Post on 05-Aug-2020
1
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål
sdhlsf
sdhlsf
sdhlsf
Børn med handicap
BØRN OG UNGE MED HANDICAP
KIFAKvalificering af indsatsen over for familier med
Kvalificering af indsatsen over for familier med
Børn med handicap
KIFA
Flere kommuner har udvik-let og afprøvet konkrete red-skaber, der skulle understøtte et godt samarbejde mellem myndighed og familier med
børn med handicap gennem Kvalificeringen af indsatsen over for familier med børn med handicap (KIFA). Red-skaberne er inddelt i pak-ker, som kommunen kunne vælge mellem:• Screening(modtagelsen)• Detgodesamarbejdepå længere sigt• Netværk• Tværgåendesamarbejde
Nuerprojektetafsluttet,ogkommunernearbejderpåfuldttrykmedKIFA.Bådesagsbehandlere, projektle-dere og forældrene synes, at samarbejdet er blevet bedre.
I denne publikation har vi samlet gode erfaringer fra KIFA. I artiklen om KIFA kan du læse om KIFA projektet og hvordan redskaberne blev
til.Dukanogsålæse,hvilkeudfordringer de har mødt i Nordfyns,Roskilde,HjørringogHaderslevKommune.Oghvordan de har haft glæde afKIFA.Deterfiremegetforskellige cases – for de har alle gjort KIFA til deres eget.Dukanfåoverblikover,hvordan kommuner og for-ældre oplever KIFA i artiklen om evalueringen af KIFA-projektet. Endelig kan du læse om de konkrete redska-ber i værktøjskassen bagerst i publikationen,hvorduogsåfårgoderådomatimple-mentere redskaberne. Med
publikationen kan du lade dig inspirere i dit arbejde og gøre KIFA til dit eget.
Detkræverenvedholdendeindsats og udvikling for at understøtte det gode sam-arbejde og en kvalificeret indsats for børn og unge med handicap.Somevalueringenaf KIFA viser, kommer vi ikke helevejenimålmeddetteprojekt alene, men KIFA-redskaberne kan være gode, konkretehåndtagatdrejepåfor at sikre en god relation til familier med børn med handicap.Socialstyrelsen
arbejderfortsatpåatstyrkeindsatsen for familier med børn med handicap gennem en række initiativer, som skal understøtte sagsbehandlin-gen og det gode forhold mel-lem myndighed og familier med børn med handicap.
God fornøjelse!
Cathrine Lindberg BakChef for Børn & Unge, Socialstyrelsen
Velkommen til
KiFaI denne publikation har vi samlet gode erfaringer fra KIFA
7
sdhlsf
sdhlsf
8
13
31
4 cases
Hvordan har Nordfyns, Haderslev,
Hjørring og Roskilde Kommune
brugt KIFA? Læs om fordelene og
udfordringerne og bliv inspireret til
selv at bruge KIFA.
KiFa
Her kan du læse om KIFA-projektets indhold
og baggrund.
Det er en stor gevinst for famili-erne, hvis alle fagfolk koordinerer deres indsats.
Værktøjskassen
Slå op i Værktøjskassen og find
konkrete redskaber, så du selv kan
bruge KIFA i din hverdag.
resultaterne af KiFa
Deloitte har evalueret KIFA-
projektet. Her kan du læse om
resultaterne, og om det faktisk
hjælper sagsbehandlere og forældre.
39
9
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål
sdhlsf
sdhlsf
sdhlsf
1 sikre en bedre koordinering af indsatsen mellem de forskellige myndigheder
2 støtte samarbejdet mellem forældre og den kommunale myndighed om udvikling af bådekort-oglangsigtedehandleplanermedfokuspåovergangenmellemf.eks.daginstitution og skole
3 fremme information og vejledning til for-ældre med børn med handicap
4 styrke dialogen mellem familier med børn med handicap og den kommunale myndig-hed
KiFaI 2005 blev der afsat en satspulje for at afhjælpe de proble-mer, der kan opstå i samarbejdet mellem myndigheder og familier med børn med handicap. Puljen kaldes Kvalifice-ring af indsatsen over for familier med børn med handicap (KIFA) og har til formål, at:
8
3. etape: implementering (2008-2011)20 kommuner fik tilskud til at implementere de redskaber, der
blev udviklet i 2. etape
2. etape: metodeudvikling (2007-2008)11 kommuner udarbejdede konkrete redskaber og værktøjer
målrettet kommunale myndigheders tilrettelæggelse af indsatsen for familier med børn med handicap. På baggrund af arbejdet med de tre
elementer udarbejdedes værktøjsbeskrivelse og evaluering
1. etape: problemidentifikation (2005-2008)Støtte til kommunale initiativer, der identificerede
udfordringer og problemområder forbundet med at opkvalificere den kommunale indsats for
familier med børn med handicap
9
KIFA-puljen udmøntede sig i et projekt, som skulle udvikle en række redskaber, der støt-ter samarbejdet med famili-erne. Udviklingen er inddelt i tre etaper:
etape 1
Identifikation af
problemstillinger
Denneetapehavdevægtpå
at identificere udfordringer ogproblemområderisam-arbejdet mellem kommunal myndighed og familier med børnmedhandicap.Herdeltog syv kommuner.
etape 2
Metodeudvikling
Andenetapefokuseredepåat udvikle konkrete redska-
ber og værktøjer til at imø-dekomme udfordringer og problemområder.11kom-muner deltog i udviklingen af redskaberne.
etape 3
Implementering af værktøjer
og forankring og spredning
20 kommuner implemente-rede KIFA-redskaberne, og KIFA-puljen blev afrundet med en evaluering af imple-menteringen, som skabte viden om brugen af redska-berne i praksis.Kommunerne har valgt og prioriteret i forhold til re-levante problemstillinger i samarbejdet mellem myndig-hed og familier, i udarbejdel-se af konkrete redskaber til samarbejdet med familierne og endelig i implementering afredskaberne.Detharværet
11
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål
sdhlsf
sdhlsf
sdhlsf
centralt i KIFA-forløbet, at kommunerne har haft ansva-retforbådeatidentificereogpåpegeløsningsmulighederpåsamarbejdsproblemer,somdeopleverdem.Deenkelteredskaberblevudformetpåbaggrund af kommunernes valgsomfølgeafSocialstyrel-sens præmis om at prioritere redskabernes anvendelighed –ogsåforandreenddedelta-gende kommuner.
Enreferencegruppebeståen-de af medlemmer fra prak-sis, forskning og familieinte-resseorganisationer drøftede de udviklede redskaber og
gav input til, hvordan ef-fekten over for familierne skulle vurderes. Redskaberne er samlet i fire tematiske redskabspakker: Screening (modtagelsen)Formåleteratfremmeenensartet og fyldestgørende information, hvor myndig-hederharsærligtfokuspåmodtagelsen af nye familier medbørnmedhandicap,nåret samarbejde indledes.
det gode samarbejde
på længere sigt
Formåleteratbidragetil,atmyndighed og familier af-
stemmerforventningerbådeløbende,ognåretsamarbej-degårihårdknude. netværk
Formåleteratgøredetlettereat etablere netværk mellem ligestilledepårørende,derkan bidrage til at udveskle erfaringer for at lette fami-lierneshåndteringafderesudfordringer.
Tværgående samarbejde
Formåleteratstyrkenetværkog samarbejde mellem invol-verede fagfolk for at fremme en helhedsorienteret vejled-ningogrådgivning.
10
Tjeklistetilførstesamtale
Manual til afhold-else af fælles infor-mationsmøder for nye forældre
Orienteringsskriv-else om relevant lovgivning
Pjece til forældre om handicapafde-lingen
Dagsordentildetførste møde
Introduktionsbrev til nye familier
Adresseliste over relevante kontakt-personer
Samarbejdsaftale
Mødeguide til de løbende møder
Guide til den vanskelige samtale
Huskelistevedovergange
Manual til etablering af selvstyrende forældrenetværk
Redskabspakke til styrket professionelt netværk
Handleguidetilsøskendenetværk
Kompetencekatalog
Pjece til forældre om tværfaglig støtte
Procedure for inddragelse af tværfagligt netværk og for tværfaglige møder ved overgange
Screening det gode samarbejde
netværk Tværgående samarbejde
Hverpakkeindeholderenrækkeredskaber:
Dukanlæsemereomredskaberne,oghvordandeanvendesi værktøjskassen bagerst i publikationen.
11
13
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål
sdhlsf
sdhlsf
sdhlsf
Roskilde//Nordfyns//Haderslev//Hjørring Kommune
CasesPådefølgendesiderkandulæse,hvordanRoskilde,
Nordfyns,HaderslevogHjørringKommunehar
brugtKIFAipraksis.Gennemdereshistorierfårdu
inspiration til, hvordan din kommune kan omsætte
KIFA-redskaberne til praksis, og hvordan du selv kan
anvende redskaberne i din hverdag.
15
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål
sdhlsf
sdhlsf
sdhlsf
Case // Roskilde Kommune
Pia Winther og Nanna Kjær
projektleder og sagsbehandler
Roskilde Kommune
KIFA har udviklet vores
og fremmer information og vej led ning til forældrene
14
og fremmer information og vej led ning til forældrene
kompetencer kompetencer
roskilde Kommune arbejder med:// Hele redskabspakken for Screening
// Forældrenetværk (Netværk)
// Pjece til forældre om tværfaglig støtte
(Tværgående samarbejde)
KIFA har udviklet vores
For os er det rart at vide,hvad forældrene ønsker
I Roskilde har kommunen rusket op i sig selv i forbindelse med KIFA-projektet. Og det har styrket kompetencerne, så både forældre og sagsbehandlere mærker de positive forandringer.
15
17
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål
sdhlsf
sdhlsf
sdhlsf
Case // Roskilde Kommune
Formalisering og
systematik styrker os
I Roskilde har KIFA hjulpet til at formalisere samarbej-det – bl.a. med Pædagogisk PsykologiskRådgivning,PPR.Detvisersigbl.a.ved,at der nu kun er en enkelt medarbejder, der foretager visitationer,ogatmålgrup-perne for de forskellige informationsmaterialer er defineret, og kun én koordi-nator sender nu materiale ud. I Roskilde Kommune
harbådesagsbehandlereogforældre oplevet formalise-ringen som en styrke, der har givet bedre kompeten-cer og bedre information til forældrene–hvilketogsågiver et bedre image over for forældrene.
informationsaftener og
netværksgrupper giver god
information og tryghed
Kommunen havde allerede ideen i støbeskeen, men KIFA hjalp arbejdet i gang,
såkommunenisamar-bejde med PPR kan holde informationsaftener med generelle informationer for forældrene.Sagsbehand-lerNannaKjærfortæller:”Forældrene er glade for at møde andre i samme situa-tion, og sagsbehandlerne synes, det er en fordel at svarepågenerellespørgs-målistedetforatgåindi konkrete sager. For os er det rart at vide, hvad foræl-drene ønsker”.
Før kunne ingen forældre huske det materiale, vi sendte ud. Det kan de nu, så vi rammer mere plet – heldigvis!
16
Læs mere på:www.servicestyrelsen.dk
Kommunen har dannet netværksgrupper for for-ældre til unge med autis-melignende lidelser. En tovholder sørger for gode dialoger og relevant ind-hold, som tilsammen giver forældrene en tryghed. Udfordringen kan være, at kommunen ikke altid har familier nok til at danne homogene grupper, og at det kan være svært at finde
ressourcer i en hverdag præget af mange opgaver.
