Post on 22-Jul-2016
description
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 1
EVALUERING AF PROJEKT
”PRAKTIKPLADS TIL ALLE”
Lisbeth Pedersen
Lektor
Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler
University College Lillebælt
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 2
Indholdsoversigt
Resumé 3
1. Indledning 4
2. Evalueringsmetode 5
3. Projektforløbet 7
3.1. Ledelse af projektet 7
3.2. Forskellige arbejdsformer i projektet 7
3.3. Screeningsværktøj 8
3.4. Kampagnemateriale til virksomheder 10
4. Ungeperspektivet 11
5. Mentorfunktionen 13
5.1. Valg af mentorer 14
5.2. Opstart af de unges mentorforløb 14
5.3. De unges erfaringer med mentorfunktionen 15
5.4. Mentorernes erfaringer med mentorfunktionen 20
6. Evalueringskonklusioner 24
Referenceliste 28
Bilag 1 29
Bilag 2 31
Resumé
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 3
I evalueringen af ”Praktikplads til alle” præsenteres centrale pointer fra interviews med elever, mentorer og
projektledere i forhold til projektets indholdselementer.
I projektet er der udviklet et screeningsværktøj til identifikation af frafaldstruede elever, som er af en sådan
kvalitet, at det kan anvendes på alle erhvervsuddannelsesinstitutioner.
En central erfaring i projektet er, at erhvervsuddannelser ikke skal tilbyde særlige støtteforanstaltninger til
virksomheder, der ansætter elever med særlige behov.
Projektet har arbejdet med at afprøve og udvikle mentorfunktionen, og både mentorer og elever vurderer,
at mentorfunktionen har afgørende værdi i forhold til elever, der af forskellige grunde har behov for særlig
støtte og hjælp knyttet til at gennemføre en erhvervsuddannelse. For eleverne har mentorfunktionen
særlig betydning i forhold til personlig og faglig udvikling, og de oplever, at mentoren møder dem der, hvor
de er, og ser dem, som de er, hvilket de tillægger særlig værdi. I forhold til faglig udvikling peger eleverne
på, at de gennem samarbejdet med mentor får støtte og hjælp til arbejdet med ansøgninger, og at de får
viden om og trænes i at møde arbejdsgivere i virksomheder. Det har betydning for eleverne, at
mentorstøtten er frivillig, og at samarbejdet ophører, når eleven ikke længere har behov for det. For
eleverne har det særlig betydning, at der er individuelle samtaler mellem mentor og elev.
Mentorerne peger på, at den allerførste samtale med den enkelte elev har vital betydning. I løbet af den
første samtale skal der etableres tillid mellem mentor og elev, der skal forventningsafstemmes, og formålet
med mentorfunktionen skal synliggøres. I den første samtale skal det også afdækkes, om eleven er
motiveret for at indgå i et mentorforløb, herunder om eleven er i gang i den uddannelsesretning, som er
relevant for den pågældende elev. Fokus på elevens styrker og ressourcer er centralt i opbygning af tillid og
relationer mellem mentor og elev. Samtidig har mentorerne et særligt blik for, om de behov, eleverne har,
er behov mentorerne kan imødekomme, eller om det er vigtigt at visitere eleverne til andre
hjælpeforanstaltninger.
De grundlæggende værdier, som CABI anbefaler som væsentlige for at øge trivslen blandt unge i Region
Syddanmark, så flere gennemfører en ungdomsuddannelse, har været til stede i projektet1. I projekt
”Praktikplads til alle” er der praktiseret en
Anerkendende tilgang til eleverne og mellem de projektdeltagende professionelle
Kontinuerlig opfølgning og fastholdelse af eleverne på faglige, sociale og personlige mål og af
projektdeltagende professionelle på projektets delmål, milepæle og formål
Vi-følelse både blandt elever og blandt projektdeltagende professionelle
Bevidsthed om, at fokus på elevernes styrker og ressourcer får eleverne til at udvikle sig
Bevidsthed om, at de professionelle er rollemodeller – og at elever tillægger de professionelles
handlinger stor betydning
I projektet står ungeperspektivet i et særligt stærkt lys. Ungeperspektivet tager afsæt i, at unge er aktivt
handlende i og med deres livsbetingelser, og at unges måder at deltage på er forbundet med de
betingelser, vi skaber for deltagelse. Eleverne blev inviteret ind i projektet, og de har i høj grad deltaget i de
nye betingelser, der er stillet til rådighed for dem i projekt ”Praktikplads til alle” gennem samarbejde med
1 De grundlæggende værdier i CABI-materialet er beskrevet på side13 i evalueringsrapporten
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 4
mentorer og hinanden. De har igennem deres villighed til at lade sig interviewe bidraget til at kvalificere
evalueringsresultaterne, og de har samtidig givet udtryk for, at de igennem projektet har udviklet sig fagligt,
socialt og personligt.
Projekt ”Praktikplads til alle” er et eksempel på, hvordan erhvervsuddannelsesinstitutioner gennem et
systematisk, konkretiseret og målstyret udviklingsprojekt med succes kan udvikle metoder til at fastholde
unge i erhvervsuddannelsesforløb gennem en mentorindsats, som har en undersøgende, anerkendende og
målrettet tilgang til den enkelte unge. Samtidig har projektledelsen på en meget kyndig måde formået at
transformere de løbende erfaringer i projektet til kvalificering af projektets leverancer.
1. Indledning
Projekt ”Praktikplads til alle” er et udviklingsprojekt finansieret af Region Syddanmarks Uddannelsespulje
og de deltagende erhvervsuddannelsesinstitutioner. Projektet er gennemført i perioden fra august 2012 til
og med december 2014 og er et samarbejdsprojekt mellem følgende erhvervsuddannelsesinstitutioner
Campus Vejle
Tietgen Skolen i Odense
Syddansk Erhvervsskole i Vejle
Projektansøgningen til Region Syddanmarks Uddannelsespulje er udarbejdet i foråret 2012, og formålet
med projektet er beskrevet som følger: At opfylde 95% målsætningen i Vejle ved at støtte unge med sociale,
psykiske eller personlige problemer i at færdiggøre deres uddannelse.
I forhold til de indsatsområder, som Region Syddanmarks Uddannelsespulje har prioriteret, falder projektet
inden for følgende temaer:
Indsatsområde 1: De unges egne forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse
Indsatsområde 4: Manglende praktikpladser
Projekt ”Praktikplads til alle” består af fem indsatser
1. Frafaldstruede elever med sociale, psykiske eller personlige problemer identificeres i den sidste del af
deres Grundforløb. Der ønskes udarbejdet et screeningsværktøj til kontaktlærere og
fastholdelsesvejledere til identifikation af eleverne.
2. De identificerede elevers Grundforløb forlænges, og de gøres praktikparate ved at arbejde med den
enkelte elevs udfordringer. Der udarbejdes en værktøjskasse med tiltag, der kan hjælpe elevgruppen.
3. Der iværksættes en kampagne overfor områdets virksomheder med henblik på at opfordre til social
ansvarlighed ved elevansættelse.
4. Der udvikles på de nuværende mentorordninger på skolerne, så de også fungerer som støttepersoner
både overfor virksomhederne og eleverne i praktikperioden. Mentorerne besøger virksomhederne
regelmæssigt og holder kontakten med eleverne kontinuerligt.
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 5
5. Der ønskes kortlagt hvilke støttefunktioner, der er i kommune og på institutionerne, så samarbejdet
omkring den enkelte elev kan foregå let og smidigt, samt alle støttemuligheder udnyttes optimalt i
fastholdelse af eleverne i deres uddannelse.2
I projektbeskrivelsen er projektets leverancer beskrevet på følgende måde:
200 elever, der under normale omstændigheder ikke forventes at få en praktikplads, hjælpes ind i
særlige praktikforløb og fastholdes i uddannelsen
Et screeningsværktøj til identifikation af frafaldstruede elever, der kan anvendes på alle erhvervsskoler
En værktøjskasse med tiltag, der er afprøvet og som virker i arbejdet med at gøre unge praktikparate
Bevidstgørelse af virksomhederne i området om deres sociale ansvarlighed ved ansættelse af elever
med særlige behov
Kortlægning af støttefunktioner i hele kommunen
2. Evalueringsmetode
Projekt ”Praktikplads til alle” er et kompleks projekt. Projektet udspiller sig i et felt mellem
Samtidig indgår der tre forskellige erhvervsuddannelser i projektet, hvilket øger kompleksiteten.
Derforuden er der forskelle både hvad angår de unge, der er elever på erhvervsuddannelserne, og hvad
angår de lærere, der arbejder på erhvervsuddannelserne i forhold til faglighed, erfaring, opgave og
2 ”Ansøgning til Region Syddanmarks Uddannelsespulje 2012”, Campus Vejle
Virksomheden/
virksomheder
Erhvervsud-dannelses-institution/
institutioner
Erhvervs-skolelærer/
lærere
Den unge/eleven og de andre unge/elever
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 6
funktion. Endelig har de samfundsmæssige betingelser særlig betydning for de handlemuligheder, som
både unge og ansatte på erhvervsuddannelserne har.
Formålet med evalueringen er primært at undersøge, hvad det er for særlige erfaringer de
projektansvarlige, de deltagende unge og mentorerne har fået, og hvad der på denne baggrund kommer til
syne som særligt værdifuldt i forhold til fremtidige handlemåder og indsatser. Evalueringen tager derfor
udgangspunkt i innovativ evaluering. Innovativ evaluering er evalueringsprocesser med en inddragende og
deltagende evalueringsform, der kan være afsæt for innovation. Fokus i innovativ evaluering er på
praktikere i praksis. Det handler om at afdække, hvad der virker, for hvem og under hvilke omstændigheder
og herigennem udvikle og nytænke praksis. Derfor er de primære spørgsmål rettet mod, hvad der er
meningsfuldt i praksis, hvad der skal justeres, og hvad der kan læres igennem refleksioner over erfaringer i
praksis. 3
Evalueringen af projektet er udarbejdet gennem
interview med Mona Syndergaard, tovholder og projektleder i projektet
fokusgruppeinterviews med ni elever (afviklet som to interviews)
fokusgruppeinterviews med seks mentorer (afviklet som to interviews)
Interviewet med Mona Syndergaard fandt sted på Campus Vejle i starten af november 2014.
De ni elever, der er interviewede, er i gang med hovedforløbet på en erhvervsuddannelse inden for enten
det merkantile eller det tekniske område. I fokusgruppeinterviewene har der deltaget to elever fra Campus
Vejle, tre fra Tietgenskolen og fire fra Syddansk Erhvervsskole. Der har deltaget fire kvinder og fem mænd,
og de interviewedes alder er: fire mænd på 18 år, en mand på 20 år, en mand og en kvinde på 21 år, en
kvinde på 23 år og en kvinde på 36 år. Gennemsnitsalderen er 21,45 år. Hvis den 36 årige ikke indgår i
gennemsnitsberegningen, er gennemsnitsalderen 19,625.
De seks mentorer, der er interviewede, fordeler sig på følgende måde i forhold til ansættelsessted: tre
mentorer fra Tietgen Skolen i Odense, to mentorer fra Campus Vejle og en mentor fra Syddansk
Erhvervsskole i Vejle. I interviewene deltog en mand og fem kvinder. De seks mentorer er forskellige i
forhold til biologisk alder, anciennitet på erhvervsuddannelsesområdet, uddannelsesbaggrund og
arbejdserfaringer.
Alle fokusgruppeinterviews er afviklet på Tietgenskolen i Odense i sidste halvdel af november 2014. Først
blev der gennemført fokusgruppeinterviews med mentorerne, og en uge efter blev der gennemført
fokusgruppeinterviews med eleverne.
Udover interviewet med projekttovholderen og fokusgruppeinterviewene med elever og mentorer indgår
den oprindelige projektbeskrivelse, de forskellige materialer, der er udviklet og produceret i projektet, og
anden relevant litteratur som kildemateriale i evalueringen.
Det har været forsøgt at få aftaler med virksomheder om interviews, men det er desværre ikke lykkedes.
Interviewet med projekttovholder Mona Syndergaard er gennemført af Lisbeth Pedersen.
3 ”Innovativ evaluering”, Dinesen og Kølsen De Wit (2010)
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 7
Fokusgruppeinterviewene er gennemført på den måde, at adjunkt Susanne Kaatmann, videreuddannelsen i
University College Lillebælt, har faciliteret interviewprocessen ved hjælp af den udarbejdede spørgeguide
(se bilag 1 og bilag 2) og lektor Lisbeth Pedersen, videreuddannelsen i University College Lillebælt, har
undervejs i fokusgruppeinterviewene nedskrevet tilnærmelsesvist alt, hvad de interviewede har sagt.
I rapporten er udtalelser fra interviewene skrevet i kursiv.
3. Projektforløbet
Projektet er tidsmæssigt blevet gennemført som beskrevet i den oprindelige projektbeskrivelse til Region
Syddanmarks Uddannelsespulje. Samtidig har der i hele projektperioden været arbejdet ihærdigt med at
bruge de mange erfaringer, som projektet har givet, til at justere i de forskellige opgaver, professionelle
handlemåder, leverancer og samarbejdsrelationer.
3.1. Ledelse af projektet
Ved projektstart blev der nedsat en styregruppe bestående af de tre projektledere fra henholdsvis Campus
Vejle, Syddansk Erhvervsskole og Tietgen Skolen og af en repræsentant fra Odense Kommune og Vejle
Kommune. Repræsentanten fra Vejle Kommune har deltaget nogle gange i styregruppens møder, men
repræsentanten fra Odense Kommune har ikke deltaget. Projektledelsen har igennem hele projektet været
placeret på Campus Vejle, og det er også Campus Vejle, der har haft det økonomiske ansvar for projektet.
Igennem hele projektperioden har der været kontinuerlig mødevirksomhed i styregruppen, og møderne er
for det meste blevet afholdt hver måned. Møderne har haft en relativ fast dagsorden med fokus på
projektets progression i forhold til de fastlagte milepæle
de konkrete projektleverancer
status på forløbene med eleverne
samarbejde med virksomhederne om praktikforløb og uddannelsesaftaler
Det, der især har været i centrum på styregruppemøderne har været, hvordan de unge udvikler sig fagligt,
socialt og personligt igennem mentorarbejdet.
3.2. Forskellige arbejdsformer i projektet
De projektdeltagende erhvervsuddannelsesinstitutioner har arbejdet på forskellige måder med
projektopgaven.
På Syddansk Erhvervsskole valgte man at projektansætte en fuldtidsmentor, der skulle varetage
projektsamarbejdet med alle elever på automekanikerlinjen. Pågældende blev således hentet ind udefra
som en særlig ekspertise til projektet og havde alle elever på den pågældende linje som målgruppe.
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 8
På Campus Vejle og på Tietgen Skolen i Odense har det været allerede ansatte medarbejdere, der har
deltaget i og arbejdet med projektet, og målgruppen for projektet har dels været alle elever i forhold til
spørgeskemaundersøgelsen og dels været de elever, der valgte mentorstøtte til.
3.3. Screeningsværktøj
En af leverancerne i projektet er udvikling af et screeningsværktøj til identifikation af frafaldstruede elever,
der kan anvendes på alle erhvervsskoler.
I projektet blev der i første omgang udviklet et papir-spørgeskema vedrørende praktikpladssøgning.
Følgende spørgekategorier indgik i spørgeskemaet:
Elevens erfaringer med praktikpladssøgning, hvordan eleven søger praktikpladser og hvilke erfaringer,
den enkelte har hermed
Status på, hvordan eleven trives i skolen
Elevens private forhold – fritidsjob, fritidsaktiviteter, forældre og netværk
Elevens uddannelsesønsker
Ifølge Mona Syndergaard har der i løbet af projektet været tre udviklingsfaser i forhold til
screeningsværktøjet4:
Første udviklingsfase fra primo januar 2013 til ultimo 2013
I første fase blev det udarbejdede papirspørgeskema taget i anvendelse, og på baggrund af elevernes
besvarelser af spørgeskemaet blev de elever, der skulle tilbydes en mentorindsats, valgt ud. På det her
tidlige tidspunkt i projektet var projektlederne optaget af, at antallet af elever til mentorindsats skulle være
i overensstemmelse med det antal, der var budgetteret med i de enkelte projektperioder, og derfor blev
antallet af elever begrænset.
På Campus Vejle blev de elever, der i foråret 2013 var blevet valgt ud til mentorindsats gennem de udfyldte
spørgeskemaer, inviteret til fællesmøde, hvor mentorfunktionen blev præsenteret, og eleverne kunne
herefter vælge mentorstøtte til eller fra. I august 2013 blev udvælgelsesmetoden kvalificeret ved at
projektlederen holdt møde med kontaktlærerne for at undersøge, om der var elever, som kontaktlærerne
fandt centrale for mentorindsatsen, men som ikke kom til syne i spørgeskemaundersøgelsen. De elever,
der på denne måde blev synlige, blev også inviteret til fællesmøde for at høre om indsatsen og vælge til
eller fra.
4 Metodebeskrivelse af screening af elever på Campus Vejle, Mona Syndergaard, 2014
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 9
Anden udviklingsfase fra primo januar 2014 til august 2014
Flere af spørgsmålene i papirspørgeskemaet er meget personlige spørgsmål, hvilket stillede særlige krav
om, at der var mulighed for at udfylde skemaet uden at andre kunne se, hvordan den enkelte elev svarede.
Samtidig viste det sig, at især eleverne på de tekniske skoler ikke ønskede at udfylde papirspørgeskemaer.
Derfor besluttede projektledelsen til brug i anden fase at udvikle et elektronisk spørgeskema med
tilnærmelsesvist de samme spørgsmål, og der blev produceret flyers med QR-koder, så eleverne via deres
mobiltelefoner kunne åbne til og udfylde spørgeskemaet.
På baggrund af elevernes udfyldte elektroniske spørgeskemaer blev der igen holdt møde på Campus Vejle
med kontaktlærerne for at undersøge, om alle de elever, der havde behov for en særlig støtte, var kommet
til syne i spørgeskemaundersøgelsen. Mona Syndergaard siger: Vi kan ikke spørge os ud af det her. Unge er
gode til at svare det, vi vil have. De gør, hvad de får at vide, selvom de har det svært under overfladen.
Derfor havde det særlig betydning at mødes med kontaktlærerne. De nye elever, der kom til syne gennem
mødet, blev præsenteret for mentorstøtten i forbindelse med individuelle samtaler om optagelse i
skolepraktik. Samtidig blev projektet udvidet til også at dække elever til trin-1 uddannelser5, fordi denne
elevgruppe har særlige vanskeligheder med at imødekomme kravene til optagelse i skolepraktik. Igennem
den tidlige screening på grundforløbet blev der åbnet for en tidligere mentorindsats end oprindeligt
planlagt i projektet med det sigte at eleverne kunne blive optaget i skolepraktik.
På Syddansk Erhvervsskole afviklede mentoren fokusgruppeinterviews med alle elever på baggrund af
spørgeskemaundersøgelsen, og på Tietgen Skolen har praktikvejledere afviklet samtaler med hver elev.
Tredje udviklingsfase fra august 2014
På Campus Vejle blev det elektroniske spørgeskema anvendt i denne fase, der blev afholdt møde med
kontaktlærerne med afsæt i resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, og der blev afviklet individuelle
samtaler med eleverne i forbindelse med skolepraktikoptagelse.
Samtidig blev brugen af screeningsværktøjet udvidet på den måde, at en måneds tid efter
skolepraktikstarten blev der afholdt møde med skolepraktikvejlederne for at undersøge, om
praktikvejlederne havde fået øje på elever, der kunne have mentorbehov, og som ikke var tilknyttet en
mentor.
Delkonklusion på udvikling af screeningsværktøj
Udviklingen af screeningsværktøjet har været en fortløbende proces, hvor de erfaringer, projektlederne har
gjort, er blevet sat i spil for at kvalificere dels selve værktøjet og dels måden værktøjet kan bruges på i den
komplekse erhvervsuddannelsesvirkelighed, hvor der er mange, der har relationer til eleverne.
Udviklingsprocessen har været
5 Trin-1 uddannelser er de elever, der vælger at afslutte deres grundforløb efter HG1
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 10
Fra papir-spørgeskema til elektronisk spørgeskema
Fra spørgeskemaundersøgelse som selvstændigt element til spørgeskemaundersøgelsen som
fundament i samarbejde med kontaktlærerne
Fra spørgeskemaundersøgelse af elever ved starten af hovedforløbet til udvidelse af elevgruppen til
også at omfatte elever på grundforløb med særligt fokus på overgangen til hovedforløbet
3.4. Kampagnemateriale til virksomheder
I starten af projektet udarbejdede projektledelsen en pjece til virksomheder om socialt ansvar. I pjecen blev
projekt ”Praktikplads til alle” præsenteret. Samtidig blev der informeret om, hvordan virksomhederne
kunne samarbejde med de projektdeltagende uddannelsesinstitutioner i forbindelse med ansættelse af nye
elever. I pjecen står:
Eleven har gennemført grundforløbet og har som udgangspunkt ikke større faglige udfordringer end andre
elever. Udfordringerne ligger som regel inden for det sociale område, men også i almindelige praktiske
problemer ved at være ung i dagens Danmark. Når eleven ansættes i virksomheden medfølger der en
”mentor” fra skolens side, som kan hjælpe med ikke-faglige-udfordringer i hverdagen, fx boligforhold,
økonomi, vejledning om kost, motion, vægt, morgenvækning. Mentoren fungerer dog også helt generelt
som en lyttende voksen, hvad mange af disse unge ikke har i deres liv.
På den måde kan virksomheden fokusere på de faglige udfordringer, mens mentoren kan fokusere på andre
forhold i den unges liv.6
Der blev sendt mere end 5000 pjecer ud til virksomheder i Region Syddanmark, men der kom ingen
tilbagemeldinger eller henvendelser pba. pjecen. I stedet valgte projektlederne at dele pjecen ud til
jobkonsulenter i kommuner og praktikvejledere på de projektdeltagende erhvervsuddannelser, hvilket viste
sig at give større positiv feedback. Mona Syndergaard udtaler: Virksomhederne siger, det er godt og
interessant, og selvom de ikke umiddelbart har behov, så kan det være, der opstår problemer for eleverne,
og så kan de gå ind i projektet. Vi havde en idé om, at når vi fandt en elev, der havde særlige behov, så ville
vi skåne virksomheden for byrden, men det viser sig, at når først den unge er kommet i gang, så har
virksomhederne slet ikke brug for os. Samtidig peger Mona Syndergaard på, at de økonomiske betingelser
for virksomhederne i forhold til at ansætte elever har ændret sig radikalt: Fra at få 70.000 kr. for at ansætte
en elev, så får de ikke noget i dag. Det var for ambitiøst af os at have en målsætning om at få alle i job, men
vi kan få alle til at færdiggøre uddannelsen.
På baggrund af erfaringerne med pjecerne til virksomhederne reviderede projektledelsen
kommunikationsstrategien og indgik samarbejde med en kommunikationsmedarbejder, som gik i gang med
at lave artikler om projektet. Den reviderede strategi viste sig at være hensigtsmæssig, og det lykkedes at få
flere artikler i de lokale nyhedsmedier.
6 Pjecen: ”Er din virksomhed socialt ansvarlig?”, af Mona Syndergaard, Claus Øgendahl og Trine Kynde Hovad
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 11
Delkonklusion på kampagnemateriale til virksomheder
Den planlagte strategi med en kampagne med fokus på social ansvarlighed målrettet virksomheder viste sig
ikke brugbar i projektet. Samtidig var projektets antagelse om, at erhvervsuddannelserne skal tilbyde
særlige støtteforanstaltninger til virksomheder, når de ansætter elever med særlig behov, ikke korrekt.
Erfaringen er, at virksomheder tager hele opgaven på sig, når de ansætter elever, uanset hvad elevens
behov er – og eleverne udtrykker i lighed med virksomhederne, at de ikke ønsker at have mor med på
arbejde (se side 19). Endelig har de økonomiske betingelser for virksomhedernes ansættelse af elever
ændret sig i projektperioden, hvilket også øver indflydelse på projektet.
Den reviderede kommunikationsstrategi med fokus på artikler om projektet i lokale nyhedsmedier viste sig
at bære frugt.
4. Ungeperspektivet
I et sociokulturelt perspektiv7 lever unge i dag med følgende krav til deres måde at håndtere eget liv på
Fra faste traditioner til ”kulturel frisættelse”
Unge er i stigende grad frigjort fra forældres og lokale miljøers bindinger og begrænsninger.
Autoriteters normer, værdier og forestillinger anerkendes og accepteres ikke uden videre som
retningsgivende for deres livsbane
Fra faste normer og værdier til refleksivitet og valg
Unges livsbetingelser er i stigende grad påvirket af, at alt kan være anderledes, og at de er ”tvunget” til
at reflektere over sig selv i forhold til det væld af sanseindtryk de løbende modtager
Frihed og angst – tillid og tvivl
På den ene side har unge stor frihed til at realisere sig selv, og på den anden side kan det være meget
belastende at skulle håndtere valgfriheden og leve med modernitetens livsbetingelser
Ungdomslivet er en periode med omfattende forandringer og opbrud i den unges selvforståelse og
identitet8. Eksistentielle spørgsmål om hvem man er og er på vej til at blive kan både opleves frigørende og
skabe stor usikkerhed. De eksistentielle spørgsmål får særlig betydning for nutidens unge, fordi
mulighederne for at skabe sig selv opleves som uendelige. Undersøgelser peger på, at unge i stigende grad
oplever, at de står alene med ansvaret for at skabe sig selv og deres eget liv. 9
Ungeperspektivet har central betydning for de måder, vi organiserer ungdomsuddannelser på.
Ungeperspektiv handler både om de livsbetingelser, unge håndterer deres liv i og med, og om hvilke
7 ”Ungekulturer og konflikthåndtering” af Katrine Schumann og Peter Melgaard Larsen, Skipper Clement Seminariet
2003 8 ”Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel” af Jens Christian Nielsen og Niels
Ulrik Sørensen, Center for Ungdomsforskning 2011 9 ”Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel” af Jens Christian Nielsen og Niels
Ulrik Sørensen, Center for Ungdomsforskning 2011
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 12
betydninger det får for unge, at vi organiserer det professionelle arbejde på bestemte måder. Den måde
overgange organiserer på – både daglige overgange og f.eks. overgangen fra grundforløb til hovedforløb på
erhvervsuddannelserne - får betydning for, hvordan unge kan håndtere deres liv. Der er et dialektisk
forhold mellem de samfundsmæssige betingelser og ungeperspektivet10.
Ungeperspektivet rækker ud over at forstå og indleve sig i den unge. Ungeperspektivet taget afsæt i, at
unge er aktivt handlende i og med deres livsbetingelser, og at unge er afhængige af de kollektive
muligheder, vi hver især og sammen bidrager til at skabe.11 Unges måder at deltage på er forbundet med
de betingelser, vi skaber for deltagelse. Samtidig er unge rettet mod andre unge. Det har derfor central
betydning at inddrager dette aspekt, dels som en måde at inddrage unges rettethed mod hinanden på og
dels som en indgang til at arbejde med ungdomsfællesskaber.
Camilla Hutters taler om, at unges motivation er i forandring, og præsenterer det på følgende måde12:
Motivation i forandring
De unge er mere målrettede Samtidig tegn på motivationsproblemer
Flere unge starter på en uddannelse Fortsat højt frafald
De unge kommer hurtigere gennem uddannelsessystemet
Manglende deltagelse i undervisningen, manglende tilfredshed - og i sidste ende manglende læring
De unge er yngre, når de starter på en videregående uddannelse
Øget stress og mistrivsel blandt unge
De er mere arbejdsmarkedsorienterede – ”få noget på CV´et”
Flere problemer med eksamensangst
De er mere ”fornuftige” (senere alkoholdebut, færre rygere, færre kriminelle)
Flere uddanner sig til arbejdsløshed
Samtidig fremhæver Camilla Hutters13, at der er sket en øget polarisering blandt unge mellem dem der
Præsterer godt, har tendens til overmotivation og stress
Passer skolen, men også har andre interesser
Har manglende motivation for skolen og risiko for marginalisering
I CABI´s analyse af unge med mistrivsel peges der på, at ungdomsuddannelsessystemet i Region
Syddanmark .. tager imod mindst 1.500 – 2.000 unge, som mistrives, direkte fra folkeskolen. Hertil kommer
yderligere et antal unge, der søger en ungdomsuddannelse uden at komme direkte fra folkeskolen. Der er
sandsynlighed for, at denne sidste gruppe bidrager væsentligt til mistrivslen. Den regionale sundhedsprofil
fra 2010 viser, at blandt de 16-24 årige uden erhvervsuddannelse er der en forhøjet forekomst af personer
10
”Kortlægning af overgangen fra barn til voksen for unge med psykiske vanskeligheder”, Servicestyrelsen, December 2011 11
”Børneperspektiver på døgninstitutioner – inddragelse og samarbejde med børn og forældre”, Ida Schwartz, Jørgen Gleerup, Elin Soelmark, Elin Andersen og Britta Kruse, Syddansk Universitetsforlag, 2008 12
”Hvor blev lysten af? Unges motivation – eller mangel på samme – i forhold til uddannelse og læring” Camilla Hutters, oplæg på Ungdomspædagogisk konference d. 13. marts 2014 i University College Lillebælt 13
Samme kilde som note 11
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 13
med dårligt mentalt helbred. Det må antages, at de, der søger ind på ungdomsuddannelserne, kommer fra
denne gruppe uden erhvervsuddannelse.
Et gennemgående fællestræk for unge, som mistrives, er fravær af ansvarlige og gennemgående voksne,
som har de nødvendige forudsætninger og resurser til at støtte de unge. Både når det gælder personlige,
faglige og sociale barrierer i forhold til uddannelse. Og når det gælder støtte til at navigere i et komplekst
og ugennemsigtigt uddannelsessystem for unge.
Erfaringer viser dog, at disse barrierer kan afhjælpes, så den unge bliver bedre til at mestre livet og øger
chance for at gennemføre en uddannelse14.
CABI anbefaler på baggrund af sin undersøgelse på, at kultur og bærende værdier i arbejdet med de unge er
helt afgørende for at lykkes med at skabe øget trivsel og hjælpe de unge til at lykkes med en
ungdomsuddannelse.15
Samtidig konkretiserer CABI de grundlæggende værdier, der er centrale i arbejdet med unge i udsatte
positioner. Det særligt betydningsfulde er
Anerkendende tilgang til de unge og hinanden
At følge op og holde fast
En holdning om, at ”vi skal blande os og sige det, vi ser”
Skabelsen af et fælles ”vi” – ”vi er …” og ”vi gør …”
Bevidsthed om, at ”det vi leder efter, finder vi”
Bevidsthed om, at ”det vi snakker om, får vi mere af”
De voksne er rollemodeller og lever selv værdierne16
Med afsæt i dette analytiske blik på unge og mistrivsel blandt unge vil det i evalueringen blive undersøgt,
hvordan de interviewede unge og mentorer finder mentorfunktionen brugbar.
5. Mentorfunktionen
I projektbeskrivelsen ses mentorfunktionen som afgørende for projektets succes.
På de projektdeltagende erhvervsuddannelser arbejdes der med særlige mentorstøttende funktioner på
grundforløbene. Dette arbejde er der mange gode erfaringer med, oplyser Mona Syndergaard og
fortsætter: Men når de er færdige med grundforløbet, ser vi et stort frafald. Overgangen mellem
grundforløbet og hovedforløbet bliver således helt centralt for den enkelte elevs gennemførelse af hele
uddannelsen, og derfor er fokus i projektet, hvordan denne overgang og starten på hovedforløbet kan
kvalificeres på en måde, der fastholder eleven i uddannelsen og skaber succes for den enkelte elev.
14
”Analyse af unge med mistrivsel”, Marianne Saxtoft og Kim Madsen, Center for Aktiv Beskæftigelse (CABI), Regions Syddanmark oktober 2012 15
Samme kilde som note 13 16
”Analyse af unge med mistrivsel”, Marianne Saxtoft og Kim Madsen, Center for Aktiv Beskæftigelse (CABI), Region Syddanmark oktober 2012
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 14
5.1. Valg af mentorer
De tre projektdeltagende erhvervsuddannelser har valgt mentorer på forskellige måder.
På Campus Vejle følger nogle af de mentorer, der er på grundforløbet, eleverne i deres hovedforløb.
Derudover er der afprøvet forskellige måder at vælge mentorer på hovedforløbet på, og beslutningen er
blevet, at det er praktikvejledere på hovedforløbet, der er mentorer.
På Tietgen Skolen har man valgt ikke at bruge medarbejdere fra grundforløbet, men derimod medarbejdere
fra hovedforløbet.
På Syddansk Erhvervsskole er der en projektansat fuldtidsmentor.
De tre erhvervsuddannelser har således valgt at organisere mentorfunktionen på forskellige måder.
5.2. Opstart af de unges mentorforløb
Ud fra interviewene med de unge er der forskellige indgange til, hvordan et mentorforløb starter.
En af de unge fortæller:
Jeg havde mange problemer, da jeg gik på HG og brugte mine lærere meget, så jeg var nervøs for, hvad der
skulle ske, når jeg kom på Tietgen. En af mine lærere på HG sørgede for, at jeg fik en mentor, da jeg
startede på Tietgen.
I det her eksempel er det en lærer fra en tidligere uddannelsesinstitution, som sørger for, at den unge
starter med mentorstøtte, når den unge går i gang med erhvervsuddannelsen.
Et par af de andre unge siger:
De første 14 dage er du på introforløb, og her får vi viden om mentormuligheder. Man kan selv have et
ønske om en bestemt mentor, men de vælger. Lærerne samarbejder om det.
Her er det på introduktionsforløbet på hovedforløbet, de unge bliver præsenteret for mentorfunktionen, og
på den baggrund kan de unge vælge, om de ønsker mentorstøtte eller ej.
En af de unge fortæller:
Jeg fik det anbefalet 3-4 måneder inden jeg startede på hovedforløbet. Jeg blev det anbefalet i slutningen af
grundforløbet.
I eksemplet anbefaler en lærer på grundforløbet eleven at få en mentor på hovedforløbet.
De interviewede unge fra Syddansk Erhvervsuddannelse siger:
På SDE var det sådan, at vi havde en særlig uge, da vi startede skolepraktik. Vi blev delt op i grupper, og så
havde vi møder med mentor, skrev ansøgninger og fik studievejledning. Vi blev præsenteret for mentor og
fik at vide, at hun ville hjælpe os med at komme videre med at søge praktikplads og jobsøgning. Vi
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 15
arbejdede også med, hvad tøj vi skal tage på til samtaler. Vi skal ikke være for fine og heller ikke sjuskede,
og kan vi møde ind med olie på hænderne eller vi skal have rene hænder? Det afhænger af, hvor vi søger.
På Syddansk Erhvervsuddannelse er der en obligatorisk introduktionsuge i forbindelse med starten af
skolepraktikken, og i løbet af denne uge arbejder eleverne både med at skrive ansøgninger og at forberede
sig til at kontakte virksomheder.
Der er således forskellige indgange til mentorfunktionen. Der er
Læreres samarbejde på tværs af ungdomsuddannelse og erhvervsuddannelse
Anbefaling af lærer på grundforløbet
Forskellige introduktionsforløb i forbindelse med starten af hovedforløbet
5.3. De unges erfaringer med mentorfunktionen
På spørgsmålet om, hvad en mentorfunktion kan bruges til, falder de unges svar i to kategorier. Den ene
handler om støtte til personlig udvikling – den anden handler om kvalificering til at blive ved med at søge
praktikplads i en virksomhed.
Personlig udvikling
For nogle unge er det udfordrende at møde ind på uddannelsen hver dag, fordi de kan have svært ved at se
mening med det, når de bliver ved med at søge praktikplads og bliver ved med at få afslag herpå. En af de
unge udtrykker det på følgende måde:
Det gør godt i de tider, hvor det er svært at komme ud af døren og ud af sengen. Her har min mentor været
god til at sige, at nu er det godt nok nødvendigt at du kommer op og ud. Bare det der med, at hun er der.
Jeg har ringet til hende en dag, hvor jeg lavede stemmen om og sagde ”Jeg er syg, jeg er syg”, og hun
svarede: ”Bare prøv at tage af sted”, og så endte det med, at jeg kom afsted. Hun er god til at få mig op på
hesten igen. Når jeg har en dårlig dag, og ikke tror på noget, så er hun der til at sige, ”Det skal nok gå, og på
et eller andet tidspunkt får du en praktikplads”. Så det er det med at bevare troen. Det er det gode ved det.
Jeg har tit været ved at stoppe uddannelsen, og følt jeg gik i ring, hvor hun satte det i perspektiv og fortæller
mig, at det nok skal gå.
Mentoren får her en funktion som fastholder i forhold til den unges uddannelsesvalg gennem opmuntrende
støtte til den unge for at den unge kan bevare troen på, at det på et tidspunkt lykkes at få lavet en
uddannelsesaftale med en virksomhed.
En anden af de interviewede unge har fokus på behovet for mentorfunktionen set i relation til unge som
mistrives, og siger:
Jeg oplever her på stedet, at der er mange, der kunne have glæde af at have en mentor, og som ikke får det.
Jeg taler med rigtig mange, og nogle af dem græder, og jeg giver så viden tilbage til de professionelle om, at
der er unge, der har mentorbehov. Som jeg ser det, ja, så skal alle have en samtale med en mentor. Der er jo
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 16
nogle der stopper, og så skulle de have haft en mentor. Det sikrer, at vi gennemfører uddannelsen. Jeg kan
se, der er mange der har behov. De er triste og kede af det. Der er mange, der ville have gavn af det.
Alle uddannelsesinstitutioner er i høj grad ungdomsmiljøer, hvor unge øver indflydelse på hinanden. Det
påvirker den enkelte unge at møde andre unge, som mistrives, og i det her eksempel har den unge brug for
at handle på det ved at bringe viden videre til lærerne. Unge er rettet mod hinanden og påvirker hinanden
gensidigt.
En tredje af de interviewede unge siger:
Hvis man er ved at komme lidt ned, så kan man få hjælp til at komme op igen. Så kan man få styrket
selvværdig og selvtillid.
Igen er fokus på fastholdelse – at mentoren har en særlig funktion knyttet til at fastholde den unge i
uddannelsesforløbet gennem støtte til selvværds- og selvtillidsudvikling.
En fjerde af de unge forklarer:
Mine forældre har været glade for, at der var nogle, der kunne hjælpe os. Mine forældre har givet mig den
støtte, som de kunne, men ikke på samme måde som mentor.
Hvorefter en femte tager ordet og siger:
Min mor har været åben og forstående overfor det. Hun har altid vidst, at jeg har haft ondt i pjækarmen, så
hun synes, det er en fin ide´, og det er blevet sådan at min lillebror, der er startet på en anden
erhvervsuddannelse, han har også fået en mentor, fordi min mor kan se at det hjælper. Min far er bare glad,
hvis jeg gennemfører min uddannelse.
En sjette supplerer: Mine forældre har været rigtig glade for min mentor, for jeg har fået kontakt med mine
forældre igen.
Forældrenes anerkendelse af, at deres barn får støtte og hjælp gennem en mentor på uddannelsen ser ud
til at betyde meget for de unge, der her fortæller om, hvad deres forældre siger til mentorstøtten. Samtidig
er de unge opmærksomme på, at forældres støtte er af en anden karakter end den støtte, de får igennem
mentoren. Endelig har en af elevernes samtaler med mentoren resulteret i, at den unge igen har kontakt
med sine forældre.
Faglig udvikling
I forhold til spørgsmålet om, hvad det er, de unge kan pege på som særlig støtte gennem mentoren i
forhold til faglig udvikling, svarer en af de unge:
Der er mange ting, man kan tale om. Jeg har nogle gange forklaret, at jeg bliver træt af at være i
skolepraktik, og at jeg mister modet, og så kan samtaler med mentor give mening i forhold til, hvad man
selv kan gøre.
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 17
Skolepraktikken udfordrer de interviewede unge. De ønsker alle at få lavet en uddannelsesaftale med en
virksomhed frem for at være i skolepraktik. Igennem fokusgruppeinterviewene er det blevet tydeligt, at de
interviewede unge kontinuerligt kvalificerer deres ansøgninger, deres CV, deres kompetencer både til at
præsentere sig selv i forbindelse med virksomhedsbesøg og i forbindelse med ansættelsessamtaler og
deres viden om, hvad der især er deres styrker og faglige spidskompetencer. De unge giver herigennem
udtryk for, at de i høj grad har fokus på, hvad det er de selv kan forbedre i håbet om at kunne få en
uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Samtidig må de vedvarende udholde de op- og nedture, der er
forbundet med at få afslag på afslag. Mentorfunktionen har utvivlsomt en meget stor betydning for de
unge knyttet til at stå fast på deres uddannelsesvalg og forblive i uddannelsesforløbet – på trods af de
mange afvisninger.
I den forbindelse kan fokus på skolepraktikkens værdi måske være hjælpsom for de unge. En af de unge
siger om skolepraktikken: Jeg er rigtig glad for den, og det giver mig også nogle bonuspoint, jeg har at byde
ind med. En anden udtaler: Når man starter på uddannelsen får man rigtig dårlige meldinger om
skolepraktikken, men den er bedre end sit rygte. Vi får altid at vide, at når vi skulle på skolepraktik, så ville vi
være dårligere end dem, der er i lærlingeforløb, men sådan er det slet ikke. Vi er faktisk hurtigere end nogle
af dem, der har lærerplads og dem, der fik de højeste karakterer, er dem, der er i skolepraktik.
På Syddansk Erhvervsskole har eleverne været igennem træningsforløb i forhold til at præsentere sig selv
på virksomheder og i forbindelse med ansættelsessamtaler. En af de unge siger: I starten havde vi foredrag
om, at vi skulle gå i bad, vaske hår og give hånd. Det er logik, at man ikke møder op med hår, der er ved at
hoppe op i chefen. Alle ved godt, at man skal præsentere sig fra den gode side, men nogle glemmer det.
Træningsforløbene på Syddansk Erhvervsskole blev optaget på video, og eleverne har efterfølgende
sammen med mentor reflekteret over, hvordan deres præsentation og fremtræden er forløbet. For nogle af
de interviewede har det været grænseoverskridende at skulle optages på video og efterfølgende få og give
feedback på optagelsen. En af dem siger: Vi fik at vide, at det var tvunget, og at et nej var det samme som
at blive smidt ud. F.eks. var det med at råbe ind i et kamera grænseoverskridende, og det kan man ikke
tvinge folk til. Det skal i det mindste være frivilligt. Samtidig udtrykker de, at de ved, det har stor betydning,
hvordan deres adfærd er, når de møder ind på virksomheder. En anden af dem siger om forløbet:
Vi har arbejdet med at sidde i et rum og råbe højt, og så efterfølgende er det optaget på video. Det har givet
os redskaber til at præsentere os selv, og vi har kigget på kropssprog, stemme, øjenkontakt og det med at
rette ryggen. Det har i den grad hjulpet os. Vi bruger meget tid på at mærke, om mester virker interesseret,
og på at fange hans interesse, få øjenkontakt og vise, at vi kan noget, og gerne vil i praktik. Vi skal kæmpe
for det. Det har givet pote for nogle.
En anden af de interviewede unge udtrykker følgende om sin egen læring:
Jeg har lært meget om, hvordan jeg præsenterer mig selv, og hvordan jeg skal være personlig stærk og sige
til dem (virksomheden), at jeg ringer til dem om 14 dage. Jeg har lært at håndtere det, og lært, hvordan jeg
holder styr på det, så der er struktur på det. Det har jeg lært – bare at klø på og have struktur og være
personlig stærk. Du kan bygge videre på dine stærke sider.
Her har den unge fokus på præsentationen af sig selv og på, hvordan den unge kan bevare overblikket over
de aftaler, den unge har lavet med virksomheder i forhold til opfølgning. Samtidig er det blevet tydeligt for
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 18
den unge, at det er de stærke sider, der skal bygges videre på frem for at fokusere på, hvad den unge ikke
mestrer aktuelt.
En tredje ung udtrykker sin egen læring gennem mentorstøtte på følgende måde:
Man lærer, hvad man selv indeholder, hvad man selv kan tilbyde og hvordan man skal fremstå. Jeg har lært
nogle personlige ting om, at jeg er meget ordensmenneske og at jeg skal stole på mig selv.
Igen er der fokus på præsentationen af sig selv og en større indsigt i egne personlige kompetencer.
Det generelle fra interviewene er, at de unge udvikler større viden om og forståelse af, hvad det er for
faglige kompetencer, de selv har at tilbyde virksomhederne med afsæt i den erhvervsuddannelse, de er i
gang med, og samtidig får de større viden om, hvad det kræver socialt at være ansat på en virksomhed.
Den gode mentor
De unge blev spurgt om, hvad der kendetegner en god mentor ud fra deres erfaringer. Deres svar er, at en
god mentor er en
der hjælper og lytter
der har meget store ører
der forstår og kan sætte sig ind, hvordan jeg har det
der giver gode råd til, hvordan man kan hjælpe sig selv
der kan forstå mig, selvom jeg ikke kan forklare, hvor dårligt jeg har det
som forstår mig og mit liv i al almindelighed
Set fra de unges perspektiv har det ikke betydning, om mentor har særlig fag-faglig viden om den
uddannelse, som de unge er i gang med, for de har lærere og praktikvejledere på uddannelsen, som de kan
få viden og fag-faglig støtte igennem. Derimod udtrykker de unge, at det har betydning for dem, at deres
mentor har mange livserfaringer, har viljen til at dele ud af dem og har kendskab til arbejdsmarkedet og
branchen.
Ophør af mentorstøtten
De unge blev spurgt om, hvornår de tænker at støtten fra mentoren skal ophøre, og de svarede
hvis jeg synes jeg er klar til at stoppe, men hun siger nej, så skal vi forhandle om afslutningstidspunktet
så længe man har lyst
man skal selv bestemme
man kan få mentor tilbudt, og så bestemmer man selv, om man vil have det
det skal være frivilligt, så længe man er på uddannelse. Der er jo ingen der siger du har problemer
første år. Det kan være du kun har brug for to samtaler
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 19
Mentors støtte i forhold til virksomheder
Ifølge de interviewede har de alle været alene, når de har aflagt besøg på virksomheder, og de siger
samstemmende: Man skal ikke have mor med, for det kan godt virke, som om man ikke selv kan. Mentor
skal ikke med ud, når vi søger job. De unge er enige med hinanden om, at det har afgørende betydning for
deres muligheder, at de opsøger virksomhederne alene, og at det vil sende et forkert signal, hvis de møder
ind sammen med mentoren.
Samtidig fortæller de, at de bruger mentoren til at være i dialog om, hvor de kan søge, hvordan de skal
motivere deres ansøgning, og hvordan de forberede sig bedst muligt til virksomhedsbesøg og eventuelt til
ansættelsessamtale.
