1. april 1919 - 9. februar 1937
-
Upload
danske-gardehusarforeninger -
Category
Documents
-
view
220 -
download
1
description
Transcript of 1. april 1919 - 9. februar 1937
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
1. APRIL 1919 TIL DEN 9. FEBRUAR 1937
DEN FORSVARSPOLITISK VANSKELIGE TID MELLEM DE TO KRIGE
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
2
DEN FORSVARSPOLITISK VANSKELIGE TID MELLEM DE TO KRIGE
Aarene fra den første Verdenskrigs Ophør frem til Optakten til det næste Storopgør i Historien skulle blive
et sørgeligt Kapitel for Rytteriet i dettes gamle Forstand. Det er Fortællingen om en Forældelse som Følge
af Teknikkens Fremskridt om en gradvis Erstatning af de kære Heste med Cykler, Motorcykler og
Panserkøretøjer. Den Gang var det ikke rigtigt gaaet op for nogen, at Udviklingen var blevet sat i Skred som
aldrig før i Historien. Naar man i de første Efterkrigsaar under Øvelser overværede et Rytterchock - saa de
lyseblaa Ryttere i tætte Formationer tordne frem paa deres ædle Dyr, saa de dragne Sabler blinke i Solen -
da var der næppe nogen, som sansede, at det var Øjeblikke, man skulle fastholde i Erindringen.
Saadan var det imidlertid. Det skulle snart være blot og bar Historie. Hestenes Rolle skulle i løbet af et Par
Aartier blive decimeret til slet og ret Paradetjeneste. Og havde Regimentet ikke været saa nært knyttet til
Hoffet, som Tilfældet er - havde det ikke hørt til dets Opgaver at stille en farverig Eskorte ved festlige
Begivenheder inden for Kongehuset - saa havde der vel næppe nu været en eneste Hest tilbage.
Men for at tage Begivenhederne i nogenlunde kronologisk Orden saa var en af de Ting, der blev mærkbare
ogsaa for Gardehusarregimentet Afskaffelsen i 1919 af de militære Retter til stor Skade for Mandstugten,
kan man fastslaa. Fra nu af gik de militære Sager til civile Dommere, der ikke kendte militære Forhold og
derfor heller ikke havde den fornødne Forstaaelse for dem. Domsafsigelserne maatte naturligvis blive
derefter. Det var et af de Omraader, hvorpaa den daværende, radikale Forsvarsminister P. Munch tilføjede
sit Land og den danske Hær stor Skade.
Den arbitrære Straffemyndighed var i Hovedsagen fortsat lagt i Hænderne paa Regimentscheferne, men nu
saaledes, at Domme afsagt af disse erfarne og i den militære Rettergang vel trænede Mænd kunne
appelleres til i disse Spørgsmaal ukyndige Dommere. Hvis en saadan Mand endelig havde en politisk
Overbevisning eller tilhørte Partier, som i Teorien mente, at Hæren burde afskaffes og i Praksis søgte at
fremme denne Ide ved at skade Hæren mest muligt, kunne Forholdet antage en helt absurd Karakter.
Den 28. Februar 1920 blev Oberst af Rytteriet Frederik Carl Johannes Engelbrecht Juel, Chef for
Gardehusarregimentet, K. af Dbg. og Dbmd., afskediget efter Ansøgning paa Grund af Alder i Naade af
Krigstjenesten med Pension. Gardehusarregimentet mistede derved en elsket og ualmindelig afholdt Chef,
en Mand med store Chefsegenskaber og med en sjælden Kærlighed til sit Regiment, som han i
Virkeligheden havde tilhørt hele sit Liv. Siden sit 12. Aar levede han ved Regimentet, idet hans Fader da var
Eskadronschef, han var Rekrut der, og hele hans Officerstid faldt ved Regimentet med Undtagelse af
enkelte kortere Perioder ved andre Afdelinger, f. Eks. som Stabschef hos Generalinspektøren for Rytteriet.
Han har indlagt sig uvisnelig Fortjeneste som Forfatter af Regimentets Historie fra dets Tilblivelse i 1762
indtil 1912. Han var Regimentets myndige og kloge Chef fra 1907 -1920, i 13 vanskelige og begivenhedsrige
Aar. Han ledede det med fast Haand under alle Forhold, han krævede meget af sine undergivne, men
værnede dem udadtil og støttede dem altid. Regimentets Ære var hans Ære, og han var ulykkelig, naar det
gik nogen af hans Undergivne galt. Han skabte en Korpsaand i Regimentet, som vist ikke findes bedre, en
Respekt for Traditionerne og en Respekt for sig selv, som endnu lever i Regimentet. Hans særprægede
Personlighed, hans stærke Karakter bag den næsten blide Fremtræden, hans urokkelig Ro og ubetvingelige
Ansvarslyst, hans fine Tankegang, sikre Takt og usvigelige Retsind har efterladt et Minde i og udenfor
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
3
Regimentet, som vil leve, saalænge der endnu er nogen tilbage af dem, der havde den Lykke at tjene under
ham. Det var derfor med dyb Vemod, at gamle Gardehusarer i 1928 erfarede, at Oberst Juel i Kjøbenhavn
var blevet paakørt af en Sporvogn og dræbt paa Stedet.
