[ BACHELORPROJEKT 2013 ] · regi. Dertil tjener undersøgelsen endvidere til formål at bidrage...

[ BACHELORPROJEKT 2013 ]

[ ETABLERING AF SOLCELLER I KOMMUNAL REGI ]

Titel: Etablering af solceller i kommunal regi

Projekttype: Bachelorprojekt

Uddannelse: Maskinmester

Uddannelsesinstitution: Aarhus Maskinmesterskole

Vejleder: Esben Sørensen

Afleveringsdato: 16. december 2013

Antal normalsider: 39,9 (95.851 tegn)

Antal bilag: 4 stk.

Forfatter:

_________________________________________

Brian Marquart Jakobsen, A10510

Forord

Denne afhandling undersøger konsekvenserne for etableringen af solcelleanlæg i kommunal regi

set i lyset af adskillige lovændringer på området.

Rapporten er skrevet som afsluttende bachelorafhandling på maskinmesteruddannelsens 6.

semester på Aarhus Maskinmesterskole (AAMS).

Der uddeles en stor taknemlighed til de medvirkende personer, der har deltaget i undersøgelsen

og udarbejdelsen af denne rapport, herunder nævnt:

Lars Thygesen Ingeniør, Silkeborg Kommune

Karen Margrethe Høj Madsen Civilingeniør, Aarhus Kommune

Anders Steenkjær Maskinmester, energimedarbejder, Ikast-Brande Kommune

Per Henriksen Pressechef, Dansk Solcelleforening

Pia Lisbeth Nielsen Advokat, Molt Wengel

Dorte Nørregaard Larsen Sekretariatsleder, Energiforum Danmark

Abstract

This bachelor thesis examines the consequences of the multiple law reforms for establishing

photovoltaic systems on properties owned by the municipality.

In the past two years Denmark has seen a massive prevalence of photovoltaic systems, going

from 4,176 systems with an installed capacity of 27 MW to 74,431 systems with a capacity of

407 MW in 2012. The massive prevalence has to been seen in light of the Chinese mass

production of solar cells which caused the solar cell prices to drop substantially. Low prices

combined with a very lucrative settling of the electrical consumption and production made a very

cost-effective business for photovoltaic systems.

Owners of photovoltaic systems could settle the production and consumption once a year, which

gave the opportunity to store the production in the public electricity grid for later use, without

paying taxes for the electricity. The prevalence of photovoltaic systems and the settlement

caused a great loss of revenue from electrical taxes. Therefore the government rushed a bill

through in 2012, with a new way of settling production from renewable sources of energy. The

new bill sets new terms for settlement, each hour the delivered and collected electricity from and

to the grid has to be calculated, which require the owners of photovoltaic systems to use the

electrical energy as it is produced, otherwise the production is sold to the public electricity grid

to a temporary raised support rate.

The committee agreed to reconsider the support when the capacity in Denmark had reached 500

MW, to make sure the support is up to date, and limit the prevalence according to the strategy.

The bill, only allows systems with an installed capacity less than 400 kW to receive the

temporary support. A loophole in the new law made the limit of 400 kW inoperative, and

resulted in systems above 400 kW receiving the temporary support, causing higher expenses for

the government, paid by the electrical consumers through public service obligations.

Furthermore it caused larger prevalence than expected.

In March 2013, the government introduced a new bill into the committee, to avoid systems above

400 kW and to reduce the expenses for the support. The new bill proposed only systems installed

on roofs could receive the temporary support. This would not have any consequences for

establishing photovoltaic systems in a municipality, because these communities already want to

place the systems on roofs. During the reading of the bill the government discovered the capacity

had already reached the 500 MW goals, and due to this fact, they further restricted the temporary

support in June 2013 to households not exceeding a capacity of 6 kW.

To be able to use the electrical energy produced by photovoltaic systems, the system has to be

owned 100 % by the user, and has to be connected to the consumer installation, otherwise the

entire production is sold to the public electricity supply. When a municipality deals with

electrical production, the production system has to be in a separate company with limited

liability according to the law of electricity supply. This makes it impossible for the

municipalities to use the production from photovoltaic systems since the owner and user is not

the same legal unit. The original intention for the law of electricity supply was to handle the

liberalization of the electrical market, and define that electrical production in municipalities has

to take place in a separate company. This is to avoid the production to be financed by the

taxpayers’ money.

While everyone except the municipalities have been able to establish photovoltaic systems, the

municipalities have been waiting to be granted an exemption from the requirements of legal

separation. Some municipalities have not been aware of the requirement, and have already

established photovoltaic systems; these systems economy is dependent of being granted an

exemption. Energistyrelsen is responsible to developing guidelines for the exemption in a

departmental order. Only 20 MW is allowed the exemption.

Receiving yearly based settling and temporary raised support will no longer be possible,

however the municipalities are still waiting for the guidelines to waive the rule. If the

municipalities succeed to waive the rule, it will still be attractive to the municipalities to

establish photovoltaic systems, because of the high taxes on electricity bought. The systems will

be established under particular circumstances, which mean the size of the systems is reduced

considerable. They have to be able to use the production in the same hour it is produced, and

only rarely sell electricity to the electricity grid to make a cost-effective business.

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion ...................................................................................................................................... 1

1.1 Indledning ................................................................................................................................... 1

1.2 Formål ........................................................................................................................................ 2

1.3 Emnevalg .................................................................................................................................... 2

1.4 Problemstilling ........................................................................................................................... 4

1.5 Problemformulering ................................................................................................................... 4

1.6 Problemafgrænsning ................................................................................................................... 4

1.7 Rapportens opbygning ................................................................................................................ 5

2. Metode .............................................................................................................................................. 6

2.1 Metodevalg ................................................................................................................................. 6

2.1.1 Metode til analyse af loven ................................................................................................. 8

2.1.2 Metode til analyse af kommunernes forhold til solceller og solcellelov ............................. 8

2.2 Interview ..................................................................................................................................... 9

2.2.1 Udførsel af interview ......................................................................................................... 12

2.2.2 Databehandling.................................................................................................................. 13

2.3 Litteratur ................................................................................................................................... 13

3. Definitioner .................................................................................................................................... 14

3.1 Lovforslag ................................................................................................................................ 14

3.2 Nettoafregning .......................................................................................................................... 15

3.3 Bloktilskud ............................................................................................................................... 15

3.4 Elprisen ..................................................................................................................................... 15

3.4.1 Markedsel .......................................................................................................................... 16

3.4.2 Transport og PSO .............................................................................................................. 16

3.4.3 Elafgift ............................................................................................................................... 16

4. Analyse af loven ............................................................................................................................ 17

4.1 Bekendtgørelse om nettoafregning ........................................................................................... 17

4.2 Lov om fremme af vedvarende energi ..................................................................................... 18

4.3 Elforsyningsloven ..................................................................................................................... 19

4.4 Elafgiftsloven ........................................................................................................................... 22

4.5 Lovændringer ........................................................................................................................... 22

4.5.1 Lovforslag L 86 – Ændring af støtte til solcelleanlæg ...................................................... 22

4.5.2 Lovforslag L 199 – Ændring af støtte til solcelleanlæg .................................................... 24

4.6 Delkonklusion .......................................................................................................................... 26

5. Analyse af kommunernes forhold til solceller og solcellelov ........................................................ 28

5.1 Silkeborg Kommune ................................................................................................................ 28

5.1.1 Fokus på energiforbrug ..................................................................................................... 28

5.1.2 Incitament til energioptimering ......................................................................................... 29

5.1.3 Interesse i solceller ............................................................................................................ 30

5.1.4 Erfaringer med solceller .................................................................................................... 31

5.1.5 Dimensionering af solcelleanlæg ...................................................................................... 32

5.1.6 Delkonklusion ................................................................................................................... 33

5.2 Aarhus Kommune .................................................................................................................... 34

5.2.1 Interesse i solceller ............................................................................................................ 35

5.2.2 Erfaringer med solceller .................................................................................................... 36

5.2.3 Holdning til lovgivningen ................................................................................................. 36

5.2.4 Delkonklusion ................................................................................................................... 36

5.3 Sammenligning ......................................................................................................................... 37

6. Vurdering og kritik af metode ........................................................................................................ 38

7. Konklusion ..................................................................................................................................... 39

8. Perspektivering ............................................................................................................................... 41

9. Litteraturliste .................................................................................................................................. 43

10. Bilagsoversigt ............................................................................................................................... 46

Side 1 af 50

1. Introduktion

1.1 Indledning

Solceller har i de seneste par år haft en øget interesse grundet stigninger i elprisen, samt

muligheden for at undgå at betale elafgifter af strømmen produceret fra vedvarende

energikilder. Danmark har internationalt forpligtet sig til at reducere CO2 udledningen

markant, hvoraf dele af denne reduktion skal opnås gennem etableringen af vedvarende

energikilder, såsom solceller. Derudover har den danske regering ambitiøse nationale

målsætninger, hvilket skal være medvirkende til at begrænse klimaændringerne og fremme

den grønne omstilling af samfundet. Regeringen har i den forbindelse indgået en

energipolitisk aftale, som sikrer, at der er opbakning til en grøn omstilling med fokus på at

spare på energien i hele samfundet, samt at opnå en udbredelse af vedvarende energi. Det

overordnede mål er, at hele Danmarks energiforsyning i 2050 skal være omstillet til

vedvarende energi.1

Solceller har tidligere i Danmark ikke haft væsentlig bevågenhed, men der har i lang tid været

bred enighed om, at nye vedvarende energitiltag skal støttes økonomisk af staten, hvilket også

har indebåret statsstøtte til solceller. I takt med at produktionen af solceller blev forøget i Kina

førte det til markant lavere priser på solceller, hvilket sammen med statsstøtten resulterede i

en fornuftig forretning for solcelleanlæg. Dette bidrog til, at en stor del af de private

boligejere i 2012 valgte at investere i solcelleanlæg med henblik på at dække deres elforbrug.2

Den 1. januar 2012 var der i alt installeret 27,4 MW solceller i Danmark, og i løbet af året

blev det yderligere udbygget til 407,8 MW. Ovenstående var medvirkende til, at

solcellekapaciteten blev udbygget med 1.488 % i løbet af 2012. En udvikling de færreste

havde forudset.3 På baggrund af udviklingen fandtes det nødvendigt ultimo 2012, at foretage

1 Energistyrelsen, april 2013 – Energipolitisk redegørelse 2013, s. 5-6 2 Folketinget, 15. november 2013 – Aftale mellem regeringen om strategi for solcelleanlæg og øvrige små

vedvarende energi anlæg, s. 1 3 Bilag 1 – Statistik over solceller i Danmark 2010-2013, s. 47

Side 2 af 50

et lovindgreb som skulle have til formål at gøre solceller til en mindre lukrativ forretning.4

Siden lovindgrebet er solcellekapaciteten i Danmark blevet udbygget med ca. 100 MW,

hvoraf en del heraf forventes at indgå i overgangsbestemmelserne for de nye lovændringer.

De mange ændringer i loven har været under megen diskussion og i den forbindelse er Klima-

, Energi- og Bygningsministeren kommet i stærk modvind.5

Kommunerne har interesse i etablering af solceller, og flere kommunerne har allerede

etableret solcelleanlæg. Der vil med denne rapport undersøges hvilke konsekvenser

lovændringerne har for etablering af solcelleanlæg i kommunerne.

1.2 Formål

Formålet med denne rapport er at undersøge, hvilke konsekvenser den massive udbygning af

solcellekapaciteten samt lovændringerne har haft for etablering af solcelleanlæg i kommunal

regi. Dertil tjener undersøgelsen endvidere til formål at bidrage med, hvordan kommunerne

mest optimalt forholder sig til yderligere udbygning af solceller i fremtiden.

1.3 Emnevalg

I løbet af den afsluttende bachelorpraktik på maskinmesteruddannelsen i Aarhus deltog

forfatteren af denne opgave i et praktikforløb i afdelingen ”Kommunale Ejendomme” hos

Ikast-Brande Kommune. Kommunerne står, ligesom det øvrige samfund, overfor at skulle

nedbringe CO2 udledningen. Der er forskellige måder at opnå en reduktion af CO2

udledningen på. Den primære er, at nedbringe energiforbruget. Alternativt kan energien der

benyttes erstattes med CO2 neutral produceret energi, som eksempel fra solceller, vindmøller

eller biomasse. Ikast-Brande Kommune er medlem af Danmarks Naturfredningsforening som

gør dem til en (DN) klimakommune, hvilket forpligter dem til at nedbringe CO2 udledningen

med 2 % om året. Hertil tages udgangspunkt i CO2 udledningen i 2009. Ikast-Brande

Kommune er derfor i færd med at gennemføre adskillige energibesparende projekter.

Kommunen ønsker så vidt muligt igennem de energibesparende projekter at forbedre

bygningsmassen, uden at gå på kompromis med komforten. Kommunen har både nyere og

4 Folketinget, 15. november 2013 – Aftale mellem regeringen om strategi for solcelleanlæg og øvrige små

vedvarende energianlæg, s. 1 5 Politiken, 31. maj 2013 - Velfortjent næse til klima- og energiminister.

Side 3 af 50

ældre ejendomme, hvor de ældre ejendomme oftest har et væsentlig højere varmeforbrug,

forårsaget af den ringere klimaskærm bygningerne lider under. De nyere bygninger er opført

under strengere krav, hvilket medvirker til et lavere energiforbrug. Det betyder, at der er et

større energibesparelsespotentiale i de ældre ejendomme, men en forrentning af en

klimaskærm alene er vanskelig, da ombygninger og forandringer i facader er

omkostningstunge og har lange tilbagebetalingstider. Kommunen har i den forbindelse forsøgt

sig med at kombinere et klimaskærmsprojekt med øvrige energibesparende foranstaltninger

samt solceller for at reducere den samlede tilbagebetalingstid.

I praktikforløbet fik forfatteren med stor interesse kendskab til et sådan projekt, som allerede

befandt sig i udførelsesfasen. Projektets omdrejningspunkt var Hyldgårdsskolen i Ikast, hvor

varmetabet fra vinduer og døre var markant og udsigten til udskiftningen af disse fra

driftsbudgettet havde en lang tidshorisont. For at muliggøre denne omkostningstunge

investering blev projektet kombineret med andre energibesparende tiltag. Et af tiltagene

bestod i udskiftning af skolens ældre belysningsanlæg til et nyere energibesparende og

intelligent belysningsanlæg. Imidlertid var udskiftningen af belysningsanlægget ikke

tilstrækkelig, hvilket gjorde solceller interessant for projektet. Solcellerne skulle endvidere

etableres med en dataopsamling, som skulle gøres tilgængelig for skolens elever, og dermed

være medvirkende til at øge elevernes viden om solceller, samt at få eleverne til at overveje

hvordan ressourcerne i samfundet benyttes og bevares. Kombinationen af disse tre tiltag

medførte et rentabelt projekt, og projektet blev udbudt.