En af de unge siger: Mentor hjælper mig på den måde at hun siger til mig: ”Du gider vel ikke sidde og gro til
her? – Jeg vil gerne have at du søger 10 steder.”, og så får jeg en dato, hvor jeg kører rundt til 10
virksomheder. Hvis der er en forretning, der gerne vil have mig i praktik, så kontakter mentor virksomheden,
og så fletter hun det hele sammen, og på elevplanen står der en lang liste over, hvad jeg har af læringsmål.
Andre af de interviewede unge tydeliggør på samme måde, at de bruger mentor som sparringspartner i
forhold til deres virksomhedsbesøg og eventuelle ansættelsessamtaler, og at mentor også nogle gange
følger op på besøg, de unge har haft med virksomheder. Mentor har således fortsat en funktion i forhold til
virksomhederne, men funktionen er set fra de unges perspektiv en opgave i kulissen. Endelig kommer de
unge med eksempler på, at de har brugt mentoren som sparringspartner, mens de har været i
virksomhedsforlagt uddannelse.
De unges bud på mentorfunktionen
De interviewede unge blev bedt om at komme med deres bedste bud på mentorfunktionen. De svarede, at
mentorstøtten skal være
Frivillig
En man kan henvende sig til
Ikke kun faglig, men rundt om hele mennesket, hvis der er behov for det
Individuelle samtaler
Et lille puf i ryggen
Støtte i at lære, hvem man selv er
En hjælp også hvor det er svært
Delkonklusion på elevernes erfaringer med mentorfunktionen
Eleverne peger på, at mentorfunktionen har særlig betydning i forhold til personlig og faglig udvikling. I
forhold til personlig udvikling har nogle af eleverne erfaringer med, at meget private problematikker kan
drøftes med mentoren, og fælles for de interviewede er, at de oplever, at mentoren møder dem der, hvor
de er, og ser dem, som de er. I forhold til elevernes faglige udvikling er det især hjælpsomt for dem, at de
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 20
gennem samarbejdet med mentor får støtte og hjælp til arbejdet med ansøgninger og CV´er, og at de får
viden om og trænes i at møde arbejdsgivere i virksomheder. Eleverne er enige om, at den gode mentor er
en, der lytter med store ører og hjælper og støtter dem med afsæt i deres behov både fagligt og personligt.
Det har betydning for eleverne, at mentorstøtten er frivillig, og at samarbejdet ophører, når den unge ikke
længere har behov for det. Eleverne tillægger det særlig værdi, at der er individuelle samtaler mellem
mentor og elev. Endelig er det centralt for eleverne, at mentor ikke går med dem, når de er på besøg på
virksomheder, og de udtaler i samme forbindelse, at mentor gerne må forblive som sparringspartner for
dem, når de er i virksomhedsforlagt uddannelse eller i praktik.
5.4. Mentorernes erfaringer med mentorfunktionen
De interviewede mentorer møder eleverne på forskellige trin i elevernes uddannelsesforløb. Nogle af
mentorerne møder eleverne på grundforløbet. Andre mentorer møder eleverne på hovedforløbet. Derfor
har nogle af mentorerne haft længere tid til at udvikle deres kendskab til eleverne end nogle af de andre
mentorer. Det fælles er, at mentorerne har gjort sig mange forskelligartede erfaringer igennem
projektperioden, og erfaringerne præsenteres i det følgende.
Det meningsfulde ved mentorfunktionen
Der er enighed blandt de interviewede mentorer om, at mentorfunktionen har et særligt fokus på at
fastholde den unge i forhold til de mål, der er sat for den unges uddannelsesforløb, og at mentorindsatsen
handler om at guide den unge i forhold til, hvordan målene kan nås. I processen med at nå målene, indgår
der mangfoldige metoder.
Mentorfunktionen kan også handle om at afklare de unge, der af forskellige grunde ikke er i gang med en
erhvervsuddannelse, som er relevant for dem, og eventuelt give dem mulighed for en afklaringsperiode på
erhvervsuddannelsen med det sigte, at de unge kommer derhen, hvor de ønsker det og har mulighed for
det.
Derfor er starten af et mentorforløb også en afsøgningsproces for mentorerne i relation til vurdering af, om
den unge er placeret det rette sted.
En af mentorerne udtaler: Vi har vel egentlig også stoppet de unge, som ikke vil. Vi skal ikke løbe efter dem,
når de ikke vil være med. Det kan også være de skal skifte mentor, så hvis matchet ikke virker, så bytter vi
rundt.
I starten af mentorforløbet kan det således også handle om at afsøge, om den unge er motiveret for et
mentorforløb, og om matchet mellem den unge og mentoren er det rette, eller om der er brug for, at den
unge tilknyttes en anden mentor.
Mentorens tid er af afgørende betydning. En af mentorerne siger: Det handler om at vise dem, at man har
tid til dem, og at der ro. Vi kan vise dem, at lige nu har jeg sat en til to timer af til dem. Det giver fantastiske
muligheder og resultater.
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 21
Opbygning af tillid og relationer har også afgørende betydning, og en af mentorerne udtaler: Mange af dem
har ikke mange relationer. De har måske en mor og en far, men det er ikke der, de får støtte og opbakning.
Der er desværre tilfældet for mange af vores elever. I mine øjne er der et stort behov for det, vi gør. De er
meget ensomme og føler sig overladt til sig selv. De er blevet kastet rundt, og ingen har kigget på dem.
I opbygning af tillid og relationer er der enighed blandt mentorerne om, at deres hovedopgave er at få
etableret en positiv relation gennem fokus på elevernes ressourcer. De interviewede mentorer har i høj
grad fokus på elevernes styrker, ressourcer og muligheder og udtrykker herigennem en anerkendende
tilgang til eleverne.
Samtidig har det særlig betydning for samarbejdet mellem mentoren og eleven, at der er åben dialog om
forventningsafstemningen. En af mentorer siger: De skal vide, hvad de kan forvente af mig, og jeg vil også
vide, hvad de forventer. De har svært ved at sætte ord på det, så jeg guider dem, så de selv finder ud af:
Jamen, det er jo derfor, jeg er her.
En anden mentor udtaler: Det er rigtig vigtigt, at de ikke tror, de skal i behandling. Jeg spørger dem: Hvad
er grunden til, at du skal have en mentor? Du sidder her, og hvad vil du med mig? Det undrer mig, hvor
meget tillid de har til mig. Nogle kommer jo videre, når først de har fortalt det, de har oplevet i deres liv.
For mentorgruppen er det centralt, at eleverne forstår, at de har møder med mentoren for at komme
videre med deres uddannelse og deres liv i al almindelighed. Forventningsafstemningen handler om at få
skabt klarhed om, at møderne mellem mentor og elev har et formål, at eleven skal opnå resultater, og at
mentor er samarbejdspartner for eleven i denne udviklingsproces.
En af mentorerne beskriver det på følgende måde: De skal have et mål. Fra første samtale skal de vide, hvor
vi er på vej hen. Det skal være et realistisk mål – uanset hvor svage de er. Jeg havde en elev, der kom hver
dag i den første uge for at bygge hende op. Vi startede med små mål, og så blev målene større og større, og
så blev hun klar.
Indholdet og kvaliteten i det allerførste møde mellem mentor og elev tillægges afgørende betydning for de
interviewede mentorer. Det er afgørende, at det lykkes at skabe en åbning, som der kan bygges videre på,
set fra mentorernes perspektiv.
Brug af metoder i mentorfunktionen
De mentorer, der har deltaget i projektet, har løbende mødtes med hinanden på tværs af de tre
erhvervsuddannelsesinstitutioner, og her har de præsenteret hinanden både for metoder i arbejdet og for
erfaringer med mentorarbejdet.
Hvad er det så for metoder, mentorerne sætter i spil i deres samarbejde med eleverne?
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 22
Samtale
En af mentorer siger: Det handler om at lære dem at kende og få en historik. Hvem er de, hvad vil de og
hvad er deres drømme? Det handler om at stille gode spørgsmål. Jeg er forundret over, hvad de lukker ud og
taler om.
Åbne spørgsmål, der giver eleven mulighed for at fortælle om sit liv, sine følelser og forståelser, er centrale
for denne mentor, og her bliver det afgørende, at mentoren mestrer aktiv lytning for at fastholde elevens
tillid og lyst til at fortsætte med at fortælle.
En af de andre mentorer fortæller: Jeg lægger det faglige i fokus. Jeg spørger dem, hvad jeg kan hjælpe
dem med. Tit er det praktiske problemer, og så taler vi om de forhindringer, de har, og så er der også nogle,
der åbner op for psykiske forhindringer. Det er netop antallet af afslag, der tager livet af dem. Når man har
fået mange afslag, bliver man skrøbelig. Så de skal søge på deres faglighed, og så skal de styrkes fagligt i
forhold til de huller, de har.
Her er således to forskellige indgange til, hvad det er for spørgsmålstyper, mentorerne stiller. I citaterne har
den første mentor fokus på at lære eleven og elevens liv at kende, og den anden mentor tager
udgangspunkt i det faglige. Det fælles er, at der inviteres til samtale.
Coaching
For nogle af mentorerne er brug af coaching en af de metoder, de benytter. I coaching er der fokus på,
hvordan eleverne kommer videre i deres liv, og hvilke handlinger de skal igangsætte for at komme videre.
En af mentorerne siger: I coaching ligger fokus på fremtiden. Som coach laver jeg en handleplan, og jeg
sætter mål for dem. Nogle gange er det så små ting, de skal ændre på, og når først de har fået fjernet
forhindringen, så kan de.
I coaching er handleplaner og konkretisering af mål – uanset hvor små eller store de er – det fælles
samarbejdsgrundlag mellem mentor og elev.
