0001 Forside - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · Bilag 1, bevillingsoversigt FL...

FINANSLOV

for

2018

Grønlands Selvstyre

Finanslov for 2018 Udarbejdet af Grønlands Selvstyre

side

FL 2018 Konsolideret oversigt 4-5 Finanslov for 2018 6-121 Bilag 1: Bevillingsoversigt 6-20 Bilag 2: Tekstanmærkninger samt bemærkninger til tekstanmærkninger 21-121 Tværgående tabeller 122-162 FL 2018 Bevillingstyper fordelt på aktivitetsområde 122 FL 2018 Hovedkontooversigt 2012-2021 123-135 FL 2018 Personaleoversigt 136-139 FL 2018 Byfordelt anlægsoversigt 140-150 FL 2018 Fordeling på hovedkontoniveau af igangværende anlægsprojekter og anlægsprojekter som påbegyndes i 2018-2021 151-162 Budgetbidrag for aktivitetsområder 163-601 Inatsisartuts Formandskab: 01 163-174 Formand for Naalakkersuisut: 10-12 175-187 Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter: 20-24 188-255 Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug: 27 256-273 Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen: 30 274-323 Naalakkersuisoq for Sundhed og Nordisk Samarbejde: 34 324-352 Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke: 40 353-448 Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst: 50-51 449-466 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi: 62-64 467-502 Naalakkersuisoq for Råstoffer: 66-67 503-519 Naalakkersuisoq for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger: 70-72 520-546 Formand for Naalakkersuisut: 73-77 547-562 Anlægsområdet: 80-89 563-601

Reg

nska

bsm

æss

igt k

onso

lider

et re

sulta

tove

rsig

t, 20

12 -

2021

RR

RR

RFL

FLB

OB

OB

OM

io.k

r., å

rets

pris

er20

1220

1320

1420

1520

1620

1720

1820

1920

2020

21

DA

U-r

esul

tat

6

7,3

-7

0,8

15

4,1

-18

7,9

-20

7,2

4

6,4

6

,7

-17,

1

-4,2

4

,4D

A-r

esul

tat

-14

7,0

-7

7,6

22

2,0

-13

7,1

-4

7,0

-2

1,7

-1

1,2

-1

1,3

6

,3

15,

5

Drif

tsud

gifte

rA

dmin

istra

tion

57

3,2

59

3,7

59

8,5

61

9,4

70

0,4

75

1,1

72

5,2

70

5,8

70

1,1

70

0,7

Fam

ilie

17

2,6

18

5,3

6

1,4

6

4,3

6

3,9

6

4,9

4

8,8

4

8,7

4

8,7

4

8,7

Sun

dhed

1.2

02,9

1.2

31,9

1.2

71,4

1.2

80,5

1.3

35,3

1.3

59,2

1.4

18,8

1.4

21,0

1.4

28,2

1.4

32,5

Udd

anne

lse

mv.

59

6,1

52

6,1

54

0,3

54

1,9

51

5,8

52

2,4

52

6,2

52

2,4

52

1,8

52

0,8

Net

tost

yred

e vi

rkso

mhe

der

-1

2,3

-1

2,5

-1

2,7

-1

2,8

-1

2,3

-1

2,9

-1

2,9

-1

2,9

-1

2,9

-1

2,9

Erh

verv

, Fis

keri,

Fan

gst o

g La

ndbr

ug

43,

4

63,

9

60,

3

41,

0

45,

0

46,

1

86,

9

86,

7

86,

7

86,

7A

ndre

drif

tsud

gifte

r

167,

4

138,

9

141,

3

121,

2

113,

1

148,

5

163,

0

149,

0

150,

1

154,

1D

rifts

udgi

fter i

alt

2.7

43,4

2.7

27,2

2.6

60,4

2.6

55,6

2.7

61,2

2.8

79,2

2.9

56,0

2.9

20,7

2.9

23,5

2.9

30,5

Lovb

undn

e ud

gifte

rA

dmin

istra

tion

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

Fam

ilie

62

5,7

64

5,1

64

7,9

65

0,1

67

4,2

66

2,4

67

2,7

67

8,8

68

6,4

62

0,5

Sun

dhed

0

,0

0,0

0

,0

0,2

0

,9

0,3

0

,6

0,6

0

,6

0,6

Udd

anne

lse

24

1,9

33

0,1

35

1,8

35

4,6

35

9,1

37

0,4

36

7,1

37

0,1

37

3,1

37

6,1

Bol

igom

råde

t

1,9

1

,9

1,7

1

,7

1,9

2

,0

2,0

2

,0

2,0

2

,0A

ndre

lovb

undn

e ud

gifte

r

17,

6

17,

0

16,

6

13,

2

16,

5

21,

3

22,

7

22,

8

22,

8

21,

8Lo

vbun

dne

udgi

fter i

alt

88

7,2

99

4,2

1.0

17,9

1.0

19,8

1.0

52,8

1.0

56,4

1.0

65,0

1.0

74,2

1.0

84,8

1.0

21,0

Tils

kud

Adm

inis

tratio

n

10,

3

15,

8

14,

7

13,

9

13,

7

10,

9

13,

4

12,

6

12,

6

13,

2Fa

mili

e og

Sun

dhed

1

0,4

1

0,5

9

,6

-0,4

8

,1

15,

5

16,

1

16,

1

16,

0

16,

0K

ultu

r og

udda

nnel

se

284,

7

308,

0

317,

1

314,

0

336,

3

315,

0

317,

8

317,

6

319,

6

320,

6E

rhve

rv, F

iske

ri, F

angs

t og

Land

brug

16

8,1

16

1,8

17

7,1

19

6,1

19

9,7

20

6,4

20

5,2

21

0,2

21

1,9

21

1,9

Tils

kud

til k

omm

uner

ne 1

.132

,7 1

.146

,0 1

.289

,5 1

.295

,9 1

.327

,4 1

.332

,7 1

.519

,8 1

.524

,4 1

.533

,8 1

.598

,0S

ervi

ceko

ntra

kter

26

9,9

26

2,4

26

6,9

23

6,8

23

2,2

25

6,3

23

9,2

23

9,0

23

9,0

23

9,0

And

re ti

lsku

d

116,

2

230,

1

135,

0

87,

8

354,

6

62,

3

135,

0

128,

8

128,

9

130,

5Ti

lsku

d i a

lt 1

.992

,4 2

.134

,5 2

.209

,9 2

.144

,0 2

.471

,9 2

.199

,0 2

.446

,5 2

.448

,7 2

.461

,9 2

.529

,2

4

Reg

nska

bsm

æss

igt k

onso

lider

et re

sulta

tove

rsig

t, 20

12 -

2021

RR

RR

RFL

FLB

OB

OB

OM

io.k

r., å

rets

pris

er20

1220

1320

1420

1520

1620

1720

1820

1920

2020

21

Anl

ægs

udgi

fter

Fam

ilie

og S

undh

ed

62,

3

56,

2

50,

3

27,

8

124,

4

81,

4

113,

3

137,

0

128,

1

128,

1U

ddan

nels

e m

v.

257,

6

161,

8

243,

5

252,

6

81,

9

123,

6

59,

0

56,

3

56,

2

51,

2O

ffent

lige

arbe

jder

mv.

37

8,0

17

4,6

18

6,1

12

6,4

3

,9

240,

2

112,

1

87,

7

89,

7

87,

7B

olig

områ

det

28

7,1

24

7,9

36

5,0

16

6,2

19

7,8

18

5,5

14

1,5

14

1,5

14

1,5

14

1,5

And

re a

nlæ

gsud

gifte

r

-16,

4

-43,

7

51,

2

15,

7

21,

9

40,

0

31,

0

42,

0

40,

0

42,

0E

kstra

ordi

nær p

ost

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

Anl

ægs

udgi

fter i

alt

96

8,6

59

6,8

89

6,1

58

8,7

42

9,9

67

0,7

45

6,9

46

4,5

45

5,5

45

0,5

Indt

ægt

erA

ftalte

indt

ægt

er-3

.922

,3-3

.975

,7-3

.966

,9-4

.038

,7-4

.025

,0-4

.070

,7-4

.181

,2-4

.181

,2-4

.181

,2-4

.181

,2D

irekt

e sk

atte

r-1

.143

,3-1

.051

,4-1

.026

,9-1

.111

,9-1

.275

,3-1

.132

,0-1

.149

,5-1

.163

,0-1

.163

,0-1

.159

,0In

dire

kte

skat

ter/A

fgift

er -

859,

7 -

823,

6 -

935,

9 -

906,

9-1

.024

,8-1

.019

,1-1

.124

,1-1

.119

,1-1

.114

,1-1

.109

,1Fo

rren

tnin

g af

inve

ster

et k

apita

l -

319,

0 -

406,

2 -

390,

0 -

305,

9 -

369,

3 -

275,

8 -

294,

0 -

292,

2 -

286,

7 -

282,

4A

fdra

g på

lån

-20

9,8

-20

7,7

-25

1,8

-15

3,2

-14

9,0

-15

9,8

-7

5,0

-7

9,8

-8

3,9

-8

4,1

And

re in

dtæ

gter

-7

0,1

-5

8,9

-5

8,7

-7

9,4

-7

9,5

-10

1,4

-9

3,9

-8

9,9

-10

0,9

-11

0,9

Indt

ægt

er i

alt

-6.5

24,2

-6.5

23,5

-6.6

30,2

-6.5

96,0

-6.9

22,9

-6.7

58,8

-6.9

17,7

-6.9

25,2

-6.9

29,9

-6.9

26,8

Not

e:D

er k

an v

ære

min

dre

afvi

gels

er i

de a

ngiv

ne re

sulta

ter i

forh

old

til d

e of

ficie

lle re

gnsk

abst

al fo

r de

enke

lte å

r.D

et e

r som

følg

e af

, at b

ereg

ning

sgru

ndla

get e

r ænd

ret f

or h

oved

kont

i hvo

ri lå

n in

dgår

.

5

Bilag 1, bevillingsoversigt FL Budgetoverslagsår2018 2019 2020 2021

Inatsisartuts Formandskab Mio.kr. --------

92.019.000 92,1 92,1 92,1

01 Inatsisartuts Formandskab 92.019.000 92,1 92,1 92,101 01 Fællesudgifter 29.547.000 29,5 29,5 29,501 01 01 D Inatsisartuts Bureau 29.547.000 29,5 29,5 29,501 06 Tilskud 11.925.000 11,9 11,9 11,901 06 11 T Politisk arbejde 11.925.000 11,9 11,9 11,901 10 Folkevalgte 37.951.000 38,1 38,1 38,101 10 10 D Inatsisartut 37.448.000 37,4 37,4 37,401 10 13 T Vestnordisk Råd 503.000 0,6 0,6 0,601 11 Ombudsmandsinstitutionen 10.559.000 10,6 10,6 10,601 11 01 D Ombudsmanden for Inatsisartut 10.307.000 10,3 10,3 10,301 11 02 D Vedligeholdelse af Ombudsmandsembedets bygninger 252.000 0,3 0,3 0,301 20 Landsrevision 2.037.000 2,0 2,0 2,001 20 01 D Ekstern Revision 2.037.000 2,0 2,0 2,0

6


Formand for Naalakkersuisut Mio.kr. --------

-124.663.000 -123,6 -127,1 -127,1

10 Formanden for Naalakkersuisut -138.801.000 -137,7 -141,3 -141,310 01 Fællesudgifter 21.066.000 22,1 20,5 20,510 01 01 D Formandens Departement, NSN, administration 21.066.000 20,6 20,5 20,510 01 24 T Jubilæumsarrangement 0 1,5 0,0 0,010 06 Tilskud 994.000 1,0 1,0 1,010 06 27 T Pulje til støtte for uafhængige undersøgelser omkrin 994.000 1,0 1,0 1,010 10 Naalakkersuisut 17.489.000 17,5 17,5 17,510 10 10 D Naalakkersuisut 17.489.000 17,5 17,5 17,510 13 Selvstyrets virksomheder -178.350.000 -178,4 -180,4 -180,410 13 10 I Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber -178.350.000 -178,4 -180,4 -180,410 13 11 T Kontante udgifter til aktieselskaber 0 0,0 0,0 0,0

12 Grønlands Repræsentation 14.138.000 14,2 14,2 14,312 01 Fællesudgifter 14.138.000 14,2 14,2 14,312 01 01 D Grønlands Repræsentation i København, Drift 8.878.000 8,8 8,8 8,812 01 10 D Grønlands Repræsentation i København, Husleje 4.650.000 4,7 4,8 4,912 01 11 D Grønlands Selvstyres Lejligheder i København 110.000 0,1 0,1 0,112 01 14 T Tilskud til Nordatlantens Brygge 500.000 0,5 0,5 0,5

7


Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Mio.kr. --------

-4.527.379.000 -4.545,7 -4.535,2 -4.468,7

20 Departementet for Finanser og Skatter -2.328.248.000 -2.337,1 -2.314,2 -2.240,620 01 Fællesudgifter 26.837.000 26,4 26,4 26,420 01 01 D Departementet for Finanser og Skatter 26.837.000 26,4 26,4 26,420 01 08 D Procesbevilling, retssager, Departementet for Finans 0 0,0 0,0 0,020 05 Tilskud og bloktilskud -2.529.582.000 -2.525,0 -2.515,6 -2.451,520 05 20 T Bloktilskud til kommunerne 1.518.552.000 1.521,7 1.531,2 1.595,320 05 31 T Reserve til merudgift på det kommunale område 886.000 2,3 2,3 2,320 05 40 I Statens bloktilskud -3.822.900.000 -3.822,9 -3.822,9 -3.822,920 05 44 I Indtægter fra partnerskabsaftalen med EU -226.120.000 -226,1 -226,1 -226,120 10 Særlige formål -28.127.000 -23,4 -13,3 -8,420 10 11 I Nettorenter 9.973.000 9,7 14,8 14,720 10 20 I Andel i Nationalbankens overskud -8.100.000 -8,1 -8,1 -8,120 10 22 I Andre indtægter -5.000.000 -5,0 -5,0 -5,020 10 25 I Indfrielser af boliglån -25.000.000 -20,0 -15,0 -10,020 10 32 D Ekstraordinære foranstaltninger på baggrund af natur 0 0,0 0,0 0,020 11 Reserver 43.850.000 29,0 31,9 35,920 11 50 T Driftsreserven 10.000.000 10,0 10,0 10,020 11 51 D Effekter af reformtiltag 0 -39,5 -56,5 -59,020 11 56 D Budgetregulering, administration -14.700.000 -17,7 -17,7 -17,720 11 58 T Reserve til indgåelse af overenskomster 10.850.000 10,9 10,9 10,920 11 70 D Reserve til nye initiativer 32.700.000 60,3 80,2 86,720 11 73 T Reserve til øget selvforsyning af fødevarer 5.000.000 5,0 5,0 5,020 12 Bankforsyning 3.143.000 3,1 3,1 3,120 12 12 T Bankforsyning 3.143.000 3,1 3,1 3,120 16 Grønlands Statistik 10.617.000 10,6 10,6 10,620 16 01 D Grønlands Statistik 10.617.000 10,6 10,6 10,620 30 Økonomi og Personalestyrelsen 145.014.000 142,3 142,8 143,320 30 01 D Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA 57.153.000 56,9 56,9 56,920 30 02 D Kompetenceudviklingspulje 3.955.000 4,0 4,0 4,020 30 04 L Lovpligtig arbejdsskadeforsikring og rejse- og ulykk 7.500.000 7,6 7,6 7,620 30 05 D Innovations- og projektopgaver 6.443.000 5,1 5,1 5,120 30 07 I Boligstøtte, renter og afdrag, netto -7.500.000 -7,0 -6,5 -6,020 30 09 D Midlertidig indkvartering 4.825.000 4,8 4,8 4,820 30 10 D Bygningsdrift og Vedligeholdelse 72.638.000 70,9 70,9 70,9

8

24 Skattestyrelsen -2.199.131.000 -2.208,6 -2.221,1 -2.228,124 01 Fællesudgifter 64.816.000 63,8 46,4 31,424 01 01 D Skattestyrelsen, administration 79.616.000 78,6 76,2 76,224 01 15 I Indbetaling på tidligere afskrevne fordringer -10.000.000 -10,0 -25,0 -40,024 01 16 D Tab på indeholdelser hos arbejdsgivere 500.000 0,5 0,5 0,524 01 20 I Skattebøder -5.000.000 -5,0 -5,0 -5,024 01 21 I Afgiftsbøder -300.000 -0,3 -0,3 -0,324 06 Tilskud 4.400.000 4,4 4,4 3,424 06 10 L Rentetilskud, opsparingsordninger 2.000.000 2,0 2,0 2,024 06 12 L Tilskud til pensioner 2.400.000 2,4 2,4 1,424 10 Direkte skatter -1.149.500.000 -1.163,0 -1.163,0 -1.159,024 10 10 I Landsskat -1.027.500.000 -1.041,0 -1.041,0 -1.037,024 10 11 I Særlig landsskat -65.000.000 -65,0 -65,0 -65,024 10 12 I Selskabsskat, Selvstyrets virksomheder -57.000.000 -57,0 -57,0 -57,024 11 Indirekte skatter -1.118.847.000 -1.113,8 -1.108,8 -1.103,824 11 10 I Indførselsafgifter -495.000.000 -490,0 -485,0 -480,024 11 11 I Motorafgift -75.000.000 -75,0 -75,0 -75,024 11 12 I Rejeafgift -254.400.000 -254,4 -254,4 -254,424 11 13 I Havneafgift -7.000.000 -7,0 -7,0 -7,024 11 14 I Stempelafgift -35.000.000 -35,0 -35,0 -35,024 11 15 I Lotteriafgift -4.000.000 -4,0 -4,0 -4,024 11 17 I Automatspilsafgift -8.000.000 -8,0 -8,0 -8,024 11 20 I Afgifter, betalingsjagt og -fiskeri -600.000 -0,6 -0,6 -0,624 11 21 I Afgifter tips og lotto -9.847.000 -9,8 -9,8 -9,824 11 22 I Arbejdsmarkedsafgift -85.000.000 -85,0 -85,0 -85,024 11 23 I Miljøafgift på produkter til energifremstilling -15.000.000 -15,0 -15,0 -15,024 11 25 I Afgift på hellefisk -76.300.000 -76,3 -76,3 -76,324 11 26 I Afgift på pelagiske fiskearter -53.700.000 -53,7 -53,7 -53,7

9


Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Udenrigsanliggender ogLandbrug Mio.kr. --------

66.703.000 59,7 59,5 59,5

27 Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggende 66.703.000 59,7 59,5 59,527 01 Internationale aktiviteter 33.525.000 32,0 31,9 31,927 01 01 D Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggende 16.064.000 14,6 14,5 14,527 01 02 D Repræsentationen i Bruxelles 5.093.000 5,1 5,1 5,127 01 03 T Grønlands bidrag til Northern Periphery and Arctic 1.059.000 1,1 1,1 1,127 01 05 T Tilskud til internationale aktiviteter 400.000 0,4 0,3 0,327 01 07 T Inuit Circumpolar Council 4.000.000 4,0 4,0 4,027 01 09 D Grønlands Repræsentation i Washington D.C. 3.909.000 3,9 3,9 3,927 01 10 D Grønlands Repræsentation i Reykjavik 3.000.000 3,0 3,0 3,027 03 Selvstændighed 5.526.000 0,0 0,0 0,027 03 01 D Forfatningskommission og -sekretariat 5.526.000 0,0 0,0 0,027 04 Landbrug 27.652.000 27,7 27,7 27,727 04 01 T Finansieringsstøtte til landbrugserhvervet 13.709.000 13,7 13,7 13,727 04 02 T Udviklingsstøtte, landbrug 3.110.000 3,1 3,1 3,127 04 03 T Rente- og afdragsfrie udlån 6.369.000 6,4 6,4 6,427 04 04 T Rentebærende udlån 7.512.000 7,5 7,5 7,527 04 05 I Afdrag rentebærende udlån -3.000.000 -3,0 -3,0 -3,027 04 06 I Renteindtægter -1.075.000 -1,1 -1,1 -1,127 04 07 T Indfrielse af garantier for lån til grovvarekøb til 1.027.000 1,0 1,0 1,0

10


Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familie,Ligestilling og Justitsvæsen Mio.kr. --------

805.153.000 808,5 814,8 749,0

30 Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Lige 805.153.000 808,5 814,8 749,030 01 Fællesudgifter 66.620.000 64,0 62,8 62,830 01 01 D Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Lige 22.140.000 20,8 19,7 19,730 01 02 D Socialstyrelsen 32.719.000 31,5 31,4 31,430 01 03 D Kurser og efteruddannelse om det sociale område 11.152.000 11,1 11,1 11,130 01 04 D Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger - Familieom 0 0,0 0,0 0,030 01 10 D Ydelser udenfor kommunal inddeling 61.000 0,1 0,1 0,130 01 12 D Bistandsværger i Danmark 548.000 0,5 0,5 0,530 10 Børn og unge 116.147.000 116,1 116,1 116,130 10 32 L Børnetilskud 52.000.000 52,0 52,0 52,030 10 34 L Underholdsbidrag og adoption samt bisidderbistand ti 7.000.000 7,0 7,0 7,030 10 36 L Barselsdagpenge 31.500.000 31,5 31,5 31,530 10 37 D Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge 6.739.000 6,7 6,7 6,730 10 45 D Særlig indsats på børn- og ungeområdet 18.908.000 18,9 18,9 18,930 11 Bolig 70.500.000 70,5 70,5 70,530 11 10 L Boligsikring 70.500.000 70,5 70,5 70,530 12 Pensioner 511.655.000 517,8 525,4 459,530 12 08 L Offentlig pension til alderspensionister 376.064.000 385,9 397,0 388,030 12 09 L Førtidspension 120.791.000 117,1 113,6 56,830 12 11 L Førtidspensionister i Danmark 7.600.000 7,6 7,6 7,630 12 12 L Sikringsydelser, Nordisk Konvention om Social Sikrin 7.200.000 7,2 7,2 7,230 13 Handicappede 18.878.000 18,9 18,9 18,930 13 07 T Central pulje til anbringelser i Danmark og Grønland 7.500.000 7,5 7,5 7,530 13 41 D Handicapinstitutioner 0 0,0 0,0 0,030 13 43 D Det Landsdækkende Handicapcenter 11.378.000 11,4 11,4 11,430 14 Forebyggelse af sociale vanskeligheder 17.052.000 17,0 16,9 16,930 14 29 D Indsatser med sociale formål 10.924.000 10,9 10,9 10,930 14 31 T Børnerettighedsinstitution 6.128.000 6,1 6,0 6,030 30 Råd og talsmandsinstitutioner 4.301.000 4,3 4,3 4,330 30 04 T Handicaptalsmand 2.500.000 2,5 2,5 2,530 30 05 T Ligestillingsråd 889.000 0,9 0,9 0,930 30 06 T Grønlands Råd for Menneskerettigheder 912.000 0,9 0,9 0,9

11


Naalakkersuisoq for Sundhed og Nordisk Samarbejde Mio.kr. --------

1.461.412.000 1.463,5 1.470,7 1.475,1

34 Departementet for Sundhed 1.461.412.000 1.463,5 1.470,7 1.475,134 01 Fællesudgifter 23.012.000 23,0 23,0 23,034 01 01 D Departementet for Sundhed 22.412.000 22,4 22,4 22,434 01 02 L Patienterstatninger 600.000 0,6 0,6 0,634 10 Sundhedsvæsenet 39.800.000 39,8 39,8 39,834 10 01 D Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse 19.552.000 19,6 19,6 19,634 10 02 D Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger 20.248.000 20,2 20,2 20,234 11 Specialiseret behandling 658.252.000 659,0 664,8 666,634 11 01 D Patientbehandling i udlandet, somatisk 127.531.000 127,8 128,1 128,534 11 02 D Patientbehandling i udlandet, psykiatriske 43.804.000 43,9 44,0 44,134 11 03 D Dronning Ingrids Hospital 410.324.000 414,2 417,7 419,234 11 04 D Det Grønlandske Patienthjem 32.456.000 32,5 32,6 32,734 11 07 D Kræftplan 5.090.000 5,1 5,1 5,134 11 08 D Misbrugsbehandlingsplan 39.047.000 35,4 37,4 36,934 12 Sundhedsregioner og fællesudgifter 655.991.000 657,3 658,4 660,834 12 01 D Sundhedsregioner, lægebetjening 444.180.000 445,1 445,9 447,634 12 02 D Nationale Sundheds- og Uddannelsesindsatser 18.441.000 18,4 18,4 18,434 12 03 D Patientrejser og evakueringer mv 94.087.000 94,2 94,4 94,734 12 05 D Landsapotek 46.536.000 46,6 46,7 46,934 12 06 D Fællesomkostninger 52.747.000 52,9 52,9 53,134 13 Sundhedsdistrikterne, tandlægebetjening 72.961.000 73,1 73,2 73,534 13 01 D Sundhedsdistrikterne, tandlægebetjening 72.961.000 73,1 73,2 73,534 14 Landslægeembedet 5.040.000 5,0 5,0 5,034 14 01 D Landslægeembedet 5.040.000 5,0 5,0 5,034 15 Forebyggelse og sundhedsfremme 6.356.000 6,4 6,4 6,434 15 01 D Inuuneritta 6.356.000 6,4 6,4 6,4

12


Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning ogKirke Mio.kr. --------

1.184.327.000 1.181,6 1.185,0 1.188,0

40 Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og K 1.184.327.000 1.181,6 1.185,0 1.188,040 01 Fællesudgifter 38.049.000 34,3 32,7 32,740 01 01 D Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og K 27.305.000 26,3 26,3 26,340 01 08 T Sektorprogram for Uddannelse 10.744.000 10,7 10,7 10,740 01 99 D Budgetregulering 0 -2,7 -4,4 -4,440 02 Kollegieadministrationens Fælleskonto 242.116.000 246,1 250,1 254,140 02 01 D Kollegieadministrationens Fælleskonto 15.016.000 15,0 15,0 15,040 02 03 L Udlån og indfrielser af banklån 11.200.000 11,2 11,2 11,240 02 05 I Afdrag på uddannelseslån -9.000.000 -9,0 -9,0 -9,040 02 06 L Stipendier og børnetillæg 161.900.000 164,9 167,9 170,940 02 07 T Særydelser, rejseudgifter mm, institutionerne 63.000.000 64,0 65,0 66,040 10 Grundskoler 48.043.000 48,0 48,0 48,040 10 06 T Tilskud til drift af efterskoler i Grønland 24.859.000 24,9 24,9 24,940 10 10 D Selvstyrets skoler 651.000 0,7 0,7 0,740 10 11 D Ado Lyngep Atuarfia 8.227.000 8,2 8,2 8,240 10 12 L Efterskole 12.303.000 12,3 12,3 12,340 10 15 T Skolemad 2.003.000 2,0 2,0 2,040 12 Højere undervisning 76.142.000 76,1 76,1 76,140 12 35 D Nordgrønlands Gymnasium 37.618.000 37,6 37,6 37,640 12 36 D Midtgrønlands Gymnasiale Skole 38.524.000 38,5 38,5 38,540 40 Uddannelsesstyrelse 48.016.000 48,0 48,0 48,040 40 01 D Uddannelsesstyrelsen 48.016.000 48,0 48,0 48,040 90 Fællesudgifter 68.500.000 68,5 68,5 68,540 90 02 T Tilskud til De Grønlandske Huse 20.566.000 20,6 20,6 20,640 90 07 D Innovation i uddannelse og information om internatio 1.654.000 1,7 1,7 1,740 90 08 D IKT i uddannelsessystemet 12.994.000 13,0 13,0 13,040 90 10 T CopyDan aftale 1.663.000 1,7 1,7 1,740 90 13 D Vejledning samt landsdækkende psykologisk og social 18.092.000 18,1 18,1 18,140 90 15 D Leje af kollegiekapacitet 13.531.000 13,5 13,5 13,540 91 Erhvervsskoler 291.336.000 291,3 291,3 291,340 91 03 D Kursusvirksomhed 20.578.000 20,6 20,6 20,640 91 05 D Voksenuddannelser 3.858.000 3,9 3,9 3,940 91 06 D Efteruddannelse af faglærere 1.449.000 1,4 1,4 1,440 91 07 D Center for Arktisk Teknologi 5.909.000 5,9 5,9 5,940 91 08 D Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik 2.682.000 2,7 2,7 2,740 91 14 D Grønlands Maritime Skole 6.256.000 6,3 6,3 6,340 91 16 D Grønlands Handelsskole, Nuuk 8.098.000 8,1 8,1 8,140 91 20 D Socialpædagogisk Seminarium 31.077.000 31,1 31,1 31,140 91 21 D Levnedsmiddelskolen, INUILI 3.203.000 3,2 3,2 3,240 91 23 D Campus Kujalleq 17.132.000 17,1 17,1 17,140 91 25 D Brancheskolen for Sundhedsuddannelser 10.799.000 10,8 10,8 10,840 91 27 D Tech College Greenland 33.978.000 34,0 34,0 34,040 91 31 L Aktivitetsafhængige tilskud 146.317.000 146,3 146,3 146,3

13

40 92 Højere undervisning 127.186.000 127,2 127,2 127,240 92 10 T Folkehøjskoler 17.658.000 17,7 17,7 17,740 92 11 D Kunstskolen 1.514.000 1,5 1,5 1,540 92 12 D Ph.d.-studium Forskeruddannelse 3.267.000 3,3 3,3 3,340 92 13 D Ilisimatusarfik 94.215.000 94,2 94,2 94,240 92 14 D Kateket- og organistuddannelse 1.899.000 1,9 1,9 1,940 92 18 D Sprogkurser 4.363.000 4,4 4,4 4,440 92 19 D Center for naturvidenskabelige uddannelser 4.270.000 4,3 4,3 4,340 94 Kultur 126.603.000 126,6 126,6 126,640 94 11 D Nunatta Atuagaateqarfia 15.679.000 15,7 15,7 15,740 94 12 D Grønlands Nationalmuseum og Arkiv 12.496.000 12,5 12,5 12,540 94 13 T Tilskud til idræt 8.392.000 8,4 8,4 8,440 94 14 T Tilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisat 1.490.000 1,5 1,5 1,540 94 15 T Aftalebundne tilskud til kultur området 1.015.000 1,0 1,0 1,040 94 16 T Tilskud til lokal Radio- og lokal TV virksomhed 1.897.000 1,9 1,9 1,940 94 17 T Grønlands Radio - KNR 68.284.000 68,3 68,3 68,340 94 18 T Katuaq 5.109.000 5,1 5,1 5,140 94 20 D Arctic Winter Games og Island Games 247.000 0,2 0,2 0,240 94 21 T Tilskud fra Grønlands andel af omsætningen i Danske 36.000.000 37,0 38,0 38,040 94 22 I Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S -36.000.000 -37,0 -38,0 -38,040 94 23 D Fredning og anden kulturarvsbeskyttelse 1.304.000 1,3 1,3 1,340 94 26 D Rettighedspenge til digitale programmer 2.926.000 2,9 2,9 2,940 94 27 D Sprogsekretariatet 5.218.000 5,2 5,2 5,240 94 28 T Projekttilskud til skrevne medier i Grønland 1.036.000 1,0 1,0 1,040 94 29 T Driftstilskud til skrevne medier i Grønland 1.510.000 1,5 1,5 1,540 95 Kunst 19.511.000 17,5 17,5 17,540 95 01 T Andre tilskud til kunst og kultur 12.095.000 10,1 10,1 10,140 95 05 T Grønlands Nationalteater 7.416.000 7,4 7,4 7,440 96 Forskning 2.671.000 2,7 2,7 2,740 96 01 D Forskning 1.671.000 1,7 1,7 1,740 96 02 D Grønlands Forskningsråd 1.000.000 1,0 1,0 1,040 97 Kirken 50.274.000 49,2 50,3 49,240 97 03 D Kirken i Grønland 50.274.000 49,2 50,3 49,240 98 Digitaliseringsstyrelsen 45.880.000 45,9 45,9 45,940 98 01 D Digitaliseringsstyrelsen 34.095.000 34,1 34,1 34,140 98 02 D Implementering af den nationale Digitaliseringsstrat 11.785.000 11,8 11,8 11,8

14


Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst Mio.kr. --------

-28.865.000 -29,3 -28,8 -29,2

50 Departementet for Fiskeri og Fangst 28.370.000 28,2 28,9 28,550 01 Fællesudgifter 11.870.000 11,7 12,4 12,050 01 01 D Departementet for Fiskeri og Fangst 30.585.000 30,1 30,8 30,450 01 09 T Kontingenter 2.162.000 2,5 2,5 2,550 01 17 I Fiskeriaftaler med EU -21.865.000 -21,9 -21,9 -21,950 01 20 T Fiskeri og fangst 988.000 1,0 1,0 1,050 06 Fiskeri 16.500.000 16,5 16,5 16,550 06 50 T Fiskeriudviklingspulje 16.500.000 16,5 16,5 16,5

51 -57.235.000 -57,5 -57,7 -57,751 01 Fællesudgifter 40.124.000 40,2 40,2 40,251 01 04 T Genetableringsstøtte 2.000.000 2,0 2,0 2,051 01 05 D Grønlands Fiskerilicenskontrol og Jagtbetjentordning 35.918.000 36,0 36,0 36,051 01 07 T Konsulenttjeneste for fiskere og fangere 2.206.000 2,2 2,2 2,251 02 Fiskeri og fangst -102.185.000 -102,2 -102,2 -102,251 02 02 I Salg af fiskerirettigheder -102.185.000 -102,2 -102,2 -102,251 07 Erhvervsstøtte 4.826.000 4,5 4,4 4,451 07 40 T Rente- og afdragsfrie udlån 5.767.000 5,8 5,8 5,851 07 41 T Rentetilskud 75.000 0,1 0,1 0,151 07 42 T Rentebærende udlån 3.909.000 3,6 3,4 3,451 07 43 I Afdrag rentebærende udlån -4.000.000 -4,0 -4,0 -4,051 07 44 I Renteindtægter -925.000 -0,9 -0,9 -0,9

15


Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel ogEnergi Mio.kr. --------

221.608.000 218,6 218,4 222,2

62 Styrelse under Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Ene 10.725.000 10,6 9,1 9,162 30 Forbruger- og Konkurrencestyrelsen 10.725.000 10,6 9,1 9,162 30 01 D Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, administration 10.725.000 10,6 9,1 9,162 30 03 T Procesbevilling, retssager Forbruger og Konkurrences 0 0,0 0,0 0,0

64 Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og 210.883.000 208,0 209,3 213,164 01 Fællesudgifter 67.500.000 67,2 67,2 67,264 01 01 D Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og 26.388.000 26,2 26,2 26,264 01 04 T Kompetenceudviklingskurser 28.524.000 28,4 28,4 28,464 01 05 D Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling i bygder og yde 12.588.000 12,6 12,6 12,664 10 Erhverv 82.889.000 85,8 86,5 86,564 10 06 L Indfrielse af garantier for lån 2.000.000 2,0 2,0 2,064 10 12 T Vareforsyning 19.739.000 19,5 19,5 19,564 10 17 T Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turisme 57.000.000 58,0 59,0 59,064 10 25 T Industri- og storskalaprojekter -3.850.000 -1,8 -2,1 -2,164 10 27 D Erhvervsudviklings- og markedsføringsprojekter 8.000.000 8,0 8,0 8,064 12 Energiområdet -63.134.000 -70,4 -70,9 -67,264 12 02 T Nukissiorfiit 72.730.000 68,8 70,6 70,664 12 03 D Nukissiorfiit, gadebelysning 8.366.000 8,4 8,4 8,464 12 04 I Nukissiorfiit, renter -86.583.000 -84,6 -82,2 -77,864 12 05 I Nukissiorfiit, afdrag -60.479.000 -65,8 -70,4 -71,164 12 06 T Forundersøgelser til fremme af vedvarende energi 2.026.000 2,0 2,0 2,064 12 07 T Energistatistik og emissionsopgørelser 716.000 0,7 0,6 0,664 12 08 T Udviklingsprojekter indenfor vedvarende energi og en 90.000 0,1 0,1 0,164 13 Arbejdsmarked 123.628.000 125,4 126,6 126,664 13 19 T Mobilitetsfremmende ydelse 1.116.000 1,1 1,1 1,164 13 21 L Revalidering 10.781.000 10,8 10,8 10,864 13 23 T Majoriaq 75.280.000 77,3 78,5 78,564 13 26 D Landsdækkende jobportal 1.101.000 0,9 0,9 0,964 13 27 L Elevstøtte - Majoriaq 35.350.000 35,4 35,4 35,4

16


Naalakkersuisoq for Råstoffer Mio.kr. --------

55.266.000 55,2 55,1 55,1

66 Råstofstyrelsen 13.112.000 13,1 13,1 13,166 01 Fællesudgifter 13.112.000 13,1 13,1 13,166 01 01 D Råstofstyrelsen, administration 13.112.000 13,1 13,1 13,166 01 03 D Råstofstyrelsen - Indtægtsdækket virksomhed 0 0,0 0,0 0,066 01 05 D Indtægtsdækket myndighedsbehandling 0 0,0 0,0 0,066 01 06 D Kulbrinterelaterede forsknings- og udviklingsprojekt 0 0,0 0,0 0,0

67 Departementet for Råstoffer 42.154.000 42,1 42,1 42,167 01 Fællesudgifter 42.154.000 42,1 42,1 42,167 01 01 D Departementet for Råstoffer 6.944.000 7,1 7,1 7,167 01 02 D Afdelingen for Geologi 10.260.000 10,2 10,2 10,267 01 03 D Geologi- og markedsføringsprojekter 10.709.000 10,7 10,6 10,667 01 04 T ASIAQ (Misissueqqaarnerit/Grønlands forundersøgelser 14.241.000 14,2 14,2 14,2

17


Naalakkersuisoq for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter,Infrastruktur og Boliger Mio.kr. --------

232.141.000 226,9 226,8 229,0

70 Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, 25.086.000 20,1 20,0 22,270 01 Fællesudgifter 14.636.000 14,5 14,5 14,570 01 01 D Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, 7.738.000 7,7 7,7 7,770 01 07 D Bygningsmyndigheden 6.898.000 6,8 6,8 6,870 10 Fællesudgifter 1.200.000 1,2 1,2 1,270 10 03 D Forsikringer 1.200.000 1,2 1,2 1,270 15 Indenrigsanliggender 9.250.000 4,3 4,3 6,570 15 01 D Indenrigsafdelingen 4.155.000 3,7 3,7 3,770 15 02 D Tilsynsrådet for kommunerne 120.000 0,1 0,1 0,170 15 03 T Tilskud til partiernes valgkamp 3.620.000 0,0 0,0 1,670 15 04 T Borgerråd 402.000 0,4 0,4 0,470 15 05 T Udgifter til valg 953.000 0,1 0,1 0,7

72 Boliger 207.055.000 206,9 206,8 206,872 02 Fællesudgifter 7.653.000 7,6 7,5 7,572 02 03 D Administrations- og projektudgifter vedrørende bolig 7.653.000 7,6 7,5 7,572 06 Boligstøtte -7.000.000 -7,0 -7,0 -7,072 06 51 I Salg af boliger - nettoudbetaling -7.000.000 -7,0 -7,0 -7,072 10 Boligudlejning -38.900.000 -38,9 -38,9 -38,972 10 16 I Drift af udlejningsboliger, kapitalafkast -37.000.000 -37,0 -37,0 -37,072 10 17 I Betaling for bolignumre -1.900.000 -1,9 -1,9 -1,972 20 Infrastruktur 251.849.000 251,8 251,7 251,772 20 02 D TV og radiodistribution i Grønland 25.855.000 25,9 25,9 25,972 20 03 D Teleklagenævn 0 0,0 0,0 0,072 20 05 T Tilskud til passagerbefordring 153.750.000 153,8 153,8 153,872 20 07 D Overvågning og monitorering, trafikområdet 9.694.000 9,6 9,6 9,672 20 10 T Godstransport 62.550.000 62,6 62,6 62,672 24 Lufttrafik 6.400.000 6,4 6,4 6,472 24 02 T Mittarfeqarfiit, serviceydelser til staten 6.400.000 6,4 6,4 6,472 26 GLV-Mittarfeqarfiit -12.947.000 -12,9 -12,9 -12,972 26 02 D Grønlands Lufthavne, Mittarfeqarfiit -12.947.000 -12,9 -12,9 -12,9

18



112.115.000 110,7 108,9 108,9

73 Departementet for Natur og Miljø 19.454.000 19,5 19,5 19,573 01 Fællesudgifter 18.867.000 18,9 18,9 18,973 01 01 D Departementet for Natur og Miljø 18.867.000 18,9 18,9 18,973 95 Klima 587.000 0,6 0,6 0,673 95 04 T Udviklingsprojekter indenfor klima 587.000 0,6 0,6 0,6

77 Natur og Miljø 92.661.000 91,3 89,4 89,477 01 Fællesudgifter 8.987.000 8,5 8,4 8,477 01 02 D Miljøstyrelsen for Råstofområdet 7.263.000 7,2 7,2 7,277 01 05 D Eksplosivstoffer, brand og beredskab 1.724.000 1,2 1,2 1,277 05 Natur og Miljø 83.674.000 82,8 80,9 80,977 05 01 D Affaldsområdet, drift 2.179.000 2,2 2,2 2,277 05 02 D Grønlands Naturinstitut 65.048.000 64,3 62,5 62,577 05 03 T Miljø, tilskud til oliebekæmpelsesudstyr 581.000 0,6 0,6 0,677 05 07 D Miljøbeskyttelse 1.647.000 1,6 1,6 1,677 05 08 T Miljøfond 14.219.000 14,1 14,0 14,0

19


Anlægsområdet Mio.kr. --------

456.900.000 464,5 455,5 450,5

80-87 Anlægsområdet 247.000.000 273,0 264,0 259,080 00 Reserver 12.000.000 17,0 17,0 17,080 00 01 A Omrokeringsreserve 12.000.000 12,0 12,0 12,080 00 10 A Tilbageførsler fra Anlægs- og renoveringsfonden 0 0,0 0,0 0,080 00 80 A Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer 0 5,0 5,0 5,083 30 Sociale anliggender 61.800.000 47,5 36,6 36,683 30 12 A Ældreinstitutioner 20.800.000 15,8 15,8 15,883 30 13 A Landsdækkende institutioner 41.000.000 31,7 20,8 20,884 40 Kultur og Uddannelse 59.000.000 56,3 56,2 51,284 40 14 A Kultur- og idrætsbyggeri 5.000.000 5,0 5,0 5,084 40 15 A Kollegiebyggeri 54.000.000 51,3 51,2 46,285 50 Erhverv, anlæg 9.500.000 9,5 9,5 9,585 50 20 A Turismeanlæg 9.500.000 9,5 9,5 9,586 60 Sundhedsvæsenet 51.500.000 89,5 91,5 91,586 60 01 A Sundhedsvæsenet 51.500.000 89,5 91,5 91,587 11 Særlige formål 9.500.000 15,5 13,5 15,587 11 06 A 5-års eftersyn 500.000 0,5 0,5 0,587 11 09 A Transportkommissionen - forundersøgelser 9.000.000 15,0 13,0 15,087 72 Boliger 10.000.000 10,0 10,0 10,087 72 23 A Boligstøtte, istandsættelsestilskud 10.000.000 10,0 10,0 10,087 73 Infrastruktur og Trafik 33.700.000 27,7 29,7 27,787 73 12 A Reinvestering i havne og kajanlæg 27.700.000 27,7 27,7 27,787 73 20 A Udbygning af landingsbanestruktur 6.000.000 0,0 2,0 0,0

89 Anlægsudlån 209.900.000 191,5 191,5 191,589 71 Energi, vand- og fjernvarme 78.400.000 60,0 60,0 60,089 71 40 A Nukissiorfiit, anlægsudlån 78.400.000 60,0 60,0 60,089 72 Boliger 131.500.000 131,5 131,5 131,589 72 12 A Boligprojekter og Erstatningsbyggeri 131.500.000 131,5 131,5 131,5

20

Bilag 2, tekstanmærkninger samt bemærkninger til tekstanmærkninger

FL 2018

Inatsisartut - Aktivitetsområde 01 Nr. 1. Formandskabet for Inatsisartut bemyndiges til at foretage rokering af bevillinger og tekstan-mærkninger mellem følgende hovedkonti: 01.01.01 Inatsisartuts Bureau, 01.10.10 Inatsisartut, 01.10.13 Vestnordisk Råd og 01.20.01 Ekstern Revision. Nr. 2. Formandskabet for Inatsisartut bemyndiges til at foretage rokeringer fra hovedkonti, hvor der afholdes udgifter til administration og driftstilskud.

Bemærkninger til Inatsisartut – aktivitetsområde 01 Nr. 1 Tekstanmærkningen medtages for at smidiggøre driften af aktiviteterne under Inatsisartuts Formandskab ved at have mulighed for at rokere bevillinger mellem de enkelte hovedkonti, der ikke er lovbundne. Tekstanmærkningen er ny. Nr. 2 Tekstanmærkningen medtages for at smidiggøre driften af aktiviteterne under Inatsisartuts Formandskab ved at have mulighed for at rokere bevillinger mellem de enkelte hovedkonti, der ikke er lovbunde. Tekstanmærkningen er ny.

Til hovedkonto 01.10.13 Vestnordisk Råd Formandskabet for Inatsisartut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på ho-vedkonto 01.10.13 vestnordisk Råd til det efterfølgende finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 01.10.13 Vestnordisk Råd Tekstanmærkningen giver mulighed for bedre udnyttelse af bevillingen til Vestnordisk Råd, der afregnes på baggrund af fremsendte regninger til Inatsisartut fra Vestnordisk Råds sekre-tariat i Island. Tekstanmærkningen giver mulighed for bedre udnyttelse af den fulde bevilling i finansåret og giver mulighed for at overføre et mer- eller mindreforbrug til næstkommende finanslovsår. Tekstanmærkningen er ny.

21


Til hovedkonto 01.11.02 Vedligeholdelse af Ombudsmandsembedets bygninger Ombudsmandsembedet bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på hovedkonto 01.11.02 Vedligeholdelse af Ombudsmandsembedets bygninger til det efterfølgende finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 01.11.02 Vedligeholdelse af Ombudsmandsembedets byg-ninger Tekstanmærkningen giver mulighed for en mere langsigtet og systematisk udnyttelse af bevil-lingen. Særligt i forbindelse med vedligeholdelsen af ombudsembedets fredede bygning B-7 er det vigtigt, at vedligeholdelsesindsatsen sker efter en langsigtet vedligeholdelsesplan. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 01.20.01 Ekstern Revision Formandskabet for Inatsisartut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på ho-vedkonto 01.20.01 Ekstern Revision til det efterfølgende finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 01.20.01 Ekstern Revision Ekstern Revisors arbejde med Landskassens årsregnskaber rækker fra maj til og med april det følgende år. Arbejdet og fakturering følger derfor ikke Finansåret. Idet Revisionsopgaven kan skifte karakter og omfang vil muligheden for at kunne overføre et mer- eller mindreforbrug smidiggøre aktiviteterne under nærværende hovedkonto. Tekstanmærkningen er ny.

Naalakkersuisut - Aktivitetsområde 10 - 89 Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til som følge af ressortændringer at foretage rokering af bevil-linger og tekstanmærkninger mellem hovedkonti. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til med orientering til Finans- og Skatteudvalget, at foretage ro-keringer, herunder også udmønte budgetreguleringer under hovedkonto 20.11.56 Budgetregu-lering, administration fra hovedkonti, hvor der afholdes administration

Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at afholde udgifter, der foranlediges af tyveri, brand eller an-den skade m.v. på bygninger, anlæg og løsøre, som ejes af Selvstyret eller som Selvstyret bæ-rer ansvaret for.

22


Nr. 4. Naalakkersuisut bemyndiges til at afgøre sager om afhændelse af aktiver tilhørende Grøn-lands Selvstyre til en værdi under 5 mio. kr. For så vidt angår afhændelse af aktiver til en værdi mellem 1 og 5 mio. kr. skal Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg orienteres. Nr. 5. Naalakkersuisut bemyndiges til, indenfor den i Finansloven angivne ramme, at afholde udgif-ter til forsikringspræmier ved tegning af forsikringer, gældende for finanslovsåret og budget-overslagsårene, hos forsikringsselskaber, i stedet for selvforsikring. Naalakkersuisut bemyn-diges endvidere til at fastsætte niveau for selvrisiko samt indgå flerårige aftaler om forsik-ringsdækning og -rådgivning. Nr. 6. Naalakkersuisut bemyndiges til uden indhentning af forudgående særskilt bevilling at afholde udgifter på op til 50 mio. kr. til nødforanstaltninger i forbindelse med og i umiddelbar forlæn-gelse af katastrofer og ulykker såsom skibsforlis, flyulykker, terrorangreb, naturkatastrofer, eksplosioner og andre uforudsigelige hændelser af katastrofelignende karakter, hvor en hurtig indsats er nødvendig for at sikre menneskeliv og væsentlige værdier. Finans- og Skatteudvalget orienteres hurtigst muligt om udnyttelsen af bemyndigelsen i tekst-anmærkningen. Nr. 7. Påføres borgere i Grønland væsentlige merudgifter forårsaget af en katastrofe eller ulykke, der ikke kan godtgøres i henhold til gældende regler eller i henhold til indgåede forsikringsaftaler er Naalakkersuisut bemyndiget til at afholde merudgifter op til 10 mio. kr. til iværksættelse af midlertidige ekstraordinære støtteforanstaltninger for de direkte berørte. Finans- og Skatteudvalget orienteres hurtigst muligt om udnyttelsen af bemyndigelsen i tekst-anmærkningen. Nr. 8. Naalakkersuisut bemyndiges til at fakturere de enkelte anlægsprojekter på aktivitetsområde 80 - 89 Anlægs- og renoveringsområdet med et bidrag på op til 2,5 procent af projektets anlægs-sum til dækning af udgifter på hovedkonti 20.01.01 Departementet for Finanser og Skatter, 20.30.01 Økonomi og Personalestyrelsen, ASA, 20.30.10 Bygningsdrift og Vedligeholdelse, 30.01.02 Socialstyrelsen, 34.11.03 Dronning Ingrids Hospital, 70.01.07 Bygningsmyndighe-den og 72.20.07 Overvågning og monitorering, trafikområdet. Bemyndigelsen kan ikke over-stige 750.000 kr. for de nævnte hovedkonti, bortset fra hovedkonti 20.30.10 Bygningsdrift og Vedligeholdelse, 70.01.07 Bygningsmyndigheden og 72.20.07 Overvågning og monitorering, trafikområdet, hvor bemyndigelsen ikke kan overstige henholdsvis 1.250.000 kr., 1.520.000 kr. og 1.300.000 kr.

23


Bemærkninger til Naalakkersuisut – aktivitetsområde 10-89 Nr. 1. Tekstanmærkningen er en konsekvens af Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut, § 23. Her fastslås, at Formanden for Naalakkersuisut fordeler anliggender mellem medlemmerne af Naalakkersuisut. For at ressortændringer skal have praktisk betydning, kræver det, at bevillingerne kan flyttes, når der sker ressortændringer. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Tekstanmærkningen gør det muligt at foretage administrative rokeringer og dermed opnå en bedre fordeling af de administrative ressourcer. Rokeringerne vil primært udmøntes fra depar-tementer, styrelser og andre enheder, hvor der afholdes udgifter til administration. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 3. Tekstanmærkningen skal sikre, at uforudsete og uomgængelige udbedringer af skader m.v. kan igangsættes umiddelbart og uden at skulle afvente bevillingsmæssig hjemmel. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 4. Bestemmelsen smidiggør Naalakkersuisuts løbende administration. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Nr. 5. Tekstanmærkningen er formuleret for at tydeliggøre Inatsisartuts beslutning om, at Selvstyret som udgangspunkt er selvforsikret, men at Naalakkersuisut bemyndiges til, ud fra en risiko-vurdering, at tegne forsikringer hos forsikringsselskaber. Det er nødvendigt med denne tekst-anmærkning for at kunne indgå flerårige forsikringsaftaler. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 6. Tekstanmærkningen medtages i Finansloven med henblik på at give Naalakkersuisut mulig-hed for at agere så hurtigt og smidigt som muligt i katastrofesituationer, hvor en hurtig indsats er nødvendig for at forhindre tab af menneskeliv eller væsentlige samfundsværdier.

24


Tekstanmærkningen dækker eksempelvis udgifter til chartring af skibe eller helikoptere og anden nødhjælp i form af mad og indkvartering med henblik på f.eks. at undsætte nødstedte passagerer efter et skibsforlis. Midlertidig indkvartering omfatter udgifter såsom husleje, vand, varme og el for bygninger, der skal huse evakuerede borgere. Dette inkluderer ligeledes indkøb af senge, madrasser, dyner, puder og andre fornødenheder. Nødhjælp omfatter mad og drikke samt nødvendig beklædning til de ramte, herunder undertøj, tøj, overtøj, toiletartikler mv. Tekstanmærkningen dækker også udgifter til omgående udbedring af infrastruktur, når infra-strukturen er nødvendig for at yde nødhjælp til de ramte eller er nødvendig for at sikre imod tab eller yderligere tab af væsentlige værdier. Dette inkluderer eksempelvis rydning af sten fra veje m.v., sikring af el-nettet, opstilling af generatorer, inddæmning mv. Tekstanmærkningen omfatter perioden fra en katastrofe indtræder til den akutte katastrofesi-tuation er overstået. Katastrofesituationen anses som overstået, når det er fastslået af de rele-vante myndigheder, at den overhængende fare for tab af menneskeliv og væsentlige sam-fundsværdier ikke længere er til stede. Tekstanmærkningen dækker ikke udgifter til f.eks. sygdom i husdyrbesætninger eller genop-retning af skader på privat ejendom og løsøre. Tekstanmærkningen kan heller ikke danne grundlag for støtte til anskaffelse af nye ejerboliger, reetablering af nuværende boliger, af infrastruktur, af offentlig ejendom eller lignende. Tekstanmærkningen kan danne grundlag for afholdelse af udlæg, som efterfølgende refunde-res af andre myndigheder, institutioner, forsikringsselskaber og lignende, når betalingsforplig-tigelsen er afklaret. Tilsvarende kan tekstanmærkningen danne grundlag for refusion af ud-læg, som andre myndigheder, private borgere, virksomheder m.v. har afholdt til nødforan-staltninger i forbindelse med katastrofen, når udgiften må anses som omfattet af tekstan-mærkningens formål og ikke i øvrigt kan dækkes ad andre veje. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2017 i revideret form. Nr. 7. Tekstanmærkningen tager sigte på borgere med fast bopæl i Grønland, som er berørt af kata-strofer og ulykker såsom skibsforlis, flyulykker, terrorangreb, naturkatastrofer, eksplosioner og andre uforudsigelige hændelser af katastrofelignende karakter. Tekstanmærkningens formål er at give hjemmel til afholdelse af udgifter, der kan sikre de direkte berørte borgeres mulighed for at genanskaffe de mest basale private fornødenheder og nødvendige arbejdsredskaber.

25


Tekstanmærkningen tager sigte på støtteforanstaltninger til de berørte borgere fra det tids-punkt en akut katastrofesituation ophører og indtil grundlaget for de direkte berørte borgere fremtidige blivende bolig og erhverv er fastlagt. Tekstanmærkningen vil ikke kunne danne grundlag for afholdelse af udgifter relateret til boligen, efter at en borger har fået tilbud om en blivende bolig. Der kan heller ikke afholdes udgifter relateret til genanskaffelse af arbejdsred-skaber efter at en borger har genoptaget sit hidtidige erhverv, er optaget på en uddannelse, eller kommet i anden beskæftigelse af mere end 7 dages varighed. Tekstanmærkningen omfatter således alene ekstraordinære støtteforanstaltninger. Ved ekstra-ordinære forstås dels foranstaltninger, som ligger ud over de, som ydes i henhold til gældende regler eller indgåede forsikringsaftaler, dels foranstaltninger, som har til formål at afhjælpe en situation opstået som en direkte følge af katastrofen. Det falder uden for tekstanmærkningens formål at yde støtte til borgere, som fortsat har fri adgang til f.eks. egen bolig og nødvendige arbejdsredskaber. Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut bemyndigelse til at yde hjælp og støtte til de direk-te berørte borgere. Der vil eksempelvis kunne afholdes udgifter til de mest basale fornøden-heder, herunder genanskaffelse af tøj og bohave, genhusning i midlertidig boliger med dertil hørende inventar, flytning af bohave i forbindelse med evakuering fra fast bopæl i katastrofe-ramte områder, anskaffelse af briller og andre hjælpemidler. Til en midlertidige bolig kan der inden for tekstanmærkningen afholdes udgifter til genanskaf-felse af diverse husgeråd, rengøringsmidler, møbler, dyner, puder, linned og lignende. Tekst-anmærkningen omfatter basale private fornødenheder, såsom anskaffelse af mad og øvrige fornødenheder til mennesker og dyr i husstanden, anskaffelse af indbo til en normal husstand, anskaffelse af køkkenudstyr, anskaffelse af tøj, herunder overtøj til de forskellige årstider, fodtøj til de forskellige årstider, beklædning til arbejdsbrug, herunder arbejdsfodtøj, anskaf-felse af udstyr til børn inklusiv legetøj, anskaffelse af tv, radio, computer, printer o.lign, flyt-tehjælp, hjælp til transport af borgeren og familie, hjælp til faste udgifter. Udgifter til genan-skaffelse af genstande, som ikke er sædvanlige eller nødvendige falder uden for rammerne. Som arbejdsredskab anses ethvert redskab, der udgør et væsentligt element i den pågældende borgers udførelse af sit erhverv. Der vil eksempelvis kunne ydes støtte til genanskaffelse af joller, fangstudstyr, computere, særlig arbejdsbeklædning, computer, mobiltelefon, skrivered-skaber, lommeregnere og lignende. Der kan kun ydes støtte til genanskaffelse af arbejdsred-skaber af almindelig standard og kvalitet. Det falder uden for formålet at yde støtte til genan-skaffelse af fast ejendom eller leje heraf. I forbindelse med støtte til genanskaffelse af arbejdsredskaber skal der tages hensyn til om de berørte borgere efter reglerne har været forpligtet til at forsikre de pågældende genstande. I givet fald vil der ikke kunne ydes støtte i henhold til denne tekstanmærkning.

26


Tekstanmærkningen er ny. Nr. 8. Tekstanmærkningen beskriver hvorledes omkostninger til bygherreudgifter finansieres og lægges ud til enkelte anlægsprojekter, efter skønnet forbrug. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017 i tilrettet form.

Formanden for Naalakkersuisut - Aktivitetsområde 10 – 12 Til hovedkonto 10.13.11 Kontante udgifter til aktieselskaber Nr. 1

Disponering af ordinære og ekstraordinære indtægter til indskud i Kalaallit Airports A/S I det omfang Grønlands Selvstyre modtager ordinære og ekstraordinære indtægter i form af udlodninger, udbytter, salg af aktier, engangsafgifter, tilbageførsler af mindreforbrug på an-lægsprojekter på hovedkonto 80.00.10 Tilbageførsler fra Anlægs- og Renoveringsfonden eller anden tilsvarende form for engangsindtægt, bemyndiges Naalakkersuisut til at anvende så-danne som kapitalindskud med et samlet beløb op til 2,1 mia. kr. i Kalaallit Airports A/S til anlæggelse af lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Kapitalforhøjelser kan tegnes til kurs 100 eller en af Naalakkersuisut bestemt højere kurs. Naalakkersuisut bemyndiges til at foretage kapitalindskud i Kalaallit Airports A/S indenfor rammerne beskrevet i nedenstående punkter: 1. I det omfang Grønlands Selvstyre modtager særlige udbytter fra Tele Greenland A/S for årene 2017, 2018 og 2019, bemyndiges Naalakkersuisut til på baggrund af disse udbytter at indskyde i alt op til 250 mio. kr. i kapitalindskud i Kalaallit Airports A/S. 2. I det omfang Grønlands Selvstyre modtager særligt udbytte fra Royal Greenland A/S for 2017, bemyndiges Naalakkersuisut til på baggrund af dette udbytte at indskyde i alt op til 70 mio. kr. i kapitalindskud i Kalaallit Airports A/S. 3. I det omfang Grønlands Selvstyre modtager særlige udbytter fra andre helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber for 2017, bemyndiges Naalakkersuisut til på baggrund af disse udbytter at indskyde i alt op til 100 mio. kr. i kapitalindskud i Kalaallit Airports A/S. Subsi-diært bemyndiges Naalakkersuisut til at afhænde aktieposter for en værdi af op til 100 mio. kr. og indskyde dette salgsprovenu i Kalaallit Airports A/S. 4. I det omfang der fra Landskassens Regnskab i 2016, 2017, 2018 og 2019 er overskud ved Landskassens Regnskab, bemyndiges Naalakkersuisut til at indskyde disse overskud som ka-pitalindskud i Kalaallit Airports A/S.

27


5. I forbindelse med ophør af nuværende pensionsforsikringsordninger oprettet i PFA Soraa-neq Pensionsforsikringsaktieselskab kan der forventes betydelige engangsindtægter. I det om-fang Grønlands Selvstyre modtager sådanne indtægter bemyndiges Naalakkersuisut til at ind-skyde disse midler som kapitalindskud i Kalaallit Airports A/S. 6. Naalakkersuisut bemyndiges til at indskyde eventuelle tilbageførsler af mindreforbrug på anlægsprojekter i 2018, 2019, 2020, 2021 og 2022 med op til 50 mio. kr. årligt som kapital-indskud i Kalaallit Airports A/S. 7. Naalakkersuisut bemyndiges til at anvende provenuet fra eventuel bruttobeskatning af ude-fra kommende arbejdskraft i forbindelse med anlæggelse af landingsbaner med tilhørende terminalanlæg og vejanlæg i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq til kapitalindskud i Kalaallit Air-ports A/S. 8. Naalakkersuisut bemyndiges til at tegne aktiekapital i Kalaallit Airports A/S med et beløb, der modsvarer værdien af og berigtiges ved apportindskud af et eller begge Grønlands Selv-styres bestående lufthavnsanlæg i Nuuk og Ilulissat med tilhørende faste ejendomme, tekniske anlæg og løsøre eller dele deraf. Fysisk overtagelse af apportindskud kan finde sted senere end kapitalforhøjelse ved apportindskud. Naalakkersuisut kan forpligte Kalaallit Airports A/S til at udleje de indskudte lufthavnsanlæg i Ilulissat og Nuuk til Grønlands Selvstyre v/ Mittar-feqarfiit indtil ibrugtagning af international lufthavn i Nuuk henholdsvis Ilulissat. I lejeperio-den oppebærer Mitterfeqarfiit indtægter og afholder udgifter forbundet med drift af de bestå-ende lufthavnsanlæg. Nr. 2.

Fritagelse for stempelafgift Dokumenter, lånedokumenter, udskrifter og attester m.v., som udfærdiges i forbindelse med Kalaallit Airports A/S’ finansiering og anlæg af lufthavne med tilhørende faste ejendomme, tekniske anlæg og løsøre i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq fritages for stempelafgifter til det of-fentlige. Stempelfritagelse omfatter tillige eventuelle overdragelser af bestående lufthavnsanlæg i Nu-uk og Ilulissat med tilhørende faste ejendomme, tekniske anlæg og løsøre ved apportindskud heraf eller ved salg af sådanne aktiver til Kalaallit Airports A/S. Nr. 3.

Landsplanlægning Naalakkersuisut kan i et landsplandirektiv fastsætte nærmere bestemmelser for anlæg af de nye lufthavne med tilhørende infrastruktur, faste ejendomme og tekniske anlæg og Naalak-kersuisut kan beslutte, at et landsplandirektiv med detaljerede bestemmelser for et delområdes anvendelse til anlæg af ny lufthavn i Ilulissat, Nuuk eller Qaqortoq med tilhørende infrastruk-tur, faste ejendomme og tekniske anlæg skal have retsvirkning som en kommuneplan.

28


Nr. 4.

Ekstern finansiering Naalakkersuisut bemyndiges til, med godkendelse af Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, at stille garantier for lån ydet af eksterne långivere til Kalaallit Airports A/S på op til 2,0 mia. kr., subsidiært at optage landskasselån på op til 2,0 mia. kr. og videreudlåne disse til Kalaallit Airports A/S. Nr. 5

Udbud på internationale vilkår Naalakkersuisut bemyndiges til at godkende, at indhentning af tilbud på anlægsaftaler og til-deling af ordrer om anlægsaftaler, kan udbydes internationalt og ved international indhentning af underhåndsbud i overensstemmelse med international praksis, når Kalaallit Airports A/S indhenter tilbud og tildeler ordrer vedrørende hele eller dele af anlægget af nye lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq. Inatsisartutlov nr. 11 af 2. december 2009 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssekto-ren finder ikke anvendelse på anlægsaftaler omfattet af Naalakkeruisuts godkendelse efter 1. afsnit. Tilbudsgivere, som udfører arbejde med anlæg af lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq for Kalaallit Airports A/S skal sikre at arbejdet udføres på vilkår som minimum svarende til vil-kårene i Overenskomst mellem Grønlands Erhverv og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat for Timelønsansatte Bygningshåndværkere, VVS- og EL-montører og Entreprenør-beskæftigede, gældende i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2019.

Nr. 6.

Søtransport Landstingsforordning om søtransport af gods til, fra og i Grønland finder ikke anvendelse på søtransport i tilknytning til bygge- og anlægsaktiviteter ved anlæg af nye lufthavne med tilhø-rende faste ejendomme, tekniske anlæg og løsøre i Ilullissat, Nuuk og Qaqortoq udført for Kalaallit Airports A/S.

Bemærkninger til tekstanmærkning til hovedkonto 10.13.11 Kontante udgifter til aktie-selskaber Nr. 1. Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut mulighed for at foretage kapitalindskud i Kalaallit Airports A/S. Kapitalindskud sker ved kapitalforhøjelse. Den samlede anlægssum for anlæg af lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq skønnes til 3,4 mia. kr. (2017-priser), som dels fi-nansieres ved kapitalindskud i Kalaallit Airports A/S og dels ved at selskabet optager langfri-stede lån. Det samlede behov for egenkapital i Kalaallit Airports A/S skønnes på den bag-grund til 2,1 mia. kr. Heraf er der på nuværende tidspunkt indskudt 294 mio. kr. Fremtidige

29


kapitalindskud i Kalaallit Airports A/S kan ske i form af anvendelse af en række ekstraordi-nære og ordinære indtægter for Grønlands Selvstyre. De samlede bemyndigelser til kapital-indskud overstiger det samlede behov for egenkapital. Derved bliver der skabt finansielt råde-rum for, at visse af de enkelte kapitalindskud bliver mindre end forudset. Kapitalindskud i Kalaallit Airports A/S forventes i de tilfælde, hvor Grønlands Selvstyre modtager en række ordinære og ekstraordinære indtægter i budgetlovens forstand samt even-tuelle indtægter i forbindelse med en bruttoskatteordning for arbejdskraft ansat på anlægspro-jekterne. Som særlige udbytter, udlodninger og lignende anses indtægter, der overstiger indtægtsbevil-ling på en finanslov. I forbindelse med indskud af særlige udbytter fra aktieselskaber gælder, at udlodning af ud-bytter fra selskaber sker efter gældende regler i selskabslovgivningen. Såfremt der ikke mod-tages udbytter i det i tekstanmærkningen anførte omfang bemyndiges Naalakkersuisut til at afhænde aktieposter op til en samlet værdi på 100 mio. kr. I Inatsisartutlov nr. 26 af 28. november 2016 om kommunernes og Grønland Selvstyres bud-getter og regnskaber er der fastsat nærmere regler om anvendelse af overskud i Grønlands Selvstyres regnskaber. Overskud, som ikke er anvendt inden udgangen af året efter finansåret kan i henhold til § 18, stk. 3, overføres til Fonden for Langsigtede investeringer. Fondens midler skal investeres, så der på lang sigt opnås betryggende sikkerhed, størst muligt afkast og de bedst mulige samfundsøkonomiske virkninger. Kapitalindskud i Kalaallit Airports A/S tilgodeser sådanne langsigtede økonomiske hensyn. Udbygning af landingsbanestrukturen forventes at føre til et varigt løft i infrastrukturen, samfundsøkonomiske gevinster og nedbrin-gelser af billetudgifter til gavn for den økonomiske udvikling. I 2018 forventes der overført 211 mio. kr. til fonden på baggrund af landskasseregnskabet for 2016, og i 2019 forventes tilsvarende en overførsel i størrelsesordenen 80 mio. kr. Hvad angår engangsindtægter i forbindelse med ophør af pensionsordninger er der pt. stor usikkerhed om størrelsen af engangsbeskatningen. Afhængigt af i hvilket omfang pensions-ordningerne bliver opsagt og videreført i pensionsordninger i Danmark kan der blive tale om en engangsbeskatning i størrelsesordenen 200 mio. kr. – 400 mio. kr. I det omfang Grønlands Selvstyre modtager sådanne ekstraordinære indtægter bemyndiges Naalakkersuisut med tekst-anmærkningen til at indskyde disse midler som kapitalindskud i Kalaallit Airports A/S. Naalakkersuisut bemyndiges til at indskyde eventuelle tilbageførsler af mindreforbrug på an-lægsprojekter med op til 50 mio. kr. årligt som kapitalindskud i Kalaallit Airports A/S. Denne bemyndigelse skal ses på baggrund af, at der de allerfleste år er mindreforbrug på anlægskon-ti, som kan nyttiggøres som finansieringsgrundlag for landingsbaner.

30


Tekstanmærkningen giver herudover Naalakkersuisut mulighed for at indskyde et eller begge lufthavnsanlæg med tilhørende faste ejendomme, tekniske anlæg og løsøre i Ilulissat og Nuuk eller dele deraf i selskabet som apportindskud. Kalaallit Airports A/S vil skulle overtage de eksisterende lufthavnsanlæg i Nuuk og Ilulissat, da de indgår i anlæg af de nye internationale lufthavne. Grønlands Selvstyre v/ Mittarfeqarfiit vil indtil ibrugtagning af internationale luft-havne i Nuuk henholdsvis Ilulissat forsat skulle stå for driften af de bestående lufthavnsanlæg i Nuuk og Ilulissat indtil de nye internationale lufthavne kan ibrugtages af Kalaallit Airports A/S. Ved apportindskud af de bestående lufthavnsanlæg kan Kalaallit Airports A/S pålægges at udleje lufthavnsanlæggene til Grønlands Selvstyre. I lejeperioden oppebærer Mitterfeqarfiit indtægter og afholder udgifter forbundet med drift af de bestående lufthavnsanlæg. Apportindskuddet kan kombineres med en betingelse om tidsmæssig forskydning af den fysi-ske overtagelse. Det kan være relevant i forhold til spørgsmål om f.eks. pligt til forsikring og den skattemæssige behandling af økonomiske relationer mellem Kalaallit Airports A/S og Grønlands Selvstyre. Det er hensigten, at der fremover skal opkræves særlige afgifter på internationale ruter til Nu-uk og Ilulissat med henblik på finansiering af krydssubsidiering til underskudsgivende luft-havne. Før eller i forbindelse med eventuelle overdragelser af lufthavnsanlæg til Kalaallit Airports A/S skal der udarbejdes et forslag til finansiering af underskudsgivende drift af lufthavne og heliporte, der finansieres via krydssubsidiering i Mittarfeqarfiit. Det forventes at ske i sam-menhæng med udarbejdelsen af et forslag til ny takststruktur og afgifter for lufthavne drevet af Kalaallit Airports A/S og for Mittarfeqarfiit, som afspejler indfasningen af den kommende lufthavnsstruktur. Investeringerne i landingsbaner forventes at føre til særlige skatteindtægter. En mærkbar del af anlægsarbejderne kan forventes at blive udført af udefra kommende arbejdskraft, som kun i begrænset omfang trækker på offentlige serviceydelser og indkomstoverførsler. Naalak-kersuisut bemyndiges til at indskyde sådanne skatteindtægter fra anlægsaktiviteter i årene 2018 til og med 2023 som kapitalindskud i Kalaallit Airports A/S. Naalakkersuisut agter på efterårssamlingen 2017 at fremsætte forslag om, at § 68, stk. 2, nr. 7 samt § 72 a, stk. 1, i landstingslov om indkomstskat finder anvendelse på anlæg af lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq. Anvendelsen betyder, at arbejdskraft ansat på anlægsprojekterne er underlagt en bruttoskatteordning (forudsat den ansatte ikke indenfor de seneste 6 måneder har været skat-tepligtig i Grønland). Dermed gælder samme regler om bruttoskat som for visse ansættelses-forhold ved udnyttelse af mineralske råstoffer og i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver uden for eksisterende byer og bygder. Tekstanmærkningen er videreført i redigeret form fra FL 2017.

31


Nr. 2. Kalaallit Airports A/S vil være ejet og delvist finansieret af Grønlands Selvstyre. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at lægge yderligere pres på selskabets likvide beredskab ved krav om betaling af stempelafgift. Udgifter til stempelafgifter ved optagelse af lån kr. 1,6 mia. vil alene udgøre 24 mio. kr. Tilsvarende fritagelser for betaling af stempelafgifter har også været gældende for Sikuki Nu-uk Harbour A/S ved anlæg af ny atlanthavn i Nuuk. Det er vurderingen at ændringerne må gennemføres med virkning fra den 1. januar 2018 af hensyn til Kalaallit Airports A/S finansiering og udbud i 2018 af anlæg af lufthavne mv. i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Det kan samtidig anføres, at der på FM2018 fremlægges forslag til Inatsisartutlov, der formaliserer tekstanmærkningen. Tekstanmærkningen er ny. Nr. 3. Tekstanmærkningen om landsplanlægning er indarbejdet med henblik på at sikre, at landings-banebyggerier ikke forsinkes unødigt af uklarheder eller uenigheder om plangrundlagene. Naalakkeruisut kan formentlig allerede efter § 9, stk. 1-2 i Inatsisartutlov om planlægning og arealanvendelse beslutte at landsplandirektiv skal have retsvirkning som en kommuneplan. Tekstanmærkningen er medtaget for at der ikke skal opstå tvivl om Naalakkeruisuts kompe-tence til at sikre plangrundlaget for anlæg af lufthavne med tilhørende faste ejendomme, tek-niske anlæg og løsøre i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Den miljømæssige behandling af anlæg af international lufthavn i Nuuk og Ilulissat sker i henhold til gældende lovgivning, herunder selvstyrets bekendtgørelse nr. 5 af 27. marts 2013 om vurdering af visse anlægs virkninger på miljøet og betaling for miljøtilsyn. Der skal udarbejdes en Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM-redegørelse) ved anlæg af international lufthavn i henholdsvis Nuuk og Ilulissat. Kalaallit Airports A/S udarbejder VVM-redegørelserne. VVM-redegørelserne skal sikre, at Naalakkersuisut får de nødvendige oplysninger om et anlægs sandsynlige påvirkninger på miljøet når der skal gives godkendelse til etablering. VVM-redegørelserne skal ligeledes være med til at sikre, at Naalakkersuisut ved en godkendelse har de nødvendige oplysninger for fastsættelse af vilkår, der kan minime-re et anlægs negative påvirkninger på miljøet. Der er fastsat procedurer for borgerinddragelse i VVM-processen. I forbindelse med Naalakkeruisuts behandling af VVM-redegørelsen og indkomne hørings-svar vil der blandt andet blive taget stilling til vilkår for eventuelle anlægsarbejdernes tilrette-læggelse. De eksisterende lufthavnsanlæg i Nuuk og Ilulissat skal være i drift i hele anlægsfa-

32


sen, hvorfor det må forventes, at der vil være behov for, at en stor del af anlægsanrbejdet kan foregå udenfor de tidspunkter, hvor de eksisterende lufthavne er i anvendelse. Det er vurderingen at ændringerne må gennemføres med virkning fra den 1. januar 2018 af hensyn til Kalaallit Airports A/S finansiering og udbud i 2018 af anlæg af lufthavne mv. i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Det kan samtidig anføres, at der på FM2018 fremlægges forslag til Inatsisartutlov, der formaliserer tekstanmærkningen. Tekstanmærkningen er ny. Nr. 4. Naalakkersuisut bemyndiges ifølge tekstanmærkningen til, med godkendelse af Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, at stille garantier for lån ydet af eksterne långivere til Kalaallit Air-ports A/S på op til 2,0 mia. kr., subsidiært at optage landskasselån på op til 2,0 mia. kr. og videreudlåne disse til Kalaallit Airports A/S. Dette med henblik på midlertidig finansiering af Kalaallit Airports A/S i byggeperioden, lang-fristet finansiering og midlertidig finansiering af en del af selvstyrets kapitalindskud. Tallene i nærværende tekstanmærkning er rundet op, så tekstanmærkningen er robust over for almindelige ændringer i priser og projekter. Lånoptagelsen er en forudsætning for, at landingsbaneprojektet kan gennemføres. Forinden udstedelser af garantier skal der i henhold til Budgetregulativ 2008 af 17. juni 2008 indhentes en økonomisk og juridisk erklæring fra uvildige eksperter. Tekstanmærkningen er ny. Nr. 5. Bestemmelsen i tekstanmærkning nr. 5 svarer til allerede gældende fremgangsmåde i Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojek-ter (Storskalaloven), § 7, stk. 4: ”Det er målsætningen at rekruttere flest mulige anlægsarbejdere fra det grønlandske arbejds-marked til at bygge de nye lufthavne. Lufthavnsprojektet indebærer gennemførelsen af så be-tydelige anlægsarbejder, at der vil være behov for flere anlægsarbejdere, end det er muligt at rekruttere i Grønland. Da flere andre store anlægsarbejder planlægges eller er igangsat i Ser-mersooq er der risiko for at lufthavnsudbygningen vil skabe flaskehalse på arbejdsmarkedet, og at mangel på arbejdskraft vil øge de samlede omkostninger til anlægsarbejdet. For at undgå overophedning i byggebranchen og for at holde de samlede anlægspriser nede er der i tekst-anmærkningen givet bemyndigelse til Naalakkersuisut til at godkende, at indhentning af til-

33


bud på anlægsaftaler og tildeling af ordrer om anlægsaftaler, kan udbydes internationalt og ved international indhentning af underhåndsbud i overensstemmelse med international prak-sis. Krav om udbud i overensstemmelse med god international praksis giver for eksempel mulighed for at anvende FIDIC´s internationale standarder ved udbuddet. Internationale ud-bud giver ligeledes mulighed for at anvende udenlandsk arbejdskraft. Det stilles som krav, at tilbudsgivere, som udfører arbejde med anlæg af lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq for Kalaallit Airports A/S skal sikre at arbejdet som minimum udføres på vilkår svarende til vil-kårene i Overenskomst mellem Grønlands Erhverv og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat for Timelønsansatte Bygningshåndværkere, VVS- og EL-montører og Entreprenør-beskæftigede, gældende i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2019. Ved internationalt udbud finder Inatsisartutlov nr. 11 af 2. december 2009 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren ikke anvendelse. Det indebærer blandt andet at der ikke er krav om udbud på grundlag af AP 95. Det er vurderingen at ændringerne må gennemføres med virkning fra den 1. januar 2018 af hensyn til Kalaallit Airports A/S finansiering og udbud i 2018 af anlæg af lufthavne mv. i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Det kan samtidig anføres, at der på FM2018 fremlægges forslag til Inatsisartutlov, der formaliserer tekstanmærkningen. Tekstanmærkningen er ny. Nr. 6. Forslaget til tekstanmærkning nr. 6 om søtransport svarer til allerede gældende fremgangsmå-de på storskalaprojekter. Inatsisartutlov om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter (Storskalaloven), § 13 lyder:” Lovgivningen om søtransport af gods til, fra og i Grønland fin-der ikke anvendelse på søtransport i tilknytning til aktiviteter omfattet af en tilladelse meddelt efter denne inatsisartutlov.” Det er vurderingen, at ændringerne må gennemføres med virkning fra den 1. januar 2018 af hensyn til Kalaallit Airports A/S finansiering og udbud i 2018 af anlæg af lufthavne mv. i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. Det kan samtidig anføres, at der på FM2018 fremlægges forslag til Inatsisartutlov, der formaliserer tekstanmærkningen. Tekstanmærkningen er ny.

Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter - Aktivitetsområde 20 – 24 Til Aktivitetsområde 20 – 24 Departementet for Finanser og Skatter samt Skattestyrel-sen Under hovedkonto 20.01.08 Procesbevilling, retssager Departementet for Finanser og Skatter samt Skattestyrelsen afholdes alle udgifter til retssager, erstatninger m.v. Uanset bevillingen

34


på hovedkontoen kan der for hver enkelt retssag disponeres midler op til 2.500.000 kr. Beløb over 2.500.000 kr. skal før disponering forelægges Finans- og Skatteudvalget.

Bemærkninger til Aktivitetsområde 20 – 24 Departementet for Finanser og Skatter samt Skattestyrelsen Departementet for Finanser og Skatter varetager ansvaret for bl.a. skatte- og inddrivelsesom-rådet, herunder retssager, konkursbegæringer mv. Nærværende hovedkonto er oprettet for at sikre en finansiering af de procesudgifter mv., der opstår ved konkursbegæringer mv. samt ved prøvelse af Skatterådets afgørelser mv. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017 i tilrettet form.

Til hovedkonto 20.01.01 Departementet for Finanser og Skatter Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende ho-vedkonto på op til 1.500.000 kr. til det efterfølgende finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 20.01.01 Departementet for Finanser og Skatter Nr. 1. Tekstanmærkningen giver en bedre udnyttelse af bevillingen. Blandt andet kan udgiftsanaly-ser af enkelte områder blive forsinkede og dermed ikke blive gennemført i finansåret som forudsat. Tekstanmærkningen sikrer, at det ikke betyder en forsinkelse af efterfølgende ud-giftsanalyser. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017 i revideret form.

Til formålskonto 20.10 Særlige formål Naalakkersuisut bemyndiges til at omlægge Selvstyrets likviditets- og gældsporteføljer samt i tilknytning hertil at indgå aftaler om finansielle produkter, herunder rente- og valutaproduk-ter. Herudover bemyndiges Naalakkersuisut til at indgå professionelle porteføljemanagement-aftaler. Formålet med disse bemyndigelser er at forvalte Selvstyrets porteføljer, så Selvstyret opnår den bedst mulige forrentning af sine likviditets- og gældsporteføljer. Naalakkersuisut bemyndiges til, med løbende orienteringer til Inatsisartuts Finans- og Skatte-udvalg, at optage lån til imødegåelse af likviditetssvingninger m.v. i Selvstyret. I forbindelse med lånoptagelse kan Naalakkersuisut pantsætte aktiver under hensyntagen til de vilkår, der er aftalt i Selvstyrets låneaftaler. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere regler om adgang til lånoptagelse.

35


Bemærkninger til formålskonto 20.10 Særlige formål For at sikre den daglige forvaltning af Selvstyrets likviditet er det hensigtsmæssigt at Naalak-kersuisut bemyndiges til at foretage en løbende servicering af formuen og gælden, herunder foretage nødvendige tilpasninger af betingelserne for de pågældende porteføljer som følge af den generelle markedsudvikling på de finansielle markeder. Da udviklingen på de finansielle markeder sker hurtigt og da der regelmæssigt kommer nye produkter, bemyndiges Naalakkersuisut til at indgå aftaler med porteføljemanagere, dvs. fir-maer der lever af at forvalte andres porteføljer. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 20.10.11 Nettorenter Naalakkersuisut bemyndiges til at give følgende trækningsrettigheder i Landskassen: Mittarfeqarfiit 100,00 mio. kr. Nukissiorfiit 70,00 mio. kr. Anvendelse af trækningsretten forrentes med 3 % p.a. Indestående forrentes med 0 % p.a. Renten beregnes på basis af det faktiske antal forløbne dage divideret med et år på 360 dage. Rente af henholdsvis træk eller indestående beregnes dag til dag og tilskrives kvartalsvis.

Bemærkninger til hovedkonto 20.10.11 Nettorenter På grund af likviditetsforskydninger i den daglige drift af Mittarfeqarfiit og Nukissiorfiit er der behov for en trækningsret i Landskassen, idet de nettostyrede virksomheder, ikke har mu-lighed for at optage lån på kommercielle vilkår. Renten på indestående fra de nettostyrede virksomheder er på 0 % p.a.. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017 i revideret form.

Til hovedkonto 20.10.32 Ekstraordinære foranstaltninger på baggrund af naturkata-strofe i Uummannaq-distriktet Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at afholde merudgifter til ekstraordinære støtteforanstaltnin-ger til borgere berørt af oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet. Nr. 2. På baggrund af oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet bemyndiges Naalak-kersuisut til at oppebære og disponere indbetalinger til nødhjælp. Nr. 3.

36


Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Nr. 4. Naalakkersuisut bemyndiges til at afholde merudgifter til at indfri private boliglån ydet til borgere i Illorsuit og Nuugaatsiaq.

Bemærkninger til hovedkonto 20.10.32 Ekstraordinære foranstaltninger på baggrund af naturkatastrofe i Uummannaq-distriktet Nr. 1. Oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet medfører behov for, at Landskassen kan yde støtte af ekstraordinær karakter til de berørte borgere. Som følge af katastrofen har mange mistet næsten alle deres ejendele og deres nuværende indtægtsgrundlag. Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut hjemmel til at yde hjælp og støtte til de berørte borgere, myndigheder eller andre ud over den hjælp og støtte, de pågældende er berettiget til efter gældende regler eller i henhold til indgåede forsikringsaftaler. Der vil eksempelvis kun-ne afholdes udgifter til anskaffelse af tøj og bohave, genhusning i midlertidige lejeboliger, flytning af bohave i forbindelse med evakuering fra fast bopæl i Nuugaatsiaq og Illorsuit, an-skaffelse af briller og andre hjælpemidler, anskaffelse af fangstudstyr m.v. Tekstanmærkningen kan ikke danne grundlag for støtte til anskaffelse af nye ejerboliger, re-etablering af nuværende boliger, reetablering af infrastruktur eller offentlig ejendom i Nuu-gaatsiaq eller lignende. Tekstanmærkningen er ny. Nr. 2. I forbindelse med oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet er der bl.a. fra udlan-det givet tilsagn om økonomisk støtte til indsatsen overfor borgere, der er ramt af katastrofen. Naalakkersuisut har oprettet en bankkonto til modtagelse af indbetalinger. Samtidig bemyndiges Naalakkersuisut til at disponere de indbetalte midler til den brede ind-sats, der aktuelt og i den kommende tid ydes i forhold til borgerne. Midlerne forventes bl.a. at kunne medgå som tilskud til evakuering af og foderindkøb til hunde, anskaffelse af møbler og andet bohave, genanskaffelse af fangstudstyr, genhusning, herunder genhusning i blivende boliger, økonomisk sikring af berørte borgere m.v. Der vil være fokus på at indsamlede mid-ler bringes i anvendelse i overensstemmelse med eventuelle tilkendegivelser fra donorerne.

37


Der er fra flere sider, herunder Grønlandsbanken, Banknordik, TELE Greenland og Kalaallit Røde Korsiat iværksat private indsamlinger. Forbruget af midler fra nærværende hovedkonto vil søges koordineret med de tiltag, der gennemføres for privat indsamlede midler. Tekstanmærkningen er ny. Nr. 3. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at overføre et mindreforbrug på nærvæ-rende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Med bemyndigelsen sikres det, at de modtag-ne indbetalinger til nødhjælp ikke blot tilgår Landskassen ved finansårets afslutning. I samar-bejde med Landskassens eksterne revisor påregnes senere udarbejdet en samlet oversigt over hvorledes de indsamlede midler er anvendt. Tekstanmærkningen er ny. Nr. 4. Med optagelsen af nærværende tekstanmærkning bemyndiges Naalakkersuisut til at afholde merudgifter til at indfri private boliglån ydet til borgere i Illorsuit og Nuugaatsiaq. Baggrunden for optagelsen af nærværende tekstanmærkning er, at Selvstyret har fået en hen-vendelse fra en borger, som gør opmærksom på, at vedkommende har optaget private boliglån i et hus beliggende i en af de to bygder. Pantet i boligen er intet værd efter bygderne blev er-klæret for farezoner og dermed ikke beboelige. Men långiver kræver naturligvis fortsat renter og afdrag på lånet. Med tekstanmærkningen behandles disse boliglån dermed på tilsvarende vis som lån ydet af Selvstyret til byggeri af selvbyggerhuse og medbyggerhuse, jf. Finans- og Skatteudvalgets godkendelse af TB-sagsnr. 17-760. Tekstanmærkningen vil alene have virkning for borgere fra Illorsuit og Nuugaatsiaq, som er direkte berørt af oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet i juni 2017. Tekstanmærkningen er ny. Til hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven Nr. 1 Naalakkersuisut bemyndiges til at udmønte årligt op til en halv million kroner fra hovedkon-toen som bidrag til internationale nødhjælps- eller velgørenhedsorganisationer eller i forbin-delse med landsindsamlinger i forbindelse med natur- eller humanitære katastrofer eller al-mennyttig velgørenhed.

38


Nr.2. Naalakkersuisut bemyndiges til med godkendelse af Finans- og Skatteudvalget at disponere op til en halv million kroner fra hovedkontoen. Midlerne kan anvendes til en forhøjelse af bevillingen på hovedkonto 27.03.01 Forfatningskommission og –sekretariat. De af hjemlen omfattede midler kan anvendes til vederlæggelse af medlemmer af forfatningskommissionen, styrkelse af sekretariatet samt en embedsbolig i Nuuk til Formanden for kommissionen. Ud-møntningen af midlerne vil blive beskrevet i et tillæg til forfatningskommissionens kommis-sorium.

Bemærkninger til hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven Nr. 1 Med bemyndigelsen gives Naalakkersuisut mulighed for at yde støtte eller nødhjælp i forbin-delse med natur- eller humanitære katastrofer eller almennyttig velgørenhed. Støtten kan f.eks. ydes som et økonomisk bidrag til en anerkendt nødhjælpsorganisation, såsom Røde Kors. Der vil inden for rammerne af tekstanmærkningen f.eks. i forbindelse med en landsind-samling, også kunne gives tilsagn om supplering af indsamlede midler. Finans- og Skatteudvalget orienteres om udnyttelse af bemyndigelsen Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017 i revideret form. Nr. 2. Med bemyndigelsen gives Naalakkersuisut mulighed for at styrke forfatningskommissionens arbejde, så der sikres gode betingelser for at kommissionen kan afslutte dens arbejde med udarbejdelse af et udkast til forfatning i 2018, som det er forudsat i kommissoriet. Tekstanmærkningen er ny.

Til hovedkonto 20.12.12 Bankforsyning Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at opretholde en kautionserklæring for KNI A/S, der i forbin-delse med varetagelse af pengeforsyningen i Grønland kan foretage overtræk i Grønlands-Banken A/S på indtil 7 mio. kr. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder indenfor formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke over-stige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene.

39


Bemærkninger til hovedkonto 20.12.12 Bankforsyning Nr. 1. KNI A/S varetager på baggrund af servicekontrakt med Grønlands Selvstyre pengeforsynin-gen i de byer og bygder, hvor der ikke er kommerciel bankvirksomhed. Kangerlussuaq og Narsarsuaq har dog hidtil været undtaget. Pengeforsyningen har her i stedet været varetaget af Mittarfeqarfiit. Til dette formål har Grønlands Selvstyre indgået servicekontrakt, der stiller 45 mio. kr. til rådighed for KNI A/S i 2017. Det forventes, at der også indgås servicekontrakt med dette formål for 2018. I perioder kan det forekomme, at det disponible beløb ikke rækker til at sikre en tilstrækkelig pengeforsyning, og KNI A/S har derfor behov for at kunne foretage kortvari-ge overtræk. Grønlands Selvstyre kautionerer for overtræk på op til 7 mio. kr. der foretages med begrundelse i hensynet til pengeforsyningen. Behovet for nærværende tekstanmærkning forventes i de kommende år at blive mindre, i takt med at elektroniske alternativer til den nuværende traditionelle pengeforsyning vinder almin-deligt indpas. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Nr. 2. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og opnå besparelser ved indgåelse af kontrakter med eksterne samarbejdspartnere om bankforsyning. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 20.16.01 Grønlands Statistik Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på op til 10 pct. af bevillingen på hovedkonto 20.16.01 Grønlands Statistik til det efterfølgende finansår. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at gennemføre budgetneutrale rokeringer fra alle øvrige driftskonti til hovedkonto 20.16.01, Grønlands Statistik, i forbindelse med overdragelse af ansvaret for udarbejdelse af statistikker, hvor bevillingerne til statistikkerne i dag er afsat un-der andre hovedkonti.

40


Bemærkninger til hovedkonto 20.16.01 Grønlands Statistik Nr. 1. Formålet med tekstanmærkningen er at give Grønlands Statistik større frihed til generelt at foretage investeringer og tilpasse aktiviteten for at leve op til målsætningerne i resultatkon-trakter indgået med selvstyret. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Nr. 2. Tekstanmærkningen muliggør administrative lettelser ved at rokere bevillinger til statistik fra hovedkonti, som i dag allerede køber ydelser fra Grønlands Statistik. Desuden bliver det mu-ligt at overføre ansvaret for og bevillinger til statistikområder, som i dag udarbejdes udenfor Grønlands Statistik. Tekstanmærkningen har til formål at styrke Grønlands Statistiks rolle som central statistik-myndig jvf. Landstingslov nr. 11 af 29. oktober 1999 om Grønlands Statistik og dermed styr-ke det datamæssige grundlag for at vurdere resultaterne af den førte politik og planlægge nye tiltag, der involverer flere politikområder. Samtidig vil en øget samordning af statistikker for-bedre datagrundlaget for forskning. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 20.30.01 Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at gennemføre budgetneutrale rokeringer fra alle øvrige driftskonti til hovedkonto 20.30.01 Økonomi og Personalestyrelsen, ASA, administration, i forbindelse med overdragelse af administrative opgaver.

Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler vedr. køb af varer og tjenesteydelser. Aftaler-ne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at foretage rokeringer fra alle øvrige driftskonti i forbindelse med indgåelse af rammeaftaler, hvor der sker en centralisering af omkostningen.

Bemærkninger til hovedkonto 20.30.01 Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA Nr. 1. Tekstanmærkningerne har til formål at smidiggøre administrationen, idet Naalakkersuisut viderefører en sammenlægning af en række af Selvstyrets administrative funktioner. Sammen-lægningen påbegyndtes i 2010 og fortsættes i relevant omfang i årene fremover.

41


Udover Selvstyrets centraladministration kan sammenlægningen også komme til at omfatte Selvstyrets institutioner indenfor eksempelvis uddannelses-, sundheds- og socialområdet. Tekstanmærkningerne er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og opnå besparelser ved indgåelse af længerevarende kontrakter. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 3. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at rokere midler mellem depar-tementer og styrelser og derved opnå besparelser ved indkøb af varer og tjenester. Her kan eksempelvis nævnes rammeaftaler på stillingsopslag, serviceaftaler på f.eks. kopimaskiner, indkøb af kopimaskiner mm. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 20.30.05 Innovations- og projektopgaver Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder indenfor formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke over-stige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende ho-vedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 10 % af bevillingen i indeværende finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 20.30.05 Innovations- og projektopgaver Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og opnå besparelser ved indgåelse af kontrakter med eksterne samarbejdspartnere om innovations- og projektop-gaver. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler mellem fi-nansår, for at sikre en bedre udnyttelse af bevillingen.

42


Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 20.30.07 Boligstøtte, renter og afdrag, netto Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at hensætte op til 100 mio. kr. til imødegåelse af tab og op til 100 mio. kr. til imødegåelse af afskrivninger. Disse beløb vil blive regnskabsført over status. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til, hvis en bolig tilbagegives efter § 33 i landstingsforordning nr. 11 af 19. november 2007 om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v., at fravige § 33, stk. 3, således at det økonomiske mellemværende i stedet opgøres med udgangspunkt i boligens markedsværdi på tidspunktet for tilbagegivelsen fratrukket Selvstyrets krav på for-faldne ydelser og restgæld samt eventuelle restancer.

Bemærkninger til hovedkonto 20.30.07 Boligstøtte, renter og afdrag, netto Nr. 1. Når en person ikke betaler det aftalte og pålignede afdrag på sit BSU-lån, får landskassen ikke den indtægt, som der var forventet. I det år, hvor den manglende betaling konstateres, vil der være en mindre indtægt i landskassens regnskab. Det påvirker det pågældende års DAU-resultat. Hvis det efterfølgende må konstateres, at den pågældende ikke er i stand til at betale beløbet, skal beløbet enten hensættes til imødegåelse af tab eller afskrives. Afskrivningen skal ikke have nogen DAU-effekt. Disse poster, hensættelser og afskrivninger påvirker regnskabets statusdel, idet landskassens tilgodehavende skal nedskrives med de pågældende beløb i det år, hvor hensættelsen eller afskrivningen foretages. I landskassens trykte regnskab er hensættelserne og afskrivningerne specificeret i en note til status og fremgår af selve statussen. For at gøre regnskabet lettere at læse vil Naalakkersuisut undlade at vise hensættelser og af-skrivninger i driftsregnskabet, men kun registrere disse bevægelser, så de klart fremgår af noten i status. Herved vil også behovet for tidligere indtægtshovedkonto 72.06.11 Boligstøtte, ekstraordinæ-re afdrag og tilskudsbevillingen på tidligere hovedkontoen 70.06.16 Boligstøtte, ekstraordinæ-re afskrivning af forfaldne ydelser og restgæld, bortfalde. Der er en tilsvarende problematik, når det må konstateres, at også de fremtidige afdrag på lånenes hovedstol må hensættes eller afskrives, hvorfor tekstanmærkningen også omfatter disse hensættelser og afskrivninger.

43


Sagen har været forelagt ekstern revision, der ingen bemærkninger har. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Nr. 2. Tekstanmærkningen finder anvendelse i de tilfælde, hvor en BSU-bolig har en markedsværdi, som ligger under boligens teknisk-økonomiske værdi. I en sådan situation ville en køber af boligen i visse tilfælde kunne opnå en utilsigtet spekulationsgevinst ved at udnytte sin ret til at tilbagegive den samme bolig til en højere teknisk-økonomisk værdi, hvorved Selvstyret bliver påført et i loven utilsigtet tab. Tekstanmærkningens indhold vil blive indarbejdet i kommende boliglovgivning. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 20.30.09 Midlertidig indkvartering Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med offentlige eller private udlejere vedr. va-kant og anden midlertidig indkvartering. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at opkræve delvis brugerbetaling til dækning af omkostninger ved vakant og anden midlertidig indkvartering.

Bemærkninger til hovedkonto 20.30.09 Midlertidig indkvartering Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og opnå besparelser ved indgåelse af kontrakter om vakant og anden midlertidig indkvartering samt driften af dis-se boliger. Indgåelse af flerårige kontrakter er med til at sikre en stabil boligmasse til brug for tidsbegrænset indkvartering. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Brugerbetalingen dækker delvist lejeudgifter, møbleringsudgifter samt forbrug på el, vand og varme. Herudover kan enheder, der ikke overholder fastsatte frister i forbindelse med vakant eller midlertidig bolig, blive pålagt at betale et administrationsbeløb. Beløbet dækker den ge-nerelle merudgift til tomgangsleje og administration. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

44


Til hovedkonto 20.30.10 Bygningsdrift og Vedligeholdelse Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til, med Finans- og Skatteudvalgets godkendelse, at indgå fler-årige aftaler om leje og drift af bygninger.

Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende ho-vedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 50 % af bevillingen i finansåret.

Bemærkninger til hovedkonto 20.30.10 Bygningsdrift og Vedligeholdelse Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og opnå besparelser ved indgåelse af kontrakter om langtidslejemål. Aftalerne kan også dække driftsområder, som eksempelvis kantinedrift, teknisk assistance og rengøring. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Tekstanmærkningen giver en bedre udnyttelse af bevillingen. Særligt i forbindelse med vedli-gehold af bygninger er det vigtigt, at kunne planlægge mere fleksibelt henover finansåret. Dette er især vigtigt, da bygningsmassen har et vedligeholdelsesefterslæb, som betyder, at en stor del af aktiviteten har et omfang der kræver at opgaven skal i udbud, hvorfor det er van-skeligt at styre aktiviteten inden for et enkelt finanslovsår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter - Aktivitetsområde 24 Til hovedkonto 24.01.01 Skattestyrelsen, administration Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mindre forbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 3.000.000 kr. af bevillingen. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at udsætte ikraftsættelsen af inatsisartutlov nr. 33 af 28. no-vember 2016 om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister til et senere tidspunkt i 2018. Meddelelse om udskydelse af ikraftsættelse og ikraftsættelse sker ved kundgørelse på nanoq.gl.

Bemærkninger til hovedkonto 24.01.01 Skattestyrelsen, administration Nr. 1.

45


Skattestyrelsens IT-systemer, herunder e-skat, udvikles og tilrettes løbende og primært som følge af ny eller ændret lovgivning. Udviklingsopgaverne kan i visse tilfælde strække sig over flere finansår, hvorfor en vis fleksibilitet er påkrævet. Med udsigt til nyt ERP-system samt større reformer indenfor de kommende år, må det forven-tes at der skal ske en større tilretning og udvikling af IT-systemerne. Opgaver af en størrelses-orden, som næppe vil kunne holdes indenfor et enkelt finansår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Nr. 2. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at udskyde ikraftsættelsen af inatsisartut-lov om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister til et senere tidspunkt i 2018. Inatsisartutloven er sat til at træde i kraft 1. januar 2018 og dermed samtidigt med den omfat-tende opdatering af en række danske selskabsretlige love for Grønland. Opdateringen af de selskabsretlige love er imidlertid blevet forsinket og for at sikre en smidig overførelse af er-hvervsregistrering bemyndiges Naalakkersuisut til at udsætte ikraftsættelsen og implemente-ringen af inatsisartutlov om registrering i Det Centrale Virksomhedsregister til et senere tids-punkt i 2018, hvis der måtte være behov herfor. Tekstanmærkningen er ny.

Til formålskonto 24.10 Direkte skatter Nr. 1. Udskrivningsprocenten for landsskat, jfr. Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 § 61, stk. 2, fastsættes for 2018 til 10. Nr. 2. Udskrivningsprocenten for særlig landsskat, jfr. Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 § 64, stk. 2, fastsættes for 2018 til 26.

Bemærkninger til formålskonto 24.10 Direkte skatter Nr. 1. Lov om indkomstskat er senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 29 af 28. november 2016 Udskrivningsprocenten fastsættes hvert år i forbindelse med vedtagelse af finansloven, idet dette giver en høj grad af fleksibilitet i forbindelse med en eventuel finansiering af de æn-dringsforslag der behandles under finanslovens 2. og 3. behandling. Ved den foreslåede udskrivningsprocent på 10 forventes landsskatten at indbringe i alt 1.027,5 mio. kr. i 2018. Under forudsætning af uændrede skatteregler forventes ét udskriv-ningsprocentpoint at tilvejebringe et provenu på ca. 90,3 mio. kr. årligt.

46


Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Som for landsskattens vedkommende fastsættes udskrivningsprocenten for den særlige lands-skat i forbindelse med vedtagelse af finansloven. Særlig landsskat betales af skattepligtige, for hvem Skattestyrelsen anses for skattekommune, dvs. for områderne udenfor kommunal inddeling primært Pituffik. Ved den foreslåede udskrivningsprocent på 26 forventes den særlige landsskat at indbringe i alt 65,0 mio. kr. i 2018. Under forudsætning af uændrede skatteregler forventes ét udskriv-ningsprocentpoint at tilvejebringe et provenu på ca. 2,1 mio. kr. årligt. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 24.11.10 Indførselsafgifter Afgiftspligten i § 1, stk. 1, nr. 21, i landstingslov om indførselsafgifter og § 2, stk. 1, i lands-tingslov om afgifter af motorkøretøjer omfatter indtil 1. januar 2019 ikke køretøjer, der alene anvender el eller brint som drivmiddel, samt plug-in-hybridbiler, som anvender genopladelige batterier til energilagring. Bemærkninger til hovedkonto 24.11.10 Indførselsafgifter Tekstanmærkningen er en et-årig forlængelse af afgiftsfritagelsen i henhold til Inatsisartutlov nr. 8 af 29. november 2013 om midlertidig fritagelse for indførselsafgift og motorafgift på køretøjer, der anvender el og brint som drivmiddel, samt plug-in-hybridbiler, som anvender genopladelige batterier til energilagring. Der er planer om at fremsætte et forslag på FM18, som tager stilling til hvordan disse biler i

fremtiden skal behandles afgiftsmæssigt.

Tekstanmærkningen er ny.

Til hovedkonto 24.11.11 Motorafgift Afgiftspligten i § 1, stk. 1, nr. 21, i landstingslov om indførselsafgifter og § 2, stk. 1, i lands-tingslov om afgifter af motorkøretøjer omfatter indtil 1. januar 2019 ikke køretøjer, der alene anvender el eller brint som drivmiddel, samt plug-in-hybridbiler, som anvender genopladelige batterier til energilagring. Bemærkninger til hovedkonto 24.11.11 Motorafgift Tekstanmærkningen er en et-årig forlængelse af afgiftsfritagelsen i henhold til Inatsisartutlov

47


nr. 8 af 29. november 2013 om midlertidig fritagelse for indførselsafgift og motorafgift på køretøjer, der anvender el og brint som drivmiddel, samt plug-in-hybridbiler, som anvender genopladelige batterier til energilagring. Der er planer om at fremsætte et forslag på FM18, som tager stilling til hvordan disse biler i fremtiden skal behandles afgiftsmæssigt. Tekstanmærkningen er ny.

Til hovedkonto 24.11.20 Afgifter, betalingsjagt og –fiskeri. I henhold til Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt, § 7 vedrørende beta-lingsjagt og Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, § 8 stk. 3 og stk. 4 fastsættes følgende takster: Afgiften pr. licens fastsættes til: Moskusokser, pr. dyr. 2.000 kr.Rensdyr, pr. dyr. 1.000 kr. Tilladelse til jagt på mindre vildt, pr. dag. 200 kr.Tilladelse til jagt på mindre vildt, pr. uge. 1.000 kr. Fisketegn, pr. dag. 75 kr.Fisketegn, pr. uge. 200 kr.Fisketegn, pr. måned. 500 kr.

Bemærkninger til hovedkonto 24.11.20 Afgifter betalingsjagt og -fiskeri Tekstanmærkningen er en konsekvens af Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt, § 7 vedrørende betalingsjagt og Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, § 8 stk. 3 og stk. 4, hvor det er bestemt, at taksten skal fastsættes på finansloven. Når Lands-tingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt, § 7. vedrørende betalingsjagt eller Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, § 8 stk. 3 og stk. 4 revideres, vil fastsæt-telsen af taksterne blive fjernet fra finansloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

48


Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug - Aktivitetsområde 27 Til formålskonto 27.04 Landbrug Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indfri misligholdte garanterede lån og kreditter i overens-stemmelse med vilkårene for de garantier, der er udstedt eller udstedes i medfør af Lands-tingsforordning nr. 11 af 20. november 2006 om ændring af landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug og Inatsisartutlov nr. 6 af 2. december 2009 om erhvervsfremme af landbrug, eller tidligere gældende erhvervsstøtteregler eller nye forordning af erhvervsfremme for landbrug. Naalakkersuisut kan konvertere indfriede garanterede lån til erhvervsstøttelån på de herfor gældende vilkår, dog således at den efter erhvervsstøtteforordningen / erhvervsfremmeforord-ningen gældende markedsrente kan fastsættes til maksimalt 5 procentpoint over Danmarks Nationalbanks diskonto. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at bevilge erhvervsstøttelån under hovedkontiene 27.04.03 Rente- og afdragsfrie udlån og 27.04.04 Rentebærende udlån, udover de i Finansloven fastsat-te bevillinger, når disse lån anvendes til indfrielse af allerede eksisterende lån, og således bi-drager til en tilsvarende merindtægt på hovedkontiene 27.04.03 Rente- og afdragsfrie udlån og 27.04.05 Afdrag rentebærende udlån. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at afgive en garantistillelse overfor kreditgivende pengeinsti-tut, som 90 % afdækker lån til etablering af mindre private vandkraftværker, vindkraft eller solenergi, som etableres af én eller flere fåreholdere i fællesskab. Der kan ydes garantier in-denfor et samlet lånebeløb på 10 mio. kr.

Garanti for lån kan stilles for personer og virksomheder, der har ret til at drive er-hvervsmæssig fåreavl i Grønland på det tidspunkt, hvor lånet bliver udbetalt.

Det er en betingelse for garantistillelse, at låntagningen efter en landbrugsfaglig- og økonomisk vurdering er hensigtsmæssig at gennemføre.

Ved garantistillelse udgør Landskassens hæftelse samme forholdsmæssige del af den til enhver tid værende restgæld, som det garanterede beløb udgjorde af det oprindelige lånebeløb, idet garantistillelsen ikke omfatter långivers pålignede renter og gebyrer.

Nr. 4.

49


Naalakkersuisut bemyndiges til at udstede garantier for lån til fåreholdere for et samlet beløb på indtil 3 millioner kroner på nedenfor anførte vilkår:

Garanti kan stilles som sikkerhed for lån opnået i bank, sparekasse, i Vestnordenfon-den eller i en kombination af disse. Garantien skal have samme løbetid som det under-liggende lån, som maksimalt kan være 1½ år.

Lånet kan alene bruges til at finansiere grovvareindkøb af følgende: Kraftfoder til får, gødning og kalk samt såsæd til foder- og grøntsagsproduktion.

Der kan maksimalt stilles garanti på op til 100 % af lånebeløbet. Lånet skal være ydet på markedsmæssige vilkår med en maksimal løbetid på 1½ år og med udløb i 2019.

Garanti for lån kan stilles for personer og virksomheder, der har ret til at drive er-hvervsmæssig fåreavl i Grønland på det tidspunkt, hvor lånet bliver udbetalt.

Det er en betingelse for garantistillelse, at låntagningen efter en landbrugsfaglig- og økonomisk vurdering er hensigtsmæssig at gennemføre.

Ved garantistillelse udgør Landskassens hæftelse samme forholdsmæssige del af den til enhver tid værende restgæld, som det garanterede beløb udgjorde af det oprindelige lånebeløb, idet garantistillelsen ikke omfatter långivers pålignede renter og gebyrer.

Bemærkninger til formålskonto 27.04 Landbrug Nr. 1. Tekstanmærkningen har ingen økonomiske konsekvenser udover den risiko, der er påtaget i forbindelse med afgivelsen af garantier. De maksimale garantiforpligtigelser fremgår af landskassens regnskaber. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. I forbindelse med refinansiering af eksisterende lån, samt generationsskiftesager, vil der ske fuldstændig indfrielse af eksisterende lån til erhvervsstøtten, som finansieres gennem optagel-se af nye lån. Sådanne låneomlægninger er ofte omfattende i beløb, og forbruger derfor en betydelig del af udlånsmidlerne, og blokerer derfor for øvrige nye udlån. Da der i sådanne sager samtidig sker en ekstraordinær indfrielse af gamle lån, opnår landskassen en ikke bud-getteret indtægt på hovedkonto 27.04.05 Afdrag på rentebærende udlån. Det er således formå-let med denne tekstanmærkning, at Naalakkersuisut i ovennævnte situationer kan anvende denne ekstraordinære indtægt til et tilsvarende ekstraordinært udlån. Tekstanmærkningen er DAU-resultatmæssig neutral. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 3. Det daværende Landsting vedtog under efterårssamlingen 2007 pkt. 108: Forslag til Lands-tingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til at arbejde for at fremme mulighederne for at opnå offentlig garantistillelse i forbindelse med banklån til etablering af små vandkraftværker.

50


Som konsekvens af denne beslutning foreslås det, at Naalakkersuisut indenfor en økonomisk ramme bemyndiges til at udstede garantier for lån, der optages med henblik på etablering af mindre, private vandkraftværker ved fåreholderstederne. Denne 90 % garantistillelse skal ses som inddækning af den risiko, som det kreditgivende pengeinstitut løber. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 4. Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut bemyndigelse til udstedelse af garantier og sætter samtidig en maksimal ramme for det samlede garantibeløb i finansåret. Der kan stilles garanti af Grønlands Selvstyre på 100 % af lånebeløbet for grovvarekøb finan-sieret i en bank, hvis banken vurdere dette som nødvendigt. Denne garanti finansieres ved et udlån finansieret låneudstedelse via hovedkonto 27.04.04 Rentebærende udlån. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2017.

Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæ-sen – Aktivitetsområde 30 Til Aktivitetsområde 30 Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Naalakkersuisut bemyndiges til at foretage rokeringer af bevillinger mellem følgende hoved-konti: 30.01.03 Kurser og efteruddannelse om det sociale område, 30.10.45 Særlig indsats på børn- og ungeområdet, 30.13.43 Det Landsdækkende Handicapcenter, 30.14.29 Indsatser med sociale formål.

Bemærkninger til Aktivitetsområde 30 Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Tekstanmærkningen medtages for at smidiggøre driften af de sociale indsatser, således det er muligt for Naalakkersuisut at sikre en hurtig indsats på det sociale område ved at have mulig-hed for at rokere bevillinger mellem de enkelte hovedkonti.

Tekstanmærkningen er ny.

51


Til hovedkonto 30.01.01 Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Naalakkersuisut bemyndiges til, med Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalgs godkendelse, at indgå en aftale med kommunerne, om at det faglige personale i departementet bistår kommu-nerne i varetagelsen af driftsopgaven.

Bemærkninger til hovedkonto 30.01.01 Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut kan indgå en driftsaftale med kommunerne om anbringelse, ophold og hjemtagelse fra ophold i Danmark af personer med vidtgående handi-cap i henhold til landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994, som senest ændret ved Inatsisartutforordning nr. 10 af 31. maj 2010. Driftsaftalen medfører, at Naalakkersuisut af-holder udgifter til varetagelse af denne driftsopgave. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2017.

Til hovedkonto 30.01.02 Socialstyrelsen Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 3.000.000 kr. af bevillingen.

Bemærkninger til hovedkonto 30.01.02 Socialstyrelsen Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler til efterføl-gende finansår, således at der kan opnås den størst mulige effektivitet, igennem den bedst mulige forberedelse og tilrettelæggelse af de sociale indsatser. Tekstanmærkningen er overført fra konto 30.10.46 Central Rådgivningsenhed, der er overført som en integreret enhed i Socialstyrelsen. Tekstanmærkningen er ny.

Til hovedkonto 30.01.03 Kurser og efteruddannelse om det sociale område Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 2.000.000 kr. af bevillingen.

Bemærkninger til hovedkonto 30.01.03 Kurser og efteruddannelse om det sociale områ-de Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler til efterføl-gende finansår, således at der kan opnås den størst mulige effektivitet, igennem den bedst mulige forberedelse og tilrettelæggelse af de sociale indsatser. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2017.

52


Til hovedkonto 30.01.04 Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger - Familieområdet Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på hovedkonto 30.01.04 Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger - Familieområdet til det efterfølgende fi-nansår.

Bemærkninger til hovedkonto 30.01.04 Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger - Fami-lieområdet Tekstanmærkningen giver bedre udnyttelse af bevillingen. Særligt i forbindelse med vedlige-hold af bygninger er det vigtigt, at kunne planlægge fleksibelt henover finansårene. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 30.10.32 Børnetilskud Nr. 1. I henhold til Inatsisartutlov nr. 9 af 7. december 2009, § 3 fastsættes størrelsen af børnetil-skud: Børnetilskuddet udbetales på baggrund af den aktuelle indkomst. Aftrapningen af børnetilskuddet starter ved en samlet aktuel indkomst på 130.000 kr. Beløbs-grænsen hæves med 25.000 kr. for hvert barn udover det første. Børnetilskuddet beregnes herefter som følger: Maksimalt børnetilskud – indtægtsgrundlaget x aftrapningsprocent= børnetilskudsydelse. Det maksimale børnetilskud udgør 8.477 kr. pr. barn. Bor forældrene sammen, udbetales børnetilskud på baggrund af forældrenes samlede aktuelle indkomst. Bor barnet hos den ene af forældrene, udbetales børnetilskuddet på baggrund af dennes aktu-elle indkomst. Er denne forælder gift eller samlevende, medregnes ægtefællens aktuelle ind-komst eller samlevers aktuelle indkomst, hvis samlivet har bestået i mindst et år. Bor barnet lige meget hos begge forældre, udbetales børnetilskuddet på baggrund af den aktu-elle indkomst hos den forælder, hvor barnet er tilmeldt folkeregistret. Hverken børnetilskudsydelsen eller indtægtsgrundlaget kan være negativ.

53


Aftrapningsprocenter:

Antal børn Aftrapning

1 3,50%

2 7,00%

3 10,50%

4 14,00%

5 17,50%

6 21,00%

Aktuel indkomst defineres som A- og B-indkomst fratrukket standardfradraget. Ved opgørelsen af aktuel indkomst ses der bort fra: 1) skattepligtige indbetalinger til pensionsordninger som nævnt i § 39 a i landstingslov om ind-komstskat, og 2) fra alle skattefrie indkomster bortset fra DIS og GIS indkomster. Bestemmelserne i §§ 5-6 Inatsisartutlov nr. 9 af 1. juni 2017 om en satstilpasningsprocent og om aktuel indkomst vil erstatte ovenstående definitionen af aktuel indkomst fra den 1. juli 2018. Nr. 2. Plejefamilier, der modtager plejevederlag, aflastningsvederlag eller vederlag for akut familie-pleje i forbindelse med pleje af børn anbragt uden for eget hjem, er berettigede til en nedsæt-telse af den aktuelle indkomst med et beløb svarende til det ligningsmæssige fradrag, de er berettiget til i forbindelse med plejeaftalen jf. de gældende skatteregler. Plejefamilien skal dokumentere berettigelsen af de ligningsmæssige fradrag.

Bemærkninger til hovedkonto 30.10.32 Børnetilskud Nr. 1. Tekstanmærkningen er en konsekvens af Inatsisartutlov nr. 9 af 7. december 2009, hvor det er bestemt, at taksten skal fastsættes på finansloven. Tekstanmærkningen er ændret. Ændringerne består i at indkomstgrænserne for fastlæggelse af børnetilskud ændres og der indføres en glidende aftrapning af børnetilskuddet. Desuden æn-dres beregningsgrundlaget, således at det udregnes på baggrund af aktuel indkomst frem for skattepligtig indkomst, som det fremgår i Inatsisartutlov om børnetilskud § 3. Der forventes fremsat lovforslag om, at regulere børnetilskuddet baseret på aktuel indkomst. Tekstanmærkningen indeholder en definition af aktuel indkomst, der har karakter af en over-gangsbestemmelse, idet den erstattes af aktuel indkomst definitionen i §§ 5-6 i Inatsisartutlov om en satstilpasningsprocent og om aktuel indkomst, som træder i kraft d. 1. juli 2018.

54


Desuden indeholder tekstanmærkningen en overgangsbestemmelse til Inatsisartutlov om bør-netilskud § 3, stk. 2-4, idet børnetilskuddet fremover reguleres på af forældrenes eller de sam-levendes aktuelle indkomst frem for den skattepligtige indkomst. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2017 i ændret form.

Nr. 2. Tekstanmærkningen sikrer, at plejefamilier ikke rammes utilsigtet af overgangen fra skatte-pligtig indkomst til aktuel indkomst som beregningsgrundlag for fastsættelsen af børnetil-skuddet. Baggrunden er, at plejevederlag m.v. er B-indkomst, men samtidig ydes der et lig-ningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst, svarende til et normalbidrag pr. barn. Tekstanmærkningen er midlertidig, indtil der kan implementeres en egentlig lovændring for området, hvor også den fremtidige struktur for vederlæggelsen af plejefamilier vil indgå. Tekstanmærkningen er ny.

Til hovedkonto 30.10.34 Underholdsbidrag og adoption samt bisidderbistand til børn og unge I henhold til Landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud som ændret ved Landstingsforordning nr. 3 af 12. juni 1995 fastsættes størrelsen af børnetilskud: Almindeligt løbende underholdsbidrag pr. barn pr. halvår 6.000 kr.Bidrag til moderens underhold 2 mdr. før og 1 mdr. efter fødsel pr. mdr. 605 kr.Bidrag til udgifter i forbindelse med fødslen, engangsbeløb. 573 kr.Bidrag til barnets dåb, engangsbeløb. 763 kr.Bidrag til barnets konfirmation eller anden tilsvarende anledning, engangsbeløb. 3.033 kr.

Bemærkninger til hovedkonto 30.10.34 Underholdsbidrag og adoption samt bisidderbi-stand til børn og unge Tekstanmærkningen er en konsekvens af Landstingsforordning nr. 3 af 12. juni 1995, hvor det er bestemt, at taksten skal fastsættes på finansloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende ho-vedkonto til det efterfølgende finansår.

55


Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til, at foretage op- og nednormeringer og dermed ændre på for-delingen af bevillingen til de døgninstitutioner, der er omfattet af nærværende hovedkonto.

Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at godkende køb af mindre bygninger til under 300.000 kr. i det omfang sådanne anskaffelser må anses som naturligt hørende sammen med den almindeli-ge driftsaktivitet.

Bemærkninger til hovedkonto 30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge Nr. 1. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler mellem fi-nansår med henblik på at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af bevillingen. Institutionerne inden for området drives af Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen, men finansieres af kommunerne. Aftalen indgår som en del af bloktilskudsaft-alen mellem Selvstyret og kommunerne. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Bemyndigelsen skal effektivisere og forenkle administration og drift af døgninstitutionerne, således at Naalakkersuisut i løbet af et finansår er i stand til at regulere institutionernes faglige aktiviteter samt omfanget af antal pladser på de enkelte institutioner. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 3. Sædvanligvis kræver anskaffelse af fast ejendom, herunder mindre hytter til institutionerne, afsættelse af en egentlig anlægsbevilling. Bemyndigelsen giver mulighed for en forenklet pro-ces for køb af mindre hytter til døgninstitutionerne, uden at der afsættes en særskilt anlægsbe-villing. Hytter bliver benyttet som en del af det terapeutiske og pædagogiske behandlingsar-bejde. Der er ofte behov for at tage en eller flere beboere ud fra gruppen af unge, dels for at skærme og dels for at arbejde med særlige pædagogiske tiltag for den enkelte. Desuden kan hytten også bruges til børnenes ferier. Under den aktuelle ressortfordeling ved forslagets fremsættelse har Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boli-ger ansvaret for den konkrete håndtering af de fornødne formalia knyttet til gennemførsel af køb. Tekstanmærkningen er ny.

56


Til hovedkonto 30.10.45 Særlig indsats på børn- og ungeområdet Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 3.000.000 kr. af bevillingen.

Bemærkninger til hovedkonto 30.10.45 Særlig indsats på børn- og ungeområdet Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler til efterføl-gende finansår, således at der kan opnås den størst mulige effektivitet, igennem den bedst mulige forberedelse og tilrettelæggelse af de sociale indsatser. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 30.11.10 Boligsikring Plejefamilier, der modtager plejevederlag, aflastningsvederlag eller vederlag for akut familie-pleje i forbindelse med pleje af børn anbragt uden for eget hjem, er berettigede til en nedsæt-telse af den aktuelle indkomst med et beløb svarende til det ligningsmæssige fradrag, de er berettiget til i forbindelse med plejeaftalen, jf. de gældende skatteregler. Plejefamilien skal dokumentere berettigelsen af de ligningsmæssige fradrag.

Bemærkninger til hovedkonto 30.11.10 Boligsikring Tekstanmærkningen sikrer, at plejefamilier ikke rammes utilsigtet af overgangen fra skatte-pligtig indkomst til aktuel indkomst som beregningsgrundlag for fastsættelsen af boligsik-ringsydelsen. Baggrunden er at plejevederlag m.v. er B-indkomst, men samtidig ydes der et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst, svarende til et normalbidrag pr. barn. Tekstanmærkningen er midlertidig, indtil der kan implementeres en egentlig lovændring for området, hvor også den fremtidige struktur for vederlæggelsen af plejefamilier vil indgå. Tekstanmærkningen er ny.

Til hovedkonto 30.12.08 Offentlig pension til alderspensionister Plejefamilier, der modtager plejevederlag, aflastningsvederlag eller vederlag for akut familie-pleje i forbindelse med pleje af børn anbragt uden for eget hjem, er berettigede til en nedsæt-telse af den aktuelle indkomst med et beløb svarende til det ligningsmæssige fradrag, de er berettiget til i forbindelse med plejeaftalen, jf. de gældende skatteregler. Plejefamilien skal dokumentere berettigelsen af de ligningsmæssige fradrag.

Bemærkninger til hovedkonto 30.12.08 Offentlig pension til alderspensionister Tekstanmærkningen sikrer, at plejefamilier ikke rammes utilsigtet af overgangen fra skatte-pligtig indkomst til aktuel indkomst som beregningsgrundlag for fastsættelsen af alderspensi-onsydelsen. Baggrunden er at plejevederlag m.v. er B-indkomst, men samtidig ydes der et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst, svarende til et normalbidrag pr. barn.

57


Tekstanmærkningen er midlertidig, indtil der kan implementeres en egentlig lovændring for området, hvor også den fremtidige struktur for vederlæggelsen af plejefamilier vil indgå. Tekstanmærkningen er ny.

Til hovedkonto 30.12.09 Førtidspension Plejefamilier, der modtager plejevederlag, aflastningsvederlag eller vederlag for akut familie-pleje i forbindelse med pleje af børn anbragt uden for eget hjem, er berettigede til en nedsæt-telse af den aktuelle indkomst med et beløb svarende til det ligningsmæssige fradrag, de er berettiget til i forbindelse med plejeaftalen, jf. de gældende skatteregler. Plejefamilien skal dokumentere berettigelsen af de ligningsmæssige fradrag.

Bemærkninger til hovedkonto 30.12.09 Førtidspension Tekstanmærkningen sikrer, at plejefamilier ikke rammes utilsigtet af overgangen fra skatte-pligtig indkomst til aktuel indkomst som beregningsgrundlag for fastsættelsen af førtidspensi-onsydelsen. Baggrunden er at plejevederlag m.v. er B-indkomst, men samtidig ydes der et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst, svarende til et normalbidrag pr. barn. Tekstanmærkningen er midlertidig, indtil der kan implementeres en egentlig lovændring for området, hvor også den fremtidige struktur for vederlæggelsen af plejefamilier vil indgå. Tekstanmærkningen er ny.

Til hovedkonto 30.13.07 Central pulje til anbringelser i Danmark og Grønland Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at administrere midlerne i nærværende centrale pulje. Bevil-lingen finansieres af kommunerne gennem fradrag i kommunernes bloktilskud. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at regulere eventuelle forskelle mellem bevilling og forbrug, i forbindelse med bloktilskudsforhandlingerne med kommunerne, i det 2. finansår efter regn-skabsåret. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til i samråd med kommunerne og efter behov, at overføre midler fra hovedkonto 30.13.07 Central pulje til anbringelser i Danmark og Grønland, til hovedkonti 30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge og 30.13.41 Handicapinstitutio-ner.

58


Bemærkninger til hovedkonto 30.13.07 Central pulje til anbringelser i Danmark og Grønland Nr. 1. Formålet med hovedkontoen er at etablere en fælles central pulje, hvorfra der i særligt define-rede tilfælde kan ydes tilskud til personer der er anbragt. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Puljen kan støtte særlige indsatser samt støttepersontimer på alle døgninstitutioner. Der kan afsættes midler til at styrke døgninstitutioner og anbringelser på institutioner i Grønland og Danmark. Selvstyret har ikke indflydelse på størrelsen af udgiften til anbringelserne i Dan-mark, idet udgiften forbundet med denne type anbringelser reguleres efter den danske service-lov. Udgiften til fælles puljen finansieres af kommunerne og administreres af Grønlands Selv-styre. Kommunerne fastsætter i fællesskab reglerne for tilskud fra denne pulje. Midler fra puljen kan bl.a. udbetales til kommunerne efter følgende kriterier og retningslinjer: 1. Der kan kun ydes støtte til kommunerne i forbindelse med anbringelser af handicappede i Grønland og Danmark. 2. Der ydes en støtte på 50 % af takstbetalingen, der overstiger 2,0 mio. kr. per anbringelse pr. år. 3. Der ydes tilskud til særligt dyre besøgsrejser for klienter fra døgninstitutioner i Danmark og Grønland. 4. Støtten udbetales ved fremsendelse af refusionsanmodninger fra kommunerne til Departe-mentet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Nr. 3. Formålet med denne overførselsadgang er at sikre, at specialinstitutioner i en afgrænset perio-de med en lav belægning kan fastholde eksisterende personale. Det er en forudsætning for, at der kan overføres midler, at der enighed imellem Naalakkersui-sut og kommunerne. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

59


Til hovedkonto 30.13.41 Handicapinstitutioner Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på hovedkonto 30.13.41 Handicapinstitutioner til det efterfølgende finansår. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til, at foretage op- og nednormeringer og dermed ændre på for-delingen af bevillingen til de døgninstitutioner, der er omfattet af hovedkonto 30.13.41 Han-dicapinstitutioner.

Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at godkende køb af mindre bygninger til under 300.000 kr. i det omfang sådanne anskaffelser må anses som naturligt hørende sammen med den almindeli-ge driftsaktivitet.

Bemærkninger til hovedkonto 30.13.41 Handicapinstitutioner Nr. 1. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler mellem fi-nansår, for at sikre en mere hensigtsmæssig anvendelse af bevillingen. Institutionerne inden for området drives af Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justits-væsen, men finansieres af kommunerne. Aftalen indgår som en del af bloktilskudsaftalen mel-lem Selvstyret og kommunerne. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Bemyndigelsen skal effektivisere og forenkle administration og drift af døgninstitutionerne, således at Naalakkersuisut i løbet af et finansår er i stand til, at regulere institutionernes fagli-ge aktiviteter samt antallet af pladser på de enkelte institutioner. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 3. Sædvanligvis kræver anskaffelse af fast ejendom, herunder mindre hytter til institutionerne, afsættelse af en egentlig anlægsbevilling. Bemyndigelsen giver mulighed for en forenklet pro-ces for køb af mindre hytter til døgninstitutionerne, uden at der afsættes en særskilt anlægsbe-villing. Hytter bliver benyttet som en del af det terapeutiske og pædagogiske behandlingsar-bejde. Der er ofte behov for at tage en eller flere beboere ud fra gruppen af unge, dels for at skærme og dels for at arbejde med særlige pædagogiske tiltag for den enkelte. Desuden kan hytten også bruges til børnenes ferier. Under den aktuelle ressortfordeling ved forslagets fremsættelse har Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boli-

60


ger ansvaret for den konkrete håndtering af de fornødne formalia knyttet til gennemførsel af køb.” Tekstanmærkningen er ny.

Til hovedkonto 30.14.29 Indsatser med sociale formål Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 3.000.000 kr. af bevillingen.

Bemærkninger til hovedkonto 30.14.29 Indsatser med sociale formål Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler til efterføl-gende finansår, således at der kan opnås den størst mulige effektivitet, igennem den bedst mulige forberedelse og tilrettelæggelse af de sociale indsatser. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Naalakkersuisoq for Sundhed og Nordisk samarbejde – Aktivitetsområde 34 Til aktivitetsområde 34 Departementet for Sundhed Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige aftaler med samarbejdspartnere inden for områder som patientbehandling, forskning, forebyggelse, apparatur, konsulentydelser, trans-port, varekøb og leje. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene.

Bemærkninger til aktivitetsområde 34 Departementet for Sundhed Tekstanmærkningen er nødvendig, fordi Sundhedsvæsenet løbende har behov for at planlæg-ge køb af varer og tjenesteydelser. Indgåelsen af langsigtede bindende samarbejdsaftaler sik-rer dels, at Sundhedsvæsenet kan planlægge langsigtet og sikrer ydelsers tilstedeværelse og reducerer dels udgiften til de respektive ydelser. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 34.10.02 Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende ho-vedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 50 % af bevillingen i finansåret.

Bemærkninger til hovedkonto 34.10.02 Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger Tekstanmærkningen giver bedre udnyttelse af bevillingen. Særligt i forbindelse med vedlige-hold af bygninger er det vigtigt, at kunne planlægge fleksibelt henover finansår.

61



Til formålskonto 34.11 Specialiseret behandling Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende ho-vedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 10 % af bevillingen i finansåret.

Bemærkninger til formålskonto 34.11 Specialiseret behandling Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler mellem fi-nansår for at sikre en mere hensigtsmæssig af bevillingen. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til formålskonti 34.11 Specialiseret behandling, 34.12 Sundhedsregioner og fællesudgif-ter, 34.13 Sundhedsdistrikterne, tandlægebetjening og 34.15 Forebyggelse og sundheds-fremme Naalakkersuisut bemyndiges til at foretage rokeringer af bevillinger mellem de følgende ho-vedkonti: 34.11.01 Patientbehandling i udlandet, somatisk, 34.11.02 Patientbehandling i ud-landet, psykiatriske, 34.11.03 Dronning Ingrids Hospital, 34.11.04 Det Grønlandske Patient-hjem, 34.11.07 Kræftplan, 34.11.08 Misbrugsbehandlingsplan, 34.12.01 Sundhedsregioner, lægebetjening, 34.12.02 Nationale Sundheds- og Uddannelsesindsatser, 34.12.03 Patientrejser og evakueringer mv, 34.12.05 Landsapotek, 34.12.06 Fællesomkostninger, 34.13.01 Sund-hedsdistrikterne, tandlægebetjening, 34.14.01 Landslægeembedet og 34.15.01 Inuuneritta.

Bemærkninger til formålskonti 34.11 Specialiseret behandling, 34.12 Sundhedsregioner og fællesudgifter, 34.13 Sundhedsdistrikterne, tandlægebetjening og 34.15 Forebyggelse og sundhedsfremme Tekstanmærkningen medtages, da forbruget på de enkelte hovedkonti kan variere en del fra år til år, afhængigt af bemandingen og den generelle udvikling. For at smidiggøre driften af sundhedsvæsenet, er det ofte nødvendigt at kunne flytte bevillinger mellem de enkelte hoved-konti. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 34.11.08 Misbrugsbehandlingsplan Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå kontrakter om flerårig leje af lokaler til lokale mis-brugscentre i Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat med virkning fra 1. januar 2018. Lejekontrakter-ne skal kunne opsiges af Naalakkersuisut med højst ét års varsel.

Bemærkninger til hovedkonto 34.11.08 Misbrugsbehandlingsplan Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at indgå langtidskontakter om leje af lokaler i Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat. Lokalerne skal anvendes af Allorfik til driften af ny-

62


oprettede misbrugscenter i Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat. Oprettelsen af lokale misbrugscen-tre indgår i Naalakkersuisuts nationale plan for fremtidens misbrugsbehandling, som udmøn-tes under nærværende hovedkonto i finansloven. Med nærværende tekstanmærkning har sundhedsvæsenet mulighed for at planlægge langsigtet og kunne reducere de årlige udgifter til leje af lokaler til formålet ved at indgå langtidskon-trakter. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke – Aktivitets-område 40 Til hovedkonto 40.02.01 Kollegieadministrationens Fælleskonto I henhold til § 14 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 1. november 2007 om kollegier fastsættes følgende logiudgifter for beboere i Selvstyrets kollegier i finansåret: Enkeltværelse pr. beboer: 850,00 kr. pr. måned. 2 el. flerrumslejligheder pr. beboer: 850,00 kr. pr. måned. Børn af en studerende eller af dennes samlever medregnes ikke i opgørelsen af beboerantallet, før det fyldte 18. år.

Bemærkninger til hovedkonto 40.02.01 Kollegieadministrationens Fælleskonto Tekstanmærkningen fastsætter satserne for logiudgifter for uddannelsessøgende indlogeret i kollegiemassen. Satserne har ikke været opjusteret siden slutningen af 1990’erne. Dette vil blive overvejet i forbindelse med implementering af satsreguleringsloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 40.02.03 Udlån og indfrielser af banklån I henhold til § 14, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om uddannelsesstøtte og jf. § 51 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 19. juli 2017 om uddannelsesstøtte fastsættes de maksimale studielånssatser således:

I hvert støtteår kan der ydes studielån på 12.000 kr. pr. låntager. Støtteåret går fra 1. august til 31. juli. Lånet ydes i to rater á 6.000 kr., fordelt på efter- og forårssemeste-ret.

En uddannelsessøgende kan én gang optage et engangslån på maksimalt 10.000 kr. Der ydes kun yderligere engangslån efter dispensationsansøgning.

Det maksimale antal rykkere, der udsendes ved misligholdte lån, er fastsat til 3.

63


Bemærkninger til hovedkonto 40.02.03 Udlån og indfrielser af banklån I henhold til gældende Inatsisartutlov fastsættes satser for studielån på finansloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017 i tilrettet form.

Til hovedkonto 40.02.06 Stipendier og børnetillæg I henhold til § 14, stk. 3, i Inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om uddannelsesstøtte og § 12 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 19. juli 2017 om uddannelsesstøtte fastsættes det månedlige stipendium således:

2.225 kr. til uddannelsessøgende, som er under 18 år eller kollegieelever på studiefor-beredende uddannelser. Uddannelsessøgende under 18 år på kollegier modtager fri kost og logi. I de tilfælde, hvor der ikke er mulighed for eller kun delvis mulighed for bespisning på kollegiet, modtager kollegieelever kosttillæg på henholdsvis kr. 1.550 eller kr. 950 pr. mdr.

2.000 kr. til elever på folkehøjskoler.

4.400 kr. til elever på de grundlæggende erhvervsuddannelser, som ikke modtager løn fra arbejdsgiveren, eller til uddannelsessøgende over 18 år på uddannelsesforløb under Job-, Vejlednings- og Opkvalificeringscentrene. Uddannelsessøgende på denne sats, der i tilknytning til uddannelsen modtager fri kost og logi, fratrækkes et beløb hertil.

4.700 kr. til uddannelsessøgende på videregående uddannelser, samt til uddannelses-søgende, som er over 18 år, på studieforberedende uddannelser dog således, at der for uddannelsessøgende, der i tilknytning til uddannelsen modtager fri kost og logi, fra-trækkes et beløb hertil.

For uddannelser uden for Grønland, gælder følgende satser:

4.800 kr. til uddannelsessøgende i Danmark under 20 år på studieforberedende uddan-nelse eller erhvervsuddannelse i Danmark.

5.300 kr. til uddannelsessøgende på uddannelse uden for Grønland og Danmark. I henhold til § 15, stk. 1, i Inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om uddannelsesstøtte ydes som tilskud til arbejdsgivere følgende beløb i forbindelse med ansættelse af lærlinge: Til lærlinge på uddannelsens første år kr. 4.400 pr. måned. Tilskuddet pr. måned pr. lærling på de efterfølgende uddannelsesår indenfor de forskellige uddannelser fastsættes således: Detailslagter kr. 492 Mediegrafiker Film-, TV- og videomedarbejder kr. 570

64


Ernæringsassistent kr. 701 Cykel- og motorcykelmekaniker Flyttearbejder Grafiker Grafisk Trykker Receptionist Bagværker Teknisk designer Elektromekaniker kr. 815 Produktionsgartner Tjener Beklædningsoperatør Tandklinikassistent/Kigutigissaasoq Fotograf Reception- og turismeassistent Kok Kontormaskinemekaniker Skibstømrer Beklædningshåndværker kr. 907 Datamekaniker Elektriker Smede- og maskinarbejder Maskinsnedker Lufthavnsterminalarbejder Automekaniker kr. 951 Landbrugsmaskinemekaniker Entreprenørmaskinemekaniker Karosserismed Industritekniker Lastvognsmekaniker Skibsmontør Marine- & snescootermekaniker Konference- og selskabstjener kr. 1.059 Automatikmekaniker kr. 1.087 Bygningsmaler Elektronikmekaniker

65


Teknisk design Fitnessinstruktør TNI/Revisorassistent Radiomekaniker Tømrer VVS-montør VVS-rørsmed Terminalarbejder kr. 1.230 Flymekaniker Ernæringshjælper IT-supporter Lager- og transportarbejder Murer Bager Kok HG/TNI Grønland kr. 1.607 TNI dagligvarehandel (butik) TNI administration (kontor) TNI/HG salgsassistent med profil TNI/HG salgsassistent uden profil TNI/HG handelsassistent Frontline Tv-radio supporter Cater & kantineassistent Svejser kr. 1.715 Optometrist kr. 1.863

Bemærkninger til hovedkonto 40.02.06 Stipendier og børnetillæg I henhold til gældende Inatsisartutlov fastsættes stipendiesatser på finansloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017 i tilrettet form.

Til hovedkonto 40.10.06 Tilskud til drift af efterskoler i Grønland Nr. 1. I henhold til § 14, stk. 1 og 5 i landstingslov nr. 13 af 5. december 2008 om efterskoler fast-sættes følgende tilskudstakster: Der ydes følgende tilskud til efterskoleophold i Grønland:

66


Årlig indkomst Tilskud pr. ugeGruppe I: 0 – 340.000 731 kr.Gruppe II: 340.001 – 400.000 381 kr.Gruppe III: 400.001 – 500.000 281 kr.Gruppe IV: 500.001 – opefter 0 kr. Dette medfører følgende forældrebetaling pr. uge ved en pris fra efterskoler på 731 kr. pr uge: Årlig indkomst Betaling pr. ugeGruppe I: 0 – 340.000 0 kr.Gruppe II: 340.001 – 400.000 350 kr.Gruppe III: 400.001 – 500.000 450 kr.Gruppe IV: 500.001 – opefter 731 kr. Nedsættelse af forældrebetaling i forhold til søskende under 18 år:

- Årlig indkomst nedsættes med 30.000 kr. for hvert barn under 18 år. - Hvis flere søskende under 18 år går på efterskole ydes fuldt tilskud til barn nr. 2 og

opefter.

Nr. 2. I henhold til § 13, stk. 1 og 5 i landstingslov nr. 13 af 5. december 2008 om efterskoler i Grønland fastsættes følgende takster: Taxametertilskud pr. elev pr. uge 525 kr.

Bemærkninger til hovedkonto 40.10.06 Tilskud til drift af efterskoler i Grønland Nr. 1. Tekstanmærkningen er en konsekvens til § 14, stk. 1 og 5 i landstingslov nr. 13 af 5. decem-ber 2008, hvor det er bestemt, at taksten skal fastsættes på finansloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017 i tilrettet form. Nr. 2. Tekstanmærkningen er en konsekvens af § 13, stk. 1 og 5 i landstingslov nr. 13 af 5. decem-ber 2008, hvor det er bestemt, at taksten skal fastsættes på finansloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 40.10.12 Efterskole Der ydes tilskud til reduktion af forældrebetaling til efterskoleophold i Danmark ud fra føl-gende satser:

67


Der ydes følgende tilskud: Årlig indkomst Tilskud pr. uge Gruppe I: 0 – 340.000 Der ydes tilskud, der reducerer forældrebetalingen til

0 kr. Dette tilskud beregnes i hvert enkelt sag, og vil blive fastsat efter, at det danske tilskud til efterskole-ophold i Danmark har reduceret forældrebetalingen

Gruppe II: 340.001 – 500.000 600 kr. Gruppe III: 500.001 og opefter 200 kr. Dette medfører gennemsnitligt følgende forældrebetaling pr. uge. Den konkrete forældrebeta-ling varierer, da den enkelte efterskole fastsætter egen forældrebetaling: Årlig indkomst Betaling pr. uge Gruppe I: 0 – 340.000 0 kr. Gruppe II: 340.000 – 500.000 500 kr. Gruppe III: 500.001 – opefter 1.150 kr. Nedsættelse af forældrebetaling i forhold til søskende under 18 år: - Årlig indkomst nedsættes med 30.000 kr. for hvert barn under 18 år. - Hvis flere søskende under 18 år går på efterskole, ydes fuldt tilskud til barn nr. 2 og opefter.

