Post on 15-Mar-2016
description
handleplanSocial- og Sundhedsskolen
i Silkeborg
2012
tilgængelighed | samarbejdegåpåmod
åbenhedKREATIVITET
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5den bedste skole for eleverne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8Elevtænketank . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Elevtrivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Social koordinator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8 Elevsupervisor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9Stå-frem-kurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11Elevtrivsel på Grundforløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11Praktik i udlandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11Campus Skanderborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12Kompetente og engagerede medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12Karrierecenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14
det stærkeste faglige miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15Udvikling og forskning i samarbejde med praktikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15Erhvervs-ph.d. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16
Omdømme og eksternt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17Praktikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17Nye veje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17Innovative elever – innovative medarbejdere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 17Efteruddannelses- og udviklingsafdelingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18Grundforløb for to-sprogede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20
den gode arbejdsplads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24Fra tænketank til handleplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28
INdholdSfortEGNElSE haNdlEPlaN 2012
Indhold
VI ønSkeR, AT skOlEn i sin nyE FORm uDsTRålER
åbenhed og tilgængelighed
samarbejde på mange måder
gåpåmod og kreativitet
handleplan 2012 | side 4 & 5
Vi er en lille skole. det er vi stolte over og glade for. Selvom vi nu også har en velfungerende afdeling i
Skanderborg med tilbud om 3 af vores uddannelser, så hører vi stadig til blandt landets mindste social-
og sundhedsskoler. Måske er det derfor, at vi synes, at vi kender vores elever godt og har tæt kontakt
med dem? og måske er det derfor, at vi synes, at vores samarbejdspartnere aldrig er længere væk end et
telefonopkald? Vi kan hurtigt løse små problemer og opfanger sammen med kommunerne og hospitalerne
de nye behov og ser mulighederne for at arbejde sammen.
”Skolens hjerte” – et storrum med fleksible muligheder og studiemiljø
Vi ser frem til 2012. da overtager vi nemlig bygningerne efter Sygeplejeskolen og får dobbelt så meget
plads i Silkeborg, som vi hidtil har haft. det betyder, at vores afdeling på Kastanjehøjvej lukker, og vi samler
hele skolen – alle elever og alt personale under ét tag.
Sammenlægningen giver os mulighed for at indrette skolen på nye måder. det er højeste prioritet, at denne
indretning kommer eleverne til gode. den største satsning bliver en ny tilbygning, der binder de to skole-
bygninger sammen. Ét stort rum med flere formål: vejledning, gruppearbejde, forelæsninger og møder samt
til hyggeligt samvær med andre.
Faglig stolthed
Social- og sundhedsuddannelsen er en stærk faglig uddannelse. Vi ønsker, at alle, der arbejder med >>
INdlEdNING
En stærk lille skole med høj faglighed og forpligtende fællesskaber
VI ønSkeR, AT skOlEn i sin nyE FORm uDsTRålER
åbenhed og tilgængelighed
samarbejde på mange måder
gåpåmod og kreativitet
handleplan 2012 | side 6 & 7
Bente Strager
dIrEKtØr
Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Indledning, fortsat …
uddannelsen: vores medarbejdere, eleverne og hele praksisfeltet har en faglig stolthed inden for det fag,
vi udøver. Derfor er faglighed vores vigtigste prioritet, og flere indsatser i 2012 handler om at styrke
fagligheden. for medarbejderne betyder det øget fokus på at medvirke til at lave forsøgs- og udvikling-
sarbejde inden for vores eget område. for eleverne betyder det tilbud om særlige specialefag og et
karrierecenter, som kan vejlede eleverne i de karrieremuligheder, som social- og sundhedsuddannelserne
også er vejen til.
Forpligtende fællesskaber
Skolens virke hviler på en forudsætning om, at alle deltager og er forpligtet på fællesskabet.
det betyder, at vi i forhold til eleverne vægter muligheden for at arbejde sammen, og vi prioriterer sam-
vær og trivsel i elevernes dagligdag. Vi har fokus på klasssekultur, konflikthåndtering og sociale tilbud til
eleverne uden for skoletid.