I praktikforløbet førte forfatteren sammen med kommunes energimedarbejder, uddannet

maskinmester, tilsyn med de tekniske installationer i forbindelse med projektet. Her blev

forfatteren første gang opmærksom på en uvished vedrørende loven for solcellerne, og at

loven havde været underlagt adskillige ændringer undervejs i projekteringen af projektet.

Ændringer i loven kan have fatale konsekvenser for et sådan projekts rentabilitet. Det viste sig

yderligere, at der generelt var lovmæssige problemer for kommunerne i at etablere

solcelleanlæg med henblik på at spare energi i kommunens bygninger.

Side 4 af 50

1.4 Problemstilling

På baggrund af ovenstående opstår der en række problematikker, når kommunerne overvejer

at etablere solcelleanlæg. Solcelleprojekter i kommunerne gennemgår flere projekteringsfaser

med en længere projektering til følge, sammenlignet med mindre private anlæg, hvorfor

lovændringer undervejs kan have væsentlige konsekvenser for sådanne projekter.

1.5 Problemformulering

Med udgangspunkt i ovenstående problemstilling er der udarbejdet følgende

problemformulering, som udgangspunkt for rapportens undersøgelse.

Hovedspørgsmål: Hvordan påvirker lovgivningen etableringen af solcelleanlæg i

kommunal regi?

Underspørgsmål: Hvordan er lovgivningen for kommunale solcelleanlæg?

Hvilket incitament til etablering af solcelleanlæg har

kommunerne?

Hvordan forholder kommunerne sig til solcelleloven?

Hvordan tolker kommunerne lovgivningen?

1.6 Problemafgrænsning

Afhandlingen fokuserer udelukkende på ændringer i loven der har konsekvenser for etablering

af solcelleanlæg i kommunerne, og derfor vil der ikke blive taget stilling til

overgangsordningerne. Overgangsordningerne vil give et billede af hvilke allerede etablerede

solcelleanlæg, der får mulighed for at afregne efter tidligere lov. Problemstillingen i opgaven

lægger ikke op til at ovenstående behandles.

Lovændringerne er foretaget for at begrænse omkostningerne til solceller for staten, og da

provenutabet ikke har nogen direkte konsekvens for kommunerne, behandles det kun i et

begrænset omfang, hvor det er relevant i forhold til opgaven.

Side 5 af 50

Afskrivninger og beskatning af solcelleanlæg findes ikke relevant i forhold til fokus i

opgaven, og det vil kræve flere ressourcer i forhold til projektets ramme, hvorfor det ikke

behandles.

En væsentlig faktor ved etablering af solceller er begrænsningen i udledningen af CO2. I

opgaven behandles CO2 regnskabet ikke, hvorfor udledningen ved produktion af solceller

ikke bliver behandlet i opgaven.

1.7 Rapportens opbygning

Bemærk at afsnittene i rapporten henviser til hinanden også fremadrettet.

I ”Kapitel 2 – Metode”, fastlægges og begrundes for den valgte metode til undersøgelsen.

I ”Kapitel 3 – Definitioner”, forklares og uddybes forskellige definitioner, som bliver anvendt

i rapporten.

I ”Kapitel 4 – Analyse af loven”, vil den relevante lov analyseres og sammenhængen med

kommunale solceller undersøges.

I ”Kapitel 5 – Analyse af kommunernes forhold til solceller og solcellelov”, vil kommunernes

erfaring med solceller og holdning til loven blive analyseret.

I ”Kapitel 6 – Vurdering og kritik af metode”, vil metodens egnethed til rapporten blive

vurderet og diskuteret.

I ”Kapitel 7 – Konklusion”, vil undersøgelsens konklusion og svar på problemformuleringen

blive præsenteret.

I ”Kapitel 8 – Perspektivering”, vil fremtidige handleanvisninger fremlægges, samt diskutere

konsekvenser for samfundet ved decentral elproduktion.

I ”Kapitel 9 – Litteraturliste”, fremgår komplet litteraturliste til undersøgelse af

problemstillingen.

I ”Kapitel 10 – Bilagsoversigt”, fremgår en oversigt over bilag der refereres til i fodnoterne.

I fodnoterne henvises der til kilders oprindelse.

Kilder der efterfølgende benævnes [online] er tilgængelig via internettet, og der findes

komplet internet adresse i ”Kapitel 9 – Litteraturliste”

Side 6 af 50

2. Metode

Formålet med dette afsnit er at redegøre for metoderne, som er anvendt i denne undersøgelse

til at producere anvendelig viden. I dette afsnit vil metoderne blive præsenteret med deres

fordele og ulemper, hvorefter vurdering og kritik af de enkelte metoder vil blive diskuteret i

kapitel 6.

2.1 Metodevalg

Eftersom rapportens undersøgelse omhandler kommunernes holdning og fortolkning af loven,

og i dette tilfælde en lovgivning der har været underlagt løbende ændringer, har det derfor

været nærliggende at anvende den hermeneutiske tilgang til forståelse og fortolkning af

lovens mange nuancer.6 For at tilegne sig anvendelig viden inden for den hermeneutiske

tilgang er det undersøgende arbejde overvejet metodisk, omhyggeligt og kritisk.

En undersøgelse der anvender den hermeneutiske metode indebærer oftest en kvalitativ

tilgang, hvorfor denne tilgang også benyttes i undersøgelsen.7 De kvalitative metoder er

eksplorative og udforskende, det vil sige undersøgende. De giver mulighed for at udforske et

område, og finde ud af hvad personer mener og gør på deres betingelser. Meningen med

kvalitativ undersøgelse er ikke at kunne generalisere, men at komme med et bud på hvordan

der tænkes og ageres under særlige forhold.8 Den kvalitative fremgangsmåde stiller stadig

store krav til forberedelsen, selvom der er mulighed for at påvirke dataene subjektivt. Til

udarbejdelse af undersøgelsen er de tre oftest benyttede teknikker til at indsamle viden om

menneskers holdninger blevet vurderet og overvejet i forhold til, hvilken metode der passer

bedst til opgavens problemformulering og formål.

Til fremskaffelse af den nødvendige empiri er anvendt interviews. Alternativt kunne

spørgeskemaundersøgelser eller observationer være anvendt. Der er visse fordele ved at

udarbejde spørgeskemaundersøgelser. Med nutidens teknologi er det billigt og nemt, da

6 Kjær, N. K., Pedersen, H. C. og Kristensen, E. 2011 – Guide til spørgeskemaundersøgelser, interview og

observationer s. 17 7 Kjær, N. K., Pedersen, H. C. og Kristensen, E. 2011 – Guide til spørgeskemaundersøgelser, interview og


observationer s. 75

Side 7 af 50

spørgeskemaer kan udsendes elektronisk og modtages inden for relativ kort tid. En anden

væsentlig fordel er muligheden for at fremsende spørgeskemaet til mange respondenter. En

tredje fordel er at undersøgelsen kan gennemføres på en ensartet måde. Respondenterne har

tilmed mulighed og tid til at overveje deres svar, og svarene kan derved sammenlignes og

bruges til generelle konklusioner. Da lovgivningen på området er meget, vil det være særdeles

vanskeligt at være sikker på, at respondenterne har forstået spørgsmålene i spørgeskemaet.

Desuden vil muligheden for at opnå en uddybelse af respondenternes holdninger og meninger

på bestemte relevante punkter ikke være en mulighed, hvorfor interviewet foretrækkes til

denne undersøgelse.9

I rapporten er der udvalgt repræsentanter med forskellig tilknytning til problemstillingen. Der

er udvalgt en forholdsvis snæver kreds, som undersøgelsen bygger på, hvilket betyder, at

rapporten ikke kan generaliseres, da den udelukkende hviler på de interviewede personers

holdninger og meninger.

Interviewpersonerne er nøje udvalgt for at give et så repræsentativt billede som muligt af

situationen og praksis.10

Følgende involverede parters synspunkter vil blive præsenteret i opgaven:

Silkeborg Kommune

Aarhus Kommune

Dansk Solcelleforening

Af ovenstående ses at Aarhus og Silkeborg Kommune er udvalgt. Ikast-Brande Kommune er

fravalgt til at undersøge problemstillingen, eftersom der undervejs i praktikperioden er skabt

et personligt forhold til de ansatte, og dermed vil der være risiko for, at der vil indgå

subjektive holdninger, hvilket er uønsket i denne sammenhæng. Silkeborg og Aarhus

Kommune vurderes, på baggrund af deres størrelse og at begge kommuner har kendskab og

erfaring med solcelleanlæg, at kunne give et retvisende billede af kommunernes holdning til

etablering af solcelleanlæg,

9 Kjær, N. K., Pedersen, H. C. og Kristensen, E. 2011 – Guide til spørgeskemaundersøgelser, interview og


observationer s. 77-78

Side 8 af 50

En væsentlig del af opgaven indeholder en undersøgelse af solcelleloven, hvorfor det også er

vigtigt at fastlægge den anvendte metode i den juridiske del af opgaven. Der er i den

forbindelse gjort brug af den retsvidenskabelige metode til at undersøge og analysere

gældende og historisk ret på området.11

2.1.1 Metode til analyse af loven

Til at undersøge lovgivningen i kapitel 4 er der som nævnt ovenfor gjort brug af den

retsvidenskabelige metode, der kan opdeles i yderligere to metoder. Den analytiske metode og

den normative metode. Den analytiske metode der udelukkende undersøger hvad ret er set fra

et neutralt synspunkt og ikke hvad den burde være. Den anden metode til retsvidenskaben,

den normative, er anvendt til at undersøge hvad rettens rette funktion er, og den undersøger

hvad retten burde være.

Den normative metode er suppleret med kvalitative interviews af de involverede personer for

at give et objektivt synspunkt på hvad retten burde være. Fra de kvalitative interviews er der

udvalgt citater, der underbygger holdninger og meninger med en uddybende forklaring.

Ovenstående betyder at der udarbejdes en retsdogmatisk analyse af de retskilder, som er

relevante for problemformuleringen.12

2.1.2 Metode til analyse af kommunernes forhold til solceller og solcellelov

I kapitel 5 undersøges kommunernes forhold til solceller og solcellelovgivning. I afsnittet er

der interviewet to personer fra henholdsvis Silkeborg og Aarhus Kommune.

Interviewpersonernes holdninger og meninger afspejler herigennem kommunernes

holdninger. Det kvalitative interview er valgt som primær datakilde til dette afsnit.

11 Nielsen, R. og Tvarnø, C. D. 2011 – Retskilder og retsteorier, s. 28-29 12 Nielsen, R. og Tvarnø, C. D. 2011 – Retskilder og retsteorier, s. 38-40

Side 9 af 50

2.2 Interview

Til undersøgelsen er anvendt delvist strukturerede kvalitative interviews, hvor der på forhånd

er formuleret spørgsmål og temaer i en såkaldt interviewguide.13

Når der på forhånd er

formuleret spørgsmål er det vigtigt ikke at styre interviewet udelukkende efter disse, men

stadig være opmærksom på de andre nuancer og meningsspor i interviewpersonens

udtalelse.14

Interview giver også muligheden for at korrigere, hvis interviewpersonen ikke

forstår spørgsmålet og endvidere at indsamle viden, som undersøgeren ikke i første omgang

har været opmærksom på.

At udføre interviews stiller store krav til interviewets opbyggelse og interviewet kan opdeles i

flere faser, herunder forberedelsen, undersvejs i interviewet, bearbejdning, analyse og

opsamling, samt videre bearbejdning. Desuden kan de data der opnås i interviewet være

vanskelige at administrere, og derfor stilles der endnu højere krav til udarbejdelsen af

spørgsmål og tematisering for derved at lette analysen af den indsamlede empiri.15

Undervejs i interviewet har intervieweren mulighed for aktivt at påvirke interviewet, hvis det

tager en uventet drejning, og intervieweren har mulighed for at have fokus med opgaven for

øje.

Til alle interviews udført i forbindelse med undersøgelsen er det først undersøgt hvilket

formål interviewet har, og i hvilken sammenhæng interviewet skal anvendes. Derudover er

det væsentligt at vurdere interviewpersonernes interesse i opgaven, hvad interessenten kan

bidrage med og ikke mindst hvor vigtig personen er i forhold til problemstillingen. Nedenfor

beskrives hvorledes interviewene er forberedt, udført og behandlet.16

Alle interviews er som førnævnt udført som delvist strukturerede interviews. Til interviewene

er der anvendt åbne spørgsmål, da det primære formål med interviewene har været at

undersøge holdninger og fortolkninger, samt at fremskaffe oplysninger.17

13 Andersen, I. 2010 – Den Skinbarlige Virkelighed, s. 169 14 Kjær, N. K., Pedersen, H. C. og Kristensen, E. 2011 – Guide til spørgeskemaundersøgelser, interview og

observationer s. 80 15 Andersen, I. 2010 – Den Skinbarlige Virkelighed, s. 199 16 Kjær, N. K., Pedersen, H. C. og Kristensen, E. 2011 – Guide til spørgeskemaundersøgelser, interview og

observationer s. 76-77 17 Andersen, I. 2010 – Den Skinbarlige Virkelighed, s. 169

Side 10 af 50

Til planlæggelse af interviewene har det været væsentlig at skabe den korrekte kontakt til

interessenterne, hvilket er foregået på telefonisk vis. Dette er gjort på baggrund af den

tidsbegrænsede horisont for undersøgelsen af problemstillingen. Via skriftlig henvendelse vil

der kunne forekomme ventetid, før den rette interessent modtager henvendelsen. Ved at skabe

kontakten telefonisk, har det været muligt at etablere kontakt med den rette kontaktperson

inden for relativt kort tid. Efterfølgende er henvendelsen opfulgt med et skriftligt oplæg til

interviewet, hvori formålet med interviewet fremgår, forfatterens interesse samt hvilket

formål undersøgelsen har og hvorfor netop denne interessent er udvalgt til interviewet.

