ÅRSPLAN FOR 2010 / 2011

BØRNEHAVEN BELLISTAGENSVEJ 188

2400 KØBENHAVN NVMAIL: bh.188@mail.tele.dk

www.bh-bellis.dk

Indholdsfortegnelse:

1

Basisdel:

Side 2-3. Indholdsfortegnelse.

Side 4. Børnehaven Bellis historie / Årsplanens cyklus.

Side 5. Bestyrelsesmedlemmer.

Side 6. Årshjul for bestyrelsens arbejde.

Side 7-8 Bestyrelsens opgaver, evaluering og målsætning

Side 9 -10 Start i Børnehaven / forældresamarbejde.

Side 11. Dagligdagen i Børnehaven.

Side 12. Traditioner i Børnehaven.

Side 13. Traditioner i Børnehaven.

Side 14. Traditioner i Børnehaven.

Side 15. Huset.

Side 16. Ledelsens målsætning.

Side 17. Personalepolitik.

Principdel.

Side 18. Mødeaktiviteter for personalet/Dagtilbudsloven / Pædagogisk målsætning

Side 19. Læreplaner / Definition af læringsbegreber.

Side 20. Legen som læringsproces.

Side 21. Legen som læringsproces / Udvikling gennem legen.

Side 22. Spisning som pædagogisk aktivitet/Samling i karnappen

Side 23. Samling i karnappen / Handleplan for børn med særlige behov.

Side 24. Handleplan for børn med særlige behov/ Familiepladser

Side 25. Sprogpædagogisk arbejde.

Side 26. 3 Års test/sprogscreening/5 års status/Vidensoverdragelse

Side 27. Fokuspunkter for 2010-2011/ Anerkendelse/ Fri for mobberi

Side 28. Fokuspunkter /Fri for mobberi/Skrue skille ad.

2

Side 29. Evaluering 2009.

Side 30-31Evaluering af familiepladsprojekt 2007-2009

Side 32. Evaluering af 2009 / Førskoleprojekt

Side 33. Evaluering 2009 /Sprog

Side 34 Evaluering 2009 /Sprog/Anerkendelse

Side 35 Evaluering 2009/Anerkendelse

Side 36. Bilag 1. Anton-modellen.

Side 37. Bilag 2. Sukkerpolitik.

Side 38. Bilag 3. Velkomstbrev.

Side 39. Bilag 4. Underskriftsblad for bestyrelsen

Basisdel:

Børnehaven ”Bellis” historie:

I 1944 blev foreningen Bispebjerg kulturcenter dannet.

3

Foreningen arbejdede for at skabe fritidsaktiviteter og børnepasningsmuligheder for det stigende antal beboere i Bispebjerg området. Indsamlinger i lokalområdet fik god tilslutning, men problemer med levering af byggematerialer under og efter krigen, betød at bygningerne først stod færdig i 1958, og kunne da rumme en børnehave på 58 børn, samt en fritidsklub og ungdomsklub.

I dag drives Børnehaven Bellis som en selvejende institution under Frie Børnehaver og Fritidshjem, Bispebjerg kulturcenter ejer vores bygninger, vi betaler husleje til dem, og har en fælles gårdmand med kulturcenterets øvrige institutioner. Derudover har Bispebjerg Kulturcenter to medlemmer i vores bestyrelse, hvoraf den ene er formand for bestyrelsen.

Årsplanens cyklus:

Årsplanen gælder for 2010 og 2011, den skal bruges som et arbejdsredskab, og som udgangspunkt for og inspiration til den løbende debat om det pædagogiske arbejde.

De to pædagogiske dage som i 2010 ligger i marts måned, bliver brugt til at udvikle vores pædagogiske arbejde, og tager udgangspunkt i vores arbejde med at være engagerede og anerkendende i forhold til børn, forældre og kolleger, samt den pædagogiske perspektivplan for Københavns kommune.

Bestyrelsen har udarbejdet deres oplæg til årsplanen, som så vil blive samlet med personalets og sendt til gennemlæsning og debat hos begge parter, derefter vil den endelige årsplan blive godkendt og underskrevet af bestyrelsen.

Vi vil løbende evaluere det pædagogiske arbejde i forhold til årsplanen både blandt personalet og i bestyrelsen, så vi som ledelse, personale og bestyrelse gennem faglig debat og relevante kurser kan blive bedre rustet til arbejdet.

Bestyrelsesmedlemmer valgt i Oktober 2009.

Formand: Peter Marcel Toft (Bispebjerg kulturcenter)Mail: petermarceltoft@hotmail.com

Winni Sjelle (Bispebjerg Kulturcenter)Mail: wsjelle@hotmail.com

Line Vejlgaard-Laursen(Grønærtestuen)

4

Mail: line@vejlgaard.dk

Anders Crüger Lund (Grønærtestuen)Mail: acl@info.dk

Thomas Holm Rod (Blåbærstuen)Mail: thomashrod@gmail.com

Irina Frost (Radisestuen)Mail: irina@oncable.dk

Michael Helt Knudsen (Radisestuen)Mail: Michael.helt.knudsen@gmail.com

Birgit Sommerlund (Medarbejder)Træffes i børnehaven

Børnehaven BellisTagensvej 188Tlf. 35 81 68 00Mail: bh.188@mail.tele.dkBente og Michael kan træffes ml. 7.00 og 17 hver dag.

Årshjul for bestyrelsens arbejde.

5

EFTERÅRHar vi fået ændret

budgetforudsætninger? Har vi modtaget forslag om ny struktur –

f.eks. ny ledelses struktur fra kommunen? Er der vedtaget nye

krav til pædagogiske lærerplaner? Skal vi forholde os til nye ansigter i vores bestyrelses arbejde – eller i

samarbejdet. Er der nok kandidater til valgene? er der behov for nye medlemmer – nye kompetencer i

bestyrelsen

FORÅREr der ændringer i efterspørgsel

(hvordan ser børneprognosen ud, hvordan går det med ventelister, er der

nye behov og ønsker?) Skal vi have videreudviklet vores personalepolitik og

kompetenceudvikling m.m. Trænger vores legeplads til ”opdatering” har vi

brug for tilbud/inspiration udefra? Er der behov for nye sociale aktiviteter der kan samle familier og børn, skabe kontakter

og understøtte fælles oplevelser

SOMMERSkal vi foretage en bygnings

gennemgang, gennemgang af legepladsen eller lignende? Skal vi have strategiske spørgsmål

op på et af de næste best.møder (f.eks.: hvordan bidrager vi i de

kommende år til at skabe udvikling, skabe forskellighed og

dermed udvikle institutionens selvejende profil)

Børnehaven Bellis Bestyrelse:

Bestyrelsen i Børnehaven Bellis er sammensat af to forældre fra hver af de tre stuer, fra børnehaven deltager leder, souschef samt en

6

VINTER

Har vi givet besked til Frie om evt. nye best. medlemmer? Har vi orienteret de nye best, medlemmer om bestyrelsens

rettigheder og pligter, vedtægter og overenskomster? Skal vi have tjekket

vores info materiale og hjemmesiden for at sikre at det er tidssvarende. Har vi fået

opsamlet viden fra møderne med nye børn/forældre mht. læring, erfaring. Har vi fået vedligeholdt relationerne udadtil (skal vi sende hilsener – f.eks. julekort/

nytårshilsen til medarbejdere og samarbejdspartnere)

personalerepræsentant, derudover kommer der to repræsentanter fra Bispebjerg kulturcenter, hvoraf den en pt. er formand for bestyrelsen.Forældre repræsentanterne vælges for en toårig periode på forældremødet i efteråret. Der afholdes bestyrelsesmøde cirka fire gange årligt. Ansvar Bestyrelsen for Børnehaven Bellis:

har overordnet juridisk og økonomisk ansvar for ledelse og drift af institutionen

medvirker til at sikre at børnehavens børn har en tryg og udviklende hverdag

diskuterer pædagogiske mål og principper med børnehavens ledelse støtter ledelsens bestræbelser om at skabe et godt arbejdsmiljø og gode

arbejdsbetingelser for personaletLøbende opgaverBestyrelsen for Børnehaven Bellis er, blandt andet via de fire årlige bestyrelsesmøder, i løbende dialog med Børnehaven Bellis ledelses om den daglige drift af børnehaven. Forældrebestyrelsen udfører løbende følgende opgaver:

diskuterer og godkender årsplanen for Børnehaven Bellis godkender budget og regnskab tager stilling til principielle sager Medarrangør af aktiviteter f.eks. sommerfest og arbejdsdage talerør for forældre i forhold til personale og ledelse i institutionen

