www.skovognatur.dk

M E L L E M T R Æ E R N E 1

www.skovognatur.dk

M E L L E M T R Æ E R N E2Maibritt Saerens, skuespiller,kendt fra Krøniken:“Jeg bor midt i byen, så jeg bruger skoven til

at blive menneske igen. Til at trække vejret i.Jeg synes, at det er en skændsel at løberundt om søerne i København, derfor viljeg hellere tage ud i skoven, så jeg ikke

føler, at jeg bliver kvalt i bilos.Der er så mange dejlige steder i Danmark.

Himmerland, Silkeborgskovene, Vesterhavet, atstå på Dronning Louises høj og kigge ud overlandskabet. Jeg kører tit ture på min motorcy-kel via Margueritruten, for eksempel til Nordjyl-land og Skagen – det giver mig luft”.

“Hvem har ikke på et eller andet tidspunkt ønsket sig en tidsmaskine? Det har de fleste børn, og derfor virker “Oskar &Josefine”! Sådan skrev BT om forårets helt store børnefilmssucces. Og med lidt fantasi er det muligt at hoppe med itidsmaskinen. Filmens mørke middelalderskove er i virkeligheden skovene ved Lejre på Midtsjælland og Dyrehaven vedKøbenhavn. Foto: Cosmo Film, Thomas Marott.

Bamse og Kylling bor desværre ikke fast i en af statsskovene... men Bamse haropholdt sig et stykke tid på engen ved Farum Sø i Nordsjælland og i Dyrehavenved København. Foto: Ulla Voigt, DR

“Er du dus med himlens fugle...” sang Poul Reichhardt i 1958 i folkekomedien“Vagabonderne på Bakkegården”. Den scene blev optaget langs Holtum Å vedNørlund Plantage i Midtjylland. Et oplagt sted for selv at skråle videre “...ogskovens grønne træer? Så har du fundet ind til det, der gør livet allermest værd”.Foto: Scanbox Entertainment.

“Klar til optagelse... Action!”

FILM SKAL SES I BIOGRAFEN – MEN OPLEVES I NATUREN!

FAKTA

Er man på jagt efter hvor danske film,tv-serier og julekalendere er optaget– så er et godt sted at begyndehjemmesiden www.danskefilm.dk.

Den amerikanske hjemmeside “TheInternet Movie Database” er et mekka,når man vil vide, hvor ens yndlingsfilmer optaget. Gå ind på www.imdb.com– søg på filmens navn og se undermenupunktet “Filming locations”. Hvisman på den anden side har et rejse-mål og gerne lige vil se hvilke film, derer optaget på netop det sted, så gå istedet direkte til www.uk.imdb.com/LocationTree?

Generelle oplysninger om danske filmkan findes mange steder på nettet –men to gode hjemmesider erwww.filmidanmark.dk og Det danskeFilminstituts www.dfi.dk, hvor man kanhente oplysninger om samtlige danskespillefilm.

På www.skovognatur findes en listeover, hvor en række danske film ogtv-serier er optaget i forskelligestatsskove.

Mange danske film og tv-serier har brugt statsskovene

som filmkulisser. En hjemmeside viser nu vej til de skove

og naturområder, hvor en del af dem er optaget.

Stendød var koen! … Alle der harset “Blinkende lygter” kan huskescenen hvor Mads Mikkelsen påklods hold skyder en ko! Men i hvil-ken skov blev den scenen egentligoptaget? Og egetræet i “Krøniken”hvor Erik overrumpler Ida med atville forære hende en ring – hvorstår det træ i virkeligheden? Koen,det var i Hareskoven lige nord forKøbenhavn og egen, det er er “Ulve-dalsegen” i Jægersborg Dyrehave.Egetræet står i øvrigt meget tæt pådet sted, hvor Danmarks Radio isin tid gravede nedgangen til “Hul-let i Jorden”. Det hul hvorfra Poulog Nulle sendte deres berømte – ogberygtede – julekalender.

Filminstruktører har lige siden deførste stumfilm for 100 år siden“skudt” film langt væk fra film-studierne. Og dengang var Dan-mark virkelig en film-supermagt! Påverdensplan var det kun Frankrigder kunne hamle op med os. Dan-ske stumfilm blev vist på biograf-lærreder overalt i verden og dendanske natur var ofte med som“statist”. På et tidspunkt blev deroptaget så mange stumfilm ved

Hald Sø ved Viborg, at film-historikerne spøgefuldt har kaldtområdet for “Haldiwood” – Dan-marks svar på Hollywood.

Blandt skovfolk er der mangeanekdoter om filmfolk der har væ-ret på besøg i skovene. Da “BabettesGæstebud” blev optaget omkringHanstholm Vildtreservat i Thyskulle den svenske skuespiller JarlKulle i en scene komme ridende gen-nem klitterne ved Vesterhavet. Film-folkene havde gjort alt klart… menpludselig opdagede man, at derstod et meget gammelt skilt, somadvarede om minefare i området!Historien fortæller, at skiltet hur-tigt blev pillet ned mens kameraernesnurrede – den eneste der aldrig fiknoget at vide, var Jarl Kulle! Det gikheldigvis godt, så Jarl Kulle var medda filmen senere fik en Oskar iHollywood!

På hjemmesiden www.skovognatur.dk er der en liste over mangeaf de steder hvor der er optaget filmog tv-serier i statsskovene. Slå opunder titlen og se i hvilke naturom-råder scenerne er optaget.

En scene i tv-serie “Andersen –historien om en digter” optages frahelikopter i Dyrehaven nord forKøbenhavn.

www.skovognatur.dk

M E L L E M T R Æ E R N E 3

Det kan være svært at over-bevise børn om, at en tur iskoven skulle være en særligfantastisk oplevelse, fordiskoven ikke umiddelbart –som de DVD’er, de ellers erunderholdt af – byder påsjovt ekstramateriale og fra-klip.

Og ofte, når man er i sko-ven med børn, begynder deat kede sig efter erkendelsenaf, at de første otte træerikke viser sig at tale til demsom i Pocahontas. Eller at engrisling ikke kommer fremog danser for dem som i Pe-ter Plys.

Men som far til fire børner jeg nødt til at hive dem udaf deres koma foran fjern-synet og få dem i skoven. Af

flere forskellige årsager.For det første har man

altid hørt, at det er sundt.“Gå ud – luften har godt afjer”, er et udsagn fra mineforældre, jeg er vokset opmed.

For det andet oplever manat være sammen med bør-nene i mere end de fire mi-nutter, man normalt brugerpå at sende dem i skole ellerbørnehave. Og sidst, menikke mindst, får man kørtbørnene trætte i et omfang,man ikke troede var muligt.Og det er jo ikke værst, hvisman ønsker dem i seng førkl. 23 bare en enkelt nat. Såhvad gør man for at få demmed?

Man fortæller dem, at i

skoven behøver man ikke atbegrænse sin fysiske udfol-delse til at foregå i en sand-kasse på størrelse med etmodem, men at man i sko-ven faktisk kan løbe fritrundt hen over flere kilome-ter og forestille sig, at maner Van Diesel, Rambo ellerbare Søren Ryge Petersen (altafhængig af ens actionidolernaturligvis).

Man lokker evt. med, atdyrene i skoven ikke er bagindhegning, og man behø-ver ikke at betale entre for atse.

Man kan fortælle bør-nene, at man godt må cykle iskoven uden at skulle stand-se hvert fjerde sekund for ettrafiklys, at der i skoven ikke

er noget, der hedder myld-retid, og at man ikke kon-stant behøver at holde til-bage for en lastbil, der skaldreje til højre.

Om sommeren kan manfaktisk snildt bade i enskovsø. Til forskel fra stran-den kommer man ikke hjemmed sand nok i skoene til atdække en middelstor is-landsk pony, og man kanbade uden at få tang i mun-den og salt i øjnene, og olie-forureningen er minimal –(det er sjældent, supertan-kere går på grund i f.eks. Es-rum Sø).

Hvis alt det ovenståendeikke virker, må man gribe tildrastiske midler. Så kan detvære, at man er nødt til at

love, at de må se far eller morklatre i et elmetræ, sætte sigud på en gren og råbe “Jeg erdoktor Pjuskebusk, og jeg erstolt af det!”.

Og lige til sidst: Hvis børnbegynder at fryse, så prøv iøvrigt at undgå den dér “Derfindes ikke dårligt vejr…”.Man kan se på ens børn, atde bare står og tænker –“Nej, der findes irriterendebemærkninger om forkertpåklædning”.

Gå ud! – Luften har godt af jer!Af Thomas Wivel, stand-up komiker

MELLEM TRÆERNE erudgivet af Miljøministeriet iforlængelse af Regeringenssundhedsprogram “Sundhele livet”. Et sundheds-program, som bl.a. har detmål, at fysisk aktivitet skalvære en naturlig del afhverdagen for voksne, børnog unge – og her er naturenen oplagt tumleplads.Skoven og anden natur iDanmark ønskes også istigende omfang brugt tilfriluftsliv.

MELLEM TRÆERNERedaktion:Skov og NaturstyrelsenPoul Erik Magnussen (redaktør)Mette Marcker ChristiansenUlrik Schack

Lay-out, tilrettelæggelse:Page Leroy-Cruce

Foto:Ole AndersenCongohuset, Jesper LudvigsenCorbisJakob DallFBI/Funny Business Inc.Peter LassenPage Leroy-CrucePolfoto, Lars PoulsenPolfoto, Anders BirchPolfoto, Tine HardenPolfoto, Thomas WilmannScanpix, Annike BrodénScanpix, Lars ThulinScanpix/Biofoto, Steen AggerScanpix/Biofoto, K.A. LarssonScanpix/Biofoto, BjarneJakobsenUlrik SchackPalle Peter SkovSkov- og NaturstyrelsenNana ReimersBert Wiklund

Øvrige illustrationer:KRT/Morten LyhneJens Overgård ChristensenPage Leroy-Cruce

Statsskovene i Danmark, deradministreres af Skov- ogNaturstyrelsen, er med deresmange faciliteter åbne døgnetrundt – året rundt.

