1. Forside STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem 1 og 5 mio. kr.)B85ADEA4... · 2011-11-17 ·...

PROJEKTPULJEN – Større Udviklingsprojekter (1 mio. til 5 mio. kroner) 0

1. Forside

STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem 1 og 5 mio. kr.) Projekttitel:

Oprindelige folk i Amazonas: Uddannelse på egne betingelser, fase 2

Den danske ansøgende organisation:

Axis, Wesselsgade 4 – 2400 København N

Tlf.: 88 70 92 42

Hjemmeside: www.axisngo.dk

Mail: [email protected] Lokale partnerorganisation(er):

Programa de Formación de Maestros Bilingües de la Amazonía Peruana (FORMABIAP)- Asociación Interétnica de Desarrollo de la Selva Peruana (AIDESEP)

Land(e):

Peru Landets BNI per indbygger: US$ 4.200 (2009) (WB)

Undtagelse fra BNI grænse pga.

’Oprindelige folk’

Projektstart-dato: 01.01.2012

Projektslut-dato: 31.12.2014

Antal måneder: 36

Kontaktperson for projektet: Navn: Isabel Sande Frandsen, Projektkoordinator E-mailadresse: [email protected] Ansøgt beløb fra Projektpuljen: 2.435.326

Forbrug pr. projektår: (Samlet beløb delt med antal projektår) 811.775,33

Er der tale om en genansøgning? (Til Projektpuljen eller Udenrigsministeriet)? [ ] Nej [X] Ja, tidl. søgt dato: 15. april 2011 Er der tale om: [ ] A. Et nyt projekt. [X] B. Et projekt i forlængelse af et projekt, der tidligere er blevet støttet (af Projektpuljen eller andre). [ ] C. En indsats, der fra starten er tænkt opdelt i flere projektfaser – denne fase er nummer [ ] ud af [ ]. Bemærk at for faseprojekter skal afsnit F udfyldes. Resumé (maks. 10 linjer – skal skrives på dansk, også selvom den øvrige ansøgning er på engelsk) Projektet har som overordnet mål at sikre børn af de oprindelige folk Kichwa, Tikuna og Kukama-Kukamiria i

Amazonas-regnskoven i Peru en skolegang, der reelt udbygger deres faglige og sociale kompetencer - og som på

længere sigt gør dem i stand til aktivt at deltage i udviklingen af deres samfund. Omdrejningspunkt er udvikling af

pædagogiske undervisningsmetoder til brug i en Tosproget Interkulturel Undervisning (TIU) og omhandler uddannelse

og efteruddannelse af lærere, udvikling af undervisningsmaterialer og lokale læseplaner inden for dette fagområde

samt udvikling af samarbejde mellem skole og lokalsamfund, herunder forældresamarbejde. Der gennemføres

fortalervirksomhed møntet på kommunale, regionale og nationale myndigheder for dermed at sikre de strukturelle

rammer, som skal sikre projektets succes. Ydermere vil der på lokalt niveau blive arbejdet med kapacitetsopbygning af

forældregrupper og ledere af oprindelige folk, således at de lærer deres rettigheder at kende, får kendskab til hvilke

kanaler de skal bruge for at lave fortalervirksomhed og udøver aktivt medborgerskab.

31.08.2011 Dato Ansvarlig person (underskrift) København N.

Isabel Sande Frandsen, Projektmedarbejder Sted Ansvarlig person og position (blokbogstaver)

J.nr. (udfyldes af Projektrådgivningen)


2. Ansøgningstekst Disposition: A. SAMARBEJDSPARTNERNE A.1 Den danske organisation Se bilag A for generelle organisatoriske oplysninger.

Erfaringer med konteksten og det specifikke emne Axis har i projektets første fase siden 2008, i samarbejde med FORMABIAP arbejdet med tosproget interkulturel

undervisning i Amazonas-regnskoven. Axis har erfaringer med efteruddannelse af lærere fra både projektet Moray

Skolehaver i Cusco og Lima samt uddannelsesprojekter i Bolivia, Ecuador, Nicaragua, Ghana og Sydafrika.

Axis har haft projekter i Peru siden 1995 og har generel erfaring med undervisning i deltagerorienterede

undervisningsmetoder og efteruddannelse af lærere.

Axis’ samarbejde med andre organisationer i Peru Axis har pt. et projekt i Cusco-regionen i samarbejde med Andees-Pachatusan (PR-finansieret: 09-649-MP-jan), et projekt

med bæredygtig turisme på Taquile i Titicaca-søen (også PR-finansieret: 08-618-MP- okt) og et ungdomslederprojekt med

peruanske (Alternativa), ecuadorianske og bolivianske NGO’er.

Endelig har Axis i mange år udsendt praktikanter til vores tidligere samarbejdspartner i Lima: Cepromup og andre

projekter – i alt godt 300 udsendelser.

Det danske FORMABIAP-teams kvalifikationer Frivillige tovholdere Jette Luna: Leder af Unge2-projektet, en skole for unge flygtninge og indvandrere i alderen 15-25 år. Uddannet lærer og

Cand.pæd. i Pædagogisk Sociologi. Har gennem en årrække været udstationeret i både Mellem -og Sydamerika som

uddannelsesrådgiver for IBIS indenfor tosproget interkulturel undervisning.

Niels Martiny: Programmedarbejder hos udvekslingsorganisationen AFS Interkultur. Uddannet antropolog, Aarhus

Universitet. Har studeret og arbejdet i Bolivia og Peru med oprindelige folks rettigheder og lavet feltarbejde i Peru.

Faglig baggrundsgruppe Karen Prins:

Seminarielektor i pædagogik samt International koordinator på pædagoguddannelsen Frøbel i UCC. Cand. scient soc i

pædagogik og kulturgeografi fra RUC.

Lotte Lindberg: Seminarielektor på læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, underviser i dansk som andetsprog, Cand.mag i

spansk og historie.

Anne-Sofie Munk: Programmedarbejder hos Læger uden Grænser. cand.scient.soc. (Internationale Udviklingsstudier og

Socialvidenskab). Mangeårig erfaring fra arbejde i Nicaragua med projektformulering, monitorering, revision og

administration, samt fortalervirksomhed.

Catherine Watson: seminarielektor på læreruddannelse (professionshøjskolen UCC), projektansat hos Axis. Forfatter på

undervisningsmateriale hos Gyldendal og Alinea. Master (MA) i Fremmedsprogsundervisning fra University of Surrey.

Flydende i spansk.. desuden faglig sparringspartner og gæsteunderviser i projektet.

Sekretariatsansvarlig

Isabel Sande Frandsen: projektmedarbejder hos Axis. Cand.scient.soc. (Internationale Udviklingsstudier og Kultur- &

Sprogmødestudier). Journalist. Flere års erfaring fra Peru både akademisk og i forbindelse med udviklingsprojekter og

journalistik.


A.3 Den lokale organisation FORMABIAP (Formación de Maestros Bilingües de la Amazonía Peruana – Uddannelsesprogram for tosprogede lærere i

den peruanske Amazonas) er et uddannelsesprogram oprettet af AIDESEP (Asociación Interétnica de Desarrollo de la

Selva Peruana – Den interetniske sammenslutning for udvikling af den peruanske regnskov). AIDESEP er en

indflydelsesrig paraplyorganisation for de oprindelige folk i Amazonas, og har derfor stor politisk opbakning blandt de

oprindelige folk. FORMABIAP har opnået en stor anerkendelse for sit arbejde nationalt og internationalt fra både

uddannelsesinstitutioner og fagpersoner indenfor tosproget interkulturel undervisning.

FORMABIAP har arbejdet med uddannelsesprojekter de sidste 23 år indenfor seminarieundervisning og

efteruddannelse, research og udvikling af TIU-metoder (Tosproget Interkulturel Undervisning), styrkelse af de

oprindelige befolkningsgruppers kapaciteter og lederskabsevner1.

Ligeledes har FORMABIAP med stor succes forvaltet specifikke programmer såsom seminarieundervisning for

oprindelige folk, der i forvejen fungerer som lærere, men uden den nødvendige uddannelse med moduler i

professionalisering og opkvalificering. Ydermere har FORMABIAP ydet rådgivning i implementeringen af TIU for

lærerseminarer i forskellige provinser i Peru og i Bolivia. Ydermere har FORMABIAP stor erfaring i udvikling af

lokale læseplaner, undervisningsmaterialer og efteruddannelse af lærere. På FORMABIAP’s lærerseminarium er der

foruden undervisere med stor viden om tosproget interkulturel undervisning, herunder lingvister, ansat antropologer og

lokale vismænd og kvinder (”sabios”).

Styrken i FORMABIAP’s arbejde er, at de som organisation har et stort og indgående lokalkendskab til de oprindelige

folk i Amazonas regnskov, herunder kendskab til kultur og sprog, og at de gennem årene har systematiseret deres

erfaringer. Ikke mindst er det en stor styrke, at FORMABIAP er udsprunget af de oprindelige folks organisationers

ønske om en TIU for deres børn, hvorfor de har et tæt og vigtigt samarbejde med disse organisationer.

FORMABIAP har formået at placere sig som en central aktør på TIU og er derfor en vigtig aktør ift.

fortalervirksomhed. De ansattes kvalifikationer FORMABIAP’s hold består af fagfolk indenfor forskellige fag og arbejdsområder. I projektet er ansat 1 koordinator,

som er seminarielærer og herudover har en master, 3 pædagogiske monitorer og en administrativ assistent.

Uddannelse af lærere: Et tværfagligt hold som består af 2 phd’er i lingvistik og 4 seminarielærere, hvoraf 3 har en

master. Både lingvisterne og seminarielærerne er efteruddannede i TIU. Derudover er en computertekniker tilknyttet.

For nylig blev der tilknyttet en sygeplejerske med speciale i interkulturel sundhedspleje, samt en bibliotekar.

3 monitorer, som har arbejdet i projektet de sidste 3 år og som selv er flersprogede lærere, varetager den løbende

kapacitering og sparring af lærerne i landsbyerne. Et kriterium for monitorerne er, at de skal være lokale, og i mangel af

kvalificerede lokale, skulle monitoren have kendskab til både sproget og kulturen i den givne sproggruppe.

Udvikling af undervisningsmaterialer og retningslinjer for læseplaner: Undervisere og oprindelige folks

vismænd/kvinder.

Administration: Administrator, bogførere, og sekretær.

Vedligeholdelse og service: havemand, vagter, chauffør, og rengøringspersonale.

A.4 Samarbejdsrelationen og dens perspektiver

Kontakten mellem FORMABIAP og Axis blev etableret i 2007, hvor vi sammen udviklede konceptet for projektet og

formulerede det. Samarbejdet er siden blevet konsolideret i selve projektarbejdet. Siden projektets første fase blev

indledt i 2008, har vi etableret et permanent samarbejde med planlægningsmøder vedrørende implementeringen af

projektet, analyse af fremskridt i projektets implementering, monitoreringsbesøg, og workshops indenfor pædagogiske

temaer med FORMABIAP’s undervisere og monitorer og lærerne på de skoler, som har været involveret i projektet. 1 Senest belønnet med ”Best Practices”, Dubai 2010).


Styrkelse af samarbejdet og partnerskabet mellem FORMABIAP og Axis Axis har særlig interesse i at bidrage til at udvikle en relevant uddannelse af høj kvalitet. I den sammenhæng vil de

erfaringer der høstes, anvendes til at skabe synergi med andre erfaringer i andre lande, specielt i Latinamerika. På den

anden side bliver FORMABIAP styrket gennem den pædagogiske og økonomiske støtte fra Axis, og de eksperter der

støtter arbejdet, får udvidet deres erfaringer og kendskab til visionerne i regnskoven.