I det forgangne år har bestyrelsens været med til at diskutere, godkende og planlægge følgende tiltag:

Samarbejde med naboinstitutionerne, Hurlumhej og Tagenshave. Indføring af madordning per 1. februar 2010 Godkendelse af istandsættelse af Bente og Michaels kontor Godkendelser af istandsættelse af ”Hyggeren” på Grønærtestuen Godkendelse af renovering af gulv i gangarealer Godkendelse af kurser til videreuddannelse af personalet. Godkendelse af indkøb af kameraer til hver stue Godkendelse af indkøb af massagestol som led i personalepakke Planlægning af arbejdsdag Planlægning af sommerfest 11. juni 2010 med cirkusforestilling med børn

fra områdets institutioner Forbedring af håndhygiejne Information i forbindelse med forældreblokade på Børne- og

ungeområdet. Afholdelse forældrekaffe/bestyrelseskaffe på stuerne Indkøb af julekurve til personale Deltagelse i kursus om bestyrelsesarbejde, Anders og Peter samt Bente

og Michael Deltagelse i ansættelsessamtale i forbindelse med ny pædagog på

Blåbærstuen.

7

Evaluering af indeværende års målsætningI forhold til målsætningerne for årets arbejde er mange af de ønskede tiltag opnået.

Madordningen er, efter lidt indkøringsvanskeligheder, fungerende og diskuteret af personalet. Bestyrelsen er af den opfattelse at den indførte madordning fra Foodsource nu er velfungerende. Feedback fra børn og forældre er overvejende positive.

Der har i årets løb været øget fokus på temaorienterede aktiviteter i det daglige pædagogiske arbejde. Flere af børnehavens ansatte har været på kurser, der blandt andet har udmøntet sig i temaprojekter om mobning, anerkendelse samt natur.

Bestyrelsen har i årets løb støttet op om efteruddannelse af børnehavens personale.

Der har i løbet af året været foretaget en del forbedringer og istandsættelser af det indre miljø men desværre er toiletterne endnu ikke istandsat, hvorved dette fortsat vil være et højt prioriteret ønske for det kommende år.

Målsætninger for kommende år Evaluering af madordning. Diskussion af grundlæggende værdier for Bellis og plan for udførelse i

praksis – emnet kan eventuelt tages op på temaaften med forældre. Istandsættelse af toiletforhold for børnene. Opsættelse af ris-ros kasse, så bestyrelsen får bedre indsigt i forældrenes

og personalets holdninger til dagligdagen i institutionen samt forslag til den kontinuerte udvikling.

Yderligere tiltag til indførsel af temaorienterede aktiviteter. Diskuterer mulighederne for istandsættelse af kælder. Revision af sukkerpolitik. Indlede tættere samarbejde med områdets institutioner – evt.:

o Lån af hinandens legepladser, o Fælles udflugter evt. med Tagenshaves bus, o Lån af gymnastiksal, o Initiere foredrag med fælles deltagelseo At børnene kan mødes på tværs af institutionerne.

Når jeres barn starter i børnehaven:

Når I som forældre får tilbudt en plads i Børnehaven Bellis, og vi har fået jeres accept af pladsen retur, sender vi en velkomstbrev til jer hvor vi fortæller hvilken stue jeres barn skal gå på, og hvad personalet på stuen hedder.

Vi forventer at I derefter kontakter børnehaven, så vi kan aftale en dag hvor I kan blive vist rundt i børnehaven og få en snak med børnehavens leder eller souschef. Derefter vil I, sammen med det personale der er på den stue hvor jeres barn skal gå, aftale nærmere: hvordan starten i børnehaven skal være,

8

hvilke oplysninger der er vigtige for os at have om jeres barn! Og hvad der er vigtigt for jer at vide om os! Samt den daglige rytme på jeres barns stue.

Forældresamarbejde:

En vigtig forudsætning for at jeres barn trives i børnehaven er at vi som forældre og personale samarbejder om at skabe sammenhænge i barnets liv.

At der er en positiv daglig kontakt mellem forældre og stuens personale. At I som forældre viser jeres barn at I er glade for børnehaven, og trygge

ved at aflevere jeres barn her. At barnet har det tøj med som skal bruges til en dag i børnehaven f.eks.

regntøj, skiftetøj, sutsko og for de mindstes vedkommende bleer, det er vigtigt at der er navn i tøj og sko.

At jeres barn er rask og i stand til at deltage i dagens aktiviteter. At I lærer jeres barn med at rydde op efter sig, både på stuen, på

legepladsen og i garderoben. At I, hvis der er noget I er utilfredse med eller undrer jer over, så kommer

og får en snak om det, i første omgang med stuens personale, hvis det ikke er muligt så henvende jer til Bente, som en tredje mulighed kan I også henvende jer til bestyrelsen.

Er der noget I er rigtig glade for vil vi selvfølgelig også gerne høre det fra jer.

Vi har et årligt fælles forældremøde i forbindelse med valg til bestyrelsen, derudover holder vi en samtale når jeres barn har gået i børnehaven ca. 8 uger, der vil deltage en fra ledelsen til dette møde, da formålet er at belyse hvordan forældre og børn oplevede at starte hos os, og dermed hjælpe os med at arbejde hen imod at alle får en tryg og god start i børnehaven.

Derefter tilbydes konsultationer en gang om året frem til barnet starter i skole. Vi holder sommerfest i maj/juni og julecafé i december hvor der er hyggeligt samvær og underholdning. Derudover kan der være afslutning af projektperioder m.m. som også fejres med et fælles arrangement. Vi opfordrer jer til at deltage og være aktive så meget som muligt, det er med til at styrke samarbejdet og kendskabet til både personale og de øvrige forældre. Der vil altid være mulighed for at få en ekstra samtale med stuens personale om jeres barn, hvis I har behov for det, ligeledes er der altid en åben dør på kontoret, hvis I har brug for en snak med Bente.

9

Dagligdagen i Børnehaven:

Kl. 6.45 – Børnehaven åbner med 2 medarbejdereKl. 7.00-8.00 – Fælles morgenmad på BlåbærstuenKl. 8.00 – Der møder personale ind, så børnene kan fordeles på

deres egne stuer Kl. 9.30-11.00 – Samling og pædagogiske aktiviteter, børnene skal

helst møde senest 9.15 af hensyn til de aktiviteter der er planlagt, ture m.m. De børn der sover til middag er ude og lege om formiddagen.

kl. 11.00-12.00 – Frokostkl. 12.00-14.00 – Middagssøvn for de børn der har behov, resten af

børnene er på legepladsen, personalet afvikler deres pauser.

Kl. 14.00-14.30 – Frugt på stuerneKl. 14.30-16.00 – Fri leg / mindre aktiviteter ude og inde.

10

Kl. 16.00-17.00 – Radisestuen og Grønærtestuen lukkes og børnene samles på Blåbærstuen.

Børnehaven lukker kl. 17.00 alle dage, det betyder at alle børn og forældre skal være ude af døren kl. 17.00, så de 2 medarbejdere der lukker børnehaven kan gå en sidste runde og tilkoble alarmen.

Traditioner i Børnehaven Bellis.

Jul.

Vi laver julepynt, pynter op på stuerne og synger julesange, derudover snakker vi om de forskellige traditioner og religioner og om hvordan der holdes jul på mange forskellige måder.

En dag lige før jul, spiser hele huset risengrød og få saftevand eller hvidtøl til.

Hvert år i december holder vi julecafe en eftermiddag, vi servere gløgg og æbleskiver, kaffe, te og kage.

