· Web viewDer var således tale om alvorlige skader på maleriernes struktur i kombination med en...

Kultur-, naturhistorisk- og kunstfagligt orienteringsmøde på Hotel Comwell Kolding 14-16. november 2013

14. nov. 2013

10.00 - 10.30 Ankomst. (Bemærk: Indkvartering først fra kl. 14.00)

10.30 - 12.30 Velkomst. Derefter aktuelt nyt på den museumspolitiske scene. Ved formanden for ODM, Christine Buhl Andersen, KØS Museum for Kunst i Det Offentlige Rum

Strategisk Panel, museumsfaglige udvalg og arbejdsgrupper. Nye termer og arbejdsformer til rådgivning af Kulturstyrelsen. Hvad betyder det for landets museer? Ved direktør Flemming Just, Sydvestjyske Museer. Formand for Kulturstyrelsens Strategiske Panel

Kulturministeriets Forskningsudvalg: Orientering om formål, opgaver og de nye muligheder ifm. ansøgninger til KUM’s Forskningspulje. v/ forskningsprofessor. Lars Jørgensen, Nationalmuseet. Medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg

12.30 - 13.15 Frokost13.15 - 18.30 Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper15.00 - 15.30 Eftermiddagskaffe19.30 Middag. Herefter socialt samvær mv. Natmad ved 24-tiden.15. nov. 2013

08.00 Morgenmad09.00 - 12.00 Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper10.30 - 11.00 Formiddagskaffe12.00 - 16.00 Marked i Foyer12.00 - 13.30 Frokost13.30 - 17.00 Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper15.30 - 16.00 Eftermiddagskaffe17.00 Mødet slutter

Tilvalg (separat tilmeldingsdel)

15. nov. 2013 Tilvalg:

18.00 3-retters netværksmiddag inkl. vin og snacks. Underholdende indslag og netværk på tværs. Herefter er baren åben – for egen regning!

16. nov. 201308.00 - 10.00 Morgenmad, for dem der har bestilt værelse fra fredag til lørdag. Herefter

hjemrejse.

43143

Program for Arkæologi

Kære arkæologer!Koordinatorerne for forhistorisk arkæologi og middelalderarkæologi har hermed fornøjelsen at udsende programmet til årets faglige orienteringsmøde i Kolding.

Årets program indeholder en fælles temasession og en faglig orientering med færre, men længere oplæg fra museer og universiteter.

I forbindelse med programlægningen af den faglige orientering har vi i år valgt en ny model, hvor de faglige indlæg ikke opdeles i forhold til overordnet tidsperiode (forhistorie/middelalder) men i stedet i forhold til deres tematiske indhold.

Med afsæt i de indlæg, vi har modtaget fra jer, er følgende temaer udvalgt til dette års faglige orientering:

Bebyggelse Kult Produktion Magt & Infrastruktur Arkæologisk Metode I Arkæologisk Metode II Numismatik

Alle temaerne, med undtagelse af: Numismatik, afvikles i to parallelle sessioner (Session I og II).

Vi gør opmærksom på, at det ikke længere er muligt at tilmelde indlæg til årets faglige orientering. Alle rettidigt indsendte indlæg er blevet accepteret. Abstract i det endelige program.

Posters som supplement til eller i stedet for indlæg opstilles fælles for sessionerne. Det vil også være muligt at præsentere indlæg på opstillede computere.

Vi tager med glæde imod gode ideer, spørgsmål m.v.

Med venlig hilsenKoordinatorerne for forhistorisk og middelalderarkæologi

14. nov. 2013

10.00-10.30 Ankomst og indkvartering fra 14.00

10.30-12.30 Velkomst og kort orientering om ODM´s arbejde

12.30-13.15 Frokost

TEMASESSIONS INFO

Dagens program starter med en fællessession for arkæologi, som forløber indtil klokken 18.00. Herefter opdeles der i temasessioner:

Temasession I Metode I, se side 5

Temasession II

43343

Metroudgravningerne, se side 6

Fælles13.15-15.00Teatersal

Orientering fra Kulturstyrelsen om ”Strategien for Middelalder landbebyggelsen”Anne Nørgård Jørgensen, Kulturstyrelsen

Brugen af DNA-analyser i den arkæologiske forskningMulighederne for anvendelse af naturvidenskabelige analysemetoder i den arkæologiske forskning er under konstant udvikling, og siden vedtagelsen af den nuværende Museumslov er anvendelsen af naturvidenskabelige analysemetoder blevet en stadig vigtigere del af udgravningernes metodik.

DNA-analysen hører til blandt de højt profilerede naturvidenskabelige analysemetoder. Det skyldes ikke mindst Center for geogenetiks (Københavns Universitets) anvendelse af DNA-analyser i studier af oldtidens befolkning. Studier, som ud over deres faglige, forskningsmæssige sigte, også er genstand for en meget stor interesse fra offentligheden på globalt plan.

Vi har inviteret professor Dr.scient. Eske Willerslev (direktør på Center for geoteknik, Københavns Universitet) til at holde et oplæg om arbejdet på centret og om status og perspektiver for brugen af DNA-analyser til belysning af arkæologiske problemstillinger.Efter oplægget vil der være mulighed for spørgsmål og debat.

Til at styre slagets gang har vi inviteret professor Dr.med. Niels Lynnerup (Retsmedicinsk Institut, Antropologisk Laboratorium, Københavns Universitet).

Program:

Præsentation af temaet

Oplæg v/ Eske Willerslev

Spørgsmål og debat

15.00 – 15.30 Eftermiddagskaffe

Fælles15.30 – 17.10Teatersalen

15.30-15.45

Tema om numismatik samt årets danefæ

Møntskatten fra KnuthenlundAnders Rasmussen, Museum Lolland-Falster

I begyndelsen af 2013 blev Lollands første sølvdenarskat fundet på en mark ved Knuthenlund nær Stokkemarke på Nordvestlolland. På grund af fundets enestående karakter besluttede Museum Lolland-Falster at foretage en mindre, arkæologisk undersøgelse på det pågældende markareal, kombineret med en systematisk detektering af det afrømmede muldlag. Som direkte resultat af denne satsning blev antallet af mønter tilknyttet skattefundet mere end fordoblet, og et mindre bopladsareal bestående af tre langhuse, samt en række grubenedgravninger, blev afdækket.Fremadrettet er det særligt møntskattens relation til den afdækkede bosættelse, samt fundets betydning for forståelsen af det lokale miljø i jernalderen, der har museets interesse. Da en stor del af mønterne kan dateres til den sidste halvdel af det 2. århundrede e.Kr., giver et fund af denne kaliber måske ligefrem anledning til at revidere vores syn på

43443

15.45-15.55

15.55-16.05

16.05-16.20

16.20-16.50

16.50-17.00

17.00-17.10

17.10-17.30

regionens marginaliserede betydning ved overgangen fra ældre til yngre romersk jernalder.

Skovsholm – Danmarks ældste dirhemskat i kontekstHelle Horsnæs, Den Kongelige Mønt- og MedaillesamlingFinn Ole Nielsen, Bornholms Museum

I september 2012 lokaliserede Klaus Thorsen en dirhemskat ved Skovsholm nær centralpladsen ved Sorte Muld på Bornholm. I den følgende tid blev området detekteret ad flere omgange alternerende med afrømning af tynde muldlag, og der er foretaget udgravninger på stedet. Ved analyse af mønterne viste det sig, at de tilsammen udgør en dirhemskat fra 800-tallet. Det er kun anden gang denne fase er registreret i Danmark, og den første gang den kan iagttages i en arkæologisk sammenhæng, hvor der kan påvises flere bygninger på stedet. Oplægget vil skitsere fundets betydning i såvel lokalt som internationalt perspektiv.

Danske mønter i den tidlige middelalderThomas Guntzelnick, Museum Østjylland

Museum Østjylland har i samarbejde med Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling gennemført et forskningsprojekt omhandlende danske mønter i den tidlige middelalder. Forskningsprojektet har foretaget en grundig revision af Haubergs over 100 år gamle værk “Myntforhold og Udmyntninger I Danmark indtil 1146”, med fokus på perioden 1074-1134. Bevægegrundene bag ønsket om en revision af Haubergs arbejde udspringer af, at mængden af fund er øget betydeligt siden Haubergs tid, samt at flere nye typer er dukket op. En del af disse nye mønttyper er blevet publiceret, men denne viden er spredt på en lang række forskellige småartikler og enkelte er aldrig blevet publiceret. Ud over revisionen har det således også været projektets ønske at præsenterer ét samlet overblik over periodens mønter. Slutteligt inkluderer projektet også et komplet fundkatalog over periodens møntfund for Danmark, Skåne, Halland og Blekinge.

En trædesten i Østersøen – Møntfund og møntbrug på BornholmHelle Horsnæs og Michael Märcher, Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling Michael Vennersdorf, Bornholms Museum

En trædesten i Østersøen - Møntfund og møntbrug på Bornholm.Projektet tager udgangspunkt i en række detektorpladser og andre fundsteder for mønter i Vester Herred på Bornholm. Det omfatter totalregistreringer og karteringer på overordnet niveau af møntfund for hele herredet og for udvalgte pladsers vedkommende ved totalkarteringer af samtlige fund. Det er den første videnskabelige analyse af fund (tab og deponeringer) af en enkelt genstandsgruppe gennem næsten 2000 år for et helt herred i Danmark. Metodisk vil projektet demonstrere muligheder og begrænsninger ved samlede diakrone studier af fund i deres kontekst, og det har særligt fokus på videreudvikling af den metodiske tilgang til anvendelse af numismatiske detektorfund og på kritik af klassiske klassifikationsmetoder.

Perspektiv på det danske møntskattefundJens Christian Moesgård, Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling

Spørgsmål fra salen

Årets møntdanefæHelle Horsnæs, Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling

43543

17.30-17.50

17.50-18.00

Indlægget vil kort præsentere årets trends og tendenser. Hvor 2012 stod i skattefundenes tegn, vil der i år blive fokuseret på den daglige praksis i danefæbearbejdningen. Desuden vil vi forsøge at opsummere nogle tendenser: Hvad kommer ind? Hvad kommer ikke? Hvor kommer det fra?Og naturligvis skal vi fremvise et par billeder af de underlige, de undervurderede, og de helt unikke.

Årets danefæ fra Danmarks middelalder og renæssanceLisbeth Imer, Nationalmuseet

Danmarks Middelalder og Renæssance har ved årsskiftet 2012/2013 modtaget en masse spændende danefæ, heriblandt en blyamulet med minuskelskrift (små latinske bogstaver) fra Bregninge på Ærø samt endnu et par af slagsen fra Fyn og Bjerget i Thy. Hvor vi for et år siden kendte til ganske få amuletter med minuskler, er der nu ved at vise sig en hel trend, takket være de mange metaldetektorfolk, som har øjnene med sig. Denne voksende fundgruppe og mange andre nye fund af danefæ indkommet i løbet af det første halvår 2013 samt nye fund af runer blandt andet fra Grønland ønsker vi at præsentere ved dette års orienteringsmøde.

Danefæ fra Danmarks OldtidPeter Vang Petersen, Nationalmuseet


Temasession I18.15-19.45Rum C

18.15-18.30

18.30-18.45

Metode I

Fra 0,004 kvadratmeter borekerner til 5000 kvadratmeter udgravning - Et nålestik i landskabetBjørnar Måge, Museum Lolland-Falster

Her kommer fortællingen om, hvordan man med en forundersøgelses dækningsgrad på kun 15 promille kan genskabe forhistoriens geologiske landskab, finde ressourceområder og afdække menneskernes brug af disse. Eller sagt på en anden måde, hvordan får man lidt til at fortælle meget.Ved implementeringen af en ny forundersøgelsesmetode må man gøre sig overvejelser omkring, hvilke metodiske problemer en ny metode indeholder. Eksempelvis om denne kan giver os et dækkende billede af det forhistoriske kulturlandskab eller om enkelt elementer - det være sig såvel fundkategorier som bopladstyper - diskrimineres af den lille dækningsgrad. Eller for at konkretisere dette problem i et enkelt spørgsmål - finder vi de små pladser?

Hvordan blev de døde brændt i oldtiden? Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer

I studier af brandgrave er det ofte gravformerne og gravenes indhold, der er i centrum. Derimod har der været meget lidt fokus på de processer, der har givet gravene, oldsagerne og knoglematerialet det udseende, som møder arkæologen under udgravningen. Gennem en række af forsøg med forhistorisk ligbrændingsteknik – med svin som ”forsøgspersoner” – er det lykkedes at få indsigt i, hvilke af brandgravens komponenter, der kan tilskrives ligbålets fysiske påvirkning og hvilke, der skyldes forudgående og efterfølgende sortering og bevidst destruktive handlinger. En forståelse af, hvad der er et resultat af hvilke processer, er helt afgørende for en rekonstruktion af begravelsesritualerne og dermed en overordnet forståelsesramme for brandgravenes særlige symbolindhold. Forsøgene har endvidere givet grundlag for en mere præcis definition af de forskellige brandgravstyper baseret på, hvilke ligbålskomponenter, der er udvalgt til

43643

18.45-19.00

19.00-19.45

deponering i det anlæg, som vi betegner som graven.

Fyns Stiftsmuseums indsamling af oldsager gennem 111 årMogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer

I 2011-12 har Odense Bys Museer digitaliseret indholdet af 2500 protokolsider med oplysninger om museet arkæologiske indsamlinger, gaver, køb og udgravninger fra årene 1860-1972. Formålet med arbejdet har været at tilgængeliggøre en ”skjult skat” af viden om fund og samlinger, der er fremkommet, før det var kutyme at registrere væsentlige oplysninger i centrale registre. Arbejdet har medført registrering af op mod 500 hidtil ukendte og for en dels vedkommende meget væsentlige fundsteder i Fund & Fortidsminder. Protokollerne er blevet scannet og lagt på museets hjemmeside som pdf-filer, ligesom de i excelark indtastede data er publiceret samme sted (http://museum.odense.dk/viden/arkaeologi/obm-protokoller.aspx). De hidtil svært tilgængelige data fra protokollerne udgør en kulturhistorisk guldgrube, der fortæller om museumsvæsenets opbygning og arkæologiens udvikling fra ukritisk indsamling til videnskabelig disciplin.


Temasession II18.15-19.15Rum A

18.15-19.00

19.00-19.15

Metroudgravningerne

Metro Cityringen – fra undersøgelse til forskning i grænsedragning, migration og urbane livsformer i et hovedstadsperspektivHanna Dahlstrøm og Søren Bak-Jensen, Københavns Museum

Undersøgelserne i forbindelse med anlæggelsen af Metro Cityringen i København har gennem det seneste år været i en intensiv fase. Der venter fortsat store udgravningsopgaver, men generelt bevæger projektet sig nu i retning af efterbearbejdning, formidling og ikke mindst forskningsforberedelse. Derfor bliver arbejdet med at binde de mange og ofte spredte resultater sammen omkring særlige temaer også meget relevant. Spørgsmål som hvordan hovedstadens beboere formede deres identitet gennem deres materielle forbrug, hvordan byens grænser blev konstitueret på forskellige niveauer, eller hvordan København blev formet for at fremstå som en attraktiv og driftig by er særligt relevante i forhold til materialet. Og hvilken betydning for den kommende forskning har det, at projektet primært er forankret i en museal kontekst? Oplægget fremlægger det seneste års resultater fra udgravningerne, og præsenterer de temaer, som Københavns Museum bygger den forskningsmæssige analyse af data og fund op omkring.


19.30 Middag

15. nov. 2013

08.00 Morgenmad

43743

TEMASESSIONS INFO

Dagens program er opdelt i temasessioner, hvor siderne 6-11 omhandler temasession 1. Temasession II findes på s.11-15.

Temasession I Magt og infrastruktur, se side 6-9 Kult, se side 9-11

Temasession II Metode II, se side 11 Produktion, se side 11-12 Bebyggelse, se side 12-15

Temasession I09.00 – 10.30Teatersal

09.00-09.15

09.15-09.30

Magt og Infrastruktur

Stormandsgården på bakketoppenAnja Vegebjerg Jensen, Skanderborg Museum

På baggrund af etableringen af en grusgrav har arkæologer fra Skanderborg Museum undersøgt en bakketop nær Jeksen nord for Skanderborg. På bakketoppen er der registreret en gravhøj, hvori der i 1838 er fundet en guldring samt lerkarskår. I 1838 har højen ifølge beskrivelserne en randstenskæde, men sidenhen er højen sløjfet, og i dag er der ingen synlige spor tilbage. Området lige syd for udgravningen er Kulturarvsareal, der indbefatter gravhøje og rige grave fra jernalderen. Ved forundersøgelsen på lokaliteten sås ingen spor efter gravhøjen, men til gengæld var der bebyggelsesspor fra ældre romersk jernalder. Bebyggelsessporene stammede fra et meget velbevaret indhegnet gårdsanlæg, der rummer 2 massive langhuse og flere økonomibygninger. En sandsynlig tolkning er at gårdsanlægget har tilhørt en stormand, som ved sin død har fået anlagt en gravhøj indenfor sit gårdsanlæg, og bosættelsesaktiviteten er derefter ophørt. Guldringen, som blev fundet i 1838, kan derfor have tilhørt gårdens sidste ejer.

Olgerdiget – et sønderjysk forsvarsværk fra 1. årh. e.Kr.Per Ethelberg, Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev

Olgerdiget starter ved Gejlå nær Gårdeby. Gejlå er en del af Vidå-systemet. Herfra fortsætter det øst om Tinglev, videre øst om Uge og op til Urnehoved øst for Bolderslev. Den samlede strækning, hvor Olgerdiget er dokumenteret, er 11,6 km Navnet er fra gammel tid overleveret i folkemunde. Første gang det optræder i litteraturen, er i Pontoppidans ”Danske Atlas” fra 1768. Navnet er sammensat af to ord ”Olger” og ”dige”. Oprindelig betyder ”dige” en sænkning, en grøft eller en grav. Senere er det også anvendt om en forhøjning eller en vold. ”Olger” anses af mange for at være et personnavn. Første gang Olgerdiget blev undersøgt arkæologisk var af Nationalmuseet i 1928. Hugo Matthiessen lavede en lille udgravning ved Lovtrup. Han fastslog, at anlægget bestod af en vold, en grav og nogle pælerækker. Nogen datering kom han ikke frem til. Den hidtil mest omfattende og systematiske undersøgelse startede i slutningen af 1950’erne og fortsatte frem til begyndelsen af 1970’erne. Den blev indledt af Vilh. La Cour. Pga. sygdom overtog mus.insp. H. Neumann, Haderslev Museum, undersøgelsen i begyndelsen af 1960’erne. I 2003 gennemførte L. Christensen en supplerende undersøgelse ved Ligård i forbindelse med opførelsen af en ny stald. Et af denne udgravnings væsentligste resultater er hjemtagelsen af stort antal træprøver, som har bidraget væsentligt til den dendrokronologiske datering af Olgerdiget.

43843

09.30-09.45

09.45-10.00

10.00-10.15

10.15-10.30

Indtil for nylig har der hersket stor usikkerhed om, hvor gammelt Olgerdiget er. De foreslåede dateringer spænder i tid fra førromersk jernalder til vikingetid. Ved de gennemførte udgravninger blev der ikke fundet daterende genstande. Dateringen hviler derfor primært på 14C dateringer og dendrokronologi.Siden 1960’erne er der løbende indsendt træ til dendrokronologisk analyse til såvel Wormianum som Nationalmuseet. I starten var grundkurven imidlertid ikke så veludbygget, at prøverne kunne dateres. Den største overensstemmelse lå i 3. årh. Da det faldt sammen med 14C dateringerne, blev det anset for nogenlunde sikkert, at Olgerdiget måtte stamme fra 3. årh. e.Kr.I et samarbejde mellem Wormianum, Nationalmuseet og Museum Sønderjylland er det nu lykkedes Kjeld Christensen at skabe et overblik over samtlige træprøver fra Olgerdiget og arbejde dem sammen til en relativ kurve, som dækker 442 år. Olgerdiget bliver grundlagt i tidsrummet 21-31 e.Kr. og har haft tre byggefaser. Anlægget mister sin betydning mellem 110 og 120 e.Kr. Herefter ophører vedligeholdelsen.

Nyt fra Toftegård på StevnsAnna S. Beck, Museum Sydøstdanmark

Fra 1995 og 2000 undersøgte Køge Museum (i dag Museum Sydøstdanmark) dele af et stormandskompleks fra yngre jernalder og vikingetid ved Toftegård på Stevns. Nu skal lokaliteten bearbejdes og publiceres underforskningsprojektet ’Førkristne Kultpladser’. Som optakt til bearbejdningen har museet lavet en række opfølgende udgravninger på stedet med det formål at afklare kompleksets oprindelige udstrækning og struktur – væsentlige spørgsmål at afklare for at kunne se komplekset i den rette sammenhæng. De nye udgravninger har – som det ofte er vilkåret – givet både ventede og uventede resultater. I oplægget vil lokaliteten præsenteres og resultaterne af de nye undersøgelser fremlægges og perspektiveres.

En midtjysk bjørn. Et kig på en ny centralplads fra yngre jernalderKamilla Fiedler Terkildsen, Viborg Museum

Detektorfund og luftfoto har givet museet et indblik i en ganske særlig plads fra yngre jernalder/vikingetid. Metalgenstandene er fra ældre og yngre germansk jernalder samt vikingetid.Pladsen er placeret på næsset, hvor Mønsted Å og Jordbro Å løber sammen. På spidsen af næsset ses mange grubehuse, mens næsset mod syd afgrænses af en hulvej og lige nord for denne, er der på en markant højning placeret en ganske særlig konstruktion. En kvadratisk bygning bestående af en grøft ca. 7 x 7 m og på ydersiden af væggene 3 store stolper. Herudover består komplekset af mindst 2 langhuse.Der vil være tale om en introduktion til en ganske særlig plads, som foreløbigt kun er lidt undersøgt, men som allerede nu, kan ses som en unik plads både i det midtjyske og nationalt og derfor fortjener at blive præsenteret.

Jellings store palisade - nu med træ. Undersøgelser i Smededammen 2012-13Charlotta Lindblom og Rasmus Birch Iversen, Vejle Museerne

I efteråret 2012 foretog VejleMuseerne en arkæologisk forundersøgelse i Smededammen i Jelling på det sted, hvor den store vikingetids palisade havde sin linieføring. Det var uden store forventninger om fund, men frem fra dyndet dukkede spor af stolper og planker op, og fire C-14-prøver gav enslydende dateringer til vikingetiden. På den baggrund indledte Jellingprojektet i maj 2013 en udgravning af det område, som forundersøgelsen havde blotlagt. Her fandtes en velbevaret række af kraftige egeplanker med ydre og indre støttestølper, der bekræfter

43943

udgravningsresultaterne fra tørt land men også bidrager med uvurderlige detaljer om palisadens konstruktion. Vigtigst var dog muligheden for en nøjagtig dendrokronologisk datering af anlægget, der kunne sætte byggerierne i Jelling i sammenhæng med øvrige samtidige monumentalbyggerier i Vikingetidens Danmark….


10.30 – 11.00 Formiddagskaffe

Temasession I11.00 – 12.00Teatersalen

11.00-11.15

11.15-11.30

11.30-11.45

11.45-12.00

Magt og Infrastruktur

Porten til Skandinavien – Udgravninger ved DanevirkeFrauke Witte, Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev

I 2013 fortsatte de arkæologiske undersøgelser ved Danevirke i Sydslesvig. Herved blev åbningen i Valdemars muren fra første halvdel af 700-tallet undersøgt. Det drejer sig om den i de Frankiske Rigsannaler nævnte port som førte via Hærvejen gennem forsvarsværket Danevirke videre mod nord. Muligvis har det været den eneste passage i anlægget, som består af volde og grave som blev udbygget gennem tiden, bl.a. med en kampestens- og senere med en teglstensmur. Porten har været i funktion i næsten 500 år og dens opbygning og placering af grøfterne syd for porten har øjensynlig ingen parallel i andre vikingetids portbygninger.Der præsenteres dugfriske udgravningsresultater.

Riber UlfsborgMorten Søvsø, Sydvestjyske Museer

Sydvestjyske Museer har foretaget en mindre undersøgelse på det delvis sløjfede voldsted, Riber Ulfsborg, som ligger i engene knap 3 km øst for Ribe. Allerede i 1530 omtaltes det som Riber Ulfsborg, men ellers er der ingen historisk viden om stedet. Riber Ulf var en af Svend Grathes betroede mænd, en stormand fra Ribe, som spillede en fremtrædende rolle i borgerkrigene ved 1100-årenes midte mellem kongsemnerne Svend, Knud og Valdemar.Riber Ulfsborg blev delvis sløjfet allerede tidligt i 1800-årene, hvor 5 alen blev gravet af toppen. Undersøgelsen kunne dokumentere, at Riber Ulfsborg har udgjort et omtrentligt cirkulært voldsted med en diameter på 35 m foruden voldgrav. Borgbankens oprindelige højde kendes ikke, men i afgravet tilstand måltes topkoten i anden halvdel af 1800-årene til 15 fod. Vi kan således anslå borgbankens oprindelige højde til mindst 6 m. En dendrokronologisk prøve med fældningsår efter 1100 tyder på, at voldstedet skal dateres til første halvdel af 1100-tallet.

BeldenakJakob Tue Christensen, Odense Bys Museer

I forbindelse med den meget gennemgribende restaurering af Odense Adelige Jomfrukloster, den tidligere middelalderlige bispegård, er der foretaget en række undersøgelser i forbindelse med nødvendige jordarbejder. Samtidig har Realdania Byg A/S lade foretage en grundig bygningshistorisk registering, samt i lyset heri en fornyet gennemgang af de skriftlige kilder, som også omfatter de få middelalderlige kilder til stedets historie. Undersøgelserne vil blive sammenfattet i en større publikation, men de arkæologiske resultater præsenteres her med udblik til de øvrige undersøgelser. Det kan således sandsynliggøres, at bispegården har ligget her allerede før 1330 og formentlig har omfattet ikke bare det kendte kloster, men hele karréen syd for Adelgade. Der diskuteres, hvad Jens

431043

Andersen Beldenaks byggeri 1504-1508 egentlig omfattede.


12.00 – 15.30 Marked og frokost

Temasession I13.30-15.30Teatersalen

13.30-13.50

13.50-14.05

14.05-14.20

14.20-14.35

Kult

Neolitisering og introduktion af sarupanlæg: to strukturelt beslægtede processerLutz Klassen, Museum Østjylland

Mens neolitiseringen hører til blandt de mest diskuterede emner indenfor sydskandinavisk stenalderforskning, har spørgsmålet om hvad der førte til introduktionen af sarupanlæg tiltrukket sig knap så meget opmærksomhed. Sidstnævnte problemstilling er blevet belyst i et netop afsluttet forskningsprojekt, som har taget udgangspunkt i sarupanlæggenes kronologi og udvalgte arkitektoniske træk. Resultaterne er overraskende og viser forbløffende ligheder til landbrugets introduktion få hundrede år tidligere. Foredraget præsenterer et kort overblik over udvalgte aspekter af både neolitiseringsprocessen og introduktionen af sarupanlæg. En analyse af disse aspekter viser, at begge processer må anses for at være strukturelt beslægtede.

HBV 1464 Nørregård VIII-IX Lars Grundvad, Museet på Sønderskov

HBV 1464 Nørregård VIII-IX ved Holsted i Vejen kommune, SydjyllandDanish Crown skulle i 2012-13 opføre et kæmpe kreaturslagteri nord for Holsted, og i denne forbindelse har Museet på Sønderskov foretaget en udgravning af et samlet areal på 80.000 m2. Slagterigrunden bød på en mangfoldighed af anlæg og konstruktioner fra enkeltgravstid til nyere tid, men her skal fokus rettes mod levnene fra yngre stenalder, som rummede nogle helt usædvanlige karakteristika. Heriblandt var en højtomt og fem enkeltgrave, 12 særdeles velbevarede langhuse, 32 meget dybe, kisteformede nedgravninger samt 5 anlæg med spor efter rituelle handlinger med spektakulære fund. Undersøgelsen blev af Kulturstyrelsen kåret til en af de ti vigtigste arkæologiske udgravninger i 2012.

Stubagerhus – en gravhøj fra ældre bronzealder med overraskelserKirsten Christensen, Museum Vestsjælland

Udgravningen af en overpløjet gravhøj ved Stubagerhus lige syd for Korsør Nor på Vestsjælland resulterede i 4 brandgrave dateret til ældre bronzealder per. III ud fra 14C dateringer af de brændte knogler. I en af gravene var medgivet en dolk, to bøjlenåle og tre dobbeltknapper, som typologisk er ældre end 14C dateringen af de brændt knogler. Kombinationen af gravgaverne er udsædvanlig for perioden og både bøjlenålene og dobbeltknapperne er af typer, som ikke tidligere er fundet på Sydsjælland. Der er lavet analyser af de brændte knogler samt RX-flour målinger af bronzerne, som viser, at bronzerne er ved at forsvinde i vores overpløjede gravhøje og vi må bruge andre analyser for at få ny viden om bronzealderen.

Store og små gravhøje og en boplads ved Møsvrå nord for KoldingSilke Eisenschmidt, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev

Ved udgravning af to nedpløjede gravhøje fra ældre bronzealder, som lå i vejen for grusindvinding ved Møsvrå nord for Kolding, dukkede der

431143

14.35-14.40

14.40-14.55

14.55-15.10

15.10-15.25

15.25-15.30

overraskende også en tuegravplads med 55 urner fra ældre jernalder op. Det er en stor sjældenhed ved den jyske østkyst. Under og nord for gravhøjene fandtes desuden spor efter flere to- og treskibede huse fra sen neolitikum og ældre bronzealder. I et af stolpehullerne lå et for det sydlige Danmark højst usædvanlig fund - et klokkebæger.Udgravning ved Møsvrå var med på Kulturstyrelsens Top 10 liste over bedste fund fra 2012.


Skåltegn og gravplads i én skøn foreningMerete Schifter Bagge, Skanderborg Museum

På en udgravning ved Flensted tæt på Låsby, blev der i april måned 2013 fundet en 3tons tung sten med helleristninger. Helleristningerne består af ca. 8-9 skåltegn og en naturlig rille, der adskiller skåltegnene i to grupper. Skåltegnene løber i to parallelle forløb.Kun 25m SV for stenen lå der en gravplads med 5 urnegrave og 3 brandpletter. Foreløbig datering af urnegravene er sen bronzealder, evt. tidlig førromersk jernalder. Den direkte forbindelse mellem de to fundgrupper er uomtvistelig og kan give bud på en ny synsvinkel af skåltegnet som symbol. Det numeriske omtrent lige antal af skålsten og grave er slående. Kan et skåltegn i dette tilfælde symbolisere en afdød?

Birgittes Kapel i Roskilde DomkirkeHenriette Rensbro, Nationalmuseet, Danmarks Middelalder og Renæssance

I sommeren 2013 graver Nationalmuseet i 10 uger i kapellet, som blev bygget af biskop Oluf Mortensen i 1400-tallet. På dette sted lå i 1000-tallet et kloster, hvor 1000-tals katedralens præster boede. Fra 0. 1200 var det en del af den nuværende domkirkes kirkegård og siden 1400-tallet har der løbende været foretaget begravelser i kapellet, bl.a. optager en gravkrypt, som rummer 3 af Christian d. 4.s børn med Kirstine Munk halvdelen af grundarealet. Udgravningen skyldes, at der skal etableres en gravkrypt til det nuværende regentpar. Indlægget præsenterer undersøgelsens resultater.

'Danmarks Kirker – 2012-2013'Thomas Bertelsen, Danmarks Kirker

Også i det forgangne år kan Redaktionen af Danmarks Kirker præsentere udgivelser fra alle fire igangværende amter: Svendborg, Vejle, Ringkøbing samt Odense Amt. Her skal blot fremhæves behandlingen af den vestjyske Trans Kirke, hvor gulvundersøgelser har frembragt stolpespor efter bygninger fra en ældre bebyggelse på stedet, samt af den nedrevne Franciskanerklosterkirke i Svendborg, hvis bygningshistorie har kunnet revideres betydeligt. 2013 er samtidig året, hvor Redaktionen af Danmarks Kirker kan fejre 80-året for den første udgivelse. Dette markeres bl.a. ved lanceringen af en fuldstændig digitalisering af værkets hidtidige udgivelser, som fremover vil være tilgængelige på Kirkeværkets hjemmeside.


15.30 – 16.00 Eftermiddagskaffe

Temasession I16.00-17.00Teatersalen

16.00-16.20

Kult

Alken EngeEjvind Hertz, Skanderborg Museum og Mads Holst, Aarhus Universitet

431243

16.20-16.40

16.40-17.00

Opdatering af Alken Enge med nyt om forskning og videre arkæologiske undersøgelser.

Ribe DomkirkepladsMichael Alrø Jensen, Sydvestjyske MuseerSydvestjyske Museer har igennem hele 2012 fulgt anlæggelsen af Ribe Domkirkeplads. Udgravningerne har mangedoblet kendskabet til områdets udvikling fra vikingetid og frem til nyere tid. Det har været muligt at påvise vikingetidige begravelser på alle sider af domkirken samt den ældste kirkegårds afgrænsning mod øst og nord. Den største påviselige ændring af kirkegårdens udnyttelse sker i første halvdel af det 13. århundrede, hvor en stor del af den sydlige kirkegård udstykkes til gavn for domkapitlets kannikker. Der opstår her en teglstensbygget randbebyggelse, mens den resterende del af kirkegården lukkes ved opførelsen af en kirkegårdsmur. Randbebyggelsen udbygges igennem højmiddelalderen. Øst for domkirken opføres syv stenboder, et mægtigt stenhus opføres få meter fra Borgertårnet og i vest lukkes kirken delvist inde af lette bygninger. En stadig større del af kirkegården optages af kirkens tilbygning, og med opførelsen af processionsgangen når komplekset sit højdepunkt i senmiddelalderen og renæssancen.

Spørgsmål fra salen og evaluering af den nye programform

15. nov. 2013 – Temasession II


09.00-09.10

09.10-09.25

09.25-09.45

Metode II

Arkæologisk ITCarsten Risager, Arkæologisk IT, Aarhus Universitet

Arkæologisk IT, Aarhus Universitet har i 2013 startet et projekt, som skal sørge for en homogen georeferering af Original 1 kortene i Danmark og efterfølgende publicere dem til fri adgang på nettet. Kortene skal kunne downloades med georeferering eller åbnes som web map service i MapInfo og ArcGIS.

"Droner - feltarkæologens nye vidundervåben"Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum

Siden fotografiet blev introduceret på udgravninger, har arkæologer på fantasifuld vis forsøgt at bringe kameraet i højden med stiger, balloner, drager, bomme, lifte og andet sjovt. Alt det kan vi pakke væk nu, for nu kommer dronerne. Med en drone kan man placere et kamera i luften i en hvilken som helst vinkel, indtil 150 m over jorden (lovligt). Parallelt med fremkomsten af de små førerløse fly, er ny avanceret fotogrammetrisk software også blevet tilgængeligt. Kombineret med dronefotos, giver det helt nye muligheder for at skabe højtopløste og målfaste 3D-modeller samt ægte ortofotos af f.eks. udgravninger, både hurtigt og nemt. Men det bedste af det hele er næsten, at det ikke behøver at være dyrt at komme i gang.

Luftfotoarkæologi – resultater af fire års undersøgelserLis Helles Olesen, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro

I fire år har vi på Holstebro Museum haft et forskningsprojekt med det formål at undersøge luftfotoarkæologiens muligheder i Danmark. Foredraget vil især fokusere på resultater fra vores egne flyvninger og fra studier af eksisterende lodfotos. Ved vores flyvninger fra 2008-2012 har vi i alt fundet 745 lokaliteter med spor af forhistoriske og historiske anlæg,

431343

09.45-09.50

hvoraf 84 % var hidtil ukendte anlæg. I gennemsnit har vi fundet tre nye lokaliteter per flyvetime. Ved studier af fire luftfotoserier og reliefkortet fra Danmarks Højdemodel i ni udvalgte områder på i alt 1400 km2 har vi registreret 2792 fortidsminder, hvoraf 1703 eller 61 % er hidtil ukendte anlæg – langt størstedelen er overpløjede gravhøje. Samlet set viser det, at der er et enormt potentiale i luftfotoarkæologi.



09.50-10.00

10.00-10.10

10.10-10.25

Produktion

En forklædt kalkbrænderovnTrine Borake, Museum Vestsjælland

Det er ikke så ofte, at anlæg fra 1700-tallet kandiderer til en grundig arkæologisk undersøgelse, men en kalkbrænderovn nord for Slagelse kom med på et afbud og viste sig at bidrage til en interessant perspektivering af områdets kulturhistorie. Kalkbrænderproduktionen er noget overset trods sin uhyre vigtighed i hele teglstensbyggeriets opkomst og udvikling. Undersøgelsen bidrog ikke alene med information om produktionsmetode og anlægges udformning og opbygning, hvilket indeholdte overraskelser i sig selv afsløret af de naturvidenskabelige analyser. Der fremkom også konklusioner af mere vidtrækkende kulturhistorisk karakter - eksempelvis optræder anlægget ikke på historiske kort; der er indikationer på importeret råmateriale, og så formodes anlægget at være opført til brug ved ét enkelt byggeri nemlig opførelsen af Hovedgården Valbygård. Undersøgelsen af kalkbrænderovnen ved Valbygård bidrager således til en øget forståelse af produktionsapparatets organisering og ressourceudnyttelsen i det historiske landskab.

Ny jernudvindingsplads på Sydvestsjælland Trine Borake, Museum Vestsjælland

Spor efter jernudvinding er relativt sjældent på Sjælland, men en lokalitet ved Stude syd for Slagelse bidrager med spændende nye informationer om udvindingsprocessen, om ovnkonstruktionen samt om det regionale produktionsmønster. Der er tale om et anlæg med en mulig ovn in situ i tilknytning til en større affaldsgrube. Store mængder slagge samt store dele af ovnkappen i form af forglasset ler er bevaret. Der er foretaget omfattende metallurgiske undersøgelser og som noget ganske særligt har det været muligt at foretaget detaljerede naturvidenskabelige analyser af den bevarede ovnkappen.Anlægget ved Stude adskiller sig fra de øvrige kendte jernudvindingslokaliteter i området ved en meget stor mængde bevaret slagge. Også slaggens udformning synes at adskille sig fra tidligere kendte former og har betydning for tolkningen af udvindingsprocessen og ovnkonstruktionen. Er der tale om en ny ovntype eller en lokal variant?

Dorthe Dangvard Pedersen (ADBOU - Antropologisk afdelingen, Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet)Kroniske infektionssygdomme i befolkningen i Ribe gennem 1000 årEt samarbejde mellem Sydvestjyske museer, CHART - Forskningsteam for kulturarv og arkæometri på Syddansk Universitet samt ADBOU - Antropologisk afdeling, Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet har til formål ved hjælp af arkæologiske, kemiske samt antropologiske metoder at belyse befolkningen i Ribe gennem 1000 år dækkende perioden ca. 800 – 1800 e.kr.Et antropologisk bidrag til projektet skal undersøge udbredelsen af og

431443

10.25-11.00

interaktionen mellem de kroniske infektionssygdomme spedalskhed, treponematose (syfilis)og tuberkulose hos befolkningen. Delprojektet har desuden særlig fokus på tuberkulose, hvor bl.a. forholdet mellem udbredelsen af kvægtuberkulose (Mycobakterium bovis) samt human til human smittende tuberkulose (Mycobakterium tuberculosis) skal undersøges nærmere ved hjælp af resultater af aDNA analyser. Kroniske infektionssygdommes evolution og udbredelse hænger nøje sammen med miljømæssige faktorer såsom socioøkonomiske forhold i en befolkning. De mere end 1200 skeletter, der er bevaret fra Ribes vikingetid, middelalder og efterreformatorisk tid, hvor samfundsmæssige forhold er veldokumenteret arkæologisk og historisk, tillader altså en unik mulighed for at undersøge årsagssammenhænge bag sygdommenes udbredelse, for dermed bedre at kunne forstå mønstre bag sygdomsdynamikker i fortiden. Denne viden er vigtig, da den kan bidrage til at forstå spredningen af sygdomme i nutiden og fremtiden, hvor især tuberkulose, der på verdensplan i dag står bag ca. 2 millioner dødsfald årligt, har og vil få stor betydning.


10.30-11.00 Formiddagskaffe


11.00-11.15

11.15-11.30

11.30-11.55

Bebyggelse

Sminge Sø, mesolitisk plads med stratigrafiKaren Ryesgaard, Silkeborg Kulturhistoriske Museum

I forbindelse med en jordvarmesag prøvegravede Silkeborg Kulturhistoriske Museum en mesolitisk plads på nordsiden af Sminge Sø tæt ved Gudenåens udløb. Pladsen er allerede nævnt af Th. Mathiassen i 1937, med efterfølgende overfladeopsamlinger af flint fra både ældre og yngre stenalder.Prøvegravningen viste en stratificeret plads med fund fra maglemose-, kongemose- og tragtbægerkultur.

Femern Bælt projektet – godt begyndt …Søren A. Sørensen, Museum Lolland-Falster

Den første egentlige udgravning i det omfattende Femern projekt, er netop tilendebragt og den næste er lige begyndt, og fordi udgravningerne foregår på et inddæmmet område beliggende under havniveau, er bevaringsforholdene for organisk materiale lige så gode, som vi kender det fra nogle af de bedste marinarkæologiske undersøgelser. Dette, sammenholdt med udgravningernes omfang, giver nogle hidtil usete muligheder for at indsamle data og materiale, til kortlægning af de gradvise ændringer i økonomi og tilpasning til landskabets økologiske nicher, som sker hen over de ca. 2.000 år som bosættelserne forventes at strække sig over. Der skal her gives en kort redegørelse over de hidtidige resultater, men det skal understreges at projektet endnu kun har kørt i så kort tid at resultaterne skal betragtes som foreløbige.