KiFa giver klare fordele
Kommunen oplever at have fåetsatordpåforældre-nesbehov.Ogfordeleneerklare,somNannaKjærfortæller: ”Før kunne ingen forældre huske det materia-le,visendteud.Detkandenu,såvirammermereplet–heldigvis!Detharværet
rart at finde ud af, hvad de faktisk efterspørger”.Pia Winther supplerer: ”KIFA har styrket vores samarbejde med forældrene ved at give sagsbehandlerne et fagligt løft gennem kom-petenceudvikling og et rum for refleksion over egen praksis”.
17
19
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål
sdhlsf
sdhlsf
sdhlsf
Case // Nordfyns Kommune
Mads Korsgaard
projektleder
Nordfyns Kommune
18
KIFA støtter samarbejdet mellem
forældre og den kommunale myndighed med fokus
på overgange og systematik
nordfyns Kommune arbejder med:// Hele redskabspakken Screening
// Handleguide til søskendenetværk (Netværk)
// Procedure for inddragelse af tværfagligt netværk og for
tværfaglige møder ved overgange (Tværgående samarbejde)
Vi viser også familierne, at vi åbner os og lytter til deres ønsker og behov, uanset at de ikke altid kan imødekommes
I Nordfyns Kommune har KIFA hjulpet til en en sartet procedure, og både sags behandlere og forældre er glade for de ensartede informationer.
reglerne forvaltet fra samme
systematiske udgangspunkt
Tidligerevardetihøjeregradoptilden enkelte sagsbehandler, hvordan dehåndteredefamiliernessager.OgdaNordfynsKommuneerlagtsam-men af tre mindre kommuner, som håndteredesagerneforskelligt,skabte
det stor forvirring hos familierne. Efter implementeringen af KIFA forvalter sagsbehandlerne reglerne fra samme systematiske udgangspunkt. Formåleter,atallefamilieropleversamme serviceniveau – selvfølgelig med det udgangspunkt, at de har forskellige behov.
19
21
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål
sdhlsf
sdhlsf
sdhlsf
den åbne kommune
Sagsbehandlernesynes,atændringerne giver god me-ningogviser,atNordfynsKommune faktisk ønsker en god dialog. Mads Kors-gaard fortæller: ”Vi viser ogsåfamilierne,atviåbneros og lytter til deres ønsker og behov, uanset at de ikke altid kan imødekom-mes”.Detvarvæsentligtfor
medarbejderne at vise, at de gerne vil lytte til foræl-drenes behov og have en god dialog med forældrene. OgdetharKIFAhjulpettilat fremhæve.
Fælles procedurer
giver sikkerhed
KIFA-redskaberne har givet sagsbehandlerne en sikker-hed for at huske alle emner
og en fast procedure at arbejde ud fra. Forældrene fårnuengenerelrådgiv-ning, der ikke er afhæng ig af, hvad den enkelte sags-behandlerhuskeratsigepådagen. Projektleder Mads Korsgaard fortæller: ”Vi oplever stor succes med før-stegangsmøderne, hvor der er god tid til den individu-ellerådgivning,ogvifårengod dialog med forældrene, som sikrer, at forventnin-gerneerafstemt.Deterenstor hjælp i det fremtidige samarbejde”.
Vi oplever stor succes med førstegangsmøderne, hvor der er god tid til den individuelle rådgivning
20
Case // Nordfyns Kommune
Forældrene er også meget glade for, at der er opmærksomhed på søskenderelationen, som har en positiv effekt hos deres børn
Læs mere på:www.servicestyrelsen.dk
Understøtter
overgangen til voksen
Ogsåiforholdtilbarnetsovergang til voksenlivet har kommunen haft glæde af KIFA-redskaberne. Mads Korsgaard fortæller: ”Vi harfåetformaliseretover-gangen ved at have en fast procedure, hvor der bl.a. udarbejdes et overleverings-skema til voksenafdelingen. Vi holder altid møde, hvor vi inddrager forældrene, et halvtårførdenungefylder18år.Detgiverforældreneroogsvarpånogleafderesbekymringer”.Tankerne
ulmede i kommunen før KIFA, men KIFA hjalp til atsættearbejdetigang,såkommunen nu bruger det til alle børn med særlige behov.
Bedre hjælp til familierne
Sagsbehandlerneoplevede,at familierne efterspurgte lettilgængelig viden om, hvilken hjælp de kunne få.KIFAharhjulpetkom-munen med at udarbejde en pjece, som supplerer Socialministerietsmeregenerelle informationer og støtter op om førstegangs-
mødet mellem familier og sagsbehandlere.NordfynsKommuneharogsådannetet søskendenetværk, hvor debørn,derdeltager,fårhjælp og oplever, at det er rart at møde andre søsken-de til børn med handicap. ”Forældreneerogsåmegetglade for, at der er opmærk-somhedpåsøskenderela-tionen, som har en positiv effekt hos deres børn”, siger Mads Korsgaard.
21
23
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål
sdhlsf
sdhlsf
sdhlsf
Case // Hjørring Kommune
Pia Friis
Socialrådgiver
Hjørring Kommune
22
KIFA-redskaberne
familier og den kommunale myndighed
styrker dialogen
I Hjørring Kommune har medarbejderne taget godt i mod KIFA. Og effekten er til at tage og føle på, for kommunen har gjort KIFAs redskaber til sine egne, så de matcher præcis til den enkelte sag.
mellemEn god relation kan godt tåle, at vi ikke altid er enige med forældrene
hjørring Kommune arbejder med:// Hele redskabspakken for Screening
// Samarbejdsaftale (Det gode samarbejde)
// Procedure for inddragelse af tværfagligt
netværk og for tværfaglige møder ved over-
gange (Tværgående samarbejde)
// Manual til etablering af selvstyrende forældre-
netværk (Netværk)
Forældre får tilstrækkelig
og ensartet information
Tidligeremangledeforæl-drene informationer, og det var op til den enkelte rådgiveratdesigneindhol-det i dialogen med foræl-drene. Med indførelsen af
KIFA er sagsbehandlerne blevet bedre til at screene i starten af samarbejdet, såforældreneføler,denubådefårtilstrækkeligogmere ensartet informa-tion. En fast procedure for invitation og dagsorden
for møderne hjælper med at strukturere sagsbehand-lingen.”Viharogsåopret-tet ’Familiens side’, hvor forældrene selv kan be-skrivederesproblemer,sårådgivernekantageafsæti det, der optager familien
23
25
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål
sdhlsf
sdhlsf
sdhlsf
Det, at vi er tro mod redskaberne, gør det lettere at etablere en bæredygtig samarbejdsrelation med forældrene
Case // Hjørring Kommune
lige nu”, fortæller Pia Friis. Påbaggrundafetforslagi KIFA-mappen har kom-munenogsåudarbejdetenkontaktliste til forældrene, som udleveres ved første-gangssamtalen. Men da sagerne ikke nødvendigvis slavisk følger en køreplan,
vurderer sags behandlerne altid den konkrete situati-on: ”Vi bruger redskaberne fleksibelt.Detbetyder,atførstegangssamtalen læg-ges,nårfamilienharover-skudtildenogmåskeskaldeles over flere gange”, forklarer Pia Friis.
Grundlag for bæredygtigt
samarbejde
Allemedarbejdereharfåeten intern metodebog, som beskriver kommunens kon-kretemådeatbrugeKIFApå.HjørringKommuneharogsåudvikletenhåndbogom deres tilbud til børn
24
Læs mere på:www.servicestyrelsen.dk
Vi bruger redskaberne fleksibelt. Det betyder, at førstegangssamtalen lægges, når familien har overskud til den og måske skal deles over flere gange
25
med handicap, som kan anvendes af alle interne samarbejdsparter til at give overblik og viden om de forskellige ydelser. og samarbejdsparter. Pia Friis fortæller:”Det,atviertromod redskaberne, gør det lettere at etablere en bære-dygtig samarbejdsrelation medforældrene.Ogdéteret godt udgangspunkt for
at minimere konflikter: En godrelationkangodttåle,at vi ikke altid er enige med forældrene”.
Gør KiFa-redskaberne
til jeres egne
Fordelene er til at tage og følepå,ogPiaFriisop-fordrer derfor: ”Brug red-skaberne og vær tro mod dem.NårIhargjortKIFA-
redskaberne til jeres egne, tager det ikke mere tid i hverdagen, og de fasthold-er, at vi arbejder ud fra en fælles tilgang til familier med børn med handicap. Ogforældrenefårtilstræk-kelig information og behøv-er ikke være budbringere tværfagligt”.
27
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål
sdhlsf
sdhlsf
sdhlsf
Inga Najbjerg Christensen
handicapkonsulent
Projektleder i KIFA
Case // Haderslev Kommune
26
KIFA sætter fokus på det
og sikrer en bedre koordi-nering af indsatsen
tværfaglige samarbejde
haderslev Kommune arbejder med:// Hele redskabspakken for Det gode samarbejde
// Hele redskabspakken for Tværgående samarbejde
// Handleguide til søskendenetværk (netværk)
Et tværfagligt samarbejde har været den største styrke i Haderslev Kommune: De forskellige faggrupper kender hinandens kompetencer, og det giver store fordele i det interne samarbejde og bedre rådgivning til forældrene.
KiFa startede tværfagligt
Lederen af KIFA-projektet stodfrastartenfastpå,at arbejdet med projektet skulleforegåtværfagligt,hvilket blev taget godt imod iHaderslevKommune.Før-hen kunne en fare være, at hverfaggruppeansånetop
deres vinkel var vigtigst i indsatsen,ogsåblevdelethinandens modstandere i arbejdet med familien. Inga NajbjergChristensenfortæl-ler: ”Med KIFA har kom-munen oprettet et koordi-neringsteam, der tværfagligt drøftersager,såvinualle
harfokuspå,hvadfamilienmagter og sætter ind med denrettehjælppådetrettetidspunkt”.IHaderslevblevsundhedsplejersker, dagin-stitutioner, fysioterapeuter, pædagogiske konsulenter, psykologer og handicapkon-sulenter inddraget i projekt-
27
29
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål
sdhlsf
sdhlsf
sdhlsf
gruppen fra begyndelsen: ”Detgavhelegruppenejerskab med projektet og beviste, at vi ikke hver især er en ø, men samarbejder tværfagligt”, siger handi-capkonsulentIngaNajbjergChristensen.Dettværfagligesamarbejdeharaltsåløftetbådedeinternearbejds-gange og gjort det lettere at være forældre til et barn med handicap.
Bedre
informationsmateriale
KIFA har hjulpet kom-munen til at udarbejde en
pjece med oversigt over de forskellige faggrupper, og en pjece om barnets over-gangfradeter15-18årtilvoksenlivet. Pjecerne ligger nu alle tænkelige steder, hvor forældrene kommer. HaderslevKommuneharogsåudarbejdetennyvel-komstmappe til forældrene. Socialrådgivernetagermap-penmedpåførstebesøgogbruger den som en dagsor-
dentilmødet.Detilpasserindholdet i mappen til det enkelte barns handicap ved at lægge forskellige pjecer i mappen.Medmappenfår
Case // Haderslev Kommune
28
Det gav hele gruppen ejerskab med projektet og beviste, at vi ikke hver især er en ø, men sam-arbejder tværfagligt
Læs mere på:www.servicestyrelsen.dk
KIFA er guld værd: Vi har haft mange hurra-oplevelser og synes, projektet har været en succes for os
forældrene mulighed for at genlæse den information, somdeogsåfårmundtligtpåmøderne.SamtidiggiverKIFA forældrene mere ens-artetinformation.Dekon-krete redskaber og pjecer og brochurer, kommunen har udarbejdet, betyder, at foræl-drene oplever, at de ikke bli-ver forskelsbehandlet, og det giver mindre utilfredshed.
hurra-oplevelser
”KIFA er guld værd: Vi har
haft mange hurra-oplevelser og synes, projektet har væ-ret en succes for os”, siger IngaNajbjergChristensen.Rådgiverneharopfundetogudformet nye materialer, som er udsprunget af deres behovogharfåetsatfan-tasien i gang. ”Jeg er sikker på,detgodeinternekend-skab de forskellige faggrup-perimellemogforståelsepåtværsogsåsmitterafpåforældrene”, forsikrer Inga NajbjergChristensen.
29
31
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål
sdhlsf
sdhlsf
sdhlsf
30
En lang række kommuner har gennem KIFA-projektet udviklet og
afprøvet konkrete redskaber for et godt samarbejde med familier
med børn med handicap. Deloitte har gennemført en evaluering af
KIFA-redskabernes resultater, som viser at kommunerne opnår en
mere kvalificeret samarbejdsrelation med familierne ved at bruge
redskaberne. Her kan du læse om evalueringen af sagsbehandlernes
brug af KIFA-redskaberne.
KIFAKIFA-red-skaberne
skal un-derstøtte
samarbejdet mellem familier og
sagsbehandlere
Resultaterne af
31
indledende fakta:
DeloittesevalueringafKIFA-projektet involverer sags-behandlereogfamilieri19kommuner. Evalueringen byggerpåensammenligningafmålingerafsagsbehandle-res og familiers oplevelse af samarbejdet før og efter kom-munerne implementerede KIFA-redskaberne. Ved den
førstemåling,somvikalderbaseline,deltog131sagsbe-handlereog595familier,mens107sagsbehandlereog383familierdeltogidenafsluttendemåling.Målin-gerne blev gennemført som spørgeskemaundersøgelser suppleret med interview med udvalgte projektledere.
33
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål
sdhlsf
sdhlsf
sdhlsf
redskabernes nytte i samar-
bejdet med familierne
KIFA-redskaberne skal under-støtte samarbejdet mellem familier og sagsbehandlere. Evalueringen viser, at redska-berne hjælper sagsbehand-lerne ved at sikre systematik, nårdemodtagernyefami-lier.Vedbaseline-målingen
oplevede kun omkring halv-delen af sagsbehandlerne en ensartet modtagelse af nye familier, mens dette gælder for84procentafsagsbe-handlerne efter implemente-ringen af KIFA-redskaberne. Sagsbehandlernevurderer,atredskaberne i vidt omfang er taget i brug og efterleves.5-7procentflerefamilierfinder sagsbehandlerne vel-forberedte,ogbådemodta-gelsen og kontakten med kommunerne generelt efter-lader et mere professionelt indtryk af sagsbehandlerne. Samtidiger8-19procentflere familier tilfredse med kommunernes information.
øget tryghed for familier
Evalueringen viser, at fa-milierneprioritereratfåinformation, og at deres udfordringerhåndterespro-fessionelt. Kommunernes positive udvikling skaber derfor grundlag for et bedre samarbejde: Antallet af familier, der føler sig trygge ved det fremtidige samar-bejde med sagsbehandlerne, erstegetmed7procent.
Støtte til sagsbehandlere
Sagsbehandlerneopleverogså,atderesstyringafsamarbejdet er blevet mere professionelt. Redskaberne støttersagsbehandlerne,når
Evalueringen viser, at familierne prioriterer at
få information
32
Redskaberne støtter sagsbe- handlerne, når de skal tilrettelægge informationer til familierne
de skal tilrettelægge infor-mationer til familierne, og sikrer,atdefårgivetallerelevante informationer i mødet med familierne. Detteunderstregesaf,at10procent flere sagsbehandle-re oplever at komme om-kring alle relevante emner, at være blevet bedre til at styre møderne med famili-erne og ikke at have samme behov for støtte til at huske informationer.
Om styrket systematik
”KIFA kan skabe en strømli-ning af den oplevelse, bor-gernefår,somgiverindtrykaf professionalisme, uafhæn-gigt af hvem den enkelte sagsbehandler er.”Sagsbehandler
målrettet forventnings-afstemning
Redskaberne giver sagsbe-handlerne nogle metoder til at sikre, at forventningerne afstemmesmålrettet–særligt omkring den støtte, familierne kan forvente. I evalueringen giver omkring 20 procent flere af sags-behandlerneog7procentflere af familierne udtryk for, at sagsbehandlerne i højere grad sikrer sig, at familiernefåretrealis-tiskbillede af, hvad de kan forvente af kommunerne. Forventningsafstemningen kanforebyggemisforståel-ser, hvilket understøttes af, at31procentfleresagsbe-handlere oplever at være blevet bedre til at afklare misforståelser,deropstårpåmøderne.
Tilfredse sagsbehandlere
og familier
Generelt gælder, at der er en stigende tilfredshed i forhold tildeflesteparametrebådeblandt sagsbehandlerne og familierne, men stigningen er markant større blandt sagsbehandlerne. For fa-milierne er det vigtigt, at sagsbehandlerne ikke kun taler om forventningerne til kommunensstøtte.Deterogsåvigtigt,atdefårenbredforståelseafdenenkeltefa-milies situation og kan støtte familieniathåndtere,hvadde oplever som helt unikke udfordringer omkring bar-nets handicap.
Forståelse er ikke nok
Evalueringen viser, at sagsbe-handlerne oplever det særligt som en udfordring, at selv
33
35
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål
sdhlsf
sdhlsf
sdhlsf
om forventningerne omkring serviceniveau og proces bliver afstemt med forældrene, skaberdetikkealtidforstå-else: For forventningsafstem-ningenændrerikkealtidpåforældrenes opfattelse af, om serviceniveauet dækker deres specifikke behov. Familierne
efterspørger særligt, at sags-behandlerne indlever sig i og forstårderessituation;egen-skaber, som KIFA-redskaberne ikkeisigselvkangive.Detbe-tyder, at sagsbehandlerne hele tidenmåfokuserepårelatio-nen til den enkelte familie.
redskaberne er lette
at anvende
Udviklingen af redskaberne er direktemålrettettilatbruge
i en kommunal kontekst. Redskaberne er enkle og stiller ikke krav om, at kom-munen skal have en særlig organisatorisk forankring. Detgivermulighedforattilpasse redskaberne lokalt og at skalere hvert redskab op eller ned afhængigt af den enkelte kommunes ambitioner og ressourcer ved f.eks. at anvende et eller flere redskaber. Arbejdet med at implementere red-skaberne kom for mange kommuner senere i gang end tiltænkt, hvilket hænger sammen med, at det kan være svært at dedikere tid til udviklingsarbejde i en travl hverdag præget af en spare-dagsorden.
Om udfordringer ved for-
ventningsafstemning
”Determereømtåleligtattale om forventningerne til samarbejdet end til støt-ten. For sagsbehandlerne bliver det dagligdag at møde familierne, men familierne forventer, at sagsbehandlerne
familierne for-venter, at sags-behandlerne forstår deres helt unikke situation
34
For familierne er det vigtigt, at sagsbehand-lerne ikke kun taler om forventningerne til kommunens støtte
forstårderesheltunikkesituation.Detertoforskel-lige verdener.” Projektleder i KIFA
etablering af netværk
Nogleredskaberkrævertiming og bred forankringDetkræveretgrundigtfor-arbejde at kunne etablere netværk blandt ligestillede familier. Evalueringen vi-ser, at det er nødvendigt, at netværkene bliver etableret påettidspunkt,hvorfami-lierne har et konkret behov for dem. Projektlederne vurderer, at netværkene skal oprettes for grupper af en vis størrelse, og at deltagerne skal have tilstrækkeligt til fæl-les, hvis grupperne skal blive
selvkørende.Detkanværeen udfordring i mindre kom-muner, hvor der ikke findes såmangefamiliermedensar-tede diagnostiske problemstil-linger eller børn i de samme aldersgrupper. Men de steder, hvor netværkene er sat i gang, er erfaringerne gode.
Bedre tværfagligt
samarbejde
Evalueringen viser konkrete forbedringer af det tværfag-ligesamarbejdepådeområ-der, som KIFA-redskaberne vedrører.Dererenstigningpå12procentiantalletaf sagsbehandlere, der nu kender andre kommunale faggruppers kompetencer bedre,og8procentfærre
sagsbehandlere oplever, at det er svært at inddrage alle relevante samarbejdsparter i ensag.Herudoveroplever16procent færre sagsbehandlere at have behov for støtte til at sikre, at alle relevante samar-bejdsparter bliver inddraget. Dettyderpå,atdererop-mærksomhedpådettværfag-lige samarbejde i kommuner-
35
37
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål
sdhlsf
sdhlsf
sdhlsf
Udviklingen af redskaberne er direkte målrettet til at bruge i en kommunal kontekst
36
ne. Blandt familierne er der ogsåforbedringeratspore,idet18procentfærrefami-lier oplever at være udsat for modstridende opfattelser af deresbørnsbehov,og8pro-cent færre oplever at skulle give de samme oplysninger to gange.
Udfordringer ved tværfagligt
samarbejde
Påtrodsafatflereertilfredsemed konkrete elementer i dettværgåendesamarbejde,er færre familier tilfredse
med koordineringen internt ikommunenpåtværsaffaggrupper.Deflestefami-lier oplever fortsat selv at skulle tage initiativ til sam-arbejdet mellem faggrupper.Deadspurgteprojektlederevurderer, at der er barrierer i forhold til at styrke det tværgåendesamarbejde,somKIFA-redskaberne ikke kan påvirke.Detforskelligefokusi afdelingerne kan have be-tydning for den overordnede fagforståelseellerkultur,hvilketpåvirkerdettværfag-
lige samarbejde. Barriererne kanogsåbundeilovgivnin-gensgråzoner,særligtindenfor hvilken organisatorisk enhed der skal tildele øko-nomiskstøtte.Dettegælderspecielt i overgangsfasen mellem barn og voksen.For at imødekomme familier-nes behov for, at kommuner-ne bliver bedre til at koordi-nerepåtværsafforskelligefaggrupper,måkommunensikre et velfungerende interntsamarbejde.Bådefamilier og sagsbehandlere
KIFA har gjort det nemmere at samarbejde på tværs
Læs mere på:www.servicestyrelsen.dk
vurderer, at det tværfaglige samarbejde er vigtigt, og der er derfor et stort udviklings-potentialepådetteområde.
KiFa kvalificerer samarbej-
det – men gør det ikke alene
Evalueringen viser, at KIFA-redskaberne bidrager til
at kvalificere samarbejdet mellem sagsbehandlere og familier. Men redskaberne gør ikke arbejdet alene, og Deloittevurdererderfor,at den enkelte kommunes videre arbejde med KIFA-red-skaberneindebærerfokuspå,at forbedring af samarbejdet kræver fortsat vedholdenhed og reel opmærksomhed.
Om tværfagligt samarbejde
”KIFA har gjort det nem-mereatsamarbejdepåtværs.Vi har haft mere held til
at henvende os de rigtige stederførstegang.Nogeterdogsværtatfåtilatfungereuansethvad.Dererforskel-lige kulturer og opfattelser af børnene, og sommetider kan kassetænkning gøre det svært at etablere et samarbejde.”Sagsbehandler
37
Sådan
bru
ger d
u
værktø
jskassen
sådan bruger duVærktøjskassen
Heriværktøjskassenfårduhjælptil
at bruge redskaberne fra KIFA pro-
jektet. Redskaberne er samlet i fire
tematiskepakker,mendukanogså
brugedemenkeltvispåkrydsog
tværs.Dukanslåopunderfanerne
og finde informationer om, hvordan
du bruger de enkelte redskaber
inden for hver af de fire tematiske
pakker:
- Screening
- det gode samarbejde
- netværk
- Tværgående samarbejde
Iværktøjskassenfårduvidenom
redskaberne.Dufårogsåindblik
idefordele,sombådedu,kom-
munen og familierne, der bliver
berørtafindsatsenfårglædeaf.