De fælles fordele • Fælles læring: FORMABIAP bidrager med sin viden omkring TIU, oprindelige folk, den geografiske, sociale og

kulturelle kontekst. Axis bidrager med metoder og værktøjer til at styrke arbejdet med deltagerorienteret

pædagogik. Arbejdet med ligestilling og interkulturelitet bliver udviklet i fællesskab.

• Axis opnår erfaring i arbejdet med TIU og oprindelige folk, som kan styrke dem i arbejdet i andre geografiske og

kulturelle kontekster. Selv samme erfaringer har Axis ligeledes benyttet ift. at deltage i debatten om

modersmålsundervisning i Danmark.

• FORMABIAP beriger sit pædagogiske arbejde gennem rådgivning og kapacitering fra Axis-teamet.

• Begge parter nyder stor nytte af fortalervirksomhedsarbejdet. Axis ift. at kunne stå stærkere i andre lignende

projekter og FORMABIAP fordi de får mulighed for at markere sig yderligere på denne front i hjemlandet.

Tilsammen vil Axis og FORMABIAP på sigt have grobund for et kontinuerligt samarbejde i netværk eller

bilateralt.


B. PROJEKTANALYSE B.1 Hvilken sammenhæng indgår projektet i? Den uddannelsespolitiske kontekst I Peru er det statens opgave at udbyde en tosproget interkulturel uddannelse til de oprindelige folk, ligesom det er

statens opgave at sikre, at interkulturalitet indgår som et transversalt tema i landets uddannelsessystem. Interkulturalitet

ses som et middel til at opnå en anerkendelse af den indianske kultur på lige plan med den dominerende i samfundet. En

sådan uddannelse er dog langt fra hverken udviklet eller implementeret, dels pga. af en manglende vilje hos de nationale

og regionale uddannelsesinstanser, dels fordi der mangler viden om, hvordan uddannelsen kan opbygges og

implementeres.

Decentralisering af Uddannelsessystemet

I 2002 blev to decentraliseringslove vedtaget, hvis formål var dels at decentralisere flere af statens funktioner til

regionerne og provinserne, dels at demokratisere såvel den centrale som de decentrale statsinstanser ved at give

civilsamfundet medbestemmelse i formuleringen af politikker, økonomiske prioriteringer og udviklingsplaner på bl.a.

uddannelsesområdet. Denne positive demokratisering og decentralisering af uddannelsessystemet har medført en større

bevidsthed om de oprindelige folks uddannelsesbehov og har i mange peruanske regioner medført, at de oprindelige

folks organisationer aktivt påvirker regionale og lokale uddannelsespolitikker.

Nota 14

I 2006 udførte undervisningsministeriet i Peru en landsdækkende evaluering af grundskoleelevernes færdigheder i

spansk og matematik. Evalueringen viste entydigt, at de oprindelige folks børn scorede lavest - og især i læsning og

skrivning haltede bagefter de øvrige elever i Perus skoler. For at rette op på disse forskelle besluttede

Undervisningsministeriet at højne adgangskriterierne til lærerseminarierne. Man mente, at man på den måde på længere

sigt ville kunne højne det faglige niveau i skolerne, da kun studerende med høje karakterer ville blive optaget. Forskere

og fagfolk indenfor TIU advarede kraftigt mod disse tiltag, da de forudså at det ville mindske antallet af studerende fra

de oprindelige befolkningsgrupper på seminarerne - og at de oprindelige folks børn derfor ikke i fremtiden ville kunne

modtage en TIU, som forskningen viser reelt kan forbedre deres fagkundskaber. Men Undervisningsministeriet

gennemførte ændringerne, som bl.a. resulterede i at FORMABIAP nu kun optager et mindre antal studerende på en

årgang mod tidligere 25-30.

Ny regering – nye vinde

I juli 2011 overtog den venstreorienterede Ollanta Humala præsidentembedet. Humala har talt varmt for de oprindelige

folks rettigheder og ikke mindst for adgang til kvalitetsuddannelse til alle. Med Humala er også indtrådt flere

oprindelige folk i politik end set tidligere og flere af FORMABIAP og Axis’ samarbejdspartnere, som har specielt

kendskab til TIU og/eller oprindelige folks forhold, er indtrådt i nøglestillinger i blandt andet det statslige

Undervisningsdirektorat. Disse udnævnelser vurderes til at være yderst gunstige for projektets

fortalervirksomhedsarbejde.

Den geografiske og kulturelle kontekst Projektet implementeres i den peruanske Amazonas-regnskov i Loreto-regionen i samarbejde med de 3 oprindelige

folk; Kichwa, Tikuna og Kukama-Kukamiria, som bor i 32 landsbyer langs floderne Napo, Amazonas og Marañón.

Størstedelen af Kichwa og Tikuna’erne har deres oprindelige sprog som modersmål, og opretholder i stor udstrækning

forfædrenes kulturelle viden og praksisser. Majoriteten af Kukama-Kukamiria’erne har ikke længere deres oprindelige

sprog, men derimod spansk som deres modersmål. Der har imidlertid de sidste ti år været en stor udvikling i gang for at

revitalisere deres oprindelige sprog, og dermed generhverve oprindelig identitet, kulturelle viden og praksisser.

I hver befolkningsgruppe er der dog særlige udfordringer. Hos Kukama’erne, primært fordi majoriteten af eleverne har

spansk som modersmål, i de øvrige områder primært fordi der opleves en stor modstand mod projektet fra lokale

embedsmænd indenfor uddannelse, der endnu ikke forstår relevansen af TIU. Imidlertid kræver de oprindelige folk,

med støtte fra bl.a. deres lokale organisationer, i stigende grad at der indføres TIU i de lokale skoler, og at deres børn

dermed modtager den undervisning, de lovpligtigt har ret til.


I projektområderne spiller tilstedeværelsen af de religiøse organisationer også en rolle. Nogle af disse organisationer,

hovedsageligt evangelisterne, er direkte imod udbredelsen af de oprindelige folks sprog, deres kulturelle værdier og

praksisser og modarbejder derfor udviklingen af en tosproget interkulturel undervisning, da de mener en sådan

undervisning ikke er i overensstemmelse med den kristne tro. Den katolske kirke er generelt positivt indstillet overfor

TIU og medvirker gerne til at de oprindelige folk gennem en relevant uddannelse får mulighed for at indfri deres

rettigheder.

I området, hvor Kichwa-befolkningen lever, medfører tilstedeværelsen af tømmerfirmaerne, de illegale skovhuggere og

olieselskaberne, at der sker ændringer og ofte uoverensstemmelser i lokalsamfundene. Bl.a. fordi de indfører levemåder,

som i højere grad gør de oprindelige folk afhængige af penge (indførsel af øl, dåsemad etc. og i mange tilfælde

prostitution). I området hvor Tikuna-befolkningen lever, er der en stigende udbredelse af dyrkning af coca til

fremstilling af kokain, og der er dermed en stadig større tilstedeværelse af narkohandlere. Denne tilstedeværelse lokker

lejlighedsvist de oprindelige folk ind i fremstillingen af kokain, og det bevirker, at de i stigende grad opgiver at dyrke

egne fødevarer og derved bliver afhængige af at have adgang til et marked. I området, hvor kukama kukamiria-

befolkningen bor, er deres levevis i høj grad påvirket af de negative konsekvenser fra olieudslip i Marañón floden.

Floden forsyner befolkningen med fisk, deres primære ernæringskilde, men olieudslippene medfører nedgang i fiskeriet

og giver dårligt drikkevand, hvilket medfører sygdom og underernæring.

Oprindelige folk og fattigdom

I en undersøgelse lavet af Verdensbanken i 2005 vedr. de oprindelige folk i Latinamerika i årene 1994-2004, fremgår

det at, på trods af, at de oprindelige folk har stigende indflydelse i magtsfærerne, (som skyldes en stigning i deres

politiske repræsentation), er der ikke sket mange økonomiske og sociale fremskridt i perioden. Den peruanske stats

karakteristika hidtil og dens etnocentriske politikker medfører, at de oprindelige folk forsat bliver ekskluderet,

diskrimineret og reelt udelukket fra at deltage i samfundet og udøve deres rettigheder.

Undersøgelsen viser endvidere, at de oprindelige folk fortsat lever under ekstrem fattigdom, har større udbredelse af

sygdomme, lever under social diskrimination og begrænset adgang til uddannelse. Uddannelsen er desuden af dårlig

kvalitet og lever langt fra op til den uddannelse de oprindelige folk har en lovpligtig ret til.

Studiet viser endvidere, at:

� Af alle fattige hjem i Peru, er 43 % oprindelige folk (fattigdomsraten ligger på 34,8 % (2009-tal))

� I regnskoven lever 41 % i ekstrem fattigdom

� Børnedødeligheden i regnskoven er 125 pr. 1000 fødte børn (det nationale gennemsnit er 43 pr. 1000)

� Adgang til basal service (vand, kloakering, el i hjemmene osv.) er stort set ikke-eksisterende i størstedelen af

landsbyerne i Amazonas regnskoven

En undersøgelse2 af UNICEF og Save the Children viser følgende:

� Knap 75 % af de oprindelige folks børn i regnskoven har adgang til grundskolen

� Ca. 13 % af børnene i regnskoven er indskrevet i mellemskolen

� Knap 50 % af de oprindelige folks børn i Amazonas mellem 7 og 12 år er ml. 3-5 år skolemæssigt bagud ift.

deres alderstrin

� Knap 4 % af de oprindelige folks børn mellem 13 og 17 år har et uddannelsesniveau der svarer til deres

alderstrin

Projektets hovedtema Tosproget Interkulturel Undervisning (TIU) Projektets hovedtema er udvikling af en inkluderende Tosproget Interkulturel Undervisning. På trods af særlige

udfordringer i første fase har projektet opnået både gode og interessante resultater. Der er bla. sket en betydelig

udvikling af læse- og skrivefærdigheder på modersmål hos de elever, som ikke har spansk som modersmål og generelt

er elevernes matematikniveau højnet. Desuden er lysten til at gå i skole steget hos majoriteten af eleverne og

monitorerne fortæller om at de blandt forældrene og lokalsamfund generelt kan konstatere en stigende interesse for

2 “Niñez indígena y Educación Intercultural Bilingüe en el Perú” (Vázquez, Enrique, 2009), finansieret af UNICEF og Save the Children


skolen. Der vil med udgangspunkt i de positive erfaringer fra første fase, blive videreudviklet en uddannelse, der gør

lærerne i stand til at udbygge børnenes faglige og sproglige indlæring, herunder kulturelle identitet og som gennem en

inkluderende undervisning på længere sigt gør dem til selvbevidste aktive medborgere.

Hvorfor Tosproget Interkulturel Undervisning

Retten til Tosproget Interkulturel Undervisning er en del af ILO’s Konvention 169 (Tribal Peoples Convention), som Peru

ratificerede i 1989 og som blev indskrevet i Grundloven i 1993.

Børnene i projektområderne lever i en kontekst, hvor både de oprindelige sprog og det officielle sprog spansk tales, og

er derfor implicit berettigede til at modtage tosproget undervisningen. Men ud over at være en rettighed børnene har, er

TIU fundamentet for udvikling af både faglige og sociale kompetencer og for at skabe hele mennesker med selvværd og

selvrespekt. God undervisning bygger videre på de erfaringer og den viden børn møder op med i skolen, derfor skal de

sprog og kulturer, børn repræsenter, være synlige i skolen for eksempel i bøgerne, ved hjælp af sange og sagn og ikke

mindst ved at undervisningen foregår på modersmålet. Når børn fortsætter udviklingen af deres færdigheder på to sprog,

står de for det første stærkere fagligt, og for det andet får de muligheden for at udvikle en kulturel identitet, der styrker

dem som minoritet i et dominerende majoritetssamfund. For at de oprindelige folk kan sikres deres rettigheder indenfor

uddannelse, skal der fortsat både hos undervisere og skoleledere, men i høj grad også hos folk i lokalsamfundene, med

speciel fokus på forældre, udvikles og opbygges kapacitet, herunder viden om og anerkendelse af TIU.