Vi har valgt at holde det stuevis, så forældrene og personalet får en mulighed for en hyggelig og afslappet tid sammen.

På hver stue kan forældrene og deres barn klippe og klistre julepynt, lave appelsiner med nelliker, flette julestjerner eller lave andet julepynt.

En uges tid før julecafeen øver vi Lucia sangen, det er fortrinsvis de ældste børn der er med til det, og de går i et meget stemningsfuldt optog gennem huset den eftermiddag vi holder julecafé

Fastelavn.

Vi holder fastelavn stuevis, da vi mener at det er mest overskueligt, da det er kendte og trygge rammer for børnene.

På vores småbørnsstue (Radiserne) har de en fastelavnstønde som er af pap, hvilket gør den lettere at slå ned for den aldersgruppe.

11

De to andre grupper (Grønærterne og Blåbærstuen) har den gammeldags tønde af træ, hvor der skal bruges lidt flere kræfter.

Vi holder altid vores fastelavnsfest om mandagen, så børnene er friske efter weekenden, de fleste møder op om morgenen i deres flotte kostumer og andre skal klædes ud op til tøndeslagning.

Ca. 14 dage før fastelavn begynder vi at snakke og fortælle om hvorfor vi holder fastelavn og slår katten af tønden, vi laver fastelavnsris og vi øver alle sangene.

Selve dagen vi slår katte af tønden, kroner en konge og en dronning og spiser fastelavnsboller.

Fødselsdag.

Når et barn har fødselsdag holder vi det på stuen, der bliver skrevet på tavlen og sat flag frem.Hver stue har deres måde at holde dagen på og synge fødselsdagssangen på.Vi opfordrer til at forældrene inden dagen har snakket med stuen og aftalt nærmere, så kan vi sammen kan være med til at begrænse mængden af slik og søde sager. Jf. vores sukkerpolitik.Vi bliver med jævne mellemrum inviteret hjem til et barns fødselsdag, Hvilket vi, hvis det er muligt, meget gerne vil.Sommerfest.

Sommerfesten er en årlig tilbagevendende begivenhed hvor alle børn og deres forældre og søskende bliver inviteret.

Vi tænder op i grillen og forældrene tager selv deres kød og tilbehør med, så det bliver til en stort og lækkert ta’selv bord.

Hele arrangementer er fra ca. 17.00-20.00 og aktiviteterne variere fra år til år, alt efter hvad der er lyst til og penge til, der kan f.eks. være underholdning af børnene eller en udefra f.eks. klovn eller tryllekunstner, og der kan være forskellige boder, det er kun fantasien der sætter grænser.

Overnatning for kommende skolebørn.

Den vigtigste tradition, og den som både børn og voksne glæder sig mest til er Overnatningen.

Sidst i april får alle de børn der har været med i skolegruppen tilbuddet om en overnatning i børnehaven. Festen starter kl. 17 og børnene bliver ”indlogeret” med soveposer/dyner og sovedyr.

12

Alle hjælper hinanden med at lave mad til aftensmad, og der er forskellige aktiviteter om aftenen, det kan f.eks. være at male på T-shirt, skattejagt eller bage snobrød over bål.

Efter en god fest skal tænderne børstes og så er det er sovetid.

Næste morgen inviterer vi alle forældrene til morgenmad sammen med deres børn, vi spiser, hygger os derefter rydder alle op og siger tak for en hyggelig overnatning.

Bondegårdstur.

En gang om året tager hele huset på bondegårdstur til en gård lidt udenfor København.

Vi lejer en bus og kører om morgenen, har madpakker med og nyder den friske landluft hele dagen.

Der bliver klappet på dyrene, kørt traktor hen over markerne, og tilbudt en ridetur på pony for dem der har lyst.

13

Huset:

Børnehaven Bellis består af tre stuer:Radisestuen med 12 børn i alderen 1.10 år til 3 år.

Naima pædagog 35 tim.Ingrid pædagog 30 tim.Salwa medhjælper 30 tim.Blåbærstuen med 20 børn i alderen 2.10 år til 6 år.

Michael pædagog 37 tim(souschef)Birgit pædagog 37 tim.Studerende 32 tim. ugentlig Grønærtestuen med 20 børn i alderen 2.10 år til 6 år.

André pædagog 37 tim.Charlotte Pædagog 35 timSofie medhjælper 32 tim.

Heidi medhjælper 30 tim. der deles mellem de stuer hvor der er børn med familieplads. Ledelsen:

Bente Leder 37 tim.Michael Souschef 2 ugentlige kontordageDerudover har vi nogle faste vikarer, som træder til når personalet er syge, afspadsere og holder ferie, men da det er meget begrænset hvad der er afsat af midler til vikar i budgettet, vil I ofte opleve at det faste personale ”løber” lidt hurtigere for at gøre dagligdagen så tryg og god som muligt for jeres barn.Vi har også i perioder medarbejdere der er i praktik/jobtræning fra jobcenter København, det kan være perioder fra 2 måneder til et helt år, vi har glæde af en ekstra person.

Ledelsens målsætning:

Bestyrelsen har formelt uddelegeret ansvaret for børnehavens daglige drift, og den pædagogiske ledelse til lederen.

14

Leder og souschef arbejder tæt sammen i et ledelsesteam, som har tid sammen hver mandag og torsdag.Ledelsens opgave er at:

Være inspirator i forhold til pædagogisk nytænkning og udvikling i personalegruppen, samt sikre at børnehaven lever op til de skiftende krav og behov der er i samfundet

Lederen afholder medarbejderudviklingssamtaler med alle ansatte en gang årligt, samt omsorgs/fraværssamtaler når der er behov.

Ledelsen bestræber sig på at alle ansatte får mulighed for at deltage i kurser, der er relevante for det pædagogiske arbejde.

Det er ledelsens opgave, i tæt dialog med sikkerhedsrepræsentant og personale, at sørge for institutionens fysiske og psykiske arbejdsmiljø er optimalt for både børn og voksne

I juni 2006 vedtog regeringen at indføre en børnemiljølov, med det formål at bidrage til at børn i dagtilbud har et godt fysisk, psykisk og æstetisk arbejdsmiljø, der fremmer børnenes trivsel, læring og udvikling. Loven stiller krav om at vi skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, som skal revideres hver tredje år. Vi har læst det inspirationsmateriale der er udarbejdet af Københavns kommune og 2 medarbejdere var i april 2008 på kursus i børnemiljøvurdering, hvorefter vi gik i gang med at implementere det i børnehaven, den endelige børnemiljøvurdering var færdig i juni 2009.Vi har på opfordring fra bestyrelsen udarbejdet en sukkerpolitik for børnehaven – se bilag 3 bagerst i årsplanen..I løbet af 2009 er sorg & krise planen blevet revideret, der er udarbejdet en beredskabsplan, og børnehavens APV er blevet udarbejdet, hvorefter vi har fået en grøn for den.Hele personalet har været på 1.hjælps kursus d.2. marts 2010. Derudover holder vi brandøvelse 1 gang årligt.Der er i begyndelsen af 2009 også blevet udarbejdet et velkomst brev og en folder som sendes til de nye forældre når de har sagt ja til plads i børnehaven. Se bilag 4.

Personalepolitik:

Vi har i personalegruppen nogle faste møder, der bruges til at planlægge de pædagogiske aktiviteter, og til at diskutere/afklare hvilke pædagogiske holdninger, normer og værdier der er vigtige i vores pædagogiske arbejde - det som vi gerne vil være kendt for i Børnehaven Bellis. Derudover er der jævnligt personale på kursus, da det er vigtigt for vores faglighed og engagement at blive inspireret og få tilført ny viden i personalegruppen.