Hans Efterfølger blev Oberst A. Willemoës, der som Premierløjtnant, som Ritmester og som Oberstløjtnant
havde staaet ved Regimentet, i de sidste Aar som Næstkommanderende, og derfor mødte med alle
Forudsætninger for at føre Oberst Juels smukke Traditioner videre.
Ogsaa i 1920 var Regimentet flere Gange rangeret paa Kasernen til eventuel Imødegaaelse af Uroligheder,
særlig under saadanne i de politiske Paaskedage.
Fra den 6. Maj til den 3. August 1920 havde Regimentet i Anledning af Genforeningshøjtidelighederne i
Sønderjylland et mindre Detachement paa 1 Korporal og 10 Menige samt 10 Menige af 4. Dragonregiment
under Premierløjtnant Halds Kommando afgivet til Sønderjydsk Kommando med Garnison i Aabenraa,
ligesom Regimentet havde en Del Afgivelse af Heste til den kongelige Staldetat under Indtoget.
I Aabenraa, hvor der boede mange Tyskere, var der nogle Uroligheder. Saaledes hændte det en Aften, at alt
Lys i Byen slukkedes, og at Gassen strejkede. En øjeblikkelig Undersøgelse viste, at Arbejderne paa
Gasværket pludselig havde nedlagt Arbejdet.
I de følgende Dage bredte Strejken sig
rundt i Byen, og man blev klar over, at
der af nogle fra Flensborg ankomne
Tyskere arbejdedes paa at etablere
Generalstrejke. For at forsøge at kvæle
Strejken i Fødslen, blev den ledende,
en Tysker, anholdt og indsat i
Raadhusets Arrest.
Dannebrog hejses for første Gang siden 1864 paa kasernen i Aabenraa.
Da Folk imidlertid stimlede sammen om Raadhuset og truede med at befri Fangen med Magt, blev det
besluttet at rydde Gaderne for at kunne føre den anholdte ud af Byen. Premierløjtnant Hald med sine
Ryttere rykkede derfor ud, og idet de dannede Delingslinie fra Husrække til Husrække, red de op og ned ad
Gaderne omkring Raadhuset og ryddede disse fuldstændigt, hvorefter Fangen blev anbragt i et Automobil,
og med Rytterne tæt om Vognen gik det derefter i Trav ud af Byen, hvorefter Automobilet fortsatte mod
Syd ned til Grænsen. Dagen efter gik samtlige Arbejdere i Arbejde igen.
Ligeledes i Anledning af Genforeningen ankom den 26. Maj den franske 22. Alpejægerbataillon til
Kjøbenhavn, og dens Heste og Hestevartere indkvarteredes paa Regimentets Kaserne.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
4
Den 31. Maj afholdtes paa Kasernen en Parade i Anledning af Aarsdagen for Regimentets Deltagelse i
Stormen paa Stralsund i 1809. Denne Parade overværedes af et Kommando af Alpejægerbataillonen under
Commandant de Soyer. Oberst Willemoës gav en Fremstilling af Stralsunds Indtagelse, mindedes, at de
franske og danske Tropper havde kæmpet paa samme Side i Napoleons-Krigene og sluttede sin smukke
Tale, der blev holdt paa et elegant Fransk, med følgende Ord, der i Oversættelse lød saaledes:
I Aabenraa på Genforeningsdagen 1920
»Nu, et Aarhundrede efter, staar den franske Armé atter sejrrig overfor den preussiske Hær; den har
genvundet for Fædrelandet dets to dybtsavnede Landsdele, og takket være dens Sejre ser ogsaa vi en Del af
vort tabte Land vende hjem. I taknemmelig Følelse ved at se vore Grænser i dette Øjeblik paany blive flyttet
mod Syd, udbringer jeg et »Leve« for Frankrig og dets tapre Hær; leve den stolte franske Hær! Hurra!«
Efter Oberstens Tale hyldede Commandant de Soyer den danske Hær og Gardehusarregimentet i nogle
velvalgte Ord.
Selve Genforeningsdagen fejredes ved en Regimentsparade med Estandarter og Musikkorps.
Fra den 2.-20. August var Regimentet udlagt i Lejren ved Jægerspris - første Gang siden det den 1. August
1914 saa hovedkuls maatte forlade Lejren. Efterhaanden som Bebyggelserne om Kjøbenhavn bredte sig
mere og mere, blev det vanskeligere og vanskeligere for Regimentet at gennemføre Uddannelsen i
Felttjeneste paa betryggende Maade. For at bøde herpaa blev Regimentet lagt ud i Lejr ved Jægerspris i ca.
1 Maaned om Aaret. Her var Terrain lige uden for Lejrens Dør til Felttjenesteøvelser, Remonteridning og
Terrainridning. I Roskilde Fjord kunne man øve Svømning af Heste og i Isefjord Badning og Svømning med
Mandskabet. I Nordskoven, øverst i Horns Herred, var der glimrende Forhold for Bivuak-, Mørke- og
Orienteringsøvelser, og paa de store Forpagtergaarde under Jægerspris Stiftelse findes Marker, udmærket
egnet til Eksercerplads. Forholdene var saaledes i øvelsesmæssig Henseende fortrinlige.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
5
Ogsaa i anden Retning frembyder Lejropholdet
mange Fordele. Det kammeratlige Liv saavel
mellem Befalingsmænd som mellem de Menige
styrkes, det raske Liv i en Teltlejr styrker
Sundheden, og Storbyen med dens Fristelser er
langt borte.
