Post on 26-Jul-2016
description
FORORD
2015 var et begivenhedsrigt år
for Voldsom Kærlighed. Året
begyndte i kærlighedens tegn, da ungepanelet
arrangerede en LGBT fest i Kødbyen på Valentin-
sdagen den 14. februar. Valentine’s Gay var ikke
alene et alternativ til mange andre af byens fester
på denne dag, som udelukkende henvendte sig
til heteroseksuelle kærestepar, men også en vigtig
synliggørelse af, at kærestevold forekommer uan-
set seksuel orientering.
Voldsom Kærlighed fortsatte ufortrødent dialogen
med de unge om kærestepolitik på årets festivaler,
både på NorthSide i Aarhus og Roskilde Festi-
valen, såvel som til forebyggelsesdage i både
Herning, Holstebro og på Frederiksberg. Det er
i dialogen med de unge, at tabubearbejdelsen
sker, og vi bliver klogere.
I det forgangne år sagde Voldsom Kærlighed
velkommen til endnu en ambassadør. Pede B
sagde ja til at gå foran i kampen for at forebygge
og stoppe kærestevold. Pede, som er en eminent
freestyle rapper, som imponerede publikum ved
årets Folkemøde, hvor han opsummerede pointer
fra fem ungdomspolitikere fra hele det politiske
spektrum. Hvor andre kæmpede om de folkeval-
gtes gunst og opmærksomhed, gjorde Voldsom
Kærlighed en dyd ud af at inddrage unge i alle
dele af projektet, også når det gælder politiske
paneldebatter. Vi skal tale med de unge, ikke blot
for dem eller om dem!
Det var i 2015, at Voldsom Kærligheds skolework-
shops blev en del af åben skole, som er et reform-
krav til folkeskolen om at inddrage det omkring-
liggende samfund. Derfor var Voldsom Kærlighed
ude på endnu flere folkeskoler og også produk-
tions- og erhvervsskoler.
2015 blev ligeledes markeret med udgivelsen af
For Vild med Dig, som er et undervisningsmateri-
ale om kærestevold til de ældre elever i folkesko-
len, efterskoler, produktionsskoler og ungdomsud-
dannelser. Materialet var et resultat af et stærkt
samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd,
Ungdomsbyen.dk, Bryd Tavsheden og LOKK,
hvilket er første gang organisationerne på tværs
har samarbejdet om et fælles produkt, hvilket
både vi og vores samarbejdspartnere er meget
stolte af.
I årsberetningen kan du læse om at tage ansvar
for egne handlinger, og om hvordan Voldsom
Kærlighed arbejder med de unge i samtaleforløb.
Du kan også læse om vores erfaringer med at ar-
bejde med jalousi i grupper. Endelig kan du læse
om årets Roskilde Festival fortalt af vores fantas-
tiske ambassadør Twerk Queen Louise.
Tak til alle de modige unge, som i år har gået i
samtaleforløb i Voldsom Kærlighed, og til alle
som vi har talt med i telefonen. At søge hjælp er
det første skridt mod forandring.