Foruden disse informationer er det også gjort klart for interviewpersonen, hvilken kreds der

får adgang til oplysningerne i rapporten, og at interviewpersonen som udgangspunkt er

anonym.18

Det er vigtigt, at de valgte interviewpersoner repræsenterer synspunkter relevant for

problemstillingen. Udvælgelsen af interviewpersonerne er baseret på et ønske om, at de skulle

besidde den nødvendige tekniske samt lovgivningsmæssige viden inden for

problemstillingens område. De interviewede personer og udvælgelsen af netop disse forklares

i det følgende afsnit.19

De to personer der er udvalgt til at repræsentere kommunernes synsvinkler er:

Lars Thygesen, ansat i Silkeborg Kommunes ejendomsafdeling i 4 år, uddannet

ingeniør med speciale inden for energi og teknik. Han arbejder til daglig med

energiforbrug og drift af kommunens tekniske anlæg. En af hans hovedopgaver er at

nedbringe kommunens energiforbrug. Lars Thygesen har været med under

projekteringen af solcelleprojekter i Silkeborg Kommune for 25 mio. kr. og har i den

forbindelse tilegnet sig viden om det tekniske aspekt i solcelleanlæg, og endvidere

hvilken lovgivning der er gældende for solceller. Lars vurderes derfor at besidde den

nødvendige viden vedrørende kommunen og deres forhold til solceller.

Karen Margrethe Høj Madsen, ansat i Aarhus Kommune siden 2012, uddannet

civilingeniør i arkitektur på Aalborg Universitet. Hun er ansat til at lave alt inden for

energi, og hun har været ESCO projektleder indtil i år, hvor hun har været med til at

opstarte Aarhus Kommunes store energirenoveringsprojekt A+. Projektet har til

18 Andersen, I. 2010 – Den Skinbarlige Virkelighed, s. 143 19 Andersen, I. 2010 – Den Skinbarlige Virkelighed, s. 167

Side 11 af 50

formål at nedbringe kommunens CO2 udledning med 40 % inden for de næste 5 år.

Projektet skal energirenovere halvdelen af Aarhus kommunes bygninger, og det

forventes, at projektets samlede investering skal bestå af 70 % solcelleanlæg. Hun

vurderes på dette grundlag at besidde den nødvendige viden på området.

Til at repræsentere Dansk Solcelleforenings synspunkt og holdning til problemstillingen er

følgende person udvalgt:

Per Henriksen, ansat i Dansk Solcelleforening som rådgiver. Dansk Solcelleforening

er en brancheorganisation for virksomheder, der beskæftiger sig professionelt med

solcelleanlæg og beslægtede teknologier. Dansk Solcelleforenings formål er at

understøtte og fremme solcelleaktiviteter i Danmark. De er med til at sætte politisk

fokus på branchen og de arbejder for at forbedre rammebetingelserne for

virksomhederne i organisationen. Per vurderes derfor at besidde den nødvendige

lovmæssige og teknisk ekspertviden.

Foruden de tre personer, der repræsenterer hver deres synsvinkel, er der udført telefonisk

interview uden optagelse af følgende personer:

Pia Lisbeth Nielsen, advokat ved Molt Wengel

Dorte Nørregaard Larsen, sekretariatsleder ved Energiforum Danmark

Formålet med disse to interviews har primært været at opnå en bedre forståelse for

problemstillingen, som Dorte Nørregaard Larsen kender til i forbindelse med erfaringsmøder i

mellem kommunerne i Energiforum Danmark. Derudover har interviewet med Pia Lisbeth

Nielsens primære formål været at øge indsigten og forståelsen for vedtagelsen af lovforslag.

Pia Lisbeth Nielsen er tilmed interesseret i problemstillingen, da hun arbejder med

udbudsmateriale, hvorved en afklaring af problemstillingen kan hæve niveauet for udbuddet.

Side 12 af 50

2.2.1 Udførsel af interview

Den indledende fase i interviewene er særdeles vigtig. I denne fase drejer det sig om at skabe

kontakt og tiltro til interviewpersonen. For at opnå den fornødne tiltro og tillid er

undersøgelsens formål, samt hvorfor interviewpersonen er udvalgt opsummeret. Derudover er

forfatteren af opgaven præsenteret, og hvordan problemstillingen er kommet i dennes

interesse.20

Herefter er der aftalt, hvilke betingelser interviewet er blevet udført under, og at

citater og diskussioner i interviewet vil blive brugt som analyse i undersøgelsen, hvorefter der

er bedt om tilladelse til at optage interviewet.21

Ved optagelse af interviewet kan

intervieweren have fuld fokus på at føre en samtale uden at skulle skrive notater undervejs, og

intervieweren kan derved koncentrere sig udelukkende om interviewets emne. Alt optages i

permanent form, og kan derved afspilles senere til nærmere analyse.22

Foruden overstående er det vigtigt, at interviewet ikke overstiger en tidsgrænse på omtrent 45

minutter, idet der vil være stor risiko for, at interviewpersonen kan miste interessen undervejs.

Alle interviewene i forbindelse med denne undersøgelse har varet i omegnen af 30-40

minutter. Hertil er også medregnet den afsluttende fase hvor diskussionen er fortsat løst uden

optagelse.23

De to interviews med henholdsvis Aarhus og Silkeborg Kommune er foretaget personligt,

hvorved de subtile svartyper som kropssprog, nik og ansigtsudtryk også har været

medvirkende til at underbygge svarene. Dette har ikke været en mulighed med Dansk

Solcelleforening, da distancen mellem intervieweren og interviewpersonen strækker sig over

flere hundrede kilometer. Interviewet er derfor udført telefonisk, men på samme ovenstående

metode.24

20 Andersen, I. 2010 – Den Skinbarlige Virkelighed, s. 171 21 Andersen, I. 2010 – Den Skinbarlige Virkelighed, s. 145 22 Kvale, S. 1997 – Interview, s. 161 23 Andersen, I. 2010 – Den Skinbarlige Virkelighed, s. 171 24 Andersen, I. 2010 – Den Skinbarlige Virkelighed, s. 173

Side 13 af 50

2.2.2 Databehandling

Efter hvert interview er optagelsen afspillet, samtidig med at interviewet er transskriberet. På

den måde er samtalen i interviewet transformeret til en tekst, der kan analyseres. Dette er gjort

umiddelbart kort tid efter interviewet, da meninger og holdningerne står tydeligst i

erindringen og på den måde letter transskriberingen og forståelsen for interviewet.25

Efter

transskriberingen er svarene filtreret under de overordnede temaer, og derved er dataene gjort

mere overskuelig. Således er det muligt at sammenligne de tre interviewedes holdninger til

det samme tema. Efterfølgende er dataene meningskondenseret og anvendt i form af citater i

analysen.26

27

2.3 Litteratur

Grundet solcelleanlæg og solcellelovgivningens aktualitet findes der uanede mængder af data

såsom artikler og debatindlæg tilgængelig online på området. Skulle disse informationer og

data anvendes vil det stille enorme krav til valideringen af disse data. Desuden er mange

internetsider allerede forældet, hvorfor denne informationskilde vil blive anvendt meget

kritisk i opgaven.28

Grundet ovenstående forklaring vil alene et begrænset omfang af

elektronisk materiale blive anvendt. Herunder kan nævnes Folketingets hjemmeside, der er

anvendt til at undersøge lovene, deres forarbejder, hensigter og behandling af disse.

Folketinget offentliggør alle aftaler og betænkninger vedrørende love, og eftersom det er

regeringen der hovedsageligt udarbejder disse vurderes data fra Folketinget som valid.

Energistyrelsen hører under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og bistår ministeren

indenfor energiområdet, yderligere administrerer energistyrelsen lovgivningen om el- og

varmeforsyning, hvorfor data herfra vurderes valid.

Ovenstående vil hjælpe med til undersøgelsen af konsekvenserne af lovændringerne og skabe

baggrund for at udarbejde optimale interviews.

25 Kvale, S. 1997 – Interview, s. 170-171 26 Andersen, I. 2010 – Den Skinbarlige Virkelighed, s. 170-173 27 Kvale, S. 1997 – Interview, s. 190 28 Andersen, I. 2010 – Den Skinbarlige Virkelighed, s. 96

Side 14 af 50

3. Definitioner

Fastlæggelse af definitioner anvendt i undersøgelsen vil fremgå af indeværende afsnit.

Afsnittet har til hensigt at danne grundlag for forståelsen af efterfølgende undersøgelse.29

3.1 Lovforslag

Folketinget vedtager lovene, men før et lovforslag kan vedtages, skal det gennem tre

behandlinger jf. Grundloven. Nedenfor beskrives de tre behandlinger og hvorledes disse

forløber.

Det er tidskrævende og kræver stor juridisk indsigt at udarbejde et lovforslag, hvorfor det er

regeringen der fremsætter de fleste lovforslag. Under de enkelte ministerier er ansat mange

embedsmænd til at hjælpe med udarbejdelsen af lovforslagene.

Ved førstebehandling drøftes de store linjer i lovforslaget og giver ministeren for lovforslaget

mulighed for at høre de forskellige folketingsgruppers holdning til lovforslaget. Spørgsmål til

lovforslaget bliver oftest stillet skriftligt, og behandles ved udgangen af første behandlingen af

det udvalg, der beskæftiger sig med emnet. Inden lovforslaget kan gå videre til anden

behandling, skal udvalget afgive betænkninger over lovforslaget og eventuelt komme med

ændringsforslag. Når der er afgivet betænkning over lovforslaget, går forslaget videre til

anden behandling.

I tilfælde af ændringsforslag kommer det nye forslag for afstemning. Kun i tilfælde af

principielle sager, hvor medlemmer er uenige om forslagets indhold, kan andenbehandling

strække sig over ligeså lang tid som første behandling. Når andenbehandling er slut, går

lovforslaget enten direkte videre til tredjebehandling eller henvises til en fornyet

udvalgsbehandling, hvis medlemmerne ønsker dette.

Under tredjebehandling vedtages eller afkastes forslaget ved afstemning.30

29 Jørgensen, P. S. og Rienecker, L. 2008 – Den Gode Opgave, s. 196 30 Folketinget, 23. oktober 2013 – Folketinget vedtager lovene [online]

Side 15 af 50

3.2 Nettoafregning

Ved nettoafregning forstås, at ejeren af et solcelleanlæg kan benytte den elektricitet som

solcelleanlægget producerer uden at blive pålagt PSO-tariffer. Det er nødvendigt, at det er et

direkte eget forbrug. Leveres elektricitet til det kollektive elforsyningsnet, er der ikke

fritagelse for PSO-tariffen.31

Når der nettoafregnes fritages producenten for at betale dækning

til PSO når anlægget er lig med eller mindre end 50 kW. Er anlægget større end 50 kW

fritages producenten for at betale beløb til dækning af miljøvenlig elektricitet (reduceret

PSO). Efterfølgende benævnes begge PSO, da størrelsen på anlæggene ikke bliver omhandlet

i opgaven.

3.3 Bloktilskud

I Danmark, dvs. ekskl. Grønland og Færøerne, er det kun Skat der har bemyndigelse til at

opkræve skatter fra borgere og virksomheder. Det betyder, at alle skatter tilgår den danske stat

igennem Skat. Bloktilskuddet er derfor et statsligt økonomisk tilskud, som den danske stat

yder til regionerne og kommunerne. Bloktilskuddet består herudover af en række sociale

ordninger som udbetales af kommunerne, og som herefter modtager refusion af staten. Nogle

opgaver udføres derfor af kommunerne, men byrden ligger hos staten. Kommunernes

indtægter fra skatteopkrævningen, også kaldet bloktilskuddet, finansierer ca. 75 % af de

kommunale udgifter. Den resterende del består af tilskud fra staten.32

3.4 Elprisen

Følgende afsnit fastlægger de faktorer, der er afgørende for elprisen. Elprisen kan opdeles i

fire overordnede grupper:

1. Markedsel

2. Transport og PSO

3. Elafgifter til staten

4. Moms

Kommunerne er momsfritaget hvorfor kun de første tre grupper findes relevant.

31 Folketingstidende A, 2012-13, 20. november 2012 – Lovforslag nr. L 86, 1. behandling, s. 8 32 Finansministeriet, 30. april 2012 - Kommunernes Finansiering [online]

Side 16 af 50

3.4.1 Markedsel

Markedsel er den del, der handles på det frie elmarked, hvor udbud og efterspørgsel afgør

prisen.

Prisen kan være forskellig i Vestdanmark og Østdanmark, fordi der er tale om prisområder.

Norden er delt op i flere forskellige prisområder, hvorunder prisen fastsættes for de enkelte

prisområder af den Nordiske elbørs, Nordpool. Elprisen låses herefter fast hver time. I tilfælde

af gode omstændigheder for vindkraft er prisen oftere lavere i Vestdanmark forårsaget af de

mange vindmøller, der er placeret der.33

3.4.2 Transport og PSO

Transport af el dækker omkostninger til det lokale netselskab til drift og vedligehold af

elforsyningsnettet, så det hele tiden fungerer effektivt og stabilt.

PSO står for Public Service Obligation - offentlige serviceforpligtelser. Det er en tarif alle

elaftagere fra det kollektive elforsyningsnet betaler og er med til at dække omkostningerne,

som energinet.dk afholder til:

Tilskud til vedvarende energi

Tilskud til decentral kraftvarmeproduktion

Forskning og udvikling i miljøvenlig energiproduktion og i effektiv anvendelse af el

Betaling til Sikkerhedsstyrelsens omkostninger

Øvrige omkostninger

Størstedelen af indtægten ved PSO-tariffen går i øjeblikket til tilskud til vedvarende energi.34

3.4.3 Elafgift

Afgiften til el kan ligeledes opdeles i fire elementer, henholdsvis energiafgift,

energieffektiviseringsbidrag, el-distributionsbidrag og tillægsafgift. Elafgiften opkræves af de

lokale netselskaber på vegne af staten.35

33 Energistyrelsen, u.d. – Forbrugerpriser for el, [online] 34 Energinet.dk, 25. oktober 2012 – Specifikation af PSO-tariffen, [online] 35 Dong Energy, u.d. – Om elprisen, [online]

Side 17 af 50

4. Analyse af loven

Afsnittet har til hensigt, at undersøge de love der er relevante i forhold til problemstillingen.

Dette vil være medvirkende til at give en forståelse for de enkelte dele af lovgivningen der

vedrører etablering af solcelleanlæg, og derigennem skabe et overblik over de adskillige

lovændringer, som solcelleområdet har været underlagt.

Afslutningsvis i afsnittet vil de foretagende lovændringer i solcelleloven blive undersøgt og

diskuteret.

4.1 Bekendtgørelse om nettoafregning

Indeværende afsnit har til formål at undersøge, hvorfor nettoafregning er en væsentlig faktor i

et solcelleanlægs rentabilitet.

