§ 12-miljøgodkendelse til Sosegård Hallegårdsvejen 5 ......ce svarende til 891,99 DE Dato for...

§ 12-miljøgodkendelse til SosegårdHallegårdsvejen 5, Vestermarie3720 Aakirkeby

Teknik & Miljø - Maj 2016

1

Kolofon: Bornholms Regionskommune; maj 2016 Udarbejdet af: Teknik og Miljø Layout og tryk: Teknik og Miljø Journalnummer: 09.17.18P19-0010 Sagsbehandler: Susanne Kjær-Hansen Kortbilag: Geodatastyrelsen

2

§ 12-MILJØGODKENDELSE til

Sosegård

Hallegårdsvejen 5, Vestermarie, 3720 Aakirkeby

Gyldighed:

Denne miljøgodkendelse meddeles efter § 12, stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 3. juli 2015 med senere ændringer.

Miljøgodkendelsen gælder fra annonceringsdatoen den 27. maj 2016.

3

DATABLAD

Titel: § 12-miljøgodkendelse til Sosegård

Godkendelsen omfatter: Kvægproduktion bestående af 510 årskøer, 130 kvier (0-6 mdr.), 380 kvier (6-26 mdr.) og 255 tyrekalve (40-70 kg) alle af tung ra-ce svarende til 891,99 DE

Dato for godkendelse: 27. maj 2016

Bedriftsejer og ansøger: Milkco I/S v. Jens-Axel Hjort-Larsen

Bedriftens navn: Sosegård

Adresse: Hallegårdsvejen 5, Vestermarie, 3720 Aakirkeby

CVR-/P-nummer: 16204900/1001054761

Ejendomsnummer: 4000243395

Matrikelnummer og ejerlav: 33a Vestermarie

CHR-nummer: 15277

Konsulent: Elisabeth Falk, Bornholms Landbrug, Rønnevej 1, 3720 Aakir-keby

Tilsynsmyndighed: Bornholms Regionskommune, Center for Teknik og Miljø, Skovløkken 4, 3770 Allinge

Bornholms Regionskommune, Center for Teknik og Miljø

Skovløkken 4, Tejn

3770 Allinge

Tlf. 5692 0000

[email protected]

www.brk.dk

http://www.brk.dk/

4

INDHOLDSFORTEGNELSE Datablad ................................................................................................................................................................. 3

Indholdsfortegnelse ............................................................................................................................................. 4

1 Samlet vurdering og resumé .................................................................................................................. 7

1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse ......................................................................................................... 7

1.2 Forhold til eksisterende miljøgodkendelse ........................................................................................... 7

1.3 Afgørelse og ikke-teknisk resumé ........................................................................................................ 8

1.4 Offentlighed ........................................................................................................................................ 11

1.5 Klagevejledning .................................................................................................................................. 11

2 Generelle forhold ................................................................................................................................... 13

2.1 Beskrivelse af husdyrbruget og det ansøgte projekt .......................................................................... 13

2.2 Meddelelsespligt – DE, ejerforhold, arealer, anlæg ........................................................................... 13

2.3 Gyldighed ........................................................................................................................................... 14

2.4 Retsbeskyttelse .................................................................................................................................. 14

2.5 Revurdering af miljøgodkendelsen ..................................................................................................... 14

3 VILKÅR FOR § 12-MILJØGODKENDELSEN ........................................................................................ 15

3.1 Vilkår vedr. indretning og drift ............................................................................................................ 15

3.2 Vilkår vedr. information om ændringer ............................................................................................... 15

3.3 Vilkår vedr. produktionens omfang og fleksibilitet .............................................................................. 15

3.4 Vilkår vedr. gulvtype i eksisterende kostald ....................................................................................... 16

3.5 Vilkår vedr. gulvtype i nye staldafsnit ................................................................................................. 16

3.6 Vilkår vedr. skraber på spalter i gangarealer ..................................................................................... 16

3.7 Vilkår vedr. skraber i gyllekanaler ...................................................................................................... 17

3.8 Vilkår vedr. opbevaring og udbringning af dybstrøelse ...................................................................... 17

3.9 Vilkår vedr. udbringningsarealer ........................................................................................................ 18

3.10 Vilkår vedr. levering af gylle til Biokraft A/S........................................................................................ 18

3.11 Vilkår vedr. bedste tilgængelige teknik (BAT) .................................................................................... 18

3.12 Vilkår vedr. anmeldelse af driftsophør ................................................................................................ 19

3.13 Vilkår vedr. renholdelse og hygiejne .................................................................................................. 19

3.14 Vilkår vedr. gylleopbevaring og -håndtering ....................................................................................... 19

3.15 Vilkår vedr. udbringning af gylle ......................................................................................................... 19

3.16 Vilkår vedr. støjkilder .......................................................................................................................... 20

3.17 Vilkår vedr. støv .................................................................................................................................. 20

3.18 Vilkår vedr. skadedyr .......................................................................................................................... 20

3.19 Vilkår vedr. overfladevand og spildevand .......................................................................................... 21

3.20 Vilkår vedr. oplag af olie ..................................................................................................................... 21

3.21 Vilkår vedr. oplag af affald .................................................................................................................. 21

5

3.22 Vilkår vedr. medicin og pesticider ...................................................................................................... 22

3.23 Vilkår vedr. uheld og risici .................................................................................................................. 22

3.24 Vilkår vedr. tilsyn, kontrol og egenkontrol .......................................................................................... 22

4 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold ...................................................................... 23

4.1 Husdyrbrugets bygninger og faste afstandskrav ................................................................................ 23

4.2 Bygge- og beskyttelseslinjer og placering i landskabet ..................................................................... 27

5 Produktionsapparatet og driften .......................................................................................................... 30

5.1 Harmoniarealet ................................................................................................................................... 30

5.2 Husdyrholdet ...................................................................................................................................... 32

5.3 Staldindretning, ventilation og rengøring............................................................................................ 33

5.4 Produktion og opbevaring af husdyrgødning ..................................................................................... 38

5.5 Udbringning af flydende og fast husdyrgødning ................................................................................ 43

6 Produktionens ressourceforbrug ........................................................................................................ 45

6.1 Foder – ensilage og tilskudsfoder ...................................................................................................... 45

6.2 Vand ................................................................................................................................................... 46

6.3 Energi ................................................................................................................................................. 47

6.4 Diverse hjælpestoffer ......................................................................................................................... 48

7 Emissioner, reststoffer og gener fra anlægget .................................................................................. 50

7.1 Ammoniakemission ............................................................................................................................ 50

7.2 Lugt ..................................................................................................................................................... 51

7.3 Støj ..................................................................................................................................................... 54

7.4 Støv .................................................................................................................................................... 55

7.5 Lys ...................................................................................................................................................... 56

7.6 Fluer og skadedyr ............................................................................................................................... 56

7.7 Transport ............................................................................................................................................ 57

7.8 Overfladevand og spildevand ............................................................................................................. 59

7.9 Affald .................................................................................................................................................. 60

8 Produktionens miljøpåvirkning ............................................................................................................ 63

8.1 Ammoniakdeposition-påvirkning af natur og bilag IV-arter ................................................................ 63

8.2 Kvælstof og fosfor til overfladevand ................................................................................................... 68

8.3 Kvælstof til grundvand ........................................................................................................................ 71

9 Risici – driftsforstyrrelser og uheld ..................................................................................................... 73

10 Management, egenkontrol og dokumentation .................................................................................... 75

11 Bedste tilgængelige teknik (BAT) ........................................................................................................ 77

12 Alternative løsninger og 0-alternativet ................................................................................................ 83

12.1 Alternative løsninger ........................................................................................................................... 83

12.2 0-alternativet ....................................................................................................................................... 83

6

13 Husdyrbrugets ophør ............................................................................................................................ 85

14 Samlet vurdering ................................................................................................................................... 86

15 Bilag ........................................................................................................................................................ 87

Bilagsoversigt: ................................................................................................................................................. 87

Bilag 1 Anlægstegning og beskrivelser ........................................................................................................... 88

Bilag 2 Kort over beliggenheden af udbringningsarealerne ............................................................................ 91

Bilag 3 Beredskabsplan og –kort for Sosegård ............................................................................................... 92

Bilag 4 Modtagne høringssvar i 2. offentlighedsfase .................................................................................... 105

7

1 SAMLET VURDERING OG RESUMÉ I dette kapitel gives en kort beskrivelse af den ansøgte produktion og forholdet til tidligere meddelte godken-delser eller tilladelser på ejendommen. Miljøgodkendelsens indhold er samlet i et kort resumé. Desuden beskrives grundlaget for afgørelsen samt, hvordan offentligheden har haft indflydelse på projektet og kom-munens vurderinger. Til sidst beskrives mulighederne for at klage over afgørelsen.

ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE 1.1

Jens-Axel Hjort-Larsen har på vegne af Milcko I/S ansøgt om miljøgodkendelse til udvidelse af malkekvæg-besætningen på ejendommen Sosegård, Hallegårdsvejen 5, Vestermarie, 3720 Aakirkeby, matr. nr. 33a Vestermarie m.fl.

Milkco I/S ønsker at ændre og udvide malkekvægbesætningen på Sosegård til i alt 510 malkekøer, 510 kvier (0-24 mdr.) og 255 tyrekalve (40-70 kg) alle af tung race svarende til 891,99 dyreenheder (DE) beregnet efter de gældende omregningsfaktorer på tidspunktet for indsendelse af ansøgningen1.

I forbindelse med udvidelsen bygges en ny stald til kvier øst for og af samme størrelse som den eksisterende kostald. Desuden opføres en mindre tilbygning på østsiden af kostalden til en ekstra malkerobot, og der monteres sider på silopladsen. Bygningen vest for kostalden, der i nudrift rummer malkekarrusel og opsam-lingsplads, indrettes som goldkoafdeling med naturlig ventilation. Derudover monteres skrabere på spalte-gulvet i kostalden, og malkekapaciteten øges med i alt 2 ekstra malkerobotter.

Ændringerne/udvidelsen vil ske i tre etaper.

Ansøgningen om miljøgodkendelse omfatter alle dyrkningsarealer tilknyttet CVR nr. 16204900 herunder både ejede og forpagtede arealer.

Der forekommer ingen biaktiviteter på ejendommen.

Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Bornholms Regionskommune, Teknik og Miljø gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem (www.husdyrgodkendelse.dk skema nr. 17060, 17059 og 15889) første gang den 14. juli 2010. Denne ansøgning blev dog efter aftale med ansøger sat i bero 1. sep-tember 2010. Efterfølgende har ansøger d. 6. januar 2015 indsendt en ny tilrettet ansøgning, som Bornholms Regionskommune har lagt til grund for nærværende miljøgodkendelse (skema nr. 72965, 72964 og 72962).

FORHOLD TIL EKSISTERENDE MILJØGODKENDELSE 1.2

Bornholms Regionskommune meddelte 26. april 2005 miljøgodkendelse til fortsat drift af kvægbruget på Sosegård i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 33 (kapitel 5). Baggrunden var kravet til godkendelse af listevirksomheder, bl.a. kvægbrug på mere end 250 DE, efter bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004.

Den eksisterende miljøgodkendelse giver tilladelse til en kvægbesætning på maksimalt 340 årskøer, 86 kviekalve 0-6 mdr., 130 kvier 6-15 mdr. alle af tung race svarende til 456,5 DE opgjort efter de dengang gældende omregningsfaktorer2, eller en kvægbesætning med anden sammensætning svarende til maksimalt 456,5 DE. Den godkendte besætning svarer til 528,61 DE efter dyreenhedsberegningen gældende fra 1. august 2014, idet Bornholms Regionskommune medregner en produktion af 170 tyrekalve op til én måned (40-70 kg) som en del af den godkendte besætning.

I forbindelse med godkendelsen af Sosegård blev besætningssammensætningen ændret, uden at det sam-lede antal DE blev forøget. Der skete hverken bygningsmæssige eller andre ændringer. Med godkendelsen fulgte en 8 års retsbeskyttelse og fastsættelse af tidspunktet for første regelmæssige revurdering 8 år efter

1 Bekendtgørelse nr. 853 af 30. juni 2014 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 2 Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. med ændringsbekendtgørelser

nr. 161 af 17. marts 2004, nr. 813 af 19. juli 2004 og nr. 815 af 20. juli 2004.

http://www.husdyrgodkendelse.dk/

8

godkendelsesdatoen. Revurderingen er dog endnu ikke foretaget. Med nærværende § 12-miljøgodkendelse bortfalder behovet for revurdering af godkendelsen fra 2005.

Afgørelsen om kapitel 5 miljøgodkendelse blev offentliggjort i Bornholms Tidende den 12. marts 2005 med klagefrist til den 11. april 2005.

Efterfølgende har regionskommunen truffet afgørelse efter reglerne i § 27 i husdyrgodkendelsesbekendtgø-relsen om, at opførelse af et råvarelager til opbevaring af proteinsuppleringsfoder i løs vægt ikke kræver miljøgodkendelse.

Ved seneste miljøtilsyn på Sosegård den 19. september 2014 blev besætningen opgjort til 338 køer, 85 kviekalve, 306 kvier og 19 tyrekalve svarende til 613 DE. Kvier over 15 mdr., som tidligere var opstaldet på Lille Myregård, Lille Myregårdsvejen 9, 3720 Aakirkeby og derfor ikke indgår i kapitel 5 godkendelsen for Sosegård, er allerede flyttet til Sosegård. Den eksisterende produktion på Sosegård svarer derfor reelt til den ansøgte produktion i etape 1.

Bornholms Regionskommune har vurderet de miljømæssige konsekvenser ved de ansøgte ændringer i hus-dyrproduktionen på Sosegård, Hallegårdsvejen 5, 3720 Aakirkeby, matr. nr. 33a Vestermarie i forhold til den eksisterende kapitel 5 miljøgodkendelse af 26. april 2005. Da kommunen vurderer, at det ikke er muligt at adskille påvirkningerne på miljø og natur fra udvidelsen/ændringerne fra påvirkningerne fra den eksisterende produktion, behandles sagen som en ansøgning om en ny samlet godkendelse efter husdyrgodkendelseslo-vens § 12, stk. 3.

I løbet af den lange periode, ansøgningen har været stillet i bero, er både husdyrgodkendelsesloven med tilhørende bekendtgørelse og husdyrgødningsbekendtgørelsen ændret bl.a. i forhold til fastsættelse af emis-sionsgrænseværdier for ammoniak til opfyldelse af kravet om BAT og omregningsfaktorer for beregning af dyreenheder. Ansøger har desuden foretaget ændringer i udbringningsarealet, idet nogle arealer er trukket ud og andre tilføjet ansøgningen, der samlet er forøget med ca. 3 ha i forhold til den oprindelige ansøgning.

Bornholms Regionskommune har på den baggrund besluttet at betragte sagen som en ny ansøgning, der behandles efter regler og normer som gældende for ansøgninger indsendt efter 1. januar 2015.

AFGØRELSE OG IKKE-TEKNISK RESUMÉ 1.3

Bornholms Regionskommune, Teknik og Miljø har vurderet, at der kan meddeles godkendelse af den ansøg-te ændring og udvidelse af kvægbesætningen på Sosegård, Hallegårdsvejen 5, Vestermarie, 3720 Aakirke-by, matr. nr. 33a Vestermarie m.fl. i henhold til § 12, stk. 3 i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug samt øvrig gældende lovgivning3.

Godkendelsen omfatter alle arealer, der drives under bedriftens CVR-nr. 16204900 samt P-nr. 1001054761.

Miljøgodkendelsen gives som en § 12-miljøgodkendelse, idet kvægproduktionen på Sosegård allerede før udvidelsen overstiger 250 DE.

Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen i husdyrgodkendelse.dk (skema nr. 72965 version 4 (etape 3), 72964 version 3 (etape 2) og 72962 version 2 (etape 1) med tilhørende bilag og øvrigt materiale indsendt af ansøger og ansøgers konsulent samt efterfølgende beregninger bl.a. i scenarieskema nr. 84537 og 84688.

§ 12-miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at de gældende regler på området og miljøgod-kendelsens vilkår overholdes.

I oversigten i Figur 1 er gengivet indholdet af de mest centrale vilkår, der har særlig betydning for indretnin-gen af husdyrbruget og den daglige drift på Sosegård. Den fulde ordlyd af alle stillede vilkår til produktionen kan ses i kapitel 3.

3 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (også kaldet husdyrgodkendelsesloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 868 af 3. juli 2015 med senere ændringer, tilhørende bekendtgørelse nr. 1283 af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug og be-kendtgørelse nr. 1318 af 26. november 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer.

9

Figur 1. Resumé af de mest centrale vilkår til produktionen på Sosegård

Vær opmærksom på, at ændring af de eksisterende anlæg og etablering af de nye ikke må igangsættes, før der er givet byggetilladelse og eventuelt andre nødvendige tilladelser fra Bornholms Regionskommune.

Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk redegørelse og kommunens bemærkninger til og vurdering af udvidelsen og dens påvirkning af miljøet, naturen og naboer. Derudover er der redegjort for ejendommens anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT – Best Available Techniques).

Bornholms Regionskommune vurderer, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Endvidere vurderer kommunen, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne.

Bornholms Regionskommune vurderer desuden, at indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af hus-dyrgødning og drift af arealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig på-virkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrgodkendelsesloven, herunder at projektet ikke skader be-varingsstatus for Natura 2000-områder eller levesteder for arter optaget på habitatdirektivets bilag IV.

Nedenstående er et kort resumé af de væsentligste emner, som miljøgodkendelsen omhandler.

Kvægproduktionens størrelse og fordeling af arealer Kvægproduktionen på Sosegård udvides i tre trin fra de nuværende 340 malkekøer, 216 kviekalve (0-15 mdr.) og 170 tyrekalve (40-70 kg) i alt 528,61 DE, til 510 malkekøer, 510 kvier (0-24 mdr.) og 255 tyrekalve (40-70 kg), i alt 891,99 DE. Bedriften råder over 368,97 ha til udbringning af husdyrgødningen. Heraf er 170,78 ha forpagtninger. Alle udbringningsarealerne ligger inden for en luftlinjeafstand på 12 km fra Sose-gård.

Overskydende husdyrgødning, som ikke kan udbringes inden for bedriften, afsættes til biogasanlægget Bio-kraft A/S i Aakirkeby.

Bygningsanlæggets placering i omgivelserne I forbindelse med udvidelsen af malkekvægbesætningen på Sosegård opføres en ny stald til tyrekalve og kvier på marken øst for den eksisterende kostald og en mindre tilbygning til kostalden til placering af endnu en malkerobot. Byggestil og byggematerialer bliver som eksisterende staldanlæg, og hele produktionsan-lægget vil fortsat ligge samlet. I eksisterende ungdyrstald etableres flere bokse til kælvende og syge køer.

Sosegård ligger uden for bygge- og beskyttelseslinjer. Byggerierne berører ikke fredede eller beskyttede områder. Alle afstandskrav til beboelser, vandforsyning, søer og vandløb, veje, naboskel m.m. i henhold til § 6 og § 8 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er overholdt, idet der er meddelt dispensation til æn-dringen af ensilageopbevaringsanlægget.

Produktionsomfang Kvægbruget tillades drevet med en produktion af malkekvæg på maksimalt 510 årskøer, 130 årsopdræt (0-6 mdr.), 380 årsopdræt (6-24 mdr.) og 255 tyrekalve (40-70 kg) alle af stor race svarende til 891,99 DE (vilkår 3.3.1).

Gulvtype i eksisterende kostald I den eksisterende kostald skal gulvtypen indrettes som spaltegulv med skrabere monteret oven på spalterne (Vilkår 3.4.1).

Gulvtype i nye staldafsnit I den ombyggede goldkostald og i staldafsnittet til ungdyr over 6 måneder i den nye kalve- og ungdyrstald skal gangarealerne etableres med en gulvtype med maksimalt 4 % ammoniakfordampning i form af spaltegulv m. skraber og gyllekanaler m. linespilskraber (Vilkår 3.5.1 og 3.5.2).

Udbringning af dybstrøelse Ved gennemførelse af etape 3 skal mindst 70 % af dybstrøelsen fra kælvningsboksene og boksene til småkalve køres ud direkte fra stalden og nedbringes på udbringningsarealerne (Vilkår 3.8.1).

Udbringningsarealer På bedriftens udbringningsarealer må der maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til 1,699 DE/ha (99,96 % af harmonikravet), fordi en lille del af arealerne (0,90 ha) er beliggende i nitratklasse 1 (Vilkår 3.9.3).

Levering af husdyrgødning til Biokraft A/S Der skal indgås skriftlig aftale om afsætning af kvæggylle til Biokraft A/S (Vilkår 3.10.1).

10

Det vurderes, at udvidelsen og de deraf følgende forandringer i området ikke vil ændre væsentligt på ople-velsen af landskabet i forhold til de nuværende forhold. Samtidig vurderes det, at gennemførelse af det an-søgte projekt ikke vil være i strid med hensynet til de landskabelige-, kulturhistoriske- naturmæssige- geolo-giske- eller rekreative interesser i området, idet der ved udformningen og placeringen af de nye bygninger er taget de fornødne hensyn.

Produktionens påvirkning af omgivelserne herunder emissioner, transport, osv. Ammoniakemission og beskyttet natur Inden for en radius af 1.000 m fra Sosegård ligger der 3 overdrev, 1 moseområde, 16 mindre vandhuller og 1 beskyttet vandløb samt flere potentielt ammoniakfølsomme skove. Nærmeste Natura 2000-område ligger ved kysten øst for Arnager ca. 2,8 km fra Sosegård.

Der er beregnet ammoniakdeposition til de naturområder, som i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgø-relsen kan betegnes som kategori 1-, 2- og 3-natur, samt til 2 søer beliggende inden for 300 m af produkti-onsanlægget. Kravene til maksimal total ammoniakdeposition til habitatområdet (Natura 2000 – kategori 1-natur) og til overdrevet nord for Sosegård (kategori 2-natur) er overholdt. Merdeposition af ammoniak i for-hold til den godkendte nudrift til de to mindre overdrev, mosen og de potentielt ammoniakfølsomme skove (kategori 3-natur) er beregnet til under 1 kg N/ha/år, og kommunen kan derfor ikke stille krav om en lavere merdeposition.

Bornholms Regionskommune har kendskab til, at der tidligere er registreret bilag IV-arten løvfrø i en sø be-liggende mod syd. Den beregnede merdeposition på under 1 kg N/ha/år vurderes dog ikke at ville medføre en væsentlig påvirkning af lokaliteten.

Lugt Lugtemissionen stiger som følge af, at der bliver flere dyr på ejendommen. Lugtemissionen giver anledning til en beregning af geneafstande til enkeltbeboelser, samlet bebyggelse samt byzone og sommerhusområ-der. Beregningerne i husdyrgodkendelse.dk giver følgende resultat:

Nærmeste nabo, som er en landbrugsejendom, ligger ca. 180 m sydøst for nærmeste del af anlægget på Sosegård. Nærmeste enkeltbeboelse, dvs. en beboelse på en ejendom uden landbrugspligt, som ikke er ejet af ansøger, ligger ca. 500 m mod sydvest. Nærmeste byzone og samlet bebyggelse er ved Lobbæk mere end 2 km fra Sosegård. Nærmeste sommerhusområde ligger ved Arnager mere end 4 km fra Sosegård. Afstandskravene i forhold til lugt er således overholdt i alle etaper.

Transporter til og fra ejendommen Udvidelsen af produktionen på ejendommen forventes at ville medføre et lille fald i antallet af transporter i etape 1 i forhold til nudrift. I etape 2 og 3 af udvidelsen regnes med en forøgelse af antallet af transporter med hhv. ca. 14 % og 29 % sammenlignet med nudrift. Hovedparten af transporterne er hjemkørsel af høstet grovfoder og udbringning af gylle til markerne samt gylletransporter til Biokraft A/S. Da transporterne ikke kommer til at gå gennem tættere bebyggede områder, vurderes det, at ændringen i antallet af transporter ikke vil give anledning til væsentlige gener.

Andre miljøpåvirkninger Den ansøgte produktion på Sosegård overholder alle gældende regler og normer for opbevaring og udbring-ning af husdyrgødning, håndtering af spildevand og affald, regulering af skadedyr og belastning af omgivel-serne med støj, støv, lys m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, også hvad angår disse fakto-rer, må betragtes som ikke væsentlige.

Områdetype Nudrift Etape 1 Etape 2 Etape 3

Enkeltbeboelse 97,61 107,86 120,81 132,07 m

Samlet bebyggelse 235,69 289,54 371,32 452,45 m

Byzone/sommerhusområde 355,83 436,10 544,92 643,98 m

11

Påvirkning fra udbringningsarealerne Der vil maksimalt blive tildelt husdyrgødning svarende til 1,699 DE/ha på bedriftens udbringningsarealer. Den overskydende mængde husdyrgødning i etape 2 og 3 afsættes til biogasanlægget Biokraft A/S i Aakir-keby.

Alle udbringningsarealer modtager allerede i nudrift husdyrgødning. Da størstedelen af den flydende husdyr-gødning nedfældes til græs, majs og vårsæd, og der udbringes afgasset gylle, som trænger hurtigt ned i jorden, forventes udbringning af husdyrgødning fra Sosegård ikke at påvirke lokaliteter i nærheden af ud-bringningsarealerne og deres naturindhold væsentligt.

Ingen af udbringningsarealerne ligger i nitratfølsomt vandindvindingsområde eller i oplandet til fosforbelaste-de Natura 2000-områder eller søer.

Anvendelse af bedste tilgængelige teknik For at nedbringe ammoniakudledningen fra anlægget på Sosegård er der monteret skrabere på spaltegulvet i den eksisterende kostald. I den ombyggede goldkostald og i staldafsnittet til ungdyr over 6 måneder i den nye kalve- og ungdyrstald indrettes gangarealerne med en gulvtype med maksimalt 4 % ammoniakfordamp-ning i form af spaltegulv med skraber og gyllekanaler med linespil. Produktionens samlede ammoniakudled-ning ligger derved under det beregnede maksimale emissionsniveau.

Bornholms Regionskommune vurderer, at indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne sker i overensstemmelse med gældende regler og ved anvendelse af den bedste til-gængelige teknik. Det vurderes, at driften kan foregå uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defi-neret i husdyrgodkendelsesloven, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller levesteder for arter optaget på habitatdirektivets bilag IV.

OFFENTLIGHED 1.4

Bornholms Regionskommune offentliggjorde d. 14. juli 2010, at kommunen havde modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse til Sosegård. Fristen for at komme med idéer, forslag og bemærkninger til projektet var 4 uger fra annonceringsdatoen. Der indkom ingen bemærkninger til ansøgningen.

Ansøger Milcko I/S v. Jens-Axel Hjort-Larsen har siden offentliggørelsen foretaget justeringer i den ansøgte produktion, idet arealet til udbringning af husdyrgødning er ændret og samtidig øget fra 365,98 ha til 368,97 ha. Desuden er omregningsfaktorerne for beregning af dyreenheder ændret, så den ansøgte produktion nu svarer til en udvidelse fra 528,61 DE til 891,99 DE beregnet efter omregningsfaktorerne gældende fra 1. august 2014. Beregnet efter husdyrgødningsbekendtgørelse nr. 717 af 2. juli 2009, der var gældende på det oprindelige ansøgningstidspunkt, svarede ansøgningen til en udvidelse af kvægproduktionen fra 531,44 DE til 907,54 DE. Ansøger har derfor primo 2015 indsendt et nyt sæt skemaer til behandling af sagen.

Udkast til miljøgodkendelse blev den 17. marts 2016 sendt i høring ved, at udkastet blev lagt offentligt til-gængeligt på Bornholms Regionskommunes hjemmeside, og ved udsendelse af brev med information her-om til ansøger selv, naboer og andre berørte (alle naboer inden for konsekvenszonen på 561 m og naboma-trikler til ejendommen, hvor husdyrbruget er placeret) samt en række organisationer, der har anmodet her-om. Der var en frist på 6 uger til at kommentere udkastet frem til og med den 27. april 2016. Der indkom to skriftlige høringssvar. Høringssvarene er gengivet og kommenteret i bilag 4, hvor det også er beskrevet, hvilke tilføjelser i miljøgodkendelsen, høringssvarene har bevirket.

KLAGEVEJLEDNING 1.5

Bornholms Regionskommunes afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af afgørelsens adres-sat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Endvidere kan en række lokale og landsdækkende foreninger og organisationer klage over visse afgørelser.

En eventuel klage skal sendes via Klageportalen, som der findes link til fra forsiden af Natur- og Miljøklage-nævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Der logges på www.borger.dk eller www.virk.dk, typisk med NEM-ID, og klagen skrives direkte i portalen. Det er muligt at vedhæfte dokumenter til klagen undervejs. Klagen sendes gennem Klageportalen til Bornholms Regions-

http://www.nmkn.dk/

12

kommune, Teknik og Miljø, som videresender den til Natur- og Miljøklagenævnet med den påklagede afgø-relse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grun-de til det. Det er muligt at blive fritaget for at bruge Klageportalen ved at sende en begrundet anmodning til Bornholms Regionskommune. Anmodningen videresendes herefter til Natur- og Miljøklagenævnet, som afgør, om den kan imødekommes.

Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at den klageberettigede indbe-taler et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Gebyret betales med et betalingskort i Klageporta-len. Klagen bliver ikke sendt videre, før gebyret er betalt, og klager har endeligt godkendt klagen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside.

Gebyret tilbagebetales, hvis:

• Klagen bliver afvist, fordi klagefristen er overskredet • Klager ikke er klageberettiget • Natur- og Miljøklagenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen • Klager får helt eller delvist medhold i klagen

Klagefristen udløber den 24. juni 2016, dvs. 4 uger fra den 27. maj 2016, hvor afgørelsen er annonceret på regionskommunens hjemmeside www.brk.dk/indflydelse-politik/hoeringer.

En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er med-delt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

http://www.brk.dk/indflydelse-politik/hoeringer

13

2 GENERELLE FORHOLD I dette kapitel beskrives en række juridiske forhold ved godkendelsen, såsom husdyrholdet størrelse, gyldig-hed og retsbeskyttelse.

BESKRIVELSE AF HUSDYRBRUGET OG DET ANSØGTE PROJEKT 2.1

Miljøgodkendelsen omfatter landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Sosegård, Hallegårdsvejen 5, 3720 Aakirkeby, matr. nr. 33a Vestermarie. Ejendommen ejes af Jens-Axel Hjort-Larsen og drives under Milkco I/S sammen med Lars-Ole Hjorth-Larsen, Søndre Landevej 49, Aaker, 3720 Aakirkeby. Milkco I/S er registreret under CVR-nummer 16204900 og P-nummer: 1001054761. Sosegård er en mælkeproduktions-ejendom, og malkekvægsbesætningen på ejendommen er registreret i det Centrale HusdyrbrugsRegister med CHR-nummer 15277.

Jens-Axel Hjort-Larsen ejer og driver endvidere Lille Myregård, Lille Myregårdsvejen 9, 3720 Aakirkeby, hvor de drægtige kvier tidligere var opstaldet, samt Bodilsminde, Aagaardsvej 36, 3700 Rønne uden dyrehold.

For at imødekomme fremtidens udfordringer og opretholde gode arbejdspladser på gården ønsker Milkco I/S at udvide produktionen. Af hensyn til økonomien er det nødvendigt at dele investeringerne og dermed miljø-godkendelsen op i 3 etaper:

Etape 1: Alle dyr samles på Sosegård. Kvægbesætningen udvides til 340 malkekøer, 86 kvier (0-6 mdr.), 254 kvier (6-24 mdr.) og 170 tyrekalve (40-70 kg) svarende til 595,46 DE. Udvidelsen sker inden for eksiste-rende bygningsrammer. Der installeres skrabere på spalterne i kostalden, ensilagepladsen udvides, og der monteres siloelementer på pladsen.

Der er tale om en lovliggørelse af produktionen, da kvierne allerede er flyttet fra ejendommen Lille Myregård til Sosegård, og ændringerne ved ensilagepladsen er foretaget. Skraberne er desuden monteret på spalterne (ikke godkendelsespligtig ændring).

Etape 2: Kvægbesætningen udvides til 425 malkekøer, 110 kvier (0-6 mdr.), 320 kvier (6-24 mdr.) og 210 tyrekalve (40-70 kg) svarende til 746,29 DE. Nuværende bygning med opsamlingsplads og malkekarrusel ændres til sengestald til goldkøer. Malkekapaciteten udvides med en malkerobot.

Etape 3: Kvægbesætningen udvides til 510 malkekøer, 130 kvier (0-6 mdr.), 380 kvier (6-24 mdr.) og 255 tyrekalve (40-70 kg) svarende til 891,99 DE. Der opføres en ny kalve-/kviestald ved siden af den eksisteren-de kostald. Der opføres en mindre tilbygning til kostalden til endnu en malkerobot. I eksisterende ungdyrstald etableres flere bokse til kælvende og syge køer.

Nærmeste nabo, Sosevejen 11, som er en landbrugsejendom, ligger 180 m fra nærmeste anlæg på Sose-gård (ensilageopbevaringsanlægget).

Alle bedriftens udbringningsarealer ligger uden for både nitratfølsomme vandindvindingsområder og fosfor-følsomme områder.

MEDDELELSESPLIGT – DE, EJERFORHOLD, AREALER, ANLÆG 2.2

Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden således:

• Når besætningen er nået op på 510 malkekøer, 510 kvier og 255 tyrekalve (891,99 DE) • Besætningens/produktionens størrelse den 27. maj 2018 (2 år efter godkendelsesdato) • Besætningens/produktionens størrelse den 27. maj 2021 (5 år efter godkendelsesdato)

Hvis der sker ændringer i ejerforhold eller hvem, der er ansvarlig for driften, skal det meddeles til tilsynsmyn-digheden senest 1 måned efter, at ændringen er sket (Vilkår 3.2.1).

Hvis der sker ændringer i bedriftens udbringningsarealer, skal dette anmeldes til Bornholms Regionskom-mune inden gødningsplanårets begyndelse den 1. august (vilkår 3.9.2). Nye arealer inden for samme kate-gori – hhv. ejede/forpagtede arealer og aftalearealer - kan normalt erstatte arealer i denne miljøgodkendelse,

14

hvis de nye arealer har mindst samme omfang og ikke er mere sårbare. Bornholms Regionskommune skal i hvert tilfælde vurdere, om ændringerne kan gennemføres inden for rammerne af dette tillæg. Ændringerne må ikke sættes i værk, før Bornholms Regionskommune har accepteret dem. Anmeldelsen skal udarbejdes og indsendes til kommunen via www.husdyrgodkendelse.dk eller gennem et andet digitalt system, der opfyl-der kravene, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 1283 af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug.