Bemærkninger til hovedkonto 40.10.12 Efterskole Tekstanmærkningen fastsætter støtte til at reducere forældrebetalingen for elever på eftersko-ler i Danmark. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017 i tilrettet form.

Til formålskonto 40.91 Erhvervsskoler Naalakkersuisut bemyndiges til, med orientering til Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, at indgå flerårige aftaler med offentlige eller private udlejere om leje af bygninger til uddannel-ses- og indkvarteringsformål.

Bemærkninger til formålskonto 40.91 Erhvervsskoler Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og opnå besparelser ved indgåelse af flerårige lejemål. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

68


Til hovedkonto 40.91.03 Kursusvirksomhed Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende ho-vedkonto til det efterfølgende finansår, dog maksimalt 5.000.000 kr.

Bemærkninger til hovedkonto 40.91.03 Kursusvirksomhed Tekstanmærkningen giver mulighed for at der ved finansårets slutning kan henlægges til gen-opretning eller til anvendelse i det efterfølgende finansår. Det giver mulighed for en fleksibel afvikling af kursusaktiviteterne. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 40.91.14 Grønlands Maritime Skole Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre maksimalt 2.000.000 kr. i mer- eller mindrefor-brug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 40.91.14 Grønlands Maritime Skole I henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på er-hvervsuddannelsesområdet kan et eventuelt mer- eller mindreforbrug ved brancheskolerne overføres til det efterfølgende finansår. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at foretage overførslen og angiver samtidig grænsen for, hvor stort et beløb, der må overføres. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 40.91.16 Grønlands Handelsskole, Nuuk Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre maksimalt 4.000.000 kr. i mer- eller mindrefor-brug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 40.91.16 Grønlands Handelsskole, Nuuk I henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på er-hvervsuddannelsesområdet kan et eventuelt mer- eller mindreforbrug ved brancheskolerne overføres til det efterfølgende finansår. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at foretage overførslen og angiver samtidig grænsen for, hvor stort et beløb, der må overføres. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017 i tilrettet form.

Til hovedkonto 40.91.21 Levnedsmiddelskolen, INUILI Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre maksimalt 2.500.000 kr. i mer- eller mindrefor-brug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 40.91.21 Levnedsmiddelskolen, INUILI I henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på er-

69


hvervsuddannelsesområdet kan et eventuelt mer- eller mindreforbrug ved brancheskolerne overføres til det efterfølgende finansår. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at foretage overførslen og angiver samtidig grænsen for, hvor stort et beløb, der må overføres. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 40.91.23 Campus Kujalleq Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre maksimalt 3.500.000 kr. i mer- eller mindrefor-brug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 40.91.23 Campus Kujalleq I henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på er-hvervsuddannelsesområdet kan et eventuelt mer- eller mindreforbrug ved brancheskolerne overføres til det efterfølgende finansår. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at foretage overførslen og angiver samtidig grænsen for, hvor stort et beløb, der må overføres. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 40.91.25 Brancheskolen for Sundhedsuddannelser Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre maksimalt 2.500.000 kr. i mer- eller mindrefor-brug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 40.91.25 Brancheskolen for Sundhedsuddannelser I henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på er-hvervsuddannelsesområdet kan et eventuelt mer- eller mindreforbrug ved brancheskolerne overføres til det efterfølgende finansår. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at foretage overførslen og angiver samtidig grænsen for, hvor stort et beløb, der må overføres. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 40.91.27 Tech College Greenland Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre maksimalt 7.500.000 kr. i mer- eller mindrefor-brug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 40.91.27 Tech College Greenland I henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på er-hvervsuddannelsesområdet kan et eventuelt mer- eller mindreforbrug ved brancheskolerne overføres til det efterfølgende finansår. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at foretage overførslen og angiver samtidig grænsen for, hvor stort et beløb, der må overføres. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

70


Til hovedkonto 40.91.31 Aktivitetsafhængige tilskud I henhold til inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på er-hvervsuddannelsesområdet fastsættes følgende taxametertakster: 20.000 kr. pr. holduge Skolepraktik (Tech College Greenland) Skolepraktik HT/Håndværk og Teknik (Tech College Greenland) Skolepraktik AM/Auto og Marine (Tech College Greenland) 22.500 kr. pr. holduge Skolepraktik El stærk (Tech College Greenland) 25.000 kr. pr. holduge Marinemekaniker (Tech College Greenland) Automekaniker (Tech College Greenland) Skibsmontør (Tech College Greenland) El svag Grundforløb (Tech College Greenland) Portør (PI) Sundhedsarbejder (PI) Tandpleje (PI) 27.500 kr. pr. holduge TNI-basis/Handelsskolernes Grunduddannelse (NI-Nuuk) TNI Flex (NI Nuuk) El stærk Grundforløb (Tech College Greenland) Grundforløb Træ-Maler-VVS 30.000 kr. pr. holduge TNI/Handelsskolernes Grunduddannelse (NI-Nuuk) Terminalarbejder (Tech College Greenland) VVS (Tech College Greenland) Maler (Tech College Greenland) Træ (Tech College Greenland) Klejnsmed (Tech College Greenland) El stærk H (Tech College Greenland) TNI Specialer (NI-Nuuk) 32.500 kr. pr. holduge Arktisk guide (NI-Qaqortoq) TNI/Handelsskolernes Grunduddannelse (NI-Qaqortoq) Serviceøkonom (NI-Qaqortoq)

71


35.000 kr. pr. holduge TNI18 /Handelsskolernes Grunduddannelse (NI-Nuuk) NI2 IT/Informationsteknologi(NI-Nuuk) Maskinentreprenør (Tech College Greenland) Minesvend (Tech College Greenland) Grunduddannelse (Grønlands Maritime Skole) Vodbinder (Grønlands Maritime Skole) Fanger- og Fiskeruddannelse (Grønlands Maritime Skole) Skipperuddannelserne (Grønlands Maritime Skole) Fåreholder (Inuili) Butik (Inuili) Brødbager (Inuili) Den Gymnasiale Uddannelse (NI-Qaqortoq) 37.500 kr. pr. holduge Grundforløb (Inuili) Gastronomi (Inuili) Ernæringsassistent (Inuili) Cafe/Kantine assistent (Inuili) Skolepraktik (Inuili) NI2 IHM/ International Handel og Markedsføring(NI Nuuk) NI2 Økonomi og Ressourcestyring (NI-Nuuk) Transport og Logistik (NI Nuuk) Hotel/Turisme assistent (Inuili) 42.500 kr. pr. holduge Den Gymnasiale Uddannelse (Tech College Greenland) Tekniker (Inuili) NI1/Den 1 årige Merkantile Uddannelse (NI-Nuuk) Administrationsøkonom (NI Nuuk) 45.000 kr. pr. holduge Sundhedshjælper (PI) Støtteperson (PI) 50.000 kr. pr. holduge Klinikassistent (PI) 52.500 kr. pr. holduge NI2 Finans (NI-Nuuk) 55.000 kr. pr holduge

72


Juridisk Sagsbehandler (NI-Nuuk) 57.000 kr. pr. holduge Sundhedsassistent (PI) 60.000 kr. pr. holduge Arctic Adventure Guide

Bemærkninger til hovedkonto 40.91.31 Aktivitetsafhængige tilskud I henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på er-hvervsuddannelsesområdet fastsættes taxametertakster på finansloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til formålskonto 40.92 Højere undervisning Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til, med orientering til Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, at foretage rokering af bevillinger mellem de enkelte hovedkonti. Hovedkonto 40.92.10 Folkehøjskoler er undtaget denne bemyndigelse. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til, med orientering til Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, at indgå flerårige aftaler med offentlige eller private udlejere om leje af bygninger til uddannel-ses- og indkvarteringsformål. Hovedkonto 40.92.10 Folkehøjskoler er undtaget denne bemyndigelse.

Bemærkninger til formålskonto 40.92 Højere undervisning Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at rokere bevillinger inden for højere undervisning. Baggrunden herfor er, at der efter budgetlægningen kan forekomme aktivitetsændringer, som medfører behov for rokering af bevillinger. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og opnå besparelser ved indgåelse af flerårige lejemål. At hovedkonto 40.92.10 Folkehøjskoler er undtaget bemyndigelsen skyldes højskolernes sta-tus som selvejende institutioner.

73



Til hovedkonto 40.92.10 Folkehøjskoler I henhold til § 14 i Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 19 af 8. juni 2017, fastsættes taxametertilskud og driftstilskud således: Taxametertilskud: 2500 kr. pr. elevholduge Ved en årselev forstås 1 elev i 36 uger inden for et år. Ved en elevholduge forstås undervisning af 1 elev i 1 uge. 36 elevholduger svarer således til 1 årselev. Driftstilskud: Undervisning af mindst 700 elevholduger. Bemærkninger til hovedkonto 40.92.10 Folkehøjskoler Tekstanmærkningerne omhandler tilskuddet til folkehøjskolerne, som ydes både som et taxa-metertilskud og som et driftstilskud. Tekstanmærkningen er ny.

Til hovedkonto 40.92.13 Ilisimatusarfik Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre maksimalt 7.500.000 kr. i mer- eller mindrefor-brug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 40.92.13 Ilisimatusarfik Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at foretage overførslen og angiver samti-dig grænsen for, hvor stort et beløb, der må overføres. Tekstanmærkning sidestiller Ilisima-tusarfik med andre selvstændige offentlige institutioner inden for uddannelsesområdet, herun-der brancheskolerne. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 40.94.15 Aftalebundne tilskud til kultur området Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver der falder indenfor formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene.

Bemærkninger til hovedkonto 40.94.15 Aftalebundne tilskud til kultur området Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, give tilskud til kultur-projekter og indgå samarbejdsaftaler med andre lande.

74



Til hovedkonto 40.94.17 Grønlands Radio - KNR Regnskabsmæssige afvigelser i forhold til driftsbevillingerne henlægges i KNR. Akkumulere-de henlæggelser indgår i efterfølgende år i driften af KNR og kan anvendes til reinvesteringer og nyanlæg. Finans- og Skatteudvalget orienteres om anvendelsen af tekstanmærkningen.

Bemærkninger til hovedkonto 40.94.17 Grønlands Radio - KNR Formålet med tekstanmærkningen er, at KNR kan foretage opsparing af midler med henblik på reinvesteringer særligt i teknisk udstyr. Det forventes, at institutionen i sin disponering søger at henlægge midler i et omfang, der giver mulighed for en løbende udskiftning af foræl-det udstyr. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 40.94.21 Tilskud fra Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S Nr. 1, Naalakkersuisut bemyndiges til ved finansårets afslutning at henlægge forskellen mellem ind-tægter fra hovedkonto 40.94.22 Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S og udgif-terne fra nærværende hovedkonto til enten genopretning eller til anvendelse i det følgende finansår. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at tilkendegive, overfor den danske regering, at det nugæl-dende monopol på udbud af online bingo, væddemål på heste- og hundevæddeløb samt væd-demål på kapflyvning med brevduer, indtil videre ønskes videreført.

Bemærkninger til hovedkonto 40.94.21 Tilskud fra Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S Nr. 1. Inatsisartutlov nr. 10 af 22. november 2011 om fordeling af midler fra visse spil fastsætter, at midlerne kun må benyttes til de i loven nævnte formål. Konsekvensen af tekstanmærkningen er, at for meget forbrugte henholdsvis ikke forbrugte midler i året henlægges til genopretning eller forbrug i det følgende år, således at andelene i omsætningen og udgifterne balancerer over en årrække. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Nr. 2.

75


Lov for Grønland om visse spil (lov nr. 223 af 22. Marts 2011) sikrer, at reglerne vedrørende spil udbudt i Grønland er indrettet, så der er sammenhæng med spillelovgivningen i Danmark. Lov for Grønland om visse spil regulerer blandt andet lotteri, væddemål og online kasinospil, herunder en delvis liberalisering af udbuddet af væddemål og online kasino, imens Danske spil efter gældende ret har monopol på udbud af online bingo samt heste- og hundevæddemål som ikke udbydes som lokale puljevæddemål i Grønland. Den nuværende systematik i lov for Grønland om visse spil bevirker at udbudsformen af de spil som reguleres i loven følger udbudsformen i spillelovgivningen i Danmark. Den danske spillelovgivning er senest ændret ved lov nr. 686 af 8. Juni 2017. Ændringen in-debar, at udbuddet af online bingo, væddemål på heste og hundevæddeløb og væddemål på kapflyvning med brevduer blev liberaliseret med virkning fra 1. Januar 2018. Henset til den nuværende systematik for udbud af spil, betyder en ændring i den danske spil-lelovgivning, at de pågældende spil på tilsvarende vis vil blive liberaliseret i Grønland, så-fremt Folketinget ikke inden den 1. januar 2018 vedtager en ændring af lov for Grønland om visse spil, der opretholder det nuværende monopol. Skatteministeriet fremsendte forslag til ændring af lov for Grønland om visse spil den 6. sep-tember 2017, dvs. efter fristen for aflevering af forslag til EM 2017. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersusisut til at meddele den danske regering, at den nuværende retstilstand på området bør videreføres indtil videre. Der er herved henset til, at Inatsisartut ikke har fået forelagt et beslutningsforslag og dermed haft lejlighed til at debatte-re, om retstilstanden skal ændres. Naalakkersuisut vil derfor i 2018 fremlægge et forslag til inatsisartutbeslutning med henblik på stillingtagen til om monopolet på online bingo, væddemål på heste og hundevæddeløb og væddemål på kapflyvning med brevduer bør bevares eller om Grønland skal anmode den dan-ske regering om at gennemføre en liberalisering på samme måde som i Danmark. Tekstanmærkningen er ny. Til hovedkonto 40.94.23 Fredning og anden kulturarvsbeskyttelse Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende ho-vedkonto til det efterfølgende finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 40.94.23 Fredning og anden kulturarvsbeskyttelse Tekstanmærkningen giver bedre udnyttelse af bevillingen. Særligt i forbindelse med aktivite-ter der er afhængig af vejrlig og andre udefrakommende påvirkninger, er det vigtigt, at kunne planlægge mere fleksibelt henover finansår.

76



Til formålskonto 40.95 Kunst Naalakkersuisut bemyndiges til at kunne overtage bygherrerollen for et fuldt finansieret an-lægsprojekt for "Grønlands Nationalgalleri for Kunst" i Nuuk samt at kunne yde tilsagn om driftsstøtte hertil efter etablering. Tilsagn kan gives for en periode på op til 3 år at regne fra 1. januar 2017.

Bemærkninger til formålskonto 40.95 Kunst Tekstanmærkningen giver mulighed for, at Naalakkersuisut kan overtage bygherrerollen for et fuldt finansieret anlægsprojekt for "Grønlands Nationalgalleri for Kunst" i Nuuk. Tekstan-mærkningen giver ikke mulighed for herudover at bevillige midler til selve anlægsprojektet. Tekstanmærkningen medfører ikke økonomiske forpligtelser for Naalakkersuisut til at dække eventulle budgetoverskridelser i anlægsfasen. Tekstanmærkningen bemyndiger ligeledes Naalakkersuisut til at kunne give tilsagn om Selvstyrets andel af driftsstøtte, når et eventuelt nationalgalleri for kunst går i drift. Et tilsagn om driftsstøtte og overtagelse af bygherrerolle skal genvurderes med henblik på eventuel fornyelse efter 3 år, såfremt der ikke er sket fremgang i projektet. Såfremt anlæggel-sen af Nationalgalleriet påbegyndes inden for denne 3-års periode vil et afgivet tilsagn være bindende også efter udløbet af perioden, og det vil i en sådan situation derfor ikke være nød-vendigt at forny tilsagnet. Et afgivet tilsagn skal medtages under eventualforpligtelser i Landskassens Regnskab. Tekstanmærkningen er FL2017 i tilrettet form.

Til hovedkonto 40.95.01 Andre tilskud til kunst og kultur Naalakkersuisut bemyndiges med orientering af Finans- og Skatteudvalget til at indgå en re-sultatkontrakt med Eqqumiitsuliornikkut Pinngorartitsisut Ingerlatsisullu / Organisationen for skabende og udøvende kunstnere (EPI) med henblik på administrationen af tilskudsmidlerne på nærværende hovedkonto. Resultatkontrakten kan omfatte selvstyrets almindelige kulturmidler, arbejdslegater, filmvirk-somhed, udgivelse af grønlandsksprogede bøger og tilskud til musikproduktion.

Bemærkninger hovedkonto 40.95.01 Andre tilskud til kunst og kultur

77


Tekstanmærkningen giver hjemmel til, at Naalakkersuisut kan indgå en resultatkontrakt med Eqqumiitsuliornikkut Pinngorartitsisut Ingerlatsisullu (EPI) om administration af dele af de tilskudsmidler, som er afsat på hovedkontoen. Resultatkontrakten må ikke gå ud over finansåret. Det skal af kontrakten fremgå, hvorledes det sikres, at midlerne anvendes i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne og hvorledes almindelige forvaltningsretlige bestemmelser, herunder om habilitet, skal iagttages i forvaltningen af midlerne. Det skal endvidere fremgå, at det ansvarlige Departement senest 1. juli i det efterfølgende år skal modtage en skriftlig beretning og et regnskab for det foregående år. Tekstanmærkningen er ny.

Til hovedkonto 40.98.01 Digitaliseringsstyrelsen Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler vedr. køb af varer og tjenesteydelser. Aftaler-ne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på op til 10 pct. af bevillingen på hovedkonto 40.98.01 Digitaliseringsstyrelsen til det efterfølgende finansår. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at gennemføre budgetneutrale rokeringer fra alle øvrige driftskonti til hovedkonto 40.98.01 Digitaliseringsstyrelsen i forbindelse med overdragelse af administrative eller IT-driftsopgaver inden for Digitaliseringsstyrelsens virkeområde.

Bemærkninger til hovedkonto 40.98.01 Digitaliseringsstyrelsen Nr. 1. Formålet med tekstanmærkningen er, at der kan indgås aftaler med eksterne samarbejdsparte-re om at løfte nærmere aftalte opgaver om bl.a. at understøttelse af effektiviseringsinitiativer og bedre It drift i selvstyret. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Formålet med tekstanmærkningen er at give Digitaliseringsstyrelsen større frihed til generelt at foretage investeringer og tilpasse aktiviteten for at leve op til målsætningerne i den fælles IT-strategi i selvstyret.

78


Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 3. Tekstanmærkningerne har til formål at smidiggøre administrationen, idet Naalakkersuisut kan videreføre en overdragelse af administrative eller IT-driftsopgaver opgaver inden for Digitali-seringsstyrelsens virkeområde. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 40.98.02 Implementering af den nationale Digitaliseringsstrategi Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver som falder indenfor formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke over-stige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende ho-vedkonto til det efterfølgende finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 40.98.02 Implementering af den nationale Digitaliserings-strategi Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet og opnå besparelser ved indgåelse af kontrakter med eksterne samarbejdspartnere om digitaliseringsopgaver. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler mellem fi-nansår for at sikre bedre udnyttelse af bevillingen. Det er nødvendigt med en omfattende ro-keringsadgang, idet der inden for bevillingen afvikles store IT-projekter, såsom Ilanngaasivik og grunddataprogrammet, hvor bevillingsafløbet kan strække sig over flere år. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2017 i revideret form.

Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst – Aktivitetsområde 50 - 51 Til hovedkonto 50.01.01 Departementet for Fiskeri og Fangst Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mindre forbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår.

79


Bemærkninger til hovedkonto 50.01.01 Departementet for Fiskeri og Fangst Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler til det efter-følgende finansår med henblik på at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af bevillingen til hundevaccinationsprogrammet, som blev igangsat i 2017, men anvendelsen af midlerne er blevet forsinket. Hundevaccinerne har en begrænset holdbarhed og det er derfor ikke fysisk muligt at opbevare vaccinerne forsvarligt over en lang periode. Tekstanmærkningen er ny.

Til formålskonto 51.07 Erhvervsstøtte (ESU) Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indfri misligholdte garanterede lån og kreditter i overens-stemmelse med vilkårene for de garantier, der er udstedt eller udstedes i medfør af Lands-tingsforordning nr. 11 af 20. november 2006 om ændring af landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug. Naalakkersuisut kan konvertere indfriede garanterede lån til erhvervsstøttelån på de herfor gældende vilkår, dog således at den efter erhvervsstøtteforordningen / erhvervsfremmeforord-ningen gældende markedsrente kan fastsættes til maksimalt 5 procentpoint over Danmarks Nationalbanks diskonto. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at bevilge erhvervsstøttelån under hovedkontiene 51.07.40 Rente- og afdragsfrie udlån og 51.07.42 Rentebærende udlån, udover de i Finansloven fastsat-te bevillinger, når disse lån anvendes til indfrielse af allerede eksisterende lån, og således bi-drager til en tilsvarende merindtægt på hovedkontiene 51.07.40 Rente- og afdragsfrie udlån og 51.07.43 Afdrag rentebærende udlån. Nr. 3. Uanset ordlyden i § 5, stk. 3, i Inatsisartutlov nr. 13 af 3. december 2012 om Erhvervsfremme af fiskeri og fangst, bemyndiges Naalakkersuisut til at yde tilskud med 84 % af en erhvervs-jolles anskaffelsessum, såfremt ansøgeren har fast bopæl i Qaanaaq distrikt, Ammassalik di-strikt, Ittoqqortoormiit distrikt eller i Kommune Kujalleq.

Bemærkninger til formålskonto 51.07 Erhvervsstøtte (ESU) Nr. 1. Tekstanmærkningen har ingen økonomiske konsekvenser udover den risiko, der er påtaget i forbindelse med afgivelsen af garantier. De maksimale garantiforpligtigelser fremgår af landskassens regnskaber. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

80


Nr. 2. I forbindelse med refinansiering af eksisterende lån, samt generationsskiftesager, vil der ske fuldstændig indfrielse af eksisterende lån til erhvervsstøtten, som finansieres gennem optagel-se af nye lån. Sådanne låneomlægninger er ofte omfattende i beløb, og forbruger derfor en betydelig del af udlånsmidlerne, og blokerer derfor for øvrige nye udlån. Da der i sådanne sager samtidig sker en ekstraordinær indfrielse af gamle lån, opnår landskassen en ikke bud-getteret indtægt på hovedkonto 51.07.43 Afdrag på rentebærende udlån. Det er således formå-let med denne tekstanmærkning, at Naalakkersuisut i ovennævnte situationer kan anvende denne ekstraordinære indtægt til et tilsvarende ekstraordinært udlån. Tekstanmærkningen er DAU-resultatmæssig neutral. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Nr. 3. Det følger af § 5, stk. 3, i den gældende lov om Erhvervsfremme af fiskeri og fangst, at til-skud til erhvervsjoller ydes som tilskud på 75 % af erhvervsjollens anskaffelsessum. Af be-stemmelsen fremgår dog også, at der for ansøgere med fast bopæl i Qaanaaq distrikt, Ammas-salik distrikt eller Ittoqqortoormiit distrikt ydes tilskud med 84 % af erhvervsjollens anskaf-felsessum. Nærværende tekstanmærkning gør det muligt for Naalakkersuisut at yde tilskud på 84 % for også ansøgere med fast bopæl i Kommune Kujalleq, hvor ansøgerens økonomiske forhold taler herfor. Tekstanmærkningen har baggrund i den aktuelle konjunktursituation indenfor det kystnære fiskeri i Kommune Kujalleq. Tekstanmærkningen forventes derfor kun at være relevant i en overgangsperiode, indtil situationen i jollefiskeriet i Sydgrønland har bedret sig. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi - Aktivi-tetsområde 62-64 Til hovedkonto 62.30.01 Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, administration. Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende ho-vedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 1.500.000 kr. til det ef-terfølgende finansår. Nr. 2. I henhold til § 83 i Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 fastsættes følgende takster:

81


Gebyr til boligklagenævnet: 66 kr. pr. lejemål hos udlejere af offentlige udlejningsboliger. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver der falder indenfor formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke over-stige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 4. I henhold til § 28, stk. 2 i Landstingsforordning nr. 17. af 20. november 2006 om telekommu-nikation og teletjenester fastsættes følgende afgift: Afgift på forbrug af langdistancekommunikation: 4,0 mio. kr. årligt.

Nr. 5 Telestyrelsen kan fastsætte prisen for samtrafikprodukter, jf. Landstingsforordning nr. 17 af 20. november 2006 om telekommunikation og teletjenester § 6, stk. 3. Ved en omkostnings-ægte fastsættelse af prisen på samtrafik skal koncessionshaver sikre et rimeligt overskud. Koncessionshaver sikres et rimeligt overskud ved forrentning af den anvendte kapital med selskabets vægtede gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC). Telestyrelsen fastsætter (WACC) for koncessionshaver. Ved beregning af koncessionshavers WACC benyttes en markedsrisikopræmie som udtryk for præmien ejeren af selskabet får for risikoen ved investe-ringen. Markedsrisikopræmien sikrer selskabet et rimeligt overskud. Markedsrisikopræmien for koncessionshaver fastsættes til 4 %.

Bemærkninger til hovedkonto 62.30.01 Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, admini-stration Nr. 1. Tekstanmærkningen indebærer, at eventuelt mer- eller mindreforbrug i forhold til bevillingen på hovedkontoen ved finansårets slutning bliver henlagt til genopretning eller til anvendelse i det efterfølgende finansår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Tekstanmærkningen er en konsekvens af Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005, hvor det er bestemt, at taksten skal fastsættes på finansloven. For at styrke lejernes lejeretlige beskyttelse er der oprettet et boligklagenævn, der behandler tvister mellem lejere og udlejere i de offentlige udlejningsboliger. Klagenævnet er sektorfi-nansieret ved opkrævning af et bidrag pr. lejemål, dvs. udlejningsbolig.

82


Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 3. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at indgå flerårige aftaler og dermed opnå besparelser ved indgåelse af langtidskontrakter som for eksempel for lejemål af Radioforvaltningens bygninger. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 4. Telestyrelsen opkræver afgift til finansiering af Telestyrelsen og Teleklagenævnet, jf. Tele-forordningens § 28, stk. 1. Afgiften på langdistancekommunikation opkræves hos teleoperatørerne, og udgør for 2017: Telestyrelsen: 3,5 mio. kr. (hovedkonto 62.30.01 Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, admi-nistration) Teleklagenævnet: 0,5 mio. kr. (hovedkonto 72.20.03 Teleklagenævn) Samlet: 4 mio. kr. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2017. Nr. 5 Tekstanmærkningen er en konsekvens af bemærkningerne til Landstingsforordning nr. 17 af 20. november 2006 om telekommunikation og teletjenester § 6, stk. 3, hvor det forudsættes, at procentsatsen for et rimeligt overskud fastsættes ved tekstanmærkning på finansloven. Ved anvendelse af WACC til forrentning af den anvendte kapital sikres selskabet et rimeligt over-skud. Markedsrisikopræmien på 4 % anvendes ved beregning af WACC. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2017.

Til hovedkonto 62.30.03 Procesbevilling, retssager Forbruger- og Konkurrencestyrelsen På nærværende hovedkonto afholdes alle udgifter til retssager, erstatninger m.v. Beløb over 2.500.000 kr. skal før disponering forelægges Finans- og Skatteudvalget.

Bemærkninger til hovedkonto 62.30.03 Procesbevilling, retssager Forbruger- og Kon-kurrencestyrelsen Forbruger- og Konkurrencestyrelsen varetager budgetansvaret for Forbruger- og Konkurren-ce-styrelsen, Boligklagenævnet, Det Sociale Ankenævn, Forbrugerklagenævnet, Konkurren-cenævnet, Miljøbeskyttelsesklageudvalget og Naturklageudvalget, Telestyrelsen og Radiofor-valtningen. Nærværende hovedkonto er oprettet for at sikre en finansiering af de procesudgif-ter mv., der opstår ved prøvelse af styrelsens eller de myndigheders afgørelser, der sekretari-atsbetjenes af styrelsen.

83


Tekstanmærkningen er videreført fra FL2017.

Til aktivitetskonto 64 Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi Naalakkersuisut bemyndiges til at foretage rokeringer af bevillinger mellem følgende hoved-konti: 64.01.04 Kompetenceudviklingskurser, 64.13.19 Mobilitetsfremmende ydelse, 64.13.21 Revalidering, 64.13.23 Majoriaq og 64.13.26 Landsdækkende jobportal.

Bemærkninger til aktivitetskonto 64 Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Han-del og Energi Tekstanmærkningen medtages for at smidiggøre driften af arbejdsmarkedsindsatsen, således det er muligt for Naalakkersuisut at sikre en hurtig indsats mod bekæmpelse af ledighed ved at have mulighed for at rokere bevillinger mellem de enkelte hovedkonti. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2017.

Til hovedkonto 64.01.04 Kompetenceudviklingskurser Nr. 1 Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende ho-vedkonto på op til 5.000.000 kr. til det efterfølgende finansår.

Nr. 2 Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver der falder indenfor formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene.

Bemærkninger til hovedkonto 64.01.04 Kompetenceudviklingskurser Nr. 1 Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler mellem fi-nansår, for at sikre en optimal udnyttelse af bevillingen. Midlerne kan anvendes til genopret-ning eller til anvendelse i de efterfølgende finansår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2 Tekstanmærkningen giver mulighed for Naalakkersuisut til at kunne indgå flerårige aftaler med samarbejdspartenere såsom de enkelte brancheskoler, således det er muligt at planlægge langsigtet. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

84


Til hovedkonto 64.10.06 Indfrielse af garantier for lån Naalakkersuisut bemyndiges til at indfri misligholdte lån i overensstemmelse med vilkårene for lånene og den til enhver tid gældende landstingslov om erhvervsfremme inden for turis-meerhvervet og landbaserede erhverv, den tidligere landstingslov om finansieringsstøtte til landbaserede erhverv eller den tidligere landstingslov om finansieringsstøtte til turisterhver-vet.

Bemærkninger til hovedkonto 64.10.06 Indfrielse af garantier for lån I tilfælde af misligholdelse af de garanterede lån hæfter landskassen for det garanterede beløb over for det pengeinstitut, der har givet det underliggende lån. Hæftelsen er begrænset til en forholdsmæssig del af det skyldige beløb.


Til hovedkonto 64.10.12 Vareforsyning Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå et- eller flerårige servicekontrakter mellem Grøn-lands Selvstyre og et eller flere selskaber om forsyning af flydende brændstoffer til en lands-dækkende maksimalpris. Derudover bemyndiges Naalakkersuisut til at indgå en tillægskon-trakt til korrektion af en løbende flerårig servicekontrakt om forsyning af flydende brændstof-fer med KNI eller et andet selskab. Naalakkersuisut bemyndiges ligeledes til at indgå et- eller flerårige servicekontrakter mellem Grønlands Selvstyre og et eller flere selskaber om vareforsyning i bygder og yderdistrikter m.m. og at aftale prismodeller i den anledning

Bemærkninger til hovedkonto 64.10.12 Vareforsyning Formålet med tekstanmærkningen er at sikre, at der foretages stabile flerårige forsyninger uden store udsving til en landsdækkende maksimalpris. Ud over at indgå flerårige servicekon-trakter kan Naalakkersuisut indgå tillægskontrakter, hvis det kan være nødvendigt i situationer med væsentlige prisændringer på de internationale markeder, eller at forsyninger oprettes eller nedlægges. Formålet er at kunne indgå og/eller opretholde et- eller flerårige servicekontrakter mellem Grønlands Selvstyre og et eller flere selskaber om vareforsyning i bygder og yderdistrikter m.m. og at aftale prismodeller i den anledning. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2017.

Til hovedkonto 64.10.17 Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turisme Nr. 1 Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder indenfor formålet med nærværende hovedkonto. Det er en betingelse for at

85


indgå aftalerne, at der foreligger et revideret regnskab, eller for nystartede virksomheder en fyldestgørende forretningsplan. I begge tilfælde skal materialet indeholde alle tilgængelige oplysninger om bestyrelse og ejerkreds. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 2 Naalakkersuisut bemyndiges til, med orientering af Inatsisartuts Finansudvalg, at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver vedrørende indhandlingstilskud til sælskind og aktiviteter i tilknytning hertil. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og kan indgås for en periode på op til 2 år. Nr. 3 Naalakkersuisut bemyndiges til, med orientering af Inatsisartuts Finansudvalg, at indgå flerår-rige servicekontrakter med slagteriet Neqi A/S. Kontrakterne må ikke overstige den samlede bevilling og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene.

Bemærkninger til hovedkonto 64.10.17 Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og tu-risme Nr. 1 Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet. Der kan bl.a. laves kontrakter med samarbejdspartnere om rådgivning, informationsvirksomhed, bistand til regi-onal og lokal erhvervsudvikling, handlingsplaner, den praktiske håndtering af informations- og formidlingsopgaver og om rådgivning inden for erhvervs- og turismeområdet. For så vidt angår servicekontrakter med indhandlingsanlæg er det en særlig betingelse for indgåelse af aftaler, at der til Naalakkersuisuts behandling af sagen foreligger et revideret regnskab, eller for nystartede virksomheder en fyldestgørende forretningsplan. Det skal såle-des kunne vurderes, i hvilket omfang aftalen giver grundlag for fortsat drift også efter udløbet af servicekontraktperioden. I begge tilfælde skal materialet indeholde alle tilgængelige oplys-ninger om bestyrelse og ejerkreds. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og opnå besparelser ved indgåelse af kontrakter om indhandling af sælskind og tilknyttede aktiviteter. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2017.

86


Nr. 3 Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og opnå besparelser ved indgåelse af kontrakter om varetagelse af indhandling og slagtning af lam og får og admi-nistration hertil. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2017.

Til hovedkonto 64.10.25 Industri- og storskalaprojekter Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende ho-vedkonto til efterfølgende finansår, dog således at uforbrugte midler senest pr. 31/12-2021 tilbageføres til landskassen. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til med orientering til Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg og til Inatsisartuts Erhvervsudvalg at rokere midler mellem hovedkonti indenfor den samlede bevil-ling til storskalaprojekter efterhånden som projektbeskrivelserne detaljeres. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder indenfor formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke over-stige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene.

Bemærkninger til hovedkonto 64.10.25 Industri- og storskalaprojekter Nr. 1. Bevillingen på hovedkonto 64.10.25 Industri- og storskalaprojekter omfatter Selvstyrets ud-gifter til projektudvikling af aluminiumsprojektet, samt andre storskalaprojekter. Projekterne er nævnt i budgetbidraget. Den tidsmæssige fordeling af udgifterne kan forskydes, hvis f.eks. planlagte undersøgelser i feltsæsonen må udskydes. Tekstanmærkningen indeholder mulighed for at overføre et eventuelt merforbrug til efterføl-gende finansår, hvilket kan blive aktuelt når selvstyret skal afregne med Alcoa for den fælles projektudvikling af aluminiumsprojektet. Udgiften afholdes i USD og en eventuel høj dollar-kurs i forhold til den danske krone, kan medføre et merforbrug. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Nr. 2. Der kan opstå behov for at kunne rokere midler fra hovedkonto 64.10.25 Industri- og storska-laprojekter til projekter, hvor udgifterne afholdes på allerede eksisterende eller nye hovedkon-ti. Eksempelvis er det nødvendigt, at rokere dele af bevillingen til anlægsprojekter under fi-nanslovens anlægsområde.

87


Der vil kunne rokeres midler fra nærværende hovedkonti indenfor de på nærværende hoved-konti samlede bevillinger Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg og Inatsisartuts Erhvervsudvalg vil blive orienteret i forbindelse med rokeringer på hovedkontoen. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 3. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og sikrer at de nød-vendige opgaver løses i forbindelse med projektet. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 64.10.27 Erhvervsudviklings- og markedsføringsprojekter Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver der falder indenfor formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende ho-vedkonto til det efterfølgende finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 64.10.27 Erhvervsudviklings- og markedsføringsprojek-ter Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og i forlængelse heraf opnå besparelser. Det kan bl.a. blive nødvendigt at indhente ekspertbistand til målrettede fler-årige projekter. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler mellem fi-nansår, for at sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af bevillingen. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

88


Til hovedkonto 64.12.02 Nukissiorfiit Nr. 1. I forbindelse med en eventuel overdragelse af varmecentraler fra A/S Boligselskabet INI tilla-des det Nukissiorfiit at afvige fra virksomhedens salgs- og leveringsbetingelser i en over-gangsperiode og anvende de (lavere) priser for varme fra centralen, der var gældende før overtagelsen. Nr. 2.Naalakkersuisut gives bemyndigelse til i 2018 at disponere indenfor bevillingsrammen, i forbindelse med fastsættelse af enspriser og rabatter på el, vand og varme som følger af im-plementeringen af Naalakkersuisuts sektorplan for energiområdet. Ensprisreformen på el, vand og fjernvarme bygger på følgende grundlæggende model:

- Private forbrugere og almindelige erhvervskunder (dvs. kunder ikke omfattet af fiskeindu-stritakst) i byer og bygder betaler enspris for el og vand.

- Varmetariffer fastholdes som en landsdækkende enspris der er relateret til olieprisen. Fiskeindustritaksten fastsættes til 41,5 % af enhedsomkostningen på el og vand i hver enkel by og bygd med følgende modifikation:

- Fiskeindustrien skal højst betale sammen tarif for el og vand som andre forbrugere,

- Fiskeindustrien skal som minimum betale 41,5 % af minimumsprisen for andre forbruge-

re,

Naalakkersuisut bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser for, hvordan enspriserne reguleres. Naalakkersuisut kan træffe beslutninger om den nærmere afgrænsning af, hvem der kan om-fattes af fiskeindustritariffen. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at disponere over nettosalgsprovenuet til investeringsformål for Nukissiorfiit, ved eventuelle frasalg af bygninger, som Nukissiorfiit har brugsretten til, inden for rammerne af tekstanmærkning nr. 4 til aktivitetsområde 10-89.

Nr. 4. Nukissiorfiit bemyndiges til med Naalakkersuisuts godkendelse at indgå aftaler om salg af overskudskapacitet på el og vand på særlige aftalevilkår. Aftaler kan indgås for en flerårig periode, dog ikke for en tidsperiode på længere end 10 år og på almindelige aftalevilkår med hensyn til opsigelse af aftaler.

89


Det kan i aftalen fastsættes, hvordan priserne reguleres. I det omfang priserne reguleres efter en i aftalen fastsat reguleringsmekanisme, skal en prisregulering ikke godkendes af Naalak-kersuisut i henhold til forordning om energiforsyning (landstingsforordning nr. 14 af 1997). Nukissiorfiit fastsætter særlige aftalevilkår og kan begrænse afsætningen afhængigt af tilgæn-geligheden m.v. Vilkår om dette skal fremgå af aftalen. Den indgåede aftale mellem Nukissiorfiit og kunden udgør aftalegrundlaget med de fravigel-ser fra Nukissiorfiits almindelige salgs- og leveringsbetingelser, som er fastsat i aftalen. Nukissiorfiit kan dog indgå længerevarende aftaler og på andre vilkår om salg af vand til ek-sport i forbindelse med udstedelse af udnyttelsestilladelser til eksport af is og vand, jf. Lands-tingslov nr. 7 af 31. maj 2001om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is- og vandeksportloven) med senere ændringer. Nr. 5. Regnskabsmæssige afvigelser i forhold til driftsbevillingerne henlægges i Nukissiorfiit. Ak-kumulerede henlæggelser kan, efter forelæggelse for Naalakkersuisut og Inatsisartuts Finans-udvalg anvendes til bl.a. investeringsformål.

Bemærkninger til hovedkonto 64.12.02 Nukissiorfiit Nr. 1. Tekstanmærkningen har betydning for varmeforbrugernes omkostninger og sikrer kunde-grundlaget for virksomheden. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2.

Naalakkersuisut har inden for rammerne af Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning bemyndigelse til at fastsætte tariffer for el, vand og varme.

Tidligere prismodel.

Der blev med virkning fra 2005 vedtaget en reform, som betød et opgør med det hidtidige ensprisprincip for el og vand. Herefter var princippet, at der betaltes en pris svarende til om-kostningerne ved produktion og levering af el og vand på det pågældende sted.

Reformen gennemførtes dog således, at der blev introduceret minimal og maksimal priser.

Forbrugerprisen varierede fra 2005 til 2017 fra lokalitet til lokalitet mellem den fastsatte mi-nimalpris og maksimalpris. I praksis betaltes maksimalprisen typisk i bygderne, mens vand-kraftbyerne enten havde kostægte priser eller minimalpris.

90


Prisreform som følge af ny sektorplan for energiområdet.

Der indføres fra og med 2018 en ny prismodel baseret på solidaritet og retfærdighed for på den måde at sikre mere lige vilkår for familier og erhvervsudvikling i alle dele af landet.

Denne solidariske målsætning understøttes ved genindførelse af et ensprissystem fra og med 2018, hvor priserne på el og vand i udgangspunktet ligger under det niveau som betaltes i de bosteder, der havde de laveste priser i 2017.

Ensprisreformen på el, vand og fjernvarme bygger på følgende grundlæggende model. Private forbrugere og almindelige erhvervskunder (dvs. kunder ikke omfattet af fiskeindustritakst) i byer og bygder betaler enspris for el og vand. Fiskeindustritaksten fastsættes til 41,5 % af enhedsomkostningen på el og vand i hver enkel by og bygd med den modifikation, at fiskein-dustrien højst skal betale sammen tarif for el og vand som andre forbrugere. Desuden skal fiskeindustrien som minimum betale 41,5 % af ensprisen for andre forbrugere.

Nukissiorfiit skal hvert år udarbejde et nationalt fordelingsregnskab på hvert bosted opgjort på de to kundegrupper.

Varmepriserne er i princippet fastsat som nationale enspriser. Prisen for varme fastsættes på baggrund af olieprisen og udnyttelsesgraden i et oliefyr. Varmeprisen følger således oliepris-udviklingen. Det betyder, at husholdninger med eget oliefyr og husholdninger som modtager offentlig varmeforsyning stilles lige. Dette princip gælder uanset om varmen leveres fra die-selværker eller som el-varme leveret på baggrund af el produktion fra vandkraftværker. Prisen for afbrydelig varme er lavere end prisen for fast varme. Den lavere pris for afbrydelig varme, skal ses i lyset af at kunder som modtager afbrydelig varme skal have egen backup varmefor-syning.

Naalakkersuisut fastsætter som hovedregel tarifferne en gang årligt, men kan ændre tarifferne løbende, såfremt der forventes at være et behov derfor.

Prisreformen vil betyde besparelser for alle - både private forbrugere og erhvervslivet. Prisre-formen indebærer således besparelser for en gennemsnitsfamilie i alle byer og bygder. Bespa-relsen vil være størst i de byer og bygder, som i dag betaler høje enhedsomkostninger eller maksimalpriser. Besparelserne er tilsvarende mindre i de byer, som i dag har lave produkti-onsomkostninger / betaler minimumsprisen. Der er fortsat behov for, at Inatsisartut yder en bevilling til at understøtte tarifstrukturen.

Formålet med afgrænsningsbestemmelsen er, at kunne træffe beslutning om, at grønlandske virksomheder, der som hovedaktivitet modtager indhandling af grønlandske fangst- og avls-dyr, kan omfattes af fiskeindustritaksten.

Tekstanmærkningen er videreført i forhold til FL2017 i tilrettet form.

91


Nr. 3. Nukissiorfiit har på grund af udviklingen i energisektoren i dag behov for fleksibilitet i for-hold til ændret anvendelse (ombygning) og evt. afhændelse af de bygninger, som Nukissiorfiit har brugsretten til. Øget fleksibilitet vil kunne gøre arbejdsplanlægningen mere hensigtsmæs-sig, blandt andet ved at kunne disponere over nettosalgsprovenu til ombygnings- og rationali-seringsprojekter. Frasalg af bygninger skal godkendes af Naalakkersuisut i henhold til tekstanmærkning nr. 4 til aktivitetsområde 10-89. Tekstanmærkningen sikrer, at Nukissiorfiit, der har driftsansvaret og vedligeholdelsesforpligtelsen for bygningen, også erhverver et evt. nettosalgsprovenu. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 4. Nukissiorfiit har på enkelte lokaliteter overskydende produktionskapacitet til el og vand. Der er både en samfunds- og en virksomhedsøkonomisk interesse i at optimere udnyttelsen af Nu-kissiorfiits produktionsapparat, hvor der er kapacitet og efterspørgsel. En sådan merafsætning kan bidrage til at dække Nukissiorfiits faste omkostninger, hvilket gavner forsyningsøkono-mien. En god kapacitetsudnyttelse er dermed også til gavn for de øvrige forbrugere på lokali-teten. Den mest fleksible metode til at tilpasse den løbende udnyttelse af overskudskapaciteten er at bemyndige Nukissiorfiit til at indgå aftaler om salg af el og vand på særlige vilkår. Priser og vilkår kan tilpasses de aktuelle forsyningsmæssige forudsætninger og efterspørgselsforhold. Aftaler om salg af el og vand kan kun indgås i det omfang, Nukissiorfiit vurderer, at der er tilstrækkelig overskydende el- og vandkapacitet. Nukissiorfiit har ikke pligt til at sælge el og vand på særlige vilkår, men kan vælge at gøre dette baseret på en sag-til-sag forhandling med kunden, såfremt det kan bidrage til en forbedring af forsyningsøkonomien. Aftalevilkårene kan f.eks. være, at Nukissiorfiit kun kan sælge elektriciteten i nogle bestemte periode, eller at Nukissiorfiit kan frakoble kunden, når dette er forsyningsmæssigt begrundet. Kunden får derved en lavere pris, men accepterer en lavere grad af forsyningssikkerhed. Da en aftale om salg af el og vand kan være afgrænset til en bestemt forretningsmæssig akti-vitet i kundens virksomhed, kan Nukissiorfiit fastsætte aftalevilkår om opsætning af for-brugsmålere og tilsyn m.v., der sikrer, at el- og vandafsætningen kun anvendes til de i aftalen specificerede aktiviteter. Nukissiorfiit kan indgå længerevarende aftaler og på andre vilkår om salg af vand til eksport i forbindelse med udstedelse af udnyttelsestilladelser til eksport af is og vand, jf. Landstingslov

92


nr. 7 af 31. maj 2001om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (is- og vandeksport-loven) med senere ændringer. Nukissiorfiit skal desuden i forbindelse med en aftaleindgåelse påse, at der ikke er en risiko for at aftalen udhuler Nukissiorfiits eksisterende kundegrundlag, hvilket ville bidrage til en forværring af forsyningsøkonomien. Det er derfor en betingelse at salg af el og vand på særli-ge vilkår ikke må erstatte afsætning til almindelige priser og vilkår. Tekstanmærkningen er videreført i forhold til FL2017 i tilrettet form. Nr. 5. Tekstanmærkningens formål er at sikre dels, at ansvar og beslutningskompetence følges ad og dels, at de nettostyrede virksomheder har mulighed for at akkumulere kapital til sikring af den nettostyrede virksomheds overlevelse på sigt. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 64.12.06 Forundersøgelser til fremme af vedvarende energi Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver der falder indenfor formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke over-stige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene.

Bemærkninger til hovedkonto 64.12.06 Forundersøgelser til fremme af vedvarende energi Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og sikre at de nødven-dige opgaver løses i forbindelse med projektet. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 64.12.07 Energistatistik og Emissionsopgørelser Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder indenfor formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke over-stige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene.

Bemærkninger til hovedkonto 64.12.07 Energistatistik og Emissionsopgørelser Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet og opnå besparelser ved indgåelse af kontrakter vedrørende udarbejdelse af energi- og klimastatistikker. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

93


Til hovedkonto 64.12.08 Udviklingsprojekter indenfor vedvarende energi og energieffek-tiviseringer Til at understøtte Naalakkersuisuts målsætninger i sektorplanen for energi og vand om at den offentlige energiforsyning i 2030 i videst mulig omfang skal komme fra vedvarende energi-kilder afsættes midler til Nukissiorfiits aftaler om forundersøgelser af vedvarende energi samt udarbejdelse af beslutningsgrundlag for fremtidige grønne investeringer. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene.

Bemærkninger til hovedkonto 64.12.08 Udviklingsprojekter indenfor vedvarende energi og energieffektiviseringer Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet. Det er nødvendigt at kunne indgå flerårige aftaler, da mange forsknings- og udviklingsprojekter har behov for mere end 1 år for at kunne opnå tilstrækkelig kvalitet i resultaterne. Desuden kan midlerne anven-des til kontrol og opfølgning på projekterne. Inatsisartuts Finansudvalg skal orienteres om udnyttelsen af kontoen senest 1. maj det efter-følgende kalenderår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017 i tilrettet form.

Til hovedkonto 64.13.23 Majoriaq Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige serviceaftaler med kommunerne og private aktører til løsning af opgaver, der falder indenfor formålet med nærværende hovedkonto. Af-talerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene.

Bemærkninger til hovedkonto 64.13.23 Majoriaq Tekstanmærkningen giver mulighed for Naalakkersuisut til at kunne indgå flerårige serviceaf-taler med kommunerne og private aktører, således det er muligt at planlægge langsigtet. Bemyndigelsen omfatter ikke udelegeringer af egentlige myndighedsopgaver til private aktø-rer. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017 i tilrettet form..

Naalakkersuisoq for Råstoffer - Aktivitetsområde 66 – 67 Til hovedkonto 66.01.03 Råstofstyrelsen - Indtægtsdækket virksomhed Naalakkersuisut bemyndiges til som led i Råstofstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed at henlægge forskellen mellem indtægter og udgifter afholdt over nærværende hovedkonto og uforbrugte midler fra tidligere finansår til anvendelse i senere finansår.

94


Bemærkninger til hovedkonto 66.01.03 Råstofstyrelsen - Indtægtsdækket virksomhed Tekstanmærkningens formål er at sikre, at afgifter m.v. som betales til dækning af udgifter i Råstofstyrelsens regi, anvendes til de i Råstoflovens nævnte formål. Tekstanmærkningen gi-ver Naalakkersuisut bemyndigelse til, at ikke forbrugte midler overføres til senere finansår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling Naalakkersuisut bemyndiges til som led i Råstofstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed at henlægge forskellen mellem indtægter og udgifter afholdt over nærværende hovedkonto og uforbrugte midler fra tidligere finansår til anvendelse i senere finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling Tekstanmærkningens formål er at sikre, at afgifter m.v. som betales til dækning af udgifter i Råstofstyrelsens regi, anvendes i henhold til de formål og efter de retningslinjer der er fastlagt i Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, i Lov om Grønlands Selvstyre samt i Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions be-tænkning om selvstyre i Grønland af 17. april 2008. Tekstanmærkningen giver Naalakkersui-sut bemyndigelse til, at ikke forbrugte midler overføres til senere finansår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 66.01.06 Kulbrinterelaterede forsknings- og udviklingsprojekter Naalakkersuisut bemyndiges til som led i indgåelse af aftaler om efterforsknings- og udnyttel-sestilladelser på kulbrinteområdet, at Råstofstyrelsen kan modtage forudbetaling af de pro-jektmidler, som tilladelseshaverne er forpligtet til at gennemføre i relation til deres efterforsk-ningsprogram, eksempelvis forsknings- og udviklingsformål. Råstofstyrelsen kan henlægge forskellen mellem indtægter og udgifter afholdt over nærværende hovedkonto og uforbrugte midler fra tidligere finansår til anvendelse i senere finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 66.01.06 Kulbrinterelaterede forsknings- og udviklings-projekter. Tekstanmærkningens formål er at sikre, at selskaber med efterforsknings- og udnyttelsestilla-delser på kulbrinteområdet, kan forudbetale projektmidler, som de har forpligtiget sig til som en del af tilladelsesbetingelserne. Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut bemyndigelsen til, at ikke forbrugte midler overføres til senere finansår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

95


Til hovedkonto 67.01.03 Geologi- og markedsføringsprojekter Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder indenfor formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke over-stige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende ho-vedkonto til det efterfølgende finansår. Der kan maksimalt overføres 10 % af bevillingen i finansåret.

Bemærkninger til hovedkonto 67.01.03 Geologi- og markedsføringsprojekter Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, og i forlængelse heraf opnå besparelser. Det er bl.a. nødvendigt at indhente ekspertbistand til målrettede projekter på geologiområdet. Disse projekter indebærer ofte dataindsamling, også i flere sæsoner, og efter-følgende databearbejdning, hvorfor det er nødvendigt at indgå flerårige aftaler. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at overføre midler mellem fi-nansår, for at sikre en optimal udnyttelse af bevillingen. Indtægter fra bl.a. salg af seismiske data skal tilgå efterfølgende tiltag/aktiviteter med samme formål som det oprindelige ud-gangspunkt for udgiften/bevillingen, hvilket er beskrevet i tekstbidraget til nærværende ho-vedkonto. Indtægter fra aftaler indgået i henhold til hovedkonto 67.01.03 Geologi- og markedsførings-projekter bliver hensat på hovedkonto 67.01.03 Geologi- og markedsføringsprojekter. De kan efterfølgende genanvendes til nye råstofprojekter i overensstemmelse med bevillingsforud-sætningerne for hovedkontoen. Budget- og Regnskabslovens bruttoprincip jf. § 10kan fravi-ges for nærværende hovedkonto. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017 i revideret form.

Til hovedkonto 67.01.04 ASIAQ (Misissueqqaarnerit/Grønlands forundersøgelser) Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige resultatkontrakter med Asiaq. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling, og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene.

96


Nr. 2. Regnskabsmæssige afvigelser i forhold til driftsbevillingerne henlægges i Asiaq. Akkumule-rede henlæggelser indgår i efterfølgende år i driften af Asiaq og kan anvendes til såvel drift, reinvestering og nyanlæg. Finans- og Skatteudvalget orienteres om anvendelsen af tekstan-mærkningen. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at disponere over nettosalgsprovenuet til investeringsformål for Asiaq, ved eventuelle frasalg af bygninger, som Asiaq har brugsretten til.

Bemærkninger til hovedkonto 67.01.04 ASIAQ (Misissueqqaarnerit/Grønlands forun-dersøgelser) Nr. 1. Formålet med tekstanmærkningen er, at der i højere grad kan stilles krav til, at Asiaq leverer nærmere aftalte resultater i overensstemmelse med virksomhedens kernekompetencer om-kring indsamling, opbevaring og formidling af data vedrørende det fysiske miljø i Grønland. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Formålet med tekstanmærkningen er at give Asiaq større frihed til generelt at foretage inve-steringer og tilpasse aktiviteten for at leve op til målsætningerne i resultatkontrakter indgået med selvstyret. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 3. Asiaq har på grund af udviklingen på boligområdet samt et nedslidt depot og værksted behov for fleksibilitet i forhold til ændret anvendelse (ombygning) og evt. afhændelse af de bygnin-ger, som Asiaq har brugsretten til. Øget fleksibilitet vil kunne gøre arbejdsplanlægningen me-re hensigtsmæssig, blandt andet ved at kunne disponere over nettosalgsprovenu til ombyg-nings- og rationaliseringsprojekter. Frasalg af bygninger skal godkendes af Naalakkersuisut. Tekstanmærkningen sikrer, at Asiaq, der har driftsansvaret og vedligeholdelsesforpligtelsen for bygningen, også erhverver et evt. nettosalgsprovenu. Tekstanmærkningen er ny.

97


Naalakkersuisoq for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger - Aktivitetsområde 70 - 72 Til aktivitetsområde 70 - 72 Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, In-frastruktur og Boliger Nr. 1. Illuut A/S’s eller en andelsboligforenings boliger, hvor Illuut A/S er eneandelshaver, er at betragte som Selvstyrets ejendomme, såfremt de udlejes til Selvstyret til vakant indkvartering, anden midlertidig indkvartering af personale eller personaleboliger. Huslejen i disse af Selv-styrets ejendomme sker i overensstemmelse med § 33 i landstingsforordning om leje af boli-ger. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at udstede en tabsgaranti for de boliger, som Selvstyret an-vender til vakant, anden midlertidig indkvartering eller personaleboliger, til Illuut A/S eller til andelsboligforeninger, hvor Illuut A/S er eneandelshaver. Enheden, der har rekvireret perso-naleboligen, pålægges at betale for det opgjorte tab. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at udstede en tabsgaranti for de boliger, som Selvstyret an-vender til vakant, anden midlertidig indkvartering eller personaleboliger. Enheden, der har rekvireret boligen, pålægges at betale for det opgjorte tab.

Bemærkninger til aktivitetsområde 70 - 72 Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger Nr. 1. Udlejer Illuut A/S eller en andelsboligforening foreningens boliger til personer sker det på vilkår som almindelig privat udlejningsbolig. Ved udleje til Grønlands Selvstyre eller andre, til videre udlejning til beboelse, aftales vilkår i erhvervslejekontrakt. I forhold, hvor Illuut A/S udlejer boliger til Selvstyret eller Selvstyrets personale, er det underordnet, om der er tale om fremleje af andelsboliger, hvor Illuut A/S er eneandelshaveren, eller om der er tale om udleje af ejerboliger ejet af Illuut A/S. Helt generelt må det forventes, at huslejen i de enkelte ejerbo-liger vil ligge imellem 775 kr. og 1.100 kr. per m² per år, og beløbet er i væsentlig grad af-hængigt af opførelses- og driftsomkostningerne for de enkelte bygninger. Det materielle ind-hold af tekstanmærkningen vil blive indarbejdet i en kommende revision af lejelovgivningen. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Såfremt Naalakkersuisut beslutter at anvise Illuut A/S’s boliger som vakant, anden midlertidig indkvartering eller personaleboliger, er det den rekvirerende enhed i Selvstyret der pålægges at bære omkostningerne, såfremt der opstår huslejerestancer og tomgangstab. Tabsgarantien vil således omfatte afledte udgifter, såsom udgifter til udækkede udgifter til normalistandsæt-

98


telse ved lejerskifte, udgifter til pakning og opbevaring af bohave og genhusning i forbindelse med tvangsudsættelser, såfremt fogeden begærer Illuut A/S at sørge for genhusning. Tabet skal være opgjort, før det rejses overfor Selvstyret. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 3. Såfremt Naalakkersuisut beslutter at anvise Selvstyrets boliger som vakant, anden midlertidig indkvartering eller personaleboliger, er det den rekvirerende enhed i Selvstyret der pålægges at bære omkostningerne, såfremt der opstår huslejerestancer og tomgangstab. Tabsgarantien vil således omfatte afledte udgifter, såsom udgifter til udækkede udgifter til normalistandsæt-telse ved lejerskifte, udgifter til pakning og opbevaring af bohave og genhusning i forbindelse med tvangsudsættelser, såfremt fogeden begærer genhusning. Tabet skal være opgjort, før det rejses overfor enheden i Selvstyret. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 70.10.03 Forsikringer Naalakkersuisut bemyndiges til at udgiftsføre selvrisikobeløb, skadesudgifter og erstatninger til reetablering efter forsikringsskader. Yderligere bemyndiges Naalakkersuisut til at opkræve interne præmieudgifter fra Selvstyrets enheder til områder, hvor Selvstyret er selvforsikrende og at afholde udgifter på nærværende hovedkonto til skadesadministration, skader og erstatninger på områder, hvor Selvstyret er selvforsikret. Udgifterne kan udgiftsføres direkte i Landskassen og uforbrugte midler på hovedkontoen kan overføres til næste regnskabsår.

Bemærkninger til hovedkonto 70.10.03 Forsikringer Nærværende tekstanmærkning skal ses i sammenhæng med tekstanmærkning nr. 5 til Aktivi-tetsområde 10 - 89 samt tekstanmærkning nr. 5 til Aktivitetsområde 80 – 89. Selvstyrets forsikringer var i udbud i efteråret 2016 og det blev i den forbindelse vurderet, at selvrisikoen på 250.000 kr. skulle ændres til 10 mio. kr. Den højere selvrisiko giver en lavere præmie. En højere selvrisiko medfører dog i nogle år øgede udgifter, og i andre år lavere ud-gifter. Det præcise niveau afhænger af de konkrete skader, men det skønnes, at det på sigt vil kunne svare sig at have en højere selvrisiko, svarende til 0,5 mio. kr. årligt på bygningsforsik-ringen alene, og 8,0 mio. kr. på øvrige områder, hvor Selvstyret bliver selvforsikret. Dermed udmøntes en årlig besparelse på 8,5 mio. kr. Besparelsen indgår i udmøntningen af hovedkon-to 20.11.56 Budgetregulering, administration, som indgik i FL2016 med besparelser på om-kring 40 mio. kr. årligt fra 2017.

99



Til hovedkonto 72.06.51 Salg af boliger - nettoudbetaling Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at afhænde B-nr. 76, 237, 586 og 587 (alle fire beliggende på Noorlernut) i Nuuk ved offentligt udbud til den højestbydende. Hvis boligerne ikke kan af-hændes, saneres boligerne. Naalakkersuisut skal forinden afhændelse forespørge Formand-skabet for Inatsisartut, om området ønskes anvendt af Inatsisartut til boligbyggeri. Nr. 2. Naalakkersuisut og kommunerne bemyndiges til at afhænde udlejningsboliger i form af enfa-milie- og dobbelthuse til de nuværende lejere mod kontant betaling. Bemyndigelsen gælder alene ejendomme, hvis markedsværdi er under 275.000 kr. Såfremt lejerne ikke kan udrede købesummen kontant, kan der indgås en afdragsordning der ikke kan forløbe længere end 60 måneder. Der beregnes hverken rente eller gebyr. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at afhænde B-nr. 678, 679, 680 og 681 (alle kollegier belig-gende i Aasiaat) ved offentligt udbud til højestbydende. Indtægterne fra salget skal Naalak-kersuisut ved en tillægsbevilling søge anvendt til oprettelsen af et anlægsprojekt for kollegie-byggeri i Aasiaat under hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri. Nr. 4. Naalakkersuisut bemyndiges til at beslutte, at Selvstyres enfamilie- og dobbelthuse ikke er omfattet af Landstingsforordning nr. 12 af 19. november 2007 om overtagelse af Hjemmesty-rets og kommunernes udlejningsejendomme som ejerlejlighed eller ejerbolig. Nærværende bemyndigelse kan udmøntes i en eller flere konkrete byer eller i hele landet.

Bemærkninger til hovedkonto 72.06.51 Salg af boliger - nettoudbetaling Nr. 1. Bnr. 76, 237, 586 og 587 (alle fire beliggende på Noorlernut) i Nuuk forventes nedrevet i 2017. Boligerne er, som en række andre offentligt ejede boliger i Nuuk, i så dårlig forfatning, at boligerne ikke kan bebos. Boligernes stand er derudover så ringe, at det heller ikke vil kun-ne svare sig at renovere boligerne. Arealet hvor de nævnte ejendomme er beliggende, søges derfor saneret i 2017 (hovedkonto 89.72.12 Boligprojekter og Erstatningsbyggeri) for at area-let kan anvendes til andre formål. Inatsisartuts Formandskab overvejer at bygge boliger på området til medlemmer af Inatsisartut. Såfremt dette projekt ikke fremmes, bemyndiges Naalakkersuisut til at afhænde boligerne ved offentligt udbud til højestbydende. Såfremt Inatsisartut ikke ønsker at benytte sig af området, vil ejendommene blive søgt afhændet til højestbydende ved offentligt udbud,

100


enten ved budrunde eller opslag ved ejendomsmægler. Det forventes at der kan være en vis interesse, da ejendommene har en attraktiv placering i Nuuk. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2 Bestemmelsen er en supplering af Landstingsforordning nr. 12 af 19. november 2007 om overtagelse af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme som ejerlejlighed eller ejerbolig. Bestemmelsen er møntet på lokaliteter, hvor markedsprisen er forholdsvis lav, hvor-for der ikke tillægges salgsprisen 50.000 kr. som tilfældet er ved Landstingsforordning nr. 12 af 19. november 2007. Såfremt lejeren ikke kan betale hele købesummen kontant kan der ind-gås en afdragsordning der dog ikke kan overstige 60 måneder. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 3. Tekstanmærkningen giver bemyndigelse til, at nedslidte kollegier i Aasiaat kan søges afhæn-det til højstbydende. For de omfattede kollegier vurderes renovering ikke som værende hen-sigtsmæssig. Gymnasiet ønsker at samle kollegianerne tættere på skolen i de nye kollegier, og dette kan opnås via en indvendig ombygning af kollegierne, hvorefter det vurderes, at kapaci-teten vil være tilstrækkelig. Ved afhændelse af kollegierne skal Naalakkersuisut ved en til-lægsbevilling søge midlerne anvendt til oprettelsen af et anlægsprojekt for kollegiebyggeri i Aasiaat under hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Nr. 4. Tekstanmærkningen er indsat for at modvirke at Selvstyrets enfamilie- og dobbelthuse af-hændes på vilkår, der afviger væsentligt fra de vilkår, der er for almindelige handler i de en-kelte byer. Konkret vil tekstanmærkningen finde anvendelse i Nuuk by, og det må forventes at byerne Sisimiut, Ilulissat og Qaqortoq også bliver omfattet. Hovedhensynet bag tekstanmærk-ningen kan findes fra EM 2016, punkt 78, der omhandlede salg af enfamiliehuse. Tekstan-mærkningen vil blive indarbejdet i en kommende revision af lovgivningen. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 72.10.16 Drift af udlejningsboliger, kapitalafkast Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med Illuut A/S om at stille udlejningsboliger til rådighed for Selvstyret, ligesom Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå flerårige lejeafta-ler med Illuut A/S om leje af boliger til personale.

101


Nr. 2. Når en ejendom ejet af Grønlands Selvstyre eller en kommune er omdannet til ejerboliger og udstykket, fastsættes huslejen for de resterende lejere, der ved udstykningen ikke er blevet ejere, således:

et administrationsbidrag på 5.000 kr. per år,

et kapitalafkast på 1,5 % af ejendommens overdragelsespris, samt

et fast bidrag på 525 kr. per kvadratmeter per år til drift, vedligeholdelse og henlæg-gelser.

Disse lejemål samles i en landsdækkende boligafdeling, der omfatter alle resterende lejere, der ved udstykningen ikke er blevet ejere. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at udstede en tabsgaranti for de boliger, som Illuut A/S udle-jer som almindelige udlejningsboliger. Tabet skal være opgjort, før det rejses overfor Selvsty-ret. Nr. 4. Naalakkersuisut eller en kommunalbestyrelse bemyndiges til opkræve kapitalafkast på bag-grund af en ejendoms eller en boligs markedsværdi, såfremt denne er lavere end ejendom-mens eller boligens teknisk- økonomiske værdi. Nr. 5. I henhold til § 32, stk. 8 i landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 fastsættes følgende ge-byr: Gebyr til kvarterløft eller reinvesteringer: 6 kr. pr. m² boligareal

Nr. 6. Naalakkersuisut bemyndiges til kommunevis at oprette en boligafdeling for Selvstyrets udlej-ningsboliger, hvor de ejendomme, som enten er fraflyttet, eller hvor ejendommen står til sane-ring inden for en periode på op til 3 år, medtages. Eventuelle lejere i disse boliger betaler den hidtidige husleje dog reduceret med kapitalafkast, bidrag til bekæmpelse af hærværk og fore-skrevne bidrag og henlæggelser. Nr. 7. Naalakkersuisut bemyndiges til at gennemføre forhandlinger og indgå aftaler med de enkelte kommuner om vederlagsfri overdragelse af Selvstyrets udlejningsboliger med henblik på en overdragelse pr. 1.1.2018 eller efter nærmere aftale.

102


Bemærkninger til hovedkonto 72.10.16 Drift af udlejningsboliger, kapitalafkast Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at indgå aftaler om at stille udlejningsboliger til rå-dighed for Selvstyret, samt at indgå flerårige lejeaftaler om leje af boliger til personale. Tekstanmærkningen er optaget i forbindelse med oprettelsen af Illuut A/S og Naalakkersuisut kan i forbindelse med udlån til Illuut A/S stille betingelser for at et vist antal boliger anvises til særlige formål; eksempelvis som almindelige lejeboliger, ønskeflytninger fra Selvstyrets boligmasse, som erstatningsboliger i forbindelse med sanering eller som personaleboliger. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Tekstanmærkningen beskriver hvordan huslejen beregnes for lejere, som ikke ønsker at over-tage deres lejebolig som ejerbolig, men forbliver boende i boligen som lejer. Den nye husleje beregnes som et standardbeløb. Beregningsmetoden er fastsat til at sikre såvel en ensartet og nem huslejeberegning. Herved gøres det op med den såkaldte balanceleje. Bestemmelsen in-debærer, at de ca. 35 restlejere – rent regnskabsteknisk – samles i en landsdækkende boligaf-deling. Alternativet hertil er at oprette selvstændige boligafdelinger (en per ejendom med rest-lejere) og varsle en individuel husleje for netop den (nye) boligafdeling der bebos. Dette vil medføre en utilsigtet stigning i huslejen, idet det er forbundet med væsentlige administrative omkostninger, at drive en boligafdeling med mellem 2 og 4 lejere. Det skal bemærkes, at nærværende tekstanmærkning er en undtagelsesvis fravigelse af § 6 i Landstingslov nr. 8 af 29. oktober 1999, idet hensynet til lejerne har vejet tungt. Det materielle indhold af tekstan-mærkningen vil blive indarbejdet i en kommende revision af lejelovgivningen. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 3. Naalakkersuisut beslutter i stort omfang at anvise Illuut A/S’s boliger som vakant, anden mid-lertidig indkvartering eller personaleboliger. Hovedparten af boliger, ejet af Illuut A/S, udlejes som personaleboliger. Det er således Naalakkersuisut som beslutter hvilke lejligheder der skal udlejes som personaleboliger og hvilke der skal udlejes som almindelige boliger. Det er såle-des Naalakkersuisut, der beslutter i hvilket omfang Illuut A/S skal påtages sig en debitorrisi-ko. I disse ejendomme er det vanskeligt for Illuut A/S at afhænde enkelte lejligheder. Lejlig-heder, som ikke anvises som personaleboliger, udlejes derfor efter en almindelig venteliste, og dermed kan der opstå et potentielt tab for Illuut A/S. Tabsgarantien vil således omfatte afledte udgifter, såsom udgifter til udækkede udgifter til normalistandsættelse ved lejerskifte, udgifter til pakning og opbevaring af bohave og genhusning i forbindelse med tvangsudsæt-telser, såfremt fogeden begærer Illuut A/S at sørge for genhusning. Det forventes, at der mak-simalt vil kunne opgøres tab på 0,5 mio. kr. årligt.

103


Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 4. Det fremgår af Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger, § 31, at kapital-afkastet i en offentlig udlejningsbolig udgør 1,5 % af en ejendoms opførelsessum, dog mini-mum 7.000 kr. eller maksimum 15.000 kr. pr. m2. På flere lokaliteter, er en ejendoms eller en boligs markedsværdi ofte kun mellem 1.500 og 3.500 kr. pr. m². På denne baggrund findes det ikke rimeligt at fastholde en minimumspris på 7.000 kr. pr. m². For en ejendom eller en bolig på 85 m² med en markedsværdi på 2.250 kr. pr. m² vil det bety-de en lettelse i den månedlige husleje på knapt 505 kr.


Nr. 5. Tekstanmærkningen er en konsekvens af Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005, som revideret med Landstingsforordning nr. 14 af 20. november 2006, hvor det er bestemt, at tak-sten skal fastsættes på finansloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Nr. 6. For at holde huslejen i ro, og for at minimere udgifterne i boligafdelingerne, isoleres udgifter til tomme boliger og boliger, der skal rømmes inden for en kort årrække, i en særskilt boligaf-deling. Der oprettes højest en boligafdeling pr. kommune. Eventuelle lejere betaler reduceret husleje, som netop afspejler at ejendommen skal nedrives. Nærværende bestemmelse vil blive indarbejdet i en kommende revision af Lejelovgivningen. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 7. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til konkret at forhandle overdragelsesvilkår med de enkelte kommuner for overdragelse af Selvstyrets boliger til kommunerne med virk-ning pr. 1.1.2018 eller senere, afhængigt af den enkelte kommunes ønske. Forhandlingerne sker med udgangspunkt i at imødekomme kommunernes ønsker om at overtage boligområdet. Særligt vil forhandlingerne ske med det udgangspunkt, at de enkelte kommuner skal have adgang til at have medindflydelse på, hvornår de ønsker at overtage boligerne, om kommunen selv ønsker at udføre de konkrete opgaver i Sektorplanerne, eller om kommunen ønsker at Selvstyret skal gennemføre nedrivninger og renoveringer forinden en overdragelse.

104


Som grundlag for forhandlingerne udarbejder Naalakkersuisut Sektorplaner for Selvstyrets flerfamilieboliger. Sektorplanerne forventes færdiggjort i 2017. Naalakkersuisut kan dermed indarbejde forudsætningerne for overdragelsesvilkår enten som særskilte oplæg til Finansudvalget eller i FL2018, med henblik på overdragelse pr. 1.1.2018 eller senere. Det er aktuelt forventningen, at en overdragelse først vil blive relevant pr. 1. ja-nuar 2019. I forhandlingerne vil indgå forslag til tilskud til renovering og nedrivning til den enkelte kommune eller også vil en overdragelse være baseret på at Selvstyret skal gennemføre renovering og nedrivning forinden overdragelse af boliger til den enkelte kommune. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til formålskonto 72.20 Infrastruktur Nr. 1. For tjenestemænd, der er overgået til ansættelse i Tele Greenland A/S, KNI Pilersuisoq A/S eller et dermed koncernforbundet selskab, tegner selskabet en privat pensionsforsikring som kompensation for tjenestemandspensionens bortfald. I det omfang, der ikke kan opnås dæk-ning svarende til tjenestemandspensionen, indestår Tele Greenland A/S eller KNI A/S for den del af pensionskravet, som ikke kan opnås ved den private pensionsordning. Selvstyret inde-står, i forhold til den ansatte, for opfyldelsen af denne forpligtelse, og Selvstyret har fuld re-gres overfor selskabet, hvis den yderligere pensionsdækningsforpligtelse udløses. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at yde indeståelse for de tjenestemænd, der er overgået til Royal Arctic Line A/S eller et dermed koncernforbundet selskab, hvorfor Selvstyret hæfter for opfyldelsen af de sejlende tjenestemænds rettigheder i henhold til deres ansættelseskon-trakt på tjenestemandslignende vilkår i selskabet.

Bemærkninger til formålskonto 72.20 Infrastruktur Nr. 1. Tekstanmærkningen har til hensigt at sikre, at tjenestemænd, som er omfattet af den nævnte omdannelse, ikke stilles ringere ved omdannelsen. Regelgrundlaget er Landstingsforordning nr. 11 af 28. oktober 1993, Landstingsforordning nr. 8 af 6. juni 1997 om omdannelse af Tele Attaveqaatit og Landstingsforordning nr. 14 af 30. oktober 1992. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

105


Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at yde indeståelse for de tjenestemænd, der er overgået til Royal Arctic Line A/S eller et dermed koncernforbundet selskab, hvorfor Selvstyret hæfter for opfyldelsen af de sejlende tjenestemænds rettigheder i henhold til deres ansættelseskon-trakt på tjenestemandslignende vilkår i selskabet. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2017.

Til hovedkonto 72.20.03 Teleklagenævn Nr. 1. I henhold til Landstingsforordning nr. 17. af 20. november 2006 om telekommunikation og teletjenester nedsættes et teleklagenævn. Telestyrelsen opkræver afgift på langdistancekommunikation, jf. tekstanmærkning til hoved-konto 62.30.01 Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, administration. Heraf overføres 0,5 mio. kr. til teleklagenævnets drift. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre mer- eller mindreforbrug på nærværende hoved-konto på op til 100.000 kr. til det efterfølgende finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 72.20.03 Teleklagenævn Nr. 1. Telestyrelsen opkræver afgift til finansiering af Telestyrelsen og teleklagenævnet, jf. tekstan-mærkning til hovedkonto 62.30.01 Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, administration. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Tekstanmærkningen indebærer, at eventuelt mer- eller mindreforbrug i forhold til bevillingen på hovedkontoen ved finansårets slutning bliver henlagt til genopretning eller til anvendelse det efterfølgende finansår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 72.20.05 Tilskud til passagerbefordring Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto for perioden 1. januar 2018 – 31. december 2021. Aftalerne kan herefter forlænges i op til 1 år og maksimalt til 31. december 2021.

106


Forud for forhandlinger om aftaler, udsteder Naalakkersuisut et forhandlingsmandat, som godkendes af Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg. Forhandlingsmandatet indeholder den økonomiske ramme og frekvensniveau for de enkelte distrikter. Nr. 2. Forud for indgåelse af aftaler med eksterne samarbejdspartnere, fremsender Naalakkersuisut udkastet til aftalen til høring i Finans- og Skatteudvalget.

Nr. 3. Inden for den samlede bevilling på hovedkontoen bemyndiges Naalakkersuisut til at indgå tillægsaftaler eller optionsaftaler om tillægsydelser til indgåede aftaler og til i fornødent om-fang at justere allerede indgåede aftaler i overensstemmelse hermed. Nr. 4. Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et eventuelt mindreforbrug på nærværende hoved-konto til efterfølgende finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 72.20.05 Tilskud til passagerbefordring Nr. 1. Tekstanmærkningen sikrer, at Naalakkersuisut har hjemmel til at indgå flerårige aftaler og dermed opnå besparelser ved indgåelse af kontrakter om udførelse af offentlig flytrafik og skibspassagersejlads. Tilskuddet til servicekontrakterne ydes efter 3 hovedprincipper til destinationer, hvor:

- der ellers ikke vil være transportmulighed. - prisen ellers vil afholde mange fra at rejse. - frekvensen ellers vil være uacceptabel lav.

Forhandlingsmandatet udstikker rammerne indenfor hvilke Naalakkersuisut kan indgå bin-dende aftaler med operatører. Disse rammer vil, ud over den økonomiske ramme i finanslo-ven, indeholde elementer som leveringssikkerhed, kvalitet og CSR. Ved at lade Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg godkende forhandlingsmandatet, sikres Inatsisartut indflydelse tidligt i processen på udformningen af grundlaget for trafikkontrakter-ne. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017 i tilrettet form. Nr. 2. Ved at sende aftaleudkastet til høring i Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, sikres Inatsisartut adgang til kommentering af trafikkontrakternes udformning. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

107


Nr. 3. Tillægsaftaler, optionsaftaler og eller de pågældende justeringer i allerede indgåede aftaler sker med det formål at forbedre serviceaftalerne på følgende punkter: Kapacitet, sikkerhed for tabte billetter, indlogering og forplejning, billetprisreduktioner og portalløsning for billetbe-stilling samt ekstra forbindelser, hvor dette må anses som påkrævet. Tekstanmærkningen for-ventes særligt at være relevant for så vidt angår trafikbetjeningen af Nanortalik og Diskobug-ten. Behovet vurderes årligt inden for det første halvår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017 i revideret form. Nr. 4. Tekstanmærkningen giver mulighed for at eventuelt mindreforbrug kan overføres til efterføl-gende finansår. Et sådant mindreforbrug kan eks. forekomme, hvis der eksempelvis på grund af mindre vejrbetinget irregularitet end forudsat ikke gøres brug af alle midler til sikkerhed for indlogering, forplejning og tabte billetter. Da irregularitet i høj grad er vejrafhængigt, kan hensættelse af eventuelt mindreforbug til efterfølgende finansår skabe højere sikkerhed for, at de samlede udgifter forbundet med irregularitet kan afholdes indenfor den afsatte ramme. Tekstanmærkningen er ny.

Til hovedkonto 72.20.07 Overvågning og monitorering, trafikområdet Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder inden for formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke over-stige den samlede bevilling og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene.

Bemærkninger til hovedkonto 72.20.07 Overvågning og monitorering, trafikområdet Tekstanmærkningen giver mulighed for at planlægge langsigtet og undgå at anvende admini-strative ressourcer på at indgå aftaler og servicekontrakter årligt. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 72.26.02 Grønlands Lufthavne, Mittarfeqarfiit Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere vedr. Mittar-feqarfiit’s primære driftsområder. Aftalerne må ikke overstige den samlede bevilling og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene. Nr. 2. Regnskabsmæssige afvigelser i forhold til driftsbevillingerne henlægges i Mittarfeqarfiit. Ak-kumulerede henlæggelser indgår i efterfølgende år i driften af Mittarfeqarfiit og kan anvendes

108


til såvel drift, reinvestering og nyanlæg. Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg orienteres om anvendelsen af tekstanmærkningen. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at godkende regulering af takster i Mittarfeqarfiits Takst- og Betalingsregulativ. Takstforhøjelser skal varsles med mindst 3 måneder forinden ikraftsættel-se. Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg orienteres om anvendelsen af bemyndigelsen. Nr. 4. Naalakkersuisut bemyndiges til at disponere over nettosalgsprovenuet til investeringsformål for Mittarfeqarfiit ved eventuelle frasalg af bygninger, som Mittarfeqarfiit har brugsretten til, inden for rammerne af tekstanmærkning nr. 4 til aktivitetsområde 10-89.

Bemærkninger til hovedkonto 72.26.02 Grønlands Lufthavne, Mittarfeqarfiit Nr. 1. Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet, indgå længerevarende driftsaftaler og opnå besparelser ved indgåelse af kontrakter. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Tekstanmærkningens formål er at sikre, at Mittarfeqarfiit har mulighed for at akkumulere ka-pital til sikring af reinvesteringer i Mittarfeqarfiits drift. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 3. Tekstanmærkningen sætter Naalakkersuisut i stand til at regulere takster i Mittarfeqarfiits Takst- og Betalingsregulativ. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 4. Mittarfeqarfiit har på grund af udviklingen i luftfartssektoren behov for fleksibilitet i forhold til ændret anvendelse (ombygning) og evt. afhændelse af de bygninger, som Mittarfeqarfiit har brugsretten til. Øget fleksibilitet vil kunne gøre arbejdsplanlægningen mere hensigtsmæs-sig, blandet andet ved at kunne disponere over nettosalgsprovenu til ombygnings- og rationa-liseringsprojekter. Frasalg af bygninger skal godkendes af Naalakkersuisut i henhold til tekst-anmærkning nr. 4 til aktivitetsområde 10-89. Men tekstanmærkningen sikrer, at Mittarfeqarfi-it, der har driftsansvaret og vedligeholdelsesforpligtigelsen for bygningen, også erhverver et evt. nettosalgsprovenu.

109



Formand for Naalakkersuisut - Aktivitetsområde 73 - 77 Til hovedkonto 73.01.01 Departementet for Natur og Miljø Naalakkersuisut bemyndiges til at stille økonomisk garanti på op til 5 mio. kr. til dækning af operative dispositioner under kritiske hændelser, der involverer miljøberedskabet indenfor 3 sømilgrænsen, for at sikre at den operative indsats ikke bliver standset, forsinket eller forrin-get på grund af uklare økonomiske forhold.

Bemærkninger til hovedkonto 73.01.01 Departementet for Natur og Miljø Ved kritiske situationer, der involverer miljøberedskabet indenfor 3 sømilgrænsen, hvor det er nødvendig med hurtig iværksættelse af operative dispositioner, eller hvor dispositionerne in-debærer meget store udgifter, vil Naalakkersuisut kunne stille en økonomisk garanti for at sikre, at den operative indsats ikke bliver standset, forsinket eller forringet på grund af uklare økonomiske forhold. Garantien indebærer ikke, at Naalakkersuisut accepterer at afholde den endelige udgift. Dette afregnes hos skadevolder et senere tidspunkt. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 73.95.04 Udviklingsprojekter indenfor klima Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning af opgaver, der falder indenfor formålet med nærværende hovedkonto. Aftalerne må ikke over-stige den samlede bevilling og må ikke gå ud over budgetoverslagsårene.

Bemærkninger til hovedkonto 73.95.04 Udviklingsprojekter indenfor klima Tekstanmærkningen giver mulighed for at kunne planlægge langsigtet. Det er nødvendigt at kunne indgå flerårige aftaler, da mange forsknings og udviklingsprojekter har behov for mere end 1 år for at kunne opnå tilstrækkelig kvalitet i resultaterne. Midlerne kan anvendes til re-sultatkontrakter med forskningsinstitutioner, private firmaer eller enkeltpersoner om at foreta-ge udviklingsprojekter indenfor klimaområdet. Desuden kan midlerne anvendes til kontrol og opfølgning på projekterne. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 77.01.02 Miljøstyrelsen for Råstofområdet Naalakkersuisut bemyndiges til som led i Miljøstyrelsen for Råstofområdets indtægtsdækkede virksomhed at henlægge forskellen mellem indtægter og udgifter afholdt over nærværende hovedkonto og uforbrugte midler fra tidligere finansår til anvendelse i senere finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 77.01.02 Miljøstyrelsen for Råstofområdet Tekstanmærkningens formål er at sikre, at afgifter m.v., som betales til dækning af udgifter i Miljøstyrelsen for Råstofområdets regi, anvendes til de i Råstoflovens nævnte formål. Tekst-

110


anmærkningen giver Naalakkersuisut bemyndigelsen til, at ikke forbrugte midler overføres til senere finansår. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 77.01.05 Eksplosivstoffer, brand og beredskab Nr. 1. I henhold til § 25 i Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 fastsættes følgende gebyrer:

Udstedelse eller fornyelse af sprængningstilladelse 500,00 kr.Udstedelse eller fornyelse af tilladelse som sprængningsleder 750,00 kr.Udstedelse eller fornyelse af tilladelse til køb af eksplosivstoffer 2.500,00 kr. Godkendelse af et sprængstofmagasin:

med kapacitet på op til 1 tons 5.000,00 kr.med kapacitet på mere end 1 tons og mindre end 5 tons 35.000,00 kr.med kapacitet på over 5 tons 50.000,00 kr. For midlertidige sprængstofmagasiner beregnes gebyret ud fra kapacitet og antal år, som ma-gasinet er i brug. For hvert år magasinet er i brug skal betales 1/10 af normalgebyret. F.eks. vil et magasin med kapacitet på 1 tons, som søges opstillet i 2 år koste 5.000,00 kr. X 2 X 0,1 = 1.000,00 kr. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at stille økonomisk garanti på op til 5 mio. kr. til dækning af operative dispositioner ved større kritiske hændelser for at sikre at den operative indsats ikke bliver standset, forsinket eller forringet på grund af uklare økonomiske forhold.

Bemærkninger til hovedkonto 77.01.05 Eksplosivstoffer, brand og beredskab Nr. 1. Tekstanmærkningen er en konsekvens af Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010, hvor det er bestemt, at taksten skal fastsættes på finansloven. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 2. Ved større kritiske situationer, hvor det er uklart, hvem der skal betale for de nødvendige ope-rative dispositioner, eller hvor dispositionerne indebærer meget store udgifter vil Naalak-kersuisut kunne stille en økonomisk garanti for at sikre, at den operative indsats ikke bliver standset, forsinket eller forringet på grund af uklare økonomiske forhold.

111


Garantien indebærer ikke, at Naalakkersuisut accepterer at afholde den endelige udgift. Dette vil skulle afklares mellem relevante parter på et senere tidspunkt (eventuel skadevolder, kommuner, Selvstyremyndigheder, rigsmyndigheder m.fl.). Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til formålskonto 77.05 Natur og Miljø Naalakkersuisut bemyndiges til at foretage rokeringer af bevillinger mellem de følgende ho-vedkonti: 77.05.01 Affaldsområdet, drift, 77.05.07 Miljøbeskyttelse og 77.05.08 Miljøfond.

Bemærkninger til formålskonto 77.05 Natur og Miljø Tekstanmærkningen medtages for at sikre en effektiv udmøntning af miljøindsatsen, så der løbende kan prioriteres indsatser som kan gå på tværs af de enkelte hovedkonti. Tekstanmærkningen videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 77.05.02 Grønlands Naturinstitut Naalakkersuisut bemyndiges til med orientering af Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, at indgå aftale med ekstern part om leje af forskningsfartøj. Aftalen må dække perioden 2016-2025 og udgifterne til leje og drift af forskningsfartøjet afholdes inden for bevillingen for nærværende hovedkonto.

Bemærkninger til hovedkonto 77.05.02 Grønlands Naturinstitut Overvågning af Grønlands væsentligste fiskeriressourcer foretages med Grønlands Naturinsti-tuts fartøj ”Paamiut”. Fartøjet er fra 1971 og må afløses af andet fartøj senest i 2018. Ved at indgå langtidsaftale om leje af nybygget dansk fiskeriforskningsfartøj undgås en betydelig anskaffelsesudgift. Samtidig opnås der stordriftsfordele, idet fartøjet vil være i aktivitet året rundt i Danmark og Grønland, i modsætning til den nuværende situation, hvor de to landes fartøjer ligger op halvdelen af året. Med leje af nybygget fartøj sikres tidssvarende faciliteter for overvågning af såvel bundlevende som pelagiske ressourcer i en lang årrække. Tekstanmærkningen videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 77.05.08 Miljøfond Naalakkersuisut bemyndiges til at overføre et mer- eller mindreforbrug på bevillingen på ho-vedkonto 77.05.08 Miljøfond til det efterfølgende finansår.

Bemærkninger til hovedkonto 77.05.08 Miljøfond Formålet med tekstanmærkningen er at give større frihed til at foretage investeringer og til-passe aktiviteten for at leve op til målsætningerne på området. Da aktiviteterne omfatter til-skud til anlægsprojekter er det vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at have mulighed for at spare midler op til større investeringer.

112


Tildelingen af midler fra Miljøfonden skal begrundes og prioriteres efter de indsatser, som har den største virkning på miljøet. Der skal udarbejdes løbende langsigtede planer, som konkreti-serer disse prioriteringer. På anlægsområdet udarbejdes sektorplaner. Der udarbejdes i samar-bejde med kommunerne en samlet affaldsanlægssektorplan, hvor målsætningerne beskrives nærmere. Endvidere skal kommunerne udarbejdet kommunale affaldsplaner. Det er hensigten at Miljøfonden på sigt skal tilføres yderligere midler via indførelse af en række nye miljøafgifter. Der igangsættes derfor et arbejde med en ny Inatsisartutlov om mil-jøfonden og ny Inatsiartutlov om miljøafgifter, der skal tilgå Miljøfonden. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017 i ændret form.

Anlægsområdet - Aktivitetsområde 80 – 89 Til aktivitetsområde 80 - 89 Anlægs- og renoveringsområdet Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at igangsætte anlægs- eller renoveringsprojekter uden fore-læggelse for Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, hvis de samlede udgifter til et projekt, efter afholdt licitation, overstiger det i Finansloven anslåede samlede B-overslag i begrænset om-fang. Naalakkersuisoq for Finanser kan godkende igangsætning, når de samlede merudgifter i forhold til A-overslaget højst udgør 15 %, og er mindre end 3 mio. kr. end B-overslaget. Det forudsættes, at midlerne afholdes i budgetoverslagsårene, og at Naalakkersuisut medtager disse midler i finanslovsforslaget for det følgende år. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at undlade at søge bevillingsmæssige ændringer til anlægspro-jekter, hvor der enten forventes eller er konstateret mindre udsving i forhold til projektbevil-lingen. Disse ændringer optages på Landskasseregnskabet, når de pågældende projekter af-sluttes og udtages af anlægs- og renoveringsfonden. Naalakkersuisut bemyndiges til ikke at søge bevillingsændring, når:

Projektbevillingen er: Og merforbruget er mindre end:

Eller mindreforbruget er mindre end:

Under 250.000 kr. 25.000 kr. 50.000 kr.

250.001 kr. - 1.000.000 kr. 10 % 20 %

1.000.001 kr. – 2.000.000 kr. 100.000 kr. 200.000 kr.

2.000.001 kr. – 5.000.000 kr. 5 % 10 %

5.000.001 kr. – 12.500.000 kr. 250.000 kr. 500.000 kr.

12.500.001 kr. – 50.000.000 kr. 2 % 10 %

Der skal dog altid søges om bevillingsændring hvis merforbruget overstiger 1.000.000 kr.

113


Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til, med godkendelse af Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, at udmønte bevillingen i både finansåret og BO-årene på enkelte projekter, når der foreligger projektforslag med tilhørende B-overslag. Nr. 4. Naalakkersuisut bemyndiges til, på baggrund af en anlægskontrakt mellem de enkelte kom-muner og Selvstyret, at overføre konkrete projektbevillinger i finansåret og tilhørende bud-getoverslagsår til kommunen. Kommunen skal indsende kvartalsvise rapporter over forbruget af bevillingen. Nr.5. Naalakkersuisut bemyndiges til at yde anlægstilskud til kommunerne på baggrund af et pro-jektforslag med tilhørende B-overslag. Opgaven skal være påbegyndt i det år, projektet opta-ges på finansloven. I modsat fald bortfalder tilskuddet uden yderlige varsel. Nr. 6. Naalakkersuisut bemyndiges til at oprette anlægs- eller renoveringsprojekter uden forelæggel-se for Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg, hvis der er tale om en forsikringssag. Naalak-kersuisut bemyndiges til at regnskabsføre mindreforbrug uanset størrelse, når der er tale om en forsikringssag. Forsikringsprojekter oprettes med en bevilling på 0 kr. og selvrisikoen fi-nansieres af hovedkonto 70.10.03 Forsikringer, den pågældende driftsenhed og Landskassen. Naalakkersuisoq for Finanser godkender oprettelsen af projekter. Nr. 7. Naalakkersuisut bemyndiges til at foretage budgetneutral rokering af bevillinger fra hoved-konto 89.72.12 Boligprojekter og Erstatningsbyggeri til hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri, for de projekter, hvor Selvstyret henholdsvis Illuut A/S har afhændet boligerne til private personer.

Nr. 8. Enheder i Selvstyret med bygherreansvar tilpligtes at følge de fælles retningslinjer om byggeri og bygherreadministration samt tekniske forskrifter for Selvstyrets anlægsaktiviteter, der ud-stedes af Naalakkersuisut. Nr. 9. Naalakkersuisut bemyndiges til at fakturere de enkelte anlægsprojekter på aktivitetsområde 80 - 89 Anlægs- og renoveringsområdet med et bidrag på op til 1,0 procent af projektets anlægs-sum til dækning af udgifter på hovedkonto 87.11.06 5 års-eftersyn.

114


Nr. 10. Naalakkersuisut bemyndiges til at indgå aftale med Illuut A/S om opførelse af op til 500 boli-ger i studiebyerne, som skal anvendes til kollegier. Naalakkersuisut bemyndiges til at yde et rente- og afdragsfrit lån på 75 % af de samlede opførelsesomkostninger, dog maksimalt 13.500 kr. pr. m2. Naalakkersuisut v/Selvstyrets kollegieforvaltning bemyndiges til at indgå i en 30-årig uopsi-gelig lejekontrakt med Illuut A/S på de opførte ejendomme i deres helhed. Det kan indgå i lejekontrakten, at den daglige drift varetages af Selvstyrets kollegieforvaltning. Kollegiefor-valtningen videreudlejer de enkelte lejemål til beboerne ud fra de til enhver tid gældende reg-ler for anvisning af offentlige kollegier. Såfremt behovet for kollegier falder og der ikke læn-gere er behov for anvendelse til studerende, bemyndiges Naalakkersuisut til at anvende boli-gerne til øvrige boligformål. Der opføres 2, 3 og 4 rums boliger, hver forsynet med køkken og bad. Boligerne skal være bæredygtige og miljøvenlige, blandt andet med individuel forbrugsafregning, genanvendelse af varme samt solceller. Boligerne opføres ud fra et koncept for standarder for kollegier, som sikrer en tilstrækkelig erfaringsopsamling og billiggør byggeriet, samt bidrager til hurtigere at kunne udbygge kollegiekapaciteten. Byggeriet følger de retningslinjer som Bygningsmyndig-heden udarbejder. I forbindelse med planlægning og udførelse af byggeriet, etableres en sty-regruppe med deltagelse af Bygningsmyndigheden og ressortdepartement. Det er Illuut A/S, som skal udleje ejendommene i sin helhed til Selvstyrets kollegieforvalt-ning. Illuut A/S skal derfor indgå lejeaftale, opføre, eje og drive ejendommene og optage byggefinansiering, indhente lånetilsagn fra Selvstyret, indgå entreprisekontrakter og foretage endelig finansiering fra bank- og realkreditinstitut i det omfang byggeriets omkostninger overstiger Selvstyrets rente- og afdragsfrie lån. Når de enkelte projekter bevillingsmæssigt bliver optaget på finansloven, kan Illuut A/S uden yderligere bevillingsfrigivelse igangsætte projekterne. Udlånet fra Selvstyret på det konkrete projekt kan udbetales løbende dog maksimalt med et beløb svarende til årets bevilling. Ved ibrugtagning af de enkelte ejendomme udsteder Illuut A/S et gældsbrev til Grønlands Selvsty-re svarende til det konkrete lånebeløb. Gældsbrevet danner grundlaget for registrering af lånet i Selvstyrets regnskabssystem.

Bemærkninger til aktivitetsområde 80 - 89 Anlægs- og renoveringsområdet Nr. 1 og 2. Tekstanmærkningerne medvirker til en mere smidig administration af området. Anlægsprojekter, der er tilstrækkeligt beskrevet i Finansloven, og hvor eventuelle afledte virkninger på drifts- og anlægsområdet, er medtaget i Finansloven overføres til anlægs- og

115


renoveringsfonden ved starten af året. Som følge heraf sker rokeringer i praksis i anlægs- og renoveringsfonden, som er en ren budgetteknisk konstruktion. Tekstanmærkning nr. 1 omhandler situationen, hvor de samlede projektudgifter, efter afholdt licitation, overstiger den i Finansloven anslåede samlede B-overslag i begrænset omfang. Tekstanmærkningerne indebærer, at Naalakkersuisoq for Finanser på vegne af Naalakkersui-sut kan godkende rokeringer i finansåret og igangsætning af projekter, når de samlede pro-jektudgifter er blevet større, inden for de grænser, der fremgår af de to tekstanmærkninger. Tekstanmærkning nr. 2 præciserer hvornår der skal søges tillægsbevilling når et projekt for-ventes enten at blive billigere eller dyrere end bevillingen. Tekstanmærkningen er optaget for at undgå en række små tillægsbevillinger uden substantiel påvirkning af økonomien. I 2006 blev grænserne for at søge tillægsbevilling ændret, når der er tale om et mindreforbrug, såle-des at grænsen nu udgør 10 %. Dette hænger sammen med, at der typisk afsættes 10 % af be-villingen til uforudsete omkostninger. Formålet er at nedbringe antallet af bevillingsansøgnin-ger. Tekstanmærkningerne er videreført fra FL 2017. Nr. 3. Tekstanmærkning nr. 3 optages med henblik på at tilgodese Naalakkersuisuts intention om, at konkrete projekter ikke optages med bevilling på finansloven, før der foreligger projektforslag med tilhørende B-overslag, således at opgaven er korrekt belyst. Erfaringer fra tidligere har vist, at projekter optaget uden den fornødne projektering oftere løber ind i bevillingsmæssige problemer. Det har dog vist sig for nogle typer byggerier og for visse lokaliteter, at licitationsresultatet ligger væsentligt over B-overslaget. I disse tilfælde ønsker Naalakkersuisut, såfremt B-overslaget er acceptabelt; at lade projektet færdigprojektere og udbyde det under forbehold af de bevilgende myndigheders efterfølgende godkendelse. Tekstanmærkningen giver også mulighed for at indgå kontrakter om igangsættelse af projek-ter i budgetoverslagsårene, hvis det af bevillingsmæssige årsager er hensigtsmæssigt at ud-skyde igangsættelsen. Fremgangsmåden er især anvendelig, hvor der findes en sektorplan for området med tilhøren-de rammebevilling. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

116


Nr. 4. Tekstanmærkningen muliggør, at Naalakkersuisut kan overdrage bevillingen til et givet pro-jekt til en kommune. Strukturkommissionens anbefalinger er, at anlægsopgaver så vidt muligt lægges ud til de en-kelte kommuner. Når en kommune ønsker at stå for en given anlægsopgave, er det mest hen-sigtsmæssigt, at midlerne til opgaven følger med, således at kommunen har den fulde indfly-delse på og ansvar for opgavens løsning. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 5. Tekstanmærkning nr. 5 optages med henblik på at tilgodese Naalakkersuisuts intention om, at konkrete projekter ikke optages med bevilling på finansloven, før der foreligger projektforslag med tilhørende B-overslag, således at opgaven er korrekt belyst. Erfaringer fra tidligere har vist, at projekter optaget uden den fornødne projektering, oftere løber ind i bevillingsmæssige problemer, med manglende og/eller forsinket udnyttelse af bevillingen som følge. Tekstanmærkningen er ny. Nr. 6. Tekstanmærkningen optages for at smidiggøre administrationen i forbindelse med forsik-ringssager indenfor anlægsområdet. Dette er nødvendigt for at have mulighed for at handle hurtigt efter en evt. ulykke som kan ligge til grund for en forsikringssag. Såfremt denne be-myndigelse anvendes af Naalakkersuisut skal Inatsisartuts Finans- og Skatteudvalg orienteres herom. Denne tekstanmærkning gør det ikke muligt at igangsætte forbedringer eller udvidelser af de forsikringsramte byggeri. Tekstanmærkningen bemyndiger Naalakkersuisut til at regnskabsføre mindreforbrug uanset størrelse, når der er tale om en forsikringssag. Tekstanmærkningen skal ses i sammenhæng med tekstanmærkning til hovedkonto 70.10.03 Forsikringer. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017 i tilrettet form. Nr. 7. Tekstanmærkningen beskriver hvorledes bevillinger på hovedkonto 89.72.12 Boligprojekter og Erstatningsbyggeri, der er udmøntet i form af lån til privatbyggeri overføres til hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri, hvor alle lån til private byggeri er samlet.

117


Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 8. Tekstanmærkningen optages i tilknytning til hovedkonto 70.01.07 Bygningsmyndigheden for at sikre effektiviteten af beslutnings- og byggeprocessen i Selvstyrets anlægsaktiviteter. For-målet er at tilsikre, at det færdige byggeri opfylder de til enhver tid gældende krav om kvalitet og totaløkonomi samt ensartethed på tværs af Selvstyrets bygherreadministration. Bygnings-myndigheden i Selvstyret er ansvarlig for udformning af fælles retningslinjer om byggeri og bygherreadministration, samt tekniske forskrifter for offentligt byggeri i alle byggeriets faser. Herunder f.eks. diverse beskrivelser og paradigmer for købt ydelse, Bygherrevejledning, tek-niske forskrifter for materiale- og metodevalg samt tidsplaner mv. Dertil kan Bygningsmyn-digheden til støtte for departementerne yde generel vejledende rådgivning herom. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 9. Tekstanmærkningen beskriver hvorledes omkostninger frem til og med 5-års eftersyn på af-sluttede anlægsprojekter finansieres og lægges ud til enkelte anlægsprojekter. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017. Nr. 10. Tekstanmærkningen giver Naalakkersuisut mulighed for at øge kollegiebyggeriet væsentligt i forhold til de umiddelbare økonomiske anlægsrammer. På grund af den omfattende kollegie-mangel i studiebyerne, har Naalakkersuisut således afholdt væsentlige beløb til leje af ekstern kollegiekapacitet igennem flere år. Da der forventes øget kollegiesøgning vil disse udgifter kun blive øget i de kommende år. Det giver derfor økonomisk mening, at anvende disse mid-ler, der i 2017 afholdes som lejeudgifter over hovedkonto 40.90.15 Leje af kollegiekapacitet og tidligere over hovedkonto 40.01.08 Sektorprogram for Uddannelse, sammen med de an-lægsmidler, som i øvrigt afsættes på hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri, som grundlag for betaling af leje til Illuut A/S. Tekstanmærkningen er viderereført fra FL 2017.

Til hovedkonto 87.72.23 Boligstøtte, istandsættelsestilskud Tilskud efter §§ 45 og 62 i Landstingsforordning nr. 11 af 19. november 2007 om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v. fastsættes til maksimalt 150.000 kr. per ansøger.

Bemærkninger til hovedkonto 87.72.23 Boligstøtte, istandsættelsestilskud

Det fremgår af Landstingsforordning nr. 11 af 19. november 2007 om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v., at der efter § 45 kan ydes tilskud på maksimalt 100.000 kr. til re-

118


novering, udvidelse eller forbedring af boligstøttehuse. Efter § 62 kan der ydes tilskud på maksimalt 75.000 kr. til renovering af medbyggerhuse. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017.

Til hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit, anlægsudlån

Naalakkersuisut bemyndiges til at udlåne bevillingen for nærværende hovedkonto i finansåret og henlæggelser i Anlægs- og Renoveringsfonden under formålskonto 89.71 Energi, vand og fjernvarme til Nukissiorfiit i 2018 der, sammen med henlæggelser fra Nukissiorfiits drift, an-vendes i forbindelse med renovering og etablering af nye el, vand – og varmeforsyningsanlæg samt byggemodning. Nukissiorfiit udarbejder en årlig anlægsredegørelse om udnyttelsen af de bemyndigede midler det efterfølgende kalenderår. Redegørelsen kan indarbejdes som bilag i Redegørelsen om An-lægs – og Renoveringsfonden, som omdeles til Inatsisartut hvert år.

Bemærkninger til hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit, anlægsudlån Finansiering af nye anlæg og renoveringer af eksisterende anlæg sker til dels ved anlægsudlån samt anvendelse af akkumulerede henlæggelser i henhold til tekstanmærkning nr. 3 til hoved-konto 64.12.02 Nukissiorfiit. Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2017 i tilrettet form..

Til hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri Nr. 1. Naalakkersuisut bemyndiges til at meddele afslag på ansøgning om lån til opførelse af flere end 8 ejerboliger fra den samme ansøger eller nært beslægtede ansøgere. En person kan meddeles afslag på ansøgning om lån til opførelse af flere end 8 ejerboliger. En person kan endvidere meddeles afslag på ansøgning om lån, hvis nært beslægtede eller i øv-rigt nærmere beslægtede personer til ansøger har fået tilladelse til opførelse af flere end sam-let 8 ejerboliger. En person kan endelig meddeles afslag på ansøgning om lån, hvis han delta-ger i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, som samlet har fået tilladelse til opførelse af flere end 8 ejerboliger. Ved en persons nært beslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede forstås dennes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søsken-debørn eller andre nærtstående, som har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Nr. 2. Naalakkersuisut bemyndiges til at godkende, at en kommune kan yde det samlede offentlige lån i henhold til Landstingsforordning nr. 1 af 7. maj 2007 om boligfinansiering, § 4, hvoraf

119


det fremgår, at Selvstyret og kommunalbestyrelsen til finasiering af nye boliger, hver kan yde op til 20 procent af de samlede opførelsesudgifter. Nr. 3. Naalakkersuisut bemyndiges til at yde et lån på maksimalt 150.000 kr. til istandsættelse af eksisterende boliger. Følgende betingelser skal være opfyldt:

‐ Husejer dokumenter, at denne er tilkendt alderspension eller førtidspension.

‐ Husejer dokumenter, at husejer ikke kan opnå realkredit- eller banklån.

‐ Husejer er ikke berettiget til tilskud eller lån jf. Landstingsforordning nr. 11 af 19. no-vember 2007 om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v.

‐ Husejer kan dokumentere, at huset er forsikret og at husejer ikke er i restance med for-sikringspræmien.

‐ Husejer kan dokumentere, at husejeren ikke har forfalden gæld til det offentlige.

‐ Arbejdet kan være begrundet i miljø- og energiforbedrende tiltag.

‐ Låneansøgningen kan indeholde udgifter til projektering, håndværkerudgifter, udfær-digelse af pantebrev samt stempelafgifter. Låneansøgers værdi af eget arbejde indgår ikke i de samlede udgifter.

‐ Arbejdet kan være til levetidsforlængelse af klimaskærm, vinduer og yderdøre, tag, el-forsyning, kloakering, adgangsforhold, trykvand og lignende.

‐ Der ydes ikke lån til bygningens anvendelse og brug eller arbejder, der har karakter af luksus.

‐ Tilsagn om lån skal være udstedt forinden arbejdets udførelse. Lån sikres ved pant i boligen. Lånet respekterer eventuelle andre lån, ydet mod sikkerhed i boligen. Der kan ydes flere lån, dog må disse lån tilsammen maksimalt udgøre 150.000 kr. Lån udbetales når istandsættelsen er færdiggjort og mod fremvisning af anmærkningsfrit regi-streret pantebrev. Lånet er rente- og afdragsfrit indtil forfald til betaling ved ejerskifte, medmindre der sker ejer-skifte mellem låntager og låntageres ægtefælle eller långiver bestemmer andet. Lånet forfalder i øvrigt til betaling når

‐ Låntager undlader at holde boligen forsikret mod brand- og stormskade

‐ Låntager fraflytter boligen

‐ Låntager udlejer boligen

‐ Låntager indretter boligen til erhvervsformål. Mindre, liberale erhverv er dog undta-get.

Bemærkninger til hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri Nr. 1.

120


På baggrund af, at de finansielle institutioner har oplyst, at opførelse og efterfølgende salg af en række ens eller ens lignende ejerboliger vil påvirke markedsprisen på boliger i nedadgåen-de retning og derved i sidste ende destabilisere boligmarkedet, er det vigtigt at der er mulig-hed for at give afslag på ansøgninger om opførelse af en større mængde ejerboliger med hen-blik på projektsalg eller salg ved ibrugtagning. De finansielle institutioner har gjort opmærksom på, at opførelse og efterfølgende salg af en række ens eller tilsvarende ejerboliger vil kunne påvirke markedsprisen på boliger i nedadgå-ende retning med risiko for at destabilisere boligmarkedet. Derfor ønskes der mulighed for at kunne give afslag på ansøgning om lån til opførelse af et større antal ejerboliger med henblik på projektsalg eller salg ved ibrugtagning. For at sikre markedet, ønskes der også mulighed for at kunne afslag på ansøgning om lån til opførelse af et større antal ejerboliger, hvor an-søgninger indgives af flere nært beslægtede, i øvrigt nærmere beslægtede, selskaber eller an-dre juridiske personer. Afslag såvel som imødekommelse af ansøgninger om tilskud skal ske på baggrund af et konkret skøn. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2017. Nr. 2. Såfremt Selvstyret ikke har bevillingsmæssig mulighed for at yde sin halvdel af de offentlige 20/20/60-lån, bemyndiges Naalakkersuisut til at godkende, at en kommune kan yde hele lånet. Dette vil især være tilfældet, såfremt en kommune vælger at lave en ekstraordinær indsats inden for ydelse af 20/20/60 lån på en given lokalitet. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2017. Nr. 3. Tekstanmærkningen giver mulighed for at yde lån til alderspensionister og førtidspensioni-ster, som ikke har en opsparing eller som ikke kan finansiere planlagt, periodiske vedligehol-delse af deres hus, ved at optage realkredit- eller banklån. Dermed vil ordningen medvirke til at pensionister og førtidspensionister får forbedrede muligheder for at forblive i eget hjem. Den skitserede tekstanmærkning lægger sig op ad de regelsæt, der er for istandsættelseslån jf. Landstingsforordning nr. 1 af 7. maj 2007 om boligfinansiering, uden dog at sætte et maksi-mum for boligens størrelse og minimum for boligens alder. Dette sker henset til at der er tale om lån, der ydes til planlagt, periodisk vedligeholdelse, særligt af boligens klimaskærm. Tekstanmærkningen er godkendt til optagelse i forslag til tillægsbevillingslov for 2016, jf. TB-sagsnr. 16-707, og videreført med præcisering af, at lånet er rente- og afdragsfrit indtil forfald. Tekstanmærkningen er videreført fra FL2017.

121

FL 2

018

Bev

illin

gsty

pe p

å ak

tivite

tsom

råde

Akt

ivite

tsom

råde

Drif

tLo

vbun

den

Tils

kud

Anl

æg

Indt

ægt

I alt

01In

atsi

sartu

ts F

orm

ands

kab

79.5

91.0

000

12.4

28.0

000

092

.019

.000

10-1

2Fo

rman

d fo

r Naa

lakk

ersu

isut

52.1

93.0

000

1.49

4.00

00

-178

.350

.000

-124

.663

.000

20-2

4N

aala

kker

suis

oq fo

r Fin

anse

r og

Ska

tter

280.

584.

000

11.9

00.0

001.

548.

431.

000

0-6

.368

.294

.000

-4.5

27.3

79.0

0027

-27

Naa

lakk

ersu

isoq

for S

elvs

tænd

ighe

d,U

denr

igsa

nlig

gend

er o

g La

ndbr

ug33

.592

.000

037

.186

.000

0-4

.075

.000

66.7

03.0

0030

-30

Naa

lakk

ersu

isoq

for S

ocia

le A

nlig

gend

er,

Fam

ilie,

Lig

estil

ling

og J

ustit

svæ

sen

114.

569.

000

672.

655.

000

17.9

29.0

000

080

5.15

3.00

034

-34

Naa

lakk

ersu

isoq

for S

undh

ed o

g N

ordi

skS

amar

bejd

e1.

460.

812.

000

600.

000

00

01.

461.

412.

000

40-4

0N

aala

kker

suis

oq fo

r Udd

anne

lse,

Kul

tur,

Fors

knin

g og

Kirk

e61

2.87

0.00

033

1.72

0.00

028

4.73

7.00

00

-45.

000.

000

1.18

4.32

7.00

050

-51

Naa

lakk

ersu

isoq

for F

iske

ri og

Fan

gst

66.5

03.0

000

33.6

07.0

000

-128

.975

.000

-28.

865.

000

62-6

4N

aala

kker

suis

oq fo

r E

rhve

rv, A

rbej

dsm

arke

d,H

ande

l og

Ene

rgi

67.1

68.0

0048

.131

.000

253.

371.

000

0-1

47.0

62.0

0022

1.60

8.00

066

-67

Naa

lakk

ersu

isoq

for R

åsto

ffer

41.0

25.0

000

14.2

41.0

000

055

.266

.000

70-7

2N

aala

kker

suis

oq fo

r Kom

mun

er, B

ygde

r,Y

derd

istri

kter

, Inf

rast

rukt

ur o

g B

olig

er50

.366

.000

022

7.67

5.00

00

-45.

900.

000

232.

141.

000

73-7

7Fo

rman

d fo

r Naa

lakk

ersu

isut

96.7

28.0

000

15.3

87.0

000

011

2.11

5.00

080

-89

Anl

ægs

områ

det

00

045

6.90

0.00

00

456.

900.

000

I alt

2.95

6.00

1.00

01.

065.

006.

000

2.44

6.48

6.00

045

6.90

0.00

0-6

.917

.656

.000

6.73

7.00

0

122

Hov

edko

ntoo

vers

igte

n, 2

012

- 202

1

FL 2

018

Hov

ed-

RR

RR

RFL

FLB

OB

OB

Oko

nto

Kon

tona

vn20

1220

1320

1420

1520

1620

1720

1820

1920

2020

21

01-0

1-01

DIn

atsi

sartu

ts B

urea

u

26,

2

25,

1

26,

7

28,

6

25,

8

29,

4

29,

5

29,

5

29,

5

29,

501

-06-

11T

Pol

itisk

arb

ejde

9

,8

10,

6

10,

1

9,7

9

,9

9,8

1

1,9

1

1,9

1

1,9

1

1,9

01-1

0-10

DIn

atsi

sartu

t

31,

8

35,

7

35,

0

36,

1

35,

7

37,

3

37,

4

37,

4

37,

4

37,

401

-10-

13T

Ves

tnor

disk

Råd

0

,3

0,3

0

,3

0,3

0

,0

0,4

0

,5

0,6

0

,6

0,6

01-1

0-14

AR

eser

ve ti

l ny

land

stin

gssa

l

0,0

3

,0

0,2

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,001

-10-

15A

Anl

æg

og v

edlig

ehol

d un

der I

nats

isar

tut

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

3,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

01-1

1-01

DIn

atsi

sartu

ts O

mbu

dsm

and

9

,3

8,3

9

,2

8,9

9

,5

10,

3

10,

3

10,

3

10,

3

10,

301

-11-

02D

Ved

ligeh

olde

lse

af O

mbu

dsm

ands

embe

dets

b

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,1

0

,3

0,3

0

,3

0,3

0

,301

-20-

01D

Eks

tern

revi

sion

0

,0

0,0

0

,0

1,4

2

,2

2,0

2

,0

2,0

2

,0

2,0

10-0

1-01

DFo

rman

dens

Dep

arte

men

t, N

SN

, adm

inis

trat

2

5,3

2

6,8

1

5,0

2

6,1

2

3,7

2

1,0

2

1,1

2

0,6

2

0,5

2

0,5

10-0

1-24

TJu

bilæ

umsa

rran

gem

ent

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

1,5

0

,0

0,0

10-0

1-27

DFo

rson

ings

kom

mis

sion

0

,0

0,0

1

,3

2,4

2

,6

2,4

0

,0

0,0

0

,0

0,0

10-0

2-06

DR

egio

nal U

dvik

lings

stra

tegi

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

10-0

6-24

TTi

lsku

d til

skr

evne

med

ier i

Grø

nlan

d

1,5

2

,5

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,010

-06-

25T

Hjæ

lp ti

l bra

nd o

fre i

Iqal

uit

0

,1

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

10-0

6-27

TU

afhæ

ngig

und

ersø

gels

støt

te s

torin

dust

ri

0,0

0

,0

0,0

1

,0

0,0

1

,0

1,0

1

,0

1,0

1

,010

-10-

10D

Naa

lakk

ersu

isut

1

4,4

1

5,9

1

4,9

1

3,9

1

6,4

1

7,9

1

7,5

1

7,5

1

7,5

1

7,5

10-1

2-10

DU

dgift

er ti

l sag

sanl

æg

7

,6

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

10-1

3-10

IU

dbyt

te,u

dlod

ning

og

salg

fra

A/S

-14

9,9

-23

8,3

-21

6,1

-14

6,0

-21

9,5

-14

9,0

-17

8,4

-17

8,4

-18

0,4

-18

0,4

10-1

3-11

TK

onta

nte

udgi

fter t

il ak

tiese

lska

ber

8

,0

140,

0

54,

5

15,

0

294,

3

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

10-1

3-70

IR

oyal

Gre

enla

nd A

/S, r

ente

r

-9,4

-6

,9

-2,1

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,010

-13-

71I

Roy

al G

reen

land

A/S

, afd

rag

-5

0,0

-5

0,0

-10

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,012

-01-

01D

Grø

nlan

ds R

epræ

sent

atio

n i K

bh, d

rift

8

,9

9,0

9

,2

8,7

9

,1

9,0

8

,9

8,8

8

,8

8,8

12-0

1-10

DG

rønl

ands

Rep

ræse

ntat

ion,

hus

leje

4

,2

4,2

4

,4

4,5

4

,5

4,6

4

,7

4,7

4

,8

4,9

12-0

1-11

DS

elvs

tyre

ts le

jligh

eder

i K

øben

havn

0

,1

0,1

0

,2

0,1

0

,1

0,1

0

,1

0,1

0

,1

0,1

12-0

1-14

TTi

lsku

d til

Nor

datla

nten

s B

rygg

e

0,5

0

,5

0,5

0

,5

0,5

0

,5

0,5

0

,5

0,5

0

,520

-01-

01D

Dep

arte

men

tet f

or F

inan

ser o

g S

katte

r

14,

4

23,

6

27,

5

22,

5

23,

5

26,

9

26,

8

26,

4

26,

4

26,

420

-01-

08D

Pro

cesb

evill

ing,

rets

sage

r Fin

ansd

epar

te

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,2

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,020

-05-

20T

Blo

ktils

kud

til k

omm

uner

ne 1

.131

,2 1

.130

,4 1

.280

,6 1

.295

,1 1

.326

,6 1

.329

,8 1

.518

,6 1

.521

,7 1

.531

,2 1

.595

,320

-05-

31T

Res

erve

til m

erud

gift

på k

omm

. om

råde

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

2,5

0

,9

2,3

2

,3

2,3

123

Hov

edko

ntoo

vers

igte

n, 2

012

- 202

1

FL 2

018

Hov

ed-

RR

RR

RFL

FLB

OB

OB

Oko

nto

Kon

tona

vn20

1220

1320

1420

1520

1620

1720

1820

1920

2020

21

20-0

5-40

IS

tate

ns b

lokt

ilsku

d-3

.586

,5-3

.624

,1-3

.642

,2-3

.678

,6-3

.682

,3-3

.722

,4-3

.822

,9-3

.822

,9-3

.822

,9-3

.822

,920

-05-

44I

Par

tner

skab

safta

le m

ed E

U -

199,

1 -

205,

3 -

182,

0 -

217,

2 -

216,

2 -

222,

7 -

226,

1 -

226,

1 -

226,

1 -

226,

120

-05-

45T

Udb

ygni

ng a

f inf

rast

rukt

ur i

Kuj

alle

q

0,0

0

,4

0,4

0

,4

0,4

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,020

-10-

11I

Net

tore

nter

-5

,0

-6,8

-5

,5

-3,9

-1

,7

11,

7

10,

0

9,7

1

4,8

1

4,7

20-1

0-13

TE

fterg

ivel

se a

f KN

R's

træ

knin

gsre

t

0,0

3

,8

3,8

3

,8

3,7

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,020

-10-

20I

And

el i

Nat

iona

lban

kens

ove

rsku

d

-23,

3

-16,

8

-14,

0

-17,

2

-8,3

-8

,3

-8,1

-8

,1

-8,1

-8

,120

-10-

22I

And

re in

dtæ

gter

-2

2,7

-5

,2

-1,9

-9

,1

-11,

6

-38,

3

-5,0

-5

,0

-5,0

-5

,020

-10-

25I

Indf

riels

er a

f bol

iglå

n

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

-25,

0

-20,

0

-15,

0

-10,

020

-10-

41T

Udl

ån ti

l kom

mun

er, u

dlån

0

,8

14,

6

7,8

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,020

-10-

42I

Udl

ån ti

l kom

mun

er, a

fdra

g

0,0

0

,0

0,0

-1

,8

-1,9

-8

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,020

-11-

50T

Drif

tsre

serv

en

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

1

0,0

1

0,0

1

0,0

1

0,0

1

0,0

20-1

1-51

DE

ffekt

er a

f ref

orm

tilta

g

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

-3

9,5

-5

6,5

-5

9,0

20-1

1-56

DB

udge

tregu

lerin

g, a

dmin

istra

tion

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

-1

4,7

-1

7,7

-1

7,7

-1

7,7

20-1

1-58

TR

eser

ve ti

l ind

gåel

se a

f ove

rens

kom

ster

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

1

0,9

1

0,9

1

0,9

1

0,9

20-1

1-70

DR

eser

ve ti

l nye

initi

ativ

er

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

2

7,8

3

2,7

6

0,3

8

0,2

8

6,7

20-1

1-73

TR

eser

ve ti

l øge

t sel

vfor

syni

ng a

f fød

eva

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

5

,0

5,0

5

,0

5,0

20-1

2-12

TB

ankf

orsy

ning

2

,8

3,3

3

,3

2,9

2

,9

3,2

3

,1

3,1

3

,1

3,1

20-1

6-01

DG

rønl

ands

Sta

tistik

8

,9

8,3

9

,2

9,2

9

,8

10,

4

10,

6

10,

6

10,

6

10,

620

-30-

01D

Øko

nom

i og

Per

sona

lest

yrel

sen

5

1,8

5

5,1

5

5,9

5

4,0

5

5,0

5

5,4

5

7,2

5

6,9

5

6,9

5

6,9

20-3

0-02

DK

ompe

tenc

eudv

iklin

gspu

lje

2,0

2

,0

2,0

2

,6

2,6

4

,0

4,0

4

,0

4,0

4

,020

-30-

04L

Lovp

l. ar

bejd

sska

defo

rsik

r. re

jse,

uly

k.

6,2

7

,8

7,1

7

,2

7,7

7

,5

7,5

7

,6

7,6

7

,620

-30-

05D

Inno

vatio

ns- o

g pr

ojek

topg

aver

8

,9

9,1

9

,1

7,1

7

,6

5,1

6

,4

5,1

5

,1

5,1

20-3

0-07

IB

olig

støt

te, r

ente

r og

afdr

ag, n

etto

-3

4,3

-2

0,9

-1

0,0

-9

,7

-8,0

-9

,0

-7,5

-7

,0

-6,5

-6

,020

-30-

09D

Mid

lerti

dig

indk

varte

ring

1

6,1

1

0,5

4

,5

5,0

4

,2

4,9

4

,8

4,8

4

,8

4,8

20-3

0-10

DB

ygni

ngsd

rift o

g V

edlig

ehol

dels

e

38,

7

41,

8

39,

3

35,

0

88,

4

74,

0

72,

6

70,

9

70,

9

70,

920

-30-

11D

Ved

ligeh

old

af S

elvs

tyre

ts b

ygni

nger

7

,0

8,7

9

,9

6,3

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

20-3

0-12

ILe

jein

dtæ

gter

fra

andr

e le

jem

ål

-0,2

-0

,1

-0,1

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,024

-01-

01D

Ska

ttest

yrel

sen

7

1,4

7

2,0

7

0,2

6

7,4

7

0,7

7

7,1

7

9,6

7

8,6

7

6,2

7

6,2

24-0

1-02

DG

rønl

ands

Fis

keril

icen

skon

trol o

g Ja

gtbe

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

23,

8

0,0

0

,0

0,0

0

,024

-01-

15I

Indb

et. p

å tid

l. af

skre

vne

ford

ringe

r

-16,

0

-18,

3

-12,

3

-10,

6

-11,

4

-10,

0

-10,

0

-10,

0

-25,

0

-40,

0

124

Hov

edko

ntoo

vers

igte

n, 2

012

- 202

1

FL 2

018

Hov

ed-

RR

RR

RFL

FLB

OB

OB

Oko

nto

Kon

tona

vn20

1220

1320

1420

1520

1620

1720

1820

1920

2020

21

24-0

1-16

DTa

b ho

s ar

bejd

sgiv

ere

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,5

0

,5

0,5

0

,5

0,5

24-0

1-20

IS

katte

bøde

r

-0,4

0

,0

-1,4

-5

,7

-4,1

-5

,0

-5,0

-5

,0

-5,0

-5

,024

-01-

21I

Afg

iftsb

øder

-0

,1

-0,2

-0

,3

-0,1

-0

,3

-0,2

-0

,3

-0,3

-0

,3

-0,3

24-0

6-10

LR

ente

tilsk

ud, o

pspa

rings

ordn

inge

r

1,9

1

,9

1,7

1

,7

1,9

2

,0

2,0

2

,0

2,0

2

,024

-06-

12L

Tils

kud

til p

ensi

oner

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

2

,4

2,4

2

,4

1,4

24-1

0-10

ILa

ndss

kat

-98

3,7

-91

3,2

-87

6,0

-95

4,7

-1.0

49,8

-99

6,0

-1.0

27,5

-1.0

41,0

-1.0

41,0

-1.0

37,0

24-1

0-11

IS

ærli

g la

ndss

kat

-10

7,6

-11

3,2

-11

6,6

-11

4,9

-11

5,6

-7

5,0

-6

5,0

-6

5,0

-6

5,0

-6

5,0

24-1

0-12

IS

elsk

abss

kat,

Sel

vsty

rets

virk

s.

-52,

0

-25,

1

-34,

4

-42,

3 -

109,

9

-61,

0

-57,

0

-57,

0

-57,

0

-57,

024

-11-

10I

Indf

ørse

lsaf

gifte

r -

554,

0 -

466,

4 -

475,

7 -

466,

9 -

522,

6 -

500,

0 -

495,

0 -

490,

0 -

485,

0 -

480,

024

-11-

11I

Mot

oraf

gift

-6

4,8

-7

0,0

-7

0,3

-7

2,4

-7

4,8

-7

4,0

-7

5,0

-7

5,0

-7

5,0

-7

5,0

24-1

1-12

IR

ejea

fgift

-6

0,3

-10

3,7

-14

5,3

-15

2,6

-16

7,7

-18

5,0

-25

4,4

-25

4,4

-25

4,4

-25

4,4

24-1

1-13

IH

avne

afgi

ft

-14,

6

-16,

9

-15,

2

-6,6

-7

,0

-7,0

-7

,0

-7,0

-7

,0

-7,0

24-1

1-14

IS

tem

pela

fgift

-4

4,1

-2

9,3

-2

2,5

-2

5,4

-2

7,3

-2

5,0

-3

5,0

-3

5,0

-3

5,0

-3

5,0

24-1

1-15

ILo

tteria

fgift

-9

,0

-6,5

-6

,0

-5,2

-4

,3

-6,0

-4

,0

-4,0

-4

,0

-4,0

24-1

1-17

IA

utom

atsp

ilsaf

gift

-1

0,3

-1

0,8

-8

,0

-8,6

-8

,4

-8,0

-8

,0

-8,0

-8

,0

-8,0

24-1

1-20

IA

fgift

er, b

etal

ings

jagt

og

-fisk

eri

-0

,3

-0,4

-0

,5

-0,6

-0

,5

-0,6

-0

,6

-0,6

-0

,6

-0,6

24-1

1-21

IA

fgift

er ti

ps o

g lo

tto

-9,8

-9

,8

-9,8

-9

,8

-9,8

-9

,8

-9,8

-9

,8

-9,8

-9

,824

-11-

22I

Arb

ejds

mar

keds

afgi

ft

-73,

5

-75,

4

-74,

5

-76,

8

-82,

1

-79,

0

-85,

0

-85,

0

-85,

0

-85,

024

-11-

23I

Milj

øafg

ift p

å pr

oduk

ter t

il en

ergi

frem

s

-18,

2

-15,

3

-13,

3

-17,

7

-14,

7

-17,

0

-15,

0

-15,

0

-15,

0

-15,

024

-11-

24I

Afg

ifter

is o

g va

nd

-0,1

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,024

-11-

25I

Afg

ift p

å he

llefis

k

0,0

-1

8,8

-1

8,8

-2

9,8

-5

4,2

-4

0,0

-7

6,3

-7

6,3

-7

6,3

-7

6,3

24-1

1-26

IA

fgift

på

mak

relfi

sker

i

0,0

0

,0

-74,

4

-28,

7

-47,

2

-62,

5

-53,

7

-53,

7

-53,

7

-53,

725

-01-

02D

DcR

udl

igni

ngsk

onto

1

5,8

1

4,0

1

7,3

2

3,7

2

5,1

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,027

-01-

01D

Dep

arte

men

t for

Sel

vst.,

Ude

nrig

, lan

dbr

0

,0

19,

1

15,

7

31,

4

30,

9

11,

3

16,

1

14,

6

14,

5

14,

527

-01-

02D

Rep

ræse

ntat

ione

n i B

ruxe

lles

4

,4

4,0

4

,7

4,5

4

,5

4,5

5

,1

5,1

5

,1

5,1

27-0

1-03

TG

rønl

ands

bid

rag

til N

orth

ern

Per

iphe

ry

0

,6

0,6

1

,1

1,0

1

,0

1,1

1

,1

1,1

1

,1

1,1

27-0

1-05

TTi

lsku

d til

inte

rnat

iona

le a

ktiv

itete

r

0,3

0

,3

0,4

0

,5

0,6

0

,4

0,4

0

,4

0,3

0

,327

-01-

07T

Inui

t Circ

umpo

lar C

ounc

il

5,2

5

,3

4,4

3

,4

3,0

3

,0

4,0

4

,0

4,0

4

,027

-01-

09D

Grø

nlan

ds R

epræ

sent

atio

n i W

ashi

ngto

n D

.

0,0

0

,0

2,3

2

,4

2,5

3

,9

3,9

3

,9

3,9

3

,927

-01-

10D

Grø

nlan

ds R

epræ

sent

atio

n i R

eykj

avik

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

3

,0

3,0

3

,0

3,0

125

Hov

edko

ntoo

vers

igte

n, 2

012

- 202

1

FL 2

018

Hov

ed-

RR

RR

RFL

FLB

OB

OB

Oko

nto

Kon

tona

vn20

1220

1320

1420

1520

1620

1720

1820

1920

2020

21

27-0

3-01

DFo

rfatn

ings

kom

mis

sion

og

-sek

reta

riat

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

5

,5

0,0

0

,0

0,0

27-0

4-01

TFi

nans

ierin

gsst

øtte

til l

andb

rugs

erhv

erv

1

2,7

1

3,5

1

3,0

1

2,8

1

3,6

0

,0

13,

7

13,

7

13,

7

13,

727

-04-

02T

Udv

iklin

gsst

øtte

, lan

dbru

g

2,9

2

,9

3,0

3

,0

3,1

0

,0

3,1

3

,1

3,1

3

,127

-04-

03T

Ren

te- o

g af

drag

sfrie

udl

ån

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

6,4

6

,4

6,4

6

,427

-04-

04T

Ren

tebæ

rend

e ud

lån

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

7

,5

7,5

7

,5

7,5

27-0

4-05

IA

fdra

g re

nteb

ære

nde

udlå

n

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

-3,0

-3

,0

-3,0

-3

,027

-04-

06I

Ren

tein

dtæ

gter

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

-1

,1

-1,1

-1

,1

-1,1

27-0

4-07

TIn

dfrie

lse

af g

aran

tier -

fåre

avl

0

,9

0,4

0

,2

0,7

0

,7

0,0

1

,0

1,0

1

,0

1,0

30-0

1-01

DD

epar

tem

ente

t for

Fam

ilie

2

5,9

2

0,5

2

1,8

2

0,0

2

5,6

2

1,4

2

2,1

2

0,8

1

9,7

1

9,7

30-0

1-02

DS

ocia

lsty

rels

en

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

1

7,5

3

2,7

3

1,5

3

1,4

3

1,4

30-0

1-03

DK

urse

r og

efte

rudd

. om

det

soc

ialo

mrå

d

9,5

1

0,1

1

1,5

1

1,8

1

1,3

1

1,2

1

1,2

1

1,1

1

1,1

1

1,1

30-0

1-04

DV

edlig

ehol

d af

byg

ning

er -

Fam

ilie

0

,0

0,0

5

,9

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

30-0

1-05

DV

edlig

ehol

d af

byg

ning

er -

Kirk

e

3,4

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,030

-01-

10D

Yde

lser

ude

nfor

kom

mun

al in

ddel

ing

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,1

0

,1

0,1

0

,1

0,1

30-0

1-12

DB

ista

ndsv

ærg

er i

Dan

mar

k

0,5

0

,5

0,5

0

,5

0,5

0

,5

0,5

0

,5

0,5

0

,530

-10-

32L

Bør

netil

skud

3

8,9

3

6,6

3

9,2

3

8,6

3

8,1

4

3,0

5

2,0

5

2,0

5

2,0

5

2,0

30-1

0-34

LU

nder

hold

sbid

rag,

ado

ptio

n, b

isid

der

7

,5

7,1

8

,8

6,6

6

,3

9,0

7

,0

7,0

7

,0

7,0

30-1

0-36

LB

arse

lsda

gpen

ge

28,

5

29,

0

29,

3

31,

5

31,

0

31,

7

31,

5

31,

5

31,

5

31,

530

-10-

37D

Land

sdæ

kken

de d

øgni

nst.

for b

ørn

- ung

e

68,

2

71,

6

5,0

5

,1

5,1

5

,2

6,7

6

,7

6,7

6

,730

-10-

45D

Sæ

rlig

inds

ats

på b

ørn-

og

unge

områ

det

2

4,1

9

,7

20,

7

18,

2

18,

1

17,

3

18,

9

18,

9

18,

9

18,

930

-10-

46D

Cen

tral R

ådgi

vnin

gsen

hed

5

,4

5,7

1

1,7

1

9,1

1

8,8

1

9,2

0

,0

0,0

0

,0

0,0

30-1

0-47

DB

ørne

- og

unge

stra

tegi

en

0,0

1

7,5

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

30-1

1-10

LB

olig

sikr

ing

6

7,6

6

6,0

6

6,9

6

3,8

6

0,6

6

0,0

7

0,5

7

0,5

7

0,5

7

0,5

30-1

2-08

LO

ffent

lig p

ensi

on ti

l ald

ersp

ensi

onis

ter

31

4,8

33

3,9

33

6,8

34

7,8

39

2,4

38

6,1

37

6,1

38

5,9

39

7,0

38

8,0

30-1

2-09

LFø

rtids

pens

ion

15

6,3

16

0,0

15

3,6

14

8,2

13

2,8

11

7,8

12

0,8

11

7,1

11

3,6

5

6,8

30-1

2-11

LFø

rtids

pens

ioni

ster

i D

anm

ark

6

,9

6,9

7

,4

7,4

6

,1

7,6

7

,6

7,6

7

,6

7,6

30-1

2-12

LY

dels

er, N

ordi

sk K

onve

ntio

n

5,2

5

,6

5,9

6

,2

6,9

7

,2

7,2

7

,2

7,2

7

,230

-13-

07T

Cen

tral p

ulje

til a

nbrin

gels

er i

Dan

mar

k

6,0

6

,0

5,1

-4

,7

3,6

9

,0

7,5

7

,5

7,5

7

,530

-13-

41D

Han

dica

pins

titut

ione

r

61,

9

64,

9

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,030

-13-

43D

Det

Lan

dsdæ

kken

de H

andi

capc

ente

r

3,0

5

,4

6,1

9

,7

10,

0

11,

3

11,

4

11,

4

11,

4

11,

4

126

Hov

edko

ntoo

vers

igte

n, 2

012

- 202

1

FL 2

018

Hov

ed-

RR

RR

RFL

FLB

OB

OB

Oko

nto

Kon

tona

vn20

1220

1320

1420

1520

1620

1720

1820

1920

2020

21

30-1

4-29

DIn

dsat

ser m

ed s

ocia

le fo

rmål

8

,9

6,4

7

,8

10,

9

8,9

1

0,9

1

0,9

1

0,9

1

0,9

1

0,9

30-1

4-31

TB

ørne

retti

ghed

sins

titut

ion

4

,4

4,5

4

,5

4,3

4

,5

6,5

6

,1

6,1

6

,0

6,0

30-3

0-04

TH

andi

capt

alsm

and

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

2

,5

2,5

2

,5

2,5

30-3

0-05

TLi

gest

illin

gsrå

d

0,9

1

,0

1,0

1

,0

1,0

0

,9

0,9

0

,9

0,9

0

,930

-30-

06T

Grø

nlan

ds R

åd fo

r Men

nesk

eret

tighe

der

0

,0

0,6

0

,9

0,8

0

,7

0,9

0

,9

0,9

0

,9

0,9

34-0

1-01

DD

epar

tem

ente

t for

Sun

dhed

2

0,6

2

1,6

2

3,1

2

0,1

1

9,7

2

2,3

2

2,4

2

2,4

2

2,4

2

2,4

34-0

1-02

LP

atie

nter

stat

ning

er

0,0

0

,0

0,0

0

,2

0,9

0

,3

0,6

0

,6

0,6

0

,634

-10-

01D

Sty

rels

en fo

r Sun

dhed

og

Fore

bygg

else

2

3,4

2

3,8

2

4,0

1

9,9

1

9,6

1

9,5

1

9,6

1

9,6

1

9,6

1

9,6

34-1

0-02

DV

edlig

ehol

dels

e af

Sel

vsty

rets

byg

n.

