Post on 05-Feb-2016
description
KlasseanalyseMarxismens metode i anvendelse på Danmark 2010
Af Kasper Bjering Jensen, medlem af SF’s LandsledelseFor SFU’s sommerlejr 27. juli 2010
Overblik over oplægget
• Hvad er marxisme– Begreber og teorier
• Eksempler på klassetilhørsforhold– Generiske eksempler
• En klasseanalyse af dagens Danmark– Analysemetode og -resultat
Hvad er marxisme: Om begrebet
• Marxisme kan være (mindst) tre ting:– Et samfunds-filosofisk standpunkt– En videnskabsteoretisk retning– Et analyseredskab for politisk handling
• Marxisme bør ikke være:– Læren om hvad Karl Marx m.fl. skrev og mente– En samling af indiskutable analyser, sætninger, mv.
Hvad er marxisme: Filosofisk grundlag
• En filosofisk set en materialistisk anskuelse– Modsat synspunkt af idealisme.– Verden findes uafhængigt af os – også samfundet.– Menneskets ideer formes af omgivelserne.
• Tilfører dynamik via dialektikken– Historien drives frem af iboende modsætninger– Menneskets ideer kan forme omgivelserne.
Hvad er marxisme: Samfundsanalyse
• Samfund konstitueres af økonomisk basis– Udspændes af de aktuelle produktiv kræfter– Karakteriseres af de gældende produktivforhold– Modsætningen mellem disse skaber udviklingen.
• På basis rejser sig en ideologisk overbygning– Politiske ideer, kultur, institutioner, religion, mv.– Skabes indenfor rammerne af basis.
Hvad er marxisme: Historieanalyse
• Jæger-samler stenalder: Urkommunisme• Bondestenalder: Produktionsforhold opstår• Antikke samfund
– Herre-slave-forhold som bærende produktivkræft– Første rigtige adskillelse af ”ånden” og ”hånden”
• Feudal samfund:– Feudalherre-livegen samt et stort netværk af lag.– Magtkampe inden for adelsstanden om magten.
Hvad er marxisme: Vareudveksling
• Om Karl Marx’ metode: At finde essensen• Analyserer menneskeproduktet varen
– Brugsværdi der skal udveksles med andre:VA VB F.eks.:
– Varens bytteværdi afgør udvekslingsforholdetx af VA = y af VB F.eks.: 200 lys = 1 klokke
– Dette forhold dækker reelt over forholdet:Arbejdstid for 200 lys = Arbejdstid for 1 klokke
– Som bytteværdi er varen ”størknet arbejde”
Hvad er marxisme: Penge
• Bytteværdi for mange varer kan sammenlignesx af VA = y af VB = z af VC = w af VD = …
• Simpel- og almen ækvivalentform:
A
D
C
B
D
C
B
A Vafx
Vafw
Vaf z
Vafy
Vafw
Vaf z
Vafy
Vafx
Hvad er marxisme: Kapital
• Den oprindelige vareudveksling forandres:VA VB VA VC VB
• Den mellemliggende vare bliver til pengeV1 P V2
• Pengenes kredsløb bliver med tiden tilP V P
• Dette kredsløb giver kun mening i tilfældetP V P’ hvor P’ = P + M
• Dermed er penge forvandlet til kapital
Hvad er marxisme: Arbejdskraft
• Kræver varer som ved forbrug skaber mere værdi, end den selv kræver: Arbedskraft
P Arbejdskraft P’
• Arbejdskraften findes i den frie arbejder og dens pris er dækning af livsfornødenheder– Biologiske behov: Restituering og reproduktion– Kulturelle behov: Aktuelt leveniveau
Hvad er marxisme: Kapitalisme
• Den kapitalistiske produktionsproces:
• Merværdien set fra kapitalistens synspunkt:– Investering = Løn + Produktionsmidler– Varens værdi er lig investeringen.– Merværdien fordi varen sælges over dens værdi.
• Set fra arbejderen er merværdien et resultat af den af ham leverede arbejdskraft.
M P P'VftArbejdskra
smidlerProduktionP cesArbejdspro
Hvad er marxisme: Udbytning
• Kapitalistens tilegnelse af merværdien kalder vi for udbytning.
• Kapitalisten vil i konkurrence med andre kapitalister søge at maksimere merværdien.