Bornholms Regionskommune, Teknik og Miljø stiller vilkår om, at ved større vedligeholdelsesarbejder på anlægget (staldinventar, foder- og gødningsopbevaringsanlæg og lignende) skal den valgte løsning leve op til bedste tilgængelige teknik/BAT. Arbejdet skal anmeldes til Bornholms Regionskommune, Teknik og Miljø, som vurderer, om kravet om BAT er opfyldt (Vilkår 3.2.2 og 3.11.5). Formålet er at sikre, at der fremover anvendes den på det pågældende tidspunkt bedste tilgængelige teknologi også ved ændringer, der ellers ikke kræver godkendelse efter husdyrgodkendelsesloven.

GYLDIGHED 2.3

Miljøgodkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. God-kendelsen anses for udnyttet, når ombygnings- og anlægsarbejderne er iværksat inden fristens udløb, og de færdiggøres i et rimeligt tempo. Etape 3 skal være udnyttet inden 5 år fra denne afgørelses meddelelse.

Hvis tillægget ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af tillægget, der ikke har været udnyttet de seneste tre år. Produktionen må dog hvert år være op til 15 % min-dre end den angivne produktion, uden at dette får konsekvenser for godkendelsen.

Hvis ikke miljøgodkendelsen er opfyldt, eller tillæggets vilkår ikke efterleves, kan dette medføre, at hele eller dele af tillægget bortfalder.

RETSBESKYTTELSE 2.4

Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Dato for retsbeskyttelsens udløb er 27. maj 2024. Kommunen kan dog i særlige tilfælde meddele påbud eller forbud, før der er forløbet 8 år, jf. § 40, stk. 2 i bekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

REVURDERING AF MILJØGODKENDELSEN 2.5

Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering, jf. § 40 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Den første regelmæssige revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år fra det tidspunkt, hvor virksomheden første gang blev godkendt efter husdyrgodkendelsesloven. Det er planlagt at foretage den første revurdering i 2024.

15

3 VILKÅR FOR § 12-MILJØGODKENDELSEN § 12-miljøgodkendelsen meddeles på følgende specifikke og generelle vilkår, som også fremgår af de enkel-te afsnit i miljøredegørelsen. De specifikke vilkår er skærpede krav i forhold til gældende lovgivning eller krav, som stilles pga. virksomhedens art eller beliggenhed. De generelle vilkår er bestemmelser, der gælder generelt for landbrugsdrift, også for landbrugsvirksomheder, som ikke er miljøgodkendt efter miljøbeskyttel-ses- eller husdyrgodkendelsesloven.

Virksomheden skal drives i overensstemmelse med godkendelsens vilkår og bestemmelserne i den til en-hver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyr-gødningsbekendtgørelsen) samt øvrig gældende lovgivning.

Specifikke vilkår:

VILKÅR VEDR. INDRETNING OG DRIFT 3.1

Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der frem-3.1.1går af den miljøtekniske beskrivelse, og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår.

De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågælden-3.1.2de del af driften.

På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne god-3.1.3kendelses vilkår.

VILKÅR VEDR. INFORMATION OM ÆNDRINGER 3.2

Ændringer i ejerforhold eller hvem, der er ansvarlig for driften, skal meddeles til tilsynsmyndigheden 3.2.1(Bornholms Regionskommune, Teknik og Miljø) senest 1 måned efter, at ændringen er sket.

Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til godkendelsen, 3.2.2skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen vurderer om de aktuelle planer for ændringer/udvidelse kan ske inden for rammerne af denne godkendelse.

VILKÅR VEDR. PRODUKTIONENS OMFANG OG FLEKSIBILITET 3.3

Kvægbruget tillades drevet med en produktion af malkekvæg på maksimalt 510 årskøer, 130 årsop-3.3.1dræt (0-6 mdr.), 380 årsopdræt (6-24 mdr.) og 255 tyrekalve (40-70 kg) alle af stor race svarende til 891,99 DE beregnet efter omregningsfaktorer på godkendelsestidspunktet. Det tillades, at antallet af opdræt må variere inden for de forskellige aldersklasser, dog må det maksimale antal dyreenheder på 891,99 DE ikke overskrides. Produktionen tillades udvidet i tre etaper:

Etape 1: 340 årskøer, 86 årsopdræt (0-6 mdr.), 254 årsopdræt (6-24 mdr.) og 170 tyrekalve (40-70 kg) svarende til 595,46 DE.



16

VILKÅR VEDR. GULVTYPE I EKSISTERENDE KOSTALD 3.4

I den eksisterende kostald (bygning B) skal gulvtypen indrettes som spaltegulv med skrabere monte-3.4.1ret oven på spalterne. Vilkårene 3.4.2 - 3.4.8 for drift og egenkontrol skal desuden følges.

Drift:

Der skal hver dag foretages skrabning af gulvet hver fjerde time. 3.4.2

Tværgange, som ikke skrabes automatisk, skal hver dag rengøres manuelt mindst 2-3 gange. 3.4.3

Skraberen skal være forsynet med timer. 3.4.4

Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal 3.4.5opbevares på husdyrbruget.

Egenkontrol:

Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. 3.4.6

Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end 2 uger. 3.4.7

Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberen er i 3.4.8drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyn-dighedens forlangende.

VILKÅR VEDR. GULVTYPE I NYE STALDAFSNIT 3.5

I den ombyggede goldkostald (bygning D) skal gangarealerne etableres med en gulvtype med mak-3.5.1simalt 4 % ammoniakfordampning i form af spaltegulv med gyllekanal og med skraber både ovenpå spalter og i gyllekanal. Vilkårene under 3.6 og 3.7 for indretning, drift og egenkontrol skal desuden følges.

I den nye kalve- og ungdyrstald (bygning S) skal gangarealerne i afsnittet til ungdyr over 6 måneder 3.5.2etableres med en gulvtype med maksimalt 4 % ammoniakfordampning i form af spaltegulv med gyl-lekanal og med skraber både ovenpå spalter og i gyllekanal. Vilkårene under 3.6 og 3.7 for indret-ning, drift og egenkontrol skal desuden følges.

VILKÅR VEDR. SKRABER PÅ SPALTER I GANGAREALER 3.6Indretning og drift

Hvis stationær skraber vælges:

Der skal hver dag foretages skrabning af gulvet hver fjerde time. 3.6.1

Tværgange, som ikke skrabes automatisk, skal hver dag rengøres manuelt mindst 2-3 gange. 3.6.2



17

Hvis robotskraber vælges:

Robotskraberen skal indstilles til at skrabe gangarealerne hver fjerde time. 3.6.5

Ansøger skal, når stalden er bygget færdig, til Teknik og Miljø oplyse størrelsen på gangarealet 3.6.6med spaltegulv. Dette for at fastlægge, hvor mange m2 robotskraberen skal skrabe i døgnet.


Egenkontrol

Stationær skraber og robotskraber


Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end 2 uger. 3.6.9

Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skrabe-3.6.10ren/robotskraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og fo-revises på tilsynsmyndighedens forlangende.

VILKÅR VEDR. SKRABER I GYLLEKANALER 3.7

Indretning og drift

I staldafsnit med kanal og linespil skal der installeres skraber i langsgående og tværgående gylleka-3.7.1naler.

Der skal hver dag foretages skrabning af kanalerne (langsgående og tværgående) hver ottende time. 3.7.2



Egenkontrol


Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end 2 uger 3.7.6

Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberen er i 3.7.7drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyn-dighedens forlangende.

VILKÅR VEDR. OPBEVARING OG UDBRINGNING AF DYBSTRØELSE 3.8

Efter gennemførelse af udvidelsen i etape 3 skal minimum 70 % af dybstrøelsen bringes direkte fra 3.8.1stalden og nedbringes på udbringningsarealerne.

18

VILKÅR VEDR. UDBRINGNINGSAREALER 3.9

Godkendelsen tager udgangspunkt i de 368,97 ha udbringningsarealer, der fremgår af Tabel 1 side 3.9.130. Husdyrgødning fra den miljøgodkendte kvægproduktion må udbringes på de arealer, som frem-går af denne tabel og Figur 5. Endvidere er det forudsat, at en del af husdyrgødningen i form af kvæggylle leveres til Biokraft A/S.

Ændringer i udbringningsarealet skal anmeldes til Bornholms Regionskommune, der vurderer, om de 3.9.2nye arealer er mere sårbare end de nuværende. Fristen for anmeldelse af nye arealer er 1. august forud for det planår, hvor arealerne ønskes anvendt.

På bedriftens udbringningsarealer må der maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til 1,699 3.9.3DE/ha (99,96 % af harmonikravet for kvægbrug), fordi en lille del af arealerne (0,90 ha) er beliggende inden for nitratklasse 1. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af de indsendte gødningsregnskaber. (Dette vilkår træder dog først i kraft fra godkendelsesda-toen, og således skal der ikke de første år kunne fremvises gødningsregnskaber, som dokumenterer overholdelsen af dette vilkår 5 år tilbage i tiden).

Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. spildevandsslam. 3.9.4

VILKÅR VEDR. LEVERING AF GYLLE TIL BIOKRAFT A/S 3.10

Der skal indgås skriftlig aftale om afsætning af kvæggylle uden for husdyrbruget. Aftalen skal som 3.10.1minimum indeholde følgende oplysninger: leverandørens og modtagers navn, adresse og CVR-nummer, samt hvor mange dyreenheder og hvor mange kg kvælstof og fosfor, som aftalen omfatter.

Hvis driftsforstyrrelser på Biokraft A/S eller andre forhold medfører, at husdyrgødning ikke kan leve-3.10.2res til biogasanlægget i de forudsatte mængder, skal ejendommens driftsansvarlige skriftligt overfor tilsynsmyndigheden redegøre for, hvorledes det vil blive sikret, at såvel opbevaring som bortskaffelse af den overskydende husdyrgødningsmængde sker under overholdelse af reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.

VILKÅR VEDR. BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) 3.11

Der skal i godkendelsesperioden foretages fornøden forureningsbegrænsning på basis af principper 3.11.1om bedste tilgængelige teknik til nedbringelse af eventuelle gener fra stalde og gødningsopbevaring.

Ved erstatning af råvarer og hjælpestoffer skal virksomheden dokumentere, at erstatningen sker til 3.11.2mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer.

Anlæg, der er særligt energiforbrugende, skal kontrolleres og vedligeholdes således, at de altid kører 3.11.3energimæssigt optimalt.

Vaske- og drikkevandssystemerne skal drives og vedligeholdes, således at unødigt spild undgås 3.11.4

Ved større vedligeholdelsesarbejder på anlægget (staldinventar og lignende) skal den valgte løsning 3.11.5leve op til bedste tilgængelige teknik (BAT). Arbejdet skal anmeldes til Bornholms Regionskommune, Teknik og Miljø, der vurderer, om kravet om BAT er opfyldt. Arbejdet må ikke påbegyndes, inden kommunen har givet skriftlig tilladelse til dette.

19

VILKÅR VEDR. ANMELDELSE AF DRIFTSOPHØR 3.12

Ophører driften på husdyrbruget, skal den driftsansvarlige inden for en frist på 4 uger anmelde ophø-3.12.1ret til Bornholms Regionskommune, Teknik og Miljø samt gøre rede for og erklære, om der ved drif-ten har været anvendt stoffer, der har kunnet give anledning til jord- eller grundvandsforurening.

Generelle vilkår:

VILKÅR VEDR. RENHOLDELSE OG HYGIEJNE 3.13

Der skal til stadighed opretholdes en god staldhygiejne. Bygninger, anlæg og omgivelser skal ren-3.13.1holdes, således at lugtgener begrænses mest muligt for de omkringboende.

Driften må ikke give anledning til væsentlige lugtgener uden for ejendommens areal. Hvis der efter 3.13.2kommunens vurdering opstår lugtgener, der vurderes at være væsentligt større, end der kan forven-tes ifølge grundlaget for miljøgodkendelsen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal gennem-føres lugtreducerende tiltag.

VILKÅR VEDR. GYLLEOPBEVARING OG -HÅNDTERING 3.14

Der skal altid være en opbevaringskapacitet for fast og flydende husdyrgødning på mindst 9 måne-3.14.1der til rådighed for husdyrbruget.

Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hen-3.14.2syn til omgivelserne.

Ved håndtering af gylle gennem ikke-faste installationer, der ikke lever op til § 22 i bekendtgørelse 3.14.3nr. 1318 af 26. november 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer, skal dette foretages under konstant opsyn, således at evt. brud straks opdages, og pumpningen afbrydes.

Hvis der ved en eller flere af gyllebeholderne er etableret fast pumpeudstyr, skal elinstallationen ind-3.14.4rettes, så pumpen ikke kan startes utilsigtet.

Hvis der er monteret fjernbetjent pumpeudstyr på en eller flere af gyllebeholderne, skal der være 3.14.5monteret en anordning, der sikrer, at pumpen slår fra automatisk, når der er pumpet, hvad der svarer til indholdet af en gyllevogn. Der kan alternativt etableres en anordning, som sikrer, at pumpen kun kan startes, når der står en gyllevogn under udløbet.

VILKÅR VEDR. UDBRINGNING AF GYLLE 3.15

Husdyrgødning må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærme-3.15.1re end 200 m fra byzone, sommerhusområder eller områder i landzone udlagt til boligformål.

Transport af husdyrgødning til udbringningsarealerne må ikke foregå gennem byzone på lørdage 3.15.2samt søn- og helligdage.

Flydende husdyrgødning må ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6 3.15.3grader ned mod vandløb eller søer over 100 m2 inden for en afstand af 20 meter fra vandløbets eller søens øverste kant.

20

VILKÅR VEDR. STØJKILDER 3.16

Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne, dvs. al støj fra landbrugsdrift på ejendom-3.16.1mens bygningsparcel, må ikke overstige følgende værdier målt ved nabobeboelser eller deres op-holdsarealer:

Ugedag Tidspunkt Støjniveau, dB(A) Referencetid

Mandag-fredag Kl. 07.00-18.00 55 8 timer

Lørdag Kl. 07.00-14.00 55 7 timer

Kl. 14.00-18.00 45 4 timer

Søn- og helligdage Kl. 07.00-18.00 45 8 timer

Alle dage Kl. 18.00-22.00 45 1 time

Kl. 22.00-07.00 40 ½ time

Spidsværdi Kl. 22.00-07.00 55

Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støj-3.16.2niveau i dB(A) (re. 20 µPa). Tallene i kolonnen referencetid angiver midlingstiden inden for den på-gældende periode.

Virksomheden skal for egen regning dokumentere, at støjvilkårene overholdes, hvis tilsynsmyndig-3.16.3heden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målin-ger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj.

Kravet om dokumentation af støjforholdene kan højst fremsættes en gang årligt, med mindre den 3.16.4seneste kontrol viser, at vilkår nr. 3.16.1 ikke kan overholdes. Støjmålinger skal udføres som beskre-vet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjberegningsvejledning og foretages i punkter som for-inden aftales med tilsynsmyndigheden. Støjmåling skal udføres af et akkrediteret firma. I våde høstår kan behovet for tørring af korn og andre afgrøder være så stort, at det er nødvendigt at lade blæser-ne køre i døgndrift. Særligt ved køling af korn kan det være nødvendigt at gøre det om natten, da temperaturen om dagen er for høj til, at der kan køles.

VILKÅR VEDR. STØV 3.17

Driften må ikke medføre væsentlige støvgener uden for ejendommens eget areal. 3.17.1

VILKÅR VEDR. SKADEDYR 3.18

Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med 3.18.1de nyeste retningslinjer i Skadedyrsguiden, der vedligeholdes af Institut for Agroøkologi under Århus Universitet og findes på www.dpil.dk. Bekæmpelsen skal desuden foretages på tilsynsmyndighedens forlangende.

Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rot-3.18.2ter m.v.). Stalde, lagre og andre anlæg skal holdes i forsvarlig rottesikret stand og rimelig orden for at forhindre gode levemuligheder for rotter. Bekæmpelse af rotter skal ske i henhold til aftale med auto-riseret rottebekæmper

http://www.dpil.dk/

21

VILKÅR VEDR. OVERFLADEVAND OG SPILDEVAND 3.19

Tagvand kan efter tilladelse ledes direkte til vandløb eller sø. Overfladevand fra øvrige befæstede 3.19.1arealer skal passere et veldimensioneret sandfang inden udledning til dræn, vandløb eller sø (kræver særskilt tilladelse).

Spildevand fra rengøring af stalde og lignende skal ledes til samletank eller gyllesystem og skal an-3.19.2vendes i henhold til reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensila-ge m.v.

Vask af maskiner og redskaber uden gødningsrester skal ske på fast vaskeplads. Vaskevandet kan, 3.19.3mod særskilt tilladelse, udledes til dræn, dog skal vandet forinden udløbet gennemgå rensning i et veldimensioneret sandfang og en godkendt olieudskiller.

Vask af maskiner, sprøjte og redskaber, hvorfra der kan forekomme gødnings- og sprøjtemiddelre-3.19.4ster, skal foregå på støbt plads, der er uigennemtrængelig for fugt, og med bortledning af spildevan-det til opsamlingsbeholder. Udbringning skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i hus-dyrgødningsbekendtgørelsen.

VILKÅR VEDR. OPLAG AF OLIE 3.20

Olie skal opbevares på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for forurening 3.20.1

Olietanke skal stå på et for olie vanskeligt gennemtrængeligt underlag og som minimum være over-3.20.2dækket med et halvtag.

Opbevaring af diesel/fyringsolie i overjordiske tanke skal til enhver tid ske i en typegodkendt behol-3.20.3der, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles, og at der ikke er mu-lighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand.

Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olie-3.20.4udskiller eller således, at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, over-fladevand eller grundvand.

VILKÅR VEDR. OPLAG AF AFFALD 3.21

Arealer omkring bygningerne og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald. 3.21.1

Affald skal opbevares og bortskaffes i overensstemmelse med BOFA I/S’ regulativer. 3.21.2

Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen. Det gælder dog ikke afbrænding af af-3.21.3fald, der er tilladt i medfør af BOFA I/S’ affaldsregulativ (haveaffald).

Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald m.v. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommen-3.21.4de. Affaldet skal bortskaffes efter BOFA I/S’ regulativer.

Indtil afhentning skal døde produktionsdyr opbevares på en måde, der sikrer dem mod ådselædende 3.21.5dyr og under sådanne forhold at opbevaringen ikke udgør risiko for spredning af smitstoffer. For at forebygge smittespredning skal opbevaringsfaciliteten være placeret i passende afstand fra offentlig vej, produktionsbygninger og arealer med produktionsdyr. Opbevaringsfaciliteten skal være placeret ved fast tilkørselsvej.

22

Affald bør sorteres i containere opstillet på ejendommen. 3.21.6

Olie- og kemikalieaffald skal opbevares i egnet emballage og skal stå på støbt areal. Oplagspladsen 3.21.7skal være under tag.

VILKÅR VEDR. MEDICIN OG PESTICIDER 3.22

Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levnedsmidler eller foderstoffer. 3.22.1

Rester af lægemidler og brugte kanyler fra dyrehold betragtes som ”særligt affald” og skal bortskaffes 3.22.2efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald. Ved særlige forholdsregler for bort-skaffelse af lægemidler, vil det fremgå af indlægssedlen i pakningen.

Påfyldning af vand i forbindelse med brug af sprøjtemidler må ikke ske ved direkte opsugning fra 3.22.3søer, vandløb eller brønde/boringer. Der må ikke være risiko for afløb til dræn eller vandløb.

Rester af sprøjtemidler samt emballage skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om 3.22.4bortskaffelse af affald, herunder reglerne om olie- og kemikalieaffald.

VILKÅR VEDR. UHELD OG RISICI 3.23

Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde 3.23.1dette til: 112 eller Bornholms Politi, tlf.: 5690 1448.

Der skal udarbejdes en beredskabsplan for Sosegård, som fortæller, hvornår og hvordan der skal 3.23.2reageres ved uheld, som kan have konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal væ-re tilgængelig for medarbejderne på gården og skal vedligeholdes, så oplysningerne i den altid er opdaterede.

Ved driftsforstyrrelser og uheld i forbindelse med håndtering af husdyrgødning, som indebærer fare 3.23.3for forurening, skal forskrifterne i beredskabsplanen følges. Den driftsansvarlige har pligt til at afvær-ge følgerne af uheld bedst muligt.

VILKÅR VEDR. TILSYN, KONTROL OG EGENKONTROL 3.24

Der skal føres journal over dato og aktivitet vedr. udbringning af gylle og sprøjtning i marken. Journa-3.24.1len skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affaldet bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. 3.24.2

Dokumentation i form af forpagtnings- og overførselsaftaler om husdyrgødning (af mindst 1 års va-3.24.3righed) m.v. skal opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende.

23

4 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD I dette kapitel beskrives og vurderes projektet set i forhold til afstandskrav til naboer, vandforsyning, vandløb og søer, offentlig vej m.v. samt husdyrbrugets beliggenhed i forhold til forskellige bygge- og beskyttelseslin-jer, fredninger, beskyttet natur m.v. Desuden beskrives og vurderes husdyrbrugets placering i landskabet i forhold til de landskabelige værdier.

HUSDYRBRUGETS BYGNINGER OG FASTE AFSTANDSKRAV 4.1

MILJØTEKNISK REDEGØRELSE

Ejendommens beboelse og staldbygninger I det følgende er udformningen af driftsbygningerne beskrevet. Opbevaringsanlæg til husdyrgødning er nærmere beskrevet i afsnit 5.4. En samlet beskrivelse af alle bygninger kan ses i bilag 1.

Eksisterende bygninger Af den oprindelige firlængede gård fra sidste halvdel af 1700-tallet er kun stuehuset (bygning A) tilbage. Hu-set er hvidt med sort bindingsværk, og taget er af cementsten.

Kostalden (bygning B) er opført i betonelementer med trælameller. Taget er fibercement med lysplader. Stalden er bygget i 1999 og forlænget i 2007. Bygningens mål: 152,6 x 31,8 m og 9,5 m høj. Taghældning: 20 grader.

Til kostalden er der i 2007 tilføjet en servicebygning (bygning C). Bygningen er opført med murede yder-vægge, og taget er med eternitplader. Bygningen mål: 12 x 14 m og 6,0 m høj. Taghældning: 20 grader.

Foto 1. Kostalden med servicebygning set fra Hallegårdsvejen

Den fremtidige goldkostald (bygning D) er opført i 1999 med murede ydervægge med lameller øverst. Taget er med eternitplader. Bygningens mål: 41,6 x 17,1 m og 4,5 m høj. Taghældning: 15 grader.

Ungdyrstalden (bygning E) er opført med murede ydervægge og lameller øverst. Stalden er opført i 1966 og renoveret i 2000. Bygningens mål: 14,7 x 65,2 m og 4,5 m høj. Taghældning: 15 grader.

Kalvestalden (bygning F) er opført i 1982. Ydervæggene er af metalplader, og taget er med eternitplader. Mål: 29,4 x 16,5 m og 7,4 m høj. Taghældning: 25 grader.

24

Foderladen (bygning G) er opført i 1991. Ydervæggene er af metalplader, og taget er med eternitplader. Mål: 24,2 x 29,4 m og 8,3 m høj. Taghældning: 20 grader.

Den oprindelige kalvestald - nu lagerbygning (bygning H) er opført i 1976. Ydervæggene er muret op i gule mursten. Taget er med eternitplader. Mål: 20,8 x 13,9 m og 4,2 m høj. Taghældning: 15 grader.

Ungdyrstalden (bygning I) er opført i 1976 som roelager. Ydermurene er muret op, dog er østsiden med fun-dablokke. Taget er med eternitplader. Mål: 13,3 x 12,4 m og 4,65 m høj. Taghældning: 15 grader.

Lager og fyrrum (bygning J) er opført i 1877 og renoveret i 1982. Ydervæggene er hvide med sort bindings-værk. Taget er eternitplader. Mål: 23,4 x 10,1 m og 6,35 m høj. Taghældning: 45 grader.

Carport (bygning K) er opført i 1977 og er i træ. Taget er af metalplader. Mål: 5,4 x 18,2 m og 2,35 m høj. Fladt tag.

Maskinhuset (værksted/lager - bygning L) er opført i 1996. Ydervæggene er hvide metalplader med trempel af brune plader. Taget er med eternitplader. Mål: 20,8 x 44,2 m og 7,2 m høj. Taghældning: 15 grader.

Foto 2. Staldanlæg og maskinhus set fra Hallegårdsvejen

Kornsiloen (bygning M) er beklædt med stålplader. Bygningen er opført i 2005. Mål 10 m diameter og 10 m høj. Taghældning: 30 grader.

Råvarelageret er opført i 2014. Bygningen er 324 m2 med et ekstra støbt areal omkring. Der er stålplader på tre facade- og gavlsider, og bygningen er åben mod øst. Taghældning: 20 grader.

Gyllebeholder, 2500 m3 (bygning N) er opført i 2000 i betonelementer. Mål: 28 m i diameter og 4 m høj, heraf er 1,8 m over terræn.

Gyllebeholder, 2500 m3 (bygning O) er opført i 1999 i betonelementer. Mål: 28 m i diameter og 4 m høj, heraf 1,8 m over terræn.

Gyllebeholder, 2000 m3 (bygning P) er opført i 1988 i betonelementer. Mål: 25,3 m i diameter og 4 m høj, heraf 1,8 m over terræn.

Gyllebeholder, 700 m3 (bygning Q) er opført i 1978 i betonelementer. Mål: 14,9 m i diameter og 4 m høj, heraf 1,8 m over terræn.

Gyllebeholder, 280 m3 (bygning R) er opført i 1966 i murede fundablokke. Mål: 10,9 m i diameter og 3 m høj, heraf 1,8 m over terræn.

Ensilagepladsen er etableret i 1978 og er løbende udvidet. Mål: ca. 95 x 90 m = 8.550 m2. På ensilageplad-sen er der fra 2010-13 blevet nedstøbt sideafgrænsninger i form af 270 cm høje og 29 cm brede fundablok-ke.

25

Nye bygninger Den projekterede ungdyrstald (bygning S) opføres i etape 3. Stalden opføres i betonelementer i 1,4 m´s høj-de, og siderne beklædes med trælameller. Taget bliver af fibercement med lysplader. Ungdyrstaldens di-mensioner bliver som den eksisterende kostald: 152,6 x 31,8 m og 9,5 m høj med en taghældning på 20 grader og vil udadtil fremstå som denne.

Afstandskrav i henhold til § 6 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Sosegård ligger i landzone og uden for eksisterende eller fremtidigt byzone- eller sommerhusområde. Ejen-dommen ligger desuden ikke i et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Af-standen til disse områder er desuden mere end 50 m.

Nærmeste nabobeboelser er Sosevejen 11, som ligger 180 m fra det sydvestlige hjørne af anlægget på Sosegård, og Hallegårdsvejen 4, som ligger 280 m fra den ansøgte nye ungdyrstald. Begge ejendomme er med landbrugspligt.

Nærmeste naboejendom uden landbrugspligt er Hallegårdsvejen 3, 3720 Aakirkeby, som ligger 480 m fra nærmeste produktionsanlæg på Sosegård. Beboelsen på denne ejendom er dog nedrevet efter 2010. Nær-meste eksisterende nabobeboelse uden landbrugspligt er Hallegårdsvejen 1, 3720 Aakirkeby, som ligger 550 m fra nærmeste produktionsanlæg på Sosegård.

Afstandskrav i henhold til § 8 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Beliggenheden og afstandene fra nye anlæg på Sosegård til nedenstående fremgår af Figur 2.

Ikke-almene vandforsyningsanlæg (25 m): Boring med DGU nummer 246.596 er lokaliseret mellem stue-hus og maskinlænge i en afstand af mindst 25 m fra eksisterende og kommende staldbygninger. Boringen er fra 1972 og anvendes ikke længere.

Almene vandforsyningsanlæg (50 m): Der er ikke fælles vandforsyning indenfor 50 m af staldanlægget. Nærmeste vandboring med DGU nr. 246.796, som forsyner Lobbæk vandværk, ligger ca. 500 m nordøst for Sosegård.

Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m): Nærmeste grøft og vandhul ligger ca. 90 m øst for den nye ung-dyrstald, hvorfra der vil være minimum 365 m til vandløbet Lilleåen mod vest. Ansøger har ikke kendskab til drænforhold for marken, hvor den nye ungdyrstald skal ligge. Hvis der ved byggeriet konstateres dræn inden for 15 m, vil disse blive omlagt, afskåret eller lagt i lukkede rør, således at afstandskravet er overholdt.

Offentlig vej og privat fællesvej (15 m): Nærmeste vej er Hallegårdsvejen nord for ejendommen. Afstand fra nuværende stald er 25 m. Den kommende stald placeres parallelt med den eksisterende og vil overholde afstandskravet på 15 m.

Levnedsmiddelvirksomhed (25): Der er ingen levnedsmiddelvirksomheder i nærheden af ejendommen.

Beboelse på samme ejendom (15 m): I forhold til ny goldkoafdeling og ny ungdyrstald, som etableres i etape 3, vil der være minimum 80 m til stuehuset.

Naboskel (30 m): Fra den nye ungdyrstald er der ca. 100 m mod øst til nærmeste naboskel mod Halle-gårdsvejen 4. Afstanden fra ensilagepladsen og de nye siloelementer til naboskel er 8-20 m (se Figur 3).

26

Figur 2. Kort over afstande i henhold til § 8 i husdyrgodkendelsesloven

Figur 3. Afstand til naboskel fra eksisterende støbt ensilageplads med siloelementer

KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING

Husdyrbrugets projekterede anlæg og de eksisterende anlæg, som udvidelse eller ændringer skal gennem-føres i, ligger alle mere end de krævede 50 m fra det nærmeste punkt i områder og ved beboelse omfattet af § 6 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Bornholms Regionskommune konkluderer derfor, at de gældende afstandskrav i forhold til omkringboende er overholdt.

De generelle afstandskrav til vandforsyning, søer og vandløb, veje, levnedsmiddelvirksomhed og beboelse på samme ejendom i henhold til § 8 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er overholdt, når den pro-jekterede ungdyrstald placeres som skitseret. Fra den udvidede ensilageplads og de opsatte siloelementer er der imidlertid, som det fremgår af Figur 3, mindre end 30 m til skellet mod matrikel 34a tilhørende land-brugsejendommen Sosevejen 11.

Bornholms Regionskommune vurderer, at placeringen og ændringen af ensilagepladsen ikke forårsager væsentlige gener for naboejendommen eller tilsidesætter de landskabelige hensyn og meddeler derfor di-

27

spensation efter husdyrgodkendelseslovens § 9, stk. 3 til den gennemførte udvidelse af betonpladsen og opsætningen af siloelementerne på placeringen.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der ikke stillet vilkår vedr. afstandskrav:

BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER OG PLACERING I LANDSKABET 4.2


Sosegård er beliggende på Sydbornholm, hvor landskabet er præget af dyrkede marker og en del store landbrugsejendomme. Terrænet er relativt fladt. Både mod nord og mod vest og syd er der flere naturele-menter bl.a. småskove og anden beplantning.

Ejendommen fremtræder som en samlet enhed i landskabet, idet alle bygninger er opført i tilknytning til hin-anden, og således udgør ejendommens bebyggelses- og færdselsarealer en hensigtsmæssig helhed.

Den nye ungdyrstald placeres øst for og i tilknytning til de eksisterende staldbygninger.

Foto 3. Den nye ungdyrstald bygges på marken øst for kostalden på Sosegård


I henhold til Kommuneplan 2013 for Bornholm ligger Sosegård i særligt værdifuldt landbrugsområde, hvor almindelig landbrugsdrift normalt kan foregå uden rådighedsindskrænkninger, dog med respekt for de miljø-mæssige regler for landbrugsdrift, husdyrhold m.m.

Bygge- og beskyttelseslinjer Nye bygninger må som udgangspunkt ikke placeres inden for nedenstående bygge- og beskyttelseslinjer i medfør af naturbeskyttelsesloven og planloven.

Strandbeskyttelseslinje (300 m): Sosegård ligger 1,4 km fra kysten og ligger derfor uden for strandbeskyt-telseslinjen.

Klitfredningslinje: Der er ingen klitfredede arealer på Bornholm.

Sø- og å-beskyttelseslinje (150 m): Der er ingen søer eller åer med beskyttelseslinje i nærheden af Sose-gård.

Skovbyggelinje (300 m): Sosegård ligger mere end 1 km fra nærmeste skovbyggelinje mod vest. Ejen-dommen ligger i neutralområde mht. skovrejsning.

Fortidsmindebeskyttelseslinje (100 m): Der ligger to gravhøje hhv. 160 m og 410 m nord for den planlagte nye ungdyrstald. Beskyttelseslinjerne om disse gravhøje rækker ikke syd for Hallegårdsvejen.

28

Kirkebyggelinje (300 m): Nærmeste kirkebyggelinje er udlagt omkring Nylars Kirke, som ligger ca. 3,3 km nordvest for Sosegård.

Kystnærhedszone (3 km): Sosegård ligger inden for kystnærhedszonen men uden for udpegede værdiful-de kystlandskaber.

Vejbyggelinje: Der er ingen vejbyggelinje ved Hallegårdsvejen.

De planlagte byggerier på Sosegård ligger uden for strand-, sø- og å-beskyttelseslinjer samt fortidsmindelin-jer og skov- og kirkebyggelinjer. Der er ingen vejbyggelinje langs Hallegårdsvejen. Der er således ikke behov for at meddele dispensationer i forhold til bygge- og beskyttelseslinjer.

Inden for kystnærhedszonen skal der tages særlige hensyn til landskab og natur ved planlægning og opfø-relse af nyt byggeri. Sosegård ligger ca. 1,4 km fra kysten, og ejendommen opleves ikke at have kystsam-menhæng. Ansøger har redegjort for, at den nye kalve-/kviestald og tilbygningen til kostalden opføres i tæt forbindelse med og tilpasses ejendommens nuværende bygninger og derfor ikke vil afvige fra ejendommens eksisterende bebyggelse i højde, volumen og byggestil. Ansøger har ligeledes redegjort for, at de nævnte byggerier er nødvendige for gårdens drift. Bornholms Regionskommune vurderer derfor, at områdets land-skabelige værdier ikke forringes og, at kystinteresserne ikke tilsidesættes.

Naturområder og fredninger Internationale naturbeskyttelsesområder: Nærmeste Natura 2000-område ift. Sosegård er nr. 187 ’Kysts-krænter ved Arnager Bugt’ (habitatområde nr. 163). Afstanden til habitatområdet fra Sosegård er ca. 2,8 km. Nærmeste EU-fuglebeskyttelsesområde er nr. 80 ’Almindingen, Paradisbakkerne og Ølene’, som er belig-gende ca. 4,4 km nord for Sosegård.

