INKLUSION - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
§ 60-fællesskaber
-
Upload
horten-advokatpartnerselskab -
Category
Law
-
view
368 -
download
0
Transcript of § 60-fællesskaber
SEMINAR OM § 60-FÆLLESSKABERRikke Søgaard Berth, Line Markert og Malene Graff, HortenNiels Christian Koefoed, Nordsjællands Park og VejLynge Skovgaard, Deloitte 26. november 2015
side 2
9:15 – 9:20 Velkomst
9:20 – 9:50 De retlige rammer for et § 60-fællesskab
9:50 – 10:20 Økonomien i et § 60-fællesskab ved Lynge Skovgaard, Deloitte
10:20 – 10:45 Status på beredskaberne
10:45 – 11:00 Pause
11:00 – 11:30 Affaldsområdet – og tanker om overgang til anden organisering
11:30 – 12:15 Erfaringer fra Nordsjællands Vej og Park ved Niels Christian Koefoed
12:15 – 12:30 Alternative organiseringsformer
12:30 Afslutning
DAGENS PROGRAM
side 3
DE RETLIGE RAMMER FOR ET § 60-FÆLLESSKAB
side 4
− En slags særkommune− Selvstændig juridisk person (ansvar)
− Selvstændig kompetence − Afgrænsning af kompetence: Vedtægterne
− Aftalebaseret samarbejde
− Organisering
− Deltagerkreds
− Opgaver− Faktisk forvaltningsmyndighed− Myndighedsopgaver?
DE RETLIGE RAMMER | KARAKTERISTIKA
side 5
Hvilke retlige regler er et § 60-fællesskab omfattet af?
− Kommunestyrelsesloven
− Offentlighedsloven, forvaltningsloven
− De uskrevne offentligretlige grundsætninger og kommunalfuldmagtsreglerne
− Sektorlovgivning f.eks. på affaldsområdet
− Særlovgivning, f.eks.− Beredskabsloven− Lov om trafikselskaber
DE RETLIGE RAMMER | LOVGIVNING
side 6
Kommunestyrelseslovens § 60, stk. 1:
”Aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov, kræver,
medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen, godkendelse fra statsforvaltningen.”
− Hvad er ”indskrænkning i […] beføjelser”?
− Statsforvaltningens godkendelseskompetence og tilsyn− Etablering− Drift− Vedtægtsændring− Opløsning
DE RETLIGE RAMMER | STYRELSESLOVENS § 60
side 7
− Vedtægter/interessentskabsaftale/(samordningsaftale): Omfanget af kompetenceoverdragelse til § 60-fællesskabet, beslutningsprocesser, beredskabskommissionen, interessentkommunernes styring
− Ejerstrategi: ”Det lange blik” – en politisk aftale mellem interessentkommunerne, ikke et retligt bindende dokument
− Samarbejdsaftaler: Aftaler mellem§ 60-fælleskabet og interessentkommunerne om udførelse af (andre) opgaver
− Forretningsorden: Regulering af bestyrelsens møder og opgaver, formandens rolle, proces ved årsregnskab og budget, afrapportering m.m.
§ 60-FÆLLESSKABET | VIGTIGE DOKUMENTER
side 8
Økonomi i forbindelse med etablering
Lynge Skovgaard, Deloitte
Statsaut. revisor
side 9
Ingen formelle krav i Styrelsesloven eller i Budget- og regnskabssystemet for kommuner
Sammenligning med et aktieselskab Åbningsbalance – Stifter/ledelsen (påtegnes af revisor) Vurderingsberetning – revisor Stifters beretning
REGNSKABSMÆSSIGE KRAV TIL STIFTELSE AF ET § 60 SELSKAB (1)
side 10
”Praksis for § 60 selskaber”- Sædvanligvis en åbningsbalance
a) Omfattende aktiver, gæld og egenkapitalb) Anvendt regnskabs praksis
• Hovedregel er bestemmelserne i Budget- og Regnskabssystem for kommuner• Årsregnskabsloven
i) kan anvendes i stedet for B&R men det kræver at det fremgår af vedtægter og godkendes af Statsforvaltningen ii) begge kan anvendes – der skal blot udarbejdes to regnskaber
• Særlovgivning fx Varmelovgivning, Vandsektorloven, ”Beredskabsloven”- Beskrivelse, identifikation og værdiansættelse af aktiver og forpligtelser der indskydes- Aftale mellem stiftere
− Vedtægter og/eller− Ejer aftale− Driftsaftaler (mellem selskab og stiftere)− Hvilke ydelser og til hvilken pris skal der leveres− Hvilke andre (lovlige) aktiviteter/ydelser kan placeres i selskabet?