15

Vi har i 2005 udarbejdet en medarbejderhåndbog som i detaljer beskriver institutionens personalepolitik, og den daglige samarbejdsform i forhold til personale, børn og forældre. Håndbogen bliver løbende debatteret i personalegruppen, og revideret en gang om året, senest marts 09. Den udleveres til alle nye medarbejdere i huset. Håndbogen er godkendt af personale og bestyrelse. Formålet er at sikre klarhed og fælles mål i det pædagogiske arbejde.Vi lægger vægt på:

En god stemning i huset Faglighed og engagement Omsorg og ansvarlighed Loyalitet og fleksibilitet

I 2009 har vi haft 2 pædagogisk dage i februar hvor vi primært har arbejdet med årsplanen, indhold og pædagogikker.Vi arbejder hele tiden med at blive bedre i forhold til det anerkendende samarbejde, overfor hinanden som kolleger, hvor vigtigheden af engagement, nysgerrighed/interesse for hinandens arbejdsmetoder, konstruktiv kritik, forventninger til faglighed er en stor del af processen.Hvordan vi er anerkendende i arbejdet med børnene gennem sproget, ved en faglig professionel tilgang, og i det hele taget hvordan vi møder børnene i dagligdagen, at give omsorg og hjælp så det enkelte barn føler sig som en værdsat del af gruppen.Det anerkendende samarbejde med forældrene er udgangspunktet for et givende arbejde med børnene, forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere, i forhold at skabe sammenhænge i barnets liv, derfor er det vigtigt at vi (forældre og personale) møder hinanden med åbenhed, imødekommenhed, ærlighed, accept og empati, for derved at skabe de bedste muligheder for barnets trivsel

Mødeaktiviteter for personalet:

Personalemøde – 4 gange årligt om lørdagen kl.8.30 – 16.00Mandagsmøde – hver mandag kl. 12.00-13.00 samles en medarbejder fra hver stue med ledelsen. Og ugens aktiviteter, kurser, møder m.m. koordineres.Stuemøde - Den enkelte stue kan afholde aftenstuemøde, hvis der er behov for ekstra planlægning eller pædagogisk debat.Pædagogiske dage – der er foreløbig planlagt 2 dage i 2010 hvor der skal arbejdes med engagement, arbejdsglæde, anerkendelse og pædagogik.

16

Derudover har vi en fælles temadag med de øvrige familieplads institutioner i oktober 2010.

Principdel:Dagtilbudsloven:

§7.3 Dagtilbuddet skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelse, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.§8 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år og indtil barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum til leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.Pædagogisk målsætning:

Børnehaven Bellis har til formål at skabe et anerkendende, trygt og tillidsfuldt miljø, hvor vi tager udgangspunkt i de meget forskellige forudsætninger som de enkelte børn og familier kommer med.Vi vil gennem leg, læring, kreative aktiviteter og praktiske opgaver skabe et pædagogisk miljø der styrker det enkelte barns trivsel og udvikling.Vi har fokus på at:

Barnet udvikler et nuanceret sprog Barnet udvikler sig motorisk Barnet udvikler selvtillid og selvværd Barnet udvikler sociale kompetencer Barnet får tryghed og omsorg fra faglig kompetente voksne

Læreplan:

Vi har i børnehaven en småbørnsgruppe med gennemsnitlig 12 børn i alderen 1,10 år til 3 år, samt 2 børnehavegrupper med hver 20 børn i alderen 2,10 år til 6 år, der er stor forskel på hvordan grupperne arbejder med børnene, da hver enkelt stue tager udgangspunkt i den sammensætning af børn der er på stuen, det kan være børnenes alder, dreng/pige grupper og børnenes sproglige niveau, der har betydning det pædagogiske arbejde på stuen. Fælles for alle tre stuer er den daglige samling, en ugentlig turdag og en ugentlig rytmikdag. I dagligdagen vægter vi legen højt, da den rummer elementer fra alle 6 læringsbegreber.Definition af læringsbegreber:

17

Læring: viden, indsigt, forståelse og dannelse. De voksne skal som rollemodeller gennem anerkendelse, tolerance, støtte og vejledning være med til at udvikle nedenstående kompetencer hos det enkelte barn

1. Sprog: verbalt og kropssprog. Vi skal lære børnene at sætte ord på alle dagligdagens aktiviteter og begreber f.eks. gennem samling. Der skal være tid til dialog barn/voksen, samt materialer, sange og lege der inspirere til dialog f.eks. spil, bøger, sanglege og teater.

2. Krop og bevægelse: Gennem fysiske aktiviteter som rytmik, ture ud af huset, samt leg ude og inde styrkes børnenes kendskab til deres egen formåen, og de inspireres/udfordres dagligt til at afprøve fysiske muligheder, både inde i ”små” rum, og ude hvor der er højt til loftet.

3. Sociale kompetencer: At være en værdifuld del af fællesskabet, at lære og sige til og fra, at kunne give og modtage. Kunne løse konflikter i samarbejde med andre og kunne udvise interesse og empati overfor sine medmennesker, samt være i stand til at opbygge og vedligeholde venskaber, er vigtige sociale kompetencer som vi lægger vægt på at lære børnene i den tid de går i børnehaven.

4. Personlige kompetencer: Ved at give opmærksomhed og støtte til det enkelte barn i de situationer hvor der er behov for hjælp til at komme videre, styrker vi barnets selvtillid og selvværd. Det kan være til løsning af konflikter, til at kunne give udtryk for sin egen mening overfor både børn og voksne, eller praktiske opgaver som at tage tøj af og på selv.

5. Natur og naturfænomener: Gennem ture og aktiviteter giver vi børnene viden om naturen og lære dem at færdes med respekt for naturen og de dyr der lever der. Vi lærer de forskellige årstider at kende ved at være ude dagligt, og gennem emner og projekter med fokus specielt på hvad der sker når årstiderne skifter samt naturfænomener som torden, hagl, regn og sol.

6. Kulturelle udtryksformer og værdier: Gennem besøg på udstillinger og museer giver vi børnene et indblik i kulturen. Dagligdagens eventyr, sange og sanglege er en indføring i den danske kultur og tradition, og vi arbejder derudover med emner hvor vi styrker børnenes kendskab til andre landes sprog, kultur og værdier.

Legen som læringsproces:

I børnehaven vægter vi legen meget højt, legen er en af de væsentligste dele i børnenes læringsproces. Legen foregår overalt i huset, og gennem hele dagen, sammen med andre børn, sammen med voksne og alene, legen giver både erfaring og fordybelse.Børn leger fra de vågner og til de går i seng igen, hvilket vi kan se når de kommer i børnehaven, de finder hurtigt en gruppe at lege med, deres gode ven/veninde eller finder noget at lege med alene. Børns legeverden starter med at iagttage andre børn lege, hvor der bliver observeret og suget til sig,

18

næste skridt er parallel leg, hvor de observere de andre børn og leger deres egen leg ved siden af de andre børn. Senere går de ind i legen, hvor de i perioder kan have brug for hjælp fra de voksne, til at se og forstå hvordan de bedst kan komme med i legen. Næste trin i legen er rollelege, hvor børnene indtager bestemte roller som en del af legen, f.eks. cowboy og indianer, far mor og børn, eller købmand, disse lege kan ses som forberedelse til den voksne verden og som et billede af den voksne verden som barnet oplever. En stor del af indholdet i legen er forhandlinger om legens indhold og udvikling.De regelstyrede lege er lege som bræt og kort spil, samt tagfat og boldspil som rundbold og fodbold, fælles for disse lege er at de har faste regler, som ikke er til forhandling.Konstruktionslege består af lege hvor der bygges huler, sæbekassebiler, eksperimenteres med materialer, bygger med forskellige samlesæt, legoklodser m.m.Fysisk betonede lege er udfordrende lege hvor der gynges, klatres i træer, snurres rundt og tumles rundt.Sproglege er lege hvor der eksperimenteres og leges med sproget f.eks. rim og remser, vrøvlevers, historier og sange samt ”bakke snagvendt”.Gennem legen lærer børnene de sociale spilleregler, hvordan man skal begå sig for at få en leg til at fungere, blandt andet gennem sproget, få en forståelse af samspillet i en gruppe, hvilket er vigtigt hvis både gruppen og legen skal fungere. Hierarkiet i en leg spiller en væsentlig rolle, ligeledes om barnet er i stand til at komme med fornyelse og tage initiativ til nye lege.De sociale kompetencer hvor det at lære at indgå i et fællesskab, sige til og fra, vente på tur, give plads til hinanden, samt lytte til og forstå de andre i gruppen, er vigtige kompetencer at opbygge, så barnet kan forstå sammenhængene, og blive et ligeværdigt medlem af fællesskabet. Barnet får indsigt i at sproget kan bruges til at videreudvikle legen og til at afklare om der er enighed eller uenighedDette er den lange læreproces der skal give barnet de sproglige og sociale kompetencer, så de kan og tør kaste sig ud i livet.Kroppen bliver brugt hele tiden gennem legen, hos de yngste børn foregår de fleste lege på gulvet hvor der krybes og kravles samtidig med at der eksperimenteres med krop og bevægelse. Adskillige bygge og konstruktionslege laves også bedst der hvor hele gulvet indtages, i pude rummene er der mulighed for at tumle og slås for sjov. Udenfor er der mulighed for fysiske aktiviteter der udfordre og stimulere hele kroppen, både på legepladsen og på ture i naturen, her er personalet en vigtig del som igangsætter og inspirator for aktiviteter. Der findes mange lege der er kulturbestemte, vi kender mange af de danske lege, men skal også i samarbejde med f.eks. forældrene lære lege fra andre lande, samt få kultur og traditioner derfra med i vores dagligdag.

