Post on 22-Aug-2020
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 1
Drejebog 2
for implementering af skolestrategi, skolereform og arbejdstidsregler
på folkeskolerne i Odder Kommune
Senest redigeret den 11.10.2013
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 2
Indholdsfortegnelse 1. Værdier ...................................................................................................................................................... 3
2. Proces ........................................................................................................................................................ 4
2.1 Risikovurdering ....................................................................................................................................... 5
3. Organisering .............................................................................................................................................. 6
3.1 Projektets formål .................................................................................................................................... 6
3.2 Organisation ........................................................................................................................................... 6
4. Aktører, roller og mødedatoer.................................................................................................................. 10
4.1 Byråd ...................................................................................................................................................... 10
4.2 Ledere .................................................................................................................................................... 11
4.3 Personale ............................................................................................................................................... 12
4.4 Forældre ................................................................................................................................................ 13
4.5 Elever ..................................................................................................................................................... 14
4.6 Frivillige organisationer ......................................................................................................................... 14
5. Arbejdsgruppe: Ressourcetildelingsmodel .............................................................................................. 14
6. Arbejdsgruppe: Arbejdstidsregler ............................................................................................................ 15
7. Arbejdsgruppe: Arbejds- og undervisningsmiljø ...................................................................................... 15
8. Fasearbejdsgrupper: indskoling, mellemtrin og udskoling ...................................................................... 17
8.1 Inklusion/fællesskaber .................................................................................................................... 18
8.2 Tværfagligt samarbejde og helhed ....................................................................................................... 19
8.3 Samarbejde med partnere i lokalsamfundet ........................................................................................ 21
8.4 Personalets efteruddannelse ................................................................................................................ 22
8.5 Kvalitet, effekt, mål og evaluering ................................................................................................... 23
8.6 Forældre- og elevindflydelse ............................................................................................................... 25
8.7 Bevægelse og motion ........................................................................................................................... 26
8.8 Digitale læringsmiljøer .......................................................................................................................... 27
8.9 Internationalisering og styrkelse af fremmedsprog ............................................................................. 28
8.10 Samlet anslået ressourcebehov til arbejdet i fasearbejdsgrupperne ................................................. 28
Bilag 1: Indhold i statusanalysen ................................................................................................................. 31
Bilag 2: Indhold i analyserapport ................................................................................................................. 32
Bilag 3: skolestrategien ................................................................................................................................ 35
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 3
1. Værdier
Nye aftale og nytænkning
I august 2014 skal skolerne organiseres efter hensigterne i en ny skoleaftale og de nye arbejdstidsregler.
Der lægges op til nye måder at organisere arbejdstid og læring på i både arbejdstidsreglerne og
skoleaftalen. Implementeringsprocesser af denne karakter fordrer tydelige mål, inddragende processer og
evaluering af initiativer. Processer som engagerer både ledelse og personale i nytænkning af arbejdsmåder,
samarbejdsformer og læringsmiljøer på skolen.
Diversitet fremmer nytænkning, når den foregår i anerkendende miljøer. Der nedsættes både tværfaglige og
monofaglige arbejdsgrupper på de enkelte skoler og i forvaltningsregi.
Dialog
For at kunne forstå og gennemføre implementering af ny arbejdstidsregler og skoleaftale er
kommunikationen mellem ledelse og medarbejdere afgørende. Kommunikation og dialog er væsentlige
faktorer for organisationers udvikling, forandring og eksistensgrundlag. Elementerne fra kommunikation og
dialog tilfører organisationer ny viden, forståelse og meningsdannelse. Igennem hele processen vil der være
fokus forvaltningens og skolernes interne kommunikation.
I dialogen er sandheden ikke givet på forhånd. Parterne skal gennem et ligeværdigt samarbejde forsøge at
få det bedste frem i hinanden.
Forvaltningen planlægger et forløb, som inddrager ledelse og personale og som sigter efter at klæde
ledelsen på til at planlægge kvalitetsprocesser og lede dialogbaserede forandringsprocesser på egen skole.
Folkeskolen består af forskellige personale- og brugergrupper, som sammen sikrer børnenes trivsel og
læring i gode rammer. Folkeskolens forskellige personale- og brugergrupper inddrages i processen.