Ved nettoafregning forstås måden, hvorved der afregnes for den mængde elektricitet,

solcelleanlægget har produceret. Det har tidligere været muligt at nettoafregne på årsbasis,

hvilket har haft den effekt, at det var muligt, at etablere solcelleanlæg der var dimensioneret

til at dække et helt årsforbrug af elektricitet. Et solcelleanlæg producerer langt sin størstedel af

elektriciteten midt på dagen. På dette tidspunkt er der som oftest et meget lavt elforbrug i

private husstande.36

I kraft af nettoafregning på årsbasis gav det imidlertid producenten

mulighed for at lagre den producerede elektricitet i elforsyningsnettet til senere brug. Ved

denne nettoafregningsmetode undgår producenten at betale PSO for den elektricitet der lagres

i elforsyningsnettet, og giver i den anledning mulighed for at opnå fuld besparelse for PSO af

hele den elektricitet anlægget har produceret, og producenten selv anvender inden for samme

år.37

Årsbaseret nettoafregning var en meget gunstig ordning, hvilket var medvirkende til den

massive udbredelse af mindre solcelleanlæg og den generelle udbygning af solcelleanlæg i

Danmark. Denne ordning havde en negativ effekt på statskassen, som oplevede et uforudset

provenutab i takt med at flere installerede solcelleanlæg og undgik elafgiften. Dette førte til,

at det fandtes nødvendigt at ændre loven i slutningen af 2012. På baggrund af lovændringerne

36 Bilag 2 – Profil for solindstråling og elforbrug i private husstande, s. 48 37 BEK nr. 804 af 28/06/2010 Historisk - Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet, §

3 og § 5

Side 18 af 50

er det i dag ikke længere muligt at opnå årsbaseret nettoafregning, medmindre kravene i

overgangsbestemmelserne er opfyldt. 38

Der er i dag ens bestemmelser for alle, der ønsker at nettoafregne, hvilket vil foregå på

timebasis. Afregning på timebasis stiller større krav til, at produktionen skal forbruges, mens

den produceres. Der er generelt tre krav der skal være opfyldt for at opnå mulighed for

nettoafregning:

1. Anlægget skal være 100 % ejet af forbrugeren.

2. Anlægget skal være beliggende på forbrugsstedet.

3. Anlægget skal være tilsluttet i egen forbrugsinstallation.

På baggrund af de tre ovenstående kriterier er nettoafregning en mulighed for kommunerne,

eftersom de ejer en del af deres ejendomme. Kommunernes hensigt er i bredest omfang at

placere solceller på de kommunale tagflader, hvilket opfylder det andet krav om, at anlægget

skal være beliggende på forbrugsstedet. Der vil endvidere ikke være problemer i at tilslutte

anlæggene i egen forbrugsinstallation, hvis anlæggene placeres på ejendommenes tagflader.39

4.2 Lov om fremme af vedvarende energi

Lovens formål er at fremme vedvarende energi og regulere hvilke vedvarende energitiltag, der

skal have mulighed for at modtage statsstøtte fra PSO-midlerne. Lov om fremme af

vedvarende energi er interessant i forhold til kommunale solcelleanlæg i det omfang, at

anlæggene formentlig vil være nødsaget til, at sælge dele af den elektricitet der produceres fra

solcelleanlæggene. Denne lov fastlægger, hvilken støtte de enkelte anlæg kan opnå alt

afhængig af størrelse, etablerings- og tilslutningstidspunkt. På området for solcelleanlæg, som

før var fælles bestemt sammen med andre vedvarende energikilder, var loven kort og

uspecificeret.40

I kraft af udbygningen af solcelleanlæg i Danmark blev der udspecificeret helt

nøjagtige støttesatser for pågældende anlæg, hvorfor dele af denne lov er blevet væsentlig

mere omfattende for solceller, og det kun er anlæg, der opfylder visse krav, der har mulighed

38 Folketinget, 15. november 2013 – Aftale mellem regeringen om strategi for solcelleanlæg og øvrige små

vedvarende energianlæg, s. 1-4 39 BEK nr 1032 af 26/08/2013 Gældende – Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af

elektricitet, § 3 og § 4 40 LBK nr 1074 af 08/11/2011 Historisk – Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi, § 47

Side 19 af 50

for at opnå forhøjet støtte til den overskydende produktion.41

Ændringerne til denne lov vil

gennemgås i kapitel 4.5.1 og 4.5.2.

4.3 Elforsyningsloven

Elforsyningsloven er relevant for solceller etableret i kommunerne, da den i § 4, stk. 1

fastslår, at en kommune der producerer elektricitet er en elforsyningsvirksomhed. Kommunale

elforsyningsvirksomheder skal placeres i et separat selskab med begrænset ansvar. Loven

stammer tilbage fra 1999, hvor liberaliseringen af elforsyningsnettet fandt sted, for at skabe

konkurrence på elmarkedet.42

Lovens § 4, stk. 1 har til hensigt at udskille kommunal ejede

biogas-, forbrændings- og spildevandsanlæg, der er elproducerende, til et separat selskab med

eget regnskab, hvorved tilstedeværelsen af en konkurrencedygtig elproduktion bliver

gennemskueliggjort. På den måde undgås at kommunal ejede elproduktionsanlæg kan

finansieres igennem skattekroner. Der findes ingen bagatelgrænse for størrelsen på det

elproducerende anlæg, hvilket besværliggør kommunernes almindelige drift, som ikke har til

hensigt at producere el til elmarkedet.43

At loven ikke alene omfatter elproducerende anlæg

som har til formål at sælge den producerede elektricitet, men også meget bredere, har ikke

været hensigten. Denne problemstilling bliver herefter uddybet af Silkeborg Kommunes

ingeniør.

Lars Thygesen: ”Det betyder, at den nødstrømsgenerator vi har stående til vores

serverrum, som kører en time om året, skal udskilles i et separat selskab.”

Den manglende bagatelgrænse medvirker til, at solcelleanlæg uanset kapaciteten omfattes af

elforsyningslovens § 4 stk. 1 og skal udskilles i et separat selskab. Hovedparten af

solcelleanlæg i kommunerne formodes at være opsat med henblik på at dække dele af

elforbruget, og ikke med salg af elektricitet til elforsyningsnettet for øje. Intentionen med

opsætning af solcelleanlæg i kommunerne er udelukkende at nedbringe CO2 udledningen, og

udgiften til electricitet, hvorfor kommunerne først senere er blevet opmærksomme på denne

lov.

41 LOV nr 1390 af 23/12/2012 Gældende – Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om

elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven, § 1, punkt 4-5 42 Energistyrelsen, u.d. – Liberalisering af elmarkedet, [online] 43 LBK nr. 279 af 21/03/2012 Gældende – Bekendtgørelse af lov om elforsyning, § 4

Side 20 af 50

Lars Thygesen: ”Det har nogle meget opsigtsvækkende konsekvenser og alle parter i

dette udtaler, at det er selvfølgelig ikke hensigten med lovgivningen. Det er ikke at

kvæle alle mulige tiltag som enten kan støtte til en grøn omstilling, eller som er en

naturlig del af kommunernes drift.”

Solcelleanlæg der allerede er etableret er derfor i strid med denne lov, da de i øjeblikket ikke

er oprettet i et separat selskab. Kommunerne har en klar forventning om, at kunne dispensere

solcelleanlæg fra dette krav, hvilket nedenfor bekræftes af dansk solcelleforening.

Per Henriksen: ”Der fremgår af energistyrelsens hjemmeside en delaftale, hvor man

dispensere 20 MW kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsdannelse og det

skal ske i forhold til en bekendtgørelse.”

Bekendtgørelsen, som nævnt ovenfor, skal regulere hvilke anlæg afhængig af størrelse, type,

placering osv. der kan dispenseres fra kravet om selskabsmæssig udskillelse, og gennemgås

nærmere i kapitel 4.5.2.44

Der er blandt interviewpersonerne bred enighed om, at det kan vare

længe, før den nævnte bekendtgørelse bliver en realitet, eller før der er afklaring i sagen. Den

forventede behandlingstid skal ses i lyset af den diskussion og debat, som ændringerne har

forårsaget. De adskillige lovændringer samt de økonomiske konsekvenser heraf har medvirket

til, at rigsrevisionen skal gennemgå lovforarbejderne, der har skabt grundlag for

lovændringerne.

Per Henriksen: ”Man er fanget i sådan en håbløs situation, hvor tingene hænger og

dingler mellem to forskellige holdninger og regelsæt der ikke passer sammen. Det er

et godt eksempel på, at de ikke har tænkt det igennem, da de lavede den her lov”

44

Folketinget, 11. juni 2013, - Allonge til aftale af den. 11. juni 2013 om begrænsning af udgiften til den

fortsatte udbygning med solcelleanlæg, [online]

Side 21 af 50

Lars Thygesen: ”Alle folk føler sig kritiske over det her forløb. Rigsrevisionen er i

gang med en undersøgelse af lovgivningen, og der har været flere udmeldelser,

sådan her gør vi nu, og der gik ikke mange dage, før det var forkert og skulle laves

om. Det tror jeg ikke man vil mere, så derfor tror jeg, at man venter med at sende en

endelig løsning ud, til der er opnået 100 % konsensus. Det er så der vi er nu. Mit bud

er, at det kommer ikke til at vare måneder, det kommer måske til at vare flere år, det

er ikke noget der sker lige nu. Politikerne har også brug for at stormen omkring det

her lægger sig.”

Konsekvensen af kravet om selskabsmæssig udskillelse for solcelleanlæg har den effekt, at

nettoafregning ikke er en mulighed. Nettoafregning kræver som nævnt i kapitel 4.1, at

solcelleanlægget er 100 % ejet af forbrugeren. Udskillelse af solcelleanlægget til et separat

selskab vil opdele ejeren og forbrugeren i to separate enheder, hvilket umuliggør

nettoafregning. Det betyder, at hele elproduktionen skal sælges til en forhøjet støtte bestemt af

loven om fremme af vedvarende energikilder som er uddybet i kapitel 4.2. Ydermere vil

kravet om selskabsdannelse medføre administrative omkostninger for kommunerne.

Per Henriksen: ”Det er fuldstændig håbløst, for det betyder at solceller på en

børnehave eller en anden institution, der skal man bruge en masse administrative

ressourcer på at føre et ekstra regnskab. Det er uacceptabelt.”

Elforsyningsloven opstiller et yderligere krav til kommunernes elproduktion. §§ 37 og 37a

fastslår, at kommunerne skal modregnes i deres bloktilskud af overskuddet fra

elproduktionen.

Størrelsen af modregningen i bloktilskuddet er afhængig af det enkelte anlægs etablerings- og

driftsomkostninger samt produktionen fra det enkelte anlæg og størrelsen af egetforbruget af

produktionen. Modregningen kan medvirke til en reduktion i anlæggenes rentabilitet.

Side 22 af 50

4.4 Elafgiftsloven

Denne lov har relevans for kommunale solcelleanlæg, idet den fritager producenten for

elafgiften af det forbrug, der produceres af vedvarende energikilder. En kommunal ejendom

med tilhørende solcelleanlæg kan derved undgå at betale alle elafgifter af den elektricitet

solcelleanlægget producerer og på samme tid forbruger, ligesom det er tilfældet ved

energibesparelser.45

4.5 Lovændringer

Afsnittet har til hensigt at undersøge de lovændringer der har været foretaget, og som har en

direkte eller indirekte virkning på kommunale solcelleanlæg.

4.5.1 Lovforslag L 86 – Ændring af støtte til solcelleanlæg

Den 15. november 2012 indgik regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti) en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det

Konservative Folkeparti. Aftalen vedrører strategien for solcelleanlæg og andre små

vedvarende energianlæg.

Som tidligere nævnt viste den årsbaserede nettoafregning sig for at være en lukrativ ordning

for forbrugerne bl.a. grundet det voldsomme prisfald for solceller. Det medførte en eksplosiv

stigning i antallet af solcelleanlæg i Danmark i 2012. Udviklingen var medvirkende til, at

solenergi blev tænkt mere strategisk ind i Danmarks elforsyning. I den forbindelse blev

lovforslag L 86 udarbejdet. Forslaget fastslog en ny model for støtte til solcelleanlæg.

Den gunstige ordning var årsag til, at nettomålerordningen på årsbasis blev erstattet med

timebaserede nettoafregning, hvilket tvinger forbrugerne til at benytte den producerede

elektricitet inden for samme time den produceres, hvis de ønsker at opnå fuld besparelse for

elafgifter og PSO. På baggrund af dette formodes det, at en langt større del af den

producerede elektricitet, under timebaseret nettoafregning vil skulle sælges til

elforsyningsnettet.46

Forinden lovforslaget kunne den overskydende produktion sælges til en

forhøjet støtte på 60 øre/kWh i 10 år og 40 øre/kWh i de efterfølgende 10 år, herefter til ren

45 LBK nr. 310 af 01/04/2011 Gældende – Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet, § 2 punkt c 46 Folketingstidende A, 2012-13, 20. november 2012, - Lovforslag nr. L 86 1. behandling.

Side 23 af 50

markedspris. Som følge af lovforslaget vil en større del af solcelleproduktionen skulle sælges

til elforsyningsnettet, hvorfor der med lovforslaget L 86 indførtes en midlertidig forhøjet

støttesats for solcelleanlæg op til 400 kW på 130 øre/kWh i 10 år. Grænsen på de 400 kW

havde til hensigt at undgå etablering af store solcelleparker på åbne marker, eftersom der

findes andre billigere vedvarende energikilder, herunder vindmøller, at producere elektricitet

på.47

Af ovenstående kan opsummeres følgende ændringer for kommunale solcelleanlæg:

1. Muligheden for nettoafregning på årsbasis ophæves.

2. Der indføres timenettoafregning for alle VE-anlæg.

3. Den overskydende elproduktion fra solcelleanlæg op til 400 kW afregnes med en

midlertidigt forhøjet støtte på 130 øre/kWh i 10 år fra nettilslutningstidspunktet.

4. Solcelleanlæg over 400 kW afregnes efter gældende regler, hvilket betyder at

overskydende produktion afregnes med 60 øre/kWh i 10 år og 40 øre/kWh de

efterfølgende 10 år, hvorefter der afregnes med markedsprisen for elektricitet.

Regeringen aftalte endvidere, at revurdere støtteniveauet for at opnå en tidssvarende støtte,

samt at begrænse udbygningen i forhold til strategien for solceller, når kapaciteten i Danmark

når 500 MW.

Der hersker ingen tvivl om, at nettomålerordning på årsbasis har medført et provenutab i

statskassen grundet de manglende elafgifter på den elektricitet, der hentes fra

elforsyningsnettet. Med aftalen og lovforslaget skulle dette provenutab finansieres gennem en

stigning i elforsyningssikkerhedsafgiften, som betales af den enkelte forbruger. Provenutabet

vurderes i 2013 at udgøre 425 mio. kr. fra manglende elafgifter.