Dufårogsåheltkonkreterådtil,
hvordan du kommer i gang med at
bruge redskaberne.
41
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål
sdhlsf
sdhlsf
sdhlsf
Nårkontaktenmellemforældreogmyndighedkom-
mergodtfrastart,skerderfærremisforståelseridet
fremtidigesamarbejde.Ogdeterlettereforforældrene
at acceptere, at sagen ikke altid udspiller sig, som de
håber,hvisdeføler,derblivertagethåndomderes
sag med tilstrækkelig og fyldestgørende information.
RedskaberneunderScreeningfokusererallepåmod-
tagelsenafnyefamiliermedbørnmedhandicap,når
et samarbejde indledes:
Tjekliste til første samtale // Manual til afholdelse af fælles
informationsmøder for nye forældre // Orienteringsskrivelse om
relevant lovgivning // Pjece til forældre om handicapafdelingen //
Dagsorden til det første møde // Introduktionsbrev til nye
familier // Adresseliste over relevante kontaktpersoner
Introduktion til Screening
Intro
du
ktion
til screen
ing
42 43
hvordan skal red-skabet bruges?
Tjeklistenerrådgiversinternearbejdsredskabogkanbrugessomstøtteundervejsisamtalen.Denbørfindespåafdelingensfællesdrev.Rådgiverkannoterepåtjeklisten og/eller afkrydse de emner, som vedkommende har informeret om. Efter mødet kan tjeklisten vedlægges journalen som dokumentation.Tjeklistenkanindeholdefølgendepunkter,dersvarertilredskabet’dagsordentildet første møde’:
præsentation af handicapafdelingen> Opgaveogorganisering> Andre afdelingers opgaver (evt. udlevering af en adresseliste)
Familierne kan i højere gradværesikrepå,atrådgiverharinforme-ret om de væsentligste emnerpådetførste
møde.Samtidigstyrkertjeklisten forældrenes oplevelse af, at kommu-nen har en fast ramme for samarbejdet, som
ikke er afhængig af den enkelterådgiver.
hvad kan famili-erne få ud af det?
Formåletmedathaveen tjekliste er at hjælpe rådgivermedatgivefyldestgørenderådogvejledningpådetførstemøde.Tjeklistenersåledesetsupplementtil redskabet ’dagsorden til det første møde’, idet den i stikordsform ud-dyber de informationer, rådgiverskalhuskeatgive familierne.Arbejdet med en tjek-liste sikrer en syste-matisk og struktureret tilgangtilrådgivningeni modtagelsesfasen, såledesatmansikrer,at
alle familier informeres påsammeniveauogitilstrækkeligt omfang. Erfaringen fra flere kommuner er, at det første møde mellem familieogrådgivererafgørende for, at samar-bejdet kommer godt fra start, og ofte har det stor betydning for, hvordan det fremtidige samar-bejde udvikler sig.
hvorfor bruge dette redskab?
TJeKLiSTe TiL FørSTe SamTaLe
Arbejdet med en tjekliste sikrer en systematisk og struktureret tilgang til rådgiv-ningen i modtag-elsesfasen
hvordan skal red-skabet bruges?(fortsat)
præsentation af socialrådgiver og orientering om dennes funktion> Egen baggrund> Funktion: kontaktperson, støtte, pligter, tilsyn mv.> Retssikkerhed: tavshedspligt, oplysningspligt, notatpligt, aktindsigt, klage-
adgang> Sagsbehandling:frister,rådgiverstilgængelighedpræsentation af familien> Forældrenes opfattelse af barnets situation> DokumentationforfunktionsnedsættelsenindhentesOrientering om ydelser og mulige tilbud> Merudgifter> Tabtarbejdsfortjeneste> Undersøgelse> Hjælpemidler> Handicapbiler> Boligændringer> Ledsageordning> Indstillingtilbotilbudforover18-årige
præsentation af handicapafdelingens øvrige tilbud> Informationsaftener, netværksgrupper mv.
drøftelse af familiens forventninger til handicap-afdelingen og socialrådgiveren
næste skridt – aftale nyt møde> Harfamilienfåetsvarpåderesspørgsmål?> Aftale,hvilkeemnerdererpådagsordenenpånæstemøde> Aftale,hvadhenholdsvisrådgiverogfamiliegørindennæstemøde
Detkræverikkesærligekompetencer at anven-de tjeklisten.
Kræver det sær-lige kompetencer at anvende?
Samtidig styrker tjeklisten forældrenes oplevelse af, at kommunen har en fast ramme for samarbejdet, som ikke er afhængig af den enkelte rådgiver.
44 45
Tjeklistenskaludarbej-des, og det skal sikres, at den understøtter dags-
ordenen for det første møde.Derkanhentesinspiration i de tre
eksemplerpåtjeklister,som bruges i tre forskel-lige kommuner i dag.
hvis kommunen gerne vil anvende redskabet, kan i gøre følgende:1 Udpeg en projektgruppe og udnævn en tovholder. Tovholdersopgaveeratplanlæggeenrækkemøder.
2 Medinspirationframaterialetpådennesideudarbejderprojektgruppen etforslagtilentjekliste.Følgendespørgsmålkanovervejes:> Hvormegetmåtjeklistenfylde?(foreksempelkunénA4side?)> Hvordeltaljeretskallistenvære?> Skaltjeklistenjournaliseres?> Hvordanhængertjeklisten/huskelistensammenmeddagsordenenfor
førstemøde?
3 Tjeklistenpræsenteresforrestenafrådgiverne.Detervigtigt,atallemed-arbejdere har tilstrækkelig viden om, hvordan redskabet skal bruges i praksis. Giv medarbejderne mulighed for at spørge til alle jeres forslag. Justér herefter listenoglægdenpåfællesdrevet,såallerådgivereharadgangtildokumentet.
hvad kræver det af kommunen at tage det i brug?
hvordan kom-mer kommunen i gang?
Mangerådgivereople-ver, at det er vanskeligt at huske de informatio-
ner, som familierne skal havepådetførstemøde.Især for nye medarbej-
dere kan tjeklisten være en støtte.
hvad får kommu-nens rådgivere ud af det?
Tjeklistenermedtilatsikreengodmodtagelseogbørsesisammenhængmedfølgenderedskaberindenfortemaet’Screening’:> Manual til afholdelse af fælles informationsmøde for nye forældre> Orienteringsskrivelseomrelevantlovgivning> Pjece til forældre om handicapafdelingen> Dagsordentilførstemøde> Introduktionsbrev til nye familier
> Adresseliste over relevante kontaktpersoner
hvad får famili-erne ud af det på længere sigt?
Erfaringen fra en række kommuner og fra de fa-milier,Deloitteharinter-viewet, er, at det har stor betydning for familierne med en standardiseret og systematisk tjekliste/hu-skeliste til første samtale.
Familierne understreger, at en tjekliste virker professionel og giver dem tryghed. For familierne er det vigtigt, at tjeklisten sikrer,atrådgiverenkom-mer hele vejen rundt om informationerne i første
samtale.Derskalogsåsamtidig være plads til, at familieogrådgiverkantale lidt mere om det, familien har behov for.
Virker redskabet set fra familier-nes side?
Detkosterikkenogetatanvenderedskabet,menderskalafsættesmedarbejder-ressourcer til at udarbejde og tilpasse tjeklisten.
Koster det noget at tage redskabet i anvendelse?
Detkræverikkesærligekompetenceratanvendetjeklisten.Kræver det sær-lige kompetencer at anvende?
Mange rådgivere oplever, at det er vanskeligt at huske de informationer, som familierne skal have på det første møde
Læs mere på:www.servicestyrelsen.dk
46 47
Ja, det kræver nogle res-sourceratfåarrangeretinformationsmøderne, bl.a. udarbejdelse af invitationer, præsentati-
onsoplæg, evaluerings-skemaermv.Herudoverskal der afsættes nogle medarbejderressourcer til at forberede og af-
holde informationsmø-derne samt forplejning som kaffe, te og vand under informationsmø-derne.
Mangefamiliererpåbar bund i starten af forløbet og savner information fra kom-munen samt netværk med andre ligestillede forældre. Familierne understreger, at tilbud-
det skal være frivilligt, og det skal ligge tidligt i modtagelsesfasen.Mange nye familier med børn med handicap efterspørger den samme generelle information og har mange spørgs-
målsærligtimodtagel-sesfasen. Et generelt informationsmøde for nye forældre kan imø-dekomme forældrenes efterspørgsel.
Koster det noget at tage redskabet i anvendelse?
Virker redskabet set fra familiernes side?
Redskabet kan bruges uden særlige forudsæt-ninger.Deternetophensigten med ma-
nualen,atdenpåennemmådekanhjælperådgiverneigangmedat planlægge og gen-
nemføre fælles infor-mationsmøder til nye familier.
Kræver det sær-lige kompetencer at anvende?
hvordan skal red-skabet bruges?(fortsat)
planlægning af selve informationsmødet> Oplæg–inspirationtilemner/overskrifter> Spørgsmål> Rammer for informationsmødet> Tidspunkt–overvej,hvornårdetpasserforældrenebedst> Brug af tolk> Evt. deltagelse af børn> Afslutningpåmødet
evaluering af informationsmødetHerudoverskalderudarbejdesinvitation/dagsordentilforældre, præsentationsoplæg og evalueringsskemaer til forældre.
Formåletmedatafholdefællesinformationsmøderfornyefamiliererbl.a.at:> Giverådogvejledningtilnyefamilierforatdannegrundlagfordetfremti-
dige samarbejde mellem kommunen og familierne> Givefamiliernemulighedforatmøderådgiverneimindreformelleram-
mer,hvorforældrenekanstillespørgsmåltilallerådgiverne> Inddragedenvidenogderessourcerforældrenehar,såfamiliernefrastar-
ten spiller en aktiv rolle i samarbejdet med kommunen> Give familierne mulighed for at møde andre ligestillede familier
Manualen giver konkrete værktøjer, idéer og inspiration til at planlægge og afholde fælles informationsmøder for nye familier. Manualen beskriver de aktiviteter, som kommunen skal tage stilling til i forbindelse med planlægning og gennemførelse af fælles informationsmøder, eksempelvis:
”rekruttering” af potentielle deltagere i informationsmødet> Reklame for arrangementet> Invitation til nye familier> Antallet af deltagere
hvad kan famili-erne få ud af det?
hvordan skal red-skabet bruges?
manUaL TiL aFhOLdeLSe aF FæLLeS inFOrmaTiOnSmøder FOr nye FOræLdre
Formåletmedatafholdefælles informationsmø-der for nye familier er at give familierne et ekstra tilbud om informa-tion i modtagelsesfasen. Informationsmødet er et supplement til de indi-viduelle møder mellem rådgiverogfamilie.Kommunernes erfarin-ger viser, at mange nye
familier efterspørger den samme generelle infor-mation og har mange spørgsmålsærligtimod-tagelsesfasen.Manualen indeholder konkrete erfaringer og anvisningerpå,hvordankommunen kan afholde fælles informations-møder for nye foræl-dre.Medredskabetfår
kommunen en konkret manual og inspiration til at planlægge indholdet påinformationsmøderne,samt planlægge ram-merne omkring afhol-delse af møderne (f.eks. indkaldelse, opsamlinger, mødeledelse, deltager-kreds m.m.).
hvorfor bruge dette redskab?