Kærlig hilsen
Lene Stavngaard
Projektleder, Voldsom Kærlighed
Team Voldsom Kærlighed: Katja, Lene, Ulrik og Rikke
HER KUNNE DU MØDE VOLDSOM KÆRLIGHED
I 2015
FOLKEMØDET DOX UNDER BISPEENGBUEN
VALENTINES GAY
CAMINOEN
ROSKILDE FESTIVAL
SUNDHEDSDAGENE
FOREBYGGELSESDAGENE FOREBYGGELSESDAGENE
PÅ NORTHSIDE
I HERNING
PÅ BORNHOLM
PÅ FREDERIKSBERG
I HOLSTEBRO
PÅ JOLENE’S
VOLDSOM KÆRLIGHED
BESØGTE ELLER HAVDE BESØG AF
GIRLTALK.DK
DET KRIMINALPRÆVENTIVE RÅD
STUDENTERRÅDGIVNINGEN
KØBENHAVNS KOMMUNE
JACOB RIIS SETTLEMENT NEW YORK
DANNER BRYD TAVSHEDEN
LÆNKEN
PIGER MED GRÆNSER
HEADSPACE
KRÆFTLINIEN
KAOSPILOTERNE
BROTHERS 4 LIFE
REJSESCENEN MØDREHJÆLPEN
LOKK
BØRNS VILKÅR
TERAPI OG TABUBEARBEJDELSE
I 2015 valgte vi i Voldsom
Kærlighed at lave et
tilbud i workshopformat, som kunne almengøre
adfærdsregulering i kæresterelationer uden for
det klassiske terapeutiske rum og give deltag-
ere redskaber til at håndtere jalousien. Jalousi
er en ofte rapporteret årsag til konflikter både
blandt nuværende klienter og de elever, som vi
har været i dialog med under skoleworkshops i
2015, derfor var det et naturligt sted at starte. Vi
arbejdede med at æstetikken og formatet skulle
målrettes til unge, og vi inddrog derfor vores
ungepanel i workshoppen både i udviklingen og
i testfasen.
Ideen om workshoppenSiden Voldsom Kærligheds fødsel i 2014 har vi
haft to hovedindsatsområder. For det første at ud-
vikle og tilbyde terapi til unge der udøver kærest-
evold. Den anden og mindst ligeså vigtige
indsats er tabubearbejdelse. I denne sammen-
hæng har vi udviklet skoleworkshops og fore-
drag, som vi tager rundt med på hele landets
skoler. Her arbejder vi sammen med de unge om
at undersøge kulturens forforståelser og fordom-
me om kærlighed, konflikter og kærestevold,
hvorved vi sammen skaber viden om kærestevold
og det gode forhold.
AF ULRIK GAUSBØLPSYKOLOG, VOLDSOM KÆRLIGHED
ÅRSBERETNING I 7
ET STED MELLEM
JalousiTemaet jalousi blev ofte omdrejningspunkt i
dialogen med de unge. Vi oplevede, at flere
unge støder på denne følelse, og de for-
talte os, at den var baggrunden for mange
konflikter i deres parforhold. De unge, vi har
mødt, har lært os, at jalousien er en stærk
følelse, og at den er en følelse, som man
ikke taler så meget med hinanden om. Den
er med andre ord tabuiseret.
Jalousien trækker ofte sin næring fra en un-
derliggende følelse af mindreværd. Vi bliver
usikre på, om vi er værd at elske, og denne
usikkerhed vil ofte føre til konflikter med den,
vi elsker. Usikkerheden, som driver jalou-
sien, kan stamme fra en opvækst, hvor vi
ikke oplevede, at være værdsat eller elsket.
Vi kan være blevet svigtet af en tidligere
kæreste, som måske har været os utro. Bag-
grunden for vores usikkerhed og jalousi kan
være forskellig, men jalousien er som regel
en destruktiv kraft, som - hvis vi ikke lærer at
forstå og håndtere den - kan medføre vold
og kærlighedens afslutning.
ÅRSBERETNING I 58 I FRI FRA JALOUSI
Jeg var glad for, at workshop-pen havde konkrete øvelser, som jeg kunne tage med hjem og arbejde sammen med min kæreste om. Det har hjulpet os meget. Jeg kan kun anbefale andre at deltage. Jalousi er noget man kan arbejde med, så den ikke ødelægger kærligheden.
Gennem vores erfaringer med skoleworkshops
blev vi optagede af at skabe et møde mellem
terapi og tabubearbejdelse, og her opstod ideen
om jalousiworkshoppen. Workshoppens form
blev et møde mellem traditionelle gruppeterapeu-
tiske rum og det didaktiske lærings- og udviklings-
rum. Emnet og formen skulle hermed tiltrække
unge, som i både lettere og sværere grad ople-
vede, at det er hårdt at være i et forhold, hvor
jalousien er stærk.