Med lovforslaget skulle omkostningerne til den forhøjede støtte fra markedsprisen finansieres

igennem PSO-midlerne. Omkostningerne er differensen mellem den varierende markedspris

fastsat for hver time, og den fastsatte støtte, hvorfor omkostningerne hertil varierer time for

47 Folketingstidende C, 2012-13, 19. december 2012, - Lovforslag nr. L 86, som vedtaget ved 3. behandling.

Side 24 af 50

time. Forslaget blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december 2012, og

blev til lov nr. 1390 af 23/12/2012.

Den midlertidige forhøjede støtte på 130 øre/kWh er en statsstøtte og afventer stadig

godkendelse fra EU-kommissionen.48

4.5.2 Lovforslag L 199 – Ændring af støtte til solcelleanlæg

Lov nr. 1390 af 23/12/2012 (lovforslag L 86) viste sig at være uhensigtsmæssig, af hvilken

årsag lovforslag L 199 er fundet nødvendigt at gennemføre. I forlængelse af den tidligere

aftale har regeringen indgået en tillægsaftale hertil den 19. marts 2013.

Hensigten med lov nr. 1390 var, at begrænse solcelleudbygningen til elforbrugere der kunne

dække dele af elforbruget med el produceret fra solcelleanlæg. Disse anlæg skulle derfor

begrænses til mindre anlæg, hvorfor effektgrænsen på 400 kW indførtes. Imidlertid viste det

sig muligt at etablere store anlæg opdelt i moduler bestående af hver 400 kW. På den måde

kunne anlæg større end 400 kW på bare marker opnå adgang til den midlertidig forhøjede

støtte på 130 øre/kWh i 10 år. Denne opdeling af store anlæg i moduler gjorde effektgrænsen

på 400 kW virkningsløs. Anlæg på bare marker større end 400 kW vurderes at have væsentlig

lavere etableringsomkostninger set pr. installeret kW, hvilket medvirker til en rentabel

forretning med en forhøjet støtte på 130 øre/kWh.

Lovforslaget fremlagdes derfor med henblik på at realisere hensigten med den oprindelige

aftale, og derfor ønskedes grænsen på 400 kW ophævet, for at undgå uforudsete udgifter til

anlæg over 400 kW.49

Hensigten med lov nr. 1390 bekræfter Klima- Energi- og

Bygningsministeren.50

Martin Lidegaard: ”Da vi lavede loven sidste år, var vi alle enige om loftet på de 400

kW for størrelsen af solcelleanlæggene. Der har dog vist sig at være et hul i loven,

som vi nu får lukket.”

48 Folketingstidende A, 2012-13, 20. november 2012, - Lovforslag nr. L 86 1. behandling, Kapitel 9 s. 12-13 49 Folketingstidende A, 2012-13, 20. marts 2013, - Lovforslag nr. L 199 1. behandling, Kapitel 1 s. 4 50 Energistyrelsen, u.d. – Loven om solceller bliver justeret, [online]

Side 25 af 50

Følgende ændringer blev foreslået d. 20. marts 2013:

1. Effektgrænsen på 400 kW for den midlertidige forhøjede støtte på 130 øre/kWh

ophæves.

2. Den midlertidig forhøjede støtte på 130 øre/kWh begrænses til kun at gælde

solcelleanlæg etableret på taget eller integreret i bygninger.

Ved at den midlertidige støtteordning indskrænkes til anlæg etableret på bygninger begrænses

størrelsen af anlæggene af de fysiske forhold, og derved opnås hensigten med den tidligere

aftale. Imidlertid har dette forslag ikke konsekvenser for kommunale solcelleanlæg, da det i

kommunal regi har været hensigten at etablere solcelleanlæg på tagflader med henblik på at

dække egetforbrug og nedbringe CO2 udledningen.51

I 2. behandling d. 11. juni 2012 af lovforslaget L 199 om ændring af støtte til solceller blev

der foretaget yderligere ændringer, som havde betydning for økonomien i kommunale

solcelleanlæg. Ændringerne blev foretaget, da der allerede var opnået ca. 500 MW

solcelleanlæg, og der er et mål om 800 MW i 2020. Ændringen præciserer at adgangen til den

midlertidig forhøjede støtte målrettes boliger.52

På samme tidspunkt begrænses adgangen til

den midlertidig forhøjede støtte til en pulje på 20 MW om året frem til og med 2017.53

Det betyder derfor at følgende efter d. 11. juni 2013 er gældende:

1. Pulje på 20 MW kan årligt frem til 2017 opnå forhøjet støtte.

2. Puljen begrænses til anlæg på maksimalt 6 kW pr. husstand.

3. Anlæg som ikke omfattes af ovenstående afregnes med 60 øre/kWh i 10 år og 40

øre/kWh i de efterfølgende 10 år.

I forlængelse af aftalen drøftes problematikken vedrørende selskabsmæssig udskillelse for

kommunerne, og der bliver hertil udarbejdet en allonge til kommunale solcelleanlæg, som

giver en pulje på 20 MW adgang til at dispensere for kravet om selskabsdannelse. Denne

dispensation skal udføres af Energistyrelsen, og førnævnte skal udarbejde en bekendtgørelse

51 Folketingstidende A, 2012-13, 20. marts 2013, - Lovforslag nr. L 199 1. behandling, s. 6 punkt 4 52 Energistyrelsen, 10. juni 2013 – Notat, Fokuseret solcelleudbygning målrettet husstande, s. 3 53 Energistyrelsen, 10. juni 2013 – Notat, Fokuseret solcelleudbygning målrettet husstande, s. 1-2

Side 26 af 50

for dispensationspraksis. Derudover aftales der i allongen, at når puljen er fyldt, eller senest i

2015, skal der ske en drøftelse af, hvorvidt puljen skal forøges, eller hvordan den fortsatte

dispensationspraksis skal foretages.54

Dette lovforslag blev vedtaget under 3. behandling den 28. juni 2013 og blev til lov nr. 900 af

04/07/2013.

Ovenstående har den betydning for kommunale solcelleanlæg, at de kan opnå nettoafregning,

hvis de dispenseres for kravet om selskabsudskillelse, og opnå en støtte på 60 øre/kWh i 10 år

og 40 øre/kWh i de efterfølgende 10 år.

4.6 Delkonklusion

Der kan af ovenstående afsnit konkluderes, at lovgivningen vedrørende solcelleanlæg har

været igennem en voldsom turbulens. Det har medvirket til, at det fandtes nødvendigt, at

ændre loven flere gange, hvilket har haft konsekvenser for kommunale solcelleanlæg. Inden

lovændringerne havde kommunerne mulighed for at nettoafregne på årsbasis, betinget af at de

blev dispenseret fra elforsyningslovens krav om selskabsmæssig udskillelse. I kraft af

lovforslag L 86 fra december 2012 blev muligheden for årsbaseret nettoafregning for private

såvel som kommunale anlæg ophævet. Grundet ophævelsen af årsbaseret nettoafregning

indførtes en midlertidig forhøjet støtte for den producerede elektricitet, der sælges til

elforsyningsnettet. Den midlertidige forhøjede støtte blev fastlagt til 130 øre/kWh i 10 år og

derefter ren markedspris, som skulle finansieres af PSO-midlerne og kunne alene opnås for

anlæg under 400 kW. Det viste sig hurtigt, at lovændringen ikke havde været gennemtænkt,

eftersom at grænsen på 400 kW var virkningsløs. Anlæg større end 400 kW, udelukkende

med henblik på at producerer el til salg, kunne etableres på bare marker opdelt i moduler af

400 kW og derved stadig opnå den midlertidig forhøjede støtte. Eftersom anlæg i ovenstående

størrelsesorden på bare marker er væsentlig billigere at etablere end mindre anlæg på tagflader

baseret på prisen pr. kW installeret effekt, vil det skabe en forretning for sådanne

solcelleanlæg med den midlertidig forhøjede støtte. Dette var ikke hensigten med loven.

Hensigten med loven var derimod at nedbringe energiforbruget gennem solcelleanlæg, og på

54 Folketinget, 11. juni 2013, - Allonge til aftale af den. 11. juni 2013 om begrænsning af udgiften til den

fortsatte udbygning med solcelleanlæg, [online]

Side 27 af 50

den måde dække dele af elforbruget. I kraft af dette hul i lovgivningen fremførtes lovforslag L

199 i marts af Klima- Energi- og Bygningsministeriet hvor hullet, der tillod store anlæg,

forsøgtes lukket. Lovforslaget var gennem en længere behandling og undervejs i 2.

behandlingen fremlagdes et ændringsforslag. Ændringsforslaget opstod på baggrund af det

faktum, at den massive udbygning af solceller allerede havde nået målet for 2015 på 500 MW.

Dette betød imidlertid en begrænsning i muligheden for at opnå den midlertidig forhøjede

støtte. Den midlertidig forhøjede støtte blev begrænset til alene at omfatte anlæg på

maksimum 6 kW pr. husstand med henblik på at dække egetforbruget. Endvidere begrænses

støtten til en årlig pulje på 20 MW frem til og med 2017. Ændringsforslaget blev præsenteret i

juni 2013 og har betydning for kommunerne, idet de ej heller har udsigt til den midlertidig

forhøjede støttesats på 130 øre/kWh i 10 år, men kun har adgang til en forhøjet støtte på 60

øre/kWh i 10 år og 40 øre/kWh de efterfølgende 10 år. Lovforslaget L 199 blev vedtaget.

Lovændringerne har haft den konsekvens, at betingelserne for kommunernes etablering af

solcelleanlæg på et halvt år har oplevet talrige betydningsfulde ændringer. I tilføjelse til

aftalen om lovforslag L 199 indgik regeringen en allonge, der gav kommunale solcelleanlæg

mulighed for dispensation fra kravet i elforsyningsloven om selskabsmæssig udskillelse for en

pulje på 20 MW. Derved kan Klima-, Energi- og Bygningsministeriet begrænse den

kommunale udbygning af solcelleanlæg.

Et kommunalt solcelleanlæg har en væsentlig længere behandlingstid end de private

solcelleanlæg. Kommunale anlæg er som regel væsentlig større end de private på 6 kW,

hvorfor dimensionering og projektering har en længere tidshorisont. Når loven ændres så ofte

og på så kort tid, kan det ikke undgås at have bemærkelsesværdige konsekvenser for de

kommunale investeringer. Det kan derfor forventes, at der i sådanne projekter kan herske

økonomisk usikkerhed.

Side 28 af 50

5. Analyse af kommunernes forhold til solceller og

solcellelov

Kapitlet herunder undersøger Silkeborg og Aarhus Kommune. Formålet er, dels at undersøge

kommunernes forhold til solceller, og hvordan de forholder sig til loven på området. Herunder

vil det undersøges, hvilke faktorer der gør kommunerne interesserede i solcelleanlæg, og

hvordan lovændringerne har påvirket etableringen og projekteringen af solcelleanlæg i

overensstemmelse med problemformuleringen.

Afsnittet indeholder endvidere en kort beskrivelse af henholdsvis Silkeborg og Aarhus

Kommune.

I afsnittet vil citater fra interviews med kommunerne blive anvendt, med tilhørende

forklaring, til at uddybe holdninger og problematikker.

5.1 Silkeborg Kommune

Silkeborg Kommune tæller i alt 89.346 indbyggere ultimo 2013 og har i omegnen af 8.000

ansatte. Kommunen administrerer i størrelsesordenen 450.000 m2 bygningsmasse.

Kommunen har en lang historie og har været igennem mange kommunesammenlægninger,

hvorfor kommunens eksakte bygningsmasse ikke kendes. Kommunen har et budget for 2013

på 5,1 mia. kr., hvoraf der er afsat 200 mio. kr. til anlægsudgifter.55

Silkeborg Kommune er

opdelt i adskillige afdelinger, hvor det hovedsageligt er afdelingen ”Ejendomme”, der er

relevant for undersøgelsen. Kommunens ejendomme styres centralt fra denne afdeling,

hvorfra de varetager driften og vedligeholdelsen. Kommunen er en DN klimakommune,

hvilket forpligter Silkeborg Kommune til en årlig nedbringelse af CO2 udledningen med 2 %.

5.1.1 Fokus på energiforbrug

Hvorvidt Silkeborg Kommune har interesse i solcelleanlæg afhænger af deres energiforbrug.

For at opnå det største egetforbrug er det nødvendigt, at der aftages elektricitet, der matcher

produktionen fra et solcelleanlæg. På den måde skabes den bedste økonomi for

solcelleanlæggene. Størrelsen på egetforbruget er individuel og afhængig af den enkelte

ejendoms energiforbrug. I Silkeborg Kommune har man længe haft fokus på energiforbruget.

55 Silkeborg Kommune, 15. april 2013 – Fakta om Silkeborg Kommune. [online]

Side 29 af 50

Lars Thygesen: ”Energiforbruget i vores ejendomme har i mange år haft en stor

bevågenhed, i hvert fald i ejendomsdriften. I de senere år, i takt med at der er

kommet fokus på det i den offentlige debat, at alle institutioner, politiske og private

skulle indgå adskillige klimaaftaler, der kom der også et stort politisk fokus på det i

Silkeborg Kommune.”

For at have fokus på energiforbruget er det nødvendigt med en form for energiregistrering.

Kommunen gør brug af de tekniske servicemedarbejdere, som er lokaliseret i en central enhed

tilhørende afdelingen ”Ejendomme”. Det betyder at de tekniske servicemedarbejdere ikke

tilhører den enkelte ejendom, men at de indgår i et korps af ca. 100 medarbejdere. Ud af

korpset er der udvalgt 10 af de tekniske servicemedarbejdere, som er blevet udnævnt

energimedarbejdere. På den måde benytter kommunen deres egne medarbejdere til

energiregistreringen.

Lars Thygesen: ”På den måde slipper vi for at ansætte en energikonsulent, som

måske nok er dygtig til at finde energibesparelser, men ikke nødvendigvis kender

bygningen.”

Dette er selvfølgelig både med henblik på drift og optimering.

5.1.2 Incitament til energioptimering

Silkeborg Kommune er en DN klimakommune, som har forpligtet sig til at nedbringe deres

årlige CO2 udledning med 2 % om året. I kraft af dette skaber de naturligt et incitament til at

energioptimere. Derudover betaler kommunerne samtlige afgifter for den elektricitet de køber,

hvilket er medvirkende til, at energibesparelserne er mere værd sammenlignet med

produktionsvirksomheder, der kan fritages, godtgøres eller på anden vis få nedsat prisen på

elektricitet. Kommunerne er dog momsfritaget. Solceller anses som en energibesparende

foranstaltning, og på baggrund af dette kan solceller betragtes som energioptimering af

bygninger.