25% af al skov i Danmark er vi fælles om at eje. Det erstatsskovene. Her kan du komme, når det passer dig, ogdu kan gå overalt.

Bøgen er sprunget ud – pinsesolen danser snart – og altkan ske mellem træerne! Så hvad med en tur i skoven?Du er altid velkommen. Se efter de røde pæle.

M E L L E M T R Æ E R N E4

“Nu går vi stille og roligt derhen pårække

„, siger naturvejlederen.

“Og hvis vi er heldige, så liggerder en stor, fed hugorm!

„

“Hæhæ„, kommer det lidt spredt

fra de 25-30 mennesker, der har la-det sig lokke med på hugormesafaridenne søndag i marts.

De ved lige så vel som natur-vejleder Brian Kjølhede Jensen, atingen hugorm med respekt for sigselv kommer frem, når granerne ertyngede af sne, og temperaturenpendulerer omkring frysepunktet.

Men humøret fejler ikke noget heri Husby Klitplantage i Vestjylland.

“Vi er jo først og fremmest kom-met for at høre lidt om hugorme

„,

forklarer en mand, der har et som-merhus i nærheden.

“Vi ved generelt for lidt om så-dan nogle dyr

„.

Brian Kjølhede bombarderer daogså safarideltagerne med oplys-ninger og anekdoter, mens hanfremviser de steder i plantagen,hvor hugormene normalt holder til.Han beretter om giftighed, gen-

HugormesafariNaturvejleder Brian Kjølhede Jensen havde heldigvis en reserveslange i bilen, da

han tog en gruppe vestjyder med på hugormesafari.

nemsnitslængde og størst antal hug-orme set på én gang her i plantagen– 41 – og deltagerne sørger selv forat spørge sig frem til resten.

“Hvis man finder en ved sit som-merhus og kører den langt pokker ivold, kommer den så tilbage

„, vil

en mand vide.“Ja, med mindre man kører den

mindst tre kilometer væk?„, lyder

svaret. Så er der nemligikke ret storsandsyn-lighedfor,

at hugormen kan finde tilbage igen.Et par af deltagerne sukker.Brian Kjølhede fortæller en grum

historie om en mand oppe i Thy,der brugte andre metoder:

“Han slog omkring 2.000 hug-orme ihjel om året. Jo, han var galpå dem

„.

“Aij!„, siger folk.

“Sådan en idiot„

, hvisler endame.

En anden dame fortællerBrian, at hun selv boede

i Thy for mange år si-den, og der var deren mand, der sam-lede hugormeneind og sendte demtil Færøerne.

“De havdenemlig sådan enforfærdelig muse-

plage„

, forklarerhun.

“Jow!„, siger natur-

vejlederen.“Ja, han var en habil ind-

samler„, siger damen.

Nærgående tyskereEfter en halv times tid sætter safari-deltagerne kurs mod en indlands-klit ved navn Marens Maw. Oppepå toppen er der en dramatisk ud-sigt over klitterne og bag dem Ve-sterhavet, og Brian Kjølhede for-tæller om landskabets og planta-gens historie.

Så vender han tilbage til hugorm-ene og noget af det, folk er mest in-teresserede i, nemlig deres hug.

Han oplyser, at de nede på Ring-købing Sygehus – hvor man hvertår behandler 20-25 bid – har gjortsig den erfaring, at alle slags men-nesker kan blive bidt i foden.

“Men hvis de er blevet bidt i hån-den, så er det næsten altid tyskere

„,

fortsætter han.Alle griner.“Grunden til det er, at i Tyskland

har man næsten kun snoge. Så hvisen tysk far ser en hugorm, så vilhan lige vise den til børnene, ogsnot!, så sidder den i tommelen påham. Så lad være med at stå og pilleved dem!

„

Stemningen løftes yderligere, daBrian Kjølhede oplyser, at han nuvil fremdrage en ægte hugorm.

BlødslangeHugormen har han været ude atfange nogle dage tidligere, da vejretvar bedre. Nu fisker han dyret opaf et plastikterrarium med en slagskødkrog og lader det hænge lidt i

luften. Den 45 cm lange hanhugormsyner ikke af meget i hænderne påden store mand.

“Er der nogen, der vil røre?„

spørger han.Mange vil.“Den er fuldstændig tør

„, siger

en dame overrasket.Den virker også skrøbelig. Føles

ikke som én stor muskel eller sådannoget, nærmere som en pølse medfor lidt kød i.

En mand i selskabet fortæller nu,at han faktisk er blevet bidt engangi Frankrig. Det var i foden, og kunmed hugormens ene tand, den an-den ramte sålen. Derfor havde læ-gen på skadestuen ikke troet på, detvar et hugormebid.

“Kom igen, hvis det bliverværre

„, havde han sagt.

“Men det gjorde altså ondt heltop i låret

„, fortæller manden.

Men heldigvis gik det over af sigselv.

En af Brian Kjølhedes mærke-sager er da også at fortælle, at hug-ormen slet ikke er så farlig. Han sy-nes, det er synd, når folk slår denihjel i panik, fordi de ikke ved bedre.

“Der har ikke været nogen døds-fald i Danmark siden 1984

„, siger

han.“Vi skal altså ikke gøre den værre,

end den er„.

FAKTA

Torsdag den 12. maj om aftenen erder igen hugormesafari – denne gangpå Sjælland, hvor Odsherred Natur-skole lover “fangstgaranti”, hvis vejreter godt. På www.naturnet.dk kan dulæse mere om arrangementet.

På www.naturnet.dk kan du også –året rundt – finde en masse naturturemed guider. Hjemmesiden dækkerhele Danmark.

Der er næsten 300 naturvejledere iDanmark. Cirka 50 arbejder for Skov-og Naturstyrelsen, resten er ansat i foreksempel amter, kommuner, påmuseer eller er private naturvejledere.

Naturvejledernes opgave er atformidle naturen, dyreliv, historie ogkultur direkte til folk.

Naturvejlederne laver såvel offentligearrangementer som undervisning forskoler og lignende.

Christian Stadil, direktør, Hummel:“Jeg elsker at være i skoven, når det hverken er dag ellernat. Den blå time. Der hvor folks ansigter ændrer sig, ogmagien og mystikken kommer frem. Men det skal selvfølge-lig ikke være så mørkt, at jeg skvatter over trærødderne.

Jeg har løbet meget i skoven for at holde mig i form tilbjergbestigning. Det varierede terræn er godt at løbe i for

eksempel skoven ved Moesgård i Århus, hvor derbåde er stejle skråninger og sandstrand. Jeg kangodt lide kontrasterne, der hvor skov og havmødes. I dag bruger jeg mest skoven til atgå i – ligeså snart jeg har en opgave elleret problem, tager jeg ud i skoven. Det eren form for anderledes meditation”.

Af Lars Madsen, Storyhouse

www.skovognatur.dk

M E L L E M T R Æ E R N E 5

Mad over bål

Det er dejligt at spise under åben himmel –på terrassen, i parken, på stranden eller iskoven.

Med engangsgrillen er det blevet muligtat supplere de kolde retter med grillerier.Men vil man give sig selv, familien og ven-ner en oplevelse i særklasse, kan jeg varmtanbefale “Mad over bål”! Her er aktiviteterog oplevelser for store og små og for allesanser. Fordi fremstillingen af maden fore-går primitivt og autentisk, behøver man joikke gøre smagsoplevelsen primitiv. Snareretværtimod.

Plankekylling – 4 personerKyllingerne steges ved strålevarmen fra bålet. Man skærer ryggen ud af kyllingen, og spænder denfast på en friskkløvet brændeknude med søm, der ikke er galvaniserede. Efterhånden som båletbrænder ned til gløder, kan man rykke kyllingerne tættere på. Her bruger vi de små franskepoussiner, men man kan også fint bruge større kyllinger, blot man har lidt tålmodighed.Beregn ½ til 1 poussin per person og ca. 4 personer om en hel kylling.

1 poussin hvor ryggen erskåret ud1 spsk salt2 tsk friskkværnet peberBlade fra 3 kviste timian1 citron skåret i både ogdernæst i skiverEn friskkløvet brændeklods afløvtræ1 sten eller hammer4 stålsøm

Bred kyllingen ud. Rens den på indersiden for rester af indvolde.Lav en blanding af salt, peber, timianblade og små citronstykker(med skal). Gnid denne blanding på indersiden af kyllingen og ladden trække et par timer eller natten over. Læg kyllingen på denglatte flade af brændeklodsen med skindsiden udad. Sæt denfast med jernsøm midt på brændestykket. Stil klodsen op vedbålet. Begynd i god afstand – ca. 30 cm fra flammerne.Efterhånden som bålet brænder ned og bliver til gløder, rykkestræstykkerne tættere på bålet. Kyllingerne er færdige, når derkun kommer klar saft ud, når man stikker en kniv i kødet. Skærbryst og lår fra hinanden og grill evt. lårene lidt ekstra på en rist.Alt i alt tager det mellem 40 minutter og 1 time at stegepoussiner på denne måde.

Fiskepakker – 4 personerFiskepakkerne skal forberedes hjemmefra og kan tilberedes pakket i folie eller i en wok der står igløderne.

400 g filet af fx rødtunge, lyssejeller hellefisk1 porre i strimler100 g bøgehatte eller andresvampe i mindre stykker1 fed finthakket hvidløg4 skiver citronLidt dildOlivenolieBagepapir og evt. folie

Sauter porrer og svampe i smør på en pande i et par min.Smag til med hvidløg, salt og peber.Lad grøntsagerne køle lidt af.Fordel fisken på 4 stykker bagepapir og krydr med salt ogpeber. Fordel grøntsagerne over fisken og læg en citronskive oglidt dild på hver. Luk bagepapiret tæt om fyldet.Fiskepakkerne bages pakket i folie eller direkte i hed wok – ca.3 min. på hver side. Spidsen af en kniv skal føles varm, når manstikker den ind midt i fiskepakken.

Grillede peberfrugter – 4 personer

2 røde eller gule peberfrugterLidt olivenolieLidt balsamicoeddike

Vend peberfrugterne på en grill eller en rist over et bål – højtover eventuelle flammer.Når skindet er boblet op og nærmest sort, lægges peberfrugter-ne til afkøling i beholder med låg eller blot en plastpose. Når deer kølet af, pilles skindet af med fingrene, de halveres, ogkærner og frøstol fjernes. Skær peberfrugterne i strimler og lægdem på et fad. Stænk med olie og eddike og lidt salt og peber.

O P S K R I F T E R F R A S U H R S H U S H O L D N I N G S S K O L E

Mad over bål er slowfood – men belønningen er i særklasse! Radio-

kokken Lars Sonne-Hansen tog en forårsdag i skoven sammen med sine

elever fra Suhrs Husholdningsskole for at lave mad over bål. Her er

nogle af deres tips og opskrifter. Find flere på www.skovognatur.dk

På www.skovognatur.dk finder du bålopskrifter på auberginedip, aspargesmåtter og spyd medjomfruhummerhaler samt kokkens egen huskeliste, gode råd og tips til vin og øl.

På hjemmesiden kan du finde oplysninger om de 275 bål- og grillpladser i statsskovene hvor det ertilladt at tænde bål i skoven.

Af Lars Sonne-Hansen

Her på siden har vi samlet ideer og en rækkekonkrete bud på, hvad man kan lave af madi og omkring et bål. Men pas på ikke at tagemunden for fuld første gang. Vær hellerelidt mindre ambitiøs og få en god oplevelsemed en enkelt eller to af retterne. Sørg forat have god tid og gå ikke i gang på tommave. Mad over bål er slowfood!

IdélisteSnobrød er obligatorisk til børn og barn-lige sjæle. Alle lyse brøddeje kan bruges.Prøv en koldhævet dej. Den “overhæver”ikke på vej ud i skoven på en varm dag.

Har man en gammel pande, er pande-kager oplagt. De er hurtige at bage, og se-nere på sommeren er der også friske bærtil fyldet. Husk sukkeret!

Mellem to stålsigter (bundet på spyd ogholdt sammen med ståltråd) kan manpoppe popcorn.

Nye kartofler, der lige har fået et opkog

hjemmefra, kan sættes på spyd og grilles.Prøv evt. at lave spyddene af friske rosma-rinkviste, hvor nålene er fjernet.

Alle nye grøntsager kan tilberedes på grill– blot gnedet med lidt olivenolie. Senere påsommeren, når rodfrugter som rødbeder,selleri, pastinakker og kartofler får lidt stør-relse, kan de bages direkte i gløderne ellerpakkes i folie eller graves lidt ned i asken.

Grill majskolberne med bladene på – debeskytter fint mod brankning. Du kan ogsåbruge bladene til at pakke fisk eller grønsa-ger i.

Når fisk eller kød lægges på den varmegrillrist, vil det først brænde fast på risten.Men efter lidt tid vil der danne sig en grill-skorpe. Hav tålmodighed og prøv ikke atvende fisk eller kød før det har sluppet ri-sten!

Spis i øvrigt ikke mad, der er helt branket.Det er en god ide at veksle mellem retter, derer pakket ind eller lavet direkte over glø-derne.

Hvad drikker man til?Der er varmt omkring et bål, så husk atdrikke rigeligt med vand.

Der findes en mængde gode og spæn-dende øl- og vintyper, som er velegnede til

mad med “toner” af bål (røg og grill).Drikkevarer, der skal nydes under åben

himmel, skal generelt være mere aromati-ske, end dem man ville byde til de sammeretter indendørs. Smagen af grill og røg læg-ger også op til, at drikkevarerne skal væremere aromatiske.

M E L L E M T R Æ E R N E6

Skattejagten ergået indVed hjælp af satellitterne ude i verdensrummet kan man pejle sig ind på skatte overalt i

verden. I Danmark er der i øjeblikket over 800 gemt i naturen – så det er bare med at

komme i gang med at lede.

Af Didde Elnif, Storyhouse

Hans Pilgaard, tv-vært på TV2:“Jeg kan godt lide at kigge ud over havet. Detgiver den samme ydmyghed og respekt sombjerge. Jeg synes godt, at naturen må være lidtvoldsom.

Jeg kan godt nogle gange savne, at det bliverrigtig vinter i Danmark, for jeg er vild med at stå

på ski, så fra oktober, gør jeg, hvad jeg kan, forat komme af sted enten nord eller syd på. Dendanske vinter er bare grå og våd.

Hvis jeg skulle bruge en søndag ude inaturen, ville jeg tage i Dyrehaven medvarm kakao. Jeg elsker at gå i skoven,desværre gør jeg det alt for sjældent”.

Orienteringsløb på mountain-bikes bliver den næste store sportsdillei de danske skove. I hvert fald hvis det går, som det er gået i udlandet.I Spanien, Italien og Tyskland er interessen for den nye sportsgrenkolossal.

Med de brede dæk og mange gear er de rå mountain-bikesperfekte til at prøve kræfter med skovens grusveje. Og ikke alene

skal man holde sig på cyklen, man skal også prøve at følgemed på kortet, som ryster op og ned foran på styret.

Kortet viser, hvor posterne er.Mountain-Bike Orientering er først for nyligt

kommet til Danmark. Men sporten appellerer alle-rede bredt. Ved de stævner, der har været i stats-

skovene, er der dukket orienteringsløbere op, som nuer hoppet på cyklen, der har været “gamle

„ MTB-ryttere,

som nu skal til at lære at læse skovkort, og så en masseganske almindelige motionister, som synes, det her nye erskægt og spændende.

På hjemmesiden www.mtb-o.dk findes alle oplysnin-gerne – regler, gode tips og arrangementer. Og ved alleløb er der altid nogen til at hjælpe de nye i gang på enintroduktionsbane. Husk altid en cykel og en godkendtcykelhjelm.

Er du til mountainbikes, kan du på www.skovognatur.dk downloade foldere med oplysninger om ru-ter i statsskovene.

ringsplads i Svalmstrup Fred-skov ved Ringsted.

“Våde blade er noget af detværste”.

Lars står med GPS’en i hånden og kigger

skeptisk op modtrækronerne. Devåde blade gør detsvært at fangesignalerne frasatellitterne. Ved

hjælp af demkan GPS’enfinde frem til

præcis, hvor påjorden man står.Eller hvilken ret-

ning man skal gå ifor at finde et bestemt koordinat.

For eksempel en skat.

På jagt efter gemmesteder“Så er der signal”.Lars kigger stolt på GPS’en, der

er på størrelse med en mobiltelefonog nu viser en pil direkte mod detsted, skatten skal ligge.

Der er cirka 500-600 danskere, derdyrker geocaching aktivt. Det vilsige, at de løbende holder øje med,om der bliver registreret nye skatte,og tager ud og finder dem. En del afdet at være geocacher er også selvat oprette skatte.

En skat kan have mange forskel-lige størrelser, lige fra en lille sortfilmbeholder til en kasse på fleremeter. Og så skal den helst inde-holde en logbog, en blyant og et parsmåting, som finderne af skattenkan tage med sig.

Lars kaster endnu et blik påGPS’en og begynder at gå ind adden nærmeste skovsti, i den retning

pilen peger.“Når jeg er ude at gå alene, får

jeg set en masse dyr. Hjorte, spæt-ter og alle mulige forskellige fugle.Det er en rigtig god måde at slappeaf på efter en lang arbejdsdag”.

Grønspættebogen til hjælpDa der er 10 meter til skatten, opgi-ver GPS’en. Den har en unøjagtig-hed på et par meter, så nu er detbare i gang med at lede. Lars løfteret par sten, skubber lidt til en stub.Han kigger alle de steder, en erfarencacher ville lede. Men ingen skat.

“Hhmm, så må vi snyde lidt”.Han har printet et par linier med

kodet skrift. Det minder om nogetRip, Rap og Rup ville kunne tryllefrem af en grønspættebog. Den, derhar gemt skatten, sørger altid for atskrive et kodet hint om, hvor denligger, så det bliver lidt lettere at findeden.

“Under en sten, ved et træ”.Han kigger sig lidt om-

kring. Og rigtigt nok,efter at have løftet ensten til side, dukkerbeholderen op. Denindeholder både le-getøj og krimskrams,der ville gøre ethvertKinderæg misundeligt

Alle skattenes koordina-ter er angivet på geo-cachernes hjemmeside.Der står samtidig lidtom, hvor svære de erat finde. Om manmå have hund medi området, og omterrænet er svært atbevæge sig rundt i.Der findes skatte

Det er sent, du er på vej i seng, ogpludselig bipper beskeden ind pådin mobiltelefon: “Der ligger en skatpå N 55° 32.345 E 011° 49.460 – dukan blive den første, der finder den,hvis du skynder dig”.

Du kaster dig af sted. Pandelygte,vandrestøvler, GPS og ekstra batte-rier. Hvor er bilnøglerne? Tænk, hvisdu blev den første. Du ræser derud.Bremser hårdt op ved nærmesteparkeringsplads og løber ind ad denførste og bedste skovsti.

Lars Lautrup-Larsen er en af dedanskere, der dyrker geocaching. Enform for skattejagt, hvor man vedhjælp af en GPS, et slags digitaltkompas, kan finde skatte i hele ver-den. Lige nu står han på en parke-

FAKTA

Der er mere information omgeocaching på www.geocaching.dk

En håndholdt GPS kan fås fra 1200kroner og opefter, alt efter hvormeget den skal kunne.

Det er muligt at finde skatte overalt iverden, både lande som Kasakhstan,Afghanistan, Frankrig, England ogTyskland har registrerede skatte.Koordinaterne kan enten downloadesvia et kabel til selve GPS’en ellertastes ind manuelt.

Der skal ansøges om lov til skattejagt ide danske skove. For statsskovenesvedkommende søges via Skov- ogNaturstyrelsens hjemmesidewww.skovognatur.dk

for hardcore vandrere, køre-stols-brugere – og de fleste er tilgænge-lige for børnefamilier.

