Hvordan forstår vi udviklingen i samfundet?

ved cand. scient. pol. KonsulentPeter Gorm LarsenIndehaver af firmaetwww.policy.dk

Disposition

Samfundet – det abstrakteUdviklingenEn beskrivelse af det danske samfundFremtidens danske samfund - udfordringerOrganiseringen af det danske velfærdssamfund

Individet – det konkreteGenerationerKlasserLivsformerLivsstile

Udviklingen i samfundet

Hvad er udvikling?Udvikling på hvilket område?Udvikling (ændring) i forhold til hvad?Hvorfor forstå udviklingen?Er der mange udviklinger - i hvilke retninger? Hvor sidder motoren – hvad er drivkræften?Er udviklingen god?

Arbejdsspørgsmål

Hvem bestemmer udviklingen?Gør I?Er udvikling godt?Skal vi blot følge med?Følger I med som siv der bøjer i vinden?Hvad med personlig udvikling?

Udviklingen i samfundet

Udviklingen filosofiskhistoriskøkonomiskpolitiskkultureltdemografisk

Hvem har indflydelse på udviklingen?

Folketal ved folketællingerne i Danmark

Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.

Folketal ved folketællingerne i Danmark

Befolkningsudviklingen i Danmark

0

1000000

2000000

3000000

4000000

5000000

6000000

1769

1801

1850

1870

1890

1911

1921

1940

1960

1980

1990

2000

Danskere

Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.

Folketal i byer og landdistrikter

Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.

Den materialistiske historieopfattelse

Kilde: Jacob Gravers Sørensen (1982): Nyhedsformidling, Systime

Udviklingen i samfundet

Kilde: Jacob Gravers Sørensen (1982): Nyhedsformidling, Systime

Samfundsudviklingen

Landbrugs-, industri-, videns- og informationssamfund Globalisering og hård konkurrenceForandringer og kaosInformationsteknologiEksplosion af viden og støjInformation og viden forældes hurtigt

Globalisering - glokaliseringOplevelse af tilknytning til lokalområdet Pct.

0

10

20

30

40

50

60

Lokalområdet Egnen Mit land Europa Verden

Område

Proc

ent 1981

19901999

Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag.

Samfundsudviklingen

Vi står midt i en forandring, der er lige så omfattende, som daDanmark gik fra landbrugs- til industrisamfundet. Nu skerændringerne bare meget hurtigere.

Danmark har store chancer for at klare sig godt, hvis vi satser rigtigt. For det er mennesker, der tæller. Menneskers fantasi, kreativitet ogviden – dygtighed kort sagt.

Jeg vil gerne have et Danmark, der ganske enkelt er verdens bedsteIT-nation. Det er ikke en umulig drøm. Det betyder, at alle danskereskal have adgang til Internet og mulighed for en e-mailadresse.

Den offentlige sektor skal være med helt fremme med anvendelsen afcomputere og informationsteknik. Der er meget at tage fat på. Dethandler om uddannelse for alle, og det skal starte i Folkeskolen.

Samfundsudviklingen

Kilde:Lars Qvortrup(1998): Det hyperkomplekse samfund - 14 fortællinger om informationssamfundet forlaget Gyldendal.

Samfundsudviklingen

Kilde:Lars Qvortrup(1998): Det hyperkomplekse samfund - 14 fortællinger om informationssamfundet forlaget Gyldendal.

Sekularisering?Giver folkekirken svar på menneskets åndelige

behov? Pct.

0

10

20

30

40

50

60

Ja Ved ikke Nej

Proc

ent 1981

19901999

Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag.

Andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de 30 til 69 årige 2000

Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.

Samfundsudviklingen

Kilde:Lars Qvortrup(1998): Det hyperkomplekse samfund - 14 fortællinger om informationssamfundet forlaget Gyldendal.

Fra Det Digitale Danmark

”Kreativitet og initiativ, evne til omstilling ogsamarbejde og til at overskue, sortere ogkoncentrere store mængder af information erstærkt på vej til at blive de mest efterspurgtekvalifikationer - ved siden af en stærk faglighed.Samtidig udfordrer netværkssamfundetborgernes evner til at forholde sig kritisk ogaktivt til de mange nye muligheder".