19

Udvikling der sker gennem legen:

Legen er med til at styrke motorikken, både fin og grov motorik. Den gir en koordinering af sanser og bevægelse. Den styrker sanserne, lugte, syns, smage, høre og følesanserne. De kan kende forskel på størrelser. De lærer at tænke abstrakt ved hjælp af ting, fantasi og kropssprog. Deres hukommelsen styrkes – omkring farver, ting og personer. De lærer at omsætte en tanke til en handling. De lærer at lade som om. De kan fantasere frit. De udformer roller og udleve dem. De mærker rytmen. De lærer at fortælle – laver scener og bygge en handlig op. De lærer at samarbejde med andre børn. De lærer at udveksle fantasier og ideer. De lærer at følge de fælles regler. De lærer at diskutere og ændre regler i fællesskabet. De lærer at konkurrere.

Spisning som pædagogisk aktivitet

Efter vi er begyndt at få mad udefra hver dag, har vores tilgang til det at spise sammen med børnene ændret sig, fra at vi hver især spiste vores egen mad, til at blive et stort fælles projekt, hvor de voksne skal kontrollere, dele op i portioner og servere mad til hver enkelt gruppe børn, det betyder meget praktisk arbejde for personalet.

Det giver børnene en mulighed for at smage meget forskellig mad, vælge og smøre selv, ”be’om” og sende videre til den næste, samt at deles om maden så alle får en mulighed for at smage de forskellige ting. Det er stadig en pædagogisk udfordring, bare at få børnene til at smage på den megen ”nye” mad, men efter ca. 3 måneder kan vi se en klar udvikling, og det går stadig fremad.

Samling i Karnappen.

Vi holder samling hver formiddag inden spisning, hvor der er ryddet op efter morgenen og formiddagens lege.Generelt vælger børnene selv, hvor de vil sidde. Som voksen har vi ansvaret og dagsordenen over dagens samling, men børnenes behov og interesser er i førsteprioritet.For de nye børn, som for det meste kommer fra Radiserne, er rundkredsen vigtig, da der er fred og ro til at se/høre de ”gamle børn” på stuen. De nye sidder i nærheden af eller sammen med en voksen for at få tryghed.

20

Trygheden i gruppen, gør at de lærer at stå frem i en større gruppe. Der bliver ikke grinet eller drillet, men som voksen støtter vi op omkring barnet, kræver svar uden at trykke barnet, for derved at skabe en udvikling for barnet.- Børnene lærer at lytte til hinanden, vente på at det bliver deres tur og tilsidesætte egne behov. - Det giver tryghed og genkendelighed.- Det enkelte barn får et tilhørsforhold til stuen. - Børnene får relationer til hinanden og de voksne.Til samlingen bruger vi meget tid på at snakke om: - Hvilken dag det er (dato, måned).- Årstider.- Familierelationer (barnets placering i søskendeflokken, forældrenes navne, adresse og alder).- Dette giver børnene en opfattelse af egen identitet.Eller vi laver forskellige aktiviteter såsom: - Fortælling/højtlæsning. Hvor de skal lytte, genfortælle og får aktiveret fantasien.- Synger, vælger en sang på et farvet karton med bogstav og tal på, hvor de får kendskab til sange, farver, tal og bogstaver.- Afslapning, Lytter til forskelligt musik, ligger ned, slapper af, fantasirejser, mærke sig selv.- Sjov/glæde, Leger forskellige lege, kødben, gæt hvem jeg er, gæt hvem der mangler.Ved afslutningen af samlingen, finder vi to som så kan dække bord. De børn der skal dække bord, består af en af de store og en af de mindre, den store lærer fra sig og viser hvordan bordet skal dækkes, en voksen kan gå med som støtte.Handleplan for børn med særlige behov:

I perioder oplever vi at møde børn der har behov for særlig opmærksomhed og ekstra stimulation.

Udgangspunktet for vores tilgang til ALLE børn og forældre er, at vi er forskellige, vi er på forskellige steder i vores liv og udvikling, og vi skal som daginstitution have plads og rummelighed til at inkludere alle.

21

På stuerne foretager personalet løbende observationer af alle børn, disse bliver skrevet ned, og danner grundlag for den pædagogisk debat i personalegruppen omkring det enkelte barns udvikling og trivsel, både intellektuelt, socialt og motorisk, som vi løbende tager op på både stuemøder og personalemøder.

Vi går ind og hjælper med forstærket normal pædagogik, støtter op om barnet og giver/laver handleanvisninger som kan udvikle kompetencer, der sikre adgang til fællesskabet.

Vi kan gøre det ved at spille spil, hvor det er vigtigt med koncentrationen, sige ordet rigtigt efter barnet i forbindelse med sprogbørn, hele tiden vise og forklare hvordan man skal omgås med hinanden og være en del af en leg.

Børns læreprocesser forløber forskelligt, derfor er den pædagogiske opgave i forhold til hvert enkelt barn forskelligt.

Derfor er det pædagogens vigtigste opgave at gå ind og se hvor der skal sættes tiltag ind og hvordan man bedst styrker barnet.

Hvis vi skønner at der er behov for en ekstraordinær indsats, som ikke umiddelbart kan tilgodeses med de kompetencer vi har i personalegruppen, har vi en bred vifte af eksterne samarbejdspartnere som vi kontakter for yderligere hjælp og inspiration til en handleplan

Udarbejdelse af en specifik handleplan vil altid ske efter samtaler med forældre og eksterne samarbejdspartnere.

Familiepladser:

Det at have familiepladser er fra 1.1.2010 blev fast forankret i Børnehavens dagligdag og budget, det betyder at der er blevet ansat en ekstra medhjælper i huset, som går ind på stuerne og tager over for det faste personale, når de er optaget af observationer, samtaler eller aktiviteter der er rettet mod familieplads børnene. Vi deltager også i et netværk bestående af de 10 institutioner der har familiepladser, hvor vi udveksler erfaringer, og som personale får tilbudt uddannelsesdage og temadage med relevante emner.

Vi kan tilbyde 5 børn muligheden for en familieplads, det betyder at der er ekstra fokus og overskud til det daglige samarbejde omkring barnet, både i forhold til barnets trivsel og udvikling i børnehaven, og til ekstra forældresamarbejde. Vi tilbyder familierne samtaler omkring barnet hver 5. uge, og familien deltager i fællesspisning i børnehaven hver anden måned, hvor der efter spisningen er mulighed for at tage et relevant emne op med de øvrige forældre, enten i form af et oplæg fra en fag person, eller som debat mellem forældrene, der vil så være personale der aktivere og hygger sig med børnene.

22

Det sprogpædagogiske arbejde i Bellis.