TIU og oprindelige folk med spansk som modersmål I enkelte af de landsbyer hvor projektet arbejder, har eleverne foretaget et sprogskifte og har derfor ikke længere et

oprindeligt sprog som modersmål. Børns modersmål er skrøbelige og mistes let i de tidlige skoleår - og sprogskiftet hos

projektets elever er primært sket pga. mødet med en monokulturel spansktalende skole – hvor undervisning på de

oprindelige folks sprog ikke anses som værende relevant. De oprindelige folks sprog eksisterer dog fortsat i disse

landsbyer; de bliver talt af de ældste beboere og i nogen grad af elevernes forældre og ofte oplever børnene at de pga.

manglende sproglige kompetencer ikke er en del af det fællesskab forældre og bedsteforældre har.

Men sprog er en essentiel del af en kultur og et fællesskab og ved at udbyde undervisning i de sprog, der tales i

landsbyerne, udvides elevernes samlede sproglige og kulturelle kompetencer. Ud over at opnå kommunikative

færdigheder på de oprindelige sprog, hvilket har stor betydning for udveksling af viden og erfaringer mellem børn og

voksne, får eleverne gennem en undervisning på deres forfædres sprog også en styrket kulturel identitet, som i lige så

høj grad som hos de børn, der har oprindelige sprog som modersmål, vil hjælpe dem til at være aktive medborgere.

Koblingen mellem det kulturelle og identitet En essentiel del af undervisningen i projektets skoler er at gøre eleverne bevidste om de kulturer, som de er en del af, og

som er udgangspunktet for udvikling af både identitet og tilhørsforhold. Den undervisning der udvikles i projektet skal

derfor give eleverne mulighed for at forstå sig selv i forhold til deres omverden og deres historie, sprog og kultur. En

sådan forståelse bidrager til dannelsen af aktive demokratiske medborgere, og eleverne vil i højere grad blive bevidste

om at de er en del af et folk med en lang historie, og at de både har rettigheder og pligter i forhold til at medvirke til

udviklingen af samfundet. Ligeledes føler forældrene sig tættere på skolen, når deres kultur i højere grad inddrages, og

de får herigennem større interesse for deres børns skolegang.

B.2 Hvordan er projektet blevet forberedt? Erfaringer der har hjulpet til at forbedre/justere projektbeskrivelsen

Da denne ansøgning er en genansøgning, skal opmærksomheden henledes mod, at midtvejsevalueringen i meget højere

grad end i første ansøgning har dannet baggrund for hele projektbeskrivelsen. Projektteamet (FORMABIAP og Axis) har

besluttet at udelade produktionshaverne, da disse har givet rigtig store udfordringer og måske mere skal antages for at være

en ønskværdig sidegevinst af et uddannelsesprojekt, men i dette tilfælde er blevet udelukket for at skærpe fokus. Ligeledes

har denne ansøgning større fokus på at forklare sammenhængen mellem modersmålsundervisning, styrket kulturel

identitet, aktivt medborgerskab og fortalervirksomhedsarbejde på forskellige niveauer. Der er endvidere blevet lagt et

meget større fokus på fortalervirksomhedsarbejdet, da teamet (FORMABIAP og Axis) mener, at det er essentielt at styrke

arbejdet med de strukturelle årsager for at sikre allokering og uddannelse af egnede TIU-lærere. Endelig har udeladelsen af

produktionshaverne "frigivet" ressourcer, og på den baggrund har teamet valgt at øge målgruppen i den fornyede


ansøgning.

Nedenfor er en gennemgang af de udfordringer og styrker midtvejsevalueringen (som blev foretaget af en ekstern

konsulent i juli og august 2010, ca. 1½ år efter projektets start) peger på. De udfordringer der bliver fremtrukket i

nedenstående gennemgang af evalueringen vil blive behandlet efterfølgende i problemanalysen og i strategien.

Evalueringen peger på nogle hovedudfordringer, som er følgende:

Evalueringen

Manglende tilstedeværelse af lærer i landsbyerne

Et af de overordnede problemer i første fase af projektet har været den manglende tilstedeværelse af lærere. Således har

gennemførelsen af projektet været begrænset af det store fravær og modstræbende holdninger hos mange af de

udnævnte eller ansatte lærere på skolerne. Det er et generelt problem, at de udsendte lærere til fjerntliggende områder

ikke er interesseret i interaktion med lokalsamfundene, og den manglende interesse har især gjort det svært at udvikle

samarbejdet mellem skole og lokalområde.

Det pædagogiske - lærerne

Under første fase har 25 lærere som primær målgruppe og 80 lærere som sekundær målgruppe modtaget kontinuerlig

vejledning, rådgivning, kapacitering og monitorering, med det formål at udvikle deres pædagogiske praksis. Monitorerne

har rapporteret om, at lærerne er blevet bedre til at udarbejde læseplaner og planlægge deres undervisning.

Midtvejsevalueringen peger dog på, at lærerne fortsat har udfordringer ift. konkret at bruge metoderne til en participatorisk

TIU i klasselokalet samt, at det stadigvæk er nødvendigt at udvikle materiale i undervisningsdidaktik indenfor TIU.

Ydermere er ovenfor beskrevne problem med de etårige kontrakter en yderligere udfordring ift. at have tid nok til at

registrere positive resultater af lærernes pædagogiske indsats.

Et andet punkt som evalueringen peger på er, at der fortsat skal arbejdes med lærernes evaluering af egen undervisning

samt deres evaluering af elevernes faglige fremskridt. Lærerne mangler forståelse for hvordan disse to former for

evalueringer hænger sammen.

Midtvejsevalueringen viser desuden, at det interkulturelle aspekt i undervisningen skal udbygges. Især de etsprogede

lærere mangler konkret viden og forståelse for hvad TIU indebærer. Her spiller de etsprogede læreres manglede sproglige

kompetencer også ind.

Det pædagogiske – eleverne

I forhold til elevernes indlæring er der specielt opnået fremskridt i matematik, i læsning og i skrivning af modersmål og der

er observeret en stigende interaktion mellem elever og lærere. Desuden giver forældrene udtryk for, at deres børn i højere

grad udtaler sig positivt om skolen. De finder skolen mere vedkommende og taler oftere om den nye læring de tilegner sig.

Midtvejsevalueringen viser dog, at denne udvikling primært er sket med udgangspunkt i enkelte læreres præstationer. Der

ligger fortsat en udfordring i at involvere alle lærerne og skolens ledelse, således at projektets aktører føler ejerskab til de

pædagogiske forandringer, der understreger sammenhængen mellem brugen af deltagerorienterede undervisningsmetoder

og elevernes aktive deltagelse i undervisningen. Der er derfor fortsat behov for kapacitetsopbygning hos lærerne og

skoleledelsen, som giver dem mulighed for at afprøve nye metoder og efterfølgende diskutere og evaluere brugen af dem.

Arbejdet med lokalsamfundet

Lokalsamfundet har gennem forskellige aktiviteter haft mulighed for at være involveret i udvikling af en uddannelse, der

styrker de oprindelige folks kulturer, genskaber de oprindelige sprog og giver børnene mulighed for at værdsætte og

udbygge deres oprindelige identitet og praksisser. Dette er bl.a. sket gennem workshops med temaer som; udøvelse af

kollektive rettigheder, ligestilling mellem kønnene, miljøbevarelse samt udarbejdelse af traditionel keramik, kurvefletning

vævning og mad. Midtvejsevalueringen viser dog, at forældresamarbejdet fortsat skal udbygges, så forældre og også lokale

ledere i højere grad inddrages i arbejdet vedr. den pædagogiske udvikling i skolerne. Her spiller lærere uddannet indenfor

TIU en vigtig rolle, da de i højere grad end de etsprogede spansktalende lærere er i stand til at etablere et samarbejde med

lokalsamfundet.


Produktionshaverne

Første fase af projektet viser, at hverken lærere, elever eller landsbyboer har haft det store udbytte af

produktionshaverne. Lærerne har ikke haft den fornødne viden om produktionshaver, de har hverken modtaget en

tilstrækkelig sparring eller supervision – og har derfor ikke kunne inddrage eleverne i et pædagogisk arbejde vedr.

udvikling af haverne. I denne fase af projektet vil der derfor ikke blive arbejdet med udvikling af produktionshaver.

Opsummerende fra evalueringen

Generelt peger midtvejsevalueringen på, at den pædagogiske grundsten i projektet er rigtig, bla. fordi resultaterne viser

fremgang, men i høj grad også fordi målgrupperne er positivt indstillet overfor projektet. Pædagogisk udvikling tager dog

tid og projektets første fase viser med tydelighed, at der fortsat er behov for at arbejde med udvikling af den pædagogiske

praksis, efteruddannelse af lærere, samarbejde med de lokale skoleledere, samarbejde mellem skole og lokalsamfund samt

en lokal samfundsforankring. Sidst men ikke mindst er det afgørende at arbejde massivt med fortalervirksomhed for at

sikre rammerne for rettidig allokering af egnede lærere.


Anden forberedelse Deltagelse i planlægningen og rollefordeling

De lokale teams og monitorerne har inddraget projektets 32 Comunidades y Escuelas para el Bien Estar, (på dansk

’Lokalsamfund og Skoler for Velbefindende’ og fremover nævnt som ’CEBES’) i udformningen af ansøgningen til

denne fase af projektet. CEBES er etableret af projektet og fungerer omkring hver landsbyskole med deltagelse af

lærere, skoleledelse og lokalsamfund. Ideen bag er, at man arbejder med hele lokalsamfundet, hvor skolen ikke skal ses

isoleret men som et element i udviklingen af lokalsamfundet. Monitorerne har inddraget lokalsamfundene i processen

ved at afholde samtaler med elever, lærere, samt kvinder og mænd fra landsbyerne for at indhente inputs til at

perspektivere og videreudvikle projektet. De ældre har specifikt udtrykt, at de føler sig styrkede gennem projektets

øgede værdisætning af de oprindelige sprog og kulturer. Monitorerne selv har udtrykt behov for løbende sparring. Dette

er der blevet taget højde for i den nye projektformulering, hvor der dels er blevet ansat en ny koordinator, med stor

teoretisk og praktisk pædagogisk indsigt. Den pædagogiske koordinator vil i langt højere grad end i første fase være

ansvarlig for den pædagogiske udvikling, herunder at sørge for den fornødne erfaringsudveksling mellem monitorerne

og løbende kapacitering og sparring.

Ledelsen i FORMABIAP har efterfølgende opsamlet og organiseret projektets erfaringer og sat dem i relation til

organisationens overordnede aktiviteter. Axis-besøg med henblik på projektformulering

Under Axis besøg i august 2010 blev der afholdt møder med projektansatte samt ledere af de oprindelige folks

organisationer for at påbegynde en dialog vedr. fortsættelsen af projektet. I februar 2011 blev der foretaget endnu et

besøg fra Axis, hvor første udkast af projektforslaget blev udarbejdet. Under dette besøg blev der i samarbejde mellem

FORMABIAP’s faglige team, monitorerne og Axis udviklet et problemtræ for at kortlægge årsagerne til problemet med

den manglende tilstedeværelse af (egnede) lærere. Denne øvelse førte til at ud pege indsatsområder for

fortalervirksomhed i en fase II.

