blodl

Røde blodle

Blodplader

Blodet har mo Trao CO2o Delo Rego Temo Sta

Blodet kaldmen flyder at en perso

Der findes t

s Anker Rasm

Side 1 af 8

standdele. Centprøve, adskillerog blodceller fKilde: biologiti

a

egemer

egemer

mange vigtignsportere ilt2 og affaldsstage i immugulere kroppmperaturregndse blødnin

es flydende frit i væske. n på 70 kg h

tre slags celle

ussen

trifugerer r den sig i forneden. iltiden.dk

ge funktionet og næringsstoffer fra cenforsvaret ens indre keuleringen nger

væv, da blodCa. 8‐10 % aar ca. 5‐6 lite

er i blodet m

r, fx: stoffer til krollerne

emiske miljø

dets celler ikaf kropsvægter blod.

med hver sin f

30

oppens celle

kke er organiten er blod, d

funktion. All

08‐06‐20110bicfh1 | AKN

er

serede det betyder

e tre typer

1 N

VUC Nordsjælland 08‐06‐2011 Milnersvej 40, 3400 Hillerød Jonas Anker Rasmussen 30bicfh1 | AKN

Side 2 af 8

dannes i den røde knoglemarv, som hos voksne findes fx i enderne af de store rørknogler og brystbenet. Hos børn findes rød knoglemarv i næsten alle knogler.

Hvide blodlegemer Hvide blodlegemer er den vigtigste del af kroppens immunforsvar, der er forsvaret mod fremmede celler som bakterier og vira, der kan give infektioner, men også mod kroppens egne celler som kan ændres til kræftceller.

Der findes mange slags hvide blodlegemer, som har forskellige funktioner.

o Nogle æder bakterier og fremmede partikler o Andre dræber dem ved at fylde dem med vand og sprænge

dem o Andre igen er huskeceller, som genkender bakterier og vira,

som vi har været udsat for før

Modsat de røde blodlegemer, som altid er inde i blodbanen, kan de hvide blodlegemer trænge gennem karvæggene og ud i vævet for at bekæmpe infektioner dér.

De kan ikke komme ind i karbanen igen. Der er derfor et ekstra karsystem, lymfekarrene, der bringer lymfen (de hvide blodlegemer) tilbage til blodet.

Langs lymfekarrene er der små ”opsamlingssteder” for lymfen, lymfeknuder, hvor den sidste rensning for fremmede celler foregår.

Lignende væv er der andre steder i kroppen, hvor der er fare for infektioner. F.eks. er mandler, milt og blindtarmen eksempler på dette.

De hvide blodlegemer kan blive meget gamle, nogle af dem har vi hele livet.

Røde blodlegemer Røde blodlegemer udgør langt de fleste af cellerne i blodet, næsten 25% af kroppens celler er røde blodlegemer.

Et rødt blodlegeme er meget lille, kun ca. en syvtusindedel af en millimeter. Det er rundt, fladt og meget formbart og kan derfor nemt presses igennem de mindste blodkar.

Hver dag dannes millioner nye røde blodlegemer. Processen styres af et hormon fra nyrerne, erytropoietin (EPO), som afgives, hvis iltindholdet i blodet falder.

De røde blodlegemer indeholder hæmoglobin, som binder ilten og CO2, der dog også bindes i væsken i blodlegemerne.

Hæmoglobin indeholder jern, som giver det røde blodlegeme dets farve. Det er også jernet, der gør, at iltet blod i arterierne er lysere end afiltet blod i venerne.

Når et rødt blodlegeme bliver ca. 120 dage gammelt, er det slidt op og går til grunde.

Nedbrydningen sker i milten og leveren, og næsten det hele genbruges til nye celler. Kun en smule af hæmoglobinet udskilles gennem galden og urinen. Det er det, der farver afføringen brunt og urin gult.


Side 3 af 8

Blodplader De har en meget vigtig funktion ved standsning af skader på blodkarrene.

Blodpladerne vil klumpe sig sammen og klæber fast til væggen, når karrene skades og standser blødningen.

Blodplasma Blodplasma er den væske, som blodcellerne flyder i.

Den indeholder næste 90% vand. Resten er plasmaproteiner, salte, sukker m.m.

Proteinernes primære funktion er at transportere de byggesten som er nødvendige for cellerne, rundt med blodet. På den måde kan f.eks. fedtstoffer bringes rundt i en vandig opløsning.