Beskyttede naturområder (§ 3 områder): Inden for en radius af 1.000 m fra Sosegård ligger der 3 over-drev, 1 moseområde, 16 mindre vandhuller og 1 beskyttet vandløb: Nærmeste beskyttede naturområde er en sø på 3-400 m2, som ligger ca. 90 m fra den nye ungdyrstald. 270 m nord for ejendommen er der et moseområde, som mod nord bliver et overdrevsområde. Der er ikke tale om en højmose, så mosen er ikke omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 7. Overdrevsområdet er større end 2,5 ha og er således omfattet af § 7. Ca. 500 m mod øst ligger et mindre overdrev og ca. 750 m mod nordvest yderligere et overdrev mindre end 2,5 ha. Dvs. at disse to overdrevsarealer ikke er omfattet af lo-vens § 7. 225 m vest for ejendommen løber Lilleå, som mod syd udmunder ved Sose bugt.

Lavbundsområde: Sosegård ligger uden for udpegede lavbundsområder.

Fredede områder: Nærmeste fredede område er en zoologisk fredning ved Lilleåen ca. 660 m syd for an-lægget på Sosegård.

Beskyttede jord- og stendiger: Der er en del jord- og stendiger i området. Disse er hovedsageligt placeret i markskel og langs kanten af småskove. Der er ingen jord- eller stendiger i umiddelbar nærhed af Sosegårds driftsbygninger. Nærmeste dige ligger 100 m vest for ejendommens produktionsanlæg i matrikelskellet til ejendommen Sosevejen 11.

Ingen af de beskyttede/fredede diger eller naturområder i nærheden af Sosegård berøres af den planlagte udvidelse og byggerierne på Sosegård (se Figur 4).

29

Figur 4. Placering af § 3 beskyttet natur, jord- og stendiger og fortidsminder i nærheden af Sosegård

Interesseområder i kommuneplanen Interesseområde (ferie, fritid, råstoffer, naturbeskyttelse): Anlægget på Sosegård er beliggende uden for interesseområde for ferie- og fritidsformål, byudvikling, råstofindvinding samt naturbeskyttelse. Umiddelbart syd og vest for ejendommen ligger et interesseområde for natur, landskab og økologiske forbindelser langs Lilleåen.

Kulturmiljøområde: Sosegård ligger ikke i kulturmiljøområde. Nærmeste kulturmiljøområde er udlagt om-kring Arnager ca. 1,5 km fra Sosegård i vestlig retning. Der er ligeledes udlagt kulturmiljøområde omkring Læsåen. Dette område er lokaliseret ca. 1,5 km fra Sosegård mod øst.

Geologiske interesser: Bornholm er opdelt i tre geologiske områder. Sosegård ligger i geologisk område 1, der beskrives som ”et lavtliggende, jævnt bølget område med undergrund af sandsten, skifer og et par om-råder med gnejs/granit, dækket af istidsdannelser, med markante ådale, der skærer sig ned gennem de geo-logiske lag samt med klint og klitkyster, bag hvilke landskabet er præget af hav- og vindaflejringer”. Anlæg-get på Sosegård ligger uden for område med geologiske interesser. Fra 100 m syd for Sosegård og ned mod kysten ligger områder med særlig og enestående geologisk betydning.

Rekreative interesser: Kyststien rundt om Bornholm går langs kysten 1,3 km syd for Sosegård. Der er in-gen yderligere fritidsfaciliteter i nærheden af Sosegård.

Bornholms Regionskommune vurderer, at Sosegård fremtræder som en samlet enhed i landskabet, hvor bygningerne er placeret i tilknytning til hinanden. Det vurderes, at udvidelsen og de deraf følgende ændrin-ger i området ikke vil ændre væsentligt på oplevelsen af landskabet i forhold til de nuværende forhold. Sam-tidig vurderes det, at gennemførelse af det ansøgte projekt ikke vil være i strid med hensynet til de landska-belige-, kulturhistoriske- naturmæssige- geologiske- eller rekreative interesser i området, idet der ved ud-formningen og placeringen af de nye bygninger er taget de fornødne hensyn.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der ikke stillet vilkår vedr. bygge-/beskyttelseslinjer og landskabsinteresser.

30

5 PRODUKTIONSAPPARATET OG DRIFTEN I dette kapitel beskrives og vurderes landbrugsarealet, husdyrholdets sammensætning, staldindretning inkl. ventilation og rengøring, samt produktion og håndtering af husdyrgødningen.

HARMONIAREALET 5.1


Milcko I/S råder over et areal til udbringning af den producerede husdyrgødning på i alt 368,97 ha i henhold til ansøgning om grundbetaling 2016. Heraf er 170,78 ha forpagtet af flere forskellige ejere. Samlet ejes 198,19 ha udbringningsarealer. Derudover hører der 6,7 ha med permanent græs til ejendommen, hvoraf ca. 3 ha er registreret som § 3 overdrev. De ejede og forpagtede arealer er anført i Tabel 1, og beliggenheden kan ses på kortet i Figur 5.

Tabel 1. Ejede og forpagtede arealer til rådighed for husdyrproduktionen på Sosegård

Der er ikke indgået aftaler om overførsel af husdyrgødning til tredjemandsarealer, idet overskydende hus-dyrgødning afsættes til biogasanlægget Biokraft A/S i Aakirkeby.

Ejerforhold Gårdnavn Adresse Matrikel nr. Matrikel-areal (ha)

Areal til udbring-ning (ha)

Ejet Sosegård Hallegårdsvejen 5, 3720 Aakirkeby 33a Vestermarie m.fl. 103,2339 84,71

Ejet Ll. Myregård Lille Myregårdsvejen 9, 3720 Aakirkeby 77a Aaker m.fl. 57,2767 47,16

Ejet Bodilsminde Aagaardsvej 36, 3700 Rønne 85l Klemensker m.fl. 71,8091 66,32

I alt ejet 227,3197 198,19

Forpagtet Ll. Hallegård Hallegårdsvejen 4, 3720 Aakirkeby 50a Aaker m.fl. 36,7338 28,32

Forpagtet St. Hallegård Hallegårdsvejen 2, 3720 Aakirkeby 91a Aaker m.fl. 69,8753 56,44

Forpagtet Nexøvej 5, 3720 Aakirkeby 158 Aakirkeby mark-jorder m.fl. 15,0267 13,63

Forpagtet Lille Myregårdsvejen 1, 3720 Aakirkeby 192 Aakirkeby mark-jorder m.fl. 8,1960 6,40

Forpagtet Sosevejen 5, 3720 Aakirkeby 29a Vestermarie m.fl. 54,6506 35,83

Forpagtet Sosevejen 11, 3720 Aakirkeby 34a Vestermarie 41,7931 29,56

Forpagtet Karlsgårdsvej 10, 3700 Rønne 85r Klemensker 1,5032 0,60

I alt forpagtet 170,78

I alt 368,97

31

Figur 5. Beliggenheden af de 368,97 ha udbringningsarealer


Miljøgodkendelsen af Sosegård omfatter alle bedriftens ejede og forpagtede arealer drevet under samme CVR-nummer (Milcko I/S), selvom miljøvurderingerne primært foretages for bedriftens udbringningsarealer (se kapitel 8 vedr. påvirkning af omgivelserne med kvælstof og fosfor fra arealerne). For at arealerne kan medregnes som udbringningsarealer kræves, at de dyrkes med afgrøder, som har en kvælstofnorm eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium og, at der kan og må udbringes husdyrgødning.

På Sosegård er ca. 29 ha ud af det samlede matrikulerede areal på 227,32 ha ejet af Jens-Axel Hjort-Larsen ikke medregnet som udbringningsarealer. Disse fradragsarealer er bygningsparceller, veje, skov, beskyttet eller uopdyrket natur m.m.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår vedr. udbringningsarealerne: 3.9.1 Godkendelsen tager udgangspunkt i de 368,97 ha udbringningsarealer, der fremgår af Tabel 1 side 30. Husdyrgødning fra den

miljøgodkendte kvægproduktion må udbringes på de arealer, som fremgår af denne tabel og Figur 5. Endvidere er det forudsat, at en del af husdyrgødningen i form af kvæggylle leveres til Biokraft A/S.

3.9.2 Ændringer i udbringningsarealet skal anmeldes til Bornholms Regionskommune, der vurderer, om de nye arealer er mere sår-bare end de nuværende. Fristen for anmeldelse af nye arealer er 1. august forud for det planår, hvor arealerne ønskes anvendt.

32

HUSDYRHOLDET 5.2


Sosegård er en mælkeproduktionsejendom. For at imødekomme fremtidens udfordringer og opretholde gode arbejdspladser på gården har ejer et ønske om at udvide produktionen. For at kunne foretage investe-ringerne på en økonomisk forsvarlig måde er det nødvendigt at dele udvidelserne og investeringerne og dermed miljøgodkendelsen op i tre etaper. De enkelte etaper er beskrevet i ansøgningen.

Den nuværende godkendte produktion består af 340 årskøer, 86 kviekalve (0-6 mdr.), 130 kvier (6-15 mdr.) og 170 tyrekalve (40-70 kg) svarende til 528,61 DE. Kviekalvene fra 15 mdr. flyttes til Ll. Myregård. Denne besætning ønskes ændret og udvidet i tre etaper.

Etape 1: Kvægbesætningen udvides til i alt 595,46 DE.

Der søges om at tage kviekalvene hjem til Sosegård i stedet for at flytte dem til Ll. Myregård. Der ansøges således om en udvidelse til 340 årskøer, 86 kviekalve (0-6 mdr.), 254 kvier (6-24 mdr.) og 170 producerede tyrekalve pr. år (40-70 kg). Alle tyrekalve sælges fortsat, når de er ca. 1 måned gamle.

Etape 2: Der udvides til i alt 746,29 DE.

I Etape 2 bliver der plads til 425 årskøer, 110 kviekalve (0-6 mdr.) og 320 kvier (6-24 mdr.). Derudover ca. 210 producerede tyrekalve (40-70 kg).

Etape 3: Udvidelse til i alt 891,99 DE.

Den sidste del af udvidelsen omfatter 510 årskøer, 130 kviekalve (0-6 mdr.), 380 kvier (6-24 mdr.) og 255 producerede tyrekalve (40-70 kg).

Den samlede udvidelse svarer til en stigning i antallet af dyreenheder fra 528,61 DE til 891,99 DE. Fordelin-gen af antal dyr og dyreenheder på dyrekategori før og efter gennemførelse af udvidelsens tre etaper frem-går af Tabel 2.

Tabel 2. Ejendommens husdyrproduktion før og efter udvidelse

Det tilstræbes, at besætningen har en ensartet sammensætning over året, men antallet af dyr i de forskellige grupper kan variere f.eks. i perioder med mange kviefødsler. Det maksimale antal DE vil dog altid være overholdt. Alle dyr er på stald hele året.


Bornholms Regionskommune vurderer, at der ved opfyldelse af det stillede vilkår til maksimal produktion og mulighed for fleksibilitet ikke vil være væsentlige virkninger på omgivelserne i relation til produktionsomfan-get. Husdyrgodkendelseslovens krav til produktionen er opfyldt i alle tre etaper.

Ejendom Eksisterende godkendt

produktion Etape 1 Etape 2 Etape 3

Dyr DE Dyr DE Dyr DE Dyr DE

Sosegård

340 malkekøer 86 opdræt (0-6 mdr.) 130 opdræt (6-15 mdr.) 170 Tyrekalve (40-70 kg)

528,61


595,46


746,29


891,99

33

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår vedr. husdyrholdet: 3.3.1 Kvægbruget tillades drevet med en produktion af malkekvæg på maksimalt 510 årskøer, 130 årsopdræt (0-6 mdr.), 380 årsop-

dræt (6-24 mdr.) og 255 tyrekalve (40-70 kg) alle af stor race svarende til 891,99 DE beregnet efter omregningsfaktorer på god-kendelsestidspunktet. Det tillades, at antallet af opdræt må variere inden for de forskellige aldersklasser, dog må det maksimale antal dyreenheder på 891,99 DE ikke overskrides. Produktionen tillades udvidet i tre etaper.

STALDINDRETNING, VENTILATION OG RENGØRING 5.3


En oversigt over fordelingen af dyr i de enkelte staldafsnit i etape 1, 2 og 3 er vist i Tabel 3.

Tabel 3. Dyrehold og staldtyper i ansøgt drift etape 1,2 og 3

Stald Staldtype Etape 1 Etape 2 Etape 3

Dyrekategori Antal DE Dyrekategori Antal DE Dyrekategori Antal DE

Kostald (B)

Sengestald m. spalter + skraber og gyllekanaler

m. rundskyl

Malke- og goldkøer 337 449,33 Malkekøer 336 448,00

Malkekøer 420 560,00 Opdræt

(12-24 mdr.) 174 87,06 Opdræt

(12-24 mdr.) 220 110,07

Ny goldko-

stald (D)


m. linespil*

Goldkøer 85 113,33 Goldkøer 85 113,33

Stald (E)

Kælvningsbokse dybstrøelse

Kælvende køer 3 4,00 Kælvende

køer 4 5,33 Kælvende/ syge køer 5 6,67

Fællesbokse m. dybstrøelse

Opdræt (6-12 mdr.)

50 17,80 Opdræt

(6-12 mdr.) 100 35,61

Kalvestald (F)

Dybstrøelsesbokse

Opdræt (0-6 mdr.)

86 23,24 Opdræt

(0-4½ mdr.) 80 20,60

Fælleshold, dybstrøelse

Tyrekalve (40-70 kg)

170 3,33 Tyrekalve (40-70 kg)

210 4,12

Ungdyrstald (I)


Opdræt (6-12 mdr.)

30 10,68 Opdræt

(4½-6 mdr.) 30 9,22

Ny ungdyr stald (S)


m. linespil*

Opdræt

(6-24 mdr.) 380 171,86

Enkeltbokse/fælleshold, dybstrø-

else

Opdræt (0-6 mdr.)

130 35,14

Dybstrøelsesbokse

Tyrekalve (40-70 kg)

255 5,00

I alt 595,46 746,29 891,99

*Denne gulvtype hører ind under betegnelsen ”gulve med 4 % ammoniakfordampning”. Andre gulve med tilsvarende lav ammoniakfordampning er forskellige typer af faste, drænede gulve med maksimalt 5 % spalteåbningsareal og 2 % fald mod ajleafløb, der rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time.

34

Etape 1: Der vil ikke forekomme bygningsmæssige ændringer, da udvidelsen er beskeden og derfor kan være i eksi-sterende rammer.

Ungdyrene fra Ll. Myregård flyttes ind i kostalden på Sosegård. Produktionen tilrettes inden for eksisterende rammer. På Sosegård er der bedre mulighed for at overvåge, at alle dyr har det godt. Endvidere kan fodring udføres på en bedre og billigere måde, da der ikke skal ske nogen transport af foder til Ll. Myregård hver anden dag. På Sosegård vil dyrene gå i et staldmiljø, som er identisk med det, de senere skal producere mælk under. Dette har velfærdsmæssigt stor betydning.

Der installeres deltaskrabere ovenpå spalterne i kostalden (bygning B) for at reducere ammoniakfordamp-ningen.

Ensilagepladsen udvides, og der monteres sider på pladsen. Dette vil betyde en bedre ensilagekvalitet og vil minimere spildet. Støbte sider vil gøre rottebekæmpelse endnu mere optimal.

Etape 2 Malkekapaciteten ønskes øget med en ekstra malkerobot udover de allerede fungerende fire. Robot nr. 5 placeres i den eksisterende kostald.

Med flere køer kommer der også flere ungdyr, og der skal etableres ekstra sengepladser. Disse senge vil blive etableret i en eksisterende bygning (bygning D).

Bygning D, hvor der i dag findes opsamlingsplads og malkekarrusel, ombygges til goldkoafdeling. Stalden indrettes med 85 sengebåse med madrasser, foderbord og spaltegulv med skraber, kanal og linespil. Væg-gene er i dag muret op i mursten. Disse vægge vil bestå, og over disse vil der blive monteret lameller for at sikre et godt luftskifte. Der er allerede åbent i kip, og stalden vil således blive ventileret naturligt fremover. I den eksisterende kostald forsvinder goldkøerne, hvorfor der bliver plads til flere ungdyr.

Etape 3 Der opføres en ny ungdyrstald (bygning S) på bar mark 20 meter øst for den eksisterende kostald. Ungdyr-stalden vil få den samme størrelse som kostalden både med hensyn til længde, bredde og højde. Dette sik-rer, at bygningen falder godt ind i den eksisterende bygningsmasse på gården.

Ungdyrstalden vil blive indrettet med et foderbord i midten. På den ene side af foderbordet vil de store kvier blive opstaldet i sengebåse med madrasser. Gødningen vil blive afleveret på et spaltegulv med skraber og gyllekanaler med linespilskraber.

På den anden side af foderbordet vil der blive etableret 20 bokse med plads til 10 kalve i hvert hold. I disse hold skal kalvene gå på dybstrøelse. Boksene vil kunne muges enkeltvist udefra. Herved minimeres smitte-spredningen fra kalv til kalv. Endelig skal bygningen indeholde enkeltbokse til de mindste, nyfødte kalve.

Til robot nr. 6 opføres en mindre tilbygning (3 x 8 m) på østsiden af kostalden.

I bygning E, hvor der tidligere bl.a. har gået ungdyr på dybstrøelse, vil der blive etableret yderligere 9 bokse, som dels kan anvendes til kælvende køer dels til aflastning af svage/syge køer. Bygning I tages ud af drift som ungdyrstald.

Se oversigtstegning over anlægget i Figur 6. En samlet beskrivelse af de enkelte staldafsnit kan desuden ses i Bilag 1 Anlægstegning og beskrivelser.

35

Figur 6. Placering af bygninger, befæstede arealer, afløb og brønde, dræn, interne transportveje, belysningsanlæg, olietanke m.v.

Kostald (bygning B) Indretning Kostalden er opført i 1999 og forlænget i 2007. Der er tale om en sengebåsestald med spalter og ringkanal. Der er monteret skrabere på spalterne. Der er 550 sengebåse i stalden. Alt inventaret er flytbart, så senge-båsene kan tilpasses.

Bortset fra under kælvning er alle køer opstaldet i bygning B, og efter flytning af kvierne fra Ll. Myregård huser stalden også opdræt over 1 år. I etape 2 indrettes den tidligere malkestald med sengebåse, og gold-køer flyttes dertil. Når den nye ungdyrstald er opført i etape 3, flyttes alle kvier dertil. Kostalden vil herefter kun huse de malkende køer.

Da der er tale om en eksisterende stald, som ikke står over for en gennemgribende renovering, ønsker an-søger, at skrabere på spalterne er tilstrækkeligt til at reducere ammoniakfordampningen og opfylde krav til BAT. Omkostninger til etablering og drift af skraberanlæg overstiger ikke 1 % af driftsomkostningerne og vil derfor kunne betragtes som BAT. En ændring af gulvsystemet vil ikke være økonomisk proportionalt med miljøeffekten, førend der alligevel skal ske en gennemgribende renovering af stalden. Ansøger vurderer stal-dens restlevetid til at være mindst 50 år.

Da der kan være usikkerhed på langtidsholdbarheden af beton af ukendt kvalitet i eksisterende stalde, er det ansøgers vurdering, at det ikke vil være proportionalt i forhold til driftsøkonomi og miljøøkonomi at tilkoble stalden et forsuringsanlæg. De maksimale omkostninger til forrentning og afdrag samt løbende driftsomkost-ninger må ikke overstige 82.975 kr. hvis der skal være proportionalitet målt i forhold til driftsøkonomi (1 % af driftsomkostningerne)4. Ifølge ”Forudsætninger for de økonomiske beregninger af BAT teknologier, Miljøsty-relsen marts 2009” skal der anvendes 7 kg svovlsyre à 2 kr./kg/ton gylle + 1 kWh/ton gylle à 80 øre. Dette alene giver omkostninger på over 175.000 kr.5. Dertil kommer forrentning og afdrag af investeringen, som minimum vil beløbe sig til 700.000 kr. for denne stald alene.

4 420 køer x 19.756 kr./årsko x 1 % = 82.975,20 kr. 5 (12.030 t gylle x 7 kg svovlsyre/t x 2 kr./kg) + (12.030 t x 1 kWh/t x 0,80 kr./kWh) = 178.044 kr.

36

Luftrensning er ikke mulig i naturligt ventilerede stalde. Gyllekøling er ikke en velafprøvet teknik i kvægstal-de, og der er ikke behov for den varme, som vil kunne udvindes fra gyllen.

Rengøring og desinfektion Spalterne skrabes hver anden time, hvilket sikrer, at spalterne hele tiden er tørre. Dette har stor betydning for køernes klovsundhed, og ydermere reduceres ammoniakfordampningen betragteligt. Der er en skraber pr. gang, og disse er fastmonteret en kæde. For enden af stalden står en trækstation, som skiftevis kører den ene og den anden vej.

De 4 (i fremtiden 6) robotter vaskes dagligt. Dette foretages efter et fast skema. Robotterne spules med høj-tryksrenser, og diverse kameraer og fotoceller tørres af med en fugtig klud.

Ventilation Stalden er med naturlig ventilation. Med naturlig ventilation sikres et stort luftskifte, som gør, at staldgulvene er forholdsvis tørre. Det store luftskifte betyder ligeledes en lavere koncentration af ammoniak og lugt i staldmiljøet. Ved meget varme og stille sommerdage er det muligt at supplere den naturlige ventilation med 8 store blæsere. Disse er installeret for at sikre dyrevelfærden.

Ungdyrstalde (bygning E og I) Indretning Stald E er den oprindelige kostald fra 1966 og 1993. Stalden er indrettet med fællesbokse med dybstrøelse. Der er fast bund og afløb til gyllebeholder.

Stald I er opført som roelager i 1976. Bygningen er ligeledes indrettet med fællesbokse med dybstrøelse. Der er fast bund og afløb til gyllebeholder.

I nudrift anvendes staldene til opdræt i aldersgruppen 6-15 mdr. Derudover er der 9 kælvningsbokse. Be-lægningen i kælvningsboksene er i gennemsnit ca. 3 køer.

I etape 3 flyttes kvierne til den nye ungdyrstald, og der etableres yderligere 9 kælvningsbokse i stald E. Som dybstrøelsesstald vil stalden måske kunne anvendes i 30 år, inden skal renoveres. Stalden er bygget med jernspær og er dermed langtidsholdbar.

Rengøring og desinfektion Fællesboksene muges ud én gang årligt, og dybstrøelsen køres så vidt muligt direkte ud til nedpløjning i marken. Dette sikrer, at der ikke er noget lagertab.

Udmugning af dette staldafsnit sker med bobcat. Møget læses på tipvogn og fragtes til udbringningsarealet. Møget spredes i løbet af få dage og pløjes ned umiddelbart efter.

Efter udmugning kalkes væggene med en blanding af hydratkalk oprørt i vand. Dette lysner rummet og har samtidig en desinficerende virkning. Boksene strøs med god, tør halm før indsætning af et nyt hold ungdyr.

Ventilation Stalden er indrettet med naturlig ventilation.

Kalvestald (bygning F) Indretning Kalvestalden er oprindelig en lade fra 1982, som nu anvendes til opstaldning af kalve op til 6 mdr.

Stalden består dels af enkeltbokse og fællesbokse samt et fælleshus til tyrekalve. Dyrene går på dybstrøel-se. Stalden er med fast gulv og afløb til gyllebeholder.

Der findes for nuværende ikke alternative løsninger til opstaldning af opdræt op til 6 mdr., som tilgodeser småkalvenes særlige velfærdskrav.

Når den nye ungdyrstald er bygget i etape 3, tages bygningen ud af drift som kalvestald.

Rengøring og desinfektion Fællesboksene muges kontinuerligt med bobcat. Af hensyn til sundheden, er der et overskud af bokse, såle-des at disse kan stå tomme ca. en måned, inden der indsættes nye kalve. Enkeltboksene muges kontinuer-ligt, og møget transporteres bort sammen med møget fra fællesboksene. Boksene får lov at tørre ud og des-inficeres med bakteriedræbende produkt, inden de igen tages i brug.

37

Ventilation Stalden er med naturlig ventilation. På varme dage åbnes portene så ofte, det lader sig gøre, uden at kalve-ne får træk.

Stald ombygget til goldkøer (bygning D) Indretning I bygning D findes malkekarrusel og areal til opsamling, som ikke længere er i anvendelse, idet der nu i ste-det anvendes robotter til malkningen. I etape 2 indrettes bygningen med foderbord mod nord og sengebåse i midten og mod syd – i alt 85 sengebåse til goldkøer. Stalden indrettes med spaltegulv med skraber og gylle-kanaler med linespil.

Rengøring og desinfektion Stalden vil blive indrettet med faste lejer belagt med madrasser ligesom kostalden (bygning B). Herved sik-res køerne mod skift af staldmiljø i goldperioden, og dermed reduceres stressniveauet. Lejerne rengøres dagligt ved skrabning, og der tilføres nyt strømiddel i form af finsnittet halm. 3 gange ugentligt tilføres et bak-teriedræbende strømiddel.

Ventilation Stalden er med naturlig ventilation. Der vil blive opsat en blæser for at skabe luftcirkulation på varme og stille sommerdage.

Ny ungdyrstald (bygning S) Indretning Stalden indrettes med et foderbord i midten. I den ene side etableres sengebåse med madrasser til 380 ungdyr over 6 måneder. Gangarealerne vil være spaltegulv med skraber og gyllekanaler med linespil. På den anden side af foderbordet, vil der blive etableret 20 bokse med plads til 10 kalve i hvert hold. I disse hold skal kalvene gå på dybstrøelse, som vil kunne muges enkeltvis udefra. Herved minimeres smittespredning fra kalv til kalv. Endelig skal bygningen indeholde enkeltbokse til de nyfødte kalve. Der findes ikke alternative systemer til de mindste kalve, der som dybstrøelsessystemerne sikrer småkalvenes særlige dyrevelfærds-krav.

Rengøring og desinfektion Lejerne rengøres dagligt ved skrabning, og der tilføres ny finsnittet halm. 3 gange ugentligt tilføres et bakte-riedræbende strømiddel.

Ventilation Stalden vil blive indrettet med naturlig ventilation, evt. med blæser for at sikre luftcirkulation på varme og stille sommerdage.


Ansøger har valgt at etablere BAT-gulve med et dokumenteret ammoniaktab på maksimalt 4 % ved ombyg-ningen af bygning D til goldkostald og opførelse af den nye ungdyrstald. I miljøgodkendelsen er der regnet med, at gulvtypen bliver spaltegulv med skraber og gyllekanaler med linespil, hvor både spaltearealet og gyllekanalerne under spalterne flere gange dagligt skabes fri for gylle. De stillede vilkår er indrettet efter denne gulvtype.

Andre gulve har samme lave ammoniakfordampning som det valgte spaltegulv med dobbeltskrabere, bl.a. flere typer faste, drænede gulve med fald mod ajleafløb og maksimalt 5 % spalteåbning, der skrabes rene hver anden time. En beskrivelse af mulighederne inden for disse gulve findes i ”Videnskatalog over kvæg-staldgulve med 4 % ammoniakfordampning” udarbejdet i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Videncen-tret for Landbrug, kvæg.

Det samlede tab af kvælstof i form af ammoniak fra både stald, lager og mark er større fra staldsystemer, hvor husdyrgødningen håndteres som dybstrøelse end, hvor dyrene er opstaldet i staldsystemer med gylle.

Bornholms Regionskommune vurderer dog, at Sosegård samlet set anvender BAT inden for staldteknologi, idet andelen af staldafsnit med dybstrøelse er begrænset til kalvehytter/bokse til tyrekalve op til en måned og

38

kvier op til 12 måneder (efter opførelse af den nye ungdyrstald kun kvier op til 6 måneder) samt aflastnings-/kælvningsbokse til kælvende køer og kvier.

Det er desuden beregnet, at ammoniakemissionen fra produktionen ligger under det vejledende emissions-niveau som beskrevet i kapitel 11, hvor yderligere redegørelse for BAT kan ses.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår vedr. staldindretning: 3.4.1 I den eksisterende kostald (bygning B) skal gulvtypen indrettes som spaltegulv med skrabere monteret oven på spalterne.

Vilkårene 3.4.2 - 3.4.8 for drift og egenkontrol skal desuden følges.

3.5.1 I den ombyggede goldkostald (bygning D) skal gangarealerne etableres med en gulvtype med maksimalt 4 % ammoniakfor-dampning i form af spaltegulv med gyllekanal og med skraber både ovenpå spalter og i gyllekanal. Vilkårene under 3.6 og 3.7 for indretning, drift og egenkontrol skal desuden følges.

3.5.2 I den nye kalve- og ungdyrstald (bygning S) skal gangarealerne i afsnittet til ungdyr over 6 måneder etableres med en gulvtype med maksimalt 4 % ammoniakfordampning i form af spaltegulv med gyllekanal og med skraber både ovenpå spalter og i gylle-kanal. Vilkårene under 3.6 og 3.7 for indretning, drift og egenkontrol skal desuden følges.

3.11.1 Der skal i godkendelsesperioden foretages fornøden forureningsbegrænsning på basis af principper om bedste tilgængelige teknik til nedbringelse af eventuelle gener fra stalde og gødningsopbevaring.

3.11.5 Ved større vedligeholdelsesarbejder på anlægget (staldinventar og lignende) skal den valgte løsning leve op til bedste tilgænge-lige teknik (BAT). Arbejdet skal anmeldes til Bornholms Regionskommune, Teknik og Miljø, der vurderer, om kravet om BAT er opfyldt. Arbejdet må ikke påbegyndes, inden kommunen har givet skriftlig tilladelse til dette.

3.13.1 Der skal til stadighed opretholdes en god staldhygiejne. Bygninger, anlæg og omgivelser skal renholdes, således at lugtgener begrænses mest muligt for de omkringboende.

PRODUKTION OG OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING 5.4


Mængder og næringsstofindhold i husdyrgødningen Den producerede mængde husdyrgødning er beregnet i programmet DLBR PlanteIT ud fra gældende norm-tal. I mængden af kvæggylle er indregnet nedbør i gyllebeholdere samt standardmængder drikkevandsspild og vand fra vask af malkeanlæg og stalde 3 m3/ko/år. Overfladevand fra 8.550 m2 ensilagesiloer ledes til særskilt opbevaring og er derfor ikke indregnet i mængden af kvæggylle til opbevaring. Husdyrgødningens indhold af kvælstof og fosfor er beregnet i husdyrgodkendelse.dk og er angivet i nedenstående Tabel 4, Ta-bel 5, Tabel 6 og Tabel 7 for hhv. nudrift, etape 1, etape 2 og etape 3.

En del af den mængde rågylle, som ikke skal afsættes permanent fra Sosegård, byttes tons for tons med afgasset gylle fra Biokraft A/S. Denne returgylle indeholder ifølge beregning fra planteavlskontoret på Born-holms Landbrug 4,54 kg N/ton, 0,81 kg P/ton og 100 kg N/DE. Biogasanlægget udtager løbende prøver af den afgassede gylle, og analyseresultaterne meddeles til modtagerne.

I nudrift og etape 1 udgør mængden af byttet gylle ca. 7.000 m3. Den fremtidige mængde vil sandsynligvis blive større. Efter udvidelserne i etape 2 og 3 skal der desuden afsættes en større mængde husdyrgødning til Biokraft A/S, end der modtages afgasset gylle retur, for at bedriften lever op til harmonireglerne. Plante-avlskontoret ved Bornholms Landbrug udfærdiger hvert år gødningsplaner, og den gældende lovgivning i forhold til udbringningsarealer vil til enhver tid blive overholdt.

Forudsætningen for beregningen i nudrift er 340 årskøer, 216 årsopdræt op til 15 mdr. og 170 små tyrekalve. I nudrift anvendes al husdyrgødning på bedriften. Ca. 7.000 m3 kvæggylle leveres til Biokraft A/S, og der modtages samme mængde gylle retur som afgasset gylle (se Tabel 4).

39

Tabel 4. Mængder og indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning til rådighed i nudrift

Gødningstype Mængder

(tons) Kvælstof, N

(kg) Fosfor, P

(kg) DE

Kvæggylle* 9.143 43.802 6.654 449,33

Dybstrøelse 689 8.352 1.141 79,27

Byttet kvæggylle ÷7.000 ÷33.535 ÷5.094 ÷344,01

Modtaget afgasset gylle +7.000 +31.780 +5.670 +317,80

I alt til rådighed 9.143+689 50.399 8.371 502,39

*Inkl. standard vaskevand, drikkevandsspild og regnvand i gyllebeholder.

Forudsætningen for beregningen i ansøgt etape 1 er 340 årskøer, 340 årsopdræt op til 24 mdr. og 170 små tyrekalve. I etape 1 kan al husdyrgødning anvendes på bedriften. Ca. 7.000 m3 gylle leveres til Biokraft A/S, og der modtages samme mængde gylle retur som afgasset gylle (se Tabel 5).

Tabel 5. Mængder og indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning til rådighed i etape 1


(tons) Kvælstof, N

(kg) Fosfor, P

(kg) DE

Kvæggylle* 10.915 53.019 7.862 536,39

Dybstrøelse 513 6.121 824 59,05





Forudsætningen for beregningen i ansøgt etape 2 er 425 årskøer, 430 årsopdræt op til 24 mdr. og 210 små tyrekalve. Der afsættes 115 DE kvæggylle til Biokraft A/S, som ikke modtages retur. En del af den øvrige gylle leveres til Biokraft A/S, og der modtages samme mængde gylle retur som afgasset gylle (se Tabel 6). Som eksempel er vist et scenarie, hvor 9.000 m3 gylle byttes.



(tons) Kvælstof, N

(kg) Fosfor, P

(kg) DE

Kvæggylle* 13.660 66.571 9.840 671,40

Dybstrøelse 645 7.763 1.045 74,88

Afsat kvæggylle ÷2.427 ÷11.829 ÷1.748 ÷119,30





40

Forudsætningen for beregningen i ansøgt etape 3 er 510 årskøer, 510 årsopdræt op til 24 mdr. og 255 små tyrekalve. I etape 3 afsættes 288 DE kvæggylle til Biokraft A/S, som ikke modtages retur. En del af den øvri-ge gylle leveres til Biokraft A/S, og der modtages samme mængde gylle retur som afgasset gylle (se Tabel 7). Som eksempel er vist et scenarie, hvor 9.000 m3 gylle byttes.



(tons) Kvælstof, N

(kg) Fosfor, P

(kg) DE

Kvæggylle* 16.786 84.094 12.356 845,18

Dybstrøelse 353 4.565 579 46,80

Afsat kvæggylle ÷5.286 ÷23.959 ÷4.157 ÷266,15





Opbevaring og håndtering af husdyrgødning Kvæggylle: Gyllen i staldene omrøres hver morgen i op til en halv time. To gange om ugen afhenter Biokraft A/S gylle og leverer returgylle direkte i gyllebeholderne. Der er etableret en pumpe i pumpesump, som kan pumpe direkte fra stalde til gyllebeholder, hvis behovet opstår. Pumpen er elektrisk styret med ur og afbryder, således at den automatisk slår fra. Dette er for at sikre mod overløb fra tankene.

