Post on 04-Jun-2018
Studievejledning for
bacheloruddannelsen i sproglig og kulturel formidling
Syddansk Universitet, Sønderborg
Studievejledningen gælder for årgang 2015.
Studerende fra tidligere årgange kan orientere sig i studievejledningen, men skal i den
forbindelse være opmærksomme på, at der kan være bestemmelser, som ikke er fuldstæn-
digt kompatible med den studieordning, hvorunder de er indskrevet. Ligeledes vil der for
disse studerende mangle årgangsspecifikke informationer.
10. juli 2015/mk
2
INDHOLDSFORTEGNELSE
0. VELKOMST ............................................................................................................................................. 4
1. INDLEDNING .......................................................................................................................................... 5
1.1. STUDIETS GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER/TANKER .......................................................................... 5
2. STUDIETS OPBYGNING ....................................................................................................................... 6
2.1. STUDIESTART – SEPTEMBER .............................................................................................................. 6 2.2. OBLIGATORISKE FAG ......................................................................................................................... 6
2.2.1. Sprogfagene ................................................................................................................................ 6 2.2.2. Kultur, kommunikation og formidling ...................................................................................... 7 2.2.3.Indføringsfag ............................................................................................................................... 8 2.2.4. Videnskabsteori og metode......................................................................................................... 8 2.2.5. BA-projekt .................................................................................................................................. 8
2.3. 4. SEMESTER ....................................................................................................................................... 9 2.3.1. Valgfag ....................................................................................................................................... 9 2.3.2. Udlandsophold/Internationalisering ........................................................................................10 2.3.3. Ingen internationalisering ........................................................................................................12 2.3.4. Praktikophold ............................................................................................................................13
3. FORMALIA – OM OPGAVER, EKSAMEN MM. ..............................................................................16
3.1. HOLDTILMELDING ............................................................................................................................16 3.1.1. Blackboard ................................................................................................................................16
3.2. E-MAIL ...............................................................................................................................................16 3.3. EKSAMEN ...........................................................................................................................................16
3.3.1. Eksamenstilmelding ..................................................................................................................16 3.3.2. Eksamensframelding.................................................................................................................17 3.3.3. Sygdom ......................................................................................................................................17 3.3.4. Klage over eksamen...................................................................................................................18 3.3.5. Eksamenssnyd ...........................................................................................................................18 3.3.6. Førsteårsprøven ........................................................................................................................18 3.3.7. Skriftlige opgaver/projekter ......................................................................................................19
3.4. HJÆLPEMIDLER ................................................................................................................................20 3.5. COMPUTER ........................................................................................................................................21 3.6. BLANKETTER .....................................................................................................................................21 3.7. REEKSAMEN/SYGEEKSAMEN ............................................................................................................21
3.7.1. Specifikke bestemmelser om reeksamen ...................................................................................21 3.7.2. Generelle bestemmelser om reeksamen ....................................................................................22
3.8. ORLOV ...............................................................................................................................................23 3.9. ADMINISTRATIVE OPLYSNINGER ......................................................................................................23
3.9.1. Dispensationsansøgninger ........................................................................................................23 3.9.2. Adresseændring .........................................................................................................................25
4. INFORMATION OG VEJLEDNING – HVEM ER ANSVARLIG FOR HVAD? ...........................26
4.1. SYDDANSK UNIVERSITET ..................................................................................................................26 4.2. STUDIESERVICE .................................................................................................................................26 4.3. EKSAMENSKONTORET (I ODENSE) ...................................................................................................26 4.4. FAGLIG VEJLEDER .............................................................................................................................26 4.5. UNDERVISERE ....................................................................................................................................26 4.6. STUDIENÆVNSFORMAND/STUDIENÆVNSSEKRETARIAT ..................................................................26 4.7. STUDIENÆVNET FOR DE GRÆNSEOVERSKRIDENDE STUDIER .........................................................27
4.6.1. Studiets hjemmeside ..................................................................................................................27 4.7. TALSMÆND ........................................................................................................................................27
3
5. ”STUDIEKULTUR” ...............................................................................................................................28
5.1. FORVENTNINGER TIL STUDERENDE ..................................................................................................28 5.1.1. Overgangen til universitetet ......................................................................................................28 5.1.2. Selvdisciplin ...............................................................................................................................28 5.1.3. Arbejdsindsats ...........................................................................................................................28
5.2. FORVENTNINGER TIL UNDERVISERE ................................................................................................29 5.2.1. Vejledning ved en ikke-bestået eksamensopgave .....................................................................29 5.2.2. Vejledning i forbindelse med undervisning ..............................................................................29 5.2.3. Vejledning i forbindelse med BA-projekt .................................................................................29
6. SOCIALT/FYSISKE RAMMER ...........................................................................................................31
6.1. LÆSEGRUPPER ..................................................................................................................................31 6.1.1. Grupperum ................................................................................................................................31
6.2. STUDIEGRUPPER ................................................................................................................................31
7. EFTER IVK MED SPROGLIG OG KULTUREL FORMIDLING ...................................................32
7.1. ERHVERVSMULIGHEDER ...................................................................................................................32 7.2. VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ........................................................................................................32 7.3. DIMITTENDDATABASE .......................................................................................................................32
8. VÆRD AT VIDE .....................................................................................................................................33
8.1. NYTTIGE TELEFONNUMRE, ADRESSER OG HJEMMESIDER ...............................................................33 8.2. VIGTIGE DOKUMENTER.....................................................................................................................33
4
0. VELKOMST
Kære studerende,
Rigtig hjertelig velkommen som studerende på BA-uddannelsen i International virksom-
hedskommunikation med sproglig og kulturel formidling. Studienævnet for de Grænse-
overskridende Studier håber, du må få en god, spændende og uforglemmelig studietid.
At studiet er ’grænseoverskridende’ betyder konkret, at dine medstuderende kommer fra
både nord og syd for den dansk-tyske grænse, og dette er også tilfældet med dine under-
visere.
I din hverdag kommer du til at opleve det grænseoverskridende samarbejde og det inter-
kulturelle aspekt som en naturlig del af din hverdag – på godt og ondt. Det kan være med
til at skabe frustrationer, men det kan også være yderst lærerigt, da det netop er den hver-
dag, der venter dig efter endt studium. Man kan ikke arbejde med et så følsomt område,
som interkulturel kommunikation netop er, uden at støde på hindringer, misforståelser og
komplikationer.
Med venlig hilsen
Studienævnet for de Grænseoverskridende Studier (SGS)
5
1. INDLEDNING
Mens studieordningen har karakter af ”lovgrundlag” for uddannelsen, skal studievejled-
ningen ses som en mere ”spiselig” introduktion i forholdene omkring fagene og studiet.
Du vil altså her først og fremmest kunne finde oplysninger, som kan hjælpe dig til at for-
stå sammenhængen mellem fag, tips omkring arbejdsformer i fagene og en del praktiske
informationer. Hvor det er nødvendigt, vil du også finde mere detaljerede beskrivelser af
de enkelte fag; informationerne i studievejledningen skal dog altid ses som et supplement
til studieordningen. De overordnede faglige informationer er forbeholdt studieordningen,
og det er derfor vigtigt, at du altid tager udgangspunkt i studieordningen, når du vil in-
formere dig om enkelte fag.
Denne studievejledning for bacheloruddannelsen i International virksomhedskommunika-
tion med sproglig og kulturel formidling (i daglig tale IVK med sproglig og kulturel for-
midling) er således en udfyldning af de rammer, der er afstukket dels af rammebekendt-
gørelsen (bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddan-
nelser ved universiteterne med senere ændringer), dels af studieordningen.
Studienævnet håber, at studieordning og studievejledning vil være dig til hjælp i løbet af
din studietid. Hvis du stadig har spørgsmål, efter at have læst og orienteret dig i studie-
ordningen og studievejledningen, er du velkommen til at henvende dig til den faglige vej-
leder, studieservice, dine undervisere, underviserrepræsentanterne i studienævnet eller til
studielederen (se punkt 4 – Information og vejledning – hvem er ansvarlig for hvad?).
1.1. Studiets grundlæggende principper/tanker Uddannelsens sigte er overordnet, at studiets enkelte dele i videst muligt omfang skal in-
tegreres. De enkelte fagområder skal hænge sammen, således at uddannelsen opleves som
en helhed, hvor de enkelte fag og emner understøtter og supplerer hinanden.
Du studerer i et interkulturelt miljø, hvor både undervisere og studerende har forskellige
nationaliteter – hovedsagligt studerende fra Danmark og Tyskland. At bruge dine frem-
medsprog bliver en naturlig del af hverdagen. Derudover gør det faktum, at dine medstu-
derende har dit modersmål som fremmedsprog, at du bliver mere bevidst om dit moders-
mål. Kort sagt: På uddannelsen er der fokus på tresprogethed. Hensigten med denne form
for tresprogethed er, at du har den fremmedsproglige kilde lige ”ved hånden”.
6
2. STUDIETS OPBYGNING
2.1. Studiestart – september På studiet arbejdes der hen imod, at du som ny studerende får en god studiestart. I sep-
tember måned starter den ordinære undervisning så småt op samtidigt med, at der fokuse-
res på de grundlæggende fremmedsproglige kundskaber i fremmedsprog 1 – dvs. tysk for
studerende med dansk som udgangssprog og dansk for studerende med tysk som ud-
gangssprog. Især hvad angår dansk, er der forskel i de studerendes niveau. Derfor gen-
nemføres der et mere målrettet og systematisk intensivkursus i dansk i august måned for
derigennem at udligne de niveaumæssige forskelle. Hvad angår tysk, er niveauet mere
jævnt, og her kan den ordinære undervisning derfor påbegyndes med det samme.
Ved siden af sprogundervisningen påbegyndes bl.a. også fagene ”Indføring i en multi-
lingval arbejdsverden”, ”Humanioras videnskabsteori” og ”Akademisk læsning”. Disse
fag er fag, som alle studerende – på tværs af udgangssprog – på uddannelsen har til fæl-
les. Det er vigtigt, at du som studerende fra studiestart får en god kontakt med de stude-
rende på uddannelsen, som har det ”modsatte” udgangssprog som dig. Hensigten er, at
netop disse fag skal hjælpe med til at skabe en god kontakt mellem de studerende.