En anden af mentorerne fortæller om coaching på følgende måde: Jeg har sat nogle mål, inden jeg går ind
til samtalen, for mentorfunktionen er at lytte, men jeg skal have forventninger til dem, og de skal rykke sig.
Hvis de ikke rykker sig, så skal de et andet sted hen. Jeg har forventninger til mine elever, og der skal ske
noget hele tiden. Jeg er bestemt, og det har de det godt med, for det er der ingen der har gjort før. De ved,
når de kommer ind til mig, så er der faste rammer, struktur, og noget de skal.
Mentoren har her fokus på betydningen af, at eleven ved, hvad det er for en samtale, eleven går ind til,
hvordan den foregår, og hvad det er, der er i fokus.
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 23
Udarbejdelse af ansøgninger og forberedelse til møde med virksomheder
Det er en fælles opgave for mentorerne at eleverne får arbejdet med at lave ansøgninger og blive trænet i
at møde virksomhederne.
En af mentorerne fortæller: Jeg starter med at sige, om de vil give 600.000 kr. til mig, for det er det, en
arbejdsgiver skal betale for at få en lærling, så jeg tager afsæt i virksomhedernes perspektiv. I forhold til
deres udkast til ansøgninger spørger jeg dem om, hvad det er arbejdsgiveren mangler at høre om, hvad de
kan fagligt. Jeg går ind i fagligheden. Jeg har også filmet dem. De fik et minut til at præsentere sig, og så fik
vi dialog om, hvordan deres præsentation havde været. Det kan være voldsomt for dem at gå ind i en
virksomhed og få en god introduktion. Det er tit, der skal mere til end bare en gang. De skal komme på
besøg hver uge.
I citatet har mentoren både fokus på kvaliteten i elevens skriftlige ansøgning og i elevens måde at
præsentere sig selv på, hvilket også gør sig gældende for de øvrige interviewede mentorer.
En af de andre mentorer siger: Jeg er meget præcis med dem f.eks. i forhold til at lave en ansøgning. Nogle
siger, at der er lige meget med tegnsætning. Men jeg siger til dem, at det betyder noget, for det er ligesom
at få en gave, der er pakket ind. Jeg hjælper dem også med, hvordan de synes om sig selv. Prøver at tale
med dem om deres udseende. En hue – passer den på et offentligt kontor? Hvortil den unge svarer: Jamen,
sådan er jeg, og jeg svarer: ja, men det hjælper ikke.
Mentorerne arbejder på denne måde med at kvaliteten af elevernes ansøgninger skal være så høj som
mulig med det perspektiv, at arbejdsgiverne bliver interesserede i at få en samtale med eleven. Samtidig
arbejder mentorerne med at træne eleverne i, hvordan de skal møde arbejdsgiverne, og hvad de skal
signalere igennem deres påklædning, kropsholdning, hygiejne, sprog og fremtoning i øvrigt.
Visitering til andre støtteforanstaltninger
Den gruppe af elever, som mentorerne arbejder med, er meget kompleks. Mentorerne har elever i et
spændingsfelt mellem elever fra meget velfungerende familier og elever fra familier i meget udsatte
positioner. Derudover er der elever, som er i revalideringsforløb efter ulykke eller arbejdsskade og endelig
er der elever med fysiske funktionsnedsættelser, hvor der bl.a. er behov for særlige hjælpemidler i forhold
til praktikforløb.
De interviewede mentorer er enige om, at de som mentorer i erhvervsuddannelsesregi ikke kan yde
behandling og ej heller kan gå ind i alle de behov, som nogle af eleverne har. Derfor taler de om, at det er
meget vigtigt, at mentorer har overblik over og indsigt i de mange andre støtte- og behandlingsmuligheder,
der eksisterer, og at de skal henvise til og i mange tilfælde også sørge for, at eleven møder de andre støtte-
og behandlingsmuligheder.
En af mentorerne fortæller: Jeg havde en pige, der er misbrugt af sin far. Hun skulle igennem en retssag. Jeg
har haft rigtig mange samtaler med hende. Hun havde psykolog til misbruget, og jeg arbejdede med at få
hende til at vise, at hun er faglig dygtig, og at hun kan rigtig meget.
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 24
De centrale pejlemærker for mentorerne
For de interviewede mentorer er de centrale pejlemærker i mentorfunktionen følgende
At de unge opbygger tillid til at det skal lykkes
At de unge lærer at tage ansvar for eget liv
At kunne guide og fastholde de unge i udvikling og uddannelse
At opleve udvikling af de unge fra triste og modløse til energiske og motiverede
At de unge bliver inspireret til at komme videre
At se de unge afslutte uddannelse med eksamen
At opleve glæde over for den hjælp, de får gennem samarbejdet med mentor
At få feedbacken: ”Det her kan vi bruge resten af vores arbejdsliv”
Delkonklusion på mentorernes erfaringer med mentorfunktionen
For mentorerne er kvaliteten i den allerførste samtale med den enkelte elev af central betydning. I løbet af
den første samtale skal der etableres tillid mellem mentor og elev, der skal forventningsafstemmes, og
formålet med mentorfunktionen skal synliggøres. I den første samtale skal det også afdækkes, om eleven er
motiveret for at indgå i et mentorforløb, herunder om eleven er i gang i den uddannelsesretning, som er
den relevante for eleven.
Et centralt fokus for mentorerne i opbygning af tillid og relationer mellem mentor og elev er fokus på
elevernes styrker og ressourcer. Flere af mentorerne benytter coaching som metode i deres samarbejde
med eleverne, og i coachingen indgår handleplaner og målopstilling for elevens fremtidige udvikling både
personligt og fagligt.
Alle de interviewede mentorer arbejder sammen med eleverne om at lave ansøgninger og træningsforløb i
at eleverne kan gennemføre møder med arbejdsgivere i virksomheder, som er succesfulde møder. I denne
opgave har mentorerne også fokus på elevernes påklædning, hygiejne, kropsholdning, sprog og adfærd i
øvrigt.
Endelig er mentorerne enige om, at de har en særlig opgave med at være opmærksomme på, om de behov
eleverne har, er behov mentorerne kan imødekomme eller om det er vigtigt at visitere eleverne til andre
hjælpeforanstaltninger.
6. Evalueringskonklusioner
Her følger konklusionen på evalueringen af projekt ”Praktikplads til alle”.
Screeningsværktøjet
Det udviklede screeningsværktøj er blevet kvalificeret igennem projektperioden gennem afprøvning af den
første prototype af screeningsværktøjet. De erfaringer, afprøvningerne har givet, er blevet transformeret
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 25
både til kvalificering af selve værktøjet og til brugen af værktøjet i den komplekse uddannelseskontekst,
som projektet er foregået i.
Udviklingsprocessen har været
Fra papir-spørgeskema til elektronisk spørgeskema
Fra spørgeskemaundersøgelse som selvstændigt element til spørgeskemaundersøgelsen som
fundament i samarbejde med kontaktlærerne
Fra spørgeskemaundersøgelse af elever ved starten af hovedforløbet til udvidelse af elevgruppen til
også at omfatte elever på grundforløb med særligt fokus på overgangen til hovedforløbet
Det elektroniske spørgeskema har en kvalitet som betyder, at det kan bruges af alle
erhvervsuddannelsesinstitutioner.
Kampagnemateriale til virksomheder
Projektets kampagnemateriale med fokus på social ansvarlighed målrettet virksomheder viste sig ikke
anvendeligt i projektet. Samtidig var projektets hypotese om, at erhvervsuddannelser skal tilbyde særlige
støtteforanstaltninger til virksomheder, der ansætter elever med særlig behov, ikke korrekt.
Erfaringerne i projektet er, at virksomheder tager hele opgaven på sig, når de ansætter elever, uanset hvad
elevens behov er. De projektdeltagende elever udtrykker i lighed med virksomhederne, at de ikke ønsker at
have mor med på arbejde.
Derimod fik projektet positiv omtale gennem produktion af artikler om projektet målrettet lokale
nyhedsmedier.
Elevernes erfaringer med mentorfunktionen
For eleverne har mentorfunktionen særlig betydning i forhold til personlig og faglig udvikling. Nogle af de
interviewede elever har erfaringer med, at meget private problematikker kan drøftes med mentoren.
Fælles for de interviewede er, at de oplever, at mentoren møder dem der, hvor de er, og ser dem, som de
er, hvilket eleverne tillægger særlig værdi.
I forhold til faglig udvikling peger eleverne på, at de gennem samarbejdet med mentor får støtte og hjælp
til arbejdet med ansøgninger, og at de får viden om og trænes i at møde arbejdsgivere i virksomheder.
Eleverne er enige om, at den gode mentor er en, der lytter med store ører og hjælper og støtter dem med
afsæt i deres behov - både fagligt og personligt. Det har betydning for eleverne, at mentorstøtten er frivillig,
og at samarbejdet ophører, når den unge ikke længere har behov for det. Eleverne tillægger det særlig
værdi, at der er individuelle samtaler mellem mentor og elev.
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 26
Endelig er det centralt for eleverne, at mentor ikke går med dem, når de er på besøg på virksomheder, og
de udtaler i samme forbindelse, at mentor gerne må forblive som sparringspartner for dem, når de er i
virksomhedsforlagt uddannelse eller i praktik.
Mentorernes erfaringer med mentorfunktionen
Mentorerne peger på, at den allerførste samtale med den enkelte elev har central betydning. I løbet af den
første samtale skal der etableres tillid mellem mentor og elev, der skal forventningsafstemmes, og formålet
med mentorfunktionen skal synliggøres. I den første samtale skal det også afdækkes, om eleven er
motiveret for at indgå i et mentorforløb, herunder om eleven er i gang i den uddannelsesretning, som er
relevant for den pågældende elev.