De lokale og/eller nationale myndigheders indforståelse med projektets gennemførelse

FORMABIAP har indgået overenskomst3 med Loretos Regionalregering, som støtter FORMABIAP’s konkrete arbejde

i pilotcentre4 og uddannelsesnetværk5 inden for deres forvaltningsområde. AIDESEP og dets medlemsforeninger støtter

også op omkring FORMABIAP’s undervisningsmetoder. FORMABIAP spiller en toneangivende rolle indenfor

uddannelsessektoren og besidder yderligere en unik position ift. at arbejde med fortalervirksomhed.

Som supplement til ovenstående har FORMABIAP underskrevet overenskomst med forskellige afdelinger af de Lokale

Enheder for Uddannelsesforvaltning (UGEL). Myndighederne i disse uddannelsesinstanser, såvel som de kommunale

ledere og lederne af de oprindelige folks organisationer, deltager i de forskellige aktiviteter, som FORMABIAP

udbyder. Konkret deltager de løbende i monitorering af pilotcentrene og uddannelsesnetværkene; når der foretages

supervision af de lærerstuderendes faglighed samt i evaluering af efteruddannelsen af lærere. Ligeledes deltager de som

målgruppe i workshops vedr. køn, lederskab, miljø, udarbejdelse af læseplaner etc.

Specifikke analyser, der har hjulpet til udformningen af projektet (herunder kønsspecifikke analyser).

Der er løbende foretaget interne evalueringer for at kunne se udvikling og resultater ift. arbejdet med køn, med det

formål at justere indsatsområderne. Fra disse evalueringer har man erkendt, at arbejdet med køn skal styrkes. I denne

fase er der derfor planlagt fortalervirksomhedsarbejde i lokalsamfundene mhp. at sikre at pigerne i højere grad bliver

indskrevet i skolerne og at de ikke dropper ud før tid. Ligeledes er der planlagt forskellige kulturelle aktiviteter, som

kvinderne i landsbyerne skal arrangere.

3Via regionalt Forvaltningsakt nr. 002808 – 2010 – GRL – DREL - D, som udvider den gyldige tidsperiode for Ministeriel Bekendtgørelse

364-88-ED. 4 Pilotcentrene er samtlige deltagende skoler i projektet 5 Uddannelsesnetværkene er de landsbyfællesskaber, der tilhører samme sproggruppe. De er ikke direkte målgruppe i projektet, men de metoder der bliver udviklet i projektet, får de formidlet og de lærere der er tilknyttet netværket, deltager i de workshops og seminarer, som projektet afholder


Tilgængelighed af evalueringer

I juli og august måned 2010 blev der udarbejdet en midtvejsevaluering af en ekstern konsulent6.

Derudover er de rapporter, som monitorerne løbende har udarbejdet tilgængelige både i fysisk og elektronisk form. Det

samme gør sig gældende med de årlige afrapporteringer som både monitorerne, koordinatoren og Axis udsendte

udarbejder.

B.3 Problemanalyse

I forhold til de oprindelige folks muligheder for indflydelse og uddannelse kan den peruanske stat betegnes som

centralistisk, etnocentrisk og ekskluderende. På trods af en Grundlov, der anerkender landet som en multikulturel stat,

hvor flere folk, sprog og kulturer er repræsenteret, lever den officielle politik i landet langt fra op til dette. Som

konsekvens af den manglende anerkendelse af oprindelige folks behov for en tosproget interkulturel uddannelse,

tilbydes de oprindelige folk en monokulturel undervisning, som er nedsættende overfor indianske kulturer og sprog.

Den foregår på spansk, og skolematerialerne refererer til bylivet og den dominerende kultur. Derudover er

undervisningsformen, som i resten af Peru, autoritær, hvor lærerne har vidde beføjelser, og eleverne ikke inddrages

nævneværdigt i undervisningen.

Lærerne på skolerne i oprindelige folks områder har ofte ikke den fornødne uddannelse, hverken fagligt eller sprogligt, ej heller mulighed for efteruddannelse eller supervision. På politisk plan er der ikke den store velvilje, således har politikere og embedsmænd indenfor uddannelsessektoren overvejende en diskriminerende holdning til oprindelige folk og deres behov for uddannelse. Denne situation medfører, at oprindelige folks børn får en utilstrækkelig og ikke relevant undervisning, som giver dem dårligere skolekundskaber, lavere selvværd, og begrænsede muligheder for at blive aktive medborgere.

Ansættelsesprocedurerne for lærere

Et af de største problemer i projektområdet er, at lærerne ikke er klædt på til at undervise børn, der har et indiansk sprog som modersmål. Derudover har lærerne et meget stort fravær på skolerne i de fjerntliggende områder. Strukturelle årsager De strukturelle årsager til den manglende tilstedeværelse af lærere er flersidede. Overordnet set er der mangel på lærere

uddannet indenfor TIU, hvilket FORMABIAP har arbejdet for at imødekomme i flere år, men der er større behov, end

hvad de formår at uddanne. En afgørende forhindring er de tidligere omtalte høje adgangskrav til seminarerne. En

sideløbende problematik er, at formålet med at efteruddanne tosprogede traditionelt uddannede lærere bliver forhindret

af, at de ofte bliver ansat på etårige kontrakter, og indsatsen derfor går tabt efter bare et år. Ydermere er det stadigvæk et

stort problem, at mange af de skolelærere, der bliver ansat i de oprindelige folks skoler er etsprogede (spansk) og derfor

selvsagt ikke formår at undervise på det oprindelige sprog.

Udeblivelsen fra selve undervisningen ses primært blandt de etsprogede spansktalende lærere. Før en lærer bliver

fastansat, arbejder hun først en del år på etårige kontrakter. Disse ikke fastansatte lærere kan ikke selv vælge, hvilke

skoler de vil arbejde på og sendes derfor ofte ud på skoler, der enten ingen eller meget lav prestige har, for eksempel

skoler i landsbyer i bjergene eller i regnskoven. De bor langt væk hjemmefra og forlænger derfor ofte ferier og

weekender med adskillige dage. Sidst, men ikke mindst, begynder lærerne tit skoleåret 1-2 måneder for sent, da de ofte

må vente på at deres kontrakter bliver underskrevet. Som konsekvens heraf har en stor andel af projektets elever ikke

modtaget en kontinuerlig undervisning, hvilket har haft stor betydning for både elevernes faglige progression, men også

for den vigtige fastholdelse af især pigerne i skolerne. ¨

Den svære integration i landsbyerne

Lærere, der ikke har deres oprindelse i projektområdet, har ofte store problemer med at blive integreret i landsbyerne.

Generelt har de oprindelige folk ikke gode erfaringer med lærere udsendt af Undervisningsministeriet og er derfor ofte

ikke interesseret i en interaktion. Denne holdning forbedres ikke af, at landsbyindbyggerne ved, at lærerne er væk efter

et år. Desuden har de udsendte lærere også store forbehold over for beboerne i landsbyerne, hvis sprog og kulturer de

6 http://www.axisngo.dk/index.php?mode=show&M=12&id=87


ikke forstår og ikke sjældent oplever som værende primitiv. Den manglende integration af disse lærere har medført

store udfordringer i relation til udviklingen af det vigtige samarbejde mellem skole og lokalområde.

Lærere uden uddannelse i TIU og uden engagement Konsekvenserne af disse ansættelsesprocedurer er flere: de fleste af de oprindelige folk har ikke det nødvendige antal

lærere med uddannelse indenfor TIU, som de har krav på, hvorfor de ikke har reel adgang til denne grundlovssikrede

undervisning; en del af de lærere, der arbejder i landsbyerne taler udelukkende spansk, nogle har endnu ikke færdiggjort

deres uddannelse og de der har, har oftest en mangelfuld uddannelse; ydermere føler de udefrakommende lærere sig

ofte fremmedgjorte overfor de samfund, de arbejder i, de har ofte svært ved at forstå de lokale kontekster og de

oprindelige folks interesser og har ingen viden om TIU; sidst men ikke mindst er det et generelt problem at lærerne

udefra ofte ikke er til stede i skolerne, dels fordi de ankommer efter den officielle skolestart efter ferierne og dels fordi

de ofte drager på weekend en eller to dage før weekenden reelt starter.

Mangel på lokalsamfundenes involvering i børnenes uddannelse Generelt har de oprindelige folk fortsat den opfattelse at ansvaret for deres børns uddannelse ene og alene ligger hos

læreren. Denne opfattelse har de bl.a. fået bekræftet gennem mødet med en monokulturel skole, der ikke anså deres

samarbejde som værende vigtigt eller relevant. Heldigvis er denne opfattelse ved at ændre sig i projektområderne og

forældrene er langsomt begyndt at interessere sig for at deltage i uddannelsesprocesserne omkring deres børn. Ligeledes

er de oprindelige folks lokale organisationer i løbet af de sidste par år begyndt at sætte uddannelse på deres egen

dagsorden. Den omtalte fremmedgjorthed går også den modsatte vej: de oprindelige folk er ikke nødvendigvis gode til

at integrere udefrakommende der ikke taler deres sprog, i deres samfund.

Prioritering af grundlæggende årsager som projektet søger at afhjælpe

Projektet prioriterer at afhjælpe undervisningssituationen for oprindelige folks børn ud fra en holistisk tilgang, der

indeholder:

1. Pædagogiske undervisnings-metoder, der skaber en inkluderende og tosproget interkulturel undervisning af

eleverne i grundskolen

2. Inddragelse af forældre og lokalbefolkning i udviklingen af børnenes uddannelse

3. Ændring af vilkårene for optagelse af lærerstuderende og ansættelse af lærere via politisk fortalervirksomhed

Ad 1. Alternative pædagogiske undervisnings-metoder udvikles og tilpasses i projektområdet. Dette involverer

efteruddannelse af lærere, udvikling af materialer, supervision og rådgivning. Indsatsen skal give eleverne mulighed for

at udvikle både faglige og sociale kompetencer og bidrage til, at lærerne opnår større tilfredshed med deres arbejde og

dermed får større engagement. Erfaringer fra lignende kontekster viser, at indgående kendskab til fagområdet indenfor

TIU giver de etsprogede lærere større lyst til at involvere sig i både undervisning og lokalsamfund.

Ad 2. Øget fokus på samarbejdet mellem skolen og lokalsamfundet, herunder især samarbejdet mellem lokale

autoriteter, forældre og skole, skal sikre lokalsamfundets ejerskab til projektet og deres engagement i deres børns

uddannelse.

Ad 3. Fortalervirksomhed rettet mod de forskellige undervisningsmyndigheder skal hjælpe til at bane vej for en reel

politik, der tilgodeser de oprindelige folks ret til TIU, bl.a. ved at sikre de unge oprindelige folk adgang til

lærerseminariet, så de på længere sigt kan varetage undervisningen i landsbyskolerne.

Behandling i problemanalysen af kvinders og mænds (pigers og drenges) behov, roller, særlige forudsætninger og interesser I lokalområderne opleves det, at mænd og kvinder ofte har veldefinerede roller, som generelt tilskrives de oprindelige

folks kulturer. Men ofte medfører disse meget stereotype roller, at kvinderne (pigerne) har ringere muligheder end

mændene (drengene) for at indtage ansvarsposter i både lokalsamfundet og i de oprindelige folks organisationer, på

enten lokalt, regionalt eller nationalt niveau. Pigerne har generelt heller ikke de samme muligheder for at færdiggøre

grundskolen eller få adgang til mellemskolen og videregående uddannelse, da det ofte prioriteres, at de bruger tid på

arbejdsopgaver i familien, frem for skolearbejde. Projektet har derfor speciel fokus på, at pigerne sikres adgang til skole

og uddannelse, og at de ikke dropper ud før tid.