Side 30 af 50

5.1.3 Interesse i solceller

Silkeborg Kommunes generelle holdning er at prioriterer energioptimering ved at nedbringe

energiforbruget gennem energibesparende foranstaltninger, og ikke kompensere energien med

grøn produceret energi.

Lars Thygesen: ”Oprindeligt ville vi som sådan ikke involveres i solceller, fordi med

mit synspunkt, så er der forskel på at spare på energi og på at anvende andre

energikilder.”

Silkeborg Kommune udviser alligevel en vis interesse i at medvirke til den grønne omstilling,

og eftersom de er en offentlig instans, ønsker de også at fremtræde som et forbillede for det

øvrige samfund.

Lars Thygesen: ”Jeg mener jo, at vi som en offentlig instans har en forpligtelse til at

gå foran. Vi skal medvirke til, at vise hvad der kan lade sig gøre, og hvordan man

bør gøre det. Jeg synes, at vi er forpligtet til at tage ny teknologi til os, hvor det giver

mening. Ikke at vi skal være et stort forsøgscenter, men ny og velafprøvet teknologi,

for ellers udvikles det jo ikke nødvendigvis.”

Den timebaserede nettoafregning, som blev indført i lov nr. 1390 af 23/12/2012 stiller større

krav til, at elektriciteten bliver anvendt i takt med produktionen. Sammenlignet med private

boliger gør denne nye ordning teknologien mere anvendelig i kommunens ejendomme,

eftersom der i kommunens ejendomme er et større energiforbrug i dagstimerne, hvor solen

skinner. Dette er medvirkende til, at interessen i solcelleanlæg fra kommunernes side skærpes.

Lars Thygesen: ”Når man tager i betragtning, at noget af det der bliver mere og

mere fokus på er, at man skal bruge energien mens den bliver produceret. Mange af

vores private boliger derhjemme, de står jo tomme når solen skinner. Vores

bygninger er i brug når solen skinner.”

Det samlede indtryk er således, at incitamentet til at etablere solcelleanlæg hviler på

medvirken til at bidrage til den grønne omstilling, samt at teknologien kan anvendes på bedst

mulig måde på kommunens bygninger.

Side 31 af 50

5.1.4 Erfaringer med solceller

Silkeborg Kommune har i øjeblikket solcelleanlæg der er idriftsat, og flere anlæg der er under

etablering i 2013. Solcelleanlæggene er et led i en bevilling på 90 mio. kr., som Silkeborg

Kommune har fået bevilget til energibesparende foranstaltninger. Kommunen er også

interesseret i at gennemføre væsentlig tungere investering med en længere tilbagebetalingstid

til følge.

Lars Thygesen: ”Vi har lavet et oplæg for vores politikere, hvor vi gerne ville have

haft en større sum penge. På den måde kunne vi gennemføre tungere investeringer,

altså investeringer med en længere tilbagebetalingstid, men det var igennem et

større politisk tovtrækkeri, både med vores ledelse, men også politikerne og vi endte

med en aftale, hvor vi fik lov at gennemføre tiltag der måtte have en

tilbagebetalingstid på op til 10 år.”

At der har været fokus på energioptimering i ejendomsdriften, og kommunen har været en DN

klimakommune siden 2009, har haft den betydning at størstedelen af de lavt hængende frugter

allerede er høstet. Der ønskes endvidere en væsentlig større besparelse på udledningen af CO2

i kraft af bevillingen på de 90 mio. kr.. Omtrent en tredjedel af bevillingen er låst fast til

solcelleanlæg bestemt af politikerne.

Lars Thygesen: ”Vi skulle komme med et oplæg til energibesparende

foranstaltninger og der blev spurgt direkte fra politisk side: ”Og hvor stor en del af

dette er så solceller?” Det blev dikteret at vi skulle finde ud af hvor stort et

potentiale vi havde, og vi kom frem til ca. 25 mio. kr..”

Silkeborg Kommune afviser dog alligevel ikke, at de uden politikernes indblanding alligevel

skulle have opsat solcelleanlæg.

Lars Thygesen: ”Hvis vi ikke var blevet slået oveni hovedet af politikkerne, der

sagde: ”I skal have solcelleanlæg!”, ville vi så have gjort det alligevel? Det tør jeg

ikke spå om. Det er jo klart, at havde vi fået at vide, at vi skulle lave alle rentable

investeringer inden for 10 år. Så omfatter dette også solcelleanlæg, og derved skulle

vi have etableret dem alligevel, i og med det er en meget god forretning, hvis

støtteordningen ser ud som den gør i dag.”

Side 32 af 50

For at skabe den bedst mulige økonomi for projekterne med solceller var det nødvendigt, at

anlæggene blev etableret hurtigst muligt, da der på daværende tidspunkt var udsigt til en årlig

nedsættelse på 14 øre/kWh af den midlertidig forhøjede støtte på 130 øre/kWh i 10 år til den

producerede elektricitet fra solcelleanlæg. Den tekniske afdeling fokuserede derfor

udelukkende på at få disse anlæg i udbud og opnå den bedste forretning, men solcelleloven

ændrede sig undervejs.

Lars Thygesen: ”At lovgivningen så bliver ændret, at det var lige meget hvornår man

satte dem op, så var vi for godt i gang med toget, vi kunne ikke stoppe det. Så derfor

er vi nu bundet af at skulle etablere de resterende anlæg i 2013, men som du selv

siger, kunne der jo være god fornuft i at hænge solceller op over de næste 5 år. Så

kunne man planlægge det i forbindelse med arbejde på taget osv.”

Med lov nr. 900 af 04/07/2013, som undersøgt og analyseret i kapitel 4.5.2, blev den

midlertidig forhøjede støtteordning på 130 øre/kWh i 10 år for kommunale solcelleanlæg

ophævet, og de blev med loven uanset etableringstidspunktet garanteret en støtte på 60

øre/kWh i 10 år og 40 øre/kWh i de efterfølgende 10 år.

5.1.5 Dimensionering af solcelleanlæg

Dette afsnit har til formål at skabe et overblik over, hvilke faktorer der i Silkeborg Kommune

spiller en rolle under dimensioneringen af et solcelleanlæg. De ejendomme hvis elforbrug er

bedst egnet til solceller under den timebaserede nettoafregning er ikke nødvendigvis altid en

mulighed. Der kan være udfordringer i forbindelse med konstruktionen af ejendommene,

desuden ønskes anlæggene at passe arkitektonisk ind i bygningsmassen.

Lars Thygesen: ”Det vi har gjort nu er, at vi har screenet alle bygninger hvor det

giver god mening at sætte solceller op. Derefter har vi fået kvalificeret dem

konstruktionsmæssigt, arkitektonisk og deres elforbrug, for at finde ud af hvilke

ejendomme der i det hele taget passer til det her.”

Som førnævnt afhænger et solcelleanlægs afkast af størrelsen på egetforbruget.

Lars Thygesen: ”Den strøm vi sælger, selvfølgelig er den noget værd, men vi ville

ikke kunne forrente anlæggene, hvis størstedelen af den producerede strøm skulle

sælges.”

Side 33 af 50

Hver ejendom har et individuelt elforbrug, og det er derfor nødvendigt at analysere den

enkelte ejendoms forbrug for at kunne vurdere, hvorvidt solceller kan være en mulighed. Det

er nødvendigt, at der er et tilstrækkeligt elforbrug i dagstimerne, når solcellerne producerer.

Lars Thygesen: ”Vi har været inde og lave nogle beregninger på en profil på en

typisk bygnings elforbrug henover året, hvordan den ligger. Kumuleret det med

profilen for hvordan solceller producerer og fundet ud af, hvor højt op kan vi trække

den kurve med solcelleproduktion, det vil medføre en større anlægsomkostning, hvor

langt kan vi ligesom trække den op før det knækker.”

Ved sammensætning af en solcelleprofil på en typisk ejendoms elforbrug vurderes det,

hvornår anlæggets størrelse maksimerer profitten.

5.1.6 Delkonklusion

Af ovenstående kan konkluderes, at Silkeborg Kommune har haft en tilbageholdende

indstilling til energioptimering gennem solceller, og dette har i første omgang medført, at

solcelleløsninger ikke har haft topprioritet. I kraft af en bevilling på 90 mio. kr. stillede

politikkerne spørgsmål til hvor stor en andel solceller udgjorde, og dette satte gang i en større

analyse. Silkeborg Kommune analyserede deres ejendomme og beregnede en gennemsnitlig

elprofil for at klarlægge, hvilket potentiale solceller havde på deres bygninger. Silkeborg

Kommune konkluderede på baggrund af deres analyse, at 25 mio. kr. af de samlede 90 mio.

kr. skulle anvendes til energioptimering gennem solceller. Under forløbet har lovgivningen

ændret sig, og i kraft af det store arbejde det har været at planlægge og projektere for 25 mio.

kr. solcelleanlæg, har det ikke været aktuelt at ændre anlæggene fra dag til dag.

Solcelleanlæggene er på baggrund af den midlertidig forhøjede støtte som kommunerne havde

i udsigt blevet projekteret til at blive etableret i 2013. Den daværende lov nedskrev den

midlertidig forhøjede støtte med 14 øre/kWh om året, hvilket ville forårsage en mindre støtte

til anlæg etableret i 2014 og fremefter. Grundet lovændringer undervejs mistede kommunerne

muligheden for at få adgang til den midlertidig forhøjede støtte, hvormed det gjordes

underordnet på hvilket tidspunkt anlæggene blev etableret. Til trods for lovændringerne var

projekterne så fremskredne, at kommunen valgte at gennemføre dem som planlagt.

I forbindelse med den nye lov, hvor kommunerne får adgang til en væsentlig lavere støtte til

elektriciteten der sælges til elforsyningsnettet, vurderes der dog stadig at være fornuft i et

Side 34 af 50

veldimensioneret solcelleanlæg. Dette argumenteres med, at kommunerne betaler alle

elafgifter af den elektricitet de køber. Et veldimensioneret solcelleanlæg, med et tilstrækkelig

højt egetforbrug vil fritage kommunerne for elafgiften samt PSO af den elektricitet, anlægget

producerer til egetforbruget. Derved elimineres vigtigheden af den ellers så betydningsfulde

støtte, da den forventede solgte elektricitet begrænses.

Først senere er Silkeborg Kommune blevet opmærksom på, at der muligvis handles i strid

med elforsyningsloven. Dette er Silkeborg Kommune dog ikke så bekymret for, da de løbende

har været i dialog med Energistyrelsen og andre parter, hvorfor de mener at have udført

arbejdet i hensigt med lovgivningen. Silkeborg Kommune er af den overbevisning, at

elforsyningsloven er uhensigtsmæssig formuleret, og at den ikke er tiltænkt at skulle ramme

kommunerne på måden, som den gør.

5.2 Aarhus Kommune

Aarhus Kommune tæller i alt ca. 320.000 indbyggere,56

og har i omegnen af 30.000 ansatte.57

Kommunen er efter kommunesammenlægningen i 2007 blevet en del af region Midtjylland.

Den eksakte bygningsmasse kendes ikke. Der arbejdes i øjeblikket på at energioptimere 1,3

mio. m2 bygningsmasse i et energioptimeringsprojekt kaldet A+. Projektets primære hensigt

er at energioptimere alle kommunens bygninger, der ikke anvendes til boligformål, da der på

boligområdet gælder specielle regler. Reglerne tillader ikke en højere husleje på bekostning af

en lavere elregning, hvormed der er problemer vedrørende afregning af den producerede

elektricitet fra solcelleanlæg. Formålet med projektet er at reducere CO2 udledningen til

bygningsdriften med 40 %, med en implementeringshorisont på 5 år. Driften af de enkelte

ejendomme foregår decentralt, hvilket begrundes med et øget incitament til at spare på

energien. Aarhus har været DN klimakommune siden 2009 og er bundet frem til 2030, hvor

de er forpligtet til at reducere CO2 udledningen med 2 % årligt, hvor 2009 er udgangspunktet

for reduktionen. Det var måden kommunen greb det an i starten, men set i lyset af

energirenoveringsprojektet ”A+”, samt målet om Aarhus som bysamfund skal være CO2

neutral allerede i 2030, har man været nødsaget til at gribe det anderledes an.

56 Aarhus Kommune, 1. juli 2013 – Hele befolkningen i Aarhus Kommune. [online] s. 1 57 Aarhus Kommune, 16. januar 2013 – Organisation. [online]

Side 35 af 50

5.2.1 Interesse i solceller

Aarhus Kommune har en væsentlig interesse i at etablere solceller såfremt der skabes et

fornuftigt økonomisk grundlag for investeringerne i solcelleanlæg. I kraft af projektet A+

anskues ejendommene først, og der vurderes og analyseres, hvilke energirenoveringer der kan

foretages inden for en økonomisk ramme på 15 år. Hvis muligheden for etablering af solceller

på den pågældende bygning foreligger, kan energirenoveringerne i bygningen overstige

rammen på 15 år, forudsat at solcellerne kan kompensere den samlede tilbagebetalingstid til

15 år. Derved opfattes solceller i Aarhus Kommune som et energibesparende tiltag på lige fod

med andre energibesparende tiltag. Alle tiltag der gennemføres er udelukkende for at nå målet

om en reduktion på 40 % af CO2 udledningen.

Karen Margrethe Madsen: ”Når vi så har gjort alt hvad vi overhovedet kan, så

supplerer vi op med solceller for resten, indtil vi har nået de 15 år.”

Hvad angår solceller vurderes det pr. bygning, hvorledes energiforbruget fordeler sig.

Kommunen administrerer fx Aarhus Skøjtehal, som har et massivt energiforbrug. Grundet det

høje energiforbrug i skøjtehallen er der et ønske og en mulighed for at opnå en reduktion, der

overstiger de 40 %, hvorved det bliver tilstrækkeligt at reducere andre ejendomme med 20-30

%. Energioptimering af 1,3 mio. m2 bygningsmasse kræver en model at arbejde efter. Aarhus

Kommune har derfor delt bygningsmassen op i segmenter, hvor bygningerne i hvert segment

er tilnærmelsesvis lig hinanden.

Karen Margrethe Madsen: ”Indtil videre har vi lavet 12 analyser. Vi har delt

bygningsmassen op i seks segmenter, hvorfra vi har udvalgt to bygninger fra hvert

segment. Derefter har vi analyseret gennemsnitsbygningen i hvert segment, og på

den måde skabtes et nogenlunde beslutningsgrundlag til at tage beslutninger ud fra.