Eksempler fra workshoppenSom en start arbejder vi med at finde situationer,
hvor jalousien træder frem. Når vi begynder at
se et mønster, undersøger vi, hvad det er, som
rammer os, og som fremkalder jalousien. Grund-
en til at jalousien trækker i os er, at der er noget,
som er sårbart for os. Noget som vi oplever blive
truet. Det kunne f.eks. være: at du skal ville mig
hele tiden. Hvis vi så oplever, at vores kæreste
vil være sammen med sine venner en aften, så
kan jalousien trække i os, og hviske: du er ikke
god nok – du er ikke værd at elske. Jalousien kan
kalde på vreden og vores forsvar. Når vi begy-
nder, at genkende disse mønstre begynder vi, at
kunne fravriste os jalousiens greb.
Det handler om, at kunne se sig selv udefra
og den anden indefra, altså at
være i stand til at mentalisere.
Udtrykket dækker over
evnen til at se egne og
andres handlinger ud
fra mentale tilstande.
Mentale tilstande er
b.la. følelser, tank-
er, behov, mål og
værdier. Vi mental-
iserer allesammen,
når vi interagerer
med hinanden, men vi
er sjældent opmærksom-
me på, at vi gør det. Når jal-
ousien har tag i os, er det meget
svært at gøre brug af denne evne. I
workshoppen arbejder vi med at se handlinger
ud fra kærestens synspunkt. Vi begynder at se
os selv udefra. Her kan deltagerne se, hvordan
deres handlinger kan virke voldsomme og skub-
be den, som de elsker, fra dem. Vi undersøger
også hvordan det opleves at være kæresten – at
se den anden indefra. Deltagerne inviteres til at
træde et skridt tilbage og undersøge de situa-
tioner som normalt fremkalder jalousien. Herved
får de et sprog for, hvad der sker i dem og
deres respektive kærester, som de
kan arbejde videre med derh-
jemme.
Deltagerne gav udtryk
for at øvelserne, som
var rettet mod evnen
til at mentalisere,
var meget værdi-
fulde for dem, og
havde en god effekt
på deres parforhold.
Deltagerne fik mulighed
for at arbejde med andre
værktøjer i workshoppen,
der gav mulighed for at forstå
hvordan konflikter optrappes, og
hvordan man kan være med de svære tanker og
følelser, som jalousien og usikkerheden frem-
kalder ved brug af mindfulness.
I februar 2016 afholder Voldsom Kærlighed endnu et forløb med jalousiworkshops
ÅRSBERETNING I 11
POSTKORT
I år var jeg så heldig, at min Roskilde
Festival ikke kun handlede om, at
drikke mig fuld og bo i telt (som om dronninger
nogensinde bor i telt). Jeg var nemlig på Roskilde
som ambassadør for Voldsom Kærlighed, og jeg
var derfor på festivalen med en mission om at
stoppe kærestevold.
Hvordan stopper man så kærest-evold på en festival, tænker du nok?! Voldsom Kærlighed har fra starten haft som mål
at møde de unge dér hvor de befinder sig, og tro
mig, de unge befandt sig på Roskilde Festivalen.
En måde at møde dem var ved at sætte Voldsom
Kærlighed tatoveringer på dem og samtidig tale
med dem om projektet. Vi gav dem en tatovering,
og de gav os deres tid. Vi tog billeder af dem til
vores sociale medier (Instagram og Facebook),
sådan at andre kunne se dem, og at de selv og
deres venner kunne finde billedet, og evt. give
Voldsom Kærlighed et like (hvilke de ofte gjorde).
På denne måde mødte vi de unge, og de mødte
os. Der var også en del unge, der genkendte mig
som Twerk Queen, og gerne ville tage billeder
med mig eller twerke en lille twerk med mig. Alt
røg på de sociale medier, og fik på den måde
et større outreach, fordi det bare ER federe med
billeder og film.
AF TWERK QUEEN LOUISEAMBASSADØR FOR VOLDSOM KÆRLIGHED
ÅRSBERETNING I 13
FRA TQ
Hvordan er billeder og film, som unge liker og deler, med til at stoppe kærestevold, tænker du måske nu?!Vold er i sig selv et tabu, og det er et emne, der
er svært at tale konkret om. At tale om det fra
et udøverperspektiv kan tænkes som et dobbelt
tabu. Det er et mærkat de færreste har lyst til
associeres med eller tage på sig, hvilket kan
forhindre folk i at bede om hjælp. Vi er derfor
nødt til at kunne tale om vold for at gøre noget
ved det.
For at være bevidst om, hvad man ikke vil, og
hvor ens personlige grænse går, er det vigtigt
at finde ud af og holde fast i, hvad man gerne
vil. Vi valgte derfor at interviewe folk om deres
kærestepolitik: Altså hvad de synes, der er godt
eller vigtigt at gøre, når man er kærester. Vi
interviewede Anders Hemmingsen (kendt fra de
sociale medier med mere end 150.000 følgen-
de) om god kærestestil, Munir om tilgivelse,
Julius om at give plads til hinanden og kæreste-
parret Caroline og Andreas om, at være sig selv
og være kærester samtidig.
14 I ROSKILDE
ÅRSBERETNING I 15
I projekt Voldsom Kærlighed taler vi om kærest-
evold som et sprog, den unge har lært. Det
betyder jo også, at man kan lære et andet sprog.
Nogle gange har man brug for hjælp til dette, og
derfor er det jo vigtigt at de unge, der gerne vil
have hjælp, ved at hjælpen findes.
Min oplevelse var, at selvom det var sjovt at være
på Roskilde, var det også et vigtigt arbejde, jeg
var en del af. Jeg oplevede på egen krop det
tabu, der er omkring vold i dialogen med de
øvrige festivalgæster. Folks umiddelbare reaktion
på projektet var, at de intet kendte til vold, og i
hvert fald ikke var sådan nogle typer, der slog.
Jeg var dog også overrasket over og berørt af, at
alle havde et forhold til, en mening om og ofte en
historie, som de valgte at dele med os. Vi skulle
dog lige ud over tabu-barrieren - ved at nuancere
opfattelsen af, hvad kærestevold kan være og
bryde det stereotype billede af ”voldsmanden”
ned - før fortællingerne fik lov at udfolde sig.
At få lov at høre folks historier, at nå ud til unge
ved brugen af sociale medier, så de ved, at der
findes et sted at søge hjælp og at vise at vold er
et emne, man kan tale om, selvom det er svært,
fik mig til at føle at jeg var med til at stoppe vold-
en på Roskilde Festivalen.
Bootylove og Godt Nytår fra
Twerk Queen Louise
Ambassadør for Voldsom Kærlighed
Vi er derfor nødt til at kunne tale om vold, for at gøre noget ved det.
FRA FORSVAR
I Voldsom Kærlighed tilbyder vi samtaleforløb
til unge, som udøver kærestevold. Samtalernes
formål er at skabe forudsætninger for, at unge
kan tage ansvar for at stoppe volden og udvikle
nye strategier til at mestre kærlighed og konflikter.
I artiklen reflekterer vi over centrale praksiserfar-
inger og dilemmaer i behandlingen.
Hvem møder vi i Voldsom Kærlighed? Når vi møder unge i Voldsom Kærlighed, møder
vi mennesker, som har gjort ting, de fortryder.
Unge som ofte sidder med afmagt, vrede eller
skam over, at de har skadet deres kæreste og
frygter omverdens sociale sanktioner. På tværs
af køn, baggrund, hudfarve og alder kommer de
alle ind af døren med én central ting til fælles: et
ønske om at undgå at miste dem, de elsker. Det
er dét ønske vores behandling må favne, forstå
og udvikle, hvis unge skal lykkes med at forfølge
et liv uden vold.