Ved siden af undervisningen bestræber studienævnet sig på, at der foregår andre arran-
gementer i løbet af september måned, netop med henblik på at du får en god studiestart.
2.2. Obligatoriske fag Alle fag på uddannelsen er obligatoriske. For valgfagene, som ligger koncentreret på 4.
semester, er det samlede omfang på 30 ECTS fastlagt, indholdet kan variere. Dette bety-
der, at du i hvert semester skal bestå alle fag, som bliver udbudt. Har du i forbindelse med
et tidligere studium evt. afsluttet lignende fag (dvs. fag med lignende fagbeskrivelse som
enkelte fag på IVK-studiet), kan du ansøge Studienævnet om merit og evt. få disse fag
godkendt i stedet for et eller flere obligatoriske fag (se under punkt 3.9.1. - Ansøgninger
om merit). Husk altid at søge om merit i god tid i forvejen, således at du ikke kommer til
at mangle et fag, i tilfælde af at din ansøgning ikke imødekommes.
2.2.1. Sprogfagene
Sprogfagene spiller en helt central rolle i IVK-studiet. Det er de fag, der ved at give dig
viden om sprogs opbygning, brug og funktion og kendskab til de kulturelle verdener bag
sprogene, både er med til at sætte dig i stand til i erhvervsmæssig sammenhæng at vareta-
ge sproglige og kommunikative opgaver i en given organisation og giver dig en vigtig del
af grundlaget for en eventuel overbygningsuddannelse.
Studiet kombinerer et fremmedsprog I (tysk eller dansk) af et omfang på 55 ECTS med et
fremmedsprog II (engelsk) af et omfang på 40 ECTS. Til sprogfagene hører
”Kultur og samfund”
”Anvendt grammatik”
”Skriftlig sprogfærdighed”
7
”Mundtlig sprogfærdighed”
”Fagsproglig kommunikation”.
Fagene varierer mht. timetal og påbegyndes og afsluttes på forskellige tidspunkter i for-
løbet. Disse informationer fremgår af den enkelte årgangs studieordning.
2.2.1.1. Arbejdsformer
I alle sprogfagene veksles der, hvad arbejdsformer angår, mellem forelæsning, holdun-
dervisning, almindeligt eller projektorienteret gruppearbejde og oplæg. Universitetets
placering i grænseregionen gør det endvidere muligt at inddrage antropologisk feltarbejde
i tysk og dansk ”Kultur og samfund”, ligesom det er oplagt at inddrage sprogindlæring i
tandem i tysk og dansk. I sprogfagene vil der desuden kunne indgå studieekskursioner,
f.eks. besøg på lokale virksomheder eller længere ture til større danske/tyske byer med
besøg af kulturelle institutioner. Endelig kan den daglige undervisning suppleres med det
kærkomne islæt som gæsteforelæsninger kan være: En forsker eller en person fra er-
hvervs- eller kulturliv kommer og forelæser om sit arbejds- eller forskningsområde.
2.2.1.2. Eksamensformer
Eksamensformerne afspejler denne mangfoldighed i arbejdsformer, idet fagene – som du
vil se af studieordningen – udprøves på forskellig vis: Det rækker fra portfolio-eksamen
over mundtlig samtale om ekstemporaltekst, skriftlig prøve under tilsyn til BA-projektet.
Viften af forskellige eksamensformer skyldes ønsket om, at det indhold, som kendetegner
de forskellige fag skal modsvares af adækvat prøveform, men er også udsprunget af øn-
sket om dels at imødekomme så mange læringsstile som muligt dels at udprøve fagene i
situationer, der svarer mest muligt til, hvad du vil kunne møde i arbejdslivet senere hen.
2.2.1.3. Kombinationsprøver
Nogle fag udprøves i kombinationsprøver (der henvises til definitionen af ’Kombinati-
onsprøve’ i studieordningen for din årgang).
Ved kombinationsprøver eksamineres der ved én og samme prøve i to forskellige disci-
pliner. Dette sker i discipliner, hvor der for at kunne give en bedømmelse i en disciplin,
skal være et fagspecifikt indhold at tage udgangspunkt i. Et eksempel på dette er en kom-
binationsprøve mellem Dansk mundtlig og skriftlig kommunikation og Dansk kultur og
samfund: For at kunne give en bedømmelse i Dansk mundtlig og skriftlig kommunikation
er der behov for et fagindhold, som har relevans for uddannelsens mål og kompetencebe-
skrivelser.
Bestemmelser for både eksamen og reeksamen i kombinationsprøver fremgår af definiti-
onen af ’Kombinationsprøver’ samt de enkelte fagbeskrivelser i studieordningen for din
årgang.
2.2.2. Kultur, kommunikation og formidling
I denne fagblok indgår fag, som beskæftiger sig mere overordnet med kommunikation og
sproget som kommunikationsmiddel. Du vil lære om, hvad det betyder, at bruge sproget i
8
erhvervsrelaterede situationer, du vil lære forskellige modeller og teorier at kende om,
hvordan man forklarer kommunikation og kultur. Fagene i denne fagblok er fordelt over
hele studiet.
Til fagene i denne fagblok hører:
”Interkulturel kommunikation” (2. og 3. sem.)
”Undervisning og læring: teorier og teknikker” (3. eller 5. semester)
”Oversættelse som proces og produkt” (3. eller 5. semester)
I de første semestre fokuserer vi på, at du forstår teorier, kan redegøre for faglige ting
samt i begrænset omfang anvende metoder. Du lærer i løbet af studiet at løse mere kom-
plekse opgaver, hvor det bliver mere og mere vigtigt selvstændigt at kunne afgrænse em-
ner, vælge mellem metoder og begrunde dit valg, analysere forhold, vurdere og løse pro-
blemer.
2.2.3.Indføringsfag
Et indføringsfag ligger på studiets første år og er et fag, som skaber grundlag for arbejdet
i de andre fag på studiet.
Til fagene i denne fagblok hører:
”Akademisk læsning” (1. semester)
”Indføring i en multilingval arbejdsverden” (1. semester)
2.2.4. Videnskabsteori og metode
Videnskabsteori og metode er fag, som undervises på alle uddannelser, idet man skal lære
om grundlæggende tanker i alt videnskabeligt arbejde, lære om forskellige traditioner in-
denfor sit eget område. På IVK-studiet indgår der derfor
”Humanioras videnskabsteori” (1. semester)
”Fagets videnskabsteori” (5. semester)
Du vil lære, hvad det betyder at arbejde videnskabeligt, hvilke traditioner der er til at be-
skrive viden og løse problemer og hvordan disse traditioner hænger sammen. Fagene gi-
ver dig således en baggrund for en lang række studier indenfor humaniora.
2.2.5. BA-projekt
Du skal som afslutningen på dit bachelorforløb aflevere en større selvstændigt udarbejdet
opgave – dit BA-projekt. Denne opgave er en videnskabelig opgave, dvs. at den skal ska-
be ny viden indenfor et afgrænset område og derved give svar på et/flere på forhånd stil-
lede spørgsmål. Du kan selv vælge opgavens emne, der skal ligge inden for dine valgte
sprogfag eller indenfor området Kultur, kommunikation og formidling. Emnet skal god-
kendes af en vejledende underviser på baggrund af en foreløbig problemformulering. Der
er mulighed for, at du kan skrive dit projekt i tilknytning til en virksomhed, organisation
eller lignende – det er dog fuldt ud dit eget ansvar at knytte kontakt til og aftale de nær-
mere vilkår med virksomheden. Der tilbydes vejledningstimer (se under punkt 5.2. - For-
ventninger til undervisere).
9
Du skal i løbet af 5. semester forberede dit valg af emne til dit BA-projekt. Der afholdes i
løbet af 5. semester et informationsmøde, hvor du har mulighed for at drøfte ideer om
mulige projekter og stille spørgsmål til potentielle vejledere. I løbet af december og star-
ten af januar skal du udarbejde et udkast til problemformulering.
For at sikre at alle studerende starter med projektet i god tid, gælder følgende vejledende
tidsrammer. De endelige frister for emnevalg og aflevering af projektet bliver du infor-
meret om ved informationsmødet i løbet af 5. semester:
Medio januar:
Du oplyser i studieservice vha. blanketten ”Emnevalg mm. til BA-projekt” (se under
punkt 3.6. - Blanketter) navn/cpr.nr., vejleders navn, projektets emne samt på hvilket
sprog projektet udarbejdes.
Har du ved fristens udløb ikke meddelt et emne, kan du efter denne dato kun vælge emne
fra en liste, som bliver fremlagt på studieservice. På listen vil de undervisere, som stadig
har mulighed for at vejlede flere projekter, være anført. Ligeledes vil de mulige emner for
den enkelte vejleder være anført på listen.
Ca. en uge senere skal du oplyse i studieservice (Blanketten ”Emnevalg mm. til BA-
projekt” – se under punkt 3.6. - Blanketter) navn/cpr.nr., vejleders navn, projektets emne
samt på hvilket sprog projektet udarbejdes. Overholdes denne frist ikke, kan det være
svært at få et godt vejledningsforløb, idet du eventuelt allerede har mistet de første vej-
ledningstimer.
Primo februar:
Din vejleder fastlægger en mere specifik dato for, hvornår der skal afleveres en foreløbig
problemformulering. Afleverer du ikke problemformuleringen rettidigt, frafalder din ret
til yderligere vejledning i forbindelse med udarbejdelsen af projektet (der henvises til
studieordningens definition af ’Godkendelse af problemformulering’).
Medio maj:
Det færdige projekt afleveres digitalt (se under punkt 3.3.7. - Aflevering af skriftlige op-
gaver samt studieordningens § 16).