REGNSKABSMÆSSIGE KRAV TIL STIFTELSE AF ET § 60 SELSKAB (2)
side 11
Hvilke aktiver skal indskydes alternativt lejes?
Hvad med kontrakter som ”erstatter aktiver”?− Aktiv eller forpligtelse
Alle aktiver og passiver skal opgøres efter samme principper− Værdiansættelse – bogført værdi, handelsværdi, mæglervurderinger− Afskrivningsperiode, restlevetid
Ejendomme− Offentlig ejendomsvurdering− Bogført værdi− Skal ejendomme indskydes eller lejes af den nye virksomhed− Handelsværdi – hvad er værdien af en brandstation eller et rådhus som ikke anvendes til formålet?
VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIVER DER INDSKYDES (1)
side 12
Småaktiver, fx værktøj, kontorarbejdspladser - fast beløb ?
Feriepengeforpligtelser og evt tjenestemændsforpligtelser
Få lavet en komplet liste over indgåede lejeaftaler mv. med opsigelsesvarsel mv.− Økonomi- og kontrakts gennemgang
Husk at få lavet en liste over alle aktiver som danner grundlag for opgørelsen− Sparer meget tid bagefter
Hvordan håndteres aktiver der enten er ”glemt” eller ved en fejl blevet indskudt i selskabet?
VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIVER DER INDSKYDES (2)
side 13
Ejerfordeling kan fastsættes ud fra mange forskellige parametre fx− Økonomiske nøgletal, Nettoværdi af aktiver og passiver og forpligtelser mv.− Antal indbyggere i kommunen− Antal km2 i kommunen− Antal km veje− Antal ansatte− ?− Fastlægges efter forhandling
Ejerfordeling og omkostningsfordeling behøver ikke være ens
BYTTEFORHOLD – EJERFORDELING (1)
side 14
Ejerfordeling kan også være ”ens” uanset nettoværdi af indskud− Hvis 5 stiftere – 20% til hver− Forskel i indskud kan reguleres på anden vis
Ejerfordeling og bestyrelsesposter hænger sædvanligt sammen− Jo større ejerandel jo flere bestyrelsesposter− Governance kan aftales i vedtægter og/eller ejeraftale
Hvad skal egenkapitalen være− Skal hele indskuddet være egenkapital eller skal selskabet købe aktiver/passiver?
BYTTEFORHOLD – EJERFORDELING (2)
side 15
Driftsøkonomi
Lynge Skovgaard, Deloitte
Statsaut. revisor
side 16
Langtidsbudgetter – drift, balance, likviditet, forudsætninger− Min 5-10 årige budgetter
Laves med udgangspunkt i åbnings balancenLikviditet og Finansiering af investeringer
− Kassekreditregel,− Optagelse af lån med kommunegaranti, − NB Låneramme!− Leasing
- Ifm. udbud- Definition af leasing – operationel ctr. finansiel
Omkostningsfordeling / udligning mellem stiftereMed andre ord det forretnings- eller driftsmæssige grundlag
BUSINESS-CASE (1)
side 17
Indregning af − effektiviseringer, − stordriftsfordele mv.
Hvordan afregner ”køberne” til selskabet ved køb af ydelser− Abonnement og/eller løbende ydelser− Betaling forud eller bagud− Serviceniveau - responstid
Kan bestå af forskellige scenarier - følsomhedsanalyser
Udgør den økonomiske ramme for den nye virksomhed
Måske det vigtigste i hele stiftelsen
BUSINESS-CASE (2)
side 18
Bør aftales på forhånd og indgå i business-casen
Kommunernes ”bidrag” til det fælles selskab kan være vidt forskellig− Driftsmidler− Bygninger− Leasing-aftaler
Skal ejendomme og andre aktiver− Indskydes− Leasing− Leje− Købes (finansiering ?)
UDLIGNING AF VÆRDIER KOMMUNERNE IMELLEM (1)
side 19
Forskel i indskud kan udlignes− Ved modregning i fremtidige betalinger over fx 10 år− Mellemregning med betalingsplan− Kan hænge sammen med ejer fordeling
Hvordan håndteres aktiver og personalereduktioner der skal ”effektiviseres” ?− Ex. – man har to ens aktiver men der er kun behov for en i business-casen− Skal begge indskydes – for efterfølgende at nedskrive/afhænde det ene aktiv.
UDLIGNING AF VÆRDIER KOMMUNERNE IMELLEM (2)
side 20
20© 2014 Deloitte
Eksempel 1
Indskud Andel Ejerfordeling Omkostnings- eller overskudsfordeling
Kommune A 100 2/3 66% X
Kommune B 50 1/3 33% Y
150 100%
Udfordringen er, at Kommune A ejer 66%, men hvad kan det bruges til, da dertypisk vil være tale om et hvile i sig selskab. I en privat virksomhed kunne man fxhave aftalt en tilsvarende overskudsfordeling – så ville det give mening.