I Voldsom Kærlighed tror vi på, at det er en
central betingelse for udvikling, at vi bliver mødt
i vores behov for at forbinde os med andre, høre
til i fællesskaber og beskytte os selv fra fare. Vi
tror på, at konflikter er en naturlig del af vores
sameksistens, som kan være produktive, hvis vi
får erfaring med at løse dem i samarbejde med
andre. Det er vores erfaring, at kærestevold ofte
AF RIKKE KANNPSYKOLOG I VOLDSOM KÆRLIGHED
ÅRSBERETNING I 19
TIL ANSVAR
hænger sammen med dårlige erfaringer med
netop dette. At vold tit opstår, når unge oplever,
at de ikke kan handle sig til kontrol over egne
livsbetingelser i samarbejde med de menne-
sker, der betyder noget for dem. Ofte optræder
volden sammen med fortællinger om at føle sig
forkert, værdiløs, ikke-god-nok. Fortællinger om
overvældende
følelser - og kroppen, der tager over - når ord
slipper op eller ikke slår til; om usikkerhed og
frygt for at blive forladt, som gør det svært at
rumme kærestens nej og slippe kontrollen.
Dialog Mod Volds data viser, at 78 % af dem,
der udøver kærestevold, selv har været udsat for
vold. Tilsvarende oplever vi, at størstedelen af de
unge, som kontakter os, har tidligere erfaringer
med enten vold, mobning, traumatiske oplevels-
er, omsorgssvigt eller aggression fra dem, de
forventede kærlighed fra. Samhørighedserfaring-
er som danner baggrund for de fortællinger
og strategier, de unge trækker på, når de
føler deres kærlighed truet. I Voldsom
Kærlighed taler vi om kærestevold
som en uhensigtsmæssig fors-
varsstrategi, som den unge har
udviklet i et forsøg på at bev-
are handleevne og beskytte
sig mod tab af kærlighed
i de konfliktsituationer, de
har skullet håndtere.
Et kærlighedsliv uden
vold kræver, at unge
tager ansvar for at ændre
disse strategier. Samtidig
20 I FRA FORSVAR TIL ANSVAR
tror vi på, at ansvarlighed er tæt forbundet med
andres evne til at forstå strategierne i deres ud-
viklingskontekst og gribe dét, de unge forsøger
at opnå. Det første skridt på vejen fra forsvar til
ansvar kræver, at vi får en fælles forståelse af,
hvad det er, de unge med volden forsøger at
passe på.
Hvordan taler vi om vold?Oliver er én af de unge, som søgte hjælp for at
stoppe volden mod sin kæreste. Han tydeliggør
med sit udsagn en central udfordring, når vi
taler om vold: At få unge til at tage ansvar for
volden og samtidig tilbyde dem et sted at stå i et
fællesskab, hvor de ikke står alene. Så hvordan
undgår vi at fralægge os ansvaret for skade-
lige handlinger uden at skamme unge over i et
hjørne, hvor de føler sig uden for fællesskabet
og vælger forandring fra? Hvordan skaber vi
fortællinger, der både anerkender voldens kon-
sekvenser og værner om unges værdighed og
færdigheder?
I Voldsom Kærlighed tror vi på, at det er en bal-
anceakt, som kræver, at vi skaber rammerne for
et trygt udviklingsrum, hvor det på én og samme
tid bliver muligt at tage ansvar og fremstå som
et menneske med meningsfulde handlegrunde.
Det første skridt mod ansvarlighed handler om
at tilbyde unge
et sikkert
sted
at
stå,
hvor de-
res følelser og
erfaringer bliver anerkendt som legitime. Hvor
de tør stille sig sårbare og slippe gamle fors-
varsstrategier, fordi de har tillid til, at vi ser og vil
varetage de interesser og behov, der ligger bag
de illegitime handlinger.
Med afsæt i metoder fra Narrativ Terapi og Ac-
ÅRSBERETNING I 21
ceptance Commitment Therapy (ACT) forsøger
vi at aktivere den unges erfaringsverden og gøre
det muligt for dem at indtage en ny position i
forhold til problemadfærden. Vi arbejder bevidst
med at være med overvældende følelser på nye
måder og anvender et eksternaliserende sprog-
brug, dvs. et sprog som ikke sætter lighedstegn
mellem den unges identitet og problemadfærd.