Det betyder at nogle af dem vil være væsentlig bedre, og andre vil være væsentlig

ringere.”

I sommeren 2012 har Aarhus Kommune i samarbejde med revisionsselskabet Deloitte

udarbejdet en forretningscase for, hvorledes målene i energirenoveringsprojektet skulle opnås.

Ifølge rapporten skulle solceller udgøre 70 % af investeringen. Dette skal ses i lyset af

tidspunktet for udarbejdelsen af rapporten. På daværende tidspunkt var den gunstige

Side 36 af 50

årsbaserede nettoafregning gældende, hvilket gjorde profilen for elforbruget i de enkelte

ejendomme uinteressant.

Lovændringerne samt den manglende afklaring om dispensation fra kravet om

selskabsdannelse er medvirkende til, at Aarhus Kommune forholder sig passivt i forhold til at

etablere solceller i energirenoveringsprojektet, indtil der er afklaring for kommunernes

mulighed for dispensation fra kravet om selskabsdannelse. Aarhus Kommune har haft kontakt

til Energistyrelsen og forventer en afklaring senest primo 2014.

5.2.2 Erfaringer med solceller

Kommunen har i øjeblikket ikke nævneværdig erfaring med etablering af solceller på

eksisterende bygningsmasse, idet hovedparten af de solcelleanlæg kommunen bestyrer er

opført i forbindelse med nybyggeri. Kommunen har været opmærksom på, at reglerne for

solceller ville blive ændret, og det var alene et spørgsmål om tid, inden dette ville ske.

Ændringerne trådte i kraft efter udarbejdelsen af forretningscasen med Deloitte, men inden

kommunen nåede at etablere solcelleanlæg svarende til 70 % af projektets investering.

Som ordningen ser ud i øjeblikket er Aarhus Kommune forberedt på at droppe alle

investeringer i solcelleanlæg.

5.2.3 Holdning til lovgivningen

Aarhus Kommunes er generelt kritiske over for lovgivningen og de mange ændringer, hvilket

har skabt en del debat til møder omkring solcelleprojekter.

Karen Margrethe Madsen: ”Når vi mødtes til møderne, har det været et forfærdeligt

rod. Det har været hovsaløsning på hovsaløsning. Aldrig før er der oplevet noget

lignende.”

Aarhus Kommune anser det største problem for kommunale solcelleanlæg, at bestå i

uklarheden om, at solcelleanlæg ejet af kommunen skal udskilles i et separat selskab jf.

elforsyningsloven. Med afklaringen forventes en dispensation for dette krav.

5.2.4 Delkonklusion

Aarhus Kommune har uden tvivl interesse i, at det bliver muligt for kommunerne at etablere

rentable solcelleanlæg. I det første udkast udgjorde solcelleanlæg i deres

energirenoveringsprojekt hele 70 % af investeringen. Den høje andel var fastsat under den

Side 37 af 50

årsbaserede nettomålerordning, men som ikke længere er en mulighed. Det er derfor i

øjeblikket nødvendigt at tænke dimensionering af solcelleanlæggene anderledes end i første

udkast, da økonomien i solcellerne fremover er afhængig af, at produktionen bliver brugt

inden for samme time den produceres. Under de nuværende forhold skal solcelleanlæg

afregnes på timebasis, hvortil den overskydende produktion sælges til 60 øre/kWh i 10 år og

40 øre/kWh i de efterfølgende 10 år. Dette vil formentlig medvirke til en væsentlig reduktion

af solceller i energirenoveringsprojektet end de først antagede 70 % af investeringen.

Aarhus Kommune forholder sig meget kritisk til forløbet med lovændringerne inden for

solcelleområdet, og finder ændringerne både komiske og uacceptable.

5.3 Sammenligning

Afsnittet har til formål at sammenligne de to undersøgte kommuner og redegøre for de

forskelligheder og ligheder der er imellem dem.

Der er en væsentlig forskel i kommunernes incitament til reduktion af CO2 udledningen.

Silkeborg Kommune handler ud fra forpligtelsen om nedbringelse af CO2 udledningen i kraft

af medlemskabet i Danmarks Naturfredningsforening. Kommunen forventer dog i kraft af

bevillingen på 90 mio. kr. en væsentlig større reduktion af CO2 end 2 % årligt.

Aarhus Kommune har hævet deres målsætning og opsat mål om en reduktion af CO2

udledningen på 40 % med en implementeringsperiode på 5 år. Dette afspejler sig tydeligt i

måden hvorpå solcellerne forventes at skal del i energioptimeringen. Silkeborg Kommune har

en tilbageholden tilgang til solceller, hvorimod Aarhus Kommune havde en forhåbning om at

komme ind under den lukrative nettomålerordning og skabe en fordelagtig forretning

herigennem.

Efter kommunerne er blevet opmærksomme på elforsyningsloven, forholder de sig begge

passive, indtil der er afklaring på, hvordan kommunerne kan dispensere for kravet om

selskabsdannelse. Grundet den manglende afklaring er muligheden for at opnå den midlertidig

forhøjede støtte for kommunerne også gået tabt, hvilket stiller begge kommuner i en væsentlig

ringere, situation når det kommer til etableringen af fremtidige anlæg.

Side 38 af 50

6. Vurdering og kritik af metode

De ovenstående holdninger og synspunkter er alene baseret på tre personers udtalelser, hvilket

giver et meget snævert billede og er dermed ikke nødvendigvis 100 % repræsentativt for

kommunernes og Dansk Solcelleforenings holdninger og meninger.

Omvendt er disse tre personer nøje udvalgt grundet deres stilling, hvorfor det kan

argumenteres, at deres udtalelser og synspunkter tilnærmelsesvis er i overensstemmelse med

kommunernes og brancheforeningens generelle holdning, og at udtalelserne derved er

retvisende og valide.

Interviewene blev som beskrevet i metodeafsnittet optaget af en lydoptager. At foretage

lydoptagelse af et interview har både fordele og ulemper. Sammenlignes fx lydoptagelser med

videooptagelser vil lydoptagelser give en dekontekstualiseret version. Lydoptagelsen rummer

ikke visuelle aspekter af situationen, såsom kropsbevægelser og mimik. En videooptagelse

ville derimod have inkluderet disse.58

Til at undersøge konsekvenserne af lovændringer kunne den kvalitative metode trianguleres

med et case studie opbygget på en kvantitativ undersøgelse af et allerede etableret anlæg. På

den måde vil det være muligt at præsentere et faktisk billede af konsekvenserne af

lovændringerne, og på den baggrund ville ændringerne kunne diskuteres ud fra et konkret

tilfælde. Denne metode har dog den ulempe, at casen i kraft af bygningers individuelle

elforbrug, kun ville være gældende for et enkeltstående tilfælde, hertil kan også nævnes

bygningers forskellig orientering, beliggenhed, skygge fra omgivelser og taghældning som

faktorer, der medvirker i det samlede billede. Skulle der derimod gives et retvisende billede af

konsekvenserne ville det være nødvendigt at foretage analyser og undersøgelser af flere

anlæg, som derigennem vil kunne give et generelt billede af konsekvenserne. En sådan

undersøgelse ville være ekstremt tidskrævende, og vil ydermere stille store krav til rådigheden

af data, hvilket vurderes at være en uoverkommelig opgave indenfor projektets rammer.

Derudover ville det også være nødvendigt, at solcelleanlæggene skulle have været i drift i

minimum et år for at give et korrekt billede af produktionen fra solcellerne under de faktiske

omstændigheder. Ovenstående argumenterer for, at metoden hvorpå undersøgelsen er udført,

skaber det mest retvisende billede for konsekvenserne og hvordan kommunerne bør forholde

sig til yderligere udbygning af solcelleanlæg.

58 Kvale, S. 1997 – Interview, s. 161-163

Side 39 af 50

Det vurderes at den juridiske del af undersøgelsen, baseret på den retsvidenskabelige metode,

giver et valid billede af hvilke retskilder der er væsentlige i forbindelse med solceller i

kommunerne. På baggrund af materialet anvendt til analyse og fortolkning af loven, vurderes

det endvidere, at andre undersøgere vil komme frem til samme resultat, eftersom det

udelukkende er Folketingets data, der er anvendt.

7. Konklusion

Kommunerne har og vil fortsat have en vis interesse og et incitament til at etablere solceller

på deres bygninger, i kraft af at de betaler alle elafgifter, samt PSO for den elektricitet der

handles fra elforsyningsnettet. De faldende priser på solceller, som følge af Kinas forøgelse af

produktionen, har medvirket til at flere kommuner valgt at opsætte solceller på kommunale

ejendomme. Fælles for de kommuner der har valgt at investere i solceller, for at reducere CO2

udledningen samt at mindske udgifter til indkøb af elektricitet er, at de først efterfølgende er

blevet opmærksomme på elforsyningslovens krav om, at elproduktion i kommunal

sammenhæng skal foregå i et separat selskab med begrænset ansvar. Det skaber et dilemma

for kommunerne, da de for at opnå nettoafregning, der gør solcellerne fordelagtige, skal have

ejendommene og solcelleanlæggene under én og samme juridiske enhed og ikke i to separate

selskaber. Nettoafregning samt elafgitsloven giver mulighed for at benytte den elektricitet

produceret af solcellerne i egen forbrugsinstallation uden at blive pålagt elafgifter og PSO.

Grundet manglende afklaring vedrørende elforsyningslovens krav om selskabsdannelse og

derved manglende mulighed for nettoafregning, har flere kommuner valgt at sætte

etableringen af solcelleanlæg i bero. De kommuner der har afventet en afklaring på, hvilke

anlæg der kan dispensere fra kravet om selskabsmæssig udskillelse og dermed opnå

nettoafregning, har først set muligheden for årsbaseret nettoafregning ophævet i kraft af lov

nr. 1390 af 23/12/2012, hvorefter kommunerne blev stillet en midlertidig forhøjet støtte på

130 øre/kWh, med en årlig nedskrivning på 14 øre/kWh, i 10 år i udsigt. Lov nr. 1390 var et

lovindgreb, der skulle stoppe udnyttelsen af den gunstige nettomålerordning, som var

medvirkende til at skabe et væsentligt provenutab i statskassen grundet manglende elafgifter.

Med lov nr. 1390 indførtes timebaseret nettoafregning hvilket for fremtidige solcelleanlæg

betød, at en væsentlig større del af den producerede elektricitet skulle sælges til

elforsyningsnettet. Grundet forventning om øget salg af elektricitet til elforsyningsnettet,

Side 40 af 50

indførte Folketinget den midlertidig forhøjet støtte for anlæg under 400 kW. Der blev

samtidig aftalt, at støtten skulle revurderes når solcellekapaciteten i Danmark udgjorde 500

MW, for at sikre en tidssvarende økonomisk støtte og begrænse udbredelsen i forhold til den

overordnede strategi. På daværende tidspunkt var der endnu ikke kommet afklaring på,

hvorvidt der kunne søges dispensation for solcelleanlæg i kommunerne. Medio 2013 indførte

regeringen lov nr. 900 af 04/07/2013 som havde til hensigt at lukke et hul i den tidligere lov

nr. 1390, der gjorde det muligt at etablere solcelleanlæg større end 400 kW bestående af

moduler på 400 kW for derved stadigvæk at have adgang til den midlertidig forhøjede støtte.

Under behandlingen af lovforslaget blev regeringen opmærksom på, at kapaciteten for

solceller i Danmark allerede havde nået 500 MW, hvorfor lovforslaget blev ændret.

Ændringen indskrænkede den midlertidig forhøjede støtte til alene at omfatte solcelleanlæg

med en maksimum installeret effekt på 6 kW pr. husstand. Endvidere skal der ansøges om

adgang til støtten og den midlertidige forhøjede støtte tildeles kun 20 MW årligt frem til og

med 2017. Dertil skal nævnes, at en statsstøtte skal godkendes af EU-kommissionen, som

siden vedtagelsen i december endnu ikke er godkendt. Den manglende godkendelse fra EU-

kommissionen har betydet, at endnu ingen har adgang til den midlertidig forhøjede støtte. For

kommunerne betyder det, at de fremadrettet skal sælge overskudsproduktionen fra

solcelleanlæg til 60 øre/kWh i 10 år og 40 øre/kWh i de efterfølgende 10 år, forudsat de

dispenseres fra kravet i elforsyningsloven. Til aftalen i forbindelse med lov nr. 900 lavede

partierne en allonge for kommunale solcelleanlæg, der beskriver, at kommunale solcelleanlæg

skal kunne dispenseres fra kravet om selskabsmæssig udskillelse i en pulje af 20 MW.

Dispensationen skal udføres af Energistyrelsen, som endvidere skal udarbejde en

bekendtgørelse for hvilke anlæg, der kan opnå dispensation. Bekendtgørelsen er endnu ikke

offentliggjort, og kommunerne afventer stadig afklaring.

På baggrund af det hektiske forløb har kommunernes økonomiske fordel i solcelleanlæg vist

sig at være blevet begrænset væsentligt. Får kommunerne i fremtiden mulighed for at

dispensere for kravet om selskabsmæssig udskillelse, må det formodes, at solceller stadig kan

være en fornuftig forretning. Det bliver dog formentlig ikke på samme måde som under den

årsbaserede nettoafregning. Dimensioneres solcelleanlæggene til at produktionen kan

anvendes når den produceres, gør kommunerne sig uafhængige af støtten til den solgte

elektricitet, og der vil være fornuftig økonomi i sådanne solcelleanlæg.

Side 41 af 50

Begge kommuner, der har været medvirkende til undersøgelsen, forholder sig meget kritisk

overfor alle lovændringerne og de mener sjældent at have oplevet lignende rod i loven.

8. Perspektivering

Under forudsætning af at kommunerne får mulighed for at nettoafregne på lige vilkår med

andre, og modregningen i bloktilskuddet ikke giver anledning til væsentlige forringelser af

økonomien i solcelleanlæg, vil de nuværende muligheder for solceller i kommunal regi

begrænse sig til at dække dele af egetforbruget og i et mindre omfang at levere elektricitet til

det kollektive elforsyningsnet. En måde hvorpå teknologien under gældende lovgivning kan

udnyttes optimalt vil være, at lagre den producerede elektricitet i batterier med en

tilstrækkelig kapacitet.

Dette skal udelukkende ses som en fremtidig løsning, da batteriløsninger med en sådan

kapacitet er meget omkostningsfulde. Derfor kræver det enten ny teknologi til at lagre

elektriciteten, eller videreudvikling og forskning inden for kendte lagringsmetoder, der vil

føre lavere priser med sig. Først der vil en sådan løsning kunne blive en realitet. Kombineres

en batteriløsning med solceller vil det være muligt at tilnærme sig den gunstige årsbaserede

nettomålerordning. Den producerede elektricitet vil på den måde kunne lagres i batterierne og

anvendes på et senere tidspunkt. Derved opnås den fulde elafgift- og PSO besparelse fra hele

produktionen. Det vil være medvirkende til, at profilen for elforbruget for den enkelte

ejendom vil have en væsentlig mindre faktor i dimensioneringen af anlæggene.