Manualen giver konkrete værktøjer, idéer og inspiration til at planlægge og afholde fælles informationsmøder for nye familier
48 49
Informationsmøderne kan forbedre familiernes håndtering af deressituation ved, at de føler sig bedre informeret
Læs mere på:www.servicestyrelsen.dk
hvis kommunen gerne vil anvende redskabet, kan i gøre følgende:
1Nedsætenarbejdsgruppeogudpegentovholder,somplanlæggerindhold,rammer og tidspunkt for gennemførelse af informationsmødet, herunder tager kontakt til oplægsholdere. Arbejdsgruppen udarbejder invitation til forældrene til informationsmødet, præsentationsoplæg og evalueringsskemaer. Fordel evt. de forskellige opgaver mellem arbejdsgruppens medlemmer.
2Herefterudsendesinvitationtilnyeforældreomnetværket,ogdeandrerådgiverekananmodesomatfortælleominformationsmødettilførstegangs-samtalermednyefamilier.Overvejantalletafdeltagere,ogomderskalværeentilmeldingsfrist,elleromdebarekandukkeoppådagen.Tagstillingtil,hvorvidt det er hensigtsmæssigt at forældrene evt. medtager børn, og om hvor-nårforældreskalgivebesked,hvisdeønskerathaveentolkmedpåinforma-tionsmødet.
hvordan kom-mer kommunen i gang?
Kommunenbørudpegetovholdereblandtrådgiverne,derharansvarforatplanlægge indhold og gennemførelse af informationsmødet, herunder at tage kontakt til oplægsholdere og styre den praktiske gennemførelse. En god plan-lægning,hvorderaftalesenklarrollefordelingsåvelførmødernestarteropsom under forløbet, er en forudsætning.Emnerne/overskrifterne for informationsmødet, som kommunen skal forbe-rede oplæg om, kan være følgende:> Dagsorden> Organiseringafhandicapcenteret> Målgruppen> amarbejdet (hvilke aktører samt værdigrundlag)> Opgaver(etkortoprids)> Lovgivning> Merudgiftsydelse (principperne bag ydelsen, eksempler, beregning)> TabtArbejdsfortjeneste(betingelserforatmodtageydelsen,vurderings-
grundlag, fradrag og regulering)> Hjælpemidlerogforbrugsgoder> Støttetilbil> Hjælptilboligindretningellerboligskift
Eksemplet fra Københavns Kommune kan inspirere planlægning af informationsmøderne.
hvad kræver det af kommunen at tage det i brug?
Fælles informationsmøder for nye familier kan være med til at:> styrke samarbejdet mellem kommunen og forældrene og skabe bedre
betingelser for samarbejdet allerede i modtagelsesfasen.> kabe gode relationer og synergieffekter i forhold til samarbejdet mellem
familienogrådgiverneikommunenpålængeresigt.
hvad får kommu-nens rådgivere ud af det?
Fælles informationsmøder er en konkret metode til at forbedre informations-indsatsen i modtagelsesfasen/screeningsfasen til nye familier. Informationsmø-dernekanforbedrefamilierneshåndteringafderessituationved,atdefølersig bedre informeret, og deres oplevelse af den kommunale indsats i modtagel-sen kan blive mere positiv.Manualen kan ses i sammenhæng med følgende redskaber, som alle er med til at forbedre og systematisere informationen for nye familier i modtagelsesfasen:> Tjeklistetilførstesamtale> Orienteringsskrivelseomrelevantlovgivning> Pjece til forældre om handicapafdelingen> Dagsordentilførstemøde> Introduktionsbrev til nye familier> Adresseliste over relevante kontaktpersoner
hvad får famili-erne ud af det på længere sigt? Mange nye familier med børn med handicap
efterspørger den samme generelle information og har mange spørgsmål særligt i modtagelsesfasen. Et generelt informationsmøde for nye forældre
50 51
Kræver det sær-lige kompetencer at anvende?
Koster det noget at tage redskabet i anvendelse?
Derkrævesingensærli-ge forudsætninger for at anvenderedskabet.Det
meste af orienterings-skrivelsen kan bruges direkte, da beskrivelsen
af relevant lovgivning underServicelovenkankopieres.
Detkosterikkenogetat anvende redskabet, nårdetførsterudviklet,men der skal afsættes
ressourcer til opsætning af orienteringsskrivel-sens layout, print og ud-sendelse og til at tilpasse
orienteringsskrivelsen til den enkelte kom-mune og vedligeholde og opdatere redskabet.
hvordan skal red-skabet bruges?(fortsat)
økonomisk hjælp til de ekstraudgifter, der opstår i forbindelse med et barns handicap> Hvilkemerudgifterkandækkes> Merudgift til pasning> Aflastning i hjemmet som merudgift> Tabtarbejdsfortjeneste> Socialfagligundersøgelseogstøttemuligheder> Hjælpemidlerogforbrugsgoder> Hjælpemiddelbil> Boligændringer, boligskift m.m.
herudover kan i overveje, hvorvidt i vil medtage emner som:> Handicapafdelingensøvrigetilbud> Socialrådgiverensfunktion> Orienteringomdefagområder,dertypisksamarbejdesmed
Detervigtigtatoverveje,hvorvidtalleovenståendepunkter/emneroglovgivninger nødvendige, og at informationerne ikke overlapper andre udsendte pjecer.
Orienteringsskrivelsenom relevant lovgivning til nye familier kan skabe tillid i samarbej-det ved, at allerede i modtagelsesfasen at give
familierne kendskab til mulighederne inden for lovens rammer. Infor-mationenharbådetilformålatafstemmefor-ældrenes forventninger
til ydelser samt infor-mere familierne bedre i modtagelsesfasen.
Orienteringsskrivelsenomrelevantlovgivningkansendestilfamilierneiforbindelsemedførstekontaktimodtagelsesfasen.Orienteringsskrivelsenkanogsålæggespåkommunenshjemmeside.Orienteringsskrivelsenskalhenvendesigdirektetilforældrene.Detervigtigtatsikresig,attoneniorienteringsskrivelsensignalererligeværdighedogpåensagligogletforståeligmådeforklarerrelevantlovgivningunderServicelovenfor de nye familier.Detervigtigtatgøresigklartpåforhånd,hvadkommunenvilmedoriente-ringsskrivelsen,såskrivelsenikkebliveruoverskuelig.Orienteringsskrivelsenkan med fordel have en enkel form og eksempelvis indeholde nogle af føl-gende overskrifter:
indledende om handicapafdelingens råd- og vejledningsforpligtelse især i forhold til Serviceloven
hvad kan famili-erne få ud af det?
hvordan skal red-skabet bruges?
Formåletmedenori-enteringsskrivelse til nye familier om rele-vant lovgivning under Serviceloveneratgivefamilierne information om og fortolkning af re-levant lovgivning under Servicelovenalleredeimodtagelsesfasen.Undersøgelser har vist, at familierne ønsker, at rådgivernekanvideregi-
ve relevante informatio-ner og være tovholdere isagen.Samtidigharrådgiverneenmyndig-hedsrolle, som gør, at de ikke nødvendigvis kan leve op til familiens for-ventninger om bestemte ydelser og indsatser. Udfordringen er derfor, atrådgivernepåengang skal være engage-rede og empatiske og
samtidig bevilge forskel-lige ydelser i henhold til lovgivningen.Ved at give familierne en orienteringsskrivelse om relevant lovgivning styrkesrådgivernesmyndighedsrolle, og det understreges,atrådgi-ver arbejder ud fra et lovgrundlag.
hvorfor bruge dette redskab?
OrienTerinGSSKriVeLSe Om reLeVanT LOVGiVninG
De interviewede familier er enige om, at det vil have stor betydning for dem med mere skriftlig information i modtagelsesfasen
52 53
Redskabet er nemt at tage i brug. Det kræver kun lidt forarbejde, hvor kommunen tilpasser oriente-ringsskrivelsen, inden den sendes til familierne.
Hviskommunengernevilanvenderedskabet,kanIgørefølgende:
1Nedsætenarbejdsgruppeogudpegentovholder,somhartilansvarattil-passe orienteringsskrivelsen til jeres kommune, og som sikrer, at beskrivelsen aflovgivningenerheltopdateret.Detervigtigt,atImålretterfokusogbeslut-ter, hvilket ambitionsniveau og omfang skrivelsen skal have.
2Overvej,hvilkeemnerdererrelevante,nårItilpasserpjecentiljereskom-mune.Sendevt.orienteringsskrivelsenihøringhosudvalgtefamilier.
3Sendorienteringsskrivelsentilnyefamilieriforbindelsemedførstekontaktimodtagelsesfasen,oglægevt.orienteringsskrivelsenpåkommuneswebside.Havenklaraftaleom,hvemderharansvarforatopdatereoplysninger,hvislovgivningen ændres.
hvordan kom-mer kommunen i gang?
Redskabeternemtattageibrug.Detkræverkunlidtforarbejde,hvorkommu-nen tilpasser orienteringsskrivelsen, inden den sendes til familierne.
hvad kræver det af kommunen at tage det i brug?
hvad får kommu-nens rådgivere ud af det?
Orienteringsskrivelsensikrer, at kommunen giver enslydende og
systematiske informa-tioner til familierne i modtagelsesfasen, som
medvirker til et godt samarbejde mellem rådgiverogfamilien.
Orienteringsskrivelsenskalsessomendelafenbedreinformationsindsatsimodtagelsesfasenoverforfamilierne.Deteroplagtatkombineredetteredskabmedfølgendeværktøjer,somogsåforbedrerogsystematisererinformations-indsatsen over for familierne:
> Manual til afholdelse af fælles informationsmøder for nye forældre> Pjece til forældre om handicapafdelingen> Tjeklistetilførstesamtale> Dagsordentilførstemøde> Introduktionsbrev til nye familier> Adresseliste over relevante kontaktpersoner
Isinhelhedvilredskabernepålængeresigtgivefamilierneenbedre,meresy-stematisk og kvalificeret skriftlig informationsindsats i modtagelsesfasen, som kan skabe tillid til samarbejdet med kommunen.
hvad får famili-erne ud af det på længere sigt?
Deinterviewedefamili-er er enige om, at det vil have stor betydning for dem med mere skriftlig information i modtagel-sesfasen, bl.a. informati-on om relevant lovgiv-ning.Detkompliceredelovstof skal præsenteres ogforklarespåenenkel,overskueligogletforstå-eligmåde,ogdeønskerkun, at den specifikke,
relevante lovgivning sendes til dem. En fa-milieønskerogså,atenrådgiverkortforklarerorienteringsskrivelsen tilfamiliernepådetførstemøde,sådeharmulighed for at stille uddybendespørgsmål.Desudenviserunder-søgelser, at famili-erne generelt ønsker, atrådgivernesom
myndighedspersoner kan videregive relevante informationer og være tovholdere i sagen. En orienteringsskrivelse om relevant lovgivning kan såledesstyrkerådgiver-ne i deres myndigheds-rolle over for familierne.
Virker redskabet set fra familiernes side?
Læs mere på:www.servicestyrelsen.dk
54 55
Koster det noget at tage redskabet i anvendelse?
Virker redskabet set fra familiernes side?
Ja, der er udgifter for-bundet med opsætning af pjecens layout og trykning.Detkræver
desuden nogle med-arbejderressourcer at skrive pjecen og vedlige-holde og opdatere den
bådepåkommunenshjemmeside og i trykt form.
Defamilier,Deloittehar interviewet ønsker mere skriftlig informa-tion og flere faktuelle oplysninger om handi-capafdelingen, især om kommunens organisa-tionsstruktur, opgave-fordeling og overblik over, hvilken service og hvilke ydelser, de kan
forvente fra handicapaf-delingen.Detskalværenemtatfåfatipjecenentenvedatfådentilsendt eller ved, at de selv kan tage den, f.eks. påsygehuseneellerhoslægen.Detvilhaveværdi for familierne med en pjece, som de kangemmeogslåopi.