Commandant de Soyer, ledsaget af Generalmajor Castonier og Oberst Willemoës gaar Fronten af den 31. Maj 1920.
I forgrunden til venstre Hs. Kgl. Højhed Prins Viggo
Regimentet afgav i disse Aar forskellige Eskorter i Anledning af Begivenheder ved Hoffet. Det var f. Eks.
Tilfældet ved Hendes Kgl. Højhed Prinsesse Margrethes Bryllup med Hs. Kgl. Højhed Prins René af Bourbon-
Parma og ved det italienske Kongepars og Dronning Wilhelmine af Nederlandenes officielle Besøg i
Danmark. Hs. Kgl. Højhed Prins Harald blev i 1921 udnævnt til Oberst, og Regimentets anden kongelige
Officer Hs. Kgl. Højhed Prins Viggo blev samme Aar beordret til at gennemgaa den italienske Rideskole i
Turin for derefter at indtræde paa den danske Rideskole.
I 1921 holdtes ogsaa det første Nordiske Rytterstævne i København. Disse Stævner, i hvilke svenske,
norske, finske og danske Ryttere hvert andet Aar kappedes i Skoleridning, Springning, Terrænspringning og
de kombinerede Military-Konkurrencer, skulle blive til stor Gavn for Ridesporten i Danmark. Ganske særlig
kunne danske Rytterofficerer lære noget af deres svenske Kammerater. Ridningen stod den Gang meget
højt i Sverige -maaske højest i Europa. Arrangementet af Nordisk Rytterstævne paahvilede Dansk
Rideforbund, senere Sportsrideklubben, men Gardehusarregimentet havde dog sin store Andel i det. Blandt
andet var de fremmede Officerers Heste opstaldet og deres Hestepassere indkvarteret paa Regimentets
Kaserne, ligesom et stort Antal Befalingsmænd var afgivet til Assistance. Skoleridningen foregik ogsaa paa
Kasernen, mens Springkonkurrencerne afvikledes paa Stadion lige overfor.
Samme Efteraar fik Gardehusarerne en
Forsmag paa, hvorledes dets Opgaver ville
blive under en eventuel fremtidig
Krigsførelse. Og det tør antydes, at det var
en militær Tilværelse vidt forskellig fra,
hvordan Ryttere hidtil havde forestillet sig
den.
Underofficerer af 22` Alpejægerbataillon og GHR paa Kasernen.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
6
Den 15. og 16. August holdt Generalinspektøren Rytterøvelser med 4. Dragonregiment,
Gardehusarregimentet samt Kongens Livjægerkorps, Københavns Amts Skyttekorps og Akademisk
Skyttekorps. Manøvrerne foregik i Horns Herred, og der blev efter Krigens Mønstre indøvet en systematisk
Besættelse af en Forsvarsstilling og et Angreb paa denne. Besættelsen var stærkt grupperet i Dybden,
hvilket var noget hidtil ukendt for Ryttere, og der blev gravet i vid Udstrækning. Det havde heller ikke før
været nogen yndet Sport i Rytteriet. Skyttehuller og Rekylgeværreder var spredt over Terrænet, de sidste
hovedsagelig med flankerende Opgaver for Øje, og Lyssignal-Materiel var for første Gang i Brug i større
Udstrækning.
Angrebet skete om Natten, og det øsregnede hele Tiden. For en god, gammeldags Kavalerist var det en
ejendommelig Følelse at ligge ude en hel Nat i et dyngvaadt Skyttehul, som han selv havde gravet. Ikke
mindre mærkeligt var det at skulle skyde i en Retning der gik paa tværs af den, hvorfra Fjenden kom og
uden at være i Stand til at se ret meget andet end de røde og hvide Lyskugler, der nu og da oplivede
Nattehimlen. Men det var interessant derved, at man vidste, at saadan vilde det gaa, hvis det blev Alvor.
Den af Krigen skabte Gruppe- og Infiltrationstaktik blev af Generalinspektøren paa en udmærket og
letfattelig Maade demonstreret for Regimentets Befalingsmænd, og Øvelsen var i saa Henseende
overordentlig lærerig.
Den 7. August 1922 vedtog Rigsdagen Hærloven af
1922, der betød en meget betydelig Forringelse af den
danske Hær og særlig af Rytteriet. At en saadan
Hærlov kunde vedtages, skyldtes i første Række den
Krigstræthed, der efter Verdenskrigen sporedes
overalt i Europa, dernæst at Tyskland ved Freden i
Versailles var gjort militært afmægtigt, og endelig
Oprettelsen af Folkenes Forbund, der af naive
Politikere med den som sædvanlig fejlt vurderende P.
Munch i Spidsen antoges at være Indledningen til et
pacifistisk Europa.