“Det er en god måde at få un-gerne med ud i naturen på. Og manbliver jo aldrig for gammel til at tagepå skattejagt”.

Lars lukker beholderen med log-bog og skat forsvarligt og dækkerfindestedet til med stenen igen, såden næste også kan få glæde af skat-ten.

“Så må vi se om jeg kan findetilbage til bilen”, siger han og griner.

Det er “hot” lige nu… !GEOCACHING – et nyt ord vi skal til at lære. Geocaching er en ny sport,hvor man ved hjælp af en GPS-modtager kan gå på skattejagt. Sportener en udpræget familiesport. Langt de fleste skatte ligger i naturen, ogman kan finde frem til dem uden at komme til at svede alt for meget.

MTB-O eller orienteringsløb på mountain-bikes i skoven. Den helt storedille i store dele af Europa.

Mere end 25.000 børn og unge kaster sig hver måned ud i levendeROLLESPIL – det er flere, end der går til f.eks. basketball og tennis.Og de får følgeskab af flere og flere voksne. Ofte foregår rollespillenei skoven.

HOT HOT HOT

DET HELT NYE I SKOVEN

SKOVKORT OG CYKELHJELM

www.skovognatur.dk

M E L L E M T R Æ E R N E 7

Der går en spinkel, rødhåret goblinmed stor gumminæse ad en mud-ret sti i Langesøskoven vest forOdense. Han er malet grøn i ansig-tet, bærer filthat og har klippet hul-ler i sin bluse. Han har kondiskopå, men det er svært at se, for hanhar broderet dem godt til medlæderlapper.

Til daglig hedder han Thomas,er 16 år og går i gymnasiet. Men

denne søndag er han Glipp – en tyv,hæler og lejlighedsvis lejemorder.

Han er en af de 60-70 stykker, derer mødt op for at medvirke i detmånedlige afsnit af liverollespillet“Kampen om Ambrona”, hvor or-ker, elver, gobliner og menneskerkæmper med og mod hinanden.

Og han er så glad for at væregoblin, at han har spillet rollen i toet halvt år.

“Deres natur tiltaler mig”, forklarerhan uden at blinke.

I et pænt stykke tid trasker hanbare ud ad stien langs søen uden atmøde andet end almindelige men-nesker på søndagsspadseretur. Defleste stirrer. En enkelt herre nikkergemytligt.

Så støder han omsider på nogleflere gobliner. De er ophidsede: Enaf dem er blevet overfaldet og be-røvet af en mand med sort maske.

“Vi må finde ham”, siger Glipp.De får følgeskab af en flok orker

samt en trold med en kølle på stør-relse med en kontrabas, og sætterkurs mod Månebrønd, menneske-nes by.

Dialog frem for voldLiverollespil som “Kampen omAmbrona” bliver spillet i mangedanske skove. Der er tale om spil,der typisk udvikler sig uforudsige-ligt, fordi de enkelte spillere har heltfrie hænder til at improvisere sigfrem.

Spilledelsen for “Kampen omAmbrona” har således kun begræn-sede muligheder for at påvirke spil-let. Den kan indsætte nye karakte-rer med specifikke opdrag – så-kaldte non playing characters – forat trække udviklingen i en bestemtretning.

Mest af alt forlader den sig påspillernes fantasi og lyst til at levesig ind i deres roller, hvilket det ikkeskorter på. Som formand for ledel-sen, Lasse Ejlersen, mindede om vedfællesbriefingen før kampstart:

“Lad nu være med at tæve hin-anden for hårdt!”

I bund og grund er “Kampen omAmbrona” imidlertid ikke et kamp-spil. Dialog og intriger mellem spil-lerne bliver prioriteret højest. Dethandler om stemning, og derfor erkulissen langt fra ligegyldig.

“Det, at vi spiller i en skov, er vig-tigt for helhedsoplevelsen”, forkla-rer en af spillerne.

“Det er godt for fantasien og il-lusionen”, siger en anden.

“Skoven er lækker og smuk, denskaber en god kulisse. Der er enmasse steder, folk kan gemme sig.Man kan godt blive lidt nervøs, nårman går rundt her”.

Mange af karaktererne er slet ikkebestemt til at skulle kæmpe. Somfor eksempel præsten Marsiglio –en 20-årige gymnasieelev ved navnJakob, der vandrer rundt og præ-diker menneskets overlevelse gen-nem samarbejde.

Jakob spillede tidligere kriger,men da han ved et uheld blev dræbt,besluttede han sig for at prøvepræstegerningen.

“Jeg synes, jeg ville prøve nogetnyt”, siger han.

Derfor går han rundt som Mar-siglio og prædiker fra en læder-indbunden udgave af FolkeskolensSangbog. Han står netop og læserfor nogle yngre spillere, da orkerne,goblinerne og trolden moser forbi.

“Der er vandring mod Måne-brønd”, udbryder en af præstenstilhørere spændt.

“I så fald er der mere grund til atholde sig derfra”, siger en anden.

“Det er nemlig rigtigt”, roserMarsiglio.

FAKTA

30% af dem, der dyrker levenderollespil, er piger.

På www.liveforum.dk kan man findefrem til levende rollespil overalt iDanmark. På siden er der henvisningertil foreninger og arrangementer.

“Kampen om Ambrona” er arrangeretaf den odenseanske rollespilsforeningRottehullet. Kampen har indtil viderevaret i cirka fire år. Der spilles densidste søndag i hver måned, undtagendecember. Af sikkerhedshensyn skaldeltagerne være fyldte 13 år.

Der skal ansøges om lov til at spillerollespil i de danske skove. Forstatsskovenes vedkommende kan dersøges via Skov- og Naturstyrelsenshjemmeside www.skovognatur.dk

Drengenefra AmbronaHver måned tager mange raske drenge og enkelte raske

piger i Langesøskoven på Fyn for at forvandle sig til orker,

gobliner og riddere.

Af Lars Madsen, Storyhouse

En elverpige får lagt “mascara”

Det ligger i naturenOg han har ret. Ved Månebrøndudvikler tingene sig kaotisk, da densortmaskede røver viser sig at havesøgt tilflugt her. Orkerne – anførtaf Sølvfinger, der har ring i næsenog store, kunstige hugtænder, somspiler hans mund ud og bebyrderham med en læspende udtale – vilstraks have fingrene i manden. Mende må ikke komme ind for port-vagten.

I stedet går de rundt og knurrerudenfor, mens Månebrønd

,s ledere

forsøger at klare ærterne ved at af-høre den formastelige og idømmeham en passende straf:

“Lad være med at stjæle igen.Dette er Deres advarsel. Sørg for atfå et ordentligt arbejde. Der skal vistsamles noget brænde til byen”.

Det er menneskejustits, men ikkegangbart i orkernes verden. Så snartden sortmaskede viser sig uden forMånebrønds bymur af bemalet sejl-dug, bliver han hugget sønder ogsammen af orkernes plastiksværd.

Formand for spilledelsen, LasseEjlersen, der var med til at dømmeden sortmaskede i Månebrønd, vilblande sig og får samme behand-ling.

“Sølvfinger, hvorfor gør I det?”råber goblinen Glipp.

“En aftale er en aftale”, snerrerSølvfinger kryptisk.

Han har blotgjort, hvad spil-let kræver. Levetsig ind i sinrolle.

M E L L E M T R Æ E R N E8

1805

1850

Skoven er tilbage

1805Der er ikke meget skov tilbage i Danmark,og det skov, der er tilbage, består ofte kunaf spredte gamle træer. Kun ca. 2% afDanmark er dækket med skov.

1805-1850I 1805 vedtages “Fredskovs-forordningen af 1805“ – husdyrenebliver smidt ud af skoven. Markerne ogskovene bliver adskilt med stengærdereller jorddiger. I de indhegnede skovegår man i gang med at plante træer.Man begynder som noget forholdsvisnyt at plante nåletræer. Skoven blivertættere og mørkere.

1807EnglændernebombardererKøbenhavn.Danmarktvinges tilat aflevere allesine krigsskibe til England. Regeringenbeslutter at frede alle egetræer, og mangår i gang med at plante nye egeskove,så Danmark hurtigst muligt igen kan fåkrigsskibe. Egetræerne er i dag 200 årefter klar til at blive brugt til krigsskibe– lidt for sent!

For 200 ÅR siden var der næsten ingen skove tilbage i Danmark,

og de få skove, der var, lignede mest af alt en afrikansk savanne.

Hist og her stod spredte gamle træer, og imellem dem gik husdyr

og græssede. Men hvorfor var det gået så galt? Jo, igennem mange

hundrede år havde vi ribbet skovene for træer til alt fra brændsel,

tømmer, foder til husdyrene og til krigsskibe – men glemt at plante

Connie Hedegaard, miljøministerJeg holder meget af at gå lange ture i skoven, hvor

sanserne i særlig grad er åbne for lyde, dufte, synsindtryk.Og finder jeg undervejs bær eller svampe, er det kun etekstra krydderi. Jeg holder af variationen i den danskenatur, og så er det stadig muligt at finde fred og ro.Jeg bruger skoven tæt på, hvor jeg bor, men tager tit

på udflugt f.eks. til Tisvilde, hvor havet giver den smukke naturet ekstra plus.

Hver årstid har sin charme, men skal jeg vælge en årstid,bliver det en høj klar septemberdag, hvor det endnu er lidtsommer, og hvor efterårets farver lige kan anes.

En af mine største naturoplevelser var "Sort Sol" i Tønder-marsken – det var fantastisk!

nye træer. I 1805 greb Kongen ind! Samme år som H.C. Andersen blev født,

underskrev Kongen “FREDSKOVSFORORDNINGEN AF 1805”. Nu

skulle det være slut med at rydde skovene for træer, og der skulle plantes

en masse nye skove. Og det lykkedes!

I dag – præcist 200 år efter – dækker skovene mere end 12 % af

Danmark, og vi nyder at gå i dem mere end 75 millioner gange om året.