Kilde:http://www.videnskabsministeriet.dk/cgi-bin/doc-show.cgi?doc_id=19166&leftmenu=PUBLIKATIONER

Rokkans trekant

Kilde: Jørgen Elklit (1984): "Det klassiske danske partisystem bliver til", pp. 21-38 i Valg og vælgeradfærd - studier i dansk politik, redigeret af Jørgen Elklit og Ole Tonsgaard, forlaget Politica.

Rokkans modsætninger

Kilde: Jørgen Goul Andersen (1995): Politik og samfund i forandring, 3.udgave, forlaget Columbus.

Kapitalistisk industrisamfunds hovedmodsætninger

Kilde: Jørgen Goul Andersen (1995): Politik og samfund i forandring, 3.udgave, forlaget Columbus.

Stemmeandele arbejderpartier (Socialdemokratiet, SF m.fl.), centrum og samlede højrefløj (V, K, Uafhængige, Fremskridtsparti, Dansk Folkeparti m.fl.)

Kilde: Gregers Friisberg, Dansk politik og økonomi: http://www.samfundsfag.dk/Danskpol-ok/Index.htm

Socialdemokratiets og Venstres stemmeandele ved folketingsvalg 1901-2001

Kilde: Gregers Friisberg, Dansk politik og økonomi: http://www.samfundsfag.dk/Danskpol-ok/Index.htm

Venstre og højre

Kilde: Gregers Friisberg, Dansk politik og økonomi: http://www.samfundsfag.dk/Danskpol-ok/Index.htm

Udviklingen i sammenhænge mellem værdier og baggrundsvariabler

Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag.

Det politiske system

Kilde: Johannes Andersen (1995): Samfundet som oplevelse - en grundbog i sociale uligheder og politik i Danmark, 2. udgave, forlaget Systime.

Det traditionelle politiske system

Kilde: Johannes Andersen (1995): Samfundet som oplevelse - en grundbog i sociale uligheder og politik i Danmark, 2. udgave, forlaget Systime.

Partimedlemskab - alder

Kilde: Kilde: For 1971 – 1990: Andersen et al 1993: Medborgerskab. Demokrati og deltagelse. Forlaget Systime, side 55 (kap 3). For 2000: Medborgerundersøgelsen 2000, Mette Tobiasen, AUC.

Variationer i partimedlemskab. Andel medlemmer i pct.

0

5

10

15

20

25

30

1971 1979 1990 2000

20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år70+ år

Partimedlemskab – uddannelse og køn

Kilde: Kilde: For 1971 – 1990: Andersen et al 1993: Medborgerskab. Demokrati og deltagelse. Forlaget Systime, side 55 (kap 3). For 2000: Medborgerundersøgelsen 2000, Mette Tobiasen, AUC.

Variationer i partimedlemskab. Andel medlemmer i pct.

0

5

10

15

20

25

1971 1979 1990 2000

Mænd

Kvinder

Folkeskole 7-9 klasse

10 klasse/real eksamen

Studentereksamen, HFmv

Det korporative politiske system

Kilde: Johannes Andersen (1995): Samfundet som oplevelse - en grundbog i sociale uligheder og politik i Danmark, 2. udgave, forlaget Systime.

Forhandlingsadministrationens politiske system

Kilde: Johannes Andersen (1995): Samfundet som oplevelse - en grundbog i sociale uligheder og politik i Danmark, 2. udgave, forlaget Systime.

Den parlamentariske styringskæde

Kilde: Morten Kelstrup (1995): Om det danske demokrati og den europæiske integration, CORE arbejdspapir, Institut for Statskundskab, København

Det danske organisations- og medieinfluerede politiske system

Kilde: Morten Kelstrup (1995): Om det danske demokrati og den europæiske integration, CORE arbejdspapir, Institut for Statskundskab, København

Det danske politiske system og EU

Kilde: Morten Kelstrup(1995): Om det danske demokrati og den europæiske integration, CORE arbejdspapir, Institut for Statskundskab, København

Disposition

Samfundet – det abstrakteUdviklingenEn beskrivelse af det danske samfundFremtidens danske samfund - udfordringerOrganiseringen af det danske velfærdssamfund

Individet – det konkreteGenerationerKlasserLivsformerLivsstile

Arbejdsspørgsmål

Hvordan kan samfundsudviklingen få konsekvenser for jeres område?Hvad betyder samfund?Hvad betyder fællesskab?Hvad holder et samfund sammen?Er rockere og udenlandske gadebander en del af det danske samfund? Hvorfor?Beskriv de væsentligste træk i det samfund vi lever i.