B.4 Interessentanalyse

Eleverne: ønsker en undervisning der på længere sigt giver dem mulighed for udvikling af faglige og sociale

kompetencer, herunder udvikling af kendskab til egen kultur og sprog.

Lærerne: ønsker primært et stabilt og fast arbejde, der sikrer dem en fast løn. Umiddelbart har de derfor ikke som

første prioriteret at skulle udvikle deres faglige og pædagogiske kompetencer, men de oplever en generel stor frustration

over ikke at lykkes med deres undervisning og flere etsprogede lærere udtrykker manglende glæde ved deres arbejde.

Denne frustration har stor indflydelse på deres lyst til at integrere sig i lokalsamfundet og i deres pædagogiske arbejde.

Landsbyboerne, lederne og autoriteterne i lokalsamfundet: har interesse i, at deres børn modtager en uddannelse,

som på længere sigt giver dem mulighed for at afslutte grundskolen og blive optaget i mellemskolen og en videregående

uddannelse, samt at de udvikler kompetencer der gør dem i stand til at indgå som et integreret medlem af samfundet

både i og uden for lokalsamfundet. Samtidig har de ønske om at forbedre deres generelle livskvalitet, som gennem

årerne er blevet stadig forværret pga. skovning af regnskoven, forurening af floderne pga. olieudvindingsindustrien

udslip- og øget narkotrafik. Nogle af landsbyboerne arbejder pga. manglen på øvrige muligheder for indtjening, i

udvindingsindustrien og/eller narkotrafikken.

De ældre: Gennem de forskellige roller de ældre udfylder som f.eks. vismænd/kvinder, spirituelle guider,

medicinmænd, etc., har de et ønske og håb om at deres viden, sprog og spiritualitet på ny bliver værdsat og at de kan

hjælpe deres lokalsamfund med at overvinde de udfordringer, de står over for.

De oprindelige folks organisationer: primære interesse er gennem en relevant og kvalitetssikret uddannelse, at få

anerkendt deres territorier og deres kollektive rettigheder, heriblandt retten til sprog, kultur og medborgerskab

De nationale, regionale og lokale politiske myndigheder: Der er på nationalt niveau love og direktiver der

understøtter de oprindelige folks ret til en relevant TIU, og myndighederne vil gerne se positive resultater i forhold til

børnenes indlæring. Men den manglende politiske vilje og den ofte diskriminerende og dermed "systembevarende"

holdning hos embedsmænd på forskellige niveauer i uddannelsessektoren er en udfordring i forhold til at indfri denne

ret.

Udvindingsindustrien (olie, tømmer): deres primære interesse er at tilegne sig magt over - og dermed udnytte

regnskovens ressourcer. Det gør de bl.a. ved at skabe splittelse i de oprindelige folks samfund og organisationer, så de

oprindelige folk gennem organisering ikke får kendskab til og kræver deres rettigheder. Gennem en udbredt korruption

betaler de ledere og embedsmænd for at varetage deres interesser. Ofte anser udvindingsindustrien lærerne for at være

aktører, der får lokalsamfundene til at vende sig imod selskaberne, da de i deres pædagogiske arbejde inddrager

miljømæssige problemer såsom forurening, samt de sociale problemer, som udvindingsindustrien skaber i områderne.

Narkohandlerne: Deres interesse er at etablere sig i relativt isolerede områder, så de kan udføre deres ulovlige virke.

De indtager derfor de oprindelige folks territorier og for ikke at skulle hente arbejdskraft udefra, ansætter de ofte de

oprindelige folk til både at udvinde og videresælge den ulovlige narkotika.

Kirken (primært evangelisterne): deres primære interesse er at missionere med det formål at komme til at påvirke

udviklingen af både det sociale og kulturelle liv i landsbyerne. Desuden ønsker de at have indflydelse på

myndighedernes beslutninger og være med til at sætte den politiske dagsorden i lokalsamfundet. I nogle tilfælde viser

kirken interesse for skole og uddannelse, men overordnet er deres interesse at omvende de oprindelige folk til kristne.

NGO’er: afhængig af de temaer, som de forskellige NGO’er arbejder med, så er deres fokus generelt at udvikle deres

målgruppes kapaciteter. I visse tilfælde har de interesse i at forbedre infrastrukturen samt gennem landbrugsprojekter at

bidrage til de oprindelige folks levevilkår.


Ombudsmandens kontor: dens centrale rolle er at beskytte borgernes rettigheder ved at overvåge overholdelsen af

lovgivninger, der beskytter de oprindelige folks individuelle og kollektive rettigheder. I forhold til de oprindelige folks

ret til TIU, har ombudsmandens kontor udført vigtige aktioner for at kræve en relevant og kvalitetssikret uddannelse.

Ombudsmanden er den eneste statslige instans, der udfører sin rolle uafhængigt.

C. PROJEKTBESKRIVELSE C.1 Målgruppe og deltagere

PRIMÆRE MÅLGRUPPER SEKUNDÆRE MÅLGRUPPER � 1938 elever

� 93 lærere

� 7906 landsbyboere tilhørende 32

landsbysamfund (Kichwa, Tikuna og Kukama

Kukamiria)

� 15 Embedsmænd fra de lokale

Uddannelsesforvaltninger

� 15 ledere af oprindelige folks organisationer

� Beboerne i de landsbyer der er del af uddannelsesnetværket

(ca. 3.240)

� 46 lærerstuderende

� 14 seminarielærere med speciale i TIU (FORMABIAPS

lærerseminarium)

� FORMABIAPS administrative personale: 8

� 84 lærere fra uddannelsesnetværk

Målgruppen af lærere inkluderer både lærere der er uddannet i FORMABIAP’s lærerseminarium, de der har færdiggjort

deres uddannelse indenfor det konventionelle system, og de der aldrig har færdiggjort deres uddannelse, men som

arbejder i skolerne i projektområdet.

MÅLGRUPPE

Socialt/ etnisk tilhørs-forhold

Område M F Total

Primær målgruppe

Elever Oprindelige folk Kichwa, Tikuna og Kukama 884 954 1938

Lærere i landsbyskoler Oprindelige folk Kichwa, Tikuna og Kukama 63 30 93

Landsbyboere Oprindelige folk Kichwa, Tikuna og Kukama 3946 3960 7906

Embedsmænd fra de

lokale uddannelses-

forvaltninger

Oprindelige og ikke

oprindelige folk

Provinser: Loreto. Ramón

Castilla og Maynas 9 6 15

Ledere Oprindelige folk Kichwa, Tikuna og Kukama 8 7 15

Sekundær målgruppe

FORMABIAP’s

Seminarielærere

Oprindelige folk og

ikke oprindelige folk

10 4 14

Lærerstuderende Oprindelige folk Kichwa og kukama 30 16 46

Landsbyboere Oprindelige folk Kichwa, Tikuna og Kukama 4688 4532 9290

FORMABIAP’s

administrative personale

Ikke oprindelige folk 5 3 8

Lærere fra

uddannelsesnetværk

Oprindelige og ikke

oprindelige folk

Tikuna, Kichwa, Kukama og

Yagua 48 36 84


C.2 Projektets målsætninger og succeskriterier (indikatorer) Målsætninger: Udviklingsmål: De oprindelige folk i Peru har adgang til en tosproget interkulturel uddannelse, der er inkluderende og deltagerorienteret

og som underbygger og styrker deres kulturelle identitet, således at de kan udvikle et aktivt medborgerskab og udøve

deres rettigheder.

Projektmål: 1. Der er i projektområderne i Amazonas regnskoven i Peru udviklet og tilpasset innovative tosprogede interkulturelle pædagogiske undervisningsmetoder med fokus på deltagerorientering og medborgerskab, som tager udgangspunkt i lokale kontekster og kulturel arv 2. Børnenes, lærernes og landsbyboernes identitet som oprindelige folk er blevet styrket og samarbejdet mellem skole og lokalsamfund er mærkbart forbedret

3. De oprindelige folks organisationer og lokale ledere har udøvet fortalervirksomhed overfor de nationale, regionale og lokale uddannelsesmyndigheder for at sikre den fortsatte og løbende efteruddannelse af folkeskolelærere i tosproget interkulturel undervisning; en rettidig skolestart; en fastholdelse af lærere samt en allokering af egnede lærere til de oprindelige folks skoler.

Indikatorer: Ved projektstart vil projektteamet nærmere bestemme, hvordan de enkelte indikatorer skal målet. F.eks. vil det ift.

indikator 1.1. blive defineret, hvordan man skal måle den øgede indlæring og hvor i projektets områder, de skal måles.

Indikatorer projektmål 1: 1.1 Mindst 850 drenge og piger har opnået en øget indlæring

1.2 40 CEBES-lærere har forbedret deres pædagogiske arbejde

Indikatorer projektmål 2: 2.1. Mindst 75 % af medlemmerne i lokalsamfundene (minimum 30 % kvinder af det totale antal) deltager i udviklingen af de lokale læreplaner 2.2. Mindst 85 % af børnene, lærerne og indbyggerne i lokalsamfundene har kendskab til og udøver aktivt deres kulturer - og i de lokalsamfund hvor spansk er modersmål har 10 % en forståelse for - og 5 % har opnået et basisordforråd på det oprindelige sprog.

Indikatorer projektmål 3: 3.1 Den 31. december 2014 starter 90 % af lærerne i projektområdet skoleåret rettidigt

3.2 Den 31. december 2014 er der udarbejdet særlige regler der tilgodeser grund- og efteruddannelsen af de oprindelige

folks lærere med det formål at kunne imødekomme kravene om tosprogede interkulturelle lærere i oprindelige folks

lokalsamfund

Udvalgte informationskilder (Se bilag H for uddybning)

� Undervisningsmetoder og andre pædagogiske dokumenter

� Registre

� Planer, manualer, referater, indkaldelser, vidnesbyrd

� Monitoreringsrapporter over fremskridt mod projektets mål og resultater


� Observationer

� Afgørelser og direktiver, der omhandler skolestart og allokering af lærere til skoler i de oprindelige folks

lokalsamfund

� Evalueringer

� Kulturelle udtryk

� Baseline studier

C.3 Resultater (outputs) og projektaktiviteter


RESULTATER OG AKTIVITETER FOR MÅLSÆTNING 1

1.1. I hver CEBES er der årligt iværksat 1 innovativt pædagogisk uddannelsesprojekt

1.1.1. Baselinestudie

1.1.2. Workshops i begyndelsen af hvert skoleår i hver projektzone med lærere, forældre, lokale uddannelsesmyndigheder og elever, for at diskutere og definere indholdet i de innovative projekter

1.1.3. Månedlige møder mellem lærerne i hver skole for at planlægge det pædagogiske arbejde og følge op på -og evaluere de innovative projekter

1.1.4. Prøver i starten og afslutningen af skoleåret for at måle elevernes faglige progression

1.1.5. Fællesarrangementer for børnene i hver projektzone med pædagogiske lege, sport og rekreative aktiviteter samt afholdelse af et årligt fællesarrangement landsbyerne imellem

1.1.6. Udvikling af undervisningsmaterialer, produceret af FORMABIAP

1.1.7. Årlig workshop i hver zone for at evaluere resultaterne af de innovative projekter med min. 30 deltagere bestående af lærere og landsbybeboer, herunder forældre og lokale ledere.

1.1.8. Systematisering og præsentation af undervisningsmetoderne

1.2. Børn og andre medlemmer i lokalsamfundene har øget kendskab til rettigheder og pligter som borgere og som oprindelige folk

1.2.1. Udvikling og anvendelse af undervisningsmetoder -og plan til opfølgning af implementering af de lokale læreplaner.

