Post on 11-Aug-2020
Fredagsbrev
Århus Friskole d. 8. oktober 2010
Store og små friskolebørn på MØGELØ – lejr.
Læs i denne uge om….
OPTOGS-UGE i kommende uge.
Lejrskole på Møgelø i Juelsø.
Sikker skolevej (Et bestyrelses udvalg).
Arbejdsweekend på ÅF – fedt!
Besøg fra Århus Produktionsskole
Sikker skolevej
Kom og støt op om vores kamp!
Vi har i skolens bestyrelse været med til at danne en gruppe, som arbejder for
at forbedre skolevejene i Stavtrup. Gruppen består af repræsentanter fra Århus Friskole, Højvangskolen,
Fodboldklubben og Lokalrådet.
Rådmand for Teknik og Miljø, Laura Hay er på lytte-runde i Århus og kommer her til Stavtrup
Onsdag 13. oktober 2010, kl. 17 - 18.30.
Mødet afholdes på Højvangskolen, Afd. B, Fællesarealet.
På Møgelø er der sikker skolevej, men hvordan ser det ud med Søholmvej?
Optogs uge i næste uge.
I næste uge er der værkstedsuge på Århus Friskole.
Vi starter hver dag klokken 8.45 til 9.30 med klassetid.
Kokken 9.45 – 10.15 er vi alle samlet i salen til fællessang og ”stemning”.
Herefter… kl. 10.15 – 11.30 og igen fra 12.30 – 14.00 står der værkstedsfag på
skemaet.
I denne uge har alle eleverne valgt sig ind på et af følgende 6 værksteder:
Stylteværksted
Danseværksted
Masketeater-værksted (med to piger fra Peter Sabro seminariet)
Gøgler-værksted
Trommeværksted
Blæs-værksted
… derudover vil der blive mulighed for at komme i Clinic på…
Hatteværkstedet
Styletøjs-værkstedet.
Ugens arbejde munder ud i et fantastisk karnevalsoptog som går igennem Århus
Gågade næste fredag klokken 15 – 16. Det betyder at efterårsferien først starter
klokken 16.
Salg af andelsrækkehus i Stautrup!
4 værelses andelsrækkehus, på 95 kvm i to plan til salg i bofællesskab med frivillig fællesspisning.
Der er en lille have til hvert hus, og udover det, er der et stort fælles udeareal med forskellige
muligheder. Prisen på andelen er ca. 1.027.000,-, den månedlige husleje 5240,- incl fællesudgifter,
og anslået el, vand og varme 12-1400,- pr. md. Foreningen er beliggende 3-400 m fra Brabrand Sø,
og i gå afstand til Friskolen. Overtagelse ca. 1.dec.
Kontakt Tine Sanden på 28930358
Ude-legesager til sandkassen i skolegården ønskes! Som man kan læse andetsteds i denne udgave af fredagsbrevet, har der været
forældrearbejdsweekend. Her blev der lavet en legesager-kasse, som gerne må fyldes
op med godt sandlegetøj. Har du noget så kom til Anders fra SFO’en.
KULTUR-NAT OPTOG Kulturnat d. 15/10 2010
Efter i mange år at have været fast ingrediens ved Århus Festuge holder Århus
Friskole flyttedag i forhold til deres traditionsrige KARNEVALS-OPTOG.
Vi starter ved Biografen i Ryesgade klokken 15.00. Så går turen ned gennem strøget
for fuld musik og samba-rytmer. Klokken ca. 15.30 har optoget nået pladsen foran
Store Torv. Her vil vi vise de sange, danse og gøglenumre vi har øvet os på i løbet af
ugen. Klokken 15.55 er vores normale afdeling slut. Men…så starter den officielle
åbning af Kultur-nat Århus lige ved siden af – ved trappen til teateret klokken 16.00.
Vi er blevet inviteret med som aktører til åbningen, hvilket vi naturligvis glæder os
meget til. Sammen med bl.a. Archauz fremfører Århus Friskole et dansenummer.
Husk at hente dit karnevalsbarn på Store Torv klokken 16. Du skal give klasselæreren
besked, at du har hentet !!!
Derefter er der fri leg i kulturen i Århus midtby. God fornøjelse
Se mere om kulturnat på… http://kulturnataarhus.dk/
Billetter til nattens/aftenens arrangementer kan bl.a. købes i Merkur Kiosken i Viby
Centret.
Priser: Voksne: 100 kroner Adgangsbilletten til KulturNat Århus er i år et armbånd. Børn (under 15 år): gratis Køber du din billet inden den 15. oktober, får du udleveret en billet, Studerende: 60 kroner som kan ombyttes til et armbånd på selve dagen. Pensionister: 60 kroner
It camp 2010 - d. 18., 19., 20. oktober
Kom og vær med, når der igen i år afholdes it camp på Aarhus Universitet!
På it camp vil du opleve nogle af de mange muligheder it-området har at byde på. Vi vil vise dig, at der
er et væld af spændende emner og problemstillinger. It er en vigtig del af hverdagen og samfundet, og
du vil som deltager på it camp opleve, i hvor høj grad næsten alting er afhængigt af den spændende
teknologi og software.
Så er du pige mellem 15 og 19 år, som er interesseret i it og har lyst til at prøve at eksperimentere
med it i 3 spændende dage på Aarhus Universitet, kan du tilmelde dig dette års it camp. Der er GRATIS
deltagelse, forplejning og overnatning på vandrehjem.
Tilmelding http://itcamp.dk/
Efterlysning….
Lille hjemmebygget kasseguitar savnes efter Rød lejr Da vi var på Rød lejr havde vi 3 små hjemmebyggede kasseguitarer med - de to lå efterfølgende i
bagagenettet på Rød bus. Der var kun en da jeg kom for at hente den - hvem ved noget?
Den er lavet af en stor malet cigarkasse og har 3 strenge.
Det er meget vigtigt vi får den igen - det er en dreng fra 4.klasse, der har bygget den.
VH Asger
Er der noget mere dejligt end at se skolen blive dejligere?
Endnu engang skal der lyde en tak fra bestyrelse,
lærergruppe og elevgruppen. Det er selvfølgelig de
”helte-agtige” forældre som lørdag og søndag i sidste uge
deltog i FORÆLDREARBEJDS-WEEKEND.
Det er bare så dejligt at komme tilbage på skolen og se alt det, der er sket.
Vi glæder os allerede til næste omgang FORÆLDREARBEJDSWEEKEND i
foråret (2-3. april) hvor alle de, som ikke kunne i sidste weekend, jo ses
Arbejdsweekend efterår 2010 – ”update”
Hermed stor tak til alle I deltagende forældre ved sidste weekends arbejdsdage på skolen.
Med et fremmøde på 35-40 forældre + mange børn lørdag og 25-30 forældre + børn søndag
nåede vi godt igennem alle arbejdsopgaverne og lidt til - Godt gået
Kom gerne igen - sammen med alle de som har tilmeldt sig i foråret
Vi er 3 forældre i ”Udvalget for forældrearbejde”, der i samarbejde med skolens ledelse og pedel
står bag disse arbejdsdage.
Som nævnt for jer, der var med i forgangne weekend var arbejdsdagene på skolen for bare få år
siden en ”kriseramt” forældreforpligtigelse, der led under et meget begrænset fremmøde.
Det er ikke længere tilfældet.
Nu er det solidt fremmøde, engagement og masser af gå-på-mod, der præger billedet.
I udvalget arbejder vi på – efter bedste overbevisning - at udvikle og opgradere rammerne og
indholdet for forældrearbejdet på skolen.
Derfor vil vi meget gerne - som også nævnt i weekenden – at I kommer med forslag, gode ideer og
konstruktiv kritik - stort som småt - til såvel form (planlægning og afvikling) som indhold
(arbejdsopgaver), så vi får mulighed for at tage stilling til det og integrere det i vores
udvalgsarbejde.
Forslag, gode ideer og konstruktiv kritik - gerne ledsaget af begrundelser, beskrivelser,
inspirationsbilleder eller andet sendes pr. mail til skoleleder@aarhus-friskole.dk og skriv
”forældrearbejde” i emnefeltet.