• Den afgørende faktor er arbejdsdagenEkstensivt: a--------b----c eller a--------b------------cIntensivt: a----b------------c eller a------------b----c
Hvad er marxisme: Klassekamp
• Kapitalisme skaber to samfundsklasser:– Borgerskabet: Vil forrente sine penge mest muligt– Arbejderklassen: Vil have bedre livsvilkår
• Denne modsætning er uløselig =>Hvor ret møder ret, opstår politik!
• Klassekampen er økonomisk og politisk• Karl Marx forestillede sig løsningen som en
revolution, hvor borgerskabet afskaffedes.
Hvad er marxisme: Mellemlagene
• Teknisk udvikling skaber behov for et uddannet mellemlag af teknikere og ledere.
• Mellemlaget deler sig mellem klasserne.
• Småborgerskabet udgør en særlig klasse af produktionsmiddelejere uden ansatte.
• Pjalteproletariatet står udenfor produktionen
Klasser og lag i et kapitalistisk samfund
Hovedklasserne:• Borgerskabet
– Finans, industri, jord.• Småborgerskabet
– Jordbrug og håndværk• Arbejderklassen
– Faglært og ufaglært– Offentlig og privat
Vigtige lag:• Mellemlagene
– Øvre: Ledelse– Øvre: Teknisk– Nedre: Administration– Nedre: Service
• Pjalteproletariatet
Generisk eksempel:Østjysk Elektronik A/S
Virksomheden ”Østjysk Elektronik A/S”er et tænkt eksempel!
Generisk eksempel:Vestjysk Rengøring
Virksomheden ”Vestjysk Rengøring”er et tænkt eksempel!
Generisk eksempel:Børnehaven ”Blomsterbedet”
”Børnehaven Blomsterbedet”er et tænkt eksempel!
Generisk eksempel:Murermester Lars Petersen
Virksomheden ”Murermester Lars Petersen”er et tænkt eksempel!
Generisk eksempel:Progressive Communication ApS
Virksomheden ”Progressive Communication”er et tænkt eksempel!
Makroanalyse:
• Begrænses af den statistik vi har til rådighed– Alt statistik er trukket fra Danmarks Statistiks
”Statistikbanken” og er tal fra 2007, 2008 eller 2009.
• Vi ser som udgangspunkt på de 30-54 årige– Denne aldersgruppe er mest repræsentativ for det
faktiske arbejdsmarked.– Noget statistik kan ikke laves aldersopdelt.– Gruppen har 1,9 millioner medlemmer– Heraf er ca. 1,6 millioner på arbejdsmarkedet.
Makroanalyse: Brancher
• 1. Landbrug, gartneri og skovbrug• 2. Industri• 3. Energi og vandforsyning• 4. Bygge og anlæg• 5. Handel, hotel og restauration• 6. Transport, post og tele• 7. Finansiering og forretningsservice• 8. Offentlige og personlige tjenester
Makroanalyse: Uddannelse
Grundskole
Alm. Gym.
Erhv. Gym
EUD KVU MVU Bach. LVU p.hd. ?
30-54 åriges højest gennemførte uddannelsesniveau
Grundskole
Alm. Gym.
Erhv. Gym
EUD KVU MVU Bach. LVU p.hd. ?
21% 4% 2% 37% 7% 16% 2% 9% 1% 3%
Ufaglært Faglært Teoretisk Akademisk Uoplyst
27% 37% 22% 11% 3%
Sammenskrivning til 4 grupper
Makroanalyse: Uddannelse
Handel og kontor 39%Jern og metal 18%Bygge og anlæg 13%Sundhed 10%Levnedsmiddel og husholdning 8%Teknik og industri i øvrigt 3%Jordbrug og fiskeri 3%Service 3%
Detaljeret præsentation af gruppen ”Faglærte”
Makroanalyse: Uddannelse
Pædagogisk 47%Sundhed 22%Teknisk 13%Samfundsvidenskabelig 9%Formidling og erhvervssprog 4%Transport mv. 3%
Detaljeret præsentation af gruppen ”MVU”
Makroanalyse: UddannelseDetaljeret præsentation af gruppen ”LVU”Samfundsvidenskabelig 35%Humanistisk og teologisk 19%Teknisk 14%Sundhed 12%Naturvidenskabelig 10%Jordbrugsvidenskabelig 3%
Teknisk 25%Sundhed 24%Naturvidenskabelig 20%Humanistisk og teologisk 10%Samfundsvidenskabelig 10%Jordbrugsvidenskabelig 9%
Detaljeret præsentation af gruppen ”Forskerudd.”