Dvs. ejerandel og overskuds- eller omkostningsfordeling behøver ikke være ens. Aftales i ejeraftale eller vedtægter.
side 21
21© 2014 Deloitte
Eksempel 2
Indskud Andel af
indskud
Egenkapital Ejerandel Selskabet køber og får gæld
Kommune A 100 2/3 20 50% 80
Kommune B 50 1/3 20 50% 30
150 40 100% 110
Det er aftalt at ejerforholdet skal være 50/50 og at egenkapital indskud skal være20 fra hver kommune. Det er endvidere aftalt at selskabet køber den resterendedel af indskuddet – dvs 110.
Gælden kan betales kontant ved at der optages et lån i selskabet - kassekredit eller i form at et lån med kommune garanti. NB husk låneramme i kommunerne.Gælden kan også afdrages over en årrække til kommunerne mod forrentning.
Afdrag/afskrivninger opkræves via driften.
side 22
22© 2014 Deloitte
Eksempel 3
Indskud Andel ejerfordeling Udligning
Kommune A 100 2/3 50% (75) -25
Kommune B 50 1/3 50% (75) +25
150 100% (150)
Det er aftalt at ejerforholdet skal være 50/50. For at udligne forskel i indskud har Kommune A et tilgodehavende i Selskabet på 25 mens Kommune B skylder 25 til selskabet. De to beløb afvikles synkront over en forud aftalt årrække.
Alternativt 1: Kommune B kan indbetale yderligere 50 kontant. Så udgør det samledeindskud 200 og hver kommune har indskudt 100 og ejer 50%.
Alternativ 2: Kommune A får et tilgodehavende på 50 således at Kommune A og B hver har indskudt netto 50 og dermed ejer selskabet 50/50.
side 23
Ny virksomhed
CVR nr.
Organisation− Personale− Overenskomster
Fastlæggelse af aktivitet− Eksisterende − Fremtidige (proces)
Økonomisystem− Rapportering til ledelse og bestyrelse− Debitor− Kreditor− Anlægskartotek− Betalinger− Opsætning af kontoplan− Bogføring af åbningsbalance
PRAKTISKE FORHOLD (EJ UDTØMMENDE!!) (1)
side 24
Lønudbetaling
Evt. momsregistrering, momsrefusionsordning (ØIM) – hæftes op på ”driftskommune”
Registrering hos off myndigheder
Valg af revisor
Godkendelse hos Statsforvaltning
PRAKTISKE FORHOLD (EJ UDTØMMENDE!!) (2)
side 25
§ 60-selskaber, kommuner og regioner er omfatter af revisorlovens § 21, stk. 3− Trådte i kraft pr. 1. januar 2012
De samme regler gælder for børsnoterede virksomheder, finansielle virksomheder og store virksomheder
Særlig skærpede krav til revisors uafhængighed− Rotation af underskrivende revisor hver 7 år – 2 år på ”køl”− Dvs. der er begrænsninger i de opgaver, som revisor må udføre for selskaber− Revisor må ikke udføre selvrevision− Konkret vurdering for hver opgave− Må gerne yde rådgivning men ikke udarbejde fx forretningsgange, forretningsplaner etc.− Lovgivning pågår pt.
− Begrænsning i omfanget af revisors ydelser (70%)− Tilladte/ikke tilladte ydelser− Tvungen firmarotation (udover rotation af underskrivende revisor) − Revisionsudvalg
REVISORS UAFHÆNGIGHED (1)
side 26
Ikke tilladte opgaver (eksempler)− Bogføring, afstemning, åbningsbalance, udarbejdelse af regnskab, ”udførelse af bogholderi og
regnskabsmæssige opgaver” - men rådgivning herom er tilladt− Udarbejdelse af forretningsgange – men tilladt at yde rådgivning/sparring− Bistå ved ansættelse af ledende medarbejdere− Udlån af medarbejdere til selskabet fx bogholder, regnskabschef o,lign.
Tilladte opgaver (eksempler)− Rådgivning− Løsning af opgaver der ikke berører regnskab
Konsekvens hvis regler ikke overholdes er, at revisor skal fratræde
REVISORS UAFHÆNGIGHED (2)
side 27
ØKONOMIEN I ET § 60-FÆLLESSKAB V/LYNGE SKOVGAARD, DELOITTE
side 28
STATUS PÅ BEREDSKABERNE
side 29
FØR 1. JANUAR 2016”DAG 1”-PARATHED
side 30
− Vedtægter: Godkendes af kommuner (i møde…) og af Statsforvaltningen
− Hvad nu, hvis ikke Statsforvaltningens godkendelse er endeligt på plads?