Andre undersøgelser viserpåsammemåde,at familierne generelt efterspørger mere skrift-lig information - bl.a. om de konkrete tilbud, som kommunerne kan tilbyde familier med børn med handicap.
Derkrævesingensærlige forudsætninger for at redskabet kan
bruges, men det kræver skriftlige kompetencer at tilpasse pjecen til den
enkelte kommune.Kræver det sær-lige kompetencer at anvende?
HerudoverkanIoverve-je, hvorvidt I vil med-tage emner som:
> Ydelser, som der kan søges om i handicap-afdelingen
> Ydelser, som skal søges andre steder
> Rettigheder og pligter
HvisIogsåsenderIn-denrigs-ogSocialmini-steriets pjece ”Forældre til et barn med handi-cap – guide til hjælp og støtte” er det vigtigt at sikre, at pjecerne ikke overlapper hinanden.
hvordan skal redskabet bruges?(fortsat)
Med pjecen om han-dicapafdelingenfårfamilierne skriftlig information om mod-tagelsen i kommunens handicapafdeling. Pjecen kan have forskel-
ligeformål;atafstemmeforældrenes forvent-ninger til handicapaf-delingens ydelser eller at forberede forældrene pådeførstemødermedrådgiverenogsagsbe-
handlingsprocessen.Pjecen gør, at familierne føler sig bedre informe-ret i modtagelsesfasen, hvilket skaber grobund for et godt samarbejde.
Pjecen om handicapafdelingen kan sendes til familierne i forbindelse med førstekontaktimodtagelsesfasenogevt.læggespåsygehuse,hoslægerogpåkommunens hjemmeside.Pjecenomhandicapafdelingenskalhenvendesigdirektetilforældrenepåenligeværdigogempatiskmåde.Detervigtigtatmålrettepjecensfokusogbeslutte ambitionsniveau og omfang. Pjecen kan med fordel have en enkel og overskuelig form og beskrive handicapafdelingen, f.eks. ud fra følgende overskrifter:
> Præsentation af handicapafdelingen – hvem er vi, hvad kan vi tilbyde og evt. samarbejdspartnere
> Målgruppe> Visitation> Sagsbehandlingimodtagelsesfasen> Detførstemødemedfamilien–dagsordenen> Opfølgning
hvad kan famili-erne få ud af det?
hvordan skal red-skabet bruges?
Formåletmedenpjecetil forældre om han-dicapafdelingen er at imødekomme familier-nes ønske om skriftlig information allerede i modtagelsesfasen. Familierne efterspørger mere skriftlig informa-
tion fra kommunerne - bl.a. information om de konkrete tilbud til familier med børn med handicap.Pjecens udformning afhænger af den enkelte kommunes behov, fx hvad handicapafdelin-
gen kan tilbyde, hvad derskalskepådetførsterådgivningsmødesamtrelevante kontaktoplys-ninger.Pjecenkanogsåsættefokuspå,hvilkespørgsmålderrejsersighos en ny familie.
hvorfor bruge dette redskab?
pJece TiL FOræLdre Om handicapaFdeLinGen
56 57
I sin helhed giver redskaberne på længere sigt familierne en bedre, mere systematisk og kvalificeret skriftlig informationsindsats i mod-tagelsesfasen, som kan være med til at forbedre deres oplevelse af samar-bejdet med kommunen
Læs mere på:www.servicestyrelsen.dk
hvis kommunen gerne vil anvende redskabet, kan i gøre følgende:
1Nedsætenarbejdsgruppeogudpegentovholder,somharansvarforattil-passepjecentiljereskommune.Ikanovervejefølgendespørgsmål:> HvordanvilIbeskrivehandicapafdelingen?> HvadvilIsigemedpjecen(hvaderfokus)?> Hvilketomfangogambitionsniveauskalpjecenhaven?> Hvordankaneksemplerneinspirerejertilatlavejeresegenversion?> Hvilkeandreinformationspjecerskalfamiliernehave?> Hvilkeemner/overskrifterskalværeipjecen?> Hvordanskaltonenvære?> Hvordanoghvornårskalfamiliernemodtagepjecen?
2Sendudkasttilpjecenihøringhosudvalgtefamilier,ogevt.idetlokalehandicapråd.
3 Giv pjecen om handicapafdelingen til nye familier i forbindelse med første kontaktimodtagelsesfasen,oglægevt.pjecenpåsygehuse,hoslægerogpåkommunenshjemmeside.Havenklaraftaleom,hvemderharansvarforatopdatere oplysninger i pjecen og sørge for, at der er nok trykte eksemplarer til rådighed.Overvej,hvordantovholderskalsørgeforatholdepjecenopdateret.
hvordan kom-mer kommunen i gang?
Redskabeterrelativtnemtattageibrug.Detkræverdoglidtforarbejde,idetkommunen skal tilpasse pjecen til kommunens forhold, inden den kan tages i brug.
hvad kræver det af kommunen at tage det i brug?
Pjecen er med til at sikre, at kommunen giver enslydende og systematiske informationer til familierne i modtagelsesfasen, som kan medvirke til et godt samarbejdemellemrådgiverogfamilien.
hvad får kommu-nens rådgivere ud af det?
Informationspjecen er en del af en bedre informationsindsats i modtagelsesfa-sen.Deteroplagtatkombineredetteredskabmedfølgendeandreværktøjerimodtagelsesfasen,somogsåhartilformålatforbedreogsystematisereinfor-mationsindsatsen:
> Orienteringsskrivelseomrelevantlovgivning> Tjeklistetilførstesamtale> Dagsordentilførstemøde> Introduktionsbrev til nye familier> Adresseliste over relevante kontaktpersoner> Manual til afholdelse af fælles informationsmøder for nye forældre
Isinhelhedgiverredskabernepålængeresigtfamilierneenbedre,meresy-stematisk og kvalificeret skriftlig informationsindsats i modtagelsesfasen, som kan være med til at forbedre deres oplevelse af samarbejdet med kommunen.
hvad får famili-erne ud af det på længere sigt?
58 59
Detkosterikkenogetatanvenderedskabet,nårdagsordenenfremgåraf introduktionsbrevet eller vedlægges som
bilag til brevet. Kun hvis dagsordenen skal fremgåafenpjeceomhandicapafdelingen, vil der være udgifter til
tryk.Dogskalderafsæt-tes medarbejderressour-cer til udarbejdelse af dagsordenen.
Deinterviewedefami-lier ønsker samstem-mende en kendt dags-orden inden det første rådgivermøde.Detvilisær have værdi for dem at kunne forberede sig til mødet og kende
mødetsindhold.Detvilgive dem en tryghed før mødet, og familierne mener, at kommunens indsats vil virke mere professionel.Detførstemødemellemfamilieogrådgiverer
afgørende for, at samar-bejdsrelationen kommer godt fra start og har ofte stor betydning for, hvordan det fremtidige samarbejde udvikler sig.
Koster det noget at tage redskabet i anvendelse?
Virker redskabet set fra familiernes side?
Nej,dagsordenenunderstøtterblotdetarbejde,sområdgiverenalleredeudfører.Kræver det sær-lige kompetencer at anvende?
hvordan skal red-skabet bruges?
Dagsordenenshovedpunktersendestilfamilienindenmødet,gerneiforbin-delsemedintroduktionsbrev.Hvisfamilienikkehardagsordenenmedtilmødet,uddelesennyogeventuelleekstrapunktertilføjes.Dettegørdetklartforbådefamilieogrådgiver,hvilkeemnerdererpådagsordenen,oghvilkepunkterdereventueltmåudsættestilnæstemøde.Dagsordenenkanindehol-de følgende overordnede punkter:
> Præsentation af handicapafdelingen> Præsentationafsocialrådgiverogorienteringomdennesfunktion> Præsentation af familien> Orienteringomydelserogmuligetilbud> Præsentation af handicapafdelingens øvrige tilbud> Drøftelseaffamiliensforventningertilhandicapafdelingenog
socialrådgiveren> Næsteskridt–aftaleometnytmøde
hvad kan famili-erne få ud af det?
Deflestefamilierharet meget stort behov for information, og det førstemødemedrådgi-veren er ofte forbundet med usikkerhed. En kendt dagsorden kan give familien tryghed forud for mødet og mu-
lighed for at forberede sigpåsamtalen.Mange familier synes, det er professionelt at modtage en dagsor-denpåforhånd,sådeoplever, at der er taget håndomprocessen.Detstyrkerogsåfamiliernes
tryghed, at der er en fast procedure for opstarten af samarbejdet, som ikke er afhængig af, hvilkenrådgiverdeharfåettildelt.
hvorfor bruge dette redskab?
daGSOrden TiL deT FørSTe møde
Formåletmedathaveen fast dagsorden til det første møde er at sikre en ensartet procedure for modtagelsen af nye familier og en god op-start af samarbejdet.Detførstemødemellemfamilieogrådgivererafgørende for, at samar-
bejdsrelationen kommer godt fra start og har ofte stor betydning for, hvordan det fremtidige samarbejde udvikler sig. En del af de sam-arbejdsproblemer, som inogletilfældeopstårsenere i forløbet, kunne væreundgået,hvis
samarbejdets rammer havde været tydelige fra første møde. Ved at have en fast dagsorden kan kommunen gøre enmålrettetindsatsfor,at samarbejdet mellem rådgiverogfamiliekom-mer godt fra start.
En del af de samarbejdsproble-mer, som i nogle tilfælde opstår senere i forløbet, kunne være undgået, hvis samarbejdets rammer havde været tydelige fra første møde
60 61
Det styrker også familiernes tryghed, at der er en fast procedure for opstarten af samarbejdet, som ikke er afhængig af, hvilken rådgiver de har fået tildelt
Læs mere på:www.servicestyrelsen.dk
hvis kommunen gerne vil anvende redskabet, kan i gøre følgende:
1 Udpeg en tovholder, som planlægger og indkalder til en række møder. Tovholderenskalfortællerådgiverne,hvorfordeterengodidé,atafdelingenudarbejderenfastdagsorden.Tovholderenkanhenteinspirationieksempletpåhjemmesiden.
2 Detervigtigtpådetførstemødeatdrøftefordelenevedathaveenfastdags-orden.Dernæsterdetvigtigtatfåengrundigprioriteringaf,hvadrådgivereogledelsemener,erafgørendeatfåsatpådagsordenentildetførstemøde.Tovholderentagernoteroglaverpåbaggrundafførstemødeetudkasttilendagsorden.
3Pådetnæstemødefremlæggertovholderdagsordenen,ogdennedrøftes.Pådettetidspunkterdetvigtigt,atdererenfællesforståelseaf,hvordandagsor-denenheltpraktiskskalanvendes.Følgendespørgsmålkanovervejes:> Hvorslaviskskaldagsordenenfølges?> Erdernogenpunkterpådagsordenen,somikkemåudsættestilnæste
møde?> Strukturererdagsordenenkundetførstemødeelleripraksisogsådetandet
møde?> HvadønskerIsomafdelingatkommunikeretilalleborgereidetførste
møde, f.eks. i forhold til forventninger til kommunen og i forhold til foræl-drenesansvar?
hvordan kom-mer kommunen i gang?
Detkræverovervejelserat fastlægge, hvilke ud-meldinger kommunen ønsker at sende til alle familier – f.eks. vedr.
forventninger til kom-munens indsats, famili-ernes ansvar m.v.Desudenkræverdetenighed om, hvilke
punkter der skal drøf-tespådetførstemøde,og hvilke punkter, der eventuelt kan udsættes til næste møde.
hvad kræver det af kommunen at tage det i brug?
Deteroftevidtforskel-ligt, hvilke emner der drøftespådetførstemøde.Flererådgivereoplever, at det kan være vanskeligt at følge en dagsorden, fordi fami-lierne ofte gerne vil fortælle om deres kon-krete situation, hvilket gørdetvanskeligtatfåbragtandreemnerpåbanen.
Ved at have en fast dags-orden kan den enkelte rådgiverihøjeregradvære med til at sætte dagsordenen for mødet. Pådenmådeindfrierdetbådefamiliernesbe-hov for at blive hørt og fågenerelvejledning,ogimødekommer samtidig kommunens behov for at italesætte rammerne for samarbejdet - her-
under forventningerne tilbådekommunensindsats og familiernes ansvar.Netopdisseemner kan være svære atkommeindpå,hvisikkedeersatpådagsor-denenpåforhånd.
hvad får kommu-nens rådgivere ud af det?
hvad får famili-erne ud af det på længere sigt?
Dagsordeneneretredskab, der giver en professionel screening/modtagelse.Netopmodtagelsesfasen er afgørende for familiens oplevelse af samarbejdet med kommunen. Fami-lienerofteiensårbarsituation,nårderesbarnharfåetkonstateretet handicap og sætter derforprispå,atkom-munen opstiller klare rammer og handleveje.Redskabet skal ses i
sammenhæng med føl-gende andre redskaber, som alle understøtter modtagelsesfasen:
Manual til afholdelseaf fælles informations-møder for nye forældre Pjece til forældre omhandicapafdelingen Tjekliste til førstesamtale Orienteringsskrivelseom relevant lovgivning Introduktionsbrev tilnye familier
Adresseliste over rele-vante kontaktpersoner
62 63
For de interviewede familier vil det have stor betydning med en god modtagelse i form af et officielt introduk-tionsbrev. Familierne læggervægtpå,atdetvirker mere professio-nelt over for dem med
et introduktionsbrev, og at det kan være med til at afstemme forventnin-ger, selv om detkan virke upersonligt med et standardbrev. Kommunerneskalogsåvære opmærksomme på,atinformationerne
fra introduktionsbrev, dagsorden og informati-onspjecer ikke overlap-per hinanden.
Virker redskabet set fra familiernes side?
Dereringenudgifterforbundet med anven-delsen af standard-brevet, udover porto. Desudenkandetpåsigt
spare tid for den enkelte medarbejder,nårdereret standardbrev at tage udgangspunkti.Dogskal der afsættes med-
arbejderressourcer til at udarbejde standard-brevet.
Koster det noget at tage redskabet i anvendelse?
Nej,introduktionsbreveteretalmindeligtdokument,somdetikkekræversærlige kompetencer at anvende.
Kræver det sær-lige kompetencer at anvende?
Flere kommuner erfarer, at familier med et barn med handicap ofte taler med andre familier i samme situation og sammenligner service, ydelser, indsats m.v.Et standardiseret in-
troduktionsbrev giver familierne en oplevelse af, at rammerne for samarbejdet med kom-munen er ensartede og uafhængige af den enkelterådgiversper-sonligepræferencer.Det
gælder f.eks. i forhold til, hvilke dokumenter der sendes til familierne inden det første møde, eller om familierne til-bydes hjemmebesøg.
Introduktionsbrevetbørliggepåafdelingensfællesdrev,såallerådgivereharadgang til den senest opdaterede version.Brevet kan indeholde informationer om følgende:> Hvemerfamilienskontaktperson?> Hvornåroghvorinviteresfamilientildetførstemøde?> Hvorlangtidvarermødet?> Hvadskalfamilienforberedesigpåog/ellermedbringe?> Hvadhandlermødetom?
Detervigtigt,atbrevetformuleresiensagligogligeværdigtone.Nårbrevetsendes ud, vedlægges fastlagte dokumenter – f.eks. pjecer fra Indenrigs- og Socialministeriet,informationommerudgifter,tabtarbejdsfortjenestem.m.
hvad kan famili-erne få ud af det?
hvordan skal red-skabet bruges?
hvorfor bruge dette redskab?
inTrOdUKTiOnSBreV TiL nye FamiLier
Formåletmedathaveetstandardiseret intro-duktionsbrev er, at alle familier modtager samme informationer, uansethvilkenrådgi-ver de er blevet tildelt. Introduktionsbrevet giver familierne en god
modtagelse og et godt førstehåndsindtrykafkommunen.I mange kommuner er det praksis, at hver en-keltrådgiverharsitegetpersonlige standardbrev eller skriver et nyt brev ihverenkeltsag.Det
betyder, at familierne modtager forskellige informationer afhængig af,hvilkenrådgiverdeerblevettildelt.Des-uden er der i højere grad risiko for fejl eller mangelfuld informa-tion.
familier med et barn med handicap taler ofte med andre familier i samme situation og sammenligner service, ydelser og indsats
64 65
hvis kommunen gerne vil anvende redskabet, kan i gøre følgende:
1 Udpeg en tovholder, der sørger for, at standardbrevet drøftes.
2Pådetførstemødeerdetvigtigt,atfølgendespørgsmålovervejes:> Hvorskaldetførstemødeforegå?> Skalbarnetværemedtilmødet?> Hvilkedokumenterskalvedlæggesintroduktionsbrevet(f.eks.dagordenfor
mødet,pjecerm.m.)?> Hvordannavngivesdokumentet,nårdetjournaliseres?
Påbaggrundafdrøftelsenudarbejdertovholderudkasttiletstandardbrev.
3Pådetnæstemødepræsenteresstandardbrevetogjustereseventuelt.Heref-terlæggesstandardbrevetpåfællesdrevet,sådetertilgængeligtforalle.
hvordan kom-mer kommunen i gang?
Standardbrevetskaltilpassesbådemedhensyntilsprogoglayout,ogenrækkeforholdvedrørendeindholdetibrevetskalafklares(senedenståendepunkter).
hvad kræver det af kommunen at tage det i brug?
Erfaringenfrarådgiverneer,atdeterenlille,menvæsentligadministrativlet-telse i det daglige arbejde.
hvad får kommu-nens rådgivere ud af det?
Introduktionsbrevethartilformålatunderstøttekommunensmodtagelseafnyefamilierogermedtilatopbyggeengodrelationmellemrådgiverogfamilie.Breveterétudafenrækkeelementer,sompåsigtskalgivefamilierneenoplevelse af, at modtagelsen har været et godt afsæt for samarbejdsrelationen. Introduktionsbrevet skal ses i sammenhæng med følgende andre redskaber, som alle understøtter modtagelsesfasen:
> Manual til afholdelse af fælles informationsmøder for nye forældre> Pjece til forældre om handicapafdelingen> Tjeklistetilførstesamtale> Orienteringsskrivelseomrelevantlovgivning> Adresseliste over relevante kontaktpersoner> Dagsordentildetførstemøde
hvad får famili-erne ud af det på længere sigt?
Et standardiseret introduktionsbrev giver familierne en oplevelse af, at rammerne for samarbejdet med kom-munen er ensartede og uafhængige af den enkelte rådgivers personlige præferencer
Familierne lægger vægt på, at det virker mere professionelt over for dem med etintroduktionsbrev
Læs mere på:www.servicestyrelsen.dk
66 67
For de interviewede familier vil det have stor betydning med en overskueligoghåndgri-belig adresseliste, hvor de kan finde relevante samarbejdsparter.Detervigtigt, at kommunerne
husker at opdatere adresselisten regelmæs-sigt,ogatfamiliernefården opdaterede version løbende.En forudsætning for et velfungerende tværfag-ligt samarbejde og klar-
hed for familierne er, at de har overblik over forskellige ydelsesmulig-heder i kommunen, og at de ved, hvor de skal henvende sig.
Virker redskabet set fra familiernes side?
hvad får famili-erne ud af det på længere sigt?
Adresselistenkanbådesesisammenhængmedredskaberundertemaet’Scree-ning’ogtemaet’Netværk’.Isinhelhedvilredskabernepålængeresigtgivefamilierne oplevelsen af en sammenhængende tværfaglig indsats og overblik over de forskellige faglige enheder.Adresselisten kan oplagt kombineres med en pjece til forældrene om de for-skellige samarbejdsparters kompetencer (se redskabet ’Kompetencekatalog’).Adresselistenkanogsåmedfordelkombineresmedfølgenderedskaber:
> Manual til afholdelse af fælles informationsmøder for nye forældre> Pjece til forældre om handicapafdelingen> Tjeklistetilførstesamtale> Orienteringsskrivelseomrelevantlovgivning> Introduktionsbrev til nye familier> Dagsordentildetførstemøde
En positiv sideeffekt af redskabet er, at kommu-nensrådgiverekenderde andre faggruppers/
sektorers ydelser og ved, hvor familierne skal henvendesig.Dervedkanrådgiverneydeen
mere kvalificeret og helhedsorienteretråd-givningogfåetbedretværfagligt samarbejde.
Redskabet er nemt at tage i brug og anvende i praksis.Detkræverblot,at redskabet tilpasses
kommunensforhold;dvs. at adresser, kon-taktpersoner m.v. opda-teres, og at eventuelle
andre samarbejdsparter tilføjes.Herefterskalredskabets oplysninger jævnligt opdateres.
hvad får kommu-nens rådgivere ud af det?
hvad kræver det af kommunen at tage det i brug?
Adresselisten skal være enkel og overskuelig og kan med fordel gives til familierne i forbindelse
med første samtale/første kontakt. Listen kanogsåliggepåkom-munens hjemmeside,
såallefåroverblikover,hvor de skal henvende sig.
Derkrævesingensær-lige forudsætninger for at anvende redskabet. Adresselisten har en
overskuelig form og er skrevetietletforståeligtsprog.
Detkosterikkenogetatanvende redskabet, men der skal afsættes med-arbejderressourcer til at
udarbejde adresselisten.
hvordan skal red-skabet bruges?
Kræver det sær-lige kompetencer at anvende?
Koster det noget at tage redskabet i anvendelse?
Familierne kan allerede i forbindelse med første kontaktfåenadresse-liste med information om, hvor præcist de skal rettehenvendelse,såde
tidligtisamarbejdetfåret overblik over rele-vante samarbejdsparter. Pådenmådeopleverfamilierne kommunen som en sammenhæn-
gende enhed, og det sikrer, at familierne selv kan finde den relevante enhed/person og have overblik.
hvad kan famili-erne få ud af det?
hvorfor bruge dette redskab?
adreSSeLiSTe OVer reLeVanTe KOnTaKTperSOner
Formåletmedadresseli-sten er at give familier-ne overblik over, hvilke afdelinger i kommunen, de kan søge om forskel-lige ydelser.
En forudsætning for et velfungerende tværfag-ligt samarbejde og klar-hed for familierne er, at de ved, hvor i kommu-nen de kan henvende
sig vedrørende forskelli-ge ydelser. Adresselisten giver familierne disse oplysningerpåenletogoverskueligmåde.
68 69
hvis kommunen gerne vil anvende redskabet, kan i gøre følgende:
1 Udpeg en tovholder, som tilpasser adresselisten og undersøger, hvilke rele-vante samarbejdsparter listen skal indeholde. Følgende enheder kan overvejes:> PPR> Skoleforvaltningen> Dagtilbudsafdelingen> Borgerservice> Ungdommens uddannelsesvejledning> Denuvildigekonsulentordningpåhandicapområdet
Desudenkanenhederderbevilgerfølgendeovervejes:> Hjælpemidler> Boligindretning> Støttetilkøbafhandicapbil
2Tovholderkontakterdeenheder,somskalfigurerepåadresselistenforatfåde relevante oplysninger.
3 Adresselisten som redskab præsenteres, og der aftales, hvordan redskabet skal bruges (om det skal sendes til familierne før første kontakt eller udleveres til første samtale).
4Overvej,hvordanadresselistenvedligeholdesogopdateres.Denudpegedetovholder kan opsøge de forskellige enheder jævnligt – f.eks. en gang om måneden–foratsikreopdateredekontaktoplysninger.
hvordan kom-mer kommunen i gang?
Familierne kan allerede i forbindelse med første kon-takt få en adresseliste med information om, hvor præcist de skal rette henvendelse, så de tidligt i samarbejdet får et overblik over relevante samar-bejdsparter
En forudsætning for et velfungerende tværfagligt samarbejde og klarhed for familierne er, at de ved, hvor i kommunen de kan henvende sig vedrørende forskellige ydelser
For de interviewede familier vil det have stor betydning med en overskuelig og håndgribelig adresseliste, hvor de kan finde relevante samarbejdsparter
Læs mere på:www.servicestyrelsen.dk
71
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål
sdhlsf
sdhlsf
sdhlsf
Engodsamarbejdsrelationbyggerpåengoddialog,
hvor forældrene føler sig velinformerede, og hvor du
har tryghed for, at de informationer, der gives, er kor-
rekte, og for at procedurerne for alle familier er ens.
Redskaberne støtter op omkring det gode samarbejde
ogfokusererpå,hvordansamarbejdetkanstyrkesog
forbedres:
Samarbejdsaftale // Mødeguide til de løbende møder //
Guide til den vanskelige samtale // Huskeliste ved overgange
Introduktion til det gode samarbejde Intro
du
ktion
til d
et go
de sam
arbejd
e
72 73
hvad kan famili-erne få ud af det?
Samarbejdsaftalenkvalificerer indsatsen over for familierne i opstarten af sager, fordi den gør rollefordelingen tydelig mellem familien ogfagpersoner.Desudenfårrådgiverogfamilieafstemt forventningerne til hinanden og giver dermed familierne
overblik over, ”hvem gørhvad”.Nårram-merne er tydelige, er det nemmere for alle parter atfåsamarbejdettilatfungere.Samarbejdsaftalenkanogsåbenyttestilatgenetablere et sam-arbejde,derergåetihårdknude,daden
kan sætte rammen for en nødvendig samtale med familien om, hvad henholdsvis familie og rådgiveranserforvigtigtfor samarbejdsrelatio-nensudvikling.Dermedbliver det nemmere for alleparteratfåsamar-bejdetpåsporetigen.
hvorfor bruge dette redskab?
SamarBeJdSaFTaLe
Formåletmedatlaveensamarbejdsaftale mel-lemrådgiverogfamilieer at afstemme forvent-ninger til samarbejdet løbende.
Nåretsamarbejdegårskævt, skyldes det ofte, at der har været uklare forventninger til samar-bejdetogdetfællesmål.Samarbejdsaftalenun-derstøtter en professio-
nel og proaktiv tilgang til de udfordringer, der heltnaturligtopstårietlangvarigt samarbejde med familier med børn med handicap.
Samarbejdsaftalen understøtter en professionel og proaktiv tilgang til de udfordringer, der helt naturligt opstår i et langvarigt samarbejde med familier med børn med handicap
72
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål
sdhlsf
sdhlsf
sdhlsf
hvordan skal redskabet bruges?
Kræver det sær-lige kompetencer at anvende?
For at redskabet kan bruges,mårådgiverhave kompetencer til at tale med familien om samarbejdets rammer, præmisser og eventu-elleudfordringerpåenfremadrettet, konstruk-
tiv og løsningsorienteret måde.Rådgiverskalbl.a. kunne fortælle hvilke forventninger, kommunen har til familien og hvad der skal ske, hvis samarbej-detergåetihårdknude.
Rådgiverskalherudovervære klar over, hvordan samarbejdsaftalen helt konkret skal bruges og udfyldes,sådenunder-støtter samtalen.
Samarbejdsaftalenkanbrugespåtoforskelligemåder;enteniopstar-ten af en sag eller i situationer, hvor samar-bejdetergåetihårdknu-de.Samarbejdsaftalenbruges i en samtale med familien, hvor dagsorde-nen kan være:
hvor er vi nu? Og hvor skal vi hen?Rådgiverpræsentererformåletmedsamar-bejdsaftalen og fortæl-ler, hvorfor det er en god idé at familie og rådgiverlaverensam-arbejdsaftale. Familiens forventninger til bar-nets udvikling og tilbud drøftes.
SamarbejdsrelationenFamilieogrådgivertalerom forventninger til samarbejdet.Samtalengiver familien mulig-
hedforenåben,menstruktureret samtale om samarbejdsrelationen og hvad succeskriterierne for et godt samarbejde er.Hvisderertaleomenrelation,somergåetihårdknude,kanfami-lien her udtrykke util-fredshed og afklare mis-forståelser.Herdrøftesogså,hvordanparterneforholder sig i situatio-ner, hvor forventninger til f.eks. tilbud eller ydelser ikke indfries, og hvilke alternativer man arbejder videre med.
Fremadrettede aftaler for samarbejdetHerefterafklares,hvemder gør hvad og hvor-når,oghvilkeopgaverforældre og de kom-munale samarbejds-partnere er ansvarlige for. Aftalerne skrives i samarbejdsaftalen.
næste skridtTilsluttræffesbeslut-ninger om, hvor længe samarbejdsaftalen gælder,oghvornårderfølgesoppåmødet.
Efter mødet lægges samarbejdsaftalen ved sagen, udleveres til familien og drøftes herefter løbende.Samarbejdsaftalenbørliggepåkommunensfællesdrev,såallemed-arbejdere har adgang til den nyeste version af dokumentet.
hvad kan famili-erne få ud af det?
Samarbejdsaftalenkvalificerer indsatsen over for familierne i opstarten af sager, fordi den gør rollefordelingen tydelig mellem familien ogfagpersoner.Desudenfårrådgiverogfamilieafstemt forventningerne til hinanden og giver dermed familierne
overblik over, ”hvem gørhvad”.Nårram-merne er tydelige, er det nemmere for alle parter atfåsamarbejdettilatfungere.Samarbejdsaftalenkanogsåbenyttestilatgenetablere et sam-arbejde,derergåetihårdknude,daden
kan sætte rammen for en nødvendig samtale med familien om, hvad henholdsvis familie og rådgiveranserforvigtigtfor samarbejdsrelatio-nensudvikling.Dermedbliver det nemmere for alleparteratfåsamar-bejdetpåsporetigen.
hvorfor bruge dette redskab?
SamarBeJdSaFTaLe
Formåletmedatlaveensamarbejdsaftale mel-lemrådgiverogfamilieer at afstemme forvent-ninger til samarbejdet løbende.
Nåretsamarbejdegårskævt, skyldes det ofte, at der har været uklare forventninger til samar-bejdetogdetfællesmål.Samarbejdsaftalenun-derstøtter en professio-
nel og proaktiv tilgang til de udfordringer, der heltnaturligtopstårietlangvarigt samarbejde med familier med børn med handicap.
Samarbejdsaftalen understøtter en professionel og proaktiv tilgang til de udfordringer, der helt naturligt opstår i et langvarigt samarbejde med familier med børn med handicap
72
74 75
hvordan kom-mer kommunen i gang?
hvis kommunen gerne vil anvende redskabet, kan i gøre følgende:
1Nedsætenarbejdsgruppeogudpegentovholder,somarrangererenrækkemøder.Pådetførstemødeerdetvigtigtatdrøfte,hvordanIsomafdelingøn-sker at arbejde med udfordringerne i samarbejdsrelationen.Overvejforeksempelfølgendespørgsmål:> Hvilkekerneværdierstyrervoressamarbejdemedfamilierne?> Påhvilkenmådekanvigivehinandensparringomkringvanskeligesamar-
bejdsrelationer?> Hvilketyperafkonklifter/uenighederkanforventesiensamarbejdsrelation?> Hvadskaldertil,foratledereninddragesiudfordringermedenfamilie?> Hvadskaldertil,foratfamilienfårenandensagsbehandler?> Hvordanhåndteresfamilier,somvilklageoverenindsatsellerafgørelse?> Påhvilkenmådesikres,atforventningernetilfamilierneerrealistiske?> Hvadkanfamilierneforventeafkommuneniforholdtilsagsbehandlingstid,
tilgængelighed(besvarelseafmailogtelefon)m.v.?
2Tovholderudarbejderetforslagtilensamarbejdsaftale.DerkanhentesinspirationidetoeksemplerfraKøgeogRandersKommuner,somfindespåhjemmesiden. Bemærk at Randers Kommune kalder samarbejdsaftalen for en forventningshandleplan.
3Tovholderfremlæggerforslaget,ogderdrøftes,hvordansamarbejdsaftalenskalbrugesipraksis.Påbaggrundafdrøftelsenjusteresogfærdiggøressamar-bejdsaftalen.
Koster det noget at tage redskabet i anvendelse?
Virker redskabet set fra familiernes side?
hvad får famili-erne ud af det på længere sigt?
hvad får kommu-nens rådgivere ud af det?
hvad får kommu-nens rådgivere ud af det?
Deterheltafgørende,atder løbende afstemmes forventninger mellem familien og kommunen.Et godt samarbejde kræver, at familie og
rådgiverfårklarhedover og afstemt forvent-ningerne til samarbej-det. Familierne ønsker fra begyndelsen at vide, hvad de kan forvente af
rådgiveren,sagsbehand-lingstid, træffetid m.v., oghvadrådgiverenforventer af dem.
Detkosterikkenogetat anvende redskabet. Samarbejdsaftalensendes til familien
medpostellermailpåsammemådesomandredokumenter i sagen. Derskaldogafsættes
medarbejderressourcer til at udarbejde samar-bejdsaftalen.
Samarbejdsaftalenun-derstøtter det gode sam-arbejde mellem familie og kommune og sørger for, at eventuelle udfor-dringer i samarbejdet håndteresprofessionelt.Samarbejdsaftalengiverfamilierne en oplevelse af, at kommunen har en
faststrukturforhånd-tering af samarbejde og konflikter, som er uaf-hængig af den enkelte rådgiver.Redskabetbør ses i sammenhæng med andre redskaber, somogsåunderstøtterdet gode samarbejde og screening, eksempelvis:
> Guide til den v anskelige samtale
> Huskelisteved overgange
> Mødeguide til løbende møder
Denenkelterådgiverfåretkonkretredskab,som understøtter det daglige samarbejde med familierne.Samtidigfårafdelingenenfæl-
lesmådeathåndteresamarbejdsvanskelig-hederpå.Påsigterdet forventningen, at kommunen vil modtage færre klagesager om
samarbejdsrelationen, fordirådgivertagerfati udfordringerne, før de udvikler sig til samar-bejdsproblemer.
Samarbejdsaftalenskaltilpasses, og det skal sikres,atrådgivernehartilstrækkelig viden om, hvordan samarbejdsafta-len skal anvendes.
Samarbejdsaftalen giver familierne en oplevelse af, at kommunen har en fast struktur for håndtering af samarbejde og konflikter, som er uafhængig af den enkelte rådgiver
Læs mere på:www.servicestyrelsen.dk
Rådgiver skal bl.a. kunne fortælle
hvilke forventninger, kom-munen har til familien
76 77
hvordan skalredskabet bruges?
Kræver det sær-lige kompetencer at anvende?
Mødeguidenerenslagshuskelistefordeløbendemødermellemfamilieogrådgi-ver.Huskelistengiverinspirationtil,hvordanrådgiverkanforberedeog