Tages der hertil i betragtning, at der med et smartgrid vil være behov for lagring af elektricitet

produceret af andre vedvarende energiteknologier, der praktiseres i Europa inden for vind-,

bølge- og solenergi, vil det dermed være fordelagtigt med yderligere lagringskapacitet. Et led

i planerne om et smartgrid består i at lagre elektricitet i elektriske bilers batteripakker. Indtil

nu er der stadig et meget begrænset omfang af elektriske biler, hvorfor det kunne være en

fordel at tænke lagring af solcelleelektricitet strategisk ind i denne plan, muligvis i form at

støtte til batteripakker for at opnå en større lagringskapacitet.

Foruden de ovenstående fremtidige muligheder, kan den massive udbygning af solcelleanlæg

placeret decentralt på mange tusinde bygninger have konsekvenser for kraftvarmeværkerne.

Side 42 af 50

De mange bygninger der er forsynet med solceller kompenserer udelukkende deres elforbrug,

mens de stadig har samme behov for varme. Kraftvarmeværkerne producerer elektricitet og

udnytter overskudvarmen til at producere varme til fjernvarmesystemer til forbrugerne. I takt

med et mindre behov for elektricitet vil kraftvarmeværkerne også producere mindre varme,

hvilket kan skabe en ubalance.

Ved at private såvel som erhverv benytter solcelleteknologien decentralt kan yderligere have

konsekvenser for den optimale udnyttelse af teknologien. Det er tvivlsomt, hvor mange der

besidder den nødvendige tekniske viden og uddannelse til at servicere og vedligeholde deres

solcelleanlæg. Vedligeholdelsen kan bestå i udskiftning af defekte paneler eller måling af

inverterens virkningsgrad. På den måde ville der sikres en optimal udnyttelse af teknologien.

Side 43 af 50

9. Litteraturliste

Aftaler

Folketinget, 15. november 2012, - Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det

Konservative Folkeparti om strategi for solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi (VE)-

anlæg. [online] Tilgængelig via:

http://www.b.dk/upload/webred/bmsandbox/uploads/2013/05/30e1300b0cd729b57acf8a0e7f5

c75b2.pdf

[Tilgået 16. oktober 2013]

Folketinget, 11. juni 2013, - Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale

Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det

Konservative Folkeparti om begrænsning af udgiften til den fortsatte udbygning med

solcelleanlæg. [online] Tilgængelig via:

http://www.b.dk/upload/webred/bmsandbox/uploads/2013/06/55be4a63c0b8792da4a00e4855

ce705f.pdf


Folketinget, 11. juni 2013, - Allonge til aftale af den 11. juni 2013 om begrænsning af

udgiften til den fortsatte udbygning med solcelleanlæg. [online] Tilgængelig via:

http://www.b.dk/upload/webred/bmsandbox/uploads/2013/06/79e056dbe8ca1c7fd1903d31d7

053f00.pdf


Bøger

Andersen, I., 2010 – Den Skinbarlige Virkelighed, Vidensproduktion inden for

samfundsvidenskaberne, Forlaget Samfundslitteratur.

Kjær, N.K., Pedersen, H.C. og Kristiansen, E. 2011 – Guide til spørgeskemaundersøgelser,

interviews og observationer, Forlaget ’94

Kvale, S., 1997 – Interview, En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, oversat fra

engelsk af B. Nake, Hans Reitzels Forlag.

Nielsen, R., og Tvarnø, C.D., 2011 – Retskilder og retsteorier, Djøf Forlag.

Rienecker, L., Jørgensen, P.S., Hedelund, L., Hegelund, S. og Kock, S., 2008 - Den gode

opgave, Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, Forlaget

samfundslitteratur.

Side 44 af 50

Redegørelser

Energistyrelsen, 10. juni 2013 – Notat, Fokuseret solcelleudbygning målrettet husstande.

[online] Tilgængelig via:

http://www.b.dk/upload/webred/bmsandbox/uploads/2013/06/1ba6f248a35d457e7548d86607

0ddcde.pdf


Klima-, energi- og bygningsministeriet, 24. april 2013 – Energipolitisk redegørelse 2013.

[online] Tilgængelig via:

http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/dokumenter/side/energipolitisk_redegoerelse_2013-1.pdf


Retskilder

Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet nr. 310 af 1. april 2011

Bekendtgørelse af lov om elforsyning nr. 279 af 21. marts 2012

Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi nr. 1074 af 8. november 2011

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet nr. 804 af 28. juni 2010

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet nr. 1068 af 16.

november 2012

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet nr. 1032 af 26. august

2013

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af

elektricitet og ligningsloven nr. 1390 af 23. december 2012

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi nr. 900 af 4. juli 2013

Folketingstidende A, 2012-13, 20. november 2012, Lovforslag nr. L 86, 1. behandling

Folketingstidende H, 2012-13, 14. december 2012, Lovforslag nr. L 86, 2. behandling

Folketingstidende C, 2012-13, 19. December 2012, Lovforslag nr. L 86, som vedtaget ved 3.

behandling

Folketingstidende A, 2012-13, 20. marts 2013, Lovforslag nr. L 199, 1. behandling

Folketingstidende H, 2012-13, 28. maj 2013, Lovforslag nr. L 199, 2. behandling

Folketingstidende C, 2012-13, 28. juni 2013, Lovforslag nr. L 199, som vedtaget ved 3.

behandling

Websteder

Aarhus Kommune, 16. januar 2013 – Organisation. [online] Tilgængelig via:

http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation.aspx


Aarhus Kommune, 1. juli 2013 – Hele befolkningen i Aarhus Kommune 1. juli 2013. [online]

Tilgængelig via: http://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Borgmesterens-

Afdeling/Statistik-og-Ledelsesinformation/Befolkning/Hele-befolkningen/Hele-befolkningen-

-1--juli-2013.pdf


Dong Energy, u.d. – Om elprisen. [online] Tilgængelig via:

http://www.dongenergy.dk/privat/El/vores_elpriser/om_elprisen/Pages/om_elprisen.aspx


Side 45 af 50

Energinet.dk, 25. oktober 2012 – Specifikation af PSO-tariffen. [online] Tilgængelig via:

http://energinet.dk/DA/El/Engrosmarked/Tariffer-og-priser/PSO-tariffen/Sider/Specifikation-

af-PSO-tariffen.aspx [Tilgået 4. oktober 2013]

Energistyrelsen, u.d. – Forbrugerpriser for el. [online] Tilgængelig via:

http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/el-naturgas-

varmeforsyning/elforsyning/liberalisering-elmarkedet-0


Energistyrelsen, u.d. - Dansk klima- og energipolitik. [online] Tilgængelig via:

http://www.ens.dk/politik/dansk-klima-energipolitik


Energistyrelsen, u.d. – Liberalisering af elmarkedet. [online] Tilgængelig via:

http://www.ens.dk/undergrund-forsyning/el-naturgas-

varmeforsyning/elforsyning/liberalisering-elmarkedet


Energistyrelsen, u.d. – Loven om solceller bliver justeret. [online] Tilgængelig via:

http://www.ens.dk/info/nyheder/nyhedsarkiv/loven-solceller-justeret


Finansministeriet, 30. april 2012 – Kommunernes finansiering. [online] Tilgængelig via:

http://www.fm.dk/arbejdsomraader/kommuner-og-regioner/aftalesystemet/kommunernes-

finansiering/

[Tilgået 17. november 2013]

Silkeborg Kommune, 15. april 2013 – Fakta om Silkeborg Kommune. [online] Tilgængelig

via:

http://silkeborgkommune.dk/kommunen/oekonomi-tal-og-fakta/fakta-om-silkeborg-

kommune?ca=true


Side 46 af 50

10. Bilagsoversigt

Bilag 1 – Statistik over solceller i Danmark

Bilag 2 – Profil for solindstråling og elforbrug i private husstande

Bilag 3 – Interviewguide Silkeborg og Aarhus Kommune

Bilag 4 – Interviewguide Brancheforening

Side 47 af 50

Bilag 1 – Statistik over solceller i Danmark

Udtræk fra energinet.dk’s database over antal solcelleanlæg samt installeret solcellekapacitet

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

1000

1-0

4-2

01

0

01

-06

-20

10

01

-08

-20

10

01

-10

-20

10

01

-12

-20

10

01

-02

-20

11

01

-04

-20

11

01

-06

-20

11

01

-08

-20

11

01

-10

-20

11

01

-12

-20

11

01

-02

-20

12

01

-04

-20

12

01

-06

-20

12

01

-08

-20

12

01

-10

-20

12

01

-12

-20

12

01

-02

-20

13

01

-04

-20

13

01

-06

-20

13

01

-08

-20

13

01

-10

-20

13

An

tal s

olc

elle

anlæ

g x

10

00

Dato

0

100000

200000

300000

400000

500000

600000

01

-04

-20

10

01

-06

-20

10

01

-08

-20

10

01

-10

-20

10

01

-12

-20

10

01

-02

-20

11

01

-04

-20

11

01

-06

-20

11

01

-08

-20

11

01

-10

-20

11

01

-12

-20

11

01

-02

-20

12

01

-04

-20

12

01

-06

-20

12

01

-08

-20

12

01

-10

-20

12

01

-12

-20

12

01

-02

-20

13

01

-04

-20

13

01

-06

-20

13

01

-08

-20

13

01

-10

-20

13

Inst

alle

ret

effe

kt [

kW]

Dato

Side 48 af 50

Bilag 2 - Profil for solindstråling og elforbrug i private

husstande

Diagrammer er udleveret fra energistyrelsen.

Side 49 af 50

Bilag 3 – Interviewguide Silkeborg og Aarhus Kommune

TEMA SPØRGSMÅL NOTAT

INTERVIEWPERSON Vil du starte med at præsentere dig selv

Udannelse

Stilling

Arbejdsopgaver

Ansat periode

KOMMUNEN En kort beskrivelse af kommunen

Ejendomme

Central/Decentral drift

ENERGIFORBRUG/

REGISTRERING

Hvordan registrerer I energiforbrug?

Hvor stor en indflydelse har du/I på energiforbruget i kommunens ejendomme?

Hvordan prioriterer I hvilke ejendomme der står overfor energioptimering/energirenovering?

Hvilke energibesparelser står I overfor at skulle gennemføre?

Hvordan foretrækker du at energioptimere bygninger uden at tænke økonomi?

Hvordan er din holdning til at solcelleanlæg er en energibesparende foranstaltning?

SOLCELLEANLÆG Hvilket kendskab har du til solcelleanlæg?

Hvilken interesse har I som kommune i at etablere solcelleanlæg?

Hvordan vurdere du jeres mulighed for at bidrage til den grønne omstilling igennem

solcelleanlæg?

Hvilke erfaringer har du/I/kommunen med solcelleanlæg?

De steder hvor man har etableret solceller, har det været i forbindelse med andre

energirenoveringer og har det hovedsageligt være for at skabe en grønnere profil som kommune,

eller udelukkende for at spare energi?

Hvor store dele af energiforbruget er anlæggene tiltænkt at skulle dække?

Hvordan forløb projekteringen af disse anlæg, og hvad gjorde man for at ”godkende” anlæggene

inden man opsatte dem?

Hvordan afregner man i øjeblikket den producerede elektricitet?

I kraft af bygningsreglementet 15, 20 og lavenergiklasser, kan man forstille sig at det bliver

nødvendigt at energikompensere nye bygninger med solcelleanlæg, til trods for at solcelleanlæg

måske ikke er rentable?

LOVGIVNING Hvilket kendskab har du til lovgivningen vedrørende etablering af solceller?

Hvad er din holdning til den nuværende lovgivning?

Regeringen arbejder på at kunne dispensere 20 MW elektricitetsproducerede kommunale anlæg

for selskabsdannelsen. Forventer I jeres nuværende anlæg kommer til at indgå i denne

dispensation?

Regionerne stiller i øjeblikket solcelleanlæg op uden problemer med at opnå nettoafregning,

mener du at der burde være de samme spilleregler for kommunerne som regionerne?

Hvis I fik mulighed for at nettoafregne egetforbruget og måtte sælge den overskydende

produktion til markedspris. Ville I så overveje at etablere yderligere anlæg?

Har du yderligere kommentarer til lovgivningen?

Side 50 af 50

Bilag 4 – Interviewguide Brancheorganisation

TEMA SPØRGSMÅL NOTAT

INTERVIEWPERSON Vil du starte med at præsentere dig selv

Udannelse

Stilling

Arbejdsopgaver

Ansat periode

DANSK

SOLCELLEFORENING

En kort beskrivelse af Dansk Solcelleforening

Hvor længe har den eksisteret

Hvad tager foreningen sig af

LOVGIVNING Mange af forvirret hvad angår lovgivningen for solcelleanlæg, i kraft af det vil du så

kort nævne hvilke relevante lovgivninger man skal være opmærksom på vedrørende

etablering af solcelleanlæg?

Hvordan har de mange lovgivningsændringer påvirket branchen?

I dag er kommunale solcelleanlæg besværlige at etablere grundet elforsyningsloven

stiller krav om selskabsdannelse ved etablering af solcelleanlæg. Hvordan vurderer

du dette krav er i overensstemmelse med formålet med at etablere solcelleanlæg?

Under den nuværende lovgivning, vurderer du at der er fornuft for kommunerne i at

etablere solcelleanlæg?

Når lavenergiklasse bygningsreglement bliver et krav, hvordan vurdere du dette

påvirker solcellebranchen?

SOLCELLER Hvordan mener du kvaliteten er på solcelleanlæg generelt i dag, herunder både celler

og inverteren

Hvordan mener du markedet for solceller har udviklet sig indenfor de sidste år?

Hvor stor en del af den grønne omstilling forventer du solceller kommer til at

bidrage med?

Hvis man ser bort fra lovgivning og ser ren energimæssigt, hvordan vurdere du så

kommunernes incitament til etablering af solcelleanlæg er?

ANDET Er der noget du ønsker at tilføje som kunne være relevant for undersøgelsen?

[ BACHELORPROJEKT 2013 ] · regi. Dertil tjener undersøgelsen endvidere til formål at bidrage...

Documents

Transcript of [ BACHELORPROJEKT 2013 ] · regi. Dertil tjener undersøgelsen endvidere til formål at bidrage...