Kvæggyllen opbevares i gyllebeholdere, som er etableret til formålet og løbende kontrolleres og vedligehol-des. Beholderne kan modstå termiske og kemiske påvirkninger. Hvert år efter tømning efterses beholderne for synlige fejl. Derudover kontrolleres beholderne ved den lovpligtige 10-års beholderkontrol. Beholderne fra 1978 og 1988 er senest blevet kontrolleret i hhv. 1999 og 2005, men vil snarest blive meldt ind til beholder-kontrol.

Gyllen i beholderne omrøres kun i forbindelse med udbringning. Der er dykket indløb, således at flydelaget ikke brydes ved pumpning fra forbeholder til gyllebeholderne.

Der er naturligt flydelag på beholderne, og hvis der skulle opstå huller i dette, genetableres flydelaget med snittet halm, kalvemøg eller lignende. Flydelaget kontrolleres mindst én gang om måneden.

I Tabel 8 er opbevaringskapaciteten og andre data om beholderne angivet.

Dybstrøelse Langt den største del af dybstrøelsen bringes direkte ud til marken og pløjes ned umiddelbart efter. Der fin-des ikke en møddingsplads på Sosegård, da det primære gødningssystem er gylle. Såfremt det er nødven-digt at opbevare dybstrøelse i markstak henover vinteren, overdækkes stakken med plastik.

Dybstrøelse fra de mindste kalve og fra kælvningsbokse/sygebokse, som muges ud hyppigt, lægges i gylle-beholder eller leveres evt. til Biokraft A/S, hvis det ikke er muligt at bringe det direkte ud på markerne.

I etape 3 vil minimum 70 % af dybstrøelsen blive udkørt direkte fra stalden til nedpløjning i marken, da det er valgt som et tiltag til reduktion af ammoniakemissionen.

41

Tabel 8. Opbevaringsanlæg for husdyrgødning til rådighed for produktionen på Sosegård

* Anvendes til overfladevand fra plansiloanlæg. **400 m3 gyllekumme under oprindelig kalvestald (bygning H), som anvendes til opbevaring af overfladevand fra plansi-

loanlæg.

Gyllebeholderne er 3 eller 4 m dybe, men alle fem beholdere rager 1,8 m op over terræn. De anvendes ude-lukkende til opbevaring af husdyrgødning fra produktionen på Sosegård.

Gyllen pumpes via neddykket rørføring til gyllebeholderne N, O og P fra pumpebrønden ved kostaldens syd-vestlige hjørne. Der er ikke direkte rørføring til gyllebeholderne Q og R, som derfor fyldes via overpumpning med sugekran monteret på biogasanlæggets tankbiler.

Tilstrækkelig opbevaringskapacitet Samlet opbevaringskapacitet i etape 1 og 2: gyllebeholdere 10.500 m3 + gyllekanaler 2.210 m3 = 12.710 m3. Desuden vil gyllebeholder (R) og gyllekummen på 400 m3 under bygning H blive anvendt til opsamlet vand fra plansiloanlæg.

Samlet opbevaringskapacitet i etape 3: gyllebeholdere 10.500 m3 + eksisterende gyllekanaler 2.210 m3 + gyllekanaler ny ungdyrstald 940 m3 = 13.650 m3. Desuden vil gyllebeholder (R) og gyllekummen på 400 m3 under bygning H blive anvendt til opsamlet vand fra plansiloanlæg.

Beregningen af opbevaringskapacitet er inkl. ekstra vand til gyllebeholder fra vaskeplads m.v. men eksklusiv vand fra plansiloanlæg og vaskevand indeholdt i normtal for kvæggylle, jf. beregninger i afsnit 6.2.

Etape 1: Der produceres 10.915 m3 kvæggylle + 360 m3 ekstra vand = i alt 11.275 m3 eller alternativt samme mæng-de modtaget afgasset gylle til opbevaring og udbringning. Den samlede opbevaringskapacitet er på 12.710 m3. Dette giver en opbevaringskapacitet i måneder på 12.710 m3/11.275 m3 x 12 mdr. = 13,5 mdr.

Lager Kapacitet Dimension (diameter/

dybde) Materiale Pumpesystem Overdækning Byggeår Beholderk

ontrol

Gyllebeholder (N) 2.500 m3 28 m / 4 m Betonelementer Neddykket rør Flydelag 2000 27-08-2010

Gyllebeholder (O) 2.500 m3 28 m / 4 m Betonelementer Neddykket rør Flydelag 1999 27-08-2010

Gyllebeholder (P) 2.000 m3 25,3 m / 4 m Betonelementer Neddykket rør Flydelag 1988 12-09-2005

Kontrol bestilt

Gyllebeholder (Q) 700 m3 14,9 m / 4 m Betonelementer Pumpning fra (P)

Flydelag 1978 26-01-1999

Kontrol bestilt

Gyllebeholder (R)* 280 m3 10,9 m / 3 m Fundablokke Pumpning fra (P)

Flydelag 1966 21-12-2012

Gyllebeholder (Bodilsminde)

2.100 m3 Betonelementer Flydelag 2005 Kontrol bestilt

Muleby gyllebeholder (Ll. Myregård)

700 m3 Betonelementer Flydelag 1985-90 Kontrol bestilt

Gyllekanaler 2.210 m3 Beton - Flere -

Gyllekanaler ny stald 940 m3 Beton - 201x -

Lagerbygning (H)** 400 m3 Beton - 1976 -

Samlet kapacitet

14.330 m3 (etape 3)

42

Etape 2: Der produceres 13.660 m3 kvæggylle + 443 m3 ekstra vand = i alt 14.103 m3 eller maksimalt samme mæng-de modtaget afgasset gylle til opbevaring og udbringning. Den samlede opbevaringskapacitet er på 12.710 m3. Dette giver en opbevaringskapacitet i måneder på 12.710 m3/14.103 m3 x 12 mdr. = 10,8 mdr.

Etape 3: Der produceres 16.786 m3 kvæggylle + 525 m3 ekstra vand = i alt 17.311 m3 eller maksimalt samme mæng-de afgasset gylle til opbevaring og udbringning. Den samlede opbevaringskapacitet er på 13.650 m3. Dette giver en opbevaringskapacitet i måneder på 13.650 m3/17.311 m3 x 12 mdr. = 9,5 mdr.

Opbevaringskapaciteten på 13.650 m3 svarer til en kapacitet på 9 mdr. ved opbevaring af 13.650 m3/9 mdr. x 12 mdr. = 18.200 m3. Dvs. der er plads til opbevaring af ekstra 18.200 m3 – 17.311 m3 = 889 m3 vand fra ensilageplads eller dybstrøelse fra kalvebokse.

Kravet om minimum 9 mdr.´s opbevaringskapacitet er således opfyldt i alle tre etaper. Der vil desuden være kapacitet til, at knap 2 mdr.´s vand fra ensilagepladsen eller en del af dybstrøelsen, som ikke udbringes di-rekte, vil kunne opbevares i gyllebeholderne.


Hvis dybstrøelsen lagres i markstak, skal de gældende regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen mht. af-standskrav til nabobeboelser, veje, vandløb og dræn m.m. overholdes. Markstakkenes placering skal æn-dres fra år til år, og der skal gå mindst 5 år mellem samme placering. Markstakkene skal overdækkes med vandtæt materiale, med mindre der er tale om midlertidige oplag før udbringning ﴾højest 1 uge﴿.

I henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen kan kun kompostlignende dybstrøelse med et tørstofindhold på mindst 30 % i hele stakken opbevares i markstak. Der skal normalt gå mindst 6 måneder imellem udmugnin-gerne, for at en dybstrøelsesmåtte i gennemsnit har ligget 3-4 måneder i stalden, og materialet er så kom-postlignende, at det kan opbevares i markstak. Dybstrøelse fra f.eks. kalvebokse med 14. dages intervaller mellem udmugning kan således ikke betragtes som kompost.

Det skal sikres, at påfyldningspladsen for gylle renholdes for spild.

Ved afgasning i biogasanlæg stiger indholdet af ammonium, og gyllen bliver mere basisk. Potentialet for ammoniakemission er derfor højere i afgasset gylle end i ubehandlet gylle. Som følge af nedbrydning af det organiske materiale dannes normalt ikke et effektivt flydelag på afgasset gylle. Biokraft A/S anvender dog en del majsbiomasse og dybstrøelse i biogasproduktionen. Dette bevirker, at tørstofindholdet i den afgassede gylle er højere end i afgasset gylle, hvor råmaterialet er ren svine- og kvæggylle. Skulle der opstå problemer med dannelse af naturligt flydelag, vurderes det, at den foreslåede løsning i form af tilførsel af halmrig gød-ning til beholderen hurtigt vil kunne afhjælpe problemet.

Kravet til opbevaringskapacitet for gyllen er opfyldt for alle tre etaper.

Bornholms Regionskommune vurderer samlet set, at håndteringen af husdyrgødningen opfylder de generel-le regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen og, at der anvendes BAT i forhold til opbevaring og behandling af husdyrgødning.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår vedr. produktion og opbevaring af husdyrgødning: 3.14.1 Der skal altid være en opbevaringskapacitet for fast og flydende husdyrgødning på mindst 9 måneder til rådighed for husdyr-

bruget.

3.14.2 Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages størst muligt hensyn til omgivelserne.

3.14.3 Ved håndtering af gylle gennem ikke-faste installationer, der ikke lever op til § 22 i bekendtgørelse nr. 1318 af 26. november 2015 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. med senere ændringer, skal dette foretages under konstant opsyn, således at evt. brud straks opdages, og pumpningen afbrydes.

3.14.4 Hvis der ved en eller flere af gyllebeholderne er etableret fast pumpeudstyr, skal elinstallationen indrettes, så pumpen ikke kan startes utilsigtet.

43

3.14.5 Hvis der er monteret fjernbetjent pumpeudstyr på en eller flere af gyllebeholderne, skal der være monteret en anordning, der sikrer, at pumpen slår fra automatisk, når der er pumpet, hvad der svarer til indholdet af en gyllevogn. Der kan alternativt etable-res en anordning, som sikrer, at pumpen kun kan startes, når der står en gyllevogn under udløbet.

UDBRINGNING AF FLYDENDE OG FAST HUSDYRGØDNING 5.5


Anvendelse af husdyrgødningen

Da kun knap 1 ha af bedriftens udbringningsarealer ligger i nitratklasse, er det tilladte gennemsnitlige dyre-tryk stort set ikke reduceret i forhold til det normalt tilladte 1,7 DE/ha på kvægbrug - se nærmere om nitrat-klasser i afsnit 8.2. Der kan derfor maksimalt udbringes 627 DE på de 368,97 ha udbringningsarealer høren-de til produktionen på Sosegård.

Den mængde husdyrgødning, som ikke vil kunne udbringes på egne og forpagtede arealer, vil blive afsat til biogasanlægget Biokraft A/S i Aakirkeby. I Etape 1, hvor produktionen er på 595,45 DE, vil der ikke være behov for afsætning af husdyrgødning. Men allerede fra etape 2, hvor produktionen kommer op på 746,29 DE, vil der blive behov for at afsætte den overskydende mængde husdyrgødning til Biokraft A/S. Tilsvarende i etape 3, hvor produktionen bliver 891,99 DE.

En del af den mængde kvæggylle, som kan udbringes på Sosegårds arealer, bringes til biogasanlægget, hvor det afgasses inden udbringning på de godkendte arealer. Dvs. kvæggylle byttes for afgasset gylle. Af-gasningen forbedrer udnyttelsen af gyllens indhold af kvælstof og mindsker lugtgenerne ved udbringning. Da afgasningen i biogasanlægget er forbundet med omkostninger, er det ikke al kvæggylle, der afgasses på biogasanlægget. Ved den nuværende drift byttes ca. 7.000 m3. Mængden af byttet gylle vil sandsynligvis blive større efter udvidelserne i etape 2 og 3.

Husdyrgødningen fordeles til de enkelte marker efter en forud fastlagt gødningsplan, der tager hensyn til de enkelte markers og afgrøders behov for næringsstoffer. Udbringningstidspunktet tilpasses således, at der opnås størst mulig udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødningen.

Der udbringes ikke husdyrgødning på stærkt skrånende arealer med risiko for afløb til søer, vandløb og na-turarealer. Der udbringes ikke husdyrgødning på snedækket jord, hvor der kan være risiko for afstrømning ved tøbrud. Den flydende husdyrgødning nedfældes på sort jord før såning af majs og vårsæd og på græs-arealer. På arealer med vintersæd udbringes den flydende husdyrgødning med slæbeslanger.

Dybstrøelse anvendes primært forud for forårssåede afgrøder. Dybstrøelsen udbringes på sort jord og ned-pløjes inden for 6 timer.

Der tages så vidt muligt hensyn til vindretning ved udkørslen af husdyrgødningen således, at naboer gene-res mindst muligt. Udkørsel på søn- og helligdage undgås så vidt muligt. Dvs. det tilstræbes, at der praktise-res godt landmandskab ved udbringning af husdyrgødningen. Da det imidlertid er maskinstation og ikke an-søger selv, der forestår udbringningen, har ansøger ikke altid mulighed for at bestemme tidspunkt for ud-bringning.

Ovenstående sikrer, at håndtering og anvendelse af husdyrgødningen sker i overensstemmelse med BAT.


Bornholms Regionskommune vurderer, at ansøger anvender BAT for udbringningsteknik og, at BAT i relati-on til ammoniakfordampning i marken og udvaskning af nitrat er opfyldt, når de generelle lovkrav til håndte-ring af husdyrgødning overholdes – se nærmere om BAT i kapitel 11.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår vedr. udbringning af husdyrgødning: 3.8.1 Efter gennemførelse af udvidelsen i etape 3 skal minimum 70 % af dybstrøelsen bringes direkte fra stalden og nedbringes på

udbringningsarealerne.

44

3.9.3 På bedriftens udbringningsarealer må der maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til 1,699 DE/ha (99,96 % af harmonik-ravet for kvægbrug), fordi en lille del af arealerne (0,90 ha) er beliggende inden for nitratklasse 1. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af de indsendte gødningsregnskaber. (Dette vilkår træder dog først i kraft fra godkendelsesdatoen, og således skal der ikke de første år kunne fremvises gødningsregnskaber, som dokumenterer over-holdelsen af dette vilkår 5 år tilbage i tiden).

3.9.4 Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. spildevandsslam.

3.10.1 Der skal indgås skriftlig aftale om afsætning af kvæggylle uden for husdyrbruget. Aftalen skal som minimum indeholde følgende oplysninger: leverandørens og modtagers navn, adresse og CVR-nummer, samt hvor mange dyreenheder og hvor mange kg kvælstof og fosfor, som aftalen omfatter.

3.10.2 Hvis driftsforstyrrelser på Biokraft A/S eller andre forhold medfører, at husdyrgødning ikke kan leveres til biogasanlægget i de forudsatte mængder, skal ejendommens driftsansvarlige skriftligt overfor tilsynsmyndigheden redegøre for, hvorledes det vil bli-ve sikret, at såvel opbevaring som bortskaffelse af den overskydende husdyrgødningsmængde sker under overholdelse af reg-lerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.

3.15.1 Husdyrgødning må ikke udbringes på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder eller områder i landzone udlagt til boligformål.

3.15.2 Transport af husdyrgødning til udbringningsarealerne må ikke foregå gennem byzone på lørdage samt søn- og helligdage.

3.15.3 Flydende husdyrgødning må ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6 grader ned mod vandløb eller søer over 100 m2 inden for en afstand af 20 meter fra vandløbets eller søens øverste kant.

45

6 PRODUKTIONENS RESSOURCEFORBRUG I dette kapitel beskrives og vurderes det nuværende og forventede årsforbrug samt håndteringen af ressour-cerne foder, vand, energi og diverse hjælpestoffer. Tiltag til fremme af ressourceudnyttelsen er desuden behandlet.

FODER – ENSILAGE OG TILSKUDSFODER 6.1


Ensilage I nudrift høstes og forbruges ca. 2.1 mio. FE årligt i majs- og græsensilage. I ansøgt drift etape 2 skal der forbruges ca. 2.6 mio. FE ensilage pr. år. I ansøgt drift etape 3 bliver forbruget på 3.15 mio. FE årligt. Det fremtidige behov for grovfoder vil kunne opfyldes via egen avl. Grovfoderet vil blive opbevaret i køresiloer med støbt bund og afløb til beholder, og der vil kun i særlige tilfælde være brug for at opbevare ensilage i markstakke.

Korn og tilskudsfoder Korn til eget forbrug opbevares i gårdens silo (bygning M). Siloen kan rumme 500 tons. Der opbevares lø-bende mellem 200 og 500 tons alt efter prisen på korn. Kornet er af egen avl. Efter etape 3 bliver der evt. behov for at indkøbe korn, men det vil kun være i beskedent omfang og vil ske i høst.

I nudrift indkøbes 700 tons tilskudsfoder årligt. Leverancer sker kontinuerligt hen over året i takt med forbru-get. Levering sker med lastbil, der leverer 18 tons pr. gang. I gennemsnit leveres 3 læs pr. måned. Indkøbt tilskudsfoder opbevares i råvarelageret og foderladen (bygning G) sammen med sækkevarer.

Der vil ikke blive tale om levering af mere foder til Sosegård i ansøgt drift etape1 end i nudrift. Dette skyldes, at foder til ungdyrene på Ll. Myregård allerede i dag befinder sig på Sosegård. I ansøgt drift etape 2 skal der indkøbes 875 tons tilskudsfoder årligt, ca. 4 læs pr. måned. I ansøgt drift etape 3 skal der indkøbes 1050 tons tilskudsfoder årligt, knap 5 læs pr. måned i gennemsnit.

Halm Halm af egen avl opbevares i maskinhuset (bygning L). Her opbevares ca. 400 tons halm, som forbruges i løbet af året.

Redegørelse for BAT Der fodres efter en forud fastlagt foderplan. Foderplanen er tilrettet de enkelte dyregrupper, således at fo-dermængder og indhold er afstemt efter de enkelte dyrs behov. Opdeling af dyrene i aldersgrupper i forskel-lige staldafsnit sikrer, at det er muligt at anvende forskellige foderblandinger til de forskellige dyregrupper.

Foderet består for en stor del af hjemmeavlet grovfoder. Der tages analyser af de enkelte grovfoderpartier. Grovfoderet analyseres for bl.a. PBV og AAT således at de enkelte foderblandinger kan tilpasses dyrene i forhold til deres behov for protein, mineraler m.v. Ved foderskift udarbejdes nye foderplaner.

Det sikres således, at dyrene fodres ud fra deres behov men ikke overfodres med f.eks. protein. Overforsy-ning med protein er ikke ønskeligt, da det kræver energi for koen at udskille overskydende protein.

Dyrene er ikke på græs. Dette giver mulighed for at kunne styre fodringen bedre, idet der ikke er usikkerhed omkring dyrenes indtagelse af græsmarksfoder.

Der er ikke anvendt foderkorrektioner. Mindre end 25 % af den samlede foderration udgøres af græs og græsensilage.

46


Ansøger har valgt teknologier i stalde- og lagre og ikke valgt reduceret tildeling af råprotein til malkekvæg som virkemiddel til at opfylde kravet til reduktion af ammoniakfordampningen fra anlægget (se nærmere om anvendelse af BAT i kapitel 11).

Beregningerne af udskilt N er således gennemført med udgangspunkt i normtal, og der er ikke stillet vilkår til foderets indhold af råprotein.

Med hensyn til optimering af fosforudnyttelsen i fodringen er det Miljøstyrelsens vurdering, at der på nuvæ-rende tidspunkt ikke findes alment tilgængelige teknikker eller teknologier, der kan anvendes til begrænsning af fosfor og, at det derfor ikke er relevant at fastlægge emissionsgrænseværdier for fosforudledningen fra malkekvægsbesætninger.

Bornholms Regionskommune tilslutter sig Miljøstyrelsens vurdering. Der er derfor ikke efter kommunens opfattelse grundlag for at fastsætte vilkår for fosforindholdet i foderet med henblik på at begrænse tabet af fosfor fra arealerne drevet under husdyrbruget.

Opdeling af ensilagepladsen i flere køresiloer ved opsætning af betonelementer fire steder på tværs af plad-sen giver ekstra kapacitet og sikrer dermed, at en større andel af ensilageproduktionen kan opbevares på en plads med støbt bund og afløb til gyllebeholder, hvor risikoen for miljøpåvirkning af omgivelserne er begræn-set i forhold til opbevaring i markstak.

Bornholms Regionskommune vurderer, at Sosegård, ved håndtering af fodermidlerne og optimering af foder-tildelingen som beskrevet, anvender BAT inden for foderteknologi til kvæg, og at der efter udvidelsen ikke vil ske en væsentlig påvirkning af omgivelserne i relation til fodring af kvægbesætningen.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der ikke stillet vilkår vedr. foder.

VAND 6.2


Sosegård får vand fra det private Lobbæk vandværk. I henhold til tal fra bedriftens regnskab fra 2014 er vandforbruget på 18.061 m3 pr. år ved den nuværende produktion (kvierne er flyttet fra Ll. Myregård dvs. svarende til etape 1). Vandforbruget forventes at stige proportionalt med antallet af dyrenheder.

Forventet fremtidigt vandforbrug fremgår af Tabel 9.

Tabel 9. Nuværende og forventet forbrug af vand ved ansøgt drift.

*Ingen stigning i vandforbrug, da den nuværende mælketank kan indeholde den ekstra mælk. **Ingen stigning, da den øgede produktion ikke øger behovet for maskiner og redskaber.

Vandbesparende foranstaltninger Produktionens vandforbrug går primært til dyrenes drikkevand, og her vil en besparelse være i modstrid med dyrevelfærden. Da koen benytter sig af sugemetoden og helst drikker vand i en vinkel på 60 grader i forhold

Vandforbrug (m3) Nudrift Etape 1 Etape 2 Etape 3

Drikkevand til kreaturer 13.400 16.681 20.247 24.380

Vask af malkeanlæg 1.300 1.300 1.625 1.950

Vask af mælketank* 10 10 10 10

Vask af stalde 50 50 63 75

Vask af maskiner og redskaber** 20 20 20 20

I alt 14.780 18.061 21.965 26.435

47

til vandoverfladen, benyttes vandkar med stor vandoverflade. Dette sikrer koen den optimale vandforsyning. Vandkarrene repareres øjeblikkeligt, hvis en defekt konstateres.

Sekundært bruges vand til vask af malkeanlæg. Her er faste serviceaftaler, hvorved vandforsyningen tjek-kes.

Vandinstallationerne efterses jævnligt og vedligeholdes løbende. Ved konstaterede utætheder udbedres skaderne straks.


Bornholms Regionskommune vurderer, at vandforbruget ligger inden for det forventede i forhold til ejen-dommens produktion. Det vurderes, at Sosegård ved overholdelse af det stillede vilkår 3.11.4 og ved opret-holdelse af de beskrevne tiltag til besparelser i vandforbruget lever op til principperne om anvendelse af BAT (se endvidere kapitel 11).

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår vedr. forbrug af vand: 3.11.4 Vaske- og drikkevandssystemerne skal drives og vedligeholdes, således at unødigt spild undgås.

ENERGI 6.3


El På Sosegård forbruges el primært til malkning og mælkekøling. Derudover anvendes el til belysning, forma-ling af korn samt pumpning af gylle. Udover et mindre forbrug til blæsere ved køerne i meget varme perioder forbruges ikke el til ventilation, da alle stalde er naturligt ventilerede.

Ved den nuværende produktion er det årlige elforbrug ifølge regnskabstal fra 2014 på 276.000 kWh. Forbru-get svarer til etape 1, inkl. kvierne fra Ll. Myregård.

I etape 1 forventes elforbruget ikke at stige nævneværdigt, da antallet af køer ikke forøges, og produktions-forøgelsen sker i eksisterende stalde, som i forvejen er oplyste. I etape 2 og 3 vil der ske en gradvis stigning i elforbruget. Den største stigning sker, når robot 5 og 6 indfases.

Elforbruget i etape 2 skønnes at blive 360.000 kWh. Etape 2 indebærer én robot mere, der kræver ekstra strøm. Der produceres desuden en større mængde mælk, som skal køles. Endvidere skal der være belys-ning over kviernes sengebåse.

Elforbruget i etape 3 skønnes at blive 458.000 kWh. Med etape 3 øges produktionen af mælk yderligere, hvilket øger forbruget af strøm.

Det er skønnet, at elforbruget stiger proportionalt med antallet af DE, og et forbrug på ca. 1.000 kWh/årsko er forventeligt, når der anvendes robotter til malkning.

Dieselolie Diesel anvendes til drift af traktorer og maskiner i mark og stald. I nudrift er forbruget af dieselolie ca. 36.000 l pr. år.

Der forventes ingen nævneværdige ændringer af dieselforbruget, da bedriften i dag har salgsafgrøder på ca. 100 ha, og disse arealer efter udvidelsen vil blive anvendt til dyrkning af grovfoder. Der vil blive behov for udkørsel af en større mængde gylle, men denne opgave varetages af maskinstation.

Der forefindes en overjordisk tank til dieselolie. Tanken er på 6.000 l og er etableret omkring 2003. Den er placeret i maskinhuset (bygning L) og står på fast, støbt bund. Der er ingen afløb i bygningen.

48

Energibesparende foranstaltninger Der er etableret varmegenvinding på køling af mælken. Varmen herfra udnyttes til opvarmning af gårdens stuehus og personalefaciliteter samt brugsvandet i produktionen. Der gennemføres et årligt serviceeftersyn af mælketanken af et autoriseret kølefirma.

Lyset i staldene er styret af en luxmåler. Herved slukker lyset automatisk, når det naturlige dagslys er til-strækkeligt. Lyset er endvidere forsynet med timerfunktion, som kan programmeres således, at køerne har lys i det rette antal timer. Udendørsbelysningen styres manuelt eller af sensorer.


Det beskrevne energiforbrug vurderes at ligge på et forventeligt niveau i forhold til bedriftens produktion.

Bornholms Regionskommune vurderer desuden, at der i forbindelse med driften på Sosegård er gjort tiltag, som vil sikre, at anvendelsen af energi minimeres mest muligt, samtidig med at produktionen kan foregå rentabelt. Kommunen vurderer på denne baggrund, at der anvendes BAT på Sosegård i relation til at sikre, at energiforbruget på ejendommen er så lavt som muligt (se endvidere kapitel 11).

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår vedr. energi: 3.11.3 Anlæg, der er særligt energiforbrugende, skal kontrolleres og vedligeholdes således, at de altid kører energimæssigt optimalt.

3.20.1 Olie skal opbevares på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for forurening.

3.20.2 Olietanke skal stå på et for olie vanskeligt gennemtrængeligt underlag og som minimum være overdækket med et halvtag.

3.20.3 Opbevaring af diesel/fyringsolie i overjordiske tanke skal til enhver tid ske i en typegodkendt beholder, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grund-vand.

3.20.4 Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til olieudskiller eller således, at spild kan opsamles, og at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand.

DIVERSE HJÆLPESTOFFER 6.4


Handelsgødning Der anvendes ca. 75 tons N-27 om året. Gødningen opbevares i bigbags i maskinhuset (bygning L). Gød-ningen ankommer typisk i februar måned og spredes i løbet af vækstsæsonen.

Pesticider Sprøjtearbejdet udføres af maskinstation, som indkøber og medbringer kemikalierne. Der opbevares således ikke pesticider på Sosegård. Sprøjten fyldes og vaskes hos leverandøren af sprøjtearbejdet.

Medicin Køer og kalve behandles efter dyrlægens anvisning og behov. Medicin opbevares på kontoret i servicebyg-ningen (bygning C). Eventuelle medicinrester afleveres til dyrlægen.

Rengøringsmidler Rengøringsmidler i ubrudt emballage opbevares i servicebygningen (bygning C) i dertil indrettet rum. Rengø-ringsmidler i brug opbevares i originaldunke ved forbrugsstedet.

Smøreolie Der anvendes ca. 800 l motor- og hydraulikolie om året. Olien opbevares i værkstedet, som findes i bygning L.

49


Bornholms Regionskommune vurderer, at de nævnte hjælpestoffer håndteres forsvarligt og, at der ved over-holdelse af de gældende regler for brug og opbevaring ikke vil være væsentlig risiko for forurening forårsaget af anvendelsen.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår vedr. råvarer og hjælpestoffer: 3.11.2 Ved erstatning af råvarer og hjælpestoffer skal virksomheden dokumentere, at erstatningen sker til mindre miljøbelastende

råvarer og hjælpestoffer.

3.22.1 Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levnedsmidler eller foderstoffer.

50

7 EMISSIONER, RESTSTOFFER OG GENER FRA ANLÆGGET I dette kapitel beskrives og vurderes ammoniakemissionen fra anlægget samt omfanget af reststoffer fra produktionen. Desuden behandles mulige gener for omgivelserne som følge af lugt, støj, støv, lys, skadedyr og transporter forårsaget af virksomhedens aktiviteter.

AMMONIAKEMISSION 7.1


Der er foretaget beregning af ammoniaktab fra stalde og lagre i nudrift og ansøgt drift etape 1, 2 og 3 ud fra typen af husdyrholdet, indretning af staldene, fodersammensætningen og opbevaringen af husdyrgødningen. Projektets etape 1 medfører et mindre fald i ammoniakemissionen, mens der vil forekomme en stigning i ammoniakemissionen fra anlægget efter udvidelserne i etape 2 og 3. Det generelle krav til ammoniakreduk-tion er dog overholdt i alle tre etaper, idet ammoniakemissionen for anlægget som helhed reduceres med mellem 551 kg N og 639 kg N mere end nødvendigt for at opfylde kravet. Nøgletal for beregningen af am-moniakemissionen i de enkelte etaper er angivet i Tabel 10 nedenfor.

Tabel 10. Ammoniakemission fra kvægproduktionen før og efter udvidelserne på Sosegård

Redegørelse for virkemidler til begrænsning af ammoniakemissionen På spaltegulvet i den eksisterende kostald (bygning B) er der monteret skrabere, som rengør gulvet hver anden time. Dette er indsat med en effekt på 25 % reduktion i ammoniaktabet.

I den ombyggede sengebåsestald til goldkøer (bygning D) og i den nye kalve- og ungdyrstald (bygning S) vælges en gulvtype, der sikrer lav ammoniakemission. Disse to stalde etableres med en gulvtype med mak-simalt 4 % ammoniaktab i form af spaltegulv med skraber og gyllekanaler med linespil. Ved skrabning af spaltegulvet hver 4. time har dette gulvprincip ifølge Miljøstyrelsens teknologiblad fra 30. juni 2010 en am-moniakemission på samme niveau som faste drænede gulve med skraber og ajleafløb.

Der er i alle tre etaper regnet med, at 100 % af dybstrøelsen samt 100 % af gyllen opbevares på ejendom-men. I etape 3 opnås en mindre reduktion i ammoniakfordampningen fra lagrene af dybstrøelse, idet en stør-re andel af dybstrøelsen (70 %) end forudsat som standard (65 %) køres direkte fra stalden til nedpløjning i marken i stedet for først at blive oplagret i markstak. For den del af dybstrøelsen, der køres direkte ud uden oplagring i mellemlager, regnes med en reduktion i ammoniaktab fra 3 % til 0 %.


Beskyttelsesniveauet for ammoniak omfatter:

1. et krav om begrænsning af ammoniakfordampningen (det generelle reduktionskrav), som gælder for alle husdyrbrug, der skal miljøgodkendes uanset beliggenheden, og

2. et krav om maksimal totaldeposition eller merdeposition af ammoniak på de ammoniakfølsomme naturområder, der fremgår af husdyrgodkendelseslovens § 7 (er behandlet i afsnit 8.1).

Udvidelse Ammoniaktab

i nudrift (kg N/år)

Ammoniaktab efter udvidelse

(kg N/år)

Ændring i ammoniak-tab efter udvidelse

(kg N/år)

Yderligere reduktion nødvendig for at opfyl-de det generelle krav

(kg N/år)

Etape 1 4.753,10 4.649,61 - 103,49 -639,10

Etape 2 4.753,10 5.617,09 + 863,99 -550,90

Etape 3 4.753,10 6.405,18 + 1.652,08 -621,44

51

Projektet skal desuden leve op til husdyrgodkendelseslovens krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) til forebyggelse og begrænsning af ammoniakfordampningen fra anlægget (se nærmere i kapi-tel 11).

Det generelle ammoniakreduktionskrav Ved etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug skal det øgede ammoniaktab fra stald og lager reduce-res med 30 % i forhold til et fastsat referencestaldsystem defineret som det bedste staldsystem mht. ammo-niaktab i 2005/2006. For kvæg er der dog ikke noget reduktionskrav til den del af kvælstofudskillelsen, som vedrører fast gødning, herunder dybstrøelse. Kravet om reduceret ammoniakemission gælder for udvidelser i nye stalde samt for ældre stalde, der renoveres, men kan gennemføres som et krav til reduktion af ammoni-aktabet for både det eksisterende og det nye anlæg.

Med de anvendte tiltag til reduktion af ammoniakfordampningen fra anlægget opfylder den planlagte produk-tion på Sosegård ammoniakreduktionskravet med henholdsvis 639,10 kg N/år i etape 1, 550,90 kg N/år i etape 2 og 621,44 kg N/år i etape 3 mere end krævet.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår vedr. ammoniakemission: 3.4.1 I den eksisterende kostald (bygning B) skal gulvtypen indrettes som spaltegulv med skrabere monteret oven på spalterne.

Vilkårene 3.4.2 - 3.4.8 for drift og egenkontrol skal desuden følges.

3.5.1 I den ombyggede goldkostald (bygning D) skal gangarealerne etableres med en gulvtype med maksimalt 4 % ammoniakfor-dampning i form af spaltegulv med gyllekanal og med skraber både ovenpå spalter og i gyllekanal. Vilkårene under 3.6 og 3.7 for indretning, drift og egenkontrol skal desuden følges.

3.5.2 I den nye kalve- og ungdyrstald (bygning S) skal gangarealerne i afsnittet til ungdyr over 6 måneder etableres med en gulvtype med maksimalt 4 % ammoniakfordampning i form af spaltegulv med gyllekanal og med skraber både ovenpå spalter og i gylle-kanal. Vilkårene under 3.6 og 3.7 for indretning, drift og egenkontrol skal desuden følges.

3.8.1 Efter gennemførelse af udvidelsen i etape 3 skal minimum 70 % af dybstrøelsen bringes direkte fra stalden og nedbringes på udbringningsarealerne.