Det danske samfundProduktionsmåde

Produktivkræfter og produktionsforholdBeskæftigelse – valutaindtjening

PrimærSekundærTertiær

SociologiskKultureltIdeologiskPolitisk DemografiskGlobalt – international arbejdsdeling

Beskæftigelse fordelt på brancher

Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.

Omsætningen fordelt på brancher 1999

Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.

Velstandsudviklingen i Danmark 1960-1995

Kilde: Bent Rold Andersen, Ældrepolitik på afveje, 1999, Fremad, p. 29.

Forbrugsgoder

Husstandenes besiddelse af varige forbrugsgoder

01020304050607080

1990 1995 1997 2000 2001

År

Proc

ent Tørretumbler

VaskemaskineOpvaskemaskineMikrobølgeovn

Kilde: Danmark i tal 2002, Danmarks Statistik.

ForbrugsgoderHusstandenes besiddelse af varige forbrugsgoder

0102030405060708090

100

1990 1995 1997 2000 2001

År

Proc

ent

VideobåndoptagerVideokameraCd-afspillerDVD-afspillerMobiltelefonTelefonsvarer

Kilde: Danmark i tal 2002, Danmarks Statistik.

Forbrugsgoder

Husstandenes besiddelse af varige forbrugsgoder

01020304050607080

1990 1995 1997 2000 2001

År

Proc

ent

PCCd-romDVD-drevInternetAlm. modemISDNFast forbindelse (ADSL)

Kilde: Danmark i tal 2002, Danmarks Statistik.

Udviklingen i kvinders (16-59) deltagelse i arbejdsstyrken og personale i ældreomsorgen og daginstitutioner

Kilde: Bent Rold Andersen, Ældrepolitik på afveje, 1999, Fremad, p. 30.

Forudsat middellevetid

Kilde: Finansredegørelse 2002

Udviklingen i aldersgrupper

Kilde: Finansredegørelse 2002

Aldersfordelt individuelt offentligt forbrug i 1998 pr. person

Kilde: Finansredegørelse 2002

Stigning i off.udg. til ældre i forhold til 2003

Kilde: Finansredegørelse 2002

Disposition

Samfundet – det abstrakteUdviklingenEn beskrivelse af det danske samfundFremtidens danske samfund - udfordringerOrganiseringen af det danske velfærdssamfund

Individet – det konkreteGenerationerKlasserLivsformerLivsstile

Arbejdsspørgsmål

Hvordan kommer det danske samfund til at se ud i fremtiden?Hvilke udfordringer står det danske samfund overfor?Hvilke konsekvenser får det for jeres område?

Fremtidens danske samfund?

FritidssamfundetServicesamfundetOverflodssamfundetInformationssamfundetDrømmesamfundet

Karakteristik af fire forskellige slags senmoderne samfund

Kilde: Gregers Friisberg, Dansk politik og økonomi: http://www.samfundsfag.dk/Danskpol-ok/Index.htm

Udfordringer Globalisering

Konkurrence, ulighed, skatter, EU, andre kulturer, terrorisme.

Informations- og bioteknologiOphævelse af tid og rum, opbrud i hierarkier, eksplosion af viden, forandringer, læring, manipulation med liv.

VærdifællesskabNationalstatens opløsning, intet fællesskab, intet folk, lille og stort demokrati, velfærdsstaten i opløsning

Demografiske ændringerMultikulturelt samfund, flere ældre, færre unge, større forsørgerbyrde.

MiljøVækst, forbrug og forurening.

Danmarks konkurrence- og sammenhængskraft

Kilde: Mandag Morgen, Strategisk forum, 1998

Arbejdsspørgsmål

Hvad er det særlige danske?Hvordan kommer disse udfordringer til at påvirke jeres område?Hvordan tilpasser I jer disse udfordringer indenfor jeres område?Hvilke kompetencer bliver vigtige i fremtiden?