2.3. 4. semester
2.3.1. Valgfag
Alle valgfag på studiet er placeret på 4. semester. Der er ikke planlagt obligatoriske un-
dervisningsfag på 4. semester og det står dig derfor frit for, om du ønsker at anvende 4.
semester på udlandsophold, valgfag eller praktikophold. Du kan læse mere om disse 3
muligheder nedenfor.
Studienævnet udbyder ingen specifikke valgfag for de studerende på IVK med sproglig
og kulturel formidling, idet alle valgfagene er bygget op omkring, at 4. semester som ud-
gangspunkt anvendes på udlands- eller praktikophold.
10
Alle valgfag skal godkendes af studienævnet (eller internationaliseringskoordinatoren,
som er udpeget af studienævnet).
2.3.2. Udlandsophold/Internationalisering
Du kan vælge at tilbringe 4. semester af din uddannelse på en udenlandsk uddannelsesin-
stitution. Det kræves af dig, at du deltager i og består valgfag i et samlet omfang på 30
ECTS.
Der godkendes kun ét studieophold af ét semesters varighed.
Enkelte studerende har ønsker om at forlænge udlandsopholdet eller ønsker at placere
udlandsopholdet på et andet tidspunkt af studiet. Har du ønske om at gøre dette, kan du
henvises til at søge om orlov fra studiet. Det er dit eget ansvar at gøre dette, og det er dit
eget ansvar at planlægge det resterende studieforløb. Du skal derfor tage højde for, at en
forlængelse af udlandsopholdet kan føre til almen studietidsforlængelse, og at du ikke
kan gøre krav på, at der tages hensyn til dette fra universitetets side (hverken hvad angår
skemalægning eller afvikling af eksamen).
2.3.2.1. Tildeling af studieplads i udlandet
Følgende procedure er gældende:
1. I efterårssemestret og det efterfølgende forårssemester afholdes orienteringsmøder for
de studerende på 1. semester/2. semester, der ønsker at komme til udlandet.
2. Såfremt man ønsker at internationalisere i 4. semester, skal ansøgningen til pladser
inden for Europa fordelt af SDU være indgivet til Det Internationale Kontor i Esbjerg
inden hhv. 1. november (for pladser uden for EU) og 1. marts (for pladser inden for
EU) året før internationaliseringssemestret (dvs. på hhv. dit 1. og 2. semester). An-
søgninger, der kommer efter den offentliggjorte ansøgningsfrist, vil ikke blive be-
handlet.
3. De studerende fordeles på de pladser, som SDU har til rådighed.
4. Studieprogrammet godkendes af internationaliseringskoordinatoren. Ved godkendel-
sen tages der udgangspunkt i det faglige indhold samt fagenes ECTS-værdi.
5. Ved den studerendes hjemkomst afleveres en studierapport til Det Internationale Kon-
tor.
6. Studielederen og internationaliseringskoordinatoren vurderer om opholdet er bestået,
jfr. studienævnets retningslinjer herfor (se nedenfor).
Hvis du ønsker yderligere informationer om proceduren mm. i forbindelse med internati-
onalisering, kan du klikke dig ind på Det Internationale Kontors hjemmeside:
http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Ophold_i_udlandet/Kontakter+
og+vejledning
2.3.2.2. Forhåndsgodkendelse af valgfag ifm. udlandssemester
a) Fag, hvor der ved udlandsinstitutionen gives credits
11
Udlandskoordinatoren godkender valgfag inden for de rammer, som er fastlagt i studie-
ordningen:
”Valgfagene skal falde ind under følgende kategorier (eller tilsvarende efter studie-
nævnets godkendelse): Sprog, kommunikation, formidling, erhvervs- og samfunds-
økonomi. Valgfagene skal samtidigt have en naturlig tilknytning til eller naturligt
supplere studiets øvrige obligatoriske discipliner, samt styrke den studerendes kom-
petencer ift. uddannelsens generelle og fagspecifikke kompetencemål.”
Udlandskoordinatoren kan evt. inddrage studielederen eller studienævnet i vurderingen
af, om et givent valgfag falder inden for ovenstående rammer.
Valgfagene må ikke være betydeligt overlappende med obligatoriske fag på IVK med
sproglig og kulturel formidling.
b) Sprogkurser ifm. udlandsophold
Sprogfag der falder inden for eller er nært beslægtet med de områder, der læses på
IVK med sproglig og kulturel formidling, dvs. engelske, tyske, danske, norske og
svenske sprogkurser, kan godkendes som valgfag, såfremt disse ikke er betydeligt
fagligt overlappende med obligatoriske fag på IVK, og såfremt de har et passende ni-
veau.
Sprogfag i det sprog, der tales i det land, hvor en studerende internationaliserer (på
nær sprogkurser, der falder inden for eller er nært beslægtet med de områder, der læ-
ses på IVK med sproglig og kulturel formidling, dvs. engelske, tyske, danske, norske
eller svenske sprogkurser), kan godkendes som valgfag med et maksimalt omfang på
7,5 ECTS. Der gives ved den udenlandske institution ikke nødvendigvis ECTS for
sådanne kurser – er dette tilfældet videregiver udlandskoordinator sagen til studie-
nævnssekretariatet, som laver en udregning af fagets omfang. For at kunne gøre dette
skal du sørge for at indlevere:
Fagbeskrivelse for det enkelte fag (herunder ugentligt timetal, eksamensfor-
mer etc.)
Dokumentation på beståelse af de pågældende fag
2.3.2.3. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har optjent alle de nødvendige ECTS på ud-
landsopholdet?
I tilfælde af at du ikke består alle de nødvendige 30 ECTS, som kræves for at bestå 4.
semester i sin helhed, har studienævnet fastlagt, at du skal gøre følgende:
Minimum 20 ECTS skal du optjene ved at bestå eksaminer. Op til 10 ECTS kan du op-
tjene ved at udarbejde et projekt med et studierelevant emne. Med studierelevant forstås
at indholdet skal falde inden for de indholdsmæssige rammer, som gælder for valgfag på
uddannelsen (sprog, kultur, kommunikation og formidling). Med studierelevant forstås
endvidere, at emnet skal have en naturlig tilknytning til eller naturligt supplere studiets
øvrige og obligatoriske discipliner, samt styrke dine kompetencer ift. uddannelsens gene-
12
relle og fagspecifikke kompetencemål. Har du bestået valgfag i et omfang på over 20
ECTS, kan projektets omfang nedsættes i forhold til de manglende ECTS:
10 ECTS: 18-20 normalsider
9 ECTS: 16-18 normalsider
8 ECTS: 14-16 normalsider
7 ECTS: 12-14 normalsider
6 ECTS: 10-12 normalsider
5 ECTS: 8-10 normalsider
Projektet bedømmes af en underviser fra institutionen og bedømmes bestået/ikke bestået.
Ved bedømmelsen ikke-bestået inddrages en intern censor.
Supplerende hjemmeopgave:
Hvis du skal skrive en supplerende hjemmeopgave skal du selv finde frem til en vejleder
blandt det fastansatte personale på IVK med sproglig og kulturel formidling. Inden du
tager kontakt til en eventuel vejleder skal du have udfyldt skemaet ’Supplerende ECTS-
opgave (supplement til udlandssemester)’, som du kan finde på studiets side:
www.sdu.dk → Information til studerende ved SDU → Din uddannelse → Bachelor →
IVK med sproglig og kulturel formidling → Blanketter, skemaer mm.
Supplerende valgfag:
Hvis du ønsker at supplere med yderligere valgfag kan dette ske ved at følge fag på f.eks.
HA-engelsk-uddannelsen i Sønderborg, BA-uddannelsen i European Studies i Sønder-
borg, BA-uddannelsen i international erhvervskommunikation i Kolding eller på BA int.-
uddannelsen i Flensborg/Sønderborg. Relevante undervisningsfag på andre uddannelser
på universitetets campusser eller på Europa Universität Flensburg kan også godkendes.
Hvis du ønsker at følge valgfag på efterårssemestret (dit 5. semester) skal du selv sørge
for at finde frem til valgfag. Hvis du ønsker at følge valgfag på det efterfølgende forårs-
semester (dit 6. semester) kan du vælge fag fra den liste af forhåndsgodkendte valgfag,
som studienævnet udarbejder for årgangen under dig (dvs. de studerende, som internatio-
naliserer, når du er på 6. semester). Såfremt du ønsker at følge et fag, der ikke står på li-
sten, skal du ansøge studienævnet om godkendelse heraf.
2.3.3. Ingen internationalisering
Ønsker du ikke at internationalisere, er du forpligtet til på anden vis at optjene 30 ECTS i
4. semester. Dette kan du gøre ved
1) at bestå valgfag i et omfang på 30 ECTS på andre uddannelser ved SDU. Dette
kan f.eks. ske ved HA-engelsk-uddannelsen i Sønderborg, BA-uddannelsen i
European Studies i Sønderborg, BA-uddannelsen i international virksomheds-
kommunikation i Kolding og BA int.-uddannelsen i Flensborg/Sønderborg. Re-
levante undervisningsfag på andre uddannelser på universitetets campusser kan
også godkendes.
eller
13
2) at bestå valgfag i et omfang på min. 20 ECTS (se ovenfor under punkt 1) og
supplere disse med et skriftligt projekt med et studierelevant emne svarende til
max. 10 ECTS. Med studierelevant forstås at indholdet skal falde inden for de
indholdsmæssige rammer, som gælder for valgfag på uddannelsen (sprog, kul-
tur, kommunikation og formidling). Med studierelevant forstås endvidere, at
emnet skal have en naturlig tilknytning til eller naturligt supplere studiets øvrige
og obligatoriske discipliner, samt styrke dine kompetencer ift. uddannelsens ge-
nerelle og fagspecifikke kompetencemål. Har du bestået valgfag i et omfang på
over 20 ECTS, kan projektets omfang nedsættes i forhold til de manglende
ECTS:
10 ECTS: 18-20 normalsider
9 ECTS: 16-18 normalsider
8 ECTS: 14-16 normalsider
7 ECTS: 12-14 normalsider
6 ECTS: 10-12 normalsider
5 ECTS: 8-10 normalsider
Projektet bedømmes af en underviser fra institutionen og bedømmes bestået/ikke bestået.