Helhed i Børn og unge
Forvaltningen lægger op til helhedsorienteret indsats, som samtænker børn og ungeområdet. Ikke blot på
skoleområdet, men for skole, daginstitution, PPR og ungdomsuddannelserne. Konklusionerne for
Fremtidens dagtilbud inddrages i processen, så børnesyn, fokusområder og struktur i højere grad
samtænkes. Inklusionshandleplanen udvides til daginstitutionsområdet og ungdomsuddannelserne.
Der nedsættes derfor arbejdsgrupper, som består af repræsentanter fra de forskellige områder.
Fokusområderne fra skolestrategien lægges under processen og tilrettes i det omfang, det er nødvendigt.
Effektivitet
De to aftaler lægger op til at der skal arbejdes på nye måder. I økonomiaftalen ml. KL og regeringen er der
afsat 1.2 mio til Odder Kommune til implementering af centrale dele af folkeskoleaftalen. Det er en
uimodsigelig betingelse, at de to aftaler tilsammen skal bidrage til en både større produktivitet og højere
effektivitet i folkeskolen.
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 4
2. Proces
Udviklings- og implementeringsprocessen vil mindst tage to år. Processen vil overordnet gennemgå
følgende proces, hvor delelementerne overlapper hinanden. Drejebog 2 omhandler primært analyse og
beskrivelsesfasen. I de efterfølgende faser udkommer nye drejebøger.
Opfyldelsen af intentionerne i skoleaftalen med de afsatte ressourcer fordrer, at forvaltningen tager initiativ til
at lave en status over forhold på skoleområdet, som bliver berørt af arbejdstidsregler og skoleaftale.
Forvaltningen udfærdiger et statusnotat, som anvendes løbende i processen og indgår i analyserapporten
Herefter analyseres og beskrives særlige forhold, som har betydning for muligheden for at implementere de
to aftaler: ressourcetildeling, tværfaglig samarbejde, sammenhæng ml. undervisning og fritid, mulighed for at
understøtte bevægelse og motion på skolerne, partnerskaber, efteruddannelse mm. Der etableres
arbejdsgrupper med deltagelse af forskellige faggrupper, som overordnet
- analyserer status
- beskriver muligheder og udfordringer,
- laver anbefalinger til løsningsmuligheder.
Sideløbende med og efter analyse/beskrivelsesfasen etableres dialog med folkeskolens forskellige parter:
MED, skolebestyrelser, elevråd og de faglige organisationer. Formålet med dialogerne er
- at formidle status på projektet
- kvalificere arbejdet med analyser og beskrivelser via dialog med forskellige parter
- at udbrede ejerskabet til projektet til folkeskolens mange aktører for at lette den efterfølgende
implementering
Ultimo november sammenfattes analyser og anbefalinger fra arbejdsgrupper og dialogparterne i et notat.
Notatet danner udgangspunkt for politisk drøftelse og vedtagelse i november og december måned.
Den første del af implementeringsfasen er fælles. Derfor vil den største aktivitet i efteråret være i forhold til
forvaltningen og skolelederne. I nedenstående tabel er aktivitetsniveauet i forhold til drejebogen forsøgt
illustreret overordnet fordelt på de forskellige aktører.
Status (aug - nov )
Analyse og beskrivelse (aug - nov)
Dialog og formidling (nov-jan)
Vedtagelse og planlægning (nov-maj)
Implementering og evaluering (aug -
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 5
Forvaltningen anbefaler, at lederne deler viden om muligheder og udfordringer i de nye aftaler, men at de
venter med at inddrage personalegrupper indtil byrådet har taget stilling til økonomi, skolestruktur mm.
Skolerne udarbejder herefter en implementeringsplan for den enkelte skole. Implementeringsplanerne skal
være forvaltningen i hænde den 14. marts 2014.
2.1 Risikovurdering
Forvaltningen har lavet en risikovurdering af projektet, hvor forhold der kan true projektets gennemførsel er
vurderet.
Risikofaktorer Tiltag Risikoparameter
Interessemodsætninger
om mål
Dialog, inddragelse, tydelighed,
åbenhed, beslutninger ligger udenfor
projektet, ikke
Ressourceklemme:
- konkurrerende
aktiviteter
- detailplanlængning,
som trues af projektet
- for få forvaltnings og
ledelsesressourcer
Uklar
Aktivitetsmylder Deadline: vilkårsdelen
Kommunikation af belastninger
Fremdrifts/ utålmodighed
hos medarbejdere
Kommunikation til medarbejdere.
Tydelig afstemning kommunikation om
hvad og hvornår.