I forhold til medarbejderne betyder det forpligtende fællesskab et stærkt fokus på de enkelte uddannelses-
teams samarbejde om uddannelsen, og at vi er særligt opmærksomme på de faglige fællesskaber på tværs
af uddannelserne.
det forpligtende fællesskab ser vi også, når vi arbejder sammen med kommunerne og hospitalerne, hvor
vores elever er i praktik. det er, når vi sammen med andre udvikler og er enige om gode måder at gøre
tingene på, at det virkelig betyder noget, og vi skaber den stærke uddannelse, vi gerne vil kendes for.
FOR Os bETyDER DET FORplIGtende FælleSSkab
at den bedste læring foregår i fællesskab med andre.
at den største trivsel og glæde opnår man i
fællesskab med andre.
at de bedste resultater opnår vi, når vi arbejder
sammen med andre.
at vi er forpligtet på at yde noget i forhold til
og sammen med andre.
Bente Strager
dIrEKtØr, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
den gode skole for eleverne er præget af fælles-
skab, trivsel og sundhed. de forpligtende fælles-
skaber skal sikre, at elever kan rummes og trives i
de faglige og sociale fællesskaber, som de er en del
af under uddannelsen. Vores undervisere arbejder
med at skabe en klassekultur, hvor omgangsformer,
aftaler og forskellige læringsstile løbende drøftes
med eleverne.
elevtænketank
Skolen ønsker aktiv elevinvolvering. det arbejder vi
med gennem elevrådet. Én gang om året afholder
skolen en elevtænketank sammen med elevrådet.
På tænketanken arbejder medarbejdere og elevråd
med aktuelle emner, som er til gavn for de mange.
Elevtænketanken har blandt andet medvirket til at
sætte fokus på sundhed i uddannelserne. I 2012
sætter elevtænketanken fokus på trivsel og fæl-
lesskab og vil evt. tage initiativ til et samarbejde
med andre elevråd på ungdomsuddannelserne.
elevtrivsel
Elevtrivselsundersøgelsen fra 2010 viste, at skolen har
en stor andel af tilfredse og loyale elever. de er gode
ambassadører for skolen og er med til at påvirke
skolens omdømme positivt. Skolen ønsker fortsat at
bidrage til, at gruppen af tilfredse elever øges.
Vores elevfrafald på uddannelserne er ikke særligt
stort, men vi er opmærksomme på elever, som er
frafaldstruede pga. personlige eller sociale problemer
og stiller elevsupervisorer til deres rådighed.
for at understøtte elevtrivsel og de forpligtende
fællesskaber har skolen medarbejdere med særligt
ansvar for at sikre elevernes trivsel.
Social koordinator
I 2011 fik skolen en social koordinator, som er med
til at styrke elevernes sociale netværk og personlige
udvikling. funktionen skal videreudvikles i løbet af
2012. En del af den sociale koordinators opgaver er
at tilbyde sociale aktiviteter til elever på tværs af ud-
ElEVErNE På SoSU SIlKEBorG
den bedste skole for eleverne
handleplan 2012 | side 8 & 9
dannelserne. aktiviteterne skal medvirke til at styrke
elevens sociale rammer og knytte eleven til andre
elever for på den måde at styrke og bevare tilhørs-
forhold og tilknytning til skolen.
der udbydes kurser og aktiviteter med jævne
mellemrum, så der løbende er mulighed for at del-
tage i aktiviteter med en kreativ, faglig og praktisk
dimension. Men det er det sociale samvær, der er det
centrale. aktiviteterne er tilrettelagt, så elever, der er
enlige forsørgere, har mulighed for at medbringe børn
og danne netværk med andre i samme situation.
elevsupervisor
I arbejdet med at forebygge frafald har skolen
2 elevsupervisorer, som elever med personlige
problemer eller psykiske problemer kan kontakte.
Elevsupervisorerne hjælper eleven med at formulere
og håndtere behov og bekymringer.