1.2.2. Workshops for landsbyboere og lærere om rettigheder, medborgerskab og medbestemmelse.

1.2.3. Udvikling af undervisningsmateriale vedr. arbejdet med rettigheder, medborgerskab og medbestemmelse i det pædagogiske arbejde med børnene.

1.2.4. Udvikling af materiale til arbejdet med rettigheder, medborgerskab og medbestemmelse målrettet landsbyboere, kommunale myndigheder og de oprindelige folks ledere.

1.2.5. Ved slutningen af skoleåret fælles workshops for at evaluere lærernes arbejde

1.3. Børnene går regelmæssigt i skole og har opnået 70% af de forventede mål indenfor hvert område i læreplanerne

1.3.1. Skoler og forældregrupper (AMAPAFA) udvikler kampagner for at opnå en større indmeldelse i skolerne og et mere regelmæssigt fremmøde af børn i skolerne.

1.3.2. Workshops for forældrene med det mål at definere hvilke læringsmål eleverne bør have ved slutningen af et skoleår.

1.3.3. I samarbejde med forældrene definere retningslinjer for, hvordan forældre kan hjælpe deres børn med skoleopgaver

1.3.4. Lokalsamfundene monitorerer skolerne for at sikre, at børnene får en relevant uddannelse af høj kvalitet

1.4. Lærerne har forbedret deres pædagogiske arbejde

1.4.1. Baselinestudie vedr. lærernes uddannelse, ansættelse og administrationen af lærerne

1.4.2. Udarbejdelse af en plan for en 3-årig videreuddannelse af CEBES-lærerne og monitorerne med henblik på en certificering.

1.4.3. Fælles workshop vedr. videreuddannelse i begyndelsen af hvert skoleår på lærerseminariet Zungarococha.

1.4.4. 2 årlige efteruddannelsesworkshops med 45 deltagende lærere i hver enkelt zone, vedr. participatoriske undervisningsmetoder, de oprindelige folks rettigheder, interkulturalitet, tosprogethed samt beskyttelse af miljøet

1.4.5. Udarbejdelse af pædagogiske udviklingsplaner for lærerne og eleverne på CEBES-skolerne.

1.4.6. Udarbejdelse og revision af materiale til brug i efteruddannelsen af lærere, samt redskaber til evaluering af denne.

1.5. Eleverne har øget kendskab til oprindelige folks viden og kultur

1.5.1. Planlægning og udvikling af uddannelsesprojekter, som tager udgangspunkt i de lokale samfunds social og produktive aktiviteter

1.5.2. Deltagelse af børnene i sociale og produktive aktiviteter i lokalsamfundene samt integration og refleksion over disse aktiviteter i skolen.

1.5.3. Møder med forældre for at reflektere over vigtigheden af at genvinde tabt viden og kultur, med det mål at de med udgangspunkt i deres lokale kulturer kan genskabe ansvaret for opdragelsen af deres børn.



2.1. Alle projektets skoler råder over fælles læreplaner og lokale udviklingsplaner

2.1.1. Første projektår udarbejdes lokale læreplaner til skolerne med deltagelse af lokale ledere, forældre og lærere

2.1.2. Hvert år revision af læreplaner med deltagelse af lokale ledere, forældre og lærere

2.1.3. Ved projektets begyndelse udarbejdelse af lokale udviklingsplaner med deltagelse af lokale ledere, forældre og lærere

2.1.4. Hvert år revision af lokale udviklingsplaner med deltagelse af lokale ledere, forældre og lærere.

2.2. Lokalsamfundene har skabt rum ift udøvelse og udbredelse af deres viden og kultur

2.3.1. Baselinestudie over brugen af de oprindelige sprog samt i hvilken kontekst de benyttes.

2.3.2. Fællesmøder i lokalsamfundene for at reflektere over de oprindelige folks viden og kultur, herunder hvordan kultur kan komme til udtryk gennem kunst og kønsroller.

2.3.3. Udvikling af en plan for de lokale kulturelle aktiviteter samt en for kulturelle aktiviteter på netværksniveau.

2.3.4. Lokale arrangementer i landsbyerne og andre lokalsamfund, for at dele og/eller præsentere viden og kultur.

2.3.5. Implementering af metoder vedr. indlæring af oprindelige sprog som andet sprog (samarbejde mellem børn fra lokalsamfund tilhørende samme sproggruppe, workshops vedr. andetsprogstilegnelse, radioprogrammer på oprindelige sprog, etc.) samt til generhvervelse af lokal viden og kultur.


3.1. Der er flere tosprogede lærere ansat på de lokale skoler

3.1.1 Træning af lokale ledere og forældregrupper (AMAPAFA) i fortalervirksomhed

3.1.2 Lokale ledere og forældregrupper udvikler fortalervirksomhed med det formål de oprindelige folks skoler anerkendes som tosprogede skoler.

3.1.3Lokale ledere udfører fortalervirksomhed overfor både regionale og kommunale myndigheder samt instanser i Undervisningsministeriet for at opnå at der udelukkende arbejder tosprogede lærere i de lokale skoler - og at der også fremover sikres ansættelse af tosprogede lærere

3.2. De lokale myndigheder i Iquitos erkender i højere grad vigtigheden af TIU

3.2.1Koordinationsmøder til igangsættelse af en Rådgivende komite vedr. TIU.

3.2.2 Møder med funktionærer fra uddannelsesinstanserne samt de oprindelige folks ledere for at analysere de oprindelige folks problemer og påtage sig forpligtelser i forhold til en implementering og udvikling af TIU.

3.2.3 En årlig to-dages workshop for at efteruddanne 20 funktionærer fra UGEL, til implementering af TIU i de oprindelige folks lokale skoler.

3.3. FOMABIAB har lagt pres for at styrke uddannelsen af tosprogede lærere

3.3.1 Møder med de nationale og regionale uddannelsesinstanser for en ophævelse af de særlige adgangskriterier ”Nota 14”

3.3.2 Møder med de nationale og regionale uddannelsesinstanser for at påpege vigtigheden af uddannelse af TIU lærere

C.4 Strategi: Hvordan hænger projektet sammen? Projektets omdrejningspunkt er uddannelse - specifikt tosproget interkulturel undervisning for oprindelige folk i

Amazonas. Projektet har til formål at udvikle, afprøve og tilpasse alternative undervisnings-metoder, så lærerne formår

at arbejde med TIU i klasseværelset. Dette vil ske gennem en styrkelse af lærernes pædagogiske og faglige

kompetencer, herunder lærernes evne til at tage udgangspunkt i den lokale kontekst og integrere den lokale kultur i

skolens undervisning og dermed forbedre undervisningen af de oprindelige folks børn, øge deres faglighed og give dem

mulighed for positiv udvikling af identitet. Samtidig vil projektet styrke et samarbejde mellem skole og lokalsamfund,

med det formål at give lokalsamfundet mulighed for at udvikle ejerskab til skolen. Desuden vil en vigtig del af projektet


være fortalervirksomhed for at påvirke de politiske processer, der står i vejen for en sammenhængende indsats for TIU.

Udvikling, afprøvning og tilpasning af nye metoder tager tid, og ofte tager det mange år, før man kan se de varige

resultater af den uddannelse, man udbyder til børn. Det anses som værende nødvendigt at skabe kontinuitet i projektet

for at sikre længerevarende resultater både hos børnene og i lokalsamfundene og på samme tid skabe betingelserne for

en selvstændig og bæredygtig forvaltning hos befolkningen og uddannelsesinstanserne. Dette er således anden fase af

projektet og bygger videre på de indhentede erfaringer fra første fase.

Strategien for denne fase af projektet er, med udgangspunkt i ovenstående, opbygget omkring følgende komponenter:

• Et innovativt projekt • En involverende og participatorisk tilgang • Pædagogiske undervisningsmetoder og løbende efteruddannelse af TIU-lærere • Brug af monitorer og løbende sparring af TIU-lærere • Styrkelse og opbygning af kulturelle rum • Udvikling af samarbejde mellem skole og lokalsamfund • Fortalervirksomhed

1) Involvering af lokalsamfundet 2) Myndighederne

• Løbende evaluering af fremskridt og udfordringer

Et innovativt projekt

Projektet er innovativt:

• Fordi det fokuserer på samarbejdet mellem skole og lokalsamfund, hvor skolen ses som en del af hele

lokalsamfundets udvikling, og hvor både forældre og resten af lokalsamfundet involveres i ansvaret for

undervisningen af deres børn

• Fordi efteruddannelse og kapacitering af lærerne udvikles løbende gennem vejledning og rådgivning, hvor

lærernes erfaring og behov opsamles, og hvor justering af metoder og udvikling af nye metoder foretages med

udgangspunkt i disse erfaringer

• Fordi eleverne gennem en participatorisk undervisning får mod på at deltage aktivt i undervisningen og på

længere sigt får mulighed for at indgå som aktive medborgere i samfundet og udøve deres rettigheder

• Fordi projektet har et holistisk syn på uddannelse. Del heraf er at inddrage de lokale kulturelle kontekster og

samarbejde med lokalsamfundene, herunder elever og forældrene. Og samtidig arbejde med strukturelle

årsager til et dårligt fungerende uddannelsessystem ved at arbejde med fortalervirksomhed rettet mod relevante

uddannelsesmyndigheder.

En involverende og participatorisk tilgang

Projektets metodetilgang er at involvere målgrupperne i udarbejdelsen og planlægningen af de lokale aktiviteter. Dette

sker gennem workshop ved skolestart hvor lærere, forældre, lokale autoriteter og eleverne sammen definerer de

projekter, de vil gennemføre i lokalområdet i løbet af året. Ydermere bliver der afholdt møder med forældre i

landsbyerne for at bede dem hjælpe med at generhverve kulturelle udtryk og visdom mhp. at kunne inddrage disse i

skolesammenhæng. Igennem participatoriske workshops vil forældrene og lokalsamfundet være med til at udvikle de

årlige læreplaner på lokalt niveau.

Pædagogiske undervisningsmetoder og løbende efteruddannelse af TIU-lærere

FORMABIAP’s række af forskellige pædagogiske undervisningsmetoder udvikler sig løbende i takt med at nye

erfaringer kommer til og med at FORMABIAP’s seminarielærerteam tilegner sig nye pædagogiske metoder. I denne

fase af projektet er et af de nye elementer at kapacitere lærerne indenfor andetsprogspædagogik og dermed gøre dem i

stand til at udføre en undervisning for børn, som både har et oprindeligt sprog -eller spansk modersmål. Derudover vil

der bliver undervist i nye pædagogiske og participatoriske metoder og strategisk planlægning af den enkelte lærers

undervisning, som medfører, at lærerne vil kunne tilrettelægge og udføre en dynamisk interkulturel undervisning, hvor

lærernes interaktion med eleverne og elevernes imellem er i fokus. Lærerne vil i højere grad blive i stand til at inddrage

pigerne i undervisningen og være med til at udvikle et ligeværdigt samarbejde mellem piger og drenge, for på længere


sigt at sikre en ligeværdig deltagelse i uddannelsen. Et overordnet element i alle de pædagogiske indsatsområder er, at

lærerne bliver i stand til, med udgangspunkt i de lokale kontekst at udføre en tosproget interkulturel undervisning af høj

kvalitet.

Lærernes og skoleledernes kompetencer i forhold til inddragelse af forældre og lokalsamfund vil også blive udbygget i

denne fase, således at de kan etablere et øget og produktivt samarbejde med forældre og lokale autoriteter.

