HVORDAN HÅNDTERER MAN STRATEGISK TILSTEDEVÆRELSE I ET MEDIE, SOM INGEN HAR

OVERBLIK OVER?

STRATEGISK KOMMUNIKATION

DAGENS FORELÆSNING

1.Kampagneplanlægning og kommunikationsformer på internettet + miniopgave

2.Pause

3.Troværdighed på nettet + miniopgave

4.Evt. diskussion

5.Gruppedannelse

Mange kommunikationskampagner opfylder ikke afsenderens mål eller har uklare og beskedne mål, hvis opfyldelse ikke er

vigtige for afsenderens egentlige mål - Sepstrup

Janus: hvis kamppagneafsenderen anskues som organisationen bag brandet eller produktet har Sepstrup ret...

...men hvis afsender anskues som kommunikationsbureauet bag kampagnen, opfylder den til fulde sine mål

De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad, at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-

branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og

organisationer forsøger at løse flere og flere problemer med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede

løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne

De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad, at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-

branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og

organisationer forsøger at løse flere og flere problemer med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede

løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne

De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad, at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-

branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og

organisationer forsøger at løse flere og flere problemer med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede

løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne

De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad, at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-

branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og

organisationer forsøger at løse flere og flere problemer med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede

løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne

De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad, at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-

branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og

organisationer forsøger at løse flere og flere problemer med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede

løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne

opret profil

opret profil

strategi

opret profil

strategi

kompetent kampagne

opret profil

strategi

kompetent kampagne

opret profil

strategi

kompetent kampagne

opret profil

strategi

kompetent kampagne

Interpersonel kommunikation

Medieformidlet kommunikation/Massekommunikation

Interpersonel kommunikation

Medieformidlet kommunikation/Massekommunikation

interpersonel kommunikation

interpersonel kommunikation +

medieformidlet kommunikation =

interpersonel kommunikation +

medieformidlet kommunikation =

interpersonel kommunikation

sociale medier

+

Netværksvejen er rykket online

90% Lurkers

90% iagttagere af interaktionssystemer

90% iagttagere af interaktionssystemer

- i stedet for envejskommunikation

PROBLEMER VED SEPSTRUP

PROBLEMER VED SEPSTRUP

Tilskriver ikke mediet megen betydningBaserer sig på Uses & Gratifications-tilgangen

I opposition til Medium Theory

PROBLEMER VED SEPSTRUP

Tilskriver ikke mediet megen betydningBaserer sig på Uses & Gratifications-tilgangen

I opposition til Medium Theory

Er ikke bevidst om Internettets betydningFokuserer på kommunikation som få-til-mange

Ser dialog som noget, der foregår offline

CORPORATE BRANDING

CORPORATE BRANDING

Samlet kommunikationsindsats

CORPORATE BRANDING

Samlet kommunikationsindsats

Konsistens på tværs af medier og kampagner

CORPORATE BRANDING

Samlet kommunikationsindsats

Konsistens på tværs af medier og kampagner

Udgangspunkt i organisationens corporate identityUdgangspunkt i organisationens corporate identity

CORPORATE BRANDING

…a corporate brand is founded on an integrated and cross-disciplinary mindset based on the central ideas of who the organization is. It focuses on developing relationships with all stakeholders and engages stakeholders in defining who the organization is – and aspires not to be - Schultz, 2005

CORPORATE BRANDING- og sociale medier

CORPORATE BRANDING

Sociale medier er oplagte til at komme i dialog med interessenter om organisationens værdier og identitet

- og sociale medier

CORPORATE BRANDING

Sociale medier er oplagte til at komme i dialog med interessenter om organisationens værdier og identitet

...men det er sværere at opretholde et fælles brand, hvis der er mange flere organisations-medlemmer, der kommunikerer

- og sociale medier

CORPORATE BRANDING

Sociale medier er oplagte til at komme i dialog med interessenter om organisationens værdier og identitet

...men det er sværere at opretholde et fælles brand, hvis der er mange flere organisations-medlemmer, der kommunikerer

Og tilbagemeldingerne til organisationen indgår i kommunikationen. Brandet bliver - ligesom ethos - en kollaborativ konstruktion mellem organisation og interessenter

- og sociale medier

Symbolskmerværdi

Navn, logo

Funktionel brugsværdi Vare/ydelse

(Vare)mærke

Mærke(vare)

Fra vare til mærke(vare)SEPSTRUP OM BRANDS

Symbolskmerværdi

Navn, logo

Funktionel brugsværdi Vare/ydelse

(Vare)mærke

Mærke(vare)

Fra vare til mærke(vare)SEPSTRUP OM BRANDS

Branding

ORGANISATIONER OG TROVÆRDIGHED

- ET RETORISK GREB PÅ INTERNETTET

Retorikken er en empirisk og normativ videnskab om produktion og reception af ytringer, betragtet i deres helhed. Den stiller det

projekt op at forske i konkrete menneskelige ytringer set i forhold til deres totale situationskontekst - Christian Kock

