Post on 07-Feb-2016
description
Livsstil efter og under kræftbehandling
Informationsmøde om kropsforandringer og livsstil efter behandling for kræft i endetarmsåbningen.19.januar 2009 kl. 16.30 – 17 i konferencerum 1
Karen TrierSygeplejerskeSundhedscenter for Kræftramte
Jørgens første besøg
i sundhedscentret
47 år Opereret for tarmkræft, fået stomi og fjernet endetarmen –
langvarig indlæggelse
Fået kemoterapi – mange bivirkninger
Tabt 17 kg – 190 cm/58 kg
Haft sin egen forretning, som han måtte lukke for et år
siden, da han fik insulinkrævende sukkersyge
Blev skilt, flyttet i lejlighed
Tidligere stort alkoholforbrug – men ”det smager ikke mere”
Ryger 40 cigaretter dagligt
Jørgen under og efter brug af sundhedscentret stort vægttab tab af muskelmasse og
kræfter, forringet funktionsniveau
får dagpenge, overvejer pension
har bivirkninger til kemoterapi
ønsker at holde op med at ryge
individuel tid hos diætist
træning 2 ugentlig
rådgivningssamtale med
socialrådgiver
individuel undervisning af
sygeplejerske
tilbydes gruppebaseret
rygestop
Taget på, flere muskler, øget funktionsniveau, velreguleret sukkersygegymnastik en gang ugentligt, meldt sig ind i træningscentergodt humør og mod på livet – vil finde en kæreste!
Budskab
En ændret livsstil under og efter
en kræftdiagnose og behandling
kan medfører oplevelse af øget
livskvalitet
Livsstil
Kost
Rygning
Alkohol
Motion
Viden medfører ikke ændret livsstil
Begribeligt
Håndterbart
Meningsfuldt
Start med at gøre mere eller mindre af noget
Kræftbehandling
Operation
Strålebehandling
Kemoterapi
Følger til sygdom og behandling
Angst og frygt for at sygdommen har spredt sig, kommer igen, at man skal dø
Psykisk sårbarhed
Tab af kontrol
Social isolation stigmatisering
Trussel på egen identitet
Følger til sygdomog behandling
Afføringsrelaterede problemer
Øget hyppighed
Tømningsproblemer
Stomi-relaterede gener
Urologiske følgetilstand
Seksuel dysfunktion
Forringet livskvalitet
Følger til sygdomog behandling
Diarre Appetitløshed Påvirkede slimhinder Forbrændt hud Føleforstyrrelser Påvirkning af blodlegemer Hårtab Træthed Midlertidige eller kroniske
Har en ændret livsstilindflydelse på livskvalitet?
Fysisk aktivitet har en positiv effekt på
oplevelsen af angst, depression, træthed
og livskvalitet
Psykosocialstøtte øger livskvaliteten
70 % har brug for rehabilitering heraf har
en tredjedel et stort behov
En ændret livsstil
Betydningsfuldt at intervenere overfor livsstilsfaktorer (KRAM)
Der er sammenhæng mellem livsstil og udviklingen af kræft
Kan forebygge andre livsstilssygdomme Sukkersyge Knogleskørhed Hjertekarsygdomme
Kost
20-40% af alle kræfttilfælde forebygges ved
ændret kost og motion
Fordobling af frugt/grønt medfører
nedsættelse med 15-30% af kræfttilfældene
En tredjedel af kræftpatienterne er
underernærede
Rygning Betydning for udvikling af kræft
Komplikationer i forbindelse med behandlingen – bedøvelse, operation, sårheling og strålebehandling (cellerne mindre modtagelige)
Nedsætter appetitten
Rygestop kan forbedre det generelle helbred, styrke immunforsvaret, mindske risikoen for tilbagefald af tidligere sygdom og opstående af ny
Rygestop øger livskvaliteten
Alkohol
Øget forbrug kan medfører komplikationer til behandlingen
Nedsætter appetitten Nedsættelse af overforbrug vil umiddelbart
forbedre det generelle helbred (immunforsvar, sårheling, stresspåvirkning)
Max 2 genstande dagligt for mænd Max 1 genstand dagligt for kvinder
Motion Positiv effekt på
livskvalitet kondition og muskelstyrke træthed og kvalme
angst, depression og psykisk velbefindende
Ingen signifikant effekt på kræftudvikling eller
prognose
½ time dagligt
Motion skal ske under hensynstagen til……
Funktionsniveau
Sygdom
Behandling
Konklusion
Kost
Rygning
Alkohol
Motion
spis sundt
stop
1-2 genstande dagligt
½ time daglig
Det nye sundhedsvæsen
Hospital
Kommune
Egen læge
Hvad skal kommunen?
Sundhedsloven:Borgerrettet og patientrettetforebyggelse og sundhedsfremme etkommunalt ansvar
Sundheds- og Omsorgsudvalget(Kbh):Patientrettet forebyggelse varetages afsundhedscentre
21
Hvad er Sundhedscenterfor kræftramte?
Landets første sundhedscenter for mennesker, der er berørte af kræft
Partnerskab mellem Kræftens Bekæmpelse og Københavns Kommune
Består af Rådgivningsenheden og Rehabiliteringsenheden
Startet 1. april 2007 www.kraeftcenter-kbh.dk
Tilbud i Sundhedscenterfor kræftramte?
Rehabiliteringsenhed: Kontaktperson Fysisk aktivitet Kostundervisning Patientundervisning Rygestop Samtalegruppe for
brystopererede Dans og madlavning
Rådgivningsenhed: Personlig samtale Selvhjælpsgrupper Samtalegrupper
Café: Åben rådgivning Mødested Kreativt værksted Foredrag og kurser
Sundhedscentrets formål
At kræftpatienter og deres pårørende oplever størst mulig tilpasning til et aktivt hverdagsliv med eller efter kræftsygdom og –behandling
Rehabilitering
Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.
(Hvidbogen 2004)
Hvem må komme i Sundhedscentret?
Rehabiliteringsenheden Kræftpatienter bosat i
Københavns Kommune Kræftpatienter fra
Frederiksberg (Marts 09) Patienter med
Lungekræft Brystkræft Tarmkræft I løbet af 2009 alle
kræftpatienter
Rådgivningsenheden Alle kræftpatienter Pårørende Efterladte
Cafeen Åbent fra kl.10-15(14)
alle er velkomne
Hvor liggersundhedscentret?
Sundhedscenter for Kræftramte
Ryesgade 27
2200 København N
www.kraeftcenter-kbh.dk