Elevsupervisorerne er synlige og let tilgængelige for
eleverne. Elevsupervisorerne identificerer og >>
GÅpÅmODiGHED… vi tør, du kan, det sker …
DEn sOciAlE kOORDinATOR inviTERER ElEvER Til AT DElTAGE i
brødbagning
teaterture
filmklub
genbrugskunst
lav en scoremiddag
filtekursus
rakubrænding
pRIORIteRInGeR i buDGETTET
tænketank for eleverne
social koordinator med tilbud til eleverne
gratis morgenmad til eleverne på grundforløbet
elevsupervisor og særlige kurser for elever med
fokus på selvværd
kategoriserer elevens vanskeligheder og kan inddrage
skolens øvrige tiltag til gavn for elevens læring og
personlige udvikling.
Stå-frem-kurser
Blandt vores elever har vi også en gruppe, hvor
psykosociale problemer står i vejen for at gennem-
føre uddannelsen. Skolen tager hånd om disse ved
at tilbyde kurser, hvor der er fokus på selvværd og
motivation.
Eleverne vokser i det ”frirum”, hvor de møder andre
ligesindede elever, og de møder en underviser, der
støtter dem og imødekommer deres usikkerhed med
konkrete forslag til handlemuligheder. Underviserne
anvender nye metoder i undervisningen som f.eks
kognitiv terapi og balanceskemaer.
elevtrivsel på Grundforløbet
Gratis morgenmad og gratis deltagelse i studietur
til udlandet er et tilbud, som vores grundforløbs-
elever får.
Målet er, at grundforløbseleverne gennem større
trivsel og samvær opnår bedre læring og dermed
opnår en succesfuld oplevelse af at være i uddan-
nelse. Vi giver vores grundforløbselever en sund
hverdag med bevægelse og en ernæringsmæssig
sund start på dagen. Med studieturen får eleverne
mulighed for at skabe tætte relationer til under-
viserne og andre elever og derved øge trivsel og
fastholdelse i uddannelsen.
praktik i udlandet
for ressourcestærke elever, der søger faglige og
personlige udfordringer, er det muligt at søge om at
gennemføre en del af den praktiske del i udlandet.
Skolen arbejder løbende med at udvide sine inter-
nationale samarbejdsrelationer til gavn for skolens
elever. Skolen vil sikre partnerskaber i samarbejdet
med uddannelsesinstitutioner og organisationer i
de lande, hvor eleverne gennemfører deres praktik.
Eleverne får mulighed for praktik i en anden kulturel
kontekst samt indsigt i sammenlignelige uddannelser
i de respektive lande, vi samarbejder med. Vi har
elever i praktik i Grønland, Norge, færøerne, England
og Ghana.
den bedste skole for eleverne, fortsat …
I 2012 samles skolen i Silkeborg på én adresse.
I den forbindelse bliver skolen ombygget. for at
tilgodese elevernes muligheder for at udvikle sig
fagligt og personligt i et inspirerende og imøde-
kommende miljø, har skolen valgt at indrette et
multirum (hjerterummet), hvor alle kan arbejde og
fordybe sig i fællesskab med andre. Indretningen
inviterer til ro og fordybelse, til mange læringsstile
og aktiviteter og til gensidig hjælp og inspiration.
Multirummet giver også mulighed for stormøder,
temadage og udstillinger. Elevprodukter fra de
kreative fag vil løbende indgå i indretning og
udsmykning af rummet.
Campus Skanderborg
Skolens afdeling i Skanderborg skal sikres et rele-
vant udbud af elevstøttende aktiviteter, der svarer
til de tilbud, som eleverne på Social- og Sund-
hedsskolen i Silkeborg får tilbudt. derfor har vi også
brug for en uddannelsesvejleder i Skanderborg, som
kan støtte og vejlede eleverne igennem uddan-
nelsen. Vejlederen har også en meget vigtig opgave
i forhold til at være en vigtig samarbejdspartner for
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skanderborg
kommune og for skolerne i Campus Skanderborg.
Eleverne i Skanderborg skal ligeledes anspores til
at deltage i det ungdomsmiljø, som eksisterer på
Skanderborg Uddannelsescenter. Eleverne på afde-
lingen i Skanderborg har en stærk fællesskabsfølelse
og har tæt kontakt til undervisere. der er indført
fælles morgensang, og underviserne udvikler fortsat
tiltag, der kan understøtte fællesskab og gode
relationer.
kompetente og engagerede medarbejdere
den gode skole for eleverne er en skole, som
sikrer, at kvaliteten af uddannelserne og det faglige
niveau er i top. Skolens ledelse skal være elevernes
garant for, at skolen har kompetente og engagerede
undervisere. derfor arbejder vi målrettet på at
udvikle undervisernes didaktiske, relationelle og
ledelsesmæssige kompetencer.