LUGT 7.2


Lugt fra anlægget Lugtemissionen fra anlægget på Sosegård stiger som følge af, at der bliver flere dyr på ejendommen. Lugt-emissionen giver anledning til beregning af geneafstande til enkeltbeboelser, samlet bebyggelse og byzone samt sommerhusområder.

I beregningen af lugtemissionen fra Sosegård og den nødvendige geneafstand til forskellige typer af beboel-ser indgår den maksimale staldbelægning i eksisterende kostald, ungdyrstalde og kalvestald. I beregningen i etape 2 desuden den ombyggede goldkostald og i etape 3 også den nye ungdyrstald. Der er regnet med, at alle dyr er på stald året rundt.

Der ligger ingen andre staldanlæg med 75 DE eller mere henholdsvis 300 m eller 100 m fra nærmeste sam-lede beboelse/sommerhusområde/byzone eller nærmeste nabobeboelse.

Beregningerne i husdyrgodkendelse.dk giver nedenstående resultater for udvidelserne i etape 1 (se Tabel 11), etape 2 (se Tabel 12) og etape 3 (se Tabel 13).

52

Tabel 11. Resultat af lugtberegning for etape 1 fra ansøgningssystemet husdyrgodkendelse.dk



Nærmeste enkeltbeboelse, dvs. en beboelse på en ejendom uden landbrugspligt, som ikke er ejet af ansø-ger, er Hallegårdsvejen 3, der ligger mod sydøst 485 m fra den nye ungdyrstald på Sosegård. På denne ejendom er boligen dog fjernet inden for de seneste 5 år. Næst nærmeste enkeltbeboelse er Hallegårdsve-jen 1, 550 m fra nærmeste staldanlæg.

Nærmeste byzone og samlet bebyggelse er ved Lobbæk mere end 2 km fra Sosegård. Nærmeste sommer-husområde ligger ved Arnager mere end 4 km fra Sosegård.

Afstandskravene i forhold til lugt er opfyldt både i etape 1, 2 og 3, fordi der hverken ligger byzone, sommer-husområde, samlet bebyggelse eller enkeltbolig inden for 1,2 gange lugtgeneafstanden.

Lugt ved håndtering og udbringning af husdyrgødning Der kan forekomme lugtgener ved omrøring og udbringning af husdyrgødningen fra produktionen. Gyllen udbringes i planternes vækstsæson, primært i april/maj måned. Ca. halvdelen af gyllen nedfældes i sort jord før såning af majs og vårkorn. Dette reducerer lugtgenerne og mindsker risikoen for fordampning af næ-ringsstoffer. En fjerdedel af gyllen udlægges med slanger i vinterafgrøder. Den sidste fjerdedel udbringes i græs henover vækstsæsonen. Dette sker med nedfælder med skiveskær.

53

Der tages så vidt muligt hensyn til vindretningen ved udkørsel af husdyrgødningen, således at naboer gene-res mindst muligt.

KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERINGER

Den primære kilde til lugt fra anlæg til dyrehold er staldventilation. Der foreligger også kun systematiske og anvendelige oplysninger til anvendelse i konkret sagsbehandling om lugtemissionen fra staldanlæg. Lugte-mission fra opbevaringsanlæg og fra udbringning af husdyrgødning indgår således ikke i lugtberegningerne men reguleres gennem konkrete vurderinger og generelle regler, herunder husdyrgødningsbekendtgørel-sens afstandskrav til placering af anlæg til opbevaring af husdyrgødning og krav om overdækning samt krav til metoder og tidspunkter for udbringning af husdyrgødning.

På baggrund af de indtastede oplysninger i ansøgningssystemet om dyretype, den maksimale belægning og staldsystemet i de enkelte staldafsnit er det beregnet, hvilken afstand der som minimum skal være fra lugt-kilden til boliger i de forskellige områdetyper, for at de definerede genekriterier er overholdt (se Tabel 11, Tabel 12 og Tabel 13 i ”Miljøteknisk redegørelse”).

Geneafstandene er beregnet ved hjælp af både Miljøstyrelsens standardiserede OML-spredningsmodel (Ny lugtvejledning for husdyrbrug) og FMK-modellen (Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begræns-ning af gener fra stalde, FMK, 2. udgave maj, 2002). Beregningen er baseret på følgende elementer:

• Emissionsfaktorer for forskellige dyregrupper • En spredningsmodel • Genekriterier svarende til forskellige områders lugtfølsomhed • Regler for hvordan øvrige forhold kan påvirke geneafstanden.

Systemet viser ved endt beregning det resultat, der giver den længste geneafstand til omboende, så genekri-terierne overholdes uanset modelvalg. I beregningen for Sosegård angiver FMK-modellen den længste ge-neafstand til enkeltbolig, mens Ny lugtberegningsmodel angiver den længste geneafstand i forhold til samlet bebyggelse og byzone, hvorfor det er disse afstande, der vil være gældende.

Uanset beregningsmetode indgår staldanlæg, som er placeret længere væk end 1,2 gange geneafstanden, ikke i lugtberegningen. Det elektroniske ansøgningssystem bortscreener automatisk sådanne anlæg ved lugtberegningen. De vægtede gennemsnitsafstande er derfor for både enkeltbolig, samlet bebyggelse og byzone angivet til 0 meter, da alle stalde på Sosegård ligger længere væk end 1,2 gange den beregnede geneafstand.

Samlet set vurderes der ikke at være kumulative effekter i relation til lugtgener i området omkring Sosegård, da der er forholdsvis langt til andre ejendomme med et væsentligt husdyrhold. Derfor vurderer Bornholms Regionskommune, at de nærmeste naboer ikke vil blive udsat for væsentlige lugtgener fra staldene.

Der kan dog forekomme kortvarige perioder med lugtgener i forbindelse med omrøring og udbringning af husdyrgødning. Det er kommunens vurdering, at ansøger ved nedfældning af størstedelen af gyllen tager hensyn til de naboer, der kunne blive mest generet.

Generne i forbindelse med udkørsel forventes desuden ikke at blive øget som følge af udvidelsen på Sose-gård, fordi størstedelen af den forøgede mængde produceret husdyrgødning vil blive leveret til Biokraft A/S.

På overfladen af de fem gyllebeholdere på Sosegård skal det lovpligtige flydelag etableres hurtigt efter om-røring og efterfølgende opretholdes. Bornholms Regionskommune vurderer derfor, at naboerne ikke vil være generet af lugt fra gyllebeholderne.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår vedr. lugt: 3.13.1 Der skal til stadighed opretholdes en god staldhygiejne. Bygninger, anlæg og omgivelser skal renholdes, således at lugtgener

begrænses mest muligt for de omkringboende.

3.13.2 Driften må ikke give anledning til væsentlige lugtgener uden for ejendommens areal. Hvis der efter kommunens vurdering op-står lugtgener, der vurderes at være væsentligt større, end der kan forventes ifølge grundlaget for miljøgodkendelsen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal gennemføres lugtreducerende tiltag.

54

STØJ 7.3


Støjkilder Støj vil kunne forekomme fra malkeanlæg og vacuumpumpe, ved blanding af foder, valsning af korn, pump-ning af gylle, fra dyr og inventar samt ved transport til og fra ejendommen.

De støjende dele af malke-og køleanlæg er placeret indenfor i kostalden og servicebygningen. Malkerobot-terne er omgivet af vægge muret op i lecablokke. Disse robotrum er etableret med isoleret loft, som sikrer robotterne mod frost og reducerer støjniveauet. De ekstra robotter i etape 2 og 3 vil blive etableret i tilsva-rende rum, hvorfor støjniveauet ikke forventes øget i nævneværdig grad.

Kornvalsen er ligeledes placeret indendørs, hvilket mindsker støjniveauet i omgivelserne.

Driftsperiode for støjkilder Køerne på Sosegård malkes med robotter, hvorfor der vil være aktivitet i stalden døgnet rundt. Blanding af foder og udfodring, som foregår dagligt, og gyllepumpning, som udføres flere gange ugentligt, foregår pri-mært i tidsrummet 06-12.

Aktiviteter, som omfatter lastbilkørsel (levering af foder, afhentning af gylle til biogas, levering af mælk), sker som oftest i tidsrummet 06-16.

Der vil ved de ønskede udvidelser komme flere transporter til og fra gården. Disse transporter vil for en stor dels vedkommende foregå inden for normal arbejdstid for ikke at være til gene for gårdens beboere og om-verdenen.

Tiltag mod støjkilder Ud fra ejendommens placering i forhold til naboer skønnes det, at støj fra produktionsanlægget ikke vil gene-re naboer og forbipasserende. Nærmeste nabobeboelse, som også er en landbrugsejendom, er placeret ca. 250 m sydvest for staldanlægget og ca. 200 m fra silopladsen. Malkeanlæg og vacuumpumpe er placeret minimum 350 m fra den ejendom. Ejendommen ligger ikke på samme vej som Sosegård og generes derfor ikke direkte af transport til og fra Sosegård.


Bornholms Regionskommune forudsætter, at anlægget på Sosegård overholder miljøstyrelsens faste støj-grænser. Støjvilkårene omfatter al støj fra landbrugsdrift på ejendommens bygningsparcel, dvs. også støj fra andet end faste, tekniske installationer men ikke støj fra f.eks. markdriften.

Placering af malke- og køleanlægget indendørs og midt i gårdanlægget minimerer risikoen for gener fra en væsentlig daglig støjkilde ved produktionen.

Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende og forbipasserende. Der er ikke foretaget støjberegninger, men de nærmeste naboer ligger så langt fra bedrif-ten, at der ikke vurderes at kunne opstå gener, når de stillede vilkår overholdes.

Der vil kunne forekomme støj fra ekstern og intern transport. Trafikken til og fra Sosegård foregår ad offentlig vej, Hallegårdsvejen. Den øgede transport vurderes dog ikke at ville give uacceptable støjgener udover det, der må accepteres som nabo til en landbrugsbedrift.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår vedr. støj: 3.16.1 Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne, dvs. al støj fra landbrugsdrift på ejendommens bygningsparcel, må

ikke overstige følgende værdier målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer:

55

* Referencetiden er det mest støjbelastede tidsrum i perioden ** Maksimalværdierne af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 dB(A) på opholdsarealer ved nærliggende nabobeboelser

3.16.2 Støjbidraget (bortset fra maksimalværdien) måles som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau i dB(A) (re. 20 µPa). Tallene i kolonnen referencetid angiver midlingstiden inden for den pågældende periode.

3.16.3 Virksomheden skal for egen regning dokumentere, at støjvilkårene overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommens omgivelser (under fuld drift) eller kil-destyrkemålinger ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industri-støj.

3.16.4 Kravet om dokumentation af støjforholdene kan højst fremsættes en gang årligt, med mindre den seneste kontrol viser, at vilkår nr. 3.16.1 ikke kan overholdes. Støjmålinger skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjbereg-ningsvejledning og foretages i punkter som forinden aftales med tilsynsmyndigheden. Støjmåling skal udføres af et akkrediteret firma. I våde høstår kan behovet for tørring af korn og andre afgrøder være så stort, at det er nødvendigt at lade blæserne køre i døgndrift. Særligt ved køling af korn kan det være nødvendigt at gøre det om natten, da temperaturen om dagen er for høj til, at der kan køles.

STØV 7.4


Støvgener kan forekomme i forbindelse med håndtering af halm og valsning af korn samt ved færdsel på interne transportveje omkring bygningerne i tørre perioder. Ansøger forventer ikke, at naboer vil opleve nogle særlige ændringer mht. støvgener efter udvidelserne. Afhentning af mælk vil ske med samme interval, og det daglige fodringsarbejde vil foregå på samme måde som hidtil, det vil blot tage en smule længere tid. De væ-sentligste transportopgaver er fortsat koncentreret på nogle få dage omkring korn- og grovfoderhøst.

Foder- og halmlagre er placeret 300 m fra offentlig vej. Grovfoderopbevaringen er placeret på gårdens syd-side. Offentlig vej er på gårdens nordside, og grovfoderopbevaringen skønnes således ikke at give gener for naboer eller forbipasserende.


Med hensyn til støvgener er det Bornholms Regionskommunes vurdering, at omboende og forbipasserende ikke vil blive udsat for væsentlige gener. Det vurderes således generelt, at støvudvikling kun vil give anled-ning til meget lokale gener. Samlet vurderer kommunen, at der ikke vil være væsentligt øgede støvgener som følge af udvidelsen på Sosegård.

Færdsel på interne transportveje omkring bygningerne i tørre perioder vurderes kun at give meget lokal støvudvikling, som pga. afstanden til naboer ikke vurderes at ville give gener.

Dog henvises der til god landmandspraksis, at al transport til og fra ejendommen, for at begrænse støvge-ner, skal foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på ejendommen, herunder også levering af råvarer og udbringning af husdyrgødning, planlægges således, at omgivelserne påvirkes mindst muligt.

Bornholms Regionskommune, Teknik og Miljø har desuden i juli 2015 fremsendt en henstilling til alle lastbil-chauffører hos Biokraft A/S, som transporterer gylle mellem Biokraft A/S og de enkelte landbrugsejendomme

Ugedag Tidspunkt Støjniveau, dB(A) Referencetid*

Mandag-fredag Kl. 07.00-18.00 55 8 timer

Lørdag Kl. 07.00-14.00 55 7 timer

Kl. 14.00-18.00 45 4 timer

Søn- og helligdage Kl. 07.00-18.00 45 8 timer

Alle dage 18.00-22.00 45 1 time

22.00-07.00 40 ½ time

Spidsværdi** 22.00-07.00 55

56

på Bornholm, om at sænke hastigheden på de private grusveje, således at støvgener i forbindelse med kørs-len mindskes.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår vedr. støv:

3.17.1 Driften må ikke medføre væsentlige støvgener uden for ejendommens eget areal.

LYS 7.5


Der er opsat udendørs belysning i form af væglamper. Lyset er monteret med både sensorer og lavenergi-pærer for at reducere forbruget. Pt. er udendørs belysning kun placeret på servicebygningen (bygning C). Lysene tænder automatisk, og driftstiden er derfor kun, når personale og ejer skal i stalden i den mørke tid.

I staldene er der lys via armaturer med lysstofrør. Lyset er styret via timer for at sikre 16 timers lys i stalden. Lyset er desuden styret via luxmeter for at spare på energien. Endvidere er der monteret natbelysning i form af vågelys, så dyr og personer kan orientere sig i stalden. På en del af taget på kostalden, på goldkostalden og på den nye ungdyrstald er der monteret lysplader for at reducere elforbruget.

Sosegård ligger i 50 m afstand til offentlig vej, og der er endnu længere til naboer. Belysningen på ejen-dommen er derfor ikke til gene for naboerne.


Bornholms Regionskommune vurderer, at den beskrevne anvendelse af lys i staldene og uden for bygnin-gerne på Sosegård pga. afstanden ikke vil medføre gener for omkringboende.

Ved anvendelse af staldbelysningen primært i dagtimerne og pga. placeringen af hovedparten af den uden-dørs belysning væk fra offentlig vej skønnes det, at belysningen ikke vil genere forbipasserende eller være i strid med de landskabelige hensyn.

Læsning og blanding af foder foregår ved ensilageplads og råvarelager i en afstand fra naboer og offentlig vej, så det vurderes, at arbejdslys på traktorer, læssemaskine og foderblander ikke vil genere omgivelserne.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der ikke stillet vilkår vedr. lys.

FLUER OG SKADEDYR 7.6


Generel forebyggelse Der holdes rent og ryddeligt omkring ejendommen, således at der ikke skabes tilholdssteder for rotter. Foder opbevares utilgængeligt for rotter, så vidt det er muligt.

Omfanget af fluer i den varme periode forsøges mindsket hos de mindste kalve ved hyppige udmugninger. Hos de ældre kalve bekæmpes fluerne biologisk ved brug af rovfluer. Rovfluerne æder fluernes laver, som således ikke når at blive til fluer.

Bekæmpelse Hvis det er nødvendigt, bekæmpes skadedyr i overensstemmelse med de nyeste vejledninger i Skadedyrs-guiden, der vedligeholdes af Institut for Agroøkologi under Århus Universitet og findes på www.dpil.dk.

http://www.dpil.dk/

57

Der anvendes snyltehvepse fra firmaet Mortalin til bekæmpelse af fluer.

Ansøger har tidligere haft en sikringsordning med Mortalin, som dog er ophørt i 2013. I dag varetages sik-ringsordningen mod rotter af ISS skadesservice Bornholm.


Bornholms Regionskommune har inden for de seneste år ikke fået anmeldelse om problemer med rotter på Sosegård.

Bornholms Regionskommune vurderer, at ansøger på tilfredsstillende vis har redegjort for tiltag til forebyg-gelse af opformering af skadedyr og, hvorledes fluer og rotter om nødvendigt vil blive bekæmpet, således at gener heraf undgås. Endvidere er det kommunens vurdering, at overholdes vilkårene 3.18.1 og 3.18.2 i den-ne miljøgodkendelse, burde der ikke opstå fluegener og problemer med skadedyr.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår vedr. fluer og skadedyr: 3.18.1 Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer i

Skadedyrsguiden, der vedligeholdes af Institut for Agroøkologi under Århus Universitet og findes på www.dpil.dk. Bekæmpelsen skal desuden foretages på tilsynsmyndighedens forlangende.

3.18.2 Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.).

TRANSPORT 7.7


Der forekommer transport af forskellig art i forbindelse med produktionen på Sosegård. Der skelnes mellem intern transport rundt på ejendommen og ekstern transport til eller fra ejendommen.

Til- og frakørsel til Sosegård sker ad Hallegårdsvejen og ind ad driftsvejen, som ligger øst for maskinhuset. (bygning L).

Intern transport Den interne transport ventes ikke at blive øget væsentligt med den udvidede drift. I nudrift udfodres med så stor en vogn, at den øgede produktion ikke betyder flere læs foder, men blot større læs. Interne transportveje og transportveje for husdyrgødning er tegnet ind på kort (Bilag 1).

Ekstern transport Antallet af transporter beskrevet i det følgende dækker forholdene i nudrift.

Dyr fra ejendommen: Der leveres dyr til slagtning 24 gange årligt. Der sælges tyrekalve hver 5. uge. Dyr fra ejendommen afhentes mellem kl. 06 og 22.

Ungdyr på anden ejendom: I nudrift flyttes ungdyr til Ll. Myregård hver 4. uge. Samtidig tages et læs ung-dyr med retur. Der fodres ungdyr på ejendommen Ll. Myregård 2 gange om ugen. Disse transporter ophører i ansøgt drift efter samlingen af alle dyr på Sosegård.

Døde dyr: Daka SecAnim A/S afhenter døde dyr - normalt mellem kl. 18 og 22.

Mælk: Mælk til mejeri afhentes hver 2. dag i tidsrummet 11-13 (tidspunkt kan ændres af mejeriet).

Kraftfoder: Der ankommer 50 læs årligt med kraftfoder, korn og mineraler i nudrift.

Ensilage: 200 ha grovfoder à 30 tons pr. ha med 10 t pr. transport. I alt 600 transporter.

Halm: Der anvendes 2.500 kg halm dagligt, i alt 900 tons pr. år. 400 tons af halmen køres til Sosegård i høst, resten hentes i løbet af året. Det bliver til 90 læs i alt.

Olie: Leveres 5 gange om året.

58

Handelsgødning og kemikalier: Denne ydelse leveres af maskinstation direkte på markerne.

Gylle til biogasanlæg: Der er kontrakt på 5 ugentlige leveringer af gylle til Biokraft A/S, som foregår hver tirsdag formiddag. Der modtages 3 returlæs på Sosegård, de 2 sidste returlæs leveres på Bodilsminde.

Husdyrgødning til udbringning på markerne: Der udbringes op til 6-700 tons dybstrøelse. Dybstrøelses-staldene muges ud, og møget spredes i én arbejdsgang. Der køres med 10 t vogne. Møget pløjes ned umiddelbart efter spredning.

Der spredes godt 9.000 m3 gylle i nudrift. Efter udvidelserne skal der udbringes godt 11.000 m3 gylle pr. år. Maskinstation står for udbringning af gyllen. Hertil benyttes gyllevogne på 17-25 tons.

Transport af husdyrgødning foretages så vidt muligt inden for normal arbejdstid, men vil ved behov også forekomme herudover. Gyllen udbringes primært i perioden 1. april til 15. maj.

Placeringen af udbringningsarealerne fremgår af Figur 5 på side 31.

Transport af husdyrgødning til ejendommen Bodilsminde foregår i lukket tank med lastbiltrailer gennem Ve-stermarie og Nyker. Transport af husdyrgødning til Ll. Myregård foregår i lukket tank med lastbiltrailer via omfartsvej (Birgersvej).

Det forventede totale antal transporter til og fra ejendommen i nudrift og efter de ansøgte udvidelser er sam-let i Tabel 14.

Tabel 14. Forventet udvikling i antallet af transporter til og fra Sosegård


Tabel 14 viser det skønnede antal transporter i etape 1, 2 og 3. Det skal bemærkes, at antal og kapacitet pr. læs ikke er bindende, når det ikke er angivet som et vilkår. I forbindelse med udvidelsen stiger antallet af transporter til og fra ejendommen med hhv. ca. 14 % og 29 % i etape 2 og 3, især som følge af et større behov for hjemkørsel af grovfoder og flytning af gylle. Til gengæld ophører transporten igennem Aakirkeby 3-4 gange om ugen af foder til ungdyrene på Ll. Myregård.

Sosegård ligger ikke i nærheden af tættere bebyggede områder. Ved anvendelse af de anførte transportveje og fordi transporten af gylle til de fjernest liggende udbringningsarealer og til biogasanlægget foregår med lastbiltrailer, vurderer Bornholms Regionskommune, at gennemførelsen af de ekstra gylletransporter forbun-det med udvidelsen ikke vil medføre væsentlige gener. Da ansøger desuden tilstræber, at transporterne

Antal transporter pr. år Nudrift Etape 1 Etape 2 Etape 3

Dyr til ejendommen 13 0 0 0

Dyr fra ejendommen 61 48 48 48

Døde dyr 30 30 38 45

Mælk 185 185 185 185

Indkøbt foder og korn 50 50 63 75

Foder til ungdyr 105 0 0 0

Ensilering 600 600 750 900

Halm 90 90 110 135

Diesel- og fyringsolie 5 5 5 5

Gylletransport Biokraft A/S (30-35 tons) 240 240 320 400

Gylle til udbringningsarealer (17-25 tons) 325 405 435 450

Dybstrøelse til udbringningsarealer (10 tons) 70 60 70 40

I alt 1.774 1.713 2.024 2.283

59

foregår inden for normal arbejdstid, vurderes det, at udvidelsen ikke vil give anledning til uacceptable støjge-ner for omkringboende.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der ikke stillet vilkår vedr. transport.

OVERFLADEVAND OG SPILDEVAND 7.8


Vand fra vask af malkeanlæg, stalde og maskiner samt saft og regnvand fra ensilageplads opsamles. Over-fladevandet fra befæstede arealer uden foder og gødningsrester ledes via dræn til en åben grøft. Denne har forbindelse til Lilleåen. Spildevandsledninger samt andre relevante rørføringer fremgår af anlægstegningen i Bilag 1.

Der er tagrender på stuehus, kostald og maskinhus (bygningerne A, B, og L). Ny goldkostald, ungdyrstald og kalvestald (bygningerne D, E og F) har kun tagrender mod nord. Den nye ungdyrstald (bygning S) vil få tag-render monteret. Regnvandet fra alle tagene ledes til dræn.

Der er toilet og bad i produktionsbygningerne. Herfra kommer årligt ca. 30 m3 sanitært spildevand. Det sani-tære spildevand føres til septiktank og derefter til sivedræn.

Opsamlede mængder restvand De årlige mængder af restvand fra produktionen fremgår af Tabel 15. For ikke at medregne vaskevand fra stald og malkeanlæg dobbelt ved beregning af ejendommens samlede opbevaringskapacitet for flydende gødning/restvand, medtages kun mængderne i parentes.

Tabel 15. Årlige mængder af restvand fra produktionen på Sosegård

Restvand (m3) Nudrift Etape 1* Etape 2 Etape 3

Vask af malkeanlæg** 1.300 1.300 1.625 1.950

Vask af mælketank** 10 10 10 10

Vask af stalde** 50 50 63 75

Vask af maskiner og redskaber 20 20 20 20

Ensilagesaft og vand fra plansiloer*** 5.985 5.985 5.985 5.985

I alt 7.365 (6.345)**

7.365 (6.345)**

7.703 (6.428)**

8.040 (6.510)**

*Der sker ikke nogen ændring i antallet af malkende køer, hvorfor forbruget er det samme. **I normen for gylleproduktion fra køerne er allerede indregnet 3 m3/ko vaskevand (stald og malkeanlæg). Dvs. bereg-

ningen af den samlede mængde restvand, der ledes til gyllebeholder, skal reduceres med 3 m3 x antal malkekøer. ***Restvand fra 8.550 m2 plansiloanlæg tilledes separate beholdere (gyllekumme under oprindelig kalvestald (bygning

H) og gyllebeholder (R)).

Afledning af restvand Al vand fra rengøring af malkeanlæg og mælketank samt vask af stalde ledes til gyllebeholder. Derudover ledes ensilagesaft og overfladevand fra plansiloen/befæstet areal til separate beholdere.

Gyllekummen under stald H og den ældste gyllebeholder rummer hhv. 400 m3 og 280 m3 og bruges til oplag-ring af overfladevand fra plansiloer. I gennemsnit regnes med 5.985 m3/12 mdr. = 499 m3/md. Dvs. at der er kapacitet til ca. 40 dages overfladevand fra siloanlægget. Dette vil normalt være tilstrækkeligt til at sikre, at overfladevandet vil kunne udbringes på udbringningsarealerne. Skulle der opstå forhold, som umuliggør udbringning over en længere periode end én måned, vil der være mulighed for at pumpe overfladevandet til gyllebeholder på ejendommen. Der er tilstrækkelig kapacitet til at kunne opbevare en væsentlig del af over-

60

fladevandet fra plansiloanlægget i gyllebeholderne jf. afsnit 5.4 ”Produktion og opbevaring af husdyrgød-ning”.

Vask af redskaber uden gødnings- og olierester foretages på vaskepladsen umiddelbart syd for servicebyg-ningen (bygning C). Vandet herfra ledes via afløb til gyllekanaler i kostalden og derfra videre til gyllebehol-der. Maskiner og redskaber, hvorfra der kan forekomme gødnings-, pesticid- og olierester, vaskes ikke på Sosegård, da maskinstation varetager disse opgaver.


Før opførelse af ny ungdyrstald skal der søges om spildevandstilladelse til afledning af tagvand.

Ansøger har redegjort for, at sanitært spildevand fra toilet- og badefaciliteter for personalet i produktionsbyg-ningerne ikke afledes til gyllebeholder.

Som beskrevet ovenfor og i afsnit 5.4 er det beregnet, at kapaciteten i Sosegårds opbevaringsanlæg er til-strækkelig til at kunne rumme de givne mængder husdyrgødning og restvand i alle etaper ansøgt drift. Born-holms Regionskommune vurderer, at håndteringen af de beskrevne mængder restvand inkl. regnvand sker i overensstemmelse med reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og således, at der ikke sker væsentlig påvirkning af omgivelserne.

Desuden vurderes det, at risikoen for tilledning af forurenende stoffer som olie- og pesticidrester til opbeva-ringsanlæggene er begrænset, idet markarbejdet er udliciteret, og der ikke foretages fyldning eller vask af sprøjte på Sosegård.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår vedr. overfladevand og spildevand: 3.19.1 Tagvand kan efter tilladelse ledes direkte til vandløb eller sø. Overfladevand fra øvrige befæstede arealer skal passere et vel-

dimensioneret sandfang inden udledning til dræn, vandløb eller sø (kræver særskilt tilladelse).

3.19.2 Spildevand fra rengøring af stalde og lignende skal ledes til samletank eller gyllesystem og skal anvendes i henhold til reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

3.19.3 Vask af maskiner og redskaber uden gødningsrester skal ske på fast vaskeplads. Vaskevandet kan, mod særskilt tilladelse, udledes til dræn, dog skal vandet forinden udløbet gennemgå rensning i et veldimensioneret sandfang og en godkendt olieud-skiller.

3.19.4 Vask af maskiner, sprøjte og redskaber, hvorfra der kan forekomme gødnings- og sprøjtemiddelrester, skal foregå på støbt plads, der er uigennemtrængelig for fugt, og med bortledning af spildevandet til opsamlingsbeholder. Udbringning skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

AFFALD 7.9


Der foretages ingen ændringer i affaldshåndteringen ift. nudrift.

Fast affald Der benyttes en 8.000 l container til forbrændingsegnet affald (ISAG-kode 19.00) i form af emballage fra gødning, såsæd, mineraler m.v. Det brændbare affald leveres som erhvervsaffald til BOFA hver 12. uge. Den samlede mængde brændbart affald er maksimalt 8.000 kg pr. år. Omfanget af denne type affald vil ikke blive øget væsentligt i ansøgt drift.

Afdækningsplast (ISAG-kode 52.00) fra plansilo og ensilagestakke opbevares på en tipvogn indtil levering til BOFA i Rønne. Der leveres 2 læs pr. år, svarende til i alt ca. 6.000 kg. I ansøgt drift forventes mængden at udgøre ca. 7.000 kg pr. år. Efter etablering af siloelementer vil forbruget af plast blive mindre.

Jern- og metalaffald (EAK-kode 02 01 10) udgør ca. 5.000 kg pr. år. Affaldet opbevares i container, som tømmes efter behov af Bornholms Produkthandel.

61

Der er ca. 500 kg andet affald (glas, pvc, pap etc.) (ISAG-koder 51.00, 50.00 m.fl.) fra produktionen. Dette affald samles, sorteres og afleveres til BOFA.

Olie og kemikalieaffald Spildolie afhentes af oliegenbrugsfirmaet Gunnar Lund. Mængden udgør ca. 1.000 l pr. år. Olien opbevares i en 200 l lukket tromle placeret i maskinhuset (bygning L), hvor der er støbt gulv uden afløb. Spildolien afhen-tes af oliegenbrugsfirma.

Der findes ikke kemikalieaffald på gården, da sprøjtning udføres af maskinstation.

Medicin Eventuelle medicinrester opbevares i køleskab på bedriftens kontor og tages retur af dyrlæge.

Animalsk affald Ved nuværende drift er der en dødelighed blandt køer på 4 % og 6,9 % blandt opdræt. Opgørelsen dækker både selvdøde og aflivede dyr. Dødeligheden skønnes ikke at blive øget ved ansøgt drift (se Tabel 16). Den maksimale dødelighed vurderes til 5 %, svarende til normen.

Tabel 16. Døde dyr i nudrift og efter udvidelser

Døde dyr (EAK kode 02 01 02) bortskaffes løbende til Daka.

Afhentningsstedet for døde dyr er placeret vest for laden/kalvestalden (bygning F – se anlægstegning). Ste-det er ikke synligt fra offentlig vej. Kadaverne placeres på et hævet underlag beliggende i skygge og over-dækkes ved behov.


Det forudsættes, at alle typer affald på ejendommen håndteres efter de til enhver tid gældende regler samt, at bortskaffelsen sker i overensstemmelse med det kommunale affaldsregulativ.

Bornholms Regionskommune vurderer, at overholdes nedenstående vilkår (3.21.1 - 3.21.7, 3.22.2 og 3.22.4) vil affaldshåndteringen på Sosegård ikke medføre gener for omkringboende. Den beskrevne affaldsopbeva-ring og -bortskaffelse vurderes ikke at påvirke omgivelserne væsentligt.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår vedr. affald: 3.21.1 Arealer omkring bygningerne og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og fri for affald..

3.21.2 Affald skal opbevares og bortskaffes i overensstemmelse med BOFA I/S’ regulativer.

3.21.3 Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen. Det gælder dog ikke afbrænding af affald, der er tilladt i medfør af BOFA I/S’ affaldsregulativ (haveaffald).

3.21.4 Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald m.v. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Affaldet skal bortskaffes efter BOFA I/S’ regulativer.

3.21.5 Indtil afhentning skal døde produktionsdyr opbevares på en måde, der sikrer dem mod ådselædende dyr og under sådanne forhold at opbevaringen ikke udgør risiko for spredning af smitstoffer. For at forebygge smittespredning skal opbevaringsfacilite-ten være placeret i passende afstand fra offentlig vej, produktionsbygninger og arealer med produktionsdyr. Opbevaringsfacilite-ten skal være placeret ved fast tilkørselsvej.

3.21.6 Affald bør sorteres i containere opstillet på ejendommen.

3.21.7 Olie- og kemikalieaffald skal opbevares i egnet emballage og skal stå på støbt areal. Oplagspladsen skal være under tag.

Døde dyr/år Nudrift Etape 1 Etape 2 Etape 3

Køer 12 12 15 18

Kalve og opdræt 17 17 20 25

I alt 29 29 35 43

62

3.22.2 Rester af lægemidler og brugte kanyler fra dyrehold betragtes som ”særligt affald” og skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald. Ved særlige forholdsregler for bortskaffelse af lægemidler, vil det fremgå af ind-lægssedlen i pakningen.

3.22.4 Rester af sprøjtemidler samt emballage skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald, her-under reglerne om olie- og kemikalieaffald.

63

8 PRODUKTIONENS MILJØPÅVIRKNING I dette kapitel beskrives og vurderes, i hvor høj grad ammoniak fra anlægget og udbringningsarealerne på-virker beskyttet natur og sårbare arter. Desuden beskrives og vurderes påvirkningen af overfladevand og grundvand pga. tab af kvælstof og fosfor fra driften af markerne.

AMMONIAKDEPOSITION-PÅVIRKNING AF NATUR OG BILAG IV-ARTER 8.1


Ammoniakdeposition fra anlægget Ammoniakemissionen fra anlægget på Sosegård bevirker, at omkringliggende naturområder vil blive påvirket ved nedfald af ammoniak. Denne ammoniakdeposition til naturområder i nærheden af Sosegård er beregnet for produktionsændringerne i etape 3. Da ammoniakfordampningen fra anlægget er størst efter denne sidste etape af udvidelsen, vil det være ʹworst caseʹ i forhold til påvirkningen af naturområderne. Beregningen er foretaget til naturområder, som i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen betegnes kategori 1-, 2- og 3-natur, samt til potentielt ammoniakfølsomme skove og § 3 udpegede søer inden for 300 m. Beliggenheden af beregningspunkterne fremgår af kortet i Figur 7.

Figur 7. Beregningspunkter for ammoniakdeposition i området omkring Sosegård. Fra husdyrgodkendelse.dk ansøgningsskema 72965

Beregningen af ammoniakdepositionen i de angivne punkter kan ses i Tabel 17. Tabellen viser de beregne-de værdier for den totale ammoniakdeposition fra husdyrbrugets stalde og lagre - både fra den eksisterende og den ansøgte drift - og merdepositionen, som er den ekstra ammoniakdeposition, den ansøgte produktion forårsager i forhold til situationen i nudrift.