Vi tager udgangspunkt i Københavns Kommunes læseplan som er udarbejdet i 2009, og som gælder for alle børn fra 0 – 18 år.

Den sprogpædagogiske indsats er en del af den almene pædagogik, tager udgangspunkt i og inddrager det enkelte barns forudsætninger og kompetencer.Vi støtter op omkring sproget og arbejder skematisk og evaluerende hele tiden, så vi kan blive bedre til vores støtte.Vi bruger sproget hele dagen og det at få læst en historie højt, synge en sang eller fortælle en historie er med til at styrke barnets sproglige udvikling, barnet lærer at udtrykke sine følelser, tanker og behov og kommunikation med de andre.

Barnet bruger sproget til: Relationsarbejde – etablere, fastholde, uddybe og afvise kontakt, venner. Opbygge social identitet og gruppetilhørsforhold. Udveksle viden, information og erfaring med de andre i huset. Påvirke andre ved at hjælpe, trøste, drille og true. Et redskab for tænkning og problemløsning, planlægning og vurdering. Udtrykke sig symbolsk (jeg er den største i verden) Til at lege med og på.

Vi opfordre forældrene til tosprogede børn til at bruge deres modersmål hjemme, og så lade os lære børnene at tale dansk når de er i institutionen:Modersmålet er ligesom ens hud og ens andetsprog er som en frakke de kan tage af og på efter behov.Vi arbejder nu med en form, hvor vi i dagligdagen er meget opmærksomme på sproget, og hvordan vi samtaler både barn/barn, barn/voksen og voksen/voksen.Vi har på hver stue en sprogstimuleringsmappe, hvor der er ideer og forslag til hvordan sprogtræningen kan gøre spændende, sjov og givende.Endvidere er der handle- og dokumentationsskemaer som stuerne skal udfylde og evaluere på, der skal afleveres et skema over hver aktivitet der bliver lavet med børnene.I vores småbørnsgruppe med børn på 2-3 år er metoden den samme, men aktiviteterne foregår hyppigere og over kortere tid på grund af børnenes alder.

23

3 års testen.

Københavns kommune har vedtaget at alle børn med dansk modersmål i alderen 2,10 år – 3.4 år skal tilbydes en sprogtest, som vi laver i samarbejde med forældrene. Formålet med at sprogvurdere børnene i 3 års alderen er at skabe gode rammer for deres udvikling. Det er vigtigt at pædagogerne hurtigst muligt opdager de børn der har behov for yderligere støtte i deres sproglige udvikling. På den måde kan vi sikre, at alle børn har lige muligheder når de begynder i skole. Samtidig skal sprogvurderingen sikre, at personalet i endnu højere grad end før kan tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov.

Sprogscreening af 2 sprogede børn.

Senest når det 2 sprogede barn fylder 3 år, skal der ifølge folkeskoleloven § 4a foretages en individuel vurdering af barnets dansksproglige udvikling. I Københavns kommune er det besluttet at vurderingen først skal foretages når barnet er fyldt 3 år.Det er politisk besluttet at vurderingen af det 2 sprogede barn skal foretages i daginstitutionen, hvor barnet er i trygge omgivelser og omgivet af pædagoger, barnet kenderUdover sprogvurdering når barnet fylder 3 år, kan barnet vurderes når det bliver 4 og 5 år. Sprogvurderingen skal kun gentages, hvis barnet tidligere er blevet visiteret til særlig sprogstimulering.

5. års status.Vi foretager en helhedsorienteret 5 års status på det enkelte barns sproglige, sociale, motoriske og trivselsmæssige udvikling, i samarbejde med forældrene, forud for indskrivning til skole og fritidsinstitution.

Vidensoverdragelse.Vi sikrer at der sker overdragelse af viden i forbindelse med børnenes start i skole og fritidshjem, det gælder primært børn der har modtaget ekstra sprogstimulering, børn der har deltaget i pædagogisk opfølgning af tidligere test, børn der har haft støtte eller har krævet særlig opmærksomhed.

Fokuspunkter for 2010-2011.

Anerkendelse, Fri For Mobberi, Teknik /skrue, skille ad, sprog.Anerkendelse

24

Vi har på forsøgsbasis omstruktureret møderne i personalegruppen, færre møder men af længere varighed, så der bliver mere tid til at fokusere på helhedsopfattelsen af familien – med barnet i centrum/som udgangspunkt.Vi vil arbejde videre med praksisfortællinger og Anton modellen (se bilag 2 bagerst i årsplanen) som vi har fået kendskab til gennem familieplads projektet, og som vi synes er et godt arbejdsredskab til at analysere og fokusere på det enkelte barns kompetencer og udviklingsmuligheder.Anerkendelse er blevet vores udgangspunkt for alt arbejdet med børn og familier, samt internt i personalegruppen. Og vi vil fortsætte med at udbygge det og blive bedre til at være anerkendende, både i sprog og i handling.Som udgangspunkt er det hele familien der har fået plads i børnehave, når de starter hos os, familien er centrum og forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere i forhold til barnet.Vi vil til stadighed forsøge at blive bedre til at inkludere hele familien i barnets dagligdag i børnehaven.Fri For Mobberi : I 2010 vil vi, efter at Charlotte har været på kursus hos Red Barnet i februar, implementere Fri For Mobberi som en del af dagligdage i Børnehaven. Fri for Mobberi bygger på 4 grundprincipper: Tolerance, respekt, omsorg og mod. Mobning handler ikke om onde børn, men om onde mønstre.Børnene skal have redskaber, til hvordan de kan afvikle mobning og grovere drillerier i hverdagen, samt omsætte den viden vi som faglige voksne giver dem, til deres hverdag. Vi arbejder på tværs af stuerne, starter med mellembørnene, som så lærer de mindre om projektet. Vi som pædagoger er nøglepersoner i dette projekt, og respekten overfor børnene er i højsædet.Hvert barn får udleveret en bamse, sin såkaldte ”bamseven”, det er en bamse som altid skal være ovre i børnehaven, og som skal med til børnemøderne. Når barnet stopper i børnehaven får de bamsen med sig. Bamsen betyder tryghed og venskab, og skal minde børnene om at passe godt på hinanden. Desuden er der også en stor ”bamseven” (en hånddukke/bamse)som skal med til møderne.Den store bamse bliver introduceret fra Australien, og dens venner (de små bamser) skal bo i Børnehaven. Nogle af børnene mødes i mindre grupper – de såkaldte børnemøder, her starter børnene med at give hinanden massage, det er ikke kropsmassage, men nærmere en læringsproces hvor børnene skal lære at lytte efter instrukser fra den voksne, og så ”tegne” på modpartens ryg, princippet er at den man rører, mobber man ikke.Dernæst bliver de præsenteret for to samtaletavler, det er tavler med forskellige temaer, her skal børnene så fortælle hvad de ser på billedet, alt efter alder opfatter de forskellige ting på tavlerne.Ud fra tavlerne snakker man så om følelser og selvoplevede episoder fra børnene, nogle børn bryder sig ikke om at fortælle i offentligt forum at de er blevet drillet, og at det har gjort dem kede af det, derfor giver de ”liv” til deres

25

”bamseven”, som så fortæller om oplevelsen. Barnet fortæller historien gennem bamsen. Til sidst sluttes mødet af med en af de medfølgende historier. Hvert barn der har været med til mødet får et klistermærke til at sætte på tøjet, så de kan fortælle deres forældre at de har været med til mødet.Med til kufferten hører også nogle postkort, som efter møderne sættes op på opslagstavlerne, så forældrene kan følge med i hvad der er talt om til møderne, og derefter snakke videre med deres barn.Teknik/skrue skille ad computer : Vi har gennem opslag og indsamling blandt forældre fået en masse gammelt teknisk udstyr telefoner, computere og andet, så de større børn vil sammen med Michael, få en mulighed for at skrue og skille elektronik apparater ad og til slut lave noget ”kunst” eller udstilling til huset med elektronikken. Projektet vi strække sig over en uge eller to hvor kælderen er til rådighed så de kan gå til og fra når der er mulighed for det.De kulturelle udtryksformer og værdier skal komme til udtryk gennem denne uge, hvor vi som institution organisere og tilbyder muligheden for at barnet kan eksperimentere, lege og afprøve sig selv i forhold til andre, i en mangfoldighed af kulturelle udtryksformer, for derigennem at lære både sig selv og sin omverden at kende. Dokumentation gennem hele forløbet vil være gennem billeder på vores skærm, samt en fernisering af kunst genstandende

Evaluering 2009.