Fremtidens arbejde

Kilde: Institut for fremtidsforskning

Fremtidens arbejde

Kilde: Jesper Bo Jensen, Fremtidens arbejdsbegreb, Institut for fremtidsforskning

Disposition

Samfundet – det abstrakteUdviklingenEn beskrivelse af det danske samfundFremtidens danske samfund - udfordringerOrganiseringen af det danske velfærdssamfund

Individet – det konkreteGenerationerKlasserLivsformerLivsstile

Organiseringen af velfærds-samfundet

VelfærdsstatsmodellerResidual modelUniversel modelSocialforsikringsmodel

Velfærdsstat/velfærdssamfundForsørgelsestrekanten

Det offentlige, marked, civilt samfundSystemverden og livsverden

Forskelle mellem de tre idealtyper af velfærdsstater

Kilde: Jørgen Goul Andersen (1998): Politik og samfund i forandring, forlaget Columbus.

Velfærdsmodeller og lande

Kilde: Jørgen Goul Andersen (1998): Politik og samfund i forandring, forlaget Columbus.

Sociale udgifter som andel af BNP 1998

Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.

Ansatte i den sociale sektor

Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.

Udgifter til sociale ydelser fordelt på formål 1999

Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.

Organiseringen af velfærds-samfundet

Det offentligeInstitutionalisering, regelkultur, lighed for loven, kontrol, autoritet, myndighed, klienter servicemanagementprincippet.

MarkedEffektivitet, målekultur, servicemanagement, penge, profit, rationalitet, forbrugere.

Det civile samfundFrivilligt, familie, omsorg, hjælpeorienteret, solidaritet, samværs-omsorgsprincippet, husmoder, medmennesker.

Former for privatisering af velfærd

Kilde: Jørgen Goul Andersen (1998): Politik og samfund i forandring, forlaget Columbus.

Velfærdstrekanten

Kilde: Jørgen Goul Andersen (1998): Politik og samfund i forandring, forlaget Columbus.

Styringsmix mellem politisk styring, markedsstyring, og brugerstyring

Kilde: Jørgen Goul Andersen (1998): Politik og samfund i forandring, forlaget Columbus.

Samvær-omsorgsprincippet og Servicemanagementprincippet

Kilde: Bent Rold Andersen, Ældrepolitik på afveje, 1999, Fremad.

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten, lørdag den 16. November 2002.

Fald i udlicitering

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten, lørdag den 16. November 2002.

Arbejdsspørgsmål

Hvilken velfærdsmodel foretrækker I?Er den danske model i krise?Har den danske velfærdsmodel nogen fremtid?Hvem skal tage sig af forsørgelsen?Hvilken ideologi er dominerende i Danmark?

Disposition

Samfundet – det abstrakteUdviklingenEn beskrivelse af det danske samfundFremtidens danske samfund - udfordringerOrganiseringen af det danske velfærdssamfund

Individet – det konkreteGenerationerKlasserLivsformerLivsstile

Arbejdsspørgsmål

Beskriv i grove træk de mennesker der bor i DanmarkHar vi fået et samfund fyldt med egoister og individualister?Hvordan kan udviklingen påvirke de mennesker i omgås med til dagligt?Hvordan tager I højde for personer med individualitet og selvrefleksion?Hvordan tilpasser i jeres område til det moderne menneske?

Individet

Individualisme/egoismeSelvrefleksion – vælge identitetTraditioner, hierarkier, autoriteter og valg skal forklare sig selvKulturel frisættelse Vælger selv fællesskabPostmodernisme – historierne står for fald

Autoritetstro?

Bør man følge givne arbejdsinstrukser selv om man er uenig i disse? Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

1981 1990 1999

Man bør følgearbejdsinstruktionerne

Man må først væreoverbevist om, at disse errigtigeDet kommer an på

Ved ikke

Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag.

BørneopdragelseBørneopdragelsesmål. Pct.

0102030405060708090

100

Kristen tro

Sparsommelig

hedLyd

ighedBeslu

tsomhed

Fantas

i

Gode man

erer

Tolerance

/resp

ekt

198119901999

Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag.

Dk`s placering ift. resten af Europa 100 = Europa gsn.

Kilde: RISC: Social change in Denmark1997

Kilde: RISC: Social change

in Denmark1997

Danskerne er individuelle, udforskende og lokalt orienterede

Kilde: RISC: Social change in Denmark1997

Inddeling af danskere Generationer

Maslows behovspyramideMaterialistisk og postmaterialistisk

klasserProletarer og kapitalister

SocialgrupperLivsformer

LønarbejderlivsformenDen selvstændige livsformDen karrierebundne livsform

LivsstileØkonomisk kapitalKulturel kapital

Arbejdsspørgsmål

Findes der forskellige sociale klasser i dagens Danmark? Har det betydning for jeres område?Hvilke klasse kommer du fra?Tager I højde for at brugerne har en forskellig klassebaggrund – hvordan gør I det?Hvilken livsform har du?Tager I højde for at brugerne har forskellige livsformer?Giv et eksempel på etnocentrisme?Hvordan bliver fremtidens medarbejdere og brugere?