Underviserne er organiseret i teams, hvor gode fy-
siske rammer og indflydelse på egne arbejdsopgaver
har høj prioritet. Et tæt samarbejde mellem team-
koordinatorer og nærmeste ledelse skal forebygge
handleplan 2012 | side 12 & 13
sygefravær og sikre et godt arbejdsmiljø. Et godt
psykisk arbejdsmiljø med gode samarbejdsrelatio-
ner, lavt sygefravær og begrænset personaleudskift-
ning er forudsætningen for, at eleverne får
de bedste betingelser for at gennemføre deres
uddannelse.
sElvVæRdIskAbElsE… vi tør, du kan, det sker …
kaRRIeRecEnTER
I 2012 vil skolen arbejde med udviklingen af et karrierecenter. I karrierecenteret skal elever blive
inspireret og understøttet i en fortsat karriere og beskæftigelse inden for social- og sundhedsområdet
og det pædagogiske område. En social- og sundhedsuddannelse giver langt større muligheder, end
den enkelte måske tænker. Social- og Sundhedsskolen vil bruge sin viden og sit netværk til at åbne
flere muligheder for eleverne.
det kan f.eks. dreje sig om at søge og få det job, man ønsker. Men det handler også om mulighederne
for at kunne videreuddanne sig og skabe sine egne muligheder. I 2012 kommer vi derfor til at arbejde
med at udvikle tiltag, der kan vejlede og inspirere eleverne, så de er orienteret om mulighederne
inden for såvel beskæftigelse som videreuddannelse. Vejledere og rådgivere i Karrierecentret kan
hjælpe eleverne på hovedforløbet med at se og finde efter- og videreuddannelsesmuligheder,
planlægge, hvad der skal til for at nå sine mål, og dygtiggøre eleverne i f.eks. at skrive gode ansøg-
ninger. Eleverne skal aktivt kunne arbejde for de muligheder, de ønsker sig på arbejdsmarkedet og i
karriereforløb, der rækker ud over erhvervsuddannelserne.
pRIORIteRInGeR i buDGETTET karrierecenter
ny tilbygning med et storrum til eleverne
uddannelsesvejleder i Skanderborg
det er stadig en af skolens højeste prioriteter, at
vores medarbejdere har gode muligheder for at få
videreuddannelse. for at få en høj grad af specialiser-
ing vægter vi særligt, at underviserne kan del-tage i
diplom- og masteruddannelser.
Skolen vil, med baggrund i den høje faglige kvalitet,
tage initiativer til at udvikle ”specialiseringsforløb”
for de fagligt stærke elever med specialefag, som
er særligt efterspurgte inden for praksis i kommuner
eller på hospitaler. Specialiseringsforløbene vil blive
udviklet af undervisere, der har spidskompetencerne
inden for specialet.
Vi synes, at vi er gode til at få nye ideer og til at ville
finde nye pædagogiske veje. Det er en vigtig indsats
i 2012, at de nye tiltag og initiativer bliver dokumen-
teret, analyseret og evalueret. Vi vil derfor bruge en
del ressourcer på, at vores medarbejdere kan lave
følgeforskning og undersøgelser af de initiativer, som
vi er i gang med. det kan f.eks. være undersøgelser
af et forsøg med “cooperative learning” på grundfor-
løbet eller af samarbejde og uddannelsesplanlægning
i et tværgående team i Skanderborg.
Udvikling og forskning i samarbejde med
praktikken.
Udviklingen inden for social- og sundhedsarbejdet er
stor. det kræver, at medarbejderne inden for områ-
det skal kunne omstille sig til nye opgaver og være
innovative. Skolen arbejder både med projekt og
forskning på dette område i samarbejde med praktik-
ken – blandt andet som led i skolens erhvervs-ph.d.
faGlIGhEdEN På SoSU SIlKEBorG
det stærkeste faglige miljø
pRIORIteRInGeR i buDGETTET specialiseringsforløb for fagligt stærke elever
flere forsknings- og udviklingsprojekter med
udgangspunkt i skolens pædagogik
tilbud om efter- og videreuddannelse for vores
undervisere på diplom- og masterniveau
eRhVeRVS-ph.d.