Retorikken er en empirisk og normativ videnskab om produktion og reception af ytringer, betragtet i deres helhed. Den stiller det

projekt op at forske i konkrete menneskelige ytringer set i forhold til deres totale situationskontekst - Christian Kock

LOGOS

LOGOS

PATHOS

LOGOS

PATHOS

ETHOS

LOGOS

PATHOS

ETHOS - the attitude toward a source of communication held at a

given time by a receiver - McCroskey

ETHOS

ETHOSPerceived authoritativenessModtagerens opfattelse af afsenderens autoritet, viden og kompetencer på det område, der kommunikeres om

ETHOSPerceived authoritativenessModtagerens opfattelse af afsenderens autoritet, viden og kompetencer på det område, der kommunikeres om

Perceived characterModtagerens opfattelse af afsenderens troværdighed og moralske karaktér

Der er forskel på, hvad de forskellige dimensioner af ethos betyder for forskellige typer organisationer

Initial ethos

Initial ethos

Dereived ethos

Initial ethos

Dereived ethos

Terminal ethos

Hoff-Clausens fire ethos-typer:

Hoff-Clausens fire ethos-typer:

tekstuel ethos

Hoff-Clausens fire ethos-typer:

tekstuel ethos intertekstuel ethos

Hoff-Clausens fire ethos-typer:

tekstuel ethos intertekstuel ethos

eksemplarisk ethos

Hoff-Clausens fire ethos-typer:

tekstuel ethos intertekstuel ethos

eksemplarisk ethos rituel ethos

Hoff-Clausens fire ethos-typer:

tekstuel ethos intertekstuel ethos

eksemplarisk ethos rituel ethos

Hoff-Clausens fire ethos-typer:

tekstuel ethos intertekstuel ethos

eksemplarisk ethos rituel ethos

Hoff-Clausens fire ethos-typer:

tekstuel ethos intertekstuel ethos

eksemplarisk ethos rituel ethos

Hoff-Clausens fire ethos-typer:

tekstuel ethos intertekstuel ethos

eksemplarisk ethos rituel ethos

Kollaborativt ethosFremstillingen af bloggerens karakter i teksten er altså et produkt af retorens inventive indsats, men også af interaktion med andre undervejs i webloggens fortsatte tilblivelse og af de tekstspor, som interaktionen efterlader. Blog-læsernes metatekster og bloggerens reaktioner er dele af webloggens samlede udtryk - Hoff-Clausen, Online Ethos

I forhold til sociale medier:

Begrebet om intertekstuel ethos bør forståes endnu bredere. Bør også omfatte andre sites, andre medier, ja hele samfundet.

I forhold til sociale medier:

Begrebet om intertekstuel ethos bør forståes endnu bredere. Bør også omfatte andre sites, andre medier, ja hele samfundet.

I forhold til sociale medier:

Sociale medier medfører en radikalisering af begrebet ‘kollaborativ ethos’. Den dialogiske natur af kommunikationen gør at

initiativtageren (virksomheden) kan ikke altid beskrives som den primære kilde til ytringer

tekstuel ethos

tekstuel ethos

intertekstuel ethos

tekstuel ethos

intertekstuel ethos

eksemplarisk ethos

tekstuel ethos

intertekstuel ethos

eksemplarisk ethos

rituel ethos

tekstuel ethos

intertekstuel ethos

eksemplarisk ethos

rituel ethos

kollaborativt ethos

tekstuel ethos

intertekstuel ethos

eksemplarisk ethos

rituel ethos

kollaborativt ethos

perceived authoritativeness

tekstuel ethos

intertekstuel ethos

eksemplarisk ethos

rituel ethos

kollaborativt ethos

perceived authoritativeness

perceived character

tekstuel ethos

intertekstuel ethos

eksemplarisk ethos

rituel ethos

kollaborativt ethos

perceived authoritativeness

perceived character

tekstuel ethos

intertekstuel ethos

eksemplarisk ethos

rituel ethos

kollaborativt ethos

perceived authoritativeness

perceived character

tekstuel ethos

intertekstuel ethos

eksemplarisk ethos

rituel ethos

kollaborativt ethos

perceived authoritativeness

perceived character

tekstuel ethos

intertekstuel ethos

eksemplarisk ethos

rituel ethos

kollaborativt ethos

perceived authoritativeness

perceived character

GRUPPEDANNELSE

NÆSTE GANG:

Empiriske undersøgelser (Helle)

NÆSTE GANG:

Empiriske undersøgelser (Helle)

Empiriske undersøgelser med temaet netkommunikation i gymnasie- og universitetsuddannelser. Nedslag i empiriske tilgange til undersøgelse af kommunikation.

NÆSTE GANG:

Empiriske undersøgelser (Helle)

Empiriske undersøgelser med temaet netkommunikation i gymnasie- og universitetsuddannelser. Nedslag i empiriske tilgange til undersøgelse af kommunikation.

NÆSTE GANG: