Post on 07-Mar-2016
description
Tema
Per Bergholdt Jensen og Lise Josefsen Hermann James Rodriquez
16
Ressource-forbandelsen
e oprinde-
lige folk i
Syd-, Mel-
lem- og
Nord-
amerika
har været
ofre for
udlændin-
ges tørst
e�er rigdomme, lige siden spanierne
ankom i 1492. Minebyen Potosí i
Bolivia er et rammende symbol på
overgrebene. Flere millioner menne-
sker døde som slaver i minegangene,
mens sølv for hundredvis af milliarder
blev kanaliseret ud af landet. Trods de
kolossale rigdomme, som stadig hives
op af undergrunden, er Bolivia i dag
Sydamerikas fattigste nation, og Potosí
er den fattigste delstat i Bolivia.
Alligevel tror både neoliberale og
venstreorienterede regeringer i Latin-
amerika stadig på udvindingsindustri
som vejen til økonomisk udvikling,
og mange latinamerikanske lande
er styret af en magtfuld overklasse,
som sætter kortsigtede økonomiske
interesser over hensynet til miljøet og
befolkningen. Andre steder er staten
svag og kan ikke overvåge kapital�ugt
og miljøsvineri.
Derfor fosser rigdommene stadig
ud af Latinamerika. Blot er de spanske
koloniherrer a�øst af udenlandske
mine- og olieselskaber, som undertryk-
ker lokalbefolkningen og e�erlader
ødelagt natur og omfattende forure-
ning. Konsekvenserne rammer især
regionens oprindelige folk, som bebor
mange af de områder, hvor ressour-
cerne udvindes.
Marlinminen – en beskidt milliardforretning I San Marcos-provinsen i Guatemalas
nordlige højland !nder man en
mine, der viser problematikken i en
nøddeskal. Den blev anlagt i 2005 af
verdens næststørste guldmine!rma,
Goldcorp, uden at nogen spurgte de
quiché mayaer, der bor i området.
Goldcorp fældede skove og omdan-
nede et bjerg til et seks kvadratkilo-
meter stort minekrater, hvorfra guldet
udvindes ved hjælp af store mængder
vand og gi�sto#et cyanid. Ifølge bebo-
erne har minedri�en medført hudsyg-
domme, lu�vejsgener og døde husdyr.
Et studie fra Michigan University har
påvist et forhøjet indhold af gi�sto#er i
blodet hos lokale beboere samt metal-
ler i vandet nær minen, mens Tu�s
University i USA betegner miljø- og
sundhedsrisikoen som “ekstremt høj”.
Ifølge FN’s rapportør om oprindelige
folk i Guatemala, James Anaya, bidra-
ger Marlinminen til “sociale kon�ikter”
og har ha� “alvorlig indvirkning på
de oprindelige folks rettigheder” samt
medvirket til at ”bringe regeringsfø-
relse og den økonomisk udvikling i
landet i fare.”
“Regeringen og mineselskaberne
siger, at minedri�en sikrer arbejde
og skatteindtægter. Men selv om
Marlinminen vil indtjene omkring
30,9 milliarder kroner på 10-15 år –
hvilket svarer til Guatemalas samlede
sundheds- og uddannelsesbudget i tre
år – så har Goldcorp i årevis kun betalt
én procent i skat,” siger María Isabel
Olazábal Prera, der er rådgiver i IBIS’
Latinamerikaprogram, LAPI.
I 2012 steg mineskatten til fem pro-
cent, men det dækker ikke miljøomkost-
ningerne, og kun meget få af disse penge
!nder vej til mayaerne i San Marcos.
Latinamerika bløder stadigSTIGENDE VERDENSMARKEDSPRISER FØRER TIL MANGE NYE MINE OG OLIEPROJEKTER I LATINAMERIKA.
MEN DE POSITIVE UDVIKLINGSEFFEKTER ER YDERST TVIVLSOMME, OG NU SAMLER OPRINDELIGE FOLK SIG
FOR AT BREMSE UDVINDINGSINDUSTRIENS ØDELÆGGELSE AF MILJØET OG AF DERES LIVSVILKÅR.
Verdens oprindelige folk er beskyttet
af konventioner, som giver dem mulig-
hed for at forsvare deres rettigheder,
eksempelvis i forbindelse med mine- eller
olieudvinding.
FN’s Deklaration om Oprindelige Folks
Rettigheder (UNDRIP) blev vedtaget i
2007 og anerkender oprindelige folks
kollektive rettigheder, herunder retten til
selvbestemmelse og land. ILO’ s konventi-
on 169 for Oprindelige Folk og Stamme-
folk sikrer disse folk retten til at bestemme
over egen økonomisk, social og kulturel
udvikling.
Oprindelige folk har ret til at blive hørt,
og i alle sammenhænge skal man tage
hensyn til eventuelle sociale, spirituelle,
kulturelle og miljømæssige konsekvenser.
Udvindingsindustri og oprindelige folks rettigheder
En splittet by
Carmen bor i Coro Coro, en lille
landsby i Bolivia med omkring 1000
indbyggere. I 2009 åbnede staten en
kobbermine ved byen.Staten spurgte
kun fagforeningens folk, og de ville
gerne have minen, så der kunne kom-
me nye job. De indianske landmænd
blev ikke spurgt, og det er dem, der
nu især lider under forureningen.
Byen er derfor splittet, og det kan
mærkes i gaderne...
Læs reportagen fra Coro
Coro på ibis.dk under
IBIS-Fokus eller scan
koden med din smartphone.
17
Juridisk redningsplanke under politisk pres Den Interamerikanske Menneskerettig-
hedskommission (IACHR) har længe
været et af de oprindelige folks håb i
kampen mod minerne. Men domstolen
er under pres. I maj 2010 beordrede
IACHR Marlinminen lukket på grund
af overtrædelser af menneskerettighe-
der og miljøødelæggelser. Men e�er
pres fra Guatemala omstødte IACHR
sin kendelse og gav Marlinminen lov til
at fortsætte under skærpet opsyn.
I april 2011 bad IACHR den brasilian-
ske regering om at standse konstruktio-
nen af det kæmpemæssige Belo Monte-
vandkra�værk i Amazonas på grund
af manglende inddragelse af de lokale
beboere og af miljøhensyn. Brasilien
boykottede IACHR og lukkede penge-
kassen. I august 2011 omstødte IACHR
sin kendelse. Nu er man ved at fælde
regnskoven og bygge den dæmning,
som vil skabe en masse strøm men også
fordrive 25.000 mennesker.
Over 230 organisationer og insti-
tutioner fra hele verden, herunder IBIS i
Guatemala og FN’s Højkommissær for
Menneskerettigheder, har udtrykt bekym-
ring over, at kommissionen bøjer sig for
politisk og økonomisk pres, da det bringer
menneskerettighederne og den bæredyg-
tige udvikling i Latinamerika i fare.
Voldsomme protester Presset på domstole og regeringer, der
o�e lader sig påvirke af industrien, har
gjort, at befolkningerne i Latinamerika
har erkendt, at de ulykkelige konsekven-
ser af minedri�en ikke altid kan stoppes
med jura. Det har medført en voldsom
stigning i sociale kon�ikter og prote-
ster fra især de oprindelige folk. I både
Bolivia, Ecuador og Peru har der været
omfattende protestmarcher og blokader
lige fra Andesbjergene til Amazonas.
I nogle tilfælde har de sociale prote-
ster formået at lægge pres på regerin-
gerne i en sådan grad, at det faktisk er
lykkedes at omstøde beslutninger om
megaprojekter. Bl.a. genovervejer den
bolivianske regering planen om en
motorvej igennem regnskovsreservatet
Tipnis e�er blokader og protester.
“For de oprindelige befolkninger er naturen hellig, og den spiller en særlig rolle i deres kultur og religion. Derfor protesterer de så stærkt, når vigtige naturressourcer trues - når vand forurenes, eller bjerge ødelægges af minedrift,” siger den bolivianske sociolog Pablo Mamani. Her er mor og datter til demonstration mod et nyt mineprojekt i Guatemala.
18
Ressource-forbandelsen
Udvindingsindustrii Latinamerika“I disse år går vi en ny epoke
i møde, hvor de oprindelige folk
gør op med staternes udvindings-
politikker og samler sig i kampen
om retten til deres territorier og
til naturressourcerne,” siger den bo-
livianske sociolog Pablo Mamani,
der har speciale i oprindelige folk
og udvindingsindustri.
Imidlertid står det klart, at ud-
vindingsindustrien er kommet for
at blive. De fattigste lande har brug
for en økonomisk indsprøjtning,
mens opstigende økonomier som
Brasilien vil sikre væksten.
IBIS arbejder derfor for, at
udvindingen overholder internatio-
nale konventioner og foregår på en
måde, som kommer de latinameri-
kanske befolkninger til gode.
Og faktisk er der eksempler på, at
udvindingsindustrien kan bidrage
positivt:
Bolivia viste vejen i 2005, da man
hævede skatten på udvinding af
olie- og naturgas til 50 procent, og et
stort underskud på statens budgetter
blev vendt til et overskud på !re og
en halv procent i 2006. Dette over-
skud investeres nu i infrastruktur og
velfærd såsom skoler og hospitaler.
I 2008 tjente den bolivianske stat
2,6 milliarder dollars på gasskat-
ten – dobbelt så meget som landets
udgi�er til uddannelse. I Ecuador
mener præsident Rafael Correa,
at mineindustriens “nye æra” skal
bidrage til landets udvikling ved
at betale for skoler og hospitaler.
Selvsamme Correa lancerede i 2007
det banebrydende Yasuní-initiativ.
Nationalparken Yasuní dækker
9820 kvadratkilometer i Amazonas
og er hjemsted for to ikkekontak-
tede oprindelige folk og jordens
største biodiversitet. Samtidig
gemmer Yasuní på 846 millioner
tønder olie. For at beskytte naturen
og begrænse C02-udledningerne
vil Ecuador lade olien blive i jorden
mod at få halvdelen af oliens værdi
fra det internationale samfund over
13 år. Selv om miljø og menne-
skerettigheder er sat under pres af
udvindingsindustrien i hele Latin-
amerika, så viser de to eksempler,
at der !ndes mere bæredygtige og
socialt ansvarlige måder at anvende
naturressourcerne på.
Ifølge politikmedarbejder i IBIS,
Stine Krøijer, har det skabt stor
opmærksomhed i regionen, og
det tjener som inspiration til IBIS’
arbejde med at støtte de oprindelige
folks organisationer, så Latiname-
rika kan frigøre sig fra fortidens
ressourceforbandelse og skabe nye
bæredygtige udviklingsmodeller.
I Nicaragua er minedri"en hovedsagelig
koncentreret om guld og sølv til eksport samt
udvinding af gips og andre materialer til lokalt
brug. Minedri"en #nder hovedsagelig sted i
den såkaldte “minetrekant”, som ligger i lan-
dets Nordlige Autonome Atlanterhavsprovins.
Den åbne minedri" er dog meget hård
ved miljøet. Mineselskaberne betaler kun
tre procent i skat, men da det nicaraguanske
skattesystem er svagt, udgør mineselskaberne
nogle af landets største skatteydere.
Da der er få jobmuligheder i Nicaragua,
anses mineindustrien for at være en mulighed
for at skabe beskæ"igelse i områder med
mangel på arbejde, og lov nummer 445, der
fastslår de oprindelige folks råderet over na-
turressourcerne i deres områder, bliver faktisk
i vidt omfang overholdt.
Nicaragua
Bolivia er økonomisk a$ængig af sin udvin-
dingsindustri. 38 procent af økonomien er
baseret på råsto%er som jern, kobber, tin og
litium, og gassektoren giver store skatteind-
tægter, som bruges på velfærd og udvikling.
Bolivia bliver dog også påvirket negativt. De
oprindelige folks rettigheder bliver ikke over-
holdt, når mineselskaber uden videre rykker
ind på deres territorier og forurener jord og
drikkevand.
En stor udfordring i fremtiden er derfor
at få staten til at nytænke dens måde at lave
udvinding på, så man i fremtiden undgår, at
udvindingsindustrien gør mere skade end gavn.
Bolivia
Guatemala har store forekomster af guld, sølv,
nikkel, antimon og zink og i mindre grad
olie, som ifølge staten og industrien bidrager
positivt til beskæ"igelsen og den nationale
økonomi. Landets mine- og skattelove betyder
dog, at kun en meget lille del af indtægterne
fra udvindingen havner i statskassen.
Navnlig de åbne miner er meget hårde ved
miljøet. Først &ernes al vegetation i et stort
område. Dernæst sprænges klipperne væk,
hvilket hvirvler store mængder støv og tung-
metaller op. Det værste er dog brugen af kolos-
sale mængder vand, og at vandet forurenes
med cyanid og arsenik.
De oprindelige folks rettigheder bliver o"e
ignoreret af både staten og mineselskaberne,
hvilket har ført til sociale kon*ikter.
Guatemala
For ikke længe siden var dette frodig skov. Nu er det en mine, som lokalbe-folkningen i Guatemala kun kan håbe på en dag også vil komme dem til gode.