Ved bedømmelsen ikke-bestået inddrages en intern censor.
Studienævnet vil forud for 4. semester offentliggøre en liste over fag, som kan godkendes
som valgfag. Ønsker du at få godkendt andre fag end disse, skal disse godkendes af stu-
dienævnet på baggrund af konkret ansøgning.
2.3.4. Praktikophold
Hvis du ønsker det, kan du få merit for hele valgfagsblokken (eller dele heraf) på bag-
grund af et praktikophold (i Danmark eller udlandet). Vær opmærksom på, at universite-
tet ikke stiller praktikpladser til rådighed, men at det er dig selv, der skal sørge for dette.
Praktikopholdet skal have relevans for studiet, og du skal ansøge studienævnet om god-
kendelse af praktikpladsen (se under punkt 3.9.1.4. - Ansøgninger om praktikophold).
Sammen med din ansøgning skal du angive, hvem du ønsker som intern praktikvejleder i
forbindelse med praktikopholdet samt medsende bekræftelse fra den pågældende vejleder
på, at denne er indforstået med at være din vejleder. Hvis din ansøgning imødekommes,
vil du samtidigt med imødekommelsen modtage endelig information om, hvem din prak-
tikvejleder er.
Det er i henhold til studieordningen et krav, at du bruger mindst ét af dine fremmedsprog
under praktikopholdet.
Herudover skal du sammen med din ansøgning sende en beskrivelse af den virksomhed,
den organisation etc., som du ønsker at afvikle dit praktikforløb ved.
Ved praktikforløbets slutning skal du aflevere en rapport til studienævnet. Omfanget af
rapporten afhænger af praktikforløbets varighed og omfang.
14
Praktikforløbets varighed Praktikrapportens omfang Samlet ECTS-vægtning
18 uger1 18-20 normalsider 30 ECTS
15 uger 16-18 normalsider 25 ECTS
13 uger 14-16 normalsider 20 ECTS
11 uger 11-14 normalsider 15 ECTS
8 uger 9-11 normalsider 10 ECTS
For yderligere informationer om praktikopholdet henvises der til studieordningen.
2.3.4.1. Praktikrapport
I praktikrapporten dokumenteres og beskrives praktikforløbet på en ordnet og systematisk
måde. Rapporten skal være fagligt relevant, saglig og overskuelig.
Arbejdsproces
Start ikke først på arbejdet på din rapport, når praktikperioden er overstået. Notér i stedet
for løbende, hvad du registrerer, iagttager eller foretager dig; indsaml evt. materiale, og
afgræns, sortér og disponér så dine notater og materialet før den endelige udformning af
rapporten.
Udformning
Rapporten skal leve op til de krav til formalia, som gælder for andre opgaver der afleve-
res på universitetet. Følgende elementer kan indgå:
Forside/titelblad m. tekstens titel, dit navn, firmanavn, institut og afleveringsdato
+ evt. relevant illustration
Indholdsfortegnelse
Indledning med en indføring, evt. nødvendige baggrundsoplysninger og en over-
sigt over rapportens opbygning
Det egentlige indhold (hovedafsnittene)
Konklusion med evt. vurdering af rapporten og dens indhold
Evt. bilag som feks. eksempler på besvarede arbejdsopgaver
Evt. noter
Evt. ordforklaringer, hvis du f.eks. har arbejdet med oversættelse af særligt fag-
sprog, som du synes det er relevant at forklare i rapporten
Litteraturfortegnelse
Indhold
Her et forslag til nogle punkter som kan indgå i en praktikrapport:
Dine forestillinger om praktikperioden
Begrundelse for at vælge at være i praktik frem for at tage til udlandet
Dit forarbejde (søgning, møder)
1 1 uge = 37 timers arbejdsuge – er antallet af ugentlige arbejdstimer mere eller mindre end 37 timer om-
regnes timerne til arbejdsuger á 37 timer.
15
Dagbog for en bestemt periode (f.eks. begyndelsen): en(/flere) arbejdsdag(e)s for-
løb
Registrering af/beskrivelse af konkrete arbejdsopgaver
Beskrivelse af arbejdspladsen; kulturen på arbejdspladsen
Vurdering af om dine forventninger til praktikperioden blev opfyldt
Vurdering af læringsudbytte (hvad har jeg lært?)
Vurdering af arbejdsopgaverne, arbejdspladsen (hvad var godt, hvad kunne have
været bedre?)
Vurdering af din forhåndsviden (havde jeg tilstrækkelige sprogkundskaber; til-
strækkelig indsigt i området til at kunne fungere på arbejdspladsen?)
Vurdering af det hidtidige studieforløbs anvendelighed (hvad kunne jeg anvende
fra studiet/universitetet?)
Tips til andre studerende
Fremstillingsform
Tag stilling til, hvilke informationer der bedst gengives sprogligt, og hvilke der
bedst gengives grafisk i form af skemaer, illustrationer og figurer
Formulér dig sagligt, objektivt og neutralt. Bland ikke beskrivelse, registrering og
gengivelse af kendsgerninger med vurdering, men placér dine vurderinger (/egne
holdninger, synspunkter) i afsnit for sig (normalt i konkluderende afsnit). Husk, at
når du vurderer, skal du også argumentere for dine synspunkter, hvilket i en rap-
port kan ske ved, at du dokumenterer de forhold, du støtter dig på.
Vær omhyggelig med at citere og referere korrekt, når du bruger informationer
fra andre kilder.
Litteratur om rapportskrivning:
Politikens Håndbog i Nudansk: Rapporter
Peter Gundelach: Rapportskrivning, 1999
Peter Stray Jørgensen Formalia i opgaver på videregående uddannelser, 2014
16
3. FORMALIA – OM OPGAVER, EKSAMEN MM.
3.1. Holdtilmelding Forud for begyndelsen af et nyt semester skal du tilmelde dig fag i et omfang af 30
ECTS. Holdtilmelding er automatisk også eksamenstilmelding (se nedenfor under punkt
3.3.1).
3.1.1. Blackboard
Blackboard er Syddansk Universitets e-læringssystem, som anvendes af undervisere til
administration af kursushjemmesider. Systemet indeholder en lang række værktøjer til
netstøttet undervisning, som for eksempel e-mail, chat og diskussionsgrupper blandt kur-
susdeltagerne.
Du vil automatisk blive oprettet i Blackboard i alle fag, og du vil dermed få adgang til de
oplysninger, som din underviser gør tilgængelig i forbindelse med det pågældende fag.
3.2. E-mail Alle studerende ved Syddansk Universitet får ved studiestart tildelt en e-mail-adresse.
Denne e-mail er den officielle adresse, som alle informationer fra universitetet vil blive
sendt til. Det er derfor meget vigtigt, at du sørger for at holde øje med denne mailboks.
Hvis du allerede har en anden e-mail, har du mulighed for at få videresendt din elektroni-
ske post til denne. MEN det er dit eget ansvar såvel at aktivere denne tjeneste som at
tjekke, at viderestillingen fungerer. BEMÆRK: når du kommunikerer med Syddansk
Universitet via e-mail, skal du ALTID benytte din studentermail. Informationer du sender
til eller modtager fra universitetet, vil tit indeholde fortrolige informationer som er be-
skyttede i henhold til persondataloven. Syddansk Universitet kommunikerer derfor ude-
lukkende via din studentermail for at verificere din identitet. Har du mistanke om mis-
brug af din studentermail, skal du hurtigst muligt meddele dette til IT-service.
3.3. Eksamen
3.3.1. Eksamenstilmelding
Du skal ikke aktivt tilmelde dig eksamen, da holdtilmelding automatisk også er eksa-
menstilmelding.
Du kan ikke afmelde dig fra fag eller eksamener. Hvis du dumper til en eksamen, bliver
du automatisk tilmeldt reeksamen. Du bliver dog ikke automatisk tilmeldt til dit 3. eksa-
mensforsøg, her skal du eksamenstilmelde dig særskilt via selvbetjeningen.
Ved 3. eksamensforsøg er du selv er ansvarlig for at kontrollere, at eksamenstilmeldin-
gerne er korrekte og på denne baggrund evt. tilmelde dig yderligere eksaminer.
Du skal tilmelde dig eventuelle reeksaminer i eksamenstilmeldingsperioden, som normalt
ligger i tidsrummet
Eksamenstilmelding sker i perioden:
17
20.-30. oktober (vintereksamen)
20.-30. marts (sommereksamen)
Eksamenstilmelding til 3. eksamensforsøg skal ske i Student-Selvbetjening (log på via
spottet ”Log på dine IT-faciliteter”, som du finder under ”Studerende ved SDU” på
www.sdu.dk.).
VIGTIGT: Som studerende er du selv ansvarlig for
at udprinte kvitteringen for den gennemførte eksamenstilmelding, når selve til-
meldingen er foretaget (denne medbringes ALTID til eksamen som dokumentati-
on/bevis på eksamenstilmeldingen). Når eksamenstilmeldingen er gennemført
korrekt, vil du modtage en e-mail som dokumentation på eksamenstilmeldingen.
at kontrollere, at du er anført på listen over tilmeldte studerende til eksamen.
Denne liste offentliggøres umiddelbart efter eksamenstilmeldingsfristens udløb.
Det er meget vigtigt, at du tilmelder dig eksamen rettidigt, da du ellers ikke har krav på at
komme til eksamen i den pågældende eksamenstermin. I tilfælde af at du har forsøgt at
tilmelde dig eksamen uden dog efterfølgende at være registreret på listen over tilmeldte
og uden at have dokumentation på tilmeldingen (enten kvitteringen eller bekræftelsen via
e-mail), kan du ikke komme til eksamen i den pågældende eksamenstermin. Det er såle-
des udelukkende dit fulde ansvar at dokumentere eksamenstilmeldingen. Et godt råd er
derfor: Gennemfør eksamenstilmeldingen tidligt i eksamenstilmeldingsperioden, således
at der er god tid til at rette henvendelse til studieservice og til at få rettet op på eventuelle
problemer).
3.3.2. Eksamensframelding
Du kan ikke framelde dig eksamener ved 1. eller 2. forsøg og du bruger et eksamensfor-
søg, hvis du ikke deltager i prøven, med mindre, universitetet dispenserer fra deltagelse i
prøven på grund af særlige forhold, jf. pkt. 3.3.3. Sygdom. Du kan derimod framelde dig
eksamen ved dit 3. forsøg.
3.3.3. Sygdom
Kan du dokumentere, at du på grund af sygdom eller dermed ligestillede forhold ikke har
kunnet gennemføre en eksamen, bliver du automatisk tilmeldt sygeeksamen.
Der henvises til Eksamensreglerne ved SDU (kan findes på www.sdu.dk Uddannelse
Vejledning Eksamen Eksamensregler på SDU), hvoraf det fremgår, at lægeer-
klæring, der dokumenterer sygdommen, skal indsendes omgående (dog senest 3 dage
efter eksamenstidspunktet) til eksamenskontoret/studieservice.
Ligestillet med lægeerklæring er rapport fra skadestue, erklæring fra jordemoder, indlæg-
gelsesseddel fra hospital m.v.
Med sygdom ligestilles dødsfald i nærmeste familie, ulykkestilfælde eller force majeure.
18
Attesthonoraret/lægeerklæringen skal du selv betale.
I tilfælde af at du bliver syg til en mundtlig eksamen, er det (udover at opsøge læge og
fremskaffe en lægeerklæring) vigtigt, at du kontakter studieservice hurtigst muligt på sel-
ve eksamensdagen med information om, at du er syg. Din udeblivelse fra den mundtlige
eksamen har indflydelse på hele tidsplanen.
3.3.4. Klage over eksamen
Du kan som studerende indgive klage over en eksamination og bedømmelse, hvis ikke du
kan acceptere den givne bedømmelse. Du kan klage op til 14 dage efter, at du har fået
meddelt karakteren.
Datoen for karaktermeddelelsen er den dato, som er registreret inde i ”student-
selvbetjening”; ved mundtlige prøver, hvor der meddeles karakter, dog selve eksaminati-
onsdagen. Du finder skema og vejledning for at indgive klage ved Syddansk Universitet
på hjemmesiden (www.sdu.dk Om SDU Fakulteterne Humaniora Ledelse og
administration Intern information Materialesamling ”E”).
3.3.5. Eksamenssnyd
Alle forsøg på at snyde ved eksamen indberettes til rektor. Ligeledes indberettes brud på
videnskabsetiske regler som f.eks. afskrift ifm. eksamen, brug af ikke tilladte hjælpemid-
ler, eller uretmæssig brug af dataprogrammer. Eksamenssnyd eller overtrædelse af eksa-
mensregler kan medføre bortvisning fra eksamen. Dette indebærer, at du har brugt et ek-
samensforsøg og ikke får bedømt din eksamensopgave. I tilfælde af grov eller gentagen
overtrædelse kan rektor bortvise en studerende fra universitetet. Der henvises til ’Eksa-
menssnyd’ på www.sdu.dk Information...til studerende Eksamen Eksamens-
snyd.
På www.stopplagiat.nu kan du let og hurtigt sætte dig ind i de overordnede regler for kor-
rekt kildehåndtering og
teste om du ved nok til ikke at plagiere
øve dig i konkrete teknikker, som f.eks. at dokumentere, henvise og citere korrekt.
3.3.6. Førsteårsprøven
Ifølge eksamensbekendtgørelsens § 15 skal du inden udgangen af første studieår deltage i
de prøver, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøven, for at kunne fortsætte
uddannelsen.
Ved BA-studiet i International virksomhedskommunikation med sproglig og kulturel
formidling består 1. årsprøven af flere delprøver fordelt over 1. og 2. semester. Eksami-
nerne efter 2. semester vil oftest være placeret i maj-juni måned med reeksamen i august.
Du har 3 forsøg til at bestå 1. årsprøven. I ganske særlige tilfælde kan man få dispensati-
on til at indstille sig til 1. årsprøven en 4. gang. Begrundet ansøgning herom skal indsen-
des til Studienævnet for de Grænseoverskridende Studier. Består du ikke 1. årsprøven
efter 2. semester, kan du vælge at gå 1. studieår om, men du kan også vælge at fortsætte
studierne på 3. semester samtidig med at du forbereder dig på at bestå den eller de prøver,
19
du mangler for at have bestået 1. årsprøven. Hvad enten du vælger den ene eller anden
løsning, skal du være opmærksom på, at 1. årsprøven skal være bestået inden udgangen
af dit 4. studiesemester/2. studieår (dvs. ved udgangen af august måned to år efter din op-
rindelige indskrivning på uddannelsen), jfr. nedenfor.
OBS: Det er i studieordningen fastlagt, at førsteårsprøven senest skal være bestået ved
udgangen af 2. semester, for at den enkelte studerende kan internationalisere på 4. seme-
ster.
Førsteårsprøven skal formelt set (som det fremgår ovenfor) være bestået ved udgangen af
dit 4. semester, MEN hvis du vil internationalisere på dit 4. semester, er det vigtigt, at
du gør en meget ihærdig indsats for at bestå disse eksaminer, fordi du ellers i ud-
gangspunktet ikke kaninternationalisere/tage på udlandsophold.
3.3.6.1. Konsekvenser af 1. årsprøven
Det er en forudsætning, at 1. årsprøven er bestået senest ved udgangen af 2. studieår,
dvs. senest ved udgangen af dit 4. studiesemester, for at du kan fortsætte på studiet. Er
dette ikke tilfældet vil du blive udmeldt af studiet med udgangen af august måned. I gan-
ske særlige tilfælde kan man få dispensation til forlængelse af tidsfristen. Begrundet an-
søgning herom skal indsendes i meget god tid til Studienævnet for de Grænseoverskri-
dende Studier. Såfremt du ønsker at internationalisere på dit 4. semester, skal 1. årsprø-
ven senest være bestået ved udgangen af 2. semester.
Studerende, der ikke består 1. årsprøven, kan kun i særlige tilfælde forvente at blive op-
taget på den samme uddannelse igen.
Der kan normalt ikke bevilges orlov fra studiet før 1. årsprøven er bestået. Der vil dog
kunne gives dispensation fra denne regel, når der gør sig særlige forhold gældende såsom
sygdom, barsel eller lign.
3.3.6.2. 1. årsprøvens indhold
1. årsprøvens indhold for studieordningsårgang 2014 fremgår af oversigt i slutningen af
studievejledningen (jfr. punkt 9 – Særlige bestemmelser for igangværende årgange).
3.3.6.3. Beståelseskrav:
Alle prøver, der indgår i førsteårsprøven, bedømmes efter 7-trinsskalaen. Hver prøve skal
bedømmes med karakteren 02 eller derover for at den samlede 1. årsprøve er bestået.
3.3.7. Skriftlige opgaver/projekter
3.3.7.1. Aflevering af skriftlige opgaver (herunder også obligatoriske hjemmeopga-
ver)
Alle opgaver afleveres på Blackboard.
20
3.3.7.2. Webhenvisninger i skriftlige hjemmeopgaver (herunder BA-projekt)
Når websider indgår som kildemateriale i en skriftlig opgavebesvarelse skal den eksakte
adresse på websiden (samt dato og klokkeslæt for besøget på den pågældende webside)
angives i litteraturlisten.
Såfremt materiale fra nettet skal danne grundlag for eksempelvis en analyse, skal man
være opmærksom på de ophavsretlige regler.
Dette betyder konkret, at man, hvis man ønsker at analysere en webside, skal rette hen-
vendelse til det pågældende firma, organisation etc. med henblik på tilladelse til at benyt-
te websiden i opgaven for at kunne vedlægge kopier fra websiden i selve opgaven.
3.3.7.3. Normalsider – hvad indgår i sammentællingen?
Af studieordningen fremgår det, hvor stort et omfang de skriftlige opgaver/projekter på
uddannelsen har, dvs. hvor mange normalsider á 2400 typeenheder2 en opgave/et projekt
omfatter.
Antallet af normalsider inkluderer fodnoter, indledning og konklusion.
Antallet af normalsider inkluderer ikke forside, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste
og appendiks.
Såfremt det er fastlagt, at der skal indgå et fremmedsproglig resumé af opgaven (herunder
BA-projektet) indgår dette heller ikke i antallet af normalsider til selve opgaven. Der er i
givet fald fastlagt i studieordningen, hvilket omfang det fremmedsproglige resumé skal
have.
3.4. Hjælpemidler Når du går til mundtlig eller skriftlig eksamen under opsyn er det forskelligt, om du må
bruge hjælpemidler i din forberedelsestid. I nogle fag må du ingen hjælpemidler anven-
de. Det mest almindelige for sprogfagene er, at du må anvende de for faget relevante
ordbøger. Til andre eksamener har du lov at bruge ”anviste hjælpemidler”, dvs. hjæl-
pemidler som din underviser har givet tilladelse til bliver brugt under forberedelsen. En-
delig er der eksamener, hvor du må medbringe alle hjælpemidler. De notater du har ta-
get i løbet af forberedelsestiden, har du altid lov at tage med ind til eksamensbordet.
At der er forskel på i hvilke fag du må anvende hvilke hjælpemidler, hænger sammen
med bl.a. et ønske om at udprøve fagene i situationer, der svarer til arbejdslivets. Som
sprogproducerende i kommunikative situationer vil du i mange situationer være nødt til at
kunne forlade dig på internaliseret, faglig viden, mens andre situationer kan rumme så
komplekse opgaver og problemstillinger, at det er nødvendigt at slå efter i faglitteratur.
2 Under typeenheder forstås bogstaver, tal, interpunktionstegn og blanktegn.
21
3.5. Computer Alle eksamener ved Syddansk Universitet afholdes digitalt. Du skal læse Syddansk Uni-
versitets regelsæt for brug af computer ved skriftlige stedprøver grundigt igennem
(www.sdu.dk information til studerende ved SDU eksamen – regler og gode råd
eksamensregler på SDU under eksamen).