På Femernprojektet skal begrebet ”landskabsarkæologi” opfattes bogstaveligt! Lars Ewald Jensen, Museum Lolland-Falster

Etableringen af den faste forbindelse medfører anlægsarbejder på 286 ha., der bl.a. omfatter to fossile laguner fra perioden ca. 6000-3000 f. Kr. Arealets størrelse og antallet af lokaliteter giver en unik mulighed for at undersøge arkæologien i et landskab, men samtidig bliver prioriteringer og valg af metoder vanskelige. For hvad stiller man op med 10.000 m2 flint?

431543

11.55-12.00

Hvad gør man stokke fra et fiskehegn – hvis det er stok nummer 100? Og hvordan holder man landskabsperspektivet på den enkelte udgravning?Prioritereringer og metoder vil blive fremlagt sammen med sommerens resultater fra de første udgravninger på de store flintpladser og de mulige trækonstruktioner i de fugtige gytjelag.


12.00-15.30 Marked og frokost


13.30-13.40

13.40-13.55

13.55-14.10

14.10-14.25

Bebyggelse

Soderup – en udrømmet hustomt?Gerd Bindesbøl Ravnholt, Museum Vestsjælland

I forbindelse med jernbaneudvidelsen på Nordvestbanen blev i 2012 foretaget en undersøgelse af et område med marknavnet Flintholm. Her fremkom blandt andet et mellemneolitisk kar og to store grubekomplekser, der i første omgang ligeledes blev knyttet til yngre stenalder. Grubekomplekserne viste sig at dække over to dobbelte gruber der indeholdt meget store mængder keramik og lerklining, samt enkelte flintredskaber fra yngre bronzealder. Mængden af lerklining tyder på at der kunne være tale om en udrømning fra en hustomt. Meget af keramikken viste sig at kunne samles til næsten hele kar med varieret ornamentik. I kort afstand fra gruberne blev der registreret et treskibet langhus og C14-analyser vil forhåbentlig kunne afklare hvorvidt gruber og hustomt er samtidige.

Nyt på Fyn: senneolitiske huse med forsænkede gulveKirsten Prangsgaard, Odense Bys Museer

Ved en udgravning ved Middelfart forud for byggemodning af parcelhusgrunde blev der udgravet fire toskibede huse med forsænkede gulve. Det ene hus var meget velbevaret med en ca. 4,8 x 3 m stor og 10-20 cm dyb forsænkning, hvori der blev fundet en lommeskålsten, keramik, flintsegl og –skrabere m.m. Der er hidtil kun registreret ganske få af denne hustype på Fyn, og da på Vestfyn. Husenes nærmeste paralleller findes i det jyske materiale. Vestfyn synes dermed rent hustypologisk at være inspireret af fastlandets byggeskik. På lokaliteten blev der derudover fundet yderligere tre toskibede, neolitiske huse uden forsænkede gulve, to treskibede huse antagelig fra ældre bronzealder og over store dele af lokaliteten var et optil 50-60 cm tykt neolitisk kulturlag. Nye bronzealderlokaliteterKaj F. Rasmussen, Silkeborg Kulturhistoriske Museum

I KHM’s ansvarsområde har der tidligere været store bronzealdertomme områder, men flere af disse har motorvejsprojektet fået lappet. Mellem Balle og Skægkær, nord for Silkeborg er der i 2011-2013 gravet en serie nye bronzealderlokaliteter, hvor der tidligere blot har været registreret en løsfunden bronzehalsring og spredte udaterede gravhøje. Det største samlet undersøgte areal i området, Balle Nørremark, ligger lige midt i motorvejsindfletningen ved Viborgvej. På stedet fandt vi på knapt 6 hektar 26 huse fra perioden sen bondestenalder til sen bronzealder i et ret velundersøgt lokallandskab.

Velbevaret hustomt fra tidligste FRJ med usædvanlige konstruktionsdetaljer.Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing- Skjern Museum

431643

14.25-14.35

14.35-14.50

14.50-15.05

15.05-15.20

15.20-15.30

I sommeren og efteråret 2012 foretog Ringkøbing-Skjern museum en udgravning med tilskud fra Kulturstyrelsen af en særdeles velbevaret hustomt fra førromersk jernalder. Selve huset var 18 meter langt og med en nedgravet stald i husets østende med bevarede spor efter såvel båseskillerum og de opstaldede dyrs slid i deres båse. Keramikfund placerer dateringsmæssigt hustomten overraskende tidligt, til den tidligste del af førromersk jernalder. Undersøgelsen viste, at staldens gulv er fornyet mindst to gange med påføring af et kompakt lerlag. Foruden klare spor af båseskillerum, er der mellem disse tydelige slidspor, hvor dyrene har stået samt et ildsted i grebningens ældste gulvlag. I beboelsesdelen er der fundet et muligt ovnanlæg, helt op af husets nordvæg samt resterne af en konstruktion som arkæologerne tolker som bænk eller soveplads hævet over gulvet.


Kærgård - en bebyggelse fra ældre jernalder ved TrælbankenAnders Hartvig, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev

Blot 800 meter vest for ringvolden Trælbanken (ældre romersk jernalder) foretog Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev i foråret 2012 den sidste af i alt tre udgravninger. Det undersøgte område er beliggende i kote seks på sydsiden af Hjerpsted bakkeø, ikke langt fra hvor Vidå løber ud i Vadehavet. Undersøgelsen vidste spor efter en samtidig bebyggelse, samt ældre bebyggelse fra bronzealderen og førromersk jernalder. På det ca. 9000 km2 store felt er der fundet spor efter en række gårde der for første gang giver et billede af de mennesker boede ved og måske var med til at opfører denne ringvold.

Holsted ÅmarkJanne Krøtel, Museet på Sønderskov

I området omkring Holsted er der fundet spor efter bosættelse helt tilbage fra senneolitikum og frem til den tidlige middelalder. Lokaliteten Holsted Åmark ligger på sydsiden af Holsted Å nær ved den nu nedrevne romanske Holsted Kirke. Her har Museet på Sønderskov, i perioden fra juli til november 2012, foretaget en udgravning på omkring 11 000 m² forud for udvidelsen af Holsted Rensningsanlæg. Undersøgelsen påviste blandt andet massiv bebyggelsesaktivitet fra perioden yngre romersk til ældre germansk jernalder, i form af huse og hegn i flere faser. Tidligere udgravninger på arealet umiddelbart vest for udgravningen, har ligeledes påvist bebyggelse dateret til germansk jernalder samt gårde fra den tidlige middelalder. De nye undersøgelser ved Holsted bidrager til vores forståelse af bebyggelsesmønsteret indenfor et relativt lille men særdeles veldokumenteret geografisk område, hvor især spor fra den tidlige middelalder er velrepræsenterede.

Udgravning ved landsbyen Vollerup på AlsMette Sørensen, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev

I 2013 har Museum Sønderjylland foretaget en udgravning ved landsbyen Vollerup på Als, hvor der tidligere også er udgravet intenst. Udgravningen har kastet fund af gårde fra 1200-tallet af sig og afledt nye spørgsmål omkring benyttelsen af syldsten. I oplægget vil resultaterne fra udgravningen blive præsenteret samt et oplæg til diskussion af forekomsten af syldsten i det middelalderlige materiale.


15.30-16.00 Eftermiddagskaffe

431743

Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2013 – forhistorisk- og middelalder arkæologisk gruppe:

Forhistorie:Lea Meistrup-Larsen, Kulturstyrelsen, Fortidsminder, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Tlf.: 3374 5242. Mail: [email protected]

Anne-Christine Larsen, Vikingeborgen Trelleborg, Slagelse Kommune, Trelleborg Allé 4, Hejninge, 4200 Slagelse. Tlf.: 5854 9506. Mobil: 2910 2610. Mail: [email protected]

Per Ethelberg, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Tlf.: 7452 7566. Fax: 7453 4014. Mail: [email protected]

Middelalder:Jakob T. Christensen, Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C. Tlf.: 6551 4649. Fax: 6590 8600. Mail: [email protected]

Morten Søvsø, Sydvestjyske MuseerTangevej 6, 6760 Ribe. Tlf.: 76163971. Mail: [email protected]

Henriette Rensbro, Nationalmuseet, DMR. Tlf.: 4120 6122. Mail: [email protected]

Tovholder: Kasper Høhling Søsted, Museum Lolland-Falster, Frisegade 40, 4800 Nykøbing F.Tlf.: 5484 4400. Direkte: 5121 2950. Mail: [email protected]

431843

Program for nyere tid

Intentionerne er ambitiøse i den nye museumslov. Museerne skal som videnscentre og læringsmiljøer aktualisere deres viden og perspektivere samfundsdebatten. Og de skal arbejde for at bidrage til forståelse for borgernes kulturelle identitet og samfundets kulturelle diversitet, historisk bevidsthed og kritisk refleksion hos den enkelte.

Der er således lagt op til at museerne i fremtiden skal spille en mere aktiv rolle i samfundsdebatten og skal gå i dialog med den enkelte borger. Hvordan kan og skal museerne løse opgaven?

Til årsmødet fokuseres på, hvordan museerne tilvejebringer deres viden, så den også i fremtiden lever op til det forventede faglige niveau, og hvordan museerne kan bruge denne viden samfundsnyttigt.

14. nov. 2013

13.15 -13.25

13.25 – 13.50Skovbrynet

Velkomst – årets tema

Videnskabens grænseland: museet som videnskabeligt eksperimentPeter Bjerregaard, post.doc ved Department of Ethnography ved Oslo Universitet – Oslo Kulturhistoriske Museum

De kulturhistoriske museer påtager sig en række nyttige opgaver i den brede samfundsdebat. De formidler viden, inddrager borgere og repræsenterede grupper, gør sig til huse for politiske diskussioner. På mange måder virker det som om museerne netop finder deres legitimitet ved at gøre sig ’relevante’ i forhold til det omgivende samfunds krav og behov. Men måske ligger kimen til museernes samfundsrolle et helt andet sted – nemlig i forskningens nysgerrighed og grænseoverskridende forståelse af, hvad der er ’relevant’. I givet fald må vi gøre udstillingsrummet til et sted, hvor vi ikke blot præsenterer aktuelle problemstillinger: Udstillingen må være et laboratorium for udforskning og nysgerrighed, hvor forskning ikke kun kommunikeres populært, men hvor videnskabelig tværfaglighed skabes og opdages igennem eksperimentel design og nye udstillingspraksisser. Ved at gøre udstillingen til et sted, hvor forskningen og befolkningen mødes og sammen udforsker store menneskelige spørgsmål kan museet påtage sig en samfundsrolle som et sted, hvor der skabes perspektiver, der konstant overskrider og udfordrer ’det aktuelle’.

Session 113.50-15.00Skovbrynet

13.50-14.00

Kulturel identitet og fællesskaber

Kulturelle identitet og fællesskab fylder i samfundsdebatten og samtidig er museernes underlagt forståelse af, at de er samfundets hukommelse og dermed en vigtig brik i skabelsen af og forståelsen for den nationale identitet. Mange museerne arbejder med hvordan kulturel identitet kommer til udtryk og de fællesskaber, der er knyttet til identiteten. Hvilke tilgange har museerne, og hvordan bringes den viden, som museerne har opbygget, ind i samfundsdebatten og gøres anvendelige for den enkelte?

431943

Om sessionerne og præsentation af dagens temaer.

14.00-14.30 Thy, tro og indre missionMichael Riber Jørgensen, Thisted Museum

Kulturel og kollektiv identitet kan være bundet op på et hav af forskellige fællesskaber, men for mange mennesker er ét af de stærkeste fællesskaber religionen. I en tid, hvor trosretninger og hele religioner – ja, måske selve religionsbegrebet – er under hastig forandring, er det særligt vigtigt for museerne at dokumentere både denne udvikling og den øjeblikkelige situation, inden det er for sent. Museet for Thy og Vester Hanherred har derfor, i samarbejde med Aalborg Universitet, indledt et ph.d.-projekt, der skal kortlægge Indre Missions udvikling i Thy fra ca. 1950 til i dag med særligt fokus på netop denne religiøse bevægelses betydning for identitetsdannelsen og det offentlige liv.Oplægget vil præsentere projektet og dets metode samt give et bud på, hvordan de kommende resultater forhåbentlig kan indlejres i museets fremtidige forsknings- og formidlingsstrategi og samtidig være med til at belyse nogle bredere perspektiver i sammenhængen mellem religion og identitet.

14.30-15.00 Den danske soldat. Heltedannelse, historiebrug og identitetsskabelse.Tea Dahl Christensen, Ph.d.-stipendiat ved Give-Egnens Museum

Oplægsholder ph.d. -studerende Tea Dahl Christensen vil præsentere, hvordan Give-Egnens Museum gennem en målrettet forskningsindsats har valgt at sætte fokus på kulturel identitet og fællesskabskonstruktion. Museets igangværende forskningsprojekt omhandler konstitueringen af den danske soldat som helt – og er et højaktuelt emne – i sær aktualiseret af senere års danske krigsdeltagelse, men også af 150- års markeringen for 1864 i 2014. I oplægget vil det igangværende forskningsprojekt blive præsenteret og der vil trækkes tråde til, hvorledes museet har valgt at bringe kulturel identitet og fællesskab på den forsknings- og formidlingsmæssige dagsorden.

15.00-15.30 Kaffe


Bosætning Urbanisering, infrastruktur, ændrede boligformer- og vaner. Hvor vi vælger at bosætte os, og ikke mindst hvorfor er evigt aktuelt. Gennem museernes virke er slægtsgårde, landsbysamfund, parcelhuskvarterer og ghettodannelser blevet dokumenteret og formidlet. Denne session vil se på, hvordan har museerne bidraget til at perspektivere de ændrede bosætningsmønster og vaner, og hvordan denne viden kan frembringes og sættes i spil.

Desuden ser vi på, hvilken rolle museernes aktive deltagelse i kommunernes planarbejde indenfor Nyere Tid reelt spiller.