Kapaciteringerne foregår på den måde, at Axis afholder en workshop før skolestart, hvor FORMABIAP’s lærerteam,

monitorerne og evt. lokale embedsmænd deltager. Den nytillærte viden bruger FORMABIAP til at undervise lærerne

lige inden skoleåret starter. 40 lærere hentes til Iquitos hvor de bliver efteruddannet i FORMABIAP’s læreseminarium i

Iquitos i en uge. Lærerne prøver efterfølgende den nye viden af, evaluerer på den og tilpasser den til lokale kontekst, alt

dette i løbende samarbejde lærerne i mellem – og i løbende samarbejde og sparring med monitorerne.

To gange om året vil der blive afholdt workshops i CEBES-områderne for 45 lærere i hvert af de tre områder omkring

participatoriske metoder, oprindelige folks rettigheder, interkulturalitet og tosprogethed, piger og drenges deltagelse i

uddannelse, miljøbevarelse og tilegnelse og udvikling af to sprog.

Efteruddannelsen af projektets lærere og monitorere vil blive udførligt defineret i en 3-årig efteruddannelsesplan, som

bliver udarbejdet ved projektets start. På sigt vil der udstedes certifikater på gennemført efteruddannelse. Således bliver

de pædagogiske undervisningsmetoder, som udvikles, afprøves og tilpasses i nærværende projekt en del af

læreuddannelsen på FORMABIAPs seminarium. Til det formål vil metoder og erfaringer blive samlet og systematiseret

og på længere sigt er målet, at de anvendes på statens lærerseminarer.

Brug af monitorer

En nøglekomponent i projektet er deltagelsen af de 3 monitorer, som har deltaget i projektets første fase. De har stort

kendskab til projektets lokale kontekst og har den direkte kontakt til målgruppen. Monitorerne er derfor kernen i

projektet, som skaber sammenhæng mellem den strategiske planlægning og den praktiske udfoldelse af projektet. Det er

dem, der interagerer med de forskellige deltagere på projektets forskellige niveauer, som opsamler viden og erfaringer,

ser behov for justeringer og som skaber kontinuitet i lokalområderne ved deres tilstedeværelse

Monitorerne vil være under løbende uddannelse hos FORMABIAP og afrapporterer direkte til koordinatoren, som også

er den, der varetager rådgivning og pædagogisk sparring. Med udgangspunkt i erfaringerne fra første fase og

anbefalinger fra midtvejsevalueringen vil der i denne del af projektet blive lagt mere vægt på den pædagogiske del af

monitorernes arbejde. I de projektområder monitorerne hver især har ansvar for, skal de give både pædagogisk

rådgivning og sparring, ligesom de vil monitorere undervisningen, evaluere på elevernes faglige progression og

samarbejde med lærerne ift. at udforme, implementere og løbende videreudvikle de pædagogiske metoder. Dette vil ske

i tæt samarbejde med lokalbefolkningen, herunder lokale ledere, skoleledelse og uddannelsesmyndighederne i hvert

område.

Monitorerne opholder sig i CEBES-områderne i perioder af 2 sammenhængende måneder, og har derefter et ophold i

Iquitos af 2 uger, hvor de afholder møder med de øvrige monitorer og med FORMABIAP’s uddannelsesteam mhp.

erfaringsudveksling og revision af strategier og arbejdsplaner samt modtager yderligere efteruddannelse.

Samtidig skaber opholdet mulighed for, at monitorerne kan interagere med de lærerstuderende og med FORMABIAP’s

øvrige uddannelsesteam, så det arbejde, projektet udfører, sikres kontinuitet. Monitorerne er en vigtig samarbejdspartner

for seminarielærerne idet de i deres daglige undervisning af de lærerstuderende i høj grad kan gøre brug af de erfaringer

monitorer indhenter i projektområderne og dermed opkvalificere deres undervisning.

Styrkelse og opbygning af kulturelle rum I projektets tilgang, der gennem de førnævnte CEBES, arbejder med hele lokalsamfundet skabes et miljø, som kan

kaldes kulturelle rum, hvor landsbysamfundet interagerer direkte med skolen, og hvor traditionelle aktiviteter bliver

værdsat og inddraget i undervisningen. Der vil blive udviklet en kulturel aktivitetsplan i hver landsby i fællesskab

mellem landsbyboerne, de lokale autoriteter og lærerne bistået af monitorerne. I disse planer vil der blive indlagt

aktiviteter for at udveksle erfaringer og kulturelle udtryk med andre landsbyer i området. Nogle af aktiviteterne vil blive

udviklet og arrangeret af kvinder. De kulturelle aktiviteter vil blive koordineret med aktiviteterne i skolerne, for

eksempel ved at børnene gennem sange, fortællinger, legender og mytologi lærer om det kulturelle fællesskab, de


indgår i og ved at inddrage aktiviteter som fx kurvefletning, fremstilling af keramik og musikinstrumenter i

undervisningen får eleverne mulighed for både at lære om de særlige tekniker, der er relateret til disse brugsgenstande,

herunder særlige lokale mønstre og/eller udformninger, samt om den historie og kultur der ligger til baggrund for

brugen af dem.

Fortalervirksomhed Arbejdet med de nævnte strukturelle problemer vil blive behandlet på to niveauer: dels ved at kapacitere forældre og

lokalsamfund således at de er i stand til at stille krav om en kontekstbaseret uddannelse til deres børn og kræve egnede

lærere og dels ved at FOMABIAB (sammen med AIDESEP) arbejder med fortalervirksomhed overfor relevante

myndigheder på kommunalt, regionalt og nationalt plan.

Involvering af lokalsamfundet:

Lederne af de oprindelige folks organisationer og de lokale lederes deltagelse er yderst vigtig for implementeringen af

projektet og projektets bæredygtighed pga. deres anerkendelse i samfundet og deres position i forhold til at forhandle

med forskellige statslige uddannelsesinstanser og politiske instanser.

Projektet skal styrke forældregrupperne (AMAPAFAS) til i samarbejdet med de lokale autoriteter at stille krav om, at

deres skoler bliver udnævnt til tosprogede skoler. Ligeledes vil lederne af de oprindelige folk og de lokale autoriteter

indgå i fortalervirksomhed møntet på uddannelsesinstanser på regionalt og nationalt plan for at sikre, at de tosprogede

skoler modtager egnede lærere, og at skolerne har det fornødne materiale til at gennemføre tosproget undervisning.

Skolen og forældregrupperne vil sammen udvikle kampagner, der skal sikre, at børnene bliver indskrevet i skolerne

rettidigt, og at de kommer i skole, som forventet. Her vil der være særligt fokus på piger, da risikoen for, at pigerne ikke

dukker op eller dropper ud før tid, er meget højere end hos drengene. Ydermere vil der bliver arbejdet med forældrene

således, at de ved, hvilket læringsniveau børnene skal nå i hvert skoleår. Samtidig vil forældrene være med til at

definere, hvordan de kan støtte deres børn i skoleaktiviteterne.

For at de lokale autoriteter og forældrene kan tage aktiv del i skoleforvaltningen, vil der blive afholdt workshops, hvor

de bliver informeret om deres individuelle og kollektive rettigheder, så de kan stille krav til de lokale myndigheder, når

lærerne ikke dukker op til skolestart eller forlader landsbyerne i utide. De skal derfor have mulighed for at følge skolens

indsats og kunne stille krav, hvis undervisningen ikke lever op til de faglige krav og den forventede pædagogiske

indsats.


Samtidig vil der også blive arbejdet lokalt med den manglende eller svære integration af lærerne i lokalsamfundene.

Målet er, at både de lokale autoriteter og forældrene skal udvikle og udvise et større ansvar i forhold til at hjælpe nye

lærere på plads i landsbyen.

Myndighederne: Et vigtigt fokusområde i denne fase af projektet er styrkelse af fortalervirksomhed overfor myndighederne. Som

beskrevet i problemanalysen, og som det fremgår af midtvejsevalueringen, så har manglen på allokeringen af egnede

lærere på længere kontrakter været et stort problem i forhold til at opnå de ønskede resultater. Den hyppige udskiftning

af lærere og disses udeblivelse fra skolerne, har umuliggjort ønsket om kontinuitet og løbende udvikling, da der i mange

tilfælde har været nødvendigt, at starte forfra med efteruddannelse af nytilkomne lærere.

I denne fase har projektet derfor i hvert projektår planlagt initiativer, der har som formål at påvirke de gældende

politikker i forhold til ansættelse af lærere. Bl.a vil regionalregeringen blive lobbyet for at skolerne i større grad får

mulighed for at ansætte lærere fra lokalområdet og at lærere der reelt ønsker at arbejde i disse områder, ikke kun

ansættes for et år ad gangen Et specifikt område hvor der vil blive lagt stort pres på regeringen i denne fase, er for at få

annulleret den tidligere omtalte nota 14. FORMABIAP er som sagt en toneangivende aktør på TIU-området og har

mange gode forbindelser til det officielle system. For eksempel er to af FORMABIAP’s fortalere7 med den nye regering

blevet ansat i nøglepositioner i Direktoratet for Tosproget Interkulturel Undervisning. Partner er allerede nu i gang med

at åbne døre for at sikre en god start på fortalervirksomhedsarbejdet i anden fase. (Se bilag I).

Projektholdet vil yderligere kapacitere 20 embedsmænd i de Lokale Enheder for Uddannelsesforvaltning gennem årlige

workshops for at bevidstgøre om de specielle undervisningsbehov de oprindelige folk har, og ændre embedsmændenes

opfattelse af disse befolkningsgrupper.

Løbende evaluering af fremskridt og udfordringer I projektperioden vil projektets metoder, fremskridt og udfordringer løbende blive analyseret og evalueret. Dette vil foregå

via en kontinuerlig og tæt kontakt mellem FORMABIAP og Axis, kvartalsrapporter og projektbesøg med fokus på både

pædagogisk udvikling og projekttilsyn.

I forbindelse med projektstart af anden fase vil der blive udarbejdet en baseline over lærernes uddannelsesniveau og

pædagogiske indsats, således at fremskridt vil kunne følges nøje. Det samme vil være tilfældet for eleverne. Eleverne vil

således blive testet både ved skolestart og ved skoleafslutning for at måle fremskridt i deres indlæring. Ydermere vil der

blive afholdt en årlig evalueringsworkshop for at evaluere implementeringen af de pædagogiske projekter i hvert område.

Sikring af mænd og kvinders lige deltagelse og udbytte af projektet

I første fase er der blevet arbejdet med at styrke kvinders og pigers status i skolen, familien og lokalsamfundet, samt styrke

deres særlige rolle i forhold til at være i besiddelse af viden og gøremål, der kan sikre at sproget og kulturen i landsbyerne

fortsat udvikles. Dette arbejde vil videreføres i fase II, og det vil yderligere tilstræbes, at kvinderne styrkes i relation til at

påtage sig et lederansvar både i og udenfor lokalsamfundet.

Både gennem undervisning i skolerne og særligt tilrettelagte aktiviteter i lokalsamfundet vil læreren skabe rum for

diskussioner og refleksioner i forhold til at udvikle en forståelse af kvinders og mænds traditionelle roller i hverdagen og

vigtigheden af at også pigerne får en uddannelse.

C.5 Udfasning og bæredygtighed Exit strategi og bæredygtighed

Projektet leverer en samling af nye pædagogiske undervisningsmetoder, som er velegnede til at gennemføre en tosproget

interkulturel undervisning (TIU). Disse vil i første omgang blive implementeret direkte i FORMABIAPs egen

(statsanerkendte) seminarieuddannelse og efteruddannelse af grundskolelærere. Dermed vil projektet styrke

FORMABIAPs pædagogiske arbejde på længere sigt. Projektet vil endvidere medvirke til at skabe konkrete forandringer i

reglerne for allokering af lærere til lokalsamfundene samt optag for lærerstuderende på seminarierne, så lærerne ansættes

for længere tid på skolerne og flere tosprogede elever optages på seminarerne.