Oberst A. Willemoës
Rytteriet blev indskrænket til 3 Regimenter, idet 4. Dragonregiment i Næstved blev nedlagt, og hvert
Regiment blev paa 2 Linie- og 1 Reserveeskadron. For Gardehusarregimentets Vedkommende betød dette,
at 4. Eskadron blev nedlagt og 3. Eskadron omdannet til Reserveeskadron, d.v. s. at den ikke havde
Mandskab eller Heste til Uddannelse, men kun blev oprettet i Manøvremaaneden samt ved Mobilisering.
Antallet af Officerer af Linien, særlig af Premierløjtnanter, blev indskrænket, idet Hærloven i stor Stil
baserede sig paa Officerer af Reserven og værnepligtige Officerer.
Den gamle Underofficersstand blev omdannet til »Befalingsmænd af Officiantgruppen«. Af de gamle
Grader bibeholdtes kun »Sergent af Reserven«.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
7
For mange - Befalingsmænd som gamle Soldater - var det en Sorg at se de gamle hæderkronede
Underofficers-Titler forsvinde - særligt det smukke »Stabssergent«. Det fik sit Udtryk saa sent som i 1927,
da den sidste Stabssergent ved Regimentet fik sin Afsked, og »Gardehusaren« blandt andet skrev:
»Med K. V. Petersen, der fik sin Afsked i Gaar, er den sidste af Regimentets Stabssergenter gaaet. I et
gammelt Husarhjerte giver denne Meddelelse ligesom et Stik. Man kan slet ikke forstaa, at der ikke er
nogen »Stab« mere . . . . Kammerater! Til højre ret. Giv Agt. Sabel ud. Nu gik Regimentets sidste
Stabssergent«.
Ved Regimentet indkaldtes fra nu af aarligt kun 100 Rekrutter, og Tjenestetiden i blev nedsat til 14
Maaneder, idet dog Korporaler og Kornetter skulle ligge inde to en halv Maaned længere. Aaret efter blev
Regimentets Estandarter efter H. M. Kongens Betemmelse afleveret paa Christiansborg Slot, hvor de
fremtidig skulle opbevares. Afleveringen skete ved et Kommando i paatrukken Pels. Det blev ført af Hs. Kgl.
Højhed Prins Viggo og bestod af tre Firere, henholdsvis sorte, brune og røde Heste.
I dette Aar døde Oberst af Rytteriet C. L. G. de Saint-Aubain, den raske Løjtnant fra Affæren ved Højen Kro i
1864 og senere Eskadronschef ved Gardehusarregimentet. Ved Jordfæstelsen afgav Regimentet et
Æreskommando paa en Eskadron under Ritmester Greve Sponneck.
Under Efteraarsøvelserne 1925 stiftede Regimentet for første Gang nøje Kendskab med Begrebet
»Cyklister«, et Kendskab der senere skulde blive meget indgaaende. Som Følge af 4. Dragonregiments
Nedlæggelse var nemlig dette Regiments Mobiliseringsstyrke i Hovedsagen overflyttet til
Gardehusarregimentet, og man havde derfor ikke Heste nok til at gøre den store indkaldte Styrke bereden,
hvorfor der blev opstillet 2 Cyklistkompagnier, der inden Udrykningen til Øvelserne blev indkvarteret paa
Jægersborg. Befalingsmændene saa med nogen Ængstelse hen til, hvad de gamle Ryttere vilde sige til at
ombytte Hesten med en Cykle, men Ængstelsen var unødig, thi de tog det med godt Humør - dengang som
senere, trøstende sig med, at selv om de gik Glip af den raske Ridning, saa var det dog altid nemmere at
varte en Cykle end en Hest.
Blandt alt det meget nye var ogsaa Idrætten, der mere og mere vandt Indpas i Befolkningen. Idrætsmærket
blev indstiftet i 1922, og med Valget af Generalinspektøren for Rytteriet, Generalmajor H. F. Castenschiold,
som Formand for Dansk Idræts Forbund, kom der ogsaa Fart i Idrætten inden for Hæren. Bukhs Gymnastik,
der var udmærket egnet som Gymnastik for Rytteriet, fik Borgerret. En Mængde Befalingsmænd med den
60-aarige Ryttergeneral i Spidsen erhvervede Idrætsmærket, og Aar efter Aar gjorde Rekrutterne det
samme.
Ved Regimentet nedsattes ogsaa en Idrætskomite med Ritmester Lembcke som Formand. Der blev anlagt
en udmærket Idrætsbane paa Kasernen, og siden da har Idrætten spillet en stor og betydende Rolle blandt
Regimentets Midler til at skabe raske og dygtige Soldater.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
8
Ritmester A. K. Møller med Estandartvagten ved Enkedronning Louises
Bisættelse den 28. Marts 1926
Oberst Pontoppidan lykønsker Stabsofficiant Herhold til 40-Aars
Jubilæet
I 1926 døde Hendes Majestæt Enkedronning Louise, og Regimentet afgav ved Bisættelsen en Estandartvagt,
der red i Spidsen for Sørgetoget i Kjøbenhavn, og et Æreskommando paa 50 Heste til Sørgetoget i Roskilde.
Endvidere blev der afgivet Eskorter under Kommando af Ritmestrene Greve Sponneck og Schaumburg i
Anledning af den finske Præsidents Besøg ved det danske Hof.