64

Tabel 17. Beregnet ammoniakdeposition til kategori 1-, 2- og 3-natur omkring Sosegård samt til søer beliggende nærmere end 300 m. Fra husdyrgodkendelse.dk ansøgningsskema 72965

De to søer øst og syd for anlægget er i skemaet benævnt kategori 3-natur. Det samme gælder de 4 potentielt ammoni-akfølsomme skove. I henhold til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug omfatter kategori 3-natur ikke søer og kun i visse tilfælde skove. Af programtekniske grunde og for at kunne foretage beregning af ammo-niakdeposition til søerne og skovene er de medtaget under denne kategori.

Ammoniakdeposition fra udbringning af husdyrgødning Ved udbringning af husdyrgødning følges reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, dvs. nedfældning af gylle på sort jord og græs, og nedbringning af fast gødning og dybstrøelse inden for 6 timer. Fast gødning opbevares maks. en uge i midlertidigt depot på marken.


Kvælstof, der deponeres fra luften, er det begrænsende næringsstof for mange sårbare økosystemer, og i disse økosystemer kan der forventes væsentlige ændringer som følge af ekstra tilførsel af kvælstof. Husdyr-produktioner kan give anledning til udslip af ammoniak og derfor påvirke særligt næringsfattige naturtyper i det åbne land. Ammoniakfordampningen pr. dyreenhed kan variere betydeligt fra den ene produktion til den anden afhængig af dyreart, fodring, staldindretning, udbringningsmetode, renholdelse m.v.

Krav ved ammoniakfølsomme naturområder De ammoniakfølsomme naturområder opdeles i kategori 1-natur, kategori 2-natur og kategori 3-natur. Be-skyttelsesniveauet for kategori 1-natur og kategori 2-natur omfatter en forbudszone på 10 m, hvor der ikke må etableres, udvides eller foretages ændringer af stalde eller gødningsopbevaringsanlæg, samt krav til den tilladte totaldeposition. Beskyttelsesniveauet for kategori 3-natur kan efter en konkret vurdering være et krav om en maksimal merdeposition.

65

*0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug; 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug og 0,7 kg N/ha/år ved 0 husdyrbrug.

Ammoniakdeposition til naturområder i nærheden af Sosegård Kategori 1-natur: Nærmeste kategori 1-natur er beliggende i Natura 2000-område ’187 Kystskrænterne ved Arnager Bugt’, som er beliggende ca. 2,8 km sydvest for Sosegård. Totaldepositionen fra ejendommen til området er i hus-dyrgodkendelse.dk beregnet til 0,1 kg N/ha/år. Kravet til maksimal totaldeposition til kategori 1-natur kan maksimalt være 0,2 kg N/ha/år, og kravet er dermed overholdt.

Kategori 2-natur: Nærmeste kategori 2-natur er et overdrevsareal beliggende ca. 460 m nordnordvest for Sosegård. Overdre-vet har et areal på 26.471 m2. Totaldepositionen fra ejendommen til arealet er i husdyrgodkendelse.dk be-regnet til 0,7 kg N/ha/år (og merdepositionen er beregnet til 0,1 kg N/ha/år). Kravet til maksimal totaldeposi-tion til kategori 2-natur er 1 kg N/ha/år og er dermed overholdt.

Kategori 3-natur: Kategori 3-natur er § 3-beskyttede heder, overdrev og moser samt ammoniakfølsomme skove, hvor kommu-nen ud fra en konkret vurdering af områdets naturkvalitet og status i f.eks. kommuneplanen, kan stille krav om en maksimal merdeposition på ned til 1,0 kg N/ha/år. Merdepositionen beregnes i forhold til den god-kendte drift pr. 1. januar 2007 (nudrift).

Nærmeste beskyttede kategori 3-natur er en mose beliggende fra ca. 270 m nordvest og nord for Sosegård. Totaldepositionen til denne er i husdyrgodkendelse.dk beregnet til maksimalt 1,6 kg N/ha/år, hvoraf merde-positionen udgør 0,3 kg N/ha/år, i den sydvestlige ende tættest på Sosegård, mens totaldepositionen i den østlige ende af mosen er beregnet til 1,5 kg N/ha/år, hvoraf merdepositionen udgør 0,4 kg N/ha/år. Da mer-depositionen til mosen overalt er under 1 kg N/ha/år, er kravet til maksimal merdeposition på et kategori 3-areal overholdt.

Ca. 500 m øst for de nuværende bygninger ved Sosegård ligger et mindre overdrev. Totaldepositionen til dette er beregnet til maksimalt 1,8 kg N/ha/år, hvoraf merdepositionen udgør 0,5 kg N/ha/år. Kravet til mak-simal merdeposition er således overholdt.

Ca. 750 m nordvest for Sosegård ligger endnu et mindre overdrev. Totaldepositionen til dette er beregnet til maksimalt 0,3 kg N/ha/år, hvoraf merdepositionen udgør 0,1 kg N/ha/år. Kravet til maksimal merdeposition er således overholdt.

I området omkring Sosegård ligger nogle småskove, som er udpeget som potentielt ammoniakfølsom skov. Den nærmeste af disse er beliggende ca. 230 m sydvest for Sosegård. Der er beregnet ammoniakdeposition til denne og tre andre skove i området. Beregningerne viser merdeposition til skovene på mellem 0,3 og 0,9 kg N/ha/år. Kravet til maksimal merdeposition er således overholdt for dem alle.

Resultatet af beregningen af ammoniakdeposition til beskyttede naturområder tæt på Sosegård er samlet i Tabel 17.

Kategorisering og beskyttelsesniveau for naturtyper

Kategori 1-natur

Ammoniakfølsomme naturtyper i Natura 2000-områder, hvor et enkelt husdyrbrug maksimalt må totalbelaste med 0,2-0,7 kg N/ha/år afhængigt af beliggenheden af andre husdyrbrug i nærheden*. Kategori 2-natur Nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper uden for Natura 2000-områder: højmoser, lobeliesøer, heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha. Et husdyrbrug må totalbelaste med maksimalt 1,0 kg N/ha/år.

Kategori 3-natur Anden ammoniakfølsom natur (moser samt mindre heder og overdrev) og ammo-niakfølsomme skove. Ved disse naturtyper kan kommunen ud fra en konkret vur-dering stille krav om en maksimal merdeposition på 1,0 kg N/ha/år.

66

Det er på ovenstående baggrund Bornholms Regionskommunes vurdering, at den planlagte udvidelse på Sosegård ikke vil påvirke lokaliteter omkring Sosegård og deres naturindhold væsentligt.

Ammoniakpåvirkning fra udbringningsarealerne Ammoniakpåvirkningen fra et udbringningsareal til et naturområde er i udpræget grad et lokalt fænomen, som især afhænger af afstanden mellem udbringningsarealet og naturområdet samt husdyrgødningstype og udbringningsteknik.

Ifølge Miljøstyrelsens ”Vejledning om miljøregulering af husdyrhold” vil der ved slangeudlægning af ubehand-let kvæggylle ikke være påvirkninger på over 1 kg N/ha bortset fra de nærmeste 20 meter. Hvis kvæggyllen nedfældes, eller der anvendes forsuret gylle, vil påvirkningen selv tæt på naturområder være langt under 1 kg N/ha. Ved udbringning af afgasset gylle vil der ikke være påvirkninger på over 1 kg N/ha bortset fra de nærmeste 10 meter.

I forhold til fast husdyrgødning vurderer Miljøstyrelsen, at der kun ved udbringning af gødning på meget store udbringningsarealer, hvor der ikke sker nedbringning af gødningen i jorden hurtigt efter udkørsel, evt. vil kunne konstateres påvirkning på over 1 kg N/ha udover 100 m.

Det fremgår endvidere af vejledningen, at ”hvis de nærliggende naturarealer ikke ligger inden for et Natura 2000-område, eller indeholder yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, vil det således i de fleste tilfælde ikke være nødvendigt at stille skærpede krav”. Påvirkning på Natura 2000-områder og bilag IV-arter er be-skrevet i de følgende afsnit.

Det er Bornholms Regionskommunes vurdering, at kravene i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 10, som omhandler anvendelse af husdyrgødning m.v., sikrer tilstrækkeligt imod ammoniakpåvirkning af andre naturområder.

Ifølge ansøger anvendes arealerne også til udbringning af husdyrgødning i nudrift.

Det er på denne baggrund Bornholms Regionskommunes vurdering, at udbringning af gylle fra Sosegård generelt ikke vil påvirke lokaliteter i nærheden af udbringningsarealerne og deres naturindhold væsentligt. Se nærmere redegørelse for påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter herunder.

Påvirkning af Natura 2000-områder Ifølge § 6 i bekendtgørelse nr. 188 af 16. februar 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen) skal der, før der træffes afgørelse, foretages en vurdering af, om projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

Som beskrevet under ”Kategori 1-natur” ovenfor, er nærmeste Natura 2000-område nr. 187 ”Kystskrænter ved Arnager Bugt”, som er beliggende ca. 2,8 km sydvest for Sosegård.

Natura 2000-området påvirkes med en beregnet totaldeposition på 0,1 kg N/ha/år af produktionen på Sose-gård. Denne påvirkning er så lille, at den ikke vurderes at have nogen væsentlig effekt på området.

Ingen af udbringningsarealerne ligger i Natura 2000-områder, og de fleste af udbringningsarealerne ligger fra 300 m til over 1 km fra nærmeste Natura 2000-område. Dog ligger en lille del af udbringningsarealet tæt på Natura 2000-område 186 ”Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne” og grænser direkte op til dette på en strækning på 250 m, men med en vej imellem (Bygaden). Der er imidlertid fra dette sted 250 m til nærmeste registrerede habitatnaturtype, hvorfor der ikke vurderes at ske en væsentlig påvirkning af udpeget natur i Natura 2000-området.

Som beskrevet i foregående afsnit vil der ved udbringning af kvæggylle som rågylle ikke være påvirkninger på over 1 kg N/ha bortset fra de nærmeste 20 meter og fra afgasset gylle ikke udover de nærmeste 10 m. Udbringning af kvæggylle på Sosegårds udbringningsarealer vil således ikke påvirke udpeget natur i Natura 2000-områder.

Bornholms Regionskommune vurderer på denne baggrund, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder hverken fra produktionsanlæggene eller fra ud-bringningsarealerne.

67

Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) EU-landene har vedtaget fælles regler om at beskytte naturen. Habitatdirektivet forpligter medlemslandene til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredel-sesområde for dyrearter, som står på bilag IV. Beskyttelsen af arterne handler blandt andet om at sikre ar-terne mod at blive efterstræbt (jagt, indsamling, ødelæggelse af æg og yngel). Men medlemslandene skal også sikre, at arternes yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Viden om arternes fore-komst og udbredelse opdateres løbende bl.a. gennem det nationale program for overvågning af vandmiljø og natur (NOVANA).

Det fremgår af habitatbekendtgørelsens § 10, at der ikke kan gives tilladelse, dispensation, godkendelse m.v., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelses-område for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, i alle livsstadier.

Det fremgår af Miljøstyrelsens ”Vejledning om miljøregulering af husdyrhold”, at ”Kommunen skal derfor altid foretage en vurdering af, om der inden for 300 m fra punktkilden (inden for denne afstand kan en påvirkning henføres til punktkilden) ligger områder, som kan rumme bilag IV-arter (typisk vandhuller, moser eller solåb-ne græsarealer), og om der er registreret en forekomst af arten”.

Bornholms Regionskommune har fra egne data samt fra naturdata på Danmarks Miljøportal kendskab til, at der tidligere er registreret bilag IV-arten løvfrø i flere små søer i området omkring Sosegård. Tættest på Sosegård er der registreret løvfrø i en sø beliggende ca. 200 m sydvest for bygningerne og i en sø ca. 370 m øst for bygningerne.

Løvfrøen findes i det sydøstlige Jylland, på Als, Bornholm, Lolland og enkelte steder på Sjælland og Fyn. Den har en meget højtlydt og karakteristisk kvækken, som gør den forholdsvis let at opdage. Løvfrøen yngler i mange forskellige typer vandhuller og vådområder., med lavvandede tidvise vandhuller og oversvømmelser på afgræssede arealer er de mest optimale. Et godt ynglested for løvfrøen kan også være gamle, lysåbne mergelgrave med lavvandede partier og god vandkvalitet. Løvfrøen har en god spredningsevne og er i stand til at kolonisere nye vandhuller og oversvømmelser op til flere km væk fra eksisterende, livskraftige bestande. Uden for yngletiden opholder løvfrøerne sig især i brombærbuske i levende hegn, krat og skovbryn. Foruden brombær er løvfrøens foretrukne levested på land ofte tjørn, gedeblad, hunderose, slåen og hassel. Løvfrøernes fordeling i terrænet vil i de fleste landska-ber være lokaliseret til de foretrukne, ideelle yngleområder, som samtidig yder dem god beskyttelse og er gode fødesøgningssteder. I yngletiden kan hannerne om dagen opholde sig i eller ved ynglestedet, men de kan også opholde sig på de samme steder, som de lever i uden for yngletiden, og vandre frem og tilbage mellem ynglestedet og levestederne på land i aften- og nattetimerne. Uden for yngletiden vandrer løvfrøerne ofte flere km ud i terrænet, men langt de fleste individer kan leve inden for en afstand på blot 100 meter fra ynglestedet, såfremt der er tilstrækkeligt med egnede rasteområder. I praksis vil det ofte være svært at stedfæste artens rasteområde præcist, da arten kan forekomme spredt uden for yngletiden. Løvfrøerne overvintrer nedgravet i jorden eller på andre beskyttede gemmesteder. De kan overleve let frost. Ofte vil de grave sig ned på relativt åbne steder (græsarealer). Sandsynligvis er vinterkvarterene ofte ret tæt på ynglevandhullerne.

Inden for 300 m fra produktionsanlæggene på Sosegård ligger endvidere en lille sø ca. 130 m øst for eksi-sterende bygninger. Kommunen har ikke kendskab til, at der er registreret bilag IV-arter i denne sø, men den kan potentielt udgøre et levested for bilag IV-arter som padder.

Bornholms Regionskommune har ikke foretaget nyere registreringer og er derfor ikke bekendt med, om der i dag stadig forekommer løvfrøer i søerne, men det er sandsynligt, at der gør. Kommunen har ikke kendskab til forekomst af andre bilag IV-arter eller andre særligt beskyttede arter i området omkring Sosegård. Andre arter omfattet af bilag IV såsom padder, markfirben og flagermus kan dog have levested, fødesøgningsom-råde eller sporadisk opholdssted på arealerne i området omkring anlæg og udbringningsarealer, herunder søer og skove i området.

Der er beregnet ammoniakdeposition til søer beliggende nærmere end 300 m fra Sosegård. Til søen belig-gende ca. 200 m sydvest for Sosegård er der beregnet en merdeposition på 0,4 kg N/ha/år og en totaldepo-sition på 1,4 kg N/ha/år. Merbidrag på under 1 kg N/ha/år vurderes generelt ikke at kunne medføre en væ-sentlig påvirkning af naturen. Til søen ca. 130 m øst for Sosegård er der beregnet en merdeposition på 3,5 kg N/ha/år og en totaldeposition på 9,3 kg N/ha/år. Der er tale om en lille sø beliggende i markskel og omgi-vet af træer og buske samt brombær, stor nælde, agertidsel og vild kørvel. Der er således tale om en næ-ringsrig lokalitet. Søen er næsten helt skygget, og var ved besigtigelsen midt i juli 2015 næsten udtørret. På bunden vokser manna-sødgræs.

68

Der er ikke fastsat generelle tålegrænser for søer. I habitatdirektivet er søer inddelt i fem typer. Af disse er de fire næringsfattige søtyper med fastsatte tålegrænser på 5-10 kg N/ha/år, og den femte er næringsrige søer og vandhuller, som der ikke er fastsat tålegrænser for (naturtype 3150). Mange søer og vandhuller er eutro-fierede som følge af næringstilførsel fra andre kilder end ammoniakdeposition, og naturtypen næringsrige søer og vandhuller omfatter de fleste danske småsøer og vandhuller.

Det er Bornholms Regionskommunes vurdering, at det atmosfæriske kvælstofbidrag i denne sammenhæng ikke vil medføre en væsentlig ændring i lokaliteternes tilstand og, at der på den baggrund ikke er behov for at stille skærpede vilkår.

Der er også registreret løvfrøer i et mindre antal små søer beliggende i nærheden af udbringningsarealerne. Der er tale om udbringningsarealer, som allerede anvendes til udbringning af husdyrgødning i nudrift, hvorfor der ikke vil ske nogen væsentlig yderligere påvirkning i forhold til nudrift.

Endvidere anvendes en stor del afgasset gylle, som er tyndere end rågylle og derfor trænger hurtigere ned i jorden, hvilket reducerer ammoniaktabet.

Det er Bornholms Regionskommunes vurdering, at en eventuel merpåvirkning med ammoniakdeposition til søerne vil være så begrænset, at den ikke vil udgøre en væsentlig påvirkning.

Endvidere er det kommunens vurdering, at kravene i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 10, som omhandler anvendelse af husdyrgødning m.v. sikrer tilstrækkeligt imod, at der sker overfladeaf-strømning af gylle fra udbringning til beskyttede naturområder som blandt andet søer og åer.

På ovenstående baggrund vurderer Bornholms Regionskommune samlet set, at bilag IV-arter og deres yng-le- og rasteområder ikke trues af den ansøgte udvidelse på Sosegård.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der ikke stillet vilkår vedr. ammoniakdeposition:

KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL OVERFLADEVAND 8.2


I husdyrgodkendelse.dk er det opgjort, at 368,07 ha af bedriftens harmoniareal ligger uden for nitratklasse. De resterende 0,90 ha er beliggende inden for område klassificeret som nitratklasse 1. Det drejer sig om arealer hørende til Ll. Myregård (ved Natura 2000-område ’Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne’) (se Figur 8).

Figur 8. Arealer tilhørende Ll. Myregård beliggende i nitratklasse 1 (skravering)

69

Inden for udpegningen nitratklasse 1 må der som udgangspunkt ikke tildeles mere end 85 % af den husdyr-gødningsmængde, som de generelle harmoniregler giver mulighed for (1,7 DE/ha eller 2,3 DE/ha for kvæg-brug), eller der skal vælges andre projekttilpasninger, der nedsætter udvaskningen af kvælstof tilsvarende. På Sosegård er det som projekttilpasning valgt at nedsætte dyretrykket på alle udbringningsarealerne fra 1,7 DE/ha til 1,699 DE/ha i gennemsnit.

Alle udbringningsarealerne betegnes som fosforklasse 0, da de ikke afvander til Natura 2000-områder, som er overbelastet med fosfor. Ingen af arealerne ligger i nitratfølsomt indvindingsområde for drikkevand eller inden for områder, hvor der foreligger en indsatsplan for vandindvinding (se oversigten i Tabel 18).

Tabel 18. Oversigt over klassificeringen af udbringningsarealerne i husdyrgodkendelse.dk

Ifølge beregninger i husdyrgodkendelse.dk er kravet om P-overskud på udbringningsarealerne overholdt i både etape 1, 2 og 3 uden yderligere reduktion i tilførslen af fosfor.

I Figur 9 og Figur 10 er vist de områder af udbringningsarealerne (lyserød flade), hvor terrænet ifølge kort-materiale skråner over 6 grader men under 12 grader (sort pil) eller over 12 grader (rød pil) i nærheden af vandløb eller søer.

Figur 9. Marker ved Sosegård med hældning >6°og >12° mod vandløb/sø

Figur 10. Marker ved Bodilsminde med hældning >6° mod vandløb/sø

Nogle hjørner af enkelte marker er udpeget som lavbundsarealer, men da ingen af udbringningsarealerne tilknyttet produktionen på Sosegård er beliggende i områder, der afvander til Natura 2000-områder, som er overbelastet med fosfor, udløser dette ikke restriktioner i forhold til fosfor på arealerne.


Produktionen på Sosegård påvirker miljøet med kvælstof og fosfor fra husdyrgødningen. Bornholms Regi-onskommune har vurderet, om påvirkningen har negativ effekt på overfladevand (havet, vandløb og søer).

Ejerforhold I alt (ha)

I nitratklasse 0 (ha)

I nitratklasse 1 (ha)

I fosforklasse 0 (ha)

I nitratfølsomme indvindingsområde eller indsatsplanom-

råde

Ejet/forpagtede arealer 368,97 368,07 0,90 368,97 0,00

70

Vurderingen er foretaget på baggrund af foreliggende Natura 2000-planer samt beregninger udført i det lov-befalede elektroniske ansøgningsskema om miljøgodkendelse jf. husdyrgodkendelsesloven.

Bornholm hører til hovedvandområde 3.1 Østersøen. Det indgår i vurderingen, at der i perioden 2007 - 2015 er sket en nedgang i husdyrintensiteten i oplandet til hovedvandområde 3.1 Østersøen, og at Østersøen ikke er et lukket bassin med ringe vandudskiftning.

Nitrat til overfladevand Til bedriften hører 368,97 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer. Jævnfør ”Miljøteknisk redegørelse” om nitrat til overfladevand ligger 0,90 ha af bedriftens udbringningsarealer i et område klassificeret som ni-tratklasse 1 i forhold til overfladevand. Klassificeringen betyder, at arealerne afvander til et sårbart Natura 2000-område og, at kvælstofreduktionspotentialet i oplandet er maksimalt 50 %. Kvælstofreduktionspotentia-let er et udtryk for forskellen mellem den mængde nitrat, der forlader rodzonen, og den mængde nitrat, der ender i vandområdet. Der stilles derfor krav om et lavere husdyrtryk pr. ha, end de generelle harmoniregler tillader, med det formål at mindske nitratudvaskningen. Ved kun at tildele husdyrgødning op til 1,699 DE/ha, svarende til en gennemsnitlig reduktionsprocent på 99,96 %, overholder Sosegård det fastlagte beskyttel-sesniveau for nitrat.

I vandløb har mængden af nitrat ikke nogen større betydning for miljøtilstanden. Dårlig miljøtilstand i vandløb skyldes oftest andre forhold end tilførslen af nitrat. Generelt er de bornholmske vandløb meget robuste over for påvirkning med kvælstof. Vandløbenes betydning i forhold til nitratbelastning er først og fremmest trans-porten til marine vandområder, der vil kunne blive påvirket af nitrattilførslen.

Søer og vandhuller er især følsomme over for tilførsel af fosfor og ikke kvælstof, men visse kær- og mosety-per i tilknytning til søer og vandhuller kan også være følsomme over for kvælstoftilførsel.

I følge Natura 2000 basisanalyserne for område nr. 186 ’Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne’ er tilgro-ning, afvanding, invasive arter og direkte påvirkning fra driften af tilstødende dyrkede arealer det, der udgør de væsentlige trusler mod naturtilstanden for de naturtyper og arter, som udgør udpegningsgrundlaget for disse områder, og ikke nitratudvaskning fra landbrugsarealer i oplandet.

Nitratudvaskning i den størrelsesorden, som det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfla-devande giver mulighed for, er desuden ikke af et sådant omfang, at det har betydning for Østersøens øko-logiske status, idet der er tale om et åbent farvand uden for Natura 2000-områder.

Ved overholdelse af det tilladte husdyrtryk samt de generelle reguleringer af markdriften inkl. brug af husdyr-og handelsgødning vurderer Bornholms Regionskommune, at beskyttelsen af overfladevandområder er sik-ret og, at der ikke er grundlag for yderligere skærpelse af beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand.

Fosforudledning Ved udbringning af husdyrgødning tilføres markerne fosfor, som er et vigtigt plantenæringsstof, og ved høst fjernes der fosfor med afgrøderne. Tilføres der husdyrgødning efter de gældende harmoniregler iht. husdyr-gødningsbekendtgørelsen, kan der blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne. Overskud af tilført fosfor vil blive ophobet i jorden, og afhængig af jordbundstype, dræningsforhold og niveauet for fosfor i jorden, vil risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet øges.

Langt størstedelen af tabet af fosfor fra landbruget til vandmiljøet er imidlertid historisk betinget som følge af ophobningen gennem årene af fosfor i jordens pulje. På landsplan er denne ophobning nedbragt i forbindel-se med gennemførelsen af vandmiljøplanerne samt med indførelsen af afgift på foderfosfat. Opgørelser af landbrugets fosforbalance viser således, at fosforoverskuddet i marken er reduceret væsentligt siden 80´erne.

Beskyttelsesniveauet for fosfor i henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er overholdt på Sosegård, idet der kun skal stilles krav til fosforoverskuddet på drænede lerjorder og lavbundsarealer, her-under drænede og grøftede sandjorder, som afvander til Natura 2000 vandområder, der er overbelastet med fosfor.

Det fremgår af kort og ved betegnelsen fosforklasse 0 i Husdyrgodkendelse.dk, at ingen af udbringningsare-alerne til Sosegård er beliggende i områder, der afvander til marine Natura 2000-områder, som er overbela-

71

stet med fosfor. Desuden ligger ingen af udbringningsarealerne i oplandet til fosforfølsomme søer, hvor der i vandplanen for 2009-2015 eller vandområdeplanen for 2015-21 er defineret et indsatsbehov.

Med de rammer, der er fastsat i husdyrgodkendelsesloven, vurderer Bornholms Regionskommune derfor, at der ikke er behov for at stille specifikke vilkår i forhold til fosforudledning.

Overfladevand – direkte afstrømning Vandløb og søer påvirkes hovedsageligt af næringsstoffer gennem udvaskning og ved direkte afstrømning til recipienterne.

Den største kilde til tab af fosfor til overfladevand er brinkerosion, hvor fosforholdig jord fra skrånende area-ler ledes direkte til søer og vandløb. Flere af Sosegårds udbringningsarealer ligger op til eller i nærheden af søer eller vandløb. Enkelte steder er arealerne kuperede og med hældninger over hhv. 6° eller 12° mod vandområdet, men det vurderes, at dyrkningsfladen ikke ligger inden for det stærkt skrånende område. Vandområderne er desuden beskyttet mod overfladeafstrømning fra dyrkningsfladen af udyrkede zoner eller naturlig vegetation.

Samlet set er det Bornholms Regionskommunes vurdering, at recipienterne i forhold til tab af næringsstoffer ligger godt beskyttet, og derfor vurderes risikoen for skadelige tab som værende minimal.

Det er Bornholms Regionskommunes vurdering, at kravene i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 10, som omhandler anvendelse af husdyrgødning m.v. generelt sikrer tilstrækkeligt imod, at der sker overfladeafstrømning af udbragt gødning til naturområder som søer og åer. § 30 indeholder bl.a. bestem-melser om restriktioner på udbringningen af både husdyr- og handelsgødning på stærkt skrånende arealer ved søer og vandløb. Er hældningen over 6° og afstanden mindre end 20 m, må der som udgangspunkt ikke anvendes husdyr- eller handelsgødning. På skråninger med en hældning på mellem 6° og 12° kan flydende husdyrgødning dog anvendes, hvis gødningen nedfældes i parallel retning i forhold til det nærliggende vandmiljø.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår vedr. påvirkning af overfladevand med næringsstoffer: 3.9.3 På bedriftens udbringningsarealer må der maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til 1,699 DE/ha (99,96 % af harmonik-

ravet for kvægbrug), fordi en lille del af arealerne (0,90 ha) er beliggende inden for nitratklasse 1. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af de indsendte gødningsregnskaber. (Dette vilkår træder dog først i kraft fra godkendelsesdatoen, og således skal der ikke de første år kunne fremvises gødningsregnskaber, som dokumenterer over-holdelsen af dette vilkår 5 år tilbage i tiden).

3.9.4 Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. spildevandsslam.

3.15.3 Flydende husdyrgødning må ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6 grader ned mod vandløb eller søer over 100 m2 inden for en afstand af 20 meter fra vandløbets eller søens øverste kant.

KVÆLSTOF TIL GRUNDVAND 8.3


Ingen af udbringningsarealerne tilknyttet produktionen på Sosegård ligger i nitratfølsomme indvindingsområ-der.


Hovedparten af udbringningsarealerne ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser. I forhold til grundvandsforekomsterne er det undersøgt, om udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomme ind-vindingsområder, og/eller om der er udarbejdet en indsatplan i forhold til vandindvinding. Ingen af udbring-ningsarealerne tilknyttet produktionen på Sosegård er beliggende i nitratfølsomme områder.

72

I alt 28 ha af udbringningsarealerne ligger inden for nærområde til de tre kildepladser, der benyttes af Lobbæk vandværk. I indsatsplanen fra 2008 drejer to indsatser sig om landbrugsdriften i nærområderne - håndtering af sprøjtemidler og brændstof samt anvendelse af spildevandsslam. Ingen af disse punkter giver anledning til at stille yderligere vilkår til driften på Sosegård.

Vandkvalitetskravet for drikkevand er et nitratindhold på højest 50 mg nitrat/l. Efter vandet har forladt rodzo-nen, foregår en nitratreduktion ved passage gennem jordprofilen. Uden for de nitratfølsomme indvindingsom-råder vurderes de generelle regler for udbringning af husdyrgødning (husdyrgødningsbekendtgørelsen) til at være tilstrækkelige til at sikre drikkevandet mod nitratkoncentrationer over grænseværdien på 50 mg/l.

Med de rammer, der er fastsat i husdyrgodkendelsesloven, vurderer Bornholms Regionskommune derfor, at der ikke vil være behov for at stille vilkår i forhold til nitratudvaskning til grundvandet.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der ikke stillet vilkår vedr. kvælstof til grundvand.

73

9 RISICI – DRIFTSFORSTYRRELSER OG UHELD I dette kapitel beskrives mulige uheld, der kan føre til forurening af overflade- og grundvand, jord og luft samt skade på mennesker, dyr og planter, samt foranstaltninger til begrænsning af risici.


Mulige driftsforstyrrelser og uheld De mulige risici på Sosegård centrerer sig om forurening af grund- eller overfladevand med gylle, pesticider, rengøringsmidler, veterinærmedicin, olie/diesel eller ensilagesaft.

Der er risiko for udslip af gylle i forbindelse med pumpning af gylle til gylleholder og ved omladning til gylle-vogn. Derudover kan der ske udslip ved lækage ved påkørsel eller ved tæring af beholderen.

Fra markstakke med fast gødning er der risiko for forurening af overfladevand med møddingssaft.

Fra evt. markstakke med ensilage er der risiko for forurening med ensilagesaft.

Der er risiko for punktforurening med olie, pesticider, rengøringsmidler og veterinærmedicin.

Minimering af uheld Gylle Alle gyllebeholdere er forsynet med dykket indløb. Overpumpning af gylle sker med eldrevet pumpe. Denne er forsynet med sikkerhedsanordning i form af en timer, hvorved risikoen for overløb af gyllebeholdere er minimal. For yderligere at reducere risikoen er det kun ejer selv, som forestår udpumpning af gylle. Området omkring Sosegård er relativt fladt med et svagt fald i sydøstlig retning fra syd for kostalden. Et eventuelt gyl-leudslip vil derfor let kunne inddæmmes og derefter suges op med slamsuger. Da der er langt til det nærme-ste vandløb, er forurening af overfladevand ikke særlig sandsynlig.

Flytning/udbringning af gylle sker med lukkede vogne. Disse fyldes med kran, som dykkes ned i gyllebehol-deren. Når traileren er fuld, stoppes indsugningen af gylle. Sker dette ikke, vil overskydende gylle blive sendt retur til gyllebeholderen.

Pesticider Sprøjtearbejdet udføres af maskinstation. Maskinstationen indkøber og medbringer kemikalier. Der opbeva-res således ikke pesticider på Sosegård.

Rengøringsmidler Rengøringsmidler med ubrudt emballage opbevares i bygning C i et dertil indrettet rum med støbt bund, hvorved et eventuelt spild kan opsamles. På Sosegård anvendes kun 20 og 60 liters dunke til opbevaring af vaskemidler. Rengøringsmidler i brug opbevares i originaldunke ved forbrugsstedet. Herved er risikoen for spild minimal.

Veterinærmedicin Der anvendes veterinærmedicin i besætningen til behandling af syge dyr. Medicinen anvendes at driftsleder samt ejer. Begge har fået undervisning i brug af medicin. Tomme medicinflasker bortskaffes af dyrlægen.

Spildolie og diesel Der forefindes en overjordisk tank til dieselolie fra Q8. Tanken er på 6.000 l og er placeret i maskinhuset (bygning L). Tanken står på fast, støbt bund, og der er ikke afløb i bygningen.

Ejer foretager selv olieskift på maskiner. Olieskift foregår på fast gulv henover spildbakke. Den brugte olie opsamles og opbevares i originale tønder indtil afhentning af oliegenbrugsfirmaet Gunnar Lund. Olien står i værkstedet. Her er støbt bund uden afløb.

74

Markstakke Ensilage placeres hovedsageligt på støbt bund. Er det nødvendigt at placere ensilage i markstak, placeres denne, så der ikke er risiko for forurening af grundvand. Dette sikres dels ved at benytte en folie i bunden af stakken, dels ved kun at indlagre en tør afgrøde, hvorfra der ikke er risiko for saftafløb.

Minimering af gene og forurening ved uheld Der er udarbejdet en beredskabsplan, som revideres/kontrolleres mindst én gang om året og gennemgås med gårdens personale (se Bilag 3 Beredskabsplan og –kort for Sosegård). Beredskabsplanen angiver pla-ceringen af stophaner, afbrydere og brandslukningsmateriel samt beskriver procedurer i tilfælde af kritiske situationer eller uheld:

• Brand • Gylleudslip • Olieudslip • Placering af stophaner/hovedafbryderkontakter • Strømsvigt


Bornholms Regionskommune vurderer, at der på Sosegård er fokus på mulige kritiske situationer og uheld. De beskrevne forholdsregler er med til at sikre, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af omgivelserne som følge af driftsforstyrrelser eller uheld.

Ansøger har indsendt en kopi af beredskabsplanen for Sosegård i forbindelse med ansøgning om miljøgod-kendelse. Bornholms Regionskommune vurderer, at beredskabsplanen i tilstrækkeligt omfang forholder sig til ovenstående kritiske situationer. Den krævede indsats i forskellige kritiske situationer er beskrevet klart og overskueligt.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår vedr. driftsforstyrrelser og uheld: 3.22.3 Påfyldning af vand i forbindelse med brug af sprøjtemidler må ikke ske ved direkte opsugning fra søer, vandløb eller brøn-

de/boringer. Der må ikke være risiko for afløb til dræn eller vandløb.

3.23.1 Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til: 112 eller Born-holms Politi, tlf.: 5690 1448.

3.23.2 Der skal udarbejdes en beredskabsplan for Sosegård, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan have konsekvenser for det eksterne miljø. Beredskabsplanen skal være tilgængelig for medarbejderne på gården og skal vedli-geholdes, så oplysningerne i den altid er opdaterede.