Ph.d.-projektet handler om, hvad der hæmmer og fremmer trivsel, læring og innovation på tværs
af organisatoriske grænser. Nyere forskning peger på netop grænsekrydsninger som vigtige aren-
aer for læring og innovation. På social- og sundhedsområdet er det ikke kun eleverne, der krydser
organisatoriske grænser, når de veksler mellem skole- og praktikperioder. også personale og ledere
i ældreplejen, i de kommunale forvaltninger og på Social- og Sundhedsskolen deltager på forskellig
vis i tværorganisatoriske aktiviteter i formelle samarbejdsfora, undervisning, udviklingsprojekter og i
uformelle netværk og personlige relationer til konkrete samarbejdspartnere.
Formålet med projektet er at kortlægge de mange typer af grænsekrydsninger, der finder sted,
identificere den læring og innovation, der finder sted og dermed kunne pege på nye muligheder for
tværorganisatoriske samarbejdsformer og -fora. En hypotese er, at samarbejde om læring og innova-
tion styrker trivsel og arbejdsglæde, ligesom trivsel og arbejdsglæde er befordrende for læring og
innovation
handleplan 2012 | side 16 & 17
praktikken
Social- og sundhedsuddannelserne er vekselud-
dannelser, der baserer sig på læring gennem en
vekselvirkning mellem teori og praktik. for at sikre
sammenhæng mellem uddannelsen og den praksis,
som eleverne skal indgå i under og efter uddan-
nelsen, samarbejder vi tæt med både kommuner
og region. det er vores mål, at samarbejderne skal
være stærke og aktive, og at dialogen konstant
skal udbygges. det tætte samarbejde er med til at
kvalificere uddannelsen og skabe sammenhæng og
helhed for eleverne.
de lokale uddannelsesudvalg for både social- og
sundhedsuddannelserne og den pædagogiske
assistentuddannelse arbejder løbende med at
forbedre uddannelsen i spændingsfeltet mellem
skole og praktik. Vi arbejder løbende med at finde
nye veje og vil inddrage dem, der arbejder tæt på
eleverne på skolen og i praktikken i et arbejde om,
hvordan vi kan gøre det endnu bedre.
I løbet af foråret 2012 planlægges en studietur
til Stavanger for det lokale uddannelsesudvalg på
social- og sundhedsområdet. turen skal bidrage til at
udvikle samarbejdet og give nye vinkler på samar-
bejdet mellem skole og praktik.
nye veje
10. klasserne i både Silkeborg og Skanderborg kom-
muner får tilbudt undervisning i omsorg, sundhed
og pædagogik med Social- og Sundhedsskolens
undervisere. dette samarbejde forventes at være
med til at bidrage til en bedre overgang til ung-
doms-uddannelserne. der arbejdes på, at dette
samarbejde udbygges til en linje, der ud over et
10. klassesforløb også tilbyder et grundforløb på 20
uger.
Innovative elever – innovative medarbejdere
I samarbejde med kommunerne vil vi i 2012 >>
SaMarBEjdE På SoSU SIlKEBorG
Omdømme og eksternt samarbejde
handleplan 2012 | side 18 & 19
Omdømme og eksternt samarbejde, fortsat …
arbejde med at udvikle undervisningsmodeller, der
kan bidrage til, at eleverne fra SoSU Silkeborg er ud-
dannet til at arbejde innovativt.
Modellerne tager afsæt i studier i praktikken i 2 af
vore samarbejdende kommuner. resultaterne viser,
hvad der skal til for, at medarbejdere er kreative og
innovative i det daglige arbejde. På sigt vil skolen
implementere undervisningsmodeller, der baner
vejen for innovativ tænkning og handling blandt
vore elever.
efteruddannelses- og udviklingsafdelingen
I forlængelse af ph.d.-forskning og projektarbejde
stiller skolens efteruddannelsesafdeling også skarpt
på innovation og innovativ pædagogik gennem
vores efter- og videreuddannelsesaktiviteter. I 2012
vil vi arbejde med innovationsbegrebet, så vi bliver
mere tydelige på, hvad vi forstår ved begrebet og,
hvordan det kan omsættes i kursusaktiviteter til
gavn for kursister og samarbejdspartnere.