Den 12. Maj s.A. inspicerede Hans Majestæt Kongen Regimentet, ledsaget af Ex-Kong Georg af Grækenland.
Den 15. Oktober 1926 udnævntes Hans Kgl. Højhed Prins Harald til Generalmajor uden for Nummer og
ansattes til Raadighed for Generalkommandoen. Prinsen forlod dermed det Regiment, hvor saa at sige hele
hans Tjeneste som Officer var faldet. Det var en Sorg for Regimentet, hvor Prinsen var elsket og afholdt af
alle, og det var en særlig Sorg for Officerskorpset, der i Prinsen altid havde haft en glimrende Kammerat og
en trofast Støtte. Det er en Trøst for Regimentet, at Prins Harald stadig trofast føler sig knyttet til
Regimentet, daglig rider sin Hest paa Kasernen, hvert Aar deltager i Lejrlivet i Jægerspris og i det hele deler
Regimentets Sorger og Glæder i fuldt Maal.
Den 30. November 1926 afgik Oberst A. Willemoës som Chef for Regimentet, og dette mistede derved en
ualmindelig elegant og repræsentativ Officer, der ved sin fine Tænkemaade, sin Retsindighed og sin
Kærlighed til Regimentet havde præget det gennem sin 6-aarige Chefstid. Obersten blev afløst af
Oberstløjtnant R. O. Pontoppidan, der siden 1923 havde været til Raadighed for Regimentet som
Næstkommanderende.
Cheferne skiftede, men Udviklingen gik sin støtte Gang fremad - bort fra Rytteri i traditionel Forstand. I
1930 udrustedes Regimentet med Trefødder til en Del af Rekylgeværerne. Det betød en stærk Forøgelse af
Ildkraften, idet et Rekylgevær i Trefod stort set faar Maskingeværets Egenskaber. Det gav Eskadronerne
Mulighed for at kæmpe paa lange Afstande og til at gennemføre en Kamp, samtidig med at det ogsaa blev i
Stand til at forsvare sig mod de Angreb fra Luften, man nu ogsaa maatte regne med. Lavetten fandt man
Plads til ved at anbringe den oven paa Ammunitionssadlen.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
9
I dette Aar maatte de Menige give Afkald paa en af en ægte Rytters fornemste Attributter. Der blev udstedt
Forbud mod, at de bar Sabel til Udgangspaaklædning. Som Erstatning indførte Regimentschefen en fiks lille
Ridestok, der til Udgangsbrug kunne bæres af saavel Befalingsmænd som Menige.
Den 30. Januar 1928 fejrede den 58-aarige, ungdommelige Stabsofficiant Chr. Herhold, den populære
Kasserer og Sekretær i Gardehusarforeningen (Kjøbenhavn) siden dens Stiftelse i 1912, et sjældent
Jubilæum, nemlig 40-Aars Jubilæum som Gardehusar. Stabsofficianten blev hædret foran Fronten ved en
Parade og Hyldesttale af Regimentschefen.
I 1928 aflagde Belgiens tapre Soldaterkonge og
Dronning Besøg ved det danske Hof og blev modtaget
med ualmindelig Begejstring af det danske Folk.
Regimentet afgav Eskorter for Kongeparret saavel ved
Modtagelsen som ved Gallaforestillingen i det
kongelige Teater, ligesom der var afgivet en mindre
Vagt i Drabantsalen i Christiansborg Slot under
Gallataflet der.
I dette Aar døde Hendes Majestæt Enkekejserinde
Marie Feodorowna af Rusland, ved hvis Bisættelse et
Kompagni af Livgarden og en Eskadron af
Gardehusarregimentet indgik i Kortegen fra den
russiske Kirke til Østbanegaarden.
Eks-Kong Georg af Grækenland. Hs. Majestæt Kongen. Oberst
Willemoës.
I 1929 udnævntes Hs. Højhed Prins Viggo til Ritmester uden for Nummer i Rytteriet og ansattes til
Raadighed for Gardehusarregimentet.
Under 23. Marts 1932 stadfæstede Kongen den »Lov om Hærens Ordning«, der skulle medføre den mest
gennemgribende Omordning gennem lange Tider - mest af alt for Rytteriet.
Begrebet »Rytteri«, saaledes som det hidtil havde været opfattet, blev afskaffet ved denne Hærlov, og
Ordet »Rytteri« blev fra nu af en Betegnelse for lette Tropper, d.v. s. Tropper i Besiddelse af stor
Bevægelighed ved Hjælp af forskellige hurtige Transportmidler: Panserautomobiler, Motorvogne,
Motorcykler, Cykler og Heste. Denne Omorganisation af Rytteriet var nødvendig og i Overensstemmelse
med Udviklingen indenfor Hærvæsenet i andre Lande. Den var en Følge dels af Benzin-Motorens Sejrsgang
og dels af de automatiske Vaabens stærke Udvikling, og med Sorg i Hjertet var den gamle Kavalerist Vidne
til denne Udvikling, der omdannede de herlige Ryttereskadroner til Cyklisteskadroner,
Panservognseskadroner o.lign.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
10
Staldtjeneste ved 2. Eskadron
For den gamle Kavalerist, der var opfødt i Attakkernes Tid, hvor den offensive Rytteraand var den
herskende, hvor de lette Eskadroner kun var udrustet med Sabel og Karabin og beredne paa jordens
smukkeste, ædleste og tapreste Dyr, var det en Hjertesorg mere og mere at skulle kæmpe til Fods, at se
mere og mere blive læsset paa Hesten, først Rekylgevær med tilhørende Ammunition, saa Maskingevær og
endnu mere Ammunition samt Lavet, for saa endelig til sidst at se sin kære Hest delvis blive afløst af Cykler,
Automobiler og lignende mekaniserede Indretninger. Denne rivende Udvikling er sket i Løbet af ca. 30 Aar,
og det har været en tung Tid for de Ryttere, hvis Tjenestetid netop er falden i disse Aar.