Saltene, hvoraf det meste er almindeligt kogesalt (natriumklorid) og kalium, fosfat, calcium og magnesium, deltager i mange processer i kroppen.

Hvis der kommer for meget eller lidt af et salt, kan det påvirke cellerne og personen alvorligt. For lidt natrium gør personen konfus og sløv, og for meget kalium kan give hjertestop.

Blodtyper

Oversigt AB0

Rhesus

AB0 systemet Figur 2: Tabel over antigener og antistoffer i AB0 systemet.

Introduktion

AB0 systemet er styret af tre1 allele gener2 på kromosom nr. 9, der parvis koder for de fire blodtypers fænotyper A, B, AB og 0.

De tre alleler kaldes IA IB og i. IA og IB er dominante, mens i er recessivt, dvs. at fænotyperne A og B har to genotyper3, alt imens fænotypen AB’s gener er codominante4 og genotypen for 0 består af to recessive alleler; ii, dvs. 0 er homozygot.

Ved blodtypesystemer forstås særlige egenskaber, knyttede til de røde blodlegemer.

Egenskaberne for blodtyperne er bestemt af stoffer, der hører til det man kalder antigener.

Antigener

Definitionen på antigener er stoffer, der ved indførelse i en fremmed organisme udløser dannelse af antistof.

Fænotype Antigen Antistof

A A B B B A AB A og B Ingen 0 Ingen A og B

1 I tilfælde hvor genet udtrykkes i tre eller flere allele gener kaldes det multiple alleler 2 Allele gener er gener, der koder for samme egenskab 3 Både en hetrozygot (IA i) og en homozygot (IA IA) 4 Da både IA og IB er dominante og da begge alleler kommer til udtryk i fænotypen kaldes generne codominante


Side 4 af 8

Antigenerne består ofte af sammensatte proteinstoffer, hvortil der er koblet kulhydratmolekyler.

AB0‐systemet angiver, hvilke antigener, der findes på de røde blodlegemer afhængig af blodtype

Antistoffer

Antistoffer defineres som de stoffer, der ved tilførsel af antigener dannes, typisk vil de dannede antistoffer reagere specifikt med det antigen, der har udløst deres dannelse.

Antistof er vigtigt, da det er et af kroppens forsvar mod fremmede organismer og substanser, som for eksempel bakterier og virus.

AB0‐antistofferne (de regulære antistoffer) kaldes anti‐A og anti‐B.

Fostre og nyfødte har ingen antistoffer, da evnen til antistofdannelse først normaliseres efter ½‐1 år.

Arvegangen

Arveanlæggene eller generne fra blodtypesystemet er, som alle andre gener, knyttet til kromosomerne.

Disse er ordnet parvist i alle cellekernerne i organismen og man har 23 kromosompar.

Det ene kommer fra far og det andet fra mor, men i dannelsen af kønsceller (æg og sædceller) sker der en overkrydsning af gener mellem kromosomerne i et par.

Det betyder at kromosomerne i kønscellerne ikke er identiske med kromosomerne i kroppens øvrige celler men er et miks af de gener den pågældende forældre har.

Ved befrugtning vil enkeltkromosomerne fra sædcellerne mødes med tilsvarende enkeltkromosomer fra ægcellerne, derved vil det ene kromosom i hvert par stamme fra faderen og det andet fra moderen.

Figur 3: Eksempel på forældrenes genotype og

fænotype fordeling.

Eksempel

I tabellen ses et eksempel på et krydsningsskema for en far med fænotype B og genotype IBi. samt en mor med fænotype A og genotype IAi.

Barnets mulige genotyper er angivet med normal skrift og fænotyper (blodtypen) angivet med fed.

Barnet vil i alle tilfælde få både ét gen fra moderen og ét gen fra faderen, som forklaret tidligere. Som det også kan ses ud fra fænotyperne i skemaet er AB0‐systemets arveanlæg også bestemt af de dominante gener IA og IB, lokaliseret på kromosom nr. 9.

I dette eksempel kan et barn med blodtype 0 ikke modtage blod fra faderen eller moderen, da barnet har antistoffer for både A og B.

Til gengæld kan barnet donere blod til alle i familien, da blodtype 0 ikke har nogen antigener.