KRT EURO

PE APS/MO

RTEN LYH

NE

www.skovognatur.dk

M E L L E M T R Æ E R N E 9

1900

1950

2005

1870-1900Mange af de bøgeskove, som vii dag går tur i, bliver plantet.

1950’erneMotorsaven erstatter øksenog håndsaven.

1937I 1937 bliver det ved lov tilladtat gå i statens skove.

200512% af Danmark er nu skov – påblot 200 år har vi fået næsten 6 gangeså meget skov i Danmark. Danskernebruger skovene 75 millioner gange omåret.

1972Den første naturskole.

1990Den første naturlegeplads.

1999Efter at have væretforsvundet fra den danskenatur i mere end 1.000 år,bliver bæveren genudsat.

1830-1860Overalt i skovene er der vådt –der er vandhuller, moser ogsøer i tusindevis. Der gravesmange tusinde kilometer grøfterfor at få vandet til at løbe væk,så man kan plante flere træer.

1870-1920I Jylland bliver mange heder med lyngplantet til med nåletræer. Langs Vester-havet bliver store områder plantet til forat stoppe flyvesand, der ødelæggermarkerne og begraver husene undertonsvis af sand. Der bliver især plantetbjergfyr.

1960’erneDer plantes flere og flere juletræer iskovene, og man begynder foralvor at klippe pyntegrønt.

Louise P., fotomodel:“Jeg rider, så jeg bruger både skovene til atride og gå i. Jeg synes, noget af det bedsteved den danske natur er bøgeskovene.Vesterhavet er også dejligt. Hvis jeg skullebruge en søndag i naturen, skulle det være enefterårsdag ved Vesterhavet. Havet er

vildere om efteråret, og jeg nyder attræernes farver skifter.

Nogle af de største naturoplevelser, jeghar haft, er for eksempel jordskælv i Tokyo,og Nordlyset har også gjort stort indtryk påmig”.

M E L L E M T R Æ E R N E10

Det havde regnet natten før, og dervar meldinger om mere på vej, ogjeg skulle på skovcamping. Spørgs-målet var, om jeg ville være i standtil at lave bål af skovens fugtigegrene og kviste, for jeg er typen, derskal bruge grillstarter for at få gangi havegrillen en vindstille sommer-aften.

Så jeg ringede og spurgte en erfa-ren friluftsmand, der svarede, atselvfølgelig kunne jeg det.

“Du kan jo tage noget spejder-vand med” , foreslog han endvidereog forklarede, at det var friluftsslangfor petroleum.

For en sikkerheds skyld ringedejeg et par timer før afgang også tilden lokale skovfoged Claus Simon-sen.

“Du kan sagtens samle brændetil et bål” , sagde han.

Det var en af hans skove, jeg skulle

sove i, og vi havde tidligere talt sam-men, fordi jeg skulle campere på ensåkaldt lejrplads, hvilket man ligeskal ringe eller maile og spørge omlov til først.

På vejen ud til overnatnings-pladsen i Sønderskoven, som er densydligste Stenderupskov ved Kol-ding, kørte jeg et smut ind forbiskovfogeden.

“Du skal bare økse noget brændeinde i skoven”, sagde han nu somopfølgning på vores telefonsamtale.

Økse?Jeg havde lommekniv, pløkham-mer, toiletpapir, aviser, spejdervand,mad, rødvin, min hustru, en bogom overlevelse i vildmarken og enom skovens dyr og planter med.

Men ingen økse.Skovfogeden tilbød straks at låne

mig en.Jeg tænkte ved mig selv, at jeg ikke

behøvede hjælp, og afslog.

TeltfejlDer var en travetur på en kilome-ters penge fra parkeringspladsen tilFavntræpladsen, hvor vi skullecampere, og det var, mens vi gik detstykke, at regnen begyndte.

“Der er mere end én kilometer”,mumlede min hustru, som bar påen rygsæk, en plasticpose med madog sin dametaske.

“Se! Hvornår har vi sidst haftsådan en naturoplevelse”, svaredejeg – der bar på en rygsæk, en pla-sticpose med mad, et tremandstelt,to soveposer og to liggeunderlag –og pegede ud over Lillebælt.

“Det ved jeg ikke”, svarede hunuden at kigge op fra skovvejen.

Da vi kort efter nåede frem,kunne hun dog ikke undgå den stor-slåede udsigt, for Favntræpladsenligger lige ud til Lillebælt, kun ad-skilt af en stenet strand, der er over-strøet med blåmuslingeskaller. Selvepladsen er mestendels blød mos-bund. Faciliteterne består af et bordmed bænke, en udsigtsbænk samten bålplads.

Vi ville straks slå teltet op. Detvar et, vi havde lånt, og vi havdeikke prøvet at slå det op før, hvilketjeg, stående bøjet over teltet i reg-nen, indså var en fejl.

Efter 20-25 minutters baksenmed det fik vi det dog til at stå sågodt, at vores pakkenelliker kunnekomme i tørvejr.

Det så måske ikke helt ud som påbilledet, men til gengæld stod det ipæn afstand fra bålpladsen, så even-tuelle gløder fra det eventuelle bålikke ville antænde det. Vi havde ogsåhusket at tage hensyn til vinden, sårøgen ikke ville blæse lige ind i teltet.

Nu var det båltid. De førstemørketoner var så småt begyndt atdale ned over os, og vi begyndte at

lede efter forholdsvis tørt brænde.“Jo mere døde grenene er, jo

bedre brænder de”, sagde min hu-stru.

Jeg ved ikke, hvorfra hun har det,men der er sandsynligvis noget omsnakken. Da vi havde samlet enplasticposefuld grene, samlet demtil et bål, stukket sammenkrølletavispapir ind rundt omkring oghældt omtrent en deciliter spejder-vand ud over, fik vi i hvert fald etbål.

Det småregnede stadig lidt. Menden ekstra posefuld grene, jegskyndte mig at samle, inden det foralvor blev mørkt, holdt faktisk liv ibålet hele aftenen.

StemningsfuldtSå sad vi dér og grillede pølser ogbrød og delte en flaske rødvin afplastickrus, og det hele smagte ube-skriveligt godt. Bålet varmede, ogbortset fra lidt fuglekvidren og bøl-gerne, der rislede ind mod stran-den, var der helt stille. En pludseligraslen i buskadset bag os fik mig tilat tænke på, at det netop var her-ude i Stenderupskovene, der fleregange var blevet observeret en los,men vi kunne ikke se noget.

Det var vist også et par år siden,nogen havde set den.

En natugle begyndte at tude, ogtakket være lommelygten fandt vipå plads i teltet. Hen på nattenkunne man høre en ræv gø.

En halv times tid før solopgangbegyndte de første fugle at synge.Neden for vores telt flød et par sva-ner adstadigt rundt. Det blev tid tilsolopgang, men skyerne spærrede.

Jeg gik en tur ind i skoven for at

Amatør påskovcampingEn debuterende campist slog sit telt op i de danske skove

for at se, hvor svært det der skovcamping egentlig kan være.

Af Lars Madsen, Storyhouse

Michael Maze,bordtennisspiller:“Jeg bruger primært skoventil at løbe i, det egner den sig

perfekt til. Det bedste ved dendanske natur er at se årstiderne skifte,

at se når bladene kommer på træerne.

Men jeg kan nu bedst lide sommer. Jeger meget glad for varme, og der erklart en bedre stemning om sommeren,folk er mere åbne. En af de størstenaturoplevelser kan være en solned-gang på stranden en varm sommer-dag”.

I dag tjente jeg en halv million på 43 minutter! På min faste løbe-tur rundt om en sø i nabolaget fik jeg ideen til, hvordan voresgamle, charmerende og frygtelig upraktiske hus kan bygges omUDEN at nyindrette tagetagen, så det alligevel kan rumme stor-familiens mange behov. En førstesal vil ifølge arkitekten koste587.500 kroner – og hvad der er sparet, er som bekendt tjent.

Det er ikke første gang, jeg har fået en god og indbringendeidé, mens løbeskoene rytmisk rammer skovbunden. Hver gangjeg okser op ad bakkerne med en ansigtskulør som fuldmodnefynske drivhustomater og en vejrtrækning, der leder tankernehen på en astmatisk kæderyger, finder ideerne deres egen kring-lede vej til min mentale indbakke. Og det er ganske profitabelt,når man som free-lance journalist lever af at få gode ideer.

Hvis du ikke tilhører den voksende skare, der er optændt afDen Hellige Løbeild, så sidder du sikkert og tænker: “Selvtilfredsestrigle. Sådan en fanatisk, frelst sportsfreak...”

Sådan ville jeg i hvert fald have tænkt, før jeg for nogle årsiden dykkede ned i bunden af klædeskabet og fandt løbeskoenefrem. Og det var for øvrigt slet ikke for at få gode og ind-bringende ideer. Det var, fordi min røv var blevet for stor.

Dengang sydede jeg af slet skjult misundelse, når jeg så an-dre småbørnsmødre vimse omkring med baller af stål. Mine egnemindede mest af alt om en mellemting mellem langtidshævetbolledej og mormors hjemmelavede gelérand.

Jeg forsøgte at lyde overbevisende, når jeg harmdirrende pro-klamerede, at “Metalballe-mokkerne” var en flok farisærer blandtloge-mødrene i Det Store Moderskab – en skare forrædere,som gav os andre komplekser. Med rank ryg og løftet pandeerklærede jeg, at en g-streng kun var værd at beskæftige sigmed, hvis den sad på en guitar og kunne bruges til at spilleElefantens Vuggevise for Den Lille Frække Frederik, når han ikkeville sove igennem.

Men det blev sværere og sværere at holde fanen højt ogbolledejsballerne i hævd. For dybt i min bevidsthed var der no-get, der dæmrede. Et minde fra tiden før Det Store Moderskab.Det var noget med ham, der lå i den anden halvdel af ægtesen-gen – og så den sorte g-streng med blonder, som var stuvet afvejen i det fjerneste hjørne af undertøjsskuffen, godt gemt bagde meget praktiske og meget lidt sexede konetrusser.