− Hvad nu, hvis der sidenhen kommer bemærkninger fra Statsforvaltningen til vedtægterne?
− Overdragelsen: − Hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter?− Grænseflade ift. ansvar før/efter 1.1.16− ”Vi er jo enige” – godt, for så er det jo ikke
svært…
FØR STIFTELSEN: FORMELLE FORHOLD
Hvem kender vedtægterne? Hvordan sikrer I jer, at
vedtægterne overholdes?
Har I en overdragelsesaftale
på plads?
side 31
− Interne forhold, f.eks. − Udbetaling af løn & betaling af regninger− Nem-ID – hvem? − Registrering i virk.dk: Hvorfor? Hvornår?− Praktiske detaljer, f.eks. postadresse, tlf.nr., logo, autosignatur, autosvar,
hjemmeside, pressemeddelelser…
− Eksterne kontaktflader, f.eks.− Bank: Fuldmagter til bankkonti− Leverandører: Bruge gamle aftaler? Få nye på plads?
FØR: FORBEREDELSER VEDRØRENDE ”PRAKTIK”
Tip: Brug tiden til at lave logbog over handlinger → Dette skal vi kunne
den 1.1.16!
side 32
− Hvilke kontrakter skal med?− Hvilke kontrakter har kommunernes nuværende beredskaber?− Hvilke skal fortsætte? Kan de det?− Skal de andre opsiges, er det rammeaftaler – eller?
− Kan beredskabet bruge en eller flere af kommunernes indkøbsaftaler?
− Er beredskabet et udbudspligtigt organ?
− Særligt om forsikringer: − Selvforsikrende/tegne forsikring?− Kan beredskabet bruge en af kommunernes aftaler?− Frem til der er gennemført udbud?
FØR: FORBEREDELSER VEDRØRENDE INDKØB MV.
Tip: Få systematiseret jeres kontrakter!
Sammenlægningen = Window of Opportunity
side 33
EFTER 1. JANUAR 2016
side 34EFTER: BUDGET OG RISIKOBASERET DIMENSIONERING
− Budgetkompetence − Tjek jeres vedtægter: Beredskabskommissionen eller kommunerne? − Hvornår skal budgettet være lagt?
− Årshjul for budgetproces− Beredskabet− Beredskabskommissionen− Kommunerne− Sammenhæng med risikobaseret dimensionering
− Beredskabskommissionens årshjul− Mødedatoer− Temamøder? Strategiseminar?− Koordinering ift. kommunernes processer
(risikobaserede dimensionering og budget)
Januar
Februar
Marts
April
Maj
JuniJuli
August
Sep-tember
Oktober
Novemer
December
side 35DEN LIDT LÆNGERE BANE: AKTIVITETER MV.
− Lovlige aktiviteter− Tjek jeres vedtægter: Hvilke opgaver er overdraget til beredskabet?− Hvilke opgaver kan beredskabet løse på kontrakt
− For ejerkommunerne?− For andre kommuner, region, stat, private?− Hvilket hjemmelsgrundlag, hvilken prisfastsættelse?
− Drift/myndighed− Beredskabslovens myndighedsopgaver i §§ 34-37 kan overdrages til beredskabet− (Endnu) ikke hjemmel i de øvrige dele af lovgivningen (fyrværkeri, beskyttelsesrum,
vejområdet) til at lade et § 60-fællesskab udføre myndighedsopgaver
side 36
PAUSE
side 37
AFFALDSOMRÅDET SOM EKSEMPEL
side 38
− Kommunernes opgaver:− Planlægning− Etablering af affaldsordninger
− Indsamling eller anvisning (dog ikke kildesorteret erhvervsaffald)− Afgørelser om anvisning− Tilsyn
− Finansiering− Alle opgaver skal finansieres via gebyrer, inkl. planlægning
mv.− Fastsættes særskilt for hver enkel affaldsordning− Omkostninger fordeles pba. faktisk leveret affald eller
generelt efter affaldsbekendtgørelsens regler− Statsforvaltningens udtalelse af 13. februar 2014
KOMMUNALBESTYRELSEN FORESTÅR HÅNDTERINGEN AF AFFALD, MEDMINDRE ANDET ER FASTSAT I LOVEN ELLER I REGLER UDSTEDT I MEDFØR AF LOVEN
MILJØBESKYTTELSESLOVENS § 45, STK. 1
AFFALDSOMRÅDET | BAGGRUND
side 39
− MLB § 49 forudsætter brug af § 60-fællesskaber på affaldsområdet
− KMSTL § 60: Kompetenceoverdragelse
− Legalitetsprincippet: § 60-fællesskaber kan udføre opgaver, − som kommunerne har hjemmel til, − som er blevet overdraget til fællesskabet gennem fællesskabets
vedtægter/interessentskabsaftale
− Kan et § 60-fællesskab også udføre opgaver på kontraktbasis?− Eksempel: Drive genbrugspladser for nogle af ejerkommunerne, uden at kompetencen er
overdraget til § 60-fællesskabet− Hjemmel i skreven lov? Ja, kap. 2 i lov 548 – for andre offentlige myndigheder end ejerne− Anden hjemmel? Ja, kommunalfuldmagten: Produktion til eget brug (ejerkommunerne),
overkapacitet (andre, herunder private aktører)
AFFALDSFÆLLESSKABER | ORGANISERING
side 40
− Opgaver må ikke i det væsentlige være begrundet i hensynet til borgere i andre kommuner
− OK, hvis kun én af flere kommuner får udført bestemte opgaver?− Udgangspunktet: § 60-fællesskaber kan udføre opgaver i alle
ejerkommunerne, da lokalitetsprincippet ”samlet set” opfyldes− Hvis en opgave kun udføres for enkelte kommuner, er det muligvis ikke
tilstrækkeligt
AFFALDSFÆLLESSKABER | LOKALITETSPRINCIPPET
side 41
− Tendenser− Stor interesse, båret af udsigt til
besparelser på drift
− Enkelte er allerede gennemført
− Lovgivningen indeholder ikke krav om selskabsudskillelse, men der er en tendens til øget fokus på effektiviseringer
− Udfordringer − Meget store investeringer i anlæg, der
kan udnyttes mange år frem
− Politiske/juridiske udfordringer− Fusion ”koster” direkte indflydelse− Opgave- og kompetencefordeling− Myndighedsopgaven
AFFALDSFÆLLESSKABER | FUSIONER
side 42
− Samarbejder mellem kommunale fællesskaber− Lov 548, kapitel 2: § 60-fællesskaber har samme muligheder for at udføre opgaver for andre
offentlige myndigheder (end ejerkommunerne), som kommunerne har − Lov 548, kapitel 3: § 60-fællesskaber kan med tilladelse fra Erhvervsstyrelsen deltage i lov 548-
selskaber
− Aktieselskaber ejet af § 60-fællesskaber− § 60-fællesskaber kan (som kommunerne) deltage i selskaber− Dog med de samme begrænsninger som kommunerne, for så vidt angår opgavekredsen− Et § 60-fællesskab må formentlig ikke have bestemmende indflydelse i et aktieselskab,
medmindre der er tale om forsyningsvirksomhed
AFFALDSFÆLLESSKABER | ANDRE SAMARBEJDSFORMER
side 43
ERFARINGER FRA NORDSJÆLLANDS VEJ OG PARK V/NIELS CHRISTIAN KOEFOED
Nordsjællands Park og Vejwww.nspv.dk
Byråd ByrådNSPVbestyrelse
Kompetence Kompetence
Instruktion
Udvalg Udvalg
Styring
Administration Administration Administration
Styring
Styring
Delegation
Delegation
Delegation: Varetagelse af den umiddelbare forvaltning på byrådets vegne. Kan trækkes tilbage.
Overførsel af kompetence: Opgaven er overført til selvstændig varetagelse. Kommunen har ikke længere ansvaret for opgavens varetagelse. Kan ikke trækkes tilbage uden at ændre samarbejdsaftalen.
Koordination Koordination
Instruktion
BDO-rapport
BDO, januar 2013: ”Foranalyse af stordriftsfordele på udvalgte kommuner”.Højt stordriftpotentiale på ledelse, administration, indkøb og kompetenceudnyttelse.Shared service vil skabe mulighed for effektivisering af ledelsesfunktion og administration gennem færre lønomkostninger.På Vej- og parkområdet er der en række specialistkompetencer som i små og mellemstore kommuner ikke udnyttes fuldt ud. Specielt vagt og udkald i forhold til vinterberedskabet er her et oplagt eksempel.
Et højt stordriftpotentiale, da antallet af fysiske enheder ved samdrift kan recuceres med de deraf afledte færre udgifter til drift af bygninger.Et højt stordriftpotentiale i forhold til udnyttelse af specialmaskinel.Forudsætning er at effektivisering er defineret som en klar målsætning i forbindelse med kommunernes indgåelse i samdrift.
BDO-rapport
Beredskabet (Bilag 2) Nordsjællands Park & Vej (Bilag 1)
Stk. 1: Aftalen omfatter de to byråds samlede opgavevaretagelse i henhold til beredskabsloven og beskyttelsesrumslovgivningen.