Far \ Mor IA i

IB IA IB AB

IBi B

i IAi A

ii 0


Rhesus‐syst

Blodtyp

Eldonkortet

5 Monoklona

ælland 0, 3400 Hillerø

temet

ebestem

t

ale antistoffer

ød

Figur 4:

Arvega

mmelse

er identiske a

Jonas

Rhesus‐systspiller den s

Rhesus‐systdisse gener

Rhesuspositimens rhesu

Der findes p

Disse opståblod fra en abort eller frhesuspositmoderen an

Konsekvensved næste gantigenernefosteret.

Hvis en rhesopstå aggludødbringen

Forholdet mell

ngen

Arvegangener bestemt gen D.

Ved forekomer der tale oog rhesusnefor mangel

Generne foer lokalisere

Blodtypen btilstedeværaf agglutina(sammenklæsammen).

I kortets førmonoklonaAnti‐B og A

antistoffer, so

s Anker Rasm

Side 5 af 8

temet er næstørste prakt

temet er styrr er lokalisere

tive personeusnegative p

permanente

r som en rearhesuspositifødsel kommtivt foster, tinti‐D.

sen af dannegraviditet mee og disse vil

susnegativ putination ‐ ennde.

lem rhesus‐genog fæn

n i Rhesus‐syaf det domin

msten af et Dom rhesuspoegativ er et upå samme g

r bestemmeet på kromo

Figur 5

bliver bestemrelsen eller frationer æbning, klum

rste tre feltele antistoffenti‐D.

om er fremstil

ussen

st efter AB0‐tiske rolle.

ret af to forset på kromos

er har begge personer man

antigener og

aktion hvis eiv, eller hvis mer i kontaktlført gennem

else af anti‐Ded et rhesusl passere gen

patient modtn sammenklu

notypen notypen.

ystemet nante

D gen ositiv udtryk gen.

else af rhesussom nr. 1.

5: Eldonkort

mt ud fra raværet

mpe

er findes r5: Anti‐A,

let ud fra en e

‐systemet, d

skellige genesom nr. 1.

CE gener og ngler begge

g antistoffer

n rhesusnegen rhesusne med blodleg

m moderkage

D i fødselstilfæpositivt fostennem moder

ager rhesuspumpning af b

s

enkelt klonet c

30

et blodtypes

er betegnet C

g mindst ét DD gener.

r i kroppen.

gativ person megativ kvindegemer fra eten, derved d

ældet er, at er, vil aktiverkagen og sk

positivt blodblodet. Dette

celle

08‐06‐20110bicfh1 | AKN

system, der

CE og D,

D gen, alt

modtager e under t anner

kvinden re ade

vil der e kan være

1 N


Rapport

ælland 0, 3400 Hillerøød

kommblodtype

Fremga

1.

2.

3.

4. 5.

6.

Jonas

Antistoffernsystemet.

Anti‐D fortærhesusnega

Der er ogsåundersøgels

Type‐A blodantigen A.

Type‐B blod

Type‐AB blo

I feltet medrhesusposit

Det er vigtighvis man ønpræcis og s

menteret jonas.docx

Figur 6: Illu

angsmåde Jeg tilsatte destilleret vaf de fire feEldonkortetengangspipDerefter vastikkested tblodprøvetaanbefales asiden af fingring‐ eller laStikkestedevarmt og remed spritseFingeren hominutter. Foblodtilførsemassere stievt. svinge kraftige, slycirkelbevægLancet nåleVed at presblodmængdEngangsnål

s Anker Rasm

Side 6 af 8

ne A og B for

æller om maativ.

å et kontrolfesen ugyldig.

d vil agglutin

d agglutinere

od vil naturli

d Anti‐D, vil dtivt.

gt at understnsker at værikker unders

ustration af vejl

en dråbe vand midt i helter på t med pette. lgte jeg et til agningen. Deat vælge et stgerspidsen pangfingeren.et skulle væreent (steriliserervietten). oldtes nedador at opnå eel kan man kkestedet ogarmen rundtyngende gelser. en pressedessse let ved stde ud. en blev lagt

ussen

rtæller hvilke

n er henhold

elt til sidst, o

ere i Anti‐A f

er i Anti‐B fel

gvis agglutin

der opstå en

trege, at Eldoe bloddonorsøgelse.

ledning.

hvert

et ted på på e ret

d 1‐2 n god

g ved t i

mod fingereikkestedet k

i den afmær

en blodtype

dsvis rhesusp

pstår der en

feltet, da typ

ltet

nere i begge f

agglutinatio

onkortet ikker, skal man ge

en. unne man m

rkede kanyle

30

man har ind

positiv eller

n agglutinatio

pe‐A blod ind

felter.

on hvis blode

e er til klinisennemgå en

malke den nø

eboks.