7 Bl.a. Elena Burga, Direktør for Direktoratet for Tosproget Interkulturel Undervisning og Undervisning på Landet


Ved projektets afslutning vil de lokale uddannelsesmyndigheder (UGEL) være bevidste om nødvendigheden af at styrke

TIU i Iquitos. Relationen mellem FORMABIAP og UGEL vil være styrket, og FORMABIAP står stærkere i påvirkningen

af myndighederne, da har en samling metoder med dokumenteret virkning ift øget indlæring hos eleverne.

Derudover vil erfaringerne blive brugt i FORMABIAP og AIDESEPs fremtidige fortalerarbejde, som jo ikke afsluttes med

projektet, overfor både lokale, regionale og nationale myndigheder for at prioritere (TIU) på læreuddannelserne. Da

metoderne netop kan tilpasses forskellige kontekster, kan de også bruges andre steder i Peru og ikke kun i regnskoven.

AIDESEP er meget positive overfor FORMABIAPs arbejde og resultater, hvilket styrker muligheden for at lokale ledere i

hele Peru støtter op om projektets resultater og på længere sig skaber lignende udvikling af TIU i egne områder.

Det nylige valg af den venstreorienterede præsident Ollanta Humala, som især de oprindelige folk har stemt på, giver

fornyet tro for projektets muligheder for bæredygtighed. Humala har en positiv indstilling til TIU og har gennem sin

valgkamp gentagne gange talt om vigtigheden af, at også de oprindelige folk får uddannelse og dermed opnår reel

deltagelse i det peruanske samfund.

De deltagende lokalsamfund vil også stå stærkere i deres relation til omverdenen, da de vil have større ejerskab til og

føle større forpligtelse overfor deres børns uddannelse og lokalsamfundets overlevelse og udvikling trods store sociale

og kulturelle trusler fra udefrakommende aktører. Det arbejde som skabes gennem CEBES, kan dermed vise

nabolandsbyerne det potentiale, erfaringerne har, og motiverer dem til selv at videreudvikle og promovere lignende

erfaringer for dermed at forbedre undervisningen og den sociale liv i deres landsbyer.

Lokalsamfundene vil også kunne fortsætte deres fortalerarbejde overfor myndigheder ift deres børns skolegang og

andre områder, de i fremtiden synes er vigtige. På den måde kan effekten i lokalsamfundene som helhed – som netop er

en central del i FORMABIAPs tilgang – udgøre en ”pilot-erfaring”, der kan bruges som eksempler i promoveringen af

metoderne.

Erfaringsopsamling og spredning

Der er planlagt workshops og aktiviteter mhp. erfaringsopsamling og evaluering af hver af de komponenter, projektet

indeholder. Axis vil deltage i årlige monitoreringsprocesser, og der vil blive gjort brug af metoden ’Most Significative

Changes’ (MSC) løbende i projektperioden. Projektteamet har fået en grundig indførsel i brugen af MSC og

monitorerne vil bruge den ude i CEBES-områderne. Erfaringsopsamlingen vil af FORMABIAP blive offentliggjort i

forskellige medier, således at de kan være frit tilgængelige til brug, specielt for lærere der beskæftiger sig med TIU, de

oprindelige folks ledere, researchere, undervisningsmyndigheder, og den generelle offentlighed. Derudover er der

forventning om, at erfaringerne vil blive brugt som inspiration til uddannelsespolitikker.

Ligeledes vil erfaringerne blive præsenteret i uddannelsesfora (det Nationale Undervisningscenter,

Undervisningsforum, ANAMEBI8, Konferencer om TIU), og ved deltagelse i pædagogiskfaglige udvekslinger. I

projektets aktiviteter og resultater er også indregnet to dokumenter med hhv. myter/overleverede fortællinger og

opskrifter på lokale madtraditioner. Erfaringerne vil blive indsamlet af monitorerne og ansvaret for systematiseringen

vil ligge hos FORMABIAP og Axis i fællesskab.

C.6 Forudsætninger og risici Forudsætninger

• FORMABIAP bibeholder sin status som toneangivende ift. TIU i Peru og i Latinamerika.

• De oprindelige folks organisationer er styrkede og har opnået en magtposition ift. at forhandle med forskellige

statslige instanser og civilsamfundsinstitutioner, specielt de der arbejder med uddannelse og oprindelige folk.

• Den nye regering får ro til at arbejde i den retning, den har indikeret under valgkampagnen

8Asociación Nacional de Maestros de Educación Bilingüe Intercultural (National Forening for Lærere i Tosproget Interkulturel

Undervisning)


Risici

• At staten tilsidesætter lovforslaget om TIU for oprindelige folk.

• At regeringsskiftet tager en overraskende kurs og modarbejder de oprindelige folks rettigheder.

• At uforudsigelige udsving i valutakurserne kan begrænse de forventede finansielle ressourcer.

Forbehold for at imødekomme risici

• Der vil blive udviklet et vedvarende arbejde med fortalervirksomhed overfor de relevante statslige niveauer.

• FORMABIAP støtter AIDESEP (som er en respekteret politisk aktør på nationalt plan), i deres arbejde for at

den nye regering forbliver lydhør over for oprindelige folks dagsorden.

• De internationale transaktioner vil holdes ajourført for at kunne tage forbehold for store udsving i

valutakurserne

D. PROJEKTORGANISERING OG OPFØLGNING D.1 Rollefordeling for gennemførelsen af projektet Ansvarsfordeling hos FORMABIAP

Projektet bliver implementeret og udviklet af et fuldtidsansat team, der består af: en overordnet projektansvarlig, samt 1

monitor/pædagogisk rådgiver i hvert af de 3 områder. I forhold til udviklingen af videreuddannelse vil

uddannelsesteamet være involveret.

Ansvarsfordeling hos Axis

Axis har en sekretariatsansvarlig samt to tovholdere der samarbejder med et rådgivende team i form af

baggrundsgruppe. Axis står ydermere for pædagogisk kapacitering af FORMABIAP’s team. Det forventes derudover, at

praktikanter og/eller frivillige vil støtte FORMABIAP i specifikke og veldefinerede projektaktiviteter.

D.2 Monitorering og evaluering i projektgennemførelsen Som nævnt i strategiafsnittet er der indarbejdet diverse former for evaluering i projektforløbet, som dels vil blive

opsamlet af monitorerne, som også selv afleverer rapporter for fremskridt og udfordringer i deres ansvarsområder. Den

permanente monitorering vil således blive ledet af projektkoordinatoren og monitorerne i fællesskab. Hvert år vil der

bliver lavet en intern evaluering – at foretrække i 2. semester af året, ved brug af Most Significant Changes, og i sidste

kvartal af projektet vil en ekstern evaluering finde sted. Pigernes aktive deltagelse i undervisningen vil løbende blive

evalueret.

FORMABIAP afleverer kvartalsmæssige rapporter til Axis. Disse rapporter er både af narrativ karakter og af

økonomisk karakter. Axis følger løbende op på projektets administration og økonomistyring dels via disse rapporter og

dels via tilsynsbesøg.

Projektets aktivitetsplan og strategi vil kontinuerligt blive justeret afhængig af resultaterne fra ovennævnte

monitorerings- og evalueringsprocesser.

Yderligere tager embedsmænd jævnligt med ud på monitoreringsbesøg i projektområdet og deltager i workshops hos

FORMABIAP ifm. Kapacitering i forskellige pædagogiske metoder og redskaber. Formålet med dette er løbende at

overføre erfaringerne til det konventionelle system og herved gøre det bæredygtigt udover projektets levetid.

E. OPLYSNING E.1 Planlægges projektrelateret oplysningsarbejde i Danmark? Projektets overordnede tema vedr. tosproget interkulturel undervisning er også af stor interesse for fagfolk i Danmark,

der arbejder med undervisning af tosprogede elever. Axis har en tæt kontakt til arrangørerne bag den årlige nationale

konference "Multikultuelle Skoler", arrangeret af UCC, hvis målgruppe er lærere, tosprogskonsulenter, funktionslærere


og seminarielærere. Der er planlagt en workshop, som Axis vil arrangere for at udbrede/dele erfaringerne fra Peru med

fagfolk i Danmark.

3. Budgetresumé Her angives et resumé af hovedposterne i budgettet. Et detaljeret budget med budgetnoter skal angives i bilaget ‘Budgetformat’ som kan hentes på www.prngo.dk. OBS: Husk at klikke på alle tre faner, så I får udfyldt alle tre regneark. Se også ’Vejledning om opstilling af budget’ på www.prngo.dk Budgetresumé: valuta Angiv de samlede omkostninger (dvs. både bidrag fra projektpuljen og bidrag fra andre)

2.435.326

d.kr

Heraf er bidrag fra Projektpuljen

2.435.326

d.kr

Heraf eventuelle andre finansieringskilder, herunder organisationens eller partnerens eventuelle egne bidrag

Angiv de samlede omkostninger i lokal valuta

1.217.663

soles

Angiv anvendt kurs

2

Hvis relevant: Angiv omfang af Projektspecifik konsulent bistand (regneark 3 i budgetformat) se også budgetvejledningen

149.823

d.kr Hovedbudgetlinjer: Finansieringsplan Samlet budget Heraf

Projektpuljen Heraf andre

1. Aktiviteter 638.406 638.406 2. Investeringer 11.400 11.400 3. Udsendte medarbejdere - - 4. Lokale medarbejdere 1.038.996 1.038.996 5. Lokal administration 138.510 138.510 6. Projekttilsyn 209.056 209.056 7. Evaluering - - 8. Oplysning i Danmark (maks. 2% af 1-7) 10.000 10.000 9. Budgetmargin (min 6% og maks. 10% af 1-8) 204.637 204.637 10. Projektudgifter ialt (1-9) 2.251.005 2.251.005 11. Revision i Danmark 25.000 25.000 12. Subtotal (10 + 11) 2.276.005 2.276.005 13. Administration i Danmark (maks. 7% af

12) 159.320 159.320

14. Total 2.435.326 2.435.326


4. BILAG OBLIGATORISKE BILAG Følgende bilag skal indsendes både pr. post og elektronisk:

A. Organisationens stamdata (for den danske organisation) B. Organisational Fact-Sheet (for den lokale organisation) C. Budgetformat

Bilag B udfyldes og underskrives af den lokale partner. Det må gerne fremsendes i en kopieret/scannet version. Følgende bilag angående den danske organisation skal indsendes pr. post:

D. Organisationens vedtægter E. Seneste årsberetning F. Senest reviderede årsregnskab

SUPPLERENDE BILAG (maks. 30 sider): Bilagsnr. Bilagstitel: A Stamkort Axis B Stamkort FORMABIAP C Budgetformat D Axis’ vedtægter E Årsberetning 2010 F Revideret årsregnskab 2010 G FORMABIAP’s detaljerede regnskab (første år) H Informationskilder I Brev til regionalregeringen Bemærk: Alle bilag skal fremsendes i hard copy i 3 eksemplarer (Bemærk: Ingen blade, bøger, avisudklip eller ringbind – men kopi af relevante uddrag af disse).

1. Forside STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem 1 og 5 mio. kr.)B85ADEA4... · 2011-11-17 ·...

Documents

Transcript of 1. Forside STØRRE UDVIKLINGSPROJEKT (mellem 1 og 5 mio. kr.)B85ADEA4... · 2011-11-17 ·...