Aftalen omfatter de to kommuners opgavevaretagelse på park- og vej området i henhold til oplistningen i bilag 1A.
Stk. 2: Det fælles kommunale beredskab varetager anlægsopgaver, der tjener beredskabsmæssige formål….
Stk. 3: Det fælles kommunale redningsberedskab varetager desuden andre aktiviteter, jf. bilag 1…
Vedligeholdelse af færdselsarealer• Mindre asfaltarbejder• Renovering og reparation af fortove• Ukrudtsbekæmpelse på kantsten• Opsætning af skilte• Reparation af vejudstyr• Mindre stribe/afmærkningsopgaver• Tømning af affaldskurve• Maskinel fejning af gader og veje• Manuel fejning• Klipning af græsrabatter• Pleje af vejbeplantning• Udskiftning af vejbrønde samt kloakarbejde• Sugning af vejbrønde, sandfang mv.• Snerydning og glatførebekæmpelse• Anlægsopgaver - veje, fortove og stier
Vedligehold af parker og naturområder• Drift af parker og haveanlæg, herunder tenbeskæring• Pleje af skov og naturområder• Træfældning/-klatring• Vedligehold af inventar/skilte• Kystsikring• Renhold i park er og naturområder• Drift og vedligehold af legepladser• Legepladstilsyn v. legepladsinspektør• Renhold på badestrande• Fjernelse af tang på badestrande• Vandløbsvedligehold• Risikovurdering af træer• Naturplejeprojekter• Hegnsarbejde
Driftsaftaler - skoler, institutioner og kommunale ejendomme
• Grøn pleje• Glatførebekæmpelse• Pleje af idrætsområder og skolebaner• Belægninger, anlægsopgaver• Sandudskiftning• Legepladstilsyn v. legepladsinspektør
Byrådsbeslutningerne
• Det er vigtigt at sikre den bedst mulige service for vores borgere indenfor de rammer, som besluttes i de to byråd.
• Vi tror, at det bedst opnås ved at sikre en kommunal indflydelse på opgaverne i en fælles kommunal organisation. Derved bevares viden om opgaverne i kommunalt regi, og derved sikres en stor grad af fleksibilitet i udførelsen af opgaverne. Samtidig opnås der den nødvendige størrelse, så opgaverne kan tilrettelægges mest effektivt.
Byrådsbeslutningerne
• Det er vigtigt for begge kommuner at bevare den store faglighed, der kendetegner vores ansatte i dag. Deres kompetencer skal fortsat udvikles til gavn for god og effektiv varetagelse af opgaverne.
• Kommunerne beslutter hver for sig deres serviceniveau, og forventer at opgaven varetages så effektivt som muligt. Dermed er det også forventningen, at den nye fælles organisation er mere effektiv, end hvis opgaverne udføres hver for sig.
Byrådsbeslutningerne
• Fredensborg og Helsingør ønsker at vurdere den fælles organisations succes i udgangen af 2016. Der forventes det, at den fælles organisation har haft en positiv udvikling, når det gælder pris for de bestilte opgaver, medarbejdertilfredshed og udvikling i omfanget af opgaver, der kommer fra andre end de to kommuner. Endelig forventes det, at den nye organisation sikrer, at den ydede service opleves godt af borgerne.
Enkel grafisk fremstilling af opgavefordelingen før og efter dannelsen af NPV. (Myndighedsopgaven ligger fortsat i kommunerne.)
BUDGET BUDGET
BUDGET
BUDGET
Nuværende fordeling af opgaverne mellem TM (lyseblå) og VPV (mørkeblå)
Fremtidige fordeling af opgaverne mellem TM (lyseblå) og NPV (mørkeblå)
Evaluate
KONTROL
BUDGET SERVICE-NIVEAU
Evt. PROJEK-TERING
PLANLÆG-NING
BESTIL-LING
Evt. UDBUD
UDFØ-RELSE
KONTROL
Evaluate
KONTROL
BUDGET SERVICE-NIVEAU
Evt. PROJEK-TERING
PLANLÆG-NING
BESTIL-LING
Evt. UDBUD
UDFØ-RELSE
KONTROL
Årsafslutning Tilpasning af driftsaftale (serviceniveau og budget)
Behandling og fastlæggelse af budget i kommunerne
Årsaftale, driftsaftale og særlige projekter
Planlægning af årets drift og projekter
Indsamling
1. februar 1. juni 15. oktober 1. november
1. Faserne er i nogen grad overlappende.2. Indsamling foregår hele året, nogle erfaringer omsættes til ad hoc opgaver, nogle opsamles og bygges ind i
ydelsesbeskrivelserne og særaftalerne.