3.6. Blanketter På studiets hjemmeside
(www.sdu.dk Information til ... studerende ved SDU Din uddannelse Bachelor
under punktet Blanketter, skemaer mm. kan du finde diverse blanketter til brug i løbet af
dit studium. Det drejer sig bl.a. om blanket til meddelelse af adresseændring og om diver-
se blanketter til brug i forbindelse med udlandsophold, eksamensframelding mm.
3.7. Reeksamen/Sygeeksamen
3.7.1. Specifikke bestemmelser om reeksamen
I henhold til § 18 i bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om bekendtgørelse om eksa-
men og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) skal studerende,
der har deltaget i en ordinær prøve, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksa-
menstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf (= HURTIG REEKSAMEN). Det kan
først i umiddelbar forlængelse af en ordinær prøve vurderes om en reeksamen skal udby-
des i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf – OG såfremt hurtig
reeksamen udbydes, vil kun studerende, der har deltaget i den ordinære prøve, kunne del-
tage i reeksamen. Herefter afholdes reeksamen næste gang der ordinært udbydes eksamen
i faget.
Forklaring: Hvad betyder ’næste gang der ordinært udbydes eksamen’?
I studieordningen er det anført, hvornår eksamen i en given disciplin udbydes, hvilket er
lig med ’ordinært udbud’. Hvis man således skal til reeksamen i en disciplin betyder ’næ-
ste gang der ordinært udbydes eksamen’ det tidspunkt/det semester, hvor eksamen i hen-
hold til næste årgangs studieordning er placeret. Eksempel: Har du ikke bestået faget
’Kommunikation og formidling i virksomheder og organisationer’ ved udgangen af dit 2.
semester (ordinær placering iht. studieordningen), skal du til reeksamen. Hvis du ikke
består ordinær eksamen og den efterfølgende hurtige reeksamen, vil ’næste gang, der or-
dinært udbydes eksamen’ i faget være ved den efterfølgende sommereksamen.
1. årsprøven: 1. årsprøven består af en række delprøver. Reeksamen i de eksaminer, der indgår i 1. års-
prøven vil blive udbudt i august måned. Herefter afholdes eksamen næste gang der ordi-
nært udbydes eksamen.
22
3.7.2. Generelle bestemmelser om reeksamen
a) Reeksamen i et fag, der er udgået af studieordningen, eller hvor fagbeskrivelsen
er ændret så meget i studieordningen, at der reelt er tale om et nyt fag
Hvis du skal deltage i en reeksamen på et tidspunkt, hvor faget eller fagbeskrivelsen iføl-
ge den aktuelle studieordning er ændret så meget, at der reelt er tale om et nyt fag, skal du
deltage i eksamen efter gammelt pensum samt med en eksamensopgave, der er tilpasset
den gamle fagbeskrivelse. For sådanne fag udarbejder studienævnet en overgangsord-
ning, hvoraf det fremgår, hvornår den gamle eksamen udbydes for sidste gang, og hvor-
ledes du herefter vil kunne afvikle eksamen.
b) Reeksamen i et fag, hvor fagbeskrivelsen i studieordningen ikke er ændret (væ-
sentligt), men hvor pensum er ændret
Hvis reeksamen finder sted i “næste eksamenstermin”, dvs. inden næste årgang går op i
faget, er pensum det samme som ved første eksamensforsøg, dvs. gammelt pensum.
I de tilfælde, hvor en studerende går op til næste ordinære eksamen i faget, forudsættes
det, at han/hun opgiver samme pensum som den nye årgang, medmindre han/hun søger
dispensation med den begrundelse, at
den studerende af skemamæssige grunde ikke har kunnet følge undervisningen på den
pågældende årgang,
og
det nye pensum/tilføjelserne til det gamle pensum er af en sådan art, at den studeren-
de ikke kan forventes at læse det selv.
Hvis der gives dispensation, skal det samtidigt specificeres, om den studerende
får samme eksamensopgave, som den nye årgang, men at opgaven bedømmes under
hensyntagen til forskellene i pensum
eller
får en anden eksamensopgave end den nye årgang, som er tilpasset det pågældende
pensum.
Faglæreren afgør, hvilken af de to fremgangsmåder, der er mest hensigtsmæssig.
c) Reeksamen i forbindelse med skriftlige opgaver UDEN mundtligt forsvar (her-
under hjemmeopgaver, tidsbegrænsede hjemmeopgaver og projekter)
Frie skriftlige opgaver:
Hvis du ikke består en skriftlig opgave i form af frie hjemmeopgaver, frie tidsbegrænsede
hjemmeopgaver eller projekter (herunder BA-projekt), skal faglæreren vurdere, om det er
muligt at revidere den pågældende opgave til hurtig reeksamen (se begyndelsen af punkt
3.7.1.). Vurderes det, at opgaven ikke kan revideres, vil du til hurtig reeksamen skulle
påbegynde et nyt projekt/en ny opgave med et nyt emneområde/en ny opgaveformulering
– emneområde/opgaveformulering fastlægges af underviseren/eksaminator.
23
Ønsker du ikke at gå til hurtig reeksamen, vil næste mulige eksamensmulighed være ved
næste ordinære eksamensudbud. Du skal ved denne eksamen udarbejde et nyt projekt/en
ny opgave med et (selvvalgt) emneområde/en (selvvalgt) opgaveformulering.
Bundne skriftlige opgaver:
Ved reeksamen i bundne hjemmeopgaver og bundne tidsbegrænsede hjemmeopgaver får
du til hurtig reeksamen en ny opgave. Ønsker du ikke at gå til hurtig reeksamen, vil næste
mulige eksamensudbud være ved næste ordinære eksamensudbud, og opgaven vil være
den samme som for den pågældende nye årgang.
3.8. Orlov Ifølge § 33 i bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang m.v. ved bachelor- og
kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen) kan den studerende få
orlov fra uddannelsen efter regler, der fastsættes af institutionen.
Ifølge § 34 i bekendtgørelsen kan orlov ikke gives, før du har gennemført prøverne efter
1. studieår. Ansøgt orlov skal dog gives, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller
indkaldelse til værnepligtstjeneste.
Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at du i forbindelse med orlov ikke har
krav på at gennemføre din uddannelse under den studieordning, hvorunder du påbegyndte
uddannelsen.
3.9. Administrative oplysninger
3.9.1. Dispensationsansøgninger
Hvis du skal skrive en ansøgning til studienævnet (f.eks. dispensationsansøgning, merit-
ansøgning) skal du benytte ansøgningsskemaet som du finder på studiets hjemmeside un-
der menupunktet ”Studienævn”.
Dispensationsansøgninger
sendes via din studenter-mail til Studienævnssekretariatet for de Grænseoverskri-
dende Studier: martinak@sdu.dk
skal som udgangspunkt være studienævnssekretariatet i hænde 10 dage før et studie-
nævnsmødes afholdelse (vedr. mødedatoer se punkt 4.6.1. – Studiets hjemmeside) for
at det kan sikres, at ansøgningen kan blive behandlet på det pågældende møde. Bag-
grunden for dette er, at det skal sikres, at den nødvendige sagsbehandling kan finde
sted inden mødets afholdelse.
3.9.1.1. Ansøgninger om merit
24
Hvis du skal ansøge om merit, skal du (ud over dataene ovenfor) anføre/vedhæfte den
nødvendige dokumentation, som skal danne grundlag for behandlingen af din ansøgning:
1. Angivelse af hvilke(t) fag du ønsker at søge merit for (dvs. navngivent fag på
IVK-uddannelsen med sproglig og kulturel formidling).
2. Dokumentation for beståelse af og angivelse af hvilke(t) fag du ønsker meritover-
ført (dvs. faget fra den tidligere uddannelsesinstitution).
3. Fagbeskrivelse for de(t) fag, du ønsker meritoverført.
3.9.1.2. Ansøgninger om fristforlængelse
Hvis du får brug for at ansøge studienævnet om fristforlængelse for afleveringen af en
opgave, skal du sørge for at ansøge om dette i god tid før fristens udløb. Ansøgninger om
fristforlængelse skal være begrundet i særlige forhold, for at studienævnet kan imøde-
komme ansøgningen.
Du skal være opmærksom på, at fristforlængelse af BA-projektet kan være studietidsfor-
længende.
3.9.1.3. Ansøgninger om forsinket eksamensframelding ved 3. eksamensforsøg
Du skal sende en begrundet ansøgning til studienævnet så hurtigt efter frameldingsfri-
stens udløb som muligt. Der skal foreligge usædvanlige forhold (f.eks. sygdom), for at
studienævnet kan imødekomme en sådan ansøgning. Vær opmærksom på, at glemsomhed
ikke betragtes som usædvanlige forhold.
3.9.1.4. Ansøgninger om praktikophold
Ansøgninger om godkendelse af praktikophold skal være studienævnet i hænde tidligst
muligt inden du ønsker at gennemføre praktikopholdet for at en rettidig behandling af
ansøgningen kan sikres.
Du skal sørge for at følgende informationer fremgår af din ansøgning:
Hvad er praktikopholdets faglige indhold?
Hvad er praktikopholdets varighed (datoangivelse for start og slut)?
Hvad er den ugentlige arbejdstid?
Hvad er indholdets relevans for uddannelsens overordnede formål?
Dokumentation på at virksomheden har godkendt forløbet
Forslag til praktikvejleder (du skal i den forbindelse sørge for at medsende
bekræftelse fra praktikvejlederen på, at vedkommende indvilliger i at være din
praktikvejleder)
Beskrivelse af det firma (firmaprofil), hvori praktikopholdet ønskes gen-
nemført
3.9.1.5. Ansøgninger om særlige prøvevilkår
Det fremgår af eksamensbekendtgørelsens § 7, at universitetet kan tilbyde særlige prøve-
vilkår til bl.a. studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis det vurde-
res, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituatio-
nen.