Det endte med, at jeg tog en dyb indånding og fandt både g-strengen og løbetøjet frem. Og mens mormors gelérand blevforvandlet til hæderligt bagværk i løbebuksen, begyndte de ind-bringende ideer at poppe op på min indre fladskærm.

Så glem alt om de forkromede og forudsigelige forsikringerom lav hvilepuls, øget velvære og ekstra energi. Glem de per-sonlige sejre og de pragtfulde naturoplevelser, som alt sammenfølger med det at løbe. Det er cool business, det her. Det kanbetale sig at løbe!

Og så giver det en god røv.

Let røven og løb– det betaler sigAf Sinnet Ellehauge Haag, freelance journalist

K L U M M E

Løbebåndets afløser?Der findes masser af stier og veje i skovene, hvor du kan lufteløbeskoene. Løb “efter næsen” eller prøv en autoriseret vandre-rute – i dobbelt tempo! Du kan finde vandreruterne på www.skovognatur.dk/friluftskortet. Her er det også muligt at vælge enrute ud fra, hvor mange kilometer du orker at løbe.

www.skovognatur.dk

M E L L E M T R Æ E R N E 11

se fuglene. De var svære at få øje på,men stod man stille et stykke tid,kom belønningen. Jeg kikkede lidtpå en lille splejs af en fugl, der hop-pede fra gren til gren højt oppe overmig. Det var ikke en gråspurv, menmere kan jeg ikke sige, for bogenom skovens dyr og planter lå et el-ler andet sted inde i teltet, og jeghavde desuden ikke tænkt på at tageen kikkert med.

Tilbage ved teltet havde solenfundet et hul mellem skyerne. Denhang der i disen som en fantastisk,flammende fersken. Seks svaner pårad og række fløj tæt forbi teltet.Jeg tænkte på, at jeg havde fået til-budt at låne et lille gaskøkken, så jegkunne lave morgenkaffe.

Jeg tænkte længe over det, menkunne simpelthen ikke komme pånogen god grund til, at jeg havdesagt nej.

Muligheder for skovteltning

Statsskovene tilbyder:

• 178 primitive overnatningssteder.Nogle er gennemført primitive,andre har faciliteter som bålplads,shelterplads, vand og toilet. Dehverken kan eller skal reserveres iforvejen.

• 131 lejrpladser, nogle mere primi-tive end andre. Er grundlæggendeberegnet til større grupper og skalreserveres på forhånd.

• 44 skove med fri teltning. Som etforsøg i perioden 2004-2006 kanman slå sit telt op, i udvalgteskove. Tilbudet er rettet mod “denstille skovvandrer”.

• For alle steder gælder, at der ikkemå tændes bål uden for bålplads-erne.

Detaljerede oplysninger om pladsersamt regler for færdsel i naturenfindes på www.skovognatur.dk/friluftskort. Her kan man ogsåreservere lejrpladser.

Hvor gammel kan en mariehøne blive? Hvor mange stykker papirkommer der ud af et træ, eller hvor mange vingeslag har en flue i

minuttet? Du kan spørge Skov- og Naturstyrelsens Naturbrevkasseom alt, der har med de danske skove eller den danske natur atgøre. Og i brevkassens arkiv kan du også finde svarene på de

mange tusinde spørgsmål, som allerede er stillet til brevkassen.Du finder Naturbrevkassen på www.skovognatur.dk

VIDSTE DU AT...

Læs mere om fantastiske træerpå følgende links

• Skoven i skolen: www.skoven-i- skolen.dk• Northwest Missouri State University:

www.nwmissouri.edu/arboretum/• Rocky Mountain Tree-Ring Research:

www.rmtrr.org oldlist.htm• NOVA - Science Programming on air and online:

www.pbs.org/wgbhnova/methuselah/• Guinness Book of Records:

www.guinnessworldrecords.com• www.skovognatur.dk/friluftskortet

51 meter er Danmarks højeste træ –halvanden gang højere end Rundetårn. Deter en Douglas-gran. Den står i en statsskovved Silkeborg.

Verdens højeste træ er 113 meter. Deter en Redwood, der står i Californien.

120 meter ned i jorden er det længste,noget træ har stukket sine lange rødder.Den rekord har et figen-træ i Sydafrika.

Verdens langsomst voksende træ, 10cm på 155 år . Det er hvad et thuja-træ iCanada har præsteret.

4.770 år gammelt er formentlig verdensældste nulevende træ. Det er enbørstekoglefyr, som står i Califonien, USA –og der stod det også, da de egyptiske

pyramider blev bygget.Der var imidlertid en børstekoglefyr, som

var ældre. Næsten 5.000 år – Men detblev først opdaget, da en forsker nogetubetænksomt fældede det i 1964. Det måhave været en flad fornemmelse atopdage, at man lige har fældet det ældstetræ, som nogensinde har levet. Ogpopulær blev han da heller ikke !

1.500 år er Danmarks ældste træ. Deter Konge-egen ved Jægerspris, Nordsjæl-land.

Hvor alene i verden kan man være? Påden lille ø Campbell Island mellem Antarktisog New Zealand står der en rødgran heltalene. Den blev plantet på øen for 100 årsiden, og det nærmeste større træ lever200 km væk på øen Auckland Islands.

M E L L E M T R Æ E R N E12

Trækfuglenes landingsbaneSkovfoged H.C. Gravesen: Ulvshale på Møn giver mulighed formange oplevelser. Man kan for eksempel komme helt tæt påsjældne engfugle, plukke blåbær i skovene eller bade ved dekridhvide sandstrande.

Af Didde Elnif, Storyhouse

Langsomt glider tranerne gennemluften. Deres halse er strakte. Ynde-fuldt. En flok på 11 fugle lader de-res trompetskrig smælde ved Ulvs-hale Sydenge på Møn. De suppleresaf et par grågæs, der skræpper høj-lydt, før der igen bliver helt stille.

Ulvshale er en fredelig halvø påden nordøstligste spids af Møn.Området er ikke mere end et parkilometer bredt, men naturen vari-erer, så der er både mulighed for atse på engfugle, skov og for at badeved de lyse sandstrande.

Halvøen deles på midten af envej, hvor man flere steder kan par-

kere bilen og efter kun få meter stå iden stille skov eller med udsigt ud-over engene. Fra den midterste afområdets parkeringspladser føreren gangbro godt hundrede meterud igennem skov og mose. For en-den af broen er der et fugletårn. Herkan man gå ind og godt skjult iagt-tage fuglelivet. Broen ud til tårneter lavet, så selv kørestolsbrugere kankomme derud.

Et øjeblik stopper skovfogedenop og kigger på en flok troldænder,der har slået sig ned i en solrig pletved et vandhul.

“Der sidder de og hygger sig„, si-

FAKTA

Turen på Koresand udgår fra pladsenved Brugsen på Mandø. Oplysningerom tidspunkter fås hos HerlufAndersen på telefon 75 44 51 57.Turene kan blive aflyst ved dårligt vejr.Pris: 75 kroner pr. person. Sæsonengår fra april til oktober.

Der køres i åben vogn, og turen varerto en halv til tre timer. Undervejs erder mulighed for at bade og samlerav.

Der afgår busser til Mandø fraVadehavscentret i Vester Vedsted vedRibe. Det er også muligt selv at køre tilog fra Mandø. Turen er tilrettelagtsådan, at man kan komme frem ogtilbage på samme lavvande.

Se mere på www.koresand.dk.

Når hjulene på Herluf Andersenstraktor ruller ud over diget på Man-døs sydvestlige side og ned på hav-bunden, møder man et syn udenmage. Følelsen af, at udsigten ingenende har, er uomtvistelig. Det er etdrømmende landskab med en grå-hvid horisont – et måneagtigt sce-narium, blot med store vandhullerog en ruskende blæst.

Sandbanken Koresand er faktisken ø, men den bliver ét med jordenpå Mandø ved lavvande. HerlufAndersen har boet på Mandø helesit liv og kender den 24 kvadratkilo-meter store vadehavsø ud og ind.Derfor er det heller ikke meget, hanbruger de næsten skjulte pejle-mærker, der er sat op – en pind histog her.

Vi krydser hurtigt sejlrenden fraMandø, hvor strandskaderne hæn-ger ud for at rage alt spiseligt til sig,når vandet trækker sig tilbage.

“Det er blåmuslinger og denslags, de er på jagt efter

„, fortæller

Herluf og forklarer, at det er småtmed dyrelivet på Koresand omsommeren, hvor fuglene yngler på

land – der er flest dyr at se om ef-teråret.

På afstand forekommer sand-bunden flere steder helt sort pågrund af de mange ormeskud, derførst bliver til huller i sandet, nårman kommer tættere på. Herlufkører efter sine gamle spor, der kanses i sandbunden helt tilbage frasidste år. De er som tatoveret ned isandbunden lige som revlernesmønstre, der hele tiden skifter. Lidtlængere ude begynder sandet at fyge.Det smyger sig som tynd, hvid røglangs jorden, som kom det fra enrøgmaskine eller tøris.

“Det er som Saharas ørken, såsnart vandet er væk

„, siger Herluf.

Først efter 10-12 kilometers kør-sel får panoramaudsigten en ende,da man i horisonten kan skimte enmørk kant. I takt med at den kom-mer tættere på, begynder man atkunne se og høre Vesterhavets bøl-ger. Turen fortsætter langs med ky-sten.

Det er også her, at man nogle ki-lometer senere kan opleve sælerneslange sig i vandet ud for det stykke

Naturens vestjyske filmkulisseVildtkonsulent Jeppe Ebdrup: Koresand ved lavvande er som en kulissetaget ud af scenografien i “Ringenes Herre”. Turen over den omskifteligeø er en rejse ud i Intetheden med Vesterhavets rasende bølger somendestation.

Af Tore Bønke Jeppesen, Storyhouse

land, der er spærret af og gjort tilreservat for sælerne. De får travltmed at komme i vandet, så snart defornemmer, at traktoren nærmersig, men med en kikkert kan manbåde se deres landgang på vej tilvandet og følge dem, når de nys-gerrigt svømmer forbi med hove-det stikkende op af vandet og øj-nene rettet mod deres publikum.

