Post on 15-Oct-2014
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 1
Litteraturen og SocialitetenLitteraturen og Socialiteten
Af
Casper Steen Pedersen
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 2
OversigtOversigt
1. Motivation og formål2. Samtidsdiagnose og
udgangspunkt3. Dannelsesoptik og
selvpraksistyper4. Mulighedsfelt og læsestrategier5. Afrunding
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 3
1. Motivation1. Motivation
Det positive– Skærpet fokus i litteraturen på dens forhold til
samfund og fællesskab.– En betydeligt interesse i litteraturen for at få
‘offentligheden’ i tale. Det negative
– Nok føltes litteraturen vedkommende, men læsningerne af den forekom stadig uvedkommende
Konklusion– Behov for nye læsestrategier
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 4
1. Motivation1. Motivation
Inspiration (Den blå port:)– Det er ikke litteraturen, der mangler socialt udsyn og
engagement, men derimod litteraturforskerne og litteraturkritikerne, der mangler brugbare læsestrategier til at kunne fremlæse de bredere samfundstolkninger, der ligger i den såkaldt yngre smalle litteratur.
Spørgsmålet:– Er der potentiale for, at litteraturen igen vil kunne
genfinde sig en plads midt i samfundsdebatten?
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 5
1. Formål1. Formål
At undersøge, hvorvidt det ville være frugtbart med nogle nye sociologisk inspirerede læsestrategier:– For dels at have en samtidsdiagnose at
forholde sig til– Dels at bestemme et mulighedsfelt,
hvori litteraturen kan indskrive sig
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 6
1. En modreaktion på1. En modreaktion på
At når den nyeste litteratur bliver læst tematisk, er det typisk sket med udgangspunkt i en identitetsoptik– primært hentet fra meget fremtrædende
dele af sociologien, og særligt Anthony Giddens
Jeg mener, at hermed forbliver væsentlige dele af denne litteraturs tematik mørkelagt og ignoreret.
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 7
1. Spørgsmål, der ikke besvares1. Spørgsmål, der ikke besvares
Hvad er det for en dialog, romanen tematisk søger at indskrive sig i?
Hvad er romanens samtidsdiagnose?– For den er ofte ikke ’bare et billede på det
senmoderne samfund’. Og hvad er udgangspunktet for at søge
dialogen?– Er det eksempelvist et ønske om at komme
videre fra en fastlåst postmodernistisk tilstand?
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 8
2. En anden samtidsdiagnose2. En anden samtidsdiagnose
En anderledes epoketænkning?– Daniel Bell
• Vi er i en opbrudstid - fra det industrielle til det postindustrielle samfund?
– Lars Qvortrup• Fra et antropocentrisk til et polycentrisk samfund?
– Manuel Castells:• Selvfortællingen er inkompatibel med
netværkssamfundets socialitet og krav.
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 9
2. 2. Erfaringskrise >< identitetskriseErfaringskrise >< identitetskrise
Hvordan skal individet orientere sig og skabe et bæredygtigt fundament for sit liv?– Når den selvforståelse vi kender, ikke er
kompatibel med de erfaringer, vi gør os.– Når kravene til individet ændrer sig
radikalt og kommer fra socialiteten.
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 10
2. Alternativ2. Alternativ
Som alternativ (og i dialog med de valgte tekster) til identitetstænkningen foreslås en optik med rødder tilbage til den vesteuropæiske dannelsestænkning.
Dvs. en dannelsesproblematik med fokus på selvpraksistyper. (Foucault-inspireret)
Læs mere...
Lars Geer Hammershøj: Selvdannelse og socialitet (2003).
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 11
3. Dannelsesproblematik3. Dannelsesproblematik
Drejer sig om ”den samtidige produktion af selv og socialitet”
Og ikke - som Hammershøj formulerer det om identitetstænkningen – ”om selvoptagethed og selvtilstrækkelighed”.
Blikket skal være nyt og fremadskuende. Borgerlig dannelse er en degenereret ydre
udgave (socialisering og kulturel kapital). Det dannelsesideal Hammershøj minder
os om, fordrer et myndigt individ.
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 12
3. Selvpraksistyper3. Selvpraksistyper
Et begreb, der koncentrerer sig om at indfange:– hvad vi opfatter som den grundlæggende
problemstilling for selvet (Eks: hvem er jeg?)– Og hvilken teknik vi bruger i forsøget på at
løse den. (Eks: biografisk selvfortælling) Idehistorisk pege på tre idealtyper:– En etisk selvpraksis– En erkendelsesmæssig selvpraksis– En æstetisk selvpraksis
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 13
4. På vej mod en ny læsestrategi:4. På vej mod en ny læsestrategi:
Der er potentiale i, at se dannelsesproblematikken som overordnet og identiteten som underordnet.
For hvis tendensen er, at det ikke længere er individet, der styrer socialiteten, men det nærmere forholder sig omvendt.– Så er der brug for en selvteknik, der inddrager
socialiteten i sin primære udfordring.
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 14
4. På vej mod en ny læsestrategi:4. På vej mod en ny læsestrategi:
Bruger vi selvpraksistyperne som udgangspunkt, bevæbnes vi med en bredere vifte af muligheder, til, når vi skal konfrontere os med litteraturen.
At fortsætte med selvfortællingen som teknik risikerer nærmere at føre os dybere ind i erfaringskrisen end ud af den.
Min tese er, at det er det, 00’ernes nye roman, har indset og derfor ønsker at udfordre og udforske.– problemet er nemlig ”ikke holdningsløshed,
men at finde et sammenhængene kritisk standpunkt – en platform eller etos at tale ud fra.”
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 15
4. Mulighedsfelt?4. Mulighedsfelt?
Kan vi tænke os en en ny ’dannelses’roman?
Kan litteraturen ikke hjælpe os med at italesætte eller håndtere de erfaringer, vi gør os i mødet med netværkssamfundet (det hyperkomplekse samfund, informationssamfund etc.)
Kan litteraturen (igen) udgøre den fortrop, der søger og afprøver nye former for selvpraksisser for os?
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 16
4. Sammenfattende4. Sammenfattende
Opererer jeg med følgende tankefigur:– Vi står på kanten af en radikal brydningstid, som
vi kun har set noget tilsvarende til en gang før.– Vi oplever, at de forståelsesrammer, vi
orienterer os efter, ikke er kompatible med vores erfaringer - erfaringskrise.
– Kan romanen (litteraturen) igen overleve en sådan overgangsperiode – der naturligt vil være fyldt med stridende diskurser, livssyn og selvpraksisser – og samtidig være den form, der æstetisk formidler den?
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 17
4. Analyseobjekter4. Analyseobjekter
Helle Helle Rødby-Puttgarden (2005)– Strid mellem identitet og selvdannelse– Socialiteten som en stemning
Lars Frost Smukke biler efter krigen (2004)– Postuleret etisk, der i praksis er en æstetisk
selvpraksis. Katrine Marie Guldager København (2004)
– Polycentrisk fortælling. Genre: hvordan hænger liv sammen? Handlingslammelse eller social tøven.
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 18
4. Fokuspunkter for analysen4. Fokuspunkter for analysen
Hvordan kommer socialiteten til syne? Hvilke selvpraksistyper er der i romanen? Udsigelsesanalyse– der dels vil aflæse en implicit holdning til det
skildrede – og dels gøre konfrontationen mellem
samtidsdiagnose og selvpraksis til et udsagn.
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 19
4. Socialiteten4. Socialiteten
Fra virkeligheds affekt til socialitet.Forskellen er at socialiteten trænger
sig på af sig selv.Hovedpersonerne er typisk
handlingslammet eller tøvende.
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 20
4. Selvpraksistyper4. Selvpraksistyper
Identitet:– Jane fortæller de andres historier – som forløb.
Hun passer ikke ind, men har ingen forbilleder.– Romanens logik: kom væk fra det trøstesløse
miljø og realiser dig selv – du har evnerne?– Men i 4 del ændrer fortællingen karakter.
Fortælletempoet skrues markant op og socialiteten trænger sig på som en altoverskyggende stemning og fordring, hun ikke længere kan ignorere: Hun føler en etisk forpligtethed over for dette miljø – dét forklarer hendes handlingslammelse.
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 21
4. Selvpraksistyper4. Selvpraksistyper
Æstetisk eller etisk selvdannelse?– Hovedpersonen Lasses mange opråb er oftest af
etisk karakter. – Han har mange forbilleder og hadeobjekter.– Engagementet er åbenlyst til stede.– Men Lasse handler bare ikke derefter.
• Når han optræder og orienterer sig i det sociale, så er det via den æstetisk selvpraksis, som han mestrer.
– Opsøger aldrig fremmede miljøer/holdninger.– Ingen sammenhæng mellem overvejelser og
handling. Heller ikke da han endelig får modspil og det sociale for alvor kommer i spil.
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 22
4. 4. SelvdannelseSelvdannelse
Konstruktionen af en selvfortælling erstattes af smagsafgørelsen som den dominerende problematik:– ’Mig-’ eller ’ikke mig-oplevelser’– Smag bruges som social afgrænsning.– Og det vellykkede vurderes på, om man
fremstår som en interessant personlighed og ikke på den ontologiske sikkerhed en sammenhængene selvfortælling giver.
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 23
4. Selvdannelses problematik4. Selvdannelses problematik
Den primære problematik for selvdannelse lyder: – ”at blive en personlighed. At være en
personlighed kan i denne sammenhæng siges at udgøre en interessant smagsudøvelse, dvs. spørgsmålet om personlighed drejer sig om at være sine grænser eller præsentere sig i det sociale på en bestemt måde. En personlighed gør med andre ord en forskel i det sociale og gør dette ved at være en sådan interessant grænse, der bringer det sociale i spil.”