Økonomien i 2009 var rigtig god, både på grund af overførsel fra 2008 og på grund af de ekstra midler der blev tilført institutionen i forbindelse med familieplads projektet.

Ud over flere personaleressourcer til huset, har vi i år brugt en del af midlerne til at renovere kontoret, rive væggen ned mellem de to rum, så vi har fået et større kontor, hvor der også er mulighed for at sidde behageligt og afholde samtaler, det var en større proces end forventet, og der gik lang tid før computere, printer og netværksforbindelser fungerede perfekt igen. Derudover fik vi lagt ny gulvbelægning i alle garderoberne, hvilket var meget tiltrængt. Som en del af en god personalepleje har vi investeret i en massagestol, som personalet kan benytte når der er tid, lyst og behov. Der er blevet indkøbt flere løbecykler og en hel del nyt legetøj til stuerne og legepladsen.

På personalesiden har 2009 været et godt år, efter en periode med personaleproblemer og udskiftninger de forrige år, har 2009 kun budt på en enkelt udfordring hvor vi, efter en svær proces, fik forhandlet en fratrædelses

26

ordning igennem til en medarbejder, som derefter sluttede i juli 2009, vi fik hurtigt genbesat stillingen som pædagog på blåbær stuen, og stuen har siden da fungeret godt, selvom Michael har taget et modul på diplomuddannelsen i efteråret, og derfor været fraværende i perioder, stuen har været heldige og haft velfungerende og dygtige studerende igennem hele året. På radisestuen var Imran, som tidligere har været ansat her, barselsvikar for Naima indtil hun vendte tilbage i november, så nu er den stue også på plads med det faste personale, og godt i gang med at sikre gode forhold og en spændende dagligdag for de yngste i børnehaven. På grønærtestuen er der ikke sket personalemæssige ændringer, André har sammen med Michael i efteråret 09 taget et modul på diplomuddannelsen, Charlotte har deltaget i Red Barnets ”Fri for Mobberi” kursus, og vil i løbet af 2010 udbrede temaet i hele børnehaven.

Vores faste arrangementer i børnehaven for alle børn, har været: fastelavn med tøndeslagning, udklædning og spisning af boller.

Sommerfest hvor Frederico og moster Marianne lavede en fantastisk underholdning for både børn og voksne, hvorefter vi grillede, spiste og hyggede os på legepladsen.

Julefesten hvor der blev klippet julepynt og spist æbleskiver samt drukket gløgg og saft på alle stuer, en større gruppe af børnene gik Luciaoptog gennem hele huset, en hyggelig og stemningsfuld eftermiddag i børnehaven.

Evaluering af familiepladsprojekt fra august 2007 – december 2009.

Projektet er et særligt tilbud til børn og familier der i kortere eller længere tid har brug for ekstra individuel omsorg, opmærksomhed og støtte, formålet er at styrke og udvikle kvaliteten i det pædagogiske arbejde gennem et udvidet samarbejde med hele familien. Institutionen bliver tildelt ekstra ressourcer både økonomisk og personalemæssigt i den periode projektet løber, samtidig med at personalet bliver tilbudt undervisning og løbende vejledning bl.a. af de pædagogiske konsulenter der er tilknyttet projektet.

Metode.

Sproget er noget vi hele tiden arbejder med og bruger, vi har gennem hele 2008 været meget opmærksom på de samtaleformer der er i huset, og anerkendelse gennem sproget er meget i fokus.I vores arbejde med anerkendelse har vi valgt at tage udgangspunkt i Berit Bae’s teorier om anerkendelse:Formålet med forældresamarbejdet er at sikre og styrke barnets trivsel.Anerkendelse betyder ikke enighed, anerkendelse indebærer at man erkender, at den anden er autoritet/ekspert i forhold til sine egne oplevelser. Anerkendelse udspringer af en grundlæggende holdning til ligeværd og respekt.

27

Anerkendelse begynder med at vi kan se og møde den anden, hvorefter vi begynder at forstå, hvad der er vigtigt for den person. Når vi forstår, kan vi bedre acceptere at hans/hendes verden er som den er, hvorved det bliver muligt at anerkende den anden, for det han/hun er og kan. I sidste etape kan vi have respekt for hinanden, fordi vi forstår at vi ser verden forskelligt.

ANERKENDELSESTRAPPE:At respektere

At anerkendeAt acceptere

At forstå At mødeAt se

I vores dagligdag er vi begyndt at bruge praksisfortællinger, hvilket er noget helt nyt for hele personalegruppen.Personalegruppen har samlet fået en grundviden omkring praksisfortællinger, ”Anton” modellen og anerkendende samarbejde i forhold til børn og forældre af vores konsulent, som har været hos os og undervise/inspirere på Personalemøderne.

Der arbejdes med praksisfortællinger samt ”Anton” modellen (en alternativ iagttagelsesmetode) på stuemøder og personalemøderne.

For at styrke netværket blandt forældrene, startede vi med fællesspisning hver anden måned, det har nu kørt i over 1år, og er en stor succes, institutionen sørger for mad og drikke og der er forskellige aktiviteter efter maden, forældrene har bl.a. været til foredrag med Margrete Bruun, gravet og plantet på legepladsen, lavet trivsels beskrivelser, samt diskuteret emner af fælles pædagogisk interesse.

Vi arrangerer det så børnene efter maden, bliver aktiveret/passet et andet sted i huset, så forældrene kan få ro og fred til at snakke sammen.

Derudover bliver der holdt en samtale med hver familie hver 5.uge hvor der snakkes om barnets udvikling og familiens trivsel. Datoerne aftales fra gang til gang og det aftales også i løbet af samtalen hvad der evt. skal følges op på til næste møde.

28

Evaluering af fokuspunkter 2009:

Førskoleprojekt.

Til de ældste børn, der skal starte i børnehaveklasse sommeren 2010, laver vi et projektforløb, der starter i september og slutter med en overnatning/afslutningsfest i april. Formålet med projektet er at børnene lærer:

- At etablere og vedligeholde venskaber med andre børn.- At kunne tage hensyn, og udskyde egne behov, så andres behov også

tilgodeses.- At kunne tage ansvar for sine egne ting, sin plads og lign.- At kunne udtrykke egne meninger og følelser overfor andre børn og voksne.- At kunne tage initiativ, samt sige fra overfor jævnaldrende børn.- At kunne samarbejde om løsningen af mindre konflikter.- At kunne udvise hjælpsomhed og kunne udvise begyndende empati.- At kunne skrive sit eget for- og efter navn, samt tallene.- Koncentration.- Vente på hinanden- Omverdensviden /begrebsverden- Navne på mor, far og søskende (familien).

EvalueringI perioden september 09 til maj 10, har vi samlet de største børn i skolegruppe, der har i denne periode været 7 - 10 børn og der har været tilknyttet en pædagog fra grønærtestuen og en pædagog fra blåbærstuen. Gruppen har været samlet hver uge til forskellige aktiviteter i kælderen, der er blevet øvet i at skrive sit navn og lære bogstaver, der er blevet spillet forskellige spil, og gruppen har haft tidspunkter hvor de i fællesskab planlagde hvad der skulle ske på gruppedagene, blandt andet ture til postmuseet og på politistation.I foråret har vi besøgt fritidshjem og skoler, både for at se hvad en skole og et fritidshjem er, og for at få afdramatiseret dette. Besøgene har også haft til formål at give pædagogerne et tættere netværk mellem børnehaven og de skoler og fritidshjem børnene der skal videre på, den indsigt og viden der komme kan bruges til gavn for overdragelsen af børn mellem institution og skole/fritidshjem. Gruppen sluttede af med en cowboy og indianer fest, en dag hvor de kom ud og ride, samt en overnatning med lejrbål og fest. Forældrene var inviteret til morgenmad, hvor de kunne se og fik fortalt hvordan festen gik.