Kommunernes arbejde med kompetenceudvikling
vil vi gerne understøtte med skræddersyede tilbud
inden for efterspurgte områder, f.eks hverdags-
rehabilitering og mestringsstrategier.
sAmpÅFUndSuDviklinG… vi tør, du kan, det sker …
pRIORIteRInGeR i buDGETTET ansættelse af 2 medarbejdere mere i udviklings-
og efteruddannelsesafdelingen
GRunDFORløb FOR tO-SpROGede
Skolen har en samfundsmæssig opgave i at være
med til at uddanne flygtninge og indvandrere.
derfor vil der i løbet af 2012 blive udbudt grund-
forløb for flygtninge og indvandrere, der har
lyst til at blive social- og sundhedshjælpere. det
første forløb starter til februar i samarbejde med
janus Integrator og VUC Silkeborg.
handleplan 2012 | side 20 & 21
InnOmOTivATiOn… vi tør, du kan, det sker …
I foråret 2011 gennemførte vi en medarbejdertilfreds-
hedsundersøgelse, og efterfølgende valgte SU, efter
anbefaling fra arbejdsmiljørepræsentanten, at de em-
ner der skulle arbejdes videre med, var ”det daglige
arbejde” og ”skolens omdømme”. disse 2 temaer vil
være gennemgående i de indsatsområder, der vurderes
at bidrage til den gode arbejdsplads i 2012.
God ledelse
der vil være et øget fokus fra ledelsen på at informere
og inddrage medarbejderne i den udvikling, som vi
ønsker for skolen.
God organisering med tid til kerneopgaverne
I 2012 vil der være en større opmærksomhed på
planlægningen af det daglige arbejde. der har været
mange udfordringer med at få en acceptabel kontinu-
itet i skemalægningen, så her vil skolen implemen-
tere en bedre organisering med fokus på langtids-
planlægning.
Fælles indsats for arbejdsmiljø og trivsel
Gennem forpligtende fællesskaber ønsker vi at skabe
trivsel og arbejdsglæde.
at skabe et godt arbejdsmiljø er en opgave, som på-
hviler alle i organisationen. Vi vil gerne understøtte en
kultur, hvor alle føler et ansvar for hverandre, og hvor
vi forpligter hinanden til at tage en snak med kollega-
en, hvis vedkommende viser tegn på mistrivsel.
Gode fysiske rammer
Med en samling af uddannelserne på rylevej og
ombygning af skolen gives der nye muligheder
for at tænke i anderledes og kreative løsninger for
indretning. disse muligheder vil søges udnyttet i den
udstrækning, det økonomiske råderum tillader.
Faglige udfordringer og opkvalificering
Skolen vil i 2012 fortsætte med at prioritere medar-
bejdernes kompetenceudvikling højt. der vil således
blive prioriteret videreuddannelse både på diplom-
arBEjdSPladSEN SoSU SIlKEBorG
den gode arbejdsplads
handleplan 2012 | side 24 & 25
og masterniveau.
Gennem deltagelse i relevante projekter kan der
åbnes op for nye faglige udfordringer og variationer
i den enkeltes arbejde, således at den enkeltes
kompetencer til stadighed udfordres.
Skolens administrative funktion styrkes ved tilførsel
af ekstra ressourcer i en periode i 2012. der er de
seneste par år indført nye systemer og procedurer,
og det kan være vanskeligt at få disse implemen-
teret og videreudviklet tilstrækkeligt, når der også
er en daglig drift, der skal klares.
ovennævnte kan medføre ændringer i opgave-
varetagelsen for den enkelte. om dette har
resulteret i en optimal organisering, vil blive
evalueret i efteråret.
den GOde ARbEjDsPlADs
”Et godt psykisk arbejdsmiljø med gode samarbejdsrelationer, lavt sygefravær, begrænset personaleud-
skiftning og få konflikter er ofte en forudsætning for at fastholde og tiltrække nye dygtige medarbejdere
til den offentlige sektor. En attraktiv, offentlig arbejdsplads kræver, at ledelse og medarbejdere yder en
fælles indsats med fokus på blandt andet konflikthåndtering, gode fysiske rammer og en organisering, der
skaber tid til kerneopgaverne”.
ovennævnte er indledningen på “opskrift på den gode arbejdsplads”, som forskere fra anvendt Kommunal
forskning (aKf), skriver i deres indledning på “7-veje til at skabe den gode arbejdsplads.”