15.30-16.00 Byhistorie som forskningsfeltMikkel Thelle, Ph.d. og leder af Center for Byhistorie

Dansk Center for Byhistorie er et af de steder, hvor man kan arbejde med bosætning og kulturhistorie på tværs af museum og universitet, som udtryk for en tendens i museumslandskabet.

Dette arbejde kan gå mange veje, og der vil i oplægget blive peget på nogle af de felter, hvor bosætningen har været undersøgt af museer i forskellige skalaer og partnerskaber. Dette giver anledning til at overveje, hvad det er,

432043

som er museers og kulturhistorikeres særlige bidrag, feltet skal undersøges, både indadvendt og i forhold til byhistorien mere bredt.

Museernes perspektiv er relevant både som felt, men også i forhold til det almene forskningsbegreb, som vi måske skal forholde os mere til i de kommende år, og oplægget vil slutte med nogle bemærkninger om det.

16.00-16.30 Bosætning i Trekroner – en moderne planlagt bydelThomas Roslyng Olesen, Ph.d. og museumsinspektør, Roskilde Museum.

Gennem de seneste 10 år er bydelen Trekroner blevet opført på en mark øst for Roskilde. Roskilde Museum har fulgt udbygningen fra den tidlige planlægningsfase og frem til i dag, hvor udbygningen fortsat er i gang. Museet har i første omgang undersøgt planlægningsforløbet med fokus på at identificere, hvilke visioner byplanlæggere, beboere og politikere har haft for Trekroner. I forlængelse af dette undersøges det, om det er lykkedes at realisere disse visioner. Efter en gennemgang af de foreløbige resultater diskuteres det, hvorfor undersøgelsen er relevant for museet, og hvordan resultaterne kan bruges fremadrettet.

16.30-16.55 Udkantsdanmark – museal forskning og formidlingMie Buus, etnograf, Museet for Thy og Vester Hanherred

Det nyetablerede netværk Udkantspuljen er funderet i en strategi for udvikling af forskningsprojekter og formidling om ”Udkantsdanmark”. Der redegøres for baggrund og opstart fra ide til forprojekt og valg af samarbejdspartner. Hvordan får man et samarbejde mellem museer med forskellige forudsætninger og ressourcer til at fungere? Oplægget præsenterer desuden nogle konkrete projekter: Et formidlingsprojekt i samarbejde med kunstneren Thomas Wolsing. Det er en vandreudstilling, der skildrer ”Udkanten” gennem billeder og monumenter udført i stramajbroderi – en teknik der traditionelt har været anvendt til at skildre landboidyl. Forskningsgruppen arbejder yderligere med et landsbyprojekt med deltagelse af syv museer, der hver beskriver tre udvalgte landsbyer. Blandt elementerne i undersøgelsen er: Sker der en ”udtynding af landsbyen” med tab af betydning og funktioner? En kortlægning af beboernes aktivitetsnet og fælleskaber. Hvordan giver landsbyens beboere deres sted værdi eller opgiver de og efterlader landsbyerne? Udkantspuljen forsøger dermed at bidrage til den aktuelle debat om yderområderne.

17.00-17.25 Tidlig silvan-romantik og pompøsisme – kulturarv i efterkrigstidens forstæder.Mette Mortensen, Ph.d. og museumsinspektør, kroppedal Museum.

Kroppedal Museum har gennem en længere periode arbejdet med forstaden som genstand og forsøger at koble forskning, forvaltning og formidling. I oplægget perspektiveres flere af disse temaer:

Forstaden som genstand for forskning: Indledende refleksioner omkring metabearbejdninger af begreber for det usynlige og almindelige.

Kommunal identitet og kulturarv: Kroppedal har 14 kommuner i sit ansvarsområde. Det giver brugbare erfaringer med, hvor forskelligt kommunerne værdisætter og håndterer den kulturhistorie, der relaterer sig til bosættelse og det byggede miljø.

Bosætning i fortid, nutid og fremtid: Hvilke demografiske, sociale og kulturelle ændringer har betydning for fremtidens bosætning? Og hvordan

432143

kan museerne få kulturhistoriske problemstillinger sat i spil i planlægning og fremtidige forskningsprojekter?

Afslutningsvis vil der være en diskussion af udfordringer omkring forskning i bosætningsproblematikker og mere generelt forskning på museer.

17.25-17.50 Regional udviklingFlemming Just, Museumsdirektør, dr.phil., adj. Professor. Tidligere leder af Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, SDU

Danmark har ikke et landdistriktsproblem. Mange landdistrikter og landsbyer oplever faktisk en positiv udvikling. Derimod har vi i lighed med de fleste andre udviklede lande et stigende regionalt problem, hvor de enkelte regioner i højere grad udvikler sig i forskellige tempi og er udfordret på meget forskellig vis.

Oplægget vil gå bag om de megatrends og udviklingsfaktorer, som i de seneste to årtier har skabt succesrige regioner og metropoler. Hermed vil der samtidig blive peget på hvor store udfordringer, der er for de regioner, byer og landdistrikter, som ligger uden for vækstområderne.

17.50-18.30 Diskussion fælles for sessionerne ”Kulturel identitet og Fællesskaber” og ”Bosætning”

15. nov. 2013

08.00 Morgenmad


Kulturmøde Dannelsen af danskernes identitet og forståelsen af den nationale kultur er i konstant bevægelse og udfordres i stigende grad. Museerne kan ikke længere se sig som formidlere af en statisk typisk dansk kultur, men må forholde sig til de påvirkninger og strømninger, som florerer og den kulturelle og politiske dagsorden. Det moderne samfund er, som det altid har været tilfældet, præget af kulturmøder, som i højere grad har en samfundsmæssig betydning og bevågenhed. Dette stiller også krav til museernes varetagelse af både de forskningsmæssige og afledte formidlingsmæssige opgaver. Sessionen sætter fokus på, hvordan museerne bidrager til forståelsen af kulturmødets betydning? Og hvor går grænsen mellem perspektivering og politisering? I sessionen leveres tre bud på museernes arbejde med mødet mellem forskellige befolkningsgrupper, kulturer, livsanskuelser, levemåder ect.

09.15-9.45 Kulturmøde - et skumslukkerbegreb eller dansk forsigtighed i omgang med det anderledes?Om Dansk Jødisk Museum og når det anderledes bl.a. handler om religion.Janne Laursen, Museumsdirektør, Dansk Jødisk Museum

Har kunstmuseerne en fordel i at arbejde med kunstnere, hvis produktion kan igangsætte tanker om stillingtagen, livet og døden, moral, følelser, ideologi og direkte taler til publikum? Mens de kulturhistoriske museer står med en videnskabelighed, der fjerner sig fra studier baseret på empirisk materiale i samlingerne og dermed det, publikum kan se på museerne. Hvad gør de kulturhistoriske museer med stillingtagen, livet og døden, følelser, ideologi og moral? Hjælper det at tale om kulturmøder? Selv et ord som kulturmøde kan føre ud i mosen. For ville man kalde mødet med et nazistisk forståelsesunivers for kulturmøde? Ikke på Dansk Jødisk Museum.

432243

Fagligheden har sine klare begrænsninger, men kan også være et det gode redskab i stillingtagen som på Dansk Jødisk Museum i forhold til f.eks. bare hvem museet egentlig handler om.

09.45-10.25 Greve Nord - et multietnisk boligområde i forandringKirsten Egholk, museumsinspektør, Greve MuseumSusanne Krogh Jensen, museumsinspektør, Immigrantmuseet

Med udgangspunkt i Greve Nord undersøger Greve Museum og Immigrantmuseet migrations- og integrationsprocesser i området fra 1970 til i dag. Greve Nord repræsenterer et tidstypisk forstadsfænomen - nemlig det almennyttige boligområde tæt ved en metropol. Området blev planlagt som led i dispositionsplanen for Køge Bugt i 1961. Formålet er at analysere hensigten med byggeriet såvel som den faktiske udvikling til et multietnisk boligområde. I den forbindelse afprøves, hvorvidt det er muligt at tale om en multietnisk lokal identitet i boligområdet, hvilke karakteristika en sådan har og hvordan den har udviklet sig over tid - ikke mindst sat over for et i stigende grad negativt image. Endelig har projektet til formål at dokumentere arbejdet med at vende udviklingen fra mere eller mindre stigmatiseret ghettoområde mod et mere positivt image

10.30-11.00 Kaffe

11.00-11.30

11.30-12.00

Du er vist ikke her fra byen? Genfortolkning af migration og identitet i udstillingen At blive københavner på Københavns Museum.Jakob Parby Ingemann, museumsinspektør, Københavns Museum

Udstillingen, der åbnede i efteråret 2010, forsøger at etablere en ny diskurs om migration og tilhørsforhold. Den slår fast, at migration i en urban sammenhæng ikke kan betragtes som et moderne fænomen og udforsker migrationens betydning for Københavns demografiske, økonomiske og kulturelle udvikling gennem hele byens historie. I oplægget sættes fokus på receptionen af og brugernes refleksioner i mødet med udstillingen.Diskussion

12.00-13.30 Frokost

13.30-15.00 Konflikt Danmark i krig og konflikt. Danmark har gennem århundrede været involveret i krige. Der er vi stadig i dag, hvilket på mange områder deler befolkningen og afføder et behov for debat og refleksion om vores rolle i verdenssamfundet og som nationalstat. Her bør museerne naturligvis også bidrage.Denne session sætter fokus på dels hvordan emnet formidles på museerne i dag og hvor i debatten vi kan bidrage, herunder synet på konflikters betydning for det enkelte menneske og samfundet.

13.30-14.00 Frøslevlejr i perspektivHenrik Skov Kristensen Ph.d., Overinspektør Nationalmuseet/ Frøslevlejrens Museum

Fra august 1944 til befrielsen i maj 1945 fungerede Frøslevlejren som en tysk interneringslejr for primært danske modstandsfolk. Fra maj 1945 til efteråret 1949 fungerede den selvsamme lejr under navnet Fårhuslejren som internerings- og straffelejr under det danske retsopgør efter den 2. Verdenskrig. Og hvor Frøslevlejren for den danske befolkning i almindelighed står som et stærkt symbol på tysk besættelse og dansk modstand, så er Fårhuslejren tilsvarende et stærkt symbol for ”taberne”, dvs. for de personer, som blev dømt i det danske retsopgør. For dem er Fårhuslejren et symbol på,

432343

hvad de betragter som et uretfærdigt retsopgør. Det gælder ikke mindst for det tyske mindretal i Sønderjylland, som blev massivt ramt under retsopgøret. For mindretallet har Fårhuslejren nærmest været en mental tilstand i årtier efter krigen.Hvordan har Frøslevlejrens Museum forholdt sig til, at der har været, og er, parallelle, konkurrerende grundfortællinger om lejren tæt ved den dansk-tyske grænse. Og hvor ligger ”fronten” i dag?

14.00-14.30 Frihedsmuseet, værdikamp og kollektiv erindring.Henrik Lundbak, Overinspektør Frihedsmuseet, Nationalmuseet.

Frihedsmuseet omhandler en krig, som Danmark ikke selv valgte at blive del af, og hvor det var op til den enkelte, om han eller hun ville engagere sig eller ej. Det var ikke det danske samfunds krig, men det enkelte menneskes. Modstandskampen har efterladt et næsten kanoniseret aftryk i den kollektive erindring, og referencer til den indgår i nutidens politiske værdikamp. Hvordan navigerer man i museumssammenhæng imellem disse udgaver af Skylla og Charybdis uden at kompromittere sin faglighed?

14.30-15.00 Den fjerne krig og dens umiddelbare nærhedMads Daugbjerg, Lektor, Institut for Kultur og Samfund - Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet

I september 2011 åbnede Statens Forsvarshistoriske Museum udstillingen Den Fjerne Krig, som gav publikum mulighed for at få et lille indblik i de danske soldaters hverdag i Afghanistan. Udstillingen er blevet forlænget, og i sommeren 2013 udførte antropolog Mads Daugbjerg fra Århus Universitet en række studier af udstillingens brug og modtagelse, herunder interviews med museets besøgende. Udstillingen er på mange måder opsigtsvækkende, fordi den i et udfordrende design tager fat i en igangværende og politisk kontroversiel konflikt, om hvilken den store, retrospektive historie endnu mangler at blive skrevet. Som sådan bliver udstillingen uundgåeligt også et bidrag til en samfundsdebat, hvor Danmarks krigsindsats var og er til diskussion; om de komplekse politiske, økonomiske og moralske dilemmaer, der omgiver krigen i Afghanistan, og ikke mindst om tabet af menneskeliv. De foreløbige resultater af feltarbejdet og interviewene fra sommeren 2013 vil blive fremlagt i oplægget.

15.00-15.30 Diskussion

15.30-16.00 Kaffe

16.00-17.00 Evaluering og valgDer er ledige pladser i koordinatorgruppe efter dette års møde. Hvis du har spørgsmål eller er interesseret, så kontakt en af de nuværende koordinatorer. Valget finder sted i plenum sidst på mødet.

Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2013 – nyere tids gruppe:

Mie Ellekilde, Meaning Making Experience (MMEx) - Mail: [email protected] Iben Bækkelund Jagd, Roskilde Museum, Munkebro 2, 4000 Roskilde.

432443

mailto:[email protected]

Tlf.: 4631 6507. Mobil: 2298 1240. Mail: [email protected] Maibritt Bager, Helsingør Kommunes Museer, Karmeliterhuset, Hestemøllestræde 1, 3000 Helsingør. Tlf.: 4928 1810. Mail: [email protected] Johan P.V. Laustsen, Det Historiske Museum, Flådevej 27, 4040 Jyllinge. Tlf.: 5056 6940. Mail: [email protected]

432543




Program for Konservatorgruppen

Kære kolleger,

Hermed året program for ODM’s faglige orienteringsmøde 2013.

Året program er sammensat så det som kommer begrebet orienteringsmøde vel i møde. Programmet er bredt, rummer såvel veje til overordnede beslutninger, kommunikation af faget som specifikke eksempler på konserveringsopgaver. Også materialemæssigt kommer vi vidt omkring. Vi synes selv, at det bør være muligt for de fleste at finde indlæg af umiddelbar interesse, samt at lade sig overraske af inspirationen fra andre specialområder.