Maslows behovspyramide

Materialisme og postmaterialisme

Kilde: Jørgen Goul Andersen (1995): Politik og samfund i forandring, forlaget Columbus.

Er vi blevet postmaterialister?

Ingleharts mpm-indeks.Pct.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

1981 1990 1999

MaterialisterBåde og Postmaterialister

Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag.

Den erhvervsaktive del af samfundet ifølge Wrightmodellen 1985

Kilde:Heine Andersen (1992): Sociologi - en grundbog til et fag, Hans Reitzels forlag.

Kilde: Peter Gundelach og Nils Mortensen (1990): Ind i sociologien - en grundbog, forlaget Gyldendal

Kilde: Peter Gundelach og Nils Mortensen (1990): Ind i sociologien - en grundbog, forlaget Gyldendal

Lønarbejder-livsformen

Kilde:Lone Rahbek Christensen(1988): Livsformer i Danmark, Samfundsfagsnyt

Den karrierebunde livsform

Kilde:Lone Rahbek Christensen(1988): Livsformer i Danmark, Samfundsfagsnyt

Familien har det godt

Andel der prioriterer familie højere end arbejde. Pct

0

10

20

30

40

50

60

70

1990 1999

KvinderMænd

Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag.

Hvad er det vigtigste område?

Meget vigtigt område i danskerens liv. Pct.

0102030405060708090

100

1990 1999

FamilieArbejdeVenner og bekendteFritidPolitikReligion

Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag.

Den selvstændige livsform

Kilde:Lone Rahbek Christensen(1988): Livsformer i Danmark, Samfundsfagsnyt

Livsformernes syn på hinanden

Kilde:Lone Rahbek Christensen(1988): Livsformer i Danmark, Samfundsfagsnyt

Livsstile

Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

Livsstile

Kilde:Henrik Jochumsen, Casper Hvenegaard Rasmussen (2000): Gør biblioteket en forskel, Danmarks Biblioteksforenings forlag.

Verdensbilleder

Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

De politiske partier

Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

Rejse- og ferieformer

Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

Sportsudøvelse

Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

Langvarige forbrugsgoder

Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

Foretrukken musik

Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

Politiske holdninger

Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

Politiske typer

Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

Foretrukne aviser

Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

Den kulturelle kræsenhed

Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

Kulturinstitutioner

Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.

Disposition

Samfundet – det abstrakteUdviklingenEn beskrivelse af det danske samfundFremtidens danske samfund - udfordringerOrganiseringen af det danske velfærdssamfund

Individet – det konkreteGenerationerKlasserLivsformerLivsstile

Anvendt litteraturAndersen, Bent Rold (1999): Ældrepolitik på afveje, Fremad. København. Andersen, Heine (1992): Sociologi - en grundbog til et fag, Hans Reitzels forlag. Andersen, Johannes (1995): Samfundet som oplevelse - en grundbog i sociale uligheder og

politik i Danmark, 2. udgave, Forlaget Systime. Andersen, Johannes (1997): Hverdagens centrifuge - Det daglige liv og den moderne livsform,

forlaget Hovedland. Andersen, Jørgen Goul (1995): Politik og samfund i forandring, 3.udgave, forlaget Columbus. Andersen, Jørgen Goul (1998): Politik og samfund i forandring, bind 1 og 2, forlaget Columbus. Brøndum, Tine Aurvig; Bødskov, Morten; Dyhr, Villy; Olsen, Lars; Thorning-Schmidt,

Helle(2002): Forsvar for fællesskabet, Fremad.Bukdahl, Jørgen (1976); Karl Marx, G.E.C. Gads forlag, København. Christensen, Lone Rahbek (1988): Livsformer i Danmark, Samfundsfagsnyt. Dahl, Henrik (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag. Dahl, Henrik (1998): Den kronologiske uskyld, Gyldendal. Dalgaard, Esben et al. (1996): Velfærdsstatens fremtid, Handelshøjskolens forlag. Damberg, Erik (1994): "Det handler ikke bare om at lære...om udviklings-, indlærings- og

motivationspsykologi" pp. 76-95 i Erik Damberg (red.), Pædagogik og Perspektiv - en gymnasial didaktik, Munksgaard.