Makroanalyse: Socioøkonomisk statusSelvstændige 6%Medarbejdende ægtefælle 0%Topledere 3%Lønmodtagere højeste niveau 13%Lønmodtager mellemniveau 19%Lønmodtagere grundniveau 29%Andre lønmodtagere 6%Lønmodtagere u.n.a. 8%Arbejdsløse 1%Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 4%Tilbagetrækning fra abejdsstyrken 0%Pensionister 5%Andre uden for arbejdsstyrken 6%
Makroanalyse: Socioøkonomisk statusSelvstændige 6%Elite Lønmodtagere 16%Almindelige Lønmodtagere 62%Udenfor arbejdsmarkedet 16%
Ufaglært Faglært Teoretisk Akad. UoplystSelvstændige 26% 42% 19% 11% 2%Elite Lønm. 8% 12% 38% 41% 1%Alm. Lønm. 26% 45% 21% 4% 2%Udenfor arb.mark. 48% 27% 11% 6% 9%
Makroanalyse: Branche
Ufagl Fagl Teo. Aka. ? I alt1. Landbrug, gartneri og skovbrug 3% 2% 3% 1% 4% 2%2. Industri 20% 18% 11% 10% 19% 16%3. Energi og vandforsyning 0% 1% 1% 1% 0% 1%4. Bygge og anlæg 7% 10% 3% 1% 7% 7%5. Handel, hotel og restauration 17% 20% 8% 7% 17% 15%6. Transport, post og tele 11% 7% 3% 3% 10% 6%7. Finansiering og forretningsservice 15% 14% 14% 29% 21% 16%8. Offentlige og personlige tjenester 27% 28% 58% 48% 20% 37%9. Uoplyst aktivitet 0% 0% 0% 0% 1% 0%
Danskernes fordeling efter uddannelse på brancher
Makroanalyse: Indkomst
Skole Gym EUD KVU MVU LVU
Indkomst i alt 183438 236180 304029 360676 357507 535776
Renteindtægt 3694 3085 5174 7263 5243 8670
Lejeværdi af egen bolig 12118 15084 26548 32583 32570 49604
Løn 92044 173697 210451 258940 265893 391619
Virksomhedsoverskud 8772 11518 21300 41772 12843 59706
Fradrag i alt 26966 38584 60033 84080 65952 99861
Aktieindkomst 1955 4985 5188 7056 6300 12756
Gennemsnitlig indkomst for uddannelses-grupper (alle)
Makroanalyse: Indkomst
Selvst. Topled. Lønm. H Lønm. M Lønm. G Lønm. Øv. Løn. U.n.a.
Indkomst i alt 531451 69590145212
2 372993 287017 261845 343564Renteindtægt 20186 4833 3929 2779 2068 1544 4194Lejeværdi 38875 52592 39628 31022 19128 14023 24588Løn 28644 587956 415437 345691 264525 238232 281512Virks.overskud 387373 6664 4600 1558 1090 909 3296Fradrag i alt 173985 100908 74618 64857 51051 41339 58613Aktieindkomst 28021 79400 9269 4925 1879 982 26985
Gennemsnitlig indkomst for socioøkonomiske-grupper (alle)
Konklusion på klasseanalyse
• Myte: Arbejderklassen findes ikke længere – danskerne har næsten alle lange uddannelser
• Fakta: ca. 10% er akademikereFakta: ca. 2/3 er uden teoretisk uddannelse.
• De teoretisk uddannede er overrepræsenteret i den offentlige sektor.
• De praktisk uddannede er mest i det private.
Konklusion på klasseanalyse
• Klassernes størrelse:– Borgerskabet: Ukendt!– Småborgerskabet: ca. 6%– Øvre mellemlag: ca. 16%– Arbejderklasse og nedre mellemlag: ca. 75%– Pjalteproletariat: <5%
• Borgerskabet udgør formentlig 1-2% som tages fra ”småborgerskab” og ”øvre mellemlag”.
Konklusion på klasseanalyse
• Vores politiske projekt må tage udgangspunkt i arbejderklassen og de nedre mellemlag.
• Vores politik må formes i samspil med grundige analyser af disses forestillinger og livssituation
• Vores agitation, organisation, kampagner, profil og lignende må målrettes denne klasse!