Skovfogeder og naturvejledere over hele landet går rundt med kendskab til smukke natur-perler, de fleste andre ikke kender til. De ved, hvor de sjældne planter gror, hvor dyrenekan ses, og hvor udsigten er bjergtagende.

Vi har lokket 5 af dem til at vise os et stykke natur, der er lige så betagende, som det erukendt. Her er 3 af dem – du finder dem alle på www.skovognatur.dk

1. Så snart vandet er væk, dukker Koresand op som en sandørken midt i det blå hav 4. Naturvejleder Jesper Vagn Christensen anbefaler Bobakkerne og HelnæsMade på Sydvestfyn. Læs om området på www.skovognatur.dk

5 hemmelige...

www.skovognatur.dk

M E L L E M T R Æ E R N E 13

FAKTA

Fuglene på Ulvshale yngler fra 1.marts til 15. juli. For ikke at skræmmedem væk fra rederne, skal man holdesig på stierne.

Hunde skal holdes i snor i heleområdet.

Du kan se en vandretursfolder forområdet på www.skovognatur.dk

Her i foråret kørte en traktor rundtpå Sdr. Vosborg Hede og skar bredestier ind i terrænet med en slagle-klipper. Det var en situation, derhavde været helt utænkelig for få årsiden, hvor heden her var et af desidste steder i Danmark, urfuglenholdt til.

Man havde gjort alt muligt forat opretholde bestanden. Men detvar forgæves. Urfuglen forsvandtfra Danmark i 1998, og derfor komtraktoren for nylig på arbejde.

Nu kan man gå rundt i et land-skab, der førhen var lukket land foralmindelige mennesker. Vandrestiener afmærket med rødmalede pæle,og det er ikke nogen dårlig ide atfølge dem. Sdr. Vosborg Hede er 170hektar bakket eventyrlandskabspættet med indlandsklitter, og mankan hurtigt miste stedsansen mel-lem dem.

Man kan også miste pusten, ogdet er absolut umuligt at medbringebarnevogn, kørestol eller lignende.Landskabets patchwork af farverafslører, at hede er meget andet endlyng. Revling – også kaldet sorte-bær – kæmper om pladsen medrønnebærtræer, stargræs, enkeltebjergfyr, grønne tyttebærplanter ogenebærbuske på størrelse med mi-nibusser.

Vil man lave kryddersnaps, an-befaler skovfoged Vagn Kristensenenebærrene.

“Det er noget af det bedste at lavesnaps af, hvis man kan holde naller-ne fra det to-tre år

„.

Drama på hedenMan kan være heldig at se harer,ræve, hugorme, råvildt, kronvildtog et utal af fugle på heden, menden største attraktion er nok selvelandskabets dramatisk kuperede

Den enes død…Skovfoged Vagn Kristensen: Indtil for nylig var Sønder VosborgHede i Vestjylland lukket land for offentligheden. Man skal takke entrist begivenhed for, at der nu er adgang for alle.

Af Lars Madsen, Storyhouse

karakter, som indlandsklitternesørger for. Her på heden aflives en-hver forestilling om, at Vestjyllandbare er flad.

Den smukkeste udsigt over he-den får man fra en slags bakkekamaf indlandsklitter, der ligger et stykkeinde på heden. Herfra ser man ty-deligt, hvordan de fleste klitter erlukkede, det vil sige groet til medmarehalm og lyng.

Sandfygningen var nemlig et al-vorligt problem for de omkringlig-gende marker, og derfor blev lokalebønder i 1800-tallet kommanderetud for at beplante klitterne.

Dog er der enkelte åbne klitter til-bage, som sandet fyger så stærktfra i stormvejr, at man må gå bag-læns op ad dem for ikke at blivehelt mørbanket i ansigtet. I mindreekstremt vejr lyser sandet op i land-skabet, men det vil nok blive over-strålet af lyngen, når den blomstreri august og september.

FAKTA

Lyng og bær må gerne tages medhjem, men de mere sjældne planter,man kan være heldig at støde på, måikke pilles op.

Rygning er absolut forbudt. Sidste årbrændte en del af heden, formentligfordi en bilist smed sit skod ud advinduet.

Der er direkte adgang til vandrestienfra P-pladsen på Filsøvej eller P-pladsen, hvor Springbjergvej møderParadisvej.

Læs mere om Sønder Vosborg Hedepå www.skovognatur.dk

Træer, blomster og bær får lov atvokse vildt. Skoven er en blandingaf lyst løv og mørk skovfyr. Der ermulighed for at se mange forskel-lige træarter, de almindeligt kendteeg, bøg og birk og nogle sjældnere,som tarmvridrøn, navr, spidslønog bævreasp.

I skovbunden står blåbærplan-terne tæt, og kaprifolie og vedbendsnor sig vedholdende op langsstammerne. Skoven har været fre-det siden 1929. Undergrunden be-står primært af flint, der er skyllet iland fra Møns Klint. Aflejringernedanner en bakket skovbund, derminder om de bølger, der har førtflinten med sig.

I udkanten af skov- og engområ-det ligger der en naturskøn cam-pingplads, helt ned til vandet. Man

2. “Jeg synes at det er et vidunder-ligt sted det her”, konstaterer skov-foged H.C. Gravesen, mens hanmed sin kikkert kigger ud overfuglelivet ved Ulvshale.

5. Skovfoged Ib Nord Nielsen – Blegsøskrænten i Thy. En storslået udsigt over vidtstrakte sletter, som afgrænses af klitterneud mod Vesterhavet. Læs om området på www.skovognatur.dk

3. På Sønder Vosborg Hede kan man finde krydderurter til snapsen – men ogsåhurtigt fare vild.

ger han og smiler adænderne, der plud-rer lystigt med hinan-den.

Overalt på Ulvshale banerstierne vej for naturinteresserede. Desnor sig mellem engene og ind i denufremkommelige naturskov. De fle-ste steder er man velkommen til atgå på engene, midt imellem fugle,køer og får. Kreaturerne græsseroveralt i landskabet, for at det ikkegror til.

I foråret kræver det gummistøv-ler og vilje at bevæge sig ud på en-gene, men til gengæld får man lovat være gæst i engfuglenes og træk-fuglenes verden. En verden medhøjlydt rappen og pludren, hvor derer mulighed for at se et rigt udvalgaf rovfugle, og hvor både hejrer ogtraner spankulerer rundt.

Langs engen ligger der naturskov.Skoven får lov til at udvikle sig udenindgriben, det vil sige, at det kun erstierne, der holdes frie for grene.

2

3

1 4

5

kan næsten ikke komme tættere på.Strandene er hvide og nogle af Dan-marks bedste. Så der er gode bade-muligheder efter de lange gåture iskov og eng.

M E L L E M T R Æ E R N E14

Cigaretfilter1 til 5 år

Tyggegummi5 år

Øl- og sodavandsdåse10 til 500 år

Plasticpose100 til 1.000 år

Glasflasker4.000 til 1 mio. år

Så lang tid tager det for dit affald at forsvinde fra skovbunden:

Fødselsdag i det friFor nylig fyldte Jonathan fem år. Det blev fejret under åben himmel – med en å, en skrænt,

et ubrændt bål, et væltet træ og en vildfaren frø som eneste underholdning. Og kammera-

terne fra Børnehaven Solstrålen i Hatting ved Horsens havde det herligt.

Af Sinnet Ellehauge Haag, freelance journalist

Aftenen før Jonathans fem års fød-selsdag kiggede hans forældre lidtbekymrede på hinanden. Var det nuogså en god idé med en udendørsbørnefødselsdag?

De kunne have sparet sig enhverbekymring. De 20 “Halebiller” fraBørnehaven Solstrålen i Hatting vedHorsens – ja, sådan hedder de altsåpå Jonathans stue – var i gang frade kom, til de gik.

Jonathan var ellers ikke udelt be-gejstret ved udsigten til frilufts-fejringen af hans store dag. “Skal vislet ikke indenfor?”, spurgte hanvantro. Og mor bekræftede hansbange anelser. Ingen skulle ind.

Jonathan krængede mundvigenenedad. Men han vidste, at når mor

talte med den der venlige og roligestemme, så var slaget tabt.

Den stolte værtJonathan struttede af stolthed, dahan næste dag tog imod sine gæ-ster. Og han sang med af sine lun-gers fulde kraft, da Halebillerne sangfødselsdagssang.

Sangen og udpakningen af denfælles gave var – ud over måltiderne– dagens eneste organiserede ind-slag. Ellers var der dømt fri leg. Vedåen. På den mudrede skrænt. På devæltede træstammer og omkringdet bål, der aldrig blev tændt, fordiregnen havde silet ned hele natten.

Men først skulle der noget i ma-ven. Bevæbnet med hver sit lille træ-

spyd af den slags, man normalt bru-ger til grillmad, gik børnene ombord i skåle med stenfri druer, me-lon, banan, æble ogkiwi. Og kreativite-ten blomstrede.Nogen var til lidt afdet hele. Andre kre-erede rene vindrue-spyd. En blå – engrøn. En blå – engrøn. Det her varhelt klart sjovere endperleplader og pus-lespil. Der var ingenrynken på næsen.Ikke et eneste lille “bvadrrrr” blevdet til.

Skønne ungerVed et andet bord sad de voksne ogsmurte boller og halve stykkerknækbrød med økologisk Kær-gården og mørk eller lys pålægs-chokolade. Tørsten blev stillet medsaftevand. Ingen efterspurgte soda-vand. Ingen efterspurgte slik. Ingenlevede op til det billede af krævendeog kræsne børn, som dommedags-eksperter udi moderne børnekulturofte ynder at tegne.

De ventede, til det blev deres tur.Var glade for det de fik. Og de nødhelt tydeligt, at der var højt til lofteti mere end én forstand. Og det er

den helt store fordel ved en uden-dørs fødselsdag. Når børn får rumtil at udfolde sig, så glemmer de at

skændes og slås. Her kunne de fritgå på opdagelse. Ingen krævedenoget af dem. Det eneste, der varforbudt, var at falde i åen. Så detlod de være med.