Danmarks statistik, Statistisk årbog 2001 og Danmark i tal 2002.Det digitale Samfund - Omstilling til netværkssamfundet, + bilag (1999), Forskningsministeriet,

København. http://www.detdigitaledanmark.dk

Anvendt litteraturElklit, Jørgen (1984): "Det klassiske danske partisystem bliver til", pp. 21-38 i Valg og

vælgeradfærd - studier i dansk politik, redigeret af Jørgen Elklit og Ole Tonsgaard, forlaget Politica.

Finansministeriet (2000): Hvad sagde de? -Høringer og borgerundersøgelse 2000. Findes pånettet http://www.fm.dk/udgivelser/publikationer/hvadsagdede/aeldreomraadet.html

Finansministeriet (2000): Borgernes tilfredshed med den offentlige sektor - baggrundsrapport. Findes på nettet:

Finansministeriet (2002): Finansredegørelsen 2002. Findes på nettet. Giddens, Anthony (1994): Modernitetens konsekvenser, Hans Reitzels forlag. Giddens, Anthony (1998): The Third Way - The Renewal of Social Democracy, Polity Press. Gundelach, Peter; Mortensen, Nils (1990): Ind i sociologien - en grundbog, forlaget Gyldendal. Gundelach, Peter (red.)(2002): Danskernes værdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag. Hesseldahl, Peter (1998): Den ny natur, Høst og Søn, København. Jensen, Jesper Bo (2001): Midt i en Mellemtid - i overgangen fra det gamle til det nye samfund,

Jyllands-Postens Erhvervsbogklub. Jensen, Rolf (1999): "The Story of the Future", Institut for

fremtidsforskning (http://www.cifs.dk/). Artiklen findes her http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=35&lng=da

Jensen, Rolf (1996): "The Dream Society", Institut for fremtidsforskning. (http://www.cifs.dk/). Artiklen findes her http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=3&lng=da

Jochumsen, Henrik; Rasmussen, Casper Hvenegaard (2000): Gør biblioteket en forskel?, Danmarks Biblioteksforening.

Jørgensen, Kresten Schultz (1997): Det sidste menneske - da danskerne opgav demokratiet, forlaget Fremad.

Kelstrup; Morten (1995): Om det danske demokrati og den europæiske integration, CORE arbejdspapir, Institut for Statskundskab, København.

Anvendt litteratur

Kirk, Henning (2001): "Det grå guld - ældrebilledet efter år 2000", Tandlægebladet nr. 1, 2001. Kompetencerådets rapport 1998, Mandag Morgen, strategisk forum, 1999.Larsen, Peter Gorm (1998): Det danske uddannelsessystem ved årtusindskiftet - udfordringer,

kompetencer, myter og ideer. Findes kun på nettet: www.policy.dkLarsen, Peter Gorm (2000): Format c:amfund - refleksioner over videns- og

informationssamfundet. Findes på nettet: www.policy.dkLevevilkår i Danmark, Statistisk oversigt 1997, Danmarks Statistik og

Socialforskningsinstituttet, 1997. Leeson, George W. (2001): "Ældregruppen - Definitioner og demografiske aspekter",

Tandlægebladet nr. 1, 2001. Olesen, Kjeld (1997): Det robotiserede menneske - pejlinger i et politisk opbrud, forlaget

Fremad. Qvortrup, Lars (1998): Det hyperkomplekse samfund - 14 fortællinger om

informationssamfundet forlaget Gyldendal.Qvortrup, Lars (2001): "Det lærende samfund", Samvirke, januar nr. 1, 2001. Rasmussen, Terje (1995): Moderne maskiner – Teknologi og samfund, Pax Forlag, Oslo. Skovgaard, Gunhild, Lange; Blædel, Michael (red),(2001): Ældre i Danmark - hvis ansvar?,

Gyldendal.Socialministeriet (2001): Det gode liv er skrøbeligt - 1344 danskere har skrevet dagbog og

sendt den til socialministeren, Statens Information. Witt-Hansen, Johannes (2000): Karl Marx - De store tænkere, Rosinante.