15,

9

18,

7

31,

7

19,

5

19,

8

20,

0

20,

2

20,

2

20,

2

20,

234

-11-

01D

Pat

ient

beha

ndlin

g i u

dlan

det,

som

atis

k

132,

9

132,

5

125,

8

112,

8

128,

4

125,

9

127,

5

127,

8

128,

1

128,

534

-11-

02D

Pat

ient

beha

ndlin

g, u

dlan

d, p

syki

atris

k

34,

3

30,

9

33,

8

31,

5

39,

1

43,

3

43,

8

43,

9

44,

0

44,

134

-11-

03D

Dro

nnin

g In

grid

s H

ospi

tal

33

2,4

35

7,4

35

8,3

36

0,9

37

9,4

38

0,3

41

0,3

41

4,2

41

7,7

41

9,2

34-1

1-04

DD

et G

rønl

ands

ke P

atie

nthj

em

29,

3

28,

9

30,

3

25,

7

29,

8

32,

0

32,

5

32,

5

32,

6

32,

734

-11-

05D

Alk

ohol

beha

ndlin

gsce

ntre

5

,4

4,1

4

,7

4,2

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

34-1

1-06

DE

kspe

rimen

tel b

ehan

dlin

g

1,1

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,034

-11-

07D

Kræ

ftpla

n

0,0

0

,0

2,6

6

,2

5,7

5

,0

5,1

5

,1

5,1

5

,134

-11-

08D

Mis

brug

sbeh

andl

ings

lan

0

,0

0,0

0

,0

0,0

1

4,9

3

7,0

3

9,0

3

5,4

3

7,4

3

6,9

34-1

2-01

DS

undh

edsr

egio

ner,

læge

betje

ning

40

2,4

41

5,8

41

2,6

42

8,4

43

7,0

43

8,6

44

4,2

44

5,1

44

5,9

44

7,6

34-1

2-02

DN

atio

nale

Sun

dhed

s- o

g U

ddan

nels

esin

dsat

4

7,7

3

4,7

5

3,9

1

5,4

1

5,3

1

8,1

1

8,4

1

8,4

1

8,4

1

8,4

34-1

2-03

DP

atie

ntre

jser

og

evak

uerin

ger m

v

82,

8

85,

5

94,

1

90,

1

90,

6

80,

0

94,

1

94,

2

94,

4

94,

734

-12-

05D

Land

sapo

tek

4

3,4

4

4,2

4

4,8

4

9,6

4

7,2

4

6,0

4

6,5

4

6,6

4

6,7

4

6,9

34-1

2-06

DFæ

lleso

mko

stni

nger

0

,0

0,0

0

,0

56,

5

42,

4

49,

5

52,

7

52,

9

52,

9

53,

134

-13-

01D

Sun

dhed

sdis

trikt

erne

, tan

dlæ

gebe

tj

65,

7

68,

4

68,

4

69,

2

74,

7

72,

1

73,

0

73,

1

73,

2

73,

534

-14-

01D

Land

slæ

geem

bede

t

3,6

4

,7

5,0

5

,0

4,8

5

,0

5,0

5

,0

5,0

5

,034

-15-

01D

Inuu

nerit

ta

6,1

6

,2

5,3

5

,5

6,2

6

,3

6,4

6

,4

6,4

6

,440

-01-

01D

Dep

arte

men

tet f

or U

ddan

nels

e, K

ultu

r, Fo

2

1,1

2

8,3

2

7,5

2

8,0

2

6,7

2

7,2

2

7,3

2

6,3

2

6,3

2

6,3

40-0

1-08

TS

ekto

rpro

gram

for U

ddan

nels

e

38,

7

44,

9

35,

6

42,

9

44,

6

20,

7

10,

7

10,

7

10,

7

10,

740

-01-

99D

Bud

getre

gule

ring

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

-2,7

-4

,4

-4,4

40-0

2-01

DK

olle

giea

dmin

istra

tione

ns F

ælle

skon

to

2

0,7

1

7,5

2

0,0

1

5,8

1

7,9

1

4,9

1

5,0

1

5,0

1

5,0

1

5,0

40-0

2-02

IR

ente

indt

ægt

er

0,0

-0

,4

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

127

Hov

edko

ntoo

vers

igte

n, 2

012

- 202

1

FL 2

018

Hov

ed-

RR

RR

RFL

FLB

OB

OB

Oko

nto

Kon

tona

vn20

1220

1320

1420

1520

1620

1720

1820

1920

2020

21

40-0

2-03

LU

dlån

og

indf

riels

er a

f ban

klån

1

3,8

1

1,4

1

1,9

1

3,9

1

4,5

1

1,2

1

1,2

1

1,2

1

1,2

1

1,2

40-0

2-04

TR

ente

tilsk

rivni

ng

0,5

0

,4

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,040

-02-

05I

Afd

rag

på u

ddan

nels

eslå

n

-5,4

-5

,3

-5,0

-8

,3

-8,3

-9

,2

-9,0

-9

,0

-9,0

-9

,040

-02-

06L

Stip

endi

er o

g bø

rnet

illæ

g

219,

5

196,

8

197,

2

194,

5

192,

5

163,

0

161,

9

164,

9

167,

9

170,

940

-02-

07T

Sæ

ryde

lser

, rej

seud

gifte

r mm

. ins

titut

io

52,

5

55,

2

62,

4

59,

9

60,

7

62,

0

63,

0

64,

0

65,

0

66,

040

-10-

06T

Tils

kud

til e

fters

kole

r i G

RL

2

0,0

2

0,3

2

0,1

2

1,1

2

2,1

2

4,7

2

4,9

2

4,9

2

4,9

2

4,9

40-1

0-10

DS

elvs

tyre

ts s

kole

r

0,6

0

,5

0,6

0

,5

0,5

0

,6

0,7

0

,7

0,7

0

,740

-10-

11D

Ado

Lyn

gep

Atu

arfia

7

,9

8,0

8

,7

8,6

9

,6

8,2

8

,2

8,2

8

,2

8,2

40-1

0-12

LE

fters

kole

8

,7

10,

2

10,

3

9,6

1

0,0

1

2,3

1

2,3

1

2,3

1

2,3

1

2,3

40-1

0-15

TS

kole

mad

3

,8

3,8

3

,9

2,0

2

,0

2,0

2

,0

2,0

2

,0

2,0

40-1

2-35

DN

ordg

rønl

ands

Gym

nasi

um

0,0

0

,0

0,0

3

8,6

4

0,2

3

7,4

3

7,6

3

7,6

3

7,6

3

7,6

40-1

2-36

DM

idtg

rønl

ands

Gym

nasi

ale

Sko

le

81,

2

72,

7

76,

6

38,

5

40,

4

38,

3

38,

5

38,

5

38,

5

38,

540

-40-

01D

Udd

anne

lses

styr

else

n

0,0

0

,0

0,0

3

8,7

4

5,6

4

7,8

4

8,0

4

8,0

4

8,0

4

8,0

40-9

0-02

TTi

lsku

d til

De

Grø

nlan

dske

Hus

e

17,

7

18,

1

19,

6

19,

6

19,

3

20,

5

20,

6

20,

6

20,

6

20,

640

-90-

03D

Ved

ligeh

old

af S

elvs

tyre

ts b

ygni

nger

2

3,1

3

0,6

3

2,3

3

3,5

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

40-9

0-07

DIn

nova

tion

i udd

anne

lse

og in

form

atio

n o

0

,3

0,3

0

,3

0,3

0

,0

1,6

1

,7

1,7

1

,7

1,7

40-9

0-08

DIK

T i u

ddan

nels

essy

stem

et

10,

7

8,7

1

2,3

1

2,5

1

2,7

1

2,9

1

3,0

1

3,0

1

3,0

1

3,0

40-9

0-10

TC

opyD

an a

ftale

0

,6

0,6

1

,0

1,3

1

,5

1,7

1

,7

1,7

1

,7

1,7

40-9

0-13

DV

ejle

dnin

g sa

mt p

syko

logi

sk s

tud.

rådg

ivn

2

,8

3,2

1

3,0

1

4,0

1

5,4

1

9,0

1

8,1

1

8,1

1

8,1

1

8,1

40-9

0-15

DLe

je a

f kol

legi

ekap

acite

t

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

1

4,0

1

3,5

1

3,5

1

3,5

1

3,5

40-9

1-03

DK

ursu

svirk

som

hed

2

1,3

2

4,9

2

4,9

2

5,3

2

2,4

2

0,5

2

0,6

2

0,6

2

0,6

2

0,6

40-9

1-05

DR

enov

erin

gsud

dann

else

r

6,5

4

,9

4,9

5

,2

4,6

3

,8

3,9

3

,9

3,9

3

,940

-91-

06D

Efte

rudd

anne

lse

af fa

glæ

rere

1

,6

1,6

1

,6

1,5

1

,4

1,6

1

,4

1,4

1

,4

1,4

40-9

1-07

DC

ente

r for

Ark

tisk

Tekn

olog

i

6,6

6

,7

6,8

5

,9

5,9

5

,9

5,9

5

,9

5,9

5

,940

-91-

08D

Inst

itutio

ner u

nder

erh

verv

sudd

anne

lser

n

5,7

4

,4

3,0

2

,8

2,9

2

,7

2,7

2

,7

2,7

2

,740

-91-

14D

Mar

itim

e S

kole

7

,3

9,3

6

,7

5,0

4

,5

6,2

6

,3

6,3

6

,3

6,3

40-9

1-16

DG

rønl

ands

Han

dels

skol

e, N

uuk

1

9,8

8

,5

6,4

8

,2

4,9

8

,1

8,1

8

,1

8,1

8

,140

-91-

20D

Soc

ialp

æda

gogi

sk S

emin

ariu

m

0

,0

0,0

0

,0

30,

6

29,

6

30,

9

31,

1

31,

1

31,

1

31,

140

-91-

21D

Levn

edsm

idde

lsko

len,

INU

ILI

1

5,3

3

,4

4,2

3

,5

3,2

3

,2

3,2

3

,2

3,2

3

,240

-91-

23D

Cam

pus

Kuj

alle

q

24,

3

23,

9

15,

1

17,

1

21,

3

17,

1

17,

1

17,

1

17,

1

17,

1

128

Hov

edko

ntoo

vers

igte

n, 2

012

- 202

1

FL 2

018

Hov

ed-

RR

RR

RFL

FLB

OB

OB

Oko

nto

Kon

tona

vn20

1220

1320

1420

1520

1620

1720

1820

1920

2020

21

40-9

1-25

DB

ranc

hesk

olen

for s

undh

edsu

ddan

nels

er

17,

2

9,1

9

,4

10,

8

10,

8

10,

7

10,

8

10,

8

10,

8

10,

840

-91-

27D

Tech

Col

lege

Gre

enla

nd

76,

3

32,

2

34,

6

33,

2

33,

3

33,

8

34,

0

34,

0

34,

0

34,

040

-91-

31L

Akt

ivite

tsaf

hæng

ige

tilsk

ud

0,0

11

1,7

13

2,5

13

6,5

14

2,1

14

8,5

14

6,3

14

6,3

14

6,3

14

6,3

40-9

2-10

TFo

lkeh

øjsk

oler

1

1,6

1

1,8

1

2,0

1

2,1

1

2,2

1

2,2

1

7,7

1

7,7

1

7,7

1

7,7

40-9

2-11

DK

unst

skol

en

1,5

1

,5

1,5

1

,5

1,5

1

,5

1,5

1

,5

1,5

1

,540

-92-

12D

Ph.

d.-s

tudi

um F

orsk

erud

dann

else

2

,2

3,4

2

,5

2,6

3

,6

3,3

3

,3

3,3

3

,3

3,3

40-9

2-13

DIli

sim

atus

arfik

13

0,5

12

5,3

12

5,6

8

2,5

8

4,0

9

3,0

9

4,2

9

4,2

9

4,2

9

4,2

40-9

2-14

DK

atek

et- o

g or

gani

stud

dann

else

1

,0

1,6

1

,8

1,7

1

,7

1,9

1

,9

1,9

1

,9

1,9

40-9

2-16

DS

ocia

lpæ

dago

gisk

Sem

inar

ium

og

Spr

ogce

nt

35,

3

35,

7

36,

1

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

40-9

2-18

DS

prog

kurs

er

0,0

0

,0

0,0

7

,2

4,6

4

,8

4,4

4

,4

4,4

4

,440

-92-

19D

Cen

ter f

or n

atur

vide

nska

belig

e ud

dann

els

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

4,3

4

,3

4,3

4

,3

4,3

40-9

4-10

TTi

lsku

d til

refu

sion

af N

CB

afg

ifter

og

0

,2

0,3

0

,4

0,5

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

40-9

4-11

DN

unat

ta A

tuag

aate

qarfi

a

13,

5

15,

7

15,

9

15,

7

15,

6

15,

6

15,

7

15,

7

15,

7

15,

740

-94-

12D

Grø

nlan

ds N

atio

nalm

useu

m o

g A

rkiv

8

,3

12,

4

12,

4

12,

5

12,

4

12,

3

12,

5

12,

5

12,

5

12,

540

-94-

13T

Tils

kud

til id

ræt

7

,8

7,7

7

,8

7,3

7

,3

7,4

8

,4

8,4

8

,4

8,4

40-9

4-14

TTi

lsku

d til

land

sdæ

kken

de b

ørne

- og

ungd

1

,8

1,8

1

,5

1,0

1

,5

1,5

1

,5

1,5

1

,5

1,5

40-9

4-15

TA

ftale

bund

ne ti

lsku

d til

kul

tur o

mrå

det

0

,7

0,7

0

,8

0,7

0

,7

1,0

1

,0

1,0

1

,0

1,0

40-9

4-16

TTi

lsku

d til

loka

l Rad

io- o

g lo

kal T

V v

ir

1,4

1

,6

1,9

1

,9

1,9

1

,9

1,9

1

,9

1,9

1

,940

-94-

17T

Grø

nlan

ds R

adio

- K

NR

6

2,5

7

3,0

7

0,8

6

8,1

7

7,1

6

8,0

6

8,3

6

8,3

6

8,3

6

8,3

40-9

4-18

TK

atua

q

4,8

4

,9

5,0

5

,0

5,1

5

,1

5,1

5

,1

5,1

5

,140

-94-

20D

Arc

tic W

inte

r Gam

es o

g Is

land

Gam

es

0,8

2

,6

4,5

7

,6

7,7

0

,2

0,2

0

,2

0,2

0

,240

-94-

21T

Tils

kud

fra G

rønl

ands

and

el a

f om

sætn

ing

1

4,2

1

4,2

2

8,2

2

8,2

3

1,2

3

5,0

3

6,0

3

7,0

3

8,0

3

8,0

40-9

4-22

IG

rønl

ands

and

el a

f om

sætn

inge

n i D

ansk

e

-14,

2

-14,

2

-28,

2

-28,

2

-33,

1

-35,

0

-36,

0

-37,

0

-38,

0

-38,

040

-94-

23D

Fred

ning

og

ande

n ku

ltura

rvsb

esky

ttels

e

1,2

1

,3

1,3

1

,3

1,3

1

,3

1,3

1

,3

1,3

1

,340

-94-

26D

Ret

tighe

dspe

nge

til d

igita

le p

rogr

amm

er

2,5

2

,7

2,8

2

,8

2,8

2

,9

2,9

2

,9

2,9

2

,940

-94-

27D

Spr

ogse

kret

aria

tet

0

,0

3,3

4

,3

4,4

4

,2

4,2

5

,2

5,2

5

,2

5,2

40-9

4-28

TP

roje

kttil

skud

til s

krev

ne m

edie

r i G

røn

0

,0

0,0

0

,0

0,3

0

,0

1,0

1

,0

1,0

1

,0

1,0

40-9

4-29

TD

rifts

tilsk

ud ti

l skr

evne

med

ier i

Grø

nl

0,0

0

,0

0,0

0

,0

1,5

1

,5

1,5

1

,5

1,5

1

,540

-95-

01T

And

re ti

lsku

d til

kun

st o

g ku

ltur

5

,8

5,4

7

,8

6,8

8

,6

9,7

1

2,1

1

0,1

1

0,1

1

0,1

40-9

5-02

TTi

lsku

d til

udg

ivel

se a

f grø

nlan

dsks

prog

1

,3

1,2

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

129

Hov

edko

ntoo

vers

igte

n, 2

012

- 202

1

FL 2

018

Hov

ed-

RR

RR

RFL

FLB

OB

OB

Oko

nto

Kon

tona

vn20

1220

1320

1420

1520

1620

1720

1820

1920

2020

21

40-9

5-05

TG

rønl

ands

Nat

iona

lteat

er

8,6

1

0,1

7

,2

7,3

7

,3

7,4

7

,4

7,4

7

,4

7,4

40-9

6-01

DFo

rskn

ing

2

,2

1,9

2

,6

2,6

2

,8

2,7

1

,7

1,7

1

,7

1,7

40-9

6-02

DG

rønl

ands

For

skni

ngsr

åd

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

1,0

1

,0

1,0

1

,040

-97-

03D

Kirk

en i

Grø

nlan

d

44,

7

48,

3

47,

4

49,

3

46,

5

49,

0

50,

3

49,

2

50,

3

49,

240

-98-

01D

Dig

italis

erin

gsst

yrel

sen

2

7,3

3

1,9

2

6,2

2

7,1

3

4,1

3

4,1

3

4,1

3

4,1

3

4,1

3

4,1

40-9

8-02

DIm

plem

ente

ring

af d

en n

atio

nale

Dig

itali

1

,0

4,8

8

,6

9,5

1

7,5

1

9,2

1

1,8

1

1,8

1

1,8

1

1,8

50-0

1-01

DD

epar

tem

ente

t for

Fis

keri

og F

angs

t

25,

7

24,

5

27,

3

25,

8

28,

9

30,

5

30,

6

30,

1

30,

8

30,

450

-01-

09T

Kon

tinge

nter

2

,4

2,5

2

,5

2,5

2

,8

2,8

2

,2

2,5

2

,5

2,5

50-0

1-17

IFi

sker

iafta

ler m

ed E

U

-24,

3

-20,

4

-20,

4

-20,

4

-21,

8

-21,

9

-21,

9

-21,

9

-21,

9

-21,

950

-01-

18T

Drif

tsaf

tale

r, pr

oduk

tions

anlæ

g

21,

9

8,1

0

,8

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

50-0

1-20

TFi

sker

i og

fang

st

4,2

1

,5

1,4

1

,4

0,7

1

,0

1,0

1

,0

1,0

1

,050

-06-

50T

Fisk

eriu

dvik

lings

pulje

1

6,0

5

,1

20,

0

0,0

1

5,0

1

5,0

1

6,5

1

6,5

1

6,5

1

6,5

50-0

7-18

TØ

kono

mis

k hj

ælp

/erh

verv

sfan

gere

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

51-0

1-04

TG

enet

able

rings

støt

te

1,5

1

,5

1,5

2

,0

0,0

2

,0

2,0

2

,0

2,0

2

,051

-01-

05D

Grø

nlan

ds F

iske

rilic

ensk

ontro

l og

Jagt

be

15,

8

14,

0

17,

3

23,

7

25,

1

0,0

3

5,9

3

6,0

3

6,0

3

6,0

51-0

1-06

DJa

gtbe

tjent

ordn

ing

1

0,5

1

1,3

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

51-0

1-07

TK

onsu

lent

tjene

ste

for f

iske

re o

g fa

nger

e

2,3

2

,3

2,3

2

,3

0,0

1

,2

2,2

2

,2

2,2

2

,251

-02-

02I

Sal

g af

fisk

eri r

ettig

hede

r

-89,

1 -

109,

0 -

108,

3 -

105,

3

-96,

4

-95,

4 -

102,

2 -

102,

2 -

102,

2 -

102,

251

-02-

03T

Indh

andl

ings

tilsk

ud, s

æls

kind

2

1,3

2

5,8

2

6,7

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,051

-03-

04T

Ser

vice

kont

rakt

med

sla

gter

iet N

eqi A

/S

9,0

7

,0

7,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,051

-07-

40T

Ren

te- o

g af

drag

sfrie

udl

ån

11,

0

9,6

5

,7

9,8

1

0,2

5

,7

5,8

5

,8

5,8

5

,851

-07-

41T

Ren

tetil

skud

0

,1

0,2

0

,1

0,0

0

,0

0,1

0

,1

0,1

0

,1

0,1

51-0

7-42

TR

ente

bære

nde

udlå

n

-0,5

5

,8

7,7

1

1,5

1

1,2

4

,2

3,9

3

,6

3,4

3

,451

-07-

43I

Afd

rag

rent

ebæ

rend

e ud

lån

-1

4,0

-9

,1

-6,1

-6

,3

-6,4

-4

,0

-4,0

-4

,0

-4,0

-4

,051

-07-

44I

Ren

tein

dtæ

gter

-0

,1

-0,1

-2

,3

-2,1

-2

,0

-0,9

-0

,9

-0,9

-0

,9

-0,9

62-3

0-01

DFo

rbru

ger-

og

Kon

kurr

ence

styr

else

n, a

dmi

7

,8

8,0

8

,0

8,0

8

,5

10,

7

10,

7

10,

6

9,1

9

,164

-01-

01D

Dep

arte

men

tet f

or E

rhv,

Arb

mkd

og

Han

del

1

6,1

2

2,1

2

5,9

2

2,6

2

2,4

2

6,2

2

6,4

2

6,2

2

6,2

2

6,2

64-0

1-04

TK

ompe

tenc

eudv

iklin

gsku

rser

2

4,6

2

5,1

2

5,4

2

4,0

2

8,2

2

8,4

2

8,5

2

8,4

2

8,4

2

8,4

64-0

1-05

DE

rh- o

g ar

b.m

kd.u

dv. i

byg

der o

g yd

erdi

s

9,7

1

0,1

1

4,6

1

1,2

7

,6

7,6

1

2,6

1

2,6

1

2,6

1

2,6

64-1

0-06

LIn

dfrie

lse

af g

aran

tier f

or lå

n

3,1

2

,3

2,1

0

,5

0,1

3

,0

2,0

2

,0

2,0

2

,0

130

Hov

edko

ntoo

vers

igte

n, 2

012

- 202

1

FL 2

018

Hov

ed-

RR

RR

RFL

FLB

OB

OB

Oko

nto

Kon

tona

vn20

1220

1320

1420

1520

1620

1720

1820

1920

2020

21

64-1

0-12

TV

aref

orsy

ning

3

6,3

3

6,4

3

6,3

3

6,4

3

6,4

3

6,4

1

9,7

1

9,5

1

9,5

1

9,5

64-1

0-17

TS

tøtte

land

base

rede

erh

verv

og

turis

me

3

1,1

3

2,0

3

1,2

6

7,9

6

5,7

6

2,8

5

7,0

5

8,0

5

9,0

5

9,0

64-1

0-22

TE

kspo

rt af

van

d og

is fr

a G

rønl

and

0

,4

0,4

0

,4

0,3

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

64-1

0-25

TIn

dust

ri- o

g st

orsk

alap

roje

kter

5

,5

6,6

9

,0

0,7

0

,0

0,5

-3

,9

-1,8

-2

,1

-2,1

64-1

0-27

DE

rhve

rvsu

dvik

.- og

mar

kedf

ørin

gspr

oj.

0

,0

0,0

0

,0

0,0

8

,0

8,0

8

,0

8,0

8

,0

8,0

64-1

2-02

TN

ukis

sior

fiit

6

3,9

5

5,1

4

5,5

3

4,4

2

4,0

1

3,7

7

2,7

6

8,8

7

0,6

7

0,6

64-1

2-03

DN

ukis

sior

fiit,

gade

bely

snin

g

7,4

8

,2

8,2

8

,3

7,2

8

,3

8,4

8

,4

8,4

8

,464

-12-

04I

Nuk

issi

orfii

t, re

nter

-10

9,0

-11

6,5

-11

6,4

-10

9,5

-10

0,8

-9

9,6

-8

6,6

-8

4,6

-8

2,2

-7

7,8

64-1

2-05

IN

ukis

sior

fiit,

afdr

ag -

111,

5 -

127,

7 -

135,

7 -

135,

4 -

132,

8 -

135,

8

-60,

5

-65,

8

-70,

4

-71,

164

-12-

06T

Foru

nder

søge

lser

til f

rem

me

af v

edva

rend

1

,0

2,0

1

,2

1,9

2

,0

2,0

2

,0

2,0

2

,0

2,0

64-1

2-07

TE

nerg

ista

tistik

og

emis

sion

sopg

ørel

ser

0

,9

0,9

1

,0

0,8

0

,8

0,8

0

,7

0,7

0

,6

0,6

64-1

2-08

TU

dvik

lings

proj

inde

nfor

ved

vare

nde

ener

g

1,0

0

,9

0,7

1

,1

0,9

0

,6

0,1

0

,1

0,1

0

,164

-13-

19T

Mob

ilite

tsfre

mm

ende

yde

lse

1

,0

1,3

0

,9

0,8

1

,6

1,1

1

,1

1,1

1

,1

1,1

64-1

3-21

LR

eval

ider

ing

8

,3

7,0

7

,3

5,6

8

,8

10,

8

10,

8

10,

8

10,

8

10,

864

-13-

23T

Maj

oria

q

35,

3

42,

9

43,

6

49,

5

70,

2

72,

7

75,

3

77,

3

78,

5

78,

564

-13-

24T

Arb

ejds

mar

keds

ydel

se

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,064

-13-

25T

Eks

traor

dinæ

r ind

sats

for l

edig

e

27,

0

20,

0

24,

8

24,

9

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,064

-13-

26D

Land

sdæ

kken

de jo

bpor

tal

0

,0

0,0

0

,0

1,2

1

,2

1,2

1

,1

0,9

0

,9

0,9

64-1

3-27

LE

levs

tøtte

- M

ajor

iaq

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

35,

4

35,

4

35,

4

35,

4

35,

466

-01-

01D

Rås

tofs

tyre

lsen

, adm

inis

tratio

n

25,

2

14,

7

14,

8

12,

1

12,

9

13,

1

13,

1

13,

1

13,

1

13,

166

-01-

02D

Rås

tofp

roje

kter

1

7,9

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,067

-01-

01D

Dep

arte

men

tet f

or R

åsto

ffer

0

,0

0,0

0

,0

4,4

4

,6

5,6

6

,9

7,1

7

,1

7,1

67-0

1-02

DA

fdel

inge

n fo

r Geo

logi

0

,0

7,7

8

,7

9,2

1

0,3

1

0,3

1

0,3

1

0,2

1

0,2

1

0,2

67-0

1-03

DG

eolo

gi- o

g m

arke

dsfø

rings

proj

ekte

r

0,0

1

2,7

1

1,5

1

1,1

1

0,7

1

0,7

1

0,7

1

0,7

1

0,6

1

0,6

67-0

1-04

TA

siaq

1

5,8

1

6,2

1

6,4

1

4,6

1

2,3

1

3,4

1

4,2

1

4,2

1

4,2

1

4,2

70-0

1-01

DD

epar

tem

ente

t for

Kom

, Inf

rast

, Bol

ig m

v

19,

8

8,8

5

,8

8,2

8

,1

7,7

7

,7

7,7

7

,7

7,7

70-0

1-04

DA

dm, p

roje

ktud

g. p

å an

lægs

områ

det

0

,0

0,0

0

,5

0,9

0

,6

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

70-0

1-07

DB

ygni

ngsm

yndi

ghed

en

1,5

1

,4

1,5

1

,5

1,3

6

,9

6,9

6

,8

6,8

6

,870

-10-

03D

Fors

ikrin

ger

1

1,2

1

0,8

7

,1

8,2

5

,7

1,2

1

,2

1,2

1

,2

1,2

70-1

5-01

DIn

denr

igsa

fdel

inge

n

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

4

,1

4,2

3

,7

3,7

3

,7

131

Hov

edko

ntoo

vers

igte

n, 2

012

- 202

1

FL 2

018

Hov

ed-

RR

RR

RFL

FLB

OB

OB

Oko

nto

Kon

tona

vn20

1220

1320

1420

1520

1620

1720

1820

1920

2020

21

70-1

5-02

DTi

lsyn

sråd

et fo

r kom

mun

erne

0

,0

0,1

0

,0

0,1

0

,1

0,1

0

,1

0,1

0

,1

0,1

70-1

5-03

TTi

lsku

d til

par

tiern

es v

algk

amp

0

,0

3,4

3

,6

0,0

0

,0

1,5

3

,6

0,0

0

,0

1,6

70-1

5-04

TB

orge

rråd

0

,7

0,7

0

,7

0,4

0

,4

0,4

0

,4

0,4

0

,4

0,4

70-1

5-05

TU

dgift

er ti

l val

g

0,3

1

,2

0,5

0

,1

0,1

0

,7

1,0

0

,1

0,1

0

,772

-02-

03D

Adm

.- og

pro

jekt

udgi

fter /

bol

igby

gger

i

2,6

2

,9

4,7

4

,6

3,9

7

,6

7,7

7

,6

7,5

7

,572

-06-

50D

Låne

adm

inis

tratio

n

14,

6

4,5

4

,3

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

72-0

6-51

IS

alg

af b

olig

er -

netto

udbe

talin

g

-7,6

-1

3,5

-9

,1

-21,

0

-12,

9

-7,0

-7

,0

-7,0

-7

,0

-7,0

72-1

0-13

DS

ærli

ge ti

lsku

d til

bol

igaf

delin

ger

2

,9

3,9

3

,6

4,1

3

,8

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

72-1

0-16

ID

rift a

f udl

ejni

ngsb

olig

er, k

apita

lafk

.

-45,

6

-37,

6

-47,

6

-44,

4

-45,

3

-37,

0

-37,

0

-37,

0

-37,

0

-37,

072

-10-

17I

Bet

alin

g fo

r bol

ignu

mre

-3

,8

-1,8

-2

,1

-2,2

-2

,2

-1,9

-1

,9

-1,9

-1

,9

-1,9

72-2

0-02

DTV

og

radi

odis

tribu

tion

i Grø

nlan

d

25,

3

25,

3

25,

8

25,

8

25,

9

25,

9

25,

9

25,

9

25,

9

25,

972

-20-

04D

Byg

herr

emyn

digh

ed -

Traf

ikan

læg

0

,3

0,8

0

,8

1,2

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

72-2

0-05

TTi

lsku

d til

pas

sage

rbef

ordr

ing

12

5,1

12

5,5

13

5,3

15

0,6

14

6,5

15

4,3

15

3,8

15

3,8

15

3,8

15

3,8

72-2

0-06

TO

verg

angs

rese

rve

- Tra

fikst

rukt

ur

0,0

0

,8

2,0

1

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,072

-20-

07D

Ove

rvåg

ning

og

mon

itore

ring,

traf

ikom

råd

1

,9

2,5

2

,4

2,5

1

0,4

9

,6

9,7

9

,6

9,6

9

,672

-20-

10T

God

stra

nspo

rt

62,

5

62,

5

62,

5

45,

9

46,

5

62,

5

62,

6

62,

6

62,

6

62,

672

-22-

01D

Hav

nem

yndi

ghed

5

,4

5,7

5

,0

6,2

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

72-2

2-02

DH

avne

vedl

igeh

old

1

7,5

1

8,7

1

9,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,072

-24-

02T

Mitt

arfe

qarfi

it, s

ervi

ceyd

else

r til

stat

6

,4

6,4

6

,4

6,4

6

,4

6,4

6

,4

6,4

6

,4

6,4

72-2

6-02

DG

rønl

ands

Luf

thav

ne, M

ittar

feqa

rfiit

-1

2,3

-1

2,5

-1

2,7

-1

2,8

-1

2,3

-1

2,9

-1

2,9

-1

2,9

-1

2,9

-1

2,9

73-0

1-01

DD

epar

tem

ente

t for

Nat

ur o

g M

iljø

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

23,

7

18,

9

18,

9

18,

9

18,

973

-03-

01D

Forfa

tnin

gsko

mm

issi

on o

g -s

ekre

taria

t

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

5

,5

0,0

0

,0

0,0

0

,073

-04-

01T

Fina

nsie

rings

støt

te ti

l lan

dbru

gser

hver

v

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

1

3,6

0

,0

0,0

0

,0

0,0

73-0

4-02

TU

dvik

lings

støt

te, l

andb

rug

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

3,1

0

,0

0,0

0

,0

0,0

73-0

4-03

TR

ente

- og

afdr

agsf

rie u

dlån

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

6,3

0

,0

0,0

0

,0

0,0

73-0

4-04

TR

ente

bære

nde

udlå

n

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

7

,5

0,0

0

,0

0,0

0

,073

-04-

05I

Afd

rag

rent

ebæ

rend

e ud

lån

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

-3,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

73-0

4-06

IR

ente

indt

ægt

er

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

-1

,1

0,0

0

,0

0,0

0

,073

-04-

07T

Indf

riels

e af

gar

antie

r - få

reav

l

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

1

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,073

-30-

02T

Efte

rsøg

ning

s- o

g R

edni

ngsb

ered

skab

1

4,4

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

132

Hov

edko

ntoo

vers

igte

n, 2

012

- 202

1

FL 2

018

Hov

ed-

RR

RR

RFL

FLB

OB

OB

Oko

nto

Kon

tona

vn20

1220

1320

1420

1520

1620

1720

1820

1920

2020

21

73-9

5-04

TU

dvik

lings

proj

ekte

r ind

enfo

r klim

a

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,6

0,6

0

,6

0,6

0

,673

-95-

05T

Køb

af C

O2

kred

itter

4

,3

4,4

4

,5

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

73-9

5-06

DM

onito

rerin

g og

inds

ats,

Klim

a- o

g E

nerg

0

,0

1,2

3

,1

0,0

0

,1

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

75-8

6-20

AM

iljø,

anl

æg

-0

,2

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

75-8

6-21

AM

iljøt

ekno

logi

, anl

æg

-0

,2

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

77-0

1-01

DD

epar

tem

ente

t for

Inde

nrig

sanl

igge

nder

1

7,2

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,077

-01-

02D

Milj

østy

rels

en fo

r Rås

tofo

mrå

det

0

,0

6,0

7

,0

7,2

7

,3

7,3

7

,3

7,2

7

,2

7,2

77-0

1-03

DM

iljøb

esky

ttels

e

0,0

0

,0

6,4

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,077

-01-

04D

Nat

urfo

rval

tnin

g

0,0

0

,0

4,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,077

-01-

05D

Eks

plos

ivst

offe

r, br

and

og b

ered

skab

0

,9

0,8

1

,1

0,9

1

,2

1,2

1

,7

1,2

1

,2

1,2

77-0

3-03

TR

ange

rord

ning

en

0

,2

-0,2

0

,2

0,0

0

,4

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

77-0

5-01

DA

ffald

som

råde

t, dr

ift

1,0

2

,0

2,4

0

,7

2,0

2

,2

2,2

2

,2

2,2

2

,277

-05-

02D

Grø

nlan

ds N

atur

inst

itut

4

6,4

5

1,4

5

4,0

5

7,5

5

6,8

5

9,4

6

5,0

6

4,3

6

2,5

6

2,5

77-0

5-03

TM

iljø,

tils

kud

til o

liebe

kæm

pels

esud

0

,6

0,5

0

,5

0,6

0

,5

0,6

0

,6

0,6

0

,6

0,6

77-0

5-07

DM

iljøb

esky

ttels

e

0,0

0

,0

0,0

0

,8

2,2

1

,6

1,6

1

,6

1,6

1

,677

-05-

08T

Milj

øfon

d

1,7

2

,9

0,9

1

4,4

1

4,3

1

4,3

1

4,2

1

4,1

1

4,0

1

4,0

80-0

0-01

AO

mro

kerin

gsre

serv

e

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

12,

0

12,

0

12,

0

12,

080

-00-

10A

Tilb

agef

ørsl

er fr

a A

nlæ

gsfo

nden

-4

9,0

-5

3,7

-1

8,0

-4

,9

-36,

3

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

80-0

0-80

AD

ispo

nerin

gsbe

løb

til p

åbeg

. pro

jekt

.

0,0

1

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,5

0,0

5

,0

5,0

5

,081

-10-

02A

Ren

over

ing

og o

mby

gnin

g

5,0

0

,0

-0,5

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,081

-20-

02A

Indr

etni

ng a

f ser

verr

um

3

,6

0,0

0

,0

0,0

-1

,1

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

82-2

0-02

AP

isar

iillis

aane

q-pr

ojek

tet,

ER

P

6,7

7

,7

2,5

1

3,0

1

2,0

1

2,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

82-2

4-01

AN

yt IT

- sys

tem

til s

kat

-0

,5

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

82-2

4-02

AK

rops

- og

nark

oska

nner

e

0,0

0

,0

0,0

0

,0

2,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,083

-30-

12A

Æld

rein

stitu

tione

r

17,

0

24,

5

24,

4

6,1

2

2,6

2

0,5

2

0,8

1

5,8

1

5,8

1

5,8

83-3

0-13

ALa

ndsd

ækk

ende

inst

itutio

ner

1

4,2

2

4,6

1

0,8

1

0,4

3

8,9

1

5,4

4

1,0

3

1,7

2

0,8

2

0,8

84-4

0-09

AE

rhve

rvsu

ddan

nels

esom

råde

t

13,

6

0,0

-1

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

84-4

0-10

AK

omm

unal

e sk

oler

7

9,5

9

3,3

9

0,5

9

2,7

5

5,7

8

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

84-4

0-12

AU

ddan

nels

esby

gger

i

60,

1

29,

9

102,

3

102,

5

15,

3

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

84-4

0-14

AK

ultu

r- o

g id

ræts

bygg

eri

1

,0

0,0

-0

,9

1,0

0

,0

5,6

5

,0

5,0

5

,0

5,0

133

Hov

edko

ntoo

vers

igte

n, 2

012

- 202

1

FL 2

018

Hov

ed-

RR

RR

RFL

FLB

OB

OB

Oko

nto

Kon

tona

vn20

1220

1320

1420

1520

1620

1720

1820

1920

2020

21

84-4

0-15

AK

olle

gieb

ygge

ri

103,

5

37,

7

22,

9

23,

0

-5,1

2

0,0

5

4,0

5

1,3

5

1,2

4

6,2

84-4

0-16

AK

ultu

rbyg

geri

0

,0

1,0

2

0,0

2

3,4

1

6,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,084

-40-

17A

Inst

itutio

ner f

or b

ørn

og u

nge

0

,0

0,0

9

,9

10,

0

0,0

1

8,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

84-4

5-01

AK

irken

-0

,1

0,0

-0

,2

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

85-5

0-01

AS

ervi

cehu

se, b

ygde

r

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,085

-50-

20A

Turis

mea

nlæ

g

0,0

0

,0

0,0

0

,0

7,5

9

,0

9,5

9

,5

9,5

9

,586

-60-

01A

Sun

dhed

svæ

sene

t

31,

3

7,2

1

5,1

1

1,4

6

2,9

4

5,5

5

1,5

8

9,5

9

1,5

9

1,5

87-0

0-88

AA

nlæ

gsst

rate

gi fo

r byg

der o

g yd

erdi

strik

5

,0

17,

7

17,

7

-3,0

2

,8

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

87-1

1-06

A5-

års

efte

rsyn

0

,5

0,5

-0

,3

0,5

0

,2

0,5

0

,5

0,5

0

,5

0,5

87-1

1-09

ATr

ansp

ortk

omm

issi

onen

- fo

rund

ersø

gels

er

5,0

5

,0

5,0

1

0,0

1

4,7

1

5,0

9

,0

15,

0

13,

0

15,

087

-70-

02A

Køb

af a

dmin

istra

tions

bygn

ing

0

,0

0,0

0

,0

0,0

2

0,1

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,087

-72-

08A

Rei

nves

t. S

elv.

udl

ejni

ngsb

olig

er

0,0

0

,0

-1,5

0

,0

-0,2

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,087

-72-

10A

Per

sona

lebo

liger

i N

uuk

0

,0

0,0

-1

,6

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

87-7

2-11

A60

/40

bygg

eri

-0

,6

0,0

-0

,7

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

87-7

2-13

AS

ærli

g re

nove

ring

-2

,4

-0,9

4

,2

0,0

-1

,6

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

87-7

2-21

AS

tøtte

t kom

mun

alt u

dlej

ning

sbyg

geri

-1

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,087

-72-

22A

Bol

igpr

ogra

m, b

ygde

r og

yder

dist

rikte

r

-7,2

0

,0

25,

0

20,

0

29,

4

1,2

0

,0

0,0

0

,0

0,0

87-7

2-23

AB

olig

støt

te, i

stan

dsæ

ttels

estil

skud

0

,0

2,3

5

,1

10,

0

8,7

1

0,0

1

0,0

1

0,0

1

0,0

1

0,0

87-7

2-24

AO

verd

r.san

erin

gsm

. udl

ejni

ngse

jend

. kom

m

0,0

0

,0

0,0

0

,0

-3,2

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,087

-72-

25A

San

erin

g af

udl

ejni

ngsb

olig

er m

m

0,0

0

,0

-9,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,087

-73-

10A

Hav

nean

læg

0

,0

0,0

8

,9

2,5

2

,1

2,5

0

,0

0,0

0

,0

0,0

87-7

3-11

AH

avne

rela

tere

de a

nlæ

g

0,0

0

,0

0,0

0

,0

-0,2

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,087

-73-

12A

Rei

nves

terin

g i h

avne

og

kaja

nlæ

g

0,0

0

,0

0,0

1

9,0

2

6,2

2

5,7

2

7,7

2

7,7

2

7,7

2

7,7

87-7

3-19

AFo

rund

ersø

gels

er fo

r div

.traf

ikan

læg

0

,0

0,0

0

,0

5,5

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

87-7

3-20

AU

dbyg

ning

af l

andi

ngsb

anes

trukt

ur

0,0

0

,0

0,0

0

,0

-1,1

0

,0

6,0

0

,0

2,0

0

,087

-73-

22A

GLV

- la

ndin

gspl

adse

r

3,0

4

,6

17,

2

12,

9

2,4

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,087

-75-

01A

Nyt

ski

b til

Nat

urin

stitu

ttet

7

,5

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

87-7

5-02

AM

iljøa

fbød

ende

fora

nsta

ltnin

ger p

å D

unda

0

,0

-25,

0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,087

-75-

03A

Tils

kud

til k

omm

unal

e m

iljøa

nlæ

g

0,0

0

,0

44,

5

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

89-7

1-40

AN

ukis

sior

fiit,

anlæ

gsud

lån

33

0,0

15

0,0

13

0,0

7

0,0

-5

2,0

18

2,0

7

8,4

6

0,0

6

0,0

6

0,0

134

Hov

edko

ntoo

vers

igte

n, 2

012

- 202

1

FL 2

018

Hov

ed-

RR

RR

RFL

FLB

OB

OB

Oko

nto

Kon

tona

vn20

1220

1320

1420

1520

1620

1720

1820

1920

2020

21

89-7

1-41

AN

ukis

sior

fiit,

anlæ

gsud

lån,

byg

gem

odni

ng

45,

0

20,

0

30,

0

16,

5

26,

5

30,

0

0,0

0

,0

0,0

0

,089

-72-

11A

Stø

ttet p

rivat

bol

igby

gger

i

3,4

9

,3

27,

0

34,

7

32,

4

35,

0

0,0

0

,0

0,0

0

,089

-72-

12A

Bol

igpr

ojek

ter o

g E

rsta

tnin

gsby

gger

i

303,

9

237,

3

316,

3

101,

5

132,

3

139,

3

131,

5

131,

5

131,

5

131,

589

-72-

21A

Bol

igst

øtte

, udl

ån re

nove

ring

mm

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

0

,0

0,0

135

Personaleoversigt R FL FL Budgetoverslagsår2016 2017 2018 2019 2020 2021

Samlet antal ansatte 4.295 4.398 4.518 4.509 4.504 4.504

01 Inatsisartuts Formandskab 43 45 45 45 45 4501 01 Fællesudgifter 32 34 34 34 34 3401 01 01 D Inatsisartuts Bureau 32 34 34 34 34 3401 11 Ombudsmandsinstitutionen 11 11 11 11 11 1101 11 01 D Ombudsmanden for Inatsisartut 11 11 11 11 11 11

10 Formanden for Naalakkersuisut 28 28 31 30 30 3010 01 Fællesudgifter 28 28 31 30 30 3010 01 01 D Formandens Departement, NSN, administration 28 28 31 30 30 30

12 Grønlands Repræsentation 13 13 14 14 14 1412 01 Fællesudgifter 13 13 14 14 14 1412 01 01 D Grønlands Repræsentation i København, Drift 11 11 12 12 12 1212 01 10 D Grønlands Repræsentation i København, Husleje 2 2 2 2 2 2

20 Departementet for Finanser og Skatter 202 199 218 217 217 21720 01 Fællesudgifter 30 34 34 33 33 3320 01 01 D Departementet for Finanser og Skatter 30 34 34 33 33 3320 16 Grønlands Statistik 17 18 18 18 18 1820 16 01 D Grønlands Statistik 17 18 18 18 18 1820 30 Økonomi og Personalestyrelsen 155 147 166 166 166 16620 30 01 D Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA 132 122 138 138 138 13820 30 02 D Kompetenceudviklingspulje 3 5 5 5 5 520 30 05 D Innovations- og projektopgaver 5 5 5 5 5 520 30 09 D Midlertidig indkvartering 4 3 4 4 4 420 30 10 D Bygningsdrift og Vedligeholdelse 11 12 14 14 14 14

24 Skattestyrelsen 111 121 133 133 130 13024 01 Fællesudgifter 111 121 133 133 130 13024 01 01 D Skattestyrelsen, administration 111 121 133 133 130 130

27 Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landb 20 27 35 29 29 2927 01 Internationale aktiviteter 20 22 30 29 29 2927 01 01 D Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landb 16 16 23 22 22 2227 01 02 D Repræsentationen i Bruxelles 3 3 3 3 3 327 01 09 D Grønlands Repræsentation i Washington D.C. 1 3 3 3 3 327 01 10 D Grønlands Repræsentation i Reykjavik 0 0 1 1 1 127 03 Selvstændighed 0 5 5 0 0 027 03 01 D Forfatningskommission og -sekretariat 0 5 5 0 0 0

30 Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling o 608 675 688 688 688 68830 01 Fællesudgifter 50 76 83 83 83 8330 01 01 D Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling o 36 30 32 32 32 3230 01 02 D Socialstyrelsen 12 44 49 49 49 4930 01 03 D Kurser og efteruddannelse om det sociale område 2 2 2 2 2 230 10 Børn og unge 265 278 284 284 284 28430 10 37 D Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge 260 269 272 272 272 27230 10 45 D Særlig indsats på børn- og ungeområdet 5 9 12 12 12 1230 13 Handicappede 293 321 321 321 321 32130 13 41 D Handicapinstitutioner 286 303 303 303 303 30330 13 43 D Det Landsdækkende Handicapcenter 7 18 18 18 18 18

136

34 Departementet for Sundhed 1.517 1.496 1.533 1.533 1.533 1.53334 01 Fællesudgifter 27 27 27 27 27 2734 01 01 D Departementet for Sundhed 27 27 27 27 27 2734 10 Sundhedsvæsenet 32 32 32 32 32 3234 10 01 D Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse 32 32 32 32 32 3234 11 Specialiseret behandling 558 566 589 589 589 58934 11 03 D Dronning Ingrids Hospital 507 500 515 515 515 51534 11 04 D Det Grønlandske Patienthjem 42 42 42 42 42 4234 11 07 D Kræftplan 2 6 6 6 6 634 11 08 D Misbrugsbehandlingsplan 7 18 26 26 26 2634 12 Sundhedsregioner og fællesudgifter 759 731 745 745 745 74534 12 01 D Sundhedsregioner, lægebetjening 707 690 700 700 700 70034 12 02 D Nationale Sundheds- og Uddannelsesindsatser 43 32 36 36 36 3634 12 05 D Landsapotek 7 7 7 7 7 734 12 06 D Fællesomkostninger 2 2 2 2 2 234 13 Sundhedsdistrikterne, tandlægebetjening 135 134 134 134 134 13434 13 01 D Sundhedsdistrikterne, tandlægebetjening 135 134 134 134 134 13434 14 Landslægeembedet 6 6 6 6 6 634 14 01 D Landslægeembedet 6 6 6 6 6 6

40 Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke 1.037 1.058 1.066 1.066 1.066 1.06640 01 Fællesudgifter 41 41 41 41 41 4140 01 01 D Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke 41 41 41 41 41 4140 02 Kollegieadministrationens Fælleskonto 18 16 18 18 18 1840 02 01 D Kollegieadministrationens Fælleskonto 18 16 18 18 18 1840 10 Grundskoler 22 22 22 22 22 2240 10 10 D Selvstyrets skoler 1 1 1 1 1 140 10 11 D Ado Lyngep Atuarfia 21 21 21 21 21 2140 12 Højere undervisning 135 146 146 146 146 14640 12 35 D Nordgrønlands Gymnasium 67 78 78 78 78 7840 12 36 D Midtgrønlands Gymnasiale Skole 68 68 68 68 68 6840 40 Uddannelsesstyrelse 44 44 48 48 48 4840 40 01 D Uddannelsesstyrelsen 44 44 48 48 48 4840 90 Fællesudgifter 18 21 21 21 21 2140 90 08 D IKT i uddannelsessystemet 2 3 3 3 3 340 90 13 D Vejledning samt landsdækkende psykologisk og social studenterr 16 18 18 18 18 1840 91 Erhvervsskoler 442 448 448 448 448 44840 91 03 D Kursusvirksomhed 1 1 1 1 1 140 91 05 D Voksenuddannelser 3 3 3 3 3 340 91 06 D Efteruddannelse af faglærere 1 1 1 1 1 140 91 08 D Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik 5 5 5 5 5 540 91 14 D Grønlands Maritime Skole 23 23 23 23 23 2340 91 16 D Grønlands Handelsskole, Nuuk 36 37 37 37 37 3740 91 20 D Socialpædagogisk Seminarium 60 61 61 61 61 6140 91 21 D Levnedsmiddelskolen, INUILI 38 38 38 38 38 3840 91 23 D Campus Kujalleq 92 95 95 95 95 9540 91 25 D Brancheskolen for Sundhedsuddannelser 22 23 23 23 23 2340 91 27 D Tech College Greenland 161 161 161 161 161 16140 92 Højere undervisning 124 121 121 121 121 12140 92 11 D Kunstskolen 1 1 1 1 1 140 92 13 D Ilisimatusarfik 114 115 115 115 115 11540 92 14 D Kateket- og organistuddannelse 0 0 0 0 0 040 92 18 D Sprogkurser 9 5 5 5 5 540 94 Kultur 50 50 52 52 52 5240 94 11 D Nunatta Atuagaateqarfia 19 19 19 19 19 1940 94 12 D Grønlands Nationalmuseum og Arkiv 24 24 24 24 24 2440 94 23 D Fredning og anden kulturarvsbeskyttelse 1 1 1 1 1 140 94 27 D Sprogsekretariatet 6 6 8 8 8 8

137

40 96 Forskning 1 1 1 1 1 140 96 01 D Forskning 1 1 0 0 0 040 96 02 D Grønlands Forskningsråd 0 0 1 1 1 140 97 Kirken 126 123 123 123 123 12340 97 03 D Kirken i Grønland 126 123 123 123 123 12340 98 Digitaliseringsstyrelsen 16 25 25 25 25 2540 98 01 D Digitaliseringsstyrelsen 16 25 25 25 25 25

50 Departementet for Fiskeri og Fangst 44 44 51 51 51 5150 01 Fællesudgifter 44 44 51 51 51 5150 01 01 D Departementet for Fiskeri og Fangst 44 44 51 51 51 51

51 61 61 61 61 61 6151 01 Fællesudgifter 61 61 61 61 61 6151 01 05 D Grønlands Fiskerilicenskontrol og Jagtbetjentordning 61 61 61 61 61 61

62 Styrelse under Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi 19 25 26 26 24 2462 30 Forbruger- og Konkurrencestyrelsen 19 25 26 26 24 2462 30 01 D Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, administration 19 25 26 26 24 24

64 Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi 33 39 39 39 39 3964 01 Fællesudgifter 33 39 39 39 39 3964 01 01 D Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi 33 39 39 39 39 39

66 Råstofstyrelsen 17 21 20 20 20 2066 01 Fællesudgifter 17 21 20 20 20 2066 01 01 D Råstofstyrelsen, administration 17 21 20 20 20 20

67 Departementet for Råstoffer 14 16 17 17 17 1767 01 Fællesudgifter 14 16 17 17 17 1767 01 01 D Departementet for Råstoffer 6 8 9 9 9 967 01 02 D Afdelingen for Geologi 8 8 8 8 8 8

70 Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruk 11 23 24 23 23 2370 01 Fællesudgifter 10 15 16 16 16 1670 01 01 D Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruk 9 11 11 11 11 1170 01 07 D Bygningsmyndigheden 1 4 5 5 5 570 10 Fællesudgifter 1 2 2 2 2 270 10 03 D Forsikringer 1 2 2 2 2 270 15 Indenrigsanliggender 0 6 6 5 5 570 15 01 D Indenrigsafdelingen 0 6 6 5 5 5

72 Boliger 416 403 420 420 420 42072 02 Fællesudgifter 4 5 5 5 5 572 02 03 D Administrations- og projektudgifter vedrørende boligbyggeri 4 5 5 5 5 572 20 Infrastruktur 8 11 11 11 11 1172 20 02 D TV og radiodistribution i Grønland 1 1 1 1 1 172 20 07 D Overvågning og monitorering, trafikområdet 7 10 10 10 10 1072 26 GLV-Mittarfeqarfiit 404 387 404 404 404 40472 26 02 D Grønlands Lufthavne, Mittarfeqarfiit 404 387 404 404 404 404

73 Departementet for Natur og Miljø 34 37 29 29 29 2973 01 Fællesudgifter 34 37 29 29 29 2973 01 01 D Departementet for Natur og Miljø 34 37 29 29 29 29

138

77 Natur og Miljø 67 67 68 68 68 6877 01 Fællesudgifter 5 5 6 6 6 677 01 02 D Miljøstyrelsen for Råstofområdet 3 3 4 4 4 477 01 05 D Eksplosivstoffer, brand og beredskab 2 2 2 2 2 277 05 Natur og Miljø 62 62 62 62 62 6277 05 02 D Grønlands Naturinstitut 62 62 62 62 62 62

139

FL 2

018

- Byf

orde

lt an

lægs

over

sigt

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

83-3

0-12

1044

044

Ren

over

ing

og ti

lbyg

n. a

lder

dom

shje

m, N

anor

talik

13.5

75.0

005.

200.

325

84-4

0-15

1052

060

Ele

vhje

m i

Nan

orta

lik27

.744

.000

1.10

2.78

687

-73-

2010

2520

0N

anor

talik

, lan

ding

sban

e1.

000.

000

01.

000.

000

89-7

2-12

1031

040

Div

erse

ned

rivni

ng9.

500.

000

3.49

8.95

06.

000.

000

84-4

0-10

1850

133

Byg

desk

ole,

Allu

itsup

Paa

35.6

50.0

0020

.757

.733

Nan

orta

lik b

y87

.469

.000

30.5

59.7

940

6.00

0.00

01.

000.

000

0

83-3

0-12

2044

033

Ple

jehj

em i

Qaq

orto

q22

.550

.000

1.15

0.00

083

-30-

1320

4006

4H

us ti

l ung

dom

safd

elin

g i I

nn. I

naat

1.70

0.00

01.

463.

797

84-4

0-10

2050

069

Ren

/om

bygn

.udv

. sko

le Q

aqor

toq

115.

700.

000

935.

998

84-4

0-12

2052

087

Ers

tatn

ings

bygg

eri f

or N

I+G

U, Q

aqor

toq

102.

400.

000

24.0

10.7

1686

-60-

0120

4602

6A

llorfi

k, m

isbr

ugsb

ehan

dlin

gsce

nter

2.00

0.00

014

3.53

086

-60-

0120

4704

0K

øleh

us i

Qaq

orto

q sy

gehu

s70

0.00

069

1.48

187

-00-

8820

2910

7V

ej i

Syd

grøn

land

29.8

25.0

005.

641.

727

89-7

2-12

2030

014

Als

idig

e bo

liger

201

5, Q

aqor

toq

27.8

00.0

001.

460.

903

89-7

2-12

2031

030

Div

erse

ned

rivni

ng13

.500

.000

7.97

2.10

03.

500.

000

2.00

0.00

0

Qaq

orto

q by

316.

175.

000

43.4

70.2

520

03.

500.

000

2.00

0.00

0

83-3

0-12

3044

051

Ren

over

ing/

nyby

gnin

g al

derd

omsh

jem

, Nar

saq

1.00

0.00

00

1.00

0.00

084

-40-

0930

5101

3U

dvid

else

INU

ILI,

Nar

saq

61.4

00.0

001.

008.

760

84-4

0-10

3050

110

Sko

le, N

arsa

q78

.650

.000

728.

821

86-6

0-01

3047

050

Ele

vato

r Nar

saq

syge

hus

1.80

0.00

069

.671

87-7

3-20

3025

199

Nar

saq,

land

ings

bane

1.00

0.00

00

1.00

0.00

089

-72-

1230

3103

1D

iver

se n

edriv

ning

20.0

00.0

002.

902.

366

1.50

0.00

03.

000.

000

4.00

0.00

04.

000.

000

97-7

3-22

3325

026

Ban

eren

over

ing,

Nar

sars

uaq

-16.

300.

000

195.

208

84-4

0-15

3552

092

Eta

bler

ing/

reno

verin

g el

evhj

em Q

assi

arsu

k4.

000.

000

3.17

2.44

1

Nar

saq

by15

1.55

0.00

08.

077.

267

2.50

0.00

03.

000.

000

5.00

0.00

04.

000.

000

140

FL 2

018

- Byf

orde

lt an

lægs

over

sigt

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

Ivitt

uut b

y0

00

00

0

83-3

0-12

5044

047

Ald

erdo

msh

jem

i P

aam

iut

27.5

00.0

0027

.500

.000

84-4

0-15

5052

091

Kol

legi

ebyg

geri

i Paa

miu

t, 20

1416

.000

.000

257.

414

89-7

2-12

5031

032

Div

erse

ned

rivni

ng34

.000

.000

4.40

8.16

56.

500.

000

4.50

0.00

04.

500.

000

4.50

0.00

0

Paam

iut b

y77

.500

.000

32.1

65.5

796.

500.

000

4.50

0.00

04.

500.

000

4.50

0.00

0

01-1

0-14

6010

053

Ny

bygn

ing

til In

atsi

sartu

t3.

000.

000

1.48

9.85

901

-10-

1560

1004

9In

dkva

rterin

gsbo

liger

til I

nats

isar

tut

3.00

0.00

02.

435.

816

82-2

0-02

6090

022

Pis

ariil

lisaa

neq-

proj

ekte

t, E

RP

57.7

42.0

0013

.495

.360

83-3

0-13

6040

062

Udr

edni

ngsh

jem

18.4

00.0

0018

.361

.250

83-3

0-13

6040

063

Mis

brug

sbeh

andl

ings

hjem

3.00

0.00

02.

982.

220

83-3

0-13

6040

066

Opd

elin

g af

Aaq

a i t

o in

stitu

tione

r2.

000.

000

02.

000.

000

83-3

0-13

6040

076

Køb

af h

ytte

til R

øde

Kor

s B

ørne

hjem

met

300.

000

56.4

0083

-30-

1360

4007

9S

ikre

t ins

titut

ion

6.00

0.00

00

6.00

0.00

084

-40-

1560

5207

7K

olle

gieb

ygge

ri i K

ujal

lerp

aat,

Nuu

k 1.

eta

pe81

.160

.000

2.04

6.16

484

-40-

1660

5502

2N

atio

nale

tegn

ings

arki

v4.

390.

000

385.

676

84-4

0-16

6056

003

Ny

KN

R56

.000

.000

52.3

26.1

7086

-60-

0160

4601

5D

IH 3

. flø

j, N

uuk

33.9

05.0

0017

.816

86-6

0-01

6046

020

Ned

rivni

ng a

f gam

mel

ope

ratio

nsby

gnin

g4.

500.

000

1.44

1.78

286

-60-

0160

4602

1P

syki

atrib

ygni

ng i

Nuu

k8.

000.

000

7.42

3.59

386

-60-

0160

4602

2U

dski

ftnin

g af

elta

vler

DIH

4.00

0.00

03.

395.

869

86-6

0-01

6046

023

Ene

rgio

ptim

erin

g D

IH, N

uuk

7.00

0.00

07.

000.

000

86-6

0-01

6046

025

Udv

idel

se a

f pat

ient

hote

l3.

000.

000

3.00

0.00

086

-60-

0160

4704

7B

ørne

afde

ling

på D

IH, N

uuk

500.

000

394.

390

86-6

0-01

6048

013

Cen

tralta

ndkl

inik

i N

uuk

5.71

8.00

03.

514.

073

141

FL 2

018

- Byf

orde

lt an

lægs

over

sigt

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

87-7

2-10

6030

012

Naa

lakk

ersu

isut

bol

iger

13.0

00.0

006.

211.

457

87-7

2-13

6097

157

Bev

arin

gsvæ

rdig

e by

gnin

ger i

Nuu

k15

.400

.000

4.50

1.50

789

-71-

4160

2802

9S

ærli

ge b

ygge

mod

ning

i Q

inng

orpu

t11

4.00

0.00

075

.600

.000

89-7

2-11

6037

054

Stø

ttet P

rivat

bol

igby

gger

i, 20

0710

.828

.152

10.8

28.1

5289

-72-

1260

3103

3D

iver

se n

edriv

ning

37.2

50.0

0018

.527

.357

8.50

0.00

01.

500.

000

7.25

0.00

089

-72-

1260

3103

7S

kim

mel

reno

verin

g60

.000

.000

15.7

96.0

295.

000.

000

10.0

00.0

0010

.000

.000

10.0

00.0

0089

-72-

1260

3451

030

0 bo

liger

, Nuu

k33

0.90

0.00

066

.900

89-7

2-12

6034

513

96 b

olig

er, I

nnar

talik

, Nuu

k11

4.60

0.00

049

.200

89-7

2-12

6034

519

84 b

olig

er P

isis

sia,

Nuu

k99

.700

.000

4.77

6.69

689

-72-

1260

3453

2A

lsid

ige

bolig

er 2

015,

Nuu

k44

.300

.000

21.8

40.2

00

Nuu

k by

1.14

1.59

3.15

227

7.96

3.93

519

.500

.000

13.5

00.0

0017

.250

.000

10.0

00.0

00

83-3

0-13

7040

058

Han

dica

pins

titut

ion

Elis

iban

ngua

q, M

aniit

soq

7.60

0.00

082

8.74

93.

000.

000

86-6

0-01

7047

049

Uds

kiftn

ing

af ta

gbel

ægn

ing

syge

hus,

Man

iitso

q1.

500.

000

365.

600

89-7

2-12

7030

015

Als

idig

e bo

liger

201

5, M

aniit

soq

46.6

00.0

008.

915.

179

9.80

0.00

089

-72-

1270

3103

4D

iver

se n

edriv

ning

38.0

00.0

005.

551.

195

7.00

0.00

07.

000.

000

7.50

0.00

089

-72-

1270

3212

516

han

dica

pven

lige

bolig

er, M

aniit

soq

2014

12.8

00.0

002.

749.

204

84-4

0-17

7141

050

Dag

inst

itutio

n i A

tam

mik

, 201

52.

400.

000

1.03

7.42

489

-72-

1272

3903

21

kom

mun

alt b

ygge

sæt,

Nap

asoq

201

41.

500.

000

412.

600

Man

iitso

q by

110.

400.

000

19.8

59.9

5212

.800

.000

7.00

0.00

07.

000.

000

7.50

0.00

0

83-3

0-13

8040

054

Land

sdæ

kken

de h

andi

cap

træni

ngsc

ente

r, S

isim

iut

56.2

69.0

007.

851.

634

84-4

0-10

8050

128

Om

- og

tilby

gnin

g af

Nal

unng

. Atu

arfia

, Sis

imiu

t26

.000

.000

9.67

2.47

386

-60-

0180

4602

7A

llorfi

k, m

isbr

ugsb

ehan

dlin

gsce

nter

, Sis

imiu

t2.

500.

000

836.

071

86-6

0-01

8047

042

Reg

ions

syge

hus

i Sis

imiu

t1.

500.

000

1.12

1.98

989

-72-

1280

3001

7B

ære

dygt

ige

bolig

er 2

016,

Sis

imiu

t56

.510

.000

7.84

1.77

123

.600

.000

18.6

00.0

0089

-72-

1280

3103

5D

iver

se n

edriv

ning

10.0

00.0

002.

012.

007

1.00

0.00

04.

000.

000

89-7

2-12

8032

126

16 h

andi

capv

enlig

e bo

liger

, Sis

imiu

t 201

412

.800

.000

2.20

2.67

2

142

FL 2

018

- Byf

orde

lt an

lægs

over

sigt

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

87-7

3-20

8225

201

Kan

gerlu

ssua

q, re

inve

ster

inge

r på

land

ings

bane

n1.

000.

000

01.

000.

000

87-7

3-22

8220

039

Lovl

iggø

rels

e af

elfo

rsyn

ing

6.00

0.00

022

5.29

287

-73-

2282

2518

2U

dvid

else

af t

erm

inal

bygn

ing,

Kan

gerlu

ssua

q 25

.357

.000

437.

303

89-7

2-12

8239

034

4 ko

mm

unal

e by

gges

æt,

Kan

gerlu

ssua

q 20

146.

000.

000

277.

498

84-4

0-10

8350

111

Ren

./om

bygn

./udv

. sko

le, S

arfa

nngu

it9.

500.

000

1.28

0.60

589

-72-

1283

3903

51

kom

mun

alt b

ygge

sæt,

Sar

fann

guit

2014

1.50

0.00

041

2.60

0

Sisi

miu

t by

214.

936.

000

34.1

71.9

1625

.600

.000

22.6

00.0

000

0

87-7

3-20

9025

197

Kan

gaat

siaq

, lan

ding

sban

e1.

000.

000

01.

000.

000

Kan

gaat

siaq

by

1.00

0.00

00

1.00

0.00

00

00

83-3

0-12

100

4405

4U

dvid

else

af a

lder

dosh

jem

, Aas

iaat

16.4

00.0

000

8.90

0.00

07.

500.

000

84-4

0-12

100

5206

1U

dvid

else

af G

U, A

asia

at89

.400

.000

623.

426

86-6

0-01

100

4602

8P

atie

ntho

tel i

Aas

iaat

15.0

60.0

0014

.706

.135

86-6

0-01

100

4705

8G

enop

retn

ing

af b

rand

skad

e, A

asia

at10

0.00

010

0.00

089

-72-

1210

031

036

Div

erse

ned

rivni

ng21

.500

.000

8.70

6.81

56.

500.

000

3.00

0.00

03.

000.

000

89-7

2-12

100

3104

6R

enov

erin

g af

bol

iger

, Aas

iaat

4.00

0.00

00

4.00

0.00

0

Aas

iaat

by

146.

460.

000

24.1

36.3

7612

.900

.000

14.0

00.0

003.

000.

000

3.00

0.00

0

87-7

3-20

110

2519

8Q

asig

iann

guit,

land

ings

bane

1.00

0.00

00

1.00

0.00

089

-72-

1211

031

042

Div

erse

ned

rivni

ng6.

500.

000

500.

000

1.20

0.00

04.

800.

000

Qas

igia

nngu

it by

7.50

0.00

050

0.00

02.

200.

000

4.80

0.00

00

0

83-3

0-13

120

4007

7H

andi

capi

nstit

utio

n S

ungi

usar

fik Ik

inng

ut5.

500.

000

05.

500.

000

143

FL 2

018

- Byf

orde

lt an

lægs

over

sigt

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

84-4

0-10

120

5013

1N

y sk

ole

i Ilu

lissa

t20

3.15

5.00

015

.008

.292

84-4

0-12

120

5208

6U

dvid

else

af P

ISP

S, I

lulis

sat

44.3

44.0

0098

0.23

685

-50-

2012

072

003

Is-fj

ords

cent

eret

, Ilu

lissa

t15

.000

.000

15.0

00.0

0086

-60-

0112

048

014

Inve

ntar

til t

andk

linik

, Ilu

lissa

t3.

000.

000

515.

085

89-7

2-12

120

3001

9Fu

nktio

nelle

rækk

ehus

e, Il

ulis

sat

3.00

0.00

091

4.05

189

-72-

1212

031

045

Div

erse

ned

rivni

ng4.

500.

000

050

0.00

01.

600.

000

1.20

0.00

01.

200.

000

89-7

2-12

120

3213

324

bol

iger

, Ilu

lissa

t 201

518

.000

.000

18.0

00.0

00

Ilulis

sat b

y29

6.49

9.00

050

.417

.664

6.00

0.00

01.

600.

000

1.20

0.00

01.

200.

000

87-7

3-20

140

2519

6Q

eqer

tars

uaq,

land

ings

bane

1.00

0.00

00

1.00

0.00

0

Qeq

erta

rsua

q by

1.00

0.00

00

1.00

0.00

00

00

86-6

0-01

156

4903

5K

onsu

ltatio

n, Il

lors

uit

4.50

0.00

01.

923.

244

Uum

man

naq

by4.

500.

000

1.92

3.24

40

00

0

83-3

0-12

160

4405

3U

dvid

else

af a

lder

dom

shje

m, U

pern

avik

18.0

00.0

000

9.70

0.00

08.

300.

000

84-4

0-10

161

5012

6U

dv./r

en./o

mby

g. a

f sko

le, U

pv. K

ujal

leq

13.7

00.0

002.

728.

875

84-4

0-10

163

5009

1S

kole

n A

appi

latto

q18

.150

.000

903.

246

84-4

0-10

166

5011

5R

en./o

mby

gn./u

dv. s

kole

, Nuu

ssua

q9.

800.

000

771.

610

87-7

2-22

167

3903

9A

ktiv

itets

hus

til K

ullo

rsua

q3.

500.

000

3.50

0.00

0

Upe

rnav

ik b

y63

.150

.000

7.90

3.73

19.

700.

000

8.30

0.00

00

0

87-7

3-22

170

2519

3V

ej ti

l luf

thav

n i Q

aana

aq4.

500.

000

2.29

7.59

589

-72-

1217

032

131

8 bo

liger

, Qaa

naaq

201

411

.750

.000

1.66

5.13

3

144

FL 2

018

- Byf

orde

lt an

lægs

over

sigt

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

89-7

2-12

170

3801

8Fo

rund

ersø

gels

er i

Qaa

naaq

2.60

0.00

02.

360.

404

Qaa

naaq

by

18.8

50.0

006.

323.

132

00

00

83-3

0-13

180

4006

8O

pret

tels

e af

fam

ilie/

kris

ecen

ter,

Tasi

ilaq

2.50

0.00

027

7.71

687

-73-

2018

025

194

Tasi

ilaq,

land

ings

bane

1.00

0.00

00

1.00

0.00

089

-72-

1218

032

129

30 b

olig

er 2

014,

Tas

iilaq

26.7

00.0

0012

.045

.106

Tasi

ilaq

by30

.200

.000

12.3

22.8

221.

000.

000

00

0

84-4

5-01

190

5804

1R

enov

erin

g af

kirk

e, It

toqq

orto

orm

iit50

0.00

034

9.25

587

-73-

2019

025

195

Ittoq

qorto

orm

iit, l

andi

ngsb

ane

1.00

0.00

00

1.00

0.00

0

Ittoq

qort

oorm

iit b

y1.

500.

000

349.

255

1.00

0.00

00

00

by

00

00

00

Qeq

qata

Kom

mun

ia b

y0

00

00

0

89-7

2-12

340

3904

1G

enhu

snin

g ef

ter o

vers

vøm

mel

se70

.454

.000

69.7

85.2

3350

0.00

0

Qaa

suits

up K

omm

unia

70.4

54.0

0069

.785

.233

500.

000

00

0

82-2

4-02

996

2519

2K

rops

- og

nark

oska

nner

e2.

000.

000

2.00

0.00

0

145

FL 2

018

- Byf

orde

lt an

lægs

over

sigt

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

83-3

0-12

996

4404

0D

iver

se æ

ldre

inst

itutio

ner,

2015

375.

000

375.

000

83-3

0-12

996

4404

8P

ulje

til n

yanl

æg

og re

nove

ring

38.8

00.0

006.

000.

000

1.20

0.00

015

.800

.000

15.8

00.0

0083

-30-

1299

644

049

Tils

tand

sreg

istre

ring

af æ

ldre

områ

det

5.00

0.00

02.

979.

013

83-3

0-13

996

4006

7P

ulje

til n

yanl

æg

og re

nove

ring

107.

800.

000

10.0

00.0

0026

.500

.000

29.7

00.0

0020

.800

.000

20.8

00.0

0084

-40-

1099

650

132

Div

erse

sko

le, n

yanl

æg

og re

nove

ring

64.9

00.0

0064

.900

.000

84-4

0-12

996

5102

0S

ekto

rstra

tegi

for a

nlæ

g un

der u

ddan

nels

e1.

000.

000

1.00

0.00

084

-40-

1299

652

099

Køb

af f

ast e

jend

om ti

l Vej

ledn

ings

- psy

k.-s

oc.rå

d5.

000.

000

866.

788

84-4

0-14

996

5400

5P

roje

ktpl

an fo

r Nat

iona

l Sta

dion

1.00

0.00

024

6.26

684

-40-

1499

654

007

Tils

kud

til re

nove

ring

af id

ræts

halle

r25

.000

.000

5.00

0.00

05.

000.

000

5.00

0.00

05.

000.

000

5.00

0.00

084

-40-

1499

654

008

Pro

jekt

erin

g af

kun

stgr

æsb

aner

, 201

760

0.00

060

0.00

084

-40-

1599

652

104

Div

erse

kol

legi

epro

jekt

er.

219.

700.

000

17.0

00.0

0054

.000

.000

51.3

00.0

0051

.200

.000

46.2

00.0

0084

-40-

1799

641

045

Pul

je ti

l eta

bler

ing

af d

agin

stitu

tione

r, 20

1410

.000

.000

10.0

00.0

0084

-40-

1799

641

046

Pul

je ti

l eta

bler

ing

af d

agin

stitu

tione

r, 20

157.

600.

000

7.60

0.00

084

-40-

1799

641

048

Pul

je ti

l eta

bler

ing

af d

agin

stitu

tione

r.18

.000

.000

18.0

00.0

0085

-50-

2099

672

004

Eta

bler

ing

af V

isito

rcen

tre39

.500

.000

1.50

0.00

09.

500.

000

9.50

0.00

09.

500.

000

9.50

0.00

086

-60-

0199

647

041

Ilt p

rodu

ktio

ns a

nlæ

g i s

ygeh

use

6.50

0.00

05.

779.

014

86-6

0-01

996

4705

1A

ppar

atur

pulje

n10

3.10

0.00

041

.498

.810

13.5

00.0

0013

.500

.000

13.5

00.0

0013

.500

.000

86-6

0-01

996

4705

3V

edlig

ehol

dels

esef

ters

læb

124.

000.

000

20.0

00.0

0020

.000

.000

20.0

00.0

0032

.000

.000

32.0

00.0

0086

-60-

0199

647

055

Div

erse

nya

nlæ

g og

reno

verin

g.16

6.00

0.00

00

18.0

00.0

0056

.000

.000

46.0

00.0

0046

.000

.000

87-0

0-88

996

2910

5A

nlæ

gsst

rate

gi fo

r byg

der o

g yd

erdi

strik

t, 20

09

9.22

5.00

099

.361

87-1

1-06

996

7301

15

års

efte

rsyn

, 201

650

0.00

023

1.40

087

-11-

0699

673

012

5 år

s ef

ters

yn, 2

017

500.

000

402.

224

87-1

1-06

996

7301

35

års

efte

rsyn

, 201

850

0.00

00

500.

000

87-1

1-06

996

7301

45-

års

efte

rsyn

, 201

950

0.00

00

500.

000

87-1

1-06

996

7301

55-

års

efte

rsyn

, 202

050

0.00

00

500.

000

87-1

1-06

996

7301

65-

års

efte

rsyn

, 202

150

0.00

00

500.

000

87-1

1-09

996

2300

4Tr

ansp

ortk

omm

issi

onen

- fo

rund

ersø

gels

er10

6.60

0.00

029

.184

.629

9.00

0.00

015

.000

.000

13.0

00.0

0015

.000

.000

87-7

3-10

996

2411

1E

kstra

reno

verin

g og

ista

ndsæ

ttels

e 20

148.

900.

000

3.09

8.60

387

-73-

1099

624

112

Sek

torp

lan

for h

avne

, 201

52.

500.

000

2.04

3.26

287

-73-

1099

624

113

Sek

torp

lan

for h

avne

, 201

62.

500.

000

2.50

0.00

087

-73-

1099

624

114

Sek

torp

lan

for h

avne

, 201

72.

500.

000

2.50

0.00

087

-73-

1299

624

116

Rei

nves

terin

g i h

avne

og

kaja

nlæ

g16

9.86

9.00

02.

850.

238

25.2

00.0

0025

.200

.000

25.2

00.0

0025

.200

.000

146

FL 2

018

- Byf

orde

lt an

lægs

over

sigt

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

87-7

3-12

996

2411

8U

dvik

ling

og a

fprø

vnin

g af

UU

V-s

yste

m1.

500.

000

1.50

0.00

087

-73-

1299

624

122

Sek

torp

lane

r for

hav

ne10

.000

.000

02.

500.

000

2.50

0.00

02.

500.

000

2.50

0.00

087

-73-

1999

623

010

Foru

nder

søge

lser

for d

iver

se tr

afik

anlæ

g 20

155.

500.

000

5.35

3.15

387

-73-

2299

625

191

Tils

tand

sreg

istre

ring

af h

elip

ortb

ygni

nger

3.00

0.00

03.

000.

000

87-7

5-02

996

7400

2M

iljøa

fbød

ende

fora

nsta

ltnin

ger,

Dun

das

013

.742

.346

87-7

5-03

996

7400

5Ti

lsku

d til

kom

mun

ale

milj

øanl

æg

44.5

00.0

005.

579.

855

89-7

1-40

996

1777

2V

andb

ehan

dlin

gsan

læg

12.6

00.0

0012

.600

.000

89-7

1-40

996

1777

3U

dlån

til N

ukis

sior

fiit,

2016

76.0

00.0

0076

.000

.000

89-7

1-40

996

1777

4U

dlån

til N

ukis

sior

fiit,

2017

110.

000.

000

90.0

00.0

0089

-71-

4099

617

775

Udl

ån ti

l Nuk

issi

orfii

t, 20

1878

.400

.000

078

.400

.000

89-7

1-40

996

1777

6U

dlån

til N

ukis

sior

fiit,

2019

60.0

00.0

000

60.0

00.0

0089

-71-

4099

617

777

Udl

ån ti

l Nuk

issi

orfii

t, 20

2060

.000

.000

060

.000

.000

89-7

1-40

996

1777

8U

dlån

til N

ukis

sior

fiit,

2021

60.0

00.0

000

60.0

00.0

0089

-71-

4199

628

033

Anl

ægs

udlå

n, b

ygge

mod

ning

, Nuk

issi

orfii

t 201

615

.000

.000

15.0

00.0

0089

-71-

4199

628

034

Anl

ægs

udlå

n, b

ygge

mod

ning

, Nuk

issi

orfii

t 201

715

.000

.000

15.0

00.0

0089

-72-

1199

637

053

Stø

ttet p

rivat

bol

igby

gger

i, 20

0516

.685

.481

16.6

85.4

8189

-72-

1199

637

054

Stø

ttet p

rivat

bol

igby

gger

i, 20

0610

.828

.152

10.8

28.1

5289

-72-

1199

637

112

Stø

ttet p

rivat

bol

igby

gger

i, 20

110

25.7

62.0

0089

-72-

1199

637

115

Stø

ttet p

rivat

bol

igby

gger

i, 20

120

52.8

57.0

0089

-72-

1199

637

118

Stø

ttet p

rivat

bol

igby

gger

i, 20

130

15.2

96.0

0089

-72-

1199

637

120

Stø

ttet p

rivat

bol

igby

gger

i, 20

140

30.0

00.0

0089

-72-

1199

637

123

Stø

ttet p

rivat

bol

igby

gger

i, 20

150

27.7

03.8

0089

-72-

1199

637

125

Stø

ttet p

rivat

bol

igby

gger

i, 20

160

35.0

00.0

0089

-72-

1199

637

130

Stø

ttet p

rivat

bol

igby

gger

i, 20

170

35.0

00.0

0089

-72-

1299

631

029

Eks

tra re

nove

ring

og is

tand

sætte

lse

2014

40.0

00.0

005.

174.

597

89-7

2-12

996

3104

3La

ndsd

ækk

ende

ski

mm

elre

nove

ring

43.5

00.0

000

13.5

00.0

0010

.000

.000

10.0

00.0

0010

.000

.000

89-7

2-12

996

3212

4B

olig

er74

.940

.000

-12.

237.

775

6.20

0.00

07.

900.

000

26.5

00.0

0026

.500

.000

89-7

2-12

996

3213

44

mul

tifun

ktio

nshu

se i

bygd

er, Q

aasu

itsup

Kom

mun

ia24

.000

.000

3.55

4.43

489

-72-

1299

632

137

Pro

jekt

erin

g af

æld

reve

nlig

e bo

liger

3.00

0.00

03.

000.

000

89-7

2-12

996

3213

9Ti

lsku

d til

reno

verin

g og

san

erin

g af

bol

iger

4.00

0.00

0-4

45.1

121.

000.

000

89-7

2-12

996

3452

7D

iver

se re

nove

ring

og s

aner

ing

350.

505.

000

-15.

285.

232

48.7

00.0

0046

.100

.000

54.5

50.0

0062

.800

.000

89-7

2-12

996

3801

7U

dvik

ling

af Il

loq

Nut

aaq

2.00

0.00

01.

679.

829

147

FL 2

018

- Byf

orde

lt an

lægs

over

sigt

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

Div

erse

ste

der

2.37

1.92

7.63

373

0.60

3.13

633

2.70

0.00

035

2.20

0.00

038

6.05

0.00

039

1.30

0.00

0

87-7

2-22

998

3502

4B

olig

prg.

f/byg

der o

g yd

erd.

201

425

.000

.000

333.

900

87-7

2-22

998

3502

5B

olig

prg.

f/byg

der o

g yd

erd.

201

510

.500

.000

6.34

3.18

687

-72-

2299

836

106

Udv

iklin

g og

afp

røvn

ing

af Il

lorp

ut 2

100

2.70

0.00

02.

343.

009

Div

erse

byg

der

38.2

00.0

009.

020.

095

00

00

84-4

0-12

999

5102

1P

roje

ktpl

an fo

r udf

lytn

ing

af u

dd. i

nst.

2.50

0.00

02.

500.

000

84-4

0-12

999

5209

5S

kole

prak

tikha

ller o

g ha

ller t

il ko

nkre

te fo

rmål

30.0

00.0

0029

.216

.904

84-4

0-15

999

5210

2P

roje

kter

ing

af s

tand

ardk

olle

gier

, 201

63.

000.

000

1.71

3.49

084

-40-

1599

952

103

Pro

jekt

erin

g af

sta

ndar

dkol

legi

er, 2

017

3.00

0.00

03.

000.

000

87-7

2-23

999

3712

6B

olig

støt

te, i

stan

ds,ti

lsku

d 20

1510

.000

.000

3.34

9.26

587

-72-

2399

937

127

Bol

igst

øtte

, ist

ands

,tils

kud

2016

10.0

00.0

005.

892.

763

87-7

2-23

999

3712

8B

olig

støt

te, i

stan

ds,ti

lsku

d 20

1710

.000

.000

10.0

00.0

0087

-72-

2399

937

131

Bol

igst

øtte

, ist

ands

,tils

kud

2018

10.0

00.0

000

10.0

00.0

0087

-72-

2399

937

133

Bol

igst

øtte

, ist

ands

,tils

kud

2019

10.0

00.0

000

10.0

00.0

0087

-72-

2399

937

135

Bol

igst

øtte

, ist

ands

,tils

kud

2020

10.0

00.0

000

10.0

00.0

0087

-72-

2399

937

146

Bol

igst

øtte

, ist

ands

,tils

kud

2021

10.0

00.0

000

10.0

00.0

0087

-73-

2299

925

938

Rad

iofy

r, re

nove

ring

9.30

0.00

04.

147.

019

89-7

1-40

999

1500

4U

dvid

else

Qor

lorto

rsua

q V

andk

raftv

ærk

144.

000.

000

144.

000.

000

89-7

2-12

999

3801

6U

dvik

ling

og a

fprø

vnin

g af

loka

le b

ygge

mat

eria

ler

2.00

0.00

02.

000.

000

90-0

0-80

999

9001

9D

isp.

pro

jekt

erin

gsm

idle

r, R

enov

erin

g0

4.16

0.07

0

Div

erse

bye

r26

3.80

0.00

020

9.97

9.51

210

.000

.000

10.0

00.0

0010

.000

.000

10.0

00.0

00

Tota

l5.

414.

663.

785

1.56

9.53

2.89

544

4.90

0.00

044

7.50

0.00

043

8.50

0.00

043

3.50

0.00

0

148

FL 2

018

- Byf

orde

lt an

lægs

over

sigt

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

149

FL 2

018

- Byf

orde

lt an

lægs

over

sigt

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

8000

01O

mro

kerin

gsre

serv

e, 2

018

12.0

00.0

000

12.0

00.0

0080

0001

Om

roke

rings

rese

rve,

201

912

.000

.000

012

.000

.000

8000

01O

mro

kerin

gsre

serv

e, 2

020

12.0

00.0

000

12.0

00.0

0080

0001

Om

roke

rings

rese

rve,

202

112

.000

.000

012

.000

.000

8000

01To

tal

Om

roke

rings

rese

rve

48.0

00.0

000

12.0

00.0

0012

.000

.000

12.0

00.0

0012

.000

.000

8000

80D

ispo

sitio

nsbe

løb

til p

åbeg

ynde

lse

af p

roje

kter

inge

r, 2

080

0080

Dis

posi

tions

belø

b til

påb

egyn

dels

e af

pro

jekt

erin

ger,

25.

000.

000

05.

000.

000

8000

80D

ispo

sitio

nsbe

løb

til p

åbeg

ynde

lse

af p

roje

kter

inge

r, 2

5.00

0.00

00

5.00

0.00

080

0080

Dis

posi

tions

belø

b til

påb

egyn

dels

e af

pro

jekt

erin

ger,

25.

000.

000

05.

000.

000

8000

80To

tal

Dis

posi

tions

belø

b til

påb

egyn

dels

e af

pro

jekt

erin

ger

15.0

00.0

000

05.

000.

000

5.00

0.00

05.

000.

000

Ikke

-dis

pone

rede

mid

ler o

g re

serv

er63

.000

.000

012

.000

.000

17.0

00.0

0017

.000

.000

17.0

00.0

00

150

FL 2

018

Igan

gvæ

rend

e an

lægs

proj

ekte

r, sa

mt a

nlæ

gspr

ojek

ter s

om p

åbeg

ynde

s i 2

018-

2021

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

0110

1406

010

053

Ny

bygn

ing

til In

atsi

sartu

t3.

000.

000

1.48

9.85

9

0110

14To

tal

Res

erve

til n

y la

ndst

ings

sal

3.00

0.00

01.

489.

859

00

00

0110

1506

010

049

Indk

varte

rings

bolig

er ti

l Ina

tsis

artu

t3.

000.

000

2.43

5.81

6

0110

15To

tal

Anl

æg

og v

edlig

ehol

d un

der I

nats

isar

tut

3.00

0.00

02.

435.

816

00

00

8220

0206

090

022

Pis

ariil

lisaa

neq-

proj

ekte

t, E

RP

57.7

42.0

0013

.495

.360

8220

02To

tal

Pisa

riilli

saan

eq-p

roje

ktet

, ER

P57

.742

.000

13.4

95.3

600

00

0

8224

0299

625

192

Kro

ps- o

g na

rkos

kann

ere

2.00

0.00

02.

000.

000

8224

02To

tal

Kro

ps- o

g na

rkos

kann

ere

2.00

0.00

02.

000.

000

00

00

8330

1202

044

033

Ple

jehj

em i

Qaq

orto

q22

.550

.000

1.15

0.00

083

3012

996

4404

0D

iver

se æ

ldre

inst

itutio

ner,

2015

375.

000

375.

000

8330

1201

044

044

Ren

over

ing

og ti

lbyg

n. a

lder

dom

shje

m, N

anor

talik

13.5

75.0

005.

200.

325

8330

1205

044

047

Ald

erdo

msh

jem

i P

aam

iut

27.5

00.0

0027

.500

.000

8330

1299

644

048

Pul

je ti

l nya

nlæ

g og

reno

verin

g38

.800

.000

6.00

0.00

01.

200.

000

15.8

00.0

0015

.800

.000

8330

1299

644

049

Tils

tand

sreg

istre

ring

af æ

ldre

områ

det

5.00

0.00

02.

979.

013

8330

1203

044

051

Ren

over

ing/

nyby

gnin

g al

derd

omsh

jem

, Nar

saq

1.00

0.00

00

1.00

0.00

083

3012

160

4405

3U

dvid

else

af a

lder

dom

shje

m, U

pern

avik

18.0

00.0

000

9.70

0.00

08.

300.

000

8330

1210

044

054

Udv

idel

se a

f ald

erdo

shje

m, A

asia

at16

.400

.000

08.

900.

000

7.50

0.00

0

8330

12To

tal

Æld

rein

stitu

tione

r14

3.20

0.00

043

.204

.338

20.8

00.0

0015

.800

.000

15.8

00.0

0015

.800

.000

151

FL 2

018

Igan

gvæ

rend

e an

lægs

proj

ekte

r, sa

mt a

nlæ

gspr

ojek

ter s

om p

åbeg

ynde

s i 2

018-

2021

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

8330

1308

040

054

Land

sdæ

kken

de h

andi

cap

træni

ngsc

ente

r, S

isim

iut

56.2

69.0

007.

851.

634

8330

1307

040

058

Han

dica

pins

titut

ion

Elis

iban

ngua

q, M

aniit

soq

7.60

0.00

082

8.74

93.

000.

000

8330

1306

040

062

Udr

edni

ngsh

jem

18.4

00.0

0018

.361

.250

8330

1306

040

063

Mis

brug

sbeh

andl

ings

hjem

3.00

0.00

02.

982.

220

8330

1302

040

064

Hus

til u

ngdo

msa

fdel

ing

i Inn

. Ina

at1.

700.

000

1.46

3.79

783

3013

060

4006

6O

pdel

ing

af A

aqa

i to

inst

itutio

ner

2.00

0.00

00

2.00

0.00

083

3013

996

4006

7P

ulje

til n

yanl

æg

og re

nove

ring

107.

800.

000

10.0

00.0

0026

.500

.000

29.7

00.0

0020

.800

.000

20.8

00.0

0083

3013

180

4006

8O

pret

tels

e af

fam

ilie/

kris

ecen

ter,

Tasi

ilaq

2.50

0.00

027

7.71

683

3013

060

4007

6K

øb a

f hyt

te ti

l Rød

e K

ors

Bør

nehj

emm

et30

0.00

056

.400

8330

1312

040

077

Han

dica

pins

titut

ion

Sun

gius

arfik

Ikin

ngut

5.50

0.00

00

5.50

0.00

083

3013

060

4007

9S

ikre

t ins

titut

ion

6.00

0.00

00

6.00

0.00

0

8330

13To

tal

Land

sdæ

kken

de in

stitu

tione

r21

1.06

9.00

041

.821

.766

41.0

00.0

0031

.700

.000

20.8

00.0

0020

.800

.000

8440

0903

051

013

Udv

idel

se IN

UIL

I, N

arsa

q61

.400

.000

1.00

8.76

0

8440

09To

tal

Erhv

ervs

udda

nnel

seso

mrå

det

61.4

00.0

001.

008.

760

00

00

8440

1002

050

069

Ren

/om

bygn

.udv

. sko

le Q

aqor

toq

115.

700.

000

935.

998

8440

1016

350

091

Sko

len

Aap

pila

ttoq

18.1

50.0

0090

3.24

684

4010

030

5011

0S

kole

, Nar

saq

78.6

50.0

0072

8.82

184

4010

083

5011

1R

en./o

mby

gn./u

dv. s

kole

, Sar

fann

guit

9.50

0.00

01.

280.

605

8440

1016

650

115

Ren

./om

bygn

./udv

. sko

le, N

uuss

uaq

9.80

0.00

077

1.61

084

4010

161

5012

6U

dv./r

en./o

mby

g. a

f sko

le, U

pv. K

ujal

leq

13.7

00.0

002.

728.

875

8440

1008

050

128

Om

- og

tilby

gnin

g af

Nal

unng

. Atu

arfia

, Sis

imiu

t26

.000

.000

9.67

2.47

384

4010

120

5013

1N

y sk

ole

i Ilu

lissa

t20

3.15

5.00

015

.008

.292

8440

1099

650

132

Div

erse

sko

le, n

yanl

æg

og re

nove

ring

64.9

00.0

0064

.900

.000

8440

1001

850

133

Byg

desk

ole,

Allu

itsup

Paa

35.6

50.0

0020

.757

.733

8440

10To

tal

Kom

mun

ale

skol

er57

5.20

5.00

011

7.68

7.65

30

00

0

152

FL 2

018

Igan

gvæ

rend

e an

lægs

proj

ekte

r, sa

mt a

nlæ

gspr

ojek

ter s

om p

åbeg

ynde

s i 2

018-

2021

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

8440

1299

651

020

Sek

tors

trate

gi fo

r anl

æg

unde

r udd

anne

lse

1.00

0.00

01.

000.

000

8440

1299

951

021

Pro

jekt

plan

for u

dfly

tnin

g af

udd

. ins

t.2.

500.

000

2.50

0.00

084

4012

100

5206

1U

dvid

else

af G

U, A

asia

at89

.400

.000

623.

426

8440

1212

052

086

Udv

idel

se a

f PIS

PS

, Ilu

lissa

t44

.344

.000

980.

236

8440

1202

052

087

Ers

tatn

ings

bygg

eri f

or N

I+G

U, Q

aqor

toq

102.

400.

000

24.0

10.7

1684

4012

999

5209

5S

kole

prak

tikha

ller o

g ha

ller t

il ko

nkre

te fo

rmål

30.0

00.0

0029

.216

.904

8440

1299

652

099

Køb

af f

ast e

jend

om ti

l Vej

ledn

ings

- psy

k.-s

oc.rå

d5.

000.

000

866.

788

8440

12To

tal

Udd

anne

lses

bygg

eri

274.

644.

000

59.1

98.0

700

00

0

8440

1499

654

005

Pro

jekt

plan

for N

atio

nal S

tadi

on1.

000.

000

246.

266

8440

1499

654

007

Tils

kud

til re

nove

ring

af id

ræts

halle

r25

.000

.000

5.00

0.00

05.

000.

000

5.00

0.00

05.

000.

000

5.00

0.00

084

4014

996

5400

8P

roje

kter

ing

af k

unst

græ

sban

er, 2

017

600.

000

600.

000

8440

14To

tal

Kul

tur-

og

idræ

tsby

gger

i26

.600

.000

5.84

6.26

65.

000.

000

5.00

0.00

05.

000.

000

5.00

0.00

0

8440

1501

052

060

Ele

vhje

m i

Nan

orta

lik27

.744

.000

1.10

2.78

684

4015

060

5207

7K

olle

gieb

ygge

ri i K

ujal

lerp

aat,

Nuu

k 1.

eta

pe81

.160

.000

2.04

6.16

484

4015

050

5209

1K

olle

gieb

ygge

ri i P

aam

iut,

2014

16.0

00.0

0025

7.41

484

4015

035

5209

2E

tabl

erin

g/re

nove

ring

elev

hjem

Qas

siar

suk

4.00

0.00

03.

172.

441

8440

1599

952

102

Pro

jekt

erin

g af

sta

ndar

dkol

legi

er, 2

016

3.00

0.00

01.

713.

490

8440

1599

952

103

Pro

jekt

erin

g af

sta

ndar

dkol

legi

er, 2

017

3.00

0.00

03.

000.

000

8440

1599

652

104

Div

erse

kol

legi

epro

jekt

er.

219.

700.

000

17.0

00.0

0054

.000

.000

51.3

00.0

0051

.200

.000

46.2

00.0

00

8440

15To

tal

Kol

legi

ebyg

geri

354.

604.

000

28.2

92.2

9454

.000

.000

51.3

00.0

0051

.200

.000

46.2

00.0

00

8440

1606

055

022

Nat

iona

le te

gnin

gsar

kiv

4.39

0.00

038

5.67

684

4016

060

5600

3N

y K

NR

56.0

00.0

0052

.326

.170

8440

16To

tal

Kul

turb

ygge

ri60

.390

.000

52.7

11.8

460

00

0

153

FL 2

018

Igan

gvæ

rend

e an

lægs

proj

ekte

r, sa

mt a

nlæ

gspr

ojek

ter s

om p

åbeg

ynde

s i 2

018-

2021

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

8440

1799

641

045

Pul

je ti

l eta

bler

ing

af d

agin

stitu

tione

r, 20

1410

.000

.000

10.0

00.0

0084

4017

996

4104

6P

ulje

til e

tabl

erin

g af

dag

inst

itutio

ner,

2015

7.60

0.00

07.

600.

000

8440

1799

641

048

Pul

je ti

l eta

bler

ing

af d

agin

stitu

tione

r.18

.000

.000

18.0

00.0

0084

4017

071

4105

0D

agin

stitu

tion

i Ata

mm

ik, 2

015

2.40

0.00

01.

037.

424

8440

17To

tal

Inst

itutio

ner f

or b

ørn

og u

nge

38.0

00.0

0036

.637

.424

00

00

8445

0119

058

041

Ren

over

ing

af k

irke,

Itto

qqor

toor

miit

500.

000

349.

255

8445

01To

tal

Kirk

en50

0.00

034

9.25

50

00

0

8550

2012

072

003

Is-fj

ords

cent

eret

, Ilu

lissa

t15

.000

.000

15.0

00.0

0085

5020

996

7200

4E

tabl

erin

g af

Vis

itorc

entre

39.5

00.0

001.

500.

000

9.50

0.00

09.

500.

000

9.50

0.00

09.

500.

000

8550

20To

tal

Turis

mea

nlæ

g54

.500

.000

16.5

00.0

009.

500.

000

9.50

0.00

09.

500.

000

9.50

0.00

0

154

FL 2

018

Igan

gvæ

rend

e an

lægs

proj

ekte

r, sa

mt a

nlæ

gspr

ojek

ter s

om p

åbeg

ynde

s i 2

018-

2021

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

8660

0106

046

015

DIH

3. f

løj,

Nuu

k33

.905

.000

17.8

1686

6001

060

4602

0N

edriv

ning

af g

amm

el o

pera

tions

bygn

ing

4.50

0.00

01.

441.

782

8660

0106

046

021

Psy

kiat

ribyg

ning

i N

uuk

8.00

0.00

07.

423.

593

8660

0106

046

022

Uds

kiftn

ing

af e

ltavl

er D

IH4.

000.

000

3.39

5.86

986

6001

060

4602

3E

nerg

iopt

imer

ing

DIH

, Nuu

k7.

000.

000

7.00

0.00

086

6001

060

4602

5U

dvid

else

af p

atie

ntho

tel

3.00

0.00

03.

000.

000

8660

0102

046

026

Allo

rfik,

mis

brug

sbeh

andl

ings

cent

er2.

000.

000

143.

530

8660

0108

046

027

Allo

rfik,

mis

brug

sbeh

andl

ings

cent

er, S

isim

iut

2.50

0.00

083

6.07

186

6001

100

4602

8P

atie

ntho

tel i

Aas

iaat

15.0

60.0

0014

.706

.135

8660

0102

047

040

Køl

ehus

i Q

aqor

toq

syge

hus

700.

000

691.

481

8660

0199

647

041

Ilt p

rodu

ktio

ns a

nlæ

g i s

ygeh

use

6.50

0.00

05.

779.

014

8660

0108

047

042

Reg

ions

syge

hus

i Sis

imiu

t1.

500.

000

1.12

1.98

986

6001

060

4704

7B

ørne

afde

ling

på D

IH, N

uuk

500.

000

394.

390

8660

0107

047

049

Uds

kiftn

ing

af ta

gbel

ægn

ing

syge

hus,

Man

iitso

q1.

500.

000

365.

600

8660

0103

047

050

Ele

vato

r Nar

saq

syge

hus

1.80

0.00

069

.671

8660

0199

647

051

App

arat

urpu

ljen

103.

100.

000

41.4

98.8

1013

.500

.000

13.5

00.0

0013

.500

.000

13.5

00.0

0086

6001

996

4705

3V

edlig

ehol

dels

esef

ters

læb

124.

000.

000

20.0

00.0

0020

.000

.000

20.0

00.0

0032

.000

.000

32.0

00.0

0086

6001

996

4705

5D

iver

se n

yanl

æg

og re

nove

ring.

166.

000.

000

018

.000

.000

56.0

00.0

0046

.000

.000

46.0

00.0

0086

6001

100

4705

8G

enop

retn

ing

af b

rand

skad

e, A

asia

at10

0.00

010

0.00

086

6001

060

4801

3C

entra

ltand

klin

ik i

Nuu

k5.

718.

000

3.51

4.07

386

6001

120

4801

4In

vent

ar ti

l tan

dklin

ik, I

lulis

sat

3.00

0.00

051

5.08

586

6001

156

4903

5K

onsu

ltatio

n, Il

lors

uit

4.50

0.00

01.

923.

244

8660

01To

tal

Sund

heds

væse

net

498.

883.

000

113.

938.

152

51.5

00.0

0089

.500

.000

91.5

00.0

0091

.500

.000

8700

8899

629

105

Anl

ægs

stra

tegi

for b

ygde

r og

yder

dist

rikt,

2009

9.

225.

000

99.3

6187

0088

020

2910

7V

ej i

Syd

grøn

land

29.8

25.0

005.

641.

727

8700

88To

tal

Anl

ægs

stra

tegi

for b

ygde

r og

yder

dist

rikte

r39

.050

.000

5.74

1.08

80

00

0

155

FL 2

018

Igan

gvæ

rend

e an

lægs

proj

ekte

r, sa

mt a

nlæ

gspr

ojek

ter s

om p

åbeg

ynde

s i 2

018-

2021

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

8711

0699

673

011

5 år

s ef

ters

yn, 2

016

500.

000

231.

400

8711

0699

673

012

5 år

s ef

ters

yn, 2

017

500.

000

402.

224

8711

0699

673

013

5 år

s ef

ters

yn, 2

018

500.

000

050

0.00

087

1106

996

7301

45-

års

efte

rsyn

, 201

950

0.00

00

500.

000

8711

0699

673

015

5-år

s ef

ters

yn, 2

020

500.

000

050

0.00

087

1106

996

7301

65-

års

efte

rsyn

, 202

150

0.00

00

500.

000

8711

06To

tal

5-år

s ef

ters

yn3.

000.

000

633.

624

500.

000

500.

000

500.

000

500.

000

8711

0999

623

004

Tran

spor

tkom

mis

sion

en -

foru

nder

søge

lser

106.

600.

000

29.1

84.6

299.

000.

000

15.0

00.0

0013

.000

.000

15.0

00.0

00

8711

09To

tal

Tran

spor

tkom

mis

sion

en -

foru

nder

søge

lser

106.

600.

000

29.1

84.6

299.

000.

000

15.0

00.0

0013

.000

.000

15.0

00.0

00

8772

1006

030

012

Naa

lakk

ersu

isut

bol

iger

13.0

00.0

006.

211.

457

8772

10To

tal

Pers

onal

ebol

iger

i N

uuk

13.0

00.0

006.

211.

457

00

00

8772

1306

097

157

Bev

arin

gsvæ

rdig

e by

gnin

ger i

Nuu

k15

.400

.000

4.50

1.50

7

8772

13To

tal

Særli

g re

nove

ring

15.4

00.0

004.

501.

507

00

00

8772

2299

835

024

Bol

igpr

g.f/b

ygde

r og

yder

d. 2

014

25.0

00.0

0033

3.90

087

7222

998

3502

5B

olig

prg.

f/byg

der o

g yd

erd.

201

510

.500

.000

6.34

3.18

687

7222

998

3610

6U

dvik

ling

og a

fprø

vnin

g af

Illo

rput

210

02.

700.

000

2.34

3.00

987

7222

167

3903

9A

ktiv

itets

hus

til K

ullo

rsua

q3.

500.

000

3.50

0.00

0

8772

22To

tal

Bol

igpr

ogra

m fo

r byg

der o

g yd

erdi

strik

ter

41.7

00.0

0012

.520

.095

00

00

156

FL 2

018

Igan

gvæ

rend

e an

lægs

proj

ekte

r, sa

mt a

nlæ

gspr

ojek

ter s

om p

åbeg

ynde

s i 2

018-

2021

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

8772

2399

937

126

Bol

igst

øtte

, ist

ands

,tils

kud

2015

10.0

00.0

003.

349.

265

8772

2399

937

127

Bol

igst

øtte

, ist

ands

,tils

kud

2016

10.0

00.0

005.

892.

763

8772

2399

937

128

Bol

igst

øtte

, ist

ands

,tils

kud

2017

10.0

00.0

0010

.000

.000

8772

2399

937

131

Bol

igst

øtte

, ist

ands

,tils

kud

2018

10.0

00.0

000

10.0

00.0

0087

7223

999

3713

3B

olig

støt

te, i

stan

ds,ti

lsku

d 20

1910

.000

.000

010

.000

.000

8772

2399

937

135

Bol

igst

øtte

, ist

ands

,tils

kud

2020

10.0

00.0

000

10.0

00.0

0087

7223

999

3714

6B

olig

støt

te, i

stan

ds,ti

lsku

d 20

2110

.000

.000

010

.000

.000

8772

23To

tal

Bol

igst

øtte

, ist

ands

ætte

lses

tilsk

ud70

.000

.000

19.2

42.0

2810

.000

.000

10.0

00.0

0010

.000

.000

10.0

00.0

00

8773

1099

624

111

Eks

tra re

nove

ring

og is

tand

sætte

lse

2014

8.90

0.00

03.

098.

603

8773

1099

624

112

Sek

torp

lan

for h

avne

, 201

52.

500.

000

2.04

3.26

287

7310

996

2411

3S

ekto

rpla

n fo

r hav

ne, 2

016

2.50

0.00

02.

500.

000

8773

1099

624

114

Sek

torp

lan

for h

avne

, 201

72.

500.

000

2.50

0.00

0

8773

10To

tal

Hav

nean

læg

16.4

00.0

0010

.141

.865

00

00

8773

1299

624

116

Rei

nves

terin

g i h

avne

og

kaja

nlæ

g16

9.86

9.00

02.

850.

238

25.2

00.0

0025

.200

.000

25.2

00.0

0025

.200

.000

8773

1299

624

118

Udv

iklin

g og

afp

røvn

ing

af U

UV

-sys

tem

1.50

0.00

01.

500.

000

8773

1299

624

122

Sek

torp

lane

r for

hav

ne10

.000

.000

02.

500.

000

2.50

0.00

02.

500.

000

2.50

0.00

0

8773

12To

tal

Rei

nves

terin

g i h

avne

og

kaja

nlæ

g18

1.36

9.00

04.

350.

238

27.7

00.0

0027

.700

.000

27.7

00.0

0027

.700

.000

8773

1999

623

010

Foru

nder

søge

lser

for d

iver

se tr

afik

anlæ

g 20

155.

500.

000

5.35

3.15

3

8773

19To

tal

Foru

nder

søge

lser

for d

iver

se tr

afik

anlæ

g5.

500.

000

5.35

3.15

30

00

0

157

FL 2

018

Igan

gvæ

rend

e an

lægs

proj

ekte

r, sa

mt a

nlæ

gspr

ojek

ter s

om p

åbeg

ynde

s i 2

018-

2021

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

8773

2018

025

194

Tasi

ilaq,

land

ings

bane

1.00

0.00

00

1.00

0.00

087

7320

190

2519

5Itt

oqqo

rtoor

miit

, lan

ding

sban

e1.

000.

000

01.

000.

000

8773

2014

025

196

Qeq

erta

rsua

q, la

ndin

gsba

ne1.

000.

000

01.

000.

000

8773

2009

025

197

Kan

gaat

siaq

, lan

ding

sban

e1.

000.

000

01.

000.

000

8773

2011

025

198

Qas

igia

nngu

it, la

ndin

gsba

ne1.

000.

000

01.

000.

000

8773

2003

025

199

Nar

saq,

land

ings

bane

1.00

0.00

00

1.00

0.00

087

7320

010

2520

0N

anor

talik

, lan

ding

sban

e1.

000.

000

01.

000.

000

8773

2008

225

201

Kan

gerlu

ssua

q, re

inve

ster

inge

r på

land

ings

bane

n1.

000.

000

01.

000.

000

8773

20To

tal

Udb

ygni

ng a

f lan

ding

sban

estr

uktu

r8.

000.

000

06.

000.

000

02.

000.

000

0

8773

2208

220

039

Lovl

iggø

rels

e af

elfo

rsyn

ing

6.00

0.00

022

5.29

287

7322

082

2518

2U

dvid

else

af t

erm

inal

bygn

ing,

Kan

gerlu

ssua

q 25

.357

.000

437.

303

8773

2299

625

191

Tils

tand

sreg

istre

ring

af h

elip

ortb

ygni

nger

3.00

0.00

03.

000.

000

8773

2217

025

193

Vej

til l

ufth

avn

i Qaa

naaq

4.50

0.00

02.

297.

595

8773

2299

925

938

Rad

iofy

r, re

nove

ring

9.30

0.00

04.

147.

019

8773

22To

tal

GLV

- la

ndin

gspl

adse

r48

.157

.000

10.1

07.2

090

00

0

8775

0299

674

002

Milj

øafb

øden

de fo

rans

taltn

inge

r, D

unda

s0

13.7

42.3

46

8775

02To

tal

Milj

øafb

øden

de fo

rans

taltn

inge

r på

Dun

das

013

.742

.346

00

00

8775

0399

674

005

Tils

kud

til k

omm

unal

e m

iljøa

nlæ

g44

.500

.000

5.57

9.85

5

8775

03To

tal

Tils

kud

til k

omm

unal

e m

iljøa

nlæ

g44

.500

.000

5.57

9.85

50

00

0

158

FL 2

018

Igan

gvæ

rend

e an

lægs

proj

ekte

r, sa

mt a

nlæ

gspr

ojek

ter s

om p

åbeg

ynde

s i 2

018-

2021

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

8971

4099

915

004

Udv

idel

se Q

orlo

rtors

uaq

Van

dkra

ftvæ

rk14

4.00

0.00

014

4.00

0.00

089

7140

996

1777

2V

andb

ehan

dlin

gsan

læg

12.6

00.0

0012

.600

.000

8971

4099

617

773

Udl

ån ti

l Nuk

issi

orfii

t, 20

1676

.000

.000

76.0

00.0

0089

7140

996

1777

4U

dlån

til N

ukis

sior

fiit,

2017

110.

000.

000

90.0

00.0

0089

7140

996

1777

5U

dlån

til N

ukis

sior

fiit,

2018

78.4

00.0

000

78.4

00.0

0089

7140

996

1777

6U

dlån

til N

ukis

sior

fiit,

2019

60.0

00.0

000

60.0

00.0

0089

7140

996

1777

7U

dlån

til N

ukis

sior

fiit,

2020

60.0

00.0

000

60.0

00.0

0089

7140

996

1777

8U

dlån

til N

ukis

sior

fiit,

2021

60.0

00.0

000

60.0

00.0

00

8971

40To

tal

Nuk

issi

orfii

t, an

lægs

udlå

n60

1.00

0.00

032

2.60

0.00

078

.400

.000

60.0

00.0

0060

.000

.000

60.0

00.0

00

8971

4106

028

029

Sæ

rlige

byg

gem

odni

ng i

Qin

ngor

put

114.

000.

000

75.6

00.0

0089

7141

996

2803

3A

nlæ

gsud

lån,

byg

gem

odni

ng, N

ukis

sior

fiit 2

016

15.0

00.0

0015

.000

.000

8971

4199

628

034

Anl

ægs

udlå

n, b

ygge

mod

ning

, Nuk

issi

orfii

t 201

715

.000

.000

15.0

00.0

00

8971

41To

tal

Nuk

issi

orfii

t, an

lægs

udlå

n, b

ygge

mod

ning

144.

000.

000

105.

600.

000

00

00

8972

1199

637

053

Stø

ttet p

rivat

bol

igby

gger

i, 20

0516

.685

.481

16.6

85.4

8189

7211

060

3705

4S

tøtte

t Priv

at b

olig

bygg

eri,

2007

10.8

28.1

5210

.828

.152

8972

1199

637

054

Stø

ttet p

rivat

bol

igby

gger

i, 20

0610

.828

.152

10.8

28.1

5289

7211

996

3711

2S

tøtte

t priv

at b

olig

bygg

eri,

2011

025

.762

.000

8972

1199

637

115

Stø

ttet p

rivat

bol

igby

gger

i, 20

120

52.8

57.0

0089

7211

996

3711

8S

tøtte

t priv

at b

olig

bygg

eri,

2013

015

.296

.000

8972

1199

637

120

Stø

ttet p

rivat

bol

igby

gger

i, 20

140

30.0

00.0

0089

7211

996

3712

3S

tøtte

t priv

at b

olig

bygg

eri,

2015

027

.703

.800

8972

1199

637

125

Stø

ttet p

rivat

bol

igby

gger

i, 20

160

35.0

00.0

0089

7211

996

3713

0S

tøtte

t priv

at b

olig

bygg

eri,

2017

035

.000

.000

8972

11To

tal

Støt

tet p

rivat

bol

igby

gger

i38

.341

.785

259.

960.

585

00

00

8972

1202

030

014

Als

idig

e bo

liger

201

5, Q

aqor

toq

27.8

00.0

001.

460.

903

8972

1207

030

015

Als

idig

e bo

liger

201

5, M

aniit

soq

46.6

00.0

008.

915.

179

9.80

0.00

089

7212

080

3001

7B

ære

dygt

ige

bolig

er 2

016,

Sis

imiu

t56

.510

.000

7.84

1.77

123

.600

.000

18.6

00.0

00

159

FL 2

018

Igan

gvæ

rend

e an

lægs

proj

ekte

r, sa

mt a

nlæ

gspr

ojek

ter s

om p

åbeg

ynde

s i 2

018-

2021

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

8972

1212

030

019

Funk

tione

lle ræ

kkeh

use,

Ilul

issa

t3.

000.

000

914.

051

8972

1299

631

029

Eks

tra re

nove

ring

og is

tand

sætte

lse

2014

40.0

00.0

005.

174.

597

8972

1202

031

030

Div

erse

ned

rivni

ng13

.500

.000

7.97

2.10

03.

500.

000

2.00

0.00

089

7212

030

3103

1D

iver

se n

edriv

ning

20.0

00.0

002.

902.

366

1.50

0.00

03.

000.

000

4.00

0.00

04.

000.

000

8972

1205

031

032

Div

erse

ned

rivni

ng34

.000

.000

4.40

8.16

56.

500.

000

4.50

0.00

04.

500.

000

4.50

0.00

089

7212

060

3103

3D

iver

se n

edriv

ning

37.2

50.0

0018

.527

.357

8.50

0.00

01.

500.

000

7.25

0.00

089

7212

070

3103

4D

iver

se n

edriv

ning

38.0

00.0

005.

551.

195

7.00

0.00

07.

000.

000

7.50

0.00

089

7212

080

3103

5D

iver

se n

edriv

ning

10.0

00.0

002.

012.

007

1.00

0.00

04.

000.

000

8972

1210

031

036

Div

erse

ned

rivni

ng21

.500

.000

8.70

6.81

56.

500.

000

3.00

0.00

03.

000.

000

8972

1206

031

037

Ski

mm

el re

nove

ring

60.0

00.0

0015

.796

.029

5.00

0.00

010

.000

.000

10.0

00.0

0010

.000

.000

8972

1201

031

040

Div

erse

ned

rivni

ng9.

500.

000

3.49

8.95

06.

000.

000

8972

1211

031

042

Div

erse

ned

rivni

ng6.

500.

000

500.

000

1.20

0.00

04.

800.

000

8972

1299

631

043

Land

sdæ

kken

de s

kim

mel

reno

verin

g43

.500

.000

013

.500

.000

10.0

00.0

0010

.000

.000

10.0

00.0

0089

7212

120

3104

5D

iver

se n

edriv

ning

4.50

0.00

00

500.

000

1.60

0.00

01.

200.

000

1.20

0.00

089

7212

100

3104

6R

enov

erin

g af

bol

iger

, Aas

iaat

4.00

0.00

00

4.00

0.00

089

7212

996

3212

4B

olig

er74

.940

.000

-12.

237.

775

6.20

0.00

07.

900.

000

26.5

00.0

0026

.500

.000

8972

1207

032

125

16 h

andi

capv

enlig

e bo

liger

, Man

iitso

q 20

1412

.800

.000

2.74

9.20

489

7212

080

3212

616

han

dica

pven

lige

bolig

er, S

isim

iut 2

014

12.8

00.0

002.

202.

672

8972

1218

032

129

30 b

olig

er 2

014,

Tas

iilaq

26.7

00.0

0012

.045

.106

8972

1217

032

131

8 bo

liger

, Qaa

naaq

201

411

.750

.000

1.66

5.13

389

7212

120

3213

324

bol

iger

, Ilu

lissa

t 201

518

.000

.000

18.0

00.0

0089

7212

996

3213

44

mul

tifun

ktio

nshu

se i

bygd

er, Q

aasu

itsup

Kom

mun

ia24

.000

.000

3.55

4.43

489

7212

996

3213

7P

roje

kter

ing

af æ

ldre

venl

ige

bolig

er3.

000.

000

3.00

0.00

089

7212

996

3213

9Ti

lsku

d til

reno

verin

g og

san

erin

g af

bol

iger

4.00

0.00

0-4

45.1

121.

000.

000

8972

1206

034

510

300

bolig

er, N

uuk

330.

900.

000

66.9

0089

7212

060

3451

396

bol

iger

, Inn

arta

lik, N

uuk

114.

600.

000

49.2

0089

7212

060

3451

984

bol

iger

Pis

issi

a, N

uuk

99.7

00.0

004.

776.

696

8972

1299

634

527

Div

erse

reno

verin

g og

san

erin

g35

0.50

5.00

0-1

5.28

5.23

248

.700

.000

46.1

00.0

0054

.550

.000

62.8

00.0

0089

7212

060

3453

2A

lsid

ige

bolig

er 2

015,

Nuu

k44

.300

.000

21.8

40.2

0089

7212

999

3801

6U

dvik

ling

og a

fprø

vnin

g af

loka

le b

ygge

mat

eria

ler

2.00

0.00

02.

000.

000

8972

1299

638

017

Udv

iklin

g af

Illo

q N

utaa

q2.

000.

000

1.67

9.82

989

7212

170

3801

8Fo

rund

ersø

gels

er i

Qaa

naaq

2.60

0.00

02.

360.

404

8972

1207

239

032

1 ko

mm

unal

t byg

gesæ

t, N

apas

oq 2

014

1.50

0.00

041

2.60

089

7212

082

3903

44

kom

mun

ale

bygg

esæ

t, K

ange

rluss

uaq

2014

6.00

0.00

027

7.49

889

7212

083

3903

51

kom

mun

alt b

ygge

sæt,

Sar

fann

guit

2014

1.50

0.00

041

2.60

089

7212

340

3904

1G

enhu

snin

g ef

ter o

vers

vøm

mel

se70

.454

.000

69.7

85.2

3350

0.00

0

160

FL 2

018

Igan

gvæ

rend

e an

lægs

proj

ekte

r, sa

mt a

nlæ

gspr

ojek

ter s

om p

åbeg

ynde

s i 2

018-

2021

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

8972

12To

tal

Bol

igpr

ojek

ter o

g Er

stat

ning

sbyg

geri

1.69

0.20

9.00

021

3.09

1.07

613

1.50

0.00

013

1.50

0.00

013

1.50

0.00

013

1.50

0.00

0

9000

8099

990

019

Dis

p. p

roje

kter

ings

mid

ler,

Ren

over

ing

04.

160.

070

9000

80To

tal

Påbe

gynd

else

af p

roje

kter

inge

r0

4.16

0.07

00

00

0

9773

2203

325

026

Ban

eren

over

ing,

Nar

sars

uaq

-16.

300.

000

195.

208

9773

22To

tal

GLV

- la

ndin

gspl

adse

r-1

6.30

0.00

019

5.20

80

00

0

Tota

l3.

650.

263.

785

1.56

9.53

2.89

544

4.90

0.00

044

7.50

0.00

043

8.50

0.00

043

3.50

0.00

0

161

FL 2

018

Igan

gvæ

rend

e an

lægs

proj

ekte

r, sa

mt a

nlæ

gspr

ojek

ter s

om p

åbeg

ynde

s i 2

018-

2021

Res

t ift.

Hov

ed-

Tota

l-di

sp. b

evil.

kont

oSt

edP.

nr.

Proj

ektti

tel

bevi

lling

ult n

ovem

ber

FL 2

018

BO

201

9B

O 2

020

BO

202

1

8000

01O

mro

kerin

gsre

serv

e, 2

018

12.0

00.0

000

12.0

00.0

0080

0001

Om

roke

rings

rese

rve,

201

912

.000

.000

012

.000

.000

8000

01O

mro

kerin

gsre

serv

e, 2

020

12.0

00.0

000

12.0

00.0

0080

0001

Om

roke

rings

rese

rve,

202

112

.000

.000

012

.000

.000

8000

01To

tal

Om

roke

rings

rese

rve

48.0

00.0

000

12.0

00.0

0012

.000

.000

12.0

00.0

0012

.000

.000

8000

80D

ispo

sitio

nsbe

løb

til p

åbeg

ynde

lse

af p

roje

kter

inge

r, 2

080

0080

Dis

posi

tions

belø

b til

påb

egyn

dels

e af

pro

jekt

erin

ger,

25.

000.

000

05.

000.

000

8000

80D

ispo

sitio

nsbe

løb

til p

åbeg

ynde

lse

af p

roje

kter

inge

r, 2

5.00

0.00

00

5.00

0.00

080

0080

Dis

posi

tions

belø

b til

påb

egyn

dels

e af

pro

jekt

erin

ger,

25.

000.

000

05.

000.

000

8000

80To

tal

Dis

posi

tions

belø

b til

påb

egyn

dels

e af

pro

jekt

erin

ger

15.0

00.0

000

05.

000.

000

5.00

0.00

05.

000.

000

Ikke

-dis

pone

rede

mid

ler o

g re

serv

er63

.000

.000

012

.000

.000

17.0

00.0

0017

.000

.000

17.0

00.0

00

162


Inatsisartuts Formandskab Mio.kr. --------

92.019.000 92,1 92,1 92,1

01 Inatsisartuts Formandskab 92.019.000 92,1 92,1 92,101 01 Fællesudgifter 29.547.000 29,5 29,5 29,501 01 01 D Inatsisartuts Bureau 29.547.000 29,5 29,5 29,501 06 Tilskud 11.925.000 11,9 11,9 11,901 06 11 T Politisk arbejde 11.925.000 11,9 11,9 11,901 10 Folkevalgte 37.951.000 38,1 38,1 38,101 10 10 D Inatsisartut 37.448.000 37,4 37,4 37,401 10 13 T Vestnordisk Råd 503.000 0,6 0,6 0,601 11 Ombudsmandsinstitutionen 10.559.000 10,6 10,6 10,601 11 01 D Ombudsmanden for Inatsisartut 10.307.000 10,3 10,3 10,301 11 02 D Vedligeholdelse af Ombudsmandsembedets bygninger 252.000 0,3 0,3 0,301 20 Landsrevision 2.037.000 2,0 2,0 2,001 20 01 D Ekstern Revision 2.037.000 2,0 2,0 2,0

163

01.01.01 Inatsisartuts Bureau (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 25.837 29.407 29.547 29,5 29,5 29,5 Lønudgifter 20.384 24.410 23.449 23,4 23,4 23,4 Øvrige udgifter 5.630 5.223 6.182 6,2 6,2 6,2 Indtægter -177 -226 -84 -0,1 -0,1 -0,1 Bureauet for Inatsisartut fungerer som sekretariat for medlemmerne af Inatsisartut og udvalgene. Opgaverne består først og fremmest i forberedelse og afvikling af samlingerne samt varetagelse af sekretariatsfunktioner for Formandskabet for Inatsisartut og udvalg samt faglig bistand til medlemmerne af Inatsisartut. Bureauet varetager endvidere forholdet til Folketingets Ledelsessekretariat og det kontaktudvalg, der er oprettet mellem Formandskabet for Inatsisartut og Folketingets Præsidium. Derudover opbygges og vedligeholdes kontakter til de nordiske og vestnordiske parlamenter samt andre selvstyrende områders lovgivende forsamlinger. Relationerne til Vestnordisk Råd og Nordisk Råd koordineres for parlamentarikernes vedkommende ligeledes af Bureauet for Inatsisartut. Bureauet varetager efter Formandskabets beslutning endvidere forskellige projekter, såsom gennemførelse af Ungdomsparlamentet. Bureauet er organisatorisk opdelt i en række afdelinger: Formandskabets sekretariat, som varetager betjeningen af Formandskabet, planlægningen af samlingerne, overordnet planlægning af Bureauets arbejde, personaleadministration, opdatering og vedligehold af hjemmesiden www.ina.gl, samt protokolmæssige opgaver under Inatsisartut. Udvalgssekretariaterne, som varetager betjeningen af udvalg og repræsentationer. Juridisk afdeling, som varetager Lovteknisk Funktion og juridisk rådgivning af bureauets øvrige enheder samt medlemmerne af Inatsisartut. Tolkeafdelingen, som varetager oversættelse af skriftligt materiale og forestår simultantolkning af møderne i Inatsisartut og udvalgsmøder. Informations- og projektafdelingen, som varetager informationsformidling af aktiviteterne i Inatsisartut og forestår det praktiske ansvar for konkrete projektopgaver.

164

Økonomiafdelingen, som varetager bogholderifunktioner og budgetlægning samt budgetopfølgning og den præliminære lønfunktion. Serviceafdelingen, som forestår bureauets journal- og arkivfunktion samt praktiske opgaver såsom kopiering og omdeling af materiale til medlemmerne af Inatsisartut samt bolig- og rejseadministration for medlemmerne under samlingerne og boligadministration for medarbejderne. Over hovedkontoen afholdes der mindre indtægter i form af husleje fra ansatte, som bebor boliger, der er stillet til rådighed af Inatsisartut. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 4 4 4 4 4 4 Øvrige 28 30 30 30 30 30 Personale forbrug i alt 32 34 34 34 34 34

165

01.06.11 Politisk arbejde (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 9.900 9.760 11.925 11,9 11,9 11,9 I henhold til Landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001 om økonomisk støtte til politisk arbejde, som senest ændret i 2017, ydes der tilskud til det politiske arbejde i Inatsisartut. Ifølge loven om støtte til politisk arbejde må Grønlands Selvstyre ikke yde direkte eller indirekte økonomisk støtte til partier, kandidatforbund eller enkeltkandidater, hvor dette ikke har udtrykkelig hjemmel i loven om tilskud til politisk arbejde eller anden lovgivning. Tilskuddet ydes efter lovens § 1 til politiske partier og kandidatforbund, der er repræsenteret i Inatsisartut, og til medlemmer, der ikke tilhører førnævnte grupper. Tilskuddet udbetales i to halvårlige rater, som beregnes på baggrund af Inatsisartuts mandatfordeling henholdsvis den 1. januar og den 1. juli. Inatsisartut kan i medfør af loven om tilskud til politisk arbejde foretage eller foranledige modregning i partitilskud for udgifter, der er afholdt på vegne af partier, kandidatforbund eller enkelte medlemmer. Der aflægges regnskab til Formandskabet for Inatsisartut vedrørende tilskuddets anvendelse. Såfremt revideret regnskab ikke indsendes, kan Formandskabet bestemme, at kommende udbetalinger af tilskud skal udsættes eller bortfalde. Den 1. januar 2013 trådte Inatsisartutlov nr. 15 af 22. november 2011 om Offentliggørelse af politiske partiers regnskaber i kraft. I henhold til loven skal partier, der i Grønland har været opstillet til det senest afholdte valg til Folketinget eller Inatsisartut, for hvert kalenderår aflægge årsregnskab over partiets landsorganisations indtægter og udgifter. Partiet skal senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning indsende en kopi af årsregnskaberne til Inatsisartut. Formandskabet for Inatsisartut offentliggør årsregnskaberne efter modtagelsen. Dette sker på Inatsisartuts hjemmeside. Forslaget indebærer, at grundtilskuddet forhøjes fra 650.000 kr til 850.000 kr. årligt, mens mandattilskuddet forhøjes fra 210.000 kr til 275.000 kr. årligt pr. mandat. Samtidig indebærer forslaget, at tilskuddet fremover reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse, første gang i 2019. Aktuelt er der 4 partier og 31 medlemmer repræsenteret i Inatsisartut.

166

01.10.10 Inatsisartut (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 35.671 37.271 37.448 37,4 37,4 37,4 Lønudgifter 21.972 24.421 22.725 22,7 22,7 22,7 Øvrige udgifter 13.775 12.850 14.723 14,7 14,7 14,7 Indtægter -76 0 0 0,0 0,0 0,0 Vederlag ydes i henhold til Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut, Naalakkersuisut m.v. samt pension til tidligere medlemmer af Landsråd, Inatsisartut, Naalakkersuisut m.v. Loven er senest ændret i 2016. Inatsisartut består efter vedtagelse af Landstingslov nr. 10 af 30. oktober 1998 om ændring af Landstingslov om valg til Inatsisartut af 31 medlemmer og Grønland udgør én valgkreds. Inatsisartut vælges for en fireårig periode. Seneste valg til Inatsisartut fandt sted den 28. november 2014, hvorfor der skal være valg senest november 2018. I henhold til Inatsisartuts forretningsorden, vælges der blandt medlemmerne af Inatsisartut en formand og fire næstformænd, som tilsammen udgør Formandskabet for Inatsisartut. Formandskabet udarbejder forslag til budget for Inatsisartut, som godkendes af udvalget for Forretningsorden for Inatsisartut. Denne hovedkonto omfatter de udgifter, som Inatsisartut er forpligtet til at afholde til medlemmer af Inatsisartut som henholdsvis vederlag, eftervederlag og pension. Derudover dækkes omkostninger til drift, vedligeholdelse og opdateringer af Bureauet for Inatsisartut og medlemmernes EDB faciliteter i selvstyrebygningen samt omkostninger til udvalgsrejser, rejser og ophold i forbindelse med samlingerne og ledsagerrejser og ophold i overensstemmelse med den gældende vederlagslov. Omkostningerne til ekstern tolkning, samt udarbejdelse af fortryk fra samlinger i form af en DVD dækkes endvidere under denne hovedkonto. Oversættelser af ordførerindlæg og forslag fra partierne oversættes dog for partiernes egen regning jfr. Lov om tilskud til Politisk Arbejde. Som et uddannelsesmæssigt tiltag har der siden 2003 med regelmæssige mellemrum været afholdt et ungdomsparlament for repræsentanter fra skoler og uddannelsesinstitutioner. Udgifter til Ungdomsparlamentet, der sædvanligvis søges gennemført hvert 2. år, afholdes over hovedkontoen. Seneste Ungdomsparlament blev afholdt i februar 2017. Der afholdes ungdomsparlament igen i 2019. For medlemmer, der ikke søger eller opnår genvalg, vil der kunne ydes eftervederlag i medfør af bestemmelserne i Vederlagsloven. Ifølge de gældende bestemmelser ydes der 1½ måneds eftervederlag for hver påbegyndt funktionsår, dog fraregnet orlovsperioder, det pågældende medlem af Inatsisartut har haft. Der kan højest ydes 12 måneders eftervederlag.

167

Over hovedkontoen kan der i mindre omfang afholdes indtægter i form af boliggebyr fra medlemmer, som bebor boliger stillet til rådighed af Inatsisartut. Der kan alene stilles umøblerede boliger til rådighed. Boliger stilles til rådighed på de betingelser og med de begrænsninger, som i øvrigt fremgår af Vederlagsloven. Inatsisartut udgiver en årlig årsberetning om sine aktiviteter.

Forventede aktivitetstal Udvalg R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Udvalg 13 13 13 13 13 13Bemærkninger: Udvalgsstrukturen blev ændret på forårssamlingen i april 2017, hvor Råstofudvalget og Erhvervsudvalget blev lagt sammen til et udvalg og 1 nyt udvalg vedrørende forfatningskommissionen blev nedsat, dog uden ændring i det samlede antal. Formandskabet samt repræsentanter i Vestnordisk Råd, Nordisk Råd og FN indgår ikke i ovenstående tal.

168

01.10.13 Vestnordisk Råd (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 428 503 0,6 0,6 0,6 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingen dækker Grønlands deltagelse i Vestnordisk Råds arbejde og gives som tilskud til Vestnordisk Råds sekretariat i Island og Vestnordisk råds Børne- og Ungdomslitteraturpris der uddeles hvert andet år og senest i 2016. Der kan af bevillingen også ydes tilskud til Vestnordisk Råds jubilæumsfond. Vestnordisk Råd er stiftet som et samarbejdsprogram mellem parlamentarikere fra Færøerne, Island og Grønland med det formål at fremme vestnordiske interesser. Rådet har særligt beskæftiget sig med kulturelle og miljømæssige forhold samt borgerrelaterede forhold, der ønskes reguleret ud fra fri-bevægelighedsprincipper på tværs af de tre lande. Vestnordisk Råd består af 18 medlemmer, seks fra hvert medlemsland. Medlemmerne vælges efter partiernes styrkeforhold i parlamenterne, efter de enkelte landes gældende regler. Vestnordisk Råds præsidium, som tilrettelægger Rådets arbejde, består af Rådsformanden og et medlem udpeget af hver af de øvrige landes delegationer. Formandsposten går på omgang mellem de deltagende lande. I henhold til Vestnordisk Råds charter afholder Island halvdelene af Rådets udgifter, mens Færøerne og Grønland hver bidrager med en fjerdedel. Vestnordisk Råds sekretariat er placeret i Islands Alting. Rådets sekretariat betjenes af en fuldtidsansat generalsekretær. Sekretariatet forventes udvidet med 1 medarbejder under generalsekretæren fra 2017. I takt med at Vestnordisk Råd aktivitetsniveau er steget gennem de senere år og Vestnordisk Råd er blevet optaget som observatør under Arktisk Råd fra maj 2017, så har Rådet fra om med FL 2017 fået forhøjet tilskuddet fra medlemslandene, til at styrke Rådssekretariatets arbejde fra 2017 ved at ansætte en projektmedarbejder, hvis opgave primært bliver at arbejde med Rådets arktiske dagsorden. Her er det vigtigt at understrege, at Rådet ønsker at bidrage med den vestnordiske dimension i Arktis, og denne opgave falder naturligt under Vestnordisk Råds målsætninger som er beskrevet i charteret. Landenes samlede bidrag vil herefter fordele sig som følgende dog afhængig af omregningskursen for den islandske krone på bidragets betalingsdato:

169

2018 Islands bidrag (50%) 1.005.208 DKK Færøernes bidrag (25%) 502.604 DKK Grønlands bidrag (25%) 502.604 DKK I alt 2.010.416 DKK Vestnordisk Råds årsmøder og temamøder afholdes skiftevis i Grønland, Island og Færøerne. I følge fast praksis påtager det land, som har værtskabet, sig udgifterne ved afholdelsen af arrangementet. Dette kan bl.a. omfatte udgifter til kost, logi, honorarer til foredragsholdere, gæster, udflugter, underholdning m.v. I 2018 afholder vestnordisk Råd sin temakonference i Grønland, hvor Inatsisartut er vært ved denne opgave. Udgifter til Inatsisartutmedlemmernes deltagelse i rådets møder m.v. og den administrative opbakning hertil afholdes under henholdsvis hovedkonto 01.10.10 Inatsisartut og 01.01.01 Bureauet for Inatsisartut. Udgifterne afholdt over disse nævnte to hovedkonti til aktiviteter tilknyttet Vestnordisk Råd har i de senere år gennemsnitligt ligget omkring 600.000 kr. årligt.

170

01.11.01 Ombudsmanden for Inatsisartut (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 9.527 10.258 10.307 10,3 10,3 10,3 Lønudgifter 6.469 7.508 7.883 7,9 7,9 7,9 Øvrige udgifter 3.249 3.050 2.724 2,7 2,7 2,7 Indtægter -190 -300 -300 -0,3 -0,3 -0,3 Efter inatsisartutloven om Ombudsmanden for Inatsisartut omfatter Ombudsmandens virksomhed som udgangspunkt alle dele af den offentlige forvaltning under selvstyret og kommunerne. Såfremt selskaber, institutioner, foreninger m.v. ved lov eller administrativ beslutning helt eller delvist inddrages under de regler eller principper, der gælder for den offentlige forvaltning, kan Ombudsmanden bestemme, at de pågældende organer i samme omfang skal være omfattet af Ombudsmandens virksomhed. Ombudsmanden er i udførelsen af sit hverv uafhængig af Inatsisartut og Naalakkersuisut, og udøver sit hverv på baggrund af klager over selvstyrets og kommunernes forvaltning, og kan endvidere af egen drift tage sager op til undersøgelse. Herudover kan Ombudsmanden foretage inspektioner. Ombudsmanden kan over for forvaltningsmyndighederne fremsætte kritik, afgive henstillinger samt i øvrigt fremsætte sin opfattelse af en sag, ligesom Ombudsmanden skal gøre Inatsisartut og Naalakkersuisut (/kommunalbestyrelsen) opmærksom på fejl og forsømmelser af større betydning begået af forvaltningsmyndighederne samt mangler ved gældende selvstyrelovgivning og administrative retsforskrifter. Endvidere varetager Ombudsmanden opgaven som national forebyggende mekanisme i henhold til den valgfri tillægsprotokol til FN's torturkonvention. Institut for Menneskerettigheder har i sin statusrapport for 2013 om menneskerettigheder i Grønland anbefalet, at der iværksættes forskellige tiltag for i højere grad at tydeliggøre og muliggøre børns klageadgang til Ombudsmanden. Udgiftsafholdelsen i forbindelse med implementering af disse tiltag er endnu ikke afklaret. Ved skønnet over de forventede driftsudgifter i 2018 påregnes et uændret aktivitetsniveau i forhold til budgettet for 2017, herunder i forbindelse med gennemførelsen af inspektioner og varetagelsen af opgaven som national forebyggende mekanisme i henhold til den valgfrie tillægsprotokol til FN's torturkonvention. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 3 3 3 3 3 3 Øvrige 8 8 8 8 8 8 Personale forbrug i alt 11 11 11 11 11 11

171

01.11.02 Vedligeholdelse af Ombudsmandsembedets bygninger (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 144 251 252 0,3 0,3 0,3 Øvrige udgifter 144 251 252 0,3 0,3 0,3 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Ombudsmanden for Inatsisartut er ansvarlig for vedligeholdelsen af en række bygninger i Nuuk, som ikke er omfattet af bevillingen på hovedkonto 20.30.10. Der er i et vist omfang tale om fredede bygninger, og vedligeholdelse af disse skal derfor ske i overensstemmelse med inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder. I samarbejde med en bygningsrådgiver udarbejdes der en flerårig vedligeholdelsesplan særligt for de fredede bygninger. Hensigten med vedligeholdelsesplanen er at undgå forfald af bygningernes vitale dele og at holde bygningsdele med begrænset levetid, her særligt vejrpåvirkelige bygningsdele, intakte længst muligt. Planen skal endvidere sikre, at lovgivningen overholdes, samt at der sikres en rimelig standard for funktionalitet, sikkerhed og orden i bygningerne og deres umiddelbare omgivelser. Vedligeholdelsesarbejderne skal planlægges, således at sommerperioden udnyttes mest muligt til fysisk udførelse af arbejderne. Vedligeholdelsesarbejderne fra 2017 fortsættes. I november 2016 blev der konstateret revner flere steder i stenfundamenterne under såvel ombudsmandsembedets hovedbygning som sidebygning (Gedestalden). I forlængelse heraf blev der udarbejdet en plan for udbedring af skaderne. Ombudsmandsembedet fik på den baggrund tilført en tillægsbevilling på 700.000 kr. I 2017 blev der udskiftet en dør i hovedbygningen. Der er ligeledes konstateret betydelige kondens problemer og indtrængende vand ved et antal vinduer i hovedbygningen, og der er indledt en dialog med Grønlands Museum og arkiv som fredningsmyndighed om udbedringer eller udskiftninger af disse. Ombudsmandens bygninger omfatter: B-7 (Norlernut 53 - Herrnhuset): Bygningen er opført i 1747-48 og den er på ca. 600 kvadratmeter. Bygningen blev malet udvendigt i 2013, og der forventes igen behov for dette i 2017. Umiddelbart tilliggende B-7 og omfattet af bevillingen er "Gedestalden" (B-7A), der aktuelt anvendes som depot og midlertidig personalebolig.

172

B-2046 (Jens Kreutzmannip Aqq. 28): Bygningen er opført i 1982 og den er på ca. 185 kvadratmeter. Bygningen blev oprindeligt opført med 2 adskilte lejligheder, hvoraf der var adgang til den øverste via en udvendig trappe. Ved en ombygning i 1985 blev de to lejligheder slået sammen til én bolig, og i denne forbindelse blev den udvendige trappe fjernet. Bygningen blev i 2010 ombygget, således at den atter blev opdelt i 2 adskilte lejligheder. Bygningen anvendes aktuelt som personalebolig for ansatte ved Ombudsmanden og Bureau for Inatsisartut, idet Ombudsmandsembedet bærer det fulde bevillingsmæssige ansvar for bygningens vedligeholdelse via nærværende hovedkonto.

173

01.20.01 Ekstern Revision (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.224 2.027 2.037 2,0 2,0 2,0 Øvrige udgifter 2.224 2.027 2.037 2,0 2,0 2,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Over nærværende hovedkonto afholdes udgifter til ekstern revision af Landskassens Regnskab. I forbindelse med behandlingen af Landskassens Regnskab sædvanligvis hvert år på efterårssamlingen udpeger Inatsisartut den revisor, som forestår revisionsopgaven for det kommende år. Midlerne på hovedkontoen har tidligere været afsat på hovedkonto 20.30.01 Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA, adm. Midlerne blev i 2015 rokeret til nærværende hovedkonto med henblik på at understrege revisors uafhængighed af Naalakkersuisut.

174



-124.663.000 -123,6 -127,1 -127,1

10 Formanden for Naalakkersuisut -138.801.000 -137,7 -141,3 -141,310 01 Fællesudgifter 21.066.000 22,1 20,5 20,510 01 01 D Formandens Departement, NSN, administration 21.066.000 20,6 20,5 20,510 01 24 T Jubilæumsarrangement 0 1,5 0,0 0,010 06 Tilskud 994.000 1,0 1,0 1,010 06 27 T Pulje til støtte for uafhængige undersøgelser omkrin 994.000 1,0 1,0 1,010 10 Naalakkersuisut 17.489.000 17,5 17,5 17,510 10 10 D Naalakkersuisut 17.489.000 17,5 17,5 17,510 13 Selvstyrets virksomheder -178.350.000 -178,4 -180,4 -180,410 13 10 I Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber -178.350.000 -178,4 -180,4 -180,410 13 11 T Kontante udgifter til aktieselskaber 0 0,0 0,0 0,0

12 Grønlands Repræsentation 14.138.000 14,2 14,2 14,312 01 Fællesudgifter 14.138.000 14,2 14,2 14,312 01 01 D Grønlands Repræsentation i København, Drift 8.878.000 8,8 8,8 8,812 01 10 D Grønlands Repræsentation i København, Husleje 4.650.000 4,7 4,8 4,912 01 11 D Grønlands Selvstyres Lejligheder i København 110.000 0,1 0,1 0,112 01 14 T Tilskud til Nordatlantens Brygge 500.000 0,5 0,5 0,5

175

10.01.01 Formandens Departement, NSN, administration (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 23.694 20.951 21.066 20,6 20,5 20,5 Lønudgifter 18.544 16.615 15.658 15,5 15,5 15,5 Øvrige udgifter 5.150 4.336 5.408 5,2 5,1 5,1 Departementet varetager sekretariatsfunktioner for Formanden for Naalakkersuisut og Naalakkersuisut. Formanden for Naalakkersuisut har den politiske ledelse af departementet. Den daglige ledelse varetages af departementschefen. Departementet er organiseret i følgende hovedansvarsområder: Departementale opgaver: - Planlægning og afvikling af det samlede Naalakkersuisuts mødevirksomhed. - Koordination og styring af tværgående planlægning og konkrete udviklingsprojekter. - Organisatoriske forhold for centraladministrationen. Departementschefen sikrer en tværgående porteføljestyring og koordinering indenfor Centraladministrationen, herunder koordinering af udviklingsprojekter, der involverer flere departementer. Departementschefen har det overordnede ledelsesansvar for den fælles drift af Grønlands Repræsentation i København (der har selvstændigt budget under aktivitetsområde 12). Sekretariatet: - Koordination af sager til Naalakkersuisut - Koordination af sager til Inatsisartut - Koordination af organisationsstrategiske tiltag - Varetagelse af økonomi- og personaleadministration - Varetagelse og koordinering af meddelelser og budskaber med politisk karakter Sekretariatet skal sikre koordinering af Naalakkersuisuts politik i oplæg til Naalakkersuisut, herunder kvalitetssikring af indhold. Endvidere sikre koordination af Naalakkersuisuts punkter og Inatsisartutmedlemmernes beslutningsforslag m.m. til Inatsisartut samlinger samt gennemførelse af projekter og udredninger som går på tværs af departementer, og opgaver pålagt af departementschefgruppen. Sekretariatet har endvidere ansvaret for udarbejdelse af budgetbidrag, løbende budgetopfølgning samt personaleadministration internt i departementet. Tusagassiivik: - Formidling af overordnet information om Grønlands Selvstyre - Koordinering af pressekontakt - Rådgivning om ekstern kommunikation

176

Tusagassiivik er Selvstyrets informationskontor, og servicerer Naalakkersuisut og hele centraladministrationen. Bestyrelsessekretariatet: - Varetagelse af Selvstyrets aktionærrolle i helt eller delvist selvstyreejede selskaber - Analyser af selskabernes kapitalstruktur, udarbejdelse af tværgående selskabspolitikker m.m. Bestyrelsessekretariatet tilser, at Naalakkersuisuts politikker bliver implementeret af de helt eller delvist Selvstyreejede aktieselskaber. Sekretariatet fører tilsyn med selskabernes økonomiske udvikling samt rådgiver Naalakkersuisut og departementerne i forbindelse med afholdelse af selskabernes generalforsamlinger. Yderligere varetager afdelingen opgaver i forbindelse med salg af aktier i, eller eventuel etablering af nye selvstyreejede selskaber. Lovafdelingen: - Juridisk bistand til Formanden for Naalakkersuisut og øvrige departementer i Grønlands Selvstyre - Lovtekniske opgaver Lovafdelingen er Grønlands Selvstyres centrale juridiske afdeling, og rådgiver Formanden for Naalakkersuisut, Naalakkersuisut samt øvrige departementer i Grønlands Selvstyre i juridiske spørgsmål. Endvidere forestår Lovafdelingen lovtekniske behandling af forslag til Inatsisartutlove samt Selvstyrets bekendtgørelser og bistår ved tilrettelse af lovgivningsinitiativer. Formandens Departement sørger desuden for centraladministrationens betjentfunktion og telefonomstilling. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 130.000 kr. i 2018, 271.000 kr. i 2019 og 358.000 kr. i 2020-2021. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017. Forsoningskommissionen vil afslutte og aflevere deres betænkning ved udgangen af 2017, hvorved kommissionen ligeledes ophører med sit virke. Der afsættes 0,3 mio. kr. til, at Formandens Departement kan færdiggøre dokumentation samt arkivering af materiale med videre efter kommissionens arbejde. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 6 6 7 6 6 6 Øvrige 22 22 24 24 24 24 Personale forbrug i alt 28 28 31 30 30 30

177

10.01.24 Jubilæumsarrangement (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 0 1,5 0,0 0,0 Over nærværende hovedkonto afholdes udgifter til forberedelse og gennemførelse af særlige aktiviteter i forbindelse med fejring af 10-års jubilæet i 2019 for indførslen af selvstyre i den 21. juni 2009.