Vedr. ”Tips & Tricks”: Vi har foreløbig 3 punkter, men kan fint bruge et par mere – så kom frit frem.

Vi ses i Kolding 14. november.

Koordinatorerne, konserveringsfaglige gruppe

14. nov. 2013

10.00-10.30 Ankomst og indkvartering fra kl. 14.00.

10.30-12.30 Velkomst og kort orientering om ODM´s arbejde

12.30-13.15 Frokost

13.15-13.30 Velkomst, præsentation af program og evt. praktiske oplysningerv/ Koordinatorerne

13.30-14.00 Konservatorskolen før, nu og i fremtiden Karen Borchersen, KADK-Konservatorskolen

Konservatorskolen blev født som en selvstændig skole under Kunstakademiet i 1973.Dengang uddannedes restaureringsteknikere, konserveringsteknikere og konservatorer.Siden fik skolens lærere ret og siden også pligt til at forske – og blev højere læreanstalt med ret til at uddele doktorgraden.Skolen lå trygt og godt i kulturministeriets hænder, men blev i 2011 med meget kort varsel fusioneret ind i den igangværende fusion mellem Kunstakademiets arkitektskole og Danmarks Designskole. De tre skoler blev til det, vi i daglig tale kalder KADK. Og ved regeringsskiftet senere samme år blev KADK flyttet fra Kulturministeriet til Uddannelsesministeriet. Konservatorskolen er nu et uddannelsessted på en stor institution under et stort ministerium. KADKs nye rektor initierede kort tid efter, hun startede, en ny faglig struktur, som nu er skemalagt til at skulle træde i kraft i 2014. Hvordan vil den nye struktur og Konservatorskolen influere på hinanden?

14.00-14.30 Konservering og de sociale medierNanna Gerdes, Medicinsk Museion

432643

Brugen af sociale medier er eksploderet i løbet af ganske få år. De har fundamentalt ændret den måde, vi kommunikerer på nettet, og dermed ændret hvad nettet kan bruges til.De sociale medier giver ikke bare mulighed for promovering af museumsvirksomheden og information omkring udstillinger og events, men kan også understøtte det faglige museumsarbejde i form af dialog omkring ideer, metoder og holdninger.Medicinsk Museion er meget aktiv på de sociale medier med 16 ud af 20 ansatte på Twitter, inklusive mig selv (@NaGerdes), der efter over et års aktiv tilstedeværelse på de sociale medier har fået tilnavnet: ”The tweeting conservator”.Jeg diskuterer mit arbejde med kollegaer ved hjælp af Twitter, Facebook, Storify, Flickr, Vine samt museets blog (www.museion.ku.dk), hvor jeg via billed- og fildeling, nøgleord og tags live præsenterer mit konserveringsarbejde på Medicinsk Museion. ”Det usynlige arbejde” dvs. arbejdet bag kulisserne bliver pludselig synligt, og gennem de sociale interaktioner spredes budskaberne hastigt som ringe i vandet og inspirerer andre kuratorer og konservatorer til at svare.

Mit oplæg vil præsentere en række konkrete eksempler på hvordan jeg arbejder med sociale medier i mit daglige konserveringsfaglige arbejde, samt de tilhørende fordele (og ulemper) ved brugen af disse sociale medier. https://twitter.com/NaGerdeshttps://storify.com/NaGerdes http://www.museion.ku.dk/da/author/nanna/

14.30-15.00 Søgning og sammenligning af digitaliserede vandmærkerIngelise Nielsen, KADK Konservatorskolen

Vandmærker er ikke alene smukke og imponerende, men de er også brugbare, når man skal forsøge at identificere papirmøllerne, hvor de har været brugt som både firmamærke og en slags kvalitetsstempel. Vandmærker kan også være med til at belyse tidlige tiders handelsruter og sommetider også hjælpe med at tidsfæste et papir og den tekst eller det kunstværk, som papiret er bærer af. Vandmærker er dermed en vigtig parameter i papirfremstillingshistorien. Til gengæld har de fleste papirkonservatorer og -historikere oplevet, at det kan være temmelig besværligt at bestemme vandmærker, fordi der mangler et godt og brugbart redskab til søgning og sammenligning af vandmærker. En af opgaverne, som CATS (Centre of Art Technological Studies and Conservation) har forpligtet sig til, er at oprette en database med en digital registrering af vandmærker. Som pilotprojekt er valgt Statens Museum for Kunsts samling af Abildgaardstegninger og Konservatorskolens samling af vandmærkeregistreringer. Sidstnævnte er til dels tidligere publiceret af Birthe Rottensten og Ebba Waaben i ”Danske vandmærker og papirmøller 1570-1695”, bind 1-2 (1986-87).Arbejdet benytter den software og ekspertise, som blev udviklet af Bernstein-projektet ”The Memory of Paper” med økonomisk støtte fra http://ec.europa.eu/information_society/activities/econtentplus/index_en.htm den Europæiske Kommisions eContentplus program, 2006-09.


15.30-16.00 Arkæometri Arne Jouttijärvi, Heimdal Archaeometri

Gennem de sidste år er et stort antal jerngenstande blevet analyseret, og der er i den forbindelse i mange tilfælde gjort iagttagelser med hensyn til

432743

http://ec.europa.eu/information_society/activities/econtentplus/index_en.htm

korrosionsprocessen. I indlægget vil disse blive opsummeret.Også med hensyn til analyse af jern og spor efter jernforarbejdning er der sket en udvikling, specielt hvad angår prøvetagning i felt og proveniensbestemmelse af jerngenstande. Da konservatorer ofte virker som et mellemled mellem arkæologer og naturvidenskabsfolk, vil metoder og perspektiver i systematisk prøvetagning og analyse blive gennemgået. Der vil blive givet eksempler på resultaterne af nogle af de seneste års undersøgelser.

16.00-16.30 Erfaringer med bevaring af jordfundet jern ved tørringPer Hadsund, Nordjyllands Historiske Museum

På Nordjyllands Historiske Museum har man i mere end 20 år fravalgt at stabiliserer arkæologiske jerngenstande ved glødning, udvaskning eller på anden vis. I stedet har man med overvejende gode resultater udtørret jerngenstandene. Udtørring har den fordel, at både farver og struktur bevares godt, men metoden kan også være besværlig og risikabel, da genstandene skal holdes tørre i alle situationer fra udgravning til udstilling. Succes er derfor betinget af, at der udvikles en række praktiske løsninger, som er lette at håndtere og vedligeholde. Indlægget præsenterer erfaringer med tørrekasser og forskellige typer af montrer, som holdes tørre med silica-gel, samt et mekanisk udtørret magasin til permanent opbevaring af jern og andre jordfundne metaller.

16.30-16.45 Pause

16.45-17.15 GlødningJens Gregers Aagaard, Odense Bys Museer

Glødning af arkæologisk jern er i Danmark både en kendt og berygtet konserveringsmetode. Den høje behandlingstemperatur på 800 °C, som metoden traditionelt foreskriver, afgasser effektivt de korrosive chlorider, men har en ødelæggende effekt på metallets struktur eller metallurgi.Indlægget illustrerer sammenhængen mellem temperatur, tryk, gastype og chloridfjernelse og fremlægger de eksperimenter, der ligger til grund for en optimering af metoden, så temperaturkravet kan sænkes til 400 °C – dvs. under jerns rekrystallisationspunkt - og stadig have en effektiv chloridfjernelse men med en minimal indflydelse på jernets metallurgi.

17.15-17.45 Plasmareduktion, status efter 10 årLars Brock Andersen, Museernes Bevaringscenter i Skive

For ca. 10 år siden begyndte bevaringscentret i Skive at anvende plasmareduktion efterfulgt af basisk udvaskning i forbindelse med konservering af arkæologiske jerngenstande.Arbejdet har budt på mange overraskelser og givet erfaringer, der stiller spørgsmål til jernkonservering generelt. Efter 10 år med plasmareduktion er spørgsmålet ikke blot om vi kan fjerne kloriderne fra genstandene, men om vi vil fjerne dem, eller skal gå helt andre veje for at sikre bevaringen af det arkæologiske jern.

19.30 Middag

15. nov. 2013

08.00 Morgenmad

432843

09.00-9.30 En afdanket skønhed: Edward Weie Faun og NymfeNiels Borring, Statens Museum for Kunst og Bent Eshøj, Konservatorskolen

Edward Weie’s maleri Faun og Nymfe fra 1943 er et af dansk modernismes hovedværker. Dele af maleriet er desværre nu udbleget i så ekstrem grad, at det ændrer hele forståelsen af maleriet.I et forsøg på at forstå og klarlægge udblegningen vil de udstillingsmæssige forhold blive gennemgået, ligesom kemiske analyser af pigmenter og farvestoffer vil indgå i en vurdering af udblegningsprocesserne. I samarbejde med Bent Eshøj benyttes microfadning desuden til at ”forudsige” den forventede kommende udblegning - og det vil blive forsøgt anskueliggjort, hvordan værket har set ud, og hvordan microfadning kan benyttes som et redskab til at lave udstillingspolitikker for de enkelte værker/ kulturgenstande. Undersøgelse og analyse er en del af en større research af maleriet i samarbejde med kunsthistoriker Lennart Gottlieb og kemiker Anna Vila, (CATS (Centre for Art Technological Studies and Conservation).

09.30-10.00 Dublering og kantdublering af lærredsmalerierCecil Krarup Andersen, Statens Museum for Kunst / CATS, Centre of Art Technological Studies and Conservation.

Indlægget er en syntese af resultater opnået i forbindelse med tre års ph.d. studier. For at forstå hvordan dubleringer, støttelærreder og kantdubleringer virker, vil de forskellige grunde til at foretage disse strukturelle behandlinger, historisk og nu, blive gennemgået. Ud fra en mekanisk og strukturel indgang til stoffet skal vi se på, hvad det er vi gør, når vi foretager disse indgreb. Denne viden gør det muligt at evaluere hvilke metoder og materialer, der er mest egnede til at opfylde vores krav til behandlingen.Ph.d. afhandlingen har peget på en række punkter, hvor den traditionelle opfattelse af effekten af dublering bliver udfordret, både når det gælder gamle og moderne metoder. Disse nye opdagelser betyder noget for konservatorens valg når det gælder det klima som allerede dublerede malerier udsættes for, samt beslutninger om hvorvidt et maleri bør dubleres, gendubleres eller dubleringen bør fjernes.

10.00-10.30 Johannes Larsens Edderfugletrilogi Anne Marie Christensen, Bevaringscenter Næstved - kunst og kultur

De tre store malerier, der til daglig hænger i Folketinget, er netop blevet konserveret.Billederne var krakelerede med tendens til opskalninger, farvelaget var partielt svagt bundet og endelig var billederne smudsige. Derudover var overfladen meget struktureret med områder, hvor farven var trukket op i pastositeter med skarpe og sårbare kanter. Farvelaget havde en mat, nærmest kridtet overfladekarakter, der er særlig for Johannes Larsens malerier.Der var således tale om alvorlige skader på maleriernes struktur i kombination med en åben overflade, der dårligt tålte mekanisk bearbejdning. Det indsnævrede udvalget af egnede bindemidler og arbejdsmetoder. Endelig havde billederne i tidens løb gennemgået forskellige konserveringsbehandlinger og skulle derfor ikke behandles ens.På grund af maleriernes særlige problematik blev det en væsentlig del af projektet at udvikle særlige og til dels nye arbejdsmetoder til konsolideringen, rensningen og overfladebehandlingen.


11.00-11.30 Risikovurdering og FrilandsmuseetTanja Probst-Dedenroth, Bevaringscenter Øst

432943

Hvad er risikovurdering egentlig for noget og hvad kan vi bruge det til? Brugen af risikovurdering til vurdering af en samling og hvor en eventuelt øget indsats skal sættes ind kan være meget nyttig. I 2012 blev der udført en gennemgående undersøgelse af bevaringstilstanden for genstandene i 4 huse på Frilandsmuseet ved hjælp af risikovurdering. Udover en kort gennemgang af metode, vil oplægget diskutere resultatet af undersøgelsen og hvad undersøgelsen medførte. Genstandenes værditab og metodens værdi som arbejdsredskab mellem forskellige faggrupper vil også blive berørt.

11.30-12.00 Risikovurdering ved flytning af vikingeskibene på vikingeskibsmuseet på Bygdøy, Oslo

Jesper Stub Johnsen, Nationalmuseet

Vikingeskibsmuseet på Bygdøy i Oslo viser nogle af de mest værdifulde og spektakulære genstande fra Vikingetiden i Norge. Udstillingen omfatter skibene fra Oseberg, Gokstad, Thune og Borre samt et større udvalg af andre opsigtsvækkende genstande fundet sammen med skibene. Museet er med et årligt besøgstal på mere end 400.000 gæster et af de mest besøgte museer i Norge.Den første del af museumsbygningen med Oseberegskibet blev åbnet i 1926. Bygningen er siden blevet udvidet i to etaper med vingerne for Gokstad og Thune Skibet i 1932. Den sidste del med fund fra gravhøjen med Osebergskibet blev tilføjet i 1957. Udstillingsforholdene lever i dag ikke op til et nutidig publikums forventninger og tager heller ikke højde for de bevaringsmæssige aspekter. Omvendt indgår skibe og genstandene i en fin balance med det omgivende miljø og museet har opnået en nærmest ikonografisk status. Igennem de senere 10-15 år har der været planer om at renovere eller bygge helt nye udstillingsfaciliteter til samlingen, men en lang række undersøgelser af de risici, som dette indebærer, har rejst tvivl om hvilken løsning, der er mest hensigtsmæssig.I foråret 2011 nedsatte Kunnskapsdepartementet en international ekspertgruppe, som på baggrund af den eksisterende dokumentation og egne undersøgelser, skulle vurdere de bevaringsmæssige risici ved at flytte vikingeskibene med tilhørende samling til en ny mod at blive på Bygdøy. Indlægget beskriver metode og analysearbejdet der ledte frem til ekspertgruppens konklusion om at skibene skulle blive på Bygdøy i et moderniseret museumskompleks.


13.30-14.00 Ny metode til brandbekæmpelseKristian Petersen og Pia Lyngberg-Larsen m.fl., Bevaringscenter Næstved - kunst og kultur

Effektiv, personsikker og miljørigtig brandslukning med INERGEN®”Hvorfor nøjes med det næstbedste, når det bedste er indenfor rækkevidde!” (citat: www.Fire-eater.com)Følgeskaderne efter brand ved brug af konventionel brandslukning som vand, pulver eller skum er ofte lige så omfattende som selve branden. Det er en risiko vi er nødt til at kalkulere med, men en risiko der kan elimineres!Manglende rettidig omhu kan blive meget dyrt og betyde tab af værdier, både fysisk og økonomisk. Derfor er den rette løsning indenfor brandsikring med hurtig detektering og valg af slukningsmiddel altafgørende.INERGEN®-er en gas, der har tre-dimensionel slukningseffekt og som er særdeles effektiv. Ydermere er gassen personsikker og miljøvenlig. Besøg også den mobile stand, hvor INERGEN®-systemet kan demonstreres.

433043

14.00-14.30 LED til belysning af kunst – praktisk og teoretiskPeter Selmer Gade, I-NO

LED er en ”ny” belysningsteknologi, der vinder mere og mere indpas. Kvaliteten har nået et stadie, hvor man kan få lys af højere kvalitet end med tidligere teknologier, samtidigt med der er rigtig mange penge at spare på driftsbudgettet. For at få stor glæde af den nye teknologis muligheder er det vigtigt, at køberen af LED systemer er klar over mulighederne, sine egne reelle behov samt faldgruberne. Foredraget vil kort gennemgå teorien bag LED: hvad er LED? Hvordan virker LED? En kort historisk gennemgang af historien bag moderne brug af LED’er; status; fordele og ulemper og overvejelser i forhold til udblegningsskader på kunst og kulturgenstande.Derudover vil der være en praktisk del, hvor de økonomiske aspekter som pris og tilbagebetalingstid vil blive belyst, ligesom der vil blive set på faldgruber man kan falde i. Endelig vil der blive givet en praktisk guide til, hvordan brugeren kan kontrollere kvaliteten af et LED armatur, og guidelines til at klarlægge om en sælger ved, hvad han sælger.

14.30-15.00 Affugtning af luft i montrer: Borte med blæsten!Carsten Korthauer, Museum Østjylland

Museum Østjyllands Bevaringsafdeling har installeret et system til indblæsning af tørret luft i montre med fugtfølsomme genstande i museets udstillinger. Det er museumsværkstedets kompressor, der leverer den tørre luft, og det er den god til. RF kan nemt bringes ned under 10%.Indlægget vil forklare hvorfor og hvordan man kan bruge trykluft til affugtning i montre eller magasinskabe.

15.00-15.30 Skadedyr, ny metode med gasningMichael Højlund, Konserveringscenter Vest

Nitrogengasning af en skadedyrsinficeret installation

Foreløbige erfaringer med CAT på Konserveringscenter Vest. Installationen ”Undrekammeret” på Holstebro Kunstmuseum har gennem flere år været plaget af skadedyr i en samling tørrede animalske præparater m.m. i de væghængte montre, som samlet set udgør installationen. I 2010 udviklede angrebet sig så der måtte gribes ind med en mere effektiv indsats. Man valgte at gasse samlingen med nitrogen over en længere periode. Projektet blev udført af Rentokil i samarbejde med KonsVest. De praktiske og logistiske erfaringer fra dette første CAT projekt (Controlled Atmosphere Technology) fremlægges her. Samtidig evalueres erfaringerne med henblik på, hvordan sådanne opgaver kan optimeres fremover.


16.00-16.30 Tips & TricksHandsker, polergrej og pH-blyanter.

16.30-17.00 Afslutning/evaluering/valg af koordinatorer 2014Koordinatorerne

Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i

433143

november 2013 – konserveringsfaglig gruppe:

Jesper Frederiksen, Moesgård Museum, Moesgård Allé 20, 8270 Højbjerg. Tlf.: 8942 4533. Mail: [email protected]

Laura Bonde, Bevaringscenter Nordjylland, Storemosevej 8, 9310Vodskov.Tlf.: 72 62 95 22. Mail: [email protected]

Niels Borring, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 Kbh. K.Tlf.: 3374 8554. Mail: [email protected] Tovholder Birgit Wilster Hansen, Museum Lolland-Falster, Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. Tlf.: 5484 4400. Mobil: 2537 9610. Mail: [email protected]

433243





Program for udstilling og design

Nye Veje – Nye strukturer Alle taler om besøgstal, men midlerne og metoderne til at nå målet for besøgstallene er mange. Der er i de seneste år brugt to- til firecifrede millionbeløb på opgraderinger, renoveringer og nyskabelser af en lang række formidlingsinstitutioner.

Nogle har i forbindelse med investeringerne vendt bøtten på hovedet og tænkt i nye baner, nye vinkler og nye strukturer. Den udstillingsfaglige gruppe har sammen med den naturhistoriske gruppe sat sig det mål at kaste lys over nogle af de ”nye veje og nye strukturer” som kan ses rundt om i landet. For også at få indblik i den internationale udvikling på området åbner vi med besøg fra Amsterdam.

Som de andre år er der mulighed for medlemsmuseerne at komme med indlæg fra aktuelle projekter rundt om i landet. Der er afsat tid i Udstillingsgruppens program fredag den 15. november mellem 9.45-12.00. Kontakt venligst koordinatorerne for nærmere detaljer.

14. nov. 2013

10.00-10.30 Ankomst og indkvartering fra kl.14.00

10.30-12.30 Velkomst og kort orientering om ODM’s arbejde

12.30-13.15 Frokost

13.15-18.00

13.15-13.25

Program for Udstillingsfaglig og NaturhistorieVi gentager succesen fra sidste år og kører fælles program for de 2 grupper om torsdagen. Overskriften for det fælles tema er: ”Nye Veje – Nye Strukturer”

Velkomst, den røde tråd for dagen

13.25-14.10 Het Scheepvaartmuseum - heading for new audiences Linda Mol, Formidlingschef, Søfartsmuseet Amsterdam

In October 2011, Het Scheepvaartmuseum - the National Maritime Museum in Amsterdam - reopened after four years of renovation. The new exhibitions are each targeted to specific target groups. Some exhibitions bring historic events and personal stories to life, others displays the showpieces of the collection etc. Since the opening, the museum has received or been nominated to several awards and the number of visitors has increased noticeably. We have invited Linda Mol, Head of Exhibitions, to tell us about the ideas and concepts that have guided the development work – and of course give a short presentation of the new exhibitions. She will also reflect on how the new approach affected the organization and the special activities of the museum.

14.10-14.45 Capital of Children Mette Thybo (CEO)

433343

14.45-15.10

Capital of Children er med LEGO i ryggen gået nye veje for at øge viden om børns indlæring.LEGO Fonden og Billund Kommune har en fælles vision om, at Billund skal være Børnenes Hovedstad. Børnenes Hovedstad skal være det globale mødested for børn og alle med fokus på børns leg, læring og kreativitet. Under Capital of children er oprettet Videncentret, som stiller faciliteter til rådighed for virksomheder, eksperter og andre, der vil forske, udvikle, og videndele inden for børns leg, læring og kreativitet. Faciliteterne muliggør direkte inddragelse af børn i forskningen.

Debat på engelsk


15.30-16.15 Den Blå Planet Program & Eventchef Lasse Brandt Due Andersen

Programchefen fik et meget amputeret budget fra direktionen, men overbeviste dem om, at det var den personlige formidling, som var en af de vigtigste elementer i gæsternes besøg.Fra en opstart med 5 mand var man allerede oppe på 29 fortællere i løbet af de første 3 måneder. Han foretog det utraditionelle valg ikke at ansætte biologer til at fortælle om fiskene, men i stedet en balletdanser, en fransk filosof, en casinodealer, en undervandsarkæolog, en skuespiller, en teknoantropolog, en landskabsarkitekt, en exportingeniør etc. Efter de nyansatte var blevet loadet med fiskefacts, blev der udviklet specielle formidlingsprogrammer med den hensigt at indfange nye målgrupper: Et dukketeater ramte f.eks. en målgruppe, som det gamle Danmarks Akvarium aldrig havde fået fat i, der er udviklet “søforklaringer” og quiz’er, og gæsterne lærer en masse viden om dyr, de ikke anede noget om før deres besøg.

16.15-16.45 ParkmuseerneDet første tværmuseale udstillingsprojekt i det nye samarbejde.

Parkmuseerne er et samarbejde mellem seks museer beliggende midt iblandt tre grønne områder midt i København. Museerne er Davids Samling, Den Hirschsprungske Samling, Filmhuset, Rosenborg Slot, SMK og Statens Naturhistoriske Museum. Samarbejdet blev indviet den 18. marts, 2013 med et fælles fagligt samarbejde i form af seks udstillinger med blomster som fælles tema, et website, skiltning i byrummet og et formidlingsprogram, der forbinder parkerne og museerne og skaber forbindelser på tværs af institutionerne. Konstellationen af en dedikeret direktørkreds med gensidig faglig respekt og et oprigtigt ønske om at samarbejde, samt en række dygtige medarbejdere fra de seks museer under ledelse af en fuldtidsansat projektleder, har gjort projektet muligt at realisere. Projektets styrke er, at det indadtil skaber netværksdannelser og udviklingen af kollegialitet på tværs af institutionerne, mens det udadtil generer nye svar på hvordan museerne i fællesskab kan imødekomme brugernes behov. Se mere: http://parkmuseerne.dk/

16.45-16.50 Forfriskning

16.50-17.20 Fremtidens formidling på Statens Naturhistoriske MuseumHanne Stranger, formidlingschef SNM

Statens Naturhistoriske Museum begynder om kort tid byggeriet af det nye

433443

http://parkmuseerne.dk/

nationale museum. Arbejdet med indholdet er startet for flere år siden. I oplægget fortælles hvilke tanker der er om udstillingerne i det fremtidige museum. Hvad handler et moderne naturhistorisk museum om og på hvilke måder adskiller det sig fra naturhistoriske museer som vi kender det? Hvem henvender museet sig til? Og hvad er et moderne naturhistorisk museums store udfordringer?

I oplægget fortælles også hvordan udstillingsgruppen Museum Minds arbejder med konceptudvikling, inddragelse af forskere og andre faglige eksperter, planlægning af sammenhænge mellem udstillingerne og mellem udstillingerne og samlingerne og tilrettelægning af produktion. I oplægget kommes der også ind på hvilke kompetencer vi anser for vigtige i de forskellige faser og hvordan vi anvender eksterne konsulentfirmaer.

17.20-17.50

17.50-18.15

Museale luftkasteller – MAN projektetThomas B. Berg, forsker, NaturamaEt meget visionært tværmusealt samarbejde satte fokus på mulighederne for at skabe en fælles ramme omkring en fælles udstilling omfattende Kunst, Kultur og Natur. Et projekt der krævede en hidtil uset accept af at lukke andre faggrupper ind på egne folde og lade dem fortælle den fælles historie. Dette er historien om et fantastisk tværmusealt projekt, dets fødsel, vækst og fald. En historie fra de vilde våger.

Debat

19.30 Middag

15. nov. 2013

Udstillingsgruppen kører eget program fredag den 15. november

Program: udflugt i Kolding

08.00 Morgenmad

09.10-09.45 Dansk Sygeplejehistorisk Museum og Velfærd på Museum-projektet Museumsleder Inger Marie Børgesen Fortid, nutid, fremtid:- Hvor ser DSHM mulighederne i Velfærd på Museum - Hvad er DSHM-samlingernes styrke i Velfærd på Museum

Efterfulgt af en diskussion om hvordan vi kan arbejde med velfærdsstaten/velfærdssamfundet på museerne.

http://natmus.dk/forskning/forsknings-arrangementer/velfaerd-paa-museum/

09.45-12.00 Indlæg fra medlemsmuseer om aktuelle projekter - kontakt koordinatorerne vedrørende mulige indlæg inden 01. november.

12.00-13.00 Frokost

13.00-17.00 Koldinghus og Trapholt

433543

http://natmus.dk/forskning/forsknings-arrangementer/velfaerd-paa-museum/

Museerne i Kolding runder i disse år et par skarpe hjørner: I 2013 kan Trapholt Museum fejre 25 års jubilæum, og til næste år er det 20 år siden, at Inger og Johannes Exner lagde sidste hånd på det svævende tag over ruinen i Koldinghus’ sydfløj som led af den omfattende renovering af slottet.

Vi lægger vejen fordi de to museer for at se de aktuelle særudstillinger og høre nærmere om museernes planer og visioner for fremtiden.

ODM sørger for transporten

13.15-14.45 Koldinghus

Visioner og tanker v/ museumsinspektør Axel Johnsen

15.00-16.30 Trapholt - husets udvikling og visioner

Eftermiddagskaffen nydes på Trapholt

17.00 Retur til Kolding Comwell

Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2013 – udstilling og design gruppe:

Christin Bjergbakke,Mobil: 2548 8718. Mail: [email protected]

Ginna Sørensen, Mobil: 51 20 42 54. Mail: [email protected]

Susanne Bangert,Museum Sydøstdanmark, Næstved afd., Sct Peders Kirkeplads 14, 4700 Næstved. Tlf. 70 70 12 36. Mail: [email protected]

433643


Program for naturhistorisk gruppe

Nye Veje – Nye strukturer Alle taler om besøgstal, men midlerne og metoderne til at nå målet for besøgstallene er mange. Der er i de seneste år brugt to- til firecifrede millionbeløb på opgraderinger, renoveringer og nyskabelser af en lang række formidlingsinstitutioner.

Nogle har i forbindelse med investeringerne vendt bøtten på hovedet og tænkt i nye baner, nye vinkler og nye strukturer. Den udstillingsfaglige gruppe har sammen med den naturhistoriske gruppe sat sig det mål at kaste lys over nogle af de Nye Veje og Nye Strukturer som kan ses rundt om i landet. For også at få indblik i den internationale udvikling på området åbner vi op med besøg fra Amsterdam.