Efter Hærloven af 1932 kom Gardehusarregimentet til at bestaa af Regimentsstab med Forbindelsesgruppe,
tre Ryttereskadroner, en bereden Maskingeværdeling, tre Cyklisteskadroner og et Panservognskompagni.
Det var en meget væsentlig Forøgelse af Regimentets Kampkraft i Forhold til Hærloven af 1922.
Regimentet udgjorde nu nærmest en let Brigade. Og mens det i Aarene 1922-32 paa Grund af sin ringe
Kampkraft havde været en Afdeling, man næsten ikke regnede med inden for Hæren, saa blev det nu, med
visse Begrænsninger, netop den Enhed, der var Brug for til utallige Opgaver. Det skyldtes, at Regimentet nu
var en meget alsidig sammensat Afdeling, der baade havde taget de moderne, hurtige Transportmidler i
Brug og desuden var udstyret med et stort Antal automatiske Vaaben. Det kunne derfor i høj Grad leve op
til de Krav, der maatte stilles til moderne lette Tropper.
Til at klare den Meddelelses- og Forbindelsestjeneste, som i det
20. Aarhundredes Krigsførelse havde faaet en meget stor Rolle,
raadede Regimentet over den nævnte Forbindelsesgruppe, der
dels var bereden og dels transporteret paa Lastbiler. Den bestod af
fire Telefonhold, to Signalhold, et Flaghold, et Hold med Brevduer,
Chiffrører samt desuden Trompetere, Rytter-, Cykle- og
Motorcykleordonnanser. Oberst R. O. Pontoppidan
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
11
Ryttereskadronerne var til Stede i Forvejen, og Cyklisteskadronerne var lette at opstille, men det varede
længe, før Panservognskompagniet var fuldt organiseret. Dette skyldtes i første Række økonomiske
Aarsager, idet Materiellet var meget kostbart, og endnu i 1937 - fem Aar efter Lovens Ikrafttræden - var der
ikke opstillet mere end ca. to Delinger. For at give et klart Billede af Forholdene bør det tilføjes, at
Gardehusarregimentet alligevel var saa langt bedre stillet end Jydske Dragonregiment. Dette havde saa
godt som intet Pansermateriel faaet, hvorfor Dragonernes Rekrutter til Panservognskompagniet i de første
Aar maatte sendes til Uddannelse hos Gardehusarerne.
Oberst Pontoppidan og Ritmester Hans Højhed Prins Viggo
Under de store Indkaldelser hvert andet Aar optraadte Regimentet omtrentlig med sin fulde Styrke. Men i
den daglige Uddannelse var der kun formeret to Ryttereskadroner med en Tjenstetid paa 12 M og
maaneder og en Mandskabsstyrke paa omkring 50 Mand pr. eskadron. Desuden var opstillet en
Cyklisteskadron og et Panservognskompagni med fem Maaneders Tjenestetid og hver en Mandskabsstyrke
paa 50-60 Mand.
Med Ridningen stod det slet til. For Rytterrekrutternes Vedkommende var man med
Tjenestetidsnedsættelsen til 12 Maaneder kommet ned under det forsvarlige. Man kan lære en
Rytterrekrut de fleste discipliner paa et Aar, men han kan ikke lære at ride paa den Tid, især ikke naar man
tager i Betragtning, hvor mange Dage der gaar fra til vagt, Arbejde og Sygdom.
Yderligere maatte Rekrutterne lære at ride paa mangelfuldt tilredne Heste. Forholdene for Tilridning af de
ca. 50 Remonter, der tilgik Regimentet hvert år, var nemlig paa Grund af manglende Beridere og
Befalingsmænd saa slette, at en stor Del af Remonterne ikke fik anden Tilridning end den, der kunne givet
dem af de Menige.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
12
Fra venstre mod højre: 1923, Officerer i Feltuniform, Gardehusar i
Uniform 1911 med Udrustning. 1923, Befalingsmand af
Officiantgruppen i Uniform 1923, Gardehusar i Uniform 1923 til
Udgangsbrug.
Fra venstre mod højre: Underofficer i Hvid Frakke 1923, Officer i
enkeltradet blaa Uniform, Gardehusar i Udgangspaaklædning 1939,
Motorordonnans 1939, Officer i Paradepaaklædning ved Brigaden i
Tyskland 1945-46, Gardehusar feltmæssig ved Brigaden i Tyskland
1945-46.