178

10.06.27 Pulje til støtte for uafhængige undersøgelser omkring råstof- og industriprojekter (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -5 1.000 994 1,0 1,0 1,0 Med nærværende hovedkonto ønsker Naalakkersuisut at styrke borgernes muligheder for aktiv deltagelse i den offentlige høringsproces. Indenfor bevillingen kan borgere, lokalsamfund og relevante organisationer i Grønland søge midler til at igangsætte undersøgelser og søge rådgivning til afdækning af særlige problemstillinger relateret til konkrete råstof- og industriprojekter samt at afholde møde om projektets påvirkning af samfundet og miljøet. Endvidere kan grønlandske medier søge midler til tilsvarende formål. Hensigten er, at midlerne i puljen skal kunne anvendes til ovennævnte formål inden for miljøområdet og bredere samfundsrelaterede områder. Puljen har til formål at sikre, at lokalsamfund og borgere, som bliver berørt af et konkret råstof- eller industriprojekt, kan ansøge om midler til gennemførelsen af undersøgelser eller til at indhente uvildig information om uafklarede problemstillinger eller bekymringer. Puljens midler kan ligeledes anvendes til formål, der skal sikre, at lokalsamfund og borgere, som bliver berørt af et konkret råstof- eller industriprojekt, kan indhente uvildig rådgivning. Ligeledes kan relevante registrerede grønlandske organisationer og grønlandske medier søge om midler til gennemførelse af undersøgelser eller indhentning af uvildig information til et konkret råstof- eller industriprojekt. Formålet med etableringen af puljen er således at styrke den kvalificerede uafhængige kritiske debat i relation til råstof- og industriprojekter. Midlerne i puljen administreres af Formandens Departement, således at administrationen af puljen adskilles fra direkte offentlig myndighedsbehandling på industri-, råstof- og miljøområdet.

179

10.10.10 Naalakkersuisut (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 16.352 17.864 17.489 17,5 17,5 17,5 Lønudgifter 10.804 11.242 10.716 10,7 10,7 10,7 Øvrige udgifter 5.548 6.622 6.773 6,8 6,8 6,8 Over kontoen afholdes de udgifter for Formanden for Naalakkersuisut og øvrige medlemmer af Naalakkersuisut, som Landskassen afholder i henhold til Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v., med senere ændringer. Udgifter til seminarer, medietræning og anden kursusvirksomhed for medlemmer af Naalakkersuisut kan afholdes over hovedkontoen. Der kan over hovedkontoen endvidere afholdes udgifter i forbindelse med drift af Naalakkersuisuts mødelokale og forplejning under eller i forbindelse med Naalakkersuisuts og enkelte Naalakkersuisutmedlemmers brug af mødelokalet til tjenstlige formål. Udgifter til drift og eventuel anskaffelse af biler, som benyttes i forbindelse med besøg fra udlandet på ministerniveau eller højere niveau, kan ligeledes afholdes over hovedkontoen. Endvidere kan der i visse tilfælde afholdes udgifter til transport og indkvartering m.m. for andre end Naalakkersuisutmedlemmer og ansatte i Grønlands Selvstyre. Dette kan bl.a. være tilfældet i forbindelse med officielle besøg fra udlandet. Naalakkersuisut har i et cirkulære fastsat nærmere retningslinjer for anvendelsen af midler fra denne hovedkonto.

180

10.13.10 Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -219.545 -148.950 -178.350 -178,4 -180,4 -180,4 Over hovedkontoen indtægtsføres Landskassens indtægter fra udbytte, fra udlodning ved kapitalnedsættelse og ved salg af aktier og eventuelle andre indtægter, som fremkommer i kraft af Grønlands Selvstyres helt eller delvise ejerskab af aktieselskaber. Udbyttebetalingen fra de selvstyreejede aktieselskaber anslås med forbehold for den faktiske økonomiske udvikling i selskaberne og selskabernes beslutning om disponering af eventuelle overskud. Udmålingen af udbytte sker som hovedregel i en balance mellem på den ene side selskabernes behov for konsolidering og forventet behov for nyinvesteringer og på den anden side aktionærernes krav om forrentning af den indskudte kapital. Disponeringen af overskuddet i selskaberne knytter sig desuden generelt til arten af virksomhedernes aktiviteter og de krav og forventninger, der opstilles af aktionæren. Derfor er det ikke muligt at anlægge en overordnet ensartet udbyttestrategi for selskaberne, da bl.a. konsolideringskravene og behovene for nyinvesteringer er meget forskellige fra selskab til selskab. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev indtægtsskønnet for nærværende hovedkonto forhøjet med 8,4 mio. kr. fra 2018. Forhøjelsen af indtægtsskønnet er som følge af energisektorplanens prismodel, som medfører billigere priser for el og vand, hvorfor der forventes et større overskud og dermed udbytte fra de selvstyreejede virksomheder.

181

10.13.11 Kontante udgifter til aktieselskaber (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 294.300 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Over nærværende hovedkonto afholdes kontante udgifter for Landskassen til aktieindskud eller aktiekøb.

182

12.01.01 Grønlands Repræsentation i København, Drift (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 9.109 8.956 8.878 8,8 8,8 8,8 Lønudgifter 6.027 6.345 6.570 6,6 6,6 6,6 Øvrige udgifter 3.795 3.346 3.086 3,0 3,0 3,0 Indtægter -713 -735 -778 -0,8 -0,8 -0,8 Grønlands Repræsentation i København er en enhed under Formandens Departement. Enheden blev oprettet i 1980 efter hjemmestyrelovens ikrafttræden. Grønlands Repræsentation består af: · Et fællessekretariat der bl.a. yder praktisk service (ca. 12 medarbejdere). · Et antal departementer/styrelsesområder der udfører faglige opgaver (ca. 7 medarbejdere). Fællessekretariatet yder praktisk service for medlemmer af Naalakkersuisut, medlemmer af Inatsisartut, centraladministrationen, Selvstyrets virksomheder og kommunerne (politikere og embedsmænd) under ophold i København, og står for fællesadministrationen af Selvstyrets lejemål i Nordatlantens Brygge (se hovedkonto 12.01.10 Grønlands Repræsentation i København, Husleje). Herudover varetages bl.a. kontakt til danske myndigheder og udenlandske ambassader, informationsopgaver samt Kursus for Nyansatte. Repræsentationen ledes af en repræsentationschef, der refererer til departementschefen i Formandens Departement. Repræsentationschefen varetager funktionen som Naalakkersuisuts kontaktperson og som Selvstyrets repræsentant i Danmark ved henvendelser udefra. Repræsentationschefen har desuden særlige arbejdsopgaver efter nærmere aftale. Grønlands Repræsentation varetager kursus for nyansatte. På kurserne orienteres nyansatte fra Danmark, ansat i Selvstyrets administration, i virksomheder og i kommunerne om kultur- og samfundsforhold i Grønland, og får praktiske oplysninger ifm. flytningen til Grønland. Endvidere får de mulighed for at opbygge et personligt netværk i startfasen i Grønland. Ca. 7 medarbejdere udfører faglige opgaver for departementer og styrelser i Nuuk. De pågældende er på departementernes/styrelsernes lønbudget og de refererer til den pågældende chef i Nuuk. Følgende institutioner og virksomheder med tilknytning til Grønland eller Grønlands Selvstyre har lokaler i Selvstyrets lejemål i Nordatlantens Brygge: Visit Greenland, Grønlands Naturinstitut, Business4You, Grønlands Institut for Uddannelse samt Up Front Communication. Udgifter til Grønlands Repræsentations fællessekretariat, administrative fællesudgifter for de departementer/styrelser m.v., der har afdelinger i repræsentationen, samt de rent administrative udgifter i tilknytning til driften af Selvstyrets lejemål i Den Nordatlantiske Brygge og driften af Selvstyrets lejligheder i København budgetteres her.

183

Udgifterne til de faglige departements/styrelsesområder, primært lønudgifter m.v., budgetteres under pågældende departement/styrelse, der har det fulde faglige og budgetmæssige ansvar for den pågældende funktion i Grønlands Repræsentation. Husleje og tekniske driftsudgifter vedrørende lejemålet i Nordatlantens Brygge budgetteres under hovedkonto 12.01.10 Grønlands Repræsentation i København, Husleje, og udgifterne vedrørende Selvstyrets lejlighed i København budgetteres under hovedkonto 12.01.11 Grønlands Selvstyres Lejligheder i København. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 56.000 kr. i 2018, 116.000 kr. i 2019 og 153.000 kr. i 2020-2021. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 2 2 2 2 2 2 Øvrige 9 9 10 10 10 10 Personale forbrug i alt 11 11 12 12 12 12

184

12.01.10 Grønlands Repræsentation i København, Husleje (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.455 4.580 4.650 4,7 4,8 4,9 Lønudgifter 612 600 600 0,6 0,6 0,6 Øvrige udgifter 4.770 4.930 5.010 5,1 5,2 5,2 Indtægter -927 -950 -960 -1,0 -1,0 -1,0 Selvstyrets lejemål i Nordatlantens Brygge sker i henhold til lejekontrakt af juni 2003. 2/3 af lejemålet er uopsigeligt indtil 1. januar 2023, og 1/3 af lejemålet kan opsiges med 6 måneders varsel. Udgifterne til drift af Selvstyrets lejemål afholdes over nærværende konto, dvs. husleje, varme, el, rengøring, vedligeholdelse m.v. Endvidere indgår fremlejeindtægter fra lejere på denne konto. Det ansøgte beløb er således et nettobeløb. Lejemålet udgør ca. 1.700 kvm. svarende til ca. 25 % af Nordatlantens Brygge. Endvidere lejes 85 kvm. af en privat udlejer i området til arkiv/lager. Udover Grønlands Repræsentations serviceenhed og medarbejdere fra departementer/styrelser i Nuuk, er andre virksomheder under Grønlands Selvstyre såsom Visit Greenland og Grønlands Naturinstitut samt andre Grønlands-relaterede virksomheder som Busines4You, Grønlands Institut for Uddannelse og Up Front Communication placeret her. Endelig har udstationerede medarbejdere fra centraladministrationen arbejdsplads i Grønlands Repræsentation i kortere perioder. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 2 2 2 2 2 2 Personale forbrug i alt 2 2 2 2 2 2

185

12.01.11 Grønlands Selvstyres Lejligheder i København (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 107 109 110 0,1 0,1 0,1 Øvrige udgifter 107 109 110 0,1 0,1 0,1 Selvstyrets har siden 1.4.2010 haft en lejlighed i Wildersgade, i nærheden af Grønlands Repræsentation på Nordatlantens Brygge. Lejligheden anvendes til brug for Formanden for Naalakkersuisut og medlemmer af Naalakkersuisut under midlertidige ophold i forbindelse med tjenesterejser til København. Endvidere kan formanden for Inatsisartut anvende lejlighen og den anvendes også i enkelte tilfælde af departementschefer/direktører. De direkte udgifter til drift af lejligheden afholdes over nærværende konto, dvs. husleje, ejerforening, skatter, varme, el, rengøring, vedligeholdelse m.v. Selve administrationen budgetteres på hovedkonto 12.01.01 Grønlands Repræsentation i København. Den praktiske administration og tilsynet med lejlighederne varetages af Grønlands Repræsentation i København på grundlag af retningslinjer af 9. august 2013 fastsat af Formandens Departement.

Forventede aktivitetstal Antal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Overnatninger 115 120 120 120 120 120

186

12.01.14 Tilskud til Nordatlantens Brygge (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 500 500 500 0,5 0,5 0,5 Siden 2004 er der bevilget et årligt tilskud på 500.000 kr. til fonden Nordatlantens Brygge i København, der huser Grønlands Repræsentation, Den Færøske Repræsentation og Islands Ambassade. Fonden afholder udstillingsvirksomhed og kulturelle arrangementer med særlig tilknytning til det nordatlantiske område. Bevillingen anvendes som tilskud til disse aktiviteter. Det er en forudsætning for bevillingen, at Nordatlantens Brygge modtager tilskud af mindst samme størrelsesorden fra hvert af de tre øvrige lande (Island, Færøerne og Danmark). Ved udbetalingen fastsættes betingelser om aflæggelse af beretning og regnskab for de gennemførte aktiviteter. Dette sker bl.a. gennem Nordatlantens Brygges beretning og regnskab.

187


Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Mio.kr. --------

-4.527.379.000 -4.545,7 -4.535,2 -4.468,7

20 Departementet for Finanser og Skatter -2.328.248.000 -2.337,1 -2.314,2 -2.240,620 01 Fællesudgifter 26.837.000 26,4 26,4 26,420 01 01 D Departementet for Finanser og Skatter 26.837.000 26,4 26,4 26,420 01 08 D Procesbevilling, retssager, Departementet for Finans 0 0,0 0,0 0,020 05 Tilskud og bloktilskud -2.529.582.000 -2.525,0 -2.515,6 -2.451,520 05 20 T Bloktilskud til kommunerne 1.518.552.000 1.521,7 1.531,2 1.595,320 05 31 T Reserve til merudgift på det kommunale område 886.000 2,3 2,3 2,320 05 40 I Statens bloktilskud -3.822.900.000 -3.822,9 -3.822,9 -3.822,920 05 44 I Indtægter fra partnerskabsaftalen med EU -226.120.000 -226,1 -226,1 -226,120 10 Særlige formål -28.127.000 -23,4 -13,3 -8,420 10 11 I Nettorenter 9.973.000 9,7 14,8 14,720 10 20 I Andel i Nationalbankens overskud -8.100.000 -8,1 -8,1 -8,120 10 22 I Andre indtægter -5.000.000 -5,0 -5,0 -5,020 10 25 I Indfrielser af boliglån -25.000.000 -20,0 -15,0 -10,020 10 32 D Ekstraordinære foranstaltninger på baggrund af natur 0 0,0 0,0 0,020 11 Reserver 43.850.000 29,0 31,9 35,920 11 50 T Driftsreserven 10.000.000 10,0 10,0 10,020 11 51 D Effekter af reformtiltag 0 -39,5 -56,5 -59,020 11 56 D Budgetregulering, administration -14.700.000 -17,7 -17,7 -17,720 11 58 T Reserve til indgåelse af overenskomster 10.850.000 10,9 10,9 10,920 11 70 D Reserve til nye initiativer 32.700.000 60,3 80,2 86,720 11 73 T Reserve til øget selvforsyning af fødevarer 5.000.000 5,0 5,0 5,020 12 Bankforsyning 3.143.000 3,1 3,1 3,120 12 12 T Bankforsyning 3.143.000 3,1 3,1 3,120 16 Grønlands Statistik 10.617.000 10,6 10,6 10,620 16 01 D Grønlands Statistik 10.617.000 10,6 10,6 10,620 30 Økonomi og Personalestyrelsen 145.014.000 142,3 142,8 143,320 30 01 D Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA 57.153.000 56,9 56,9 56,920 30 02 D Kompetenceudviklingspulje 3.955.000 4,0 4,0 4,020 30 04 L Lovpligtig arbejdsskadeforsikring og rejse- og ulykk 7.500.000 7,6 7,6 7,620 30 05 D Innovations- og projektopgaver 6.443.000 5,1 5,1 5,120 30 07 I Boligstøtte, renter og afdrag, netto -7.500.000 -7,0 -6,5 -6,020 30 09 D Midlertidig indkvartering 4.825.000 4,8 4,8 4,820 30 10 D Bygningsdrift og Vedligeholdelse 72.638.000 70,9 70,9 70,9

188

24 Skattestyrelsen -2.199.131.000 -2.208,6 -2.221,1 -2.228,124 01 Fællesudgifter 64.816.000 63,8 46,4 31,424 01 01 D Skattestyrelsen, administration 79.616.000 78,6 76,2 76,224 01 15 I Indbetaling på tidligere afskrevne fordringer -10.000.000 -10,0 -25,0 -40,024 01 16 D Tab på indeholdelser hos arbejdsgivere 500.000 0,5 0,5 0,524 01 20 I Skattebøder -5.000.000 -5,0 -5,0 -5,024 01 21 I Afgiftsbøder -300.000 -0,3 -0,3 -0,324 06 Tilskud 4.400.000 4,4 4,4 3,424 06 10 L Rentetilskud, opsparingsordninger 2.000.000 2,0 2,0 2,024 06 12 L Tilskud til pensioner 2.400.000 2,4 2,4 1,424 10 Direkte skatter -1.149.500.000 -1.163,0 -1.163,0 -1.159,024 10 10 I Landsskat -1.027.500.000 -1.041,0 -1.041,0 -1.037,024 10 11 I Særlig landsskat -65.000.000 -65,0 -65,0 -65,024 10 12 I Selskabsskat, Selvstyrets virksomheder -57.000.000 -57,0 -57,0 -57,024 11 Indirekte skatter -1.118.847.000 -1.113,8 -1.108,8 -1.103,824 11 10 I Indførselsafgifter -495.000.000 -490,0 -485,0 -480,024 11 11 I Motorafgift -75.000.000 -75,0 -75,0 -75,024 11 12 I Rejeafgift -254.400.000 -254,4 -254,4 -254,424 11 13 I Havneafgift -7.000.000 -7,0 -7,0 -7,024 11 14 I Stempelafgift -35.000.000 -35,0 -35,0 -35,024 11 15 I Lotteriafgift -4.000.000 -4,0 -4,0 -4,024 11 17 I Automatspilsafgift -8.000.000 -8,0 -8,0 -8,024 11 20 I Afgifter, betalingsjagt og -fiskeri -600.000 -0,6 -0,6 -0,624 11 21 I Afgifter tips og lotto -9.847.000 -9,8 -9,8 -9,824 11 22 I Arbejdsmarkedsafgift -85.000.000 -85,0 -85,0 -85,024 11 23 I Miljøafgift på produkter til energifremstilling -15.000.000 -15,0 -15,0 -15,024 11 25 I Afgift på hellefisk -76.300.000 -76,3 -76,3 -76,324 11 26 I Afgift på pelagiske fiskearter -53.700.000 -53,7 -53,7 -53,7

189

20.01.01 Departementet for Finanser og Skatter (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 23.505 26.928 26.837 26,4 26,4 26,4 Lønudgifter 17.485 19.388 21.383 20,9 20,9 20,9 Øvrige udgifter 6.020 7.640 5.504 5,5 5,5 5,5 Indtægter 0 -100 -50 -0,1 -0,1 -0,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Departementet for Finanser og Skatter varetager de centrale funktioner i Grønlands Selvstyres økonomiske planlægning, herunder tilrettelæggelse af bevillingslove, bevillingskontrol, opgaver i tilknytning til den økonomiske politik og finanspolitikken, opgaver i forhold til de grønlandske kommuner, herunder særligt det økonomiske tilsyn med kommunerne, Selvstyrets økonomiske relationer til staten, opgaver i forbindelse med at sikre bankforsyningen, låneoptagelse og gældsovervågning, samt generelle økonomiske og strukturpolitiske vurderinger. Departementet er organiseret i tre enheder: - Afdelingen for Økonomisk Planlægning - Afdelingen for Landsplanlægning - Ledelsessekretariatet, herunder juridisk enhed. Økonomisk Planlægningsafdeling forestår særligt det administrative arbejde med koordinering, implementering og strukturovervågning af reformer, der skal sikre den nationaløkonomiske langsigtede holdbarhed, blandt andet med afsæt i Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning fra 2011, Økonomisk Råds årlige rapporter og Holdbarheds- og Vækstplanen fra 2016. Herunder yder departementet projektsupport til departementerne omkring projekt- og programstyring i relation til reformarbejdet i Grønlands Selvstyre og i det fællesoffentlige samarbejde. Afdelingen forestår derudover departementets udarbejdelse af bevillingslovgivning, samt høringssvar på lovforslag, oplæg og andet med økonomisk betydning. Afdelingen er desuden ansvarlig for vedligeholdelsen og udviklingen af departementets økonomiske lovmodel. Endvidere gennemfører afdelingen udgiftsanalyser på de enkelte ressortdepartementers områder. Udgiftsanalyserne bidrager blandt andet til kortlægning af den økonomiske styring i departementerne samt til at identificere effektiviserings- og prioriteringspotentialer til brug for at understøtte en sund økonomisk politik. Udgiftsanalyserne gennemføres i relevant omfang med bistand fra eksterne konsulenter. Det forventes, at der er gennemført udgiftsanalyser på alle fagdepartementers område i løbet af den 4-årig periode 2017-2020. Afdelingen for Landsplanlægning forestår særligt arbejdet med den fysiske planlægning og med koordinering af den fysiske og økonomiske planlægning og har hertil en række konkrete opgaver i henhold til planloven. I henhold til planloven skal Naalakkersuisut således drage omsorg for, at der udføres en sammenfattende fysisk planlægning ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering, som beskytter naturen, som fremmer en erhvervsmæssig, social og miljømæssig gunstig udvikling og som inddrager befolkningen i planlægningen af arealanvendelsen, idet der samtidig skal ske en

190

samordning af den fysiske og økonomiske planlægning. Afdelingen for Landsplanlægning koordinerer Grønlands Selvstyres sektorplanlægning og danner rammerne for den kommunale planlægning og arealforvaltning. Lovgrundlaget er for afdelingens virke er primært Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 34 af 9. december 2015, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 31 af 30. oktober 1991 om varetagelse af bevaringshensyn i kommuneplanlægningen. Disse suppleres af landsplandirektiver og vejledninger, der primært er rettet mod den kommunale areal- og planmyndighed. Endelig består departementet af et ledelsessekretariat. Ledelsessekretariatet er stabsfunktion for departementet og varetager bl.a. betjening af Naalakkersuisoq og departementschef. Ledelsessekretariatet er endvidere ansvarligt for kvalitetssikring af materiale til Naalakkersuisoq, Naalakkersuisut og Inatsisartut, herunder sikring af overensstemmelse mellem grønlandske og danske tekster. Afdelingen varetager departementets personaleadministration og opgaver vedrørende bygning, indretning samt IT. Departementets fælles juridiske enhed er forankret under ledelsessekretariatet. Juridisk enhed er særligt ansvarlig for produktionen af al anden lovgivning end bevillingslove under departementets område. Herudover varetager enheden konkrete juridiske sagsbehandlingsopgaver og forestår sekretariatsbetjeningen af Skatterådet. På nærværende hovedkonto er der reserveret én mio. kr. årligt til Økonomisk Råd. Økonomisk Råd har til formål uafhængigt at vurdere konjunkturudviklingen og holdbarheden af den økonomiske politik. Rådet foretager endvidere faglige vurderinger af, om de konkrete fremskridt i henhold til en langsigtet plan for opnåelse af en selvbærende økonomi er tilstrækkelige. Rådet sekretariatsbetjenes af Departementet for Finanser og Skatter, men er i øvrigt uafhængigt i sit fokus og virke. Økonomisk Råd er nedsat i henhold til Inatsisartutlov nr. 26 af 28. november 2016 om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber. Endvidere varetages opgaver for Budget- og Regnskabsrådet, der er nedsat i henhold til Inatsisartutlov nr. 22 af 22. november 2010 om den kommunale styrelse, hvor der i den forbindelse kan afholdes udgifter til rejse, ophold og dagpenge i forbindelse med afholdelse af møder i rådet. Der er indgået fast samarbejdsaftale med Grønlands Statistik om løsning af opgaver i relation til lovmodellerne og medvirken til analyser og konsekvensberegninger af ny lovgivning, opfølgning på mål i Holdbarheds- og Vækstplanen og andre økonomiske planer, demografiske beregninger m.v. Departementet bemyndiges til at fakturere udgifter på de enkelte anlægsprojekter på aktivitetsområde 80 - 89 i henhold til bestemmelserne i tekstanmærkning nr. 8 til aktivitetsområde 10-89. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 0,2 mio. kr. fra 2018. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017.

191

Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 4 4 4 4 4 4 Øvrige 26 30 30 29 29 29 Personale forbrug i alt 30 34 34 33 33 33

192

20.01.08 Procesbevilling, retssager, Departementet for Finanser og Skatter samt Skattestyrelsen (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 226 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er til nærværende hovedkonto tilknyttet tekstanmærkning til aktivitetsområde 20-24 Departementet for Finanser og Skatter samt Skattestyrelsen. Hovedkontoen og den til hovedkontoen tilknyttede tekstanmærkning giver mulighed for at afholde samtlige procesudgifter mv., der kan opstå ved prøvelse af Skatterådets afgørelser eller ved konkursbegæringer mv. fra Skattestyrelsen, herunder bl.a. udgifter til advokat, forberedelse af sagen, sagsomkostninger tilkendt modparten, godtgørelser for tort samt erstatningspligt. I tekstanmærkningen til hovedkontoen fastsættes en overordnet ramme for udgifter, der i hver enkelt sag kan afholdes uden forudgående forelæggelse for Finans- og Skatteudvalget i Inatsisartut.

193

20.05.20 Bloktilskud til kommunerne (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.326.608 1.329.777 1.518.552 1.521,7 1.531,2 1.595,3 Aftale om bloktilskud til kommunerne for budgetåret 2017 forventes indgået inden vedtagelsen af finansloven for 2018 mellem Naalakkersuisut, KANUKOKA og borgmestrene i de 5 kommuner, som vil være i funktion fra 1. januar 2018. Indholdet i aftale om bloktilskud til kommunerne forventes at være som beskrevet i det følgende, hvor der tages udgangspunkt i bevillingen for nærværende hovedkonto i FFL2018. I det foreliggende aftaleudkast fremgår der en række emner, herunder lovforslag med økonomiske virkninger, der ikke er behandlet af Inatsisartut, da de fremsættes på Inatsisartuts Efterårssamling 2017. Endvidere vedrører det midler afsat i forslag til finanslov for 2018 til initiativer, som parterne er enige om har økonomiske virkninger for kommunerne, men forholdene er ikke udmøntet til nærværende hovedkonto i FFL2018. De økonomiske virkninger af disse emner indarbejdes i FL2018 ved ændringer af bevillingen ved 2. eller 3. behandlingen af FFL2018. Disse bevillingsændringer fremgår som afsnit afslutningsvist i nærværende budgetbidrag i FL2018. I FFL2018 udgør det kommunale bloktilskud 1.399,8 mio. kr. Pris- og lønreguleringen af bloktilskuddet udgør 11,8 mio. kr. fra 2017 til 2018. Bloktilskuddet nedsættes med 0,4 mio. kr. i 2018 som følge af udgifterne til boligsikring i 2016 har været lidt lavere end budgetteret. Bloktilskuddet nedsættes med 12,6 mio. kr. i 2018 som følge af udgifterne til førtidspension i 2016 har været væsentligt lavere end budgetteret. Bloktilskuddet forhøjes med 5,4 mio. kr. i 2018 som følge af udgifterne under hovedkonto 30.13.07 Central pulje til anbringelser i Danmark og Grønland i finansloven var lavere end budgetteret i 2016. Bloktilskuddet forhøjes med 9,5 mio. kr. fra 2021 som led i en fortsat indfasning af den obligatoriske pensionsordning, der blev vedtaget under punkt 19 på Inatsisartuts efterårssamling 2016. Indfasningen af den obligatoriske pensionsordning fortsætter frem til 2024. Bloktilskuddet forhøjes med 55 mio. kr. fra 2021 som følge af finansieringen af udgifterne til førtidspension 1. juli 2021 overgår til at være 100 % kommunalt finansieret, hvor det i dag finansieres i forholdet 50/50 % mellem Selvstyret og kommunerne. Overgangen til 100 % kommunal finansiering følger af Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension. Bloktilskuddet forhøjes med 24 mio. kr. fra 2018 som følge af Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn trådte i kraft den 1. juli 2017. For 2017 er bloktilskuddet forhøjet med 12,1 mio. kr. ved tillægsbevilling efter lovens vedtagelse. Loven medfører en række merudgifter til nye tiltag i såvel kommunerne som Selvstyret. I kommunerne vedrører de nye tiltag følgende: - Skærpelse af kommunernes handlepligt

194

- Børnebisidder - Øget brug af efterværn - Tilbud til vordende forældre - Flere besøgsrejser - Samtaler med barnet - Støtte- og kontaktpersoner I det kommunale bloktilskud er der i 2018 reserveret 2,0 mio. kr. til videreudvikling, drift og vedligeholdelse af borgerportalen Sullissivik.gl. Selvstyrets andel afholdes under hovedkonto 40.98.01 Digitaliseringsstyrelsen. På baggrund af et ønske om en øget udligning af velfærdsniveauet mellem kommunerne tog Naalakkersuisut med FFL2014 initiativ til en omfordeling af bloktilskuddet. Det indebar, at bloktilskuddet til Kommuneqarfik Sermersooq blev nedsat med 20 mio. kr. for 2014, mens det tilsvarende blev forhøjet med 12 mio. kr. for Qaasuitsup Kommunia og 8 mio. kr. for Kommune Kujalleq. I FFL2015 blev beløbene for omfordelingen øget, hvilket indebar bloktilskuddet til Kommuneqarfik Sermersooq blev nedsat med 45 mio. kr., mens det tilsvarende blev forhøjet med 27 mio. kr. for Qaasuitsup Kommunia og 18 mio. kr. for Kommune Kujalleq. Efterfølgende vedtog Naalakkersuisut, at der for perioden 2016-2018 skal gælde en midlertidig udligningsordning. Med den midlertidige udligningsordning nedsættes bloktilskuddet til Kommuneqarfik Sermersooq med 90 mio. kr. årligt i perioden, mens det forhøjes med 52 mio. kr. for Qaasuitsup Kommunia, 33 mio. kr. for Kommune Kujalleq og 5 mio. kr. for Qeqqata Kommunia. Hensigten var den midlertidige udligningsordning afløses af en ny bloktilskuds- og udligningsmodel fra 2019. I nedenstående tabel fremgår omfordelingen indeholdt i den midlertidige udligningsordning af linjen 'Omfordeling i 2018'. I forlængelse af et møde i 'Politisk Koordinationsgruppe' mellem Naalakkersuisut og kommunerne i maj 2017 har Naalakkersuisut besluttet, at den midlertidige udligningsordning for 2016-2018 fortsat finder anvendelse i en kommende årrække indtil der foreligger de nødvendige forudsætninger i form af et bedre datagrundlag for udformningen af en ny bloktilskuds- og udligningsmodel. Naalakkersuisut og kommunerne vil arbejde på at skabe et bedre datagrundlag sammen med blandt andre Grønlands Statistik for at afklare relevante parametre, der kan indgå i en ny permanent model. Desuden gælder det med opdelingen af Qaasuitsup Kommunia i to nye kommuner pr. 1. januar 2018, at der skal foretages en fordeling af de 52 mio. kr. til Qaasuitsup Kommunia i den midlertidige udligningsordning. Det fremgår af nedenstående tabel, at fordelingen er foretaget ved at tilføre 19 mio. kr. til Avannaata Kommunia og 33 mio. kr. til Kommune Qeqertalik. Fordelingen heraf er foretaget på baggrund af regnskab for 2016 og budget for 2017 i Qaasuitsup Kommunia. Ved gennemgang heraf er udgifterne opgjort stedfordelt for byer og bygder tilhørende de to nye kommuner. Gennemgangen har vist, at for byer og bygder tilhørende Kommune Qeqertalik er udgifterne opgjort pr. borger en del større inden for områderne arbejdsmarked og

195

erhverv samt det sociale område end for byer og bygder tilhørende Avannaata Kommunia. Det kan forklares ved at erhvervsmulighederne inden for fiskeri og turisme er bedre i Avannaata Kommunia end i Kommune Qeqertalik. Omvendt er udgifterne pr. borger i Avannaata Kommunia inden for kultur- og undervisning lidt større end i Kommune Qeqertalik. Det kan tilskrives der er flere bygder og mindre bosteder i Avannaata Kommunia, hvilket betyder større udgifter til drift af skoler og lignende. Ved fordelingen af de 52 mio. kr. mellem de to nye kommuner er der dermed taget hensyn til forskelle i udgiftsstrukturen. Samtidig er der taget højde for forskelle i indtægtsgrundlaget i de to kommuner i form skatteindtægter og skatteudligning. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 1,2 mio. kr. fra 2018. Nedsættelsen af bevillingen er som følge af vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 19 af 8. juni 2017 om ændring af Inatsisartutlov om folkehøjskoler, hvori kommunernes tilskudspligt til elevbetaling bortfalder, hvilket medfører en besparelse for kommunerne svarende til nedsættelsen. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 7,7 mio. kr. fra 2018. Nedsættelsen af bevillingen er som følge af vedtagelsen af Inatsisartutlov nr. 18 af 26. juni 2017 om ændring af Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat (Beskatning af aktionærlån, anti-misbrugsregel, indeholdelsespligt ved arbejdsudleje m.v.), hvilket forventes at medføre ekstra skatteindtægter til kommunerne svarende til nedsættelsen. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 7 mio. kr. fra 2018. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af vedtagelsen af en forbedring af vilkårene for tildeling af boligsikring. Bevillingen for hovedkonto 30.11.10 Boligsikring er samtidig forhøjet med 9,5 mio. kr. Midlerne er overført fra hovedkonto 20.11.51 Effekter af reformtiltag. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 214.000 kr. fra 2018. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af kultur- og landsbrugslandskabet Kujataa i juli 2017 blev optaget på UNESCO´s Verdensarvsliste. Midlerne tilføres Kommune Kujalleq som et tilskud til varetagelsen af en rangerordning i Kujataa. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 90 mio. kr. fra 2018. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af overdragelsen af anlægsmidlerne på førskole- og skoleområdet fra Selvstyret til kommunerne. I FFL2018 var midlerne medtaget under hovedkonti 84.40.10 Kommunale skoler og 84.40.17 Institutioner for børn og unge. Overdragelsen af midlerne til kommunerne er på baggrund af Naalakkersuisuts ønske om at udlægge opgaver til kommunerne. Overdragelsen er behandlet i Den Politiske Koordinationsgruppe, der har deltagelse af Naalakkersuisut og borgmestrene. Fordelingen af midlerne mellem kommunerne foretages på baggrund af en model, hvor midlerne fordeles med 75 % vægt efter kommunernes børnetal (0-15 år) og med 25 % vægt efter antallet af bosteder med mindst 5 børn. I nedenstående tabel fremgår fordelingen mellem kommunerne af

196

linjen 'Anlæg for førskoler og skoler'. Midlerne i bloktilskuddet er øremærket til formålet i de enkelte kommuner. For anlægsprojekter i form af skole/elevhjem i Qassiarsuk, skole i Alluitsup Paa og skole i Kangaatsiaq gælder der, at disse projekter på nuværende tidspunkt er påbegyndt eller under projektering, hvorfor parterne er enige om, at disse fortsætter og færdiggøres af Selvstyret. Desuden forestår Selvstyret et 5-års eftersyn af den nye skole i Narsaq. I EU-Partnerskabsaftalen er Grønland forpligtet til at bruge 25 % af de samlede offentlige budgetter på uddannelse. Da udgifterne til uddannelsesbyggeri/vedligeholdelse medgår ved opgørelsen skal de overførte midler undtagelsesfrit anvendes på førskole- og skoleområdet. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 13,3 mio. kr. fra 2018. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af overdragelsen af midlerne til tilskud til familiecentre og familiehøjskoler fra Selvstyret til kommunerne. I FFL2018 var midlerne medtaget under hovedkonto 30.10.45 Særlig indsats på børn- og ungeområdet. Overdragelsen af midlerne til kommunerne er på baggrund af Naalakkersuisuts ønske om at udlægge opgaver til kommunerne. Med overdragelsen nedbringes dobbeltadministrationen mellem Selvstyret og kommunerne. Fordelingen af de 13,3 mio. kr. mellem kommunerne foretages på baggrund af en model, hvor hver kommune modtager 350.000 kr. pr. by med familiecenter, der er i de enkelte kommuner. Der er aktuelt i alt 16 af disse enheder i kommunerne i dag. De resterende midler fordeles mellem kommunerne efter befolkningstal. I nedenstående tabel fremgår fordelingen mellem kommunerne af linjen 'Tilskud til familiecentre og familiehøjskoler'. Midlerne i bloktilskuddet er øremærket til formålet i de enkelte kommuner. Socialstyrelsen vil i dialog med kommunerne fastsætte de nærmere rammer for aktiviteterne og de årlige afrapporteringer for de enkelte familiecentre og familiehøjskoler, herunder aflæggelse af regnskab og udarbejdelse af årsplaner. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 23,0 mio. kr. fra 2018. Nedsættelsen af bevillingen er som følge af gennemførslen af Naalakkersuisuts energiprisreform, som medfører billigere priser på el og vand fra 2018. Nedsættelsen af bevillingen med 23,0 mio. kr. svarer til de beregnede besparelser i kommunerne som følge af de billigere priser på el og vand. I nedenstående tabel fremgår fordelingen af besparelserne mellem kommunerne af linjen 'Energiprisreform'. Endvidere blev bevillingen nedsat med 7,4 mio. kr. fra 2019, hvilket svarer til de forventede kommunale merindtægter fra selskabsskatter som følge af energiprisreformen. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 3,55 mio. kr. i 2018-2020 og 5,325 mio. kr. i 2021. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af vedtagelsen af lovforslag om ændring af Inatsisartutlov om førtidspension, som blev behandlet under punkt 17 på Efterårssamlingen 2017. Tiltaget indebærer, at der indføres en grundpension for førtidspensionister, der er tilkendt højeste førtidspension p.g.a. manglende arbejdsevne. Denne grundpension vil være uafhængig af ægtefællens indkomst. Endvidere indebærer tiltaget, at førtidspensionister på overgangsordningen sikres de samme vilkår som på den tidligere ordning.

197

Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 2,0 mio. kr. fra 2018. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af, at Naalakkersuisut ønsker at forbedre forholdene for landets plejefamilier gennem en forhøjelse af plejevederlaget samt tilhørende takster i form af kost-, tøj- og lommepenge med virkning fra 1. januar 2018. Med forhøjelserne af disse vil de blive gjort tidsvarende i forhold til sidst de blev reguleret. Plejevederlaget blev sidst reguleret i 2008, hvor det blev forhøjet til 4.123 kr. pr. måned. Med udgangspunkt i de satser det kommunale bloktilskud efterfølgende er blevet pris- og lønreguleret, med forhøjes plejevederlaget til 5.028 kr. pr. måned fra 1. januar 2018. Med forhøjelsen af bloktilskuddet kompenseres kommunerne for en forventet øget anvendelse af familiepleje som følge af forhøjelsen af satserne. Plejevederlaget samt tilhørende takster vil fremover blive reguleret årligt, så de ikke udhules som følge af pris- og lønudviklingen. Desuden vil Naalakkersuisut udarbejde en plejefamiliestrategi, der forventes præsenteret i løbet af 2018. Plejefamiliestrategien vil bl.a. omhandle kompetenceudvikling blandt plejefamilier og oplæg til en mulig fremtidig vederlæggelse af plejefamilier. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 35 mio. kr. fra 2018. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af, at bevillingen for hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri overdrages til kommunerne. Overdragelsen af bevillingen til kommunerne følger af vedtagelsen af de nye Inatsisartutlove om andelsboliger og om boligfinansiering, som blev behandlet under henholdsvis punkt 104 og 105 på Efterårssamlingen 2017. Med overdragelsen af bevillingen undgås dobbeltadministration af området, og det forventes at medføre en mere hensigtsmæssig sagsbehandling af området, da ansøgere om støtte til privat boligbyggeri kun skal opnå tilsagn om bevilling fra én offentlig myndighed. Anvendelsen af den overdragede bevilling på 35 mio. kr. er øremærket til boligformål i form af udlån, anlæg og renovering. Midlerne fordeles i 2018 mellem kommunerne efter befolkningstal. I nedenstående tabel fremgår fordelingen mellem kommunerne af linjen 'Støttet privat boligbyggeri'. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 414.000 kr. fra 2018. Nedsættelsen af bevillingen er som følge af, at det bliver gratis at hente oplysninger om grundkort fra Asiaq. Nedsættelsen af bevillingen med 414.000 kr. svarer til kommunernes årlige udgifter hertil. Ved at gøre det gratis mindskes administrationen af området, da der ikke vil være nogen opgørelse af salg og fakturering mellem parterne.

198

Kommunal fordeling af bloktilskuddet for 2018 (i 1.000 kr.). Kommune Kommuneqarfik Qeqqata Avannaata Kommune Kujalleq Sermersooq Kommunia Kommunia Qeqertalik I altKloakrenovering 5.137 9.217 3.572 1.957 2.416 22.299Handicapområdet 52.005 140.025 79.788 81.447 49.723 402.988VSP og PPR 8.931 30.543 13.472 13.701 8.364 75.011Skatteomlægning -1.840 -8.200 1.350 -3.018 -1.842 -13.550Pensionsbeskatning - punkt 21 & 25 / FM2016 -2.203 -24.854 -3.502 -2.630 -1.605 -34.794Fåreholderveje i Kujalleq 409 0 0 0 0 409Rangerordning i Ilulissat 0 0 0 214 0 214Rangerordning i Kujataa 214 0 0 0 0 214Boligprogram for bygder og yderdistrikter 4.107 5.066 4.546 8.361 4.672 26.752Tilskud til familiecentre og familiehøjskoler 1.972 4.175 1.973 2.867 2.296 13.283Anlæg for førskoler og skoler 10.947 31.915 13.783 21.343 12.012 90.000Energiprisreform -2.895 -4.936 -2.736 -7.765 -4.648 -22.980Støttet privat boligbyggeri 4.201 14.234 5.800 6.684 4.081 35.000Ny budgetlov 500 500 500 500 500 2.500Opdeling af Qaasuitsup 0 0 0 1.500 1.500 3.000Bloktilskudsmodel 122.348 330.212 159.853 185.178 118.615 916.206Omfordeling i 2018 33.000 -90.000 5.000 19.000 33.000 0I alt til kommunerne 236.833 437.897 283.399 329.340 229.083 1.516.552Kommunernes bidrag til borgerportalen, Sullissivik.gl 2.000I alt - hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne 1.518.552

199

20.05.31 Reserve til merudgift på det kommunale område (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - 2.500 886 2,3 2,3 2,3 Der afsættes en reserve til kommende merudgifter på det kommunale område. Reserven kan anvendes til for eksempel at dække udgifter som følge af Inatsisartut vedtager ny lovgivning med økonomiske konsekvenser for kommunerne og til gennemførelse af analysearbejde i forbindelse med udviklingen af budgetsamarbejdet mellem Selvstyret og kommunerne, arbejdet med videreførelse af strukturreformen el. lign. Endvidere kan midlerne anvendes til udgifter ved implementering af nye Inatsisartutlove i kommunerne. I FFL2018 er bevillingen nedsat med 1,4 mio. kr. i 2018. Midlerne er overført til hovedkonto 20.30.05 Innovations- og projektopgaver, hvor midlerne skal anvendes til et pilotprojekt om gældsrådgivning i Kommune Kujalleq. Projektet blev igangsat i 2017 med Finans- og Skatteudvalgets godkendelse af TB-sagsnr. 17-750 Pilotprojekt om gældsrådgivning i Kommune Kujalleq.

200

20.05.40 Statens bloktilskud (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -3.682.300 -3.722.400 -3.822.900 -3.822,9 -3.822,9 -3.822,9 I henhold til folketingslov nr. 128 af 19. maj 2009, om Grønlands Selvstyre, udbetales der et årligt tilskud fra staten til Grønlands Selvstyre. Tilskuddet indtægtsføres på nærværende hovedkonto. Det angivne beløb for 2018 er reguleret med 2,7 procent i forhold til 2017, hvilket svarer til den gennemsnitlige pris- og lønregulering på statens driftsbudget for det pågældende år. Tilskuddet udbetales forskudsvist i tolvtedele løbende over året.

201

20.05.44 Indtægter fra partnerskabsaftalen med EU (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -216.184 -222.710 -226.120 -226,1 -226,1 -226,1 Den 14. marts 2014 vedtog Rådet for den Europæiske Union afgørelse 2014/137/EU angående relationerne mellem EU på den ene side og Grønland og Danmark på den anden. Denne afgørelse fastlægger rammerne for partnerskabsaftalen for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020. Bevillingen på nærværende hovedkonto vedrører denne partnerskabsaftale. I rådets afgørelse er der for perioden 2014-2020 afsat et indikativt beløb på 217,8 mio. Euro til partnerskabsaftalen. Støttebeløbet udbetales årligt i henholdsvis en fast udbetaling på 80 % af det årlige rammebeløb og en variabel udbetaling på maksimalt 20 %. Størrelsen af den variable udbetaling afhænger af opnåelsen af målsætninger for en række uddannelsespolitiske indikatorer. Målsætningerne er genstand for forhandling mellem EU og Grønlands Selvstyre. Udbetalingen af den faste del er betinget på overholdelsen af EU's kriterier for modtagelse af budgetstøtte. EU-kommissionens fire kriterier for udbetaling af budgetstøtte er kort beskrevet: 1. Der skal være beskrevet en sektorpolitik og en overordnet strategisk plan. I aftaleperioden skal fremdriften af sektorpolitikken være tilfredsstillende, og politikken skal være troværdig og relevant. 2. Der skal være stabile makroøkonomiske rammer samt en troværdig og relevant politik til at opretholde stabilitet. 3. Der skal være et troværdigt og relevant program for forbedring af offentlig økonomistyring samt tilfredsstillende fremskridt i aftaleperioden. 4. Der skal være gennemsigtighed i forhold til det offentlige budget, og informationer skal være tilgængelige, rettidige, omfattende og af god kvalitet. Efter aftale med EU anvendes budgetstøtten til sektorpolitikken på uddannelsesområdet. Grønlands Selvstyre skal opstille målsætninger for uddannelsespolitikken og årligt afrapportere skriftligt til EU om, hvorvidt de forventede mål er nået samt udformningen af den fremadrettede politik. Grønlands Selvstyre skal udover dette årligt afrapportere omkring makroøkonomisk stabilitet og offentlig økonomistyring. På denne måde vurderer EU, hvorvidt de ovenfor beskrevne kriterier opfyldes. Derudover afholdes to årlige dialogmøder med EU. Møderne har til formål at følge op på de skriftlige rapporter samt indgå i dialog omkring områder og emner, der er relevante for aftalen. Da midlerne udbetales i Euro afhænger beløbsstørrelsen af vekselkursen (der er budgetteret med en vekselkurs på 7,43).

202

20.10.11 Nettorenter (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -1.704 11.746 9.973 9,7 14,8 14,7 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. På nærværende hovedkonto oppebæres indtægter fra Selvstyrets likviditetsbeholdning samt afholdes udgifter i forbindelse med Selvstyrets gæld. Der budgetteres med renteindtægter i forbindelse med forrentningen af Selvstyrets obligationer og øvrige likvide beholdning, samt kurstab/-gevinst i forbindelse med obligationsbeholdningen. Herudover budgetteres med udgifter til Selvstyrets gæld valutakurstab/-gevinst ved afvikling af Selvstyrets gæld samt til omkostninger ved forvaltningen af likviditeten og gælden. Budgetteringen foretages ud fra et forsigtigt skøn over udviklingen på de finansielle markeder, samt ud fra det seneste kendte renteniveau og Finanslovsforslagets forudsætninger om udvikling i overskud, gæld samt afløb fra Anlægs- og Renoveringsfonden. På nærværende hovedkonto indtægtsføres endvidere rentebetaling for træk på virksomhedernes trækningsret i landskassen.

203

20.10.20 Andel i Nationalbankens overskud (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -8.338 -8.300 -8.100 -8,1 -8,1 -8,1 Nationalbankens overskud fordeles mellem Grønland, Færøerne og Danmark. Grønlands andel af overskuddet indtægtsføres på nærværende hovedkonto. Grønlands andel af overskuddet er i henhold til § 12 i Folketingslov nr. 469 af 6. november 1985. I beregningen af Grønlands andel af overskuddet indgår forholdet mellem det grønlandske og det danske befolkningstal. Andelen beregnes af foregående års overskud, som afhænger af en række nationale og internationale økonomiske faktorer. Nationalbankens overskud udbetales i april/maj måned i året efter regnskabsåret.

204

20.10.22 Andre indtægter (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -11.566 -38.300 -5.000 -5,0 -5,0 -5,0 Nærværende hovedkonto anvendes til bogføring af diverse indtægter, primært indtægter fra salg af fysiske aktiver, samt indtægter fra visse bøder og konfiskationer og uforudsete indtægter i øvrigt. Over nærværende hovedkonto afholdes endvidere udgifter som er en direkte følge af indtægterne under nærværende hovedkonto. Såfremt disse udgifter overstiger indtægterne afholdes differencen af den ansvarlige enhed i Selvstyret.

205

20.10.25 Indfrielser af boliglån (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt 0 0 -25.000 -20,0 -15,0 -10,0 Nærværende hovedkonto er ny. Indtægterne under nærværende hovedkonto er i FFL2018 overført fra hovedkonto 20.10.22 Andre indtægter. Der budgetteres med indtægter fra salg af nyere lejeboliger i Nuuk på 5 mio. kr. årligt fra 2018. Det forventes, at der afhændes ca. 10 boliger årligt. Det vil fortrinsvis være boliger beliggende på Tuapannguit eller på Natsiaq. Indtægten udgør differencen mellem de ydede lån til Illuut A/S, som ejer boligerne, og ombytningslån til de nye ejere, svarende til 20/20/60-lån. På nærværende hovedkonto indtægtsføres endvidere nettoprovenuet ved konvertering af lån som tidligere er givet til andelsboliger ved deres omdannelse til ejerboliger. Desuden indtægtsføres indtægter ved låneindfrielser inden for privat boligfinansiering. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev indtægtsskønnet for nærværende hovedkonto forhøjet med 20 mio. kr. i 2018, 15 mio. kr. i 2019, 10 mio. kr. i 2020 og 5 mio. kr. i 2021. Forhøjelsen af indtægtsskønnet er som følge af vedtagelsen af Inatsisartutlov om boligfinansiering, som blev behandlet under punkt 105 på Efterårssamlingen 2017. Med den nye Inatsisartutlov er der åbnet for førtidig indfrielse til nutidsværdi af lån til finansiering af nyopførelse af boliger. Forslaget er en ny ordning og skal medvirke til at den offentlige kapitalbinding kan reduceres. Indtægterne for førtidig indfrielse konteres under nærværende hovedkonto. Der er usikkerhed om i hvor stort omfang muligheden for førtidig indfrielse vil blive benyttet, men omfanget forventes at være størst i de næstkommende år, hvorfor der budgetteres med et faldende indtægtsskøn fra dette i finanslovsperioden 2018-2021.

206

20.10.32 Ekstraordinære foranstaltninger på baggrund af naturkatastrofe i Uummannaq-distriktet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto er ny. Hovedkontoen blev oprettet i forbindelse med TB-sagsnr. 17-757 Tillægsbevillingsansøgning om bemyndigelse til ekstraordinære foranstaltninger i forbindelse med oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet, som blev godkendt af Finans- og Skatteudvalget den 30. juni 2017. Med oprettelsen af nærværende hovedkonto og de tilknyttede tekstanmærkninger bemyndiges Naalakkersuisut til at afholde merudgifter til ekstraordinære støtteforanstaltninger til borgere, myndigheder eller andre berørt af oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet. Desuden bemyndiges Naalakkersuisut til at oppebære og disponere indbetalinger til nødhjælp. Oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet medfører behov for der kan ydes støtte af ekstraordinær karakter til de berørte borgere, myndigheder eller andre. Som følge af katastrofen har mange mistet næsten alle deres ejendele og deres nuværende indtægtsgrundlag. Naalakkersuisut kan med nærværende hovedkonto yde hjælp og støtte til de berørte borgere, myndigheder eller andre ud over den hjælp og støtte, de pågældende er berettiget til efter gældende regler eller i henhold til indgåede forsikringsaftaler. Der vil eksempelvis kunne ydes støtte til evakuering af og foderindkøb til hunde, anskaffelse af møbler og andet bohave, genanskaffelse af fangstudstyr, genhusning, herunder genhusning i blivende boliger og tilknyttet flytning af bohave, økonomisk sikring af berørte borgere m.v. Desuden kan Naalakkersuisut med nærværende hovedkonto oppebære og disponere indbetalinger til nødhjælp. Således er der i forbindelse med oversvømmelseskatastrofen i Uummannaq-distriktet givet tilsagn fra bl.a. udlandet om økonomisk støtte til indsatsen overfor borgere, der er ramt af katastrofen. Modtaget økonomisk støtte, der ikke finder anvendelse til formålet i indeværende finansår, overføres til anvendelse til formålet i det efterfølgende finansår.

207

20.11.50 Driftsreserven (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 10.000 10.000 10,0 10,0 10,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Der afsættes en reserve med henblik på at kunne finansiere uforudsete udgifter. Fra reserven kan bevilges støttemidler til nødhjælp i forbindelse med natur- eller humanitære katastrofer rundt om i verden. Midlerne kan udmøntes i forbindelse med landsindsamlinger fra blandt andet grønlandsk Røde Kors, hvor der kan ydes et tilskud svarende til det indsamlede beløb. Der kan maksimalt ydes 500.000 kr. til en katastrofe.

208

20.11.51 Effekter af reformtiltag (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - 0 0 -39,5 -56,5 -59,0 Under nærværende hovedkonto er effekterne af Naalakkersuisuts planlagte reformtiltag samlet. I det følgende fremgår det overordnede indhold af de forventede reformer og på hvilken Inatsisartutsamling, de enkelte reformer forventes behandlet. Der skal gøres opmærksom på, at tidsplanen og indholdet af reformtiltagene kan forventes at blive revideret efterfølgende. De forventede økonomiske konsekvenser af reformtiltagene fremgår af aktivitetstabellen. Det fremgår af tabellen, at der er afsat midler til forventede tilpasninger af IT og administrative udgifter som følge af reformtiltagene. Revision af bilafgifter (FM2018): Grøn omlægning af afgifterne på motorkøretøjer. Opfølgning på satstilpasningsloven (FM2018): Udarbejdelse af et forslag til opfølgning på satstilpasningsloven, som vil bidrage til at sociale ydelser og afgifter ikke udhules af prisudviklingen. Samtidig forventes en række indførselsafgifter, som ikke har været regulerede i en årrække, at blive omfattet af satstilpasningen. Skatte- og boligreform (EM2018): Fremlæggelse af en skattereform, hvor målet er en forenkling gennem en række opstramninger af A- og B-indkomstbegreberne, en revision af fradragene, herunder en omlæggelse af rentefradraget til et rentetilskud samt indførelse af værdipapirbeskatning. Ved EM2017 blev der endvidere udmøntet tiltag for skatte- og boligområdet i form af vedtagelsen af Inatsisartutslove om beskatning af visse pensionskapitaler og kapitalafkast, som blev behandlet under henholdsvis punkt 88 og 89 på Efterårssamlingen 2017. Desuden blev der med vedtagelsen af Inatsisartutlov om boligfinansiering under punkt 105 på Efterårssamlingen 2017 åbnet for førtidig indfrielse til nutidsværdi af lån til finansiering af nyopførelse af boliger.

Forventede aktivitetstal Effekter af reformtiltag (i mio. kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Revision af bilafgifter - 0 0,0 0,0 0,0 0,0Opfølgning på satstilpasningsloven - 0 0,0 -5,0 -7,5 -10,0Skatte- og boligreform - 0 0,0 -40,0 -50,0 -50,0Afledte udgifter til IT og administration - 0 0,0 5,5 1,0 1,0I alt - 0 0,0 -39,5 -56,5 -59,0

209

20.11.56 Budgetregulering, administration (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - 0 -14.700 -17,7 -17,7 -17,7 Under nærværende hovedkonto budgetteres med budgetforbedringer følgende af effektiviseringer opnået gennem tværgående initiativer primært ved øget digitalisering, men også centralisering af administrative enheder eller lignende. I finansåret 2018 budgetteres konkret med en budgetforbedring på 3,0 mio. kr. Den forventes udmøntet ved en budgetneutral tillægsbevilling gennem drifts- og tilskudsbevillinger med forventet mindreforbrug. Disse bevillinger vil blive afsøgt gennem budgetopfølgninger i finansåret 2018. I budgetoverslagsårene 2019-2021 budgetteres der med budgetforbedringer på 6,0 mio. kr. årligt. Budgetforbedringen forventes udmøntet gennem realiserede effektiviseringer efter ibrugtagelsen af det nye økonomisystem, Pisariillisanneq-projektet, ERP. Det nye økonomisystem tages gradvist i brug i Selvstyret fra begyndelsen af 2018. Der forudsættes besparelser i Selvstyret på 11,7 mio. kr. fra 2018. Besparelserne er som følge af gennemførslen af Naalakkersuisuts energiprisreform, som medfører billigere priser på el og vand fra 2018, og dermed færre udgifter til enhederne i Selvstyret. Besparelserne vil søges udmøntet ved en tillægsbevilling i begyndelsen af 2018.

210

20.11.58 Reserve til indgåelse af overenskomster (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - - 10.850 10,9 10,9 10,9 Nærværende hovedkonto er ny. Med nærværende hovedkonto afsættes der midler til udmøntning ved indgåelse af nye overenskomster på det offentlige område.

211

20.11.70 Reserve til nye initiativer (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - 27.800 32.700 60,3 80,2 86,7 På nærværende hovedkonto er der afsat midler til finansiering af nye initiativer. Lovforslag om samfundsansvar ved ansættelse af lærlinge og praktikanter: Der er afsat midler til udgifter ved implementering af lovforslag om samfundsansvar ved ansættelse af lærlinge og praktikanter. Lovforslaget forventes færdigbehandlet på FM2018. Nettoudgifterne til implementering af lovforslaget vil andrage 2,5 mio. kr. i 2019, 21,9 mio. kr. i 2020, 29,4 mio. kr. i 2021, 36,1 mio. kr. i 2022 og 42,2 mio. kr. i 2023, hvorefter udgifterne forventes at aftage. De afsatte midler skal bl.a. anvendes til øget lærlinge- og elevtilskud til arbejdsgivere og afledte merudgifter som følge af forventet meraktivitet for uddannelsesområdet. Endvidere forudsættes der anvendt 2,5 mio. kr. årligt til administration af loven under hovedkonto 64.01.01 Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi, hvilket vil være fra 2018. Der påregnes ansat 3 AC-fuldmægtige til administration af loven. Forbedring af folkeskolen: Der er afsat 2,0 mio. kr. fra 2018 til initiativer til forbedring af folkeskolen. Naalakkersuisut vil søge midlerne udmøntet, når der foreligger et forslag til anvendelse af midlerne. Forslaget vil blive udarbejdet i samarbejde med kommunerne, da kommunerne har ansvaret for at drive folkeskolerne. Servicekontrakter for passagerbefordring: Til forbedring af servicekontrakterne for passagerbefordring er der afsat 8,0 mio. kr. fra 2018. Bevillingen til servicekontrakterne afholdes under hovedkonto 72.20.05 Tilskud til passagerbefordring. Ny Inatsisartutlov om støtte til personer med handicap: Der er afsat 25,1 mio. kr. i 2019, 25,6 mio. kr. i 2020 og 24,6 mio. kr. i 2021 til imødegåelse af de økonomiske konsekvenser ved Naalakkersuisuts nye lovforslag om støtte til børn, som fremsættes på EM2017 og forventes færdigbehandlet på FM2018. Lovforslaget vil være endeligt implementeret fra 2022, hvor de økonomiske konsekvenser af lovforslaget vil udgøre 23,6 mio. kr. årligt. De afsatte midler forudsættes anvendt til forskellige initiativer indeholdt i lovforslaget i form af bl.a. forbedrede muligheder for personlig hjælp og omsorg, herunder madservice. Endvidere indebærer det midler til flyttehjælp, nedsættelse handicapråd samt udarbejdelse af handicappolitikker og kvalitetsstandarder. Desuden omfatter det flere midler til Det Landsdækkende Handicapcenter. Styrkelse af kulturområdet: Der er afsat en reserve på 6,5 mio. kr. fra 2018 til styrkelse af kulturområdet, hvilket følger af indholdet i aftale om finanslov for 2018. Midlerne påtænkes anvendt til øget tilskud til teatervirksomhed, forfattere og udgivelse af bøger samt til forbedring af vilkårene for filmskabere,

212

herunder ved etablering af et filmværksted. Desuden påtænkes midlerne anvendt til at dække rejseudgifter for kunstnere, som optræder i forbindelse med åbningsceremonier og tilsvarende ved idrætsarrangementer. Endelig kan midlerne forventes anvendt til tilskud til enkelte skuespillere eller flere skuespillere i forening. Midlerne kan forventes at blive søgt udmøntet ved en tillægsbevilling i begyndelsen af 2018, hvor midlerne vil blive søgt tilført aktivitetsområde 40 - Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke. Uddannelser på socialområdet: Der er afsat en reserve 16,2 mio. kr. fra 2018, hvilket følger af indholdet i aftale om finanslov for 2018. Midlerne skal anvendes til at sikre en styrkelse af uddannelserne på socialområdet. Det vil bl.a. ske ved at afsætte midler til at sikre en permanent finansiering af de decentrale uddannelser af pædagoger og socialrådgivere. Endvidere kan midlerne forventes anvendt til finansiering af oprettelse af nye uddannelser, såsom supervisionsuddannelse og psykoterapeutuddannelse. Desuden forventes efteruddannelsen af bl.a. socialrådgivere at blive styrket. Midlerne kan forventes at blive søgt udmøntet ved en tillægsbevilling i begyndelsen af 2018, hvor midlerne vil blive søgt tilført aktivitetsområde 40 - Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke.

213

20.11.73 Reserve til øget selvforsyning af fødevarer (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - 0 5.000 5,0 5,0 5,0 Nærværende hovedkonto er ny. Der afsættes en reserve til øget selvforsyning med fødevarer under nærværende hovedkonto. Tiltaget vil søges udmøntet via tillægsbevilling gennem Finans- og Skatteudvalget, når der er udarbejdet en sektorplan for landbrugsområdet til anvendelsen af midlerne.

214

20.12.12 Bankforsyning (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.914 3.170 3.143 3,1 3,1 3,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Der kan af bevillingen afholdes udgifter til bankforsyning og pengeforsyning mv. Grønlands Selvstyre har indgået en 1-årig servicekontrakt indtil ultimo 2017 med Grønlandsbanken om drift af et by-bygd-banksystem (BBB-system), og en servicekontrakt med KNI A/S om varetagelse af basale bankforretninger, ved at anvende BBB-systemet, i bygder og yderdistrikter indtil ultimo 2017. Det forventes, at der frem mod 2018 vil blive indgået nye servicekontrakter der sikrer den fortsatte drift af BBB-systemet. Desuden forventes der at blive iværksat initiativer, som har til formål at finde mere tidssvarende alternativer til den nuværende traditionelle pengeforsyning. Servicekontrakten med Grønlandsbanken skal sikre, at der drives et BBB-system der giver borgerne mulighed for at foretage kontante ind- og udbetalinger samt kontooverførsler og kontooprettelser. I samarbejde med KNI og Grønlandsbanken undersøges det løbende om moderne teknologiske og organisatoriske løsninger potentielt kan reducere behovet for servicekontrakter for at sikre tilgængeligheden af basal bank- og pengeforsyning i hele landet. Der kan om fornødent afholdes øvrige udgifter til bankforsyning og pengeforsyning inden for rammerne af bevillingen. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 27.000 kr. fra 2018. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017.

215

20.16.01 Grønlands Statistik (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 9.817 10.430 10.617 10,6 10,6 10,6 Lønudgifter 9.640 9.870 9.911 9,9 9,9 9,9 Øvrige udgifter 2.298 2.930 3.076 3,0 3,0 3,0 Indtægter -2.120 -2.370 -2.370 -2,4 -2,4 -2,4 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Formål, rammer og arbejdsgrundlag for GS er fastlagt i Landstingslov nr. 11 af 29. oktober 1999 om Grønlands Statistik. GS er den centrale myndighed for grønlandsk statistik, som har til formål at sikre det datamæssige grundlag for analyse af den samfundsmæssige udvikling, for politiske og administrative beslutninger, planlægning og samfundsvidenskabelig forskning. GS indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundsforhold. GS skal forestå eller medvirke ved indretning og udnyttelse af offentlige myndigheders centrale registre, som kan bruges til statistiske formål. GS kan lave statistiske analyser og prognoser. Naalakkersuisut udpeger en bestyrelse, der har det overordnede ansvar for GS. I en årlig arbejdsplan fastlægger bestyrelsen hvilke publikationer, der med de givne økonomiske rammer skal publiceres. Arbejdsplanen for basisstatistikken i 2017 omfatter publikationer indenfor: - Nationalregnskab, konjunkturer, regnskaber, offentlige finanser, udenrigshandel og forbrugerpriser - Befolkning, socialområdet, kriminalitet, økonomisk udsatte, uddannelse og unge der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse - Ledighed, indkomster, beskæftigelse, turisme, erhvervsstruktur og fiskeri Udover basisstatistikken, der finansieres af bevillingen, kan GS mod betaling påtage sig indsamling, bearbejdning, og offentliggørelse af statistiske oplysninger. Arbejdsplanen for større rekvirerede opgaver omfatter i 2017 opgaver indenfor: - Energistatistik - Byggeomkostningsindeks - Befolkningsfremskrivninger - Lovmodel GS' hjemmeside www.stat.gl indeholder arbejdsplanen og alle GS' produktioner og giver adgang til en statistikbank, hvor brugere kan udtrække data.

216

GS udgiver en statistisk årbog i elektronisk form. Årbogen samler en lang række informationer om det grønlandske samfund både fra GS egne statistikker og fra eksterne bidragsydere. Indenfor bevillingen afholdes der udgifter til tolkning af årbog og publikationer. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 89.000 kr. fra 2018. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 225.000 kr. i 2018 og 175.000 fra 2019. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af vedtagelsen af Inatsisartutlov om en satstilpasningsprocent under punkt 20 ved FM2017. Midlerne skal Grønlands Statistik anvende til udarbejdelse af de statistikker som skal danne grundlag for satstilpasningsprocenten i den nye Inatsisartutlov. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 2 2 2 2 2 2 Øvrige 15 16 16 16 16 16 Personale forbrug i alt 17 18 18 18 18 18

217

20.30.01 Økonomi- og Personalestyrelsen, ASA (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 55.027 55.354 57.153 56,9 56,9 56,9 Lønudgifter 43.150 42.197 42.197 42,2 42,2 42,2 Øvrige udgifter 19.776 18.107 21.756 21,5 21,5 21,5 Indtægter -7.900 -4.950 -6.800 -6,8 -6,8 -6,8 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. ASA står for forhandling af overenskomster og aftaler på tjenestemandsområdet og det overenskomstdækkede område for Grønlands Selvstyres og kommunernes personale samt for Selvstyrets personale i Danmark. Herudover varetager ASA de centrale løn- og andre personalerelaterede opgaver. Der foretages forhandling på konkrete personalesager samt fortolkning af aftaler og overenskomster. I ASA findes løbende ca. 2.000 aktive personalesager på månedslønnet personale og et lignende antal sager for optjening af tjenestemandspension. I disse personalesager rådgiver og vejleder ASA samt varetager den bagvedliggende sagsbehandling for cheferne i CA. ASA varetager lovgivning og retningslinjer indenfor tjenestemandsområdet og ferielov. ASA varetager sekretariatsfunktionen for Forhandlings- og Aftaleudvalget samt Lønningsrådet. ASA anviser løn til ansatte i Selvstyret og efter aftale til ansatte i visse enheder i og uden for Selvstyret. På vegne af det danske Finansministeriums Moderniseringsstyrelse anvises pension til grønlandske tjenestemandspensionister. På vegne af Arbejdsskadestyrelsen anvises erstatninger til ansatte, som er kommet til skade i tjenesten. ASA kan bistå enhederne med særlig lønydelser udover standard, såfremt der indgås aftale herom mellem ASA og enhederne. ASA er ansvarlig for planlægning og afvikling af kurser og efteruddannelsesforløb med henblik på kompetenceudvikling. ASA varetager sekretariatsfunktionen for centraladministrationens Hovedsamarbejdsudvalg (HSU) og Sikkerhedsudvalget. Desuden arrangeres Jobmesse for grønlandske studerende i Danmark i samarbejde med andre departementer og en lang række arbejdsgivere. ASA kan yderligere bistå underliggende enheder med organisationsudvikling samt afvikling af kurser og efteruddannelsesforløb, såfremt der indgås aftale herom mellem ASA og enhederne. ASA varetager opgaver omkring personalepolitikker, herunder udvikling grundlag for medarbejder- og lederudviklingssamtaler (MUS og LUS). ASA arbejder med leder- og organisationsudvikling samt initiativer for at underbygge rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. ASA kan yderligere bistå underliggende enheder med rekruttering og fastholdelsesinitiativer, såfremt der indgås aftale herom mellem ASA og enhederne. ASA har en koordinerende rolle omkring elever i centraladministrationen (CA) og alle elever ansættes i ASA med fælles finansiering fra alle enheder. Centraladministrationen ønsker, at der

218

skabes så mange elevpladser som muligt under hensyntagen til, at der kan sikres et godt uddannelsesforløb. ASA varetager skriftlige oversættelsesopgaver, kvalitetssikring samt simultantolkning for centraladministrationen. Alle modtagne opgaver - skriftlige såvel som mundtlige - prioriteres i henhold til fastlagte retningslinjer. ASA bidrager endvidere til den løbende digitalisering og udvikling af tolkeområdet i Grønland. ASA forestår udarbejdelsen af Landskassens Regnskab. Herudover deltager ASA i udviklingen, supporten af og undervisning i det fællesoffentlige økonomisystem. Ligeledes administreres Landskassens økonomiske mellemværender med de grønlandske kommuner og med de nettostyrede virksomheder. ASA varetager Selvstyrets centrale kassefunktion og bogføring for Selvstyrets departementer og institutioner, likviditetsstyring og porteføljepleje. ASA foretager revision af enheder i Selvstyret ved den Interne Revision i samarbejde med den eksterne revisor, der er valgt af Inatsisartut. ASA varetager sagsbehandlingen af støttet privat boligbyggeri under hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri. Siden 2009 har ASA's målsætning været at overtage alle de bogholderimæssige og administrative opgaver fra departementer og institutioner, som der vil være en besparelse ved at centralisere. I forbindelse med denne centraliseringsproces vil der blive overført personale og økonomiske midler til ASA fra de departementer og enheder, som fremover får opgaver løst i ASA. Nærværende hovedkonto omfatter udgifter til varetagelse af ekspeditioner og sagsforberedende skridt i forbindelse med administration af nyudlån, låneopkrævning, eftergivelser, låneomlægning, inddrivelse og inkassovirksomhed. Der kan indgås kontrakter med A/S Boligselskabet INI, pengeinstitutter, kommuner, selskaber eller virksomheder om helt eller delvis løsning af disse opgaver på boligstøtteområdet. Over hovedkontoen afholdes desuden udgifter til implementering af den fremtidige boligstøtteadministration, herunder såvel de organisatoriske som de økonomiske rammer, dvs. såvel overordnet kredit og økonomistyring, planlægning og udvikling samt tilsynsrejser og revision af den opnåede effekt. Strategisk Indkøb er placeret i ASA. Strategisk Indkøb er organiseret til at drive og udvikle indkøb for hele Selvstyret. Hertil kommer, at Selvstyret i henhold til partnerskabsaftalen med EU har forpligtet sig til en fair, gennemsigtig og effektiv indkøbsvirksomhed, der sikrer lige adgang for virksomhederne. Strategisk Indkøb skal sikre, at Selvstyrets samlede indkøb foretages mere effektivt. For at opnå det mål, kan Strategisk Indkøb indgå tværgående bindende aftaler for Selvstyret og dermed udnytte Selvstyrets fulde volumen til at opnå attraktive indkøbsaftaler. Samarbejdet med kommunerne om indkøb udbygges yderligere i 2018.

219

ASA bemyndiges til at fakturere udgifter på de enkelte anlægsprojekter på aktivitetsområde 80 - 89 i henhold til bestemmelserne i tekstanmærkning nr. 8 til aktivitetsområde 10-89. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 0,2 mio. kr. i 2018 og 0,5 mio. kr. fra 2019. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 3,2 mio. kr. fra 2018. Midlerne skal anvendes til betaling af licenser og varetagelse af drift af det nye økonomisystem, Pisariillisanneq-projektet, ERP. Det nye økonomisystem tages gradvist i brug i Selvstyret fra begyndelsen af 2018. Der forventes realiseret effektiviseringer ved brugen af det nye økonomisystem, som overstiger udgifterne til betaling af licenser og varetagelsen af driften. Disse gevinster budgetteres under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 13 13 14 14 14 14 Øvrige 119 109 124 124 124 124 Personale forbrug i alt 132 122 138 138 138 138

220

20.30.02 Kompetenceudviklingspulje (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.634 3.986 3.955 4,0 4,0 4,0 Lønudgifter 838 2.800 2.800 2,8 2,8 2,8 Øvrige udgifter 2.253 2.675 2.655 2,7 2,7 2,7 Indtægter -457 -1.489 -1.500 -1,5 -1,5 -1,5 Nærværende hovedkonto varetages af ASA. Formålet med kompetenceudviklingspuljen er at sikre en strategisk og behovsstyret kompetenceudvikling i centraladministrationen. ASA, Økonomi- og Personalestyrelsen, er ansvarlig for planlægning og afvikling af kurser og efteruddannelsesforløb. Målet med puljen er at styrke kvalifikationer og kompetencer blandt de ansatte. Øgede krav til opgaveløsningen fra politisk hold og globalisering, stiller øgede krav til de ansattes personlige og faglige kompetencer. De øgede krav skaber behov for løbende læring og udvikling blandt de ansatte. Det er yderligere et mål, at midlerne i puljen skal styrke lokal rekruttering, øge fastholdelse og generel medarbejdertilfredshed. Øget lokal rekruttering og fastholdelse af ansatte vil være til gavn for både samfundet og det politiske system. En længere gennemsnitlig ansættelsesperiode for ansatte vil skabe forudsætningen for en stabil udvikling af organisationerne. Bevillingen kan bruges til målinger, der fremmer fastholdelsen og kvaliteten af kompetenceudviklingsindsatsen. Hovedkontoen omfatter en koordination af kursusudbud på ledelses- og medarbejderniveau, kompetencegabsanalyser samt øvrige målinger, der fremmer fastholdelse og trivsel i Grønlands Selvstyre og kommunerne. Det forventes, at aktiviteterne vil give en økonomisk besparelse i den offentlige sektor i forhold til øget fastholdelse, effektiv implementering af reformer, reduceret behov for eksterne konsulenter og en mere effektiv kompetenceudvikling. For at sikre varetagelsen af de fællesoffentlige interesser oprettes et koordinerende udvalg bestående af repræsentanter fra Grønlands Selvstyre og kommunerne. Der foretages en årlig afrapportering til det koordinerende udvalg for anvendelsen af midlerne for nærværende hovedkonto. ASA foretager årligt en behovsafdækning med henblik på revidering af kursusudbuddet for herigennem at sikre, at kursusudbuddet bedst muligt understøtter Grønlands Selvstyres og kommunernes behov for kompetenceudvikling. Der er stor variation i behovet for kompetenceudvikling i de forskellige dele af Grønlands Selvstyre og kommunerne. Puljen benyttes til kurser og udvikling for den brede målgruppe. De enkelte myndigheder kan have brug for specielle kurser målrettet deres specifikke fagområde. Ansvaret og omkostningerne for afvikling af disse målrettede kurser ligger forsat i de enkelte myndigheder.

221

Kurserne gennemføres ved delvis brugerfinansiering, der viderefaktureres til de enkelte myndigheder for at optimere brugen af kursusmidler fra puljen. Det forventes, at et centralt udbud af kurser vil reducere de enkelte myndigheders omkostninger til rejser, dagpenge og ophold. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 50.000 kr. fra 2018. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017.

Forventede aktivitetstal Udbudte kurser R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Udbudte kurser 50 50 50 50 50 50MTU Rapporter 350 350 350 350 350 350Analyser 4 4 4 4 4 4Bemærkninger: MTU Rapporter: Medarbejder trivsels undersøgelser.


222

20.30.04 Lovpligtig arbejdsskadeforsikring og rejse- og ulykkesforsikring (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 7.682 7.500 7.500 7,6 7,6 7,6 Nærværende hovedkonto varetages af ASA. Regelgrundlaget udgøres af Anordning om arbejdsskade og overenskomstmæssige forpligtelser til rejse- og ulykkesforsikring. Forsikringssummen forventes fordelt som følger: Kr. 5.300.000 Arbejdsskade Kr. 1.600.000 Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring Kr. 600.000 Rejse- og ulykkesforsikring Arbejdsskadeforsikringen afregnes med et fast beløb pr. medarbejder. Der betales præmie til arbejdsskadeforsikring for ca. 5.350 medarbejdere under Grønlands Selvstyre samt nettostyrede virksomheder. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afregnes med særskilte satser pr. medarbejder, afhængig af hvilken branche medarbejderen er ansat. Der betales præmie til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for ca. 4.350 medarbejdere under Grønlands Selvstyre. Rejse- og Ulykkesforsikring afregnes som en procentsats af årets samlede rejseomkostninger hos Selvstyret.

223

20.30.05 Innovations- og projektopgaver (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 7.590 5.069 6.443 5,1 5,1 5,1 Lønudgifter 2.454 400 2.500 2,5 2,5 2,5 Øvrige udgifter 8.238 4.669 3.943 2,6 2,6 2,6 Indtægter -3.101 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto varetages af ASA. Bevillingen anvendes til innovative opgaver, som er forankret i ASA, Økonomi- og Personalestyrelsen. Herudover anvendes bevillingen til konkrete opgaver i departementerne og styrelserne. De innovative opgaver har til formål at forbedre og hjælpe til i opgaveløsningen for centraladministration, muliggøre langsigtede effektiviseringer, og som ikke finansieres via andre konti. Det kan eksempelvis vedrøre udvikling af fælles hjælpeværktøjer, udvikling af koncept om fælles servicefunktioner og andre lignende innovative udviklingsopgaver. Innovative opgaver der vedrører trivsel, fastholdelse og vidensdeling i Selvstyret vil i de kommende år blive gennemført, med henblik på at sætte Selvstyret i stand til at fastholde og dele viden, og dermed mindske organisationens sårbarhed i forbindelse med personalegennemstrømning. Der kan også inden for rammerne af bevillingen anvendes midler til fællesoffentlige initiativer, der både kan komme selvstyret og kommunerne til gode for at opnå en samlet set bedre og mere effektiv opgaveløsning i den offentlige sektor. I FFL2018 er bevillingen forhøjet med 1,4 mio. kr. i 2018. Midlerne skal anvendes til et pilotprojekt om gældsrådgivning i Kommune Kujalleq. Projektet blev igangsat i 2017 med Finans- og Skatteudvalgets godkendelse af TB-sagsnr. 17-750 Pilotprojekt om gældsrådgivning i Kommune Kujalleq. Midlerne er overført fra hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgift på det kommunale område. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 50.000 kr. fra 2018. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 5 5 5 5 5 5 Personale forbrug i alt 5 5 5 5 5 5

224

20.30.07 Boligstøtte, renter og afdrag, netto (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -7.999 -9.000 -7.500 -7,0 -6,5 -6,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto varetages af ASA. Regelgrundlaget for bevillingen er Landstingsforordning nr. 11 af 19. november 2007 om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v. Boligstøttelån ydet i henhold til landstingsforordningen tilbagebetales med en årlig ydelse på 7% af lånets oprindelige hovedstol. Heraf udgør renten 6%, medens resten er afdrag. Af terminsydelsen betaler låntager 70%, medens resten er tilskud fra selvstyret. Der er ikke ydet lån til nye huse siden begyndelsen af 1990'erne. Bl.a. derfor reduceres den samlede låneportefølje og derved også afdragene. Hertil kommer, at visse låntagere siden 2002 har haft lempeligere adgang til eftergivelse af forfaldne ydelser og restgæld.

Forventede aktivitetstal Boligsstøttehuse R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Salg ved offentligt udbud 49 30 30 30 30 30Bemærkninger: I FFL2018 er aktivitetstabellen overført fra hovedkonto 72.06.51 Salg af boliger - nettoudbetaling, hvilket er som følge af indtægterne fra salg af boligstøttehuse indtægtsføres under nærværende hovedkonto.

Forventede aktivitetstal Boligstøtteområdet R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Boligstøtte, netto -6,8 -8,0 -7,5 -7,0 -6,5 -5,9Boligstøtte, terminsrenter -7,9 -7,5 -6,3 -6,1 -5,9 -5,8Boligstøtte, rente- og afdragstilskud 5,7 5,6 5,5 5,4 5,3 5,2Boligbørnetilskud i boligstøttehuse 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5I alt -8,0 -9,0 -7,5 -7,0 -6,5 -6,0Bemærkninger: Selvstyret yder støtte til boligbyggeri og byggesæt i henhold til Landstingsforordning nr. 11 af 19. november 2007 om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v. Til boliger til personer med en husstandsindkomst over 180.000 kr. om året kan der ydes et afdragspligtigt lån. Hvis husstandsindkomsten falder til under 180.000 kr. om året kan forfaldne ydelser, restancer påkravsgebyrer konverteres til et rente- og afdragsfrit lån. Til medbyggerhuse kan gives et 33-årigt rente- og afdragsfrit lån. Ud over de anførte lån på 130 mio. kr. har Selvstyret ydet rente- og afdragsfrie lån svarende til 317 mio. kr. Selvstyret har ved udgangen af år 2016 i alt 1272 rentebærende lån og 1383 rente- og afdragsfrie lån.

225

20.30.09 Midlertidig indkvartering (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.242 4.852 4.825 4,8 4,8 4,8 Lønudgifter 1.693 1.200 1.700 1,7 1,7 1,7 Øvrige udgifter 3.803 4.052 4.325 4,3 4,3 4,3 Indtægter -1.255 -400 -1.200 -1,2 -1,2 -1,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto varetages af ASA. Området er reguleret af cirkulære af 24. marts 2015 om administration af boliger til vakant og anden midlertidig indkvartering af ansatte i Selvstyrets enheder og nettostyrede virksomheder i Nuuk, herunder Nukissiorfiit, Asiaq og Mittarfeqarfiit. Bevillingen anvendes til vakant og midlertidig indkvartering af medarbejdere i Grønlands Selvstyre for enheder i Nuuk under centraladministrationen, Sullissivik, underliggende enheder og nettostyrede virksomheder i Nuuk, herunder Nukissiorfiit, Asiaq og Mittarfeqarfiit. Sundhedsvæsenet er ikke omfattet. ASA varetager opgaven vedrørende anvisning af personaleboliger og rådgivning af enheder på området. Bevillingen dækker blandt andet drift- og administration af et boligadministrationssystem, afholdelse af udgifter til huslejer, møbleringer, vedligehold og istandsættelse, og tomgangsperioder. Der kan indenfor kontoen afholdes udgifter der vedrører kortvarig midlertidig indkvartering på hotel el. lign. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 50.000 kr. fra 2018. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017.

Forventede aktivitetstal Fordeling af bevilling (i 1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Husleje 2.022 2.100 2.100 2.100 2.100 2.100Øvrig drift 2.220 2.752 2.725 2.730 2.730 2.730I alt 4.242 4.852 4.825 4.830 4.830 4.830


226

20.30.10 Bygningsdrift og Vedligeholdelse (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 88.371 73.976 72.638 70,9 70,9 70,9 Lønudgifter 3.674 5.750 6.000 6,0 6,0 6,0 Øvrige udgifter 84.847 69.616 66.788 65,1 65,1 65,1 Indtægter -150 -1.390 -150 -0,2 -0,2 -0,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto varetages af ASA. Nærværende hovedkonto omfatter bevillinger til vedligeholdelse og reparation af Selvstyrets administrationsbygninger i Nuuk samt bygninger som hører under Naalakkersuisut området for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke. Endvidere varetages driften af Selvstyrets administrationsbygninger i form af rengøring, snerydning, vagtværn, lejeudgifter, forbrugsudgifter og lignende under nærværende hovedkonto. Hovedkontoen omfatter desuden driften af friboliger for Formanden for Naalakkersuisut og Formanden for Inatsisartut samt Hans Egedes Hus. Der skelnes bogføringsmæssigt mellem anvendelsen af midlerne til vedligeholdelse på uddannelsesområdet, midler til drift af centraladministrationen og midler til vedligeholdelse af Selvstyrets administrationsbygninger. Prioritering under hovedkontoen i forhold til vedligeholdelse af bygninger sker i henhold til det til en hver tid gældende cirkulære om vedligeholdelse af Grønlands Selvstyres bygninger. Dette skal således sikre, at vedligeholdelsesindsatsen prioriteres i henhold til opgavernes opståen, således det sikrer, at de essentielle bygningsdele vedligeholdes først, og at indsatsen generelt sker på en måde, så renoveringsbehov undgås. Dermed skal det sikres, at komfort, sikkerhed og udstråling opretholdes eller forbedres, således bygningerne fremstår ordentlige og tidssvarende. Fra nærværende hovedkonto kan der udover udmøntes midler til vedligehold af Grønlands Kulturhus (Katuaq). Udmøntning af midler til vedligehold af Grønlands Kulturhus kan kun finde sted, såfremt medejer af Grønlands Kulturhus (Kommuneqarfik Sermersooq) samtidigt bevilliger et beløb til vedligehold, der modsvarer bevilling udmøntet fra nærværende konto. Under nærværende hovedkonto oppebæres lejeindtægter fra Selvstyrets udlejning af administrationsbygninger i Nuuk, herunder udleje af lokaler. Fra nærværende hovedkonto er der bemyndigelse til at fakturere udgifter på de enkelte anlægsprojekter på aktivitetsområde 80 - 89 i henhold til bestemmelserne i tekstanmærkning nr. 8 til aktivitetsområde 10-89.

227

Forventede aktivitetstal Fordeling af ramme i m2 R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Nanortalik 1.124 1.124 625 625 625 625Qaqortoq 12.722 12.722 17.915 17.915 17.915 17.915Narsaq 7.245 7.245 8.035 8.035 8.035 8.035Paamiut 7.156 4.156 4.700 4.700 4.700 4.700Nuuk 81.653 81.653 109.711 109.711 109.711 109.711Maniitsoq 3.670 3.670 3.668 3.668 3.668 3.668Sisimiut 19.297 19.297 23.455 23.455 23.455 23.455Kangaatsiaq 657 657 225 225 225 225Aasiaat 20.840 20.840 20.835 20.835 20.835 20.835Qasigiannguit 3.135 3.135 3.100 3.100 3.100 3.100Ilulissat 11.667 11.667 12.793 12.793 12.793 12.793Qeqertarsuaq 321 321 248 248 248 248Uummannaq 2.185 2.185 1.927 1.927 1.927 1.927Upernavik 962 962 939 939 939 939Qaanaaq 297 297 461 461 461 461Ittoqqoortoormiit 560 560 255 255 255 255Tasiilaq 945 945 940 940 940 940I alt 171.436 171.436 209.832 209.832 209.832 209.832Bemærkninger: Ændringen i m2 fra FL2017 til FFL2018 skyldes en gennemgang af samtlige bygninger, hvor der er fremkommet flere m2 end først antaget. Det er ikke et udtryk for nye m2, men et bedre overblik over m2.

Forventede aktivitetstal Fordeling af bevillingen (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Bygningsdrift - Centraladministrationen 35.073 35.073 34.993 33.818 33.818 33.818Vedligeholdelse - Centraladministrationen 6.420 6.420 6.311 6.277 6.277 6.277Vedligeholdelse - Uddannelse, Kultur og Kirke 46.878 32.483 31.334 30.840 30.840 30.840I alt 88.371 73.976 72.638 70.935 70.935 70.935


228

24.01.01 Skattestyrelsen, administration (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 70.655 77.060 79.616 78,6 76,2 76,2 Lønudgifter 46.847 52.400 58.300 58,3 57,1 57,1 Øvrige udgifter 23.906 24.710 21.366 20,4 19,1 19,1 Indtægter -50 -50 -50 -0,1 -0,1 -0,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Skattestyrelsen varetager skatte- og afgiftsopgaven efter de regler, der er hjemlet i Grønlands Selvstyres skatte- og afgiftslove. Som skatte- og afgiftsmyndighed varetager Skattestyrelsen al påligning og opkrævning af skatter i kommuner og områder udenfor kommunal inddeling, f.eks. for baseområdet i Pituffik. Skatte- og afgiftsopgaven bliver løst via et hovedkontor i Nuuk samt 5 kontorer i henholdsvis Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat. Lokaliseringen er sket med baggrund i, at Skattestyrelsen mest effektivt er til stede i de byer, hvor der er den største befolkningskoncentration samt koncentration af erhvervsvirksomheder og selskaber, under hensyn til Skattestyrelsens borgervendte opgaver. Derudover har Skattestyrelsen 2 kontorer i Aalborg samt to medarbejder placeret på repræsentationen i København. Skattestyrelsen forestår opkrævning af og kontrollen med hovedparten af afgifterne, ligesom styrelsen varetager kontrol med indførsel af varer, herunder narkotika. På skatte- og afgiftssiden sker der en løbende udvikling af lovgivningen. Udviklingen går i retning af at sikre, at skatte- og afgiftssystemet dels er konkurrencedygtigt i international sammenhæng, dels vedvarende så vidt muligt enkelt, fleksibel og overskueligt. Lovgivningen skal endvidere ajourføres af hensyn til de strukturpolitiske tiltag som gennemføres i disse år. Toldfunktionen er løbende blevet styrket med personale og hunde. Senest i 2016 hvor området blev styrket yderligere med en tolder og narkohund, som er fast stationeret i Kangerlussuaq, ligesom der ved udgangen af 2016 blev installeret en bodyscanner Bodyscanneren blev taget i brug i begyndelsen af 2017. Ligeledes er indsatsen mod indsmugling af narkotika løbende blevet udbygget i samarbejde med politiet. Sideløbende er samarbejdet med de lokale toldmyndigheder (Post Greenland og Mittarfeqarfiit) blevet udbygget og forbedret med henblik på at effektivisere den lokale toldkontrol. Det er i forbindelse med forslag til finanslov for 2018 besluttet at styrke toldfunktionen endnu mere, hvorfor det planlægges at ansætte yderligere tre toldere og en administrativ medarbejder.

229

Der forventes ansat to toldere med hunde i Ilulissat samt yderligere en tolder med hund i Kangerlussuaq. Dertil kommer indkøb af nødvendigt udstyr til tolderne, primært til det nye kontor i Ilulissat. Bevillingen er forhøjet med 3,0 mio. kr. til formålet fra 2018. Al inddrivelse af offentlige tilgodehavender varetages i Skattestyrelsen. Inddrivelsen er fysisk repræsenteret i 5 byer. De primære arbejdsopgaver relaterer sig til lønindeholdelse, indgåelse af betalingsaftaler, udlæg, tvangsinddrivelse med videre. Inddrivelsesområdets opgaveportefølje omfattede ved årsskiftet 2016/17 ca. 306.000 sager med et samlet udestående på ca. 935 mio. kr. Skattestyrelsen har siden 2007 varetaget ansvaret for Grønlands Erhvervsregister (GER). Der forventes et mindre fald i de øvrige udgifter i de kommende år, som følge af forventninger om større brug af digital post og digital kommunikation, eksempelvis via udsendelse af selvangivelser, årsopgørelser med videre gennem borgerportalen Sullissivik.gl. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 0,3 mio. kr. i 2018, 0,6 mio. kr. i 2019 og 0,8 mio. kr. i 2020 og 2021. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 3,0 mio. kr. i 2018-2019 og 1,0 mio. kr. fra 2020. Forhøjelsen af bevillingen er på baggrund af vedtagelsen af Inatsisartutslove om beskatning af visse pensionskapitaler og kapitalafkast, som blev behandlet under henholdsvis punkt 88 og 89 på Efterårssamlingen 2017. I 2018-2019 skal midlerne anvendes til udgifterne til 5 medarbejdere, der skal arbejde med udvikling, tilretning og omlægning af de nuværende IT-system, samt udarbejdelse af forretningsgange og administrative rutiner, der kan håndtere beskatningen af afkast af visse pensionskapitaler. Fra 2020 vil området være helt i drift og blive varetaget af 2 medarbejdere. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 0,5 mio. kr. fra 2018. Forhøjelsen af bevillingen er på baggrund af vedtagelsen af Inatsisartutslov om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri, som blev behandlet under punkt 95 på Efterårssamlingen 2017. Midlerne skal anvendes til ansættelse af én medarbejder til varetagelse af området. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 10 14 14 14 14 14 Øvrige 101 107 119 119 116 116 Personale forbrug i alt 111 121 133 133 130 130

230

24.01.15 Indbetaling på tidligere afskrevne fordringer (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -11.429 -10.000 -10.000 -10,0 -25,0 -40,0 Der afsættes på de respektive driftskonti i de enkelte departementer og styrelser midler til afskrivning på uerholdelige fordringer. Vedtagelsen af Landstingslov nr. 12. af 15. november 2007 om ændringer til landstingslov om forvaltning af skatter betyder, at fremtidige tab på skatter overtages af Landskassen, samtidigt med at Landskassen kompenseres for den del af de tabte skatter som kommunerne tidligere bar via en reduktion i bloktilskuddet. Afskrivninger på arbejdsgiver- og restskatterestancer sker over hovedkonto 24.10.10 Landsskat, mens indbetalinger på tidligere afskrevne skatter indtægtsføres via nærværende hovedkonto. Indtægtsskønnet for nærværende hovedkonto er forhøjet med 15 mio. kr. i 2020 og 30 mio. kr. årligt fra 2021. Baggrunden for forhøjelsen af indtægtsskønnet er en forventning om ibrugtagning af betalingssystemet Ilanngaassivik, hvilket fremadrettet vil hindre at restancemassen vokser.

Forventede aktivitetstal Indbetalinger (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Indbetalinger på tidligere afskrevne fordringer -11.429 -10.000 -10.000 -10.000 -25.000 -40.000

231

24.01.16 Tab på indeholdelser hos arbejdsgivere (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 500 500 0,5 0,5 0,5 På nærværende hovedkonto udgiftsføres tab som følge af at arbejdsgiverne ikke indbetaler pålagt lønindeholdelse i henhold til § 625 i retsplejeloven, hos en eller flere af de ansatte. Når arbejdsgiver efter pålæg fra inddrivelsesområdet indeholder dele af en eller flere ansattes løn, frigøres den ansatte for det indeholdte beløb. I tilfælde af at arbejdsgiveren ikke indbetaler det indeholdte beløb, får inddrivelsesmyndigheden en fordring mod den pågældende arbejdsgiver. I visse tilfælde vil det ikke være muligt at inddrive de indeholdte beløb, for eksempel som følge af betalingsstandsning/konkurs. Sådanne tab udgiftsføres på nærværende hovedkonto.

Forventede aktivitetstal Tab (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Tab på indeholdelser 0 500 500 500 500 500

232

24.01.20 Skattebøder (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -4.056 -5.000 -5.000 -5,0 -5,0 -5,0 Lovgrundlaget for idømmelse af skattebøder fremgår af kapitel 10 i Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat og kapitel 18 i Landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter. Der findes to hovedkategorier af overtrædelser. Dels overtrædelser, hvor skatteyder har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst m.v., dels overtrædelser hvor en indeholdelsespligtig arbejdsgiver enten undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat eller udbytteskat eller undlader at indbetale den indeholdte skat i rette tid. Antallet, graden og omfanget af lovovertrædelserne kan pr. definition ikke forudsiges, hvorfor den budgetterede indtægts størrelse er fastsat skønsmæssigt.

Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Skattebøder -4.217 -5.200 -5.200 -5.200 -5.200 -5.200Tab på debitorer 161 200 200 200 200 200

233

24.01.21 Afgiftsbøder (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -279 -200 -300 -0,3 -0,3 -0,3 Der findes bestemmelser i samtlige afgiftslove, hvorefter der kan idømmes foranstaltninger for diverse overtrædelser. Der er hovedsageligt tale om bøder for ulovlig indførsel af vin, spiritus og cigaretter m.v. Antallet, graden og omfanget af lovovertrædelserne kan pr. definition ikke forudsiges, hvorfor den budgetterede indtægts størrelse er fastsat skønsmæssigt.

Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Afgiftsbøder -405 -200 -400 -400 -400 -400Tab på debitorer 126 0 100 100 100 100

234

24.06.10 Rentetilskud, opsparingsordninger (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.946 2.000 2.000 2,0 2,0 2,0 I henhold til Landstingslov nr. 2 af 6. maj 1989 om skattebegunstiget opsparing som senest er ændret ved Landstingslov nr. 2 af 23. maj 2000 yder Landskassen et skattefrit rentetilskud til opsparing til bolig-, erhvervs- og uddannelsesformål. Formålet med rentetilskuddet er at øge opsparingen generelt og specielt at øge incitamentet til opsparing til bolig-, erhvervs- og uddannelsesformål. Rentetilskuddet, der udgør 4 % p.a., kommer til udbetaling i tilfælde, hvor kontohaveren hæver sit indestående på en skattebegunstiget opsparingsordning i et grønlandsk pengeinstitut til opførelse eller køb af egen bolig, indskud i lejebolig, ombygning af egen bolig, køb af aktier i forbindelse med overtagelse af virksomhed samt uddannelsesformål. Størrelsen af rentetilskuddet afhænger af antallet af konti, der ophæves til et tilskudsberettiget formål. Der indestår ca. 118,0 mio. kr. fordelt på 5.453 konti på skattebegunstigede opsparingsordninger i de grønlandske pengeinstitutter ved udgangen af 2016.

Forventede aktivitetstal Rentetilskud (1.000) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Boliger 889 1.000 900 900 900 900Erhverv 126 50 100 100 100 100Uddannelse 931 850 900 900 900 900Køb af aktier 0 100 100 100 100 100

235

24.06.12 Tilskud til pensioner (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - - 2.400 2,4 2,4 1,4 Nærværende hovedkonto er ny. I henhold til § 2 i Inatsisartutlov nr. 7 af 6. juni 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) ydes der, under visse forudsætninger, i en overgangsperiode et tilskud ved indbetalinger til pensioner. Tilskuddet udgør 5 procentpoint i indkomstårene 2017 til 2019, maksimalt 420 kr./md og 3 procentpoint i indkomstårene 2020 og 2021, maksimalt 250 kr./md. For offentlige ansatte (kommuner og selvstyre) indbetales tilskuddet løbende til pensionsordningen i forbindelse med pensionsindbetalinger. Privatansatte kan mod behørig dokumentation søge om et tilsvarende tilskud året efter, som udbetales direkte til den enkelte. Således kan der for indkomståret 2017 søges om tilskud i perioden 1. juli 2018 til 30. september 2018.

Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Tilskud til pensioner - - 2.400 2.400 2.400 1.400

236

24.10.10 Landsskat (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -1.049.829 -996.000 -1.027.500 -1.041,0 -1.041,0 -1.037,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. I henhold til Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat med senere ændringer påhviler det Inatsisartut, inden 15. november forud for det pågældende kalenderår, at fastsætte udskrivningsprocenten for landsskat. Landsskat svares af såvel personlige indkomster, selskabsindkomster som udbytter. Af de personlige indkomster betales skatten løbende, enten som A-skat eller B-skat. Selskabsskatter forfalder, som hovedregel, til betaling pr. 1. november i året efter indkomståret. Provenuet til Landskassen består, for et finansår, af løbende indbetalinger af årets foreløbige skat jf. de indsendte redegørelser over indeholdt A-skat fra de ansatte minus afskrivninger af de beløb, hvor arbejdsgiver har redegjort, men ikke indbetalt den indeholdte A-skat, samt provenuet af slutligningen for året før og reguleringer vedrørende tidligere indkomstår. Folketinget har med lov nr. 1227 af 18. december 2012, lov om indgåelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale, besluttet, at personer bosiddende i Grønland med danske pensionsordninger, med virkning fra i januar 2013, ikke længere kan fritages for at betale pensionsafkastskat. Provenuet tilfalder landskassen og afregnes primo året efter. Provenuet fra pensionsafkastskat (PAL-skat) afhænger af det samlede afkast på de enkelte pensionsordninger i 2017 i Danmark, hvorfor der er en betydelig usikkerhed knyttet til det skønnede provenu fra PAL-skat. Under forudsætning af uændrede skatteregler forventes ét udskrivningsprocentpoint at indbringe et provenu på ca. 90,3 mio. kr. Budgetforslaget er udarbejdet under den forudsætning, at landsskatten udskrives med 10 %, hvorved det beregnede provenu andrager 1.027,5 mio. kr.

Forventede aktivitetstal Indkomstgrundlag m.v. R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Indkomstgrundlag i mio. kr. 8.612 8.790 8.815 8.815 8.815 8.815Personfradrag i kr. 48.000 48.000 48.000 48.000 48.000 48.000Skattefri B-indkomst i kr. 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000Standardfradrag i kr. 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000Landsskat i % 10 10 10 10 10 10

237

Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Løbende afregninger indeværende år -844.127 -846.000 -871.500 -862.500 -859.500 -853.500Rest løbende afregninger tidl. år 9.592 -10.000 -10.000 -10.000 -10.000 -10.000Landsskat udenfor kom. inddeling -25.617 -22.000 -20.000 -20.000 -20.000 -20.000Bruttoskat -3.711 -5.000 -5.000 -5.000 -5.000 -5.000Personskatter, slutligning 10.274 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000Selskabsskat -80.305 -49.000 -46.000 -43.500 -43.500 -43.500Udbytteskat -65.446 -40.000 -45.000 -45.000 -45.000 -45.000Reguleringer tidligere år -4.280 -5.000 -5.000 -5.000 -5.000 -5.000Kompensationsaftale -2.541 -2.000 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500PAL-skat -23.835 -25.000 -23.500 -48.500 -51.500 -53.500Procenttillæg person/selskab -73.965 -65.000 -70.000 -70.000 -70.000 -70.000Hensættelser til tab 42.445 33.000 33.000 33.000 33.000 33.000Afskrivning skatterestancer 11.687 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000Selskabskat 0 0 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000

238

24.10.11 Særlig landsskat (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -115.604 -75.000 -65.000 -65,0 -65,0 -65,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. I henhold til Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat med senere ændringer svares særlig landsskat i områderne udenfor den kommunale inddeling. Særlig landsskat svares af såvel personlige indkomster, selskabsindkomster som udbytter. Af de personlige indkomster betales skatten løbende, enten som A-skat eller B-skat. Selskabsskatter forfalder som hovedregel til betaling pr. 1. november i året efter indkomståret. Den særlige landsskat består, for et finansår, af løbende indbetalinger af årets a´ conto skat henholdsvis A- og B-skat, provenuet af slutligningen for året før, samt reguleringer vedrørende tidligere år. Under forudsætning af uændrede skatteregler forventes ét udskrivningspoint at indbringe et provenu på ca. 2,1 mio. kr. Budgetforslaget er udarbejdet under den forudsætning at særlig landsskat udskrives med 26%, hvorved det beregnede provenu andrager 65,0 mio. kr. Nedgangen i det budgetterede provenu skyldes, at der fortsat er en vis usikkerhed omkring Pituffik (Thule Air Base).

Forventede aktivitetstal Indkomstgrundlag m.v. R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Indkomstgrundlag i mio. kr. 256 227 208 208 208 208Personfradrag i kr. 48.000 48.000 48.000 48.000 48.000 48.000Skattefri B-indkomst i kr. 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000Standardfradrag i kr. 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000Særlig landsskat i % 26 26 26 26 26 26

Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Løbende indbetalinger -66.604 -59.000 -54.000 -54.000 -54.000 -54.000Reguleringer tidligere år -1.039 4.000 4.000 4.000 4.000 4.000Selskabsskat -49.058 -20.000 -15.000 -15.000 -15.000 -15.000Renter og gebyrer -158 0 0 0 0 0Hensættelser til tab 1.255 0 0 0 0 0

239

24.10.12 Selskabsskat, Selvstyrets virksomheder (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -109.853 -61.000 -57.000 -57,0 -57,0 -57,0 I henhold til § 40, stk. 6 i Landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter tilfalder selskabsskat, herunder udbytteskat, af selvstyreejede virksomheder, der er omdannet til aktie- eller anpartsselskaber, Landskassen. De største virksomheder der er omfattet af ovenstående, er følgende: A/S Boligselskabet INI KNI A/S (Pilersuisoq A/S) Pisiffik A/S Royal Arctic Line A/S Royal Greenland A/S Tele Greenland A/S Greenland Holding A/S

Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Pisiffik A/S -83 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000KNI A/S -11.438 -10.000 -23.000 -23.000 -23.000 -23.000Greenland Holding A/S -34.813 -25.000 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000Royal Arctic Line -35.821 -4.000 -5.000 -5.000 -5.000 -5.000Royal Greenland A/S -20.981 -20.000 -20.000 -20.000 -20.000 -20.000Tele Greenland -6.219 0 -5.000 -5.000 -5.000 -5.000Diverse selskaber -498 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000

240

24.11.10 Indførselsafgifter (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -522.567 -500.000 -495.000 -490,0 -485,0 -480,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. I henhold til Landstingslov nr. 19 af 30. oktober 1992 om indførselsafgift med senere ændringer svares afgift af en række varer, eks. sukker, kaffe/the, chokolade, alkoholholdige drikke, tobaksvarer, kødprodukter, automobiler og parfume m.m. Afgifterne opkræves både som styk- og værdiafgifter. Indførselsafgifterne på alkoholholdige drikkevarer, tobaksvarer, mineralvand og sukker er senest forhøjet i 2007. Lov om indførselsafgift blev ændret i 2015, hvor indførselsafgiften på slik/choklade blev forhøjet samt snus/skrå og fyrværkeri blev pålagt afgift. Vand på flaske og energidrikke blev belagt med afgift i forbindelse med den seneste ændring af lov om indførselsafgift på forårssamlingen 2016. I provenuet er ligeledes indregnet provenu fra sodavand og ethanolholdige drikke, der er fremstillet i Grønland. Herudover forudsættes der stort set uændret indførsel af øvrige afgiftsbelagte varer i finans- og budgetoverslagsårene. Endelig forudsættes der uændrede afgiftssatser.

Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Sukker kaffe/the og chokolade -49.194 -55.000 -50.000 -50.000 -50.000 -50.000Alkoholdige drikkevarer -193.606 -190.000 -190.000 -190.000 -190.000 -190.000Mineralvand og emballage -49.374 -55.000 -50.000 -50.000 -50.000 -50.000Tobaksvarer -158.080 -142.000 -142.000 -137.000 -132.000 -127.000Kødprodukter -18.758 -16.000 -16.000 -16.000 -16.000 -16.000Motorkøretøjer -48.149 -35.000 -40.000 -40.000 -40.000 -40.000Parfume -3.907 -4.000 -4.000 -4.000 -4.000 -4.000Fyrværkeri -1.674 -3.000 -3.000 -3.000 -3.000 -3.000Diverse 145 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000Hensættelser til tab på debitorer 30 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000

241

24.11.11 Motorafgift (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -74.792 -74.000 -75.000 -75,0 -75,0 -75,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. I henhold til Landstingslov nr. 3 af 16. juni 1987 om afgift på motorkøretøjer med senere ændringer svares afgift af alle indregistrerede motorkøretøjer bortset fra brand- og redningskøretøjer. Invalidevogne og busser kan fritages efter ansøgning. Motorafgifter opkræves efter en vægtdifferentieret skala. Afgiftssatserne er senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 10 af 3. december 2012, og udgør herefter: Motorkøretøjer indtil 1.000 kg: 6.554 kr. pr. år Motorkøretøjer 1.001 til 1.200 kg: 10.049 kr. pr. år Motorkøretøjer 1.201 kg til 1.500 kg: 10.747 kr. pr. år Motorkøretøjer 1.501 kg. til 1.800 kg: 15.231 kr. pr. år Motorkøretøjer over 1.800 kg: 17.575 kr. pr. år Motorcykler 3.540 kr. pr. år Såfremt motorafgiften indbetales for sent, pålægges der endvidere en tillægsafgift på 500 kr. El-/brintbiler og plug-in hybridbiler svarer, i henhold til Inatsisartutlov nr. 8 af 29. november 2013 om midlertidig fritagelse for indførsels- og motorafgift, ikke motorafgift. Afgiftsfritagelsen er i Inatsisartutloven gældende frem til 1. januar 2018, men afgiftsfritagelsen er forlænget indtil 1. januar 2019 i henhold til tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Da størrelsen, antallet og sammensætningen af de afgiftspligtige motorkøretøjer varierer løbende, er der budgetteret med en indtægt baseret på en forventet omtrentlig fordeling af antallet af indregistrerede køretøjer.

Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Motorafgift -75.621 -75.000 -76.000 -76.000 -76.000 -76.000Tillægsafgift -613 -500 -500 -500 -500 -500Tab på debitorer 1.442 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500

242

24.11.12 Rejeafgift (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -167.661 -185.000 -254.400 -254,4 -254,4 -254,4 I henhold til Landstingslov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri, svarer personer og selskaber, der har licens til rejefiskeri med grønlandsk indregistrerede skibe i det havgående og kystnære rejefiskeri, afgift af fangsten uanset om der fiskes indenfor det grønlandske fiskeriområde, i andre landes fiskeriområde eller internationalt. Der skelnes mellem afgift på indhandling til landbaserede produktionsanlæg og afgift på fangst, der forædles til havs med henblik på direkte eksport. Produktionsprocenten i 2018 på de havgående rejetrawlere er fastsat til 75 pct. hvorimod produktionsprocenten for de kystnære rejetrawlere varierer mellem 0-75 pct. Indhandling, uanset om det vedrører den havgående eller kystnære flåde, er afgiftsbelagt med en ressourceafgift på 5 pct. af indhandlingsværdien, hvis den gennemsnitlige indhandlingspris overstiger en minimumspris på 8 kr. pr. kg. Udgør den gennemsnitlige indhandlingspris mindre end 8 kr. pr. kg betales i stedet en lav grundafgift på 5 øre pr. kg indhandlet mængde. Ressourceafgiften udgør ved direkte eksport fra de producerende trawlere 5 pct. af eksportværdien, hvis den gennemsnitlige eksportpris pr. kg ligger over en minimumspris på 12 kr. pr. kg, op til en eksportpris på 17 kr. pr.kg. Afgiftsprocenten stiger med et procentpoint for hver påbegyndt krone gennemsnitsprisen overstiger 17 kr. og indtil prisen når en gennemsnitlig pris på 29,5 kr. pr. kg svarende til et afgiftsloft på 17,5 pct. af eksportværdien. Stiger prisen udover de 29,5 kr. bliver afgiftsprocenten fast på de 17,5 pct. Ligger den gennemsnitlige eksportpris på 12 kr. eller derunder svares en lav grundafgift på 20 øre pr. kg eksporteret mængde. Overnationale eller nationale myndigheder, som har fået meddelt kvoter af Naalakkersuisut, svarer ikke afgift. Provenuets størrelse er udover procentstørrelse m.m. påvirket af kvotestørrelser, kvoteudnyttelse, produktmiks, landingsprocent, priser og valutakurser. Rejekvoten for 2018 forventes fastsat til 101.250 tons ved Vestgrønland, fordelt med ca. 55.561 tons til det havgående fiskeri, ca. 41.914 til det indenskærs fiskeri og ca. 3.775 tons til EU og Canada samt 4.300 tons ved Østgrønland, hvoraf Grønland råder over 550 tons. Der budgetteres med en gennemsnitlig afgift i 2018 på 17,5 pct. af eksportværdi og på 5 pct., af indhandlingsværdi.

Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Afgifter rejer -167.661 -185.000 -254.400 -254.400 -254.400 -254.400

243

24.11.13 Havneafgift (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -6.961 -7.000 -7.000 -7,0 -7,0 -7,0 I medfør af Landstingslov nr. 20 af 30. oktober 1992 om havne- og krydstogtpassagerafgift med senere ændringer svares afgift til Landskassen ved skibes anløb af havne i Grønland. Afgiftssatserne, der senest er ændret ved landstingslov nr.1 af 20. maj 1998, udgør pr. bruttoton: Passagerskib............................................. kr. 0,70 pr. påbegyndt døgn. Fremmede fiskefartøjer............................ kr. 0,70 pr. påbegyndt døgn. Godstransportskibe samt andre skibe....... kr. 0,70 pr. påbegyndt uge. Inatsisartut har på forårssamlingen 2015, med virkning fra 1. juni 2015, ændret lovgivningen om havneafgift, således der ikke længere svares en afgift på kr. 525,00 pr. krydstogtpassager, men i stedet svares en afgift på 1,10 kr. pr. bruttoton pr. påbegyndt døgn. Krydstogtpassagerskibe............................. kr. 1,10 pr. påbegyndt døgn.

Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Fragt- og øvrige skibe -3.538 -3.500 -3.500 -3.500 -3.500 -3.500Passagerafgift -3.423 -3.500 -3.500 -3.500 -3.500 -3.500Diverse havneafgifter 0 0 0 0 0 0

244

24.11.14 Stempelafgift (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -27.340 -25.000 -35.000 -35,0 -35,0 -35,0 I henhold til Landstingslov nr. 8 af 31. oktober 1987 om stempelafgift med senere ændringer svares 1,5% i stempelafgift bl.a. ved overdragelse af fast ejendom og ved pantsætning af fast ejendom eller løsøre, herunder skibe og både, der er fritidsfartøjer. Indtægten på nærværende hovedkonto er især afhængig af udviklingen i det private byggeri, herunder etablering af andelsboliger, køb af egen bolig (lejer til ejer) mv.

Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Skøder fast ejendom -12.796 -12.000 -15.000 -15.000 -15.000 -15.000Pantebreve fast ejendom -10.793 -10.000 -15.000 -15.000 -15.000 -15.000Gældsbreve -472 -500 -1.500 -1.500 -1.500 -1.500Købekontrakter -188 -300 -200 -200 -200 -200Løsørepantebreve o.l. -1.246 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000 -1.000Gældsovertagelse -922 -1.000 -1.900 -1.900 -1.900 -1.900Diverse -923 -200 -400 -400 -400 -400

245

24.11.15 Lotteriafgift (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -4.322 -6.000 -4.000 -4,0 -4,0 -4,0 Lotteriafgift opkræves i medfør af Landstingslov nr. 7 af 31. oktober 1987 med senere ændringer i forbindelse med afholdelse af lotterier, bingospil m.v. I indtægten er endvidere indeholdt "gevinst-afgift" ved spil på "énarmede tyveknægte". I henhold til lovens § 1 svares 15 % i afgift af den del af præmierne, som overstiger 200 kr.

Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Lotteriafgift bingo m.v. -2.315 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000Lotteriafgift "enarmede tyveknægte" -2.318 -4.500 -2.500 -2.500 -2.500 -2.500Tab på debitorer 311 500 500 500 500 500

246

24.11.17 Automatspilsafgift (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -8.372 -8.000 -8.000 -8,0 -8,0 -8,0 I henhold til Landstingslov nr. 3 af 17. maj 1990 om afgift på automatspil med senere ændringer svares afgift af automatspil, som i henhold til loven kræver kommunalbestyrelsens tilladelse. For gevinstgivende automatspil blev afgiftssatserne ændret fra og med 1. januar 2011 og udgør 64.000 kr. årligt for første automat, 70.000 kr. for den anden og 76.000 kr. for efterfølgende automater. For ikke gevinstgivende automatspil er afgiften fastsat til 5.460 kr. årligt for første automat, 6.540 kr. for anden automat og 7.630 kr. for efterfølgende automater. Indbetales afgiften ikke rettidigt, pålægges et gebyr på 400 kr. pr. automat. Der budgetteres med ca. 120 spilleautomater, der overvejende består af gevinstgivende automatspil. Ved deponering af tilladelsen, f.eks. under ombygning af automaten, skal der ikke betales afgift.

Forventede aktivitetstal provenu (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Gevinstgivende -8.547 -8.100 -8.100 -8.100 -8.100 -8.100Morskabsautomater -5 0 0 0 0 0Gebyrer -15 0 0 0 0 0Tab på debitorer 195 100 100 100 100 100

247

24.11.20 Afgifter, betalingsjagt og -fiskeri (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -481 -600 -600 -0,6 -0,6 -0,6 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. I henhold til Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt med senere ændringer opkræves en afgift i forbindelse med udstedelse af tilladelse til at gå på betalingsjagt. Afgiften er for 2018 fastsat således: Moskusokser: 2.000 kr. pr. dyr. Rensdyr: 1.000 kr. pr. dyr. Småvildt: 1.000 kr. for ubegrænset småvildt i 7 døgn og 200 kr. pr. dag Betalingsfiskeri: 75 kr. for tilladelse til fiskeri i et døgn, 200 kr. for tilladelse til fiskeri i en uge og 500 kr. for tilladelse til fiskeri i en måned. Der budgetteres i 2018 med ca. 200 licenser til jagt på moskusokser, 150 licenser til jagt på rensdyr, 40 licenser til jagt på småvildt samt ca. 300 fisketegn. Betalingsjagt/-fiskeri er et nicheprodukt i forbindelse med turismeudviklingen.

Forventede aktivitetstal provenu (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Licenser jagt -459 -550 -550 -550 -550 -550Licenser fiskeri -22 -50 -50 -50 -50 -50

248

24.11.21 Afgifter tips og lotto (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -9.847 -9.847 -9.847 -9,8 -9,8 -9,8 I forbindelse med ændring af tips- og lottoloven i 2004 udgik Grønland af tips- og lottolovens overskudsdeling. I stedet modtog Grønland dækningsbidraget på den grønlandske tips- og lottoomsætning, ligeledes blev den grønlandske spilleomsætning fritaget fra den danske statsafgift på 16%. Afgiften skulle i stedet tilfalde Grønland. Ved bloktilskudsforhandlingerne mellem Grønlands Selvstyre og Den Danske Stat for 2004 blev det aftalt, at bloktilskuddet i årene fremover, startende fra 2004, skulle nedsættes med et fast beløb svarende til første års statsafgift, svarende til 9,8 mio. kr. Loven fra 2004 er i 2011 erstattet af lov nr. 223: "Lov for Grønland om visse spil". I henhold til lovens § 35 modtager Grønland årligt et beløb fra den Danske Stat på baggrund af Danske Spil A/S' regnskab for 2010. Beløbet reguleres årligt med forbrugerindekset, og skal i henhold til § 35 stk. 4 fordeles af Grønlands Selvstyre til almennyttige formål. I henhold til § 35 stk. 5, kan et beløb svarende til den i 2004 bortfaldne statsafgift på ca. 9,8 mio. kr. og som blev modregnet i bloktilskuddet, anvendes af Grønlands Selvstyre til andre formål. Beløbet, svarende til den bortfaldne statsafgift, indtægtsføres på nærværende hovedkonto.

249

24.11.22 Arbejdsmarkedsafgift (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -82.149 -79.000 -85.000 -85,0 -85,0 -85,0 Landstingslov nr. 10 af 2. november 2006 om arbejdsmarkedsafgift afløser den hidtidige Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag, med henblik på at opprioritere uddannelses- og efteruddannelsesområdet samt kompetenceudvikling. Der forventes et provenu på ca. 85,0 mio. kr. i 2018 og budgetoverslagsårene. Arbejdsmarkedsafgiften medgår blandt andet til at finansiere selvstyrets udgifter til tilskud til arbejdsgivernes lønudgifter for lærlinge på de grundlæggende erhvervsuddannelser samt stipendier m.v. til elever på social- og sundhedsuddannelserne. Herudover stipendier til elever på fåreholder- uddannelsen, lærlinge i skolepraktik samt stipendier på skoleophold som midlertidigt står uden praktikplads. Desuden dækkes tilskud til erhvervsuddannelsens efter- og videreuddannelseskurser for faglært og ufaglært arbejdskraft samt administration af disse.

Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Løbende afregning indeværende år -72.240 -72.000 -76.500 -76.500 -76.500 -76.500Løbende afregning tidligere år -9.428 -8.000 -9.000 -9.000 -9.000 -9.000Tab på debitorer -264 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000Renter og gebyrer -217 0 -500 -500 -500 -500

250

24.11.23 Miljøafgift på produkter til energifremstilling (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -14.652 -17.000 -15.000 -15,0 -15,0 -15,0 Afgifter på produkter til energifremstilling opkræves på baggrund af Inatsisartutlov nr. 21 af 18. november 2010 om miljøafgift på produkter til energifremstilling med senere ændringer. Provenuet er baseret på følgende afgiftssatser: 1) 0,10 kr. Per liter gas- og dieselolie af enhver art, herunder petroleum, Jet A1 med videre. 2) 113,80 kr. Per ton fuelolie. 3) 0,10 kr. Per liter motorbenzin af enhver art, herunder flyvebenzin og lignende. 4) 110,40 kr. Per Nm3 gas af enhver art, herunder naturgas, bygas med videre, men ikke flaskegas. 5) 73,40 kr. Per ton kul af enhver art, herunder stenkul, jordoliekoks, brunkul, trætjære med videre.

Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Gas- og dieselolie mm. -12.946 -15.000 -13.000 -13.000 -13.000 -13.000Fuelolie 0 -1.000 0 0 0 0Motorbenzin mm. -1.706 -1.000 -2.000 -2.000 -2.000 -2.000

251

24.11.25 Afgift på hellefisk (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -54.170 -40.000 -76.300 -76,3 -76,3 -76,3 I henhold til Landstingslov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri, svarer personer og selskaber, der har licens til hellefiskefiskeri med grønlandsk indregistrerede skibe i det havgående og kystnære hellefiskefiskeri, afgift af fangsten uanset om der fiskes i indenfor det grønlandske fiskeriområde, i andre landes fiskeriområde eller internationalt. Der skelnes mellem afgift på indhandling til landbaserede produktionsanlæg og afgift på fangst der forædles til havs med henblik på direkte eksport. Produktionsprocenten i 2018 på de havgående hellefisketrawlere er fastsat til 75 pct. og 100 pct. i hhv. Vest- og Østgrønland hvorimod de kystnære hellefiskefartøjer har 100 pct. landingspligt. Indhandling, uanset om det vedrører den havgående eller kystnære flåde er afgiftsbelagt med en ressourceafgift på 5 pct. af indhandlingsværdien, hvis den gennemsnitlige indhandlingspris overstiger en minimumspris på 8 kr. pr. kg. Udgør den gennemsnitlige indhandlingspris mindre end 8 kr. pr. kg betales i stedet en lav grundafgift på 5 øre pr. kg indhandlet mængde. Ressourceafgiften udgør ved direkte eksport fra de producerende trawlere 5 pct. af eksportværdien, hvis den gennemsnitlige eksportpris per kg ligger over en minimumspris på 12 kr. pr. kg, op til en eksportpris på 17 kr. pr. kg. Afgiftsprocenten stiger med et procentpoint for hver påbegyndt krone gennemsnitsprisen overstiger 17 kr. og indtil prisen når en gennemsnitlig pris på 29,5 kr. pr. kg svarende til et afgiftsloft på 17,5 pct. af eksportværdien. Afgiftsprocenten kan ikke stige til mere end 17,5 pct. Ligger den gennemsnitlige eksportpris på 12 kr. pr. kg eller derunder svares en lav grundafgift på 20 øre pr. kg eksporteret mængde. Overnationale eller nationale myndigheder, som har fået meddelt kvoter af Naalakkersuisut, svarer ikke afgift. Provenuets størrelse er udover procentstørrelse m.m. påvirket af kvotestørrelser, kvoteudnyttelse, produktmiks, landingsprocent, priser og valutakurser. Hellefiskekvoten for 2018 forventes fastsat til 13.375 tons til grønlandske fartøjer i det havgående hellefiskefiskeri og 28.200 tons til det kystnære fiskeri. Der budgetteres med en gennemsnitlig afgift i 2018 på 17,5 pct. af eksportværdi og på 5 pct. af indhandlingsværdi.

252

Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Afgift hellefisk havgående -24.713 -40.000 -63.200 -63.200 -63.200 -63.200Afgift hellefisk kystnært -29.207 0 -13.100 -13.100 -13.100 -13.100Reguleringer tidligere år -340 0 -200 -200 -200 -200Tab på debitorer 90 0 200 200 200 200

253

24.11.26 Afgift på pelagiske fiskearter (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -47.174 -62.500 -53.700 -53,7 -53,7 -53,7 I henhold til Landstingslov nr. 46 af 23. november 2017 om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri, svares der afgift af de pelagiske arter: sild, lodde, makrel, blåhvilling, guldlaks samt andre arter: kammuslinger, torsk. kuller, rødfisk og sej. Ressourceafgiftsmodellen omfatter dog foreløbigt ikke det pelagiske fiskeri i Grønland, og i stedet svares en fast kiloafgift. I det havgående fiskeri efter andre arter end pelagiske arter skelnes der mellem afgift på indhandling til landbaserede produktionsanlæg og afgift på fangst der forædles til havs med henblik på direkte eksport. Produktionsprocenten i 2018 på det havgående fiskeri efter kammuslinger, kuller, rødfisk og sej er 100 pct. hvorimod produktionsprocenten på torsk fastsættes årligt. Indhandling fra det havgående fiskeri efter andre arter end pelagiske arter er afgiftsbelagt med en ressourceafgift på 5 pct. af indhandlingsværdien, hvis den gennemsnitlige indhandlingspris overstiger en minimumspris på 8 kr. pr. kg. Udgør den gennemsnitlige indhandlingspris mindre end 8 kr. pr. kg betales i stedet en lav grundafgift på 5 øre pr. kg indhandlet mængde. Kammuslingefiskeriet afgiftsbelægges som hele fangsten indhandles. Ressourceafgiften på andre arter end pelagiske arter udgør ved direkte eksport fra de producerende trawlere 5 pct. af eksportværdien, hvis den gennemsnitlige eksportpris per kg ligger over en minimumspris på 12 kr. pr. kg, op til en eksportpris på 17 kr. pr. kg. Afgiftsprocenten stiger med et procentpoint for hver påbegyndt krone gennemsnitsprisen overstiger 17 kr. og indtil prisen når en gennemsnitlig pris på 29,5 kr. pr. kg svarende til et afgiftsloft på 17,5 pct. af eksportværdien. Afgiftsprocenten kan ikke stige til mere end 17,5 pct. Ligger den gennemsnitlige eksportpris på 12 kr. pr. kg eller derunder svares en lav grundafgift på 20 øre pr. kg eksporteret mængde. Afgiften for havgående og kystnært fiskeri efter pelagiske arter opkræves som fast kiloafgift pr. kg fangst: Makrel: Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Grønland, pr. kg. 0 kr. 40 øre. Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Danmark, på Færøerne eller i udlandet, pr. kg. 1 kr. 00 øre. Sild: Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Grønland, pr. kg. 0 kr. 25 øre. Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Danmark, på Færøerne eller i udlandet, pr. kg. 0 kr. 80 øre. Lodde:

254

Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Grønland, pr. kg. 0 kr. 15 øre. Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Danmark, på Færøerne eller i udlandet, pr. kg. 0 kr. 70 øre. Blåhvilling: Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Grønland, pr. kg. 0 kr. 15 øre. Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Danmark, på Færøerne eller i udlandet, pr. kg. 0 kr. 70 øre. Guldlaks: Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Grønland, pr. kg. 0 kr. 15 øre. Fisket ved brug af fartøj registreret med hjemsted i Danmark, på Færøerne eller i udlandet, pr. kg. 0 kr. 70 øre. Provenuet fra andre arter end pelagiske arter er baseret på forventet fangst af ca. 16.000 tons torsk, ca. 4.500 tons rødfisk, 1.200 tons kuller, 400 tons sej og ca. 1.000 tons kammuslinger. Provenuet fra det pelagiske fiskeri er baseret på en forventet fangst af ca. 13.000 tons sild fanget af grønlandske fartøjer, ca. 10.000 tons lodde fanget af grønlandske fartøjer, ca. 15.000 tons blåhvilling fanget af grønlandske fartøjer, ca. 25.000 tons makrel fanget af grønlandske fartøjer, og ca. 20.000 tons makrel fanget af udenlandske fartøjer.

Forventede aktivitetstal Provenu (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Afgift makrel -41.897 -40.000 -30.000 -30.000 -30.000 -30.000Afgift sild -5.326 -5.000 -3.200 -3.200 -3.200 -3.200Afgift lodde 0 -2.500 -1.500 -1.500 -1.500 -1.500Afgift torsk 0 -11.000 -9.300 -9.300 -9.300 -9.300Afgift rødfisk 0 -3.000 -1.900 -1.900 -1.900 -1.900Afgift kuller 0 -700 -500 -500 -500 -500Afgift sej 0 -300 -100 -100 -100 -100Afgift blåhvilling 0 0 -2.300 -2.300 -2.300 -2.300Afgift stenbider 0 0 -1.300 -1.300 -1.300 -1.300Afgift krabber 0 0 -1.800 -1.800 -1.800 -1.800Afgift kammuslinger 0 0 -1.800 -1.800 -1.800 -1.800Reguleringer tidligere år 49 0 0 0 0 0

255


Naalakkersuisoq for Selvstændighed, Udenrigsanliggender ogLandbrug Mio.kr. --------

66.703.000 59,7 59,5 59,5

27 Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggende 66.703.000 59,7 59,5 59,527 01 Internationale aktiviteter 33.525.000 32,0 31,9 31,927 01 01 D Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggende 16.064.000 14,6 14,5 14,527 01 02 D Repræsentationen i Bruxelles 5.093.000 5,1 5,1 5,127 01 03 T Grønlands bidrag til Northern Periphery and Arctic 1.059.000 1,1 1,1 1,127 01 05 T Tilskud til internationale aktiviteter 400.000 0,4 0,3 0,327 01 07 T Inuit Circumpolar Council 4.000.000 4,0 4,0 4,027 01 09 D Grønlands Repræsentation i Washington D.C. 3.909.000 3,9 3,9 3,927 01 10 D Grønlands Repræsentation i Reykjavik 3.000.000 3,0 3,0 3,027 03 Selvstændighed 5.526.000 0,0 0,0 0,027 03 01 D Forfatningskommission og -sekretariat 5.526.000 0,0 0,0 0,027 04 Landbrug 27.652.000 27,7 27,7 27,727 04 01 T Finansieringsstøtte til landbrugserhvervet 13.709.000 13,7 13,7 13,727 04 02 T Udviklingsstøtte, landbrug 3.110.000 3,1 3,1 3,127 04 03 T Rente- og afdragsfrie udlån 6.369.000 6,4 6,4 6,427 04 04 T Rentebærende udlån 7.512.000 7,5 7,5 7,527 04 05 I Afdrag rentebærende udlån -3.000.000 -3,0 -3,0 -3,027 04 06 I Renteindtægter -1.075.000 -1,1 -1,1 -1,127 04 07 T Indfrielse af garantier for lån til grovvarekøb til 1.027.000 1,0 1,0 1,0

256

27.01.01 Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 10.170 11.302 16.064 14,6 14,5 14,5 Lønudgifter 7.154 7.714 11.134 10,5 10,5 10,5 Øvrige udgifter 3.232 3.588 5.030 4,2 4,0 4,0 Indtægter -216 0 -100 -0,1 -0,1 -0,1 Naalakkersuisut ønsker med koalitionsaftalen at skabe flere arbejdspladser og styrke investeringerne i Grønland. Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug har en central placering i at opnå disse målsætninger i koalitionsaftalen. Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug forestår departementale opgaver for Grønlands arbejde med at opnå egen forfatning og selvstændighed. Endvidere varetager departementet arbejdet med at opnå en øget grad af selvforsyning gennem udvikling af et bæredygtigt landbrug. Departementet er organiseret i en afdeling for hvert af ressortområderne selvstændighed, udenrigsanliggender og landbrug. Afdelingen for Selvstændighed: Afdelingen er ansvarlig for at forberede og afholde borgermøder om selvstændighed samt udvikle kommunikationsmateriale mv., således at borgerne inddrages og har ejerskab og medansvar for udviklingen mod selvstændighed. Der vil blive indhentet erfaringer udefra om udviklingen mod selvstændighed. Afdelingen for Udenrigsanliggender: - Koordinering af kontakt og rådgivning i forhold til Selvstyrets internationale relationer, herunder bilateralt samarbejde og kontakt - Koordinering og rådgivning i forhold til mellemfolkelige organisationer - Koordinering af udenrigshandelspolitiske spørgsmål, herunder WTO - Protokol for udenlandske besøg Afdelingen for Udenrigsanliggender er den centrale myndighed i Selvstyret, som varetager opgaver og Grønlands interesser af international karakter samt koordinerer og faciliterer fagdepartementernes internationale aktiviteter. Selvstyret er aktiv i nordisk og arktisk samarbejde, herunder i Arktisk Råd samt i FN-aktiviteter såsom Menneskerettighedsrådet og FN's Permanente Forum. Selvstyret deltager også aktivt i forhold til forsvars- og sikkerhedspolitiske spørgsmål af relevans for Grønland. Samarbejde med USA finder først og fremmest sted i Joint Committee og Permanent Committee som mødes årligt. Desuden varetager afdelingen sammen med repræsentationerne i Bruxelles, Washington D.C. og Reykjavik Grønlands interesser i forhold til EU, USA, Canada og Island. Afdelingen varetager ligeledes området for international klima,

257

herunder Grønlands interesser i de internationale klimaforhandlinger under FN's Klimakonvention, UNFCCC. Ved 2. behandlingen af FFL2017 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 1.250.000 kr. i 2017-2018. Forhøjelsen af bevillingen er en konsekvens af vedtagelsen af beslutningsforslag under punkt 93 ved EM2016 om, at Naalakkersuisut pålægges at gennemføre fælles dansk/grønlandske forhandlinger med USA for at sikre Grønland det størst mulige afkast og fordele af den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland. Arbejdet hermed varetages af Afdelingen for Udenrigsanliggender. Afdelingen for Landbrug: På landbrugsområdet varetager departementet administration, forvaltning og regulering af landbrugserhvervet med henblik på at sikre landbruget udviklingsmuligheder og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning heraf - samt arbejde for en større grad af grønlandsk selvforsyning med landbrugsprodukter. Derudover varetages erhvervsfremme og udviklingsopgaver rettet mod landbrugssektoren, herunder udviklingsstøtte til landbrugserhvervet og indhandlingstilskud til lam og får. Bevillingen for nærværende hovedkonto er forhøjet med 4,9 mio. kr. fra 2018. Forhøjelsen af bevillingen følger af, at områderne for selvstændighed og landbrug er blevet ressortændret fra aktivitetsområde 73-77, så de fremover varetages under nærværende hovedkonto. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 230.000 kr. i 2018, 428.000 kr. i 2019 og 566.000 kr. i 2020-2021. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 3 3 5 5 5 5 Øvrige 13 13 18 17 17 17 Personale forbrug i alt 16 16 23 22 22 22

258

27.01.02 Repræsentationen i Bruxelles (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.476 4.472 5.093 5,1 5,1 5,1 Lønudgifter 2.289 1.974 2.630 2,6 2,6 2,6 Øvrige udgifter 2.187 2.498 2.463 2,5 2,5 2,5 I henhold til aftalen mellem Grønlands Selvstyre og det danske udenrigsministerium har Selvstyret placeret 2 medarbejdere med diplomatisk status og en lokal ansat sekretær samt en praktikant i tilknytning til den danske ambassade i Bruxelles. Selvstyret betaler til Udenrigsministeriet efter samme regler som de danske ministerier, der har udsendt specialmedarbejdere ved danske ambassader. Taksten er bl.a. afhængig af det lokale pris og lønniveau. Sagsbehandlertaksten fastsættes årligt efter aftale med Udenrigsministeriet. Udgift til aflønning af medarbejderne samt udetillæg sker via Udenrigsministeriet, mens den resterende bevilling anvendes til drift af repræsentationen. Bevillingen er forhøjet med 600.000 kr. årligt fra 2018. Forhøjelsen af bevillingen skal ses på baggrund af udviklingen i sagsbehandlertaksten og de realiserede udgifter ved driften af repræsentationen i 2016. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 2 2 2 2 2 2 Personale forbrug i alt 3 3 3 3 3 3

259

27.01.03 Grønlands bidrag til Northern Periphery and Arctic (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.045 1.059 1.059 1,1 1,1 1,1 Northern Periphery and Arctic (NPA) er et EU INTERREG Vb program for tyndt befolkede områder med fokus på udvikling indenfor innovation og konkurrencedygtighed i fjerne og perifere egne, og bæredygtig udvikling af naturlige og kulturelle ressourcer. Dette kan f.eks. være indenfor miljø, klima, turisme, erhvervsudvikling, sundhed og uddannelse. Fra 1. jaunar 2014 startede en ny programperiode, som erstattede Northern Periphery Programme (NPP) med Northern Perophery and Arctic (NPA). På denne måde har programmet forøget dens fokus på arktiske anliggender og samtidig understreges programmets centrale placering i EU's arktiske strategi. Der har indtil videre være to programperioder, med den nye periode som den tredje. I perioden 2000-2006, har 16 grønlandske partnere deltaget, mens Grønland i 2007-2013 var med i 16 projekter med 9 forskellige grønlandske organisationer som projektdeltagere, hvoraf nogle af disse deltog i flere projekter. Der er en klar tendens til at grønlandske partnere får en større og vigtigere placering i projekterne. Samtidig oplever flere projektdeltagere succes med deltagelsen og derved ønsker at deltage i flere projekter. Udenrigsdirektoratet har en national repræsentant til at varetage de grønlandske interesser i programmets forskellige organer, mens Greenland Business A/S fungerer som Regional kontaktpunkt. En gruppe af fagfolk deltager frivilligt i anbefalingen af Grønlands prioriteter, via den såkaldte Regional Advisory Group. I EU anser man NPP for at være et af de mest velfungerende transnationale programmer. Det økonomiske og faglige udbytte af programmet skal forstås ud fra den akkumulerede viden, Grønland opnår gennem samarbejdet indenfor projekterne og ud fra Grønlands deltagelse i større internationale samarbejder.

260

27.01.05 Tilskud til internationale aktiviteter (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 557 419 400 0,4 0,3 0,3 Grønland skal vedvarende arbejde for at sikre og skabe synlighed omkring sin politiske position i international henseende og fremme sine handels- og investeringsmæssige interesser samt internationale relationer. Det er et arbejde, der kræver en langvarig indsats, hvor Naalakkersuisuts arbejde suppleres af forskellige enheder, organisationer og enkeltpersoner, der kan have varierende grad af mulighed for at finansiere internationalt arbejde selv. Udenrigsdirektoratet kan formidle støtte til forskellige Selvstyremyndigheder samt grønlandske og internationale organisationer og virksomheder, grupper og enkeltpersoner, der ønsker at udvikle projekter og samarbejdsrelationer eller deltage i sammenhænge af betydning for Naalakkersuisuts udenrigspolitiske prioriteringer og handelsmæssige interesser. Aktiviteter og projekter der kan opnå støtte af midlerne for nærværende hovedkonto, kan for eksempel være: - Research rejser i udlandet - Deltagelse i og afholdelse af internationale konferencer, seminarer, projekter og lignende - Organisering og deltagelse i handelsfremstød og opfølgning herpå samt aktiviteter som følge af internationale samarbejder med andre lande - International PR og pressearbejde Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 35.000 kr. i 2018, 65.000 kr. i 2019 og 86.000 kr. i 2020-2021. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017.

261

27.01.07 Inuit Circumpolar Council (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 3.000 3.000 4.000 4,0 4,0 4,0 Inuit Circumpolar Council (ICC) er den internationale samarbejdsorganisation for de ca. 160.000 inuit i Canada, Grønland, Rusland (Tjukotka) og USA (Alaska). ICC blev stiftet i 1977, og holdt den første generalforsamling i 1980. Inuit Circumpolar Council (ICC) har modtaget midler, via Udenrigsdirektoratets område i Finansloven, til deres drift siden 2007. ICC's formål er, at: - styrke samarbejdet blandt inuit i den circumpolare region; - støtte inuits rettigheder og interesser nationalt, regionalt og internationalt; - fremme udviklingen af en fælles indsats til beskyttelse af det arktiske miljø; - sikre alle inuit en ligeværdig og aktiv deltagelse i den politiske, økonomiske og sociale udvikling i deres hjemlande; - forstærke indsatsen for at sikre de oprindelige folks menneskerettigheder. Inatsisartut tiltrådte ICC`s charter i 1980. Inatsisartut udpeger repræsentanter til den grønlandske ICC-delegation. ICC medlemslandene har hver deres kontorer. ICC Grønland har et sekretariat i Nuuk og repræsentationskontor i Danmark. Inatsisartut og Folketinget tiltrådte Konvention nr. 169 af ILO (International Labour Organization) om rettigheder for de oprindelige folk i 1996, hvorefter de forpligtede sig til at "tilgodese kontakter og samarbejde mellem oprindelige folk og stammefolk på tværs af grænser, inklusive aktiviteter indenfor økonomiske, sociale, kulturelle, spirituelle og miljømæssige områder," (artikel 32). Bevillingen er forhøjet med 1,0 mio. kr. årligt fra 2018. Med forhøjelsen er bevillingen i bedre overensstemmelse med hvad ICC har modtaget i tilskud i tidligere finansår.