25
Hvis du således f.eks. lider af dokumenteret ordblindhed, eller hvis du har en kronisk li-
delse, som gør, at du er dårligere stillet i en eksamenssituation, kan du ansøge studienæv-
net om særlige prøvevilkår. Studienævnet vil ud fra dokumentationen (som skal relatere
til en universitetsuddannelse – dokumentation tilbage fra folkeskole- eller gymnasietiden
kan ikke bruges!) vurdere, om lidelsen stiller dig dårligere i eksamenssituationen end det
er tilfældet for dine medstuderende. Hvis ansøgningen vurderes positivt, vil studienævnet
fastlægge de særlige prøvevilkår (typisk i form af forlænget eksamenstid).
Du kan læse mere om handicap og funktionsnedsættelse på følgende link:
http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Vejledning/Personlige_forhold
3.9.1.6. Ansøgninger om ekstra eksamensforsøg
Du har 3 forsøg til at bestå enhver eksamen. Hvis du får brug for at ansøge om et ekstra
eksamensforsøg, skal du ansøge studienævnet herom Ansøgningen skal være begrundet,
dvs. at du skal anføre, hvorfor du ikke har bestået den pågældende eksamen i de 3 første
forsøg. Eventuel dokumentation, som understøtter din ansøgning, skal medsendes.
3.9.1.7. Ansøgninger om nedskrivning af 30 ECTS krav
Du kan søge studienævnet om at få nedskrevet 30 ECTS kravet fx hvis du har en længe-
revarende eller kronisk sygdom, eller hvis der er andre særlige forhold, der kan begrunde
en nedskrivning.
3.9.2. Adresseændring
Hvis du skifter bopæl i løbet af din studietid, er det meget vigtigt, at du sørger for at
meddele dette til studieservice.
26
4. INFORMATION OG VEJLEDNING – HVEM ER ANSVARLIG
FOR HVAD?
I løbet af dit uddannelsesforløb vil du med stor sandsynlighed på et tidspunkt få behov
for rådgivning af forskellig karakter. Rådgivningen kan f.eks. være af studiemæssig ka-
rakter, f.eks. dispensationspraksis, den kan handle om eksamensforhold, oplysninger om
studieordninger og uddannelsesregler, studieophør eller studieskift. Hvis du ikke kan fin-
de svar enten i studieordning eller –vejledning kan du afhængigt af spørgsmålenes karak-
ter rådføre dig ved en række personer og instanser.
4.1. Syddansk Universitet Overordnet er Syddansk Universitet ansvarlige for studiet. Den daglige administration og
ledelse af studiet ligger ved Studienævnet for de Grænseoverskridende Studier (se neden-
for under punkt 4.6.).
4.2. Studieservice Spørgsmål om SU
Daglig servicering af studerende
4.3. Eksamenskontoret (i Odense) Tilmelding til undervisning
Til-/afmelding til eksamen (herunder sygemeldinger)
4.4. Faglig vejleder Hjælp til udarbejdelse af dispensationsansøgninger
Spørgsmål om f.eks. studieskift
Spørgsmål af studieteknisk karakter – planlægning af tid til forberedelse mv.
Spørgsmål vedr. udlandsophold
Spørgsmål om både faglige og sociale forhold, der vedrører studiet
4.5. Undervisere Spørgsmål af faglig karakter
o hvis spørgsmålet berører et konkret undervisningsforløb, kan du rette henven-
delse til den pågældende underviser
Se også under punkt 5.2. - Forventninger til undervisere nedenfor.
4.6. Studienævnsformand/Studienævnssekretariat Spørgsmål vedr. studiet i al almindelighed
Tilbagemeldinger med ris og ros vedrørende studiet
Ideer til forbedringer/ændringer af studiet
Spørgsmål, som du ikke har kunnet finde svar på andre steder
27
4.7. Studienævnet for de Grænseoverskridende Studier Studiet ledes og koordineres af Studienævnet for de Grænseoverskridende Studier.
Overordnet er det studienævnets ansvar, at studiet forløber hensigtsmæssigt og at studie-
ordningens bestemmelser overholdes. Det er således studienævnet, du skal henvende dig
til, hvis du f.eks. skal søge om dispensation i forhold til de regler, der er fastlagt i studie-
ordningen eller hvis du skal søge om f.eks. merit.
Studienævnet varetager udover ledelsen af IVK med sproglig og kulturel formidling også
ledelsen af 3 andre grænseoverskridende studier. Nævnet er sammensat af 8 medlemmer,
der består af et lige antal undervisere og studerende. Dermed er studienævnet netop DET
forum, hvor de studerende bl.a. kan bidrage til at gestalte studiet. Det er derfor meget vig-
tigt, at de studerende engagerer sig i studienævnets arbejde. Underviserne vælges for en
3-årig periode, og de studerende vælges for et år ad gangen blandt de studerende. Studie-
nævnets formand vælges blandt underviserne i studienævnet og næstformanden vælges
blandt studenterrepræsentanterne i studienævnet. Valget af formand og næstformand skal
godkendes af dekanen. Studielederen udpeges af dekanen efter indstilling fra studienæv-
net.
Studienævnet varetager en række opgaver i forbindelse med driften af studierne, herunder
bl.a. godkendelse af undervisningsplan (rekvirering af undervisere), udarbejdelse af for-
slag til studieordning, evaluering af undervisning samt behandling af dispensationsansøg-
ninger fra studerende.
4.6.1. Studiets hjemmeside
På studiets hjemmeside kan du bl.a. få informationer om studienævnets sammensætning,
læse studieordninger og –vejledninger, læse studienævnets dagsordner og referater, in-
formere dig om datoer for studienævnets kommende møder mm. Det er en meget god ide
jævnligt at kigge ind forbi siden for at se om der er kommet nyheder på opslagstavlen.
Du kan finde studiets hjemmeside på følgende måde:
www.sdu.dk Information til ... studerende ved SDU Din uddannelse Bachelor
4.7. Talsmænd Hvert efterår i umiddelbar forlængelse af semesterstart vælges der på hver årgang af ud-
dannelsen 2 talsmænd/-kvinder – 1 for hver af de to sprogkombinationer dansk/engelsk
og tysk/engelsk.
Ca. halvvejs i hvert semester afholdes der talsmandsmøder, hvor talsmændene på vegne
af deres årgange mødes med studieledelsen for at drøfte den aktuelle situation. Du har på
disse møder derfor mulighed for at ytre såvel utilfredshed som tilfredshed eller videregive
dine bekymringer til talsmændene, som så kan fremlægge synspunkterne på møderne.
Der skrives et notat om mødet og studieledelsen vil i forlængelse af mødet følge op på
punkterne – i tilfælde af at der ikke kan findes en umiddelbar løsning vil studieledelsen
give sagerne videre til studienævnet til videre behandling.
28
5. ”STUDIEKULTUR”
5.1. Forventninger til studerende
5.1.1. Overgangen til universitetet
Nu hvor du er blevet universitetsstuderende forventes der nogle andre og flere ting af dig,
end det var tilfældet, da du var gymnasie- eller handelsskoleelev. Som universitetsstude-
rende er det i langt højere grad dig selv, der har ansvaret for dit studium og det er også dit
ansvar at søge de informationer, der er aktuelle for dig. Det er derfor vigtigt, at du 1) sør-
ger for at læse dine e-mails, 2) informerer dig på Blackboard (se punkt 3.1.1. – Black-
board) samt 3) holder øje med den elektroniske opslagstavle på studiets side:
www.sdu.dk Information til ... studerende ved SDU Din uddannelse Bachelor
BA i sproglig og kulturel formidling Opslagstavlen
Der vil alle 3 steder løbende være vigtige informationer at hente.
5.1.2. Selvdisciplin
Der er på universitetet i de fleste fag (og som udgangspunkt) ikke mødepligt, og du får
som sådan ikke ”lektier for”. Det anbefales dog kraftigt, at du deltager i undervisningen,
samt at du sørger for at forberede dig og løse de stillede opgaver.
Da du selv har ansvaret for at du kommer godt igennem studiet, skal du sørge for at plan-
lægge din tid og din arbejdsindsats. Det er fuldtids”arbejde” at være studerende – i perio-
der er det endda mere end et fuldtidsstudium/-arbejde. Det er forkert at tro, at man kan
klare sig med at læse op til eksamen. Eksamenslæsningen skal kun betragtes som repeti-
tion af det pensum, du har været igennem i det forgangne semester (eller de forgangne
semestre).
5.1.3. Arbejdsindsats
Der kræves og forventes meget af dig som studerende. Et blik på antallet af undervis-
ningstimer pr. uge kan forlede en til den opfattelse, at der er masser af tid til erhvervsar-
bejde eller til fritidsfornøjelser. Imidlertid udgør din tilstedeværelse i konfrontationsti-
merne kun en mindre del af den tid, du skal investere i studiet. Hvis du ganger ECTS-
antallet for et fag (se i studieordningen) med 30 og herefter fratrækker de timer du sidder
i undervisningen, får du et godt billede af, hvor mange timer, ud over selve undervisnin-
gen, du skal bruge til før- og efterbehandling af undervisningsstoffet, f.eks. i form af
skriftlige opgaver eller artikler, der skal læses og forberedes eller også f.eks. gloser, der
skal læres udenad. Underviserne vil af den studerende forvente den aktivitet, der ligger i,
at han/hun møder forberedt og f.eks. afleverer opgaver og holder oplæg for sine medstu-
derende, men også den selvstændighed, der ligger i at være en aktiv og interesseret med-
spiller, som er med til at præge undervisningens indhold og form med ideer, tanker, kritik
og evaluering. HUSK: Interesserede og forberedte studerende fører til interessante og en-
gagerende timer.
Vær også opmærksom på at en vellykket sprogtilegnelse er afhængig af, at du beskæfti-
ger dig med sproget dagligt og ikke kun i undervisningssammenhæng. For den tysk- eller
danskstuderende er det således oplagt at udnytte de muligheder, universitetets placering
29
byder på og ud over at høre radio, læse avis og se tv, f.eks. kombinere fritidsfornøjelsen
med en styrkelse af sprogkundskaberne ved at gå i teateret eller biografen eller deltage i
det lokale klubliv: Mundtligt sprog lærer du med fordel i et samspil med andre. Det er
derfor en god idé at planlægge aktiviteter sammen med dine tyske/danske studiekamme-
rater.