Inspiration fra disse punkter indgår i 2012 og fremadrettet i skolens arbejde med “den gode arbejdsplads”.
pRIORIteRInGeR I BUdGEttEt
ansættelse af medarbejder i sekretariatet
møblering af nye faciliteter
•
sElvFORStÅnyelSe… vi tør, du kan, det sker …
“kommer til at tænke på et digt af Michael
Strunge, der handler om at være drømmenes
bannerfører og dem, der folder drømmenes faner
ud. Om at synge i specielle frekvenser, der får
murene af norm og ensartethed til at vælte. For
mig rummer dette digt essensen af, hvad tænke-
tank er for mig”
(medarbejder)
arbejdet med denne handleplan involverer mange
mennesker på skolen – både ledelse og medarbej-
dere. I løbet af første halvår finder skolens ledelse
temaer til bearbejdelse på årets tænketank – tema-
erne har afsæt i skolens strategiske overvejelser.
arbejdet med skolens handleplan kulminerer i
august måned, hvor ledelse og medarbejdere med
tværgående funktioner mødes i et døgn i tænketan-
ken. temaerne for årets tænketank meldes ud i god
tid, så deltagerne har mulighed for at drøfte tanker
og idéer med deres respektive teams og øvrige kol-
leger. På den måde er hver enkelt deltager klædt
godt på til to intensive dage, hvor det er tilladt ”at
tænke ud af boksen”, komme med skæve vinkler på
velkendte opgaver, komme med forslag til nye måder
at gøre tingene på, komme med projektforslag etc.
Inden man tager hjem, beslutter tænketanken hvilke
indsatsområder, der skal have højeste prioritet i det
kommende kalenderår, og ledelsen arbejder videre
med de økonomiske rammer og muligheder.
Efterfølgende præsenteres indsatsområderne i skolens
samarbejdsudvalg, hvor de behandles, og i sidste
ende er det bestyrelsen, der vedtager handleplanen
og budgettet. I løbet af efteråret er mange af indsats-
områderne ved at blive omsat til konkrete hand-
linger i organisationen. Nogle af indsatsområderne
kan iværksættes forholdsvis hurtigt, andre kræver
mere tid.
temaer der blev arbejdet med på tænketank
2011 var følgende >>>
haNdlEPlaN 2012 for SoSU SIlKEBorG
Fra tænketank til handleplan
handleplan 2012 | side 28 & 29
øsTjyllAnDsbedSte aRbeJdSpladS
den bedSte SkOleFOR ElEvERnE
DET StæRkeSteFaGlIGe MIlJø
OmDømmE OG EksTERnTSaMaRbeJde
skOlEnsRetnInG
ledelsesgruppen og ca. 20 medarbejdere mødtes i danParcs i Gjern den 25. – 26. august 2011 og arbejdede med inputs til handleplan 2012
“Det er rart at være en del af noget, som også bliver ført ud i livet!”
tænketaNKEN“Noget som jeg specielt vil fremhæve, var at vi havde god tid til processen. der var ikke hele tiden et
næste, vi skulle nå, men der var god tid til at få de gode idéer. dernæst er det jo Så positivt, at nogle
af de ting, jeg var med til at ”finde på”, også er dem, der bliver brugt ressourcer på næste år. Dette
fortæller mig, at alt på tænketanken ikke kun er vilde idéer, som aldrig bliver til noget. det er rart at
være en del af noget, som også bliver ført ud i livet!
det er meget motiverende at deltage i en tænketank, når det efterfølgende viser sig, at nogle af de
ting, der er i fokus på tænketanken, faktisk implementeres i skolens dagligdag umiddelbart efter.”
Medarbejdere om tÆNKEtaNKEN
“Det er rart at være en del af noget, som også bliver ført ud i livet!”