262

27.01.09 Grønlands Repræsentation i Washington D.C. (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.464 3.853 3.909 3,9 3,9 3,9 Lønudgifter 1.419 1.406 1.450 1,5 1,5 1,5 Øvrige udgifter 1.046 2.447 2.459 2,5 2,5 2,5 I henhold til aftalen mellem Grønlands Selvstyre og det danske udenrigsministerium har Selvstyret placeret 2 medarbejdere med diplomatisk status (og fra 2017 en deltidsansat sekretær samt en praktikant) i tilknytning til den danske ambassade i Washington D.C. Selvstyret betaler til Udenrigsministeriet efter samme regler som de danske ministerier, der har udsendte specialmedarbejdere ved danske ambassader. Taksten er bl.a. afhængig af det lokale pris og lønniveau. Sagsbehandlertaksten fastsættes årligt efter aftale med Udenrigsministeriet. Udgift til aflønning af medarbejderne samt udetillæg sker via Udenrigsministeriet, mens den resterende bevilling anvendes til drift af repræsentationen. Repræsentation i Washington D.C. er under fortsat udbygning. Hensigten er, at Repræsentationen har samme kapacitet og bemanding som er tilfældet på Grønlands Repræsentation i Bruxelles. Beløbets størrelse vil skulle fastsættes i overensstemmelse med Udenrigsministeriets takst for udsendte specialmedarbejdere. Repræsentationschefen i Washington D.C. er ligeledes akkrediteret til Canada. Repræsentationen vil arbejde for at styrke handelsmæssige og økonomiske relationer i mellem Grønland og USA, og Grønland og Canada, samt styrke samarbejde indenfor forskning, uddannelse, oprindelige folk, kultur, industri, osv. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 0 2 2 2 2 2 Personale forbrug i alt 1 3 3 3 3 3

263

27.01.10 Grønlands Repræsentation i Reykjavik (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - - 3.000 3,0 3,0 3,0 Lønudgifter - - 900 0,9 0,9 0,9 Øvrige udgifter - - 2.100 2,1 2,1 2,1 Nærværende hovedkonto er ny. Beslutningen om åbning af en repræsentation i Reykjavik i Island blev truffet ved Inatsisartuts FM2017/122 om etablering af en grønlandsk repræsentation på Island, for at sikre udviklingen af det gode naboskab og for at sikre Grønland og det grønlandske samfund det størst mulige afkast og fordele af samarbejdet med Island. Beslutningsforslaget var fremsat af Naalakkersuisut på baggrund af indholdet i koalitionsaftalen, hvoraf det det fremgår, at Grønland skal etablere diplomatiske forbindelser til vores nærmeste nabolande. Med undertegnelsen af fælleserklæringen mellem Island og Grønland i november 2013, er det bilaterale samarbejde med Island gennem de seneste år blevet styrket væsentligt og mulige samarbejdsområder er blevet identificeret og konkret samarbejde er blevet etableret på en række områder. Dette ligger i forlængelse af det mangeårige samarbejde i Vestnorden og i Nordisk Råd og Ministerråd. Der afholdes årlige implementeringsmøder mellem Grønland og Island som opfølgning på fælleserklæringen og med henblik på udmøntning af de identificerede prioriterede samarbejdsområder i erklæringen herunder øget samarbejde indenfor fiskeri, sundhed, turisme, handel, luftfart og veterinærområdet. Åbningen af en repræsentation i Reykjavik i begyndelsen af 2018 vil bidrage til at realisere Naalakkersuisuts prioriteringer for udviklingen af Grønland, herunder vedligeholdelse af de eksisterende samarbejder med Island, videreudvikling og styrkelse af væsentlige politiske og handelsmæssige forbindelser til Island, hvilket forventes at give samfundsøkonomiske fordele for Grønland. Repræsentationen i Reykjavik sker i samarbejde med det danske Udenrigsministerium og aflønning af medarbejder samt udetillæg sker via Udenrigsministeriet. Selvstyret betaler til Udenrigsministeriet efter samme regler som de danske ministerier, der har udsendt specialmedarbejdere ved danske ambassader. Selvstyret betaler til Udenrigsministeriet efter samme regler som de danske ministerier, der har udsendte specialmedarbejdere ved danske ambassader. Taksten er bl.a. afhængig af det lokale pris og lønniveau. Sagsbehandlertaksten fastsættes årligt efter aftale med Udenrigsministeriet. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer - - 1 1 1 1 Øvrige - - 0 0 0 0 Personale forbrug i alt - - 1 1 1 1

264

27.03.01 Forfatningskommission og -sekretariat (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - 5.500 5.526 0,0 0,0 0,0 Lønudgifter - 3.000 3.016 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter - 2.500 2.510 0,0 0,0 0,0 Nærværende hovedkonto er ny. Bevillingen er i FFL2018 overført fra hovedkonto 73.03.01 Forfatningskommission og -sekretariat som følge af ressortændring. På nærværende hovedkonto er der afsat bevilling til forfatningskommissionens aktiviteter og til et sekretariat, der kan betjene forfatningskommissionen. Forfatningssekretariatet skal yde sekretariatsbistand for forfatningskommissionen. Dette omfatter blandt andet udarbejdelse af selve forfatningsudkastet, rådgivning og servicering af kommissionen, mødeforberedelse og -opfølgning samt formidlingsopgaver. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer - 1 1 0 0 0 Øvrige - 4 4 0 0 0 Personale forbrug i alt - 5 5 0 0 0

265

27.04.01 Finansieringsstøtte til landbrugserhvervet (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 13.565 13.644 13.709 13,7 13,7 13,7 Nærværende hovedkonto er ny. Bevillingen er i FFL2018 overført fra hovedkonto 73.04.01 Finansieringsstøtte til landbrugserhvervet som følge af ressortændring. I medfør af Landstingslov nr. 5 af 2. maj 1996 om landbrug anvendes nærværende bevilling til indhandlingstilskud til lam, får og kvæg. Derudover indeholder hovedkontoen moderfårs-, gimmerlams-, etablerings-, grøntsags- og uldtilskud. Indhandlingstilskuddet er målrettet til dyrehold, leveret til slagtning hos slagteriet i Narsaq eller til andre veterinærgodkendte slagterier til videreforarbejdning. En mindre del af bevillingen kan anvendes til indhandlingstilskud til kvæg på maksimum 130.000 kr. pr. år. Indhandlingstilskuddet til kvæg er et nyt initiativ, der evalueres i 2018. Indhandlingstilskuddet har til hensigt at sikre forarbejdningsvirksomheden (Neqi A/S) de størst mulige mængder af lam og får til slagtning. På længere sigt er det dog målet, at der sikres tilnærmelsesvis kostægte priser inden for landbrugsområdet. Risikoen forbundet med udsving i forhold til denne prognose påhviler ikke landskassen, men henholdsvis slagteriet og bedrifterne. Det samlede indhandlingstilskud ydes som et tilskud pr. kg. indhandlet lam, får, kvæg og kød, og udbetales via Neqi A/S. For at sikre at midlerne fra indhandlingstilskuddet og moderfårs/gimmerlamstilskuddet går til dækning af eventuelle forfaldne restancer til offentlige myndigheder, kan tilskuddene udbetales på en sådan måde, at der foretages modregning i fåreholdernes eventuelle restancer til Landskassen. Moderfårs- og gimmerlamstilskud, ydes som et tilskud til at opretholde eller forøge besætningens størrelse. Den endelige prioritering af bevillingerne mellem de forskellige formål, herunder specielt anvendelsen af midlerne til andre tilskud, sker ud fra en målsætning om at understøtte den overordnede landbrugspolitik, herunder med fokus på øget selvforsyning og forøgning af besætningernes størrelse og bestemmes af Naalakkersuisut. "Andre tilskud" kan dække forsøg med kornsorter samt til grøntdyrkning eller avlstilskud. Endvidere dækker "Andre tilskud" nye dyrehold og avl. Landbrugsrådet og Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut (SPS) kan høres såfremt prioritering af midlerne ændres under nærværende hovedkonto.

266

Forventede aktivitetstal (i 1000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Indhandlingstilskud 7.127 7.167 7.167 7.167 7.167 7.167Tilskud etablering 150 105 120 120 120 120Tilskud udviklingsprojekt 288 338 338 338 338 338Moderfårs/gimmerlamtilskud 5.700 5.370 5.420 5.420 5.420 5.420Andre tilskud 300 664 664 664 664 664

267

27.04.02 Udviklingsstøtte, landbrug (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 3.078 3.095 3.110 3,1 3,1 3,1 Nærværende hovedkonto er ny. Bevillingen er i FFL2018 overført fra hovedkonto 73.04.02 Udviklingsstøtte, landbrug som følge af ressortændring. I medfør af landstingslov nr. 5 af 2. maj 1996 om landbrug med senere ændringer anvendes nærværende bevilling til landbrugssektoren. Bevillingen anvendes til erhvervsfremmeaktiviteter på landbrugsområdet og gives som udviklingsstøtte til forbedring af rammebetingelserne for erhvervet. Af nærværende bevilling, er der midler afsat til forskellige institutioner inden for landbruget, herunder landbrugsrådet og dets underliggende institutioner, inkl. gartneriet i Upernaviarsuk, til drift af fåreholdernes administrationskontor, hvori Konsulenttjenesten for Landbrug, der administreres via en resultatkontrakt mellem Naalakkersuisutområdet og fåreholderforeningen Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut (herefter SPS). Resultatkontrakt mellem Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug og SPS vedrørende Konsulent tjenesten for Landbrug, er udarbejdet med henblik på at opstille mål og forventninger til landbrugets udvikling med afsæt i landbrugspolitiske mål. Desuden ydes der et tilskud til SPS via resultatkontrakten. Naalakkersuisut ønsker, at resultatkontrakten skal bidrage til at konsulenttjenesten, kan yde den mest optimale rådgivning og støtte til udviklingen af landbruget. Ordningen følges tæt, idet Konsulenttjenesten er forpligtiget til at udarbejde årsregnskab og evalueringsrapporter til Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug. Landbrugsrådet er af Naalakkersuisut blevet bemyndiget til at varetage den overordnede ledelse af konsulenttjenesten, herunder prioritere og koordinere tiltag indenfor rådgivning, forskning og forsøg som har relation til landbruget. Herudover fungerer Landbrugsrådet som rådgivende organ til Naalakkersuisut omkring landbrugspolitiske spørgsmål. Såfremt der viser sig behov for at ændre fordelingen mellem tilskuddet, bemyndiges Naalakkersuisoq for Landbrug til at ændre fordelingen efter samråd med Landbrugsrådet.

Forventede aktivitetstal Fordeling af tilskuddet (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Fåreavlens administration 413 415 417 417 417 417Konsulenttjenesten for Landbrug 2.665 2.680 2.693 2.693 2.693 2.693

268

27.04.03 Rente- og afdragsfrie udlån (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - 6.339 6.369 6,4 6,4 6,4 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto er ny. Bevillingen er i FFL2018 overført fra hovedkonto 73.04.03 Rente- og afdragsfrie udlån som følge af ressortændring. Bevillingen anvendes i henhold til Inatsisartutlov nr. 6 af 2. december 2009 om erhvervsfremme af landbrug. Rente- og afdragsfrie lån, ydes dels som selvstændige tilskud, dels i kombination med rentebærende erhvervsstøttelån. Tilskud til landbruget kan gives til opførelse eller overtagelse af erhvervsbygninger, samt jordforbedringsarbejde. I medfør af erhvervsstøttereglerne nedskrives rente- og afdragsfrie lån, der ikke er ydet som tilskud til afdrag, i samme takt som de samtidig ydede rentebærende erhvervsstøttelån. Der henvises i øvrigt til tekstanmærkninger og bemærkninger til formålskonto 27.04 Landbrug.

269

27.04.04 Rentebærende udlån (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - 7.476 7.512 7,5 7,5 7,5 Nærværende hovedkonto er ny. Bevillingen er i FFL2018 overført fra hovedkonto 73.04.04 Rentebærende udlån som følge af ressortændring. I medfør af Inatsisartutlov nr. 6 af 2. december 2009 om erhvervsfremme af landbrug anvendes bevillingen. Hovedkontoen omfatter udbetalinger af rentebærende udlån og tilskud til rettidig betaling. Rentebærende udlån, ydes dels som selvstændige lån, dels i kombination med rentebærende erhvervsstøttelån. Rentebærende udlån ydes til landbruget til anskaffelse af maskiner, redskaber, vandingsanlæg, joller og andet driftsmateriel. Derudover kan der ydes lån til anskaffelse avlsdyr, vedvarende energi samt reparationer. Tilskud til afdrag på rentebærende lån gives ved rettidig betaling af terminen, hvorfor størrelsen af de samlede tilskud til afdrag vil afhænge af antallet af rettidige betalte afdrag og antallet af berostillede lån. Tilskudsprocenten er på nuværende tidspunkt 35 %. Der henvises i øvrigt til tekstanmærkninger og bemærkninger til tekstanmærkninger til formålskonti 27.04 Landbrug.

270

27.04.05 Afdrag rentebærende udlån (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt - -3.000 -3.000 -3,0 -3,0 -3,0 Nærværende hovedkonto er ny. Bevillingen er i FFL2018 overført fra hovedkonto 73.04.05 Afdrag rentebærende udlån som følge af ressortændring. I medfør af Inatsisartutlov nr. 6 af 2. december 2009 om erhvervsfremme af landbrug anvendes bevillingen. Hovedkontoen omfatter indbetalinger af afdrag og restancer på rentebærende udlån. Det år, hvor en manglende betaling fra en debitor konstateres, vil der være en mindre indtægt i landskassens regnskab. Det påvirker det pågældende års DAU-resultat. Hvis det efterfølgende må konstateres, at den pågældende ikke er i stand til at betale beløbet, skal beløbet overgives til inkasso gennem Skattestyrelsen og afskrives i erhvervsstøttelåneporteføljen. I medfør af Inatsisartutlov nr. 6 af 2. december 2009 om erhvervsfremme af landbrug, er det muligt at ansøge om, at ydelsen udskydes med indtil 2 år, således at løbetiden forlænges med 2 år.

271

27.04.06 Renteindtægter (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt - -1.075 -1.075 -1,1 -1,1 -1,1 Nærværende hovedkonto er ny. Bevillingen er i FFL2018 overført fra hovedkonto 73.04.06 Renteindtægter som følge af ressortændring. I medfør af Inatsisartutlov nr. 6 af 2. december 2009 om erhvervsfremme af landbrug anvendes bevillingen. Hovedkontoen omfatter renteindtægter af langfristede lån og ordinære renter samt renter af restancer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om forrentning af erhvervsstøttelån i tekstanmærkninger og bemærkninger til tekstanmærkninger til formålskonto 27.04 Landbrug.

272

27.04.07 Indfrielse af garantier for lån til grovvarekøb til fåreavlen (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 700 1.027 1.027 1,0 1,0 1,0 Nærværende hovedkonto er ny. Bevillingen er i FFL2018 overført fra hovedkonto 73.04.07 Indfrielse af garantier for lån til grovvarekøb til fåreavlen som følge af ressortændring. I medfør af Landstingsforordning nr. 11 af 20. november 2006 om ændring af landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug og senere ændringer, samt Inatsisartutlov nr. 6 af 2. december 2009 om erhvervsfremme af landbrug, kan der ske indfrielse af garantier for optaget lån. Ordningen skal gøre låntagning i forbindelse med grovvarekøb til bedrifter mere markedsorienteret og mindre belastende for landskassens udlån. Sådanne lån vil typisk blive givet af en bank, og må forventes at banken i udgangspunktet vil kræve transport i den pågældende bedrifts indhandlingsindtægter fra slagteriet. Der kan derudover afholdes udgifter til indfrielser af garantier for lån til etablering af mindre private vandkraftværker, som etableres af én eller flere bedrifter i fællesskab, jævnfør tekstanmærkning og bemærkninger til formålskonto 27.04 nr. 3.

273


Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familie,Ligestilling og Justitsvæsen Mio.kr. --------

805.153.000 808,5 814,8 749,0

30 Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Lige 805.153.000 808,5 814,8 749,030 01 Fællesudgifter 66.620.000 64,0 62,8 62,830 01 01 D Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Lige 22.140.000 20,8 19,7 19,730 01 02 D Socialstyrelsen 32.719.000 31,5 31,4 31,430 01 03 D Kurser og efteruddannelse om det sociale område 11.152.000 11,1 11,1 11,130 01 04 D Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger - Familieom 0 0,0 0,0 0,030 01 10 D Ydelser udenfor kommunal inddeling 61.000 0,1 0,1 0,130 01 12 D Bistandsværger i Danmark 548.000 0,5 0,5 0,530 10 Børn og unge 116.147.000 116,1 116,1 116,130 10 32 L Børnetilskud 52.000.000 52,0 52,0 52,030 10 34 L Underholdsbidrag og adoption samt bisidderbistand ti 7.000.000 7,0 7,0 7,030 10 36 L Barselsdagpenge 31.500.000 31,5 31,5 31,530 10 37 D Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge 6.739.000 6,7 6,7 6,730 10 45 D Særlig indsats på børn- og ungeområdet 18.908.000 18,9 18,9 18,930 11 Bolig 70.500.000 70,5 70,5 70,530 11 10 L Boligsikring 70.500.000 70,5 70,5 70,530 12 Pensioner 511.655.000 517,8 525,4 459,530 12 08 L Offentlig pension til alderspensionister 376.064.000 385,9 397,0 388,030 12 09 L Førtidspension 120.791.000 117,1 113,6 56,830 12 11 L Førtidspensionister i Danmark 7.600.000 7,6 7,6 7,630 12 12 L Sikringsydelser, Nordisk Konvention om Social Sikrin 7.200.000 7,2 7,2 7,230 13 Handicappede 18.878.000 18,9 18,9 18,930 13 07 T Central pulje til anbringelser i Danmark og Grønland 7.500.000 7,5 7,5 7,530 13 41 D Handicapinstitutioner 0 0,0 0,0 0,030 13 43 D Det Landsdækkende Handicapcenter 11.378.000 11,4 11,4 11,430 14 Forebyggelse af sociale vanskeligheder 17.052.000 17,0 16,9 16,930 14 29 D Indsatser med sociale formål 10.924.000 10,9 10,9 10,930 14 31 T Børnerettighedsinstitution 6.128.000 6,1 6,0 6,030 30 Råd og talsmandsinstitutioner 4.301.000 4,3 4,3 4,330 30 04 T Handicaptalsmand 2.500.000 2,5 2,5 2,530 30 05 T Ligestillingsråd 889.000 0,9 0,9 0,930 30 06 T Grønlands Råd for Menneskerettigheder 912.000 0,9 0,9 0,9

274

30.01.01 Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 25.646 21.400 22.140 20,8 19,7 19,7 Lønudgifter 20.840 14.950 16.352 15,7 15,0 15,0 Øvrige udgifter 5.120 6.450 5.788 5,1 4,8 4,8 Indtægter -314 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen varetager de departementale opgaver for social-, familie-, ligestillings- og justitsområdet. På social- og familieområdet tilrettelægges og administreres det grønlandske socialvæsen i henhold til Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation. Departementet varetager på social- og familieområdet følgende områder: Sociallovgivning, sociale sikringsydelser og social forsorg, lovpligtige tilsyn med kommunernes administration af social lovgivning, lovpligtige tilsyn med sociale institutioner og råd. Med virkning fra den 23. maj 2016 er justitsområdet overført til departementet. Justitsområdet består af følgende ansvarsområder: Politi, domstole, kriminalforsorg, sekretariatsbetjening af Grønlands Råd for Menneskerettigheder samt juridisk faderløse. Pr. 1. januar 2016 blev der oprettet en særlig tilsynsenhed under departementet for at sikre et permanent og effektivt sektortilsyn med kommunernes forvaltning af reglerne i sociallovgivningen. Formålet med sektortilsynet er at sikre et systematisk, ensartet, uvildigt og fagligt kompetent tilsyn samt opfølgning. Departementet varetager de departementale opgaver vedrørende Børnerettighedsinstitutionen, Handicaptalsmanden, Ligestillingsrådet og Grønlands Råd for Menneskerettigheder, der er politiske uafhængige institutioner. Disse institutioner er omfattet af budgetregulativet. Departementet varetager ydermere de departementale opgaver relateret til socialreformer indenfor børne- og ungeområdet, handicapområdet og offentlig hjælp. Fra hovedkontoen er der overført 2,5 mio. kr. til hovedkonto 30.30.04 Handicaptalsmanden fra 2018 og de efterfølgende budgetår. Midlerne skal anvendes til talsmandsinstitutionen for personer med handicap, hvilket er en følge af vedtagelsen af punkt 37 på FM2016. I 2017 varetoges initiativet under nærværende hovedkonto. Inatsisartutlov om Støtte til børn blev vedtaget den 6. juni 2017 med ikrafttræden den 1. juli 2017. I forbindelse med lovens ikrafttræden er der på nærværende hovedkonto afsat 2,0 mio. kr. i 2018 og 1,0 mio. kr. i 2019 til dækning af merudgifter forbundet med implementering.

275

Bevillingen for nærværende hovedkonto er forhøjet med 0,9 mio. kr. fra 2018. Midlerne skal anvendes til en styrkelse af justitsområdet med to ekstra årsværk. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 62.000 kr. i 2018, 149.000 kr. i 2019 og 194.000 kr. i 2020-2021. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 0,3 mio. kr. i 2018. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af, at der er vedtaget ændringer i tildelingen af børnetilskud, boligsikring og førtidspension. De tilførte midler skal anvendes til tilretning af IT-systemer i forbindelse hermed. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 7 5 5 5 5 5 Øvrige 29 25 27 27 27 27 Personale forbrug i alt 36 30 32 32 32 32

276

30.01.02 Socialstyrelsen (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - 17.481 32.719 31,5 31,4 31,4 Lønudgifter - 14.059 23.805 23,0 23,0 23,0 Øvrige udgifter - 6.760 15.074 14,5 14,3 14,3 Indtægter - -3.338 -6.160 -6,0 -6,0 -6,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Socialstyrelsen varetager på social- og familieområdet følgende områder: Driften af de landsdækkende børn- og ungeinstitutioner samt handicapinstitutioner, udbygning af sociale institutioner i samarbejde med kommunerne, forebyggelse og behandling af sociale vanskeligheder, vejledning samt kursusvirksomhed for kommuner, institutioner m.fl. Styrelsen fungerer desuden som socialkontor for Pituffik. Socialstyrelsen varetager ydermere driftsrelaterede og kommunalt understøttende opgaver relateret til socialreformer indenfor børne- og ungeområdet og handicapområdet. Styrelsen driver 10 døgninstitutioner for børn og unge og 7 handicapinstitutioner med tilhørende satellitter. Satellitterne drives i forbindelse med børne- og ungeinstitutionerne og handicapinstitutionerne. Indtægter forventes i form af betaling fra kommunerne (jf. hovedkonto 30.10.37 og 30.13.41). Styrelsen bemyndiges til at fakturere udgifter på de enkelte anlægsprojekter på aktivitetsområde 80 - 89 i henhold til bestemmelserne i tekstanmærkning nr. 8 til aktivitetsområde 10-89. På hovedkontoen er der afsat midler til drift og sammenlægning af de eksisterende, borgerrettede telefonrådgivninger med henblik på at sikre faglig synergi og driftsfordele samt udvide åbningstiderne. Der er i 2018 overført 0,4 mio. kr. fra MIO's bevilling på hovedkonto 30.14.31, 0,55 mio. kr. årligt fra hovedkonto 34.11.03 Dronning Ingrids Hospital samt 0,15 mio. kr. årligt fra hovedkonto 30.10.46 Den Centrale Rådgivningsenhed i forbindelse med sammenlægningen af telefonrådgivningerne. Herudover er bevillingen forhøjet med 1,4 mio. kr. årligt til en udvidelse af telefonrådgivningen. Endvidere anvendes bevillingen på at etablere en voldsofferrådgivning i henhold til Naalakkersuisuts strategi og handlingsplan mod vold. På hovedkontoen er der afsat midler til at styrke sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge samt på socialområdet generelt. Endvidere er der afsat midler til udviklings og behandlingsindsatser på området for børn og voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb.

277

Den Centrale Rådgivningsenhed er i forbindelse med etableringen af Socialstyrelsen omdannet til en integreret enhed i styrelsen. Enheden omfatter Saafik, der er et landsdækkende center for børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb. Bevillingen fra hovedkonto 30.10.46 Central Rådgivningsenhed er som følge af fusionen med Socialstyrelsen overført til nærværende hovedkonto. Den Centrale Rådgivningsenhed har til formål at rådgive og vejlede kommunerne på området for udsatte børn og unge med henblik på, at styrke den juridiske og socialfaglige viden og praksis på det samlede myndighedsområde. Den Centrale Rådgivningsenhed yder bl.a. telefonrådgivning og har et rejsehold med relevante fagpersoner m.m. Saaffik er et landsdækkende center for børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb. Saaffik's primære opgave er at implementere beredskaber i landets familiecentre i forbindelse med seksuelle overgreb mod børn med henblik på, at afhørings-, udrednings- og behandlingsindsatser fremadrettet kan varetages lokalt. Saaffik omfatter et rejsehold, som i samarbejde med kommunerne skal implementere lokale beredskaber og yde bistand lokalt, herunder i yderdistrikter. Metodeudvikling til familiehøjskolerne opstartes i 2018 og er en del af det forebyggende arbejde på familieområdet. Familier med behov for behandling og støtte gives mulighed for at arbejde med deres problemer i samspil med andre familier og modtage professionel rådgivning. Der gives mulighed for udvikling af familiehøjskolekoncepter tilpasset de forskellige behov som familierne har. Inatsisartutlov om Støtte til børn blev vedtaget den 6. juni 2017 med ikrafttræden den 1. juli 2017. I forbindelse med lovens ikrafttræden er der på nærværende hovedkonto afsat 1,2 mio. kr. årligt til etablering af et nationalt indberetningssystem, der skal sikre, at de underretninger kommunerne modtager indberettes. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 322.000 kr. i 2018, 548.000 kr. i 2019 og 686.000 kr. i 2020-2021. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017. I forbindelse med 2. behandling af FFL2018 er bevillingen til Voksne med senfølger flyttet fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 30.10.45 Særlig indsats på børn og ungeområdet. Bevillingen udgør 7,74 mio. kr. Rokeringen sker med henblik på at samle midler rettet mod seksuelle overgreb under én konto. Det Centrale Kriseberedskab: Kommunerne kan søge Selvstyret om akut krisehjælp, når dette ikke kan organiseres/etableres lokalt. Der kan ydes akut krisehjælp i forbindelse med mord, selvmord, alvorlige ulykker og lign. Midlerne til formålet udgør 357.000 kr., som er overført fra hovedkonto 30.10.45 Særlig indsats på børn- og ungeområdet i forbindelse med 2. behandling af FFL2018. På baggrund af aftale indgået mellem Selvstyret og KANUKOKA ønskes der som forsøgsordning 4 medarbejdere ansat under nærværende hovedkonto. Medarbejderne har til opgave at styrke døgninstitutionernes pædagogiske kapacitet gennem rådgivning og vejledning. Forsøgsordningen løber fra 2018 til udgangen af 2021 med en evaluering ved udgangen af ordningens tredje år.

278

Ordningen finansieres gennem takstbetaling fra kommunerne via hovedkonto 30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge.

Forventede aktivitetstal Fordeling af bevillingen (i 1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Administration, Socialstyrelsen - 17.481 21.856 20.620 20.487 20.487Central Rådgivningsenhed, incl. Saaffik 13.976 11.532 12.187 12.187 12.187 11.217Voksne med senfølger 7.331 7.704 0 0 0 0Metodeudvikling til familiehøjskolerne - 0 1.000 1.000 1.000 1.000Tværfaglige kurser 134 0 0 0 0 0Det Centrale Kriseberedskab - 0 357 357 357 357Forsøgsordning til styrkelse af døgninstitutionernes pædagogiske kapacitet - 0 3.000 3.000 3.000 3.000Indtægter fra 30.10.37 og 30.13.41 - til finansiering af psykologbistand mm. samt forsøgsordning - 0 -5.681 -5.681 -5.681 -5.681Overført mindreforbrug fra forrige år -2.640 0 0 0 0 0I alt 18.806 36.717 32.719 31.483 31.345 31.345Bemærkninger: Ved udarbejdelsen af FFL2018 blev bevillingen for hovedkonto 30.10.46 Central Rådgivningsenhed overført til nærværende hovedkonto. I aktivitetstallene er de overførte midler angivet under 'Central Rådgivningsenhed, incl. Saaffik', ’Voksne med senfølger', 'Tværfaglige kurser' og 'Indtægter'. For disse aktiviteter er midlerne angivet i aktivitetstallene for R2016 og FL2017, hvilket er baggrunden for 'I alt' for R2016 og FL2017 afviger for nettoudgiften i budgetspecifikationen for R2016 og FL2017.

Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 1 5 5 5 5 5 Øvrige 11 39 44 44 44 44 Personale forbrug i alt 12 44 49 49 49 49 Bemærkninger: Jf. bemærkninger til aktivitetstallene for nærværende hovedkonto gælder der, at personaleforbruget for R2016 og FL2017 er opgjort incl. personaleforbruget under hovedkonto 30.10.46 Central Rådgivningsenhed, da bevillingen for hovedkontoen blev overført til nærværende hovedkonto ved udarbejdelsen af FFL2018.

279

30.01.03 Kurser og efteruddannelse om det sociale område (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 11.346 11.167 11.152 11,1 11,1 11,1 Lønudgifter 759 1.026 1.031 1,0 1,0 1,0 Øvrige udgifter 10.588 10.141 10.121 10,1 10,0 10,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget udgøres af § 5 i Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation. Kurser om sociallovgivning og rettigheder. Departementet afholder kurser i ny lovgivning på det sociale område, samt øvrig social lovgivning, hvor målgruppen typisk er personer, der arbejder med forvaltning af lovgivningen. Kurserne omfatter i relevant omfang FN´s konvention om Barnets Rettigheder og FN´s Konvention om Rettigheder for personer med handicap. Der afholdes lokale lovkurser i forbindelse med de lovpligtige tilsyn i kommunerne efter aftale med den pågældende institution. Der afholdes endvidere lovpligtige kurser for de medlemmer af kommunalbestyrelsen, der beskæftiger sig med det sociale område. Kurserne afholdes senest et år efter hvert kommunalbestyrelsesvalg. Uddannelse til personale i den sociale sektor. Med henblik på styrkelse af indsatsen på det sociale område afholdes der uddannelser og kurser for personalet i den sociale sektor, som er ansatte i socialforvaltninger, døgninstitutioner, væresteder, krisecentre og familiecentre. Blandt andet afholdes der kurser i metoden familierådslagning. Kurser for plejefamilier og konsulenter for plejefamilier. Der afholdes grundkurser og opfølgningskurser for plejefamilier samt kurser for plejefamiliekonsulenter. Kurserne skal medvirke til at højne indsatsen for plejeanbragte børn og unge. Kurser til ufaglærte i døgn og ansatte i familiecentre Som led i Naalakkersuisuts uddannelsesplan prioriteres opkvalificering af personale i den sociale sektor hvor der også er fokus på ufaglærte medarbejdere i døgninstitutioner samt medarbejder i familiecentrene. Der tilbydes meritgivende modulopbygget kursus for ufaglærte i døgninstitutionerne, hvor hovedtemaet er specialpædagogik. Til medarbejdere i familiecentrene som f.eks. ungarbejdere/miljøarbejdere tilbydes der kursus i arbejdet med omsorgssvigtede børn. Socialpolitiske seminarer og konferencer. Der afholdes årligt seminarer/konferencer om socialpolitiske temaer efter behov. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 72.000 kr. i 2018, 177.000 kr. i 2019 og 234.000 kr. i 2020-2021. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017.

280

Forventede aktivitetstal Antal kurser/moduler R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Kurser i den sociale lovgivning samt om børns rettigheder 3 6 6 6 6 6Uddannelse til personale i den sociale sektor 7 3 3 3 3 3Kurser for plejefamilier og sagsbehandlere for plejefamilier 3 7 7 7 7 7Kurser til ufaglærte i døgn og ansatte i familiecentre 4 5 5 5 3 3Efteruddannelse for socialrådgivere 3 3 0 0 0 0Konferencer, seminarer mv. 2 2 2 2 2 2I alt 22 26 23 23 23 23

Forventede aktivitetstal Antal deltagere pr. kursus/modul R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Kursus i den sociale lovgivning samt om børns rettigheder 180 140 140 140 140 140Uddannelse til personale i den sociale sektor 60 52 52 52 52 52Kurser for familieplejer og sagsbehandlere for plejefamilier 50 58 58 58 58 58Kurser til ufaglærte i døgn og ansatte i familiecentre 28 60 60 60 50 50Efteruddannelse for socialrådgivere 24 20 0 0 0 0Konferencer, seminarer mv. 110 60 60 60 60 60I alt 452 390 370 370 370 370

Forventede aktivitetstal Udgifter, i 1.000 kr. R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Kursus i den sociale lovgivning samt om børns rettigheder 2.663 2.288 2.299 2.299 2.299 2.299Uddannelse til personale i den sociale sektor 1.621 2.639 3.552 3.541 3.484 3.484Kurser for plejefamilier og sagsbehandlere for plejefamilier 1.335 1.079 1.081 1.081 1.081 1.081Kurser til ufaglærte i døgn og ansatte i familiecentre 3.911 3.615 3.633 3.633 3.633 3.633Efteruddannelse for socialrådgivere 1.197 967 0 0 0 0Konferencer, seminarer mv. 586 579 587 587 587 587I alt 11.313 11.167 11.152 11.141 11.084 11.084

281


282

30.01.04 Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger - Familieområdet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 11.094 8.842 8.926 8,9 8,9 8,9 Indtægter -11.094 -8.842 -8.926 -8,9 -8,9 -8,9 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Hovedkontoen omfatter bevillinger til vedligeholdelse af samtlige bygninger, som hører under Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen. Kontoen disponeres af departementet i henhold til gældende bevillingsforudsætninger og vedligeholdelsesvejledningen. Der er løbende en vedligeholdelsesplan for bygningsmassen henhørende under Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen. Hensigten med vedligeholdelsesplanen er at undgå forfald af bygningernes vitale dele og at holde bygningsdele med begrænset levetid intakte længst muligt. Planen skal endvidere sikre, at lovgivningen overholdes, samt at der sikres en rimelig standard for komfort, sikkerhed og orden i bygningsmassen. Midlerne skal anvendes således at bevarende vedligehold prioriteres før ombygninger og tilbygninger. Denne bevillingsforudsætning skal ses i sammenhæng med det vedligeholdelsesefterslæb Selvstyret har på sine bygninger. Midlerne anvendes udelukkende til bygninger henhørende under hovedkonto 30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge og hovedkonto 30.13.41 Handicapinstitutioner og kontoen friholdes fra administrative nedskæringer. Op til 13 procent af bevillingen kan bruges til køb af ekstern rådgivning i forbindelse med vedligeholdelsesopgaverne. På hovedkontoen indtægtsføres 4.689.000 kr. fra hovedkonto 30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge og 4.237.000 kr. fra hovedkonto 30.13.41 Handicapinstitutioner.

Forventede aktivitetstal Fordeling af ramme i m2 R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Ilulissat 2.519 2.519 2.519 2.519 2.519 2.519Maniitsoq 1.695 1.695 1.695 1.695 1.695 1.695Nuuk 5.344 5.344 7.001 7.001 7.001 7.001Paamiut 640 640 640 640 640 640Qaqortoq 2.547 2.547 2.802 2.802 2.802 2.802Sisimiut 2.497 2.497 2.497 2.497 2.497 2.497Tasiilaq 2.872 2.872 2.952 2.952 2.952 2.952Uummannaq 1.273 1.273 1.679 1.679 1.679 1.679Totalt 19.387 19.387 21.785 21.785 21.785 21.785

283

Forventede aktivitetstal Fordeling af ramme i procent R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Planlagt bevarende vedligehold af udvendige bygningsdele (klimaskærm) 14,2% 19,0% 19,0% 19,0% 19,0% 19,0%Akut bevarende vedligehold 27,7% 28,0% 28,0% 28,0% 28,0% 28,0%Småreparationer og indvendigt vedligehold 12,8% 13,0% 13,0% 13,0% 13,0% 13,0%Hovedistandsættelse 5,2% 5,0% 5,0% 5,0% 5,0% 5,0%Mindre ombygninger, moderniseringer og udskiftning af fast inventar 21,9% 22,0% 22,0% 22,0% 22,0% 22,0%Ekstern rådgivning 18,2% 13,0% 13,0% 13,0% 13,0% 13,0%Årets hensættelser 0% 0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%

Forventede aktivitetstal Fordeling af ramme i t.kr R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Planlagt bevarende vedligehold af udvendige bygningsdele (klimaskærme) 1.570 4.622 1.731 1.731 1.731 1.731Akut bevarende vedligehold. 3.077 422 2.475 2.475 2.475 2.475Småreparationer og indvendigt vedligehold 1.420 1.819 1.143 1.143 1.143 1.143Hovedistandsættelse 578 0 465 465 465 465Mindre ombygninger, moderniseringer og udskiftning af fast inventar 2.424 1.102 1.951 1.951 1.951 1.951Ekstern rådgivning 2.024 878 1.161 1.161 1.161 1.161Årets hensættelse -64 0 0 0 0 0Forbrug 11.094 8.842 8.926 8.926 8.926 8.926Bevilling 0 0 0 0 0 0Indtægter -8.744 -8.842 -8.926 -8.926 -8.926 -8.926Overført mindreforbrug fra foregående år -2.351 0 0 0 0 0Forbrug i % 100% 100% 100% 100% 100% 100%Bemærkninger: Det skal bemærkes, at årets hensættelse og anvendelsen af overført mindreforbrug ikke er budgetteret ud, idet den samlede endelige budgettering af kontoen først kan foretages ultimo 2017. I forbindelse med den endelige budgettering af kontoen vil forbruget af overført mindreforbrug indgå. En del af tidligere års hensættelser forventes således at indgå i det samlede budget for vedligeholdelse af selvstyrets bygninger under Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen.

284

30.01.10 Ydelser udenfor kommunal inddeling (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 61 61 0,1 0,1 0,1 Øvrige udgifter 0 61 61 0,1 0,1 0,1 Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen fungerer som socialforvaltning for personer bosat udenfor kommunal inddeling og afholder som følge heraf udgifter til sociale ydelser. Pituffik er det eneste sted, som i dag defineres som beboet område udenfor kommunal inddeling. Der afholdes udgifter til pensioner, offentlig hjælp, plejevederlag og takstbetaling for ophold på døgninstitutioner, barselsdagpenge, udgifter i forbindelse med børneforsorg etc. Regelgrundlaget udgøres af: Inatsisartutlov nr. 9 af 7. december 2009, om børnetilskud. Landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag, m.v. til børn, samt adoptionstilskud, med senere ændringer. Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge, med senere ændringer. Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om hjælp fra det offentlige, med senere ændringer. Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009, om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, med senere ændringer. Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 om alderspension, med senere ændringer. Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension. Inatsisartutlov nr. 23 af 7. december 2015 om boligsikring i lejeboliger.

285

30.01.12 Bistandsværger i Danmark (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 512 545 548 0,5 0,5 0,5 Øvrige udgifter 512 545 548 0,5 0,5 0,5 Bevillingen har indtil 21. juni 2009 været hjemlet i lov nr. 580 af 29. november 1978 om arbejdsmarkeds- og sociale forhold for Grønland, efter hvilken det påhvilede hjemmestyret at gennemføre en særlig indsats for grønlændere i Danmark. Loven blev ophævet 21. juni 2009 i medfør af lov nr. 129 af 19. maj 2009 om forskellige forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre, § 7, stk. 1,2. Bevillingen dækker tilskud til Kalaallit Illuutaat, Det Grønlandske Hus i København, løn- og administrationsudgifter til samtlige funktioner i forbindelse med bistandsværgeordningen samt honorarer, transport, efteruddannelse og mødevirksomhed for grønlandsksprogede værger og omsorgsudgifter vedrørende personkredsen, som er: - Grønlændere, der er frihedsberøvet i Danmark efter dansk dom eller kendelse. - Grønlændere, der efter kendelse i grønlandsk ret indlægges til mentalobservation på dansk hospital, og for hvem retten i Grønland undtagelsesvist ikke beskikker bistandsværge under sagens behandling. - Grønlændere, for hvem der beskikkes en tilsynsværge i medfør af § 6, stk. 1 eller 2, i lov om sindssyge personers hospitalsophold. Antallet af personer, der har ret til grønlandsksproget værge, forventes ikke ændret væsentligt i budgetperioden. Aktivitetstal 2016: Domfældte i Danmark 3 personer. Mentalobservander 2 personer. Tvangsindlagte patienter 2 personer. Honorarer til mentalobservander dækkes af kriminalforsorgen. Derudover har i alt 57 personer i medfør af grønlandsk dom været anbragt på psykiatrisk ledet anstalt eller på psykiatrisk hospital i Danmark. Honorar, transport og omsorgsudgifter til denne gruppe afholdes af Direktoratet for Kriminalforsorg. I alt 23 grønlandsksprogede og 8 dansksprogede værger har i 2016 været tilknyttet ordningen.

286

30.10.32 Børnetilskud (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 38.056 43.000 52.000 52,0 52,0 52,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Børnetilskud ydes efter Inatsisartutlov nr. 9 af 7. december 2009 om børnetilskud. Regelgrundlaget for udbetaling af børnetilskud fastsættes jf. Inatsisartutlov om børnetilskud på finansloven. Med virkning fra 2018 er regelgrundlaget ændret jf. tekstanmærkningen tilknyttet kontoen. Ændringen af regelgrundlaget ændres i 2018, hvilket er årsagen til den forhøjede bevilling fra 2018 og frem. Tilskuddet administreres og udbetales af bopælskommunen og udgiften afholdes af Landskassen. I henhold til Inatsisartutlov nr. 9 af 7. december 2009, § 3 fastsættes størrelsen af det maksimale børnetilskud til 8.477 kr. Aftrapningen af børnetilskuddet starter ved en husstandsindkomst på 130.000 kr. Beløbsgrænsen hæves med 25.000 kr. for hvert barn udover det første. Børnetilskuddet beregnes herefter som følger: Maksimalt børnetilskud - ((hustandsindkomst-(130.000 kr. + (25.000 kr. for hvert barn udover det første) x aftrapningspct.)) = børnetilskudsydelse.) Aftrapningsprocenter 1 Barn: 3,5% 2 Børn: 7,0% 3 Børn: 10,5% 4 Børn: 14,0% 5 Børn: 17,5% 6 Børn: 21,0% Indkomstgrundlaget, hvorefter børnetilskuddet beregnes, er aktuel indkomst.

Forventede aktivitetstal Antal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal børn under 18 år 13.913 13.781 13.856 13.839 13.789 13.729Familier der modtager børnetilskud 4.220 4.220 4.220 4.220 4.220 4.220Bemærkninger: Kilde: Grønlands Statistik Antal familier, der modtager børnetilskud, er skønnede tal. Der må derfor tages forbehold for tallenes validitet.

287

30.10.34 Underholdsbidrag og adoption samt bisidderbistand til børn og unge (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 6.265 9.000 7.000 7,0 7,0 7,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Fra hovedkonto 30.10.34 ydes underholdsbidrag og adoptionstilskud i henhold til landstingsforordning nr. 2 af 3. marts 1994 om udbetaling af underholdsbidrag m.v. til børn samt adoptionstilskud, med senere ændringer. Endvidere ydes bisidderbistand til børn og unge i henhold til § 11 i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge og §§ 1-3 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 14. december 2006 om hjælp til børn og unge. Alle tilskud på denne hovedkonto administreres og udbetales af bopælskommunen. Udgiften refunderes af Grønlands Selvstyre. Der ydes underholdsbidrag fra hovedkonto 30.10.34 i de tilfælde, hvor kredsretten ikke har kunnet fastslå faderskabet til barnet, eller hvor den ene forælder er afgået ved døden. Ydelsen udbetales normalt halvårligt forud. I anledning af barnedåb, konfirmation m.v. kan der ydes særbidrag, som er engangsbidrag. Disse kan ydes efter ansøgning herom. Når den ene af forældrene er pålagt at betale underholdsbidrag, men ikke overholder sin betalingsforpligtelse til den forsørgende forældre, kan der ansøges om forskudsvist udbetalt underholdsbidrag. Det forskudsvist udbetalte underholdsbidrag finansieres af landskassen. Selvstyret har herefter ansvaret for og opgaven med at inddrive de skyldige bidrag fra den part, der er pålagt at betale bidrag. Underholdsbidraget udgør pr. 1. januar 2018 kr. 12.000 årligt. Tilskud i forbindelse med adoption, ydes til forældrepar, der opfylder kriterierne for tildeling, jf. §§ 15 og 16, samt til dækning af nødvendige rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med afhentning eller modtagelse af barnet. Det maksimale adoptionstilskud svarer til 3 gange det til enhver tid gældende normalbidrag til børn, hvilket vil sige kr. 36.000. Det forventes ikke, at der skal ydes tilskud til mere end 5 adoptioner pr. år.

288

Forventede aktivitetstal Helårs modtagere R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 20211) under 20 år 143 143 143 143 143 1432) 20 - 24 år 10 10 10 10 10 103) 25 - 29 år 22 22 22 22 22 224) 30 - 34 år 98 98 98 98 98 985) 35 - 39 år 97 97 97 97 97 976) 40 - 44 år 60 60 60 60 60 607) 45-49 år 67 67 67 67 67 6750 år opefter 53 53 53 53 53 53I alt 550 550 550 550 550 550Bemærkninger: Kilde: Grønlands Statistik

289

30.10.36 Barselsdagpenge (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 31.019 31.700 31.500 31,5 31,5 31,5 Barselsdagpenge ydes i henhold til Inatsisartutlov nr. 14 af 7. december 2009 om orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Barselsdagpenge administreres og udbetales af bopælskommunen, og udgiften refunderes med 90 pct. af Grønlands Selvstyre. De resterende 10 pct. betales af bopælskommunen. Der kan ydes barselsdagpenge til gravide og mødre. Der ydes barselsdagpenge fra 2 uger før det forventede tidspunkt for fødsel og i 15 uger efter fødsel af et barn samt i 19 uger ved fødsel af to eller flere børn. Til fædre ydes der barselsdagpenge i 3 uger. Der kan ydes barselsdagpenge i forbindelse med forældreorlov, som er på 17 uger ved fødsel af et barn, henholdsvis 21 uger ved fødsel af to eller flere børn. Forældrene vælger selv, hvem der skal holde orlov, og de kan holde forældreorlov på skift. Udgifterne til barselsdagpenge afhænger af antal fødsler/adoptioner og udnyttelsesgraden af orloven. En del overenskomstansatte får fuld løn under hele orloven eller en del af orloven, mens andre ikke udnytter orlovsmuligheden fuldt ud.

Forventede aktivitetstal Helårs modtagere R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 20211) Mænd 11 14 11 11 11 112) Kvinder 185 185 185 185 185 185I alt 196 199 196 196 196 196Bemærkninger: Kilde: Grønlands Statistik

Forventede aktivitetstal Antal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal fødsler 819 842 844 846 846 844Bemærkninger: Kilde: Grønlands Statistik

Forventede aktivitetstal Antal modtagere af barselsdagpenge R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Mænd 224 231 229 229 229 229Kvinder 898 1.047 1.046 1.046 1.046 1.046I alt 1.122 1.278 1.275 1.275 1.275 1.275Bemærkninger: Kilde: Grønlands Statistik

290

30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 5.132 5.190 6.739 6,7 6,7 6,7 Lønudgifter 104.276 113.608 117.899 117,9 117,9 117,9 Øvrige udgifter 58.484 49.512 49.983 50,0 50,0 50,0 Indtægter -157.628 -157.930 -161.143 -161,1 -161,1 -161,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget for etablering og drift af døgninstitutioner for børn og unge udgøres af Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge med efterfølgende ændringer. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 64 af 29. december 1994 om Døgninstitutioner m.v. for børn og unge samt for personer med vidtgående handicap. Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge udgør lovhjemmel for bevillingen på hovedkonto 30.10.37. I §37 fastsættes finansieringen af hjælpeforanstaltninger for børn og unge. Kommunerne afholder omkostningerne til anbringelserne på døgninstitutionerne for børn og unge. Et eventuelt mer- eller mindreforbrug videreføres til 2. finansår efter regnskabsåret. Hovedkonto 30.10.37 er en samlet hovedkonto for alle Selvstyrets døgninstitutioner for børn og unge. De selvstyreejede døgninstitutioner omfatter Meeqqat Angerlarsimaffiat i Uummannaq, Sarliaq i Ilulissat, Qasapermiut i Sisimiut, Pilutaq i Sisimiut, Meeqqat Illuat i Nuuk, Aja i Nuuk, Røde Kors Børnehjem i Nuuk, Inuusuttut Inaat i Qaqortoq, som også har en familieafdeling, Prinsesse Margrethes Børnehjem i Tasiilaq, samt Sikret institution Isikkivik i Sisimiut, og et drengeprojekt Kaassassuk beliggende i Nuuk. På de 10 landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge er der 160 pladser. Døgninstitutionerne fastsætter med udgangspunkt i beboernes behov deres egen pædagogiske linje med henblik på at løse de opgaver, som de indskrivende myndigheder giver gennem handleplanerne. Institutionernes opgave er at skabe tillid og give trygge rammer, for derigennem at skabe grundlag for en socialpædagogisk indsats, der sigter på at give dem en hensigtsmæssig udvikling, herunder så vidt muligt selvstændiggøre de anbragte børn og unge i forhold til det omgivende samfund. De anbragte børn og unge er massivt omsorgssvigtede. De er ofte sent udviklede, kan have en stærkt udad reagerende adfærd og kan have misbrugsproblematikker. Inuusuttut Inaat, Qaqortoq Målgruppe: Omsorgssvigtede børn samt familier /mødre med brug for særlig støtte. Aldersgruppe: 0-18 år samt familier/mødre Aja, Nuuk

291

Målgruppe: Unge med personlig- og psykiske forstyrrelser som har behov for særlig støtte, omsorg, struktur og socialpædagogisk behandling. Aldersgruppe: 14-20 år Kaassassuk, Nuuk Målgruppe: Omsorgssvigtede og behandlingskrævende drenge der har særlig behov for støtte, omsorg, struktur og socialpædagogisk behandling. Aldersgruppe: 14-18 år med mulighed for forlængelse. Meeqqat Illuat, Nuuk Målgruppe: Omsorgssvigtede, behandlingskrævende børn og unge med særlige behov for støtte, omsorg, struktur og socialpædagogisk behandling. Aldersgruppe: 4-14 år med mulighed for forlængelse. Røde Kors Børnehjem, Nuuk Målgruppe: Omsorgssvigtede og behandlingskrævende børn og unge med særlige behov for støtte, omsorg, struktur og socialpædagogisk behandling. Aldersgruppe: 2-18 år med mulighed for forlængelse. Qasapermiut, Sisimiut Målgruppe: Omsorgssvigtede og behandlingskrævende unge med særlige behov for støtte, omsorg, struktur og socialpædagogisk behandling. Aldersgruppe: 15-18 årige med mulighed for forlængelse. Pilutaq, Sisimiut (afdeling under Gertrud Rask Minde) Målgruppe: Piger med personlighedsforstyrrelser, primært borderline, som har særlige behov for støtte, omsorg, struktur og socialpædagogisk behandling. Aldersgruppe: 14-18 år med mulighed for forlængelse. Sarliaq, Ilulissat Målgruppe: Omsorgssvigtede og behandlingskrævende børn og unge med særlige behov for støtte, omsorg, struktur og socialpædagogisk behandling. Aldersgruppe: 6-18 år med mulighed for forlængelse. Meeqqat Angerlarsimaffiat, Uummannaq Målgruppe: Omsorgssvigtede og behandlingskrævende børn og unge med særlige behov for støtte, omsorg, struktur og socialpædagogisk behandling. Aldersgruppe: 0-18 år med mulighed for forlængelse. Prinsesse Margrethes Børnehjem, Tasiilaq Målgruppe: Omsorgssvigtede og behandlingskrævende børn og unge med særlige behov for støtte, omsorg, struktur og socialpædagogisk behandling. Aldersgruppe: 0-18 år med mulighed for forlængelse

292

Sikret institution Isikkivik, Sisimiut Isikkivik har 2 afdelinger med plads til 4 unge hver. Den sikrede afdeling er for unge surrogat tilbageholdte, som under deres midlertidige ophold har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk ramme. Den anden ikke sikrede afdeling er for unge i alderen 12-18 år med mulighed for forlængelse. Målgruppe: Kriminelle og særligt udsatte og behandlingskrævende unge med særlige behov for støtte, omsorg, struktur og socialpædagogisk behandling. Aldersgruppe: 12-18 år med mulighed for forlængelse på den ikke sikrede afdeling. Af kontoen afholdes endvidere udgifter, der ikke er indbudgetteret i institutionernes individuelle bevillinger. Det drejer sig hovedsageligt om udgifter i forbindelse med til- og fratrædelse af personale, dødsfald, stillingsopslag, feriefrirejser fo personale, vakantindkvartering, kurser og efteruddannelser samt uforudsete skader på institutionens bygninger og tekniske anlæg, der ikke er dækket af forsikring. Døgninstitutionerne drives af Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen og finansieres af kommunerne. Takstbetalingen for de enkelte pladser i 2018 kan ses i det kommende takstcirkulære pr. 1/1-2018. Der er mulighed for graduering af takster i forhold til det individuelle barn eller den enkelte opgave. Gradueringen vil være en procentdel af en grundlæggende 100 procents takst. Udarbejdelsen af budgetterne for 2018 sker efter forhandling imellem Selvstyret og kommunerne, eller anden udpeget forhandlingspartner. Der forhandles bl.a. om antallet af pladser på de enkelte børne- og ungeinstitutioner samt belægningsgrundlaget for takstbetalingen. I forbindelse med 3. behandlingen af FFL2018 er der overført 3 mio. kr. fra 'Fællesudgifter og projekter' til 'Forsøgsordning til styrkelse af døgninstitutionernes pædagogiske kapacitet - overføres til 30.01.02' i nedenstående aktivitetstabel 'Fordelingen af bevillingen pr. institution'. Det sker med henblik på at finansiere en forsøgsordning med ansættelse af centralt placerede medarbejdere i Socialstyrelsen til opkvalificering af døgninstitutionernes pædagogiske kapacitet. Forsøgsordningen løber fra 2018 til udgangen af 2021 med en evaluering ved udgangen af ordningens tredje år. I forbindelse med 3. behandlingen af FFL2018 er bevillingen til Sikret institution Isikkivik hævet med 1,5 mio. kr. årligt fra 2018. Midlerne er overført fra hovedkonto 30.13.07 Central pulje til anbringelser i Danmark og Grønland.

293

Forventede aktivitetstal Fordelingen af bevillingen pr. institution R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Psykolog bistand mm. - korresponderer med 30.01.02 1.920 1.942 1.960 1.960 1.960 1.960Forsøgsordning til styrkelse af døgninstitutionernes pædagogiske kapacitet - overføres til 30.01.02 0 0 3.000 3.000 3.000 3.000Vedligehold af bygninger korresponderer med 30.01.04 4.593 4.645 4.689 4.689 4.689 4.689Fællesudgifter og projekter 9.147 12.645 9.765 9.765 9.765 9.765Inuusuttut Inaat 12.703 14.733 15.072 15.072 15.072 15.072Aja 10.285 10.370 10.613 10.613 10.613 10.613Matu 4.842 0 0 0 0 0Meeqqat Illuat 12.371 14.359 14.716 14.716 14.716 14.716Røde Kors Børnehjem 25.217 23.497 24.044 24.044 24.044 24.044Qasapermiut 8.187 8.511 8.686 8.686 8.686 8.686Pilutaq 6.780 6.071 6.176 6.176 6.176 6.176Meeqqat Angerlarsimaffiat 25.244 18.045 18.384 18.384 18.384 18.384Sarliaq 17.077 15.756 16.126 16.126 16.126 16.126Prinsesse Margrethes Børnehjem 13.382 13.808 14.049 14.049 14.049 14.049Sikret institution Isikkivik 11.009 12.511 14.244 14.244 14.244 14.244Kaassassuk 0 6.227 6.358 6.358 6.358 6.358Kommunal finansiering -153.566 -152.183 -157.613 -159.673 -159.673 -159.673Øvrige indtægter -1.437 -1.456 -1.470 -1.470 -1.470 -1.470Overført mer (+) eller mindreforbrug (-) fra forrige år -2.625 -4.291 -2.060 0 0 0Bevilling i alt 5.132 5.190 6.739 6.739 6.739 6.739

Forventede aktivitetstal Antal pladser R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Inuusuttut Inaat 17 19 19 19 19 19Aja 11 11 11 11 11 11Matu 1 0 0 0 0 0Meeqqat Illuat 17 18 18 18 18 18Røde Kors Børnehjem 34 28 28 28 28 28Qasapermiut 6 7 7 7 7 7Pilutaq 5 5 5 5 5 5Meeqqat Angerlarsimaffiat 29 21 21 21 21 21Sarliaq 21 20 20 20 20 20Pr. Margr. Børnehjem 19 18 18 18 18 18Sikret institution Isikkivik 4 8 8 8 8 8Kaassassuk 0 5 5 5 5 5I alt 164 160 160 160 160 160

294

Forventede aktivitetstal Belægningsdage R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Inuusuttut Inaat 6.360 6.935 6.935 6.935 6.954 6.954Aja 4.219 4.015 4.015 4.015 4.026 4.026Matu 502 0 0 0 0 0Meeqqat Illuat 6.167 6.570 6.570 6.570 6.588 6.588Røde Kors Børnehjem 12.297 10.220 10.220 10.220 10.248 10.248Qasapermiut 2.257 2.555 2.555 2.555 2.562 2.562Pilutaq 1.880 1.825 1.825 1.825 1.830 1.830Meeqqat Angerlarsimaffiat 10.613 7.665 7.665 7.665 7.686 7.686Sarliaq 7.583 7.300 7.300 7.300 7.320 7.320Pr. Margr. Børnehjem 6.971 6.570 6.570 6.570 6.588 6.588Sikret institution Isikkivik 1.528 2.920 2.920 2.920 2.928 2.928Kaassassuk 0 1.825 1.825 1.825 1.830 1.830I alt 59.872 58.400 58.400 58.400 58.560 58.560

Forventede aktivitetstal Udnyttelsesgrad R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Inuusuttut Inaat 92% 100% 100% 100% 100% 100%Aja 105% 100% 100% 100% 100% 100%Matu 28% 0% 0% 0% 0% 0%Meeqqat Illuat 93% 100% 100% 100% 100% 100%Røde Kors Børnehjem 112% 100% 100% 100% 100% 100%Qasapermiut 88% 100% 100% 100% 100% 100%Pilutaq 103% 100% 100% 100% 100% 100%Meeqqat Angerlarsimaffiat 138% 100% 100% 100% 100% 100%Sarliaq 104% 100% 100% 100% 100% 100%Pr. Margr. Børnehjem 106% 100% 100% 100% 100% 100%Sikret institution Isikkivik 52% 100% 100% 100% 100% 100%Kaassassuk 0% 100% 100% 100% 100% 100%

Forventede aktivitetstal Personaledækning pr. barn R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Inuusuttut Inaat 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7Aja 2,0 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1Matu 3,4 0 0,0 0,0 0,0 0,0Meeqqat Illuat 1,8 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7Røde Kors Børnehjem 1,3 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8Qasapermiut 2,3 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4Pilutaq 2,4 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7Meeqqat Angerlarsimaffiat 1,7 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4Sarliaq 1,9 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7Pr. Margr. Børnehjem 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8Sikret institution Isikkivik 4,5 3,0 3,4 3,4 3,4 3,4Kaassassuk 0 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7

Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 260 269 272 272 272 272 Personale forbrug i alt 260 269 272 272 272 272 Bemærkninger: Baseret på skøn og dermed stor usikkerhed

295

30.10.45 Særlig indsats på børn- og ungeområdet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 18.053 17.330 18.908 18,9 18,9 18,9 Lønudgifter 2.033 3.740 5.258 5,3 5,3 5,3 Øvrige udgifter 17.273 14.841 14.907 14,9 14,9 14,9 Indtægter -1.253 -1.251 -1.257 -1,3 -1,3 -1,3 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Medlemmet af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen fastsætter nærmere retningslinier for særlige indsatser på børne- og ungeområdet. Der kan herudover ydes tilskud til: - familiebehandlende institutioner, som ikke arbejder i kommunalt regi, men som udfører familiebehandlende arbejde i områder, hvor borgere ikke har adgang til et familiecenter, - udviklingsarbejde, der skal styrke og udvikle familiecentrenes arbejde, - afholdelse af familiehøjskole. Formålet med familiehøjskolerne er at styrke ressourcesvage familier og forebygge anbringelse af børn. Familierne får mulighed for at behandle problemer i familien i dialog med andre samt modtage undervisning i eksempelvis børneopdragelse, familieøkonomi, samtale m.m. Der ydes tilskud med det formål at sikre, at borgere i hele landet får mulighed for at modtage tilbud om familiehøjskole. Der afholdes endvidere udgifter til kursuskonsulenter, som er ansat i Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen. Kursuskonsulenterne afholder og udvikler familiebehandlende kurser, som skal styrke ressourcesvage familier og bl.a. forebygge anbringelser af børn. Tiltag for plejefamilier: Der er afsat midler på kontoen til at styrke plejefamilieområdet. Anvendelsen af midlerne er primært rettet mod en forbedring af sagsbehandlingen gennem fokus på handleplaner, godkendelse og tilsyn. Kommunerne kan søge om dækning af op til 50 pct. af driftsudgifterne til plejefamiliekonsulenter, hvis arbejde er rettet mod at sikre en forbedret sagsbehandling på familieplejeområdet. Herudover kan midlerne anvendes til udarbejdelse af pjecer, bøger mv. samt seminarer for at styrke plejefamilieområdet. Holdningsbearbejdende kampagne NAKUUSA: Der afsættes midler til programmer for holdningsbearbejdelse med henblik på at styrke det fælles sociale ansvar. Hensigten er at der etableres positive holdningsændringer, der er medvirkende til at forebygge omsorgssvigt. Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen har indgået en samarbejdsaftale med UNICEF om projektet "NAKUUSA", som løber i perioden 2015-2020, hvortil der vil blive anvendt midler fra nærværende hovedkonto.

296

Landsdækkende krise- og behandlingscenter for voldsramte kvinder med børn: På baggrund af et forsøgsprojekt, er der etableret et landsdækkende krisecenter for voldsramte kvinder med børn. Tilbuddet er målrettet kvinder med børn, som har behov for at komme væk fra lokalsamfundet i en periode, og dermed ikke hensigtsmæssigt kan gøre brug et eventuelt lokalt krisecenter. Målgruppen tilbydes ophold, behandling samt råd og vejledning på centeret. Centret finansieres af landskassen og kommunerne. I forbindelse med projektet MANU under Departement for Sundhed er der oprettet en socialfaglig gren med fokus på børn, vordende forældre og familier, der er udsatte. Det socialfaglige supplement til MANU skal varetages af Socialstyrelsen. Overgrebspakken er både en forebyggende indsats over for seksuelle overgreb på landsplan for hele befolkningen samt en målrettet indsats over alle, der har behov for hjælp på den ene eller anden måde i forbindelse med seksuelle overgreb. Endvidere er der fokus på helhedsorienterede behandlingsprogrammer til krænkere. Indsatserne under henholdsvis MANU-projektet, overgrebspakken, voldsområdet samt kompetenceudvikling understøtter hinanden. Rejseholdet: Rejseholdet er en landsdækkende terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Indsatsen omfatter et anonymt behandlingstilbud, borgerinformation og opkvalificering af fagpersoner og frivillige på området i samarbejde med kommunerne. Endvidere arbejdes der på etablering af et behandlingscenter for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb. Bevillingen kan benyttes til at yde tilskud til aktiviteter, der har til formål at forebygge seksuelle overgreb og etablere behandlingstilbud til såvel ofre som krænkere. Midlerne til formålet udgør 7,74 mio. kr. og er overført til nærværende hovedkonto fra hovedkonto 30.01.02 Socialstyrelsen i forbindelse med 2. behandling af FFL2018. I forbindelse med 2. behandling af FFL2018 er bevillingen til Det Centrale Kriseberedskab overført fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 30.01.02 Socialstyrelsen. Midlerne til tiltaget udgør 357.000 kr. Rokeringen sker med henblik på at samle midler rettet mod kriserådgivning under én hovedkonto. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 13,3 mio. kr. fra 2018. Nedsættelsen af bevillingen er som følge af overdragelsen af midlerne til tilskud til familiecentre og familiehøjskoler fra Selvstyret til kommunerne, hvor det nu bevilges over hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne. Overdragelsen af midlerne til kommunerne er på baggrund af Naalakkersuisuts ønske om at udlægge opgaver til kommunerne. Socialstyrelsen vil i dialog med kommunerne fastsætte de nærmere rammer for aktiviteterne og de årlige afrapporteringer for de enkelte familiecentre og familiehøjskoler, herunder for aflæggelse af regnskab og udarbejdelse af årsplaner.

297

Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 200.000 kr. fra 2018. Nedsættelsen af bevillingen er som følge af udmøntning af administrative besparelser ved overførsel af midlerne til tilskud til familiecentre, som ved 2. behandlingen af FFL2018 blev overført fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne. Besparelserne udmøntes fra hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FFL2018, hvor det vedrører nedbringelse af dobbeltadministration. I nedenstående aktivitetstabel er besparelsen angivet under 'Budgetregulering'.

Forventede aktivitetstal Udgifter, i 1.000 kr. R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Tilskud til familiecenter og familiehøjskoler 14.612 13.220 0 0 0 0Det Centrale Kriseberedskab 103 355 0 0 0 0Kurser for vordende forældre 101 0 0 0 0 0Tiltag for plejefamilier 157 1.259 1.259 1.250 1.243 1.243Holdningsbearbejdende kampagne NAKUUSA 1.329 903 907 907 907 907Styrket indsat for sagsbehandling af børnesager 8 0 0 0 0 0Overgrebspakke 0 0 4.100 4.100 4.100 4.100MANU/Familiekurser 0 0 3.500 3.500 3.500 3.500Landsdækkende krise- og behandlingscenter for kvinder med børn 2.996 2.844 2.859 2.858 2.859 2.859Voksne med senfølger 0 0 7.740 7.740 7.740 7.740Takstbetaling krise- og behandlingscenter -1.253 -1.251 -1.257 -1.257 -1.257 -1.257Budgetregulering 0 0 -200 -200 -200 -200I alt 18.053 17.330 18.908 18.898 18.892 18.892


298

30.11.10 Boligsikring (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 60.589 60.000 70.500 70,5 70,5 70,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget udgøres af Inatsisartutlov nr. 23 af 7. december 2015 om boligsikring i lejeboliger. Boligsikring administreres og udbetales af bopælskommunen, og udgiften afholdes med 60 pct. af Landskassen og 40 pct. af kommunerne. Boligsikring ydes til husstande, der bebor en lejebolig omfattet af Landstingsforordning om leje af boliger. Boligsikring ydes kun til huslejen. Der kan ikke ydes boligsikring til dækning af udgifter til forbrug og forbrugsafgifter. Boligsikringsydelsen beregnes som forskellen mellem huslejen og egenandelen. Egenandelen fastsættes som en procentdel af huslejen ud fra husstandens aktuelle indkomst ved beregningen af boligsikringen, samt antallet af børn i husstanden. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 9,5 mio. kr. fra 2018. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af vedtagelsen af en forbedring af vilkårene for tildeling af boligsikring. Bevillingen for hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne er samtidig forhøjet med 7,0 mio. kr. Midlerne er overført fra hovedkonto 20.11.51 Effekter af reformtiltag. På baggrund af de forbedrede vilkår for tildeling for boligsikring tages der forbehold for aktivitetstabellerne, idet de helt eksakte konsekvenser af regelændringerne på kort sigt er usikre. Det skyldes, at reformerne vil have en vis indkøringsperiode og som følge af usikkerhed omkring datagrundlaget.

Forventede aktivitetstal Antal modtagere fordelt på kommuner R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Kommune Kujalleq 946 1.067 1.067 1.067 1.067 1.067Kommuneqarfik Sermersooq 2.118 2.133 2.133 2.133 2.133 2.133Qeqqata Kommunia 1.149 1.333 1.333 1.333 1.333 1.333Qaasuitsup Kommunia 1.570 1.778 1.778 1.778 1.778 1.778I alt 5.783 6.311 6.311 6.311 6.311 6.311Bemærkninger: Kilde: Grønlands Statistik.

299

Forventede aktivitetstal Selvstyrets andel af udbetalt beløb (i 1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Kommune Kujalleq 11.664 10.829 12.723 12.723 12.723 12.723Kommuneqarfik Sermersooq 22.143 23.627 27.762 27.762 27.762 27.762Qeqqata Kommunia 11.432 11.164 13.118 13.118 13.118 13.118Qaasuitsup Kommunia 14.987 14.380 16.897 16.897 16.897 16.897I alt 60.227 60.000 70.500 70.500 70.500 70.500Bemærkninger: Kilde: Grønlands Statistik

Forventede aktivitetstal Udgifter, mio. kr. R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Samlede udgifter, inkl. kommunernes 40 %-andel (mio. kr.) 101,0 100,0 117,5 117,5 117,5 117,5Bemærkninger: Kilde: Grønlands Statistik

300

30.12.08 Offentlig pension til alderspensionister (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 392.441 386.093 376.064 385,9 397,0 388,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Alderspension ydes i henhold til Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 om alderspension og Inatsisartutlov nr. 24 af 7. december 2015 om ændring af Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 om alderspension. Pensionerne administreres og udbetales af bopælskommunen. Grønlands Selvstyre refunderer 90 pct. af udgiften til alderspension og børnetillæg. Kommunerne finansierer de resterende 10 pct. Udgifter til personlige tillæg er en kommunal udgift. Inatsisartutlov om alderspension indebærer, at der er en grundpension for alle alderspensionister på 61.201 kr. årligt, som er uafhængig af partners indkomst. Grundpensionen aftrappes ved en personlig biindtægt fra 224.699 kr. til 347.100 kr., hvorefter den bortfalder. Udover grundpensionen modtager enlige alderspensionister et pensionstillæg på 75.914 kr. årligt, mens samlevende alderspensionister hver modtager 42.198 kr. årligt. Pensionstillægget aftrappes for enlige ved en personlig biindkomst fra 56.000 kr. ti 224.699 kr., hvorefter det bortfalder. Pensionstillægget aftrappes for samlevende alderspensionister for en biindtægt fra 83.000 kr. til 223.659 kr., hvorefter det bortfalder. For pensionstillægget gælder gensidig forsørgerpligt. Satserne for grundpension og pensionstillæg reguleres med den seneste år-til-år ændring i reguleringsprisindekset af 1. juli opgjort af Grønlands Statistik. Reguleringen foretages en gang årligt gældende fra den førstkommende 1. januar. Der kan udbetales børnetillæg til alderspensionister, der har forsørgerpligt overfor børn under 18 år. Pr. 1. januar 2018 udgør taksten for børnetillægget 1.000 kr. pr. måned. Udgiften til alderspension afhænger af antallet af personer, der opfylder lovens aldersgrænse for modtagelse af alderspension og størrelsen af den aktuelle indkomst udover alderspensionen. Inatsisartutlov om alderspension indebærer, at pensionsalderen hæves fra 65 år til 66 år med virkning fra 1. januar 2017, og til 67 år med virkning fra 1. januar 2021. For borgere der har mindst 35 års beskæftigelse med fysisk eller psykisk hårdt arbejde vil der fortsat være mulighed for at oppebære alderspension, når borgeren fylder 65 år. Naalakkersuisut fastsætter nærmere regler herfor. Der tages forbehold for aktivitetstabellerne, idet de helt eksakte konsekvenser af reformen på kort sigt er usikre. Det skyldes, dels at reformerne vil have en hvis indkøringsperiode, herunder pga.

301

indførelsen af aktuel indkomst som beregningsgrundlag for ydelserne, dels på grund af usikkerhed omkring datagrundlaget.

Forventede aktivitetstal Antal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal personer i den pensionsberettigede alder 4.437 4.098 4.172 4.276 4.393 4.058Bemærkninger: Kilde: Grønlands Statistik

Forventede aktivitetstal Alderspension fordelt på antallet af modtagere (grundbeløb) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 202165 - 69 år 1.444 1.192 1.251 1.343 1.355 1.01770 - 74 år 1.281 1.255 1.241 1.194 1.271 1.29875 - 79 år 754 816 860 924 918 93980 - 84 år 326 345 342 337 377 40585 - 89 år 122 116 118 113 111 11290 år + 21 15 17 19 20 19I alt 3.948 3.739 3.829 3.930 4.051 3.790Bemærkninger: Der er stor usikkerhed grundet indførslen af ny alderspensionslov med nye satser og nyt beregningsgrundlag For årene 2017-2020 medtager tabelrækken "65-69 år" ikke de 65 årige, og for år 2021 medtager tabelrækken ikke de 65- og 66 årige. Dette skyldes, at pensionsalderen hævedes i henholdsvis 2017 og 2021. Der er usikkerhed grundet indførslen af ny alderspensionslov med nye satser og nyt beregningsgrundlag, samt udvandring af borgere i den pensionsberettigede alder til udlandet. Kilde: Grønlands Statistik

Forventede aktivitetstal Alderspension, lommepenge R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 202165 - 69 år 49 44 46 50 50 3870 - 74 år 104 102 101 97 103 10575 - 79 år 111 120 127 136 135 13880 - 84 år 105 111 110 109 122 13085 - 89 år 83 79 80 77 75 7690 år + 24 17 19 22 23 22I alt 476 473 483 490 508 509Bemærkninger: For årene 2017-2020 medtager tabelrækken "65-69 år" ikke de 65 årige, og i året 2021 medtager tabelrækken ikke de 65- og 66 årige. Dette skyldes, at pensionsalderen hæves i henholdsvis 2017 og 2021. Kilde: Grønlands Statistik

Forventede aktivitetstal Alderspension, børnetillæg R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Modtagere i alt 19 19 20 20 20 22Bemærkninger: For årene 2017-2020 medtager tabelrækken "65-69 årige" ikke de 65 årige, og i året 2021 medtager tabelrækken ikke de 65- og 66 årige. Dette skyldes, at pensionsalderen hæves i henholdsvis 2017 og 2021. Kilde: Grønlands Statistik

302

Forventede aktivitetstal Alderspension, personlig tillæg R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 202165 - 69 år 182 154 158 162 167 12370 - 74 år 193 197 202 207 213 22175 - 79 år 163 166 170 175 180 18780 - 84 år 67 68 70 72 74 7785 - 89 år 30 31 31 32 33 3490 år + 5 5 5 5 6 6I alt 640 621 636 653 673 648Bemærkninger: For årene 2017-2020 medtager tabelrækken "65-69 årige" ikke de 65 årige, og i året 2021 medtager tabelrækken ikke de 65- og 66 årige. Dette skyldes, at pensionsalderen hæves i henholdsvis 2017 og 2021. Kilde: Grønlands Statistik

Forventede aktivitetstal Alderspension, rådighedsbestemt tillæg R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 202165 - 69 år 187 163 167 172 177 13770 - 74 år 167 170 174 179 185 19175 - 79 år 112 114 117 120 124 12880 - 84 år 70 72 73 75 77 8085 - 89 år 34 35 36 36 37 3990 år + 2 2 2 2 2 2I alt 572 556 569 584 602 577Bemærkninger: For årene 2017-2020 medtager tabelrækken "65-69 år" ikke de 65 årige, og i året 2021 medtager tabelrækken ikke de 65- og 66 årige. Dette skyldes, at pensionsalderen hæves i henholdsvis 2017 og 2021. Kilde: Grønlands Statistik

303

30.12.09 Førtidspension (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 132.842 117.849 120.791 117,1 113,6 56,8 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget udgøres af Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension. Førtidspension administreres og udbetales af bopælskommunen. Grønlands Selvstyre refunderer 50 pct. af udgiften til førtidspension og børnetillæg i en 5-årig overgangsperiode frem til 1. juli 2021, mens kommunerne finansierer de resterende 50 pct. Efter overgangsperioden er førtidspension fuldt ud kommunalt finansieret, hvilket er årsagen til den lave bevilling i BO 2021. Nedgangen i bevillingen i 2021 modsvares af en tilsvarende forhøjelse af bevillingen for hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne. Udgifter til personlige tillæg er en kommunal udgift. Inatsisartutlov om førtidspension indebærer, at alle nuværende og kommende førtidspensionister under 60 år skal have deres arbejdsevne vurderet. Vurderingen af arbejdsevnen er afgørende for om førtidspensionisten placeres på højeste, mellemste eller laveste førtidspension. Vurderingen af arbejdsevnen forventes at medføre, at 15 % af førtidspensionisterne under 60 år over de næste 5 år vil overgå til at komme i revalideringsforløb eller i beskæftigelse, herunder i form af fleksjob. Derfor forventes en nedgang i udgifterne til førtidspension over de kommende år. Grundbeløb og indkomstgrænser gældende for førtidspensionister på højeste førtidspension: For førtidspensionister på højeste førtidspension udgør grundbeløbet 113.068 kr. årligt. Pensionen aftrappes for enlige ved en biindtægt fra 28.000 kr. til 141.068 kr., hvorefter den bortfalder. For at modtage højeste førtidspension skal modtageren have en arbejdsevne på 25 pct. eller mindre af fuld arbejdsevne. Grundbeløb og indkomstgrænser gældende for førtidspensionister på mellemste førtidspension: For førtidspensionister på mellemste førtidspension udgør grundbeløbet 75.379 kr. årligt. Pensionen aftrappes for enlige ved en biindtægt fra 65.689 kr. til 178.758 kr., hvorefter den bortfalder. For at modtage mellemste førtidspension skal modtageren have en arbejdsevne på mellem 25 og 50 pct. af fuld arbejdsevne. Grundbeløb og indkomstgrænser gældende for førtidspensionister på laveste førtidspension: For førtidspensionister på laveste førtidspension udgør grundbeløbet 56.534 kr. årligt. Pensionen aftrappes for enlige ved en biindtægt fra 84.534 kr. til 197.602 kr., hvorefter den bortfalder. For at modtage laveste førtidspension skal modtageren have en arbejdsevne på mellem 50 og 75 pct. af fuld arbejdsevne.

304

Satserne for højeste, mellemste og laveste førtidspension reguleres med den seneste år-til-år ændring i reguleringsprisindekset af 1. juli opgjort af Grønlands Statistik. Reguleringen foretages en gang årligt gældende fra den førstkommende 1. januar Ved højeste, mellemste og laveste førtidspension regnes de første 100.000 kr. indkomst af en evt. ægtefælle ikke med i nedtrapningen af førtidspensionen. Følgende årlige grundbeløb og indkomstgrænser er gældende for førtidspensionister som ikke er blevet revurderet: For enlige udgør højeste grundbeløb 109.000 kr. Pensionen reguleres ved en biindkomst på mindst 28.000 kr. og bortfalder ved 180.000 kr. For førtidspensionist i parforhold med en person som ikke modtager nogle former for pension udgør højeste grundbeløb 109.000 kr. Pensionen reguleres ved en biindkomst på mindst 42.000 kr. For førtidspensionist i parforhold med en anden førtidspensionist udgør højeste grundbeløb 81.750 kr. Pensionen reguleres ved en biindkomst på mindst 42.000 kr. og bortfalder ved 270.000 kr. For førtidspensionist i parforhold med en alderspensionist udgør højeste grundbeløb 71.286 kr. Pensionen reguleres ved en biindkomst på mindst 70.000 kr. og bortfalder ved 300.000 kr. Satserne for de førtidspensionister, som ikke er blevet revurderet, reguleres grundbeløbet på grundlag af det af Grønlands Statistik offentliggjorte forbrugerprisindeks. Førtidspensionsbeløbet reguleres med 3 pct. for hvert fulde 3 point forbrugerprisindekset ændres. Reguleringen foretages gældende fra den førstkommende 1. januar, på baggrund af 1. juli forbrugerprisindekset. Der udbetales børnetillæg til førtidspensionister, der har forsørgerpligt overfor børn under 18 år. Pr. 1. januar 2018 udgør taksten for børnetillægget 1.000 kr. pr. måned. Udgifterne til førtidspension afhænger af antallet af førtidspensionister, samt af førtidspensionsmodtagernes aktuelle biindkomst. Der tages forbehold for aktivitetstabellerne, idet de helt eksakte konsekvenser af reformen på kort sigt er usikre. Det skyldes, dels at reformerne vil have en vis indkøringsperiode, herunder pga. indførelsen af aktuel indkomst som beregningsgrundlag for ydelserne, dels at den nødvendige følgelovgivning på revaliderings- og fleksjobområdet er forsinket. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 3,55 mio. kr. i 2018-2020 og 1,775 mio. kr. i 2021. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af vedtagelsen af lovforslag om ændring af Inatsisartutlov om førtidspension, som blev behandlet under punkt 17 på Efterårssamlingen 2017. Tiltaget indebærer, at der indføres en grundpension for førtidspensionister, der er tilkendt højeste førtidspension p.g.a. manglende arbejdsevne. Denne grundpension vil være uafhængig af ægtefællens indkomst. Endvidere indebærer tiltaget, at førtidspensionister på overgangsordningen sikres de samme vilkår som på den tidligere ordning. Vedtagelsen af lovforslaget forventes at medføre en samlet merudgift på 7,1 mio. kr. årligt. De resterende midler er tilført hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne.

305

Forventede aktivitetstal Antal beløbsmodtagere R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021I alt 2.648 2.588 2.525 2.445 2.398 2.398Bemærkninger: Kilde: Grønlands Statistik Der er stor usikkerhed grundet ny førtidspensionslov

Forventede aktivitetstal Antal beløbsmodtagere aldersfordelt R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Under 20 år 2 4 4 4 3 320 - 24 år 62 50 48 46 45 4525 - 29 år 98 67 63 60 60 6030 - 34 år 110 103 97 95 92 9235 - 39 år 113 89 84 82 80 8040 - 44 år 115 121 114 111 108 10845 - 49 år 287 309 292 284 274 27450 - 54 år 487 483 457 444 431 43155 - 59 år 564 524 496 482 468 46860 - 62 år 369 388 388 388 388 38863 - 66 år 441 449 499 449 449 449I alt 2.648 2.588 2.542 2.445 2.398 2.398Bemærkninger: Kilde: Grønlands Statistik

Forventede aktivitetstal Førtidspension, børnetillæg R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Børnetillæg 940 930 930 930 930 930Bemærkninger: Kilde: Grønlands Statistik

Forventede aktivitetstal Førtidspension, lommepenge R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Lommepenge 288 220 220 220 220 220Bemærkninger: Kilde: Grønlands Statistik

Forventede aktivitetstal Førtidspension, personlig tillæg engangsydelse R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Personlig tillæg som engangsydelse 739 825 825 825 825 825

Forventede aktivitetstal Førtidspension, personlig tillæg som løbende ydelse R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Personlig tillæg som løbende ydelse 872 745 745 745 745 745

306

30.12.11 Førtidspensionister i Danmark (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 6.104 7.600 7.600 7,6 7,6 7,6 I medfør af Lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1137 af 20. oktober 2014 og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 20. november 2014 fastsætter socialministeren efter aftale med Grønlands Selvstyre, regler om afholdelse af udgiften til dansk social pension til personer, der på foranledning af de grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark. Forpligtigelserne fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 26. februar 2013 om betaling af social pension til personer visiteret til behandlingsophold i Danmark af grønlandske sociale myndigheder. Bevillingen omfatter de personer, som er visiteret til ophold i Danmark af det grønlandske socialvæsen i henhold til Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap, idet personer over 18 år modtager dansk social pension, hvoraf de selv afholder udgifter til husleje, kost m.v. Derudover omfatter bevillingen de personer, der er dømt til anbringelse i social foranstaltning i Danmark af det grønlandske retsvæsen. Under forhandlingerne om bloktilskud fra Staten for perioden 2002-2003 indgik Hjemmestyret 30. marts 2001 aftale om at overtage finansieringen fra og med 1. januar 1999. Udgiftens størrelse er afhængig af hvor mange personer, der visiteres til ophold og behandling i Danmark samt af niveauet for de af de danske myndigheder fastsatte satser.

Forventede aktivitetstal Antal modtagere R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal modtagere 40 36 39 39 39 39

307

30.12.12 Sikringsydelser, Nordisk Konvention om Social Sikring (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 6.907 7.200 7.200 7,2 7,2 7,2 Regelgrundlaget udgøres af Inatsisartutlov nr. 20 af 23. november 2015 om alderspension med ændringer samt Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension. Nordisk Konvention om Social Sikring af 12. juni 2012 sikrer alle nordiske statsborgere ens rettigheder i forhold til nordisk lovgivning om førtids- og alderspension, familieydelser, sikring ved arbejdsløshed samt visse sundhedsydelser. Konventionen sikrer, at nordiske statsborgere med bopæl i et EU land eller EØS land under visse betingelser har ret til en pensionsandel fra Grønland, når de har boet i Grønland i minimum 1 år og inden for Rigsfællesskabet i minimum 3 år. Danske statsborgere i Danmark og Færøerne kan ikke modtage pension fra Grønland, men alene fra Danmark henholdsvis Færøerne.

Forventede aktivitetstal Antal/beløb R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal modtagere 198 220 220 220 220 220Gns.månedligt beløb (kr.) 2.791 2.727 2.727 2.727 2.727 2.727

308

30.13.07 Central pulje til anbringelser i Danmark og Grønland (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 3.629 9.000 7.500 7,5 7,5 7,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Udlægningen af handicapområdet fra Selvstyret til kommunerne blev gennemført med virkning fra 1. januar 2011. Ved udlægningen blev det aftalt mellem Selvstyret og kommunerne, at der oprettes en central pulje til økonomisk støtte til kommunerne ved særligt dyre anbringelser af handicappede i Danmark og i Grønland. Denne centrale pulje finansieres af kommunerne og administreres af Selvstyret under hovedkonto 30.13.07. Bevillingen under hovedkonto 30.13.07 finansieres gennem fradrag i kommunernes bloktilskud. Afvigelser mellem forbrug og bevilling reguleres jf. bestemmelserne i tilknyttet tekstanmærkning for hovedkontoen. Udgifter til vejledning af synshandicappede børn og unge i Grønland afholdes tillige af hovedkonto 30.13.07. Aftalen om vejledning af synshandicappede børn og unge er indgået mellem Grønlands Selvstyre og kommunerne, eller anden udpeget forhandlingspartner. Midler fra puljen udmøntes blandt andet efter følgende kriterier og retningslinjer: 1. Der kan kun ydes støtte til kommunerne i forbindelse med anbringelser af handicappede i Danmark og i Grønland. 2. Der ydes støtte på 50 % af den del af takstbetalingen, der overstiger 2,0 mio. kr. per anbringelse pr. år. 3. Der ydes tilskud til særligt dyre besøgsrejser for klienter fra døgninstitutioner i Danmark og Grønland. 4. Støtten udbetales til kommunerne af Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen. På kontoen er der en pulje på 3 mio. kr. til særlige akutte indsatser, herunder støttetimer, på de enkelte døgninstitutioner. Herved undgås uhensigtsmæssigt lange sagsbehandlingstider ved hjemkommunerne. Der er i den forbindelse nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter fra kommunerne, eller anden udpeget forhandlingspartner og Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen, der varetager udmøntningen af midlerne til formålet. Der kan endvidere fra kontoen overføres midler til specialinstitutioner i en afgrænset periode, hvor institutionen har lav belægning med henblik på at sikre midler til fastholdelse af institutionens personale. Puljen finansieres ved en reduktion af kommunernes bloktilskud. I perioden 2018-2020 vil borgernes rejseudgifter til og fra handicapcenteret i Sisimiut blive finansieret under nærværende hovedkonto.

309

I forbindelse med 3. behandlingen af FFL2018 er bevillingen nedsat med 1,5 mio. kr. fra 2018. Midlerne er overført til hovedkonto 30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge, med henblik på øget finansiering af bevillingen til Sikret institution Isikkivik.

310

30.13.41 Handicapinstitutioner (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 0 0,0 0,0 0,0 Lønudgifter 107.059 131.429 134.321 134,3 134,3 134,3 Øvrige udgifter 36.526 29.897 30.181 30,2 30,2 30,2 Indtægter -143.586 -161.326 -164.502 -164,5 -164,5 -164,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget er landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap med efterfølgende ændringer. Landstingsforordning nr. 6 af 28. april 2008 om institutioner med særlige formål for voksne. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 64 af 29. december 1994 om Døgninstitutioner m.v. for børn og unge samt for personer med vidtgående handicap. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 1. april 1995 om særlige institutioner for voksne. Hovedkonto 30.13.41 er en samlet hovedkonto for alle handicapinstitutioner. Døgninstitutioner for handicappede børn og voksne er beliggende i: Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Sisimiut, Maniitsoq, Ilulissat. Desuden er der satellitter placeret i Tasiilaq og Uummannaq. På de syv landsdækkende handicapinstitutioner inklusive satellitterne er der samlet 148 pladser. Generelt er alle dog omfattet af landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. Handicapinstitutionerne dækker et bredt spektrum af handicaptyper, herunder bl.a. personer med psykisk handicap, personlighedsforstyrrelser og personer med vidtgående fysiske handicaps/funktionsnedsættelser og psykiske lidelser samt børn og unge med multihandicap. Handicapinstitutionerne fastsætter med udgangspunkt i beboernes behov deres egen arbejdsmetode og pædagogiske linje. Institutionernes opgave er, at yde omsorg, skabe tillid, trygge rammer og skabe mulighed for et liv konstant indenfo nærmeste udviklingszone for beboerne, for herigennem at styrke den enkelte beboers livskvalitet og selvhjulpenhed. En del af institutionerne er oprettet som satellitter til eksisterende handicapinstitutioner for at drage nytte af institutionens faglige ekspertise. Meeqqat Angerlarsimaffiat Ivaaraq, Qaqortoq Ivaaraq har 3 afdelinger hvor målgruppen er: Børn, unge og voksne med vidtgående fysisk og psykisk handicappede og for multihandicappede. Blå afdeling. Til børn og unge med 10 pladser hvor aldersgruppen er: 0 - ca. 12 år Qummut. Til optræning med 4 pladser, og hvor aldersgruppen er: unge og opefter. Gul afdeling med 5 pladser fra alderen 12 år og opefter. Dagbeskæftigelsestilbuddet Orpigaq. Til voksne beboere fra Ivaaraq. Angerlarsimaffik Palleq, Paamiut Målgruppe: Voksne med fysiske og psykisk handicaps / funktionsnedsættelse

311

Aldersgruppe: 18 år og opefter. Sungiusarfik Aaqa, Nuuk Målgruppe: Mennesker med psykiatriske lidelser, primært skizofreni. Aldersgruppe: 18 - 65 år Optræning og Akuitsut (afdeling under Aaqa i Qingoorput) 6 pladser Alloq (afdeling under Aaqa), Nuuk Plejeafdeling (afdeling under Aaqa, Nuuk) 8 pladser Langtidsafdeling (afdeling under Aaqa, Nuuk) 8 pladser Dagbeskæftigelse under Aaqa: Alloriafik 15 pladser, hvor der ikke er mulighed for kommunal indskrivning. Najugaqarfik Elisibannguaq, Maniitsoq Målgruppe: Voksne og ældre mennesker med fysiske- og psykisk handicap / funktionsnedsættelse. Najugaqarfik Elisibannguaq har to satellitafdelinger: Ukaliusaq: 4 pladser Sikkerneq: 5 pladser Aldersgruppe: 18 år og opefter. Der er mulighed for kommunal indskrivning. Dagbeskæftigelse under Elisibannguaq: Inneruulat Max. 24 pladser til brugere. Inneruulat bruges som aktivitetsværksted for beboerne i hverdagen. Gertrud Rask Minde, Sisimiut Målgruppe: Børn og unge med fysiske og psykiske handicaps /funktionsnedsættelse Aldersgruppe: 6-18 år Paatit (satellit under Gertrud Rask Minde) Målgruppe: Omsorgssvigtede og behandlingskrævende børn og unge med særlige behov for støtte, omsorg, struktur og socialpædagogisk behandling. Aldersgruppe: 15-18 år med mulighed for forlængelse. Sungiusarfik Ikinngut, Ilulissat Målgruppe: Mennesker med fysisk og psykisk handicap/ funktionsnedsættelse Aldersgruppe: 18 år og opefter. Der er mulighed for kommunal indskrivning.

312

Ikinngut har en udslusningslejlighed med 2 pladser samt tre øvrige satellitafdelinger: Nasiffik, Qajaasaq og Qangattalik. Dagbeskæftigelsestilbud under Ikinngut: Værkstedet Sannavik med 10 pladser samt et lille bageri, som hører under Sungiusarfik Ikinngut. Her tilbydes beskæftigelse og aktiviteter for beboerne i hverdagen. Nasippi (Prinsesse Margrethes Børnehjems handicapafdeling), Tasiilaq Målgruppe: Voksne med fysisk og psykisk handicap/funktionsnedsættelse Aldersgruppe: 18 år og opefter. Uulineq, Nuuk Målgruppe: Børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser Aldersgruppe: 6-18 år Suluppaluk (Satellit under Uulineq), Nuuk Målgruppe: Unge og voksne med autisme spektrum forstyrrelser. Aldersgruppe: 16-24 år Qiimaneq (Satellit under Uulineq), Nuuk Målgruppe: Unge med autisme spektrum forstyrrelser Aldersgruppe: 18 år og opefter. Meeqqat Angerlarsimaffiat's handicapsatellit, Uummannaq Målgruppe: Personer med handicap, der relaterer sig til omsorgssvigt fra barndommen. Aldersgruppe: 15 - 18 år med mulighed for forlængelse. Holbøllsvej (under børne- og ungedøgninstitutionen: Angerlarsimaffik Aja), Nuuk Målgruppe: Personer med autisme. Aldersgruppe: 18 år og opefter. De enkelte handicapinstitutioner/satellitter får dækket deres løn- og driftsudgifter via hovedkonto 30.13.41. Af kontoen afholdes endvidere uforudsete udgifter, der ikke er indbudgetteret i institutionernes individuelle bevillinger. Det drejer sig hovedsageligt om udgifter i forbindelse med til- og fratrædelse af personale, stillingsopslag, feriefrirejser for personale, vakantindkvartering, kurser samt uforudsete skader på institutionsbygninger og tekniske anlæg, der ikke er dækket af forsikringer. Handicapinstitutionerne drives af Socialstyrelsen og finansieres af kommunerne. Takstbetalingen for de enkelte pladser i 2018 kan ses i det kommende takstcirkulære pr. 1/1-2018.

313

Derudover er der mulighed for graduering af taksten i forhold til den enkelte handicappede omsorgs-, pleje- og behandlingsbehov. Gradueringen vil være en procentdel af en grundlæggende takst. Udarbejdelsen af budgetterne for 2018 sker efter forhandlinger imellem Selvstyret og kommunerne, eller anden udpeget forhandlingspartner. Der forhandles bl.a. om antallet af pladser på de enkelte handicapinstitutioner, samt belægningsgrundlaget for takstbetalingen.

Forventede aktivitetstal Fordelingen af bevillingen pr. institution (i 1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Fællesudgifter og projekter 4.261 6.140 6.198 6.198 6.198 6.198Ivaaraq, Qaqortoq 16.412 21.756 22.121 22.121 22.121 22.121Palleq, Paamiut 10.138 10.150 10.372 10.372 10.372 10.372Aaqa, Nuuk 30.621 32.113 32.890 32.890 32.890 32.890Elisibannguaq, Maniitsoq 14.979 16.212 16.491 16.491 16.491 16.491Gertrud Rask Minde, Sisimiut 20.880 20.472 20.866 20.866 20.866 20.866Ikinngut, Ilulissat 14.259 19.542 19.925 19.925 19.925 19.925Nasippi, Tasiilaq 4.625 5.343 5.451 5.451 5.451 5.451Uulineq, Nuuk 17.726 17.965 18.366 18.366 18.366 18.366Handicapsatellit, Uummannaq 3.250 4.836 4.940 4.940 4.940 4.940Handicapsatellit, Aja 1.985 1.885 1.924 1.924 1.924 1.924Psykolog bistand mm. - korresponderer med 30.01.02 706 714 721 721 721 721Vedligehold af bygninger korresponderer med 30.01.04 4.151 4.197 4.237 4.237 4.237 4.237Kommunal finansiering -143.993 -160.527 -164.459 -164.502 -164.502 -164.502Overført mer (+) eller mindreforbrug (-) tidligere år 0 -799 -43 0 0 0Bevilling i alt 0 0 0 0 0 0

Forventede aktivitetstal Antal pladser R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Ivaaraq, Qaqortoq 15 19 19 19 19 19Palleq, Paamiut 9 10 10 10 10 10Aaqa, Nuuk 29 31 31 31 31 31Elisibannguaq, Maniitsoq 20 21 21 21 21 21Gertrud Rask Minde, Sisimiut 17 18 18 18 18 18Ikinngut, Ilulissat 16 21 21 21 21 21Nasippi, Tasiilaq 5 6 6 6 6 6Uulineq, Nuuk 14 14 14 14 14 14Handicapsatellit, Uummannaq 4 6 6 6 6 6Handicapsatellit, Aja 2 2 2 2 2 2I alt 131 148 148 148 148 148

314

Forventede aktivitetstal Belægningsdage R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Ivaaraq, Qaqortoq 5.501 6.935 6.935 6.935 6.954 6.954Palleq, Paamiut 3.294 3.650 3.650 3.650 3.660 3.660Aaqa, Nuuk 10.675 11.315 11.315 11.315 11.346 11.346Elisibannguaq, Maniitsoq 7.259 7.665 7.665 7.665 7.686 7.686Gertrud Rask Minde, Sisimiut 6.377 6.570 6.570 6.570 6.588 6.588Ikinngut, Ilulissat 5.703 7.665 7.665 7.665 7.686 7.686Nasippi, Tasiilaq 1.891 2.146 2.146 2.146 2.152 2.152Uulineq, Nuuk 5.033 5.110 5.110 5.110 5.124 5.124Handicapsatellit Uummannaq 1.465 2.190 2.190 2.190 2.196 2.196Handicapsatellit, Aja 732 730 730 730 732 732I alt 47.930 53.976 53.976 53.976 54.124 54.124

Forventede aktivitetstal Udnyttelsesgrad R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Ivaaraq, Qaqortoq 100% 100% 100% 100% 100% 100%Palleq, Paamiut 90% 100% 100% 100% 100% 100%Aaqa, Nuuk 94% 100% 100% 100% 100% 100%Elisibannguaq, Maniitsoq 94% 100% 100% 100% 100% 100%Gertrud Rask Minde, Sisimiut 96% 100% 100% 100% 100% 100%Ikinngut, Ilulissat 74% 100% 100% 100% 100% 100%Nasippi, Tasiilaq 86% 100% 100% 100% 100% 100%Uulineq, Nuuk 98% 100% 100% 100% 100% 100%Handicapsatellit, Uummannaq 67% 100% 100% 100% 100% 100%Handicapsatellit, Aja 100% 100% 100% 100% 100% 100%

Forventede aktivitetstal Personaledækning pr. barn R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Ivaaraq, Qaqortoq 2,0 2,9 2,9 2,9 2,9 2,9Palleq, Paamiut 2,6 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4Aaqa, Nuuk 1,1 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5Elisibannguaq, Maniitsoq 2,6 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1Gertrud Rask Minde, Sisimiut 3,1 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1Ikinngut, Ilulissat 1,8 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5Nasippi, Tasiilaq 2,8 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2Uulineq, Nuuk 1,9 3,1 3,1 3,1 3,1 3,1Handicapsatellit, Uummannaq 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7Handicapsatellit, Aja 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0


315

30.13.43 Det Landsdækkende Handicapcenter (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 10.026 11.332 11.378 11,4 11,4 11,4 Lønudgifter 3.917 6.132 6.283 6,3 6,3 6,3 Øvrige udgifter 6.110 5.200 5.095 5,1 5,1 5,1 Det Landsdækkende Handicapcenter åbnede i 2017. Det er en enhed under Socialstyrelsen. Centret servicerer borgere med handicap, kommunerne, professionelle (faglærte og ufaglærte), og dagligt tilknyttet Socialstyrelsen samt pårørende. Det Landsdækkende Handicapcenters opgaver er: 1. Vedligeholdelsestræning af borgere med handicap, der er visiteret til en indsats på centeret eller lokalt. 2. Rådgivning og vejledning af kommunerne, professionelle, borgere og pårørende indenfor handicapområdet. 3. Indsamling, bearbejdning og formidling af viden om forskellige typer af handicap. 4. Kurser m.m. Rådgivning ydes skriftligt, telefonisk og i informationsmateriale fremstillet af det Landsdækkende Handicapcenter eller andre videnscentre. Centret udarbejder endvidere vejledninger til borgere med handicap og personer, der arbejder med personer med handicap. På det Landsdækkende Handicapcenter kan henviste borgere få vedligeholdelsestræning af relevant personale. Formålet er at forbedre livskvaliteten og mulighederne for en tilværelse så nær det normale som muligt, herunder blive i eget hjem længst muligt, deltage i samfundslivet samt få forbedrede muligheder for en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden arbejder centret for, at der dannes netværk inden for handicapområdet, eksempelvis mellem fagfolk eller i interessegrupper, herunder handicapgrupper, forældregrupper m.fl. Der afholdes kurser for personer med vidtgående handicap, og professionelle, der arbejder med borgere med vidtgående handicap samt pårørende. Der afholdes årlige træf for særlige handicapgrupper, herunder døve og blinde, hvor der eksempelvis arbejdes med kommunikation, f.eks. tegnsprogskursus, alternativ kommunikation, nye teknologier, personlig udvikling m.v. Det nuværende IPIS, som er et videns- og rådgivningscenter om handicap, bliver integreret i Det Landsdækkende Handicapcenter, og har haft selvstændige aktiviteter indtil åbningen af Det Landsdækkende Handicapcenter.

316

Forventede aktivitetstal Antal kurser / moduler R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Vejlederuddannelse for fagfolk, der arbejder med personer med handicap 4 4 4 4 4 4Tidlig indsats i forhold til handicappede, samt sagsbehandlere og andre der arbejder med personer med handicap 6 5 5 5 5 5Træf for døve, blinde & personer med handicap 2 2 2 2 2 2I alt 12 11 11 11 11 11

Forventede aktivitetstal Antal deltagere i alt R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Vejlederuddannelse for fagfolk, der arbejder med personer med handicap 94 48 48 48 48 48Tidlig indsats i forhold til handicappede, samt sagsbehandlere og andre der arbejder med personer med handicap 147 134 134 134 134 134Træf for døve, blinde & personer med handicap 55 60 60 60 60 60I alt 296 242 242 242 242 242


317

30.14.29 Indsatser med sociale formål (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 8.895 10.883 10.924 10,9 10,9 10,9 Lønudgifter 10 0 0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 9.055 10.883 10.924 10,9 10,9 10,9 Indtægter -170 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget udgøres af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 8. december 2004 om krisecentre og Landstingsforordning nr. 6 af 28. april 1988 om institutioner med særlig formål for voksne med senere ændringer. Der kan fra kontoen ydes tilskud. Medlem af Naalakkersuisut for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen fastlægger retningslinjerne for tildelingen af tilskud. Bevillingen anvendes til sociale indsatser, herunder eksempelvis projektstøtte indenfor børne- og ungeområdet og til styrkelse af det frivillige arbejde indenfor socialområdet. Bevillingen kan endvidere anvendes til oplysningsvirksomhed om sociale vanskeligheder hos udsatte grupper, herunder eksempelvis børne- og ungeområdet, handicapområdet, ældreområdet og familieområdet. Socialpædagogiske tilbud, herunder væresteder: Der kan ydes tilskud til særlige socialpædagogiske forsøgsordninger. Der kan blandt andet søges tilskud til væresteder for børn og unge. Tilskuddet kan udgøre op til 50 pct. af de budgetterede driftsudgifter, samt til projektudgifter forbundet med udvikling og styrkelse af tilbuddet. Landsdækkende frivillige organisationer: Der kan ydes tilskud til landsdækkende frivillige organisationer indenfor socialområdet. Tilskuddet kan ydes til driftsudgifter samt oplysnings- og rådgivningsaktiviteter indenfor de sociale områder organisationerne er opbygget omkring. Tilskud kan ikke ydes til honorarer eller lignende til bestyrelsesmedlemmer eller andre medlemmer af de landsdækkende frivillige organisationer. Krisecentre og andre indsatser i relation til krisecentre: Der kan ydes tilskud til drift af krisecentre. Tilskuddet fastsættes på baggrund af et af kommunalbestyrelsen godkendt driftsbudget for det enkelte krisecenter. Tilskuddet kan udgøre op til 50 pct. af et krisecenters driftsudgifter. Ansøgning fra kommunalbestyrelsen modtaget i departementet inden den 1. marts indgår i den ordinære tildelingsrunde og bevilling af tilskud. Ansøgning modtaget efter den 1. marts behandles i den rækkefølge de er indkommet, og tilskud bevilges af de resterende midler på kontoen.

318

Der er indgået samarbejde mellem Mary Fonden, Danner, de grønlandske krisecentre, Mælkebøttecenteret og OAK Foundation Denmark om en videreførelse af projektet Kattunneq som varer i perioden 2017-2018. Formålet med Kattunneq er at understøtte bekæmpelsen af vold i nære relationer. Ansøgninger om tilskud til særlige socialpædagogiske forsøgsordninger, landsdækkende frivillige organisationer samt krisecentre kan kun behandles såfremt de opfylder ansøgningsbetingelserne. Ansøgningen skal således indeholde -regnskab for det sidste opgjorte regnskabsår med en blank revisorpåtegning, -årsrapport eller tilsvarende, som beskriver de afholdte aktiviteter. -budget for ansøgningsåret godkendt af kommunalbestyrelsen, bestyrelsen eller anden ansvarlig myndighed eller organisation, -aktivitetstal og statistiske oversigter. Oplysningsvirksomhed: Der kan ydes tilskud til oplysningsvirksomhed vedr. socialområdet, sociale problematikker mv., f.eks. oplysningsmaterialer og oplysende aktiviteter samt opfølgende aktiviteter på misbrug. Indsatser mod vold: Strategi og handlingsplan mod vold, som var på EM 2013, omfatter fire overordnede målsætninger: Voldsofre skal have bedre støtte og rådgivning, voldsspiralen skal brydes, bl.a. gennem behandlingstilbud til voldsudøvere, tværfagligt samarbejde om sager om vold i nære relationer skal udvikles, viden og information om vold skal styrkes. Handlingsplanen omfatter 31 indsatser rettet mod at understøtte de overordnede målsætninger. Derudover anvendes midlerne til behandling af voldsudøvere, etablering af mandegrupper samt krænkerbehandling.

Forventede aktivitetstal Budgetterede tilskud, i 1.000 kr. R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Socialpædagogiske tilbud herunder væresteder 2.633 3.871 3.890 3.890 3.890 3.890Krisecentre 1.290 2.101 2.111 2.111 2.111 2.111Landsdækkende organisationer 641 579 582 582 582 582Aktiviteter målrettet børn 2.920 624 627 627 627 627Oplysningsvirksomhed -1.164 1.797 1.793 1.774 1.762 1.762Indsatser mod vold 2.575 1.911 1.920 1.920 1.920 1.920I alt 8.895 10.883 10.924 10.905 10.893 10.893

319

30.14.31 Børnerettighedsinstitution (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.472 6.496 6.128 6,1 6,0 6,0 Regelgrundlaget udgøres af Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011 om Børnetalsmand og Børneråd. Børnerettighedsinstitutionen består af et Børneråd, en Børnetalsmand samt et sekretariat. Børnetalsmanden skal med Børnerådet som rådgiver arbejde på at fremme børns rettigheder og varetage børns interesser samt rette fokus på og informere om børns vilkår i samfundet. Børnetalsmanden har herudover særlige opgaver, f.eks. råd og vejledning til børn om deres rettigheder, samt indsamling og formidling af viden om børn og unge. Børnerådet udarbejder hvert år en skriftlig beretning over Børnerådets virksomhed. Beretningen skal offentliggøres (offentliggøres på i MIO's årsrapport på MIO's hjemmeside og sendes til interessenter). MIO er underlagt bestemmelserne i budgetregulativet for Grønlands Selvstyre. I forbindelse med sammenlægningen og udvidelsen af de borgerrettede telefonrådgivninger under Socialstyrelsen er der overført 0,4 mio. kr. fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 30.01.02 Socialstyrelsen. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 50.000 kr. i 2019 og 100.000 kr. i 2020-2021. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017.

320

30.30.04 Handicaptalsmand (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - - 2.500 2,5 2,5 2,5 Nærværende hovedkonto er ny. Med udgangspunkt i FN's Handicapkonvention skal Handicaptalsmanden være et centralt omdrejningspunkt og en aktiv fortaler for alle personer med handicap. Personer med handicap skal i videst muligt omfang inddrages i Handicaptalsmandens arbejde. Handicaptalsmanden skal yde råd og vejledning til personer med handicap og andre interessenter om rettigheder og klageadgang for personer med handicap. Handicaptalsmanden skal sikre personer med handicap ret til at klage og ret til at blive hørt. Handicaptalsmanden kan foreslå nye bestemmelser og tiltag, der kan styrke retssikkerhed og vilkår for personer med handicap eller løse eller forebygge konflikter mellem personer med handicap og samfund. Som fast høringsinstans og på eget initiativ kan Handicaptalsmanden vurdere og udtale sig om de følger, som lovgivningstiltag, udredninger og planer får for personer med handicap. Handicaptalsmanden skal have særligt fokus på vilkår for udsatte personer med handicap og for personer med handicap med særlige behov. Der etableres et sekretariat for Handicaptalsmanden. Sekretariatet har til opgave at varetage administrationen for Handicaptalsmanden, samt medvirke til at udarbejde rapporter, årsberetninger, høringssvar m.v. og understøtte handicaptalsmandsmandens arbejde. Sekretariatet har endvidere i praksis til opgave at indsamle, udvikle og formidle viden om vilkår for personer med handicap, f.eks. familiemæssige, sociale, sundheds-, skole- og boligmæssige forhold. Bevillingen til Handicaptalsmanden er fra 2018 overført fra hovedkonto 30.01.01 Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen til nærværende hovedkonto. Handicaptalsmanden er underlagt budgetregulativets bestemmelser.

321

30.30.05 Ligestillingsråd (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 989 885 889 0,9 0,9 0,9 Bevillingen skal sikre, at Ligestillingsrådet har mulighed for at udføre sit arbejde gennem driften af sekretariatet og øvrige ligestillingsaktiviteter. Det forventes, at Ligestillingsrådet blandt andet vil iværksætte kampagner og oplysningsvirksomhed samt deltage i møder og konferencer vedrørende ligestillingsspørgsmål. Udgifterne dækker sekretariatsfunktionen i Ligestillingsrådet, leje af lokaler, kontorhold, dagpenge, vederlag m.v., mødeaktivitet i kommunerne, deltagelse i konferencer, aktiviteter herunder eksempelvis oplysningsvirksomhed, kampagner samt publicering af årsberetninger. Ligestillingsrådet aflægger en årsberetning og er i øvrigt underlagt bestemmelserne i budgetregulativet for Grønlands Selvstyre.

Forventede aktivitetstal Fordeling (i 1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Ligestillingsråd 989 585 589 589 589 589Møder og konferencer 0 150 150 150 150 150Driftsudgifter 0 150 150 150 150 150I alt 989 885 889 889 889 889

322

30.30.06 Grønlands Råd for Menneskerettigheder (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 670 908 912 0,9 0,9 0,9 Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 23 af 3. december 2012 om Grønlands Råd for Menneskerettigheder med senere ændringer. Inatsisartutloven etablerer et uafhængigt Grønlandsk Råd for Menneskerettigheder, som har til formål at fremme og beskytte menneskerettighederne i Grønland. Grønlands Råd for Menneskerettigheders sekretariats funktion er placeret i Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen. Sekretariatet forestår administrationen og yder faglig bistand til Rådet. Herudover fører sekretariatet regnskab for Rådet og fremlægger budgetopfølgning ved Rådsmøderne. Bevillingen skal sikre, at Grønlands Råd for Menneskerettigheder har mulighed for at udføre sit arbejde med generel videns- og kompetenceopbygning om menneskerettighederne i Grønland. Bevillingen dækker udgifter til kursusvirksomhed og afholdelse af møder, herunder leje af lokaler, tolkning og oversættelser. Bevillingen dækker endvidere udgifter til en række aktiviteter, herunder eksempelvis oplysningsvirksomhed, kampagner, konferencer, udgivelse af undervisningsmateriale og rapporter mv. Bevillingen dækker endvidere eventuelle rejser, herunder rejser foretaget af Rådets medlem af bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder - Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution, samt ophold og dagpenge. Rådet aflægger rapport til Inatsisartut hvert andet år fra 2017, og er i øvrigt underlagt bestemmelserne i budgetregulativet for Grønlands Selvstyre.

323


Naalakkersuisoq for Sundhed og Nordisk Samarbejde Mio.kr. --------

1.461.412.000 1.463,5 1.470,7 1.475,1

34 Departementet for Sundhed 1.461.412.000 1.463,5 1.470,7 1.475,134 01 Fællesudgifter 23.012.000 23,0 23,0 23,034 01 01 D Departementet for Sundhed 22.412.000 22,4 22,4 22,434 01 02 L Patienterstatninger 600.000 0,6 0,6 0,634 10 Sundhedsvæsenet 39.800.000 39,8 39,8 39,834 10 01 D Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse 19.552.000 19,6 19,6 19,634 10 02 D Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger 20.248.000 20,2 20,2 20,234 11 Specialiseret behandling 658.252.000 659,0 664,8 666,634 11 01 D Patientbehandling i udlandet, somatisk 127.531.000 127,8 128,1 128,534 11 02 D Patientbehandling i udlandet, psykiatriske 43.804.000 43,9 44,0 44,134 11 03 D Dronning Ingrids Hospital 410.324.000 414,2 417,7 419,234 11 04 D Det Grønlandske Patienthjem 32.456.000 32,5 32,6 32,734 11 07 D Kræftplan 5.090.000 5,1 5,1 5,134 11 08 D Misbrugsbehandlingsplan 39.047.000 35,4 37,4 36,934 12 Sundhedsregioner og fællesudgifter 655.991.000 657,3 658,4 660,834 12 01 D Sundhedsregioner, lægebetjening 444.180.000 445,1 445,9 447,634 12 02 D Nationale Sundheds- og Uddannelsesindsatser 18.441.000 18,4 18,4 18,434 12 03 D Patientrejser og evakueringer mv 94.087.000 94,2 94,4 94,734 12 05 D Landsapotek 46.536.000 46,6 46,7 46,934 12 06 D Fællesomkostninger 52.747.000 52,9 52,9 53,134 13 Sundhedsdistrikterne, tandlægebetjening 72.961.000 73,1 73,2 73,534 13 01 D Sundhedsdistrikterne, tandlægebetjening 72.961.000 73,1 73,2 73,534 14 Landslægeembedet 5.040.000 5,0 5,0 5,034 14 01 D Landslægeembedet 5.040.000 5,0 5,0 5,034 15 Forebyggelse og sundhedsfremme 6.356.000 6,4 6,4 6,434 15 01 D Inuuneritta 6.356.000 6,4 6,4 6,4

324

34.01.01 Departementet for Sundhed (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 19.653 22.318 22.412 22,4 22,4 22,4 Lønudgifter 11.975 14.850 14.900 14,9 14,9 14,9 Øvrige udgifter 7.680 7.468 7.512 7,5 7,5 7,5 Indtægter -1 0 0 0,0 0,0 0,0 Departementet for Sundhed varetager tilrettelæggelse og administration af det grønlandske sundhedsvæsen, i henhold til Inatsisartutlov nr. 27 af 18. november 2010 om sundhedsvæsenets styrelse, organisation samt sundhedsfaglige personer og psykologer. Departementet forestår arbejdet med de departementale opgaver indenfor sundhedsområdet. På sundhedsområdet varetages følgende områder: Planlægning, udvikling, lovgivning, budgetlægning og kontrol, internationale relationer, forebyggelse og klagesagsbehandling. Der afholdes udgifter til lønrefusion svarende til 5 årsværk inklusiv uddannelses-, rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med videre- og specialuddannelse af sundhedspersonale. Endelig afholdes udgifter på 300.000 kr. til sundhedsforskning og Grønlands Selvstyres tilskud til en myndighedsrådgivende person i Folkesundhed. Folkesundhed udgør en af de helt centrale udfordringer for Sundhedsvæsenets i de kommende år. Sundhedsfremme og forebyggelse er derfor et af de indsatsområder, der skal have højeste prioritet. For at kunne honorere fremtidens udfordringer er der i 2014 oprettet en strategisk enhed med det formål at sikre udmøntningen af Naalakkersuisuts politik gennem udvikling, planlægning, samordning, koordinering og evaluering af Inuuneritta 2. Inuuneritta er derfor fra 2014 placeret som en strategisk enhed i Departementet for Sundhed. Driften af projekter og indsatser, der vedrører den borger- og patientrettede forebyggelse under Inuuneritta sker i Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse og gennem forebyggelseskonsulenterne i kommunerne. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Øvrige 23,0 23,3 23,3 23,3 23,3 23,3 Personale forbrug i alt 27,0 27,3 27,3 27,3 27,3 27,3

325

34.01.02 Patienterstatninger (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 933 300 600 0,6 0,6 0,6 Regelgrundlaget for patienterstatninger udgøres af Inatsisartutlov nr. 27 af 18. november 2010 Sundhedsvæsenets Styrelse, organisation samt sundhedsfaglige personer og psykologer, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 2 af 29. maj 2012, jf. § 11 a samt Selvstyrebekendtgørelse nr. 14 af 24. september 2012 Klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Til regelgrundlaget for patienterstatninger hører Sammenskrevet Anordning nr. 796 af 1. oktober 1993 om Ikrafttræden af lov om erstatningsansvar i Grønland. Udgifter til patienterstatninger er budgetteret efter de gennemsnitlige udgifter til området over de senere år.

326

34.10.01 Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 19.585 19.460 19.552 19,6 19,6 19,6 Lønudgifter 18.470 17.200 18.800 18,8 18,8 18,8 Øvrige udgifter 1.338 2.460 952 1,0 1,0 1,0 Indtægter -222 -200 -200 -0,2 -0,2 -0,2 Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse varetager den administrative drift af sundhedsvæsenet. Derudover har Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse det overordnede driftsansvar for sundhedsbetjeningen. Det øverste ansvar ligger hos Styrelseschefen. Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse refererer direkte til Departementet for Sundhed. Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse koordinerer indsatsen på tværs af sundhedsvæsenet. Styrelsen varetager personale og HR-funktionen, budgetlægning, ressourcestyring og økonomisk analyse samt IT-funktionen. IT-funktionen er en del af Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, hvorfor løn til personalet afholdes på denne hovedkonto. Den øvrige drift af IT-afdelingen udgiftsføres på hovedkonto 34.12.06 Fællesomkostninger. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 8 8 8 8 8 8 Øvrige 24 24 24 24 24 24 Personale forbrug i alt 32 32 32 32 32 32

327

34.10.02 Vedligeholdelse af Selvstyrets bygninger (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 19.808 20.032 20.248 20,2 20,2 20,2 Øvrige udgifter 20.255 20.032 20.248 20,2 20,2 20,2 Indtægter -447 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto omfatter bevillinger til vedligeholdelse af samtlige bygninger som hører under sundhedsvæsenet, i alt 82.104 m2 bygningsarealer fra 2018, som disponeres af Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse i henhold til nærværende bevillingsforudsætninger og vedligeholdelsesvejledningen. Formålet med vedligeholdelse er at undgå forfald af bygningernes vitale dele og holde bygningsdele med begrænset levetid intakte længst muligt. Endvidere at opretholde komfort, sikkerhed og udstråling af orden. Minimum halvdelen af bevillingen skal anvendes til bevarende vedligeholdelse af bygningsdele, der nedbrydes af vejrliget, hvis overfladebehandlingen ikke er intakt. Bevarende vedligeholdelse skal tilrettelægges således, at perioden mellem 1. maj og 30. september udnyttes fuldt ud til den fysiske udførelse. Op til 10 procent af bevillingen kan bruges til køb af ekstern rådgivning i forbindelse med vedligeholdelsesopgaven. Bevillingen på nærværende hovedkonto skal anvendes til vedligehold af sundhedsvæsenets bygningsmasse, og friholdes fra administrative rokeringer og nedskæringer. Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger udarbejder vedligeholdelsesvejledning i samarbejde med Departementet for Finanser og Skatter samt respektive departementer.

328

Forventede aktivitetstal Fordeling af ramme i m2 R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Aasiaat 9.449 9.449 9.449 9.449 9.449 9.449Østerbro (DgP) 3.420 3.420 3.420 3.420 3.420 3.420Ilulissat 6.971 6.971 6.971 6.971 6.971 6.971Ittoqqortoormiit 501 501 501 501 501 501Kangaatsiaq 1.008 1.008 1.008 1.008 1.008 1.008Maniitsoq 3.325 3.325 3.325 3.325 3.325 3.325Nanortalik 2.537 2.537 2.537 2.537 2.537 2.537Narsaq 1.911 1.911 1.911 1.911 1.911 1.911Nuuk 29.188 29.188 29.188 29.188 29.188 29.188Paamiut 1.987 1.987 1.987 1.987 1.987 1.987Qaqortoq 3.505 3.505 3.505 3.505 3.505 3.505Qasigiannguit 2.203 2.203 2.203 2.203 2.203 2.203Qeqertarsuaq 802 802 802 802 802 802Qaanaaq 1.427 1.427 1.427 1.427 1.427 1.427Sisimiut 4.353 4.353 4.353 4.353 4.353 4.353Tasiilaq 1.733 1.733 1.733 1.733 1.733 1.733Upernavik 4.272 4.272 4.272 4.272 4.272 4.272Uummannaq 3.405 3.405 3.512 3.512 3.512 3.512Totalt 81.997 81.997 82.104 82.104 82.104 82.104Bemærkninger: Oasen (1296 m2) og personaleadministrationens bygning i Nuussuaq (200m2) er ikke medregnet i ovenstående ramme. Areal øget i 2018 pga. ny konsultationsbygning i Illorsuit, Uummannaq (107 m2)

Forventede aktivitetstal Fordeling af ramme i kr. R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 20211) Planlagt bevarende vedligehold af udvendige bygningsdele (klimaskærme) 2.015 3.101 3.134 3.134 3.134 3.1342) Akut bevarende vedligehold 1.816 3.750 3.790 3.790 3.790 3.7903) Småreparationer og indvendigt vedligehold 2.982 2.190 2.214 2.214 2.214 2.2144) Hovedistandsættelse 2.192 2.793 2.823 2.823 2.823 2.8235) Mindre ombygninger, moderniseringer og udskiftning af fast inventar 7.920 5.814 5.877 5.877 5.877 5.877Mindre og uopsætteligt vedligehold 839 404 409 409 409 409Ekstern rådgivning 2.592 1.980 2.001 2.001 2.001 2.001Overført til følgende år -548 0 0 0 0 0I alt 19.808 20.032 20.248 20.248 20.248 20.248

329

34.11.01 Patientbehandling i udlandet, somatisk (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 128.365 125.927 127.531 127,8 128,1 128,5 Øvrige udgifter 128.365 125.927 127.531 127,8 128,1 128,5 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. Bevillingen dækker udgifter i forbindelse med transport, ophold og behandling af somatiske patienter i udlandet. Omkring 85 % af behandlingsaktiviteten foregår på Rigshospitalet. Bevillingen dækker desuden udgifter til patologiaftale med Rigshospitalet, dialysevæske samt visse laboratorieudgifter mv., som udføres på hospitaler i udlandet. I bevillingen under nærværende hovedkonto er der indarbejdet udgiftsmæssige konsekvenser fra 2012 og frem som følge af den forventede demografiske udvikling, hvor der forventes et stigende antal ældre. Midlerne bliver anvendt til styrkelsen af somatisk behandling i udlandet.

Forventede aktivitetstal Antal behandlede Rigshospitalet R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021DRG 130 190 190 190 190 190Højt specialiseret 715 600 610 610 610 610Total Unikke CPR 797 680 700 700 700 700Bemærkninger: R 2016: Antal unikke CPR dækker perioden januar - oktober. Rigshospitalet har ikke kunnet levere nye data pga. implementering af sundhedsplatformen. Aktivitetsniveau er opskrevet fra 2018 på grund af administrativ sammenlægning af Glostrup og Rigshospitalet.

Forventede aktivitetstal Udgifter, Rigshospitalet i mio. kr. R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021DRG 12,7 15,2 15,6 15,7 15,8 15,8Højt specialiseret 79,8 79,0 80,6 80,6 80,6 80,6Øvrige udgifter 7,4 4,0 7,3 7,3 7,4 7,5Total 99,9 98,2 103,5 103,6 103,8 103,9

Forventede aktivitetstal Patientrejser i mio. kr. R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Patientrejser 19,3 13,8 13,9 14,0 14,0 14,2

Forventede aktivitetstal Udgifter, øvrige sygehuse i mio. kr. R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Udgifter 9,1 15,0 10,1 10,2 10,3 10,4Bemærkninger: Fordeling mellem Rigshospitalet og øvrige er justeret på grund af administrativ sammenlægning af Rigshospitalet og Glostrup.

330

34.11.02 Patientbehandling i udlandet, psykiatriske (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 39.115 43.280 43.804 43,9 44,0 44,1 Øvrige udgifter 44.548 43.280 43.804 43,9 44,0 44,1 Indtægter -5.433 0 0 0,0 0,0 0,0 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. Nærværende hovedkonto dækker udgifter i forbindelse med transport, ophold og voksenpsykiatrisk behandling på Psykiatrien i Region Midtjylland (Risskov). Bevillingen dækker desuden udgifter til resocialiseringsrejser. Der budgetteres med i gennemsnit 16 indlagte patienter i Risskov og 3 resocialiseringsrejser. Bevillingen for nærværende hovedkonto dækker tillige betaling for institutionsophold for retspsykiatriske patienter, der begår kriminalitet og bliver dømt til anbringelse eller behandling i Danmark. Regelgrundlaget om psykiske syge kriminelle findes i Kriminallov for Grønland nr. 306 af 30. april 2008 med senere ændringer. Den særlige hjemmel findes i Kapitel 33 "Særlige foranstaltninger over for psykiske syge kriminelle" jf. § 240. Antallet af retspsykiatriske patienter på institutionsophold udgør aktuelt 5 patienter. Det er fortrinsvis retsvæsenet som via domsanbringelser henviser til psykiatrisk behandling eller undersøgelse. Enkelte patienter henvises af Dronning Ingrids Hospital. Bevillingen kan anvendes til behandling på Børnepsykiatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Der er ikke på forhånd afsat midler til formålet, da børnepsykiatriske indlæggelser i Danmark i de fleste år ikke finder sted. I bevillingen under nærværende hovedkonto er der indarbejdet udgiftsmæssige konsekvenser fra 2012 og frem som følge af den forventede demografiske udvikling. Midlerne vil primært blive anvendt på yngre patienter, da det er disse patienter, der har et behandlingsbehov. Bevillingen for nærværende hovedkonto er forhøjet med 4,0 mio. kr. fra 2017. Forhøjelsen er som følge af stigende udgifter til retspsykiatriske patienter på institutionsophold. I FL2015 blev hovedkontoen tilført 3,35 mio. kr. til dette formål, hvorfor hovedkontoen fra 2017 i alt er tilført 7,35 mio. kr. årligt til dette formål.

Forventede aktivitetstal (Risskov) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Sengedage 5.840 5.840 5.840 5.840 5.840 5.840Antal pladser 16 16 16 16 16 16

331

34.11.03 Dronning Ingrids Hospital (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 379.449 380.339 410.324 414,2 417,7 419,2 Lønudgifter 263.970 273.263 291.418 294,8 297,5 298,5 Øvrige udgifter 138.980 129.426 139.906 140,7 141,6 142,1 Indtægter -23.501 -22.350 -21.000 -21,3 -21,4 -21,4 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. Dronning Ingrids Hospital (DIH), er Grønlands landshospital og regionssygehus for Region Sermersooq. Der varetages rådgivning, samt akutte og planlagte patientbehandlingsopgaver på Speciallægeniveau for hele Grønland indenfor specialerne medicinske sygdomme inkl. visse onkologiske sygdomme, pædiatri, bløddelskirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi,/obstetrik, øre-næse-halssygdomme og psykiatri. DIH organiserer specialistrejser indenfor egne specialer samt bandagist, skomager, børnepsykiatri, odontologi, øjensygdomme in kl. øjenkirurgi, neurologi og hudsygdomme, hvortil specialisterne rekrutteres fra Danmark. Desuden varetages visitation til undersøgelser og behandling uden for Grønland. DIH har 178 sengepladser fordelt på 54 kirurgiske, 38 medicinske, 12 psykiatriske, 4 intensive samt Patienthotel med 70 sengepladser. Derudover har DIH sengekapacitet, der ikke regnes som sengepladser til indlæggelse, der er 4 opvågning, 3 dagkirurgiske, 4 dagmedicinske samt 4 siddepladser/hvilestole under dagskirurgisk. Bevillingen for nærværende hovedkonto er forhøjet med 10,0 mio. fra 2018, som følge af udgiftspresset i sundhedsvæsenet. Bevillingen for nærværende hovedkonto er forhøjet med 2,6 mio. kr. i 2018 og 2,3 mio. kr. fra 2019. Midlerne skal anvendes til oprettelse og drift af et afsnit til for tidligt fødte børn. Bevillingen for nærværende hovedkonto er forhøjet med 0,6 mio. kr. fra 2018. Midlerne skal anvendes til oprettelse af en stilling som klinisk uddannelsessygeplejeske. Bevillingen for nærværende hovedkonto er forhøjet med 2,8 mio. kr. i 2018 samt 2019 og 2,6 mio. kr. fra 2020. Midlerne skal anvendes til udvidelse af MANU-projektet, der fokuser på forældreundervisning. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 550.000 kr. fra 2018. Nedsættelsen af bevillingen er som følge af omorganisering af SMS- og telefonrådgivningerne, som fremover varetages under hovedkonto 30.14.29 Indsatser med sociale formål.

332

Fra nærværende hovedkonto er der bemyndigelse til at fakturere udgifter på de enkelte anlægsprojekter på aktivitetsområde 80 - 89 i henhold til bestemmelserne i tekstanmærkning nr. 8 til aktivitetsområde 10-89.

Forventede aktivitetstal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Udskrivninger, kirurgisk 4.414 4.575 4.575 4.575 4.575 4.575Sengedage, kirurgisk 18.597 19.710 19.710 19.710 19.710 19.710Udskrivninger, medicinsk 2.407 2.253 2.253 2.253 2.253 2.253Sengedage, medicinsk 15.431 13.870 13.870 13.870 13.870 13.870Udskrivninger, psykiatrisk 226 208 208 208 208 208Sengedage, psykiatrisk 4.469 4.380 4.380 4.380 4.380 4.380Udskrivninger, patienthotel 3.688 2.272 2.272 2.272 2.272 2.272Sengedage, patienthotel 25.159 25.550 25.550 25.550 25.550 25.550Udskrivninger i alt 10.735 9.308 9.308 9.308 9.308 9.308Sengedage i alt 63.656 63.510 63.510 63.510 63.510 63.510Bemærkninger: På grund af personaletildelingen og de øvrige ressourcer på Dr. Ingrids Hospital er det ikke muligt at udnytte sengekapaciteten fuldt ud.

Forventede aktivitetstal Specialistbetjening af kysten - antal uger fordelt på specialer udsendt fra DIH R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Medicin 17 11 11 11 11 11Bløddelskirurgi 13 20 20 20 20 20Knoglekirurgi 11 15 15 15 15 15Gynækologi 10 11 11 11 11 11Psykiatri 13 15 15 15 15 15Børnepsykiatri 4 4 4 4 4 4Børnelæge (Pædiatri) 10 15 15 15 15 15I alt 78 91 91 91 91 91

Forventede aktivitetstal Specialistbetjening af kysten - antal uger fordelt på specialer, udsendt fra Danmark R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Neurolog* 0 3 3 3 3 3Øjenlæge 26 30 30 30 30 30Audiolog 4 4 4 4 4 4Bandagist 5 9 9 9 9 9Hud- og kønssygdomme 2 2 2 2 2 2Børnepsykiatri 4 4 4 4 4 4Hospitalstandlæge 7 5 5 5 5 5Øre, næse, hals 11 15 15 15 15 15I alt 59 72 72 72 72 72Bemærkninger: Specialistbetjening af kysten vil fremover ske med færre uger, men med en mere koncentreret indsats hvert sted. *: Neurologi er betjent telemedicinsk i 2016

333

Forventede aktivitetstal Ambulante behandlinger R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Kirurgisk dagafsnit/ambulatorium. 12.959 11.000 11.000 11.000 11.000 11.000Medicinsk dagafsnit/ambulatorium. 10.818 11.346 11.346 11.346 11.346 11.346Psykiatrisk 8.289 8.000 8.000 8.000 8.000 8.000Dagbehandlinger i alt 32.066 30.346 30.346 30.346 30.346 30.346

Forventede aktivitetstal Antal operationer R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Operationer DIH: Gynækologisk/Obstetrisk 1.017 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000Almen Kirurgisk 1.294 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500Ortopædkirurgisk 926 850 850 850 850 850Heraf knæ- og hoftealloplastik 97 65 65 65 65 65Tandkirurgisk 28 20 20 20 20 20Otologi (øre-næse-hals) 337 385 385 385 385 385Øjenkirurgi 105 100 100 100 100 100Plastkirurgi 28 15 15 15 15 15Operationer Kysten: Bløddelskirurgi 116 100 100 100 100 100Øreoperationer 74 50 50 50 50 50Gynækologi/obst. 262 220 220 220 220 220Øjenoperationer 214 300 300 300 300 300Operationer i alt 4.498 4.605 4.605 4.605 4.605 4.605


334

34.11.04 Det Grønlandske Patienthjem (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 29.792 32.049 32.456 32,5 32,6 32,7 Lønudgifter 17.355 16.900 17.600 17,6 17,6 17,6 Øvrige udgifter 13.602 15.149 15.956 16,0 16,1 16,2 Indtægter -1.165 0 -1.100 -1,1 -1,1 -1,1 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. Det grønlandske Patienthjems (DgP) formål er at tilbyde ophold for visiterede patienter i forbindelse med hospitalsbehandling i Danmark, herunder sikre at patienterne får den nødvendige observation og pleje, både fysisk, psykisk og socialt. Endelig tilrettelægger og gennemfører DgP aktivitetstilbud, som tager mest mulig hensyn til beboernes ønsker og behov, således at det familiemæssige og kulturelle afsavn mærkes mindst muligt. I det omfang kapaciteten er til stede, kan ikke-visiterede pårørende overnatte på patienthotellet mod betaling. Der er på nærværende hovedkonto afsat 0,4 mio. kr. årligt til indkøb af grønlandske madvarer til gavn for de patienter, som bor på DgP under deres behandling i Danmark. I bevillingen under nærværende hovedkonto er der indarbejdet udgiftsmæssige konsekvenser fra 2012 og frem som følge af den forventede demografiske udvikling, på denne hovedkonto reserves til styrelse af de alvorligt syge patienter på Det Grønlandske Patienthjem.

Forventede aktivitetstal Overnatninger R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Overnatning, DgP 23.672 22.000 22.000 22.000 22.000 22.000Overnatninger, udenfor DgP 966 2.500 2.500 2.500 2.500 2.500Bemærkninger: Overnatninger udenfor DgP inkluderer Rigshospitalets patienthotel og hoteller.


335

34.11.07 Kræftplan (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 5.687 5.026 5.090 5,1 5,1 5,1 Lønudgifter 4.486 4.026 4.066 4,1 4,1 4,1 Øvrige udgifter 1.201 1.000 1.024 10,3 1,0 1,1 Nærværende hovedkonto dækker udgifter til implementering af kræftplanen. Bevillingen dækker blandt andet udgifter til lønninger, indkøb af apparatur herunder indkøb af mammografiapparat, udgifter til monitoringen af kræftdata og evaluering af kræftplanen samt rehabilitering, information mv. Kræftplanen (2013-2025) vil styrke forebyggelse, tidlig diagnostik, patientforløb, rehabilitering, den palliative indsats og samarbejdet med og omkring patienten, sikre kræftbehandling ud fra tilpassede internationale anbefalinger og sikre medicinsk kræftbehandling i Grønland, når det er muligt. I Kræftplanen foreslås specielt at styrke de områder, hvor vi har de bedste forudsætninger for at blive endnu bedre, det vil sige omkring de mere lavteknologiske indsatser, som forebyggelse, tidlig diagnostik, patientforløb, brugerinddragelse, rehabilitering og palliativ indsats, samt det tværsektorielle samarbejde omkring og med patienten og dennes familie. Samtidig tilpasses kræftbehandling til internationale anbefalinger. Det betyder, at der hvor det er muligt skal hjemtages nye medicinske kræftbehandlinger, og at kræftkirurgien i højere grad skal ske i samarbejde med udlandet. Herudover sikres uddannelse, bedre overvågning og opfølgning af området. Det budgetterede personaleforbrug afholdes kun delvist på nærværende hovedkonto, øvrige lønudgifter afholdes på andre hovedkonto i Sundhedsvæsenet og der gives lønrefusion fra nærværende hovedkonto. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 0 1 1 1 1 1 Øvrige 2 5 5 5 5 5 Personale forbrug i alt 2 6 6 6 6 6

336

34.11.08 Misbrugsbehandlingsplan (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 14.944 37.014 39.047 35,4 37,4 36,9 Lønudgifter 2.894 7.800 11.350 11,4 11,4 11,4 Øvrige udgifter 12.486 29.214 27.997 24,4 26,4 25,8 Indtægter -435 0 -300 -0,3 -0,3 -0,3 Hovedkontoen dækker udgifter til: National plan for fremtidens misbrugsbehandling. Misbrugsbehandlingsplanen indeholder en sammenhængende tværgående indsats i Selvstyret og i forhold til kommunerne. Misbrug er forbundet med store omkostninger både for den enkelte misbruger, men også for samfundet generelt. Naalakkersuisuts misbrugsbehandlingsplan indebærer, at der afsættes midler til et mere differentieret misbrugsbehandlingssystem, der også er lokalt forankret. Det er hensigten, at indsatsen skal understøtte andre af Naalakkersuisuts initiativer, såsom beskæftigelsesstrategien, førtidspensionsreformen samt revalideringsindsatser. Desuden vil det forbedre sundheden generelt. Aktiviteten forebygger og behandler misbrug af alkohol, hash, andre euforiserende stoffer og ludomani. Videnscenter for Misbrug har den nationale faglige ledelse af misbrugsbehandlingen. Behandlingstilbuddene tilrettelægges på baggrund af en konkret individuel vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger. Visitationen sker i Videnscenter for Misbrug og forudsætter at kommunalbestyrelsen i vedkommendes hjemkommune har udarbejdet en plan for tiltag der skal iværksættes efter misbrugsbehandlingen er afsluttet. Behandlingsindsatsen gives så tæt på borgerens hjem som muligt og afhængigt af borgerens behov tilbydes: Råd og vejledning, selvhjælpsmaterialer, psykosocial behandling, afrusning, abstinensbehandling, farmakologisk behandling, terapeutisk behandling, familiebehandling, etablering af selvhjælpsgrupper, seks eller otte ugers misbrugsbehandling gennemført ambulant, i dagtilbud eller i døgntilbud. Der oprettes et lokalt misbrugsbehandlingscenter i hver kommune i perioden 2016 - 2018 som skal forestå behandlingerne. Bevillingen for nærværende hovedkonto er forhøjet med 3,5 mio. kr. i 2018, 2,8 mio. kr. i 2019, 3,4 mio. kr. 2020 og 2,9 mio. kr. i 2021 til et lokalt misbrugscenter i Aasiaat. I takt med etableringen af de lokale centre uddannes kognitive misbrugsbehandlere og der gennemføres information om forebyggelse og behandling.

337

Forventede aktivitetstal Fordeling af bevillingen (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Videnscenter for misbrug 3.579 4.110 4.060 4.060 4.060 4.060IT mv. 14 460 360 360 360 360Lokale Misbrugscenter 1.891 8.380 14.987 14.436 14.440 14.440Førhenvisning og forebyggelse 496 950 650 400 400 400Behandlinger 8.528 18.800 17.180 14.661 14.041 14.041Information 8 980 430 430 430 430Uddannelse 428 3.084 1.380 1.100 3.170 2.620Evaluering 0 250 0 0 500 500I alt 14.944 37.014 39.047 35.447 37.401 36.851

Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Øvrige 5,5 17,0 25,0 25,0 25,0 25,0 Personale forbrug i alt 6,5 18,0 26,0 26,0 26,0 26,0

338

34.12.01 Sundhedsregioner, lægebetjening (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 436.984 438.591 444.180 445,1 445,9 447,6 Lønudgifter 314.353 318.402 322.459 323,1 323,7 324,9 Øvrige udgifter 135.777 135.179 136.902 137,2 137,4 138,0 Indtægter -13.154 -14.990 -15.181 -15,2 -15,2 -15,3 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. Sundhedsregionernes ydelser omfatter akutberedskab, helbredsundersøgelser, sundhedspleje, hjemmesygepleje, vaccinationer, sygdomsbehandling, lægemiddelforsyning og forebyggende virksomhed. Sundhedsregionernes enheder kan håndtere diverse kirurgiske indgreb samt fødselshjælp. Behandlingstilbud gives dels på sygehus/sundhedscentrene/bygdekonsultationer i regionen, dels i forbindelse med bygdebesøg. På denne hovedkonto afholdes udgifter vedrørende vikarbureauer, rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med ansættelser, udgifter til feriefrirejser samt udgifter til refusion af løn under barsel. På hovedkontoen er der endvidere afsat midler til livsstilsforebyggende arbejde. Midlerne anvendes til udvikling og implementering af landsdækkende forebyggende indsatser. Fra 2014 og fremefter er der til forannævnte afsat 4,5 mio. kr. Af disse midler anvendes 0,9 mio. kr. til regionale livsstilsværksteder. I bevillingen under nærværende hovedkonto er der indarbejdet udgiftsmæssige konsekvenser fra 2012 og frem som følge af den forventede demografiske udvikling, der reserveres til styrkelse af sundhedsbetjening i Sundhedsregionerne. Det stigende antal ældre i befolkningen vil betyde et øget ressourcebehov f.eks. relateret til den palliative behandling, senfølger af livsstilssygdomme, genoptræning efter slagtilfælde og tilbud i hjemmeplejen med henblik på at sikre, at borgeren kan forblive længst muligt i eget hjem.

Forventede aktivitetstal Fordeling af bevillingen R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Region Kujataa 76.326 74.701 76.000 76.188 76.338 76.597Region Sermersooq 96.256 96.343 97.000 97.200 97.400 97.700Region Qeqqa 80.547 81.915 82.500 82.700 82.700 83.000Region Disko 70.102 67.487 70.000 70.200 70.300 70.600Region Avannaa 106.709 104.588 105.080 105.200 105.400 105.800Fællesudgifter 7.044 13.557 13.600 13.600 13.800 13.900I alt 436.984 438.591 444.180 445.088 445.938 447.597Bemærkninger: Livsstil og skadestuen i Nuuk er medtaget under Region Sermersooq.

339

Forventede aktivitetstal Udskrivninger R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Region Kujataa 1.514 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600Region Sermersooq 1.408 1.450 1.450 1.450 1.450 1.450Region Qeqqa 1.594 1.650 1.650 1.650 1.650 1.650Region Disko 1.031 1.350 1.350 1.350 1.350 1.350Region Avannaa 1.954 2.550 2.550 2.550 2.550 2.550I alt 7.506 8.600 8.600 8.600 8.600 8.600

Forventede aktivitetstal Sengedage R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Region Kujataa 5.091 6.000 6.000 6.000 6.000 6.000Region Sermersooq 5.336 6.500 6.500 6.500 6.500 6.500Region Qeqqa 7.242 7.500 7.500 7.500 7.500 7.500Region Disko 3.735 4.500 4.500 4.500 4.500 4.500Region Avannaa 8.216 8.500 8.500 8.500 8.500 8.500I alt 29.620 33.000 33.000 33.000 33.000 33.000Bemærkninger: Det er pt. ikke muligt at frembringe data på ambulante behandlinger på kysten.

Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 10 10 10 10 10 10 Øvrige 697 680 690 690 690 690 Personale forbrug i alt 707 690 700 700 700 700 Bemærkninger: Der afholdes årsværk på nærværende hovedkonto, hvor lønmidlerne refunderes fra puljer på andre hovedkonti

340

34.12.02 Nationale Sundheds- og Uddannelsesindsatser (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 15.286 18.114 18.441 18,4 18,4 18,4 Lønudgifter 8.111 7.700 8.150 8,2 8,2 8,2 Øvrige udgifter 7.880 10.414 10.291 10,3 10,3 10,3 Indtægter -705 0 0 0,0 0,0 0,0 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. På nærværende hovedkonto afholdes fællesudgifter relateret til national sundheds- og uddannelsesindsats for Sundhedsvæsenet i Grønland. Der afsættes midler til efteruddannelse og kurser for sundhedsvæsenets personale, herunder udgifter til uddannelse under den ekstraordinære uddannelsesindsats. Driften af Sundhedsvæsenets kursus- og efteruddannelsesaktiviteter på Center for Sundhedsuddannelser er også en del af hovedkontoen, herunder lønudgiften til to medarbejdere i kursusafdelingen. Desuden afholdes udgifter til lægers efteruddannelse i henhold til overenskomsten. Det skal bemærkes, at lønrefusioner vedr. uddannelsesaktivitet i budgettet delvis indgår under øvrige udgifter.

Forventede aktivitetstal Projekter R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Kursus- og efteruddannelsesafdeling 5.246 4.499 4.587 4.587 4.587 4.587Særlig Kursuspulje 384 476 480 480 480 480Specialiseringsmodul 1.133 804 811 811 811 811Teamlederuddannelse 483 761 767 767 767 767Portøruddannelse 1.521 1.184 1.184 1.184 1.184 1.184Lægers pers. kursusfond 545 1.776 1.776 1.776 1.776 1.776Lægernes uddan. kurser 191 95 97 97 97 97Almindelige lægekurser 603 760 760 760 760 760Sundhedsass. uddannelse 1.476 2.280 2.299 2.299 2.299 2.299Diplomkurser for sygeplej. 0 1.776 1.791 1.791 1.791 1.791Udviklingsmidler 434 859 864 864 864 864Elever 2.537 2.300 2.474 2.474 2.474 2.474Diverse 733 544 551 551 551 551I alt 15.286 18.114 18.441 18.441 18.441 18.441


341

34.12.03 Patientrejser og evakueringer mv (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 90.612 80.011 94.087 94,2 94,4 94,7 Øvrige udgifter 90.617 80.011 94.087 94,2 94,4 94,7 Indtægter -4 0 0 0,0 0,0 0,0 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. På nærværende hovedkonto afholdes udgifter til patienttransport mellem kystens sygehuse og Dronning Ingrids Hospital, samt udgifter til evakueringer af patienter internt i sundhedsregionerne, evakueringer til DIH og evakueringer til udlandet. I bevillingen under nærværende hovedkonto er der indarbejdet udgiftsmæssige konsekvenser fra 2012 og frem som følge af den forventede demografiske udvikling, hvor der forventes et stigende antal ældre. Dette vil medføre en øget rejseaktivitet, dels indenrigs i Grønland, dels i udlandet med henblik på sikring af de nødvendige behandlingstilbud. Bevillingen for nærværende hovedkonto er forhøjet med 13,0 mio. fra 2018, som følge af udgiftspresset i sundhedsvæsenet.

Forventede aktivitetstal Antal evakueringer R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Til DIH 136 150 180 180 180 180Danmark 32 28 35 35 35 35Island 12 10 10 10 10 10Internt i regionerne 174 170 170 170 170 170Total 354 358 395 395 395 395

Forventede aktivitetstal Fordeling af ramme i 1000 kr R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Patientrejser 51.303 41.418 46.975 47.033 47.137 47.292Evakueringer 39.308 38.593 47.112 47.200 47.243 47.391I alt 90.612 80.011 94.087 94.233 94.380 94.683

342

34.12.05 Landsapotek (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 47.200 45.972 46.536 46,6 46,7 46,9 Lønudgifter 3.469 3.500 3.600 3,6 3,6 3,6 Øvrige udgifter 44.499 43.222 43.686 43,8 43,9 44,0 Indtægter -768 -750 -750 -0,8 -0,8 -0,8 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 1 af 12. maj 2005 om lægemidler. Landsapoteket servicerer afdelingerne på Dronning Ingrids Hospital, Dronning Ingrids Sundhedscenter (DIS) de veterinære enheder i Grønland og privat personer med hensyn til daglig lægemiddelforsyning og information. Sundhedsregionerne opretholder deres selvstændige lægemiddelforsyninger med landsapotekerens godkendelse og rekvirerer i særlige tilfælde lægemidler fra Landsapoteket. Landsapoteket skal registrere sygehusafdelingernes og DIS' medicinforbrug med henblik på at følge hvilke lægemidler der forbruges samt udgifterne hertil. Landsapoteket foretager en omkostningsneutral debitering af sygehusafdelingernes, DIS' og sundhedsregionernes medicinforbrug i henhold til forbrugsregistreringen. Landsapoteket skal endvidere medvirke til en gennemførelse af Lægemiddelkomiteens rekommandationer. Landsapoteket har øget dets fokus på en begrænsning af uddelingen af håndkøbsmedicin. Borgerne må således fremadrettet købe en større del af deres håndkøbsmedicin hos de lokale handlende. Landsapotekeren er ansvarlig for, at: - Grønland til enhver tid sikres en pålidelig lægemiddelforsyning - valget af lægemidler tilgodeser patientsikkerhed, lægefaglige anbefalinger, faglige kvalitetskrav, forsyningssikkerhed og økonomi - valget af lægemiddelleverandører kun er afhængig af brugernes behov og samfundets økonomi - der årligt udarbejdes og distribueres en af Lægemiddelkomiteen godkendt liste over rekommanderede lægemidler i Grønland Landsapotekeren har følgende særlige opgaver, at: - sikre en lægemiddelforbrugsstatistik for hele landet til brug for Naalakkersuisut og offentligheden - forestå valg af lægemiddelleverandører ved indkøb og indførsel af lægemidler - have opsyn med lægemiddelrekvirenter i sundhedsdistrikterne, bemyndiget til at kunne bestille lægemidler direkte fra godkendte leverandører - godkende og føre tilsyn med udsalgssteder for håndkøbsmedicin - godkende indlægssedler i håndkøbsmedicin efter høring af Lægemiddelkomiteen - rådgive Lægemiddelkomiteen vedr. håndkøbsmedicin - foretage det regelmæssige tilsyn med sundhedsdistrikternes lægemiddeldepoter

343

Udgifter til influenzaberedskabet afholdes på nærværende hovedkonto. I bevillingen under nærværende hovedkonto er der indarbejdet udgiftsmæssige konsekvenser fra 2012 og frem som følge af den forventede demografiske udvikling, på denne hovedkonto reserveres til at dække et øget medicinforbrug i den ældre del af befolkningen f.eks. til cancerbehandling. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 6 6 6 6 6 6 Personale forbrug i alt 7 7 7 7 7 7

344

34.12.06 Fællesomkostninger (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 42.385 49.508 52.747 52,9 52,9 53,1 Lønudgifter 7.890 10.500 12.690 12,8 12,8 12,8 Øvrige udgifter 34.495 39.008 40.057 40,1 40,1 40,3 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. På nærværende hovedkonto afholdes Sundhedsvæsenets udgifter til Telemedicin og IT. Der afholdes endvidere udgifter relateret til stillingsannoncering og diverse rekrutteringstiltag i Sundhedsvæsenet, samt udgifter til indkøb af motorkøretøjer. Der afholdes desuden udgifter på nærværende hovedkonto til Tidlig indsats. Disse midler skal anvendes til forsat styrkelse af tidlig indsats på børne- og ungeområdet. Indsatsområderne fremgår af aktivitetstabellerne nedenfor. På nærværende hovedkonto afholdes udgifter til forebyggelse og bekæmpelse af tuberkulose. Fordelingen af tuberkulosemidlerne følger den nationale TB-strategi for 2017-2021. Bevillingen er forhøjet med 2,2 mio. kr. i 2018 og 2,1 mio. fra 2019, som følge af den nye TB-strategi. På nærværende hovedkonto afholdes endvidere udgifter til dækning af lovpligtige hjælpemidler. Der foretages løntilskud og lønrefusion på aktiviteterne Tidlig indsats børn og unge samt Tuberkulose, hvilket bogføres som lønomkostninger.

Forventede aktivitetstal Projekter i 1.000 kr R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Telemedicin 6.557 8.394 8.466 8.565 8.587 8.606Tuberkulose 4.951 6.180 8.423 8.423 8.420 8.450IT sundhedsvæsenet 19.761 22.088 22.859 22.837 22.870 22.960Motorkøretøjer 982 844 851 860 860 860Rekruttering og annoncering 2.675 2.705 2.735 2.760 2.770 2.780Tidlig indsats børn og unge 3.707 4.697 4.737 4.737 4.750 4.770Hjælpemidler 3.752 4.600 4.676 4.676 4.690 4.710I alt 42.385 49.508 52.747 52.858 52.947 53.136

Forventede aktivitetstal Tidlig indsat i 1.000 kr. R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Styrket børnelæge i tidlig indsats og yderområder 606 606 611 611 611 611Styrket jordmoder i tidlig indsats og yderområder 1.394 1.515 1.528 1.528 1.538 1.538Styrket psykiatrisk udredning 808 808 815 815 815 815

345

Styrket sundhedsplejeske i tidlig indsats 899 1.768 1.783 1.783 1.786 1.793I alt 3.707 4.697 4.737 4.737 4.750 4.770

Forventede aktivitetstal Tuberkulose, Quantiferonforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Region Kujataa 0 520 520 520 520 520Region Sermersooq 0 1.410 1.410 1.410 1.410 1.410Region Qeqqa 0 370 370 370 370 370Region Disko 0 285 285 285 285 285Region Avannaa 0 415 415 415 415 415I alt 2.393 3.000 3.000 3.000 3.000 3.000Bemærkninger: Det forventede antal af Quantiferon-forbrug er baseret på et skøn. Det faktiske forbrug kan variere fra det forventede Quantiferon-forbrug ved Dronning Ingrids Hospital er medregnet i Region Sermersooq. Der foreligger ikke realiserede tal opdelt pr. region for 2016.


346

34.13.01 Sundhedsdistrikterne, tandlægebetjening (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 74.746 72.058 72.961 73,1 73,2 73,5 Lønudgifter 53.446 54.000 54.500 54,6 54,7 54,8 Øvrige udgifter 21.939 18.758 19.121 19,2 19,3 19,5 Indtægter -638 -700 -660 -0,7 -0,7 -0,8 Bevillingen ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. Tandklinikkernes ydelser består af nødbehandling, behandling af tandsygdomme, protesebehandling, samt sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger. Der er kun i meget begrænset omfang mulighed for tandregulering og videregående tandbehandling. Fællesudgifter dækker aktiviteter som barselsvikarer, udgifter i forbindelse med kurser og efteruddannelse af tandplejefagligt personale, driftsudgifter til dentaltekniker og tandteknikerkonsulent, udgifter til større apparaturanskaffelser, reparation og vedligehold af apparatur og tandplejedækning af særområder som Pituffik og Forsvarskommandoen. Endelig afholdes personalerelaterede udgifter som flytning af bohave, stillingsannoncer, billetudgifter ved til- og afgang, samt feriefrirejser. I bevillingen under nærværende hovedkonto er der indarbejdet udgiftsmæssige konsekvenser fra 2012 og frem som følge af den forventede demografiske udvikling, hvor der forventes et stigende antal ældre. På denne hovedkonto reserveres midler til styrkelse af tandlægebetjeningen i sundhedsdistrikterne.

Forventede aktivitetstal Årligt optag R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Tandplejere (Kigutigissaasut) 0 0 0 10 0 0Klinikassistenter 0 10 0 0 0 10Bemærkninger: Aktiviteten er årligt optag på uddannelsen til tandplejer og klinikassistent.

Forventede aktivitetstal Fordeling af bevilling (i 1000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Nanortalik 2.423 2.430 2.411 2.440 2.430 2.450Qaqortoq 4.324 3.740 4.010 3.910 3.970 3.960Narsaq 1.724 2.210 1.960 2.100 2.030 2.070Paamiut 1.591 1.480 1.530 1.520 1.530 1.530Nuuk 16.016 15.740 15.780 15.890 15.870 15.960Maniitsoq 2.862 2.900 2.860 2.900 2.890 2.910Sisimiut 7.233 6.680 6.910 6.850 6.900 6.910Kangaatsiaq 819 1.150 980 1.070 1.030 1.060Aasiaat 4.343 3.910 4.100 4.040 4.080 4.080

347

Qasigiannguit 2.195 1.710 1.940 1.840 1.890 1.870Ilulissat 5.896 5.700 5.760 5.780 5.780 5.810Qeqertarsuaq 1.952 1.870 1.900 1.900 1.900 1.910Uummannaq 2.369 2.100 2.220 2.180 2.210 2.210Upernavik 2.498 2.740 2.600 2.690 2.650 2.680Qaanaaq 944 780 860 830 850 840Tasiilaq + Ittoqqortormiit 3.680 3.420 3.530 3.500 3.520 3.530Ortodonti 2.020 2.350 2.170 2.280 2.230 2.270Fællesudgifter 11.857 11.148 11.440 11.387 11.488 11.491I alt 74.746 72.058 72.961 73.107 73.248 73.521

Forventede aktivitetstal Antal konsultationer R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Nanortalik 3.388 2.540 2.540 2.540 2.540 2.540Qaqortoq 4.756 3.427 3.427 3.427 3.427 3.427Narsaq 2.438 2.130 2.130 2.130 2.130 2.130Paamiut 1.524 1.650 1.650 1.650 1.650 1.650Nuuk 29.532 17.533 17.533 17.533 17.533 17.533Maniitsoq 3.538 4.248 4.248 4.248 4.248 4.248Sisimiut 5.543 5.908 5.908 5.908 5.908 5.908Kangaatsiaq 578 473 473 473 473 473Aasiaat 4.349 3.540 3.540 3.540 3.540 3.540Qasigiannguit 845 1.113 1.113 1.113 1.113 1.113Ilulissat 8.426 7.364 7.364 7.364 7.364 7.364Qeqertarsauq 1.073 1.654 1.654 1.654 1.654 1.654Uummannaq 2.880 4.247 4.247 4.247 4.247 4.247Upernavik 1.773 2.019 2.019 2.019 2.019 2.019Qaanaaq 128 901 901 901 901 901Tasiilaq + Ittoqqortoormiit 2.323 3.132 3.132 3.132 3.132 3.132Ialt 73.094 61.879 61.879 61.879 61.879 61.879Bemærkninger: 1. Antallet af konsultationer forventes ikke at stige i de kommende år på trods af et stigende antal ældre. Dette skyldes et fald i antallet af børn og unge. Til gengæld må det forventes, at de ældres konsultationer ofte kan være mere omkostningskrævende. 2. Den elektroniske patientjournal var i 2016 i implementeringsfasen for Grønlandstandplejen, der tages derfor forbehold for fejlregistreringer mv.


348

34.14.01 Landslægeembedet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.780 5.016 5.040 5,0 5,0 5,0 Lønudgifter 3.616 3.700 3.700 3,7 3,7 3,7 Øvrige udgifter 1.165 1.316 1.340 1,3 1,3 1,3 Landslægeembedet skal yde rådgivning og bistand til Selvstyret og andre myndigheder i sundhedsfaglige spørgsmål. Landslægeembedet skal overvåge sundhedstilstanden samt føre tilsyn med Sundhedsvæsenets institutioner samt den sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af personer inden for Sundhedsvæsenet. Landslægeembedet varetager behandlingen af sundhedsfaglige klager i samarbejde med Patientombuddet i Danmark. Landslægeembedet er sekretariat for det Psykiatriske Patientklagenævn samt for udvalget til videnskabsetisk godkendelse af sundhedsfaglige forskningsprojekter. Landslægen skal orientere relevante myndigheder, når han bliver bekendt med overtrædelser eller mangler på sundhedsområdet, samt orientere offentligheden, når særlige sundhedsmæssige forhold gør dette nødvendigt. For at sikre Landslægeembedet den nødvendige uafhængighed fra sundhedsvæsenet er institutionen placeret direkte under Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed og Nordisk samarbejde. På tuberkulose-området varetager Landslægeembedet den landsdækkende tuberkulose-database og sikrer datarapportering til WHO, ECDC og ICS samt regelmæssig feedback til Sundhedsvæsenet på flere niveauer. Herudover er Landslægeembedet ansvarlig for udvikling af folkeoplysningsmaterialer/kampagner og udvikling af undervisningsmaterialer til relevant sundhedspersonale. Endeligt deltager Landslægeembedet i internationalt samarbejde om tuberkulose-bekæmpelse og sikrer den nødvendige vidensopdatering. I bevillingen for hovedkontoen er det forudsat, at den Sundhedsfaglige Konsulent på tuberkuloseområdet stadig er tilknyttet Landslægeembedet. Landslægeembedet varetager administrative opgaver, som er forbundet med Psykiatriloven.

Forventede aktivitetstal Klagesager R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Afsluttede klagesager 132 120 120 120 120 120Nyoprettede klagesager 88 100 100 100 100 100

349

Forventede aktivitetstal Databehandling af R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Dødsattester* 487 450 450 450 450 450Fødselsanmeldelser* 830 800 800 800 800 800Aborter* 855 870 870 870 870 870Smitsomme sygdomme 4.502 4.000 4.000 4.000 4.000 4.000Børnevaccinationer 8.000 8.000 8.000 8.000 8.000 8.000Canceranmeldelser* 191 200 200 200 200 200Tb-anmeldelser, profylakser og kontroller* 1.002 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000Bemærkninger: *: Grundet uregelmæssig indberetning fra distrikterne, er den reelle aktivitet større end her angivet.

Forventede aktivitetstal Andre aktiviteter R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Sygeplejerskeautorisationer 300 250 300 300 300 300Forespørgsler og rådgivning 175 120 175 175 175 175


350

34.15.01 Inuuneritta (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 6.179 6.296 6.356 6,4 6,4 6,4 Lønudgifter 6 0 0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 6.290 6.296 6.356 6,4 6,4 6,4 Indtægter -116 0 0 0,0 0,0 0,0 Naalakkersuisuts forebyggende og sundhedsfremmende arbejde udgår fra folkesundhedsprogrammet Inuuneritta II, som løber i perioden 2013 - 2019. Programmet har til formål at forbedre folkesundheden og fremme livskvalitet med udgangspunkt i de politisk prioriterede indsatsområder. Målgrupperne i programmet er børn og unge samt deres familier, og ældre. Inuuneritta II´s fokusområder er: - Alkohol og hash - Rygning - Kost - Fysisk aktivitet Indsatserne selvmordsforebyggelse, "tidlig indsats for den gravide familie" og information/ formidling fra Inuuneritta I vil fortsætte i Inuuneritta II.

Forventede aktivitetstal Projekter (34.15.01 Inuuneritta) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Inuuneritta-puljen 290 350 350 350 350 350Selvmordsforebyggelse 190 907 907 907 907 907Alkohol og hash 1.213 1.250 1.250 1.250 1.250 1.250Rygning 302 440 440 440 440 440Kost 1.356 550 550 550 550 550Fysisk aktivitet 655 447 507 507 507 507Folkesundhedssamarbejde 0 173 173 173 173 173Befolkningsundersøgelse 1.744 1.450 1.450 1.450 1.450 1.450Information og formidling 429 529 529 529 529 529Øvrige tilskud 1 200 200 200 200 200I alt 6.179 6.296 6.356 6.356 6.356 6.356

Forventede aktivitetstal Projekter (34.12.01 Sundhedsregioner, lægebetjening) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Livsstilsambulatorier 4.500 4.500 4.500 4.500 4.500 4.500I alt 4.500 4.500 4.500 4.500 4.500 4.500

351

Forventede aktivitetstal Projekter (34.11.03 Dronning Ingrids Hospital) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Tidlig indsats 2.500 0 0 0 0 0Rådgivningstelefon 550 550 550 550 550 550Dukkeprojekt og Klar til barn projekt 2.500 2.500 2.500 2.500 2.500 2.500I alt 5.550 3.050 3.050 3.050 3.050 3.050

Forventede aktivitetstal Projekter (34.11.08 Misbrugsbehandlingsplan) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Tidlig indsats 0 2.500 2.500 2.500 2.500 2.500I alt 0 2.500 2.500 2.500 2.500 2.500

352


Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning ogKirke Mio.kr. --------

1.184.327.000 1.181,6 1.185,0 1.188,0

40 Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og K 1.184.327.000 1.181,6 1.185,0 1.188,040 01 Fællesudgifter 38.049.000 34,3 32,7 32,740 01 01 D Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og K 27.305.000 26,3 26,3 26,340 01 08 T Sektorprogram for Uddannelse 10.744.000 10,7 10,7 10,740 01 99 D Budgetregulering 0 -2,7 -4,4 -4,440 02 Kollegieadministrationens Fælleskonto 242.116.000 246,1 250,1 254,140 02 01 D Kollegieadministrationens Fælleskonto 15.016.000 15,0 15,0 15,040 02 03 L Udlån og indfrielser af banklån 11.200.000 11,2 11,2 11,240 02 05 I Afdrag på uddannelseslån -9.000.000 -9,0 -9,0 -9,040 02 06 L Stipendier og børnetillæg 161.900.000 164,9 167,9 170,940 02 07 T Særydelser, rejseudgifter mm, institutionerne 63.000.000 64,0 65,0 66,040 10 Grundskoler 48.043.000 48,0 48,0 48,040 10 06 T Tilskud til drift af efterskoler i Grønland 24.859.000 24,9 24,9 24,940 10 10 D Selvstyrets skoler 651.000 0,7 0,7 0,740 10 11 D Ado Lyngep Atuarfia 8.227.000 8,2 8,2 8,240 10 12 L Efterskole 12.303.000 12,3 12,3 12,340 10 15 T Skolemad 2.003.000 2,0 2,0 2,040 12 Højere undervisning 76.142.000 76,1 76,1 76,140 12 35 D Nordgrønlands Gymnasium 37.618.000 37,6 37,6 37,640 12 36 D Midtgrønlands Gymnasiale Skole 38.524.000 38,5 38,5 38,540 40 Uddannelsesstyrelse 48.016.000 48,0 48,0 48,040 40 01 D Uddannelsesstyrelsen 48.016.000 48,0 48,0 48,040 90 Fællesudgifter 68.500.000 68,5 68,5 68,540 90 02 T Tilskud til De Grønlandske Huse 20.566.000 20,6 20,6 20,640 90 07 D Innovation i uddannelse og information om internatio 1.654.000 1,7 1,7 1,740 90 08 D IKT i uddannelsessystemet 12.994.000 13,0 13,0 13,040 90 10 T CopyDan aftale 1.663.000 1,7 1,7 1,740 90 13 D Vejledning samt landsdækkende psykologisk og social 18.092.000 18,1 18,1 18,140 90 15 D Leje af kollegiekapacitet 13.531.000 13,5 13,5 13,540 91 Erhvervsskoler 291.336.000 291,3 291,3 291,340 91 03 D Kursusvirksomhed 20.578.000 20,6 20,6 20,640 91 05 D Voksenuddannelser 3.858.000 3,9 3,9 3,940 91 06 D Efteruddannelse af faglærere 1.449.000 1,4 1,4 1,440 91 07 D Center for Arktisk Teknologi 5.909.000 5,9 5,9 5,940 91 08 D Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik 2.682.000 2,7 2,7 2,740 91 14 D Grønlands Maritime Skole 6.256.000 6,3 6,3 6,340 91 16 D Grønlands Handelsskole, Nuuk 8.098.000 8,1 8,1 8,140 91 20 D Socialpædagogisk Seminarium 31.077.000 31,1 31,1 31,140 91 21 D Levnedsmiddelskolen, INUILI 3.203.000 3,2 3,2 3,240 91 23 D Campus Kujalleq 17.132.000 17,1 17,1 17,140 91 25 D Brancheskolen for Sundhedsuddannelser 10.799.000 10,8 10,8 10,840 91 27 D Tech College Greenland 33.978.000 34,0 34,0 34,040 91 31 L Aktivitetsafhængige tilskud 146.317.000 146,3 146,3 146,3

353

40 92 Højere undervisning 127.186.000 127,2 127,2 127,240 92 10 T Folkehøjskoler 17.658.000 17,7 17,7 17,740 92 11 D Kunstskolen 1.514.000 1,5 1,5 1,540 92 12 D Ph.d.-studium Forskeruddannelse 3.267.000 3,3 3,3 3,340 92 13 D Ilisimatusarfik 94.215.000 94,2 94,2 94,240 92 14 D Kateket- og organistuddannelse 1.899.000 1,9 1,9 1,940 92 18 D Sprogkurser 4.363.000 4,4 4,4 4,440 92 19 D Center for naturvidenskabelige uddannelser 4.270.000 4,3 4,3 4,340 94 Kultur 126.603.000 126,6 126,6 126,640 94 11 D Nunatta Atuagaateqarfia 15.679.000 15,7 15,7 15,740 94 12 D Grønlands Nationalmuseum og Arkiv 12.496.000 12,5 12,5 12,540 94 13 T Tilskud til idræt 8.392.000 8,4 8,4 8,440 94 14 T Tilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisat 1.490.000 1,5 1,5 1,540 94 15 T Aftalebundne tilskud til kultur området 1.015.000 1,0 1,0 1,040 94 16 T Tilskud til lokal Radio- og lokal TV virksomhed 1.897.000 1,9 1,9 1,940 94 17 T Grønlands Radio - KNR 68.284.000 68,3 68,3 68,340 94 18 T Katuaq 5.109.000 5,1 5,1 5,140 94 20 D Arctic Winter Games og Island Games 247.000 0,2 0,2 0,240 94 21 T Tilskud fra Grønlands andel af omsætningen i Danske 36.000.000 37,0 38,0 38,040 94 22 I Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S -36.000.000 -37,0 -38,0 -38,040 94 23 D Fredning og anden kulturarvsbeskyttelse 1.304.000 1,3 1,3 1,340 94 26 D Rettighedspenge til digitale programmer 2.926.000 2,9 2,9 2,940 94 27 D Sprogsekretariatet 5.218.000 5,2 5,2 5,240 94 28 T Projekttilskud til skrevne medier i Grønland 1.036.000 1,0 1,0 1,040 94 29 T Driftstilskud til skrevne medier i Grønland 1.510.000 1,5 1,5 1,540 95 Kunst 19.511.000 17,5 17,5 17,540 95 01 T Andre tilskud til kunst og kultur 12.095.000 10,1 10,1 10,140 95 05 T Grønlands Nationalteater 7.416.000 7,4 7,4 7,440 96 Forskning 2.671.000 2,7 2,7 2,740 96 01 D Forskning 1.671.000 1,7 1,7 1,740 96 02 D Grønlands Forskningsråd 1.000.000 1,0 1,0 1,040 97 Kirken 50.274.000 49,2 50,3 49,240 97 03 D Kirken i Grønland 50.274.000 49,2 50,3 49,240 98 Digitaliseringsstyrelsen 45.880.000 45,9 45,9 45,940 98 01 D Digitaliseringsstyrelsen 34.095.000 34,1 34,1 34,140 98 02 D Implementering af den nationale Digitaliseringsstrat 11.785.000 11,8 11,8 11,8

354

40.01.01 Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 26.725 27.176 27.305 26,3 26,3 26,3 Lønudgifter 20.476 20.747 20.944 20,9 20,9 20,9 Øvrige udgifter 6.249 6.429 6.361 5,3 5,3 5,3 Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke forestår departementale opgaver, herunder planlægning og regelfastsættelse vedrørende etablering, fastsættelse af indhold, dimensionering og styring af nye og eksisterende områder for førskole- og grundskoleområdet, efterskole- og folkehøjskoleområdet samt for de studieforberedende uddannelser, erhvervsuddannelser, de videregående uddannelser og forskningen. Derudover forestås departementale opgaver inden for områderne kultur, forskning, kirke og digitalisering. Den økonomiske styring af folkeskolen og førskoleområdet ligger i kommunerne og opgaverne for Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke er begrænset til tilsyn og udvikling samt medvirken til at sikre kvalitet og effektivitet i aktiviteterne. Departementet skal sikre en valid statistikproduktion inden for departementets område til brug for Inatsisartut og Naalakkersuisut. Departementet varetager administrationen af EU-partnerskabsaftalen på uddannelsesområdet, herunder afrapportering til såvel Inatsisartut som EU. Departementet varetager alle opgaver i forbindelse med udbetaling af uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende på studieforberedende uddannelser, erhvervsmæssige grunduddannelser og korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. I bevillingen er der indeholdt 1,0 mio. kr. årligt til håndtering af de nuværende fysiske arkiver og medvirken til udviklingen af elektroniske arkiver i Selvstyret i perioden 2015-2018. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 7 7 7 7 7 7 Øvrige 34 34 34 34 34 34 Personale forbrug i alt 41 41 41 41 41 41

355

40.01.08 Sektorprogram for Uddannelse (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 44.552 20.664 10.744 10,7 10,7 10,7 Denne hovedkonto omfatter bevillinger til administrative opgaver i relation til sektorprogrammet for uddannelse samt initiativer fra Naalakkersuisuts uddannelsesplan. Initiativerne gælder alle uddannelsesområder og vedrører fx frafaldsbekæmpelse, tilskud til midlertidigt kollegieleje, ekstraordinære initiativer og tilskud, eksterne evalueringer og reformarbejde. Udmøntningen af midler på konkret basis besluttes af Naalakkersuisoq for Uddannelse. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 460.000 kr. fra 2018. Nedsættelsen af bevillingen indgår i udmøntningen af besparelser på 2,5 mio. kr. årligt, som i FFL2018 er budgetteret under hovedkonto 40.01.99 Budgetregulering. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 9,0 mio. kr. fra 2018. Midlerne blev overført til hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativer, hvor midlerne indgår i en reserve på 16,2 mio. kr., der skal anvendes til en styrkelse af uddannelserne på socialområdet. De overførte midler på 9,0 mio. kr. har i tidligere finansår været anvendt til kurser og uddannelser målrettet mod det sociale område, herunder har midlerne været anvendt til finansiering af den decentrale pædagoguddannelse. Midlerne under nærværende hovedkonto anvendes dog til finansiering af midlertidige projekter. Med overførslen af midlerne til en reserve til styrkelse af uddannelserne på socialområdet, så vil midlerne fremadrettet blive anvendt til at sikre en permanent finansiering af de decentrale uddannelser, herunder af pædagoger og socialrådgivere. Midlerne kan forventes at blive søgt udmøntet ved en tillægsbevilling i begyndelsen af 2018, jf. det anførte i budgetbidraget for hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativer. Overførslen af midlerne til hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativer følger af indholdet i aftale om finanslov for 2018.

356

40.01.99 Budgetregulering (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - - 0 -2,7 -4,4 -4,4 Øvrige udgifter - - 0 -2,7 -4,4 -4,4 Der gennemføres besparelser på drifts- og tilskudsbevillinger fra 2019 under aktivitetsområde 40 Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke. Udmøntningen af besparelserne vil blive indarbejdet i FFL2019.

357

40.02.01 Kollegieadministrationens Fælleskonto (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 17.862 14.945 15.016 15,0 15,0 15,0 Lønudgifter 5.956 5.226 5.276 5,3 5,3 5,3 Øvrige udgifter 20.609 20.919 20.940 20,9 20,9 20,9 Indtægter -8.704 -11.200 -11.200 -11,2 -11,2 -11,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Elevindkvarteringen i Nuuk: Regelgrundlag for tildeling af kollegieboligerne er Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 18 af 1. november 2007 om kollegier. Elevindkvarteringen i Nuuk, Kollegieadministrationens Fælleskontor (KAF), drives af Grønlands Selvstyre med det formål at stille indkvartering til rådighed for de uddannelsessøgende. KAF administrerer følgende kollegier i Nuuk: Jern og Metal, Egmontgården, Maskinist kollegiet, Kujallerpaat 14, Kujallerpaat 12, Kujallerpaat 13, Kujallerpaat 15, Kujallerpaat 17A, Kujallerpaat 17B, Qaamiut, Julemærkekollegiet, , Nypige kollegiet, Lærlingkollegiet, Qattaaq, Hotel Nuuk, Unaaq, Studiobolig, Natsiaq og Quassunnguaq, ob Storsletten Blok 1-10. Bevillingen omfatter ikke GUX's kollegier i Nuuk. KAF varetager ligeledes visitation af kollegieværelser og lejligheder til uddannelsessøgende. Desuden indgår på nærværende hovedkonto de uddannelsessøgendes betalinger for logi ved de af KAF administrerede kollegier i Nuuk.

Forventede aktivitetstal Kollegie enheder R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Enheder i Nuuk og Nuussuaq 631 590 655 655 655 655


358

40.02.03 Udlån og indfrielser af banklån (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 14.480 11.200 11.200 11,2 11,2 11,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om uddannelsesstøtte som ændret ved Inatsisartutlov nr. 16 af 6. juni 2016 samt bekendtgørelse nr. 28 af 25. november 2016 om uddannelsesstøtte. Bevillingen dækker studielån, indfrielse af misligholdte banklån og studielån samt lån til dækning af for meget udbetalt støtte.

Forventede aktivitetstal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Engangslån 268 343 343 343 343 343Semesterlån 1.126 1.652 1.652 1.652 1.652 1.652Øvrige (FMU/Pilot) 490 148 148 148 148 148

359

40.02.05 Afdrag på uddannelseslån (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -8.313 -9.200 -9.000 -9,0 -9,0 -9,0 Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om uddannelsesstøtte som ændret ved Inatsisartutlov nr. 16 af 6. juni 2016.

360

40.02.06 Stipendier og børnetillæg (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 192.499 163.000 161.900 164,9 167,9 170,9 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlag for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om uddannelsesstøtte som ændret ved Inatsisartutlov nr. 16 af 6. juni 2016 samt bekendtgørelse nr. 28 af 25. november 2016 om uddannelsesstøtte. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 1,1 mio. kr. fra 2018. Nedsættelsen er som følge af ny stipendiesats for højskoleelever, jf. Inatsisartutlov nr. 19 af 8. juni 2017 om ændring af Inatsisartutlov om folkehøjskoler.

Forventede aktivitetstal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal Årselever 3.267 3.320 3.320 3.320 3.320 3.320Antal aktive uddannelsessøgende pr. 1. oktober 3.561 3.680 3.680 3.680 3.680 3.680Antal helårsbørnetillæg 1.633 1.430 1.430 1.430 1.430 1.430Bemærkninger: Tallene i aktivitetstabellen afviger fra tallene i den tilsvarende aktivitetstabel under hovedkonto 40.02.07 Særydelser, rejseudgifter mm, institutionerne. Det er som følge af, at grønlandske studerende i Danmark modtager dansk uddannelsesstøtte.

361

40.02.07 Særydelser, rejseudgifter mm, institutionerne (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 60.681 62.000 63.000 64,0 65,0 66,0 Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 12 af 22. november 2011 om uddannelsesstøtte som ændret ved Inatsisartutlov nr. 16 af 6. juni 2016 samt bekendtgørelse nr. 28 af 25. november 2016 om uddannelsesstøtte. Bevillingen omfatter alle -særydelser, jf. lovens § 14, stk. 2, herunder kost og logi, frirejser, godstransport, bøger, transport og undervisningsafgifter mv. Alle udgifter afholdt på denne konto er lovbundne.

Forventede aktivitetstal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal årselever 3.981 3.851 3.851 3.851 3.851 3.851Antal aktive pr. 1. oktober 4.344 4.162 4.162 4.162 4.162 4.162Bemærkninger: Tallene i aktivitetstabellen afviger fra tallene i den tilsvarende aktivitetstabel under hovedkonto 40.02.06 Stipendier og børnetillæg. Det er som følge af, at grønlandske studerende i Danmark modtager dansk uddannelsesstøtte.

Forventede aktivitetstal Tilskud pr. uddannelsesinstitution (i 1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 202101 Ilinniarfissuaq 2.257 2.735 2.735 2.735 2.735 2.73502 Jern- og Metalskolen 7.683 9.592 9.592 9.592 9.592 9.59203 Uddannelsesafdeling i Danmark DKUA 949 10.111 10.111 10.111 10.111 10.11104 ATI / Fiskeindustriskolen 13 0 0 0 0 005 Bygge- og Anlægskolen 3.473 3.009 3.009 3.009 3.009 3.00906 GU - Aasiaat 1.817 1.195 1.195 1.195 1.195 1.19507 GU - Nuuk 961 801 801 801 801 80108 GU - Qaqortoq 16 352 352 352 352 35209 Socialpædagogisk Seminarium, Ilulisat 2.876 3.763 3.763 3.763 3.763 3.76310 Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk 4.447 1.921 1.921 1.921 1.921 1.92111 Niuernermik Ilinniarfik, Qaqortoq 7.243 6.624 6.624 6.624 6.624 6.62412 Fåreholderskolen 3 87 87 87 87 8713 Imarsiornermik Ilinniarfik 1.319 1.099 1.099 1.099 1.099 1.09914 Ilisimatusarfik 2.588 2.629 2.629 2.629 2.629 2.62915 INUILI / Levnedsmiddelskolen 2.727 2.303 2.303 2.303 2.303 2.30316 Journalistskolen 13 0 0 0 0 017 Kunstskolen 9 0 0 0 0 021 Sprogcentret 0 222 222 222 222 222

362

26 Sygeplejeuddannelse 515 0 0 0 0 020 Elever i Pituffik 1.014 646 646 646 646 64628 Højskole 536 209 209 209 209 20922 Center for Sundhed 2.067 2.974 2.974 2.974 2.974 2.97427 Skoleskibbet "Georg Stage" 45 0 0 0 0 030 Teaterskolen 19 0 0 0 0 029 Efterskoler 51 0 0 0 0 0Uden Specifikationer 902 8.728 9.728 10.728 11.728 12.72831 Fisk. fangerskolen 151 0 0 0 0 039 Pilot lån 625 0 0 0 0 040 Kommuner 6.409 3.000 3.000 3.000 3.000 3.00041 Arnat Ilinniarfiat 136 0 0 0 0 051 DGH KBH 2.681 0 0 0 0 052 DGH ODE 1.473 0 0 0 0 053 DGH AAH 3.046 0 0 0 0 054 DGH AAL 2.615 0 0 0 0 0I alt 60.679 62.000 63.000 64.000 65.000 66.000

363

40.10.06 Tilskud til drift af efterskoler i Grønland (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 22.143 24.741 24.859 24,9 24,9 24,9 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Tilskuddet afholdes i henhold til Landstingslov nr. 13 af 5. december 2008 om efterskoler og tilskud til udvekslingsophold, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 17 af 3. december 2012. Efterskole Villads Villadsen startede sin undervisning i efteråret 2009. Efterskole Villads Villadsen har plads til 80 efterskoleelever og er placeret i Qasigiannguit. Maniitsumi Efterskoli startede sin undervisning i efteråret 2011. Maniitsumi Efterskoli har plads til 72 efterskoleelever. Tilskud til elevernes ud- og hjemrejse afholdes over hovedkonto 40.10.12 Efterskole.

Forventede aktivitetstal Tilskudstype / Villads Villadsen Efterskole R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Grundtilskud i medfør af § 12 i efterskoleloven 6.990 8.664 8.723 8.723 8.723 8.723Taxametertilskud i medfør af § 13 i efterskoleloven, 525 pr. elev pr. uge 1.649 1.764 1.764 1.764 1.764 1.764Tilskud til nedsættelse af elevbetaling i medfør af § 14 i efterskoleloven 2.016 2.016 2.016 2.016 2.016 2.016Tilskud i alt 10.655 12.444 12.503 12.503 12.503 12.503

Forventede aktivitetstal Tilskudstype / Efterskolen Maniitsoq R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Grundtilskud i medfør § 12 i efterskoleloven 7.176 8.922 8.981 8.981 8.981 8.981Taxametertilskud i medfør af § 13 i efterskoleloven 525 pr. elev pr. uge 1.588 1.588 1.588 1.588 1.588 1.588Tilskud til nedsættelse af elevbetaling i medfør af § 14 i efterskoleloven 1.787 1.787 1.787 1.787 1.787 1.787Tilskud til undervisning af børn med specielle behov 937 0 0 0 0 0Tilskud i alt 11.488 12.297 12.356 12.356 12.356 12.356

364

40.10.10 Selvstyrets skoler (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 547 648 651 0,7 0,7 0,7 Lønudgifter 491 527 532 0,5 0,5 0,5 Øvrige udgifter 56 121 119 0,1 0,1 0,1 Bevillingen afholdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen. På nærværende hovedkonto afholdes udgifter til undervisning for grønlandske elever på danskes sygehuse og institutioner samt undervisning på Herstedvester. Lønudgifter vedrører udgifter til 1 ansat samt aflønning af timelønnede.

Forventede aktivitetstal Undervisninger R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal ugentlige lektioner Sygehusundervisning i Danmark 27 27 27 27 27 27Antal ugentlige lektioner Undervisning for grønlandske anbragte i anstalten i Herstedvester 16 16 16 16 16 16

Forventede aktivitetstal Deltagere R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Gennemsnitligt antal deltagere Sygehusundervisning i Danmark 4 4 4 4 4 4Gennemsnitligt antal deltagere Undervisning for grønlandske anbragte i anstalten i Herstedvester 2 2 2 2 2 2


365

40.10.11 Ado Lyngep Atuarfia (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 9.639 8.188 8.227 8,2 8,2 8,2 Lønudgifter 7.524 5.900 5.965 6,0 6,0 6,0 Øvrige udgifter 2.127 2.288 2.262 2,3 2,3 2,3 Indtægter -12 0 0 0,0 0,0 0,0 Bevillingen afholdes i medfør af Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen. På nærværende hovedkonto afholdes udgifter til drift af Ado Lyngep Atuarfia. Der optages 16 psykisk udviklingshæmmede børn og unge fra hele Grønland i alderen 14 - 20 år. Et ophold varer i gennemsnit ca. 4 år. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser. Årsagen er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev, på den enkelte institution.

Forventede aktivitetstal Årselever R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Årselever 16 16 16 16 16 16Omkostning pr. årselev 602.437 511.750 514.187 514.187 514.187 514.187


366

40.10.12 Efterskole (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 10.040 12.303 12.303 12,3 12,3 12,3 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Landstingslov nr. 13 af 15. december 2008 om efterskoler og tilskud til udvekslingsophold, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 17 af 3. december 2012 om efterskoler samt Selvstyrets bekendtgørelse nr. 13 af 3. september 2009 om tilskud til efterskoler og efterskoleophold i Grønland og Selvstyrets bekendtgørelse nr. 2 af 20. januar 2017 om tilskud til efterskoleophold i Danmark. Fra nærværende hovedkonto kan der ydes et tilskud til udvekslingsophold. Der ydes tilskud til ud- og hjemrejse for elever, der er optaget på efterskoler i Danmark og Grønland. Der ydes tilskud til efterskoleophold i Danmark. Vejledning af efterskoleeleverne i Danmark udføres af De Grønlandske Huse i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Husenes udgifter til denne vejledning refunderes over nærværende hovedkonto med kr. 281,- pr. elev pr. uge. Tilskuddet til efterskoleophold i Danmark og Grønland er et af flere initiativer med henblik på at opfylde målsætningen angående styrkelse af uddannelsesniveauet generelt, herunder styrkelse af elevernes faglige og sproglige forudsætninger for at indgå i et videre uddannelsesforløb.

Forventede aktivitetstal Antal elever R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Grønland 147 140 140 140 140 140Danmark 271 290 290 290 290 290

367

40.10.15 Skolemad (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.983 1.994 2.003 2,0 2,0 2,0 Selvstyret og kommunerne finansierer i fællesskab skolemadsordningen. Kommuner, der har skolemadsordning, kan søge fra denne hovedkonto. Kommunerne skal senest den 1. maj forud for efterfølgende skoleår ansøge om tilskud. 5/11 af tilskuddet udbetales 1. august, mens 6/11 af tilskuddet udbetales 1. januar. Tilskud forudsætter, at: - antallet af elever omfattet af skolemadsordningen oplyses, - skolemadsordningen iværksættes ved begyndelsen af skoleåret og varer hele året, - der ikke er krav om forældrebetaling, og - at ansøger fremsender dokumentation for, at retningslinjerne er overholdt, når skoleåret er overstået, dog senest 31. juli. Tilskuddet fordeles ud fra antal skoleelever omfattet af skolemadsordningen. Tilskud ydes alene til selve skolemaden og ikke til nogen andre afledte driftsomkostninger, herunder transport, inventar, lønninger eller lignende.

368

40.12.35 Nordgrønlands Gymnasium (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 40.174 37.440 37.618 37,6 37,6 37,6 Lønudgifter 27.907 29.501 29.781 29,8 29,8 29,8 Øvrige udgifter 17.052 11.839 11.737 11,7 11,7 11,7 Indtægter -4.785 -3.900 -3.900 -3,9 -3,9 -3,9 Gymnasierne drives på grundlag af Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 31 af 9. december 2015 om ændring af Inatsisartutlov om den gymnasiale uddannelse. Nærværende hovedkonto omhandler GUX Aasiaat. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser. Årsagen er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev på den enkelte institution.

Forventede aktivitetstal Antal Lektioner R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX - Aasiaat 15.000 18.000 16.000 16.500 17.000 17.000

Forventede aktivitetstal Lærertimeforbrug anvendt til undervisning i procent af samlet lærertimerforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX - Aasiaat 55,6 61,3 61,3 62,1 62,1 62,1

Forventede aktivitetstal Lærerløntimer i alt R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX - Aasiaat 68.700 75.000 75.000 76.000 76.000 76.000

Forventede aktivitetstal Fastansatte underviseres normtid R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX - Aasiaat 51.000 60.500 60.500 62.000 66.000 66.000

Forventede aktivitetstal Lærerløntime pr. lektion R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX - Aasiaat 2,55 2,56 2,55 2,55 2,55 2,55

Forventede aktivitetstal Klasseuger R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX - Aasiaat 740 840 840 840 880 880

Forventede aktivitetstal Gennemsnitlig holdstørrelse R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX - Aasiaat 17 21 21 21 21 21

369

Forventede aktivitetstal Antal årselever R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GU - Aasiaat 316 441 420 420 420 420

Forventede aktivitetstal Omkostning pr. årselev R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX -Aasiaat 127.133 84.898 89.567 89.567 89.567 89.567

Forventede aktivitetstal Antal dimittender R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX - Aasiaat 77 100 70 75 80 85

Forventede aktivitetstal Antal dimittender et-årig pilot R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX - Aasiaat 37 22 0 22 22 22


370

40.12.36 Midtgrønlands Gymnasiale Skole (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 40.375 38.342 38.524 38,5 38,5 38,5 Lønudgifter 29.802 27.637 27.900 27,9 27,9 27,9 Øvrige udgifter 13.355 13.305 13.224 13,2 13,2 13,2 Indtægter -2.782 -2.600 -2.600 -2,6 -2,6 -2,6 Gymnasierne drives på grundlag af Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 31 af 9. december 2015 om ændring af Inatsisartutlov om den gymnasiale uddannelse. Nærværende hovedkonto omhandler GUX Nuuk. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser. Årsagen er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev på den enkelte institution.

Forventede aktivitetstal Antal lektioner R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX - Nuuk 18.624 21.000 21.000 21.000 21.000 21.000

Forventede aktivitetstal Lærertimeforbrug anvendt til undervisning i procent af samlet lærertimeforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX - Nuuk 48,1 54,8 51,5 51,5 51,5 51,5

Forventede aktivitetstal Antal lærerløntimer i alt R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX - Nuuk 96.765 93.000 97.000 97.000 97.000 97.000

Forventede aktivitetstal Fastansatte underviseres normtid R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX - Nuuk 75.000 75.000 75.000 75.000 75.000 75.000

Forventede aktivitetstal Lærerløntimer pr. lektion R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX - Nuuk 2,55 2,43 2,55 2,55 2,55 2,55

Forventede aktivitetstal Klasseuger R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX - Nuuk 860 1.000 840 840 840 840

371

Forventede aktivitetstal Gennemsnitlige holdstørrelse R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX - Nuuk 20,5 22,0 20,5 20,5 20,5 20,5

Forventede aktivitetstal Antal årselever R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX - Nuuk 441 550 510 510 510 510

Forventede aktivitetstal Omkostning pr. årselev R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX - Nuuk 91.553 69.731 65.135 65.135 65.135 65.135

Forventede aktivitetstal Antal dimittender R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GUX - Nuuk 128 120 135 135 140 140

Forventede aktivitetstal Antal dimittender et-årig pilot R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021GU - Nuuk 15 20 0 0 0 0


372

40.40.01 Uddannelsesstyrelsen (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 45.635 47.789 48.016 48,0 48,0 48,0 Lønudgifter 23.039 21.618 25.652 25,7 25,7 25,7 Øvrige udgifter 23.095 26.171 22.863 22,9 22,9 22,9 Indtægter -499 0 -499 -0,5 -0,5 -0,5 Uddannelsesstyrelsen skal i sit virke understøtte den enkelte elevs alsidige udvikling i henhold til folkeskolens formål, som beskrevet i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen. Ligeledes skal Uddannelsesstyrelsen understøtte førskoleområdet, som beskrevet i Inatsisartutlov nr. 16 af 3. december 2012 om pædagogisk udviklende tilbud til børn i førskolealderen. Uddannelsesstyrelsen understøtter, at uddannelsessystemet og den enkelte lærer og leder indfrier de krav, som samfundsudviklingen medfører. Dette i relation til lokale forhold og Selvstyrets målsætninger. Uddannelsesstyrelsen varetager udviklingen af redskaber til brug for den interne evaluering og for den eksterne trinevaluering på yngste- og mellemtrinnet i folkeskolen. Derudover opbygger Uddannelsesstyrelsen en administrativ skole- og uddannelsesdatabase med henblik på statistik, analyse, dokumentation og information. Uddannelsesstyrelsen er et ressourcecenter for lærere, andre undervisere, andet pædagogisk personale samt elever. Uddannelsesstyrelsen servicerer disse med hensyn til vejledning om materialesøgning og -valg samt rådgivning om undervisning. Endvidere tilbyder styrelsen pædagogiske kursusforløb samt forskellige former for låne- eller købeservice: Udlån af alle former for UV-materialer og AV-udstyr samt salg, kopiering eller lån af film og tv- udsendelser. Undervisningsmiddelforlaget Ilinniusiorfik er også tilknyttet Uddannelsesstyrelsen. Forlaget udgiver undervisningsmaterialer, der er afstemt efter læreplanerne for folkeskolen. Undervisningsmaterialerne fra Ilinniusiorfik stilles gratis til rådighed for skolevæsenet. Uddannelsesstyrelsen varetager Selvstyrets tilsyn med kommunernes varetagelse af deres lovpligtige aktiviteter på før- og folkeskoleområdet. Derudover varetager styrelsen tilsyn med efterskoler, højskoler og Ado Lynge Skolen. Ansvaret for sagsbehandlingen af ansøgere til efterskoleophold i Danmark er overført til Uddannelsesstyrelsen fra det tidligere Oqaatsinik Pikkorissarfik. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 1 1 4 4 4 4 Øvrige 43 43 44 44 44 44 Personale forbrug i alt 44 44 48 48 48 48

373

40.90.02 Tilskud til De Grønlandske Huse (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 19.350 20.469 20.566 20,6 20,6 20,6 De grønlandske huse i Danmark (Aalborg, Aarhus, Odense og København) er selvejende institutioner, som reguleres af hver sin vedtægt, der er vedtaget af de enkelte huses bestyrelse og efterfølgende godkendt af Naalakkersuisut og byrådet i husenes hjemkommune. Husene har bl.a. til formål at varetage optagelse af grønlandske uddannelsessøgende på uddannelsesinstitutioner i Danmark samt vejlede de uddannelsessøgende om f.eks. boligsøgning og børnepasning i Danmark. Husene i Odense og Århus varetager udlejning af bolig i egen kollegieafdeling. Husene administrerer uddannelsesstøttereglerne i forhold til uddannelsessøgende udenfor Grønland samt udfører personlig og faggruppevis uddannelsesvejledning. Husene yder endvidere bistand og vejledning for elever på efterskoler, højskoler og for elever på korterevarende skoleophold på danske erhvervsskoler. Husenes opgaver på uddannelsesområdet er reguleret ved en aftale herom mellem Husene og Selvstyret. Husene fungerer derudover som kontakt- og samlingssted for fritidsaktiviteter for grønlændere og grønlandsinteresserede i lokalområdet, samt forestår oplysningsvirksomhed om grønlandske kulturelle- og samfundsmæssige forhold. Dette foregår i skoler, foreninger, museer o.l. Dette sker bl.a. i form af udstillinger, foredrag, gæstelærervirksomhed samt besøg af danske skoleklasser i husene. Husene fungerer ligeledes som samlingssted for grønlænderforeningerne i Danmark, ligesom AVALAK, de studerendes forening i Danmark, har fået stillet kontorlokale til rådighed i husene. Husene har mange sociale arbejdsopgaver, hvor arbejdet består i f.eks. social rådighedstjeneste, i form af åben rådgivning for grønlændere i samarbejde med sociale myndigheder i Danmark. Desuden laves opsøgende gadearbejde og etablering af boprojekter. Der udføres løbende tolkningsopgaver for offentlige myndigheder, læger, sygehuse, politi m.fl. Husene finansieres dels ved tilskud fra Grønlands Selvstyre og dels ved tilskud fra husenes danske opholdskommuner samt fra den danske stat. Tilskuddet fordels via fordelingsnøgle. I fordelingsnøglen vægter det sociale arbejde 50 %, uddannelsesområdet 40 % og kultur og information 10 %. Derudover gives faste tilskud til kollegiedrift samt til vejledning og sagsbehandling i forhold af uddannelsessøgende i forbindelse med uddannelser udenfor Grønland og Danmark. Tilskuddet fordeles i forhold til opgørelser pr. 1. oktober i året før finansåret. Husene er i disponeringen af midlerne ikke bundet af vægtningen i fordelingsnøglen.

374

I budgetforslaget afsættes endvidere midler til administrative besøg fra Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke til husene vedrørende budget- og regnskabsforhold samt til samme departements deltagelse i forstander-, vejleder- og bestyrelsesmøder.

Forventede aktivitetstal Samlet tilskud (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021København 6.432 7.172 7.206 7.206 7.206 7.206Odense 4.268 4.431 4.452 4.452 4.452 4.452Aarhus 5.132 5.241 5.266 5.266 5.266 5.266Aalborg 3.295 3.408 3.424 3.424 3.424 3.424Selvstyrets administration og vejlederrejsen 223 217 219 219 219 219I alt 19.350 20.469 20.566 20.566 20.566 20.566

Forventede aktivitetstal Tilskud til socialt arbejde (1.000 kr) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021København 3.216 2.914 3.603 3.603 3.603 3.603Odense 2.134 2.302 2.226 2.226 2.226 2.226Aarhus 2.566 1.905 2.633 2.633 2.633 2.633Aalborg 1.648 1.647 1.712 1.712 1.712 1.712I alt 9.564 8.768 10.174 10.174 10.174 10.174

Forventede aktivitetstal Tilskud til vejledning af uddannelsessøgende (1.000 kr) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021København 2.573 2.648 2.882 2.882 2.882 2.882Odense 1.707 1.056 1.780 1.780 1.780 1.780Aarhus 2.053 2.031 2.106 2.106 2.106 2.106Aalborg 1.318 1.279 1.370 1.370 1.370 1.370I alt 7.651 7.014 8.138 8.138 8.138 8.138

Forventede aktivitetstal Tilskud til informationsvirksomhed (1.000 kr) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021København 643 595 721 721 721 721Odense 426 410 445 445 445 445Aarhus 513 421 527 527 527 527Aalborg 330 327 342 342 342 342I alt 1.912 1.753 2.035 2.035 2.035 2.035 Forventede aktivitetstal Tillskud til kollegier og udlandsstudier (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021København 0 1.015 1.015 1.015 1.015 1.015Odense 663 663 663 663 663 663Aarhus 884 884 884 884 884 884Aalborg 155 155 155 155 155 155I alt 1.702 2.717 2.717 2.717 2.717 2.717

375

40.90.07 Innovation i uddannelse og information om internationalt programsamarbejde (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 1.646 1.654 1,7 1,7 1,7 Øvrige udgifter 0 1.646 1.654 1,7 1,7 1,7 Formålet med bevillingen er at informere grønlandske interessenter om finansieringsmuligheder fra internationale programmer (f.eks EUs eller Nordisk Råds kultur-, uddannelses- og forskningsprogrammer) samt fonde. Således er hovedformålet at facilitere at grønlandske interessenter kan indsende ansøgninger om finansiering af deres projekter til internationale programmer eller fonde. "Grønlandske interessenter" omfatter offentlige og private institutioner og firmaer i Grønland: F.eks. folkeskoler, gymnasier, videregående uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, sundhedsinstitutioner, kulturinstitutioner, kommuner, private virksomheder, etc. Midlerne skal bl.a. anvendes som tilskud til at etablere og drive et regionalkontor i Grønland under Fonden for Entreprenørskab. Regionalkontoret skal i samarbejde med Fonden for Entreprenørskab bidrage til, at innovation i højere grad integreres som tema i uddannelser i Grønland. Regionalkontoret skal blandt andet anvende tilskuddet til at tilpasse allerede udarbejdet materiale.

376

40.90.08 IKT i uddannelsessystemet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 12.720 12.933 12.994 13,0 13,0 13,0 Lønudgifter 925 1.508 1.522 1,5 1,5 1,5 Øvrige udgifter 16.096 15.826 15.772 15,8 15,8 15,8 Indtægter -4.300 -4.300 -4.300 -4,3 -4,3 -4,3 Kontoen administreres af Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke. Midlerne kan udmøntes til at udvikle eller driftsfinansiere aktiviteter, der fremmer brugen af IKT i undervisningssektoren. Departementet står for den daglige drift af uddannelsesnettet, ATTAT, samt support af de opkoblede brugere og servicerer som sådan hele uddannelsessystemet. Der er koblet 115 institutioner på ATTAT. På disse institutioner oprettes samtlige elever og undervisere som brugere. De er fordelt således, at de 112 benytter ATTAT-nettet, mens de 3 sidste udelukkende benytter mailsystem/Uni-Login på egne forbindelser. ATTAT fungerer både som mailsystem og videndelingssystem for brugerne. I løbet af 2017 og 2018 ATTATs mailsystem og videndelingssystem overgå til Office 365. ATTAT vil fortsat, også efter implementeringen af Office 365, stille et antal servere til rådighed for brugerne, så som webhoteller, mailrelayservere, antispam, antivirus, webfiltre m.v. Endelig stiller ATTAT et antal undervisningsrelevante betalingstjenester frit til rådighed for brugerne. De institutioner, der er koblet på ATTAT, betaler en brugerafgift beregnet på baggrund af skoletype og elevtal.

Forventede aktivitetstal Fordeling af bevilling (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Trafikafgift 11.168 12.595 12.626 12.626 12.626 12.626E-forum 975 1.015 0 0 0 0Øvrige drift 4.653 3.623 4.668 4.668 4.668 4.668Indtægter -4.288 -4.300 -4.300 -4.300 -4.300 -4.300I alt 12.508 12.933 12.994 12.994 12.994 12.994


377

40.90.10 CopyDan aftale (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.465 1.655 1.663 1,7 1,7 1,7 De kommunale folkeskoler er ifølge lovgivningen, anordning nr. 561 af 7. juni 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om ophavsret, forpligtet til at betale for ophavsrettigheder i forbindelse med kopitagning i folkeskolen. Bevillingen dækker en aftale, som KANUKOKA, CopyDan (Tekst & Node) og Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke har indgået, hvor der betales et fast årligt beløb til CopyDan pr. elev, baseret på et skøn over antallet af kopier i folkeskolen og fritidsundervisningen. Det var et ønske fra de tre parter, at afgiften betales samlet i stedet for, at hver kommune afregner enkeltvis. Derudover er der indgået en aftale med CopyDan (Tekst & Node) vedrørende kopieringsrettigheder i forbindelse med undervisningen på de øvrige uddannelsessteder samt i forbindelse med konfirmandundervisningen. Udgifterne afholdes af institutionerne. Der er med virkning fra den 1. januar 2013 indgået aftale med Koda og Gramex vedrørende anvendelse af musik på gymnasier og videregående uddannelsesinstitutioner. Der betales et fast årligt beløb pr. årselev til Koda og Gramex.

378

40.90.13 Vejledning samt landsdækkende psykologisk og social studenterrådgivning (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 15.400 19.002 18.092 18,1 18,1 18,1 Lønudgifter 7.806 7.638 7.711 7,7 7,7 7,7 Øvrige udgifter 7.594 11.364 10.381 10,4 10,4 10,4 Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 3 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning og bekendtgørelse nr. 3 af 9. marts 2015 om opgaver og forretningsorden for Grønlands vejledningsråd. Landsdækkende psykologisk- og social studenterrådgivning og centrale vejledningsopgaver varetages i henhold til Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning i et nationalt rådgivnings- og vejledningscenter. Dette omfatter evaluering og udvikling af vejledningsindsatsen, samordning af vejledningen, information og vejledning, udarbejdelse og distribution af vejledningsmateriale, uddannelse og efteruddannelse af vejledere, supervision i forhold til lokale vejledningscentre, erfarings- og vidensdeling og støtte til netværksdannelse. Centret varetager desuden sekretariatsfunktionen for Grønlands Vejledningsråd. Centret skal som led heri etablere og drive en virtuel vejledningsportal og etablere et nationalt dialogforum. I bestræbelserne på at styrke rådgivning og vejledning i uddannelsessystemet og i de kommunale job- og vejledningscentre samt arbejdsformidlingskontorer blev en vejledergrunduddannelse iværksat i 2000. Målgruppen for uddannelsen er vejledere i folkeskolen og i det øvrige etablerede uddannelsessystem, arbejdsmarkedskonsulenter, uddannelsesvejledere og undervisere ved de kommunale Majoriaq-centre samt vejledere ved de gymnasiale og videregående uddannelser. I bevillingen indgår udgifter til uddannelse af undervisere. Det tilstræbes at øge antallet af undervisere, og undervisningstilbud i form af efteruddannelse. Desuden vil der blive etableret en række kortere kurser af vejledningsfaglig karakter i lokalområderne samt vejledningskonferencer i de større byer. Centret varetager en landsdækkende mulighed for psykologisk- og social rådgivning og terapiforløb for studerende og borgere i Majoriaq-centre forløb. Til varetagelse af disse opgaver tilknyttes primært psykologer, socialrådgivere og tilsvarende kompetencer. Dette dels i form af fastansættelser, dels i form af freelance ansættelser. Der forventes fysisk tilstedeværelse i flere byer, herunder i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. Med base i disse byer varetages samtidig rejseholdsaktiviteter for målgruppen i øvrige byer og bygder. Centret har til formål at forøge gennemførselsprocenten på uddannelserne, øge livskvaliteten for de i målgruppen der har været udsat for misbrug samt forebygge at misbrugsmønstre gentages.

379

Centret gennemfører sine aktiviteter i et tæt samarbejde med de enkelte uddannelsesinstitutioner samt kommunerne, herunder særligt Majoriaq-centrene. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 1,0 mio. kr. fra 2018. Nedsættelsen af bevillingen indgår i udmøntningen af besparelser på 2,5 mio. kr. årligt, som i FFL2018 er budgetteret under hovedkonto 40.01.99 Budgetregulering.

Forventede aktivitetstal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Brugere i terapi/samtale forløb 1.250 1.250 1.250 1.250 1.250 1.250

Forventede aktivitetstal Kurser R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal moduler grunduddannelse 5 5 5 5 5 5Antal moduler overbygning 4 6 6 6 6 6Antal dimittender grunduddannelse 11 20 20 20 20 20Antal dimittender overbygning 3 12 12 12 12 12Antal kurser for undervisere 1 1 1 1 1 1Lokale/landsdækkende vejlederkurser 3 5 5 5 5 5Antal undervisere 2 4 4 4 4 4Antal kursister 107 169 169 169 169 169


380

40.90.15 Leje af kollegiekapacitet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 13.955 13.531 13,5 13,5 13,5 Øvrige udgifter 0 13.955 13.531 13,5 13,5 13,5 Fra nærværende hovedkonto afholdes omkostning til kollegieforvaltningers leje af ekstern kollegiekapacitet, forbrugsomkostninger til dette samt direkte relaterede omkostninger såsom eksempelvis møblering af umøblerede lejemål. Hovedkontoen varetages af Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, der giver tilladelse til de enkelte kollegieforvaltningers leje af kollegiekapacitet efter fremsendt dokumentation af behov. Bevillingen forventes fra 2019 delvist at blive benyttet til lejeudgifter, der medfinansierer anlægsprojekter på hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri, som beskrevet i budgetbidraget for hovedkontoen. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 150.000 kr. fra 2018. Midlerne er overført til hovedkonto 40.94.12 Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, hvor midlerne skal anvendes til drift af en ny bygning til et tegningsarkiv. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 340.000 kr. fra 2018. Nedsættelsen af bevillingen indgår i udmøntningen af besparelser på 2,5 mio. kr. årligt, som i FFL2018 er budgetteret under hovedkonto 40.01.99 Budgetregulering.

Forventede aktivitetstal Lejet kollegiekapacitet R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Kapacitet til antal studerende 0 220 220 250 280 280

381

40.91.03 Kursusvirksomhed (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 22.393 20.481 20.578 20,6 20,6 20,6 Lønudgifter 395 502 507 0,5 0,5 0,5 Øvrige udgifter 21.998 19.979 20.071 20,1 20,1 20,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Tilskud ydes i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016 samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet. Der ydes tilskud til kurser med erhvervsuddannelsesindhold samt lederuddannelser. Tilskud ydes primært til rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med kurser samt dagpenge efter gældende regler, hvis der ikke er fuld forplejning. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 1 1 1 1 1 1 Personale forbrug i alt 1 1 1 1 1 1

382

40.91.05 Voksenuddannelser (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.580 3.840 3.858 3,9 3,9 3,9 Lønudgifter 2.816 1.734 1.750 1,8 1,8 1,8 Øvrige udgifter 1.835 2.156 2.158 2,2 2,2 2,2 Indtægter -71 -50 -50 -0,1 -0,1 -0,1 Tilskud ydes i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016 og Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 9. maj 2016 om voksenuddannelser. På nærværende hovedkonto afholdes udgifter til kursusgodtgørelse, rejser og ophold for kursister og instruktører i forbindelse med uddannelsesindsatsen. Desuden afholdes udgifter til drift af voksenuddannelserne samt til praktikvejledning.

Forventede aktivitetstal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Voksenlærlinge 10 13 13 13 13 13Efteruddannelseskurser 0 0 0 0 0 0


383

40.91.06 Efteruddannelse af faglærere (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.434 1.641 1.449 1,4 1,4 1,4 Lønudgifter 293 230 232 0,2 0,2 0,2 Øvrige udgifter 1.141 1.411 1.217 1,2 1,2 1,2 Regelgrundlaget for efteruddannelse af faglærere er Selvstyrets bekendtgørelse nr. 6 af 5. juni 2013 om pædagogikum for faglærere ved branche- og erhvervsskolerne. På nærværende hovedkonto afholdes udgifter til den obligatoriske pædagogiske grunduddannelse "pædagogikum" samt øvrig pædagogisk efteruddannelse af erhvervsskolernes faglærere. Uddannelsen administreres af Campus Kujalleq. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 200.000 kr. fra 2018. Nedsættelsen af bevillingen indgår i udmøntningen af besparelser på 2,5 mio. kr. årligt, som i FFL2018 er budgetteret under hovedkonto 40.01.99 Budgetregulering.

Forventede aktivitetstal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal PG kursister 51 20 40 40 40 40Andre kursister 60 50 60 60 60 60Holduger PG kursister 8 2 8 8 8 8Holduger andre kursister 2 3 3 3 3 3Dimittender (PG kursister) 1 9 9 9 9 9


384

40.91.07 Center for Arktisk Teknologi (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 5.888 5.881 5.909 5,9 5,9 5,9 Lønudgifter 32 0 0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 5.902 5.881 5.909 5,9 5,9 5,9 Indtægter -46 0 0 0,0 0,0 0,0 Center for Arktisk Teknologi (ARTEK) drives i samarbejde mellem Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik (KTI) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Bevillingen administreres af KTI. Bevillingen anvendes til ARTEKs drift af uddannelse, herunder primært Diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Teknologi samt forsknings- og udviklingsarbejde inden for arktisk og cold climate teknologi. Diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Teknologi varer 4 år, heraf 1½ år i Sisimiut, 1 år i Lyngby, ½ års praktik i Arktis samt 1 år i Danmark/udlandet/Grønland. Bevillingen er fastsat på baggrund af meromkostningerne forbundet med, at universitets- og uddannelsesvirksomheden er placeret i Sisimiut i stedet for Lyngby. DTU bidrager til driften af ARTEK med et fast 3-årigt tilskud baseret på det taxameter, som genereres i Grønland på de første tre semestre af Diplomingeniøruddannelsen i Arktisk Teknologi. Foruden taxametertilskuddet til ARTEK bidrager DTU med stillinger, lokaler, laboratorier og andre støttefaciliteter til uddannelses- og forskningsaktiviteter på ARTEK, svarende til gennemsnittet for DTU. Samlet set udgør Selvstyrets bidrag for tiden ca. 33 % af centrets udgifter. Endvidere bidrager fondsmidler og donationer til centrets drift.

Forventede aktivitetstal Fordeling R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal optagne nye studerende 20 24 24 24 24 24Antal indskrevne studerende 95 95 95 95 95 95Antal færdiguddannede ingeniører 14 12 12 12 12 12Antal undervisningstimer i Sisimiut (330 timer pr 5 ECTS point) 7.920 7.920 7.920 7.920 7.920 7.920Antal undervisningsårsværk i Sisimiut á 1550 timer 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0Kursister i Sisimiut (efteruddannelseskurser, håndværkere, faglærte og ingeniører) 35 15 15 15 15 15Forskningsårsværk á 1550 timer 12,5 14,0 14,0 14,0 14,0 14,0

385

40.91.08 Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.880 2.669 2.682 2,7 2,7 2,7 Lønudgifter 1.486 1.508 1.522 1,5 1,5 1,5 Øvrige udgifter 1.414 1.161 1.160 1,2 1,2 1,2 Indtægter -21 0 0 0,0 0,0 0,0 På nærværende hovedkonto afholdes udgifter til Kalaallisuuliornermik Ilinniafik. Kalaallisuuliornermik Ilinniarfiks uddannelse gennemføres i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016. Kalaallisuuliornermik ilinniarfik har 15 indskrevne elever hvert andet år. Der er oprettet skolepraktik i forbindelse med uddannelsen. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Årsagen hertil er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev på den enkelte institution.

Forventede aktivitetstal Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Bevilling (1.000 kr.) 2.880 2.669 2.682 2.682 2.682 2.682Klasseuger - UV 42 42 42 42 42 42Klasseuger - IV 0 0 0 0 0 0Antal årselever - UV 15 16 15 15 15 15Antal årselever - IV 0 0 0 0 0 0Dimittender 3 14 0 14 0 14Beregnet lærerløntimeforbrug til undervisning 5.684 5.684 5.684 5.684 5.684 5.684Fastansatte underviseres samlede normtid 5.684 5.684 5.684 5.684 5.684 5.684Omkostning pr. årselev 192.000 166.812 178.800 178.800 178.800 178.800


386

40.91.14 Grønlands Maritime Skole (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.463 6.226 6.256 6,3 6,3 6,3 Lønudgifter 10.830 11.210 11.317 11,3 11,3 11,3 Øvrige udgifter 12.192 10.276 10.199 10,2 10,2 10,2 Indtægter -18.559 -15.260 -15.260 -15,3 -15,3 -15,3 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Grønlands Maritime Centers uddannelser udmøntes i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016. Søfartsuddannelser gennemføres i henhold til Landstingsforordning nr. 7 af 11. november 2000 om søfartsuddannelser i Grønland, dog undtaget kapitel 2. Grønlands Maritime Center er en selvstændig offentlig institution med egen bestyrelse, hvor den daglige ledelse udøves af en forstander. Grønlands Maritime Center har afdelinger i Nuuk og Paamiut. Grønlands Maritime Centers uddannelsesudbud er hovedsagelig rettet imod erhvervsuddannelser inden for søfart. Brancheskolernes bevillinger er sammensat af en grundbevilling, en til flere skolespecifikke bevillinger samt et aktivitetsafhængigt tilskud til afvikling af det i aktivitetsskemaet udmeldte antal holduger. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Årsagen hertil er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev på den enkelte institution.

Forventede aktivitetstal Maritime Skole R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Grundbevilling, inkl. kollegium (tkr.) 4.463 6.226 6.256 6.256 6.256 6.256Skolespecifik bev. (tkr.) 0 0 0 0 0 0Driftsbevilling i alt 4.463 6.226 6.256 6.256 6.256 6.256Aktivitetsafhængigt tilskud 12.635 15.260 13.720 13.720 13.720 13.720Samlet bevilling + tilskud 17.098 21.486 19.976 19.976 19.976 19.976Grunduddannelse holduger 86 120 108 108 108 108Vodbinder holduger 21 24 26 26 26 26Grund Erh. Fisk. Holduger 0 0 34 34 34 34Fisker og Fanger holduger 88 96 0 0 0 0

387

Kystskipper holduger 0 0 0 0 0 0Sætteskipper holduger 0 0 0 0 0 0Fiskeskipper 1. grad holduger 0 0 0 0 0 0Fiskeskipper 3. grad holduger 0 0 0 0 0 0Sætter- og fiskeskipper 1.grad holduger 88 92 104 104 104 104Kyst- og fiskeskipper 3.grad holduger 46 46 52 52 52 52Skibsass. uden svendebrev holduger 22 24 44 44 44 44Skibsass. med svendebrev holduger 10 12 24 24 24 24Trawlbas holduger 0 22 0 0 0 0Holduger i alt 361 436 392 392 392 392Holduger - IV 74 60 60 60 60 60Årselever - UV 66 108 90 90 90 90Årselever - IV 19 15 15 15 15 15Dimittender 110 132 104 104 104 104Lærerløntimeforbrug - UV 15.285 20.580 31.545 31.545 31.545 31.545Fastansatte underviseres samlede normtid 24.558 24.558 24.558 24.558 24.558 24.558Omkostninger pr. årselev (kr.) 259.060 198.944 221.256 221.256 221.256 221.256


388

40.91.16 Grønlands Handelsskole, Nuuk (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.900 8.060 8.098 8,1 8,1 8,1 Lønudgifter 15.125 19.296 19.479 19,5 19,5 19,5 Øvrige udgifter 18.156 14.368 14.223 14,2 14,2 14,2 Indtægter -28.382 -25.604 -25.604 -25,6 -25,6 -25,6 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Niuernermik Ilinniarfik er en selvstændig offentlig institution, hvor den daglige ledelse udøves af en forstander. Niuernermik Ilinniarfik har fælles bestyrelse med Campus Kujalleq. Uddannelserne ved Niuernermik Ilinniarfik udbydes i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016. Uddannelsesudbuddet ved Niuernermik Ilinniarfik er hovedsagelig erhvervsuddannelser indenfor handels- og kontorfagene. Brancheskolernes bevillinger er sammensat af en grundbevilling samt et aktivitetsafhængigt tilskud til afvikling af det i aktivitetsskemaet udmeldte antal holduger. Niuernermik Ilinniarfik ydes et skolespecifikt tilskud til drift af Ledelsesakademiet. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Årsagen hertil er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev på den enkelte institution.

Forventede aktivitetstal Handelsskolen Nuuk R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Grundbevilling 4.178 7.333 7.371 7.371 7.371 7.371Skolespecifik bev. (tkr.) 722 727 727 727 727 727Driftsbevilling i alt 4.900 8.060 8.098 8.098 8.098 8.098Aktivitetsafhængigt tilskud 21.723 21.143 21.143 21.143 21.143 21.143Samlet bevilling + tilskud 26.623 29.203 29.241 29.241 29.241 29.241TNI holduger 172 229 229 229 229 229TNI BASIS holduger 43 39 39 39 39 39TNI FLEX holduger 20 42 42 42 42 42NI1 holduger 123 78 78 78 78 78TNI 18 holduger 40 40 40 40 40 40NI2 IHM holduger 8 38 38 38 38 38NI2 ØK/ADM holduger 80 54 54 54 54 54NI2 IT TEKNOLOG 20 43 43 43 43 43NI2 FINANS holduger 3 0 0 0 0 0NI2 TRAN/LOG holduger 23 38 38 38 38 38

389

NI2 ADM-ØKONOM holduger 16 12 12 12 12 12JUSA holduger 23 8 8 8 8 8TNI Speciale 0 0 0 0 0 0Holduger i alt 611 621 621 621 621 621Holduger - IV 0 23 23 23 23 23Årselever - UV 184 169 169 169 169 169Årselever - IV 0 3 3 3 3 3Dimittender 135 126 126 126 126 126Lærerløntimeforbrug - UV 49.807 49.721 49.721 49.721 49.721 49.721Fastansatte underviseres samlede normtid 34.878 34.878 34.878 34.878 34.878 34.878Omkostning pr. årselev (kr.) 144.690 172.799 173.024 173.024 173.024 173.024


390

40.91.20 Socialpædagogisk Seminarium (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 29.619 30.930 31.077 31,1 31,1 31,1 Lønudgifter 18.620 19.095 19.276 19,3 19,3 19,3 Øvrige udgifter 14.476 14.835 14.801 14,8 14,8 14,8 Indtægter -3.477 -3.000 -3.000 -3,0 -3,0 -3,0 Socialpædagogisk Seminarium udbyder deres videregående socialpædagoguddannelser i henhold til Landstingsforordning nr. 2 af 20. maj 1998 om Socialpædagoguddannelsen, som ændret ved Inatsisartutforordning nr. 2 af 19. maj 2010. Socialpædagogisk Seminarium er en selvstændig offentlig institution, hvor den daglige ledelse udøves af en forstander. Socialpædagogisk Seminarium har egen bestyrelse. Socialpædagogisk Seminariums grunduddannelser gennemføres i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016. Socialpædagogisk Seminarium udbyder følgende uddannelsesaktiviteter: - en videregående central socialpædagoguddannelse på professionsbachelorniveau - en videregående decentral socialpædagoguddannelse - en erhvervsfaglig socialassistentuddannelse - en erhvervsfaglig socialhjælperuddannelse på grunduddannelsesniveau - efter-/videreuddannelse for personalet på dag- og døgninstitutioner De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser. Årsagen er at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev, på den enkelte institution.

Forventede aktivitetstal Antal lektioner R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021SPS 10.205 8.929 8.929 8.929 8.929 8.929

Forventede aktivitetstal Lærertimeforbrug anvendt til undervisning i procent af samlet lærertimeforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021SPS 92,0 93,4 93,4 93,4 93,4 93,4

Forventede aktivitetstal Lærerløntime pr. lektion R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021SPS 1,95 1,94 1,94 1,94 1,94 1,94

391

Forventede aktivitetstal Klasseuger R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021SPS 408 344 344 344 344 344

Forventede aktivitetstal Gennemsnitlig holdstørrelse R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021SPS 20 18 18 18 18 18

Forventede aktivitetstal Antal årselever R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021SPS 230 176 176 176 176 176

Forventede aktivitetstal Omkostning pr. årselev R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021SPS 128.778 175.739 176.574 176.574 175.674 176.574

Forventede aktivitetstal Antal dimittender R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Socialmedhjælpere 34 44 44 44 44 44Socialpædagoger 49 33 39 20 20 20Socialassistent 15 16 16 16 16 16


392

40.91.21 Levnedsmiddelskolen, INUILI (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 3.168 3.188 3.203 3,2 3,2 3,2 Lønudgifter 14.328 13.575 13.704 13,7 13,7 13,7 Øvrige udgifter 11.251 11.228 11.114 11,1 11,1 11,1 Indtægter -22.411 -21.615 -21.615 -21,6 -21,6 -21,6 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. INUILI er en selvstændig offentlig institution med egen bestyrelse, hvor den daglige ledelse udøves af en forstander. Uddannelserne ved INUILI udbydes i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016. Uddannelsesudbuddet ved INUILI er hovedsageligt erhvervsuddannelser indenfor levnedsmiddelområdet. Brancheskolernes bevillinger er sammensat af en grundbevilling samt et aktivitetsafhængigt tilskud til afvikling af det i aktivitetsskemaet udmeldte antal holduger. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Årsagen hertil er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution.

Forventede aktivitetstal Inuili R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Grundbevilling, inkl. kollegium (tkr.) 3.168 3.188 3.203 3.203 3.203 3.203Skolespecifik bev. (tkr.) 0 0 0 0 0 0Driftsbevilling i alt 3.168 3.188 3.203 3.203 3.203 3.203Aktivitetsafhængigt tilskud 16.562 16.150 16.150 16.150 16.150 16.150Samlet bevilling + tilskud 19.730 19.338 19.353 19.353 19.353 19.353Grundforløb holduger 121 120 120 120 120 120Gastronomi holduger 12 12 12 12 12 12Ernærings ass. holduger 60 60 60 60 60 60Cafe/Kantine ass. holduger 26 16 16 16 16 16Hotel/turisme ass. holduger 0 0 0 0 0 0Butik holduger 0 0 0 0 0 0Brødbager holduger 0 0 0 0 0 0Tekniker holduger 80 80 80 80 80 80SKP holduger 90 90 90 90 90 90Fåreholder holduger 45 45 45 45 45 45Holduger i alt 394 423 423 423 423 423Holduger - IV 22 21 21 21 21 21Årselever - UV 66 73 73 73 73 73

393

Årselever - IV 6 5 5 5 5 5Dimittender 23 35 22 22 22 22Lærertimeforbrug - UV 29.765 29.542 29.542 29.542 29.542 29.542Fastansatte underviseres samlede normtid 17.106 17.106 17.106 17.106 17.106 17.106Omkostning pr. årselev (kr.) 299.939 264.904 265.109 265.109 265.109 265.109


394

40.91.23 Campus Kujalleq (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 21.280 17.051 17.132 17,1 17,1 17,1 Lønudgifter 39.476 33.165 33.480 33,5 33,5 33,5 Øvrige udgifter 18.318 25.958 25.724 25,7 25,7 25,7 Indtægter -36.514 -42.072 -42.072 -42,1 -42,1 -42,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Campus Kujalleq er en selvstændig offentlig institution, hvor den daglige ledelse udøves af en forstander. Campus Kujalleq har fælles bestyrelse med Niuernermik Ilinniarfik. Uddannelserne ved Campus Kujalleq udbydes i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016 samt Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 31 af 9. december 2015. Uddannelsesudbuddet ved Campus Kujalleq er hovedsageligt erhvervsuddannelser indenfor handels- og kontorfagene. Brancheskolernes bevillinger er sammensat af en grundbevilling samt et aktivitetsafhængigt tilskud til afvikling af det i aktivitetsskemaet udmeldte antal holduger. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Årsagen hertil er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev på den enkelte institution.

Forventede aktivitetstal Campus Kujalleq R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Grundbevilling inkl. kollegium (t.kr.) 21.280 17.051 17.132 17.132 17.132 17.132Skolespecifik bev. (t.kr.) 0 0 0 0 0 0Driftsbevilling i alt 21.280 17.051 17.132 17.132 17.132 17.132Aktivitetsafhængigt tilskud 31.530 31.620 33.473 33.473 33.473 33.473Samlet bevilling + tilskud 52.810 48.671 50.605 50.605 50.605 50.605TNI holduger 166 240 156 156 156 156TNI Flex holduger 18 0 40 40 40 40TNI Basis holduger 39 0 39 39 39 39GUX holduger 533 575 582 582 582 582SØK holduger 104 100 104 104 104 104Arktisk Guide holduger 40 42 40 40 40 40Arktisk Adventure Guide holduger 20 18 20 20 20 20Serviceassistent 10 0 0 0 0 0

395

Holduger i alt 929 975 981 981 981 981Holduger - IV 63 25 25 25 25 25Årselever - UV 360 455 475 475 475 475Årselever - IV 8 8 8 8 8 8Dimittender 130 147 140 140 140 140Lærertimeforbrug - UV 74.812 77.516 78.641 78.641 78.641 78.641Fastansatte underviseres samlet normtid 56.670 56.670 56.670 56.670 56.670 56.670Omkostning pr. årselever (kr,) 138.973 106.969 106.536 106.536 106.536 106.536


396

40.91.25 Brancheskolen for Sundhedsuddannelser (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 10.751 10.748 10.799 10,8 10,8 10,8 Lønudgifter 9.585 10.955 11.059 11,1 11,1 11,1 Øvrige udgifter 14.893 14.173 14.120 14,1 14,1 14,1 Indtægter -13.726 -14.380 -14.380 -14,4 -14,4 -14,4 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Peqqissaanermik Ilinniarfik er en selvstændig offentlig institution med egen bestyrelse, hvor den daglige ledelse udøves af en forstander. Uddannelserne ved Peqqissaanermik Ilinniarfik udmøntes i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016. Uddannelsesudbuddet ved Peqqissaanermik Ilinniarfik er hovedsageligt rettet imod erhvervsuddannelser indenfor sundhedsområdet. Brancheskolernes bevillinger er sammensat af en grundbevilling, en til flere skolespecifikke bevillinger samt et aktivitetsafhængigt tilskud til afvikling af det i aktivitetsskemaet udmeldte antal holduger. Peqqissaanermik Ilinniarfik ydes et skolespecifikt tilskud til afvikling af specialiseringsmoduler og opkvalificering af ufaglært personale for Sundhedsvæsenet på 3,358 mio. kr. samt et yderligere skolespecifikt tilskud på 1,374 mio. kr. til uddannelse af frontpersonale og småbørnskonsulentuddannelse, som følge af udmøntning af børne- og ungestrategien for sundhedsområdet. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Årsagen hertil er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution."Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev på den enkelte institution.

397

Forventede aktivitetstal Brancheskolen for Sundhedsuddannelser R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Grundbevilling 5.981 5.978 6.029 6.029 6.029 6.029Skolespecifik bev. (tkr.) 4.770 4.770 4.770 4.770 4.770 4.770Driftsbevilling i alt 10.751 10.748 10.799 10.799 10.799 10.799Aktivitetsafhængigt tilskud 6.986 8.716 8.271 8.271 8.271 8.271Samlet bevilling + tilskud 17.737 19.464 19.070 19.070 19.070 19.070SH holduger 66 68 66 66 66 66SA holduger 38 38 38 38 38 38Portør holduger 10 10 10 10 10 10Støtteperson 20 42 23 23 23 23Tandplejer holduger 16 10 0 0 0 0Sundhedsarbejder holduger 12 12 12 12 12 12Ufaglært holduger 0 0 0 0 0 0Klinikassistent holduger 0 16 10 10 10 10Klin.a. Fj.undvs.holduger 0 0 21 21 21 21Specialisering 0 22 20 20 20 20Småbørnskonsulent 0 0 5 5 5 5Merit 0 0 0 0 0 0Frontpersonale 0 0 2 2 2 2Holduger i alt 162 218 207 207 207 207Holduger - IV 23 7 9 9 9 9Årselever - UV 63 85 80 80 80 80Årselever - IV 10 3 4 4 4 4Dimittender 116 140 140 140 140 140Lærertimeforbrug - UV 12.692 14.808 14.092 14.092 14.092 14.092Fastansatte underviseres samlede normtid 15.322 17.106 18.890 18.890 18.890 18.890Omkostning pr. årselev (kr.) 357.253 228.988 238.375 238.375 238.375 238.375


398

40.91.27 Tech College Greenland (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 33.328 33.817 33.978 34,0 34,0 34,0 Lønudgifter 57.055 59.026 59.586 59,6 59,6 59,6 Øvrige udgifter 44.111 42.631 42.232 42,2 42,2 42,2 Indtægter -67.838 -67.840 -67.840 -67,8 -67,8 -67,8 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Uddannelserne på Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik udbydes i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016 samt Inatsisartutlov nr. 13 af 22. november 2011 om den gymnasiale uddannelse, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 31 af 9. december 2015. Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik er en selvstændig offentlig institution med egen bestyrelse, hvor den daglige ledelse udøves af en forstander. Uddannelsesudbuddet på Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik er hovedsageligt rettet imod erhvervsuddannelser indenfor bygnings- og entreprenørfagene, råstofsektoren samt indenfor elektrikerfaget og smedefaget. Derudover udbydes den gymnasiale uddannelse. Endelig huser Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik den grønlandske afdeling af DTU's Center for Arktisk Teknologi, ARTEK. Brancheskolernes bevillinger er sammensat af en grundbevilling samt et aktivitetsafhængigt tilskud til afvikling af det i aktivitetsskemaet udmeldte antal holduger. Der ydes et skolespecifikt tilskud til drift af Brandskolen på 2.460.000 kr. og til drift af Apisseq kollegiet på 1.240.000 kr. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner. Årsagen hertil er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev på den enkelte institution.

Forventede aktivitetstal Tech College Greenland R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Grundbevilling inkl. kollegium (tkr.) 29.628 30.117 30.278 30.278 30.278 30.278Skolespecifik bev. (tkr.) 3.700 3.700 3.700 3.700 3.700 3.700Driftsbevilling i alt 33.328 33.817 33.978 33.978 33.978 33.978Aktivitetsafhængigt tilskud 53.943 55.635 53.025 53.025 53.025 53.025Samlet bevilling + tilskud 87.271 89.452 87.003 87.003 87.003 87.003

399

B/A - holduger pr. uddannelse: Grundforløb holduger 75 72 78 78 78 78SKP holduger 96 73 96 96 96 96Træ holduger 80 82 82 82 82 82VVS holduger 40 40 41 41 41 41Maler holduger 40 40 41 41 41 41GUX holduger 594 630 588 588 588 588J/M holduger pr. uddannelse: Kleinsmed holduger 42 55 47 47 47 47Auto/marine GF 60 40 40 40 40 40Auto GF holduger 8 0 0 0 0 0Marine holduger 35 35 35 35 35 35Auto holduger 40 35 35 35 35 35Skibsmontør holduger 47 55 55 55 55 55Sks/kl.smed GF1 holduger 8 0 0 0 0 0Terminal holduger 70 110 78 78 78 78Terminal GF holduger 40 0 0 0 0 0El-stærk H holduger 30 40 45 45 45 45El-stærk GF holduger 70 30 30 30 30 30El-svag GF holduger 0 40 40 40 40 40SKP HT holduger 0 0 0 0 0 0SKP AM holduger 0 0 0 0 0 0SKP SM holduger 0 0 0 0 0 0SKP S.mon/k.smed holduger 23 0 0 0 0 0SKP Kleinsmed holduger 0 33 23 23 23 23SKP Marine holduger 33 34 46 46 46 46SKP Skibsmontør holduge 10 43 23 23 23 23Råstofskolen - holduger pr. uddannelse: Maskinentreprenør uddannelse 0 0 0 0 0 0Maskinentreprenør holduger 89 92 88 88 88 88Minesvend uddannelse 89 92 88 88 88 88Holduger i alt 1.619 1.671 1.599 1.599 1.599 1.599Holduger - IV 155 199 175 175 175 175Årselever - UV 411 492 491 491 491 491Årselever - IV 42 50 47 47 47 47Dimittender 171 169 170 170 170 170Lærerløntimeforbrug - UV 127.056 122.742 111.442 111.442 111.442 111.442Fastansattes underviseres samlede normtid 137.582 138.282 137.582 137.582 137.582 137.582Omkostning pr. årselev (kr.) 212.338 181.813 177.196 177.196 177.196 177.196


400

40.91.31 Aktivitetsafhængige tilskud (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 142.089 148.524 146.317 146,3 146,3 146,3 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlag for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016. Der opereres med aktivitetsafhængige tilskud, der tildeles institutionerne ud fra objektive kriterier for skolernes aktivitet (aktivitet og takst) i form af lovbundne bevillinger. Det aktivitetsafhængige tilskud reguleres over nærværende hovedkonto efter skolernes aktivitet.

Forventede aktivitetstal Aktivitetsafhængigt tilskud (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Grønlands Maritime Skole 12.635 15.260 13.720 13.720 13.720 13.720Grønlands Handelsskole, Nuuk 21.723 21.143 21.678 21.678 21.678 21.678Levnedsmiddelskolen INUILI 16.562 16.150 16.150 16.150 16.150 16.150Campus Kujalleq 31.530 31.620 33.473 33.473 33.473 33.473Brancheskolen for Sundhedsuddannelser 6.986 8.716 8.271 8.271 8.271 8.271Tech College Greenland 53.943 55.635 53.025 53.025 53.025 53.025Bevilling i alt 143.379 148.524 146.317 146.317 146.317 146.317

401

40.92.10 Folkehøjskoler (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 12.160 12.229 17.658 17,7 17,7 17,7 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. På nærværende hovedkonto afholdes, som fastsat i Inatsisartutlov nr. 24 af 10. november 2010 om folkehøjskoler, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 19 af 8. juni 2017, tilskud til folkehøjskolernes almendannende undervisning. På nærværende hovedkonto afholdes Selvstyrets tilskud til Knud Rasmussenip Højskolia i Sisimiut og til Sulisartut Højskoliat i Qaqortoq. Ved Inatsisartuts forårssamling blev lovgivningen ændret. Formålet med lovændringen er, at animere folkehøjskolerne til at optage flere elever ved at indføre en ny tilskudsform, der udgøres af et grundtilskud samt taxametertilskud. Ved et mindre aktivitetsniveau reguleres tilskuddet til højskolen i det efterfølgende års finanslove. Begge højskoler har meddelt, at de fremover vil udnytte hele deres kollegiekapacitet og optage 55 årselever mod ca. 20 årselever de foregående år. Bevillingen for nærværende hovedkonto er derfor forhøjet med 5.371.000 kr. Dette finansieres ved, at bevillingen på hovedkonto 20.11.70, reserve til nye initiativer nedsættes med 3.071.000 kr. i 2018 og i overslagsårene. Bevillingen på hovedkonto 40.02.06, Stipendier og børnetilskud nedsættes med 1.100.000 kr. i 2018 og i overslagårene på grund af reduktion i stipendieudbetalingen ved ny stipendiesats for højskoleelever samt ved at reducere hovedkonto 20.05.20, bloktilskud til kommunerne med 1.200.000 kr. da kommunernes andel af egenbetalingen er udgået efter ændringerne i folkehøjskoleloven. Ved lovændringen blev det fastsat, at der for elever omfatter af lovens § 1, stk. 1 ydes der indenfor et på Finansloven fastsat beløb et driftstilskud, hvis der i kalenderåret gennemføres undervisning af mindst 700 elevholduger. Der ydes derudover et taxametertilskud ud fra en folkehøjskoles antal af elevholduger gange en takst, der fastsættes på de årlige finanslove pr. elevholduge. Driftstilskuddet fastsættes til 4 mio. kr. pr. folkehøjskole. Taksten for elevholduger er kr. 2.500. De forventede aktivitetstal for "Tilskud pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser. Årsagen er at bevillingsforudsætningerne kan variere fra institution til institution. "Tilskud pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i tilskud pr. årselev, på den enkelte institution.

402

Forventede aktivitetstal Tilskudstype/ Sulisartut Højskoliat R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Driftstilskud ved minimum 700 holduger (19,5 årselever*) 6.080 6.114 4.000 4.000 4.000 4.000Taxameter tilskud ved 1980 holduger (55 årselever)** 0 0 4.950 4.950 4.950 4.950Antal årselever 20 20 55 55 55 55Tilskud i alt 6.080 6.114 8.950 8.950 8.950 8.950Tilskud pr. årselev 304.000 305.700 162.727 162.727 162.727 162.727Bemærkninger: *: 1 årselev = 1 elev i 36 uger **: 1 holduge = 2.500 kr.

Forventede aktivitetstal Tilskudstype/ Knud Rasmussenip Højskolia R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Driftstilskud ved minimum 700 holduger (19,5 årselever*) 6.080 6.114 4.000 4.000 4.000 4.000Taxameter tilskud ved 1980 holduger (55 årselever)** 0 0 4.950 4.950 4.950 4.950Antal årselever 53 20 55 55 55 55Tilskud i alt 6.080 6.114 8.950 8.950 8.950 8.950Tilskud pr. årselev 114.717 305.700 162.727 162.727 162.727 162.727Bemærkninger: *: 1 årselev = 1 elev i 36 uger **: 1 holduge = 2.500 kr.

403

40.92.11 Kunstskolen (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.496 1.507 1.514 1,5 1,5 1,5 Lønudgifter 557 525 530 0,5 0,5 0,5 Øvrige udgifter 939 982 984 1,0 1,0 1,0 Kunstskolen i Grønland - Eqqumiitsuliornermik Ilinniarfik drives i henhold til Landstingslov nr. 6 af 21. oktober 1980 om kunstskole i Grønland. Der kan optages 5 elever pr. studieår. Studieforløbet er normalt etårigt. I forbindelse med elevudstillinger og salg af elevarbejder opkræver skolen 15 % af salgsprisen til delvis dækning af materialer m.v. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser. Årsagen er, at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev, på den enkelte institution.

Forventede aktivitetstal Aktivitetstal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal lektioner 1.000 1.080 1.080 1.080 1.080 1.080Lærerløntimer anvendt til undervisning 1.620 1.620 1.620 1.620 1.620 1.620Lærerløntimerforbrug til undervisning i procent af samlet lærertimeforbrug 100 100 100 100 100 100Lærerløntime pr. lektion 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5Klasseuger 38 38 38 38 38 38Gennemsnitlig holdstørrelse 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0Antal årselever 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0Dimittender 3 5 5 5 5 5Omkostning pr. årselev 299.098 301.400 302.800 302.800 302.800 302.800


404

40.92.12 Ph.d.-studium Forskeruddannelse (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 3.591 3.252 3.267 3,3 3,3 3,3 Øvrige udgifter 3.591 3.252 3.267 3,3 3,3 3,3 Aftalegrundlaget for nærværende bevilling udgøres af 2 aftaler. "Aftale om oprettelse af samfinansierede forskeruddannelsesstipendier" indgået mellem Grønlands Selvstyre, Videnskabsministeriet og Forskningsstyrelsen i 2001 (fornyet i 2005) omhandler samfinansierede ph.d.-stipendier uddelt af Kommissionen for VideVidenskabelige Undersøgelser i Grønland (KVUG). Med nedlæggelsen af KVUG ved udgangen af 2012 er denne aftale ikke længere relevant. Midlerne vil herefter dække allerede igangværende KVUG ph.d.-forløb igangsat inden 2012. Efterhånden som KVUG ph.d.-forløbene kommer til afslutning, vil midlerne blive anvendt til ph.d.-stipendier uddelt af Grønlands Forskningsråd(Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit) med hjemmel i Inatsisartutlov nr. 5 af 29. november 2013 om forskningsråd og bevilling af forskningsmidler. "Aftale mellem Grønlands Selvstyre og Grønlandsbankens Erhvervsfond om samfinansierede Erhvervs-Ph.d. stipendier" indgået i 2008 indebærer p.t. to stipendier, hvor hver part betaler 1/3 af 600.000 kr. årligt, og deltagende virksomhed betaler 1/3 af 600.000 kr. årligt samt udgifter derudover. Aftalen lægger op til, at andre virksomheder, organisationer eller andre kan bidrage med 1/3 af 600.000 kr. til et stipendium, eller at den deltagende virksomhed betaler 2/3 af 600.000 kr. Formålet med bevillingerne under begge aftaler er at tillade etablering af grønlandske forskningsprojekter af højeste internationale kvalitet til at adressere aktuelle problemstillinger indenfor alle videnskabelige områder (naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora). Endvidere er formålet at tillade grønlandske forskere at erhverve ph.d-graden og således sikre fortsat udvikling af grønlandske forskningsinstitutioner og -miljø Ifølge aftalen om samfinansierede forskeruddannelsesstipendier er finansieringsdelen fra nærværende hovedkonto pr. forskerstuderende pr. år ca. 260.000 kr., udspecificeret på følgende poster: Ph.d.-stipendiat 120.000 kr. Driftsmidler 60.000 kr. Overhead 63.000 kr. Øvrige driftsudgifter 17.000 kr. Ifølge aftalen om samfinansierede Erhvervs-ph.d.-stipendier er Selvstyrets finansieringsdel pr. forskerstuderende pr. år 200.000 kr.

405

Forventede aktivitetstal Fordeling R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Optagne 2 2 2 2 2 2Studerende 6 6 6 6 6 6Dimittender 2 2 2 2 2 2

406

40.92.13 Ilisimatusarfik (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 83.976 92.960 94.215 94,2 94,2 94,2 Lønudgifter 48.541 58.791 59.350 59,4 59,4 59,4 Øvrige udgifter 40.442 37.169 37.865 37,9 37,9 37,9 Indtægter -5.007 -3.000 -3.000 -3,0 -3,0 -3,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Landstingslov nr. 19 af 19. nov. 2007 om Ilisimatusarfik. Ilisimatusarfik består af følgende Institutter/uddannelser: Institut for Læring, består af følgende afdeling: - Ilinniarfissuaq - læreruddannelsen Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, består af følgende afdeling: - Sygeplejestudiet Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik, består af følgende afdelinger: - Samfundsvidenskabelige og Økonomiske Studier - Journalistik - Sociale Forhold Institut for Kultur, Sprog og Historie, består af følgende afdelinger: - Sprog, Litteratur og Medier - Kultur- og Samfundshistorie - Teologi - Oversættelse og Tolkning Ilisimatusarfik udbyder akademiske bachelor- og kandidatuddannelser og professionsrettede bacheloruddannelser. Desuden udbydes pædagogisk efter-/videreuddannelse på diplom-, master- og kandidatniveau af undervisere i folkeskolen. Foruden Ilisimatusarfik rummer Ilimmarfik/Universitetsparken følgende 3 selvstændige dokumentations-, forsknings- og formidlingsinstitutioner: 1) Oqaasileriffik 2) Nunatta Atuagaateqarfia (Groenlandica-samlingen) 3) Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (arkivdelen) Ovennævnte institutioner indgår fysisk i Ilimmarfik. Institutionerne indgår dog ikke i bevillingen for nærværende hovedkonto.

407

I opgørelsen af forskningsårsværk er kun medtaget fastansatte, der er forskningsbedømt og ansat med forskningstid. Desuden er medregnet nuværende ph.d.-studerende, der er indskrevet ved universitetet samt forskere, der er tilknyttet universitetet i forbindelse med konkrete forskningsprojekter. I opgørelsen af undervisningsårsværk er både medregnet den egentlige undervisning samt den vejledning og administration, der knytter sig hertil.

Forventede aktivitetstal Institut for læring - Ilinniarfissuaq- læreruddannelsen R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal optagne studerende 40 40 40 40 40 40Antal indskrevne studerende 225 180 160 140 120 120Antal lektioner 13.820 14.295 14.295 14.295 14.295 14.295- antal færdiguddannede bachelorer 50 45 45 45 45 45Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 31,50 31,50 31,50 31,50 31,50 31,50- undervisningsassistenter og eksterne lektorer 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50VIP'er (fastansatte) 31,00 31,00 31,00 31,00 31,00 31,00- antal forskningsårsværk á 1780 timer 1,50 1,33 1,33 1,33 1,33 1,33- antal undervisningsårsværk à 1780 timer 30,00 30,17 30,17 30,17 30,17 30,17Antal publicerede peer reviewed artikler 2 4 4 4 4 4

Forventede aktivitetstal Ilimmarfik-instituttet Kultur- & samfundshistorie-uddannelsen R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal optagne studerende 22 20 20 20 20 20Antal indskrevne studerende 65 70 70 70 70 70Antal lektioner 1.115 1.115 1.115 1.115 1.115 1.115- antal færdiguddannede bachelorer 5 8 8 10 10 10- antal færdiguddannede kandidater 2 5 5 5 5 5Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 7,40 7,40 7,40 7,40 7,40 7,40- undervisningsassistenter og eksterne lektorer 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40VIP'er (fastansatte) 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00- antal forskningsårsværk á 1780 timer 4,25 4,25 4,25 4,25 4,25 4,25- antal undervisningsårsværk á 1780 timer 3,15 3,15 3,15 3,15 3,15 3,15Antal publicerede peer reviewed artikler 8 5 5 5 5 5

408

Forventede aktivitetstal Ilimmarfik-instituttet Sprog, Littaratur & Medie-uddannelsen R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal optagne studerende 12 20 20 20 20 20Antal indskrevne studerende 65 65 65 65 65 65Antal lektioner 1.150 1.150 1.150 1.150 1.150 1.150- antal færdiguddannede bachelorer 2 12 18 12 12 12- antal færdiguddannede kandidater 1 5 5 5 5 5Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 7,40 5,40 5,40 5,40 5,40 5,40- undervisningsassistenter og eksterne lektorer 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40VIP'er (fastansatte) 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00 5,00- antal forskningsårsværk à 1780 timer 2,90 2,25 2,25 2,25 2,25 2,25- antal undervisningsårsværk à 1780 timer 3,15 3,15 3,15 3,15 3,15 3,15Antal publicerede peer reviewed artikler 4 5 5 5 5 5

Forventede aktivitetstal Ilimmarfik-instituttet Socialrådgiveruddannelsen R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal optagne studerende 17 22 22 22 22 22Antal indskrevne studerende 50 70 70 65 65 65Antal lektioner 1.823 1.823 1.823 1.823 1.823 1.823- antal færdiguddannede bachelorer 12 14 14 14 14 14Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 6,50 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00- undervisningsassistenter og eksterne lektorer 0,50 2,00 2,00 2,00 2,00 2,00VIP'er (fastansatte) 6,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0- antal forskningsårsværk à 1780 timer 0 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5- antal undervisningsårsværk à 1780 timer 6,5 5,5 5,5 5,5 5,5 5,5Antal publicerede peer reviewed artikler 1 4 4 4 4 4

409

Forventede aktivitetstal Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab - Sygeplejerskeuddannelsen R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal optagne studerende 14 14 14 14 14 14Antal indskrevne studerende 56 56 56 56 56 56Antal lektioner 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300 3.300- antal færdiguddannede bachelorer 7 12 12 12 12 12Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 6,00 9,07 9,07 9,07 9,07 9,07- undervisningsassistenter og eksterne lektorer 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40VIP'er (fastansatte) 6,00 8,68 8,68 8,68 8,68 8,68- antal forskningsårsværk à 1780 timer 1,46 1,67 1,67 1,67 1,67 1,67- antal undervisningsårsværk à 1780 timer 7,40 7,40 7,40 7,40 7,40 7,40Antal publicerede peer erviewed artikler 2 4 4 4 4 4

Forventede aktivitetstal Ilimmarfik-instituttet - Journalistuddannelsen R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal optagne studerende 7 10 10 10 10 1Antal indskrevne studerende 25 24 24 24 24 4Antal lektioner 1.208 1.208 1.208 1.208 1.208 1.208- antal færdiguddannede bachelorer 6 11 11 11 11 11- antal færdiguddannede kandidater 0 1 1 1 1 1Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 3,4 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8- undervisningsassistenter og eksterne lektorer 0,4 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8VIP'er (fastansatte) 3 3 3 3 3 3- antal forskningsårsværk à 1780 timer 0,4 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2- antal undervisningsårsværk à 1780 timer 3,0 3,6 3,6 3,6 3,6 3,6Antal publicerede peer reviewed artikler 0 0 0 0 0 0

410

Forventede aktivitetstal Ilimmarfik-instituttet - Teologiuddannelsen R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal optagne studerende 6 5 5 5 5 5Antal indskrevne studerende 15 15 15 15 15 15Antal lektioner 500 500 500 500 500 500- antal færdiguddannede bachelorer 0 3 3 3 3 3Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 2,40 2,40 2,40 2,40 2,40 2,40- Undervisningsassistenter og eksterne lektorer 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40 0,40VIP'er (fastansatte) 2 2 2 2 2 2- antal forskningsårsværk à 1780 timer 0,90 0,90 0,90 0,90 0,90 0,90- antal undervisningsårsværk à 1780 timer 1,50 1,50 1,50 1,50 1,50 1,50Antal publicerede peer reviewed artikler 2 2 2 2 2 2

Forventede aktivitetstal Ilinniarfissuaq - Overbygningsuddannelser R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal optagne studerende 0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0Antal indskrevne studerende 0 28,0 28,0 28,0 28,0 28,0Antal lektioner 0 420 420 420 420 420Antal dimittender i alt på grundbevilling fordelt på: - antal masteruddannede 0 20 20 20 20 20- andet (AD-diplom) 0 25 25 25 25 25- andet Meeqqerivitsialak-hold 0 0 0 0 0 0Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 0 4 4 4 4 4- Undervisningsassistenter og eksterne lektorer 0 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5- VIP'er (fastansatte) 0 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5- antal forskningsårsværk a 1780 timer 0 1 1 1 1 1- antal undervisningsårsværk a 1780 timer 0 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5Antal publicerede peer reviewed artikler 0 0 0 0 0 0

411

Forventede aktivitetstal Ilimmarfik-instituttet - Professionsrettet bacheloruddannelse i Oversættelse og Tolkning R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal optagne studerende 16 16 16 16 16 16Antal indskrevne studerende 62 58 58 58 58 58Antal lektioner 1.246 1.246 1.246 1.246 1.246 1.246Antal dimittender i alt på grundbevilling fordelt på: - antal færdiguddannede bachelor 1 3 3 3 3 3Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5- undervisningsassistenter og eksterne lektorer 1,5 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5VIP'er (fastansatte) 2 3 3 3 3 3antal forskningsårsværk a 1780 timer 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9antal undervisningsårsværk a 1780 timer 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6 2,6Antal publicerede peer reviewed artikler 1 1 1 1 1 1

Forventede aktivitetstal Ilimmarfik-instituttet - Samfundsvidenskabsuddannelsen R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal optagne studerende 16 30 30 30 30 30Antal indskrevne studerende 95 100 100 100 100 100Antal lektioner 2.207 2.207 2.207 2.207 2.207 2.207Antal dimittender i alt på grundbevilling fordelt på: - antal færdiguddannede bachelorer 5 10 10 10 10 10- antal færdiguddannede kandidater 2 5 5 5 5 5- antal masteruddannede 0 2 5 5 5 5- andet (HD 2.del) 0 0 0 0 0 0Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 8,60 8,60 8,60 8,60 8,60 8,60- undervisningsassistenter og eksterne lektorer 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6- VIP'er (fastansatte) 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00 7,00- antal forskningsårsværk á 1780 timer 5,25 4,25 5,25 5,25 5,25 5,25- antal undervisningsårsværk á 1780 timer 3,50 4,35 3,35 3,35 3,35 3,35Antal publicerede peer reviewed artikler 5 5 5 5 5 5

412

Forventede aktivitetstal Økonomi og Ledelse R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal optagne studerende 20 20 20 20 20 20Antal indskrevne studerende 18 50 55 60 60 60Antal lektioner 142 0 0 0 0 0Antal dimittender i alt på grundbevilling fordelt på: - antal færdiguddanede bachelorer 0 0 10 12 12 12HD 2. del 0 0 0 0 0 0Antal årsværk beskæftiget med undervisning og / eller forskning fordelt på: 1,0 4,5 4,5 4,5 4,5 4,5- underviningsassistenter og eksterne lektorer 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0- VIP'er (fastansatte) 2,9 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5- antal forskningsårsværk á 1780 timer 0 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8- antal undervisningsårsværk á 1780 timer 0 2,7 2,7 2,7 2,7 2,7Antal publicerede peer reviewed artikler 0 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0

Forventede aktivitetstal Fordeling af bevilling (1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Institut for læring Ilinniarfissuaq 27.659 23.535 23.535 23.535 23.535 23.535Korte lærerkurser 0 3.385 3.385 3.385 3.385 3.385AD og Mastersuddannelse 0 10.953 10.953 10.953 10.953 10.953Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab 5.631 6.490 6.939 6.939 6.939 6.939Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik 11.607 13.258 13.655 13.655 13.655 13.655Institut for Kultur, Sprog og Historie 10.648 13.452 13.855 13.855 13.855 13.855Fælles administration 14.608 9.459 9.465 9.465 9.465 9.465Bygning 13.853 12.428 12.428 12.428 12.428 12.428Bevilling totalt 83.976 92.960 94.215 94.215 94.215 94.215

Forventede aktivitetstal Ilisimatusarfik (alle institutter) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal indskrevne studerende 890 786 786 791 791 791Omkostning pr. årselev 94.355 118.270 119.866 119.109 119.109 119.109


413

40.92.14 Kateket- og organistuddannelse (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.680 1.890 1.899 1,9 1,9 1,9 Lønudgifter 28 30 30 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 1.652 1.860 1.869 1,9 1,9 1,9 Bevillingen afholdes i henhold til Bekendtgørelse nr. 15 af 26. april 1985 om den grønlandske kateketuddannelse og bekendtgørelse nr. 26 af 1. december 1987 om den grønlandske organistuddannelse. Bispekontoret varetager administrationen af nærværende hovedkonto. Målsætningen med bevillingen er, at alle byer og bygder i Grønland som minimum kan betjenes af en uddannet kateket ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Bevillingen sikrer, at der hvert år er et hold kateketelever under uddannelse. Fra 2017 er organistuddannelsen forandret. Den tidligere organistuddannelse benævnes i dag "Kirkemusikeruddannelsen", idet uddannelsen dog er moderniseret og udvidet en smule. Som noget nyt introduceres endvidere et organistgrundkursus som et tilbud til kandidater, der kan læse noder, men ikke umiddelbart kan gennemføre en hel kirkemusikeruddannelse. Grundkurset udbydes 1 gang om året og har en varighed på ét modul af 14 dag Der begyndte et nyt hold på kateketuddannelsen i 2017, der dimitterer i 2019. Der begyndte nye hold på organistuddannelsen i 2017, der dimitterer i 2018, henholdsvis hvert år for grundkursisterne.

Forventede aktivitetstal Aktiviteter R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Kateketer, deltagere 12 20 20 20 20 20Organister, antal deltagere 1 15 15 15 15 15

Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 Personale forbrug i alt 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2

414

40.92.18 Sprogkurser (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.640 4.840 4.363 4,4 4,4 4,4 Lønudgifter 1.518 1.700 1.716 1,7 1,7 1,7 Øvrige udgifter 3.351 4.040 3.547 3,5 3,5 3,5 Indtægter -229 -900 -900 -0,9 -0,9 -0,9 Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet, som ændret ved Inatsisartutlov nr. 3 af 4. juni 2012. Nærværende hovedkonto administreres af Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik. Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik har som en del af deres grundbevilling midler til at varetage kursusadministration samt økonomi og regnskab for sprogkurser, hvorfor dette ikke er indeholdt i nærværende bevilling. Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik har ligeledes det ledelsesmæssige ansvar for sprogkurser afvikling og udvikling. Fra nærværende hovedkonto afvikles sprogkurser inden for grønlandsk, dansk og engelsk. Bevillingen benyttes primært til eksterne undervisere, udvikling af materialer samt øvrige omkostninger forbundet med afvikling af sprogkurser. Det kan fra bevillingen indeholdes løn til fastansat undervisningspersonale. De forventede aktivitetstal for "Omkostning pr. årselev" kan ikke uden videre anvendes til tværgående analyser. Årsagen er at bevillingsforudsætningerne varierer fra institution til institution. "Omkostning pr. årselev" illustrerer således udelukkende udviklingen set over tid i omkostning pr. årselev, på den enkelte institution. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 500.000 kr. fra 2018. Nedsættelsen af bevillingen indgår i udmøntningen af besparelser på 2,5 mio. kr. årligt, som i FFL2018 er budgetteret under hovedkonto 40.01.99 Budgetregulering.

Forventede aktivitetstal Antal lektioner R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Sprogcentret 714 2.500 2.500 2.500 2.500 2.500

Forventede aktivitetstal Lærertimeforbrug anvendt til undervisning i procent af samlet lærerforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Sprogcentret 31,9 53,3 53,3 53,3 53,0 53,0

Forventede aktivitetstal Lærerløntime pr. lektion R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Sprogcentret 1,77 1,60 1,60 1,60 1,60 1,60

415

Forventede aktivitetstal Klasseuger R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Sprogcentret 18 60 60 60 60 60

Forventede aktivitetstal Gennemsnitlig holdstørrelse R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Sprogskolen 7 7 7 7 7 7

Forventede aktivitetstal Antal årselever R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Sprogcentret 8 11 11 11 11 11

Forventede aktivitetstal Omkostning pr. årselev R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Sprogcentret 580.000 440.000 396.633 396.633 396.633 396.633


416

40.92.19 Center for naturvidenskabelige uddannelser (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 4.250 4.270 4,3 4,3 4,3 Øvrige udgifter 0 4.250 4.270 4,3 4,3 4,3 Bevillingen dækker bygningsdrift, laboratoriedrift og afvikling af naturvidenskabelig uddannelse på masterniveau. Center for naturvidenskabelig uddannelse er placeret som en del af ilimmarfik- området i tilknytning til Naturinstituttet og Ilisimatusarfik. Centeret skal via et samarbejde mellem Naturinstituttet og Ilisimatusarfik styrke naturvidenskabelig forskning og uddannelse i Grønland og vil omfatte tiltrækning af international kompetence indenfor uddannelse og forskning til Grønland. Centret skal være omdrejningspunkt for arktisk forskning og uddannelse. Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke har videregivet ansvaret for bevillingen og administrationen af de forskellige aktiviteter til Naturinstituttet. Af bevillingen skal 250.000 kr. årligt benyttes til at sikre en yderligere servicering af sundhedsforskningen i Grønland i tilknytning til Center for naturvidenskabelige uddannelser.

Forventede aktivitetstal Fordeling af bevilling (i 1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Laboratorie og teknisk assistance 0 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000Drift og administration 0 1.550 1.550 1.550 1.550 1.550Masteruddannelse 0 1.700 1.720 1.720 1.720 1.720

417

40.94.11 Nunatta Atuagaateqarfia (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 15.650 15.605 15.679 15,7 15,7 15,7 Lønudgifter 7.074 8.543 8.624 8,6 8,6 8,6 Øvrige udgifter 8.639 7.363 7.355 7,4 7,4 7,4 Indtægter -63 -300 -300 -0,3 -0,3 -0,3 Bevillingen afholdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 8 af 8. juni 2014 om biblioteksvæsenet, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 15 af 5. oktober 1999 om biblioteksvederlag. Nunatta Atuagaateqarfia og Groenlandica er fra 2008 fysisk delt i to således, at Groenlandica fysisk er beliggende i Ilimmarfik. Det økonomiske og administrative ansvar for Groenlandica-samlingen varetages fortsat af Nunatta Atuagaateqarfia. Som centralbibliotek varetager Nunatta Atuagaateqarfia biblioteksfunktioner på landsplan og yder biblioteksteknisk bistand i nødvendigt omfang. Nunatta Atuagaateqarfia varetager administration af biblioteksvederlagsordningen. med hjemmel i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 15 af 5. oktober 1999. Vederlaget er kr. 1.170.000. Nunatta Atuagaateqarfias Groenlandica-samling: Som nationalbibliotek og videnskabeligt bibliotek har Nunatta Atuagaateqarfia som opgave at opbygge en Groenlandica-samling, som omfatter en nationalsamling og en udenlandsk samling. Nationalsamlingen indeholder bøger, aviser, blade og andet trykt materiale, samt audiovisuelle materialer, som er udgivet i Grønland til belysning af den materielle og åndelige udvikling i Grønland. Nationalsamlingen opbygges primært, jf. § 12 i Inatsisartutloven om biblioteksvæsenet, om pligtaflevering af materiale udgivet i Grønland. Manuskriptsamlingen - omfattende grønlandske forfatteres manuskripter og andre manuskripter - opbygges udelukkende ved donation. Groenlandicas udenlandske samling opbygges primært ved køb af et udvalg af bøger om arktiske forhold og om emner, som har betydning for det grønlandske samfund.

Forventede aktivitetstal Nunatta Atuagaateqarfia R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Udlån 33.676 62.025 50.000 50.000 50.000 50.000Materialebestand i alt 56.678 60.000 56.500 56.500 56.500 56.500Elektroniske materialer 1.737 1.800 1.700 1.700 1.700 1.700

Forventede aktivitetstal Groenlandica R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Udlån 2.995 4.000 3.000 3.000 3.000 3.000Materialebestand 96.408 93.600 96.600 96.600 96.600 96.600

418


419

40.94.12 Grønlands Nationalmuseum og Arkiv (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 12.444 12.288 12.496 12,5 12,5 12,5 Lønudgifter 9.200 10.638 10.739 10,7 10,7 10,7 Øvrige udgifter 4.583 2.550 2.657 2,7 2,7 2,7 Indtægter -1.338 -900 -900 -0,9 -0,9 -0,9 Nærværende bevilling afholdes med hjemmel i Inatsisartutlov nr. 8 af 3. juni 2015 om Museumsvæsen og Inatsisartutlov nr. 5 af 3. juni 2015 om Arkivvæsen. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu, herunder tegningsarkiv, er fra 2008 fysisk adskilt, idet dele af arkivet fysisk er flyttet til Ilimmarfik med udgangen af 2007. Organisatorisk er museum og arkiv stadig en fælles enhed med en fælles direktør. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu har på landsplan til opgave gennem registrering, indsamling, bevaring, udvikling, forskning og formidling: 1) at virke for sikring af Grønlands kulturarv, 2) at belyse den grønlandske kultur- og naturhistorie, 3) at gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og 4) at stille samlingerne til rådighed for forskningen og udbrede kendskabet til forskningens resultater. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu er lovmæssigt forpligtet til - og ansvarlig for - indsamling, ordning, bevaring, registrering og kassation af alle arkivalier for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner, herunder rådgivningsopgaver for offentlige instanser i arkivanliggender. Arkivet fører tilsyn med arkivalier, opbevaret ved offentlige instanser. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 150.000 kr. fra 2018. Midlerne skal Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu anvende til driften af en ny bygning til et tegningsarkiv. Midlerne er overført fra hovedkonto 40.90.15 Leje af kollegiekapacitet.

Forventede aktivitetstal Udstillingsbesøg R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Udstillingsbesøgende 16.625 13.200 16.600 16.700 16.800 16.900

Forventede aktivitetstal Udstillinger og åbningsdage R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Faste udstillinger 7 7 7 7 7 7Særudstillinger 4 2 2 2 2 2Åbningsdage 322 322 322 322 322 322

420


421

40.94.13 Tilskud til idræt (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 7.316 7.357 8.392 8,4 8,4 8,4 Regelgrundlag for tilskud til idrætten er Inatsisartutlov nr. 15 af 6. juni 2016 om idræt og motion. Tilskuddet til Grønlands Idræts forbund ydes som et rammetilskud til afholdelse af administrationsudgifter, uddannelse af medarbejdere, ledere og instruktører, konsulentlønninger og rejser, til specialforbundene samt deltagelse i internationale stævner og samarbejde, herunder Arctic Winter Games vedrørende såvel den kulturelle som den idrætslige del. Naalakkersuisut indgår en resultatkontrakt med GIF, der fastlægger GIF´s forventede aktiviteter samt krav til afrapportering og regnskabsaflæggelse. Til Elite Sport Greenland budgetteres med tilskud til den almindelige virksomhed og drift, herunder Elite Sport Greenlands administrationsopgaver for departementet i forbindelse med uddannelsestilskud til eliteidrætsudøvere og idrætstalenter samt det opfølgende arbejde efter nærmere aftale med departementet. Af bevillingen er kr. 250.000 øremærket til at imødekomme ansøgninger om tilskud til tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse på Grønlands vegne i De Olympiske Lege, Verdensmesterskaber, Europamesterskaber, De Panamerikanske Mesterskaber eller World Cup's Budgetregulering: Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 1,0 mio. kr. fra 2018. Tilførslen af de ekstra midler skal anvendes til øget dækning af rejseudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til idrætsudøvere, der deltager i arrangementer med A-landshold. I nedenstående aktivitetstabel er midlerne angivet under 'Budgetregulering'. Forhøjelsen af bevillingen følger af indholdet i aftale om finanslov for 2018.

Forventede aktivitetstal Fordeling af idrætstilskud (i 1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Grønlands Idræts Forbund 6.760 6.801 6.586 6.586 6.586 6.586Team Grønland 556 556 556 556 556 556Tabt arbejdsfortjeneste 0 250 250 250 250 250

422

Forventede aktivitetstal (Fordeling i 1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Grønlands Ski Forbund 1.888 1.020 1.020 1.020 1.020 1.020Grønlands Boldspils Union 3.122 1.734 1.734 1.734 1.734 1.734Grønlands Badminton Forbund 1.270 1.020 1.020 1.020 1.020 1.020Grønlands Håndbold Forbund 2.222 1.122 1.122 1.122 1.122 1.122Grønlands Taekwon-do Forbund 1.150 612 612 612 612 612Grønlands Bordtennis Union 1.163 663 663 663 663 663Grønlands Volleyball Forbund 1.042 612 612 612 612 612Grønlands Kajak Forbund 1.023 510 510 510 510 510Arctic Sport 1.014 238 238 238 238 238Klubber uden specialforbund 339 173 173 173 173 173Arctic Winter Games 1.176 0 0 0 0 0Iland Games/Nordisk/International arb. 201 0 0 0 0 0Budgetregulering 0 0 1.000 1.000 1.000 1.000I alt 15.610 7.704 8.704 8.704 8.704 8.704Bemærkninger: R 2016 viser årets samlede tilskud finanslovstilskud og andel af tips og lotto midler fordelt af GIF til specialforbund. Aktivitetstabellen viser aktivitetstal for samlede bevillinger til specialforbundene fra hovedkonto 40.94.13 Tilskud til idræt og hovedkonto 40.94.21 Tilskud fra Grønlands andel af omsætning i Danske Spil A/S.

Forventede aktivitetstal Samlet antal medlemmer R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Grønlands Ski Forbund 1.574 2.179 2.179 2.179 2.179 2.179Grønlands Boldspils Union 5.089 5.823 5.823 5.823 5.823 5.823Grønlands Badminton Forbund 890 1.351 1.351 1.351 1.351 1.351Grønlands Håndbold Forbund 2.258 1.555 1.555 1.555 1.555 1.555Grønlands Taekwon-do Forbund 365 638 638 638 638 638Grønlands Bordtennis Union 670 665 665 665 665 665Grønlands Volleyball Forbund 389 430 430 430 430 430Grønlands Kajak Forbund 523 592 592 592 592 592Arctic Sport 221 530 530 530 530 530Klubber uden for Spec. forbund 1.226 656 656 656 656 656Ældreidrætten 1.226 792 792 792 792 792Ialt 14.431 15.211 15.211 15.211 15.211 15.211Bemærkninger: GIF fremsendte tal for aldersgruppe (0-14, 15-18, 19-30 og 31 og op) samt for aktive og passive medlemmer.

423

40.94.14 Tilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.494 1.483 1.490 1,5 1,5 1,5 Regelgrundlaget for tilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer er Inatsisartutlov nr. 5 af 6. juni 2016 om kultur- og fritidsvirksomhed. Støtte gives til driften af de landsdækkende organisationers virksomhed inden for børne- og ungdomsområdet samt organisationer for grønlandske studerende. Til Sukorseq (sammenslutningen af fritidsklubber) budgetteres alene med tilskud til sammenslutningens administrationsudgifter, idet tilskud til lokale og regionale aktiviteter er kommunale opgaver, hvortil der ydes tilskud gennem bloktilskuddet. Der ydes således heller ikke tilskud til aktiviteter for medlemmer og ansatte. Til Sorlak (Grønlands Ungdoms Fællesråd) budgetteres med tilskud til administrationsomkostninger samt nordisk arbejde. Kr. 150.000 af Sorlaks bevillinger er øremærket til Sorlaks ungdomshøjskole. Til Ili Ili og Avalak ydes grundtilskud til foreningernes drift med henblik på at støtte studenterorganisationernes arbejde for deres studerende.

Forventede aktivitetstal Tilskuddet fordeles således (i 1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Sukorseq 258 260 262 262 262 262Sorlak 706 690 692 692 692 692Avalak 400 402 404 404 404 404Ili Ili 130 131 132 132 132 132I alt 1.494 1.483 1.490 1.490 1.490 1.490

Forventede aktivitetstal Antal medlemmer R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Sorlak medlemsorganisationer 7 7 7 7 7 7Sorlak medlemsforeninger 11 11 11 11 11 11Sorlak enkeltmedlemmer i alt 3.400 3.900 3.900 3.900 3.900 3.900Sukorseq 2.700 2.000 2.000 2.000 2.000 2.000Avalak 141 141 141 141 141 141Ili Ili 116 116 116 116 116 116

424

40.94.15 Aftalebundne tilskud til kultur området (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 704 1.010 1.015 1,0 1,0 1,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Tilskud fra nærværende hovedkonto ydes efter særligt indgåede aftaler. Til Nordens Institut, NAPA (Nuuk), budgetteres med tilskud i henhold til aftale af 11. december 1985 samt tillægsaftale af 8. februar 2002 mellem Nordisk Ministerråd og Grønlands Selvstyre. Ifølge aftalerne er Selvstyret forpligtet til at yde tilskud svarende til udgifterne til regnskabsassistance, kontorlokaler og kontorhold, herunder inventar, kontormaskiner, telefon og anden kommunikation. Til kultursamarbejdet mellem Grønland, Island og Færøerne budgetteres med midler til samarbejdsprojekter i henhold til aftale, samt implementering af Vestnordisk Råds rekommandationer indenfor kultur. Bevillingen dækker desuden udgifter til oversættelse af bøger i forbindelse med Vestnordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris. Prisen uddeles hvert andet år. Der kan endvidere afholdes udgifter til aktiviteter inden for det nordiske samarbejde.

Forventede aktivitetstal Fordeling (i 1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021NAPA 704 704 704 704 704 704Vestnordisk samarbejde 0 200 200 200 200 200Vestnordisk børnebogspris og andet vestnordisk/nordisk samarbejde 0 106 111 111 111 111I alt 704 1.010 1.015 1.015 1.015 1.015

425

40.94.16 Tilskud til lokal Radio- og lokal TV virksomhed (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.877 1.888 1.897 1,9 1,9 1,9 Regelgrundlag for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 7 af 8. juni 2014 om radio- og tv- virksomhed. Fordeling af tilskuddet fremgår af § 3 i Bekendtgørelse nr. 29 af 13. december 2016 om tilskud til lokale radio- og tv-stationer mv. Der er indgået aftale om forvaltning af dele af tilskuddet på vegne af departementet. Tilskuddet fordeles således: - 200.000 kr. afsættes forlods som tilskud til efter- og videreuddannelse af de lokale radio- og tv- stationers medarbejdere. - 2/3 af den resterende bevilling anvendes til grundtilskud til lokale stationers drift, og 1/3 til produktionstilskud til lokale TV- stationers egenproduktioner. Det er bl.a. betingelser for at modtage tilskud, at stationen har tilladelse til lokal radio- eller tv- virksomhed i henhold til nævnte Inatsisartutlov, og at stationen har egenproduktion. Regnskab for de bevilgede tilskud for nærværende hovedkonto skal aflægges i henhold til de af departementet nærmere fastlagte retningslinjer.

426

40.94.17 Grønlands Radio - KNR (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 77.079 67.961 68.284 68,3 68,3 68,3 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingen afholdes i medfør af Inatsisartutlov nr. 7 af 8. juni 2014 om radio- og tv-virksomhed. KNR har til formål via tv, radio og internet eller lignende at sikre hele den grønlandske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning i henhold til public service-forpligtelserne. Der indgås Public Service resultatkontrakt mellem KNR og Naalakkersuisut.

Forventede aktivitetstal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021KNR radioudsendelser fra andre producenter i Grl. 95 70 70 70 70 70KNR tv-udsendelser fra andre producenter i Grl. 183 105 105 105 105 105

Forventede aktivitetstal KNR's egenproducerede radioudsendelser (i timer) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Børne og ungdomsuds. 284 150 150 155 155 1.555Kunst & kulturuds. 1.310 1.030 1.030 1.050 1.050 1.050Idræt 135 110 110 110 110 110Nyheds & aktualitetuds. 1.106 975 975 975 975 975Undervisningsprogrammer 36 20 20 20 20 20Sundhedsprogrammer 24 10 10 10 10 10KNR egenproduktioner i alt 2.895 2.295 2.295 2.320 2.320 2.320

Forventede aktivitetstal KNR's egenproducerede tv-udsendelse (i timer) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Børne & ungdomsuds. 250 230 230 235 235 235Kunst & Kulturuds. 167 115 115 115 115 115Idræt 178 110 110 115 115 115Nyheds & aktualitetsuds. 386 230 230 230 230 230Undervisningsprogrammer 2 20 20 20 20 20Sundhedsprogrammer 4 9 9 9 9 9KNR egenproduktion i alt 987 714 714 724 724 724

427

40.94.18 Katuaq (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 5.056 5.085 5.109 5,1 5,1 5,1 Bevillingen afholdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 5 af 6. juni 2016 om kultur- og fritidsvirksomhed. Bevillingen gives til den selvejende institution Katuaq. Bevillingens størrelse aftales mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Grønlands Selvstyre med 50 % til hver. Vedrørende formålet nævnes det i § 2 i fundats af april 2009 for "Den selvejende institution Katuaq": "Fonden skal med udgangspunkt i Grønlands Kulturhus fremvise, stimulere og udvikle kulturelle oplevelser under udøvelsen af et alsidigt, frit og uafhængigt kunstnerisk skøn i samarbejde med institutioner, organisationer, personer og selskaber. Fonden skal medvirke til at eksponere grønlandsk kultur i Grønland og internationalt, ligesom fonden skal formidle kulturelt samarbejde mellem Grønland og resten af verden." Grønlands Selvstyre ved Naalakkersuisut udpeger 1 repræsentant og 1 suppleant til bestyrelsen for Katuaq. Selve bygningen, Grønlands Kulturhus, ejes af et interessentskab bestående af Kommuneqarfik Sermersooq og Grønlands Selvstyre. Grønlands Kulturhus I/S skal via huslejeindtægter sørge for løbende vedligehold af bygningen Grønlands Kulturhus. Den selvejende institution Katuaq er en af tre lejere i Grønlands Kulturhus I/S. Den selvejende institution Katuaqs ansvar vedr. vedligehold er begrænset til mindre indvendig vedligehold jf. lejeaftalens indhold. Al øvrigt vedligehold og renovering af bygningen indvendigt som udvendigt varetages af Grønlands Kulturhus I/S.

Forventede aktivitetstal Arrangementer R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Musik, teater, dans 48 34 34 32 30 30Udstillinger 9 7 7 7 7 7Filmforestillinger 968 980 980 990 1.000 1.000Konferencer, møder 353 270 270 275 280 285

Forventede aktivitetstal Gæster R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Musik, teater, dans 23.272 15.000 15.000 15.000 15.000 15.000Udstillinger 4.500 4.500 4.500 4.500 4.500 4.500Film 46.951 51.000 51.000 51.000 51.000 51.000Konferencer, møder 11.765 14.000 14.000 15.000 16.000 17.000

428

40.94.20 Arctic Winter Games og Island Games (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 7.650 246 247 0,2 0,2 0,2 Øvrige udgifter 7.650 246 247 0,2 0,2 0,2 Regelgrundlaget for afholdelse af udgifter i forbindelse med Arctic Winter Games er Inatsisartutlov nr. 15 af 6. juni 2016 om idræt og motion. Bevillingen skal dække Selvstyrets medlemskab af Arctic Winter Games i henhold til aftale af 3. september 1993 mellem den Internationale Komité og Selvstyret samt til rejseaktiviteter i forbindelse med Selvstyrets deltagelse i Arctic Winter Games.

Forventede aktivitetstal Fordeling (i 1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Kontingent 0 246 247 247 247 247Planlægning og gennemførelse af AWG 7.650 0 0 0 0 0Island games 0 0 0 0 0 0I alt 7.650 246 247 247 247 247

429

40.94.21 Tilskud fra Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 31.153 35.000 36.000 37,0 38,0 38,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingen uddeles i henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 22. november 2011 om fordeling af midler fra visse spil, og Selvstyrets bekendtgørelse nr. 2 af 26. januar 2015 om tilskudsformer og tilskudsbetingelser m.v. vedrørende fordeling af midler fra visse spil. Nærværende hovedkonto modsvares af hovedkonto 40.94.22 Grønlands andel af tips- og lotto- omsætningen i Danske Spil A/S. Overskuddet fra omsætningen af tips- og lottomidlerne udloddes til nedenstående almennyttige formål, jf. § 1 i Inatsisartutlov nr. 10 af 22. november 2011 om fordeling af midler fra visse spil. Der er desuden indgået aftale med Lokale og Anlægsfonden. På baggrund heraf yder Selvstyret et årligt indskud til fonden, som giver kommunerne mulighed for at søge Lokale og Anlægsfonden om tilskud og/eller lån til opførelse af anlæg inden for idræt, friluftsliv og kultur.

Forventede aktivitetstal Fordeling (i 1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Overskud til fordeling 28.902 35.000 36.000 37.000 38.000 38.000Lokale og Anlægsfonden 1.251 1.301 1.501 1.701 1.901 1.901Pulje A - Grønlands Idrætsforbund 14.451 16.850 17.250 17.649 18.050 18.050Pulje A - Elitesport Greenland 2.630 3.067 3.139 3.212 3.285 3.285Pulje B - Børn og Ungeorganisationer 3.931 4.583 4.692 4.801 4.909 4.909Pulje C - Andre almennyttige formål 7.890 9.200 9.418 9.637 9.855 9.855

430

40.94.22 Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -33.106 -35.000 -36.000 -37,0 -38,0 -38,0 På nærværende hovedkonto budgetteres med indtægterne fra Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S. I henhold til Lov for Grønland om visse spil, Lov nr. 223 af 22. marts 2011, § 35 overføres årligt et beløb fra den danske stat til Grønlands Selvstyre svarende til det beløb der blev overført i 2011 på baggrund af regnskabsåret 2010. Det årlige beløb overføres i 2 rater, henholdsvis den 15. januar og 1. juni. Indtægterne er fratrukket udligningen af reduktion i bloktilskuddet svarende til den danske statsafgift i 2004, kr. 9.847.000. Udligningen indtægtsføres på hovedkonto 24.11.21 Afgift tips og lotto. Nærværende hovedkonto modsvares af hovedkonto 40.94.21 Tilskud fra Grønlands andel af omsætningen i Danske Spil A/S.

431

40.94.23 Fredning og anden kulturarvsbeskyttelse (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.303 1.292 1.304 1,3 1,3 1,3 Lønudgifter 517 503 508 0,5 0,5 0,5 Øvrige udgifter 786 789 796 0,8 0,8 0,8 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingen afholdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder. Bevillingen dækker arkæologiske undersøgelser, vedligeholdelsesarbejde vedr. væsentlige fredede jordfaste fortidsminder og kulturhistoriske områder, der er fredet eller omfattet af anden kulturarvsbeskyttelse. Bevillingen omfatter desuden udgifter til vedligeholdelsesarbejder eller bygningsarbejder ved en fredet bygning i de tilfælde, hvor Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu efter ansøgning herom har bestemt, at sådanne udgifter helt eller delvis afholdes inden for bevillingen. Hovedkontoen administreres af Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu. På grund af vejrlig og behovet for bistand fra specialister fra andre lande vil der, afhængig af konkrete aftaler, være et ujævnt forbrug til disse aktiviteter. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 1 1 1 1 1 1 Personale forbrug i alt 1 1 1 1 1 1

432

40.94.26 Rettighedspenge til digitale programmer (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.790 2.912 2.926 2,9 2,9 2,9 Øvrige udgifter 2.790 2.912 2.926 2,9 2,9 2,9 Regelgrundlaget for bevillingen er Inatsisartutlov nr. 5 af 6. juni 2016 om kultur- og fritidsvirksomhed. Rettighedsudgifterne til indhold på digitale kanaler afholdes i henhold til Anordning nr. 561 af 7. juni 2006 om ophavsret og efter aftale med rettighedsorganisationen CopyDan TV. Udgifterne gælder pt. retten til landsdækkende at kunne se DR1, DR2 & DR Ultra, men indholdet på de tre kanaler kan evt. forhandles ændret, indenfor den afsatte økonomiske ramme. Aftalen med CopyDan varetages af departementet. Departementet kan ved aftale videregive varetagelsen af de tre landsdækkende kanaler til tredjepart.

433

40.94.27 Sprogsekretariatet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.224 4.198 5.218 5,2 5,2 5,2 Lønudgifter 3.620 2.888 3.828 3,8 3,8 3,8 Øvrige udgifter 717 1.310 1.390 1,4 1,4 1,4 Indtægter -112 0 0 0,0 0,0 0,0 Regelgrundlaget for bevillingen udgøres af Landstingslov nr. 12 af 26. oktober 1989 om Grønlands Sprognævn, bekendtgørelse nr. 23 af 15. maj 1990 om Grønlands Sprognævn samt Landstingslov nr. 11 af 26. oktober 1989 om Grønlands Stednavnenævn og bekendtgørelse nr. 22 af 15. maj 1990 om Grønlands Stednavnenævn. Sprogsekretariatet varetager sekretariatsfunktionerne for de af Inatsisartut og Naalakkersuisut nedsatte nævn og udvalg, som pt. er Oqaasiliortut og Nunat Aqqinik Aalajangiisartut. Opgaverne på personnavneområdet er fra 2014 placeret i Oqaasiliortut. Oqaasileriffiks vigtigste opgaver er blandt andre forskning og dokumentation samt vejledning i brugen af grønlandsk og evt. andre inuitsprog, at følge dynamikken i den grønlandske sprognorm samt at udvikle sprogteknologiske værktøjer. Nærværende hovedkonto er forhøjet med 1,0 mio. kr. årligt fra 2018 til ét årsværk til arbejdet med sprogtjenesten og ét årsværk til en generel styrkelse af Sprogsekretariatets arbejde. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 1 1 1 1 1 1 Øvrige 5 5 7 7 7 7 Personale forbrug i alt 6 6 8 8 8 8

434

40.94.28 Projekttilskud til skrevne medier i Grønland (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 10 1.031 1.036 1,0 1,0 1,0 Bevillingen afholdes med hjemmel i Inatsisartutlov nr. 20 af 28. november 2016 om mediestøtte. Hovedkontoen har til formål at give projektstøtte til uafhængige, samfundsaktuelle aktører på det grønlandske mediemarked, der fremmer samfundsmæssig oplysning og demokratisk debat. Derudover er formålet at opretholde og fremme alsidighed og mangfoldighed i de grønlandske skrevne medier. Eventuelle ubrugte midler overføres til hovedkonto 40.94.29 Driftstilskud.

435

40.94.29 Driftstilskud til skrevne medier i Grønland (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.500 1.503 1.510 1,5 1,5 1,5 Bevillingen afholdes med hjemmel i Inatsisartutlov nr. 20 af 28. november 2016 om mediestøtte. Hovedkontoen har til formål at give driftsstøtte til landsdækkende, uafhængige, samfundsaktuelle skrevne medier i Grønland, der fremmer samfundsmæssig oplysning og demokratisk debat.

436

40.95.01 Andre tilskud til kunst og kultur (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 8.648 9.699 12.095 10,1 10,1 10,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlag for tilskud er Inatsisartutlov nr. 11 af 6. juni 2016 om kunstnerisk virksomhed og Inatsisartutlov nr. 5 af 6. juni 2016 om kultur- og fritidsvirksomhed. Der afsættes fra denne hovedkonto midler til uddeling af den årlige Kulturpris og eventuel tildeling af opmuntringspris. Efter ansøgning ydes tilskud til kulturtidsskrifter, Eqqumiitsuliornikkut Pinngorartitsisut Ingerlatsisullu (E.P.I.), Fællesforeningen Inuit og særligt prioriterede kulturprojekter. Selvstyrets Kulturmidler: Selvstyrets Kulturmidler kan efter ansøgning ydes som tilskud til kulturelle aktiviteter. Midlerne kan søges af enkeltpersoner, organisationer m.v. og ydes fortrinsvis til professionelle udøvende og skabende kunstneres aktiviteter og projekter, og til andre projekter med et højt kunstnerisk niveau. Kulturelle arbejdslegater: Der afsættes beløb til legatportioner, der efter ansøgning kan uddeles til professionelle udøvende og skabende kunstnere med fast bopæl i Grønland. Legaterne, der normalt kan tildeles i op til 1 år, uddeles som månedlige legatportioner på kr. 22.000. Filmvirksomhed: Der ydes efter ansøgning tilskud til grønlandske filmprojekter, fortrinsvis inden for fiktion og dokumentarfilm. Tilskud kan uddeles til ansøgere med fast bopæl i Grønland, eventuelt i samproduktion med samarbejdspartner i Danmark eller et andet land. Tilskud til udgivelse af grønlandsksprogede bøger: Der ydes efter ansøgning tilskud til grønlandsksprogede bøger. Der kan desuden ydes tilskud til bøger, der er oversat til grønlandsk. Det er en forudsætning for at modtage tilskud, at ansøger har bopæl i Grønland. Midlerne kan desuden anvendes til relaterede aktiviteter som udgivelse af lydbøger, forfatterkurser mv. Tilskud til musikproduktion: Efter ansøgning ydes tilskud til musikproduktion til herboende musikere med særlig vægt på nye kompositioner. Der kan desuden ydes tilskud til udgivelser, der er udgivet i kvartalet forud, enten via digital distribution, eller som CD'er med minimum 400 trykte eksemplarer. Det skal dokumenteres, at udgivelsen er til salg via rettighedshaveres godkendte distributionskanaler.