14. nov 2013



12.30-13.15 Frokost

13.15-18.00

13.15-13.25

Program for Udstillingsfaglig og NaturhistorieVi gentager succesen fra sidste år og kører fælles program for de 2 grupper om torsdagen. Overskriften for det fælles tema er: ”Nye Veje – Nye Strukturer”

Velkomst, den røde tråd for dagen

13.25-14.10 Het Scheepvaartmuseum - heading for new audiences Linda Mol, Formidlingschef, Søfartsmuseet Amsterdam

In October 2011, Het Scheepvaartmuseum - the National Maritime Museum in Amsterdam - reopened after four years of renovation. The new exhibitions are each targeted to specific target groups. Some exhibitions bring historic events and personal stories to life, others displays the showpieces of the collection etc. Since the opening, the museum has received or been nominated to several awards and the number of visitors has increased noticeably. We have invited Linda Mol, Head of Exhibitions, to tell us about the ideas and concepts that have guided the development work – and of course give a short presentation of the new exhibitions. She will also reflect on how the new approach affected the organization and the special activities of the museum.

14.10-14.45 Capital of Children Mette Thybo, CEO

Capital of Children er med LEGO i ryggen gået nye veje for at øge viden om børns indlæring.

433743

14.45-15.10

LEGO Fonden og Billund Kommune har en fælles vision om, at Billund skal være Børnenes Hovedstad. Børnenes Hovedstad skal være det globale mødested for børn og alle med fokus på børns leg, læring og kreativitet. Under Capital of children er oprettet Videncentret, som stiller faciliteter til rådighed for virksomheder, eksperter og andre, der vil forske, udvikle, og videndele inden for børns leg, læring og kreativitet. Faciliteterne muliggør direkte inddragelse af børn i forskningen.

Debat på engelsk


15.30-16.15 Den Blå Planet Program & Eventchef Lasse Brandt Due Andersen

Programchefen fik et meget amputeret budget fra direktionen, men overbeviste dem om, at det var den personlige formidling, som var en af de vigtigste elementer i gæsternes besøg.Fra en opstart med 5 mand var man allerede oppe på 29 fortællere i løbet af de første 3 måneder. Han foretog det utraditionelle valg ikke at ansætte biologer til at fortælle om fiskene, men i stedet en balletdanser, en fransk filosof, en casinodealer, en undervandsarkæolog, en skuespiller, en teknoantropolog, en landskabsarkitekt, en exportingeniør etc. Efter de nyansatte var blevet loadet med fiskefacts, blev der udviklet specielle formidlingsprogrammer med den hensigt at indfange nye målgrupper: Et dukketeater ramte f.eks. en målgruppe, som det gamle Danmarks Akvarium aldrig havde fået fat i, der er udviklet “søforklaringer” og quiz’er, og gæsterne lærer en masse viden om dyr, de ikke anede noget om før deres besøg.

16.15-16.45 ParkmuseerneDet første tværmuseale udstillingsprojekt i det nye samarbejde.

Parkmuseerne er et samarbejde mellem seks museer beliggende midt iblandt tre grønne områder midt i København. Museerne er Davids Samling, Den Hirschsprungske Samling, Filmhuset, Rosenborg Slot, SMK og Statens Naturhistoriske Museum. Samarbejdet blev indviet den 18. marts, 2013 med et fælles fagligt samarbejde i form af seks udstillinger med blomster som fælles tema, et website, skiltning i byrummet og et formidlingsprogram, der forbinder parkerne og museerne og skaber forbindelser på tværs af institutionerne. Konstellationen af en dedikeret direktørkreds med gensidig faglig respekt og et oprigtigt ønske om at samarbejde, samt en række dygtige medarbejdere fra de seks museer under ledelse af en fuldtidsansat projektleder, har gjort projektet muligt at realisere. Projektets styrke er, at det indadtil skaber netværksdannelser og udviklingen af kollegialitet på tværs af institutionerne, mens det udadtil generer nye svar på hvordan museerne i fællesskab kan imødekomme brugernes behov. Se mere: http://parkmuseerne.dk/

16.45-16.5o Forfriskning

16.50-17.20 Fremtidens formidling på Statens Naturhistoriske MuseumHanne Stranger, formidlingschef SNM

Statens Naturhistoriske Museum begynder om kort tid byggeriet af det nye nationale museum. Arbejdet med indholdet er startet for flere år siden. I oplægget fortælles hvilke tanker der er om udstillingerne i det fremtidige museum. Hvad handler et moderne naturhistorisk museum om og på hvilke

433843

http://parkmuseerne.dk/

måder adskiller det sig fra naturhistoriske museer som vi kender det? Hvem henvender museet sig til? Og hvad er et moderne naturhistorisk museums store udfordringer?

I oplægget fortælles også hvordan udstillingsgruppen Museum Minds arbejder med konceptudvikling, inddragelse af forskere og andre faglige eksperter, planlægning af sammenhænge mellem udstillingerne og mellem udstillingerne og samlingerne og tilrettelægning af produktion. I oplægget kommes der også ind på hvilke kompetencer vi anser for vigtige i de forskellige faser og hvordan vi anvender eksterne konsulentfirmaer.

17.20-17.50

17.50-18.15

Museale luftkasteller – MAN projektetThomas B. Berg, forsker, Naturama

Et meget visionært tværmusealt samarbejde satte fokus på mulighederne for at skabe en fælles ramme omkring en fælles udstilling omfattende Kunst, Kultur og Natur. Et projekt der krævede en hidtil uset accept af at lukke andre faggrupper ind på egne folde og lade dem fortælle den fælles historie. Dette er historien om et fantastisk tværmusealt projekt, dets fødsel, vækst og fald. En historie fra de vilde våger.

Debat

19.30 Middag

15. nov. 2013

Naturhistorisk gruppe kører eget program fredag

08.00 Morgenmad

09.00-09.30 Naturbegrebets indflydelse på bevaring af naturarv Signe Michelsen

Oplægget belyser naturbegrebets indflydelse på forvaltningen af naturarv i Danmark ved at undersøge, hvordan naturarv forvaltes i Danmark, hvilke forestillinger man forbinder med begrebet natur, hvordan og hvornår natur bliver til naturarv, og hvordan naturarvsbegrebet afspejles i lovgivningen, forvaltningen og i praksis.

09.30-10.30 Bordet rundtDe enkelte museer fortæller om nye udstillinger, tiltag og forskningsprojekter.


11.00-12.00 Bordet rundt fortsat


13.30-14.30 Museumssæsoner fra land og by – diskussion

14.30-15.30 Udstillingssamarbejder


433943

16.00-16.30 Afslutning og evaluering

Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2013 – naturhistoriskgruppe:

Lasse Fast Jensen, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Tarphagevej 2-6, 6710 Esbjerg V.Tlf.: 7612 200. Mail: [email protected]

Thomas Bjørneboe Berg, Naturama, Dronningemaen 30, 5700 Svendborg.Tlf.: 6221 0650. Mail: [email protected]

Henrik Sell, Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210, 8000 Aarhus C.Tlf.: 20457552. Mail: [email protected]

434043


Program for kunsthistoriske museer gruppe

***VERDENS NAVLE***

KUNST + BIOGRAFI OG MONOGRAFI (Del 2)

Rigtig mange udstillinger har det monografiske som afsæt, og rigtig mange museer er enkeltmandsmuseer. Men hvordan forskes der pt. i kulturverdenen indenfor det biografiske og monografiske? Hvilke problemstillinger bliver synlige? Hvordan præsenteres enkeltkunstnere og hvordan præsenterer de sig selv?

Seminaret ’Verdens navle’ har til formål at skabe bevidsthed om, hvordan vi tilgår det monografiske og biografiske stof i arbejdet på museerne ved at tage afsæt i dobbeltheden mellem det mere eller mindre erkendte begær i den faglige drift og den kritisk reflekterede fagligheds discipliner.

14. nov. 2013



12.30-13.15 Frokost

13.15-13.45 Introduktion til emnet og dagens program v/ koordinatorerne Annette Rosenvold Hvidt, Birgitte Anderberg, Teresa Nielsen og Anni Lave Nielsen

13.45-14.45

14.45-15.00

Portræt af kunstneren Lilian Munk Rösing, lektor og kritiker

Hvorfor rejser den anti-biografistiske kritiker til München for at gå i Thomas Manns fodspor? Eller valfarter til Brøndums hotel i Skagen for at se den blå stue, hvor Anna Ancher malede portrættet af sin datter? Det spørger hun sig selv om med dette foredrag. Med billeder af Tizian, Anna Ancher og Adolph Menzel som eksempler vil foredraget pege på, hvordan kunstneren kan være indirekte portrætteret i sit eget værk, ikke så meget som en særlig psykologisk karakter, men snarere som en særlig positur og æstetisk sensibilitet.

Spørgsmål


15.30-16.30 The Past Will Never Leave YouKaspar Bonnén, billedkunstner

Med afsæt i min udstilling The Past Will Never Leave You, ser jeg på min egen, men også på andre kunstneres måde at fremstille deres egen historie.

434143

16.30-17.00

Fra Instagram selviscenesættelser til William Blakes indre verden forsøger jeg at reflektere over ønsket om (i stigende grad) at gøre vores egen verden synlige. Og vores 'behov' for at mærke en form for autenticitet i mødet med kunsten og livet, både følelsesmæssigt, historisk og ideologisk.

Spørgsmål og diskussion

17.00-18.00 ”Jeg taler til jer – John Kørners verden”

Vi viser Jørgen Leths portrætfilm ”Jeg taler til jer – John Kørners verden”.

John Kørner i interview i DR: ”Så jeg snakker videre og snakker videre og snakker videre. Og lige pludselig så tænker jeg: "Det er dog utroligt, at først siger jeg ja til at blive filmet, og dernæst så er det pludselig mig, der står og både maler og gør alt muligt". Der føler man sig udfordret og også lidt nøgen.

18.00-18.30 Opsamling fra filmen mm.

19.30 Middag

15. nov. 2013

08.00 Morgenmad

09.00-09.15 Opsamling fra dagen før samt introduktion til dagen

09.15-10.30 Kunstneren og/som værketHans Dam Christensen, lektor og vicedirektør, Det Informationsvidenskabelige Akademi

På www.informationsordbogen.dk kan man under opslaget "monografi" læse: "Afsluttet og omfattende værk om et afgrænset emne. (Modsat: periodikum; samleværk; polygrafi). Begrebet anvendes dog nogle gange i en bredere betydning, der inkluderer antologier." I en kunsthistorisk sammenhæng er "emnet" ofte en kunstners liv og/eller værk (eller dele heraf). I dette oplæg er relationen mellem kunstner og værk interessant: Hvad kan man (komme til at) sige om det ene ved hjælp af det andet?


11.00-12.00 Thovaldsens brevarkiv – en post-biografistisk polygrafiErnst Jonas Bencard, mag.art., kunsthistoriker, projektleder for Arkivet på Thorvaldsens Museum

Én hovedpointe: Kunsthistorien bliver ikke (nødvendigvis) biografistisk af, at man beskæftiger sig indgående med de skriftlige kilder til én kunstners liv, værk og kontekst. Det er det, 4 kunsthistorikere gør indtil 2017 for Thorvaldsens vedkommende i Arkivet på Thorvaldsens Museum.Det viser sig nemlig, at studiet af kilderne gør det umuligt at fastholde forståelsen af Thorvaldsens værker i et snævert monografisk perspektiv. Den nyklassicistiske billedhugger var så meget et spejl for sin tids strømninger, at man snarere må tale om en udvidet, post-biografistisk poly-grafi. Spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening at bruge termen mono-grafi.


434243

13.30-15.30 Open Call - faglige oplæg til årsmødet 2013 – Kunsthistorie. Årsmødet er et møde for faglig udveksling. Koordinatorerne af Kunstmuseernes del af årsmødet efterlyser derfor oplæg om aktuelle forsknings- eller udstillingsprojekter. Vi prioriterer oplæg som ligger sig i forlængelse af de øvrige oplæg under overskriften ”Kunst + biografi og monografi”.

13.30-14.30

14.30-15.30

Medborgerskab og identifikation som omdrejningspunkt. Museumsinspektør Lisbeth Lund og direktør Annette Johansen, J.F. Willumsens Museum.

I 2012 indledte J.F. Willumsens Museum samarbejdet med et lokalt borgerpanel med det formål at generere nye idéer til vinkler på præsentationen af J.F. Willumsens værk i museets udstillingssale. Sideløbende hermed udviklede museet og borgerpanelet en mobil udstillingsplatform med titlen ”Pop-Up Willumsen”. Den mobile enhed afspejlede temaerne i udstillingssalene og blev placeret rundt omkring i lokalområdet. I oplægget vil museumsinspektør Lisbeth Lund og direktør Annette Johansen fortælle om arbejdsprocessen med borgerpanelet og nogle af de problemstillinger, som meldte sig undervejs – bl.a. om det biografiske som omdrejningspunkt. Erfaringerne fra arbejdet med borgerpanelet blev også bragt i spil i udviklingen af museets aktuelle udstilling ”Café Dolly – Picabia, Schnabel, Willumsen” i anledning af 150-året for J.F. Willumsens fødsel.

Opsamling, diskussion og afrunding af emnet.


Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2013 – Kunstfaglig gruppe:

Teresa Nielsen, Vejen kunstmuseum, Østergade 4, 6600 Vejen. Tlf.: 7536 0482. Mail: [email protected]

Anni Lave Nielsen, Heerup Museum, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre. Tlf.: 3637 8700. Mail: [email protected] og [email protected]

Annette Rosenvold Hvidt, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 Kbh. K.Tlf.: 3374 8487. Mail: [email protected]

Birgitte Anderberg, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 Kbh. K.Tlf.: 3374 8487. Mail: [email protected]

434343


· Web viewDer var således tale om alvorlige skader på maleriernes struktur i kombination med en...

Documents

Transcript of · Web viewDer var således tale om alvorlige skader på maleriernes struktur i kombination med en...