29

Sprog:Vi snakker og bruger sproget hele dagen, både i hjemmet og i daginstitutionen, og børnene bruger sproget som legetøj og værktøj for at komme igennem dagen og for at lære. De bruger sproget som til at handle på, de taler og fortæller, de læser både skrift og billeder i gennem legen, de synger fra en sangbog, tegner og maler og sætter ord på.Gennem hele livet lærer vi at forstå de mange forskellige slags sprog der findes, vi hører de dialekter og forskellige landes sprog, vi aflæser kropssproget, lytter til lydsprog og talesprog og kigger på billedsprog.Derfor arbejder vi videre med sproget, og øver os hverdag og som forældre og voksen i daginstitutionen er det vigtigt at vi er gode til at udtrykke os, for de lærer af os, de aflurer de større børns og de voksnes sprog, de gemmer mentale byggeklodser i hovedet til senere brug, som de kan bruge når behovet er der.Børn bruger sproget som råstof for deres leg, de lærer det af lyst og af nød, samt ved at brug det, gennem gentagelser og gennem eksperimenterer, hvor vi som voksne er deres rollemodeller.Arbejdet med sproget er noget vi hele tiden følger op på og fornyer, vi bruger det i vores daglige arbejde og i dagligdagen med børnene.De nedenstående emner er dem vi arbejder mere intenst med hele tiden, og vi udbygger det kontinuerligt alt efter børnenes behov.- Kendskab til farver.- Kendskab til kroppen.- Form, rund, firkantet, oval.- Højre og venstre.- Vendespil, hvor børnene skiftes til at råbe op for de andre.- Kendskab til tal og farver- Begreber som over, under, op og ned, ved siden af og bag ved.- Ugedage, måneder og årstider.- Kendskab til frugter og grøntsager- Vaske hænder.- Rim og remser.- Familien, søskende, forældrenes navne, adresse på hvor de bor.- Bogstaver, deres navne er på deres skuffer og garderober.

30

Evaluering af sprog:

Den studerende vi havde i huset i efteråret 2009 lavede et sprog forløb over 2 måneder med 5-6 børn som, efter vores mening, havde et behov for forstærket normalpædagogik inden for sproget. Det var et givende forløb for børnene og forældrene var glade og kunne efter forløbet mærke en stor forskel på sproget hos deres børn.Derudover arbejder vi dagligt med at understøtte sproget gennem vores arbejde med børnene, hvilket vil sige at vi i alle situationer er bevidste omkring vores ordvalg og tiltale til og med børnene.Sprogtesten for de 3-årige som Københavns Kommune har udarbejdet er blevet taget godt imod af vores forældre, næste alle de 3-årige i vores institution er blevet testet, hvilket vil sige omkring 10 stykker i efteråret.Vi har i Bellis valgt at ”sælge” den til forældrene som en god test, idet at forældrene selv skal inddrages og udfylde en del af testen selv, hvor de i en periode skal lytte og registrerer hvor mange ord deres barn kan.Sprogscreening laver vi hvert år om efteråret, om hvis muligt omkring barnets fødselsdag. Vi har valgt at stuens personale laver screeningen på deres egne børn, da de kender børnene og deres sproglige udvikling bedst.Det samme sker med Vidensoverdragelse og 5 års status, som er en skolesamtale vi har med kommende skolebørns forældre i efteråret inden indskrivning i skolen.

Anerkendelse:

Vi har valgt at arbejde med anerkendelse i børnehaven, da vi mener at anerkendelse er identitetsskabende, og at anerkendelse er en holdning og ikke en metode – men en grundholdning, hvor vi som voksne skal skille det der foregår i barnets liv/hoved fra det der er vores eget.

Det betyder at vi er ligeværdige mennesker, og at vi som mennesker er eksperter på vores eget liv.

I dagligdagen mener vi at det er vigtigt at vi hører børnene, at vi ser og forstår børnene, og at vi hele tiden har fokus på barnets ressourcer og sucesser.

Vi er meget bevidste om at der er stor forskel på ros og anerkendelse, ros er en bedømmelse af noget og den der roser bliver dommer over den andens handling. Ros kan være nyttig og et godt pædagogisk værktøj, hvis det

31

underbygges med en bemærkning om, hvorfor man synes noget er værd at rose.

Anerkendelse gør at vi som voksne forstår og viser at vi respektere den andens ret til at føle og opleve netop det de gør

Børn der bliver mødt med anerkendelse:

Er udtryksfulde angående egne oplevelser, både lystbetonede og ikke lystbetonede

Kan melde klart ud hvad de selv vil, selvom det er forskelligt fra hvad de andre vil.

Kan stille spørgsmål, sige fra ved tvivl og usikkerhed Er i stand til at vælge mellem forskellige alternativer, klarer at bestemme

selv. Kan vise interesse og empati overfor andre Kan tage andres perspektiv, er klar over at andre har deres eget

perspektiv

Evaluering af Anerkendelse:

På alle pædagogiske dag i løbet af året, samt på de månedlige personalemøder er anerkendelse i forhold til børn, forældre og kolleger et emne der er blevet taget op og arbejdet med både internt i personalegruppen, og i samarbejde med vores pædagogiske konsulent i familieplads projektet, som har deltaget med oplæg og inspiration til debat, på en stor del af vores personalemøder i 2009. Det er en holdning og et livssyn som vi arbejder med til stadighed og som hele tiden er relevant i forhold til det daglige arbejde i børnehaven.

Bilag 1.Anton modellen.

32

Ex. Vulkanen. Ex. Legebarnet._____________________________________________________________________

Hvad fremmer disse egenskaber? Hvad fremmer disse egenskaber?

Hvad skal vi gøre mere af for at

fremme disse situationer?

Bilag 2.

33

Sukkerpolitik for Børnehaven BellisPå opfordring fra flere forældre og en enig bestyrelse har vi i børnehaven udarbejdet en ”sukkerpolitik”.

Til fødselsdage kan serveres: Frugtspyd, frugt salat eller ”frugtbidder” Tørret frugt Boller Nødder Popcorn Evt. en ispind om sommeren.

Hvis I til fødselsdage gerne vil dele en flødebolle ell. lign ud, er det vigtigt at det kun er EN ”usund” ting og at resten er sund.I kan evt. snakke med personalet på stuen, og få gode ideer!Vi kan anbefale hjemmesiden:www.frugtfest.dk, som har en masse gode ideer

I dagligdagen: Der serveres kun saft til fester. Der serveres økologisk minimælk til morgenmad og frokost samt vand

til frugt.

Hilsen personale og Bestyrelse

Bilag 3

34

Hej ___________________________________Du har fået plads i Børnehaven Bellis !

fra d. _________________og vi glæder os rigtig megettil at lære dig og din familie at kende, du skal gå

på __________________stuen, hvor de voksne hedder:__________________________________________

Vi vil foreslå at du/ I ringer til os på tlf. 35 81 68 00Så kan vi aftale hvornår du skal komme den første dag, og hvad du

skal medbringe.

Personalet på stuen vil have god tid til at snakke med dig og dine forældre, og hvis det er nødvendigt kan vi bestille en tolk, så vi er

helt sikre på at forstå hinanden.

Hilsen og på gensynBørn og voksne i Børnehaven Bellis

Bilag 4.

Underskriftsblad for Bestyrelsen til Årsplan 2010 – 2011

35

Peter Marcel Toft – Formand _______________________________

Winni Sjelle ____________________________________________

Sepideh Sohrabi-Azad ____________________________________

Line Vejlgaard – Laursen ___________________________________

Andreas Brønnum ________________________________________

Camilla Halberg __________________________________________

Mette Winther Hansen _____________________________________

Anders Crüger Lund _______________________________________

Birgit Sommerlund ________________________________________

36