437

Derudover ydes der tilskud til dækning af de grønlandske pladeproducenters udgifter til NCB- afgifter (Nordisk Copyright Bureau) ud fra selskabernes dokumenterede og afholdte udgifter hertil. Tilskud betales i form af refusion og betragtes som væsentligt for at sikre den grønlandske musikproduktion, idet tilskuddet er med til at sikre en alsidig produktion og samtidigt støtter opretshaverne gennem afregning til NCB. Hundeslædevæddeløb: Der er øremærket 250.000 kr. til støtte af hundeslædevæddeløb i form af refusioner til faktisk afholdte udgifter. Der kan f.eks. være tale om refusion af udgifter til flytransport af slæder og hunde i forbindelse med eventen Avannaata Qimussersua. Grønlands Nationalgalleri for Kunst: Nærværende hovedkonto er forhøjet 2,0 mio. kr. i 2018. Med Finansloven for 2017 blev Naalakkersuisut bemyndiget til at udstede tilsagn om driftsstøtte til et fuldt finansieret muligt kommende Grønlands Nationalgalleri for Kunst i Nuuk. Med finansloven for 2018 ønsker Naalakkersuisut at yde et direkte tilskud på 2,0 mio. kr. til fondsbestyrelsen, der står for projektet, med henblik på tilskuddet anvendes til arbejdet med at fremme projektet. Eqqumiitsuliornikkut Pinngorartitsisut Ingerlatsisullu (E.P.I.): Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 350.000 kr. fra 2018 og der blev optaget en ny tekstanmærkning. Med disse tiltag bemyndiges Naalakkersuisut med orientering af Finans- og Skatteudvalget til at indgå en resultatkontrakt med Eqqumiitsuliornikkut Pinngorartitsisut Ingerlatsisullu / Organisationen for skabende og udøvende kunstnere (E.P.I.). Resultatkontrakten er med henblik på administration af tilskudsmidlerne på nærværende hovedkonto. Det kan omfatte administration af selvstyrets almindelige kulturmidler, arbejdslegater, filmvirksomhed, udgivelse af grønlandsksprogede bøger og tilskud til musikproduktion, jf. bestemmelserne i tekstanmærkningen til hovedkontoen. Forhøjelsen af bevillingen følger af indholdet i aftale om finanslov for 2018.

Forventede aktivitetstal Fordeling (i 1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Tilskud til kulturtidsskrifter, E.P.I., Fællesforeningen Inuit og andre kulturprojekter 1.416 1.437 1.688 1.688 1.688 1.688Selvstyrets kulturmidler 2.281 1.982 1.803 1.803 1.803 1.803Kulturelle arbejdslegater 1.643 1.149 1.200 1.200 1.200 1.200Filmvirksomhed 1.756 2.873 2.924 2.924 2.924 2.924Tilskud til musikproduktion 435 564 564 564 564 564Grønlandsk sprogede bøger 864 1.444 1.444 1.444 1.444 1.444Hundeslædeløb 253 250 250 250 250 250Grønlands Nationalgalleri for Kunst 0 0 2.000 0 0 0Resultatkontrakt med E.P.I. 0 0 350 350 350 350I alt 8.648 9.699 12.095 10.095 10.095 10.095

438

Forventede aktivitetstal Udgivelser R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Børnebøger 3 3 3 3 3 3Ungdomsbøger 1 1 1 1 1 1Fiktion / digtsamlinger 7 7 7 7 7 7Fagbøger 1 1 1 1 1 1Andre udgivelser 5 5 5 5 5 5Genudgivelser 1 1 1 1 1 1I alt 18 18 18 18 18 18

439

40.95.05 Grønlands Nationalteater (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 7.340 7.381 7.416 7,4 7,4 7,4 Bevillingen afholdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 23 af 18. november 2010 om teater. Nunatta Isiginnaartitsisarfia er en selvstændig offentlig institution. Nunatta Isiginnaartitsisarfia har til formål uden ensidighed, at producere et repertoire af høj kunstnerisk kvalitet inden for scenekunst. Nunatta Isiginnaartitsisarfias virksomhed skal som udgangspunkt være baseret på den grønlandske kultur og traditioner og samtidig tilgodese alsidige udtryksformer for alle aldersgrupper. Nunatta Isiginnaartitsisarfia har til opgave at uddanne skuespillere gennem en skuespilleruddannelse. Nunatta Isiginnaartitsisarfia vejleder amatørteatre og andre lokale teatre om drift og produktion af teater. Nunatta Isiginnaartitsisarfia kan efter anmodning herom vejlede skoler og uddannelsesinstitutioner om teatervirksomhed. Aktivitetstallene er givet på baggrund af, at Nunatta Isiginnaartitsisarfia kan ansøge tips- og lottomidlernes pulje C om tilskud til teaterforestillinger.

Forventede aktivitetstal Aktiviteter R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Skuespil 8 6 6 6 6 6Forestillinger 44 45 45 45 45 45Publikum 5.911 9.217 7.217 7.217 7.217 7.217Workshops 2 4 4 4 4 4

440

40.96.01 Forskning (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.800 2.658 1.671 1,7 1,7 1,7 Lønudgifter 170 429 0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 2.630 2.229 1.671 1,7 1,7 1,7 På nærværende hovedkonto afholdes udgifter til gennemførelsen af Selvstyrets politiske målsætninger på forskningsområdet. I dette indgår midler til forskningsaktiviteter, som eksempelvis udgivelse af Inussuk - Arktisk Forskningsjournal, seminarer og andre aktiviteter. Endvidere afholdes bevillingen til puljen til forskningsfremme under nærværende hovedkonto. Uddeling af midlerne i puljen forestås af Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit - Grønlands Forskningsråd. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 1,0 mio. kr. fra 2018. Midlerne er overført til den nye hovedkonto 40.96.02 Grønlands Forskningsråd.

Forventede aktivitetstal Puljen til forskningsfremme: R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Ansøgt beløb (1.000 kr.) 3.767 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000Uddelt beløb (1.000 kr.) 1.000 900 900 900 900 900Antal ansøgninger 35 50 50 50 50 50Imødekommet 12 45 45 45 45 45Seminarer 1 1 1 1 1 1Udgivelser 1 2 2 2 2 2


441

40.96.02 Grønlands Forskningsråd (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - - 1.000 1,0 1,0 1,0 Lønudgifter - - 429 0,4 0,4 0,4 Øvrige udgifter - - 571 0,6 0,6 0,6 Nærværende hovedkonto er ny. Hovedkontoen er oprettet som følge af oprettelse af Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit - Grønlands Forskningsråd. Bevillingen er overført fra hovedkonto 40.96.01 Forskning. Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 5 af 29. november 2013 om forskningsrådgivning og bevilling af forskningsmidler. Forslag til budget og revideret regnskab forelægges for Naalakkersuisoq hvert år. Regnskabsåret er finansåret. Grønlands Forskningsråd forestår uddelingen af puljemidler til forskningsfremme på vegne af Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke. Puljemidler til forskningsfremme er bevilget under hovedkonto 40.96.01 Forskning. Udgifter til driften af sekretariatet for Rådet afholdes under bevillingen. Sekretariatet forestår administrationen og yder faglig bistand til Rådet. Herudover fører sekretariatet regnskab for Rådet og fremlægger budgetopfølgning ved Rådsmøderne. Bevillingen skal sikre, at Forskningsrådet har mulighed for at udføre sit arbejde med generel videns- og kompetenceopbygning med udgangspunkt i forskning i Grønland. Bevillingen dækker udgifter til afholdelse af møder, rejseudgifter for medlemmer boende udenfor Rådets hjemsted, herunder overhead for sekretariatsbistand, aflønning af sekretær. Bevillingen dækker endvidere udgifter til en række aktiviteter, herunder eksempelvis undersøgelser, oplysningsvirksomhed, kampagner, konferencer, udgivelse af undervisningsmateriale og rapporter, eventuelle rejser, samt ophold og dagpenge. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer - - 0 0 0 0 Øvrige - - 1 1 1 1 Personale forbrug i alt - - 1 1 1 1

442

40.97.03 Kirken i Grønland (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 46.492 49.015 50.274 49,2 50,3 49,2 Lønudgifter 33.139 38.190 38.552 38,6 38,6 38,6 Øvrige udgifter 13.865 10.825 11.722 10,7 11,7 10,7 Indtægter -512 0 0 0,0 0,0 0,0 Bevillingen afholdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 9 af 19. maj 2010 om Kirken som ændret ved Inatsisartutlov nr. 2 af 29. november 2013 om ændring af Inatsisartutlov om Kirken. Biskoppen varetager den centrale styrelse af den grønlandske folkekirke herunder det almindelige tilsyn med stiftets provster, præster, kateketer og menighedsrepræsentationer rundt om i landet. Endvidere er det en væsentlig opgave for biskoppen at have kontakt med de øvrige biskopper i folkekirken. I 2018 og 2020 budgetteres med udgifter til afholdelse af præstekonventer. Udgiften til drift og vedligeholdelse af den grønlandske afdeling på Vestre kirkegård afholdes over bevillingen til Provsteqarfik Qeqqa Tunulu.

Forventede aktivitetstal Antal døbte R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Provsteqarfik Kujataa 117 115 115 115 115 115Provsteqarfik Qeqqa Tunulu 342 250 250 250 250 250Provsteqarfik Avannaa 224 255 255 255 255 225I alt 683 620 620 620 620 620

Forventede aktivitetstal Antal konfirmerede R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Provsteqarfik Kujataa 118 130 130 130 130 130Provsteqarfik Qeqqa Tunulu 379 370 370 370 370 370Provsteqarfik Avannaa 305 260 260 260 260 260I alt 802 760 760 760 760 760

Forventede aktivitetstal Antal ægteviede par R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Provsteqarfik Kujataa 23 30 30 30 30 30Provsteqarfik Qeqqa Tunulu 75 85 85 85 85 85Provsteqarfik Avannaa 63 70 70 70 70 70I alt 161 185 185 185 185 185

Forventede aktivitetstal Antal begravelser R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Provsteqarfik Kujataa 120 70 70 70 70 70Provsteqarfik Qeqqa Tunulu 237 230 230 230 230 230Provsteqarfik Avannaa 157 130 130 130 130 130I alt 514 430 460 460 460 460

443

Forventede aktivitetstal Bevilling fordelt pr. "kontor" R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Bispkopeqarfik 4.545 5.025 6.025 5.066 6.025 5.066Provsteqarfik Kujataa 7.765 8.632 8.632 8.562 8.632 8.632Provsteqarfik Qeqqa Tunulu 14.245 14.736 14.736 14.888 14.736 14.888Provsteqarfik Avannaa 17.952 18.126 18.385 18.188 18.385 18.188Budgetregulering 0 0 0 0 0 0Diakoni 340 91 91 91 91 91Efterudd.kat.og org. 259 319 319 319 319 319Efterudd. præster 293 470 470 470 470 470Difference - husleje 1.093 1.616 1.616 1.616 1.616 1.616I alt 46.492 49.015 50.274 49.200 50.274 49.200

Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 5 5 5 5 5 5 Øvrige 121 118 118 118 118 118 Personale forbrug i alt 126 123 123 123 123 123 Forventet personaleforbrug Fordelt pr. "kontor" R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Biskopeqarfik 5 5 5 5 5 5 Provsteqarfik Avannaa 52 60 60 60 60 60 Provsteqarfik Kujalleq 22 23 23 23 23 23 Provsteqarfik Qeqqa Tunulu 43 35 35 35 35 35

444

40.98.01 Digitaliseringsstyrelsen (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 34.098 34.083 34.095 34,1 34,1 34,1 Lønudgifter 9.812 11.540 11.540 11,5 11,5 11,5 Øvrige udgifter 27.984 25.743 25.755 25,8 25,8 25,8 Indtægter -3.698 -3.200 -3.200 -3,2 -3,2 -3,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Inden for bevillingens ramme har Digitaliseringsstyrelsen ansvar for følgende 9 hovedområder: 1. Centraladministrationens IT med alle tilhørende aktiviteter; anskaffelser, drift/brugersupport/udvikling, fælles arkitektur og design af services. Ligesom der bidrages til IT og e-lovgivning, politikker og retningslinjer. Styrelsen varetager ligeledes IT-sikkerhedsfunktionen. 2. Rådgivning og bistand til Selvstyrets enheder. 3. Tele- og datainfrastruktur samt ansvar for internet og telefoni, herunder driften af telefoncentral (hovednummer 34 50 00). 4. Centraladministrationens kontrakt- og licensstyring samt forhandling og kontraktindgåelse på IT, tele og digitaliseringsområde. Der kan ikke indkøbes eller igangsættes IT og digitaliseringsinitiativer uden inddragelse af styrelsen. 5. Centraladministrationens digitaliseringsinitiativer samt udvikling og implementering af Naalakkersuisuts nationale digitaliseringsstrategi. 6. Drift, support og understøttelse af uddannelsesstyrelsens IT-platform, herunder serverdrift. 7. Udvikling og implementering af Selvstyrets og fælles offentlige IT, sikkerheds- og digitaliseringsstrategier. 8. Udvikling af nationale standarder, metoder, modeller inden for IT og digitalisering. 9. Systemejer på fælles systemer, herunder ESDH, Mail, Videokommunikation, Projekt- og porteføljestyringssystem, Kontraktportal mv. herunder ansvar for implementering af en systemejerorganisation og drift af et ejernetværk Naalakkersuisut arbejder i 2018 videre på en konsolidering af Selvstyrets IT, digitalisering og informationssikkerhed i et administrativt servicefællesskab, som kan udbredes til resten af den offentlige sektor. Fokus er på fælles processer, effektiviseringer, bedre indkøb, kontrakt-, licens samt leverandørstyring og fælles arkitektur. Styrelsen varetager to sekretærfunktioner, henholdsvis til FOIS (Fælles Offentlig IT Styregruppe) og til porteføljeledelsen af Digitaliseringsstrategien. I 2018 vil FOIS (Fælles Offentlig IT Styregruppe) i højere grad fokusere på at sikre gevinstrealisering af de allerede gennemførte initiativer samt sikre at igangværende initiativer i Digitaliseringsstrategierne sikrer sammenhænge i den offentlige sektor, hvor dette måtte være muligt. Det er fortsat afgørende at udviklingen sker i tæt samarbejde med kommunerne.

445

I 2018 starter ibrugtagningen af flere af de nye grunddatasystemer, dette ventes at øge serviceniveauet og mulighederne for et øget samarbejde myndighederne iblandt. Derudover har styrelsen fortsat ansvar for og indtager en koordinerende og styrende rolle i forbindelse med modernisering af de resterende grunddata. Implementering af Persondataloven i den offentlige administration er i gang fortsætter i 2018. Bureauet for Inatsisartut foretager deres egen drift og indkøb af it-udstyr og netværk, og er ikke dækket af nærværende bevilling. Digitaliseringsstyrelsen varetager, at: - Den fælles offentlige administration anvender samme nationale standarder, værktøjer og modeller i forbindelse med digitalisering og effektivisering af den offentlige sektor. - Der udvikles moderne grunddata som forudsætning for den nationale digitaliseringsindsats. - Der udvikles en national digitaliseringsstrategi med fokus på de tværorganisatoriske indsatser. - Grønlands Selvstyre får forretningsmæssig styring af sin it-understøttelse, drift, support og vedligehold. - Grønlands Selvstyres kontakt på it-området til eksterne parter - eksempelvis leverandører, institutioner, KANUKOKA samt private aktører mv. - Grønlands Selvstyres enheder kan få assistance til beslutning om udvikling og anskaffelse af forretningsunderstøttende it-løsninger, og assistance i anskaffelsesforløbet. - Grønlands Selvstyre får udført tiltag om strategiske forhold i forbindelse med borgervendt it- service og implementering af digitale løsninger på tværs af organisatoriske enheder. - Grønlands Selvstyre har en økonomisk tilfredsstillende licensstyring. - Sikkerhedsprocedurer og adgang til informationer er i overensstemmelse med gældende lovgivning og god praksis. - Implementering af strategi og politik for informationssikkerhed. - Sikre at netværk, servere, applikationer og leverandører mv. lever op til Selvstyrets sikkerhedskrav for it-området. - Sikre at der sker en løbende effektivisering og governance af større fællesoffentlige hjemmesider der er etableret på selvstyrets platform. Styrelsen har ansvar for udvikling og løbende vedligeholdelse af et idekatalog af effektiviseringsinitiativer ved brug af IT og digitalisering til implementering i kommuner og Selvstyre. Midler til drift og vedligeholdelse af Sullissivik.gl, som er en fælles borgerportal for kommunerne og Selvstyret finansieres ligeligt mellem Grønlands Selvstyre og kommunerne. Derfor er der reserveret 2,0 mio. kr. til formålet under hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne. Midlerne indtægtsføres under nærværende hovedkonto. Projektet varetages af Digitaliseringsstyrelsen.

446

Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Licensaftaler PC 850 850 850 850 850 850IP-telefoni (IP-telefoner) 850 850 850 850 850 850Datatrafik (Gb) 40.000 60.000 60.000 70.000 80.000 90.000Deltagelse i anskaffelsesprojekter og lign. 50 50 50 50 50 50

Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 3 3 3 3 3 3 Øvrige 13 22 22 22 22 22 Personale forbrug i alt 16 25 25 25 25 25 Bemærkninger: Stigningen i det forventede personaleforbrug fra 2017 er som følge af, at supportopgaven af Selvstyrets IT er hjemtaget fra ekstern leverandør i 2016, varetagelsen af lønsystemet er overtaget fra ASA og projektet for borgerportalen Sullissivik.gl er overtaget fra KANUKOKA.

447

40.98.02 Implementering af den nationale Digitaliseringsstrategi (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 17.505 19.224 11.785 11,8 11,8 11,8 Lønudgifter -2 0 0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 17.507 19.224 11.785 11,8 11,8 11,8 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. På nærværende hovedkonto er der afsat midler til implementering af Naalakkersuisuts nationale Digitaliseringsstrategi. Hovedfokus er opfyldelse af de flest mulige strategiske mål indenfor de økonomiske rammer, som bevillingen giver. Strategiens seks temaer indeholder en række initiativer, som fortsat skal bidrage til den nødvendige udvikling, der kan udvikle landet i en fortsat øget digitaliset hverdag. Derudover har strategien til formål at skabe mere samarbejde og derigennem effektivisere landets offentlige sektor. Endelig skal en øget fokus på hhv. den digitale borger og uddannelsen, give mærkbare resultater som igennem borgere, som er bedre rustet til at imødekomme internettets mange muligheder og udfordringer. Strategien indeholder en række nye tiltag, som kan bidrage til den nødvendige udvikling, der kan binde landet sammen og bidrage til en globalt orienteret samfundsudvikling, der skaber vækst og velfærd til alle. Strategiens initiativer er inddelt i følgende seks temaer: - Den digitalt parate borger - Digitale standarder samt it-sikkerhed - Den digitale skole - Nye markeder og muligheder - Fællesskab og fællesoffentligt samarbejde - Fokus på sundhed og digitale hjælpemidler Initiativerne skal give mærkbare resultater og være selvfinansierende på sigt. Arbejdet med at implementere og prioritere strategiens initiativer sker blandt andet i samarbejde med den fællesoffentlige IT styregruppe (FOIS) og departementschefgruppen. Der rapporteres årligt om fremdriften til Naalakkersuisut og Finans- og Skatteudvalget. Beslutningsstrukturen er fastlagt i strategien, ligesom der er fastsat en række formelle krav f.eks. anvendelse af den fælles offentlige projektmodel som betingelse for modtagelse af midler samt en sund businesscase med dokumentation for en forventet tilbagebetalingstid på højest 4 år. Digitaliseringsstyrelsen har sekretariatsfunktion for porteføljeledelsen og har bl.a. ansvar for implementering af strategien.

448


Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst Mio.kr. --------

-28.865.000 -29,3 -28,8 -29,2

50 Departementet for Fiskeri og Fangst 28.370.000 28,2 28,9 28,550 01 Fællesudgifter 11.870.000 11,7 12,4 12,050 01 01 D Departementet for Fiskeri og Fangst 30.585.000 30,1 30,8 30,450 01 09 T Kontingenter 2.162.000 2,5 2,5 2,550 01 17 I Fiskeriaftaler med EU -21.865.000 -21,9 -21,9 -21,950 01 20 T Fiskeri og fangst 988.000 1,0 1,0 1,050 06 Fiskeri 16.500.000 16,5 16,5 16,550 06 50 T Fiskeriudviklingspulje 16.500.000 16,5 16,5 16,5

51 -57.235.000 -57,5 -57,7 -57,751 01 Fællesudgifter 40.124.000 40,2 40,2 40,251 01 04 T Genetableringsstøtte 2.000.000 2,0 2,0 2,051 01 05 D Grønlands Fiskerilicenskontrol og Jagtbetjentordning 35.918.000 36,0 36,0 36,051 01 07 T Konsulenttjeneste for fiskere og fangere 2.206.000 2,2 2,2 2,251 02 Fiskeri og fangst -102.185.000 -102,2 -102,2 -102,251 02 02 I Salg af fiskerirettigheder -102.185.000 -102,2 -102,2 -102,251 07 Erhvervsstøtte 4.826.000 4,5 4,4 4,451 07 40 T Rente- og afdragsfrie udlån 5.767.000 5,8 5,8 5,851 07 41 T Rentetilskud 75.000 0,1 0,1 0,151 07 42 T Rentebærende udlån 3.909.000 3,6 3,4 3,451 07 43 I Afdrag rentebærende udlån -4.000.000 -4,0 -4,0 -4,051 07 44 I Renteindtægter -925.000 -0,9 -0,9 -0,9

449

50.01.01 Departementet for Fiskeri og Fangst (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 28.886 30.506 30.585 30,1 30,8 30,4 Lønudgifter 23.481 21.874 24.326 23,9 24,4 24,1 Øvrige udgifter 8.015 10.591 9.218 9,2 9,4 9,3 Indtægter -2.610 -1.959 -2.959 -3,0 -3,0 -3,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Departementet for Fiskeri og Fangst (APN) varetager den overordnede planlægning, udvikling og gennemførelsen af en række konkrete initiativer på fiskeri-, fangst- og veterinærområdet på grundlag af Naalakkersuisuts og Inatsisartuts generelle politiske målsætninger og konkrete beslutninger. Departementet står for den overordnede analyse og udvikling af fiskeri- og fangsterhvervene, samt administration og ændringer af love, forordninger og bekendtgørelser, herunder stadfæstelse af kommunale vedtægter vedrørende førnævnte områder og hertil knyttede tilskud og støtteordninger. Departementet for Fiskeri og Fangsts (APN) primære opgaver er udformning, udvikling af og opfølgning på af de overordnede beslutninger i Naalakkersuisut og Inatsisartut omkring de nationale, regionale, bilaterale og internationale områder. Departementet varetager administration og forvaltning af kvoterede delte og ikke-delte arter og øvrige levende ressourcer. Departementet har desuden det overordnede ansvar for indgåelse af aftaler med internationale og regionale organisationer vedrørende beskyttelse og regulering af fiskeri- og fangstressourcer. Endelig deltager Departementet i det nordiske, vestnordiske og nordatlantiske samarbejder. Under Departementet hører endvidere erhvervsfremmeordningen for fiskeri og fangst, administration af forskellige tilskudsordninger til erhvervsformål, herunder fiskeriudviklingspuljen. Departementet varetager desuden administration af fritids, erhverv og trofæjægt. Derudover forvalter Departementet den landbaserede fiskeproduktion samt hav- og landpattedyr, småvildt og fugle. Veterinær- og fødevare myndigheden i Grønland (VFMG) varetager de driftsmæssige og departementale opgaver på veterinær- og fødevareområdet. Dette omfatter forvaltning og administration af lovgivning i tilknytning til Selvstyrets regelsæt vedrørende levnedsmidler, zoonoser, dyreværn, hunde- og kattehold samt konsulentbistand vedrørende slædehunde og landbrugerenes besætninger. Myndigheden koordinerer endvidere de veterinære grænseflader mellem Grønland og Danmark i samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet og dets relevante styrelser. Derudover overser VFMG et landsdækkende hundevaccinationsprogram, der er implementeret fra 2017. Af den samlede bevilling udgør midler til hundevaccinationsprogrammet 1,8 mio. kr. i 2018, 1,6 mio. kr. i 2019, 2,3 mio. kr. i 2020, og 1,9 mio. kr. i 2021 og fremover.

450

Endelig varetager Departementet sekretariatsfunktionen for diverse råd, inden for Departementets ressortområde. Departementet har fra 2017 overtaget ansvaret for GFLK, der er blevet ressortændret fra Skattestyrelsen. Bevillingen til GFLK fremgår af hovedkonto 51.01.05 Grønlands Fiskerilicenskontrol og Jagtbetjentordning. I forbindelse med 3. behandlingen er indtægter fra grænsekontrol forhøjet med 1.000.000 kr., samtidig med at udgifterne forhøjes tilsvarende. Ændringen skyldes at den grænsekontrol der udføres for fødevarestyrelsen, har vist sig at kræve flere ressourcer, samt giver flere indtægter end tidligere antaget. Ændringen gør det muligt for VFMG at ansætte endnu en veterinær eller lignende, til grænsekontrol og varetagelse af VFMG's andre opgaver. Ændringen er af budgetteknisk karakter, og forøger ikke nettoudgiften til nærværende hovedkonto. I forbindelse med 3. behandlingen af FFl2018 er nærværende hovedkonto forhøjet med 650.000 kr. i 2018 og 350.000 kr. i overslagsåerne. Ændringen tilfører ressourcer til dækning af manglende lønmidler på nærværende hovedkonto. Ændringen er budgetneutral, og består i en rokering af overskydende midler fra hovedkonto 50.01.09 Kontingenter. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 1,0 mio. kr. fra 2018. Med forhøjelsen af bevillingen ønskes det at styrke administrationen af fiskeriet med to ekstra årsværk, som særligt er med henblik på at styrke forvaltningen af det pelagiske fiskeri. Forhøjelsen af bevillingen følger af indholdet i aftale om finanslov for 2018. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 1,5 mio. kr. fra 2018. Med forhøjelsen af bevillingen ønskes det at styrke administrationen af fiskeriet med 3 ekstra årsværk, som særligt er med henblik på at styrke forvaltningen af det pelagiske fiskeri. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 5 5 5 5 5 5 Øvrige 39 39 46 46 46 46 Personale forbrug i alt 44 44 51 51 51 51

451

50.01.09 Kontingenter (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.819 2.799 2.162 2,5 2,5 2,5 Bevillingen til nærværende hovedkonto anvendes til at finansiere Grønlands deltagelse i det internationale samarbejde på fiskeri- og fangstområdet, via medlemsskab af en række internationale organisationer. Herunder følger en kort beskrivelse af de organisationer hvoraf Grønland er medlem: Den nordatlantiske fiskeriorganisation (NAFO) konventionen omfatter de nationer, der fisker i området mellem Canada og Grønland, og ud for USA's østkyst. I bevillingen indgår også et bidrag til ICES, der laver rådgivningen for fiskebestandene i Nordvestatlanten. Grønland er tilsluttet den Nordøstatlantiske fiskerikommission (NEAFC). Organisationens udgifter fordeles dels efter medlemstal, dels efter medlemslandenes fangster i NEAFC-området. Medlemskontingentet til NAFO og NEAFC deles imellem Færøerne og Grønland. Grønland er medlem af den nordatlantiske laksebevaringsorganisation (NASCO), der arbejder på at bevare laksebestanden i Nordatlanten. Organisationens udgifter fordeles dels efter medlemstal, dels efter medlemslandenes laksefangst. Endvidere er Grønland med til at finansiere den Internationale Havundersøgelseskommission (ICES), som forestår hav og fiskeriundersøgelser i Nordatlanten. Medlemsbidraget til den Nordatlantiske Havpattedyrskommission (NAMMCO) dækker sekretariatsomkostninger, information og videnskabeligt arbejde omkring forvaltningen af sæler, hvalros og hvaler i Nordatlanten. Grønland betaler 12,5 % af det samlede kontingent. Indigenous Survival International (ISI) er en organisation for de oprindelige befolkningsgrupper i Alaska, Canada og Grønland. Midlerne kan imidlertid også anvendes til generel information om bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer, såfremt organisationen ikke afholder de ordinære møder. European Bureau of Conservation and Development (EBCD) er en lobbyorganisation under IUCN, der løbende formidler information om forholdene i EU, såvel politisk som administrativt, især i forhold til fiskeri og fangstforhold i EU-regi.

452

Forventede aktivitetstal (i 1000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021NAFO 1.346 1.465 822 1.122 1.122 1.122NASCO 367 242 243 243 243 243ICES 0 85 85 85 85 85NEAFC 0 257 258 258 258 258NAMMCO 886 526 529 529 529 529ISI 145 146 147 147 147 147EBCD 75 78 78 78 78 78

453

50.01.17 Fiskeriaftaler med EU (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -21.777 -21.865 -21.865 -21,9 -21,9 -21,9 Indtægten til nærværende hovedkonto fremkommer i henhold til aftalekomplekset i forbindelse med Grønlands udtræden af EF - nu EU - pr. 1. januar 1985 og fiskeriprotokollen hertil, fra 2016 er der aftalt den VII fiskeriprotokol for perioden 2016-2020. Aftalekompleks indeholder følgende hovedpunkter: 1. Traktat om ændringen af EF-traktaterne. Traktatændringen indebærer, at Grønland udtræder af de tre europæiske fællesskaber, og at EØF-traktaterne del IV om OLT bliver fuldt anvendelig for Grønland. 2. Protokol til ændringskontrakten. Denne indebærer, at Grønland garanteres fri adgang for sin fiskeeksport til fællesskabet, så længe der findes en tilfredsstillende fiskeriaftale og protokol. 3. Fiskerirammeaftale. Denne indebærer, at Grønland garanteres fri adgang for sin fiskeeksport til fællesskabet, så længe der findes en tilfredsstillende fiskeriaftale og protokol. 4. Protokol til aftalen. Den VI protokol, der var gældende i perioden 1. januar 2013 til 31. december 2015, blev erstattet af den VII protokol gældende i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2020. Denne indebærer budgetstøtte indenfor fiskeriområdet: Betalingen foregår i euro og er dermed afhængig af valutakursen. Betalingen forventes at udgøre 2.931.000 EUR hvert år. Grønlands Selvstyre indgår med EU aftale om hvilke områder indenfor fiskeriet, der forventes finansieret med budgetstøttemidler. Grønlands Selvstyre er forpligtet til at rapportere til EU om resultaterne af denne støtte. Udover den nævnte budgetstøtte modtager Grønland en årlig betaling for de kvoter, som Grønland stiller til rådighed for EU indenfor den grønlandske økonomiske zone. EU's årlige betaling for kvoter fremgår af hovedkonto 51.02.02 Salg af fiskerirettigheder.

454

50.01.20 Fiskeri og fangst (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 746 983 988 1,0 1,0 1,0 I medfør af Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer og Landstingslov nr. 12, af 29. oktober 1999 om fangst og jagt med senere ændringer, anvendes bevillingen til tilskud. Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri og Fangst kan af de afsatte midler bevilge tilskud til konkrete aktiviteter efter indstilling fra Departementet. Hovedkontoen omfatter bevillinger til undersøgelses- og udviklings- og informationsprojekter indenfor fiskeri og fangst. Herunder med henblik på at fremme den biologiske forskning efter nye kommercielle arter, samt understøttelse af andre biologiske undersøgelser.

Forventede aktivitetstal (i 1.000.kr) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Harpungranat 343 521 523 523 523 523Fiskeriprojekter 49 160 161 161 161 161Fangstprojekter 354 302 304 304 304 304

455

50.06.50 Fiskeriudviklingspulje (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 15.000 15.000 16.500 16,5 16,5 16,5 I medfør af Landstingslov nr. 15 af 20. november 2006 om fiskerifinansieringspuljen, og Inatsisartutlov nr. 13 af 2. december 2009 om ændring af landstingslov om fiskerifinansieringspulje, anvendes nærværende bevilling. Bevillingen anvendes blandt andet til at yde tilskud til løbende udskiftning og modernisering af fiskefartøjer i det kystnære fiskeri og til nyskabende pilotprojekter, forsøgsfiskeri eller lignende, der skønnes til gavn for udvikling af Grønlands fiskeriressourcer og udnyttelse heraf. Hensigten med nærværende hovedkonto er også, at der bliver tilført midler til ophugning af fartøjer for at lette en kapacitetstilpasning af det kystnære fiskeri. De afsatte midler kan benyttes til ophugningsstøtte af forældede fartøjer i det kystnære fiskeri. Ophugningsstøtten er bestemt til fartøjer i det kystnære fiskeri der har en alder over 25 år, således at fartøjer der er omkostningstunge i vedligeholdelse og relative arbejdsintensive kan blive udtaget af fiskeriet. Naalakkersuisut kan bestemme de nærmere regler herunder om ansøgninger, betingelse for tilskud, beregning af størrelse og udbetaling af tilskud. Naalakkersuisut har nedsat et udvalg, der skal træffe administrative afgørelser i sager, der vedrører ophugningsstøtten. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 1,5 mio. kr. fra 2018. Forhøjelsen af bevillingen er især med henblik på at sikre udvikling af fiskeriet i Østgrønland og forsøgsfiskeri efter nye arter. Desuden forventes midlerne anvendt til udvikling af det kystnære fiskeri og eventuelle tilpasninger af bestående finansieringsformer målrettet det kystnære fiskeri. I nedenstående aktivitetstabel er midlerne angivet under 'Budgetregulering'. Forhøjelsen af bevillingen følger af indholdet i aftale om finanslov for 2018.

Forventede aktivitetstal Fordeling af bevilling (i 1000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Ophugning 500 12.504 5.250 5.250 5.250 5.250Fiskeri 19.009 23.221 9.750 9.750 9.750 9.750Hensættelser -4.509 -20.726 0 0 0 0Budgetregulering 0 0 1.500 1.500 1.500 1.500I alt 15.000 15.000 16.500 16.500 16.500 16.500

Forventede aktivitetstal Hensættelser R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Saldo 20.726 0 0 0 0 0

456

51.01.04 Genetableringsstøtte (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -14 2.000 2.000 2,0 2,0 2,0 Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Landstingslov nr. 3 af 21. maj 2004 om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug. Bevillingen ydes til erhvervsdrivende inden for fiskeri-, fangst- og landbrugserhvervene, der rammes af sygdom, klimatisk betingede vanskeligheder eller andre erhvervsmæssige vanskeligheder, der har en sådan karakter, at de er truende for den pågældendes økonomiske muligheder for fortsat at drive erhvervet. Tilskud fra nærværende bevilling skal i disse tilfælde medvirke til, at de pågældende kan fortsætte deres erhverv. Genetableringsstøtte udbetales som en engangsydelse på mindst kr. 2.000 og højst kr. 25.000 pr. ansøgning. Ansøgningen skal udarbejdes individuelt på særskilt ansøgningsskema. Støtteordningen skal ikke erstatte normale forsikringsordninger, hvor sådanne forhold med rimelighed kan etableres.

457

51.01.05 Grønlands Fiskerilicenskontrol og Jagtbetjentordning (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 25.143 23.805 35.918 36,0 36,0 36,0 Lønudgifter 21.253 22.730 22.838 22,9 22,9 22,9 Øvrige udgifter 16.150 13.075 13.080 13,1 13,1 13,1 Indtægter -12.260 -12.000 0 0,0 0,0 0,0 Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri med senere ændringer og tilhørende bekendtgørelser samt internationale- og bilaterale fiskeriaftaler samt Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt med efterfølgende ændringer, samt de hertil hørende bekendtgørelser om jagt- og fiskeribetjentens opgaver og beføjelser. GFLK varetager administration og driften af fiskeriobservatørordningen og jagtbetjentordningen, herunder kontrol af fiskefartøjer i havnene. Der foretages løbende registreringer og kontrol af grønlandske og udenlandske fangster og indhandling. GFLK deltager i internationalt kontrolsamarbejde sammen med lande som Grønland har fiskeriaftaler med, blandt andet i form af daglig dataudveksling. Desuden leveres data til Grønlands Naturinstitut, Grønlands Statistik og andre relevante institutioner under Selvstyret samt løbende information til erhvervet vedrørende kvoteoptag mv. Fra 2017 er GFLK ressortændret fra Skattestyrelsen til Departementet for Fiskeri og Fangst. Fiskeri og jagtkontrollen udøves på flere niveauer fra elektronisk fiskeriovervågning til fysisk kontrol i det åbne land, ombord på de enkelte fiskefartøjer og havne hvortil der sker landing eller opkøb af jagt- og fiskeriprodukter. GFLK arbejder aktivt på at omlægge og effektivisere kontrolkorpset, der skal stå for kystnær fiskerikontrol, landingskontrol, hygiejnekontrol og jagtkontrol. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 12 mio. kr. fra 2018. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af vedtagelsen af Inatsisartutlov om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri under punkt 95 på Efterårssamlingen 2017. Med den nye Inatsisartutlov ophæves samtidig bestemmelse i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 9 af 27. juni 2013 om, at fiskerierhvervet opkræves brugerbetaling til dækning af observatørordningen under GFLK. Forhøjelsen af bevillingen er kompensation til GFLK for den bortfaldne brugerbetaling. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 2 2 2 2 2 2 Øvrige 59 59 59 59 59 59 Personale forbrug i alt 61 61 61 61 61 61

458

51.01.07 Konsulenttjeneste for fiskere og fangere (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 1.200 2.206 2,2 2,2 2,2 Konsulenttjenesten for fiskere og fangere behandler henvendelser fra fiskere og fangere frem for, at henvendelser skal ske til centraladministrationen i såvel tekniske som administrative spørgsmål i forbindelse med erhvervets udøvelse. Bevillingen benyttes til en generel kompetenceudvikling indenfor fiskeriet og fangsterhvervet. Rådgivningen retter sig primært mod administrative opgaver i forhold til det at drive selvstændig virksomhed, samt mod tekniske opgaver i forhold til anskaffelse og løbende vedligeholdelse af aktiver, som medgår til erhvervsudøvelsen. En betydende del af denne rådgivning finder sted gennem løbende kursusaktiviteter. Bevillingen administreres gennem en resultatkontrakt mellem fiskernes og fangernes organisation KNAPK og Naalakkersuisut-området for Fiskeri og Fangst. Naalakkersuisut ønsker, at konsulenttjenesten (KONFIFA) stadig skal udvikles. Bevillingen er med til at sikre landets vigtigste erhverv hvor de har mulighed for konsulentbistand. Bevillingen er udmøntet på betingelse af, at der i overslagsårene er indført delvis brugerbetaling. Projekt brugerbetaling er konsolideret i samarbejde med KNAPK og KONFIFA. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 1,0 mio. kr. fra 2018. Med forhøjelsen af bevillingen ønskes det at opprioritere konsulentbistanden til det kystnære fiskeri og fangererhvervet i regi af KNAPK. Dette skal give et løft af kapaciteten til at gennemføre rådgivnings- og kompetenceudviklingsindsats over for fisker- og fangererhvervet. Forhøjelsen af bevillingen følger af indholdet i aftale om finanslov for 2018.

459

51.02.02 Salg af fiskerirettigheder (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -96.399 -95.390 -102.185 -102,2 -102,2 -102,2 Indtægten fremkommer i henhold til aftalekomplekset i forbindelse med Grønlands udtræden af EF- nu EU - pr. 1. januar 1985 og den seneste indgåede aftale - den VII fiskeriprotokol. Det nævnte aftalekompleks indeholder følgende hovedpunkter: 1. Traktat om ændringen af EF-traktaterne. Traktatændringen indebærer, at Grønland udtræder af de tre europæiske fællesskaber, og at EØF-traktaterne del IV om OLT bliver fuldt anvendelig for Grønland. 2. Protokol til ændringskontrakten. Denne indebærer, at Grønland garanteres fri adgang for sin fiskeeksport til fællesskabet, så længe der findes en tilfredsstillende fiskeriaftale og protokol. 3. Fiskerirammeaftale. Denne indebærer, at Grønland garanteres fri adgang for sin fiskeeksport til fællesskabet, så længe der findes en tilfredsstillende fiskeriaftale og protokol. 4. Protokol til aftalen. Den VII protokol er gældende i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2020. Denne protokol indebærer en betaling for fiskerirettigheder, som EU får stillet til rådighed indenfor den grønlandske økonomiske zone, samt en betaling fra rederierne der modtager licens til fiskerikvoter: I følge protokollen forventes følgende betaling: I 2016 - 2020: Betaling fra EU 13.168.978 EUR eller 98.207.653 kr. Licensbetalinger fra medlemsstaternes rederier er estimeret til 1.896.840 EUR eller 14.145.684 kr. Betalingen foretages i euro og indtægten er dermed afhængig af valutakursen. Betalingen for fiskerirettighederne afspejler såvel de mængder, som EU stilles til rådighed, som værdien af den fisk, der indgår i aftalen.

460

Mængder kan variere fra år til år afhængig af den biologiske rådgivning fra ICES. Rådgivning kan variere på de forskellige arter fra år til år. Rådgivningen har en betydning for TAC fastsættelsen og den kvote som Grønland har mulighed for at kunne tilbyde EU. I den VII fiskeriprotokol er der også aftalt, at der skal være en finansiel reserve. Det kan dog ikke med sikkerhed forventes at EU kan tilbydes de fiskerimængder som vil kunne udløse betalingen fra den finansielle reserve. Udover betaling for fiskerirettigheder modtager Grønland en årlig budgetstøtte fra EU, som det fremgår af hovedkonto 50.01.17 Fiskeriaftaler med EU.

461

51.07.40 Rente- og afdragsfrie udlån (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 10.169 5.739 5.767 5,8 5,8 5,8 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingen anvendes i henhold til Inatsisartutlov nr. 13 af 3. december 2012 om erhvervsfremme af fiskeri og fangst. Tilskud til anskaffelse af erhvervsjoller udgør på nuværende tidspunkt 84 % af anskaffelsessummen i distrikterne Qaanaaq, Ammassalik og Ittoqqortoormiit samt i Kommune Kujalleq - og 75 % for resten af landet. I medfør af erhvervsstøttereglerne nedskrives rente- og afdragsfrie lån, der ikke er ydet som tilskud til afdrag, i samme takt som de samtidig ydede rentebærende erhvervsstøttelån. Der henvises i øvrigt til tekstanmærkninger og bemærkninger til formålskonto 51.07 Erhvervsstøtte (ESU). Den forventede fordeling i nedenstående aktivitetstal af de rente- og afdragsfrie udlån er vejledende for de to grupper fiskeri og jolle tilskud.

Forventede aktivitetstal Fordeling af lån (1000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Fiskeri 0 2.502 2.514 2.514 2.514 2.514Jolle Tilskud 5.000 3.237 3.253 3.253 3.253 3.253Landbrug 5.169 0 0 0 0 0

462

51.07.41 Rentetilskud (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 38 75 75 0,1 0,1 0,1 I medfør af Landtingslov nr. 10 af 20. november 2006 om erhvervsfremme af fiskeri og fangst, og senere ændringer, anvendes bevillingen. Midlerne på nærværende hovedkonto udbetales som rentetilskud. Budgetteringen af rentetilskud bygger på følgende forudsætninger: 1) Der ydes ikke nye garantier med rentetilskud. 2) Der ydes rentetilskud til tidligere ydede garanterede lån, hvortil der hidtil har været bevilget rentetilskud. Rentetilskuddet udgør som hovedregel 4% p.a. af den samlede restgæld, svarende til en gennemsnitlig rente på 8% p.a., hvoraf låntagerne selv skal afholde mindst 4% p.a.

463

51.07.42 Rentebærende udlån (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 11.212 4.158 3.909 3,6 3,4 3,4 I medfør af Inatsisartutlov nr. 13 af 3. december 2012 om erhvervsfremme af fiskeri og fangst, og senere ændringer, anvendes bevillingen. Hovedkontoen omfatter udbetalinger af rentebærende udlån og tilskud til rettidig betaling. Rentebærende udlån ydes til fiskeri og fangst til ombygning og reparationer af fartøjer, udskiftning af motorer, anskaffelse af sikkerhedsudstyr, tekniske installationer, fiskeredskaber og lignede driftsmateriel. Tilskud til afdrag på rentebærende lån gives ved rettidig betaling af terminen, hvorfor størrelsen af de samlede tilskud til afdrag vil afhænge af antallet af rettidige betalte afdrag og antallet af berostillede lån. Tilskudsprocenten er på nuværende tidspunkt 35 %. Der henvises i øvrigt til tekstanmærkninger og bemærkninger til tekstanmærkninger til formålskonti 51.07 Erhvervsstøtte (ESU). Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 0,3 mio. kr. i 2018, 0,6 mio. kr. i 2019 og 0, mio. kr. i 2020 og 2021. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017.

464

51.07.43 Afdrag rentebærende udlån (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -6.354 -4.000 -4.000 -4,0 -4,0 -4,0 I medfør af Landtingslov nr. 10 af 20. november 2006 om erhvervsfremme af fiskeri og fangst, og senere ændringer, anvendes bevillingen. Hovedkontoen omfatter indbetalinger af afdrag og restancer på rentebærende udlån. Det år, hvor en manglende betaling fra en debitor konstateres, vil der være en mindre indtægt i landskassens regnskab. Det påvirker det pågældende års DAU-resultat. Hvis det efterfølgende må konstateres, at den pågældende ikke er i stand til at betale beløbet, skal beløbet overgives til inkasso gennem Skattestyrelsen og afskrives i erhvervsstøttelåneporteføljen.

465

51.07.44 Renteindtægter (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -1.976 -925 -925 -0,9 -0,9 -0,9 I medfør af Landtingslov nr. 10 af 20. november 2006 om erhvervsfremme af fiskeri og fangst, og senere ændringer, anvendes bevillingen. Hovedkontoen omfatter renteindtægter af langfristede lån og ordinære renter samt renter af restancer. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om forrentning af erhvervsstøttelån i tekstanmærkninger og bemærkninger til tekstanmærkninger til formålsområde 51.07.

466


Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel ogEnergi Mio.kr. --------

221.608.000 218,6 218,4 222,2

62 Styrelse under Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Ene 10.725.000 10,6 9,1 9,162 30 Forbruger- og Konkurrencestyrelsen 10.725.000 10,6 9,1 9,162 30 01 D Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, administration 10.725.000 10,6 9,1 9,162 30 03 T Procesbevilling, retssager Forbruger og Konkurrences 0 0,0 0,0 0,0

64 Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og 210.883.000 208,0 209,3 213,164 01 Fællesudgifter 67.500.000 67,2 67,2 67,264 01 01 D Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og 26.388.000 26,2 26,2 26,264 01 04 T Kompetenceudviklingskurser 28.524.000 28,4 28,4 28,464 01 05 D Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling i bygder og yde 12.588.000 12,6 12,6 12,664 10 Erhverv 82.889.000 85,8 86,5 86,564 10 06 L Indfrielse af garantier for lån 2.000.000 2,0 2,0 2,064 10 12 T Vareforsyning 19.739.000 19,5 19,5 19,564 10 17 T Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turisme 57.000.000 58,0 59,0 59,064 10 25 T Industri- og storskalaprojekter -3.850.000 -1,8 -2,1 -2,164 10 27 D Erhvervsudviklings- og markedsføringsprojekter 8.000.000 8,0 8,0 8,064 12 Energiområdet -63.134.000 -70,4 -70,9 -67,264 12 02 T Nukissiorfiit 72.730.000 68,8 70,6 70,664 12 03 D Nukissiorfiit, gadebelysning 8.366.000 8,4 8,4 8,464 12 04 I Nukissiorfiit, renter -86.583.000 -84,6 -82,2 -77,864 12 05 I Nukissiorfiit, afdrag -60.479.000 -65,8 -70,4 -71,164 12 06 T Forundersøgelser til fremme af vedvarende energi 2.026.000 2,0 2,0 2,064 12 07 T Energistatistik og emissionsopgørelser 716.000 0,7 0,6 0,664 12 08 T Udviklingsprojekter indenfor vedvarende energi og en 90.000 0,1 0,1 0,164 13 Arbejdsmarked 123.628.000 125,4 126,6 126,664 13 19 T Mobilitetsfremmende ydelse 1.116.000 1,1 1,1 1,164 13 21 L Revalidering 10.781.000 10,8 10,8 10,864 13 23 T Majoriaq 75.280.000 77,3 78,5 78,564 13 26 D Landsdækkende jobportal 1.101.000 0,9 0,9 0,964 13 27 L Elevstøtte - Majoriaq 35.350.000 35,4 35,4 35,4

467

62.30.01 Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, administration (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 8.526 10.674 10.725 10,6 9,1 9,1 Lønudgifter 9.139 11.750 11.750 11,8 10,8 10,8 Øvrige udgifter 5.144 4.564 4.615 4,5 4,0 4,0 Indtægter -5.757 -5.640 -5.640 -5,6 -5,6 -5,6 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Forbruger- og Konkurrencestyrelsen arbejder for velfungerende markeder, der bl.a. er kendetegnet ved en effektiv ressourceudnyttelse og et godt samspil mellem forbrugere og virksomheder. Forbruger- og Konkurrencestyrelsens arbejdsområde omfatter bl.a. hel eller delvis administration af: - Inatsisartutlov nr. 40 af 9. december 2015 om førtidspension - Inatsisartutlov nr. 39 af 9. december 2015 om markedsføring og mærkning (markedsføringsloven) - Inatsisartutlov nr. 1 af 15. maj 2014 om konkurrence (konkurrenceloven) - Landstingsforordning nr. 17 af 20. november 2006 om telekommunikation og teletjenester - Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger - Anordning nr. 38 af 23. januar 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om radiofrekvenser samt bekendtgørelse om gebyrer i forbindelse med anvendelse af radiofrekvenser i Grønland. - Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse - Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1998 om socialvæsenets styrelse og organisation - Landstingsforordning nr. 12 af 22. december 1988 om beskyttelse af miljøet med senere ændringer På forbrugerområdet håndhæver styrelsen markedsføringsloven og er sekretariat for Forbrugerklagenævnet, der behandler klager over køb af varer og tjenesteydelser. Styrelsen er også ansvarlig for www.atuisoq.gl, der er portal for offentlig forbrugerinformation. På konkurrenceområdet godkender styrelsen større fusioner, efterforsker og griber ind overfor overtrædelser af konkurrenceloven, og vejleder virksomheder og myndigheder om konkurrencereglerne. Forbruger- og Konkurrencestyrelsen er sekretariat for Boligklagenævnet, Det Sociale Ankenævn, Forbrugerklagenævnet, Førtidspensionsklagenævnet, Konkurrencenævnet, Miljøbeskyttelsesklageudvalget og Naturklageudvalget. Forbruger- og Konkurrencestyrelsen varetager Telestyrelsens og Radioforvaltningens opgaver. Bevillingen dækker samtlige indtægter og udgifter fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsens virksomhed, herunder sekretariatsbetjening, mødeafholdelse, rejser, dagpenge, vederlag, mødediæter, oplysningsvirksomhed, ekstern bistand, bidrag, gebyrer, licenser, afgifter, bøder m.v.

468

Udgifter til retssager, herunder advokatomkostninger, udgifter til forberedelse af retssager, sagsomkostninger tilkendt modparten, godtgørelse for tort og erstatningspligt afholdes på hovedkonto 62.30.03. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 0,1 mio. kr. fra 2019. Nedsættelsen af bevillingen indgår i udmøntningen af besparelser budgetteret under hovedkonto 64.01.07 Budgetregulering i FFL2018.

Forventede aktivitetstal Klagebehandling R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Bolig (indkomne) 52 40 40 40 40 40Bolig (afsluttede) 82 30 30 30 30 40Forbruger (indkomne) 25 25 25 25 25 25Forbruger (afsluttede) 28 15 15 15 25 25Miljø (afsluttede) 3 1 1 1 1 1Miljø (indkomne) 0 1 1 1 1 1Natur (indkomne) 0 1 1 1 1 1Natur (afsluttede) 0 1 1 1 1 1Social (indkomne) 563 375 550 550 550 550Social (afsluttede) 403 450 600 600 600 600Teleforbruger (indkomne) 3 10 5 5 5 5Teleforbruger (afsluttede) 14 10 5 5 5 5Førtidspensionsklager (indkomne) 0 50 50 50 50 50Førtidspensionsklager (afsluttede) 0 50 50 50 50 50


469

62.30.03 Procesbevilling, retssager Forbruger og Konkurrencestyrelsen (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Hovedkontoen benyttes til samtlige udgifter i forbindelse med retssager i Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, herunder bl.a. udgifter til advokat, forberedelse af sagen, sagsomkostninger tilkendt modparten, godtgørelser for tort samt erstatningspligt.

470

64.01.01 Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 22.373 26.165 26.388 26,2 26,2 26,2 Lønudgifter 16.721 18.748 18.748 18,7 18,7 18,7 Øvrige udgifter 5.808 7.517 7.740 7,5 7,5 7,5 Indtægter -157 -100 -100 -0,1 -0,1 -0,1 Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi varetager den overordnede planlægning og en række konkrete initiativer på erhvervs-, råstofs- og arbejdsmarkeds- og energiområdet på grundlag af Naalakkersuisuts og Inatsisartuts generelle politiske målsætninger og konkrete beslutninger. Endvidere administrerer departementet love, bekendtgørelser og forordninger vedrørende erhvervs-, arbejdsmarkeds-, handels-, energi- og forsyningsområdet. Desuden varetages analysearbejde vedrørende rammebetingelserne for erhvervene, herunder turisme, is- og vand, råstofområdet, arbejdsmarkedet samt handels- og forsyningsområdet. Indsatsen omfatter endvidere udarbejdelse af forslag til forbedring af disse og medvirke til at sikre afstemning af sektorpolitikkerne. Departementet varetager myndighedsbehandling vedrørende en række selskaber inden for Naalakkersuisutområdets ressort. Departementet har det ressortmæssige ansvar for håndteringen af industriprojekter og storskalaprojekter, herunder koordination i forhold til andre aktører. Ligesom departementet varetager international markedsføring af grønlandske eksport- og valutaindtjenende erhverv. Departementet varetager de driftsmæssige og departementale opgaver vedrørende udarbejdelse af regler inden for erhvervs- og næringslovgivningen, inden for turismeerhvervet samt handel og produktion. Departementet har opgaver i forhold til erhvervsfremmeindsatsen af konkret og overordnet karakter. Herunder forestås analysearbejde vedrørende rammebetingelserne for erhvervene og udarbejdelse af forslag til at forbedre disse. Departementet har det lovgivningsmæssige ansvar indenfor arbejdsmarkedsområdet, hvor der varetages opgaver med en aktiv arbejdsmarkedsindsats indenfor administrationen af Majoriaq-centrene i samarbejde med kommunerne, mobilitetsfremmetiltag samt revalidering. Departementet varetager ligeledes handelsområdet, herunder forsyning indenfor varer og brændsel m.m. Departementet varetager energiområdet i forhold til bl.a. Nukissiorfiit. Det indbefatter varetagelsen af det overordnede strategiarbejde på energiområdet, herunder udvikling og implementering af vedvarende energi i Grønland.

471

Desuden varetager departementet arbejdet med fastlæggelse af tarifstrukturer på el, vand og varme, samt godkendelse af Nukissiorfiits anlægsplaner. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 0,2 mio. kr. fra 2019. Nedsættelsen af bevillingen indgår i udmøntningen af besparelser budgetteret under hovedkonto 64.01.07 Budgetregulering i FFL2018.

Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Tilsyn- og kontrolbesøg 6 6 6 6 6 6Virksomhedsbesøg 45 25 25 25 25 25Vejledende tilsynshenvendelser 6 7 7 7 7 7Oplysende besøg og kurser 5 6 6 6 6 6


472

64.01.04 Kompetenceudviklingskurser (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 28.242 28.389 28.524 28,4 28,4 28,4 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende hovedkonto omfatter "Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte" (PKU). Bevillingen afholdes i medfør af Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 6 af 6. juni 2016 om ændring af Inatsisartutlov om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet. Formålet med PKU er at sikre muligheden for, at personer i udsatte erhverv kan indgå i kompetenceudviklingsforløb for at mindske risikoen for ledighed og samtidig imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft inden for væksterhverv som bygge- og anlæg, turisme og råstof samt inden for daginstitutionsområdet i kommunerne. Hovedmålgruppen for PKU-puljen er således ufaglærte, der er ledige eller er beskæftigede i truede erhverv, samt personer med behov for opkvalificering på områder, hvor fremtidig vækst forventes. Kompetenceudviklingen sker gennem en vifte af PKU-kurser, der generelt er kendetegnede ved, at det er en brancheskole, der udvikler og gennemfører kurserne. Kurser kan dog også afvikles af andre udbydere. Kursusforløb vil typisk bestå af 1 - 4 moduler. Alle udgifter afholdes af Landskassen, herunder også kursusgodtgørelse til kursisterne. Der gennemføres ligeledes forløb målrettet til særlige jobtræningsforløb. På nærværende hovedkonto afholdes alle udgifter til undervisning og materialer, udvikling og administration, rejse- og opholdsudgifter for kursisterne samt løn/kursusgodtgørelse til kursisterne. Endvidere afholdes udgifter til drift og udvikling af et registreringssystem til brug for den samlede efteruddannelsesvirksomhed i landet, herunder også realkompetenceafklaring, omkostninger til udarbejdelse af informationsmateriale, ekstern bistand samt evaluering af området.

Forventede aktivitetstal Kursusaktiviteter R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal kursusuger 142 142 142 142 142 142Antal kursistuger 1.629 1.629 1.629 1.629 1.629 1.629

473

64.01.05 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling i bygder og yderdistrikter (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 7.597 7.588 12.588 12,6 12,6 12,6 Øvrige udgifter 7.597 7.588 12.588 12,6 12,6 12,6 Under nærværende hovedkonto varetages arbejdet med erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling i bygder- og yderdistrikter. Opgaven er forankret i Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi, der er ansvarlig for koordinationen af arbejdet med KANUKOKA, KANUNUPE og Kommunerne. Det er i den forbindelse Naalakkersuisuts forventning, at der prioriteres midler til formålet i de kommunale budgetter. De foreslåede initiativer inden for denne hovedkonto falder primært inden for følgende områder: Erhvervsudviklingsprojekter inden for fiskeri, fangst, landbrug og fødevarer, turisme og råstoffer m.m. Fiskeri og fangst er i dag de vigtigste erhverv i bygder og yderdistrikter. Det er imidlertid vigtigt, at der skabes en mere differentieret erhvervsstruktur. Der kan afholdes seminarer med fokus på erhvervsudvikling. Turisme: Nærværende hovedkonto anvendes til at styrke turismen i bygder og yderdistrikter. Der afholdes udgifter til istandsættelse af forsamlingshuse, servicehuse o.l. med henblik på at skabe bedre rammer for turisterne og for at opnå en positiv effekt på beskæftigelsen. Ligeledes kan der laves lokale turismeprojekter med henblik på at skabe aktiviteter for turister, herunder f.eks. lokale festivaler. Dette vil desuden gavne de lokale indbyggere. Endvidere kan der afholdes fokuserede afklarings- og opkvalificeringsforløb, hvor der er et særligt potentiale eller ønske herom. Kurser i f.eks. turismeengelsk og servicering af turister, vil kunne sikre større lokal forankring i forbindelse med turismeprojekter. Fiskeri, fangst og landbrug samt forædling af fødevarer: Nærværende hovedkonto kan bruges til opgradering af det lokale Bræt - for at øge muligheden for afsætning af råvarer til offentlige institutioner, supermarkeder i de større byer samt hoteller. Kurser med sigte på hygiejnestandarder og kvalitetssikring. Opstart af mikroproduktioner. Husflid og andre erhvervspotentialer: For at skabe en mere differentieret erhvervsstruktur kan nærværende hovedkonto anvendes på at skabe bedre rammer for andre erhvervsmuligheder, herunder f.eks. skindforarbejdning, husflid og stenslibning. Der kan afholdes opkvalificeringsforløb, hvor der er et særligt potentiale eller ønske herom. På nærværende hovedkonto afholdes endvidere omkostninger til udarbejdelse af informationsmateriale, ekstern bistand, analyser og projektering.

474

Driftsaftaler, produktionsanlæg: Bevillingen på nærværende hovedkonto til driftsaftaler vedrørende produktionsanlæg skal anvendes til indhandlingsanlæg som tilskud, for herved at fremme og sikre beskæftigelses- og aktivitetsniveau, indenfor fiskeri og fangst, samt produktion på indhandlingsanlæg i bestemte bygder og mindre byer, hvor der er behov for beskæftigelse. Tilskuddet ydes på baggrund i en eller flere servicekontrakter, som indgås af Naalakkersuisut for en varighed af et år af gangen. De specifikke bygder og mindre byer vil være bestemt i servicekontrakterne. Inatsisartuts udvalg for hhv. Erhverv samt Finans- og Skatteudvalget orienteres om indgåelse af nye servicekontrakter indenfor produktionsanlæg. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev nærværende hovedkonto forhøjet med 5 mio. kr. i 2018 og i budgetoverslagsårene. Midlerne blev overført fra hovedkonto 64.10.17 Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turisme. Forhøjelsen vedrører driftsaftaler og produktionsanlæg i bygder og mindre byer. Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi bemyndiges til at rokere midler mellem de forskellige indsatser på nærværende hovedkonto.

475

64.10.06 Indfrielse af garantier for lån (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 75 3.000 2.000 2,0 2,0 2,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. I henhold til den tidligere Landstingslov nr. 20 af 30. oktober 1998 om finansieringsstøtte til landbaserede erhverv med senere ændringer, den tidligere Landstingslov nr. 15 af 31. oktober 1996 om finansieringsstøtte til turisterhvervet med senere ændringer samt Landstingslov nr. 14 af 12. november 2001 om erhvervsfremme inden for turismeerhvervet og landbaserede erhverv, budgetteres under nærværende hovedkonto udgifterne til indfrielse af misligholdte garanterede lån givet i henhold til de tre love. For de landbaserede erhverv trådte ordningen i kraft pr. 1. januar 1999. Fra 1. januar 2012 stiller Naalakkersuisut ikke længere garanti til rådighed, hvorfor bevillingen på nærværende hovedkonto udelukkende anvendes til indfrielse af eksisterende garantistillelser. Bevillingsstørrelsen er fastsat til at kunne dække udgifter, såfremt nogle af de lidt større engagementer skulle blive indfriet. I de senere år har det aktuelle indfrielsesbehov været stærkt svingende.

Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Indfrielser 2 7 7 7 7 7

476

64.10.12 Vareforsyning (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 36.356 36.354 19.739 19,5 19,5 19,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingen ydes til dækning af udgifter til betaling for opretholdelse af vareforsyningen af bygder og yderdistrikter på baggrund af henholdsvis en rammeaftale og en serviceaftale mellem Grønlands Selvstyre og KNI A/S herom. Indgåelse af servicekontrakt om vareforsyning sker som udgangspunkt med KNI A/S idet selskabet historisk har varetaget denne opgave. Der kan indgås servicekontrakt med KNI A/S i henhold til "Landstingsforordning nr. 4 af 6. juni 1997 om KNI A/S" samt i henhold til "Landstingsforordning nr. 7 af 14. november 2004 om ændring af landstingsforordning om KNI A/S" (Udvidelse af KNI koncernens virksomhed). Der er indgået en rammeaftale med KNI A/S med virkning fra år 2017. Servicekontrakten om vareforsyning med KNI A/S udløber ved udgangen af 2020. I servicekontrakten fastlægges omfanget og karakteren af serviceydelserne, herunder betalingen for opretholdelse af et fastlagt basissortiment, et prisniveau og rapporteringspligt. På nærværende hovedkonto afholdes endvidere omkostninger, herunder omkostninger til ekstern bistand til udarbejdelse af informationsmateriale, analyser, forberedelse og udvikling af forsyningsområdet, herunder vareforsyning, brændstofforsyning, post- og teleområdet samt passagerbefordringen. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 16.615.000 kr. i 2018 og i budgetoverslagsårene, som følge af energisektorplanens prismodel. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 0,2 mio. kr. fra 2019. Nedsættelsen af bevillingen indgår i udmøntningen af besparelser budgetteret under hovedkonto 64.01.07 Budgetregulering i FFL2018.

477

64.10.17 Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turisme (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 65.729 62.751 57.000 58,0 59,0 59,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Formålet med bevillingen er at kunne opfylde Naalakkersuisuts overordnede erhvervspolitiske strategier i relation til udvikling af landbaserede erhverv herunder turismeerhvervet. Nærværende hovedkontoen omfatter også tilskud vedrørende indhandling af sælskind og servicekontrakter vedrørende samme, samt servicekontrakt med slagteriet Neqi og driftstilskud vedrørende produktionsanlæg. På nærværende hovedkonto afholdes endvidere omkostninger til udarbejdelse af informationsmateriale, ekstern bistand, overvågning, evaluering og udvikling af hovedkontoens område. Naalakkersuisut er via en tekstanmærkning til nærværende hovedkonto bemyndiget til at indgå et- eller flerårige servicekontrakter med et eller flere rådgivnings- og administrationsselskaber vedrørende de under nærværende bevilling nævnte aktiviteter i relation til udvikling af landbaserede erhverv og turisme. Der er ligeledes knyttet tekstanmærkning til hovedkontoens anvendelse i forbindelse med indhandlingstilskud og servicekontrakt vedrørende sælskind, samt for så vidt angår servicekontrakten med Neqi. Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi kan ændre i fordelingen af bevillingen mellem og indenfor de forskellige aktivitetsområder. Landbaserede erhverv og turisme: Som led i erhvervsfremmestrukturen har Naalakkersuisut indgået servicekontrakter om løsning af opgaver målrettet turisme- og oplevelseserhvervet og om ydelse af rådgivning til landbaserede erhverv. Servicekontrakten vedrørende almindelig rådgivning til landbaserede erhverv omfatter endvidere administration af Naalakkersuisuts særlige erhvervsstøtte ordninger i henhold til Inatsisartutlov om erhvervsstøtte nr. 20 af 3. december 2012 med senere ændringer. Finansieringsstøtten omfatter en række erhvervsfremmepuljer, der har til formål at understøtte den pågående erhvervsudvikling lokalt, regionalt og nationalt jvf. Inatsisartutlov om erhvervsstøtte nr. 20 af 3. december 2012. Finansieringsstøtten omfatter en række erhvervsfremmepuljer, der har til formål at understøtte den pågående erhvervsudvikling lokalt, regionalt og nationalt jvf. Inatsisartutlov om erhvervsstøtte nr. 20 af 3. december 2012 med senere ændringer. Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi kan ændre i fordelingen mellem og indenfor de forskellige erhvervsfremmepuljer. 1. januar 2011 blev der indgået en samarbejdsaftale med Island og Færøerne om turismesamarbejde i Vestnorden, NATA. Det nationale bidrag til NATA er kr. 500.000 som

478

betales via servicekontrakten med Visit Greenland. Efter aftale med Island, Færøerne og Norge fortsættes der med national støtte til det nordatlantiske samarbejde, NORA, under Nordisk Ministerråds regionalpolitiske sektor. Fra Grønlands side ydes kr. 250.000 ud af de aftalte nationale bidrag på i alt kr. 1.700.000. Sammen med bevillingen fra Nordisk Ministerråd vil denne bevilling give mulighed for fortsat styrkelse af NORAs projektvirksomhed i Nordatlanten og mod nabolande i vest og syd. Indhandling og håndtering af sælskind: Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi fastsætter størrelsen af indhandlingstilskud vedrørende sælskind. Herudover dækker bevillingen udgifter i forbindelse med indhandling, herunder administration af skindindhandlingen, foranstaltninger til forbedring af skindkvaliteten, opbevaring, indhandlingsvederlag og fragt m.m. af skindene. I den forbindelse kan der indgås servicekontrakt med Great Greenland A/S. Naalakkersuisut ønsker, at der er indtægtsmuligheder i yderdistrikter og bygder. De nedenfor angivne forventede aktivitetstal for indhandling, indhandlingstilskud og servicekontrakt er vejledende. Driftsaftaler, Visitorcentre - Oplevelseserhverv. En central indsats i turismestrategien er etableringen af Visitorcentre i landets regioner. Etableringen af Isfjordscenteret i Ilulissat er det første store center, der etableres. Forud for åbningen af dette etableres mindre besøgscentre i landet. Der kan på denne hovedkonto indgås servicekontraktaftaler med henblik på drift af sådanne centre. Den første servicekontrakt blev i 2016 indgået med Great Greenland om drift af et center med fokus på sælskind. Endvidere forventes i Nuuk etableret et besøgscenter der viser stensamlingen fra Ivituut. Det vil være i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen vedrørende Great Greenland for nærværende hovedkonto nedsat med 372.000 kr. i 2018 og i budgetoverslagsårene, som følge af energisektorplanens ensprismodel. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen vedrørende Neqi for nærværende hovedkonto nedsat med 968.000 kr. i 2018 og i budgetoverslagsårene, som følge af energisektorplanens ensprismodel. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen på nærværende hovedkonto nedsat med 5 mio. kr. i 2018 og i budgetoverslagsårene. Midlerne vedrørte driftsaftaler, produktionsanlæg. Midlerne blev overført til hovedkonto 64.01.05 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvikling i bygder og yderdistrikter, hvilket var på baggrund af et ønske om at samle bevillinger til indsatser i bygder og mindre byer under én hovedkonto.

479

Forventede aktivitetstal Tilskudsordninger placeret i Departementet (tkr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Øvrige erhvervsfremmeinitiativer 2.280 533 2.222 2.243 2.244 1.644NORA 250 250 250 250 250 250Indhandlingstilskud, sælskind 15.508 16.708 16.708 16.708 16.708 16.708Servicekontrakt Great Greenland 14.200 10.000 9.628 9.628 9.628 9.628Servicekontrakt visitorcenter Ilulissat Isfjordscenter 0 0 0 1.000 2.000 2.000Servicekontrakt visitorcenter Great Greenland 3.050 2.000 2.000 2.000 2.000 2.000Driftsaftaler produktionsanlæg 1.406 5.000 0 0 0 0Strategiske Indsatsområder (innovation) 5.072 0 0 0 0 0Servicekontrakt Neqi 2.000 2.000 1.032 1.032 1.032 1.032I alt 43.766 36.491 31.840 32.861 33.862 33.262

Forventede aktivitetstal Tilskudsordninger under Visit Greenland (tkr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Servicekontrakt 13.911 13.911 13.911 13.911 13.911 13.911Værtsskab for Vestnorden Travel Mart 0 600 0 0 0 600I alt 13.911 14.511 13.911 13.911 13.911 14.511

Forventede aktivitetstal Tilskudsordninger til oplevelseserhverv og kunsthåndværk R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Tilskud til oplevelseserhverv og kunsthåndværk 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600 1.600

Forventede aktivitetstal Tilskudsordninger under Greenland Business (tkr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Sektorspecifik Erhvervsstøtte 807 1.700 1.700 1.700 1.700 1.700Inkubator ordning 500 2.500 0 0 0 0Mikrolån 0 0 500 500 500 500Produktudvikling 1.409 2.700 3.500 3.500 3.500 3.500Klippekort 963 800 1.500 1.500 1.500 1.500Erhvervsrådgivning 2.749 2.449 2.449 2.449 2.449 2.449I alt 6.428 10.149 9.649 9.649 9.649 9.649

480

Forventede aktivitetstal Indhandling af skind (Antal skind) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Våde skind 33.641 48.000 48.000 48.000 48.000 48.000I alt 33.641 48.000 48.000 48.000 48.000 48.000

481

64.10.25 Industri- og storskalaprojekter (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 450 -3.850 -1,8 -2,1 -2,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. På nærværende hovedkonto samles Selvstyrets udgifter til den videre udvikling af Aluminiumsprojektet. Aktiviteterne omfatter rådgivning vedr. investerings-, finansierings- og juridiske forhold, lovgivningsinitiativer m.m. samt eventuelle yderligere tekniske og økonomiske undersøgelser. I 2008-2010 har Selvstyret og Alcoa afholdt udgifter til den fælles projektudvikling. Selvstyrets andel beløb sig til kr. 43,0 mio. i 2008 og var i 2009 ca. kr. 40,8 mio. Alcoa har afholdt et tilsvarende beløb. Naalakkersuisut og Alcoa har indgået en omkostningsfordelingsaftale, der fastlægger rammerne for, hvordan udgifterne skal fordeles i henhold til forskellige ejerskabsmodeller. Naalakkersuisut og Alcoa indgik i oktober 2016 et tillæg (addemdum) til den eksisterende samarbejdsaftale (MoU) om udvikling af et aluminiumsprojekt. Det pågældende addendum giver mulighed for, at de til alcoa-projektet hidtil reserverede vandkraftpotentialer kan markedsføres til anden side. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi har iværksat forberedelsen af en sådan bred markedsføring overfor potentielle investorer. Addendummet regulerer mulighederne for og betingelserne for, at trediepart kan få adgang til de undersøgelsesdata som Alcoa og Selvstyret i forening har indsamlet omkring de pågældende vandkraftpotentialer. Princippet er, at trediepart, mod at underskrive en fortrolighedserklæring, kan få gratis adgang til at vurdere det pågældende datamateriales egnethed i forbindelse med alternative projekter. En konkret anvendelse af datamaterialet til et industriprojekt kan ske mod dækning af de omkostninger som Alcoa og Grønlands Selvstyre har haft i forbindelse med indsamling af det konkrete datamateriale. I tilfælde af at der indgås en aftale om anvendelse af de pågældende vandkraftpotentialer med tredjemand bortfalder MoU'en med Alcoa herefter automatisk. Indtil videre er der ikke indgået aftaler med tredjemand om udnyttelse af vandkraftpotentialerne og samarbejdsaftalen om udvikling af aluminiumsprojektet er derfor formelt set stadig i kraft. Hovedkontoen anvendes endvidere til forarbejder i forbindelse med andre industri- eller storskalaprojekter.

482

Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 0,3 mio. kr. fra 2020. Nedsættelsen af bevillingen indgår i udmøntningen af besparelser budgetteret under hovedkonto 64.01.07 Budgetregulering i FFL2018. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 2,1 mio. kr. i 2018. Med nedsættelsen af bevillingen forudsættes der en indtægt under nærværende hovedkonto i 2018. Indtægten vil blive finansieret af de hensatte midler under nærværende hovedkonto. De hensatte midler forventes at udgøre omkring 58,0 mio. kr. ved udgangen af 2017. Dermed vil der fortsat kunne blive afholdt udgifter i overensstemmelse med hovedkontoens bevillingsforudsætninger i 2018. Endelig blev bevillingen ved 3. behandlingen af FFL2018 nedsat med 2,2 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021. I forhold til dette henvises der i øvrigt til indholdet i afsnittet om nedsættelsen af bevillingen med 2,1 mio. kr. i 2018 i nærværende budgetbidrag. Nedsættelsen af bevillingen med 2,2 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 følger af indholdet i aftale om finanslov for 2018.

483

64.10.27 Erhvervsudviklings- og markedsføringsprojekter (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 8.000 8.000 8.000 8,0 8,0 8,0 Øvrige udgifter 8.001 10.000 14.000 14,0 14,0 14,0 Indtægter -1 -2.000 -6.000 -6,0 -6,0 -6,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Naalakkersuisuts målsætning er at arbejde for udvikling af flere erhvervspotentialer. Målet er, at disse fremover skal bidrage positivt til den økonomiske udvikling og til skabelse af nye arbejdspladser i Grønland. I den nuværende økonomiske situation er det væsentligt at udvikle flere spor for en positiv fremtidig erhvervsudvikling. Hovedkontoen anvendes til at finansiere og gennemføre projekter som er med til at skabe ny viden om potentialet indenfor udviklingsorienterede erhvervssektorer. Som eksempler på aktiviteter finansieret af nærværende hovedkonto kan nævnes analyser om udviklingen af turisme, herunder samspillet mellem ydre rammebetingelser og turist- og oplevelseserhvervets tilbud. Helt konkret vil hovedkontoen finansiere udarbejdelse af prospekter for kommende visitorcentre i Sydgrønland, Østgrønland, Qeqqata Kommunia og i hovedstadsregionen. Prospekterne er forudsætningen for at opnå den nødvendige eksterne finansiering. Ligeledes kan nævnes udvikling af og markedsføring af prospektmateriale omkring mulighederne for industriel udnyttelse af de store grønlandske vandkraftpotentialer. Materialet rettes mod internationale industrielle og institutionelle investorer. Markedsføring og branding af visitorcentre og andre oplevelseserhverv vil ligeledes ske over nærværende hovedkonto. Den nye lovgivning om turistkoncessioner skal yderligere fremmes gennem udarbejdelse af prospektmateriale rettet mod potentielle investorer. Analyser til kortlægning af og udarbejdelse af investeringsprospekter om vore potentialer indenfor energiintensive erhverv, eksport af is og vand og biologiske ressourcer vil være et andet virkefelt. Hele indsatsen for at fremme eksporten af is og vand varetages fremadrettet over nærværende hovedkonto. Denne indsats omfatter: - International markedsovervågning. - One door sagsbehandling på licensansøgninger. - Strategiudvikling af erhvervet eksport af is og vand. - Løbende produktion af publikationer, udstillinger og informationsmateriale. - Markedsføring af investeringspotentialet i erhvervet "eksport af is og kildevand", herunder elektronisk markedsføring af is og vand.

484

Ligeledes gennemføres der konkrete og realistiske lønsomhedsstudier af udviklingsalternativer for at fremme salg og eksport af f.eks. fjerkræ, sælprodukter, herunder skin og andre grønlandske fødevarer. Resultaterne af disse projekter, forarbejdes til investeringsprospekter, som skal markedsføres direkte overfor internationale investorer og fonde samt målrettet markedsføres ved internationale fagmesser og internationale erhvervsfremstød. Hovedkontoens formål er således at understøtte en langsigtet indsats for at fremme erhvervsudvikling og vækst samt tiltrække udefrakommende investeringer gennem målrettede markedsføringstiltag. På nærværende hovedkonto finansieres også udvikling af og markedsføring af storskalaprojekter (undtaget aluminiumsprojektet). Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi kan ændre i fordelingen mellem og indenfor de forskellige aktivitetsområder. På nærværende hovedkonto kan der oppebæres indtægter fra salg af data, herunder investeringsprospekter, lønsomhedsstudier osv., som er betalt via hovedkontoen. Desuden indtægtsføres refusion fra industrien af erhvervs- og socioøkonomiske projekter i henhold til aftaler herom, eksempelvis henhold til licensaftaler, i det omfang refusionsbeløbene skal udmøntes til projekter omfattet af denne konto. Refusion fra industrien af erhvervs- og socioøkonomiske projekter i henhold til aftaler herom, eksempelvis i henhold til licensaftaler, kan ligeledes anvendes til eksterne finansieringsbidrag i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne for hovedkonto 85.50.20 Turismeanlæg, i det omfang refusionsbeløbene skal udmøntes til projekter omfattet af hovedkonto 85.50.20 Turismeanlæg. Endvidere forventes indtægter i forbindelse med markedsføringstiltag. Eventuelle indtægter vil blive anvendt til yderligere aktiviteter dækket af bevillingsforudsætningerne for nærværende hovedkonto.

485

Forventede aktivitetstal Projekter (i 1.000 kr. ) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Prospekter, projektering, markedsføring og analyser til visitorcentre 2.508 3.000 3.000 3.000 3.000 3.000Prospekter, projektering, markedsføring og analyser til turisme 137 1.250 1.250 1.250 1.250 1.250Prospekter, projektering, markedsføring og analyser til is og vand 486 1.250 1.250 1.250 1.250 1.250Prospekter, projektering, markedsføring og analyser til genetiske ressourcer 1.244 1.250 750 750 750 750Prospekter, projektering, markedsføring og analyser til storskala og energiintensiv erhverv 1.276 2.000 2.000 2.000 2.000 2.000Prospekter, projektering, markedsføring og analyser til øvrige erhverv 565 0 500 500 500 500Lønsomhedsstudier og investeringsprospekter grønlandske fødevarer og lignende 399 1.250 750 750 750 750Markedsføring af sælskind 1.385 0 500 500 500 500Inkubatorordning 0 0 4.000 4.000 4.000 4.000Indtægter 0 -2.000 -6.000 -6.000 -6.000 -6.000I alt 8.000 8.000 8.000 8.000 8.000 8.000

486

64.12.02 Nukissiorfiit (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 24.019 13.712 72.730 68,8 70,6 70,6 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget udgøres af følgende: - Landstingsforordning nr. 14 af 6. november 1997 om energiforsyning. - Landstingslov nr. 13 af 6. november 1997 om Grønlands Hjemmestyres overtagelse af bygders el- og vandforsyning. - Landstingsforordning nr. 2 af 31. oktober 1991 om tilslutningspligt til elektrokedler. - Landstingsforordning nr. 12 af 3. november 1994 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. - Landstingsforordning nr. 10 af 19. november 2007 om vandforsyning. - Inatsisartutlov nr. 10 af 3. juni 2015 om gasanlæg, gasmateriel og krav om autorisation. - En række bekendtgørelser samt Nukissiorfiits salgs- og leveringsbetingelser. Bevillingen anvendes til kompensation i forbindelse med ensprisreformen. Over kontoen registreres nettoresultatet af de samlede indtægter og udgifter ved el-, vand- og varmeproduktion i byer og bygder. Endvidere registreres nettoresultatet af alle udgifter og indtægter vedrørende Nukissiorfiits samlede aktiviteter, herunder installations- og entreprenørvirksomhed m.v. i Qaanaaq og Ittoqqortoormiit. Nukissiorfiit arbejder på at sælge nævnte installations- og entreprenørvirksomheder, såfremt Nukissiorfiit kan finde en egnet køber, som kan drive aktiviteterne videre forsvarligt. Nukissiorfiit driver visse steder installations- og entreprenør virksomhed af historiske grunde. Det anses dog for hensigtsmæssigt, at aktiviteterne varetages af private aktører i det omfang, der er grundlag for dette de pågældende steder. Naalakkersuisut skal godkende et salg. Som en følge af Naalakkersuisuts beslutning om gradvist at udfase tilskuddet til Nukissiorfiit er bevillingen nedskrevet med 10 mio. kr. hvert år i forhold til 2011-niveauet, samt med 4 mio. kr. fra 2018 til 2019, hvorefter Nukissiorfiit ikke længere modtager tilskud. Reduktionen forventes gennemført gennem en kombination af driftsbesparelser og en gradvist øget forbrugerbetaling for Nukissiorfiits ydelser. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 69,053 mio. kr. i 2018 og i budgetoverslagsårene, som følge af energisektorplanens ensprismodel. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 216.000 kr. fra 2018. Nedsættelsen af bevillingen er som følge af, at det bliver gratis at hente oplysninger om grundkort fra Asiaq. Nedsættelsen af bevillingen me 216.000 kr. svarer til Nukissiorfiits årlige udgifter hertil. Ved at gøre det gratis mindskes administrationen af området, da der ikke vil være nogen opgørelse af salg og fakturering mellem parterne.

487

Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 1,8 mio. kr. fra 2020. Forhøjelsen af bevillingen er til dækning af driftsunderskud ved forsyning af Qeqertat fra 2020. Under hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit, anlægsudlån er der afsat 18,4 mio. kr. til en udvidelse af forsyningsområdet til at omfatte Qeqertat.

Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021El salg (mio. kWh) 315 312 312 312 312 312Varmesalg (mio. kWh) 218 206 206 219 219 219Vandsalg (mio. kbm) 4 4 4 4 4 4

488

64.12.03 Nukissiorfiit, gadebelysning (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 7.209 8.326 8.366 8,4 8,4 8,4 Grundlaget for Nukissiorfiits aktiviteter med hensyn til gadebelysning er et af Grønlandsministeriet godkendt regelgrundlag fra 1956. Dette regelgrundlag er udarbejdet på baggrund af Landsrådets drøftelse i 1955 af punkt 49 "Fordeling af udgifter til gadebelysning". Nukissiorfiit driver gadebelysningen på vegne af Grønlands Selvstyre og kommunerne. De samlede udgifter hertil i byerne betales med 1/3 af kommunerne og med 2/3 af Grønlands Selvstyre. For bygderne gælder det, at elforbruget betales af kommunerne, medens udgifter til vedligehold betales af Grønlands Selvstyre. Det er foreslået, at opgaverne vedrørende gadebelysning skal overgå til kommunerne, så gadebelysning bliver finansieret af kommunerne i fremtiden. Midlerne på denne hovedkonto skal i så fald overføres til kommunerne. Der er endnu ikke truffet aftale om en overdragelse af gadebelysning.

Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Elforbrug, gadelys 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000 5.000

489

64.12.04 Nukissiorfiit, renter (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -100.785 -99.600 -86.583 -84,6 -82,2 -77,8 På nærværende hovedkonto betaler Nukissiorfiit renter på anlægsgæld i henhold til låneaftale. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev renteberegningsgrundlaget for nærværende hovedkonto ændret, som følge af energisektorplanens prismodel. Løbetiden for fremtidige lån vil være 20 år med en nominel rente på 3 % p.a. De eksisterende lån er samlet i et lån. Afdragene er som følge af ensprisreformen blevet nedsat med 70 mio. kr. om året og afdragsprofilen er tilsvarende blevet forlænget. For at kompensere for den forlængede afdragsprofil er der fastsat en aftagende rentesats for de allerede optagne lån. Rentesatsen fastsættes således den balancerer renteeffekten af en længere afdragsprofil og renteeffekten af en lavere rentesats. Rentesatsen for de allerede optagne lån er oprindeligt fastsat til en nominel rente på 6 % p.a. I det nye konsoliderede lån aftrappes renten årligt med 0,22 %-point indtil den årlige nominelle rente udgør 3 % p.a., hvorefter den fastholdes på dette niveau. Nedenstående tre aktivitetstabeller indeholder en oversigt over a) Nukissiorfiits konsoliderede lån fra før 2016, b) Nukissiorfiits nye lån optaget efter 2016 og c) en samlet oversigt over Nukissiorfiits anlægslån.

Forventede aktivitetstal Nukissiorfiits konsoliderede lån fra før 2016, mio. kr. R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Saldo primo - 0 1.466,92 1.409,44 1.354,16 1.300,83Afdrag - 0 57,48 55,28 53,33 51,00Bruttoudlån - 0 0,00 0,00 0,00 0,00Nettoudlån - 0 -57,48 -55,28 -53,33 -51,00Renter - 0 84,79 78,36 72,31 66,60Saldo ultimo - 0 1.409,44 1.354,16 1.300,83 1.249,83

Forventede aktivitetstal Nukissiorfiits nye lån optaget efter 2016, mio. kr. R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Saldo primo - 0 60,00 207,40 328,88 371,76Afdrag - 0 3,00 10,52 17,12 20,12Bruttoudlån - 0 150,40 132,00 60,00 60,00Nettolån - 0 147,40 121,48 42,88 39,88Renter - 0 1,80 6,22 9,86 11,16Saldo ultimo - 0 207,40 328,88 371,76 411,64

490

Forventede aktivitetstal Nukissiorfiits samlede anlægslån, mio. kr. R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Saldo primo 1.729,54 1.596,74 1.526,92 1.616,84 1.683,04 1.672,59Afdrag 132,80 129,82 60,48 65,80 70,45 71,12Bruttoudlån - 60,00 150,40 132,00 60,00 60,00Nettolån -132,80 -69,82 89,92 66,20 -10,45 -11,12Renter 100,78 95,58 86,59 84,58 82,17 77,76Saldo ultimo 1.596,74 1.526,92 1.616,84 1.683,04 1.672,59 1.661,47

491

64.12.05 Nukissiorfiit, afdrag (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -132.804 -135.820 -60.479 -65,8 -70,4 -71,1 På nærværende hovedkonto betaler Nukissiorfiit afdrag på anlægsgæld i henhold til låneaftale. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev renteberegningsgrundlaget for nærværende hovedkonto ændret, som følge af energisektorplanens prismodel. Løbetiden for fremtidige lån vil være 20 år med en nominel rente på 3 % p.a. De eksisterende lån er samlet i et lån. Afdragene er som følge af ensprisreformen blevet nedsat med 70 mio. kr. om året og afdragsprofilen er tilsvarende blevet forlænget. For at kompensere for den forlængede afdragsprofil er der fastsat en aftagende rentesats for de allerede optagede lån. Rentesatsen fastsættes således den balancerer renteeffekten af en længere afdragsprofil og renteeffekten af en lavere rentesats. Rentesatsen for de allerede optagede lån er oprindeligt fastsat til en nominel rente på 6 % p.a. I det nye konsoliderede lån aftrappes renten årligt med 0,22 %-point indtil den årlige nominelle rente udgør 3 % p.a., hvorefter den fastholdes på dette niveau. Nedenstående tre aktivitetstabeller indeholder en oversigt over a) Nukissiorfiits konsoliderede lån fra før 2016, b) Nukissiorfiits nye lån optaget efter 2016 og c) en samlet oversigt over Nukissiorfiits anlægslån.

Forventede aktivitetstal Nukissiorfiits konsoliderede lån fra før 2016, mio. kr. R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Saldo primo - 0 1.466,92 1.409,44 1.354,16 1.300,83Afdrag - 0 57,48 55,28 53,33 51,00Bruttoudlån - 0 0,00 0,00 0,00 0,00Nettoudlån - 0 -57,48 -55,28 -53,33 -51,00Renter - 0 84,79 78,36 72,31 66,60Saldo ultimo - 0 1.409,44 1.354,16 1.300,83 1.249,83

Forventede aktivitetstal Nukissiorfiits nye lån optaget efter 2016, mio. kr. R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Saldo primo - 0 60,00 207,40 328,88 371,76Afdrag - 0 3,00 10,52 17,12 20,12Bruttoudlån - 0 150,40 132,00 60,00 60,00Nettoudlån - 0 147,40 121,48 42,88 39,88Renter - 0 1,80 6,22 9,86 11,16Saldo ultimo - 0 207,40 328,88 371,76 411,64

492

Forventede aktivitetstal Nukissiorfiits samlede anlægsudlån, mio. kr. R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Saldo primo 1.729,54 1.596,74 1.526,92 1.616,84 1.683,04 1.672,59Afdrag 132,80 129,82 60,48 65,80 70,45 71,12Bruttoudlån - 60,00 150,40 132,00 60,00 60,00Nettoudlån -132,80 -69,82 89,92 66,20 -10,45 -11,12Renter 100,78 95,58 86,59 84,58 82,17 77,76Saldo ultimo 1.596,74 1.526,92 1.616,84 1.683,04 1.672,59 1.661,47

493

64.12.06 Forundersøgelser til fremme af vedvarende energi (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.022 2.017 2.026 2,0 2,0 2,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Til at understøtte Naalakkersuisuts målsætninger i sektorplanen for energi og vand om, at den offentlige energiforsyning i 2030 i videst mulig omfang skal komme fra vedvarende energikilder, afsættes midler til Nukissiorfiits forundersøgelser af vedvarende energi samt udarbejdelse af beslutningsgrundlag for fremtidige grønne investeringer. Hovedkontoens formål er at skabe grundlag for en tidssvarende og flerstrenget udvikling på energiområdet frem mod koalitionsaftalens mål om, at Grønland bliver selvforsynende med grøn energi. Forundersøgelser skal øge den tekniske og projektmæssige parathed gennem tilførsel af mere viden. Der er på nuværende tidspunkt etableret vandkraftforsyning til flere større bosteder. Der er også behov for at fremme vedvarende energiløsninger til alle bosteder, inklusiv de mindre bosteder. Der vil fortsat være fokus på udbygning af vandkraftkapaciteten. For at blive selvforsynende med energi er der samtidig behov at inddrage andre og nye typer vedvarende energi i undersøgelserne. Det kunne være potentialer for og teknologier til udnyttelse af for eksempel sol, vind, tidevand samt lagring af energi. Der udarbejdes årligt en redegørelse, der beskriver resultaterne af årets forundersøgelser samt planerne for de kommende års undersøgelser. Denne redegørelse fremsendes til relevante udvalg i Inatsisartut. Behovet for kommende forundersøgelser vil blive vurderet i forbindelse med denne årlige redegørelse.

494

64.12.07 Energistatistik og emissionsopgørelser (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 811 812 716 0,7 0,6 0,6 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Udarbejdelsen af energistatistikken danner statistisk grundlag for hele energi- og klimasektoren og er et vigtigt redskab, der bidrager til identificering af indsats områder i forbindelse med de politiske og økonomiske prioriteringer på energi- og klimaområdet. Energistatistikken synliggør det samlede energiforbrug herunder forholdet mellem olieforbruget og vedvarende energikilder, hovedsagelig vandkraft. Statistikken omfatter elektricitets- og fjernvarmeforbruget og understøtter derved politisk og økonomiskstyring. Energistatikken indgår i evalueringer og udviklingen af målsætning og virkemidler i forbindelse med renovering og anlægsplanlægning. Energistatistikken opgør energiforbruget på brancheniveau, hvorved potentielle energibesparelser kan identificeres. Energistatistikken danner således grundlag for vurdering af iværksatte initiativer, f.eks. energispareplaner og investeringer inden for områder i erhvervslivet, der berører energiforsyning og prissætning. Energistatistikken offentliggøres og er et centralt element i generel borgerinformationsamt tiltag til energisparende tiltag både i private hjem og i offentlige og private virksomheder. Grønland er under FN's klimakonvention forpligtet til årlige emissions indberetninger. Disse baseres i høj grad på energistatistikken, og tilvejebringelsen af indberetningerne finansierers ligeledes under nærværende hovedkonto. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 0,1 mio. kr. i 2018-2019 og 0,2 mio. kr. fra 2020. Nedsættelsen af bevillingen indgår i udmøntningen af besparelser budgetteret under hovedkonto 64.01.07 Budgetregulering i FFL2018.

495

64.12.08 Udviklingsprojekter indenfor vedvarende energi og energieffektiviseringer (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 937 1.171 90 0,1 0,1 0,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende konto har til formål at afholde udgifter til: - At skabe viden og muligheder indenfor energiforsyning med vedvarende energi eksempelvis vedrørende brint, geoenergi samt vind- og solenergi. - At nedbryde barrierer for implementering af energieffektiviseringer og vedvarende energi. - At udarbejde og formidle information samt vidensdele med relevante parter. - At skabe viden om energieffektiviseringer i energiproduktion og energiforbrug. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 0,5 mio. kr. fra 2018. Nedsættelsen af bevillingen indgår i udmøntningen af besparelser budgetteret under hovedkonto 64.01.07 Budgetregulering i FFL2018.

496

64.13.19 Mobilitetsfremmende ydelse (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.626 1.098 1.116 1,1 1,1 1,1 Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. samt de budgetforudsætninger, der fremgår af nærværende budgetbidrag. Særegne struktur- og arbejdsmarkedspolitiske udfordringer i den samfundsøkonomiske udvikling har medført, at nogle lokaliteter oplever mangel på arbejdskraft, mens andre lokaliteter modsat har problemer med faldende beskæftigelse og stigende arbejdsløshed. På den baggrund har det en stor samfundsøkonomisk nytteværdi at støtte den arbejdskraft, der ønsker at påtage sig permanent arbejde i en anden lokalitet i Grønland ved at yde en mobilitetsfremmende ydelse. Ydelsen kan formuleres som et tilskud til flytning, betinget af at man har et sted at bo på det sted, der flyttes til. Udbetaling af ydelse forudsætter: - At flytning omfatter personalegrupper, der ikke i forvejen har adgang til at få flytningen betalt - At ansøger har underskrevet tilsagn om bolig fra boligselskabet. Eller har egen bolig i destinationen. - At flytningen indebærer et accepteret tilbud om permanent beskæftigelse i destinationen. - At der er tale om dokumenteret efterspurgt arbejdskraft, samt - At der forekommer mangel på arbejdskraft i destinationen med de efterspurgte kvalifikationer og kompetencer. Der kan ydes tilskud til tur og returrejser for sæsonarbejdere til f.eks. fiskeindustrien og lignende. Ved sæsonflytninger vil der ikke kunne ydes tilskud til flytning af indbo, eller andet udover rejseomkostninger, hvorfor kravet om tilknyttet bolig ej heller gælder. Over bevillingen afholdes endvidere omkostninger til udarbejdelse af informationsmateriale, ekstern bistand, evaluering og udvikling af området.

Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Tildelinger 161 161 161 161 161 161

497

64.13.21 Revalidering (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 8.786 10.781 10.781 10,8 10,8 10,8 Bevillingen på nærværende hovedkonto anvendes til finansiering af op til 50 % af revalideringsudgifterne i kommunerne, dog maksimalt bevillingen på nærværende hovedkonto, samt til finansiering af udbetaling af arbejdsmarkedsydelse for beboere udenfor kommunal inddeling men med en registreret folkeregisteradresse i Grønland. Over bevillingen afholdes endvidere omkostninger til udarbejdelse af informationsmateriale, ekstern bistand, evaluering og udvikling af området. Regelgrundlaget for finansiering af revalideringsudgifterne på nærværende hovedkonto er Landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 10 af 1. juni 2017 om ændring af landstingsforordning om revalidering. Formålet med revalidering er at bidrage til, at personer i den erhvervsaktive alder med begrænsninger i erhvervsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, i omskoling eller i uddannelse. Selvstyret har i samarbejde med kommunerne behov for at tage initiativer, der gør, at personer i arbejdsstyrken gennem revalideringsindsats bliver bedre i stand til at forsørge sig selv i fremtiden. En revalidend har ret til revalideringsydelse eller løn i forbindelse med virksomhedsrevalidering uden hensyn til ægtefælles indtægts- og formueforhold. Regelgrundlaget for finansiering af udbetaling af arbejdsmarkedsydelse for beboere udenfor kommunal inddeling, men med en registreret folkeregisteradresse i Grønland, sker efter reglerne fastsat efter Inatsisartutlov nr. 2 af 15. maj 2014 om arbejdsmarkedsydelse. Indenfor kommunal inddeling sker udbetalingen igennem kommunerne, men uden for kommunal inddeling finansieres udbetaling af arbejdsmarkedsydelse således fra nærværende hovedkonto. Udbetaling af arbejdsmarkedsydelsen sker for at sikre registrerede hjemsendte, ledige og syge, som har tilknytning til arbejdsmarkedet, en økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i uforskyldte ledighedsperioder og sygdomsperioder.

Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal revalidender 400 500 500 500 500 500Antal udbetalinger af arbejdsmarkedsydelser 5 5 5 5 5 5

498

64.13.23 Majoriaq (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 70.231 72.676 75.280 77,3 78,5 78,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. 28 af 9. december 2015 om Job-, Vejlednings- og Opkvalificeringscentre. Den 1. januar 2016 trådte Lov om Job-, Vejlednings- og Opkvalificeringscentre (Majoriaq-centrene) i kraft. Loven indeholder en række ændringer og effekter på kommunernes forvaltning af arbejdsmarkeds-, social- og uddannelsesområdet. Loven betyder, at de kommunale indsatser i Piareersarfik regi og arbejdsmarkedskontorerne lægges sammen i én kommunal organisation. Opgaverne for Majoriaq-centrene er, at vejlede og opkvalificere den enkelte borger i den arbejdsdygtige alder til enten uddannelsesparathed og/eller arbejdsparathed, for at sikre stabil, motiveret, kvalificeret og fleksibel arbejdskraft til det nuværende og fremtidige erhvervsliv. Loven udspecificerer en række opgaver Majoriaq-centrene skal løse: 1) yde en landsomfattende vederlagsfri service til fremme af udviklingen af arbejdsmarkedet, herunder styrkelse af arbejdskraftens faglige kompetencer og geografiske mobilitet. 2) Lave en opsøgende arbejdsmarkedsindsats til erhvervslivet lokalt, regionalt og nationalt. De skal desuden formidle kontakt mellem arbejdssøgende og arbejdsgivere med henblik på etablering af konkrete ansættelsesforhold. 3) Anvise arbejde til arbejdssøgende og arbejdskraft til arbejdsgivere fra alle erhverv og alle typer af stillinger. 4) Varetage vejledning og administration af ansøgere til uddannelsesområdet. 5) Samarbejde med folkeskolen om vejledning af folkeskolens ældste klassetrin. 6) Tilbyde karrierevejledning og udarbejde individuelle handlingsplaner i samarbejde med de arbejdssøgende med sigte på permanent beskæftigelse på arbejdsmarkedet. 7) Formidle faglige kurser til opkvalificering af arbejdssøgende. Majoriaq-centrene kan afvikle opkvalificerende forløb til uddannelses- eller arbejdsparathed. 8) Foretage matchgruppering af ledige borgere. 9) Registrere de ledige i en jobportal og andre relevante databaser.

499

10) Implementering fleksjobordning for førtidspensionister. Naalakkersuisut yder et årligt tilskud direkte til driften af Majoriaq-centrene. Tilskuddet fastsættes i årlige resultatkontrakter, der indgås med hver enkelt kommune. Ydermere får kommunerne gennem bloktilskuddet fra Selvstyret, midler til driften af Majoriaq-centrene. Deltagerne i opkvalificeringsforløb under Majoriaq-centrene tildeles elevstøtte efter gældende regler. Hver kommune tildeles en årlig elevkvote på det antal elever, der kan modtage elevstøtte i Majoriaq-centrene. Elevstøtte vedr. ikke boglige forløb afholdes over denne hovedkonto. Med henblik på at gøre driften mere hensigtsmæssig er der optaget en tekstanmærkning, som giver mulighed for at indgå flerårige aftaler med kommunerne.

Forventede aktivitetstal Antal bevilgede elevkvoter R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 202110 måneders forløb 932 945 950 950 950 950Anvendelse af elevkvoter: AEU-forløb 498 475 0 0 0 0Prøveforberedende undervisning 89 90 660 660 660 660Ikke-boglig opkvalificering 245 250 290 290 290 290Bemærkninger: En elevkvote svarer til støtte i et 10 måneders forløb. De angivne aktivitetstal er udtryk for antallet af personer, der i aktivitetsåret fra 1. august til og med udgangen af juni det efterfølgende år har gennemført ét eller flere af ovenstående forløb. AEU-forløb er Majoriaq-centrenes eget opkvalificeringsalternativ og er adgangsgivende til en erhvervsuddannelse, hvis bestået med tilfredsstillende resultat, jf. Inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 om erhvervsuddannelser og kurser på erhvervsuddannelsesområdet og Landstingsforordning nr. 11 af 18. december 2003 om ændring af Landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser (Konsekvensændring vedrørende praktikstøtte). Landstingsforordning nr. 1 af 16. maj 2008 om ændring af landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser (Udvidelse af hjemmelgrundlag for tilskud i forbindelse med kurser på erhvervsuddannelsesområdet, regler om praktikløn og præciseringer som følge af ressortændringer). Prøveforberedende Undervisning. Jf. Landstingsforordning nr. 10. af 21. maj 2002 om kultur- og fritidsvirksomhed. Ikke-boglig opkvalificering kan bl.a. være kurser i personlig udvikling, værkstedstræning m.m. jf. Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling m.v. samt Landstingsforordning nr. 14 af 12. november 2003 om aktivering af ledige.

500

64.13.26 Landsdækkende jobportal (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.190 1.201 1.101 0,9 0,9 0,9 Regelgrundlaget for arbejdet med udvikling af jobportalen hviler på Landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland, Inatsisartutlov nr. 5 af 8. juni 2014 om arbejdsformidling, med senere ændringer, og Landtingsforordning nr. 10 af 18. december 2003. Formålet er at understøtte brugen af hjemmehørende arbejdskraft på tværs af landets regioner. På nærværende hovedkonto kan der afholdes midler til at drive og udvikle en landsdækkende jobportal (arbejdstitel www.suli.gl) som skal formidle jobopslag, information og CV'er. Dette omfatter afholdelse af udgifter der knytter sig til implementering af Jobportalen, f.eks. i forbindelse med afholdelse af møder og seminarer om brugen af denne. Endvidere kan der på nærværende hovedkonto afholdes omkostninger til udarbejdelse af informationsmateriale, ekstern bistand og evaluering af Jobportalen, samt afholde udgifter til aflønning af en supportfunktion, der skal servicere brugere og departementet i forbindelse med arbejdsprocesser, dataudtræk, opfølgning på arbejdsgivere og support af systemet, både via online- og callcenter-service på grønlandsk og dansk samt evt. engelsk. Jobportalen er gratis at anvende for brugerne. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 0,1 mio. kr. i 2018 og 0,3 mio. kr. fra 2019. Nedsættelsen af bevillingen indgår i udmøntningen af besparelser budgetteret under hovedkonto 64.01.07 Budgetregulering i FFL2018.

Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Opslåede jobannoncer 150 500 500 500 500 500

501

64.13.27 Elevstøtte - Majoriaq (Lovbunden bevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 35.350 35.350 35,4 35,4 35,4 Regelgrundlag for nærværende hovedkonto er Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2017 om Elevstøtte, samt regler udstedt i medfør heraf. Bevillingen er fastsat på baggrund af forventede antal elever i 2018, som er berettiget til elevstøtte og ydelsernes størrelse. De forventede aktivitetstal udgør de boglige forløb, hvilke også fremgår af og er nærmere beskrevet under hovedkonto 64.13.23 Majoriaq.

Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal bevilgede elevkvoter 0 0 660 660 660 660Bemærkninger: Aktivitetstabellen er ny. En elevkvote er svarer til støtte i et 10 måneders forløb. De angivne aktivitetstal er udtryk for antallet af personer, der i aktivitetsåret fra 1. august til og med udgangen af juni det efterfølgende år har gennemført eller forventes at gennemføre et eller flere forløb.

502


Naalakkersuisoq for Råstoffer Mio.kr. --------

55.266.000 55,2 55,1 55,1

66 Råstofstyrelsen 13.112.000 13,1 13,1 13,166 01 Fællesudgifter 13.112.000 13,1 13,1 13,166 01 01 D Råstofstyrelsen, administration 13.112.000 13,1 13,1 13,166 01 03 D Råstofstyrelsen - Indtægtsdækket virksomhed 0 0,0 0,0 0,066 01 05 D Indtægtsdækket myndighedsbehandling 0 0,0 0,0 0,066 01 06 D Kulbrinterelaterede forsknings- og udviklingsprojekt 0 0,0 0,0 0,0

67 Departementet for Råstoffer 42.154.000 42,1 42,1 42,167 01 Fællesudgifter 42.154.000 42,1 42,1 42,167 01 01 D Departementet for Råstoffer 6.944.000 7,1 7,1 7,167 01 02 D Afdelingen for Geologi 10.260.000 10,2 10,2 10,267 01 03 D Geologi- og markedsføringsprojekter 10.709.000 10,7 10,6 10,667 01 04 T ASIAQ (Misissueqqaarnerit/Grønlands forundersøgelser 14.241.000 14,2 14,2 14,2

503

66.01.01 Råstofstyrelsen, administration (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 12.903 13.110 13.112 13,1 13,1 13,1 Lønudgifter 8.760 10.320 9.945 9,9 9,9 9,9 Øvrige udgifter 5.186 4.790 4.967 4,9 4,9 4,9 Indtægter -1.044 -2.000 -1.800 -1,8 -1,8 -1,8 Råstofmyndigheden udgøres af Råstofstyrelsen (en del af det tidligere Råstofdirektorat) og Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Miljøstyrelsen). Den generelle myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen. Grønlands Selvstyre har pr. 1. januar 2010 hjemtaget forvaltningen af råstofområdet. Råstofstyrelsens forvaltningsansvar er fastlagt i Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, med efterfølgende ændringer og bekendtgørelser og i Lov om Grønlands Selvstyre samt i Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland af 17. april 2008. Råstofstyrelsen varetager forvaltningen vedrørende mineralske råstoffer i Grønland, herunder administrationen af forundersøgelses- efterforsknings- og udvindingstilladelser udstedt i henhold til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer, samt forhandlinger med den internationale råstofindustri om kommende tilladelser. I samarbejde med Departementet for Råstoffer og Afdelingen for Geologi, deltager Råstofstyrelsen i markedsføring af Grønlands råstofpotentiale på messer og konferencer. Råstofstyrelsen er den generelle myndighed på råstofområdet, og råstofindustrien skal kun henvende sig dette ene sted for at opnå de nødvendige tilladelser. Et princip der sikrer en effektiv myndighedsbehandling på råstofområdet. I forbindelse med myndighedsbehandlingen arbejder Råstofstyrelsen tæt sammen med Miljøstyrelsen for Råstofområdet, Departementet for Råstoffer, og herunder Afdelingen for Geologi og Asiaq, Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Råstofstyrelsen skal medvirke til at udarbejde et samlet grundlag for de politiske drøftelser vedrørende råstofaktiviteter samt medvirke ved implementeringen af beslutninger på råstofområdet. En del af finansieringen af Råstofstyrelsen vil fortsat ske ved opkrævning af gebyrer og afgifter via hovedkonto 66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling.

504

Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 0,1 mio. kr. fra 2018. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017.

Forventede aktivitetstal Mineraler R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Forundersøgelsestilladelser 12 15 15 15 15 15Nye forundersøgelsestilladelser 2 4 4 4 4 4Efterforskningstilladelser 55 65 60 60 60 60Nye efterforskningstilladelser 3 5 5 5 5 5Udnyttelsestilladelser 7 7 7 7 7 7Nye udnyttelsestilladelser 1 1 1 1 1 1Små-skala tilladelser (med og uden eneret) 47 45 50 50 50 50Eksporttilladelser 78 150 100 100 100 100Tilsynsbesøg 5 19 18 18 18 18Bemærkninger: Antallet af udstedte tilladelser stiger ikke med antallet af nyudstedte tilladelser, da der løbende tilbageleveres tilladelser. En del af udgifterne til ovennævnte aktiviteter, er fra 2010 dækket via indtægter opkrævet i henhold til retningslinierne beskrevet i bevillingsforudsætningerne på hovedkonto 66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling.

Forventede aktivitetstal Olie R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Forundersøgelsestilladelser 16 15 16 16 16 16Nye forundersøgelsestilladelser 0 3 3 3 3 3Efterforsknings- og udnyttelsestilladelser 16 10 10 10 10 10Nye efterforsknings- og udnyttelsestilladelser 0 2 2 2 2 2Efterforskningsboringer 0 0 0 0 0 0Tilsynsbesøg 0 0 1 1 1 1Bemærkninger: Antallet af udstedte tilladelser stiger ikke med antallet af nyudstedte tilladelser, da der løbende tilbageleveres tilladelser. En del af udgifterne til ovennævnte aktiviteter, er fra 2010 dækket via indtægter opkrævet i henhold til retningslinjerne beskrevet i bevillingsforudsætningerne på hovedkonto 66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling.

Forventede aktivitetstal Andet R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Promoveringsopgaver 6 6 6 6 6 6Publikationer 2 2 2 2 2 2


505

66.01.03 Råstofstyrelsen - Indtægtsdækket virksomhed (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. I overensstemmelse med international praksis modtages brugerbetaling fra den internationale mine- og olieindustri til dækning af ekstraordinær myndighedsbehandling. Lovhjemmelen forefindes i råstoflovens §6, §7 og §8 (Miljø- og energiministeriets lov bekendtgørelse nr. 368 af 18. juni 1998). Endvidere har rettighedshaveren betalt udgifter i forbindelse med myndighedsbehandling efter §§ 10, 19, 20 og 25, jf. råstoflovens § 25, stk. 5. I forbindelse med at Grønlands Selvstyre pr. 1. januar 2010 har hjemtaget råstofområdet, vil der ikke længere blive bogført indtægter på hovedkontoen. De oparbejdede hensættelser fra tidligere år vil i overensstemmelse med lovgrundlaget for opkrævningen af midlerne løbende blive udmøntet til ekstraordinær myndighedsbehandling i relation til forundersøgelses-, efterforsknings- og udnyttelsesaftaler udstedt før den 1. januar 2010. Herefter nedlægges hovedkontoen. Der er fra 2010 i stedet oprettet en ny hovedkonto 66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling, hvor der opkræves gebyrer, afgifter og refusion i henhold til Inatsisartutslov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, med tilhørende bekendtgørelser og i Lov om Grønlands Selvstyre samt i Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland af 17. april 2008. Råstofstyrelsens myndighedsbehandling, der er lovpligtig, er opdelt på ordinær administration (hovedkonto 66.01.01 Råstofstyrelsen, Administration) der er bevillingsdækket, samt ekstraordinær myndighedsbehandling, der er finansieret ved brugerbetaling. Den ekstraordinære myndighedsbehandling er af en sådan karakter, at behandlingen ikke naturligt vil indgå i Råstofstyrelsens ordinære administration. Den ekstraordinære myndighedsbehandling omfatter bl.a. brugen af højt specialiserede internationale rådgivningsfirmaer, eksterne myndigheder i både Grønland og Danmark, samt tilsyn med virksomhed, der er omfattet af råstofloven. Den ekstraordinære myndighedsbehandling afhænger dels af mængden af tilladelser og dels af karakteren af rettighedshavernes virksomhed. Det er således i højere grad konjunkturerne og aktiviteterne frem for Råstofstyrelsen, der bestemmer omfang og tempo af den ekstraordinære myndighedsbehandling. Der kan ligeledes på nærværende hovedkonto afholdes udgifter til ekstraordinær råstofmyndighedsbehandling i Departementet for Råstoffer, Miljøstyrelsen for Råstofområdet og Afdelingen for Geologi.

506

Der afholdes udgifter i forbindelse med ansøgning om godkendelse af udnyttelsesforanstaltninger m.m., indstilling af udnyttelsesvirksomhed, tilsyn, udgifter i tilknytning til opgivne tilladelser, oprydning samt anden myndighedsbehandling. Indtægterne fremkommer på baggrund af objektive fastsatte kriterier, bl.a. koncessionens type, arealstørrelse, tidspunktet for tildelingen og ikke-opfyldte efterforskningsforpligtigelser. Som udgangspunkt er det således ikke muligt at sikre, at indtægter og udgifter er sammenfaldende indenfor et finansår.

Forventede aktivitetstal Forbrugstal (i 1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Udgifter 232 1.500 1.119 0 0 0Indtægter 0 0 0 0 0 0Hensættelser -232 -1.500 -1.119 0 0 0Saldo, hensættelser 2.619 1.119 0 0 0 0Bemærkninger: Saldoen går automatisk i nul, da et eventuelt mer- eller mindreforbrug udlignes via hensatte reserver.

507

66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. På nærværende hovedkonto, afholdes udgifter til indtægtsdækket myndighedsbehandling samt oppebæres indtægter til dækning af udgifter til myndighedsbehandling på råstofområdet. I overensstemmelse med international praksis modtages brugerbetaling fra den internationale mine- og olieindustri til dækning af myndighedsbehandling. Lovhjemmelen forefindes i Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor. Indtil den 1. januar 2013 var det kun det daværende Råstofdirektorat og de tilknyttede medarbejdere, der havde mulighed for at få dækket udgifter til myndighedsbehandling. Efter ændringen af råstofloven der trådte i kraft den 1. januar 2013, samt ressortændring pr. 1. januar 2015, varetages myndighedsbehandlingen på råstofområdet af 5 enheder. Det er Departementet for Råstoffer, Råstofstyrelsen, Miljøstyrelsen for Råstofområdet, Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi og Afdelingen for Geologi. Disse enheder har ligeledes mulighed for refusion af udgifter til myndighedsbehandling på råstofområdet. Råstofstyrelsens myndighedsbehandling, der er lovpligtig, er opdelt på ordinær administration (hovedkonto 66.01.01 Råstofstyrelsen, Administration) der er bevillingsdækket, samt den del af myndighedsbehandlingen (nærværende hovedkonto 66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling), der er finansieret ved brugerbetaling. Det omfatter refusionsbeløb, gebyrer og afgifter m.v. til dækning af udgifter i Råstofstyrelsens regi i forbindelse med miljø- og andre baggrundsundersøgelser, myndighedsbehandling (godkendelsesprocedurer, tilsyn, rapportering m.m.) og oplysningsvirksomhed m.v. Udgifterne hertil skal være i forbindelse med de konkrete tilladelser, som beløbene opkræves i henhold til. Dette kræves dog ikke med hensyn til udgifter til oplysningsvirksomhed. Den indtægtsdækkede myndighedsbehandling er af en sådan karakter, at behandlingen ikke naturligt vil indgå i Råstofstyrelsens ordinære administration. Den ekstraordinære myndighedsbehandling omfatter bl.a. brugen af højt specialiserede internationale rådgivningsfirmaer, eksterne myndigheder i både Grønland og Danmark, samt tilsyn med virksomhed, der er omfattet af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, samt efterfølgende ændringer. Ligeledes refunderes Råstofstyrelsens rejse- og opholdsudgifter samt tidsforbrug i forbindelse med den ekstraordinære myndighedsbehandling via nærværende hovedkonto.

508

Grønlands Selvstyre udarbejder en redegørelse for hvert finansår over beløb modtaget i forbindelse med tilladelser til dækning af udgifter i Råstofstyrelsens regi, samt hvilke udgifter disse er gået til dækning af, jf. Selvstyrelovens § 7, stk. 2, nr. 1. Indtægter fra råstofaktiviteter er omfattet af en aftale med staten om fordeling af disse. Indtægter opkrævet til dækning af myndighedsbehandling, er ikke omfattet af denne aftale, og skal derfor opgøres separat. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om det samlede beløb, som Råstofstyrelsen har modtaget i form af gebyrer og formålsbestemte afgifter samt ved refusion, jf. Selvstyrelovens § 7, stk. 2, nr. 1, 2. led, modtaget dels i det sidst afsluttede finansår, dels i en periode omfattende de sidste tre finansår. Desuden skal redegørelsen indeholde oplysninger om det samlede udgiftsbeløb afholdt til dækning af udgifter i Råstofstyrelsens regi dels i det sidst afsluttede finansår, dels i en periode omfattende de sidste tre finansår. Redegørelsen revideres af den revisor, der reviderer Landskassens regnskab. De årlige indtægter i henhold til indtægtsdefinitionen, hensættes til brug for særlige indsatsområder, så som tab på debitorer, oplysningskampagner, specialiseret rådgivning og oprydning i tilfælde af at en licenshaver ikke har viljen eller evnen til at betale herfor. Såfremt hensættelserne overstiger hvad der forventeligt er behov for til ovennævnte indsatsområder, kan det overskydende beløb overføres til Landskassen. Råstofstyrelsens indtægter fra betaling for myndighedsbehandling m.v. vedrørende bestemte tilladelser modtages ofte ikke i det finansår, hvor Råstofstyrelsen afholder udgifterne vedrørende de pågældende tilladelser. Desuden afhænger indtægterne bl.a. af størrelsen af de fastsatte afgifter og gebyrer, som i vidt omfang fastlægges på grundlag af objektive kriterier som f.eks. den gennemsnitlige udgift forbundet med behandlingen af en sag om udstedelse, overdragelse eller forlængelse af en tilladelse eller godkendelse af en bestemt aktivitet eller et produktionsanlæg. Den ekstraordinære myndighedsbehandling afhænger dels af mængden af tilladelser og dels af karakteren af rettighedshavernes virksomhed. Det er således i højere grad konjunkturerne og aktiviteterne frem for Råstofstyrelsen, der bestemmer omfang og tempo af den ekstraordinære myndighedsbehandling. Der afholdes udgifter i forbindelse med ansøgning om godkendelse af udnyttelsesforanstaltninger m.m., indstilling af udnyttelsesvirksomhed, tilsyn, udgifter i tilknytning til opgivne tilladelser, oprydning samt anden myndighedsbehandling.

Forventede aktivitetstal Forbrugstal (i 1.000 kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Udgifter 3.619 4.000 3.000 3.000 3.000 3.000Indtægter -13.003 -5.000 -3.000 -3.000 -3.000 -3.000Hensættelser 9.384 1.000 0 0 0 0Overførsler til Landskassen 0 -25.000 0 0 0 0Saldo, hensættelser 47.329 23.329 23.329 23.329 23.329 23.329Bemærkninger: Saldoen går automatisk i nul, da et eventuelt mer- eller mindreforbrug udlignes via hensatte reserver.

509

66.01.06 Kulbrinterelaterede forsknings- og udviklingsprojekter (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. På nærværende hovedkonto, afholdes udgifter til diverse forsknings- og udviklingsprojekter på råstofområdet samt oppebæres indtægter i form af forudbetaling af projektmidler eller refusion af allerede afholdte udgifter. Lovhjemmelen forefindes i Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, samt efterfølgende ændringer. Ved godkendelser af efterforsknings- og udnyttelsestilladelser på kulbrinteområdet, forpligtiger selskaberne sig til at betale en specifik sum til et eller flere forsknings-, udviklings-, eller kompetenceopbygningsprojekter. Det er ofte miljørelaterede og geologiske projekter, men kan f.eks. også omfatte projekter til etablering og udbygning af databaser med geologisk og seismiske data eller socioøkonomiske projekter. Alle projekter skal være relateret til råstofefterforskning/udvinding og eventuelle afledte områder. Nogle selskaber ønsker at forudbetale projektmidlerne for hele den periode deres efterforskningsprogram omfatter, mens andre selskaber foretrækker, at der løbende sendes fakturaer med anmodning om refusion af de afholdte udgifter. Der vil derfor ikke altid være overensstemmelse mellem det finansår, hvor der modtages indtægter, og det/de finansår, hvor udgifterne afholdes. Størrelsen af de projektmidler, der skal betales for den enkelte licens fremgår af licensbetingelserne. Hvilke projekter, der skal finansieres via de afsatte midler, aftales direkte med det/de enkelte selskaber. For de selskaber, der foretager forudbetaling af projektmidler, udarbejdes der årligt en redegørelse til selskabet over, hvorledes projektmidlerne er anvendt. Uanset om projektmidler er forudbetalt, eller der sker løbende refusion af allerede afholdte udgifter, så kan modregning eller opkrævning kun ske på basis af dokumenterbare faktiske afholdte udgifter. Såfremt en efterforsknings- og udnyttelsestilladelse opgives, og der fortsat mangler, at blive udmøntet projektmidler, vil restbeløbet skulle indbetales og bogføres på hovedkonto 66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling og behandles som en råstofindtægt i henhold til indtægtsdefinitionen.

510

67.01.01 Departementet for Råstoffer (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 4.582 5.588 6.944 7,1 7,1 7,1 Lønudgifter 3.747 4.160 4.420 4,4 4,4 4,4 Øvrige udgifter 1.214 1.728 2.824 2,9 2,9 2,9 Indtægter -380 -300 -300 -0,3 -0,3 -0,3 Grønlands Selvstyre har pr. 1. januar 2010 hjemtaget forvaltningen af råstofområdet. Departementet for Råstoffers forvaltningsansvar er fastlagt i Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor, med efterfølgende ændringer og bekendtgørelser og i Lov om Grønlands Selvstyre samt i Grønlandsk-dansk selvstyrekommissions betænkning om selvstyre i Grønland af 17. april 2008. Departementet for Råstoffer varetager den overordnede planlægning på råstofområdet, herunder medvirker til at udarbejde grundlaget for de politiske drøftelser vedrørende råstofaktiviteter samt varetage implementeringen af beslutninger på råstofområdet. Departementet for Råstoffer har det lovgivningsmæssige ansvar indenfor råstofområdet, ligesom departementet er ansvarlig for analysearbejde vedrørende rammebetingelserne på råstofområdet. I samarbejde med Afdelingen for Geologi og Råstofstyrelsen, deltager Departementet for Råstoffer i markedsføring af Grønlands råstofpotentiale på messer og konferencer. Sammen med Afdelingen for Geologi varetages driften af smykkestensenheden, der er ansvarlig for kontrol og vurdering af rubiner fra Greenland Ruby A/S' mine ved Aappaluttoq, og sikre at de afregnes korrekt. Herudover skal smykkestensenheden varetage diverse myndighedsopgaver i relation til smykkesten, herunder de mange småskalatilladelser der findes i områder med kendte forekomster af rubiner. I forbindelse med forvaltningen af ressortområdet, arbejder Råstofdepartementet tæt sammen med Afdelingen for Geologi, Råstofstyrelsen, Asiaq, Miljøstyrelsen for Råstofområdet, Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Danmarks Meoteorologiske Institut (DMI). En del af finansieringen af Departementet for Råstoffer vil ske ved refusion af udgifter til myndighedsbehandling opkrævet via gebyrer og afgifter på hovedkonto 66.01.05 Indtægtsdækket myndighedsbehandling. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 0,1 mio. kr. fra 2018. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017.

511

I forbindelse med etableringen af et internationalt hold af eksperter der skal være et rådgivende organ indenfor råstofområdet, forhøjes bevillingen for 2018 med 1.382.000 kr., mens bevillingen i budgetoverslagsårene forhøjes med 1.500.000 kr. Råstofrådet består af 5 personer og forventes etableret pr. 1. marts 2018. Råstofrådet kan tage emner op af egen drift, men Naalakkersuisoq for Råstoffer eller Naalakkersuisut kan også bede råstofrådet om at undersøge forskellige emner og komme med forslag og anbefalinger til Naalakkersuisut. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 Øvrige 5,0 7,0 7,5 7,5 7,5 7,5 Personale forbrug i alt 6,0 8,0 8,5 8,5 8,5 8,5

512

67.01.02 Afdelingen for Geologi (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 10.323 10.265 10.260 10,2 10,2 10,2 Lønudgifter 5.172 4.730 5.023 5,0 5,0 5,0 Øvrige udgifter 5.795 6.235 5.837 5,8 5,8 5,8 Indtægter -644 -700 -600 -0,6 -0,6 -0,6 Afdelingen for Geologi varetager myndighedsbehandling indenfor det geologiske område i forbindelse med ansøgninger om forundersøgelses-, efterforsknings- og udnyttelsestilladelser, ligesom den daglige sagsbehandling og opfølgning på geologiske aktiviteter. Afdelingen for Geologi fokuserer ligeledes på at servicere råstofindustrien med lettilgængelige geologiske data, bl.a. via en webportal. Samtidig varetager Afdelingen for Geologi, som supplement til GEUS' undersøgelser, selv forskellige geologiske undersøgelser. Afdelingen for Geologi koordinerer de geologiske undersøgelsesprogrammer der afdækker råstofpotentialet og aktiviteter indenfor smykkestensenheden samt varetagelse af markedsføring på messer og konferencer, og via udgivelserne Uulex og sammen med GEUS Minex, Geology & Ore og Fact Sheets, for at øge industriens interesse for Grønland som efterforskningsområde. Afdelingen for Geologi varetager ligeledes driften af borekernelagre i Kangerlussuaq, Narsarsuaq og Maniitsoq samt al øvrige relateret data, herunder databaser mv. Udover Departementet for Råstoffer og Råstofstyrelsen, vil arbejdet foregå i tæt samarbejde med GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) og andre eksterne forskningspartnere. I henhold til Selvstyreaftalen, er Grønlands Selvstyre forpligtiget til fortsat at købe rådgivningsydelser af GEUS på det hidtidige niveau i minimum 5 år efter hjemtagelsen af råstofområdet (aftalen blev fornyet i 2014). Til dette formål er der på nærværende hovedkonto i 2018 afsat 3.600.000 kr. til køb af rådgivningsydelser i forbindelse med Afdelingen for Geologis myndighedsbehandling af ansøgninger. Beløbet reguleres årligt af den danske P/L-regulering. På længere sigt arbejdes der for at Afdelingen for Geologi bliver en selvstændig forskningsbaseret enhed, som skal varetage de opgaver som en national geologisk undersøgelse skal varetage i et land med et geologisk potentiale. Det drejer sig bl.a. om at varetage forvaltningsmæssige opgaver vedrørende mineralske råstoffer i Grønland, samt at sikre den bedst mulige og bredeste anvendelse af data for at opnå de overordnede samfundsmæssige mål på området. En del af finansieringen af Afdelingen for Geologi vil ske via refusion fra tilladelseshaverne for tidsforbrug i forbindelse med myndighedsbehandling, ligesom der kan oppebæres indtægter ved ekstern finansiering af geologiske projekter.

513


Forventede aktivitetstal Ujarassiorit R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Indsamlede prøver 829 900 900 900 900 900Analyserede prøver (på laboratorium) 197 200 200 200 200 200Præmierede prøver 8 8 8 8 8 8


514

67.01.03 Geologi- og markedsføringsprojekter (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 10.653 10.709 10.709 10,7 10,6 10,6 Øvrige udgifter 10.975 10.709 10.709 10,7 10,6 10,6 Indtægter -323 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Naalakkersuisuts målsætning er at arbejde for at udvikle råstofsektoren til at være et bærende erhverv. Målet er, at råstofsektoren fremover skal bidrage positivt til den økonomiske udvikling og til skabelse af nye arbejdspladser i Grønland. Afdeling for Geologi under Departementet for Råstoffer rådgiver Naalakkersuisut i geologiske spørgsmål relateret til efterforsknings- og udnyttelsestilladelser, herunder nye ansøgninger til efterforskning og udnyttelse, standardvilkår og mineral - og oliestrategier. Afdelingen gennemfører højkvalitets geovidenskabelige undersøgelser med det formål, at øge forståelsen for geologien og mineral- og olieressourcerne. Sådanne undersøgelser er vigtige for at kunne generere ny efterforskningsinteresse og investeringer i Grønland. Dette gælder specielt områder, hvor der tidligere kun har været foretaget begrænset efterforskning. Internationale markedsføringstiltag til fremme af efterforskningsinvesteringer varetages ligeledes af Afdeling for Geologi. Projekterne i 2018 inkluderer geovidenskabelige databaser, som er tilgængelige på internettet; geologiske kortlægning i Nordøstgrønland; mineralpotentialet i Maniitsoq-området og Karrat Bassin i Vestgrønland; estimering af mineralressourcer; olie- og gaspotentialer offshore Nordøstgrønland; geovidenskabelige publikationer til offentligheden. Der er også en stor fokus på udvikling og levering af højkvalitets geovidenskabelig data og databaser, som er gratis til rådighed på internettet via Grønlands Nationale Petroleum Database (www.greenpetrodata.gl) og Grønlandsportalen (www.greenmin.gl). Hjemmesiderne indeholder bl.a. geologiske kort, geofysiske undersøgelser, geokemiske og geokronologiske data, en borehulsdatabase, smykkestensdata, geovidenskabelige rapporter, information om mineralforekomster, tilladelser og meget mere. Endelig afholdes der på hovedkontoen udgifter til f.eks.: - Årlig landsdækkende mineraljagt for amatørgeologer (Ujarassiorit). - Afholdelse af udgifter til borekernelagre i Kangerlussuaq, Narsarsuaq og Nuuk samt al øvrige relateret data, herunder databaser mv. - Markedsføring af råstofområdet på messer og konferencer. På nærværende hovedkonto kan der oppebæres indtægter fra salg af data, herunder fra seismiske undersøgelser betalt via hovedkontoen. Desuden forventes der indtægter i forbindelse med ekstern finansiering af markedsføringstiltag, Ujarassiorit eller geologiske projekter. Eventuelle indtægter vil blive anvendt til yderligere aktiviteter dækket af bevillingsforudsætningerne for nærværende hovedkonto.

515


Forventede aktivitetstal Projekter (tkr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Projekter vedr. det oliegeologiske potentiale 1.000 1.250 2.325 1.500 1.500 1.500Projekter vedr. det mineralgeologiske potentiale 5.405 7.675 5.984 6.765 6.739 6.739Øvrige projekter 1.794 950 600 600 600 600Borekernelager 1.125 650 500 500 500 500Markedsføring 1.393 1.252 1.300 1.300 1.300 1.300Overførte midler fra tidligere år -64 -1.068 0 0 0 0I alt 10.653 10.709 10.709 10.665 10.639 10.639

516

67.01.04 ASIAQ (Misissueqqaarnerit/Grønlands forundersøgelser) (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 12.333 13.372 14.241 14,2 14,2 14,2 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Lovgrundlaget for aktiviteterne ved Asiaq er Landstingsforordning nr. 18 af 28. oktober 1993 om Misissueqqaarnerit/Grønlands Forundersøgelser. Asiaq er en nettostyret virksomhed under Departementet for Råstoffer. Organisationen er projektorienteret med fokus på et højt fagligt niveau og på at formidle relevante samfundsøkonomiske data, viden og rådgivning. Asiaqs kerneopgave er at indsamle, opbevare og formidle valide data vedrørende det fysiske (ikke-levende) miljø i Grønland. Data stammer fra kortlægninger af byer, bygder og dele af det åbne land, målinger af tilgængelige vandressourcer, klima og aktuelt vejr samt undersøgelser i forbindelse med anlægsprojekter og udbygning af samfundets infrastruktur fx veje, lufthavne, vandkraftværker, miner og boliger. Asiaqs data kvalificerer de beslutninger, andre skal tage. Asiaq vedligeholder det grønlandske referencenet af afmærkede punkter i landskabet, med præcise koordinater. Referencenettet er grundlag for al kortlægning, men anvendes også til anlægsrelaterede undersøgelser, efterforskningsaktiviteter og ledningsregistrering (telekommunikation, el, vand, varme og kloak). Asiaq assisterer og rådgiver offentlige institutioner og anlægsbranchen, fx i forbindelse med projektering af anlægsarbejder og i naturforvaltningen. Kort og opmåling suppleres med geotekniske undersøgelser fx for at sikre en stabil fundering. Indsamlingen af anlægsdata er lovpligtig og dokumenteres løbende i databaser. Asiaq opdaterer kort over byer og bygder samt områder, hvor en udbygning af samfundet planlægges. Kortene er afgørende for at bibeholde en opdateret beskrivelse af samfundets infrastruktur og er tilgængelige fra Asiaqs database. Forsyningsselskaber bruger kortene til dokumentation af deres ledningsnet, Selvstyret og kommunerne til planlægning, naturbeskyttelse og forvaltning m.m. Asiaq anvender kortene i Geografiske Informationssystemer, GIS, hvor de kobles til stedsbestemte informationer fra andre kilder og gøres tilgængelige for analyser og på internettet. Asiaq driver fx NunaGIS, som bruges til forvaltning i Grønlands Selvstyre og kommunerne, jf. Grønlands Arealregister. NunaGIS samler og formidler geodata fra det offentlige på et sted. Der er i 2017 og budgetoverslagsårene tilført midler til en opgradering og nødvendig løbende vedligeholdelse af NunaGIS. Opgraderingen inkluderer et platformskift til et kompatibelt og tidssvarende system, herunder konverteringer af databaser m.m., som skal sikre at NunaGIS kan fungere som et smidigt værktøj for planlæggere og arealadministration i kommuner, virksomheder og Selvstyret. Asiaq

517

samarbejder og koordinerer kortlægningen af Grønland med GEUS, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering samt Geodatastyrelsen i Danmark. Asiaq driver et antal hydrologiske målestationer. Kun årelange tidsserier af data kan danne grundlag for beslutninger om udvidelse af lokale drikkevandssøer eller for planlægning og udvidelse af vandkraftværker. Data kontrolleres efter internationale standarder og placeres i databasen for hydrologi og klima, hvorefter de kan indgå i analysearbejde. Asiaqs væsentligste samarbejdspartnere på dette område er Nukissiorfiit og Departementet for Natur og Miljø. Asiaq indsamler vejrdata fra vores egne klimastationer i Nordvestgrønland, de grønlandske lufthavne og fra forskningsstationer. Alle vejrdata indløber kontinuert til databasen og formidles fx via Asiaqs vejrside, som er en af de mest besøgte hjemmesider i Grønland. Vejrsiden formidler aktuelle vejrobservationer fra over 40 lokaliteter til glæde for borgere og virksomheder, fx i forbindelse med forsikringssager, snerydning, varmebudgetter, kystnært fiskeri, jagt, fritid og turisme og særligt i forbindelse med redningsaktioner. Asiaq deltager aktivt i internationale forskningsprojekter omkring klima og vandressourcer og det styrker Grønlands interesser og position i en international sammenhæng. Forskningsaktiviteter skaber omsætning, kompetenceudvikling, netværk og arbejdsglæde. En vis egenfinansiering via bevillingen er en god investering, der også økonomisk giver afkast. Asiaq har ansvaret for et af de fem basale forskningsområder i Greenland Ecosystem Monitoring (GEM), KlimaBasis ved Zackenberg i Nordøstgrønland og Nuuk Basic ved Kobbefjorden. I 2016 blev Arktisk Station føjet til. De målte klima- og hydrologidata leveres direkte til internationale forskere og til vores vejrside. Forskningsstation Zackenberg ejes af Grønlands Selvstyre. Drift og vedligehold er pt. outsourcet til Aarhus Universitet. Af hensyn til vores nationale og internationale forpligtelser er der i Asiaqs bevilling og i budgetoverslagsårene øremærket 0,9 mio. kr. til dette formål. Samarbejdspartnerne er Grønlands Naturinstitut, Århus og Københavns Universiteter samt GEUS. Grønlands natur er enestående og sårbar, så forundersøgelser skal gennemføres inden man beslutter sig for et indgreb, fx etablering af en ny mine. Forundersøgelser bør udføres af en kompetent og pålidelig virksomhed, så brugerne har fuld tillid til resultaterne, og Asiaq sikrer endvidere let adgang til nye såvel som ældre data, jf. Landstingsforordningen. Asiaq arbejder kontinuerligt på at forbedre samfundets adgang til vores fagdata primært via udvikling af en digital online GIS løsning, AsiaqGIS, som består af: Grønlands kortdatabase - med by og bygdekort samt kort over det åbne land og arkiv for tilgængelige historiske kort. Hydrologi og klimadatabase - med data vedrørende drikkevand og vandkraftpotentialer, samt klimadata fra hele landet. Database for landmåling og geoteknik - med anlægsdata fra veje og byggerier, om jordbundsforhold og om referencenettet.

518

Asiaq opdaterer de nævnte databaser løbende i forbindelse med løsning af nye opgaver. Data kan formidles til andre digitale initiativer i Grønland som fx Grunddataprogrammet. Udvikling af sådanne løsninger er ikke dækket af tilskudsbevillingen. Asiaq repræsenterer ved mange lejligheder det grønlandske samfund. Det gælder bl.a. i udvalg og råd, seminarer, konferencer, samt ved deltagelse i nationale og internationale møder om forskningskoordinering og planlægning. Fælles for de repræsentative opgaver er, at det kræver et detaljeret og opdateret kendskab til de forskellige fagområder. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 0,1 mio. kr. fra 2018. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 1.365.000 kr. fra 2018. Forhøjelsen af bevillingen er som følge af, at det bliver gratis at hente oplysninger om grundkort fra Asiaq. Det er i dag kommunerne, selvstyret samt de selvstyreejede selskaber og nettovirksomheder, TELE Greenland og Nukissiorfiit, der henter langt hovedparten af oplysningerne. Ved at gøre det gratis mindskes administrationen af området, da der ikke vil være nogen opgørelse af salg og fakturering mellem parterne. Desuden forventes der i større grad at blive gjort brug af grundkortene, herunder af private virksomheder. Forhøjelsen af bevillingen svarer til Asiaqs mistede indtægter ved at gøre det gratis.

Forventede aktivitetstal Dataindsamling/tilsyn R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Vandkraft - opmålinger 8 16 15 15 15 15Klima - opmålinger 14 19 19 19 19 19Kort - opmålinger, byer og bygder 14 20 19 19 19 19Zackenberg og Nuuk Basic hydrologi- og klimamålinger 5 9 10 10 10 10Tre faglige databaser som totalt kaldes AsiaqGIS 3 3 4 4 4 4

519


Naalakkersuisoq for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter,Infrastruktur og Boliger Mio.kr. --------

232.141.000 226,9 226,8 229,0

70 Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, 25.086.000 20,1 20,0 22,270 01 Fællesudgifter 14.636.000 14,5 14,5 14,570 01 01 D Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, 7.738.000 7,7 7,7 7,770 01 07 D Bygningsmyndigheden 6.898.000 6,8 6,8 6,870 10 Fællesudgifter 1.200.000 1,2 1,2 1,270 10 03 D Forsikringer 1.200.000 1,2 1,2 1,270 15 Indenrigsanliggender 9.250.000 4,3 4,3 6,570 15 01 D Indenrigsafdelingen 4.155.000 3,7 3,7 3,770 15 02 D Tilsynsrådet for kommunerne 120.000 0,1 0,1 0,170 15 03 T Tilskud til partiernes valgkamp 3.620.000 0,0 0,0 1,670 15 04 T Borgerråd 402.000 0,4 0,4 0,470 15 05 T Udgifter til valg 953.000 0,1 0,1 0,7

72 Boliger 207.055.000 206,9 206,8 206,872 02 Fællesudgifter 7.653.000 7,6 7,5 7,572 02 03 D Administrations- og projektudgifter vedrørende bolig 7.653.000 7,6 7,5 7,572 06 Boligstøtte -7.000.000 -7,0 -7,0 -7,072 06 51 I Salg af boliger - nettoudbetaling -7.000.000 -7,0 -7,0 -7,072 10 Boligudlejning -38.900.000 -38,9 -38,9 -38,972 10 16 I Drift af udlejningsboliger, kapitalafkast -37.000.000 -37,0 -37,0 -37,072 10 17 I Betaling for bolignumre -1.900.000 -1,9 -1,9 -1,972 20 Infrastruktur 251.849.000 251,8 251,7 251,772 20 02 D TV og radiodistribution i Grønland 25.855.000 25,9 25,9 25,972 20 03 D Teleklagenævn 0 0,0 0,0 0,072 20 05 T Tilskud til passagerbefordring 153.750.000 153,8 153,8 153,872 20 07 D Overvågning og monitorering, trafikområdet 9.694.000 9,6 9,6 9,672 20 10 T Godstransport 62.550.000 62,6 62,6 62,672 24 Lufttrafik 6.400.000 6,4 6,4 6,472 24 02 T Mittarfeqarfiit, serviceydelser til staten 6.400.000 6,4 6,4 6,472 26 GLV-Mittarfeqarfiit -12.947.000 -12,9 -12,9 -12,972 26 02 D Grønlands Lufthavne, Mittarfeqarfiit -12.947.000 -12,9 -12,9 -12,9

520

70.01.01 Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 8.058 7.714 7.738 7,7 7,7 7,7 Lønudgifter 5.591 5.909 5.927 5,9 5,9 5,9 Øvrige udgifter 2.468 1.805 1.811 1,8 1,8 1,8 Departementet varetager den overordnede administration, planlægning og styring af områderne: Bolig, bygningsmyndighed, infrastruktur og indenrigsforhold, jf. nedenstående. Organisatorisk er Departementet opbygget således: Ledelsessekretariatet er en serviceenhed og stabsfunktion for hele departementet og forestår bl.a. betjening af medlem af Naalakkersuisut og departementschef. Afdelingen for Bolig og Byggeri varetager det overordnede strategiarbejde på boligområdet, forsikring samt køb og salg af Selvstyrets ejendomme. Afdelingen omfatter ydermere den centrale bygningsmyndighed, som varetager en række overordnede målsætninger med hensyn til innovation og udvikling, samt forvalter og ajourfører på vegne af Naalakkersuisut bestemmelser om opførelse, konstruktion og indretning af bygningsværker og andre anlæg. Afdelingen omfatter også afdelingen for Økonomi og HR, som er en stabsfunktion for departementet og varetager tværgående opgaver relateret til bogholderi, økonomisk planlægning, finanslov og personaleområdet. Infrastrukturafdelingen har ansvar for myndigheds- og udviklingsopgaver inden for sø- og luftfartsområdet, landtransport, post- og teleområdet samt den centrale havnemyndighed. Indenrigsafdelingen varetager tilsyn med kommuners og bygders styrelsesforhold, er sekretariat for de grønlandske kommuners tilsynsråd samt for Valgnævn og Valgbarhedsnævn. Indenrigsafdelingen kan til særlige formål og aktiviteter afholde udgifter i forbindelse med bygdeområdet, herunder nødvendige udgifter til møde- og rejseaktiviteter mv. for bygderepræsentanterne. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 3 3 3 3 3 3 Øvrige 6 8 8 8 8 8 Personale forbrug i alt 9 11 11 11 11 11

521

70.01.07 Bygningsmyndigheden (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.317 6.865 6.898 6,8 6,8 6,8 Lønudgifter 651 2.468 2.980 3,0 3,0 3,0 Øvrige udgifter 671 5.917 5.945 5,8 5,8 5,8 Indtægter 0 -1.520 -2.027 -2,0 -2,0 -2,0 Der er til nærværende hovedkonto tilknyttet tekstanmærkning til aktivitetsområde 10 - 89 Naalakkersuisut, nr. 8. Lovgrundlaget er Inatsisartutlov om byggeri (byggeloven), Inatsisartutlov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven) samt Inatsisartutlov om byggemodning, offentlige kloakledninger og offentlige veje (byggemodningsloven). Den centrale bygningsmyndighed forvalter og ajourfører på vegne af Naalakkersuisut bestemmelser om opførelse, konstruktion og indretning af bygningsværker og andre anlæg. De overordnede formål er at sikre, - at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, og - at bebyggelse og tilhørende ubebyggede arealer får en tilfredsstillende kvalitet under hensyn til den tilsigtede brug og vedligeholdes forsvarligt. Herudover varetages en række overordnede målsætninger med hensyn til innovation og udvikling samt billiggørelse og effektivisering af byggeriet, herunder at fremme foranstaltninger, der har til formål, - at øge byggeriets produktivitet, - at øge byggeriets lokale forankring, - at modvirke unødvendigt ressource- og råstofforbrug i bebyggelser, og - at udvikle egnede byggetekniske løsninger til boligprogrammet for bygder og yderdistrikter, og - at udvikle egnede byggetekniske løsninger til boligtyper der kan anvendes til andelsboligbyggeri for bygder og yderdistrikter, samt bistå med overordnet rådgivning til nye andelsforeninger Desuden varetager Bygningsmyndigheden bygherrerollen for Selvstyrets boligbyggeri. Kommunalbestyrelserne varetager på vegne af Naalakkersuisut bygningsmyndighedens opgaver i kommunerne. I områder uden for den kommunale inddeling varetages bygningsmyndighedens opgaver af den centrale bygningsmyndighed. Den centrale bygningsmyndighed er klageinstans ved klager over den kommunale bygningsmyndighed. Endvidere varetager den centrale bygningsmyndighed efter behov informations- og kursusvirksomhed for de kommunale bygningsmyndigheder.

522

Herudover varetages sekretariatsfunktionen for Klagenævnet for Udbud. Nævnet behandler spørgsmål om overtrædelse af overtrædelse af bestemmelser i tilbudsloven samt om regler udstedt i medfør af tilbudsloven. Udgifterne til Klagenævnet for Udbud forudsættes betalt af brugerne. Ved indbringelse af klage betales således et gebyr på 1 procent af entreprisesummen, dog maksimalt 100.000 kroner. På kloak- og vejområdet varetages den centrale myndighed, og derudover behandles klager over de lokale kloak- og vejmyndigheder. Over bevillingen afholdes omkostninger til ajourføring af regelgrundlaget, erfaringsopsamling og -formidling, udvikling, forsøg, evaluering, herunder udgifter til personlige værnemidler, arbejdsbeklædning, værktøj, registrerings- og dokumentationsudstyr, IT-systemer, kursusaktivitet samt deltagelse i internationalt samarbejde om udvikling indenfor byggeri og anlæg. Desuden afholdes der udgifter til driften af TestLab, som er et mødested og platform for byggeriets parter og beregnet for anskueliggørelse og afprøvning af byggetekniske løsninger med henblik på innovation og udvikling. Der kan desuden afholdes omkostninger til opbygning og udvikling af et internetbaseret videncenter samt publicering af materiale hertil. Endvidere kan udgifter til ekstern forskningsbaseret rådgivning og bistand - f.eks. i forbindelse med innovations- og udviklingsprojekter - afholdes over kontoen. Tekstanmærkning nr. 8 til aktivitetsområde 10 - 89 Naalakkersuisut indebærer, at Bygningsmyndigheden tillige varetager den overordnede rådgivning i forhold til øvrige departementer, samt udstikker regler og retningslinjer for at sikre effektiviteten og kvaliteten af beslutnings- og byggeprocessen Selvstyrets anlægsaktiviteter. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 0,1 mio. kr. fra 2019. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017.

Forventede aktivitetstal Sager R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Dispensationer/tilladelser/klager 7 24 24 24 24 24Evalueringer (tidl. benævnt Tilsyn) 3 6 6 6 6 6Udviklingsprojekter 4 6 6 6 6 6Møder/Kurser/Seminarer 5 6 6 6 6 6


523

70.10.03 Forsikringer (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 5.739 1.200 1.200 1,2 1,2 1,2 Lønudgifter 540 1.195 1.195 1,2 1,2 1,2 Øvrige udgifter 5.199 27.079 27.079 27,1 27,1 27,1 Indtægter 0 -27.074 -27.074 -27,1 -27,1 -27,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingens størrelse reguleres i takt med de kontraktlige udgifter til forsikring, så bevillingen opskrives ved stigende udgifter og nedskrives ved faldende udgifter på området. Der er på forsikringsområdet som helhed indarbejdet en samlet besparelse på 8,5 mio. kr., som udmøntning fra hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration indarbejdet i FL2016. Denne besparelse er opdelt i 0,5 mio. kr. på bygningsforsikringen generelt og 8,0 mio. kr. på de selvforsikrede områder, se nedenfor. Hovedkontoen omfatter udgifter til følgende områder: Administration og styring af området · mæglerhonorar og øvrig ekstern rådgivning inden for området, · afvikling af kurser/undervisning i forsikringsforhold for de forsikringsansvarlige i Selvstyret, · vidensopbygning, deltagelse i eksterne kurser, ajourføring af forsikrings- og skadesmanual, · besigtigelse og registrering af aktiver samt tilsynsrejser, · skadesforebyggende foranstaltninger, der på sigt kan reducere antallet og størrelsen af skader, herunder også på boligområdet. Over bevillingen afholdes desuden udgifter til overordnet styring, planlægning og udvikling af Selvstyrets risiko- og forsikringspolitik samt udvikling, forsøg, rejser, udgifter til værktøj, udstyr, arbejdstøj, personlige værnemidler, registrerings- og dokumentationsudstyr. Bygnings- og løsøreforsikring samt entrepriseforsikringer Bygnings- og løsøreforsikring samt entrepriseforsikringer var i udbud i efteråret 2016 og de nye policer trådte i kraft 1.1.2017 for en 3-årig periode. I forbindelse med udbud og tilbudsgennemgang, er der sket en konkret vurdering af niveau for selvrisiko på forsikringerne. Det kan forventes, at en højere selvrisiko vil give en lavere præmie. Der kan dog være behov for øgede anlægsudgifter til dækning af øget selvrisikobeløb, hvorfor der tilknyttes en tekstanmærkning, som giver mulighed for at finansiere selvrisiko ved direkte træk på Landskassen. Det forventes, at en højere selvrisiko vil medføre en gennemsnitlig lavere udgift til dette område, svarende til 0,5 mio. kr. årligt. Nærværende hovedkonto omfatter udgifter til: · dækning af forsikringspræmier til forsikring af bygninger, anlæg, løsøre (All Risks forsikring) og bygninger under opførelse (Entrepriseforsikring), · dækning af selvrisikobeløb på forsikringssager.

524

All Risks forsikringens selvrisikobeløb har hidtil været på 250.000 kr. pr. skade, hvoraf den skadesramte enhed afholder udgiften til de første 100.000 kr. Forsikringskontoen har båret differencen mellem 100.000 kr. og 250.000 kr. Gældende fra 2017 vil de nettostyrede virksomheders selvrisiko blive fastsat til 250.000 kr. pr. skade. Siden 2014 har de nettostyrede virksomheder afholdt en del af All Risks forsikringen og mæglerhonorar, beregnet på grundlag af virksomhedernes andel af den samlede aktivmasse og risikoprofil. Der arbejdes stadig på skadesforebyggende foranstaltninger i form af udarbejdelse af interne nød- og beredskabsplaner for Selvstyrets enheder samt nettostyrede virksomheder. Desuden skal der arbejdes særligt på at beskrive Selvstyrets aktivmasse for at kende risikoprofilen for bygningsmassen. Selvstyrets boliger Udgifter til forsikringspræmie, mægler og selvrisikobeløb for Selvstyrets udlejningsboliger, afholdes over boligafdelingernes drift. Med henblik på at mindske udgifterne til området akkumuleres bidrag til selvrisikobeløb i en pulje, administreret af Selvstyrets forsikringsmæglere. Selvforsikrede områder Følgende områder blev pr. 1.1.2017 selvforsikrede: Arbejdsskade, Auto, Erhvervs- og produktansvar, Professionelt ansvar, Ulykke og Transportforsikringer. Til nærværende hovedkonto opkræves de præmier, de enkelte enheder tidligere har betalt til forsikringsselskaberne, svarende til 11 mio. kr. Efter udmøntning af besparelse på 8,0 mio. kr. fra hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration, henstår der således 3,5 mio. kr. til skadesbehandling, administration og håndtering af skader på de selvforsikrede områder. Det gennemsnitlige skadesforløb udgør 3,26 mio. kr. årligt på disse områder set over en 10 årig periode. Ved at være selvforsikret accepteres, at der nogle år kan komme flere udgifter til skader, andre år færre udgifter. Derfor er der optaget en tekstanmærkning til nærværende hovedkonto, hvor det fremgår, at skadesudgifter ud over det budgetterede, udgiftsføres direkte i Landskassen. Eventuelle uforbrugte beløb overføres derfor også til næste år, som kommende års reserve. Øget selvforsikring betyder, at det er nødvendigt at øge personaleressourcerne til området, særligt til opfølgning på skader, udbetalinger samt af evaluering af de enkelte forsikringsområder. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 0 1 1 1 1 1 Øvrige 1 1 1 1 1 1 Personale forbrug i alt 1 2 2 2 2 2

525

70.15.01 Indenrigsafdelingen (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 4.135 4.155 3,7 3,7 3,7 Lønudgifter 0 3.185 3.200 2,7 2,7 2,7 Øvrige udgifter 0 950 955 0,9 0,9 0,9 Indenrigsafdelingen varetager tilsyn med kommunernes styrelsesforhold. Indenrigsafdelingen er sekretariat for de grønlandske kommuners tilsynsråd samt for Valgnævn og Valgbarhedsnævn. Afdelingen rådgiver kommunerne omkring lovgivning og varetager opgaver i forbindelse med lovgivning omkring kommunerne, valglove og landets administrative inddeling. Afdelingen varetager særskilt koordinerende opgaver i forbindelse med implementering af strukturreformen. Indenrigsafdelingen varetager sekretariatsfunktionen for Den Politiske Koordinationsgruppe. Naalakkersuisut, samtlige borgmestre samt KANUKOKA´s formand er medlemmer af Den Politiske Koordinationsgruppe. Der afholdes ca. 3 årlige møder i Den Politiske Koordinationsgruppe. Indenrigsafdelingen kan til særlige formål og aktiviteter afholde udgifter i forbindelse med bygdeområdet, herunder nødvendige udgifter til møde- og rejseaktiviteter mv. for bygderepræsentanterne. Bevillingen til Indenrigsafdelingen er øget med en projektbevilling på 450.000 kr. i 2017 og 2018. Projektbevillingen anvendes til at sikre opfølgningen på EM 2016/137 om, at Naalakkersuisut pålægges at fremlægge en redegørelse til EM2017 vedrørende de forhold, der hersker i kommunerne hvad angår struktur, drift og borgernes nærdemokrati samt det sociale, kulturelle, erhvervsmæssige og økonomiske område. Projektbevillingen vil blive anvendt til ansættelse af en medarbejder og udarbejdelse af en rapport. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 0 2 2 2 2 2 Øvrige 0 4 4 3 3 3 Personale forbrug i alt 0 6 6 5 5 5

526

70.15.02 Tilsynsrådet for kommunerne (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 122 93 120 0,1 0,1 0,1 Øvrige udgifter 122 93 120 0,1 0,1 0,1 Tilsynsrådet for kommunerne er nedsat i henhold til Landstingslov nr. 22 af 22. november 2010 om den kommunale styrelse. I tilsynsfunktionen indgår legalitetskontrol og rådgivning, som varetages af Indenrigsafdelingen. Desuden fungerer Indenrigsafdelingen som sekretariat for Tilsynsrådet. Hovedkontoen dækker rejse- og opholdsudgifter samt vederlag for medlemmer af Tilsynsrådet samt rejse- og opholdsudgifter for Tilsynsrådets sekretariat.

527

70.15.03 Tilskud til partiernes valgkamp (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 1.497 3.620 0,0 0,0 1,6 Økonomisk tilskud til dækning af udgifter ved deltagelse i politisk arbejde forud for et valg kan ydes på grundlag af Landstingslov nr. 1 af 31. maj 2001 om økonomisk tilskud til politisk arbejde, med senere ændringer. Tilskud udbetales - efter ansøgning - efter udløbet af fristen for anmeldelse af kandidater og efter at henholdsvis Valgnævnet for Inatsisartutvalgene og kommunernes Valgbestyrelse for kommunalvalgene har godkendt de pågældende som opstillingsberettigede. Valg til Inatsisartut: Der ydes et grundtilskud på 100.000 kr. til hvert parti, som er repræsenteret i Inatsisartut. Der ydes et grundtilskud på 10.000 kr. pr. person, der opstiller som enkeltkandidat eller som kandidat i et kandidatforbund. Blandt de partier, enkeltkandidater og kandidatforbund, som er repræsenteret i Inatsisartut, ydes endvidere tilskud på grundlag af stemmefordelingen ved valget til Inatsisartut afholdt den 28. november 2014. Der ydes 100 kr. pr. stemme, som partierne, enkeltkandidaterne og kandidatforbundet modtog i 2014. Såfremt en enkeltkandidat ved valget i 2014 opnåede færre end 20 stemmer, udbetales der dog ikke tilskud til pågældende, medmindre kandidaten opstiller i et kandidatforbund, og kandidaterne i kandidatforbundet samlet opnåede mindst 20 stemmer ved valget i 2014. Dermed udløses ikke enkeltstående tilskudsbeløb, som vil være mindre end 1.000 kr. Stemmefordelingen udgjorde i 2014 for de partier, som forventes at opstille til valget til Inatsisartut i 2018: Atassut 1.919 Demokraterne 3.469 Inuit Ataqatigiit 9.783 Partii Naleraq 3.423 Siumut 10.108 Kommunalvalg: Der ydes et grundtilskud på 50.000 kr. til hvert parti. Der ydes endvidere tilskud på grundlag af stemmefordelingen ved kommunevalget i 2017. Der ydes 50 kr. pr. stemme, som partierne, enkeltkandidaterne og kandidatforbundet modtog i 2017.

528

Såfremt en enkeltkandidat ved valget i 2017 opnåede færre end 20 stemmer, udbetales der dog ikke tilskud til pågældende, medmindre kandidaten opstiller i et kandidatforbund, og kandidaterne i kandidatforbundet samlet opnåede mindst 20 stemmer ved valget i 2017. Dermed udløses ikke enkeltstående tilskudsbeløb, som vil være mindre end 1.000 kr. Stemmefordelingen udgjorde følgende i 2017 for de partier, som forventes at opstille til kommunalvalget i 2021: Atassut 2.949 Demokraterne 2.059 Inuit Ataqatigiit 8.117 Partii Naleraq 1.143 Siumut 10.407

Forventede aktivitetstal Forventet udgiftsfordeling R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Valg til Inatsisartut*: Siumut 0 0 1.110.800 0 0 0Atassut 0 0 291.900 0 0 0Inuit Ataqatigiit 0 0 1.078.300 0 0 0Kattusseqatigiit partiiat 0 0 0 0 0 0Demokraterne 0 0 446.900 0 0 0Partii Inuit 0 0 0 0 0 0Partii Naleraq 0 0 442.300 0 0 0Eventuelle nye partier 0 0 200.000 0 0 0Løsgængere og personer der opstiller i kandidatforbund, ca. 5 personer 0 0 50.000 0 0 0Kommunalvalg: Siumut 0 616.800 0 0 0 570.350Atassut 0 203.450 0 0 0 197.450Inuit Ataqatigiit 0 400.300 0 0 0 455.850Demokraterne 0 126.050 0 0 0 152.950Partii Naleraq 0 50.000 0 0 0 107.150Enkeltkandidater eller kandidatforbund 0 100.000 0 0 0 100.000Bemærkninger: *: Der er budgetteret med mulighed for at 2 nye partier opstiller til valget. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke nye partier, som har dokumenteret, at de er opstillingsberettigede. Det forudsættes, at personer, som opstiller uden for partierne og i kandidatforbund, betragtes som løsgængere uanset tidligere politiske tilhørsforhold. Der vil således alene kunne ydes et grundtilskud på 10.000 kr. pr. person, der opstiller som løsgænger.

529

70.15.04 Borgerråd (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 400 400 402 0,4 0,4 0,4 Ifølge Landstingslov nr. 13 af 20. oktober 1988 om borgerråd uden for den kommunale inddeling er der valgt borgerråd i Pituffik på 3-5 medlemmer. Inatsisartut fastsætter på de årlige finanslove det beløb, der skal ydes som tilskud til borgerrådet til løsning af dets opgaver og til dets administration. Blandt andet skal borgerrådet varetage opgaver der vedrører sociale, kulturelle, undervisningsmæssige og andre forhold.

530

70.15.05 Udgifter til valg (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 102 700 953 0,1 0,1 0,7 Over hovedkontoen afholdes udgifter i forbindelse med kommunalvalg, valg til Inatsisartut og folketingsvalg. Valg til Inatsisartut afholdes senest i november 2018. Folketingsvalg afholdes senest i juni 2019. Kommunalbestyrelsesvalg afholdes 6. april 2021. Samtlige Selvstyrets udgifter til valg, såsom drifts- og udviklingsaftale omkring det elektroniske valgsystem, tryksager, offentliggørelser, stemmesedler, oplysninger om valg samt særlige udgifter vedrørende områder udenfor den kommunale inddeling afholdes over nærværende hovedkonto. De øvrige udgifter i forbindelse med gennemførelsen af valg afholdes af vedkommende kommune, jf. § 81 Inatsisartutlov nr. 27 af 28. november 2016 om valg til kommunalbestyrelser, bygdebestyrelser og menighedsrepræsentationer og § 56 i Landstingslov nr. 9 af 31. oktober 1996 om valg til Grønlands Landsting. I medfør af § 82, stk. 1 i lov om folketingsvalg i Grønland afholder landskassen udgifter til tryksager, bekendtgørelser, stemmesedler og brevstemmemateriale til brug ved brevstemmeafgivning i Grønland i forbindelse med folketingsvalg. Disse udgifter afholdes ligeledes over nærværende hovedkonto. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 147.000 kr. i 2018. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017.

Forventede aktivitetstal Antal valg R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Kommunal-, menigheds- og bygdevalg 0 1 0 0 0 1Valg til Inatsisartut 0 0 1 0 0 0Folketingsvalg 0 0 0 1 0 0

531

72.02.03 Administrations- og projektudgifter vedrørende boligbyggeri (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 3.872 7.617 7.653 7,6 7,5 7,5 Lønudgifter 2.507 2.364 2.375 2,4 2,4 2,4 Øvrige udgifter 1.365 5.253 5.278 5,2 5,2 5,2 Over bevillingen afholdes udgifter til det overordnede strategiarbejde på hele boligområdet, forsikring samt køb og salg af Selvstyrets ejendomme. Opgaven omfatter tillige Selvstyrets ejerandele i ejerforeninger, andelsboliger mv. og varetagelse af Selvstyrets tilsyn med offentlige udlejningsboliger, herunder Selvstyrets ejerinteresser i forhold til Selvstyrets udlejningsboliger. Opgaven omfatter ligeledes dialogen med A/S Boligselskabet INI omkring driften af Selvstyrets udlejningsboliger, indsatsen omkring vedligehold samt renovering. Hertil kommer generel boligplanlægning og udvikling af konkrete boligpolitiske tiltag, koncept omkring boligafdelinger og huslejefastsættelse, udvikling af teknisk-økonomiske vurderingsmodeller samt panthavertilsyn, hvor Landskassen har ydet lån. Formålet er at styrke planlægningen, således at anlægsprojekter får et bedre forløb. Dette vil medføre en bedre koordineret bevillings- og tidsmæssig prioritering af anlægsprojekter. Der prioriteres mellem de geografiske og de sektormæssige behov og ønsker således, at der tages overordnede samfundsmæssige hensyn med ind i betragtningen. Det kan for eksempel være hensynet til beskæftigelsen og til en jævn byggetakt i den enkelte kommune. I det kommende år vil der være særligt fokus på opfølgning på sektorplaner for Selvstyrets boligmasse, da sektorplanerne ligger til grund for den øgede renoveringsindsats. Over bevillingen afholdes udgifter til overordnet styring, planlægning og udvikling af anlægs- og renoveringskonceptet, registrerings- og dokumentationsudstyr, IT-systemet, tilsyns- og planlægningsrejser samt deltagelse i internationalt samarbejde om udvikling inden for byggeri og anlæg. Hertil kommer, at der skal være mulighed for at foretage uanmeldt revisionsbesøg, der omfatter såvel økonomisk som teknisk revision. Over bevillingen afholdes desuden udgifter til værktøj, udstyr, arbejdstøj, personlige værnemidler samt kurser. Endvidere kan udgifter til ekstern rådgivning og bistand afholdes over hovedkontoen. Over bevillingen afholdes yderligere udgifter til udfærdigelse, ajourføring og implementering af en handlingsplan for den fremtidige boligadministration, herunder såvel de organisatoriske som de økonomiske rammer. Der forestår de kommende år en del reformarbejde på boligområdet, og udgifter forbundet hermed afholdes over bevillingen. For at understøtte lejernes boligpolitiske arbejde kan der over nærværende hovedkonto ydes driftsbidrag på 300.000 kr. til Ineqartut Kattuffiat (IPK). Beløbet udbetales månedsvis med 1/12 til IPK på en konto som det påhviler foreningen at oplyse. Forudsætningen for at der kan udbetales driftsbidrag er:

532

- at der senest i oktober måned i året forud for bevillingsåret indsendes et budget for driften af IPK for det kommende år, - at der i bevillingsåret indsendes kvartalsvise regnskaber senest en måned efter kvartalets afslutning, - at der senest den 1. maj i året efter bevillingsåret indsendes et revideret og påtegnet regnskab, og - at der senest den 1. februar i året efter bevillingsåret indsendes en ajourført medlemsoversigt, der dokumenterer at IPK repræsenterer mindst halvdelen af lejerne i Selvstyrets udlejningsboliger. Opfylder IPK ikke ovenstående betingelser standses udbetalingen af driftsbidraget omgående. IPK har ikke været aktiv og igennem flere år er støtten derfor ikke blevet udbetalt. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 0,1 mio. kr. fra 2019. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 2 2 2 2 2 2 Øvrige 2 3 3 3 3 3 Personale forbrug i alt 4 5 5 5 5 5

533

72.06.51 Salg af boliger - nettoudbetaling (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -12.882 -7.000 -7.000 -7,0 -7,0 -7,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Hovedkontoen omfatter nettoindtægten ved salg af boliger tilhørende Grønlands Selvstyre. Der vil typisk være sket et fradrag for samtlige udgifter i forbindelse med salget, herunder udgifter til landinspektør, ejendomsmægler, teknisk og økonomisk rådgivning, advokat, finansiel rådgiver og stempelafgifter samt registrering, besigtigelse mv. Hovedkontoen omfatter tillige omkostninger ved forgæves forsøg på afhændelser. På nærværende hovedkonto konteres endvidere såvel etableringsudgifter som løbende udgifter til indgåelse og vedligeholdelse af en påtegningsaftale med et eller flere pengeinstitutter, advokatvirksomheder eller boligadministrative virksomheder samt udgifter til opfyldelse og implementering af påtegningsfuldmagt og opbevaring af pantebreve.

Forventede aktivitetstal Salg af udlejningsboliger efter R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Lejer til ejer 0 15 15 15 15 15Udbud 28 15 15 15 15 15

534

72.10.16 Drift af udlejningsboliger, kapitalafkast (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -45.299 -37.000 -37.000 -37,0 -37,0 -37,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger, som senest ændret ved Landstingsforordning nr. 9 af 5. december 2008 om ændring af Landstingsforordning om leje af boliger. Selvstyrets udlejningsboliger i flerfamiliehuse, dobbelthuse og enfamiliehuse administreres af A/S Boligselskabet INI. Udlejningsmassen er på ca. 6.000 udlejningsboliger med et samlet areal på ca. 400.000 m². Hertil kommer et antal særlige lejemål. På nærværende hovedkonto afholdes de omkostninger ved tilstandsregistrering mv. af ejendomme i forbindelse med omdannelse til ejer- eller andelsboliger, der ikke afholdes af de enkelte omdannelsesprojekter. Hovedkontoen omfatter endvidere differenceomkostningen henholdsvis differenceindtægten ved, at Selvstyret fortsat driver udlejningsboliger i de ejendomme, der er omdannet til ejer- eller andelsboliger. Hovedkontoen omfatter dermed også de omkostninger, der er forbundet med drift af lejeboliger, der ikke omdannes ved salg af udlejningsejendomme til lejere i Selvstyrets udlejningsboliger samt ydelse af driftstilskud eller tilskud samt underskudsdækning af boligafdelinger, der enten er nødlidende eller illikvide. Nærværende hovedkonto omfatter endvidere omkostninger til sanering af de udlejningsboliger, der hverken kan afsættes, overdrages eller anvendes som udlejningsboliger. Nærværende hovedkonto omfatter desuden udgiftskrav opstået som følge af, at en boligafdeling nedlukkes, er underfinansieret eller har mistet sin kapital. Desuden kan der være behov for at yde tilskud til driften af ejendomme, der enten lider af særdeles mangelfuld vedligeholdelse, tomgang af boliger, eller står over for snarlig sanering. Over bevillingen kan endvidere afholdes udgifter til boliger hvis forsyningsledninger skal udskilles fra boligafdelinger i forbindelse med sanering eller omdannelse til ejer- eller andelsboliger. Kapitalafkastet er faldende, henset til løbende saneringer og afhændelser. Udgiftsområderne på nærværende hovedkonto vurderes samlet også til at falde, hvorfor bevillingen vurderes uændret.

Forventede aktivitetstal Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Øvrige udgifter 1,3 3,0 3,0 3,0 3,0 3,0Indtægter -46,6 -40,0 -40,0 -40,0 -40,0 -40,0Nettoindtægt -45,3 -37,0 -37,0 -37,0 -37,0 -37,0

535

72.10.17 Betaling for bolignumre (Indtægtsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoindtægt -2.164 -1.900 -1.900 -1,9 -1,9 -1,9 Naalakkersuisut besluttede i november 1993 at indføre betaling for Selvstyre ejede aktieselskabers anvendelse af personaleboliger. Ordningen trådte i kraft pr. 1.1.1994. Naalakkersuisut besluttede i 2000, at virksomhedernes brug af personalebolignumre i Nuuk afvikles over en 10-årig periode. Herfra undtages A/S Boligselskabet INI, der er et administrationsselskab, hvis formål ikke er at generere et overskud på bekostning af lejerne samt Katuaq. I 2018 betaler aktieselskaberne 23.336 kr. pr. disponibelt bolignummer i byer udenfor Nuuk. Betalingen pris- og lønfremskrives. A/S Boligselskabet INI og Kulturinstitutionen Katuaq betaler også denne pris for bolignumre i Nuuk. Betalingen opkræves ultimo finansåret. Nærværende hovedkonto omfatter desuden udgifter til ekstern administration af bolignummersystemer.

Forventede aktivitetstal Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Øvrige udgifter 0 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50Indtægter -2,16 -2,40 -2,40 -2,40 -2,40 -2,40Nettoindtægt -2,16 -1,90 -1,90 -1,90 -1,90 -1,90

536

72.20.02 TV og radiodistribution i Grønland (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 25.945 25.855 25.855 25,9 25,9 25,9 Lønudgifter 631 526 526 0,5 0,5 0,5 Øvrige udgifter 25.314 25.329 25.329 25,3 25,3 25,3 Bevillingen afholdes i henhold til Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004 om radio- og tv virksomhed som ændret ved Landstingsforordning nr. 4 af 1. juni 2006, samt aftale mellem TELE Greenland A/S og Grønlands Selvstyre. På nærværende hovedkonto afholdes transmissionsudgifter til fremføring af landsdækkende digitale tv-kanaler, herunder KNR's tv- og radiosignal, samt udgifter til drift af rundspredende DVBT-tv-sendere. I takt med den teknologiske udvikling kan yderligere kanaler distribueres. Herudover dækkes udgifterne til overførsel af DR's tv-signal til Nuuk. På nærværende hovedkonto budgetteres desuden udgifter i forbindelse med distribution af KNR's FM-radiosignal. Rundspredningen af FM-signalet kan modtages af ca. 99 % af befolkningen. Over nærværende bevilling afholdes endvidere omkostninger til følgende aktiviteter: - udgifter til sikring af, at Selvstyrets viden om udviklingen inden for telekommunikation samt tv- og radiodistribution bevares og udvikles - udgifter til udarbejdelse og formidling af information.

Forventede aktivitetstal Aktiviteter R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Tv-signal i forhold til befolkningen 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%


537

72.20.03 Teleklagenævn (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 0 0,0 0,0 0,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. I henhold til § 19 i Landstingsforordning nr. 17. af 20. november 2006 om telekommunikation og teletjenester nedsættes et Teleklagenævn. Teleklagenævnet skal behandle klager over Telestyrelsens afgørelser vedrørende koncessionshaver, andre tjenesteudbydere og forsyningspligtudbydere, jf. kapitel 5 i Landstingsforordning nr. 17. af 20. november 2006 om telekommunikation. Teleklagenævnet forventes nedsat i løbet af 2018. Naalakkersuisut har i henhold til § 21 i ovennævnte Landstingsforordning fastsat regler for Teleklagenævnets virksomhed, jf. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12, af 4. november 2013 om Teleklagenævnets virksomhed. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. marts 2014. Da Teleklagenævnet endnu ikke er nedsat er midlerne tilbagebetalt til telebranchen, som betaler for Teleklagenævnet. Over bevillingen afholdes udgifter til ekstern bistand, dagpenge, vederlag og rejse- og mødeomkostninger for teleklagenævnet.

538

72.20.05 Tilskud til passagerbefordring (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 146.459 154.250 153.750 153,8 153,8 153,8 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Bevillingen ydes til dækning af udgifter til betaling for opretholdelse af passagerbefordring i bygder og yderdistrikter på baggrund af servicekontrakter mellem Grønlands Selvstyre og operatører. Eventuelle udgifter forbundet med analysearbejde i forbindelse med og opfølgning på servicekontrakter på området samt eventuelle omkostninger ved et kommende udbud afholdes over nærværende hovedkonto, såfremt der er midler til det. Der er i september 2016 indgået nye servicekontrakter for befordring af passagerer, post og fragt for perioden 2017-2020/2021, med ikrafttrædelse fra 1. januar 2017. Med behandlingen af Finansloven for 2017 blev der truffet beslutning om indgåelse af tillægsaftaler til forbedring af servicekontrakterne i Disko-regionen og Sydgrønland. Bl.a. blev der indført en ordning for sikkerhed for de rejsende for tabte billetter, indlogering og forplejning ved irregularitet i snitfladen mellem servicekontraktnettet og det kommercielle rutenet. Over nærværende hovedkonto afholdes udgifterne til denne ordning samt udgifter til indførelse, administration og evaluering heraf. Der er i 2017 indgået aftale med Arctic Umiaq Line om en videreførelse af selskabets aktiviteter under en 4-årig servicekontrakt. Over bevillingen afholdes endvidere udgifter til isrekognoscering.

Forventede aktivitetstal Fordeling af bevillingen (mio. kr.) R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Qaanaaq 0 15,8 15,8 15,8 15,8 15,8Upernavik 0 15,7 15,7 15,7 15,7 15,7Uummannaq 29,3 16,2 16,2 16,2 16,2 16,2Nordgrønland, fastvinget 0 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8Disko-regionen 23,6 24,2 24,2 24,2 24,2 24,2Midtgrønland 6,2 6,0 5,8 5,8 5,8 5,8Sydgrønland 28,0 31,2 31,2 31,2 31,2 31,2Tasiilaq 0 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5Ittoqqortoormiit 0 8,5 8,5 8,5 8,5 8,5Østgrønland, fastvinget 42,3 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9Arctic Umiaq Line 13,1 7,5 7,5 7,5 7,5 7,5Arctic Umiaq Line, Qeqertarsuaq 0 0 0,2 0,2 0,2 0,2Isrekognoscering 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5 1,5

539

Irregularitet 2,5 9,0 9,0 9,0 9,0 9,0Portal for billetbestilling, storkunder 0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0I alt 146,5 154,3 153,8 153,8 153,8 153,8

540

72.20.07 Overvågning og monitorering, trafikområdet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 10.394 9.648 9.694 9,6 9,6 9,6 Lønudgifter 3.449 4.351 5.122 5,1 5,1 5,1 Øvrige udgifter 6.944 5.797 5.874 5,8 5,8 5,8 Indtægter 0 -500 -1.302 -1,3 -1,3 -1,3 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Der er til nærværende hovedkonto tilknyttet tekstanmærkning på aktivitetsområde 10 - 89 Naalakkersuisut, nr. 8. Bevillingen har til formål at understøtte, udvikle og sikre Grønlands samlede infrastruktur, hvormed Selvstyret kan varetage projektledelse, styring og koordinering på tværs af infrastrukturområder og opnå synergi mellem disse. Formålet er at sikre en optimal udnyttelse af Selvstyrets midler samt at udvikle en bedre sammenhængende struktur på transportområdet ved at sikre en fortsat tilpasning og udvikling af trafikstrukturen i hele landet. Derudover tjener bevillingen det formål, at der afholdes udgifter til formidling, regulering og implementering på infrastrukturområderne. Bevillingen dækker udgifter på luftfarts-, landtransport-, søfarts- og havneområderne. Over bevillingen afholdes udgifter til: - udgifter vedrørende projekter, udredningsopgaver og forundersøgelser - udgifter til konsulentbistand i forbindelse med projekter på infrastrukturområdet - udgifter til generel trafikplanlægning og udvikling af konkrete trafikpolitiske tiltag - udgifter til tilsyn, monitorering og overvågning af infrastruktur- og trafikområderne - analyser af muligheder for samordning af transportformer og dermed bedre kapacitetsudnyttelse - udgifter i forbindelse med omkostningsanalyser af dele af trafiksektoren, herunder udarbejdelse af og tilsyn med resultatkontrakter og/eller servicekontrakter - udvikling af samfundsøkonomiske trafikvurderingsmodeller - udgifter til udarbejdelse og formidling af trafikviden i forbindelse med større ændringer af trafikmønstret og i forbindelse med trafikinfrastrukturprojekter såvel nationalt som internationalt - udgifter til afholdelse af udvidet revision af udvalgte trafikområder og selskaber - tilsyns- og planlægningsrejser - værktøj, udstyr, arbejdstøj, personlige værnemidler samt kurser - udgifter til opfølgning og påvirkning af søfartslovgivningen for at tilgodese Grønlands interesser - udgifter til deltagelse i udvalg, råd og nævn under søfartsstyrelsen og andre organisationer med maritim relevans - udgifter til sikring af, at Selvstyrets viden om søfartsforhold og -administration bevares og udvikles.

541

Bevillingen dækker herudover udgifter til udøvelse af havnemyndighed og heraf afledte driftsopgaver, samt konsulentydelser og udgifter til udlicitering af visse dele af opgaveporteføljen under havnemyndigheden. Endelig afholdes under bevillingen udgifter til styrkelse af søfartsområdet generelt, herunder til at varetage sekretariatsbetjeningen af Nautisk Udvalg, igangsætte kampagner og andre tiltag til forbedring af sejladssikkerheden samt fremme udviklingen af den grønlandske skibstransport på såvel passager- som fragtområdet i samarbejde med Søfartsstyrelsen for at fremme Grønlandske interesser. Med henvisning til tekstanmærkning nr. 8 på aktivitetsområde 10-89 Naalakkersuisut er der afsat midler til en projektleder til anlægsprojekter i forbindelse med visse nye lufthavne. Indtægten finansieres ved postering af bidrag på de enkelte anlægssager efter skønnet forbrug. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 0,1 mio. kr. fra 2019. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 1 3 2 2 2 2 Øvrige 6 7 8 8 8 8 Personale forbrug i alt 7 10 10 10 10 10

542

72.20.10 Godstransport (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 46.500 62.500 62.550 62,6 62,6 62,6 Regelgrundlaget udgøres af Landstingsforordning nr. 5 af 6. juni 1997 om Royal Arctic Line A/S. De grønlandske bygder og yderdistrikter samt Kangaatsiaq og Qeqertarsuaq skal sikres regelmæssig godsmæssig betjening. Betjeningen udføres af Royal Arctic Line A/S. Betjening af Qaanaaq distrikt udføres ligeledes af Royal Arctic Line A/S. Royal Arctic Line A/S drives på et forretningsmæssigt grundlag. Grønlands Selvstyre betaler derfor for de samfundsmæssige opgaver, som selskabet udfører, herunder godsbefordring til landets bygder og yderdistrikter. De serviceopgaver, som Royal Arctic Line A/S udfører i deres roller som operatører for Grønlands Selvstyre, beskrives i servicekontrakterne mellem Royal Arctic Line A/S og Selvstyret.

543

72.24.02 Mittarfeqarfiit, serviceydelser til staten (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 6.400 6.400 6.400 6,4 6,4 6,4 Servicekontrakt indgået mellem Grønlands Selvstyre og Forsvarsministeriet. Grønlands Selvstyre opretholder flyvekontroltjenesten i Kangerlussuaq med flyveleder i stedet for med AFIS, bibeholder radarfunktionen samt åbner Kangerlussuaq Lufthavn uden for normal åbningstid, herunder opretholder brand- og redningsberedskab i forbindelse dermed. Det er desuden aftalt, at Forsvarsministeriet lejer bygning B-660 til reduceret husleje. Efter en reduktion på 516.000 kr. i den årlige husleje betaler Forsvarsministeriet årligt 300.000 kr. for leje af B-660. Bevillingen anvendes til at refundere Mittarfeqarfiits udgifter som følge af denne serviceaftale.

544

72.26.02 Grønlands Lufthavne, Mittarfeqarfiit (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -12.293 -12.947 -12.947 -12,9 -12,9 -12,9 Lønudgifter 143.328 144.907 144.907 144,9 144,9 144,9 Øvrige udgifter 282.400 284.641 284.641 284,6 284,6 284,6 Indtægter -438.021 -442.495 -442.495 -442,5 -442,5 -442,5 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Mittarfeqarfiit driver Selvstyrets lufthavne og helikopterflyvepladser. Derudover hører energiforsyningen og hotellerne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq indtil videre under Mittarfeqarfiit. Driften af lufthavne og helikopterflyvepladser skal ske i takt med udviklingen og lovgivningskravene. Driften skal foregå så sikkerhedsmæssigt forsvarligt og kosteffektivt som muligt. Mittarfeqarfiit skal sikre en neutral og lige behandling af alle operatører i luftfartssystemet. Passagerafgifter, startafgifter mv. betales ved starter fra lufthavne og helikopterflyvepladser. Dette sker jf. "Takster og betalinger ved benyttelse af helikopterflyvepladser og lufthavne i Grønland", seneste udgave. Over nærværende hovedkonto afholdes omkostninger ved tilstandsregistrering mv. i forbindelse med afhændelse af ejendomme og bygninger, som Mittarfeqarfiit har brugsretten over. Ligeledes omfatter nærværende hovedkonto omkostninger til sanering af de ejendomme og bygninger, som hverken kan afsættes eller overdrages. På nærværende hovedkonto afholdes desuden omkostninger til at ajourføre og målrette Mittarfeqarfiits arbejdsområde til primært at omfatte kerneaktiviteter. Der er igangsat et arbejde med at identificere områder, der kan bidrage til en omkostningsreduktion i Mittarfeqarfiit. Dette kan bl.a. ske ved at overdrage boligadministration, energiforsyningsaktiviteter, uddannelse og andre aktiviteter til enheder der har det pågældende område som kerneaktivitet. Mittarfeqarfiit skal yderligere søge omkostningsreduktion gennem overdragelse, salg eller forpagtning af hotellerne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq.

Forventede aktivitetstal Antal startende fly/helikoptere R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Fra helistops 6.200 6.200 6.200 6.200 6.200 6.200Fra heliporte 4.436 4.436 4.436 4.436 4.436 4.436Fra lufthavne 26.158 26.200 26.200 26.200 26.200 26.200

545

Forventede aktivitetstal Antal afrejsende passagerer R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Fra helistops 19.900 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000Fra heliporte 21.249 21.200 21.200 21.200 21.200 21.200Fra lufthavne 396.847 397.000 397.000 397.000 397.000 397.000


546



112.115.000 110,7 108,9 108,9

73 Departementet for Natur og Miljø 19.454.000 19,5 19,5 19,573 01 Fællesudgifter 18.867.000 18,9 18,9 18,973 01 01 D Departementet for Natur og Miljø 18.867.000 18,9 18,9 18,973 95 Klima 587.000 0,6 0,6 0,673 95 04 T Udviklingsprojekter indenfor klima 587.000 0,6 0,6 0,6

77 Natur og Miljø 92.661.000 91,3 89,4 89,477 01 Fællesudgifter 8.987.000 8,5 8,4 8,477 01 02 D Miljøstyrelsen for Råstofområdet 7.263.000 7,2 7,2 7,277 01 05 D Eksplosivstoffer, brand og beredskab 1.724.000 1,2 1,2 1,277 05 Natur og Miljø 83.674.000 82,8 80,9 80,977 05 01 D Affaldsområdet, drift 2.179.000 2,2 2,2 2,277 05 02 D Grønlands Naturinstitut 65.048.000 64,3 62,5 62,577 05 03 T Miljø, tilskud til oliebekæmpelsesudstyr 581.000 0,6 0,6 0,677 05 07 D Miljøbeskyttelse 1.647.000 1,6 1,6 1,677 05 08 T Miljøfond 14.219.000 14,1 14,0 14,0

547

73.01.01 Departementet for Natur og Miljø (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 20.703 23.706 18.867 18,9 18,9 18,9 Lønudgifter 15.882 18.855 15.407 15,4 15,4 15,4 Øvrige udgifter 5.296 5.251 3.860 3,9 3,9 3,9 Indtægter -475 -400 -400 -0,4 -0,4 -0,4 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Departementet for Natur og Miljø forestår departementale opgaver indenfor områderne: natur, miljø, national klimatilpasning samt brandmyndighed, beredskab og sprængstofområdet. Endvidere er Departementet departemental myndighed for Miljøstyrelsen for Råstofområdet og Grønlands Naturinstitut. Lovgrundlaget for miljø- og beredskabsområdet er Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet, Inatsisartutlov nr. 15 af 8. juni 2017 om beskyttelse af havmiljøet og Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand og eksplosionsforebyggende foranstaltninger. Loven og forordningen er med efterfølgende ændringer og tilhørende bekendtgørelser. På miljøområdet er det Naalakkersuisuts mål at sikre en tidssvarende beskyttelse af miljøet mod forurening. Det er et mål, at samfundsudviklingen og den tiltagende industrialisering ledsages af en effektiv miljøbeskyttelse, således at ressourceanvendelsen i Grønlands produktion og forbrug sker på den miljømæssigt bedst mulige måde, samt at forureningen af miljøet som følge af menneskelig aktivitet nedbringes til et minimum. Miljøbeskyttelse i og omkring byer og bygder sker i vidt omfang i samarbejde med kommunerne. På miljøområdet varetages en række sagsområder, herunder affaldsplanlægning, håndtering af spildevand, miljøgodkendelse af forurenende virksomheder, tilsyn og godkendelse af forsyningsanlæg til drikkevand, dispensation til aktiviteter indenfor spærrezoner til drikkevandsressourcer, emballage, jordforurening samt havmiljø - herunder også miljøberedskab og internationalt samarbejde. Naalakkersuisut er via en tekstanmærkning til nærværende hovedkonto bemyndiget til at stille en økonomisk garanti på op til 5 mio. kr. til dækning af en indsats i forbindelse med det kystnære miljøberedskab inden for 3 sømil grænsen. I tilfælde af omfattende forurening med olie og kemikalier i farvande ved Grønland kan Grønlands Selvstyre anmode den danske stat om at bekæmpe forureningen, og den danske stat har pligt til at imødekomme en sådan anmodning og afholde udgifterne til bekæmpelse af forureningen. Omfattende forurening er en sådan forurening, som grønlandske myndigheder ikke kan bekæmpe med eget beredskab. Den myndighed som har betalt udgifter, kan søge disse inddrevet hos forurenerne.

548

Beredskabsområdet omfatter lovgivning, udarbejdelse af forskrifter, tilsyn, uddannelse og formidling af oplysning inden for brand- og eksplosivstofområdet. På naturområdet varetages naturbeskyttelse i Grønland samt en række forpligtelser i henhold til internationale konventioner, aftaler og samarbejdsfora om naturforvaltning og naturbeskyttelse. Herunder interessevaretagelse sagsbehandling i Nordisk Ministerråd regi, Biodiversitetskonventionen, Ramsarkonventionen, Washingtonkonventionen samt, godkendelse af ekspeditions- og feltvirksomhed i nationalparken, udarbejdelse af planer for nationalparken, sagsbehandling og information i forbindelse med CITES (eksport af truede dyrearter), fredning samt forvaltning af verdensnaturarvsområdet ved Ilulissat Isfjord. Over bevillingen afholdes bl.a. udgifter til: -styrkelse af samarbejde med interessenter på naturområdet, herunder at fremme formidling og samarbejde om naturforskning -den årlige Miljø- og Naturpris -generel planlægning, vidensopbygning og udvikling af naturforvaltningsmæssige tiltag. På klimaområdet varetager departementet den nationale klimatilpasningsindsats, herunder udarbejdelse af klimatilpasningsredegørelser. Redegørelserne kortlægger nye muligheder og udfordringer i samfundets vigtigste sektorer som følge af klimaforandringerne. Departementet formidler desuden viden om klimaforandringer, herunder gennem hjemmesiden Climate Greenland. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 4,9 mio. kr. fra 2018. Midlerne er overført til hovedkonto 27.01.01 Departementet for Selvstændighed, Udenrigsanliggender og Landbrug som følge af områderne for selvstændighed og landbrug er blevet ressortomlagt hertil. Forventet personaleforbrug R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Chefer 7 6 4 4 4 4 Øvrige 27 31 25 25 25 25 Personale forbrug i alt 34 37 29 29 29 29

549

73.95.04 Udviklingsprojekter indenfor klima (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 937 584 587 0,6 0,6 0,6 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nærværende konto har til formål at afholde udgifter til: -At øge viden om klimaændringernes effekt på naturen og på samfundet. -At udvikle strategier for tilpasning til klimaforandringer. -At igangsætte pilotprojekter indenfor tilpasning til klimaforandringer. -At udarbejde og formidle information samt vidensdele med relevante parter.

550

77.01.02 Miljøstyrelsen for Råstofområdet (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 7.275 7.260 7.263 7,2 7,2 7,2 Lønudgifter 1.770 1.805 2.525 2,5 2,5 2,5 Øvrige udgifter 5.590 5.555 4.838 4,8 4,8 4,8 Indtægter -85 -100 -100 -0,1 -0,1 -0,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget udgøres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven), med senere ændringer. Miljøstyrelsen varetager den daglige administration og sagsbehandling vedrørende sager om miljøforhold på råstofområdet, som tidligere blev varetaget af Råstofdirektoratet. Miljøstyrelsen kan træffe afgørelse vedrørende generelle godkendelser i henhold til standardvilkår for forundersøgelse og efterforskning, herunder de gældende feltregler med videre. Råstofmyndigheden udgøres af Miljøstyrelsen, Departementet for Råstoffer (herunder Råstofstyrelsen) og Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi. Den generelle myndighed for råstofområdet er Råstofstyrelsen, hvorfor råstofindustrien kun skal henvende sig dette ene sted for at opnå de nødvendige tilladelser. Udover Råstofstyrelsen, vil arbejdet foregå i tæt samarbejde med Grønlands Naturinstitut og Nationale Center for Miljø og Energi (DCE). En del af finansieringen af Miljøstyrelsen vil ske via refusion fra selskaberne for tidsforbrug i forbindelse med myndighedsbehandling. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 28.000 kr. i 2018, 58.000 kr. i 2019 og 77.000 kr. i 2020-2021. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017. På nærværende hovedkonto er der rokeret budgetneutralt, fra øvrige udgifter til lønmidler med 710.000 kr. Midlerne skal bruges til at ansætte en medarbejder til at varetage styrkelse af miljøreguleringen gennem opdatering af regelværk og retningslinjer, større fokus på tilsynsvirksomhed og kommunikation med selskaber og interessenter.

Forventede aktivitetstal Forventede aktivitetstal R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Offentlige høringer 4 4 4 4 4 4Videnskabelige projekter 5 5 5 5 5 5Tilsyn 4 4 4 4 4 4

551


552

77.01.05 Eksplosivstoffer, brand og beredskab (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.205 1.219 1.724 1,2 1,2 1,2 Lønudgifter 786 790 794 0,8 0,8 0,8 Øvrige udgifter 462 485 980 0,5 0,5 0,5 Indtægter -44 -50 -50 -0,1 -0,1 -0,1 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 16. juli 2007 om eksplosive stoffer, samt Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger. Området omfatter lovgivning, udarbejdelse af forskrifter, tilsyn, uddannelse og formidling af oplysning inden for brand- og eksplosivstofområdet. Eksplosivområdet: Tragiske hændelser i forbindelse med uheld og med terrorvirksomhed understreger behovet for styring og kontrol med indførelse, opbevaring, distribution og anvendelse af eksplosiver. Dette sikres gennem en enekoncession på indførelse, opbevaring og distribution samt en kontrolleret udstedelse af tilladelse til anvendelse. Desuden deltager Selvstyret i oplysningsvirksomhed over for brugerne med henblik på forståelse af reglerne på området samt forøgelse af sikkerheden. De fleste af de eksisterende sprængstofmagasiner ligger på grund af byudvikling og skærpede sikkerhedskrav alt for tæt på bebyggede områder. Selvstyret har indledt et samarbejde med ejerne og kommunerne om flytning af magasinerne til en sikker position. Der foretages i samarbejde med politiet anmeldte og uanmeldte kontrolbesøg på sprængstofmagasiner og på byggepladser, hvor der anvendes eksplosivstoffer. Ved sprængstofulykker fortages der en vurdering af firmaer og sprængningsleders kvalifikationer. Ulovligheder påtales og anmeldes eventuelt til politiet. Det skønnes, at indtægter i form af gebyrer ved udstedelse af tilladelser til køb og anvendelse af eksplosive stoffer, tilladelser til at fungere som sprængningsleder, godkendelser af sprængstofmagasiner samt tilladelse til indførelse af eksplosivstoffer vil udgøre 50.000 kr. årligt. Brandmyndighed: Selvstyret fører tilsyn med de kommunale brandvæsener ved uanmeldte kontrolbesøg og prøvealarmeringer. Selvstyret deltager også i Fagudvalget for Branduddannelsen og fører tilsyn med at uddannelsesniveauet i de kommunale redningsberedskaber svarer til risikobilledet.

553

Beredskab: Iht. Inatsisartutlov om beredskab er der nedsat en Beredskabskommission, hvortil der skal bruges midler til en sekretariatsfunktion samt faciliteter, herunder it udstyr. Derudover afholdes udgifter til den administrative implementering af det lovfæstede sektoransvarsprincip, hvilket omfatter øvelser og udvikling i samarbejde med Beredskabskommissionen samt andre afledte aktiviteter. Det grønlandske samfund har i mange år løst beredskabsopgaver, når kritiske situationer er opstået. I Grønland er der sektoransvar, det betyder, at den myndighed, der har ansvaret for den daglige drift under normale forhold også har ansvaret for, at sektoren kan fungere under ulykker og katastrofer som terror, brande, stormvejr, oversvømmelser, epidemier, strejker osv. De kommunale beredskaber, kan hjælpe de enkelte sektormyndigheder med at udøve deres ansvar. Naalakkersuisut er via en tekstanmærkning til nærværende hovedkonto bemyndiget til at stille økonomisk garanti på op til 5 mio. kr. til dækning af operative dispositioner ved større kritiske hændelser for at sikre at den operative indsats ikke bliver standset, forsinket eller forringet på grund af uklare økonomiske forhold. Bevillingen for nærværende hovedkonto er forhøjet med 500.000 kr., som følge af Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges til EM2018 at redegøre for fordelene og ulemperne for det kommunale ansvar for beredskabet for hurtige initiativer i forbindelse med katastrofer og katastrofelignende tilfælde, samt hvilke beredskabsmateriale der reelt er behov for.

Forventede aktivitetstal Tilsyn R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Det Kommunale brandvæsen 6 6 6 6 6 6Eksplosive stoffer 8 8 8 8 8 8Bemærkninger: Tilsyn gennemføres med en cyklus således, at samtlige byer i løbet af 4-6 årig periode modtager kontrolbesøg.


554

77.05.01 Affaldsområdet, drift (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 1.954 2.170 2.179 2,2 2,2 2,2 Lønudgifter 10 0 0 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 1.944 2.170 2.179 2,2 2,2 2,2 Formålet med bevillingen er at sikre, at Departementet for Natur og Miljø har de nødvendige ressourcer til at følge op på og aktivt videreudvikle affaldsområdet. Naalakkersuisut skal i henhold til Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet med senere ændringer udarbejde en affaldshandlingsplan hvert 4. år, der vedrører de næste 12 års affaldshåndtering. I affaldshandlingsplanen indgår den 10-årige affaldsanlægssektorplan. Affaldshandlingsplanen er grundstenen i myndighedernes fremtidige arbejde på affaldsområdet og sætter de overordnede rammer for kommunernes lokale affaldshåndtering. Departementet for Natur og Miljø skal som den centrale myndighed følge op på og aktivt videreudvikle affaldsområdet. Affaldshandlingsplanen beskriver bl.a. de aktiviteter, der ligger hos den centrale myndighed. Der skal som følge heraf anvendes midler til forskellige udredningsprojekter inden for affaldsområdet samt midler til landsdækkende affaldskampagner. Udviklingsarbejdet i form af udredningsprojekter og forureningsundersøgelser skal bl.a. være med til, at Departementet for Natur og Miljø kan opstille klare retningslinjer for håndtering af enkelte affaldstyper og affaldsfraktioner og herved være med til at sikre, at affald håndteres miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Herunder skal bevillingen anvendes til konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelse af retningslinjer og vejledninger med mere.

Forventede aktivitetstal Aktiviteter R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Udredningsprojekter 4 4 4 4 4 4Informationskampagner og lignende 2 2 2 2 2 2

555

77.05.02 Grønlands Naturinstitut (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 56.809 59.422 65.048 64,3 62,5 62,5 Lønudgifter 31.131 29.570 31.070 31,1 31,1 31,1 Øvrige udgifter 51.751 48.152 52.278 51,5 49,8 49,8 Indtægter -26.073 -18.300 -18.300 -18,3 -18,3 -18,3 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Lovgrundlaget er Landstingslov nr. 6 af 8. juni 1994 om Grønlands Naturinstitut og Landstingslov nr. 6 af 29. oktober 1999 om Grønlands Naturinstituts organisation og virksomhed. Naturinstituttet er Grønlands Selvstyres center for naturforskning. Instituttet har til formål at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i og omkring Grønland, samt sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed. Naturinstituttet skal yde rådgivning til Grønlands Selvstyre inden for instituttets arbejdsområde, og instituttet er forpligtet til at offentliggøre resultaterne af sin forskning. Naturinstituttets virke hviler på fire søjler: Forskning, overvågning, rådgivning og formidling. Fokus er rettet mod: - Bæredygtighed for levende ressourcer. - Internationale forpligtelser. - Samfundsmæssige forpligtelser. - Formidling. - Langsigtet vidensopbygning. - Højt fagligt niveau. - Effektivitet. Forskningen rettes først og fremmest mod levende ressourcer af samfundsøkonomisk og/eller kulturel betydning, hvor væsentlige nationale eller internationale problemstillinger og akutte såvel som langsigtede spørgsmål i relation til forvaltning på et bæredygtigt grundlag søges løst. Af hensyn til internationale forpligtigelser, bl.a. med sigte på fælles forvaltning af bestande delt med nabolande, indgår instituttet i et omfattende internationalt forskningsmæssigt samarbejde. Instituttet udfører undersøgelser og præsenterer rådgivning i en samfundsmæssig sammenhæng i dialog med brugergrupper og gennem omfattende formidling. Herunder søges forskningsresultater formidlet således, at de gøres tilgængelige for et bredt udsnit af offentligheden, og kan indgå i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Instituttet søger at opnå og fastholde et fagligt højt niveau for at sikre den bedst mulige kvalitet og robusthed i rådgivningen og for at sikre Grønland en god position i international sammenhæng. Instituttet satser derfor på forskeruddannelse og etablering af forskningsnetværk. Gennem højt fagligt niveau er det endvidere muligt at tiltrække ekstern finansiering til forskningsprojekter.

556

Den løbende prioritering af aktiviteter indenfor finanslovsrammen fastlægges af instituttets bestyrelse, som nøje fordeler indsatsen på forskellige arter og på de fire søjler i instituttets virke. Her udgør overvågningen af bestande den tungeste udgiftspost. Gennem overvågningen fastlægges årligt bestandsindeks for følgende bestande: Rejer i Vestgrønland, hellefisk i Davidstrædet, hellefisk i Danmarksstrædet, hellefisk indenskærs i Vestgrønland, torsk udenskærs i Vest-og Østgrønland og torsk indenskærs i det midtlige Vestgrønland samt pelagiske ressourcer i Østgrønland. Endvidere gennemføres et overvågningsprogram med fastlagt flerårig frekvens for følgende bestande: Vågehval, finhval, pukkelhval, hvidhval, narhval og hvalros i Vestgrønland, edderfugl fra Diskobugten til Upernavik og lomvie i hele Grønland. I tillæg hertil gennemføres sporadiske tællinger af andre bestande. Som basis for de samlede aktiviteter forestår instituttet driften af ca. 4.100 m2 kontor- og laboratoriefaciliteter, bådhus/lager samt kantine og gæsteboliger. Hertil kommer driften af undersøgelsesskibene "Paamiut" og "Sanna" samt en række småbåde. Skibenes driftsudgifter fordeles forholdsmæssigt på de udførte aktiviteter (interne og eksterne) efter antallet af sejldage, hvor omkostningerne anføres som en udgift for aktiviteten og en indtægt for skibet. For interne aktiviteter er der således tale om en bevillingsneutral teknisk postering, hvor udgifter modsvares af interne indtægter. Instituttet har eksterne indtægter ved udchartring af "Paamiut" og "Sanna" samt gennem brugerbetaling fra kantinesalg, tekniske faciliteter, gæsteboliger og gæstekontorer. I tillæg til finansloven disponerer instituttet over eksterne bevillinger fra forskningsråd, fonde etc. Grønlands Klimaforskningscenter er oprettet under Naturinstituttet med ekstern bevilling. Dette har medført en betydelig stigning i de videnskabelige aktivitetstal. Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 244.000 kr. i 2018, 504.000 kr. i 2019 og 666.000 kr. i 2020-2021. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017. Nærværende hovedkonto er forhøjet med 1,1 mio. kr. i 2018 og 2019 til optælling af rensdyr. Nærværende hovedkonto er forhøjet med 3,0 mio. kr. i 2018 og BO-årene til undersøgelse af lodde i Østgrønland. Nærværende hovedkonto er forhøjet med 1,8 mio. kr. i 2018 og BO-årene til makrelundersøgelse. Nærværende hovedkonto er forhøjet med 0,5 mio. kr. i 2018 og 2019. Midlerne skal anvendes til gennemførsel af undersøgelser af bæredygtige græsningsarealer i Sydgrønland. Igangsætning heraf

557

følger af vedtagelsen af beslutningsforslag herom under punkt 133 på Inatsisartuts forårssamling 2017.

Forventede aktivitetstal Internationale møder mm. R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Antal internationale møder 95 60 60 60 60 60Mødedokumenter, ikke publicerede 37 35 35 35 35 35Videnskabelige artikler, publicerede 73 50 50 50 50 50Rapporter 18 25 25 25 25 25


558

77.05.03 Miljø, tilskud til oliebekæmpelsesudstyr (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 546 579 581 0,6 0,6 0,6 Tilskudsbevillingen gives i henhold til Inatsisartutlov nr. 15 af 8. juni 2017 om beskyttelse af havmiljøet. Formålet med bevillingen er at sikre etableringen og opretholdelsen af et kystnært olieberedskab i Grønland. Bevillingen anvendes til vedligeholdelse af det kystnære olieberedskab samt til opkvalificering, kurser og efteruddannelse af beredskaberne. Beredskabet er dimensioneret til primært at håndtere olieforureninger i havneområder og helt kystnære farvande. Olieberedskabet er baseret på mandskab og udstyr placeret ved brandstationerne i 12 byer: Qeqertarsuaq, Ilulissat, Qasigiannguit, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk, Paamiut, Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik og Tasiilaq. Udstyret består af cirka 200 meter flydespærring samt forskelligt opsamlingsudstyr i hver af de 12 byer. Olieskimmerne er beregnet til lette olier (gasolie etc.), og de kan ikke klare heavy fuel. Det er Naalakkersuisut, der ejer oliebekæmpelsesudstyret, der anvendes af de kommunale brandvæsener. Udenfor 3-sømilgrænsen vil bekæmpelse af olieforurening o. lign. som hidtil blive varetaget af Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. Skulle der opstå en forureningssituation af større omfang inden for 3-sømilgrænsen, vil dette fortsat være en statslig opgave. Naalakkersuisoq for Miljø og Forsvarsministeren underskrev d. 24. marts 2017 en principaftale, der slår fast, at Grønlands Selvstyre i tilfælde af omfattende forurening med olie og kemikalier i farvande ved Grønland kan anmode den danske stat om at bekæmpe forureningen, og at staten har pligt til at imødekomme Selvstyrets anmodning og afholde udgifterne til bekæmpelsen af forureningen. Omfattende forurening er en sådan forurening, som grønlandske myndigheder ikke kan bekæmpe med eget beredskab.

559

77.05.07 Miljøbeskyttelse (Driftsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 2.230 1.640 1.647 1,6 1,6 1,6 Øvrige udgifter 2.511 1.640 1.647 1,6 1,6 1,6 Indtægter -281 0 0 0,0 0,0 0,0 Lovgrundlaget er Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet og Inatsisartutlov nr. 15 af 8. juni 2017 om beskyttelse af havmiljøet. Loven og forordningen er med efterfølgende ændringer og tilhørende bekendtgørelser. Formålet med bevillingen er at gennemføre eller yde tilskud til initiativer, projekter og tiltag, der medvirker til forebyggelse og bekæmpelse af forurening af luft, vand, is, fjeld og jord således, at de miljømæssige, sundhedsmæssige og rekreative levevilkår forbedres. Fokus er især indenfor områderne særligt forurenende virksomhed, affald, drikkevand, kystnært havmiljø, spildevand, VVM og emballage, herunder internationalt samarbejde indenfor miljøområdet. Departementet for Natur og Miljø kan således gennemføre projekter eller yde tilskud til projekter indenfor miljøområdet, der eksempelvis omhandler: - Information og holdningsbearbejdning - Opkvalificering, kurser og efteruddannelse - Kommuneteknikermøder og lignende - Indsamling og registrering af specifikke miljødata, herunder miljøregnskaber - Udrednings- og forureningsundersøgelser - Kortlægninger og handlingsplaner - Miljøfaglige projekter - herunder pilotprojekter Det forudsættes, at ansøgere medvirker til finansiering af projekterne. Der kan ydes tilskud til periodeafgrænsede lønudgifter til kommunalt ansatte miljøkonsulenter, der er knyttet til gennemførelsen af et projekt, som igangsættes i samarbejde mellem en kommune og Departementet for Natur og Miljø.

Forventede aktivitetstal Aktiviteter R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021Udredningsprojekter på miljøområdet 4 4 4 4 4 4Pilotprojekter 1 1 1 1 1 1Informationstiltag og lignende 1 1 1 1 1 1Teknikermøder mm 2 2 2 2 2 2

560

77.05.08 Miljøfond (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -8.654 14.308 14.219 14,1 14,0 14,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Med bevillingen for nærværende hovedkonto kan der ydes tilskud til kommunerne til etablering af miljøteknologiske anlæg. Departementet for Natur og Miljø udarbejder løbende langsigtede planer, som danner den faglige baggrund for en prioritering af midlerne. Fordelingen af midlerne tages op i forbindelse med de kommunale bloktilskudsforhandlinger. Der pågår derfor en dialog med kommunerne omkring finansieringen af affaldsanlægssektorplanen igennem de kommunale bloktilskudsforhandlinger eller som led i opfølgningen derpå ved en særkilt aftale. På affaldsområdet ydes tilskud i henhold til affaldsanlægssektorplanen. Følgende fire indsatsområder prioriteres: - Anlæg til håndtering af farligt affald - Indretning af kontrollerede deponier - Natrenovationsanlæg - Forbrændingsanlæg Herudover kan der gives tilskud til: - Afprøvnings-, udviklings- og forbedringsinitiativer til miljøtekniske anlæg i byer og bygder samt uddannelse i relation hertil - Støtte til planlægning og detailprojektering i forbindelse med anlægsprojekter - Renovering af miljøanlæg Det forudsættes, at kommunerne medvirker til finansiering af de kommunale miljøanlæg. Med bevillingen for nærværende hovedkonto kan kommunerne også søge om tilskud til at gennemføre kommunale pilotprojekter på miljøområdet. Hensigten er, at kommunerne og Selvstyret i fællesskab finder frem til de bedste løsninger for miljøområdet. Det forudsættes, at kommunerne medvirker til finansiering af de kommunale pilotprojekter. Der kan ydes tilskud til periodeafgrænsede lønudgifter til kommunalt ansatte miljøkonsulenter, der er knyttet til gennemførelsen af et pilotprojekt, som igangsættes i samarbejde mellem en kommune og Departementet for Natur og Miljø. Når sektorplanen for affaldsanlæg er implementeret og der er opnået erfaringer med kommunernes prioriteringer af investeringer i bedre løsninger for affaldshåndtering vil der blive udarbejdet aktivitetstal for nærværende hovedkonto.

561

Bevillingen for nærværende hovedkonto er nedsat med 151.000 kr. i 2018, 315.000 kr. i 2019 og 416.000 kr. i 2020-2021. Nedsættelsen vedrører udmøntning af besparelser indarbejdet i budgetoverslagsårene under hovedkonto 20.11.56 Budgetregulering, administration i FL2017.

562


Anlægsområdet Mio.kr. --------

456.900.000 464,5 455,5 450,5

80-87 Anlægsområdet 247.000.000 273,0 264,0 259,080 00 Reserver 12.000.000 17,0 17,0 17,080 00 01 A Omrokeringsreserve 12.000.000 12,0 12,0 12,080 00 10 A Tilbageførsler fra Anlægs- og renoveringsfonden 0 0,0 0,0 0,080 00 80 A Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer 0 5,0 5,0 5,083 30 Sociale anliggender 61.800.000 47,5 36,6 36,683 30 12 A Ældreinstitutioner 20.800.000 15,8 15,8 15,883 30 13 A Landsdækkende institutioner 41.000.000 31,7 20,8 20,884 40 Kultur og Uddannelse 59.000.000 56,3 56,2 51,284 40 14 A Kultur- og idrætsbyggeri 5.000.000 5,0 5,0 5,084 40 15 A Kollegiebyggeri 54.000.000 51,3 51,2 46,285 50 Erhverv, anlæg 9.500.000 9,5 9,5 9,585 50 20 A Turismeanlæg 9.500.000 9,5 9,5 9,586 60 Sundhedsvæsenet 51.500.000 89,5 91,5 91,586 60 01 A Sundhedsvæsenet 51.500.000 89,5 91,5 91,587 11 Særlige formål 9.500.000 15,5 13,5 15,587 11 06 A 5-års eftersyn 500.000 0,5 0,5 0,587 11 09 A Transportkommissionen - forundersøgelser 9.000.000 15,0 13,0 15,087 72 Boliger 10.000.000 10,0 10,0 10,087 72 23 A Boligstøtte, istandsættelsestilskud 10.000.000 10,0 10,0 10,087 73 Infrastruktur og Trafik 33.700.000 27,7 29,7 27,787 73 12 A Reinvestering i havne og kajanlæg 27.700.000 27,7 27,7 27,787 73 20 A Udbygning af landingsbanestruktur 6.000.000 0,0 2,0 0,0

89 Anlægsudlån 209.900.000 191,5 191,5 191,589 71 Energi, vand- og fjernvarme 78.400.000 60,0 60,0 60,089 71 40 A Nukissiorfiit, anlægsudlån 78.400.000 60,0 60,0 60,089 72 Boliger 131.500.000 131,5 131,5 131,589 72 12 A Boligprojekter og Erstatningsbyggeri 131.500.000 131,5 131,5 131,5

563

80.00.01 Omrokeringsreserve (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift - 0 12.000 12,0 12,0 12,0 Anlægsopgaver optages først på Finansloven, når der foreligger et projektforslag med tilhørende B-overslag. Dette bevirker, at bevillingerne bliver afsat mere realistisk. Når projektet har været i licitation, udarbejdes et A-overslag, der viser projektets faktiske pris. I A-overslaget afsættes et beløb til uforudsete udgifter. Når et projekt er færdigt, kan der være et mindreforbrug ud over de tilladte grænser. Dette min-dreforbrug rokeres til nærværende hovedkonto. Selv om bevillingen i Finansloven er optaget på baggrund af et B-overslag, kan det forekomme, at licitationen viser, at projektet bliver dyrere end forventet. Endvidere kan der opstå fordyrelser undervejs i byggeriet, der overstiger det i A-overslaget afsatte beløb til uforudsete udgifter. I disse tilfælde kan der også rokeres midler fra nærværende hovedkonto. Der kan endvidere rokeres midler til påbegyndelse af nye projekter. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 12,0 mio. kr. fra 2018. Med forhøjelsen af bevillingen afsættes der en reserve, som kan anvendes til uforudsete udgifter på anlægsområdet og i henhold til bevillingsforudsætningerne for hovedkon-toen i øvrigt. Såfremt der er behov herfor, så kan reserven desuden anvendes til finansiering af merudgifter under drifts- og tilskudsbevillinger. Uforbrugte midler i finansåret under nærværen-de hovedkonto tilgår Landskassen.

564

80.00.10 Tilbageførsler fra Anlægs- og renoveringsfonden (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -36.323 0 0 0,0 0,0 0,0 Når et anlægsprojekt afsluttes med et mindreforbrug, tilbageføres mindreforbruget som en ind-tægt på nærværende hovedkonto. Ligeledes tilbageføres merforbrug til nærværende hovedkonto som en udgift, når et anlægspro-jekt afsluttes med et merforbrug. Derudover bliver tidligere års tilsagn som opgives eller annulleres, og tidligere års tilsagn som nedskrives som følge af: at det realiserede antal boliger er færre end oprindeligt planlagt, at kva-dratmeterprisen er mindre end oprindeligt planlagt eller byggeriets samlede areal er mindre end det der er givet tilsagn til, overføres fra anlægsfonden til nærværende hovedkonto.

565

80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 500 0 5,0 5,0 5,0 Nærværende hovedkonto anvendes til at udmønte bevillinger til indledende projektering af poli-tisk prioriterede anlægs- og renoveringsopgaver med henblik på at tilvejebringe et reelt beslut-ningsgrundlag. De nettostyrede virksomheders projekteringsomkostninger afholdes som hovedregel ikke under denne hovedkonto. Af hensyn til forsyningssikkerheden og en rullende planlægning afholdes Nukissiorfiit's omkost-ninger til projektering dels over diverse opgaver under Nukissiorfiit's hovedkonti i Finansloven og dels i forbindelse med driften. På baggrund af projektforslaget med dertil hørende B-overslag og en foreløbig drifts- og vedli-geholdelsesplan samt en udtømmende beskrivelse af følgeomkostninger og følgeinvesteringer enten indarbejdes projekterne i de kommende finanslovsforslag eller forkastes. Ved at følge denne procedure opnås, at der først træffes endelig politisk beslutning om et an-lægsprojekts gennemførelse, når de fulde konsekvenser er afdækket. Endvidere kan hovedkontoen anvendes til at dække udgifter i forbindelse med afholdelse af an-lægsseminarer, samt til ekstern rådgivning og bistand.

566

83.30.12 Ældreinstitutioner (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 22.600 20.500 20.800 15,8 15,8 15,8 Grønlands Selvstyre yder anlægstilskud til kommunerne i henhold til cirkulære nr. 213 om social udbygning. Der kan ydes et tilskud på op til 50 % til etablering og aktivitetsudvidelse med det formål at øge dækningsgraden på ældreinstitutionsområdet. Merudgifter i forhold til det på fi-nansloven anførte beløb afholdes af kommunen. Prioriteringsgrundlaget er bl.a. kommunernes dækningsgrader på områderne. Fremadrettet vil prioriteringsgrundlaget være kommunernes sek-torplaner på området. De udisponerede midler forventes udmøntet til projektering frem til et B-overslag eller på kon-krete projekter på baggrund af projektforslag med dertil hørende B-overslag. Udmøntningen på socialområdet vil ske i samarbejde mellem Departementet for Finanser og Skatter og Departe-mentet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen. Udbygningsplan for Familieområdet (mio. kr.).

Projekt nr.

AR‐fonden, før 2018*

2018** 2019** 2020** 2021** I alt

Alderdomshjem i Paamiut 050.44.047 27,5 27,5

Renovering/nybygning af alderdomshjem i Narsaq

030.44.051 1,0 1,0

Udvidelse af alderdomshjem i Upernavik

160.44.053 9,7 8,3 18,0

Udvidelse af alderdomshjem i Aasiaat

100.44.054 8,9 7,5 16,4

Pulje til nyanlæg og renove‐ring

996.44.048 6,0 1,2 0,0 15,8 15,8 38,8

I alt hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner

33,5 20,8 15,8 15,8 15,8 101,7

*Tal under AR‐fonden (Anlægs‐og Renoveringsfonden) er projekternes totalbevilling, som er bundet til projektet **Tal under de enkelte år, viser bevillingstilførsel på projektet. Hvis skriftet er fed, er bevillingen udmøntet til projektet og dermed lagt ind i AR‐fonden

Oversigten omfatter kun igangværende projekter og fremtidige projekter der fremgår af udbyg-nings-/ nybygningsplanerne.

Projektspecifikation Projekt i alt Før 2018 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----

Paamiut 050.44.047

Alderdomshjem i Paamiut 27.500 27.500 0 0,0 0,0 0,0

Diverse steder Pulje til nyanlæg og 38.800 0 1.200 0,0 15,8 15,8

567

996.44.048 renovering Narsaq 030.44.051

Renove-ring/nybygning alder-domshjem, Narsaq 1.000 - 1.000 0,0 0,0 0,0

Upernavik 160.44.053

Udvidelse af alder-domshjem, Upernavik 18.000 - 9.700 8,3 0,0 0,0

Aasiaat 100.44.054

Udvidelse af alder-domshjem, Aasiaat 16.400 - 8.900 7,5 0,0 0,0

Igangværende i alt 101.700 27.500 20.800 15,8 15,8 15,8 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Paamiut 050.44.047 Alderdomshjem i Paamiut Det nuværende alderdomshjem er nedslidt og utidssvarende. Hensigten er, at bygge et nyt alderdomshjem, hvor der udvides fra de nuværende 18 pladser til 24 pladser - inklusiv et dagcenter. Kommuneqarfik Sermersooq har afsat 50 % af anlægssummen. Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2018 Diverse steder 996.44.048 Pulje til nyanlæg og renovering I takt med at levetiden øges og antallet af ældre borgere stiger, stiger antallet af demente ligeledes. Disse har et omfattende plejebehov. Hensigten er at oprette dementenheder i alle byer. Enhederne skal etableres tæt på de de-mente borgeres familie og netværk. Små enheder vil fremstå mere som et hjem for borgerne, end en stor institution vil kunne. Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2020 Narsaq 030.44.051 Renovering/nybygning alderdomshjem, Narsaq Den gamle del af alderdomshjemmet (16 værelser) er meget nedslidt, bl.a. med skimmelsvamp i klimaskærmen. Den gamle del ønskes nedrevet og genopført, hvor der bl.a. etableres eget toilet og bad på de 16 værelser. Desuden vil der i det nye byggeri blive etableret storkøkken og lager. Der er afsat 50 % medfinansiering af projektering, som Selvstyrets tilskud. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2020

Upernavik 160.44.053 Udvidelse af alderdomshjem, Upernavik Det nuværende alderdomshjem fungerer ikke tilfredsstillende, og der er brug for flere værelser samt aktivitetsrum og større køkken. Alderdomshjemmet udvides med 20 nye pladser og udvidelsen foretages, hvor der i dag ligger en svært skimmelvækst angrebet fløj af det eksisterende alderdomshjem.

568

Qaasuitsup Kommunia har afsat 50 % af anlægssummen. Der er afsat 50 % medfinansiering til udførsel på baggrund af b-overslag, som Selvstyrets tilskud. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2020

Aasiaat 100.44.054 Udvidelse af alderdomshjem, Aasiaat Alderdomshjemmet er nedslidt, vandskadet og er nu ubenyttet, da det er sundhedsfarligt for beboerne at bo der. Der skal bygges nyt alderdomshjem, hvor det eksisterende ligger. Det nye aldersdomshjem udvides med 15 plad-ser. Qaasuitsup Kommunia har afsat 50 % af anlægssummen. Der er afsat 50 % medfinansiering til udførsel på baggrund af b-overslag, som Selvstyrets tilskud. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2020

569

83.30.13 Landsdækkende institutioner (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 38.900 15.400 41.000 31,7 20,8 20,8 De udisponerede midler forventes udmøntet på konkrete projekter på baggrund af projektforslag med dertil hørende B-overslag. Udmøntningen på familieområdet vil ske i samarbejde mellem Departementet for Finanser og Skatter og Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Lige-stilling og Justitsvæsen. Udbygningsplan for Familieområdet (mio. kr.).

Projekt nr.


2018** 2019** 2020** 2021** I alt

Landsdækkende handicap træ‐ningscenter, Sisimiut

080.40.054 0,4 0,4

Handicapinstitution Elisibannguaq, Maniitsoq

070.40.058 4,6 3,0 7,6

Misbrugsbehandlingshjem 060.40.063 3,0 3,0

Hus til ungdomsafdeling i Inuusut‐tut Inaat

020.40.064 2,0 2,0

Opdeling af Aaqa i to institutioner 060.40.066 2,0 2,0

Handicapinstitution Sungiusarfik Ikinngut

120.40.077 5,5 5,5

Sikret institution 060.40.079 6,0 6,0

Pulje til nyanlæg og renovering 996.40.067 10,0 26,5 29,7 20,8 20,8 107,8

I alt hovedkonto 83.30.13 Lands‐dækkende institutioner

20,0 41,0 31,7 20,8 20,8 134,3

*Tal under AR‐fonden (Anlægs‐og Renoveringsfonden) er projekternes totalbevilling, som er bundet til projektet **Tal under de enkelte år, viser bevillingstilførsel på projektet. Hvis skriftet er fed, er bevillingen udmøntet til projektet og dermed lagt ind i AR‐fonden

Oversigten omfatter kun igangværende projekter og fremtidige projekter der fremgår af udbyg-nings-/ nybygningsplanerne.


Sisimiut 080.40.054

Landsdækkende han-dicap træningscenter, Sisimiut 56.269 56.269 0 0,0 0,0 0,0

Maniitsoq 070.40.058

Handicapinstitution Elisibannguaq, Mani-itsoq 7.600 4.600 3.000 0,0 0,0 0,0

570

Nuuk 060.40.063

Misbrugsbehandlings-hjem 3.000 3.000 0 0,0 0,0 0,0

Qaqortoq 020.40.064

Hus til ungdomsafde-ling i Inn. Inaat 2.000 2.000 0 0,0 0,0 0,0

Diverse steder 996.40.067

Pulje til nyanlæg og renovering 107.800 0 26.500 29,7 20,8 20,8

Nuuk 060.40.066

Opdeling af Aaqa i to institutioner 2.000 - 0 2,0 0,0 0,0

Ilulissat 120.40.077

Handicapinstitution Sungiusarfik Ikinngut 5.500 - 5.500 0,0 0,0 0,0

Nuuk 060.40.079

Sikret institution 6.000 - 6.000 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 190.169 65.869 41.000 31,7 20,8 20,8 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Sisimiut 080.40.054 Landsdækkende handicap træningscenter, Sisimiut Resterende bevilling fra tidligere projekt nr. 060.40.045 "Handicap genoptræningscenter" på 11,469 mio. kr. er overført til nærværende projekt ved Finans- og Skatteudvalgets afgørelse nr. 01.31.06/13-00642. Midlerne er afsat med henblik på at der etableres det bygningsmæssige nødvendige for et landsdækkende handicap-træningscenter placeret i Sisimiut. Handicaptræningscenteret skal integreres med IPIS, Videns- og Rådgivnings-center for handicapområdet, samt indeholde faciliteter til trænings- og stimuleringsaktiviteter for borgere med han-dicap. Handicaptræningscenteret skal endvidere indeholde opholdsfaciliteter til brugere fra hele landet. Formålet er at styrke og sikre et tilbud til den omfattede målgruppe - et behov der har været afsat midler til i finans-loven siden 2010. Fysisk igangsætning: 2013 Ibrugtagning: 2019 Maniitsoq 070.40.058 Handicapinstitution Elisibannguaq, Maniitsoq Den landsdækkende handicapinstitution Elisibannguaq, der har plads til 21 handicappede har et meget påtrængende behov for fornyelse af de fysiske rammer. Elisibannguaq har en fuldstændigt utidssvarende hovedbygning og satel-litter, at man har vurderet at det ikke kan svare sig at forbedre på dem længere. Værelserne er små, der er mange trapper og alt er utidssvarende og ikke handicapvenligt. Der er derfor behov for at etablere helt nye og mere ældre/handicapvenlige rammer for institutionen. Najugaqarfik Elisibannguaq er den første specialdøgninstitution, der har kunnet hjemtage anbragte fra Danmark. Midlerne er afsat til projektering. Efter afholdt licitation udmøntes midler til opførelsen fra projekt nr. 996.40.067 Pulje til nyanlæg og renovering. Et evt. salg af den nuværende institution vil indgå som medfinansiering af anlægs-projektet. Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2020

571

Nuuk 060.40.063 Misbrugsbehandlingshjem Der er et stigende misbrug af både euforiserende stoffer og alkohol blandt unge anbragte, hvilket gør, at der er behov for at etablere et misbrugsbehandlingshjem for unge under 18 år. Midlerne er afsat til projektering. Efter afholdt licitation udmøntes midler til opførelsen fra projekt nr. 996.40.067 Pulje til nyanlæg og renovering. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2020

Qaqortoq 020.40.064 Hus til ungdomsafdeling i Inn. Inaat Inuusuttut Inaats nuværende ungdomsafdeling er placeret i en boligblok, hvilket er meget uhensigtsmæssigt for målgruppen. Der er derfor behov for et hus til ungdomsafdelingen. Tanken er, at der skal være plads til 4 unge i alderen 10-18 år. Midlerne er afsat til projektering. Efter afholdt licitation udmøntes midler til opførelsen fra projekt nr. 996.40.067 Pulje til nyanlæg og renovering. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2020 Diverse steder 996.40.067 Pulje til nyanlæg og renovering Der henstår udisponerede midler til landsdækkende institutioner. Disse midler søges udmøntet løbende i takt med projekterne færdiggøres. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2022 Nuuk 060.40.066 Opdeling af Aaqa i to institutioner På det nuværende Aaqa er målgruppen bl.a. personer med skizofreni, Prader-Willi Syndrom samt personer med behandlingsdomme. Normeringen er på 30 pladser. Institutionen er blevet for stor til den udfordrende målgruppe, samt for stor til at kunne indrettes som det hjem det er for beboerne. Tanken er derfor, at opdele Aaqa i to instituti-oner, for fortsat at kunne tilbyde beboerne en målrettet indsats. Midlerne er afsat til projektering. Efter afholdt licitation udmøntes midler til opførelsen fra projekt nr. 996.40.067 Pulje til nyanlæg og renovering. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2020 Ilulissat 120.40.077 Handicapinstitution Sungiusarfik Ikinngut Sungiusarfik Ikinngut er en institution for voksne med fysiske og/eller psykiske handicap. Institutionen er slidt og bygningen er ikke hensigtsmæssigt indrettet, ligesom den ikke lever op til FN's handicapkonvention om, at perso-ner med handicap skal bo i rammer, der er så lig de rammer, der tilbydes voksne uden et handicap. Der bor pt. 9 beboere i hovedbygningerne og herudover 4 beboere i en lejet satellitbygning og 3 beboere i en selv-styreejet satellitbygning. Den nye institution skal huse 13-16 beboere i mindre enheder med 4-6 beboere i hvert bofælleskab.

572

Midlerne er afsat til projektering. Efter afholdt licitation udmøntes midler til opførelsen fra projekt nr. 996.40.067 Pulje til nyanlæg og renovering. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2020 Nuuk 060.40.079 Sikret institution Døgninstitutionsområdet oplever i højere grad end hidtil behov for surrogatanbringelse af unge kriminelle, der ikke kan være i de eksisterende institutioner i Grønland. De sværeste tilfælde sendes i øjeblikket til Danmark, hvilket er uhensigtsmæssigt, og det anbefales, at der fremover skal være mulighed for at håndtere disse anbringelser i Grøn-land. Tilsvarende er dækningsgraden i Grønland for domfældte psykisk syge personer, der dømmes til socialpædagogi-ske tilbud ikke på et acceptabelt niveau. Det er ligeledes et ønske at dette område kan dækkes i Grønland. I alt ønskes etablering af op mod 10 pladser i fleksible rammer, således en kommende institutionen kan tilpasses behovet og i perioder med mindre behov for surrogatanbringelser kan benyttes til psykiatriske anbringelser og omvendt. Institutionen skal sikres således at børn og unge ikke deler faciliteter med voksne. Midlerne er afsat til projektering. Efter afholdt licitation udmøntes midler til opførelsen fra projekt nr. 996.40.067 Pulje til nyanlæg og renovering. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2020

573

84.40.14 Kultur- og idrætsbyggeri (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 5.600 5.000 5,0 5,0 5,0 Hovedkontoen er oprettet som tilskud til renovering af idrætshaller. Tilstandsregistrering er under udarbejdelse, som skal danne grundlag for en særskilt aftale mel-lem kommunerne og Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke. Der kan ydes et tilskud til renoveringen på op til 50 %. Desuden er der under nærværende hovedkonto afsat midler til projektering af kunstgræsbaner. Projekteringen vil ske i samarbejde med kommunerne. Når projekteringen er udarbejdet vil spørgsmålet om anlæggelser af kunstgræsbaner indgå i forhandlingerne om det kommunale blok-tilskud mellem Selvstyret og kommunerne. Midler forventes udmøntet på konkrete projekter på baggrund af projektforslag med dertil B-overslag. Fremadrettet vil prioriteringsgrundlaget være kommunernes sektorplaner på området.



Tilskud til renovering af idrætshaller 25.000 5.000 5.000 5,0 5,0 5,0


Projektering af kunst-græsbaner, 2017 600 600 0 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 25.600 5.600 5.000 5,0 5,0 5,0 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Diverse steder 996.54.007 Tilskud til renovering af idrætshaller Tilskud til renovering af idrætshaller. Der kan ydes et tilskud på op til 50 %, på baggrund af et projektforslag med dertil B-overslag. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2022 Diverse steder 996.54.008 Projektering af kunstgræsbaner, 2017 Projektering af kunstgræsbaner. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2018

574

84.40.15 Kollegiebyggeri (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -5.132 20.000 54.000 51,3 51,2 46,2 På nærværende hovedkonto bliver der løbende tilført midler til nyanlæg, renovering og ombyg-ning af kollegiemassen. Udmøntninger på nærværende hovedkonto sker i samarbejde mellem Departementet for Uddan-nelse, Kultur, Forskning og Kirke og Departementet for Finanser og Skatter. For at sikre en tilstrækkelig erfaringsopsamling og billiggøre byggeriet er der udviklet standard-kollegier i forhold til dimensionering, materialevalg og funktionalitet. De enkelte standardprojek-ter kan tilpasses de stedlige krav til fundering, installationer og evt. facadeudtryk. På nærværende hovedkonto er der desuden afsat midler til nyanlæg af kollegier. Midlerne an-vendes til opførelse af obliger, der anvendes til kollegieformål i studiebyerne Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut, Aasiaat, Ilulissat og Narsaq, som beskrevet i tekstanmærkning nr. 9 til aktivitetsområde 80-89. De første kollegiebyggerier sendes i udbud i 2017 for Nuuk og Qaqortoq. Kollegierne her for-ventes at stå færdige ultimo 2018. Dernæst følger kollegiebyggeri i Ilulissat, Sisimiut og Aasiaat. Boligerne vil potentielt kunne anvendes til øvrige boligformål, såfremt der i fremtiden ikke læn-gere er behov for at anvende dem til studerende. Projektspecifikation Projekt i alt Før 2018 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


Diverse kollegiepro-jekter. 219.700 17.000 54.000 51,3 51,2 46,2

Diverse byer 999.52.103

Projektering af stan-dardkollegier, 2017 3.000 3.000 0 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 222.700 20.000 54.000 51,3 51,2 46,2 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Diverse steder 996.52.104 Diverse kollegieprojekter. Der henstår udisponerede midler til nyanlæg af kollegier. Disse midler vil blive søgt udmøntet løbende i takt med at projekterne færdigprojekteres. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2018

575

Diverse byer 999.52.103 Projektering af standardkollegier, 2017 Den afsatte bevilling er til projektering og afholdelse af udgifter indtil licitation er afholdt. Herefter tages der stil-ling til en budgetneutral udmøntning, som sker ved finansudvalgets godkendelse. Endvidere vil det udviklede pro-jekt "standardkollegier" søges videreudviklet, og optimeret i relation til bæredygtighed, herunder primært materia-levalg, så anvendelsen bliver så miljø- og energivenlig som muligt. Der udfærdiges projekt for 3 typer af standardkollegier. Dette omfatter: 1. Et kollegie for unge, der forsynes med fælles wc og badefaciliteter, fælles opholds- og TV-rum samt fælles køk-ken. 2. Et kollegie for unge med små 1 og 2 rums boliger, der hver er forsynet med eget wc og bad samt egen køkken trinette. 3. Et kollegie med små 2 og 3 rums lejligheder beregnet til studerende med børn. Hver lejlighed er forsynet med eget wc og bad samt eget køkken. De enkelte standardprojekter skal efterfølgende kun tilpasses de stedlige krav til fundering, installationer og evt. facadeudtryk. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2019

576

85.50.20 Turismeanlæg (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 7.500 9.000 9.500 9,5 9,5 9,5 Anlægsområdet for turistudvikling er knyttet til projekter, hvor Selvstyret i samarbejde med en eller flere kommuner og eksterne bidragsydere tilvejebringer anlægsfinansieringen af større tu-rismetiltag. Etablering af regionale visitorcentre Naalakkersuisut fremlagde i foråret 2016 en ny strategi for turismeindsatsen i de kommende år. Etablering af regionale visitorcentre ses som en afgørende indsats for at realisere det fulde vækstpotentiale i turismen, og har derfor en central placering i den nye turismestrategi. Det første regionale visitorcenter vil være Is-fjordscentret i Ilulissat, som beskrives nærmere ne-denfor. Finansieringen af dette center hviler på en deltagelse af Real-Dania, der finansierer 75 mio. kr. og eventuel deltagelse af en anden ekstern deltagelse. Selvstyret og Qaasuitsup Kommu-nia finansierer de resterende 23 mio. kr., som fordeles med 15 mio. kr. til Selvstyret og 8 mio. kr. til Qaasuitsup Kommunia. Der etableres ud over Isfjordscentret i Ilulissat regionale visitorcentre i Sisimiut/Kangerlussuaq, Nuuk, Sydgrønland og Østgrønland. For de øvrige visitorcentre kan finansieringsmodellen med eksterne bidrag som for Isfjordscentret finde anvendelse, herunder refusion fra industrien af er-hvervs- og socioøkonomiske projekter i henhold til aftaler herom, eksempelvis i henhold til li-censaftaler, i det omfang refusionsbeløbene skal udmøntes til projekter omfattet af denne hoved-konto. Der forudsættes ligeledes mulighed for kommunal medfinansiering. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi foretager i samarbejde med kom-munerne og de eksterne bidragsydere den konkrete prioritering af projekter under nærværende hovedkonto, og fordelingen af finansieringen under nærværende hovedkonto. Der afsættes årligt et samlet beløb til etablering af visitorcentre, dette beløb kan allokeres til ét igangværende an-lægsprojekt eller deles op til flere projekter i henhold til fremdriften af de aftaler der indgås mel-lem eksterne bidragsydere, kommunerne og Selvstyret. Beløbene til de enkelte centre fastsættes i de partnerskabsaftaler der indgås herfor - og som vil blive forelagt Naalakkersuisut til godken-delse. På nærværende hovedkonto vil der kunne afholdes udgifter til projektering, udarbejdelse af in-formationsmateriale, ekstern bistand, overvågning, evaluering og udvikling af projekterne. I forbindelse med åbning af det første visitorcenter - Isfjordscentret i Ilulissat vil der være behov for en tilskudsbevilling til drift og vedligeholdelse på 2 mio. kr. årligt. Til formålet er der afsat 1,0 mio. kr. i 2019 og 2,0 mio. kr. fra 2020 under hovedkonto 64.10.17 Udviklingsstøtte til land-baserede erhverv og turisme.

577



Is-fjordscenteret, Ilu-lissat 15.000 15.000 0 0,0 0,0 0,0


Etablering af Visitor-centre 39.500 1.500 9.500 9,5 9,5 9,5

Igangværende i alt 54.500 16.500 9.500 9,5 9,5 9,5 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Ilulissat 120.72.003 Is-fjordscenteret, Ilulissat Etablering af et Isfjordscenter i Ilulissat har et stort potentiale blandt andet som grundlag for fortsat udvikling af isfjorden som turistdestination til gavn for hele regionen. Projektet omfatter et bygningsareal på 800 m2. Selve byggeriet af Isfjordscentret finansieres via eksterne midler inkl. en pulje på 10 mio. kr. til bygherrereserve, samt halvdelen af omkostningerne til projektudvikling og anlægsfasen. Udstillings- og formidlingskonceptet finan-sieres også via fondsmidler. Bygge- og etableringsfasen forventes at strække sig over 4 år, 2017 - 2020. Selvstyrets andel af investeringerne forventes at ligge i 2016-2018. Centret forventes at ville kunne gå i almindelig drift fra omkring 2020. Centret placeres i den sydøstlige ende af den tidligere heliport midt mellem Ilulissat by og Isfjorden. Centret forventes at kunne modtage 17.000 entrébetalende gæster årligt det første driftsår og et stigende antal de efterfølgende. De samlede forventede driftsindtægter ved åbningen skønnes forsigtigt at andrage 2.250.000 kr., som sammen med et offentligt tilskud på 2.000.000 kr. årligt til drift og vedligeholdelse vil finansiere de forvente-de årlige driftsomkostninger på 4.250.000 kr. Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2020 Diverse steder 996.72.004 Etablering af Visitorcentre Der afsættes en projektpulje til etablering af Visitorcentre. Visitorcentrene tænkes drevet som et fælles brand. Der vil sandsynligvis i en kort periode efter i brugtagning af et visitorcenter være et begrænset behov for en servicekon-trakt over hovedkonto 64.10.17 Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turisme. Etablering af visitorcentre vil være et væsentligt element i udbygningen af den turistmæssige infrastruktur og i interaktion med udbygningen af den fysiske infrastruktur at medvirke til at løfte udviklingen i turismen. Det for-ventes, at etableringen af visitorcentrene som en del af Naalakkersuisuts strategi for turimen vil medvirke til et væsentligt forøget antal turister, som vil skabe en betydelig meromsætning og merbeskæftigelse i Grønland. Isfjordscentret i Ilulissat er det første visitorcenter. Der planlægges oprettet yderligere fire visitorcentre i Grønland, der samlet vil dække landets fremmeste turistattraktioner. Disse centre vil blive realiseret trinvist. Planlægnings-

578

grundlaget er, at der løbende iværksættes arbejde med nye centre. Den forventede overordnede tids- og bevillings-mæssige ramme for opbygningen af visitorcentrene fremgår af nedenstående tabel. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2025

579

86.60.01 Sundhedsvæsenet (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 62.900 45.500 51.500 89,5 91,5 91,5 Udmøntninger på nærværende hovedkonto sker i samarbejde mellem Departementet for Sundhed og Departementet for Finanser og Skatter Prioriteringen af projekter på nærværende hovedkonto sker i henhold til Sektorplan for sund-hedsområdet 2015-2025. Bevillingen i nærværende finanslov udgøres af følgende projekter for perioden 2018-2021:

Projekt titel Projekt nr.


2018** 2019** 2020** 2021** I alt

Energioptimering DIH, Nuuk 060.46.023 7,0 7,0

Apparaturpuljen 996.47.051 49,1 13,5 13,5 13,5 13,5 103,1

Vedligeholdelsesefterslæb 996.47.053 20,0 20,0 20,0 32,0 32,0 124,0

Udvidelse af patienthotellet 060.46.025 3,0 3,0

Allorfik, lokale misbrugsbehand‐ lingscenter, Qaqortoq 020.46.026 2,0 2,0

Diverse nyanlæg og renovering 996.47.055 18,0 56,0 46,0 46,0 166,0

I alt på hovedkonto 86.60.01 81,1 51,5 89,5 91,5 91,5 405,1

*Tal under AR‐fonden (Anlægs‐og Renoveringsfonden) er projekternes totalbevilling, som er bundet til projek‐tet **Tal under de enkelte år, viser bevillingstilførsel på projektet. Hvis skriftet er fed, er bevillingen udmøntet til projektet og dermed lagt ind i AR‐fonden


Nuuk 060.46.023

Energioptimering DIH, Nuuk 7.000 7.000 0 0,0 0,0 0,0


Apparaturpuljen 103.100 49.100 13.500 13,5 13,5 13,5


Vedligeholdelsesefter-slæb 124.000 20.000 20.000 20,0 32,0 32,0

Nuuk 060.46.025

Udvidelse af patient-hotel 3.000 3.000 0 0,0 0,0 0,0

Qaqortoq 020.46.026

Allorfik, misbrugsbe-handlingscenter 2.000 2.000 0 0,0 0,0 0,0


Diverse nyanlæg og renovering. 166.000 - 18.000 56,0 46,0 46,0

Igangværende i alt 405.100 81.100 51.500 89,5 91,5 91,5

580

Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn

IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Nuuk 060.46.023 Energioptimering DIH, Nuuk For at opnå bedre indeklima og optimering af ressourcerne er der brug for gennemførsel af et energioptimerings-projekt. Forarbejdet og analyser er igangsat. Fysisk igangsætning: 2015 Ibrugtagning: 2018

Diverse steder 996.47.051 Apparaturpuljen I apparaturpuljen er der afsat 35,6 mio. kr. i 2016 og 13,5 mio. kr. fra 2017. Apparaturmidlerne er ikke direkte bundet til forudbestemt indkøb af apparatur. Formålet med puljen er at sikre, at sundhedsvæsenets udstyr følger den teknologiske udvikling og at nedbrudt udstyr erstattes. Puljen dækker alle anskaffelser over 20 t.kr., der er klinisk relateret f.eks. også senge. Undtagelse til 20 t.kr. kravet er pumper. Indkøb af apparatur administreres af sundhedsvæsenet og det dertil nedsatte apparaturudvalg. Fysisk igangsætning: 2015 Ibrugtagning: 2020

Diverse steder 996.47.053 Vedligeholdelsesefterslæb I 2016 vurderes der et vedligeholdelsesefterslæb på sundhedsvæsenets bygninger, der samlet udgør 40-50 mio. kr. Til at udbedre dette afsættes der 12 mio. kr. fra 2017. Den nuværende bygningsmasse kræver ekstraordinær vedli-geholdelse for at der kan opretholdes et acceptabelt indeklima og hygiejne i bygningerne samt for at bevare byg-ningernes værdi. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2021

Nuuk 060.46.025 Udvidelse af patienthotel Der afsættes midler til projektering af udvidelsen af patienthotellet ved DIH. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2021

Qaqortoq 020.46.026 Allorfik, misbrugsbehandlingscenter Projekt oprettet til køb af en ejendom til etablering af lokaler til Allorfik, misbrugsbehandlingscenter i Qaqortoq. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2018

Diverse steder 996.47.055 Diverse nyanlæg og renovering. I forbindelse med indførelse af nyt 2 delt bevillingsmodel, afsættes en bevilling til sundhedsbyggeri under konkrete projekter. I løbet af 2018 og overslagsår vil der blive udarbejdet projekt og afholdt licitation på disse projekter. Efter licitation tages stilling til en budgetneutral udmøntning, som sker ved finansudvalgets godkendelse. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2022

581

87.11.06 5-års eftersyn (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 171 500 500 0,5 0,5 0,5 På alle anlægsopgaver skal der gennemføres 5-års eftersyn af bygherre. Anlægsprojekterne er allerede udtaget af Anlægs- og Renoveringsfonden, hvilket sker ved aflæggelse af revideret byg-geregnskab efter 1-års eftersyn. Det er derfor ikke muligt at afholde udgifter til 5-års eftersyn over de konkrete projekter, da de er lukket. Ikke disponerede midler ultimo året bliver tilbageført til Landskassen.



5 års eftersyn, 2018 500 - 500 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 500 0 500 0,0 0,0 0,0 Projekt i alt Før 2018 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


5-års eftersyn, 2019 500 - - 0,5 0,0 0,0

Påbegyndelse i 2019 i alt 500 0 0 0,5 0,0 0,0 Projekt i alt Før 2018 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


5-års eftersyn, 2020 500 - - - 0,5 0,0

Påbegyndelse i 2020 i alt 500 0 0 0,0 0,5 0,0 Projekt i alt Før 2018 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


5-års eftersyn, 2021 500 - - - - 0,5

Påbegyndelse i 2021 i alt 500 0 0 0,0 0,0 0,5 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Diverse steder 996.73.013 5 års eftersyn, 2018 På alle anlægsopgaver skal der gennemføres 5-års eftersyn af bygherre. Anlægsprojekterne er allerede udtaget af Anlægs- og Renoveringsfonden, hvilket sker ved aflæggelse af revideret byggeregnskab efter 1-års eftersyn. Det er derfor ikke muligt at afholde udgifter til 5-års eftersyn over de konkrete projekter, da de er lukket. Ikke disponere-de midler ultimo året bliver tilbageført til Landskassen.

582

Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2019 TIL BEGYNDELSE I 2019 Diverse steder 996.73.014 5-års eftersyn, 2019 På alle anlægsopgaver skal der gennemføres 5-års eftersyn af bygherre. Anlægsprojekterne er allerede udtaget af Anlægs- og Renoveringsfonden, hvilket sker ved aflæggelse af revideret byggeregnskab efter 1-års eftersyn. Det er derfor ikke muligt at afholde udgifter til 5-års eftersyn over de konkrete projekter, da de er lukket. Ikke disponere-de midler ultimo året bliver tilbageført til Landskassen. Fysisk igangsætning: 2019 Ibrugtagning: 2020

TIL BEGYNDELSE I 2020 Diverse steder 996.73.015 5-års eftersyn, 2020 På alle anlægsopgaver skal der gennemføres 5-års eftersyn af bygherre. Anlægsprojekterne er allerede udtaget af Anlægs- og Renoveringsfonden, hvilket sker ved aflæggelse af revideret byggeregnskab efter 1-års eftersyn. Det er derfor ikke muligt at afholde udgifter til 5-års eftersyn over de konkrete projekter, da de er lukket. Ikke disponere-de midler ultimo året bliver tilbageført til Landskassen. Fysisk igangsætning: 2020 Ibrugtagning: 2021 TIL BEGYNDELSE I 2021 Diverse steder 996.73.016 5-års eftersyn, 2021 På alle anlægsopgaver skal der gennemføres 5-års eftersyn af bygherre. Anlægsprojekterne er allerede udtaget af Anlægs- og Renoveringsfonden, hvilket sker ved aflæggelse af revideret byggeregnskab efter 1-års eftersyn. Det er derfor ikke muligt at afholde udgifter til 5-års eftersyn over de konkrete projekter, da de er lukket. Ikke disponere-de midler ultimo året bliver tilbageført til Landskassen. Fysisk igangsætning: 2021 Ibrugtagning: 2022

583

87.11.09 Transportkommissionen - forundersøgelser (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 14.736 15.000 9.000 15,0 13,0 15,0 Hovedkontoen er en reserve, hvorfra der kan udmøntes midler til opfølgning på og projektring af konkrete projekter, der er behandlet indgående i Transportkommissionens betænkning. Der er primært tale om projekter med et samlet positivt bidrag til samfundsøkonomien, hvor Transport-kommissionen anbefalede at gå videre med projektet, samt projekter, hvor der skal yderligere analyser til, før det kan vurderes om projektet skal gå videre. Over kontoen afholdes endvidere analyser, forundersøgelser og projektering af øvrige infrastruk-turprojekter, herunder undersøgelser af udgravning/-sprængning af kanaler, som forbedrer sik-kerhed, transportøkonomi, fleksibilitet, frekvens og eller sammenhæng, lokalt, regionalt eller nationalt. Der overføres 6 mio. kr. i 2018 samt 2 mio. kr. i 2020 til hovedkonto 87.73.20 Udbygning af landingsbanestruktur til afsluttende projektering af de enkelte landingsbaneprojekter.



Transportkommissio-nen - forundersøgelser 106.600 54.600 9.000 15,0 13,0 15,0

Igangværende i alt 106.600 54.600 9.000 15,0 13,0 15,0 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Diverse steder 996.23.004 Transportkommissionen - forundersøgelser Bevillingen dækker forundersøgelser, forarbejder, udarbejdelse af projektforslag og hovedprojekt, udarbejdelse af kortmateriale, vindtunnelforsøg og etablering af vejrstationer vedrørende projekter der er behandlet i Transport-kommissionens betænkning. Bevillingen dækker i 2018 analyser, forundersøgelser og projektering af lufthavnsprojekterne. Undtaget herfra er luftavnsprojekterne i Qaqortoq, Ilulissat og Nuuk, som i 2017 er udlagt til Kaalallit Airports A/S. Bevillingen dækker i 2018 endvidere gennemførelse af analyser og forundersøgelser, herunder rekognoseringsrej-ser, som opfølgning på sektorplaneren på såvel havne- som luftfartsområdet. Over kontoen afholdes endvidere analyser, forundersøgelser og projektering af øvrige infrastrukturprojekter, herunder undersøgelser af udgravning/-sprængning af kanaler, som forbedrer sikkerhed, transportøkonomi, fleksibilitet, frekvens og eller sammenhæng, lokalt, regionalt eller nationalt. Fysisk igangsætning: 2012 Ibrugtagning: 2021

584

87.72.23 Boligstøtte, istandsættelsestilskud (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 8.749 10.000 10.000 10,0 10,0 10,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Landstingsforordning nr. 11 af 19. november 2007 om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v. Hovedkontoen omfatter tilskud til de låntagere, der på grund af ringe indtægt ikke kan forrente og afdrage et lån.



Boligstøtte, istands,tilskud 2018 10.000 - 10.000 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 10.000 0 10.000 0,0 0,0 0,0 Projekt i alt Før 2018 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


Boligstøtte, istands,tilskud 2019 10.000 - - 10,0 0,0 0,0

Påbegyndelse i 2019 i alt 10.000 0 0 10,0 0,0 0,0 Projekt i alt Før 2018 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ----


Boligstøtte, istands,tilskud 2020 10.000 - - - 10,0 0,0



Boligstøtte, istands,tilskud 2021 10.000 - - - - 10,0

Påbegyndelse i 2021 i alt 10.000 0 0 0,0 0,0 10,0 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Diverse byer 999.37.131 Boligstøtte, istands,tilskud 2018 På baggrund af konkrete ansøgninger fra låntagere, der har fået eftergivet forfaldne ydelser og restgæld, kan der ydes tilskud til renovering og særlig vedligeholdelse af ansøgernes huse.

585

Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2020 TIL BEGYNDELSE I 2019 Diverse byer 999.37.133 Boligstøtte, istands,tilskud 2019 På baggrund af konkrete ansøgninger fra låntagere, der har fået eftergivet forfaldne ydelser og restgæld, kan der ydes tilskud til renovering og særlig vedligeholdelse af ansøgernes huse. Fysisk igangsætning: 2019 Ibrugtagning: 2021

TIL BEGYNDELSE I 2020 Diverse byer 999.37.135 Boligstøtte, istands,tilskud 2020 På baggrund af konkrete ansøgninger fra låntagere, der har fået eftergivet forfaldne ydelser og restgæld, kan der ydes tilskud til renovering og særlig vedligeholdelse af ansøgernes huse. Fysisk igangsætning: 2020 Ibrugtagning: 2022 TIL BEGYNDELSE I 2021 Diverse byer 999.37.146 Boligstøtte, istands,tilskud 2021 På baggrund af konkrete ansøgninger fra låntagere, der har fået eftergivet forfaldne ydelser og restgæld, kan der ydes tilskud til renovering og særlig vedligeholdelse af ansøgernes huse. Fysisk igangsætning: 2021 Ibrugtagning: 2023

586

87.73.12 Reinvestering i havne og kajanlæg (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 26.200 25.700 27.700 27,7 27,7 27,7 Bevillingen afholdes i henhold til Inatsisartutlov nr. 9 af 3. juni 2015 om havne samt til Hjemme-styrets bekendtgørelse nr. 1 af 4. januar 2000 om havnereglement (havnereglementet). Videre afholdes over bevillingen midler til udvikling og udvidelse af eksisterende anlæg samt anlæggelse af nye havneanlæg i overensstemmelse med de prioriteringer, som oplistes i Sektor-plan for Havne. Der findes ca. 260 anlæg, såsom kajanlæg, anløbsbroer, læmoler, pontonanlæg, bøjer og fortøj-ningsanlæg, is-wirer, fyrafmærkninger m.m. Der vil med Sektorplan for Havne ske en prioritering af en række af disse havneanlæg, hvori der i de kommende år gøres reinvesteringer med henblik på at det enkelte anlæg udvikles til at un-derstøtte flere behov samt løftes til en tidssvarende standard og stand. Hvor udvikling eller udvi-delse af det enkelte anlæg ikke imødekommer multipurposefunktionen, kan udvikling tillige ske med tilføjelse af yderligere kapacitet i overensstemmelse med prioriteringerne i Sektorplan for Havne. Der anvises i Sektorplan for Havne en regionaliseret reinvesteringsstrategi, der anviser prioriteringerne samt principperne for reinvesteringsstrategien. Sektorplan for Havne udgør således den samlede plan for reinvesteringer i eksisterende havne- og kajanlæg, samt prioritering af anlæggelse af nye havneanlæg. Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Boliger har til støtte for prioriteringerne samarbejdet med Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi samt kommunerne m.fl., således at den generelle erhvervsudvikling og de i Sektorplan for Turisme beskrevne indsatsom-råder tillige tilgodeses med de foretagne prioriteringer i budgetoverslagsårene. Årlige bevillinger på hovedkonto 87.73.10 Havneanlæg på 2,5 mio. kr. er overført til nærværen-de hovedkonto. Uden for bevillingens formål er: - kajanlægget ved Polaroil/Færingehavn - kajanlæg, fyr- og ankermærker ved tankanlæg (KNI A/S) - kraner på kajanlæg (tilhører virksomhederne) - vandforsyning ved kajanlæg (Nukissiorfiit) - anlæg til jollefiskere og fritidsformål - udgifter til drift af anlæggenes projektør- og arbejdsbelysning (havnemyndigheden) - fyrafmærkninger på ruterne uden for byzonerne (hører under den danske stat)

587



Reinvestering i havne og kajanlæg 169.869 69.069 25.200 25,2 25,2 25,2


Sektorplaner for havne 10.000 - 2.500 2,5 2,5 2,5

Igangværende i alt 179.869 69.069 27.700 27,7 27,7 27,7 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Diverse steder 996.24.116 Reinvestering i havne og kajanlæg Bevillingen anvendes til at dække udgifterne til reinvestering af Selvstyrets havne- og kajanlæg, som defineret i havneloven. Endvidere varetages sø- og landsætning af pontonanlæg for passager- og forsyningstrafikken, korrosions- beskyt-telse, eftersyn og udskiftning af fortøjningsarrangementer samt systematisk istandsættelse af fyr- og båkeafmærk-ninger inden for byzonen. Bevillingen anvendes til sikring af havne og kajanlæg, herunder også til hævning/flytning/sikring af sunkne og synkefærdige fartøjer på havnemyndighedens områder for reder eller ejers risiko og regning som defineret i havne-reglementet. Sikring af anlæg består dels i løbende udbedring af skader forårsaget af bølger, is- eller skibsstød, dels i planlagt systematisk reinvestering med henblik på at opretholde anlæggene i den bedst mulige stand. Fysisk igangsætning: 2015 Ibrugtagning: 2022

Diverse steder 996.24.122 Sektorplaner for havne De afsatte midler skal understøtte realisering af projekter, der indgår i sektorplanen for havne. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2022

588

87.73.20 Udbygning af landingsbanestruktur (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 0 0 6.000 0,0 2,0 0,0 Over kontoen afholdes midler til realisering af Inatsisartuts beslutning om udbygning og udvik-ling af landets lufthavnsinfrastruktur i henhold til punkterne 18 og 167 på Inatsisartuts efterårs-samling i 2015, som er nærmere defineret i sektorplanen for luftfart. Prioritering af de enkelte anlægsprojekter sker over nærværende hovedkonto i takt med at forun-dersøgelser og projektering er fundet sted. Det overordnede mål med lufthavnsbyggerierne at opnå en trafikstruktur, der kan lede til mere konkurrence, reduktioner af de totale omkostninger ved transporten og sænkning af billetpriser til gavn for både lokalbefolkningen, erhvervslivet og udvikling af turismen, som i dag er begræn-set af de høje transportomkostninger og besværlig tilgængelighed. Derudover skal en ny struktur i lufttransporten føre til besparelser i den offentlige sektor i form af lavere udgifter til subsidie-ring af transport til og fra tyndt beboede områder samt lavere billetpriser ved det offentliges køb af flybilletter. Over nærværende hovedkonto afholdes endvidere udgifter til rådgiverydelser, ekstern bistand, teknisk understøttelse og -udstyr, dagpenge, vederlag, anlægsseminarer, herunder med kommu-nerne, samt rejse- og mødeomkostninger. Indledende analyser, forundersøgelser og projektering i forbindelse med projekter i henhold til nærværende hovedkonto afholdes over 87.11.09 - Transportkommissionens forundersøgelser. I takt med at projekteringen af de enkelte projekter afsluttes, afholdes udgifterne til afsluttende projektering samt udgifter under anlægsprocessen over nærværende hovedkonto. Forundersøgelserne nyder fremdrift, og der vil som led i udarbejdelsen af en samlet tidsplan for de kommende anlægsaktiviteter indgå en nærmere analyse af potentialet for reduktion af lands-kassesubsidier i form af servicekontrakter ved udviklingen af et net af regionale landingsbaner. Dette vil indgå sammen med en analyse af udgifterne ved at omlægge PAPI-lys (indflyvningslys) på de eksisterende 799 meter baner, således at banerne indrettes til beflyvning af Dash 8 i stedet for Dash 7. Desuden skal lufthavnsstrukturen ses i sammenhæng med ønsket om en øget fre-kvens og bedre kapacitetsudnyttelse af materiel, med potentiel reduktion af billetpriserne til føl-ge. Det har afgørende betydning for den endelige tidsplan for de respektive lufthavne, om og i hvil-ken udstrækning der skal udarbejdes vurderinger af virkninger på miljøet (VVM) eller andre konsekvensanalyser af påvirkning af natur og miljø. VVM redegørelser kan vise sig påkrævet for såvel lufthavnene som følgeinfrastruktur i form af vejføring mv.

589


Tasiilaq 180.25.194

Tasiilaq, landingsbane 1.000 0 1.000 0,0 0,0 0,0

Ittoqqortoor-miit 190.25.195

Ittoqqortoormiit, lan-dingsbane

1.000 - 1.000 0,0 0,0 0,0Qeqertarsuaq 140.25.196

Qeqertarsuaq, lan-dingsbane 1.000 - 1.000 0,0 0,0 0,0

Kangaatsiaq 090.25.197

Kangaatsiaq, lan-dingsbane 1.000 - 1.000 0,0 0,0 0,0

Qasigiannguit 110.25.198

Qasigiannguit, lan-dingsbane 1.000 - 1.000 0,0 0,0 0,0

Kangerlussuaq 082.25.201

Kangerlussuaq, rein-vesteringer på lan-dingsbanen 1.000 - 1.000 0,0 0,0 0,0


Narsaq 030.25.199

Narsaq, landingsbane 1.000 - - - 1,0 0,0

Nanortalik 010.25.200

Nanortalik, landings-bane 1.000 - - - 1,0 0,0

Påbegyndelse i 2020 i alt 2.000 0 0 0,0 2,0 0,0 Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Tasiilaq 180.25.194 Tasiilaq, landingsbane Der projekteres en landingsbane i Tasiilaq. Udenlandsflyvninger til nordatlantiske destinationer vil være muligt fra denne lufthavn, som får international status. Projektering: -

Ittoqqortoormiit 190.25.195 Ittoqqortoormiit, landingsbane Der projekteres en landingsbane ved Ittoqqortoormiit, med mulighed for forlængelse. Udførelse af projektet vil medføre besparelser på servicekontraktbeflyvningen via Nerlerit Inaat (CNP). Projektering: -

Qeqertarsuaq 140.25.196 Qeqertarsuaq, landingsbane Der projekteres en regional landingsbane ved Qeqertarsuaq. Lufthavnen vil indgå i et system af regionale baner, med det formål at udfase transport med helikopter. Projektering: -

590

Kangaatsiaq 090.25.197 Kangaatsiaq, landingsbane Der projekteres en regional landingsbane ved Kangaatsiaq. Lufthavnen vil indgå i et system af regionale baner, med det formål at udfase transport med helikopter. Projektering: -

Qasigiannguit 110.25.198 Qasigiannguit, landingsbane Der projekteres en regional landingsbane ved Qasiannguit. Lufthavnen vil indgå i et system af regionale baner, med det formål at udfase transport med helikopter. Projektering: - Kangerlussuaq 082.25.201 Kangerlussuaq, reinvesteringer på landingsbanen Der afholdes over kontoen udgifter til visse reinvesteringer på landingsbanen / lufthavnen i Kangerlussuaq. Projektering: - Narsaq 030.25.199 Narsaq, landingsbane Der projekteres en regional landingsbane ved Narsaq. Lufthavnen vil indgå i et system af regionale baner, med det formål at udfase transport med helikopter. Projektering: - Nanortalik 010.25.200 Nanortalik, landingsbane Der projekteres en regional landingsbane ved Nanortalik. Lufthavnen vil indgå i et system af regionale baner, med det formål at udfase transport med helikopter. Projektering: -

591

89.71.40 Nukissiorfiit, anlægsudlån (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift -52.000 182.000 78.400 60,0 60,0 60,0 Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Nukissiorfiits anlægsudlån omfatter anlæg og renovering af elforsyning (elværker og eldistribu-tion), vandforsyning (vandværker og råvandsanlæg) samt varmeforsyning (varmeværker og fjernvarmedistributionsanlæg) i byer og bygder. Endvidere omfatter nærværende bevilling etab-lering af overordnede el- og vandfordelingsnet i nye byudviklingsområder i byer. Endvidere om-fatter anlægsudlånet udbygning af el- og vandfordelingsnet i bygderne. Bevillingen for byerne dækker etablering af elfordelingsnet, gadelys og vandfordelingsnet i ikke tidligere byggemodnede lokalplanområder samt lokalplanområder, der kun er delvist byggemod-nede. På kontoen afholdes udgifter til dimensionsforøgelser samt udvidelse af transformerstatio-ner grundet vækst i befolkningsgrundlaget og ringforbindelser. Bevillingen for bygderne dækker etablering af elfordelingsnet inkl. gadelys samt etablering af hovedvandfordelingsnet inkl. taphuse på baggrund af "Aftalegrundlag for Grønlands Selvsty-rets/Nukissiorfiits overtagelse af kommunernes bygdeel og - vand pr. 1. januar 1998". Omfanget og prioriteringen, af selvstyrefinansierede offentlige etableringer af overordnede el- og vandfordelingsnet (byggemodning) i byer, fastlægges i samarbejde mellem kommunerne og Nu-kissiorfiit. Prioriteringen af opgaverne søger i videst muligt omfang at imødekomme ønsker om fremføring af el og vand til områder udlagt til byudvikling i sammenhæng med den øvrige byg-gemodning, i forbindelse med især boligudbygning, men også institutions- og erhvervsudbyg-ning. Endvidere afholdes udgifter til opdimensioneringer af eksisterende el- og vandfordelings-net i forbindelse med by- og bygdeudvikling, samt udgifter til etablering af ringforbindelser. Hermed opnås en øget forsyningssikkerhed. Der bevilges 15,0 mio. kr. årligt til byggemodning i Qinngorput. I forbindelse med planlægning og udførelse af anlægsopgaver disponerer Nukissiorfiit anlægs-midler over flere år på baggrund af udarbejdede overslag. Disponerede, men ubenyttede anlægs-midler, skal overføres til efterfølgende års bevillingsramme. Nukissiorfiits anlægsudlån omdannes til gældsbreve. Afdrag på disse gældsbreve konteres som indtægt på hovedkonto 64.12.05 Nukissiorfiit, afdrag. Renter konteres som indtægt på hovedkon-to 64.12.04 Nukissiorfiit, renter. Hovedkontoen finansierer investeringer i vedvarende energianlæg til el- og varmeforsyning, så-ledes at energiforsyningen gradvist bliver baseret mere på vedvarende energi, og selvforsynings-graden stiger.

592

Bevillingen skal sikre, at el-, vand- og varmeforsyningsanlæggene under Nukissiorfiit opfylder lovgivnings- og personsikkerhedskrav, at forsynings- og driftssikkerheden er høj, at der udføres kapacitetsudvidelser, anlægges nye forsyninger og at eksisterende anlæg renoveres og vedlige-holdes. I forbindelse med planlægning og udførelse af anlægsopgaver disponerer Nukissiorfiit anlægs-midler over flere år på baggrund af udarbejdede overslag. Disponerede, men ubenyttede anlægs-midler, overføres til efterfølgende års bevillingsramme. Tilsvarende kan Nukissiorfiit indgå flerårige kontrakter med rådgivere og entreprenører inden for Finanslovsrammen incl. budgetoverslagsårene. Nukissiorfiit redegør for anvendelsen af bevillingen én gang årligt. Redegørelsen fremlægges for Inatsisartut, idet den indgår i Redegørelsen om Anlægs- og Renoveringsfonden for det pågæl-dende år. Elproduktion: Nukissiorfiit fokuserer på fortsat udvikling af elproduktion baseret på vedvarende energi. I for-hold til elforsyning i bygderne hentes bl.a. driftsdata fra pilotprojektet i Igaliku, hvor udnyttelse af sol- og vindenergi kombineres med batterilagring. I muligt omfang udbredes teknologien til andre bygder. I relation til grøn energi omfatter aktivitetsplanerne effektudvidelse af Qorlortorsuaq vandkraft-værk. Udvidelsen skal gennemføres for at erstatte oliebaserede kedelcentraler med elektrokedler i forbindelse med varmeforsyningen af Qaqortoq og Narsaq. Det vil i forbindelse med projektet også blive undersøgt, om det er muligt at forsyne mineprojekter i området. En forøgelse af energi produceret på vandkraft i Tasiilaq planlægges iværksat under hensyntagen til mulighederne for at forøge afsætningen af såvel el som varme i byen, herunder at formindske brugen af fossile brændsler til dieseldrift på elværket. Etablering eller udvidelse af elforsyning i byer og bygder med høj aktivitet indenfor fiskeri kan blive aktuelt, såfremt der ses et forretningspotentiale heri. Fjernvarme: Nukissiorfiit ønsker at få sammenlagt fjernvarmenettene i Nuuk og Nuussuaq, der i dag fungerer uafhængigt af hinanden. Dette vil både øge forsyningssikkerheden og øge muligheden for afsæt-ning af varme fra forbrændingen. Vand: Den igangsatte proces med at forbedre vandforsyningen, primært i bygderne, fastholdes, herun-der en generel nødvendig udskiftning af gamle og utætte vandledninger i de større byer. En udvi-delse af vandforsyningen i Qaanaaq forudses nødvendig, såfremt den positive udvikling inden

593

for fiskeriet fortsætter. Tilsvarende udvidelser kan komme på tale i andre byer eller bygder med store aktiviteter inden for fiskeerhvervet. Infrastruktur for elbiler: Nukissiorfiit forventer på baggrund af et pilotprojekt gennemført i 2016 at etablere yderligere infrastruktur med ladestandere m.v. til forsyning af elbiler i flere byer. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto forhøjet med 30 mio. kr. i 2018 samt i budgetoverslagsårene ved en tilsvarende nedsættelse af bevillingen for hovedkonto 89.71.41 Nukissiorfiit, anlægsudlån, byggemodning, der dermed udgår af FL2018. Overførslen af bevillingen var med henblik på at på at samle Nukissiorfiits anlægsudlån under én hovedkonto. Ved 2. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto nedsat med 80 mio. kr. i 2018 samt i budgetoverslagsårene som følge af energisektorplanens ensprismodel. Ved 3. behandlingen af FFL2018 blev bevillingen for nærværende hovedkonto hævet med 18,4 mio. kr. i 2018 i forbindelse med udvidelse af forsyningsområdet, således dette også omfatter Qeqertat.



Udlån til Nukissiorfiit, 2018 78.400 - 78.400 0,0 0,0 0,0



Udlån til Nukissiorfiit, 2019 60.000 - - 60,0 0,0 0,0



Udlån til Nukissiorfiit, 2020 60.000 - - - 60,0 0,0



Udlån til Nukissiorfiit, 2021 60.000 - - - - 60,0

Påbegyndelse i 2021 i alt 60.000 0 0 0,0 0,0 60,0

594

Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Diverse steder 996.17.775 Udlån til Nukissiorfiit, 2018 Udbygning af elværkskapaciteten, nyanlæg og renoveringer af elforsyninger (elværker og elnet), vandforsyninger (råvandsanlæg, vandværker, vandledninger og taphuse) samt varmeforsyning. Desuden kan bevillingen anvendes til byggemodning. I projektbevillingen er der reserveret 18,4 mio. kr. til en udvidelse af forsyningsområdet, således dette også omfat-ter Qeqertat. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2019 TIL BEGYNDELSE I 2019 Diverse steder 996.17.776 Udlån til Nukissiorfiit, 2019 Udbygning af elværkskapaciteten, nyanlæg og renoveringer af elforsyninger (elværker og elnet), vandforsyninger (råvandsanlæg, vandværker, vandledninger og taphuse) samt varmeforsyning. Desuden kan bevillingen anvendes til byggemodning. Fysisk igangsætning: 2019 Ibrugtagning: 2020

TIL BEGYNDELSE I 2020 Diverse steder 996.17.777 Udlån til Nukissiorfiit, 2020 Udbygning af elværkskapaciteten, nyanlæg og renoveringer af elforsyninger (elværker og elnet), vandforsyninger (råvandsanlæg, vandværker, vandledninger og taphuse) samt varmeforsyning. Desuden kan bevillingen anvendes til byggemodning. Fysisk igangsætning: 2020 Ibrugtagning: 2021

TIL BEGYNDELSE I 2021 Diverse steder 996.17.778 Udlån til Nukissiorfiit, 2021 Udbygning af elværkskapaciteten, nyanlæg og renoveringer af elforsyninger (elværker og elnet), vandforsyninger (råvandsanlæg, vandværker, vandledninger og taphuse) samt varmeforsyning. Desuden kan bevillingen anvendes til byggemodning. Fysisk igangsætning: 2021 Ibrugtagning: 2022

595

89.72.12 Boligprojekter og Erstatningsbyggeri (Anlægsbevilling) Budgetspecifikation R 2016 FL 2017 FL 2018 BO 2019 BO 2020 BO 2021 ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Nettoudgift 132.284 139.300 131.500 131,5 131,5 131,5 Grønlands Selvstyre står overfor store politiske udfordringer. En stor del af Selvstyrets bolig-masse er stærkt nedslidt. Der udarbejdes nu sektorplaner for Selvstyrets flerfamilieboliger, der kan lægges til grund for den fremtidige indsats.



Diverse renovering og sanering 350.505 138.355 48.700 46,1 54,6 62,8


Boliger 86.250 19.150 6.200 7,9 26,5 26,5


Alsidige boliger 2015, Maniitsoq 46.600 36.800 9.800 0,0 0,0 0,0

Sisimiut 080.30.017

Bæredygtige boliger 2016, Sisimiut 56.510 14.310 23.600 18,6 0,0 0,0

Nuuk 060.34.532

Alsidige boliger 2015, Nuuk 44.300 44.300 0 0,0 0,0 0,0

Qaqortoq 020.31.030

Diverse nedrivning 9.000 3.500 0 0,0 3,5 2,0

Narsaq 030.31.031

Diverse nedrivning 20.000 7.500 1.500 3,0 4,0 4,0

Paamiut 050.31.032


Nuuk 060.31.033




Sisimiut 080.31.035

Diverse nedrivning 5.000 0 1.000 4,0 0,0 0,0

Aasiaat 100.31.036


Nanortalik 010.31.040



Tilskud til renovering og sanering af boliger 4.000 3.000 1.000 0,0 0,0 0,0

Nuuk 060.31.037

Skimmel renovering 60.000 25.000 5.000 10,0 10,0 10,0

Qasigiannguit 110.31.042

Diverse nedrivning 6.500 500 1.200 4,8 0,0 0,0

Aasiaat 100.31.046

Renovering af boliger, Aasiaat 4.000 0 4.000 0,0 0,0 0,0

Qaasuitsup Kommunia 340.39.041

Genhusning efter oversvømmelse

70.454 69.954 500 0,0 0,0 0,0Diverse steder 996.31.043

Landsdækkende skimmelrenovering 43.500 - 13.500 10,0 10,0 10,0


Diverse nedrivning 4.500 - 500 1,6 1,2 1,2

Igangværende i alt 951.369 425.369 131.500 131,5 131,5 131,5

596

Projektbeskrivelse Sted Projekt nr. Område Koordinater Projektnavn IGANGVÆRENDE PROJEKTER: Diverse steder 996.34.527 Diverse renovering og sanering Projektet omfatter primært renovering og istandsættelse, jf. anbefalinger i byvise sektorplaner for Selvstyrets bo-ligmasse, med henblik på levetidsforlængelse. Desuden afholdes der udgifter til udarbejdelse koncepter og udvikling af såvel standardiserede renoverings- som saneringskoncepter. I renoveringsprojekterne vil der være fokus på forbedring af bomiljøet for lejerne, indendørs klima og materialevalg (bæredygtighedsbetragtning), ligesom der i særdeleshed vil blive særligt fokus på skimmel-forebyggelse og skimmelsanering. Herudover skal der foretages totaløkonomiske betragtninger, hvori der blandt andet indgår en vægtning mellem investeringens nutidsværdi og de fremtidige vedligeholdelsesomkostninger, idet disse kan have en afgørende be-tydning for huslejeniveauet og huslejens udvikling over tid. Licitationerne sker løbende og opgavernes igangsætning tilpasses bevillingen størrelse. Fysisk igangsætning: 2011 Ibrugtagning: 2021 Diverse steder 996.32.124 Boliger Der henstår udisponerede midler til projektering og udførelse af boligbyggeri. Desuden afholdes der udgifter til udarbejdelse af koncepter og udvikling af standardiserede boligprojekter, hvor der fokuseres på byggeriets total-økonomi, bæredygtighed, materialevalg, miljø- og energivenlighed samt brugerens behov. I henhold til det 2-delt bevillingsmodel, afsættes en projekteringsbevilling i overslagsårene til boligbyggeri under konkrete projekter. Efter licitation tages stilling til en budgetneutral udmøntning, hvor midlerne søges udmøntet ved finansudvalgets godkendelse. Fysisk igangsætning: 2013 Ibrugtagning: 2021

Maniitsoq 070.30.015 Alsidige boliger 2015, Maniitsoq Bevillingen er til finansiering af Selvstyrets byggeri af 24 boliger i Maniitsoq. I boligernes udformning og størrelse er der særligt lagt vægt på at boligerne er små og funktionelle med øje for at holde den fremtidige husleje stabil. Fysisk igangsætning: 2015 Ibrugtagning: 2018 Sisimiut 080.30.017 Bæredygtige boliger 2016, Sisimiut Bevillingen er til finansiering af Selvstyrets byggeri af 24 boliger i Sisimiut. I boligernes udformning og størrelse er der særligt lagt vægt på at boligerne er små og funktionelle med øje for at holde den fremtidige husleje nede. Endvidere vil der i dette koncept særligt lægges vægt på at optimere forhold i relation til materialevalg, så anvendelsen bliver så miljø- og energivenlig som muligt.

597

Fysisk igangsætning: 2015 Ibrugtagning: 2019 Nuuk 060.34.532 Alsidige boliger 2015, Nuuk Projektet omfatter ca. 3.400 m² fordelt på 4 ejendomme med i alt 48 boliger. Bebyggelsen består af 12 stk. 2-rums, 24 stk. 3 rums og 12 stk. 4 rums boliger. Projektet er beliggende i Qinngorput i Nuuk. Projektet er igangsat som led i den generelle byfornyelsesstrategi som omfatter såvel sanering som nybyggeri, som blev behandlet under Boligpolitisk redegørelse på FM 2012 pkt. 41. Som led i byggeriet yder Selvstyret et rente- og afdragsfrit lån på 75 % af de samlede opførelsesomkostninger, dog maksimalt 13.000 kr. per m². Ved ibrugtagning vil boligerne blive udlejet som lejeboliger eller personaleboliger. I boligernes udformning og størrelse er der særligt lagt vægt på at boligerne er små og funktionelle med øje for at den fremtidige husleje vil kunne nede. Boligerne vil efterfølgende kunne overtages af lejerne som ejerboliger. Boligerne afhændes til markedsprisen. Overtages en ny opført bolig inden 5 år efter færdiggørelsen, fastsættes købsprisen også til markedspris, og ikke lavere end produktionsprisen, jf. byggeregnskabet, og tillagt transaktionsomkostninger. Som led heri, ydes et 20 årigt rente- og afdragsfrit lån på 5.400 kr. per m². Lånet afvikles herefter over en periode på 15 år. I forbindelse lejers køb af sin bolig, tilbagebetales 7.600 kr. per m² til Selvstyret. Beløbet udgøres af forskellen på det oprindelige lån på 13.000 kr. og de nye lån på 5.400 kr. Ved salg af bolig til lejer gælder følgende rådighedsbegrænsninger: o Boligerne kan kun købes af fysiske personer, dvs. ikke af virksomheder. o En person kan kun erhverve en lejlighed i ejendommen. o Boligerne kan kun udlejes til fysiske personer og ikke til virksomheder. o De offentlige lån forfalder ikke ved ejerskifte til fysiske personer. Projektet er omfattet af den konkrete og ekstraordinære bekæmpelse af boligproblemet, og beslutningen om, at der først skal opføres erstatningsboliger før de saneringsmodne boliger kan nedrives. Idet projektet er godkendt af såvel Naalakkersuisut som Inatsisartut kan det igangsættes af Illuut A/S uden yderligere bevillingsfrigivelse. Lånet kan udbetales løbende dog maksimalt med et beløb svarende til årets bevilling. Ved ibrugtagning af de enkelte ejendomme udsteder Illuut A/S et gældsbrev til Grønlands Selvstyre svarende til det konkrete lånebeløb. Gældsbrevet danner grundlaget for registrering af lånet i Selvstyrets regnskabssystem. Fysisk igangsætning: 2015 Ibrugtagning: 2019 Qaqortoq 020.31.030 Diverse nedrivning Projektet omfatter nedrivning af nedslidte udlejningsejendomme i Qaqortoq. I de kommende år bliver der løbende projekteret og udført nedrivninger. Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2022

598

Narsaq 030.31.031 Diverse nedrivning Projektet omfatter nedrivning af nedslidte udlejningsejendomme i Narsaq. I de kommende år bliver der løbende projekteret og udført nedrivninger af følgende ejendomme: B-228, Punkthusvej Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2021 Paamiut 050.31.032 Diverse nedrivning Projektet omfatter nedrivning af nedslidte udlejningsejendomme i Paamiut. I de kommende år bliver der løbende projekteret og udført nedrivninger af følgende ejendomme: B-745, Blok O Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2021

Nuuk 060.31.033 Diverse nedrivning Projektet omfatter nedrivning af nedslidte udlejningsejendomme i Nuuk. I de kommende år bliver der løbende projekteret og udført nedrivninger af følgende ejendomme: B-1433, Blok 1 B-76, Noorlernut B-237, Noorlernut B-586, Saqqarlernut B-587, Saqqarlernut B-453, Kujallerpaat B-454, Kujallerpaat B-451, Kujallerpaat B-452, Kujallerpaat B-461, Kujallerpaat B-462, Kujallerpaat B-1380, Kujallerpaat B-1381, Kujallerpaat B-1418, Kujallerpaat B-1419, Kujallerpaat B-1485, Kujallerpaat Det skønnes hensigtsmæssigt, at bevillingen til nedrivning af B-76 og B-237 Noorlernut samt B-586 og B-587 Saqqarlernut kan benyttes som tilskud til projekt nr. 060.10.049 Indkvarteringsboliger til Inatsisartut. Tilskuddet kan ikke overstige 3,0 mio. kr. som udgør nedrivningsprojektets B-overslag. Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2021

599

Maniitsoq 070.31.034 Diverse nedrivning Projektet omfatter nedrivning af nedslidte udlejningsejendomme i Maniitsoq. I de kommende år bliver der løbende projekteret og udført nedrivninger. Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2021

Sisimiut 080.31.035 Diverse nedrivning Projektet omfatter nedrivning af nedslidte udlejningsejendomme i Sisimiut. I de kommende år bliver der løbende projekteret og udført nedrivninger. Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2018 Aasiaat 100.31.036 Diverse nedrivning Projektet omfatter nedrivning af nedslidte udlejningsejendomme i Aasiaat. I de kommende år bliver der løbende projekteret og udført nedrivninger. Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2021

Nanortalik 010.31.040 Diverse nedrivning Projektet omfatter nedrivning af nedslidte udlejningsejendomme i Nanortalik. I de kommende år bliver der løbende projekteret og udført nedrivninger. Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2020

Diverse steder 996.32.139 Tilskud til renovering og sanering af boliger Naalakkersuisut og Inatsiartut Finansudvalg har besluttet sig for at overdrage Selvstyrets ca. 80 boliger i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit til Kommuneqarfik Sermersooq. Kommunen kan over en 3 årig periode få refunderet udgifter til sanering eller renovering af disse boliger, svarende til maksimalt 4 mio. kr. Fysisk igangsætning: 2016 Ibrugtagning: 2019

Nuuk 060.31.037 Skimmel renovering Skimmelramte lejligheder renoveres indvendigt, efter totalrenoverings koncept, hvor der er fokus på at minimere tomgange pga. skimmel. I renoveringsprojekterne vil der være fokus på forbedring af bomiljøet for lejerne, materi-alevalg, ligesom der i særdeleshed vil være særlig fokus på vådrum og vådzoner bliver bragt til nutidens standard, samt levetid. Renoveringsopgaverne bliver løbende udbudt, primært i underhåndsbud, således der fokuseres på lokal beskæfti-gelse. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2021

600

Qasigiannguit 110.31.042 Diverse nedrivning Projektet omfatter nedrivning af nedslidte udlejningsejendomme i Qasigiannguit. I de kommende år bliver der løbende projekteret og udført nedrivninger af følgende ejendom: B-491, Ny kirkevej B-471, Ny Kirkevej B-475, Karl Olsvigsvej B-474, Karl Olsvigsvej Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2019

Aasiaat 100.31.046 Renovering af boliger, Aasiaat I forbindelse med kommunedeling af Qaasuitsup Kommunia søges overført 4,0 mio.kr. fra projekt nr. 100.31.036 Diverse nedrivning til nærværende nye projekt nr. På baggrund af behov for boliger til personale er der foretaget ajourføring af sektorplan for Aasiaat, hvor blokke anbefalet til nedrivning nu renoveres. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2020

Qaasuitsup Kommunia 340.39.041 Genhusning efter oversvømmelse Genhusning i forbindelse med oversvømmelse i Nordgrønland. Der oprettes en pulje til genhusning samt etablering af boliger. Fysisk igangsætning: 2017 Ibrugtagning: 2020

Diverse steder 996.31.043 Landsdækkende skimmelrenovering Skimmelramte lejligheder renoveres indvendigt, efter totalrenoverings koncept, hvor der er fokus på at minimere tomgange pga. skimmel. I renoveringsprojekterne vil der være fokus på forbedring af bomiljøet for lejerne, materi-alevalg, ligesom der i særdeleshed vil være særlig fokus på vådrum og vådzoner bliver bragt til nutidens standard, samt levetid. Renoveringsopgaverne bliver løbende udbudt, primært i underhåndsbud, således der fokuseres på lokal beskæfti-gelse. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2022

Ilulissat 120.31.045 Diverse nedrivning Projektet omfatter nedrivning af nedslidte udlejningsejendomme i Ilulissat. I de kommende år bliver der løbende projekteret og udført nedrivninger. Fysisk igangsætning: 2018 Ibrugtagning: 2022

601

0001 Forside - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · Bilag 1, bevillingsoversigt FL...

Documents

Transcript of 0001 Forside - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files... · Bilag 1, bevillingsoversigt FL...