At skulle terpe uregelmæssige verber eller forberede et oplæg om en kompleks fagsprog-
lig tekst i enrum kan være en grå fornøjelse, der med fordel kan deles med medstuderen-
de i en læsegruppe (se under punkt 6.1. - Læsegrupper).
5.2. Forventninger til undervisere
5.2.1. Vejledning ved en ikke-bestået eksamensopgave
Er du dumpet i en eksamensopgave, har du mulighed for at få gennemgået eksamensop-
gaven af eksaminator ved et møde af ca. 15 min. varighed. Du kan ikke forvente at få
udførlige redegørelser eller at underviseren kan engagere sig i lange e-mail-
korrespondancer. Henvendelse til eksaminator skal ske indenfor 14 dage efter, at karakte-
ren er offentliggjort (BEMÆRK: en eventuel eksamensklage skal foreligge senest 14 da-
ge efter offentliggørelsen af en eksamenskarakter – se punkt 3.3.4. – Klage over eksa-
men). Det skal i den forbindelse understreges, at man, hvis man ønsker at gøre brug af
muligheden for gennemgang af eksamensopgaven, automatisk opgiver den anonymitet,
som man er sikret igennem brugen af eksamensnummer.
5.2.2. Vejledning i forbindelse med undervisning
Vejledning i forbindelse med undervisning har du kun krav på, hvis underviseren bruger
en del af semestrets 13 undervisningsgange til vejledning til holdet.
5.2.3. Vejledning i forbindelse med BA-projekt
Vejledning er en begrænset ressource, der indgår i universitetslæreres arbejdstid. Når du
går til vejledning, skal du derfor gøre dig klart, hvad du forventer af din vejleder, og
hvordan du vil prioritere den tid, du har til rådighed. På samme måde er det vejlederens
ansvar i begyndelsen af vejledningsforløbet at melde ud, hvad vedkommende forventer af
dig som studerende.
Vejledning til BA-projektet omfatter ca. 6 arbejdstimer (inkl. læsning af de sider, du afle-
verer). Dette arbejdsforbrug inkluderer også den tid, som din vejleder måtte bruge for at
besvare e-mails.
Når du henvender dig til din vejleder, skal det helst ske efter aftale eller i vejlederens
træffetid. En vejleders åbne dør betyder ikke at vedkommende vil forstyrres af vejled-
ningsopgaver.
Når du henvender dig igennem e-mail, kan du forvente svar inden for 2 arbejdsdage, for-
udsat at vejlederen ikke er bortrejst eller engageret i heldagsarrangementer på SDU.
30
Husk, at det ikke er vejlederens opgave at finde litteratur til dig, komme med forslag til
steder, hvor man kan søge litteratur eller at give dig skriftlige vurderinger under vejled-
ningsforløbet.
31
6. SOCIALT/FYSISKE RAMMER
6.1. Læsegrupper At være studerende på et universitet kræver en stor mængde selvstændigt arbejde og
dermed også en stor mængde selvdisciplin. Før- og efterbehandling af (det til tider meget
omfattende) undervisningsstof udgør en stor del af arbejdet. For at optimere dette arbejde
er det en meget stor fordel at danne læsegrupper, hvor du sammen med en gruppe af dine
medstuderende kan behandle stoffet før undervisningen og eventuelt få afklaring på uaf-
klarede spørgsmål efter undervisningen.
På et grænseoverskridende studium som IVK med sproglig og kulturel formidling vil det
være en stor fordel at danne studiegrupper på tværs af udgangssprog, da I alle derved kan
gøre brug af hinandens ekspertviden indenfor jeres respektive udgangssprog og dermed
kan bruge hinandens sprog som en direkte ressource.
6.1.1. Grupperum
I kan vælge at mødes i læsegrupperne privat, men I har også mulighed for at booke et
grupperum på universitetet.
6.2. Studiegrupper Studiegruppeordningen er en ordning, som Det Humanistiske Fakultet har oprettet, med
det formål at forbedre studiemiljøet på uddannelserne både på et fagligt og socialt grund-
lag.
Studiegruppernes arbejdsområde skal have faglig relevans for studiet, men skal ikke nød-
vendigvis have direkte forbindelse til et fag på studiet. Der er derfor mulighed for at for-
dybe sig i emner, som ikke direkte indgår i studiet, men som du synes kunne være inte-
ressant at lære mere om. Studiegrupperne skal som udgangspunkt dannes på tværs af stu-
diets årgange og skal være ledet af en underviser med tilknytning til studiet og have en
varighed på mindst 1 år. Har du en idé til en studiegruppe, har du derfor mulighed for at
rette henvendelse til en underviser for at høre om vedkommende er interesseret i at være
studiegruppeleder. Det er herefter underviserens/lederens ansvar at ansøge instituttet om
oprettelsen af studiegruppen.
32
7. EFTER IVK med sproglig og kulturel formidling
7.1. Erhvervsmuligheder Du kan i studieordningen læse om, hvad baggrunden for studiet er samt læse om de
grundlæggende muligheder med studiet, men kort sagt lægger det brede BA-studium op
til forskellige serviceopgaver med sprog som f.eks. sproglig rådgivnings- og kursusvirk-
somhed på enten sprogskoler eller i private virksomheder. Endvidere åbner studiet mu-
lighed for at fortsætte på en række forskellige kandidatuddannelser, hvor du selv kan væ-
re med til at skabe din egen profil.
Studienævnet arbejder på at indsamle yderligere og mere konkrete eksempler på, hvad
BA-dimittenderne arbejder med efter endt uddannelse (se nedenfor under punkt 7.3.)
7.2. Videregående uddannelser Med en BA-uddannelse i International virksomhedskommunikation med sproglig og kul-
turel formidling får du adgang til en række kandidatuddannelser, bl.a.:
Cand.ling.merc. i kommunikationsdesign
international virksomhedskommunikation
IT, produktudvikling
IT, kommunikation og organisation
Webkommunikation
7.3. Dimittenddatabase Studienævnet for de Grænseoverskridende Studier er meget interesseret i at vide, hvad
vores dimittender laver efter deres afsluttede BA-uddannelse i sproglig og kulturel for-
midling. Derfor opfordrer vi vores dimittender til at holde kontakten ved lige og hvert år
medio maj enten at skrive en mail, et brev eller et kort til vores faglige vejleder med de
nyeste informationer om deres gøren og laden.
Når du afslutter din uddannelse vil vi bede dig om at gøre det samme.
Informationen om vores dimittenders gøren og laden er også af stor interesse for potenti-
elle kommende studerende, da det er med til at give dem en mere konkret fornemmelse
af, hvad man kan gøre med en BA-uddannelse i International virksomhedskommunikati-
on med sproglig og kulturel formidling.
33
8. VÆRD AT VIDE
8.1. Nyttige telefonnumre, adresser og hjemmesider NAVN TELEFONNR. ADRESSE HJEMMESIDE/
E-MAIL Syddansk Universitet (Ho-
vednr./omstillingen):
6550 1000 www.sdu.dk
Syddansk Universitet, Oden-
se
Campusvej 55
DK-5230 Odense M
Syddansk Universitet, Es-
bjerg
Niels Bohrs Vej 10
DK-6700 Esbjerg
Syddansk Universitet, Kol-
ding
Engstien 1
DK-6000 Kolding
Syddansk Universitet, Søn-
derborg
Alsion 2
DK-6400 Sønderborg
Syddansk Universitet,
Flensborg
Munketoft 3B
D-24937 Flensburg
Europa Universität Flens-
burg
Auf dem Campus 1
D-24943 Flensburg
www.uni-flensburg.de
Studienævnet for de Græn-
seoverskridende Studier
(studienævnssekretariatet)
0049 461 805 2876 Munketoft 3B
D-24937 Flensburg
Lokale 222
martinak@sdu.dk
Faglig vejleder – BASK 6550 1271 Alsion 2
DK-6400 Sønderborg
Lokale 832
bask@post.sdu.dk
Faglig vejleder – BA
int./Cand.merc.int.
0049 461 805 2605 Munketoft 3B
D-24937 Flensburg
Lokale 17
studiefl@post.sdu.dk
Studieservice Sønderborg Alsion 2
DK-6400 Sønderborg
sdu-soenderborg@sdu.dk
Studieservice Flensborg 0049 461 805 2526 /
0049 461 805 2525
Munketoft 3B
D-24937 Flensburg
nbe@sdu.dk
hhh@sdu.dk
Eksamenskontoret Odense eksamenskontoret@sdu.dk
Syddansk Universitets kar-
rierecenter
http://www.sdu.dk/information_til
/studerende_ved_sdu/job_og_karr
iere.aspx
Studenterrådgivningen Odense: 6614 0440 Hinderupgård
Niels Bohrs Alle 21
DK-5230 Odense M
hjemmeside:
http://www.studraadgiv.dk/
E-mail (Odense):
odense@studraadgiv.dk
E-mail (Esbjerg):
esbjerg@studraadgiv.dk
Esbjerg: 7513 2533 Kongensgade 77, 2. th.
DK-6700 Esbjerg
Universitetspræst Odense: 6550 2949 universitetspraest@sdu.dk
8.2. Vigtige dokumenter bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser
ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen)
bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsud-
dannelser (eksamensbekendtgørelsen)
Syddansk Universitets regelsæt for brug af computer ved skriftlige stedprøver
www.sdu.dk Information til Studerende ved SDU Eksamen – regler og gode
råd Under eksamen den skriftlige prøve - digital
Eksamensregler på SDU:
www.sdu.dk Studerende ... ved SDU Eksamen Eksamensregler på SDU
Information om eksamenssnyd:
34
www.sdu.dk Information ... til studerende Eksamen Eksamenssnyd
Retningslinjer for klager over eksamen (Det Humanistiske Fakultet ved Syddansk
Universitet):
www.sdu.dk Fakulteter Humaniora Ledelse og administration Materiale-
samlingen