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 24
4. Det interessante4. Det interessante
Hvad tager, hvor tids dannelse form efter? Det interessante. – Det interessant bliver dermed ”noget så
usædvanligt som et alment ideal for forskelliggørelse”.
– Nærmere betegnet en ”fornemmelse for, hvad der fremover vil vise sig relevant.”
– Man får ’de selvdannende oplevelser’ ved at overskride sig selv i de sociale, når det forekommer én interessant.
– Det interessante forstås som en stemning.
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 25
4. En teknik i to tempi4. En teknik i to tempi
Først via smagen gøre sig ’det er mig’ og ’det er ikke mig erfaringer’
Dernæst anvende disse erfaringer som en del af selvproblematikken og lære sig selv at kende som træfsikker smagsudøver.
Men selvpraksistypens stræben baserer sig nok på socialiteten, men uden et egentligt ansvar for fællesskabets tilstand.
Svarer ikke til det, jeg finder i mine udsigelsesanalyser.
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 26
5. Litteraturen som fortrop5. Litteraturen som fortrop
Forestiller vi os ikke, at det er i litteraturen og kunsten, man for alvor finder det fremtidigt interessante (– og det man håber ikke bliver det)?
Hammershøj ser den æstetiske selvpraksisform, som det oplagte alternativ til identitetsforestillingen.
Foucault forestillede sig derimod, at det ville være en modernisering af den etiske selvpraksistype.
Hvad siger litteraterne?
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 27
5. Sammenfattende5. Sammenfattende
Samtidsdiagnosen står naturligvis til diskussion.– Men besynderligt uambitiøst ikke at foretage
denne konfrontation mellem nyeste litteratur og de nyeste samtidsdiagnoser.
Læsestrategierne er med til at pege på et mulighedsfelt mht. samfundsdebatten
Men Hammershøjs dannelsesoptik peger også på et aktuelt litterært mulighedsfelt.– Forbilleder, smag og det interessante som
tiltrækkende virkemidler.
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 28
5. Forslag til andre perspektiver5. Forslag til andre perspektiver
Rasmus Willig/Axel Honneth– Kritik og anerkendelse
Forskningsprojekt på DPU– Om Socialanalytisk samtidsdiagnose
Niklas LuhmannAntologi: Sociale patologier
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 29
5. 5. Noget, der minder om et svar…Noget, der minder om et svar…
Rasmus Willig peger på forskellen mellem den store og den lille kritik.
Han kalder den lille for camping-kritikken.
Det, der interesserer Willig, er hvilke mulighedsbetingelser, der er for den store kritik.
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 30
5. 5. Noget, der minder om et svar…Noget, der minder om et svar…
Lars Qvortrup: – ”vi befinder os i en samfundsforandring af
uhyre omfang. Det paradoksale er, at selv om mange beskæftiger sig med denne forandring, interesserer de færreste sig dybest set for at forstå den. (…) de færreste forsøger med nogen form for erkendelsesambition at analysere og diagnosticere denne fremvoksende samfundsform i sig selv.”
Jeg– tror ikke, han har helt ret.
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 31
5. Han glemmer litteraturen5. Han glemmer litteraturen
Bud på vores tids dannelsesromaner– Salman Rushdie: De sataniske vers– Jan Kjærstad: Kongen af Europa– Niels Frank: Første person, anden person..– Katrine Marie Guldager: København –
Kilimanjaro Forskellige æstetiske afsøgninger af,
hvordan man kan percipere og konfrontere sin samtids udfordringer.
Et alternativ til den såkaldte værdipolitik?
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 32
5. Hvis det er ambitionsniveauet?5. Hvis det er ambitionsniveauet?
Så fortjener litteraturen også at blive mødt med tilsvarende ambitiøse læsestrategier.
Litteraturen har åbnet sig op. Det er bl.a. vores opgave at formidle det med henblik på at danne bro til samfundsdebatten.
Hvis fremtidens dannelse er ’refleksiv værdsættelse’, så har litteraturen alle forudsætninger for igen at blive et højaktuelt inspirationsfelt for samfundsdebatten.
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 33
5. De sidste ord5. De sidste ord
er fra Lasse fra Smukke biler…, der også er en mester i at tage munden lidt for fuld:– ”Man skal være meget klogere, end vi danskere i
almindelighed er, for at få mere ud af sport end fordummende tidsfordriv. Man er nødt til at have begreb om verdens sammenhæng, kunst og politisk ideologi, for at se andet end ligegyldige sportsresultater. Dumme mennesker ser dum sport, Dumme mennesker lever dumme liv. Dumme mennesker kan ikke lege. Kun det, som de ikke først behøver at forstå, regner de for forståeligt. Vi lever i et uambitiøst samfund. Vi må ikke forenkle de komplicerede politiske problemstillinger yderligere, vi skal opgradere vores hjerner og uddanne os selv til kritisk tænkning (…).”
04/07/23 Litteraturen og Socialiteten 34
Tak for jeres opmærksomhedTak for jeres opmærksomhed
Nogle spørgsmål?