Vi forsøger dermed at bevæge os væk fra
gængse krænker-offer modstillinger. På den ene
side er dikotomier nødvendige i definitionen af et
fællesskabs normative grænseflader. På den an-
den side finder vi krænker-offer-dikotomien mod-
produktiv, fordi den inviterer os ind i et binært
identitetsforhold, hvor dét at udøve vold står i
modsætning til dét at være udsat eller at være
andet og mere end ”en krænker”. Hvis volden
bliver det primært identitetsskabende, risikerer vi
at lukke forbindelsen til det landskab af intention-
er og alternativer, som vejen videre skal bygges
på. Derfor er det vigtigt, at vi er i stand til at lytte
uden at fordømme; at tage afstand fra voldshan-
dlingen - ikke personen.
Hvad er det, vi ikke ser, hvis vi kun taler om volden?I Voldsom Kærlighed arbejder vi med afmagts-
følelser, angst og vrede som en naturlig del af
22 I FRA FORSVAR TIL ANSVAR
Jeg er blevet god til at trække min reak-tionstid ud og skyde flere trin ind mellem vre-den og reaktionen. Det giver tid til at vende situationen og reflektere over, hvad der gør mig vred og tænke over alternative måder at møde det på. At tænke - Hvad hænger reaktionen sammen med? Rammer det mig på mine værdier? Har jeg misforstået intentionen?
ÅRSBERETNING I 23
Jeg er blevet god til at trække min reak-tionstid ud og skyde flere trin ind mellem vre-den og reaktionen. Det giver tid til at vende situationen og reflektere over, hvad der gør mig vred og tænke over alternative måder at møde det på. At tænke - Hvad hænger reaktionen sammen med? Rammer det mig på mine værdier? Har jeg misforstået intentionen?
Mie, 23 år
vores følelsespalet, der ikke skal fjernes – men
accepteres, reguleres og reflekteres. Følelser er
altid en reaktion på noget i en kontekst og vidner
om, hvad der er vigtigt for den unge at passe på.
Sammen med de unge møder vi problemadfærd
som afsæt for at undersøge: Hvilke livssituationer
og følelser er volden en respons på? Hvad er
det, de forsøger at beskytte? Hvorfor? Hvad
fortæller begrundelserne om, hvad der er vigtigt
for dem? Hvordan kan de forfølge det på måder,
der både værner om egne og andres grænser?
Det er igennem de unges begrundelser, at vi
får greb om de værdier, drømme og håb for
fremtiden, som vi må hjælpe dem til at realisere
sammen med andre. Volden er årsagen til, at
vi mødes, men hvis vi skal skabe vedblivende
forandring, må vi mødes om andet og mere end
et negativt defineret identitetsprojekt. Det handler
om at finde fælles mål i samarbejdet, som den
unge oplever som relevante og værd at investere
tid og energi i. Det handler om at tydeliggøre
handlemuligheder og understøtte en fornem-
melse af, at de er indenfor rækkevidde. Det han-
dler om at forstørre den unges færdigheder og
håndgribelige tegn på forandring: Hvad er det,
de unge ser sig selv bevæge sig hen imod og
hvorfor? Hvordan ser det gode kærlighedsliv ud?
Hvad ser de sig selv gøre og tænke anderledes?
Hvilken betydning ville det få for deres partner?
Hvilke gode erfaringer har de allerede med at
håndtere konflikter? Hvem støtter dem i disse?
Med udgangspunkt i de unges viden om livet og
potentialer samarbejder vi om at skabe menings-
fulde fortællinger om deres reaktioner og ud-
vikle nye mestringsstrategier. Når vi forstørrer
de ressourcer, den unge allerede har, giver det
mod til at forfølge dét, der kunne blive. For det
kræver først og fremmest mod at turde give slip
på gamle forsvarsstrategier, lade sig bevæge
og tage ansvar for at ændre adfærd. Vi tror på,
at mod vokser, når vi låner unge et dobbeltrettet
blik at se sig selv igennem: Et blik som både ser
voldens konsekvenser og har øje for de livserfar-
inger og intentioner, volden vidner om. Voldsom
Kærlighed siger stort tak til alle de unge, der har
holdt fast i modet, tilliden og den positive foran-
dring sammen med os.
ÅRSBERETNING I 25