Læring

, ting

og

kontek

st

Niels

Henrik

Helms,

Knowl

edge

Lab, S

DU

1

Altså følgende hovedpunkter:

• Læring• Ting• kontekst

2

Læring

• Hvordan viden foregår• Vidensbilleder

3

Traditionel opfattelse af videnskredsløbet

Vidensproduktionssfære Læringssfære Anvendelssfære

Viden produceres af

"eksperter" gennem

forskning

Transmission af viden

gennem undervisning

Anvendelse

Altid - allerede

eksisterende

Nutid Fremtid

4

Viden i relationer

• Viden udvikles i mange forskellige sammenhænge og må ses som dynamisk, relationel og baseret på interaktion mellem aktører, der både kan være mennesker og teknologier.

5

Forskellige former for viden

6

Fokus på tre videns- og læringsformer

• Fase fra 1960’erne og frem: fokus på eksplicit viden – kvalifikationer

• Fase fra 1980’erne og frem: fokus på processuel eller tavs viden – kompetencer (Uddannelsesredegørelse 1998)

• Fase fra 2000 og frem: fokus på emergerende viden – innovation (Uddannelsesredegørelse 2002)- fokus på performance

7

3. fase fra 2000 og frem

– fokus på emergerende viden og jeg- eller grænseoverskridende læring, og derfor interesse for:• samarbejde på tværs af sektorer, flerfagligt

og tværinstitutionelt samarbejde • innovation • samspillet mellem eksplicit og processuel

eller tavs viden, f.eks. udvikling, dokumentation og anerkendelse af RK.

8

Emergerende viden

• Samspillet mellem forskelligheder

• Artikulering af forskelligheder

9

10

Ting?

• Ting – værktøj• Medierende artefakter• Reifikationer• Medier – teknologier• Aktør-aktant• Læremidler

11

Robotten som en ting?

• Ontologisk bestemmelse?

12

Positioner 1

• Underviserrobotten: De kan være interfacet i forhold til træningsprogrammer, hvor tilbyder interaktivitet og feedback baseret på store mængder af data, som håndteres gennem AI. I denne form kendes robotter fx. i forbindelse med - adaptive tests

13

Positioner 2

• Hjælperen: De kan således være intelligente hjælpere, som læser den lærendes adfærd og indarbejder den responsive processer i forhold til læringen.

• I den forbindelse kan der fx peges på intelligente agenter i forbindelse med e-læring

14

Position 3

• Læringskonstrukturen: Hvor der er tale om intelligente byggeblokke, som kan indgå i konstruktivistiske læringskonstruktioner, sådan som vi fx. kender det fra LEGO Mindstorm

15

Didaktisk design

16

17

Læremiddel

• Strukturelle læremidler• Didaktiske læremiddeler

18

-Og det bringer os vel -til skolen (for alvor)

19

20

- Så er skolen

• En slags simulatorer af det kommende liv i• Eller et sted som tiulbyderforskellige

kontekster for læring – En venlig fremmedhed, hvoir den lærende har mulighed for at indtage forskelligge iagtagelsespositioner og deltagelsespositioner og dermed skabe mulighed for læring og indsigt?

Skolen er en skole er en skole –

• distintionsindskrivelse i forhold til andre sammenhænge

• Elev – ”hæves” – grad af ”hævelse”

• Deltager –deltagelse – grad af? Kvalitet af deltagelse?

• Lærende – læring? Omlæring? Ny-læring? Selvkonstruktion.

21

Forskellige læringskontekster

• Forskellige praksisformer – tydeliggørelse af spilleregler, værdier og vurderingskriterier

22

Læringslandskabet

• ..er et design som afforder en bestemt samspilssituation (kontekst), som igen potentielt re-konfigurerer læringslandskabet

• Kontekstmarkører

23

Kontekst

• kontekst er ikke givet - snarere “continually constructed through negotiation between communicating partners (including humans and technology) and the interplay of activities and artefacts” (Syvänen et al. (2005) ).

• “context and activity are mutually constituent” (Dourish: 28)

24

Proces og struktur

25

Forskellige positioner - forskellige baner

Observation

Deltagelse

InternEkstern

26

Forsvindingspunkterne:

• Embodyment – Kontekstualisering

• Sættes på hylden

27

28

En ny kultur