Pladsforholdene paa Kasernen paa Østerbrogade
tillod ikke Indkvartering af samtlige fire
Underafdelinger. Derfor blev
Panservognskompagniet placeret paa
Baadsmandsstrædes Kaserne, og det var ikke nogen
upraktisk Disposition, da det derved kom i
Nærheden af Automobilparken med dens
Værksteder med mere. Kort efter Hærloven af 1932
begyndte der i Udlandet at hæve sig Røster for at
erstatte Cyklerne med Motorcykler, og i 1934 blev
de første Forsøg gjort herhjemme. Der blev ved
Gardehusarregimentet oprettet en
Motorcykelgruppe, og Forsøgene med Motorcykler
fortsattes og udbyggedes i de følgende Aar.
Ammunitionshest med Trefod 1930
Med Hærloven af 1932 var Militærmusikken ogsaa blevet afskaffet i Hæren, idet alene Livgarden fik lov til
at beholde sit Musikkorps. Det var ved Gardehusarregimentet som andre Steder et føleligt Tab. Selv om
Musikkorpset kun havde været lille, havde det dog været et værdifuldt Bindeled mellem Regimentet og
Befolkningen, og det havde været til stor Glæde og Opmuntring for Befalingsmænd og Menige baade ved
festlige Lejligheder som i Lejrtiden i Jægerspris og ude i Kantonnementerne. Men ogsaa i anden Retning
efterlod Musikerne sig et stort Savn. De havde dels som Remonteryttere og dels som Specialister i
Meddelelses- og Forbindelsestjenesten gjort megen Gavn.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
13
Den 31. Oktober 1934 afgik Oberst Pontoppidan
som Regimentets Chef. Han efterlod sig Mindet
om en ridderligt tænkende, strengt retfærdig og
myndig Chef, kavaleristisk indstillet - tidligere
mangeaarig Chef for Rideskolen - og en flot
Rytter i Spidsen for sit Regiment.
Hans Højhed Prins Viggo paa "Acrobat" 1923
Carden-Lloyd-Kampvogne 1932 Oberst A. E. Giersing
Som Regimentschef ansattes Oberst A. E. Giersing.
Regimentet skulde dette Aar have deltaget i de store Øvelser paa Sjælland, men disse blev aflyst paa Grund
af en Del Tilfælde af Børnelammelse rundt om i Landet.
Den 26. Maj 1935 afgav Regimentet en Eskorte i Anledning af Hendes Kgl. Højhed Kronprinsesse Ingrids
Ankomst til Danmark efter Formælingen i Stockholm med Hans Kgl. Højhed Kronprins Frederik.
Modtagelsen skete ved Nordre Toldbod og Eskorten, der førtes af Ritmester Hald, ledsagede
Kronprinsparret herfra og til Amalienborg og senere ad en længere Rute gennem Kjøbenhavn, en Køretur
der for de høje Herskaber formede sig som et sandt Triumftog.
I 1935 var Panservognskompagniet afgivet til Jydske Dragonregiment, og Regimentet deltog dette Aar i
Rytterøvelser og i de store Øvelser i Jylland dels under Jydske Division og dels under Generalkommandoen.
Regimentet gik pr. Jernbane og Færge til Nyborg, og her begyndte de Trængsler, der prægede dette
Kantonnement.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
14
Eskorte ved Deres Kgl. Højheder Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Ingrids Indtog i Kjøbenhavn den 26. Maj 1935 efter Formælingen i Stockholm
Under Udladningen paa Nyborg Station brød et Uvejr løs med Lyn og Torden og en styrtende Regnskylle.
Heste og Mandskab blev dyngvaade og naaede i Virkeligheden ikke at blive tørre, før Regimentet 2-3 Uger
senere vendte tilbage til Hovedstaden. Paa Marchen gennem Fyn, hvor der var Øvelser med 6. Regiment i
Odense, kæmpede Hestene sig frem mod en regnpiskende Vestenstorm, og under hele Kantonnementet
blev de vaade Dækkener taget af sent om Aftenen og lagt vaade paa tidligt om Morgenen. Sadeltøjet
naaede heller ikke at blive tørt, men blev stift og uhaandterligt.
Følgen var mange trykkede Heste. Under saadanne Forhold deltog Regimentet i Rytterøvelser mod Jydske
Dragonregiment, der kom fra Randers, og naaede herunder op til Egnen S. V. for Skanderborg, og senere i
Divisionsøvelserne omkring Kolding-Vejen og i Korpsøvelserne i Sønderjylland i Egnen om Gram. For
Regimentets Befalingsmænd og Mandskab var det naturligvis en Oplevelse at komme saa vidt omkring i
Landet, men for Hestene var det en drøj Tur, og mange blev stærkt medtagne af Kulde og Regn, af
utilstrækkelig Søvn og Mangel paa Vartning.
Under Marchen fra Fyen til Jylland red det samlede Regiment over den nybyggede Lillebæltsbro, en stor
Oplevelse for Befalingsmænd og Menige, af hvilke kun faa før denne Dag havde set det imponerende
Bygningsværk.
I 1936 deltog Regimentet i store Øvelser i Sydsjælland, for første Gang formeret nogenlunde i
Overensstemmelse med Hærloven af 1932. Allerede i Sommerens Løb var der dannet en Motorcyklistdeling
ved Cyklisteskadronen, og under Øvelserne blev der forsøgsvis formeret en Motorcyklisteskadron, idet
jydske Dragonregiments Motorcyklister blev underlagt Regimentet. Panservognskompagniet havde ogsaa
en Motorcyklistdeling, saa alt i alt var det en stærk mekaniseret Styrke, Regimentet rykkede ud med
foruden sine 3 Hesteeskadroner og 1 Cyklisteskadron. Øvelserne var meget lærerige - særligt vedrørende
Sammenspillet mellem de forskelligartede Underafdelinger, og der blev draget mange og nyttige Erfaringer.
Een af disse var, at var der end god Brug for de nye Motorstyrker, saa stod dog de gamle Ryttereskadroner
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
15
endnu i høj Grad deres Prøve, saavel i Kampen som i Patrouille- og Ordonnanstjenesten. Kun var der for faa
Heste til Løsningen af de Opgaver, som kun kan løses af Rytteri til Hest.
Gardehusarregimentets Officerskorps 1934 Fra det vaade Jylland i 1935
Gardehusarregimentet rider over Lillebæltsbroen 1935 Panservogn 1934
Ved Gardehusarregimentets jubilæum i 1912 opstod den Tanke at danne en Gardehusarforening som
Bindeled mellem Regimentet og de hjemsendte Gardehusarer.
Den 14. Marts 1912 stiftedes »Gardehusarforeningen for Frederiksborg Amt«, den 10. April
»Gardehusarforeningen (Kjøbenhavn)« og endelig den 3. November »Gardehusarforeningen for gl. Roskilde
Amt«. Senere fulgte i 1919 »Gardehusarforeningen for Frederikssund og Omegn«, i 1927
»Gardehusarforeningen for Haslev og Omegn« og endelig i 1936 »Gardehusarforeningen Bornholm
(Bornholms Rytteriforening) «. Til at varetage Gardehusarforeningernes fælles Interesser, i første Række
Udgivelsen af »Gardehusaren«, dannedes i 1919 » Gardehusarforeningernes Fællesrepræsentation«.
Gardehusarforeningerne, der er ganske upolitiske, og hvis Formaal er at styrke Kammeratskabsfølelsen
samt at vække Kærligheden til Kongen, Fædrelandet og Regimentet, er gaaet frem i de forløbne 25 Aar og
tæller nu over 1000 Medlemmer.
Foruden Sammenkomsterne indenfor Foreningerne, hvor Kammeratskabet og Minderne dyrkes, møder de
gamle Gardehusarer i stort Tal hvert Aar til Jubilæumsstævne paa Valdemarsdagen den 15. Juni paa den
gamle Kaserne, hvor Regimentet med stor Glæde genser de gamle Ansigter og ved en Opvisning af
Rekrutterne viser dem Udviklingens Gang indenfor Regimentet. Siden hen opfriskes gamle Minder ved en
Frokost i Marketenderiet og ved en Middag i Parkrestauranten lige overfor Kasernen.
Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk
16
I 1936 afholdtes en »Forældrefest« i Lejren ved Jægerspris, hvor ogsaa gamle Gardehusarer mødte frem i
stort Tal, og hvor Befalingsmænd, Mandskab, Paarørende og gamle Husarer tilbragte en særdeles fornøjelig
Dag sammen.
De forløbne 25 Aar fra 1912 til 1937 har været en betydningsfuld Tid for Gardehusarregimentet. Det
begyndte som et flot 4-Eskadroners Rytterregiment, besjælet af den gamle Rytteraand og med Sablen og
Karabinen som sine Hovedvaaben. Det blev i 1922 næsten halveret, men søgte dog at holde Fanen højt og
gav sine Rekrutter en intensiv og udmærket Uddannelse, og det passerede sin 175-Aars Fødselsdag som en
kampkraftig, veludrustet Afdeling med et maalbevidst Befalingsmandskorps og med et Mandskab, i hvilket
Rytteriets gamle Traditioner hvilede sikkert og fast - som en Afdeling, der med sine Panservogne, Kanoner,
Maskingeværer, Rekylgeværer, Karabiner og Sabler var rede til at gøre sin Pligt den Dag, da Konge og
Fædreland kaldte. Disse 25 Aar faldt i de første 25 Aar af Hans Majestæt Kong Christian den Xs
Regeringstid.
Regimentet og alle Gardehusarer var stolte af at have tjent under en Monark, hvem hele Hærens - og
derunder ogsaa Regimentets - Ve og Vel i saa høj Grad laa paa Sinde, og det har været Regimentet en
uvurderlig Støtte i dets Bestræbelser for at dygtiggøre de Værnepligtige til Landets Forsvar og at opelske
Kærlighed til Fædrelandet, at det tjente en Konge, der delte Regimentets Sorger i onde og dets Glæder i
gode Tider, og som ved sine kyndige Inspiceringer af Regimentet viste Forstaaelse af dets Arbejde og
Interesse for dets Gerning.
Gardehusarkasernen i Vinterskrud