08‐06‐20110bicfh1 | AKN

en for AB0‐

on her er

deholder

et er

k brug og, n mere

ødvendige

1 N


Side 7 af 8

7. Den første bloddråbe opfangedes med plastikpinden og placeredes på ANTI‐D (rhesus) feltet. Vanddråben og bloddråben blandedes med reagenset i antistof‐ feltet ved 30 sekunders omrøring.

8. Derefter placeredes en dråbe blod på hvert af de øvrige felter på efter samme fremgangsmåde. Det er vigtigt at bruge en ny pind ved hvert felt for at undgå at blande antistofferne sammen.

9. Efter at alle felter havde fået påført en dråbe blod, vippedes kortet i cirkelbevægelser i 60 sekunder for at blande blod og antistoffer grundigt.

10. Ved at studere, hvordan blodet interagere og agglutinere på de fire felter, kan man bestemme, hvilken blodtype man har.

Mit resultat

0 rhesus positiv Mit eventuelle barns blodtype

Når det kommer til arvelighed, nedarves blodtypen 0 ved de recessive allele gener; ii.

Jeg har oprettet et nedarvningsskema, hvor jeg fremlægger mulige blodtyper for et barn, jeg får sammen med en partner, alt efter partneres blodtype.

Fra tabellen kan man uddrage, at min partners blodtype vil dominere udfaldet meget, da min egen blodtype er recessiv.

Der er 1 3 chance for, at mit barn vil få blodtype A eller B

14 chance for blodtype 0

ingen af mine børn vil opnå blodtype AB

Figur 7: Nedarvningsskema for min blodtype sammen med en partner, alt efter blodtyper.

Min blodtype

Partners blodtype

A A AB B B 0

IA i IA IA IA IB IB i IB IB i I

0 i A 0 A A A B B 0 B B 0 0 i A 0 A A A B B 0 B B 0 0

Blodtypersbetydning

Blodtransfusion Figur 8: Forligelighed ved blodtransfusioner

Skemaet viser forligeligheden ved de forskellige blodtyper ved en blodtransfusion.

At bemærke er, at en modtager med blodtypen AB, kan modtage blod

Doners blodtype

Modtagerens blodtype

A B AB 0 A + ‐ + ‐ B ‐ + + ‐ AB ‐ ‐ + ‐ 0 + + + +


Side 8 af 8

fra alle donere i AB0‐systemet, da modtageren ingen antistoffer har.

Samtidig kan donerer med blodtypen 0, karakteriseres som universaldonerer, da de ingen antigener har, mens de kun kan modtage blod fra andre med blodtype 0 fordi de har begge antistoffer.

Graviditet Problematik

Hvis en rhesus‐negativ kvinde bliver gravid, og faderen er rhesus‐positiv, er der risiko for, at barnet bliver rhesus‐positivt.

Kvinden er således bærer af et barn, der i sit blod har rhesus‐antigener på overfladen af blodcellerne.

Hvis der sker en overførsel af barnets blod til moderens, vil hun udvikle antistoffer overfor rhesusantigenet.

Idet moderen er immuniseret, dvs. hun har antistoffer mod rhesusantigenet, vil disse passere moderkagen næste gang hun bliver gravid.

Hvis barnet er rhesus‐positivt, vil antistofferne angribe dets røde blodceller, hvilket kan føre til rhesus‐sygdommen.

Behandling

For at mindske risikoen for rhesusreaktioner, tages der rutinemæssigt blodprøver af alle gravide.

Man giver immunglobulin til rhesusnegative førstegangs gravide og hindres således aktivering af moderens eget immunsystem.

For at have den tilsigtede effekt skal anti‐D gives snarest efter fødsel eller abort og ikke senere end 48 timer efter.

Immunoglobulin er selv et antistof og virker ved at neutralisere fosterets celler i moderens blod.

Hvis moderen er immuniseret, dvs. har været gravid før og dannet antistoffer mod rhesuspositiv, er barnet i risikozonen.

Man observerer og holder nøje øje med antistofniveauet.

Overvejer tidligere fødsel for at redde barnet

Lave blodtransfusion til barnet, hvis det er meget slemt

10 Blodtyper

Documents

Transcript of 10 Blodtyper