3.23.3 Ved driftsforstyrrelser og uheld i forbindelse med håndtering af husdyrgødning, som indebærer fare for forurening, skal forskrif-terne i beredskabsplanen følges. Den driftsansvarlige har pligt til at afværge følgerne af uheld bedst muligt.

75

10 MANAGEMENT, EGENKONTROL OG DOKUMENTATION I dette kapitel beskrives og vurderes, hvordan ansøger gennemfører eller planlægger at gennemføre mana-gement og egenkontrol. Desuden beskrives de dokumenter og registreringer, som ansøger skal præstere for at dokumentere, at vilkårene i miljøgodkendelsen er overholdt.


Management For at sikre at dyrene får pasning af en høj og ensartet kvalitet og, at sundheden og velfærden er i top, be-nyttes i hverdagen nogle fastlagte procedurer og rutiner i arbejdet med dyrene. Disse kan deles op i daglige, ugentlige og månedlige opgaver.

Daglige opgaver: Alle dyregrupper fodres dagligt. De mindste kalve får mælk 2 gange dagligt, gerne indtil 2 mdr.´s alderen. De har adgang til hø, vand samt korn efter ædelyst.

De ældre dyr får fuldfoder, som er en blanding af indkøbt foder samt eget fremstillet ensilage. Dyrene har adgang til dette foder 24 timer i døgnet.

De malkende køers lejer skrabes rene for møg og strøs med snittet halm 2 gange dagligt. Dette sikrer nogle rene køer og hermed en god yverhygiejne. De mindste kalve får frisk halm dagligt og de ældre kalve efter behov.

Ugentlige opgaver: Hver uge flyttes et antal køer til afgoldning. Goldperioden er perioden op til kælvning og er typisk 8 uger. I denne periode lader koen op til næste periode som malkende ko. I goldperioden skal køernes foder indehol-de et lavere energiniveau, og de går derfor i en særskilt afdeling.

Månedlige opgaver: En gang om måneden udføres der ydelseskontrol af alle de malkende køer. Resultatet bruges af gårdens fodringskonsulent til at optimere foderplanen til besætningen.

I Danmark har mejerierne indført et kvalitetsprogram for management og godt landmandsskab på mælke-producerende bedrifter. Programmet, som hedder Arlagården, følges af alle mælkeproducerende ejendom-me og dermed også Sosegård.

Der er lavet en beredskabsplan, hvor forholdsregler i forbindelse med uheld er beskrevet.

Ansøger ajourføres løbende bl.a. ved deltagelse i ERFA-grupper og relevante kurser og møder.

Egenkontrol Reglerne for Arlagården er sammenfattet i dokumentet ”Kvalitetsprogrammet for gården” og dækker områ-derne: dyrevelfærd, miljø og mælkens sammensætning. Som opfølgning på kvalitetsprogrammet besøges hver bedrift mindst én gang inden for en 3-årig periode. Seneste besøg på Sosegård var september 2015, hvor rutiner iht. egenkontrol og dokumentation blev gennemgået.

Der gennemføres derudover egenkontrol iht. EU’s ”Branchekode for foderhygiejne”.

Produktionskontrol inkl. foderopgørelse udføres flere gange årligt. Herudfra beregnes bl.a. fodereffektivite-ten.

Der føres logbog over flydelag på alle gyllebeholdere.

Energi- og vandforbruget kontrolleres løbende.

76

Dokumentation På bedriften opbevares:

• Sprøjtejournal • Gødningsplan/gødningsregnskab • Tal for mælkekvalitet fra mejeriet • Analyser af grovfoder • Dokumentation for skadedyrsbekæmpelse • Logbog for flydelag på gyllebeholdere

Desuden kan der i løbet af få dage fremskaffes:

• Fakturaer på køb og salg af foder • Oplysninger om sundhedsanmærkninger fra slagteri • Registrerede temperaturer på mælk i mælketank

Ejer har et ønske om løbende at nedbringe energi- og vandforbruget i forhold til antal producerede enheder. Der er derfor fast månedlig aflæsning af vand- og elforbruget. Et af de seneste tiltag er montering af tre bi- målere til måling af el. Det kan også komme på tale at montere bi-målere til måling af vandforbruget.


På Sosegård registreres og optimeres forbruget af næringsstoffer i produktionen løbende, og der fastlægges mål for husdyrholdets næringsbehov i forhold til forventet ydelse og tilvækst.

Tilsvarende sikrer udarbejdelse af gødningsplaner og gødningsregnskaber, at næringsstofferne i både hus-dyrgødning og handelsgødning udnyttes bedst muligt.

Endvidere fokuseres på, at ejer og medarbejdere har den nødvendige uddannelse, samt at der forefindes en beredskabsplan på husdyrbruget, der sikrer hensigtsmæssig adfærd ved uforudsete hændelser.

På denne baggrund vurderer Bornholms Regionskommune, at bedriften lever op til kravet om BAT inden for management (se endvidere kapitel 11).

Det vurderes desuden, at gennemførelse af den beskrevne egenkontrol og overholdelse af de stillede vilkår vil medføre, at der løbende holdes øje med, at forudsætningerne for miljøgodkendelsen overholdes, og at det er dokumenteret, således at kommunen ved tilsyn eller på efterspørgsel kan kontrollere dette.

Ved tilsyn skal dokumentation for overholdelse af miljøgodkendelsens vilkår kunne fremvises til tilsynsmyn-digheden bl.a.: Tal for besætningsstørrelse, data ang. drift og vedligeholdelse af skraber på staldgulve og i gyllekanaler, opgørelse af direkte udkørt dybstrøelse, indsendte gødningsregnskaber for de seneste 5 plan-perioder og kontrakter med Biokraft A/S.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår vedr. management, egenkontrol og dokumentation: 3.1.1 Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af den miljøtekniske

beskrivelse, og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår.

3.1.2 De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften.

3.1.3 På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår.

3.24.1 Der skal føres journal over dato og aktivitet vedr. udbringning af gylle og sprøjtning i marken. Journalen skal kunne forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

3.24.2 Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affaldet bortskaffes miljømæssigt forsvarligt.

3.24.3 Dokumentation i form af forpagtnings- og overførselsaftaler om husdyrgødning (af mindst 1 års varighed) m.v. skal opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende.

77

11 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) I dette kapitel drages samlende konklusioner for BAT helhedsindsatsen med beskrivelse af afvejninger og, hvor den overvejende BAT indsats er lagt og med hvilke argumenter.


Bedste Tilgængelige Teknik – BAT (Best Available Techniques) – er en fællesbetegnelse for teknik, som kan begrænse emission af ammoniak, lugt, drivhusgasser eller begrænse vand- og energiforbruget. Princippet om BAT supplerer det generelle beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosforoverskud og nitrat. Opfyldelse af BAT-krav kan altså indebære et krav om mindre forurening end det fastsatte veau. Beliggenhed i et særligt følsomt område skærper ikke kravet om BAT. Kommunen skal ved vurderin-gen af en ansøgning sikre sig, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og be-grænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, jf. § 19 i husdyrgodkendelsesloven.

Miljøstyrelsen har fået udarbejdet beskrivelser af en række relevante teknikker og teknologier med en doku-menteret miljøeffekt inden for fodring, staldindretning, opbevaring/behandling af husdyrgødning og udbring-ning af husdyrgødning (teknologiblade). Teknologibladene indeholder ligeledes tal for miljø- og driftsøkono-mi. De teknikker og teknologier, som er beskrevet heri, har dannet grundlag for fastsættelsen af vejledende emissionsgrænseværdier for forureningsparametrene ammoniakemission fra anlægget og fosforudledning (sidstnævnte dog ikke for kvæg), som er opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT).

Anvendelse af teknikker eller teknologier, der er beskrevet i Miljøstyrelsens teknologiblade, sikrer, at der er foretaget en vurdering af teknikkens virkninger på miljøet, og at teknikken kan anvendes på en økonomisk forsvarlig måde under danske produktionsforhold. I vurderingen er der samtidigt taget hensyn til eventuelle fordele og ulemper som lugt, arbejdsmiljø, dyrevelfærd, ressourceforbrug, udledninger m.v.

Bornholms Regionskommune har foretaget en vurdering af BAT anvendt inden for følgende kategorier på Sosegård: Staldindretning og -teknologi, opbevaring og udbringning af husdyrgødning, fodring, forbrug af vand- og energi samt management. I det følgende opsummeres de enkelte punkter.

Staldindretning På Miljøstyrelsens liste over teknologier, som kan reducere ammoniakfordampningen fra staldanlæg til kvæg, er staldforsuring samt gulvtyperne ’spaltegulv med skraber, kanal og linespil’ og ’faste drænede gulve med skraber og ajleafløb’, alle med en forventet ammoniakreduktion på 50 % i forhold til referencestaldsy-stemet. Skrabere på spaltegulve med ringkanal/bagskyl er på listen med en forventet ammoniakreduktion på 25 %.

Ansøger har valgt at montere skrabere på spaltegulvet i kostalden, da det er en velafprøvet teknik med flere positive effekter og teknik, som driftsøkonomisk forsvarligt kan etableres i en eksisterende stald. Der forelig-ger ikke krav om skrabning på spalterne fra tidligere godkendelser.

I goldkostalden og den nye ungdyrstald indrettes gangarealerne med spaltegulv med skraber og gyllekanaler med linespil. Ved valg af denne gulvtype sikres, at ammoniakfordampningen maksimalt vil være 4 %.

De små kalve og de syge/kælvende køer vil fortsat blive opstaldet i dybstrøelsesbokse af hensyn til dyrevel-færden.

Bornholms Regionskommune vurderer, at ansøger anvender BAT inden for staldteknologi, idet ammoniak-emissionen fra produktionen også ligger under den samlede vejledende emissionsgrænseværdi som be-skrevet sidst i dette afsnit.

Opbevaring af husdyrgødning De gyllebeholdere, som er til rådighed for gødningsproduktionen på Sosegård, er stabile beholdere, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholderne tømmes hvert år og inspiceres visuelt, således at det kan konstateres, at beholdernes bund og vægge er tætte. Der er ingen spjæld, men gylle

78

overpumpes via neddykkede rør. Pumperne er eldrevne og sikret mod utilsigtet start. Til beholdere uden monteret pumpe bruges sugekran på biogasanlæggets tankbiler.

Gylle omrøres kun forud for udkørsel. Naturligt flydelag på gyllen sikres om nødvendigt ved tilførsel af halm eller dybstrøelse. Efter omrøring/udkørsel kontrolleres det, at der senest 7 dage efter, at der igen er gylle i tanken, er etableret flydelag. Der føres logbog over flydelaget på gyllen i henhold til lovgivningen.

Teltoverdækning af gyllebeholdere, som er på Miljøstyrelsens teknologiliste over teknologier, der kan redu-cere ammoniakfordampningen, er fravalgt, da omkostningerne til teltoverdækning ikke står mål med den miljøeffekt, der kan opnås i form af en reduktion i ammoniaktabet fra beholderne og, da montering af telt-overdækning kan være umulig på ældre beholdere.

Som tiltag til reduktion af ammoniakemissionen er valgt direkte udbringning af 70 % af dybstrøelsen i sidste etape af udvidelsen (etape 3). Den øvrige del af dybstrøelsen opbevares i overdækket markstak eller lægges i gyllebeholder.

Bornholms Regionskommune vurderer samlet set, at der anvendes BAT i forhold til opbevaring af husdyr-gødning.

Udbringning af husdyrgødning BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker, der vedrø-rer intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. Størstedelen af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. F.eks.:

• Regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage)

• Udbringningsmetoder (ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle) • Krav om nedfældning på visse arealer • Krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter • Krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer inden for 6 timer • Krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha • Krav til efterafgrøder

På Sosegård udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres, at mængden af gødning tilpasses afgrødernes forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte og plan-ternes udbytte. Gyllen udbringes med nedfælder og slæbeslanger.

Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossent eller snedækket areal.

Bornholms Regionskommune vurderer, at de anvendte udbringningsteknikker lever op til BAT.

Fodring Oplysninger om foder og fodring fremgår af afsnit 6.1.

På Sosegård anvendes bl.a. fasefodring, og der foretages jævnligt ydelseskontroller og optimering af foder-tildelingen.

Ansøger har fravalgt reduceret tildeling af råprotein til fordel for staldteknologi til reduktion af ammoniakemis-sionen fra anlægget.

Mange fodermidler til kvæg har naturligt højt indhold af fosfor, og mulighederne er derfor begrænsede for at optimere fosfortildelingen i praksis. Desuden er viden om fordøjeligheden af foderets fosforindhold mangel-fuld. Der stilles derfor ikke krav om reduktion i fosfortildelingen til besætningen som middel til at begrænse fosfortilførslen til udbringningsarealerne.

Bornholms Regionskommune vurderer samlet set, at der anvendes BAT inden for foderteknologi til kvæg.

Forbrug af vand Vandbesparende foranstaltninger er beskrevet i afsnit 6.2.

79

For at holde vandforbruget på et så lavt niveau som muligt, under hensyntagen til dyrenes behov, sørges for en effektiv vandforsyning til besætningen. Vandforbruget registreres månedligt, og der gennemføres regel-mæssige eftersyn og vedligeholdelse af vandinstallationerne.

Bornholms Regionskommune vurderer på denne baggrund, at der anvendes BAT på Sosegård i relation til at minimere vandforbruget.

Forbrug af energi Energibesparende foranstaltninger er beskrevet i afsnit 6.3.

Alle stalde er naturligt ventilerede. Dog anvendes blæsere ved køerne i meget varme perioder for at sikre dyrevelfærden.

Varmen fra mælkekøling udnyttes til opvarmning af personalerum og stuehus samt vaskevandet i malkero-botterne. Der gennemføres serviceeftersyn på kølesystemet.

Lyset i staldene styres automatisk, og der er opsat ekstra elmålere, som aflæses månedligt.

Bornholms Regionskommune vurderer på denne baggrund, at der anvendes BAT på Sosegård i relation til at sikre, at energiforbruget på ejendommen er så lavt som muligt.

Management Management, egenkontrol og dokumentation er beskrevet i kapitel 10.

Ansøger har gjort rede for, hvordan det sikres, at næringsstofferne udnyttes bedst muligt i stalden (fasefod-ring, optimerede foderplaner følges, fodereffektiviteten kontrolleres løbende, fokus på dyrevelfærd) og mar-ken (gødningsplan udarbejdes, så husdyr- og handelsgødning fordeles optimalt efter afgrødernes behov).

Det er desuden beskrevet, at ejer løbende holder sig fagligt opdateret, og der er udarbejdet en beredskabs-plan, som anviser forholdsregler ved uforudsete hændelser.

Bornholms Regionskommune vurderer, at bedriften lever op til BAT-kravet inden for management.

Samlet ammoniakemission fra produktionen i forhold til Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier For de mest almindelige husdyrtyper i Danmark er der udarbejdet BAT-standardvilkår. I standardvilkårene indgår vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniaktab fra anlægget, som anses for opnåelige ved anvendelse af BAT. Der er udarbejdet vejledende emissionsgrænseværdier dels for nye og renoverede dele af anlægget og dels for eksisterende dele, som ikke renoveres.

Opfyldelse af BAT for ammoniakemission fra anlægget omfatter tiltag inden for staldindretning, anvendelse af miljøteknologi i staldene, fodring og håndtering af husdyrgødning.

Beregningen af en samlet emissionsgrænseværdi for ammoniak fra stald og lager på Sosegård er foretaget ud fra ”Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) - Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer)” fra Miljøsty-relsen maj 2011 og ”Fastlæggelse af BAT – emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer”, Miljøstyrelsen 6. februar 2012. For de dyretyper og staldsystemer, hvor der er opstillet vejledende emissionsgrænseværdier, er disse værdier anvendt, og afvigende alder/vægtfor-hold er korrigeret ifølge ”Vejledning om gødsknings- og harmoniregler, planperioden 1. august 2014 til 31. juli 2015. For øvrige dyretyper er, i overensstemmelse med vejledningens anvisninger, anvendt normtal for pågældende staldsystem, og afvigelser i alder/vægt er korrigeret. Dette gælder for småkalve opstaldet på dybstrøelse.

I henhold til vejledningen anvendes den faktiske emission for eksisterende dele af anlægget, der ikke skal renoveres, hvis ammoniakemissionen allerede ligger under værdien for eksisterende anlæg men over vær-dien for nyanlæg. Lever eksisterende anlæg allerede op til værdien for nyanlæg, anvendes denne.

Emissionsgrænseværdien for de enkelte dyretyper beregnes som antal dyr i det anvendte staldsystem x evt. korrektionsfaktor for afvigende alder eller vægt x opnåelig emission/dyr. Resultatet af beregningen af de samlede emissionsgrænseværdier for hhv. etape 1, 2 og 3 fremgår af Tabel 19, Tabel 20 og Tabel 21.

80

Etape 1:

Tabel 19. Vejledende BAT-emissionsniveau ved 340 årskøer, 340 årsopdræt og 170 tyrekalve (etape 1)

Stald-afsnit

Staldsystem og gulvtype Dyretype og antal Korrektionsfaktor for

afvigende alder/vægt Opnåelig emission

(kg NH3-N/dyr)

Samlet emissions-grænseværdi

(kg NH3-N)

Kostald (B)

Sengestald m. spalter og gyllekana-

ler m. rundskyl

337 malke- og goldkøer - 9,80 3.302,60

174 opdræt (12-24 mdr.) 1,05* 5,36 978,71

Stald (E)

Kælvningsbokse dybstrøelse 3 kælvende køer - 10,04 30,12


50 opdræt (6-12 mdr.)

0,75* 3,15 117,66

Kalvestald (F)

Dybstrøelsesbokse 86 opdræt (0-6 mdr.)

- 1,89*** 162,36


170 tyrekalve (40-70 kg)

0,12** 0,82*** 17,07

Ungdyrstald (I)



0,75* 3,15 70,60

I alt 4.679,12

*Benyttet type 1 korrektionsligning for årsopdræt (6-27 mdr.) ved afvigende alder: (((ind+ud)*0,0729)+1,93)/4,34. ** Benyttet type 1 korrektionsligning for tyre (40-220 kg)ved afvigende vægt: (1,825*(ud-ind)+0,00605*(ud)2-(ind)2)/612. ***Der er ikke fastlagt BAT-emissionsgrænser for småkalve, men ifølge Miljøstyrelsens ”Vejledende emissionsgrænse-

værdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)” fra maj 2011 foreslås det at vælge normtallet for staldsystemet.

Med baggrund i ansøgers valg af teknologier til begrænsning af ammoniakfordampningen viser beregning i husdyrgodkendelse.dk (skema nr. 72962), at den samlede ammoniakemission fra anlægget udgør 4.649,61 kg NH3-N. Ammoniakemissionen fra produktionen i etape 1 ligger under den beregnede samlede emissions-grænseværdi på 4.679,12 kg NH3-N, og BAT-kravet er derfor opfyldt.

81

Etape 2:


Stald Staldsystem og gulvtype Dyrekategori Korrektionsfaktor for


(kg NH3-N/dyr)


(kg NH3-N)

Kostald (B)


ler m. rundskyl

336 malkekøer - 9,80 3.292,80

220 opdræt (12-24 mdr.)

1,05* 5,36 1.237,45

Ny goldko-stald (D)

Sengestald m. spalter + skraber og gyllekanaler med

linespil

85 goldkøer - 7,31 621,35

Stald (E)

Kælvningsbokse dybstrøelse 4 kælvende køer - 10,04 40,16



0,75* 3,15 235,32

Kalvestald (F)

Dybstrøelsesbokse 80 opdræt

(0-4½ mdr.) 0,95** 1,89**** 144,05


210 tyrekalve (40-70 kg)

0,12*** 0,82**** 21,09

Ungdyrstald (I)


30 opdræt (4½-6 mdr.)

1,14** 1,89**** 64,48

I alt 5.656,70

*Benyttet type 1 korrektionsligning for årsopdræt (6-27 mdr.) ved afvigende alder: (((ind+ud)*0,0729)+1,93)/4,34. ** Benyttet type 1 korrektionsligning for årsopdræt (0-6 mdr.) ved afvigende alder: (((ind+ud)*0,0729)+1,93)/2,37. *** Benyttet type 1 korrektionsligning for tyre (40-220 kg)ved afvigende vægt: (1,825*(ud-ind)+0,00605*(ud)2-(ind)2)/612 ****Der er ikke fastlagt BAT-emissionsgrænser for småkalve, men ifølge Miljøstyrelsens ”Vejledende emissionsgrænse-


Ifølge beregning i husdyrgodkendelse.dk (scenarieskema nr. 84688) er den samlede ammoniakemission fra anlægget i ansøgt drift etape 2 5.617,09 kg NH3-N. Ammoniakemissionen fra produktionen i etape 2 ligger således under den beregnede samlede emissionsgrænseværdi på 5.656,70 kg NH3-N, og BAT-kravet er derfor opfyldt.

82

Etape 3:


Stald Staldsystem og gulvtype Dyrekategori Korrektionsfaktor for


(kg NH3-N/dyr)


(kg NH3-N)

Kostald (B)


ler m. rundskyl 420 malkekøer - 9,80 4.116,00

Ny goldko-stald (D)

Sengestald m. spalter + skraber og

gyllekanaler med linespil

85 goldkøer - 7,31 621,35

Stald (E) Kælvningsbokse dybstrøelse 5 kælvende køer - 10,04 50,20

Ny ungdyr

stald (S)

Sengestald m. spalter + skraber og

gyllekanaler med linespil

380 opdræt (6-24 mdr.) 0,95* 3,99 1.438,29

Enkeltbokse/fælleshold, dybstrøelse


- 1,89 245,43

Dybstrøelsesbokse 255 tyrekalve

(40-70 kg) 0,12** 0,82 25,61

I alt 6.496,88

*Benyttet type 1 korrektionsligning for årsopdræt (6-27 mdr.) ved afvigende alder: (((ind+ud)*0,0729)+1,93)/4,34. **Benyttet type 1 korrektionsligning for tyre (40-220 kg)ved afvigende vægt: (1,825*(ud-ind)+0,00605*(ud)2-(ind)2)/612. ***Der er ikke fastlagt BAT-emissionsgrænser for småkalve, men ifølge Miljøstyrelsens ”Vejledende emissionsgrænse-


Beregning i husdyrgodkendelse.dk (scenarieskema nr. 84537) viser, at den samlede ammoniakemission fra anlægget i ansøgt drift etape 3 udgør 6.405,18 kg NH3-N. Ammoniakemissionen fra produktionen i etape 3 ligger således under den beregnede samlede emissionsgrænseværdi på 6.496,88 kg NH3-N, og BAT-kravet er derfor opfyldt.

Bornholms Regionskommune vurderer, at der på Sosegård er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse ammoniakudledningen fra anlægget ved, at de fleste staldafsnit er indrettet med gulvtyper, hvorfra tabet af ammoniak er lavt. Både i etape 1, 2 og 3 ligger ammoniakemissionen fra produkti-onen under de vejledende emissionsgrænseværdier.

Det generelle krav om, at ammoniakemissionen fra den del af produktionen, som udvides/ændres, skal re-duceres med 30 % i forhold til et fastlagt referencestaldsystem, er opfyldt, som tidligere beskrevet.

På baggrund af de beskrevne valg af teknikker/teknologi og de beregnede opnåede niveauer for udledninger finder Bornholms Regionskommune samlet set, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen samt ressourceforbruget fra anlægget ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), jf. husdyrgodkendelseslovens § 19. Endvidere vurderer kommunen, at husdyrbru-get efter udvidelsen kan drives uden væsentlig indvirkning på miljøet, hvis vilkårene i denne miljøgodkendel-se overholdes.

83

12 ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIVET I dette kapitel beskrives og vurderes alternative løsninger i forhold til udvikling af ejendommen, som ansøger har undersøgt men fravalgt. Desuden beskrives konsekvenserne, hvis den ansøgte udvidelse af produktio-nen ikke gennemføres.

ALTERNATIVE LØSNINGER 12.1


Jens- Axel Hjorth-Larsen råder over to andre ejendomme og har dermed mulighed for at placere dele af produktionen andetsteds end på Sosegård. Placering af dele af produktionen på enten Ll. Myregård eller Bodilsminde, hhv. 7 og 12 km i luftlinje fra Sosegård, er dog uhensigtsmæssigt både i forhold til miljø, logistik og arbejdsbelastning.

Ansøger har fravalgt begrænsninger i foderplanens proteinniveau som tiltag til at reducere kvælstofudlednin-gen. For at få en fornuftig produktionsøkonomi i kvægholdet er det vigtigt at kunne sammensætte en optimal foderplan. Der er herunder en række praktiske forhold at tage højde for, såsom vækstsæson og prisen på alternative produkter. Under alle omstændigheder vil det være i landmandens interesse at forsøge at optime-re forholdet mellem input og output og herved minimere tabet af næringsstoffer.

Ansøger har overvejet forsuring af gyllen for at binde ammoniakken i gyllen bedre. Forsuring af kvæggylle kan reducere ammoniakfordampningen fra gyllen med 50 %. Herved vil en større del af kvælstoffet være til rådighed for afgrøderne. Denne fordel forsvinder dog for ansøgers vedkommende, da Milkco I/S leverer en stor del af gyllen til biogasanlæg og får afgasset gylle retur. Desuden er det højere svovlindhold uønsket fra biogasanlæggets side. Ovennævnte sammenholdt med en stor økonomisk byrde dels til investeringen og dels som løbende driftsudgifter gør, at gylleforsuring som miljøtiltag er fravalgt til fordel for et gulvsystem med tilsvarende lav ammoniakemission.


Bornholms Regionskommune vurderer samlet set, at de behandlede alternativer ikke er bedre end det an-søgte projekt.

0-ALTERNATIVET 12.2

MILJØTEKNISK REDEGØRELSE I det følgende har ansøger redegjort for situationen for bedriften, hvis udvidelsen på Sosegård ikke gennem-føres:

De beskrevne udvidelser på Sosegård er en naturlig konsekvens af den danske samfundsudvikling. Ud-gangspunktet er at skabe en rentabel produktion på bedriften. Gården er rammen om 5 voksne personers arbejdsliv. Disse vil gerne opleve en årlig reallønsfremgang samt gradvist opnå bedre arbejdsforhold. Dette betyder, at bedriften løbende må udbygges. En udvidelse vil desuden have en ikke ubetydelig samfunds-mæssig påvirkning. En tommelfingerregel siger, at et husdyrbrug på 1.000 DE genererer 50 arbejdspladser.

Samtidig har ejeren og omverdenen et ønske om løbende at forbedre de fysiske forhold for besætningen. Disse ønsker og krav nødvendiggør tilbygninger eller bygningsændringer.

0-alternativet er at bibeholde den nuværende produktion på Sosegård. Uændret produktion vil ikke skabe basis for fremtidssikring af bedriften.

84


0-alternativet skal belyse de miljømæssige og socioøkonomiske konsekvenser, hvis den ansøgte produkti-onsudvidelse ikke gennemføres.

Den eksisterende miljøgodkendelse af Sosegård stod for at skulle revurderes. 0-alternativet for Sosegård er derfor den husdyrproduktion, som ville være fortsat efter revurderingen.

I forbindelse med en revurdering kan der stilles krav til stadig forbedring af husdyrbrugets indretning og drift vha. BAT. Kun i særlige tilfælde er der mulighed for at skærpe de stillede vilkår i den oprindelige miljøgod-kendelse.

På baggrund af eksisterende data, besigtigelser og de udførte beregninger er det Bornholms Regionskom-munes vurdering, at den øgede miljøpåvirkning som følge af udvidelsen på Sosegård ikke påvirker lokalom-rådet i væsentlig negativ retning, jf. redegørelsen i kapitel 7 og 8.

Set i forhold til 0-alternativet er det Bornholms Regionskommunes vurdering, at udvidelsen på Sosegård ikke vil betyde væsentligt større gener for naboerne omkring Sosegård end ved den nuværende produktion.

Det er Bornholms Regionskommunes vurdering, at hvis produktionen ikke optimeres, forringes det økonomi-ske grundlag for virksomheden. 0-alternativet vil derfor kunne betyde færre arbejdspladser dels på mejerier og slagterier, men også i de lokale virksomheder som vognmænd, håndværkere, maskinforretninger, foder-stoffer m.fl.

0-alternativet er endvidere ensbetydende med, at de miljømæssige tiltag, som nærværende ansøgning inde-holder, ikke nødvendigvis bliver implementeret.

85

13 HUSDYRBRUGETS OPHØR


Ved husdyrbrugets ophør tømmes stalde, foderlagre, gyllekanaler og -tanke. Der rengøres overalt, således at der ikke forefindes foder- og gødningsrester mv., der kan tiltrække skadedyr. Skadedyrsbekæmpelsen på ejendommen opretholdes. Alle forurenende dele på anlægget fjernes. Der foretages vedligeholdelse af byg-ningerne for at undgå forfald, eller bygningerne nedrives. Ved fjernelse af bygningerne vil byggeaffaldet blive sorteret og kørt til hhv. forbrænding, genbrug eller deponi.


Bornholms Regionskommune vurderer, at de nævnte tiltag minimerer risikoen for forurening og er med til at sikre, at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde og forladt element i landskabet.

VILKÅR

På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår vedr. husdyrbrugets ophør: 3.12.1 Ophører driften på husdyrbruget, skal den driftsansvarlige inden for en frist på 4 uger anmelde ophøret til Bornholms Regi-

onskommune, Teknik og Miljø samt gøre rede for og erklære, om der ved driften har været anvendt stoffer, der har kunnet gi-ve anledning til jord- eller grundvandsforurening.

86

14 SAMLET VURDERING


Ses der på projektets kortsigtede såvel som langsigtede virkninger på miljøet omkring Sosegård vurderes disse ikke at være af væsentlig betydning.

Landskabeligt vurderes udvidelsen ikke at medføre væsentlige ændringer i landskabet omkring ejendom-men, idet de nye bygninger opføres i tilknytning til de eksisterende, så anlægget fortsat vil virke som en sam-let enhed, og de landskabelige værdier ikke tilsidesættes.

Der er foretaget beregning af ammoniakfordampning og ammoniakdeposition til omkringliggende naturarea-ler. Den øgede ammoniakdeposition som følge af besætningsudvidelsen vurderes ikke at påvirke naturtil-standen væsentligt og vil således ikke have en væsentlig negativ indvirkning på naturområderne hverken på kort eller langt sigt. Desuden vurderes vandmiljøet ikke at blive påvirket væsentligt af næringsstoffer fra over-fladisk afstrømning.

Kravet til 30 % reduktion af ammoniakfordampningen på udvidelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 1283 af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug er opfyldt, idet der er opnået reduktion i am-moniakfordampningen primært ved anvendelse af de ammoniakmæssigt bedste gulvtyper i den nye ungdyr-stald og den ombyggede goldkostald samt ved at installere skrabere på spaltegulvet i den eksisterende ko-stald. Desuden er kravet om BAT-teknologi opfyldt inden for alle dele af produktionen.

Med hensyn til nabogener er det Bornholms Regionskommunes vurdering, at udvidelsen ikke vil betyde væ-sentligt større gener for naboerne omkring Sosegård end ved den nuværende produktion.

Ingen af udbringningsarealerne ligger i nitratfølsomme områder i forhold til vandindvinding eller i oplandet til fosforbelastede marine områder eller til fosforfølsomme søer. En meget lille del udbringningsarealerne ligger i område klassificeret som nitratklasse 1 i forhold til overfladevand. Der er derfor stillet vilkår om et lidt lavere husdyrtryk pr. hektar, end de generelle harmoniregler giver mulighed for. Denne skærpelse samt overholdel-sen af de generelle regler for udbringning af husdyrgødning vurderes at sikre beskyttelsen af de sårbare vandområder mod nitratbelastning.

Samlet set vurderer Bornholms Regionskommune, at når miljøgodkendelsens vilkår overholdes, har ansøger truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Bornholms Regionskommune vurderer, at ind-retning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne kan ske i overensstem-melse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrgodken-delsesloven, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000-områder eller levesteder for arter optaget på habitatdirektivets bilag IV.

87

15 BILAG

BILAGSOVERSIGT: Bilag 1. Anlægstegning og -beskrivelser

Bilag 2. Kort over beliggenheden af udbringningsarealerne

Bilag 3. Beredskabsplan og -kort for Sosegård

Bilag 4. Modtagne høringssvar i 2. offentlighedsfase

88

BILAG 1 ANLÆGSTEGNING OG BESKRIVELSER Placering af bygninger, befæstede arealer, afløb og brønde, dræn, interne transportveje, belysningsanlæg, olietanke m.v. fremgår af tegningen:

89

Bygning A, stuehus: Huset er opført i 1777. Stuehuset er hvidt med sort bindingsværk og er renoveret i 1966, 1979, 1988 og 1998. Taget er af cementsten.

Bygning B, kostald: Stald opført i betonelementer med trælameller. Taget er fibercement. Stalden er byg-get i 1999 og forlænget i 2007. Stalden er indrettet som sengestald med spalter og gyllekanaler med rund-skyl. Bygningens mål: 152,6 x 31,8 m og 9,5 m høj. Taghældning: 20 grader.

Bygning C, servicebygning: Bygningen er opført med murede ydervægge, og taget er med eternitplader. Bygningen er opført i 2007. Bygningen indeholder personalefaciliteter, teknikrum for malkerobotter samt tankrum. Bygningens mål: 12 x 14 m og 6,0 m høj. Taghældning: 20 grader.

Bygning D, opsamlingsplads samt karrusel: Stalden er opført i murede ydervægge med lameller øverste. Taget er eternitplader. Bygningen er opført i 1999. Bygningens mål: 41,6 x 17,1 m og 4,5 m høj. Taghæld-ning: 15 grader.

Bygning E, kælvningsafdeling samt ungdyrstald: Stalden er opført med murede ydervægge og lameller øverst. Stalden er opført i 1966. Renoveret i 2000. Stalden er indrettet med 7 halmstrøede bokse til kælven-de køer. Herudover findes der 2 afdelinger med dybstrøelse til ungdyr. Bygningens mål: 14,7 x 65,2 m og 4,5 m høj. Taghældning: 15 grader.

Bygning F, lade indeholdende enkeltbokse til kalve samt strøede arealer til småkalve: Bygningen er opført i 1982. Ydervæggene er metalplader og taget er eternitplader. Mål: 29,4 x 16,5 m og 7,4 m høj. Tag-hældning: 25 grader.

Bygning G, foderlade: Bygningen benyttes til opbevaring af fodermidler. Bygningen er opført i 1991. Yder-væggene er metalplader, og taget er eternitplader. Mål: 24,2 x 29,4 m og 8,3 m høj. Taghældning: 20 grader.