Uklarhed om rammer og
resultater
- Undersøger vi det
rigtige
Prioritering og tydeliggørelse af det
mest relevante
0
1
2
3
4
5
6
Personale
Skoleledere
Forvaltning
Politikere
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 6
- Er præmisserne de
rigtige
- Er vi styret af
forforståelser?
Ledelsesrum som
forandres
Støtte og forberedelse af lederne
særskilt:
- kurser i inklusion og i
arbejdstidsregler
- ledersamtaler
- netværk
Ejerskabsunderskud hos
medarbejdere
Formåls kommunikation til
medarbejderne
Inddragelse og synlig beskyttelse af
rettigheder.
Ledernes mulighed for at påvirke
medarbejdere styrkes gennem
uddannelse, inddragelse og
kommunikation. 1. leders opgave.
Anerkendelsesunderskud
/ikke oplevet
anerkendelse
Professionelt lederskab gennem
”påklædning”.
Lederskab
Tydelig formulering af opgaver med
inddragelse af professionelle lærere og
pædagoger.
Forstyrrelser fra nationalt
hold
3. Organisering
3.1 Projektets formål
At analysere status og ressourcebehov, udarbejde anbefalinger og igangsætte tiltag i forhold til
implementering af ny arbejdstidsregler og skolereform.
3.2 Organisation
Arbejdet med aftalerne og strategien involverer mange aktører. Nedenstående diagram illustrerer
organiseringen af de forvaltningsinitierede initiativer, som vil være særlig intense i tidsrummet august til
december 2013.
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 7
Projektejer
Mads Gammelmark
Projektleder
Lise Gammelby
Byråd
Kommissorium
Træffe afgørende beslutninger om organisation og struktur
Fastsætte rammer i forhold til økonomi:
o Vedtage budget for implementering af reformen i forhold til drift og anlæg
o Vedtage ny budgettildelingsmodel for skoleområdet
Fastsætte krav og rammer i forhold til planlægningen af lærernes arbejdstid:
o krav til den andel, lærerne i gennemsnit skal anvende til undervisnings- og understøttende
undervisning
o rammer for hvordan den øgede tid til undervisning og understøttende undervisning kan
frigøres
Drøfte og fastlægge nye politiske parametre for serviceniveauet på skoleområdet, da elevtimetallet reelt ikke længere er et parameter:
o Drøfte og fastlægge mål for trivsel, faglighed og inklusion o Afklare, hvordan den løbende vil følge op på skolernes resultater fx i forhold til elevernes
faglighed, inklusion,
Fastlægge mål og rammer for den understøttende undervisningstid og for forpligtelsen til at sikre samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv.
Drøfte rammer for, hvordan folkeskolen, den kommunale ungdomsskole og den kommunale musik- og billedskole gensidigt samarbejder, og kommunalbestyrelsen skal beslutte mål, indhold, struktur og økonomi for de nye fritidstilbud i forlængelse af skoledagen.
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 8
Styregruppe
Styregruppen består af:
Direktør Mads Gammelmark,
Skoleudviklingskoordinator: Lise Gammelby,
Formand for Udvalget for Børn, unge og Kultur: Lars Grønlund
Udviklingskonsulent for daginstitutionsområdet: Mette Lunau Larsen
Bent Eriksen fra Skanderborg-Odder lærerkreds,
Ann Søndergaard Pedersen fra BUPL,
Mette Fuglsig Schjødt, FOA
Niels Pytlich fra lederforeningen,
Helle Linneman Olsen fra forældrebestyrelserne,
Styregruppen drøfter centrale elementer i processen.
Kommissorium
Styrke den tillidsskabende dialog omkring omstillingsprocessen i Odder Kommunes Skolevæsen
Tilse projektets fremdrift
Er ansvarlig for, at projektets arbejde understøtter eksisterende beslutningssystem, herunder MED-
udvalg, de faglige organisationers forhandlingskompetence og de politiske beslutningstagere
Forberede direktionen, således at de kan udarbejde beslutningsgrundlag til politisk udvalg og byråd
Drøfte større principielle temaer
Projektgruppe
Består af projektleder Lise Gammelby og 1 projektmedarbejder, som vil være gennemgående i projektet
Projektgruppen bliver løbende assisteret af HR, økonomi og kommunikation.