Fokus på elevens styrker og ressourcer er centralt i opbygning af tillid og relationer mellem mentor og elev.
Forbundet hermed anbefaler flere af mentorerne brug af coachingmetoder, hvori der indgår udarbejdelse
af handleplaner og opstilling af mål for elevens fremtidige udvikling - både personligt og fagligt.
Alle de interviewede mentorer samarbejder med eleverne om at lave ansøgninger og udvikle kompetencer
til kunne gennemføre succesfulde møder med arbejdsgivere i virksomheder. I kompetenceudviklingen har
mentorerne også fokus på elevernes påklædning, hygiejne, kropsholdning, sprog og adfærd i øvrigt.
I mentorfunktionen ligger også et særligt blik for, om de behov, eleverne har, er behov mentorerne kan
imødekomme, eller om det er vigtigt at visitere eleverne til andre hjælpeforanstaltninger.
Generalisering af projektevaluering
Projekt ”Praktikplads til alle” vurderes som succesfyldt af de interviewede elever og mentorer i forhold til
de erfaringer, som de to parter har gjort sig i projektperioden.
Samtidig viser interviewene, at de grundlæggende værdier, som CABI anbefaler som væsentlige for at øge
trivslen blandt unge i Region Syddanmark, så flere gennemfører en ungdomsuddannelse, har været til stede
i projektet17. I projekt ”Praktikplads til alle” er der praktiseret en
Anerkendende tilgang til eleverne og mellem de projektdeltagende professionelle
Kontinuerlig opfølgning og fastholdelse af eleverne på faglige, sociale og personlige mål og af
projektdeltagende professionelle på projektets delmål, milepæle og formål
Vi-følelse både blandt elever og blandt projektdeltagende professionelle
Bevidsthed om, at fokus på elevernes styrker og ressourcer får eleverne til at udvikle sig
Bevidsthed om, at de professionelle er rollemodeller – og at elever tillægger de professionelles
handlinger stor betydning
I projektet står ungeperspektivet i et særligt stærkt lys. Ungeperspektivet tager afsæt i, at unge er aktivt
handlende i og med deres livsbetingelser, og at unges måder at deltage på er forbundet med de 17
De grundlæggende værdier er beskrevet på side 13 i evalueringsrapporten
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 27
betingelser, vi skaber for deltagelse. Eleverne blev inviteret ind i projektet, og de har i høj grad deltaget i de
nye betingelser, der er stillet til rådighed for dem i projekt ”Praktikplads til alle” gennem samarbejde med
mentorer og hinanden. De har igennem deres villighed til at lade sig interviewe bidraget til at kvalificere
evalueringsresultaterne, og de har samtidig givet udtryk for, at de igennem projektet har udviklet sig fagligt,
socialt og personligt.
Projekt ”Praktikplads til alle” er et eksempel på, hvordan erhvervsuddannelsesinstitutioner gennem et
systematisk, konkretiseret og målstyret udviklingsprojekt med succes kan udvikle metoder til at fastholde
unge i erhvervsuddannelsesforløb gennem en mentorindsats, som har en undersøgende, anerkendende og
målrettet tilgang til den enkelte unge. Samtidig har projektledelsen på en meget kyndig måde formået at
transformere de løbende erfaringer i projektet til kvalificering af projektets leverancer.
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 28
Referencer
”Analyse af unge med mistrivsel”, Marianne Saxtoft og Kim Madsen, Center for Aktiv Beskæftigelse (CABI),
Region Syddanmark oktober 2012
”Børneperspektiver på døgninstitutioner – inddragelse og samarbejde med børn og forældre”, Ida Schwartz,
Jørgen Gleerup, Elin Soelmark og Elin Andersen, Syddansk Universitetsforlag, 2008
”Er din virksomhed socialt ansvarlig?”, pjece udarbejdet af Mona Syndergaard, Claus Øgendahl og Trine
Kynde Hovad i projekt ”Praktikplads til alle” målrettet virksomheder
”Forslag fra arbejdsgruppen”, et notat udarbejdet i 2012 af repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner,
psykiatrien, kommuner og Regions Syddanmark (www.syddanskuddannelsesaftale.dk/unge-med-mistrivsel)
”Forstærket mentorindsats i overgang mellem grundforløb og hovedforløb skaber flere praktikpladser”,
pjece om projekterfaringerne udarbejdet i projektet af Trine Kynde Hovad, Claus Øgendahl og Mona
Syndergaard februar 2015
”Innovativ evaluering”, Camilla Kølsen de Wit og Malene Skov Dinesen, Dansk Psykologisk Forlag 2010
”Kortlægning af overgangen fra barn til voksen for unge med psykiske vanskeligheder”, Servicestyrelsen,
December 2011
”Når det er svært at være ung i DK – viden og råd om unges trivsel og mistrivsel”, Jens Christian Nielsen og
Niels Ulrik Sørensen, Center for Ungdomsforskning, 2011
”Ungekulturer og konflikthåndtering”, Katrine Schumann og Peter Melgaard Larsen, Skipper Clement
Seminariet 2003
”Unges motivation og læring – 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet”, Niels Ulrik
Sørensen, Camilla Hutters, Noemi Katznelson og Tilde Mette Juul, Hans Reitzels Forlag 2013
Avisartikler
”Mentorer skal hjælpe med praktikpladser”, Vejle Amts Folkeblad, 12. november 2013
”Se mester i øjnene og scor en praktikplads”, Vejle Amts Folkeblad, 15. februar 2014
”Mentorer hjælper 173 unge videre i erhvervsuddannelse”, Ugeavisen Vejle, 2. juli 2014
Øvrige kilder
Ansøgning om projektet ”Praktikplads til alle” afsendt til Region Syddanmarks Uddannelsespulje 2012 af
Campus Vejle
”Metodebeskrivelse for screening af elever på Campus Vejle” udarbejdet af Mona Syndergaard 2014
Spørgeskema til elever (screeningsværktøj), papirformat
Spørgeskema til elever (screeningsværktøj), elektronisk
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 29
Bilag 1: Spørgeguide til fokusgruppeinterview med elever
1. Introduktion til fokusgruppeinterview
På gulvet i interviewlokalet er der lagt Diagoogle kort ud. Eleverne opfordres til at vælge et kort, som de
vurderer de kan præsentere sig selv igennem.
I præsentationen beder vi dem om at fortælle navn, hvilken uddannelse de er i gang med og om de er i
skole- eller virksomhedspraktik.
2. Indgang til mentor
Hvordan fik du viden om, at der var et tilbud om mentor?
Hvem tog initiativ til den første samtale/det første møde?
Hvordan oplevede du den første samtale/det første møde?
3. Virksomhed
I hovedforløbet skal du, hvis det overhovedet er muligt, have praktikforløb i en virksomhed.
Hvordan fandt du ud af, at den virksomhed, som du er i praktik i, eksisterer?
Hvad oplever du virksomheden/virksomheder forventer af dig?
Hvem tog initiativ til det første møde med virksomheden?
Var du alene eller var du sammen med nogen til dit første møde med virksomheden?
4. Mentorfunktionen
Hvad er mentorfunktionen godt for? Kom med eksempler.
Hvad kan man ikke bruge mentorfunktionen til? Kom med eksempler.
Hvordan ser den gode mentor ud?
Hvad er nyt for dig i mentorfunktionen i forhold til, hvad du tidligere har fået af erfaringer med lærere,
vejledere m.m.?
Hvad lærer du af at have en mentor? Kom med eksempler
Hvis nogen af de unge har byttet mentor, beskriv grundene og beskriv hvordan det foregik.
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 30
5. Mentorfunktionens tidsperspektiv
Hvor længe skal du/vil du have en mentor?/Hvornår tænker du, at du skal stoppe meda t have en mentor?,
herunder: Hvad skal der være sket, før du selv tænker, at nu har du ikke brug for en mentor længere?
Hvem skal bestemme, hvornår du skal ophøre med at have en mentor?
6. Perspektivering
Hvis I nu som gruppe har fået foretræde for Folketinget og skal fortælle om jeres samarbejde med
mentorer – Hvad er det så I vil fremhæve som det særligt gode?
Evaluering af projekt ”Praktikplads til alle” Region Syddanmarks Uddannelsespulje
University College Lillebælt Side 31
Bilag 2: Spørgeguide til interview med mentorer
1. Refleksionsproces
Mentorerne udstyres med post-it-lapper og får 10 minutters individuel refleksionstid i forhold til
spørgsmålet:
Hvad har været meningsfuldt ved mentorfunktionen? – både i forhold til processen fra projektstart til nu og i
forhold til erfaringerne med at være mentor for de unge?
Når de 10 minutter er gået, præsenterer de efter hinanden deres individuelle refleksioner, og vi forsøger
sammen med dem at systematisere og kategorisere post-it-udsagnene. De må skrive alle de post-it´s de vil,
men kun et udsagn pr. post-it.
2. Hvad virker?
Vi spørger: Hvad virker? For hvem? Under hvilke omstændigheder?
3. Next practice i fokus
Vi spørger: Hvad skal justeres ved arbejdsopgaven og arbejdsformen?
4. Metoder
Vi spørger: I har kastet jer ud i den her opgave. I har prøvet, trænet og øvet jer. Hvad er det så for metoder
og tilgange, der virker på tværs af elevernes forskelligheder? (Vi har fokus på kompleksiteten, og beder dem
tænke på tværs af kompleksiteten igennem spørgsmålet).