Blomsterbuketter i massevisMan behøver næppe være adfærds-pædagog for at vide, at der er for-skel på drenges og pigers leg. Detfornægtede sig heller ikke denne for-middag. Drengene “fiskede” ogsmed pinde i åen. De besteg denstejle, mudrede skrænt, rutsjede nedpå numsen og klatrede på det gamlepiletræ, som dejsede omkuld i for-bindelse med orkanen i 1999. Pi-gerne plukkede blomster. Den enebuket efter den anden. Og rakte demtil de voksne med et genert smil oget forsigtigt: “Den er til dig”.

Men selvom de foretog sig vidtforskellige ting, så var de tydeligvisen del af det samme fællesskab. Ogde nød det. Hver på sin måde. Ogde spiste pølsehorn og chokolade-kage med glade øjne og glubendeappetit, inden de tog hinanden ihånden og vinkede farvel.

Og Jonathan… Han glemte heltat være sur.

Kilde: Institut for Miljøvurdering

Bøgetræer og elefanter har faktisk mere til fælles,end de fleste tror. I hvert fald når det gælder tørsten

på en varm sommerdag. Forskere fra Centerfor Skov & Landskab har nemlig fundet ud af, atet bøgetræ på 90 år hver dag slubrer mellem150 og 200 liter vand i sig. Det er lige så meget,

som en elefant drikker om dagen.

ET PAR GODE RÅD

Våde éngangsklude i en plasticpose kan brugestil både mudderfingre, kagemunde og snotnæser.

En sammenfoldet avis i en lille affaldspose er englimrende “numsevarmer”.

En pose elastikker, lidt våd køkkenrulle og en to-liters frysepose gør lykke, når der bliver plukket

buketter. Vikl den våde køkkenrulle om bunden afstilkene og træk en frysepose udenpå. Hold

posen fast og buketten samlet med en elastik.

FAKTA

Spredt over hele landet er der istatsskovene ca. 60 naturlegepladser– store som små – som frit kanbenyttes f.eks. til børnefødselsdage.

En naturlegeplads ligger ofte itilknytning til en skov og har lege-redskaber af f.eks. træstammer, jordog vand.

En oversigt over naturlegepladserne istatens skove kan ses påwww.skovognatur.dk.

Der kommer hele tiden nye natur-legepladser til.

www.skovognatur.dk

M E L L E M T R Æ E R N E 15

Stik snudeni skovbunden

KonkurrencevilkårKonkurrencen løber fra 2. maj til 15. maj 2005. Det er kun muligt at deltage én gang. Hvertrigtigt svar giver et lod, som indgår i puljen, når vinderne skal findes. Vinderne får direktebesked fra Skov- og Naturstyrelsen, og navnene vil blive offentliggjort på vores hjemmesidewww.skovognatur.dk. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter. Ansatte i Skov- og Natur-styrelsen og deres pårørende kan ikke deltage i konkurrencen. Skov- og Naturstyrelsen tagerforbehold for eventuelle trykfejl. Alle spørgsmål vedrørende konkurrencen skal rettes til Skov- ogNaturstyrelsen.

KonkurrencespørgsmålSkov- og Naturstyrelsen har indført fri teltning for “den stille skovvandrer” iflere af statens skove. I hvor mange skove i alt er der nu indført fri teltning?

A ) Ingen 8 Send sms mx skov a til 1266

B ) 25 skove 8 Send sms mx skov b til 1266

C ) 44 skove 8 Send sms mx skov c til 1266

Der er hjælp at hente i artiklen Amatør på skovcamping.

Pris pr. sms 1 kr. plus almindelig sms-takst

Vind herlige præmier– brug din mobiltelefon

2. præmie (2 stk.)Bærbar GPS’er(Garmin eTrex Legend)Bærbar GPS’er – perfekttil at prøve kræfter medskattejagt (geocaching).100% vandtæt, nem atbruge og vejer kun 150g.

K O N K U R R E N C E

1. præmieBæversafari for to personer iKlosterheden PlantageEn guidet safari med “bæverobservationer”i skumringen og ved solopgang. Overnatning iskoven i shelter eller telt. Få serveret krondyr-bøffer tilberedt på grill og vin, natmad og solidmorgenmad efter bæversafari.

3. præmie (5 stk.)Vandreturskasse i træSkov- og Naturstyrelsen harfremstillet en eksklusiv trækassemed alle vandretursfolderne i. Medkassen følger mulighed for fremoverat modtage alle nye foldere og alleajourførte foldere gratis.

Velkommen i statsskovene!

Med hunden ved siden bliver engåtur, løbetur – eller cykeltur – iskoven meget hyggeligere.

Luften er så frisk og klar, at enhalv time i det grønne på miraku-løs vis visker tavlen ren og giver osenergi til flere timer. Hunden deri-mod, den bliver dejlig træt! Demange sanseindtryk i skoven træt-ter nemlig vores firbenede vennerpå den “fede” måde. Særlig skovensdufte. Når hundens fantastiske lug-tesans aktiveres, får hunden hjerne-gymnastik på den allerbedste måde.

CykelturHunden skal være udvokset, før denkan tages med på en cykeltur. Hvishunden ikke er vant til længereva-rende motion, skal dens konditionlangsomt bygges op. Hunden skalogså tilvænnes at løbe ved siden afen cykel. Husk at holde nogle pau-ser så hunden får tid til at snuse,tisse og besørge undervejs. Og mo-tion giver velvære – både for to- ogfirbenede.

HjernegymnastikTag lidt hundemad eller godbiddermed hjemmefra. Bind hunden til ettræ. Vis hunden, at du har nogetlækkert og gem så godbidderne iskovbunden, bag buske og træereller i sprækkerne på en væltet træ-stamme. Lad så hunden finde god-bidderne. På samme måde kan duogså lade hunden finde en bold el-ler andet legetøj, den er glad for.

Af Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub

Hvis du bruger en flex-line eller enlang line/tøjsnor, har hunden mereplads at bevæge sig på.

KropskontrolDer er også andre måderat aktivere hunden på.Fældede træstammer erfantastiske balancebom-me. Også stablede stam-mer udgør en megetspændende forhindring.Man skal selvfølgeligsikre sig, at stammerneikke kan falde sammen,når hunden kravler pådem. Hvis man vil havelidt luft under poterne, såer små åløb eller grøfte-kanter også spændendeudfordringer i skovens“agility-bane”.

Find familienHunden er fantastisk god til at følgeet duftspor, og med lidt øvelse kanhunden lære at finde en “forsvun-den” person.

Sæt en lang line på hunden ogbliv stående. Lad en person, somhunden er glad for, gå/løbe i forve-jen ud ad skovstien. Vælg et stedhvor personen vil være synlig ca. 25m fremme. Lige før personen for-svinder ud af syne, kaldes på hun-den. Vent yderligere 1 minut menspersonen “forsvinder” og gemmersig. Når tiden er gået, så sig “findfar!” eller hvem det nu er, og gå ud

Hold dig velorienteretom natur og miljø!MiljøDanmark bringer denyeste nyheder, reportager oginterviews om natur og miljø iDanmark, EU og kloden rundt.

MiljøDanmark udkommer 6gange om året, og et års-abonnement koster 68 kroner.

Bestil abonnement hos Miljø-ministeriets Frontliniefrontlinien@frontlinien.dk

ad stien. Lad hunden arbejde selv-stændigt. Først vil hunden benyttesig af synet, den så jo i hvilken ret-ning personen gik, men når hun-den kommer til forsvindingsstedet,

bliver den nødt til at benytte sig aflugtesansen og følge duftsporet detsidste stykke vej. Hunden vil måskezig-zagge lidt de først gange, menden skal nok nå frem. Lad den for-svundne person rose og belønnehunden. Med lidt øvelse kan afstan-den og tiden øges, og snart bliverden en rigtig sporhund.

JagtinstinktAlle hunde, store som små, har etjagtinstinkt som kan “tændes”. Selvlydige hunde kan lade hånt om op-dragelsen, stikke af og forvolde storskade. Derfor skal hunden have snorpå, når I færdes i skoven. En flexlineeller lang snor giver både sikkerhedog frihed til alt det sjove.

Ganske enkle tips gør skovturen meget sjovere for hunden

– og for hundeejeren

HUSK...

• At hunden skal være i snor i skoven.• At have en lang line liggende i

bilen, så du og din hund altid erklar til en skovtur.

• At hunden må være løs, men skalvære under kontrol, i en “hunde-skov”.

• At medbringe vand på varme dage.• At vise hensyn!

Læs mere om hunde og træning påwww.dansk-kennel-klub.dk

Hundeskovene finder du påwww.skovognatur.dk

Frontliniener Miljøministerietsinformationscenter

I Frontliniens netboghandelkan du bestille bøger ogpjecer, der er udgivet afMiljøministeriet. Du kan ogsåfinde elektroniske udgaver afmere end 3.000 publikationer,der kan downloades gratis påwww.frontlinien.dk

Hos Frontlinien kan du også købe den flottebøgetrækasse med alle de kendte foldere medvandreture i statsskovene. Trækassen koster 300 kr.

M E L L E M T R Æ E R N E16 M E L L E M T R Æ E R N E

www.skovognatur.dk

Overalt i Danmark er der bålpladser, vandreruter, ridestier, fiskesøer og megetmere. Men hvor er de? Du finder dem på www.skovognatur.dk/friluftskortet.Her har vi samlet alle de oplysninger, som du har brug for.

Vi opdaterer hele tiden Friluftskortet – men lige nu kan du finde oplysninger om:

© M

I L

J Ø

M I

N I

S T

E R

I E T

vandreruterbadesteder ved søerrideruterbål- og grillpladsernaturlegepladserhundeskovefugletårneskovsøer med frit fiskerilejrpladser og overnatningsstedergeologiske steder

3434335

27559

1209295

32243