Opgaver
Sikre dagsorden, afholdelse og opfølgning på møder i arbejdsgrupper og analysegrupper
Udarbejde statusrapport til politisk behandling
Udarbejde analyserapport med anbefalinger til politisk behandling
Udarbejde dagsordenspunkter til politisk behandling
Sikre at relevante temaer indgår i analyseprocessen
Udarbejde forslag og anbefalinger til løsning af problemer
Økonomi Foreløbig opgaveliste
At deltage i møder ad hoc med skoleudviklingskoordinator og personalechef, hvor projektplan drøftes (Birgitte)
At medvirke til udarbejdelsen af statusnotat til byrådet i forbindelse med behandling af budget 2014 (Birgitte)
At lave beregninger på de økonomiske konsekvenser af timeforøgelsen jf. den nye skolereform – for Odder Kommune samlet og for hver enkelt skole.(Birgitte)
At deltage i arbejdsgruppen for ny ressourcetildelingsmodel og assistere gruppen med løbende beregninger (Birgitte).
At medvirke til udarbejdelsen af en rapport om muligheder og konsekvenser ved indførelse af ny arbejdstidsregler og skolereform. Repræsenterer den økonomiske vinkel. (Birgitte)
At medvirke til at lave analyser af de enkelte skolers muligheder for at efterleve intentionerne i ny reform ud fra en ressourcemæssig vinkel. (Birgitte)
Skolelederne kan inddrages ad hoc.
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 9
HR Foreløbig opgaveliste
At deltage i møder ad hoc med økonomikonsulenten og skoleudviklingskoordinatoren, hvor projektplan drøftes (Jørgen)
At deltage i arbejdsgruppe for arbejdsmiljø og assistere med oplæg til evalueringer af arbejdsmiljø, procedurer mm. (Ulla)
At deltage i vurderingsmøder på alle folkeskolerne i Odder, hvor man sammen med skoleledelse, medlemmer fra MED og byggeri vurderer den enkelte skoles muligheder for at leve op til arbejdsmiljølovgivningen (Ulla)
At udarbejde et notat vedr. skolernes muligheder for at leve op til arbejdsmiljølovgivningen i samarbejde med Byggeri. Notatet skal indgå i det samlede statusnotat, som indgår i budgetdrøftelserne den 28. og 29.august. (Ulla)
At deltage i en arbejdsgruppe omkring ny udfordringer og anbefalinger til arbejdet med den nye arbejdstidsregler. (Jørgen)
At medvirke til at vurdere efteruddannelsesbehov for skoleledere samt udarbejde forslag til kursustiltag.
At deltage i relevante skoleledermøder mhp. at sparre deltagerne med opdateret viden om arbejdstidsreglerne. (Jørgen)
At medvirke med anbefalinger vedr. arbejdstidsreglerne til rapport til byrådet ultimo november.
Kommunikation
Formål:
- At understøtte en åben dialog med inddragelse af folkeskolens mange parter
- Synliggøre proces og mulighed for inddragelse
Målgrupper:
- Personalet
- Forældre
- Borgere
- Elever
Metode:
Primær brug af intra: personale, forældre, elev
Information til borgere og forældre via pressemeddelelser og Oddernettets facebook.
Nøgletidspunkter for kommunikation:
1. Buk-udvalgets vedtagelse af drejebog den 27. august.
2. Interview af nøglemedarbejdere i fasegrupperne. Midt oktober.
3. Analyserapportens færdiggørelse og kommende dialogproces: primo november
4. Formidling fra dialogmøderne
5. Politisk vedtagelse af rammer, principper og mål for folkeskolerne i Odder. (Byråd 9.12)
Efter politisk vedtagelse i december ligger den primære kommunikationsopgave til personale og forældre på
den enkelte skole
Arbejdsgrupper
Der skal nedsættes 6 forskellige arbejdsgrupper. Tre har fokus på forhold, som retter sig imod rammeforhold:
økonomi, bygninger, arbejdstidsregler og arbejdsmiljø. Tre af grupperne retter sig mod indholdet i
skoleaftalen, og er inddelt i forhold til faserne på skolerne: indskoling, mellemtrin og udskoling.
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 10
Indsatsområder, som er fælles for skolerne er inddraget i den samlede projektorganisering. Det gælder
inklusion, som har været drøftet i en separat arbejdsgruppe i skoleåret 2013/14, forsøg med aktivitetstimer
og udskoling. De tre indsatsområder er afspejlet i de tre fasegrupper. Fasegrupperne drøfter udfordringer og
laver anbefalinger i forhold til de sammenlignelige temaer. Foreløbig er temaerne følgende:
- inklusion,
- bevægelse og motion,
- tværfagligt samarbejde,
- samarbejde med partnere i lokalsamfundet,
- internationalisering og sprog,
- forældre og elevindflydelse,
- mål og evaluering
- digitale læringsmiljøer samt
- personalets efteruddannelse.