Mange hilsner og vel mødt til resten i foråret
Forældrearbejdsudvalget (Malou, Sanne, Claus fra bestyrelsen)
På torsdag den 14. oktober inviterer Musikcaféen i Mejlgade alle mellem 13 og 17 år ind til en gratis koncert med Flødeklinikken. Dørene åbner kl. 19.30 og koncerten forventes afsluttet ca. kl. 21.30. Der er adgang forbudt for voksne og arrangementet er naturligvis alkoholfrit. Man skal simpelthen bare melde sig ind i Musikcaféen 1317 -gruppen på facebook og fortælle os sin alder, og hvilken skole man kommer fra. Så vil man blive skrevet i døren. For alle andre koster det 50 kr. at komme ind. Musikcaféen [1317] er en eksklusiv koncertrække, som nu kører på andet år. Projektet er støttet af Kunststyrelsen, og har til formål at give aldersgruppen rigtige kvalitetskoncerter i trygge rammer. Tidligere har [1317] præsenteret navne som Electrojuice, Kiss Kiss Kiss og senest Thee Attacks. I vores facebook gruppe er man også inviteret til at ønske navne til vores fremtidige koncerter. Vi glæder os til at se jer!
Med venlig hilsen / Kind regards Sune Rustrup
Madplanen for kommende uge. Birtha serverer frugt og rugbrød.
Musikcaféen Mejlgade 53 8000 Aarhus +45 8676 0344 www.musikcafeen.dk
Den gennemgående lejrskole på Århus Friskole. MØGELØ-LEJREN
Ikke for at tage opmærksomheden fra selve
lejren, men dette var undertegnedes første
besøg på den i friskolesammenhænge
sagnomspundne Ø-lejr for ”Gul-gruppe” –
MØGELØ.
Da jeg ankom mandag middag sammen med
9. klasse, var 8. klasse trods en vindhastighed
på 10 m/s allerede kommet over Juelsø og ind
til Borgen på Møgelø. En håndfuld gæve 8.
klasses elever var sejlet retur med
”Konebåden” en gammel redningsbåd fra
Fanøkanten, så også vi kunne prøve kræfter
med søens vind og vand. Puha det var hårdt
arbejde. Lars Madfar og en lille gruppe elever
var også på hårdt arbejde i Metro, hvor ugens
madvarer skulle indkøbes. Alt imens ost,
cornflakes, hakket oksekød og bananer blev
hevet indenbords i de mange indkøbsvogne,
lod resten af storegul sig indtjekke på Møgelø-
Borgen og i annekset også kaldt Tantehuset.
Klokken 16.00 var alle tjekket ind, selv
indkøberne og 5 dages lejr kunne nu for alvor
påbegyndes.
Først 2 dage med Ungdomslejr med
musikquiz, natteroderi, forberedelser til
skumringsløb og natteløb. Dernæst 3
dage med både store gul og lille gul
under samme tag – ganske som
derhjemme, men alligevel på en helt
anden og fantastisk fed måde.
Århus Friskole har i efterhånden ?? -
mega mange år holdt Møgelø-lejr til stor glæde for både personale og for friskoleeleverne. Det er
noget helt specielt, at man som lille er af sted på lejr med sine lege-storesøskende de to første
skoleår, for så efter en pause på 7 år at vende tilbage til samme ø, samme hus, samme skov, men nu
som den store med sin egen lille lege-lillesøskende at passe på.
Lege-søskende spiser sammen, går ture sammen, lave bål sammen og ikke mindst putter de store
deres små søskende. Må det vare ved i mange år endnu! Peter
Besøg fra Produktionsskolen.
Endnu engang fik ÅF fornøjelse af en produktion fra Produktionsskolen. Tidligere
bestyrelsesmedlem Joakim Øster, hans kollegaer og dygtige elever fra Århus
Produktionsskolen viste forestillingen for de af vores elever, som ikke var af sted på lejr.
Tak for den oplevelse – I skal være velkommen en anden gang!
________________________________________________________________________________
Børneorm Der skal tjekkes for børneorm og evt. igangsættes behandling. Husk grundig
håndhygiejne.
Gøglerne Til kommende uge skal gøglerne medbringe eget udstyr (hvis man har noget).
Stylterne Husk hjelm, knæ- og håndledsbeskyttere. Ellers kan man ikke komme i højden.
Farve optog Medbring til optoget fredag tøj i SORT, RØD OG/ELLER GRØN.