Basisbeskrivelse
Ændring af basisbeskrivelse
Renovering
Anlæg
Årsaftale
Drift
Variableydelser
Ekstraarbejder
Anlæg
Fakturering pr. sag
DriftsaftaleOverførsel af årsbudget
Renovering
Anbefalinger• Skab en fælles opfattelse af § 60 (politikere og forvaltning).• Definer et fælles mål for fællesskabet, hvad vil man opnå.• Udpeg en projektleder med kendskab til områderne og forvaltningerne.• Definer kompetencer og snitflader.• Skab fælles kendskab til de to kommuner. • Ejeraftale/strategi• Ansæt rådgivere:
– Jurist (Horten)– Revisor (PwC/Deloitte)– Proceskonsulent
• Praktikken er løsbar.
side 59
ALTERNATIVE ORGANISERINGSFORMER
side 60ALTERNATIVE ORGANISERINGSFORMERHvad ønsker
kommunen at opnå?
1. Hvilke opgaver skal
der samarbejdes
om?2. Samarbejde
med hvem?3. Hvad er formålet
(effektivisering? kvalitet?
armslængde?)
Hvad er de retlige
rammer?1. Kan
opgaverne udskilles?
2. Krav ved valg af
samarbejdspart?
Konsekvenser ved privat medejer?3. Kan de
retlige rammer bidrage til at
opnå formålet?
Fra bruttoliste til nettoliste
- § 60-fællesskab
- I/S, der ikke er et § 60-fællesskab
- Aktieselskab- Forening
- Fond
Vi ser ofte den omvendte rækkefølge…
side 61
− Kommunal opgaveløsning− Ønske om at inddrage privat viden,
men stadig bevare kommunal indflydelse− Kontrakt: Modsatrettede interesser mellem
kommune og den private leverandør− Overvejelse: Hvordan kan vi skabe fælles
incitament mellem parterne? − Svar: Måske etablere et fælles selskab, der
leverer ydelsen?
Case: OPS på vej- og parkområdet (I)
Kommune PrivatDrifts-kontrakt
Betaling
Ydelse
side 62
− Timing: Hvis kommunen først vælger en privat medejer og etablerer selskabet, og derefter vil indgå en driftskontrakt med selskabet …
− En aftale mellem OPS A/S og kommunen skal indgås efter udbudsreglerne
− Sunk costs hvis OPS A/S ikke vinderkontrakten
Case: OPS på vej- og parkområdet (II)
Kommune Privat
OPS A/S
Ejeraftale
Drifts-kontrakt
side 63
− Løsning:− Kommunen udbyder medejerskabet +
driftskontrakten− De private aktører byder på retten til at blive
medejer af det selskab, der skal løse vej- og parkopgaverne
− Komplekst – men muligt!
Case: OPS på vej- og parkområdet
Kommune
OPS A/S
Ejeraftale, vedtægter
Drifts-kontrakt
Vinderen af udbuddet
side 64
AFRUNDING
side 65
Rikke Søgaard Berth indgår i Hortens afdeling for offentlig ret. Hun er specialiseret i de særlige forhold, der gælder for kommunalt ejede selskaber, herunder spørgsmål om styring og governance. Rikke Søgaard Berth har omfattende erfaring med at gennemføre større strukturændringer, og hun rådgiver såvel offentligt ejede selskaber som offentlige myndigheder herom. Hendes arbejde omfatter f.eks. etableringen af HOFOR (otte kommuner) og BIOFOS (15 kommuner) samt en række samarbejder om turisme, indkøb mv. Herudover rådgiver hun kommuner om kommunalfuldmagtsreglerne og andre offentligretlige forhold.
Rikke Søgaard Berth er medforfatter til bogen ”Kommunale aktieselskaber” (2009) og har været Karnov-kommentator på vandsektorloven siden lovens vedtagelse. Siden 2003 har Rikke Søgaard Berth undervist på Københavns Universitet, hvor hun nu er tilknyttet som censor. Hun afholder kurser om kommunale samarbejder, kommunalret, vandsektorloven mv.
Rikke Søgaard Berth
Partner
SpecialerEnergiret & forsyningsretOffentlig retOffentlige private samarbejder
Dir: +4533344279Mob: +4552344279E-mail: [email protected]
KarrierePartner Horten 2013Juniorpartner Horten 2010Advokatbeskikkelse 2008Advokatfuldmægtig og advokat, Bruun & Hjejle, 2006-2010Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2002-2005
PROFIL | RIKKE SØGAARD BERTH
UddannelseCand.jur., Københavns Universitet 2002BA.scient.pol., Aarhus Universitet 1996
side 66
Line Markert rådgiver myndigheder, virksomheder og institutioner i den offentlige og halvoffentlige sektor om generelle offentlig- og kommunalretlige emner, kommunale selskaber og spørgsmål knyttet til energi- og forsyningsret. Særligt rådgiver hun offentlige myndigheder og offentligt ejede institutioner og virksomheder om offentligretlige emner og spørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter.