Bygning H, oprindelig kalvestald: Bygningen benyttes som lager til diverse varer. Bygningen er opført i 1976. Ydervæggene er muret op i gule mursten. Taget er eternitplader. Mål: 20,8 x 13,9 m og 4,2 m høj. Taghældning: 15 grader. Der er 400 m3 gyllekumme under stalden forbundet til pumpesump udenfor, hvortil der er forbindelse til plansiloanlægget. Opbevaringskapaciteten i dette staldafsnit tænkes anvendt til opsam-ling af overfladevandet fra plansiloanlægget, således at der ikke bliver behov for 9 mdr.´s opbevaringskapa-citet i forhold til overfladevand fra plansiloanlæg, idet dette så ikke vil blive blandet sammen med husdyr-gødningen.

Bygning I, oprindelig roelager: Bygningen benyttes til småkalve i strøede bokse. Bygningen er opført i 1976. Ydermurene er muret op, dog østside i fundablokke. Taget er eternitplader. Mål: 13,3 x 12,4 m og 4,65 m høj. Taghældning: 15 grader.

Bygning J, lagerbygning og fyrrum: Bygningen benyttes som lager. Bygningen er opført i 1877, renoveret i 1982. Ydervæggene er hvide med sort bindingsværk. Taget er eternitplader. Mål: 23,4 x 10,1 m og 6,35 m høj. Taghældning: 45 grader.

Bygning K, carport: Bygningen er opført i 1977. Bygningen er opført af træ. Taget er af metalplader. Mål: 5,4 x 18,2 m og 2,35 m høj. Fladt tag.

Bygning L, maskinhus: Bygningen benyttes dels som værksted samt til opbevaring af fodermidler. Bygnin-gen er opført i 1996. Ydervæggene er hvide metalplader med trempel af brune plader. Taget er eternitplader. Mål: 20,8 x 44,2 m og 7,2 m høj. Taghældning: 15 grader.

Bygning M, kornsilo: Bygningen benyttes til opbevaring af korn. Siloen er beklædt med stålplader. Bygnin-gen er opført 2005. Mål 10 m. diameter og 10 m. høj. Taghældning: 30 grader.

Råvarelager: Det nye råvarelager er opført vest for foderlade og -siloer i 2014 (ikke med på foto). Bygningen er 324 m2 med et ekstra støbt areal omkring. Der er stålplader på tre facade- og gavlsider, og bygningen er åben mod øst. Taghældning: 20 grader.

Ensilageplads: Pladsen er etableret i 1978 og er løbende udvidet. Pladsens størrelse: 95 x 90 m. Saft fra ensilage opsamles og føres til gyllekælder i bygning H. På ensilagepladsen er der fra 2010-13 blevet opsat sideafgrænsning i form af 270 cm høje og 29 cm brede fundablokke. Pladsen har kapacitet til hele den producerede mængde grovfoder.

90

Gyllebeholder N: Beholder i betonelementer fra år 2000 på 2500 m3. Beholderen er 28 m i diameter og 4 m høj. Heraf 1,8 m over terræn. Beholderen er senest godkendt i 2010.

Gyllebeholder O: Beholder i betonelementer fra år 1999 på 2500 m3. Beholderen er 28 m i diameter og 4 m høj. Heraf 1,8 m over terræn. Beholderen er senest godkendt i 2010.

Gyllebeholder P: Beholder i betonelementer fra år 1988 på 2000 m3. Beholderen er 25,3 m i diameter og 4 m høj. Heraf 1,8 m over terræn. Det er mere end 10 år siden, at beholderen er blevet kontrolleret. Ny behol-derkontrol er bestilt.

Gyllebeholder Q: Beholder i betonelementer fra år 1978 på 700 m3. Beholderen er 14,9 m i diameter og 4 m høj. Heraf 1,8 m over terræn. Det er mere end 10 år siden, at beholderen er blevet kontrolleret. Ny beholder-kontrol er bestilt.

Gyllebeholder R: Beholder muret i fundablokke fra år 1966 på 280 m3. Beholderen er 10,9 m i diameter og 3 m høj. Heraf 1,8 m over terræn. Beholderen er senest godkendt i 2012.

Ny kalve-/kviestald S: Den projekterede ungdyrstald forventes opført inden for 5 år efter afgørelse af miljø-godkendelsen. Bygningen opføres på bar mark 20 m øst for den eksisterende kostald (bygning B). Stalden opføres i betonelementer i 1,4 m´s højde. Fra betonelementerne og op til tagrenden beklædes siderne med trælameller af douglasgran. Taget bliver af fibercement med lysplader. Ungdyrstaldens dimensioner bliver som den eksisterende kostald: 152,6 x 31,8 m og 9,5 m høj med en taghældning på 20 grader og vil udadtil fremstå som denne.

Ungdyrstalden vil blive indrettet med et foderbord i midten. På den ene side af foderbordet vil kvier over 6 mdr. blive opstaldet i sengebåse med madrasser. Gangarealerne etableres med spaltegulv med skraber og gyllekanaler med linespilskraber. På den anden side af foderbordet vil der blive etableret dybstrøelsesbokse med plads til 10 kalve i hver og enkeltbokse til de mindste kalve.

91

BILAG 2 KORT OVER BELIGGENHEDEN AF UDBRINGNINGSAREALERNE

92

BILAG 3 BEREDSKABSPLAN OG –KORT FOR SOSEGÅRD

Beredskabsplan for

Sosegaard INDHOLDSFORTEGNELSE TELEFONNUMRE BRAND- OG EVAKUERINGSINSTRUKS OVERLØB AF GYLLE INSTRUKS KEMIKALIE- OG OLIESPILD INSTRUKS STOPHANER / HOVEDAFBRYDERE STRØMSVIGT INSTRUKS TRANSPORT AF BEKÆMPELSESMIDLER BILAG A – KORT OVER EJENDOMMEN BILAG B – KORT OVER AFBRYDERE OG SLUKNINGSUDSTYR Udarbejdet af Jens-Axel Hjorth-Larsen

93

Denne beredskabsplan er udarbejdet som en del af ejendommens miljøgodkendelse med det formål at stoppe og begrænse eventuelle uheld med konsekvenser for det omgivne miljø. Planens indhold skal være kendt af gårdens ansatte mm. og udleveres til eventuel indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand, ol. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året og skal være let tilgængelig og synlig. Beredskabsplanen findes i lov mappen på kvægkontoret. Kopi af beredskabsplanen findes i lov mappen på stuehus kontoret. Kortmateriale. Bagerst er der et oversigtskort over ejendommen mm. med angivelse af: − Mark- og drikkevandsboringer/brønde − Dieseltanke og olietanke (overjordiske og nedgravede) − Drænbrønde / regnvandsbrønd / afløb − Udløbspunkter til vandløb / jord fra dræn − Slukningsmateriel − Afbrydere til diverse pumper, anlæg, strømafbryder m.v. − Flugtveje for dyr Husk Ved store uheld ring altid 1-1-2, ved mindre uheld ring altid til miljømyndighederne. Er man i tvivl ring 1-1-2. På Bornholms Regionskommunens hjemmeside kan man endvidere se mere om, hvorledes man skal forholde sig i forhold til akut forurening: www.brk.dk Efter brand m.m. tag kontakt med miljømyndighederne med hensyn til genopbygning af stald m.m.

http://www.brk.dk/

94

TELEFONNUMRE

Nærmeste telefon står i stuehus og har nr. 56972171. Miljømyndighed kontaktes på telefon 56920000 rette vedkommende Falck kontaktes på telefon 70102030 dag eller nat Brandvæsen kontaktes på telefon 112 dag og nat Lægevagt kontaktes på telefon 56952233 Hverdage kl. 16.00-8.00 Weekend + helligdage hele døgnet Tandlægevagt kontaktes på telefon 56956700 weekender + helligdage kl. 10.00-10.30 Landbocenteret kontaktes på telefon 56907800 dag eller nat Dyrlæge kontaktes på telefon 56974962 dag eller nat Foderstofforretning kontaktes på telefon 33684400 dag eller nat Elektriker kontaktes på telefon 20290357 dag eller nat 56950569 Smeden kontaktes på telefon 56907450 dag eller nat VVS kontaktes på telefon 56907450 dag eller nat Ventilationsfirma kontaktes på telefon 20290357 dag eller nat

95

BRAND- OG EVAKUERINGSINSTRUKS

Ved brand der ikke kan slukkes ved egen hjælp. Tilkald brandvæsenet - RING 112 - oplys: Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra Hvad er der sket og at det er en gårdbrand Er der tilskadekomne - hvor mange – Er dyrene kommet ud – art og antal der evt. er fanget Kontakt ejeren, Jens-Axel Hjorth-Larsen på tlf. 21468879 Iværksæt rednings- og slukningsarbejde hvis det er muligt og forsvarligt, herunder fjernelse af dyr, olie, trykflasker, gødning og kemikalier Placering af slukningsmateriel er angivet på oversigtskortet. Hvis det ikke er muligt at slukke branden - forsøg at begrænse den ved lukning af døre og vinduer Modtag brandvæsenet og udlever denne mappe sammen med kortmaterialet oplys endvidere: Evt. tilskadekomne eller dyr der ikke er reddet i sikkerhed Hvor det brænder Brandens omfang Hvor der er adgangsveje På ejendommen findes der følgende materiel, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen: Brandslukkere jvf. bilag B.

96

OVERLØB AF GYLLE INSTRUKS

Ved større overløb af gylle eller ved brud på gylletanken - RING 112 oplys: Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra Hvad der er sket og hvor meget der er løbet ud Om der er risiko for forurening af vandløb, eller drikkevandsboring Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne Kontakt ejeren, Jens-Axel Hjorth-Larsen på tlf. 21468879 Kontakt miljømyndighederne ved tlf. 56920000. Ved et eventuelt gylleudslip er det vigtigt at dæmme op gyllen for at undgå, at gyllen løber til vandløb placeret. Opdæmningen kan evt. foretages med jord, halmballer ol. afhængig af mængden af gylle. Ter-rænet på Sosegaard er fortrinsvis fladt med en anelse fald mod syd. Det er derfor er det svært at fore-stille sig en forurening af vandløb med gylle. Ved gylleudslip vil opdæmning skulle foregå mod syd, bilag B. Modtag brandvæsenet/miljømyndighederne og udlever denne mappe med sammen med kortmaterialet På ejendommen findes der følgende materiel, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen: Teleskoplæsser Gummiged

97

KEMIKALIE- OG OLIESPILD INSTRUKS

Ved større overløb af mælk, kemikalier og olie - RING 112 – oplys: Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra Hvad der er sket, hvad og hvor meget der er løbet ud Om der er risiko for forurening af vandløb, drikkevand Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne Kontakt ejeren, Jens-Axel Hjorth-Larsen på tlf. 21468879 Kontakt miljømyndighederne ved tlf. 56920000. Der findes ikke kemikalier på Sosegaard. Oliespild håndteres med savsmuld, placeret i foderlænge.

98

UHELD I FORBINDELSE MED FORSURINGSANLÆG/KEMISK LUFTRENSNING INSTRUKS

Der findes ikke forsuringsanlæg på Sosegaard.

99

UHELD I FORBINDELSE MED GYLLEKØLING INSTRUKS

Der findes ikke gyllekølingsanlæg på Sosegaard.

100

STOPHANER / HOVEDAFBRYDERE

Afbrydere til diverse pumper, anlæg, strømafbryder m.v. skal ligeledes noteres på kortet over ejendommen. Bilag B. Vand Hovedhane sidder i målerbrønd ved privatvej Nord for garage. I bygning C sidder stophane i det sydvestre hjørne af tank rum. I bygning D sidder stophane i hjørne i vand rum. I bygning E sidder stophane i det nordvestre hjørne af gammel kostald Elektricitet Hovedafbryder sidder i bygning L. Maskinhus El tavle sidder i det sydøstre hjørne af bygning L. Nye sikringer opbevares i sikringsboks på kvægkontor.

101

STRØMSVIGT INSTRUKS

Sosegaard er udstyret med nødstrømsgenerator, som automatisk starter ved strømsvigt. Der er naturlig ventilation i alle stalde. Starter nødgenerator ikke automatisk tilkaldes ejer på 21 46 88 79, alternativt tilkaldes elektrikeren på 20290357.

102

TRANSPORT AF BEKÆMPELSESMIDLER

Maskinstation varetager alt sprøjtearbejde og medbringer kemikalier.

103

BILAG A – KORT OVER EJENDOMMEN

104

BILAG B – KORT OVER AFBRYDERE OG SLUKNINGSUDSTYR

105

BILAG 4 MODTAGNE HØRINGSSVAR I 2. OFFENTLIGHEDSFASE Bornholms Regionskommune, Teknik og Miljø har i forbindelse med 2. offentlighedsperiode fra 17. marts til 27. april 2016 modtaget to skriftlige henvendelser. Disse er gengivet i det følgende efterfulgt af kommunens kommentarer til de enkelte punkter.

1. Indlæg fra Niels Stender, Søndre Landevej 80, 3720 Aakirkeby (ejer Jane Stender). Principielt hyldes naturligvis al initiativ rigdom til gavn for det bornholmske samfund – blot ikke når det er på bekostning af vore medborgere. Ud fra rapportens p.t. udfærdigelse skal påpeges, at det ikke er kommunens opgave at sminke på en miljøkrævende ansøgning. Bl.a. derfor er forslagets fejlbefængte udfærdigelse et klart bevis på teori og virkelighedens praksis. Som adspurgt, blot nogle svar.

Vi hører ikke til dem, der ytrer sig bare for at beklage sig – trods 25 år, også med årlige særdeles grelle ud-bringninger uden venlig nabovarsel, ej klaget - til gengæld udvist stor tolerance.

Enhedens grænsende nærområde består af sommerhusområder. Enfamiliehuse – flere med turistudlejning. Enkelthuse uden bopælspligt – kommunens politik for indbyggerforøgelse. De fleste sommerhuse ejes af omliggende landbrug.

Lobbyistisk ved påsketid omtaler Bornholms Landbrugs ledelses konsulent: ”kun lugtfri gylle udbringes i dag, da al gylle afgasses på Bioraf”. I så fald, hvad er problemet? Gyllen må have påvirket dennes lugtesans – dette er en omgåelse af sandheden! Det gode landmandsskab må selv være interesseret i, at hensyntagen bør udvises fra alle sider! Velkommen til den virkelige verden. Derfor omtales fakta.

De senere år er ekstrem ildelugtende gylle udbragt klos op af naboskel. Rådden bundfældende gylle opbe-varet over flere år – aldrig afgasset. Dokumentation haves. Åbenbar morale – når blot vinden er væk fra / udbringningsarealet langt nok væk fra egen beboelse – kan andre jo ikke lugte det. (ligesom affaldsdump-ning i havet, ude af syne). Vaskesnoren er éet – kun den der har oplevet at komme hjem til / vågnet om nat-ten for åbent vindue, ved hvor ekstremt ildelugtende forholdende det er, når alt skabsopbevaret tøj, møbler skal vaskes, renses og huset luftes (egentlig desinficeres) i flere dage. Hvem betaler? Beklageligvis bryster dele af landbruget sig heraf. Landmandsskab – dumpet. Bornholms Landbrugs ledelse har et vidende pro-blem. Gå forrest, selvjustits. Kender jo de pågældende. Det går ud over de landmænd, der har et godt for-hold til omgivelserne.

Påpeges må. Foreligger der neutrale helårs miljømålinger på alle barometre forud for ansøgning for belys-ning af p.t. miljøbelastning fra Sosegård. For fremtidig sammenligning. Også hos os, flere gange årligt mær-kes endda lugten af ensilage fra håndteringen ved fodring. Brugen af maskinel hertil høres. Fluetrykket øges årligt. Selve fabriksbyggeriet vil synsmæssigt belaste naturen i høj grad. Områdemæssigt mener jeg ikke, området kan bære en yderligere forøget miljøbelastning af påtænkte karakter uden yderligere tilstrækkelige foranstaltninger end beskrevet. Ejer bør selv foranstalte et større hurtigt voksende beplantningsbælte rundt om enheden. Kommunen skal stille dette som minimum betingelse for tilladelse.

Beskrevne gylle håndtering, opbevaring viser igen teori og praksis er hver sit. Ejer kan frit håndtere gyllen efter forgodtbefindende. Ud fra forholdende er her ingen garanti for sammenblanding ikke sker. Generel flydelagshåndtering? (ræven vogter gæs). Kommunens hidtidige tilsynsfrekvens incl. bemærkninger mang-ler! ”Betinger projektet flydelag – forsvinder økonomigrundlaget”. I så fald er projektet ikke gangbart. 40% statstilskud, som den alm. borger betaler. Ejer bør selvklart gøre brug af teltdug løsningen. Regnvandseffek-ten undgås etc. etc. Dermed mindre opbevaringskapacitet. Kommunen skal som minimum for fremtidige tilladelser stille krav om teltdugen og direkte nedfældning.

Landbrugets gode naturforvaltning fremhæves. Igen i år er kyststien fra Sose rastplads til Strandby delvis ødelagt af plov, andre redskaber, overdænget med gylle af flere landmænd. På ansøgers jordtilhør øst for Sose Odde, et stræk på 200m., ses ødelagte rødder fra kystbevoksningen i plovfuren. På samme stræk er de mange fredede gøgeurter nu forsvundet. Ejer ved det antagelig ikke. Besigtigelse bør foretages.

Turister har allerede afbrudt ophold grundet gylleudbringning. Andre kommer ikke igen. Andre kommer ikke igen grundet kyststi håndteringen, miljøforvaltningen. Her tales husholdningsøkonomi for kommunen, bu-reau, den enkelte udlejer. En øget gyllebelastning vil lukke ned for udlejningen. Dermed eksistensgrundlag. Iflg. ejendomsmæglerne falder huspriserne i.f.m. industrilandbrugsfarmes husdyrs udvidelser. Natur og øko-

106

nomiforringelser giver den enkelte langt større helbredsforringelser end hidtil observant forståen. Hvem kompenserer os fuldt ud for alle disse tab?

Ad pkt. 12.2 s. 82. Hvilken tommelfinger kommunens bemærkninger og vurdering er foretaget på skal være usagt. Ansøgers oplysninger er èet. Det tilkommer ikke kommunen at sminke en miljøgodkendelse ved bl.a. at tilføje: ”et husdyrbrug på 1000 DE genererer som tommelfingerregel 50 arbejdspladser” etc. etc. Her er tale om en udvidelse med 363,38DE. Hvilket kommunen skal forholde sig til. Summa summarum kommer der måske 1 – 2, antagelig næppe flere bornholmske arbejdspladser ud af dette. Ellers, ifald skal der tages højde for hvor mange enheder, arbejdspladser denne bedrift i familien Larsens eje har kostet det bornholm-ske samfund, samfundsudvikling. Økonomien, også rent skatteteknisk i samme periode.

Her er tale om en sårbar økonomikoncentration. (Udkonkurrerer selvejet). Som det danske skattesystem er opbygget, har disse det med, at den alm. borger, det fælles samfund må betale flere gange dertil. Jeg glæ-der mig til at følge dets vej. Hvor meget skatteafkast virksomheden fremover yder i.f.t. omsætning.

Senest ønskes ny afgift pålagt oksekød. Forøgelse af metangas. Dette forringer konstruktionens i forvejen udtrykte sårbare økonomi. Forringelse af tvivlsomt skattegrundlag. Er udvidelsen samfundsmæssig forsvar-lig? Ansøger løser problemstillingen ved at binde plastposer om koens bagparti for opsamling af metangas-sen! Rækker sikkert til opvarmning af borgmesters kontor. Wupti vi har en ny metan(olie)sheik.

Den almindelige bornholmske borger er de sidste år ulig blevet skattebebyrdet for at redde landbruget. Nu, grundet landbrugets mange privilegier skal kommunen med rimelighed for fremtidige udvidelser og godken-delser stille krav om, at Bornholms landbrug samlet skal stille al gylle gratis (miljøløsning Bioraf) til rådighed for afgasning, som betingelse for lovlig lugtfri udbringning. At alle producerede dyreenheder på Bornholm skal slagtes, forarbejdes af bornholmske arbejdspladser. Man er vel en grøn forgangs ø.

Jeg er opvokset med landbruget og har fulgt dette siden 50erne. Taler ikke ud af det blå. Med pakken tog landbrugets netværk røven på jer beslutningstagere. Ej mængden men gørelsen. Det fremgår bare ikke af pakke eller ansøgning. Brødkornskvalitet er en helt anden størrelse end fremført. Tillykke til landbruget.

Naturligvis ønsker jeg ansøger god vind fremover!

V.h.

Niels Stender

Søndre Landevej 80, 3720 Akirkeby.

Bornholms Regionskommune, Teknik og Miljø´s kommentarer til indlægget fra Niels Stender

Overordnet udtrykker høringssvaret fra Niels Stender mistillid til, at data og vurderinger i forslaget til miljø-godkendelse til udvidelse af husdyrproduktionen på Sosegård er dækkende og korrekte.

Miljøgodkendelsen bygger på ansøger, Milcko I/S´s (v. Jens-Axel Hjort-Larsen), oplysninger om forhold på bedriften og Bornholms Regionskommune, Teknik og Miljøs registreringer bl.a. fra tidligere godkendelser og udførte miljøtilsyn. De beregninger, der ligger til grund for kommunens vurderinger af produktionens påvirk-ning af omgivelserne, er foretaget i det lovbefalede elektroniske ansøgningssystem i henhold til gældende lovgivning. På baggrund af høringssvaret har kommunen tilføjet oplysninger til enkelte afsnit i miljøgodken-delsen.

De rejste spørgsmål fra indlægget er grupperet og kommenteres i de følgende afsnit:

Bornholms Regionskommune, Teknik og Miljø´s tilsyn med produktionen på Sosegård I henhold til bekendtgørelse om miljøtilsyn efter lov om miljøbeskyttelse, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og lov om forurenet jord (Miljøtilsynsbekendtgørelsen) skal miljøgodkendte husdyrbrug som Sosegård have et basistilsyn hvert tredje år. Derudover skal kommunen foretage en miljørisikovurdering af det enkelte husdyrbrug og ud fra denne vurdere, om der er behov for et eller flere yderligere planlagte tilsyn inden for de tre år. I forbindelse med tilsynskampagner eller henvendelser fra offentligheden om forhold på ejendommen kan Teknik og Miljø desuden gennemføre uanmeldte tilsynsbesøg.

107

De seneste 10 år har Teknik og Miljø været på miljøtilsyn på Sosegård hvert andet år. Efter den foretagne risikovurdering er Sosegård vurderet til fortsat at skulle modtage tilsynsbesøg minimum hvert andet år.

Ifølge den seneste miljøtilsynsbekendtgørelse fra 2. december 2015 skal tilsynsmyndigheden efter hvert tilsynsbesøg udarbejde en tilsynsrapport, der beskriver, om husdyrbruget overholder de love, regler og afgø-relser, der er ført tilsyn med. Tilsynsrapporten skal offentliggøres senest fire måneder efter tilsynsbesøget. Tilsynsrapporterne vil være tilgængelige på Bornholms Regionskommunes hjemmeside www.brk.dk.

Sammenligning mellem miljøbelastning i nudrift og ansøgt drift Ved behandling af en ansøgning om miljøgodkendelse skal ansøger gøre rede for f.eks. forbrug af hjælpe-stoffer, omfanget af støj og støvgener, antallet af transporter m.m. i både nudrift og, efter ændrin-gen/udvidelsen er gennemført. Ved beregning af geneafstande ift. lugt og påvirkningen af omgivelserne med ammoniak indgår ligeledes en sammenligning mellem de eksisterende og de fremtidige forhold. Deciderede målinger på ejendommen er ikke en del af grundlaget for denne godkendelse.

Gylleopbevaring Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgø-relsen) fastsætter reglerne for bl.a. opbevaring og håndtering af husdyrgødning fra erhvervsmæssigt dyre-hold. Bornholms Regionskommune forudsætter, at Sosegård lever op til bestemmelserne i denne bekendt-gørelse. Kontrol af, om dette er tilfældet, indgår som en del af miljøtilsynet på ejendommen.

I forbindelse med behandling af en ansøgning om miljøgodkendelse efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug kan der være behov for at skærpe nogle af husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle be-stemmelser, for at produktionen kan leve op til beskyttelsesniveauet for ammoniak, lugt, fosforoverskud og nitrat.

Kommunen skal ved vurderingen af en ansøgning sikre sig, at ansøgeren har truffet de nødvendige foran-staltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved at anvende den bedste tilgængelige teknik – BAT (Best Available Techniques).

Miljøstyrelsen har fået udarbejdet beskrivelser af en række relevante teknikker og teknologier med en doku-menteret miljøeffekt inden for fodring, staldindretning, opbevaring/behandling af husdyrgødning og udbring-ning af husdyrgødning (teknologiblade). Anvendelse af teknikker, der er beskrevet i Miljøstyrelsens teknolo-giblade, sikrer, at der er foretaget en vurdering af teknikkens virkninger på miljøet og, at teknikken kan an-vendes på en økonomisk forsvarlig måde under danske produktionsforhold. I vurderingen er der samtidigt taget hensyn til eventuelle fordele og ulemper som lugt, arbejdsmiljø, dyrevelfærd, ressourceforbrug, udled-ninger m.v. Miljøstyrelsen har herudfra fastsat vejledende emissionsgrænseværdier for relevante forure-ningsparametre (f.eks. ammoniakemission), som er opnåelige ved anvendelse af BAT.

Så længe ansøger samlet set overholder husdyrgodkendelseslovens beskyttelsesniveau og den eller de fastsatte emissionsgrænseværdier, har ansøger ret til selv at bestemme:

- Hvilke teknikker og teknologier, som er mest hensigtsmæssige for ansøger at anvende i driften af husdyr-bruget

- Hvor på anlægget - både nyetablerede og eksisterende dele af anlægget - ansøger ønsker at anvende teknikker og teknologier til opfyldelse af emissionskravene.

På Sosegård har ansøger valgt at opfylde kravet ift. ammoniakemission med følgende virkemidler:

- På spaltegulvet i den eksisterende kostald er der monteret skrabere, som rengør gulvet hver anden time.

- I den ombyggede sengebåsestald til goldkøer og i den nye kalve- og ungdyrstald vælges en gulvtype med maksimalt 4 % ammoniaktab i form af spaltegulv med skraber både på gulvet og i gyllekanalerne.

- Der er i alle tre etaper regnet med, at 100 % af dybstrøelsen samt 100 % af gyllen opbevares på ejendom-men. I etape 3 opnås en mindre reduktion i ammoniakfordampningen fra lagrene af dybstrøelse, idet en større andel af dybstrøelsen (70 %) end forudsat som standard (65 %) køres direkte fra stalden til nedpløj-ning i marken i stedet for først at blive oplagret i markstak.

http://www.brk.dk/

108

Da ammoniakemissionen fra produktionen vha. ovennævnte tiltag bringes ned på et niveau under den be-regnede vejledende emissionsgrænseværdi, er der ikke grundlag for at stille krav om, at de eksisterende gyllebeholdere forsynes med teltoverdækning.

I afsnit 5.4 er der redegjort for gyllebeholderne generelt, herunder bl.a. at der sikres flydelag ved at tilføre snittet halm eller kalvemøg, hvis der opstår problemer med at sikre det naturlige flydelag, og at der føres kontrol med flydelaget i henhold til lovgivningen.

Vedr. gener ved gylleudbringning Kapitel 10 i husdyrgødningsbekendtgørelsen fastlægger reglerne for, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes. Det fremgår bl.a., at flydende husdyrgødning skal nedfældes på arealer uden etableret afgrøde og på fodergræsmarker. På Sosegård dyrkes primært græs og majs, hvorfor størstedelen af gyllen vil blive udbragt ved nedfældning, som nedsætter både lugtgener og ammoniakfordampning. På marker med vinter-sæd vil det dog være tilladt at udlægge gylle med slæbeslanger i den voksende afgrøde i foråret.

I miljøgodkendelsen er det beskrevet, at Sosegård også efter udvidelsen kan bytte en del af ejendommens produktion af kvæggylle med afgasset gylle fra biogasanlægget i Aakirkeby. Selvom udbringning af afgasset gylle kan medvirke til et begrænse lugtgenerne ved udbringning, kan kommunen ikke stille vilkår om, at al gylle fra ejendommen skal byttes.

Det er aftalt med ansøger Milcko I/S v. Jens-Axel Hjort-Larsen, at Niels Stenders husstand eller andre, som måtte ønske det, kan få tilsendt sms-besked, før der udbringes husdyrgødning fra bedriften. Ønskes en så-dan ordning, skal Jens-Axel Hjort-Larsen kontaktes for nærmere aftale.

Skader ved markarbejde På kortet i Figur 5 og i bilag 2 er vist de arealer, som drives af Milcko I/S og anvendes til udbringning af hus-dyrgødning fra produktionen på Sosegård. Som det fremgår, ligger ingen af arealerne syd for Søndre Lan-devej og grænser derfor heller ikke op til kyststien. Bornholms Regionskommune anser derfor ikke oplysnin-gerne om oppløjning af stien, forurening med gylle, skader på den naturlige vegetation inkl. sjældne gøgeur-ter som relevante i forhold til nærværende sag om miljøgodkendelse af produktionen på Sosegård.

Gener fra håndtering af ensilage Afstandskravene i husdyrgodkendelseslovens § 8 gælder bl.a. for anlæg til opbevaring af ensilage, hvilket fremgår af afsnit 4.1 i miljøgodkendelsen. I den konkrete sag har Bornholms Regionskommune valgt at di-spensere for afstandskravet til naboskel (ikke beboelse), da den udvidede ensilageplads ikke forventes at forårsage væsentlige gener for naboejendommen.

Lugt fra opbevaring og håndtering af ensilage indgår ikke i den gennemførte beregning af geneafstande til nabobeboelser men reguleres gennem placeringen og indretningen af opbevaringsanlægget. Ved miljøtilsyn på ejendommen indgår kontrol af, om opbevaringen og håndteringen af ensilage sker på en måde, der mi-nimerer risikoen for uhygiejniske forhold og dermed lugt, tilhold af rotter, opformering af fluer m.m.

Ved læsning og blanding af foder på ensilagepladsen samt ved udfodring vil der forekomme en vis støj fra maskiner. Ansøger har dog observeret, at specielt en medarbejder udfører arbejdet på en måde, som giver ekstra støjbelastning. Denne medarbejder vil derfor blive instrueret i korrekt brug af læsse- og udfodringsma-teriellet.

Flueproblemer Det fremgår af den miljøtekniske redegørelse, at ansøger har fokus på at hindre opformering af fluer ved bl.a. at fjerne kalvemøg ofte og anvende biologisk bekæmpelse med rovfluer og snyltehvepse.

For at fastholde denne indsats og sikre at der ikke opstår gener for omgivelserne, har Bornholms Regions-kommune præciseret i miljøgodkendelsen til Sosegård, at fluer skal reguleres effektivt (vilkår 3.18.1: ”Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer i Skadedyrsguiden, der vedligeholdes af Institut for Agroøkologi under Århus Universitet og findes på www.dpil.dk. Bekæmpelsen skal desuden foretages på tilsynsmyndighedens forlangende”).

Hvis kommunen bliver gjort opmærksom på, at omgivelserne oplever problemer med fluer, eller det ved mil-jøtilsyn viser sig, at bekæmpelsesforanstaltningerne ikke er tilstrækkelige, kan kommunen kræve yderligere tiltag sat i værk.

109

Placering af ny stald Ansøger har beskrevet, at den projekterede ungdyrstald ønskes opført på marken 20 m øst for den eksiste-rende kostald. Staldens dimensioner og materialer bliver som den eksisterende kostald, og den vil derfor udadtil fremstå som denne.

Landskabet omkring Sosegård er åbent landbrugsland præget af dyrkede marker og en del store landbrugs-ejendomme. Bornholms Regionskommune har vurderet, at den nye stald ikke vil ”stikke ud” i forhold til det eksisterende anlæg på ejendommen. Ejendommen vil fortsat fremtræde som en samlet enhed i landskabet, hvor bygningerne er placeret i tilknytning til hinanden, og udvidelsen og de deraf følgende ændringer i områ-det vil ikke ændre væsentligt på oplevelsen af landskabet. Kommunen har derfor valgt ikke at stille krav om, at der i forbindelse med udvidelsen skal etableres en afskærmende beplantning ved den nye stald eller ved andre af ejendommens anlæg.

Landbrugsdriftens påvirkning I høringssvaret udtrykkes en generel anke over udviklingen i det bornholmske landbrug mod større enheder og en bekymring for faldende huspriser, nedgang i turismen, helbredsforringelser for befolkningen og mang-lende skattegrundlag som en konsekvens af denne udvikling.

Bornholms Regionskommune har ikke mulighed for at komme nærmere ind på de nævnte emner, da disse forhold ligger uden for det, som kommunen skal forholde sig til i forbindelse med miljøgodkendelser af hus-dyrbrug og, da Teknik og Miljø ikke er myndighed i forhold til skatteforhold, smittebeskyttelse m.v.

Ansøgers vurdering af samfundseffekten af den ansøgte udvidelse Miljøgodkendelsen skal indeholde en beskrivelse af væsentlige alternative muligheder til det ansøgte projekt, som ansøger har overvejet herunder et alternativ uden ændringer på ejendommen.

Bornholms Regionskommune er enig med ansøger i, at landbruget på Bornholm spiller en rolle i forhold til at bevare og skaffe nye arbejdspladser til øen. Det ligger dog uden for miljøgodkendelsens rammer at stille vilkår om, at produkterne fra ejendommen skal forarbejdes på Bornholm.

I afsnit 12.2 er det tilføjet, at redegørelsen for fremtidssituationen for bedriften, hvis udvidelsen på Sosegård ikke gennemføres, udtrykker ansøgers vurderinger.

Klimaeffekter Husdyrgodkendelsesloven med tilhørende bekendtgørelse fastsætter et beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosforoverskud og nitrat, som skal anvendes ved vurderingen af, om der er væsentlige virkninger på miljøet ved en påtænkt etablering, ændring eller udvidelse på et husdyrbrug. Metan-udslip indgår derimod ikke i den krævede vurdering. Ved tilsynsbesøg er et af kontrolpunkterne dog en drøftelse af, hvilke tiltag der gøres på ejendommen for at reducere CO2-udledningen.

2. Indlæg fra Erhvervs- og Vækstministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet har ingen bemærkninger til den fremsendte høring.

Teknik og Miljøs kommentar til indlæg fra Erhvervs- og Vækstministeriet

Indlægget fra Erhvervs- og Vækstministeriet giver ikke anledning til kommentarer.

§ 12-miljøgodkendelse til Sosegård Hallegårdsvejen 5 ......ce svarende til 891,99 DE Dato for...

Documents

Transcript of § 12-miljøgodkendelse til Sosegård Hallegårdsvejen 5 ......ce svarende til 891,99 DE Dato for...