Line Markert rådgiver endvidere offentlige og private om spørgsmål knyttet til offentlig private samarbejder (OPS, OPP, samlet udbud mv.) – både i forbindelse med de indledende overvejelser om valg af udbuds- og kontraktmodel og gennemførelsen af projektet.
Line Markert
Partner
SpecialerEnergiret & forsyningsretOffentlig retOffentlige private samarbejder
Dir: +4533344251Mob: +4552344251E-mail: [email protected]
KarrierePartner, Horten, 2014Juniorpartner, Horten, 2011Møderet for landsret, 2008Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006Advokatbeskikkelse, 2006Advokatfuldmægtig, Horten, 2003Praktikant, Den Danske EU kommission under formandskabet for EU, 2002
PROFIL | LINE MARKERT
UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 2003
side 67
Malene Graff rådgiver om energi- og forsyningsret samt om kommunal- og forvaltningsret. Hun rådgiver især kommuner, andre offentlige myndigheder og kommunalt ejede selskaber inden for en lang række offentligretlige områder, herunder spørgsmål knyttet til kommunernes etablering og drift af selskaber samt om organisering og omstrukturering af forsyningsvirksomheder. Malene Graff rådgiver herudover om kommunalfuld-magtsreglerne, forvaltningsretlige spørgsmål og socialretlige emner.
Malene Graff har erfaring fra tidligere ansættelser i Det Sociale Nævn og Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunalretsafdeling.
Malene Graff
Advokat
SpecialerOffentlig retEnergiret & forsyningsret
Dir: +4533344266Mob: +4552344266E-mail: [email protected]
KarriereAdvokatbeskikkelse, 2009
PROFIL | MALENE GRAFF
UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 2002Studieophold ved South Texas College of Law, 2000
side 68Lynge SkovgaardStatsautoriseret revisor, partner
DeloitteStatsautoriseret RevisionspartnerselskabWeidekampsgade 62300 København S
Tlf.nr.: 3093 4828e-mail: [email protected]
Lynge Skovgaard er partner i Deloitte siden 2006 og co-leder af Deloittes Industrigruppe Public, som omfatter kommuner, staten, regioner og uddannelsesinstitutioner. Lynge har erfaring med revision og rådgivning af kommuner, statslige virksomheder, private virksomheder og er underviser og foredragsholder inden for offentlig revision og regnskab. Lynge har særlig erfaring med koncernrevision i både offentlige og private virksomheder, ligesom han er rådgiver for styrelser inden for offentlig lovgivning. Lynge er formand for FSR's udvalg for offentlig revision. Endvidere er Lynge FSR’s medlem af Budget- og Regnskabsudvalget og det statslige Regnskabsråd.kunder:Københavns Kommune, Region Syddanmark, Vestforbrænding, AmagerRessouceCenter (tidl. Amagerforbrænding) Sund&Bælt, Metroen, By&Havn, Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre (nu BIOFOS A/S), Københavns Universitet, Naviair, DanPilot, Fredericia Kommune, Tårnby Kommune, Ballerup Kommune, Kalundborg Forsyning Holding, Hillerød Forsyning Holding, Forsyning Ballerup og en række andre forsyningskoncerner samt SEAS-NVE.
side 69
Niels Christian Koefoed er chef for Nordsjællands Park og Vej. Han har været ansat i stillingen siden august 2013, indledningsvist med opgave at implementere fællesskabet og efterfølgende som fællesskabets chef. Nordsjællands Park & Vej er et § 60 fællesskab mellem Fredensborg og Helsingør Kommuner med opgaver indenfor vedligeholdelse af parker, veje, natur samt grøn pleje af institutioner og idrætsanlæg. Herudover løser fællesskabet visse anlægsopgaver mm. for de to kommuner.
Niels Christian Koefoed har været afdelingschef i Gentofte Kommune fra 2008-2013 med ansvar for planlægning, udvikling og drift af parker, veje og trafik, strande, havne, renovation samt fjernvarme.
Niels Christian Koefoed er oprindeligt officersuddannet og har været 27 år i forsvaret, hvor han har erfaring fra hærens enheder, forsvarsakademiet, forsvarskommandoen og forsvarsministeriet samt udsendelser til Balkan og Afghanistan.
www.nspv.dk, [email protected], Mob: 6188 4101, Dir: 4928 4961