Alle arbejdsgrupperne skal arbejde med at finde nye løsninger inden for den eksisterende skolestruktur med
7 skoler. Resultaterne fra arbejdsgrupperne indskrives i analyserapporten.
4. Aktører, roller og mødedatoer
4.1 Byråd
Byrådet vedtager de overordnede rammer for folkeskolerne i Odder Komme: skolepolitik, struktur og
økonomi. Det politiske udvalg, Børn, unge og kulturudvalget, skal i løbet af efteråret tage stilling til revision af
lokale politikker, strategier og handleplaner på skoleområdet.
Tiltag BUK ØK Byråd
Temamøde om drejebog og aftaler 27.8
Budget for byråd 28+29.8
Dialogmøde med Odder Fælles Elevråd 26.11
Dialogmøde med skolebestyrelserne 25.11
Drøftelse af den fremtidige organisering
af Odder Skolevæsen og implementering
af ny skolereform med afsæt
analyserapport. Vedtagelse af principper,
politikker, organisering og ressourcer.
26.11 2.12 9.12
Politikere
•Udvalget for Børn, unge og kultur
•Økonomiudvalget
•Byråd
Ledere
• Forvaltning
• Skoleledere
• Ledere
Personale
•MED
• Faglige organisationer
• Lærer- og pædagoggrupper
Forældre
• Skolebestyrelser
• Forældremøder
Elever
• Elevråd
• klasser
Frivillige organisationer
• Idrætsforeninger
• Musikskole
• Ældresektoren
•m.fl
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 11
4.2 Ledere
Forvaltningen
Forvaltningen leder processen og har ansvar for den overordnede planlægning og implementering af
aftalerne.
Forvaltningen har ansvaret for, at der bliver udarbejdet analyser af forhold omkring arbejdstid,
arbejdsmiljø samt den samlede økonomi for skolerne i Odder.
Forvaltningen har ansvaret for, at skolelederne får de rette værktøjer til at lede skolerne med de nye
aftaler.
Forvaltning har ansvaret for, at byrådet får oplysninger om udfordringer og anbefalinger i forhold til
aftalerne, så der overordnet kan træffes beslutning og struktur, økonomi og organisation.
Forvaltningen har ansvaret for, at der afholdes individuelle ledersamtaler ml forvaltning og ledere om
ledelsesudfordringer på den enkelte skole i forhold til de nye aftaler.
Skoleledelsen
Skoleledelsen består af den samlede ledelsesgruppe, som er ansat ved den enkelte skole: skoleleder, SFO-
leder, souschef, adm. leder, dagtilbudsleder m.fl.
Skolelederne er ansvarlige for drøftelserne i de af forvaltningen nedsatte studiegrupper. Her deles
de viden om udfordringer og anbefalinger i arbejdet med aftalerne – set fra et ledelsesperspektiv.
Skoleledelsen skal alle deltage i fælles ledelseskurser om implementering af aftaler og inklusion.
Skoleledelsen er ansvarlige for implementering af kommunens fælles initiativer på den enkelte skole
samt sikre at den enkelte skole tilpasse aftaler til en lokal kontekst.
Skoleledelsen er ansvarlige for at lave tiltag, som støtter gode undervisningsmiljøer og
arbejdsmiljøer i en forandringsfase.
Skolelederne er ansvarlige for, at personale fra hver skoler deltager i fasearbejdsgrupperne.
Tiltag Skoleledere Alle ledere
Studiegruppe: arbejdstidsregler 6.8
Studiegruppe: skoleaftale 14.8
Inklusionskursus 21.8
Studiegruppe: skolelederkompetencer 22.8
Studiegruppe: kommunikation og
sammenfletning
28.8
Inklusionskursus 4.9
Samtaler med Mads og Lise: Uge 36 og 37
Inklusionskursus 19.9
Inklusionskursus 3.10
Analyse af skoler og arbejdspladser
Lederseminarer – Odder
KL’s kurser
Temamøde for forvaltning, ledere og TR fra
BUPL og DLF om analyserapporten
7.-8.
november
Stormøde i MED-udvalg 22.11, 1
kvartal 2014
Dialogmøde med BUK Primo januar
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 12
4.3 Personale
Med-udvalgene
Medudvalgene indtager en særlig rolle i forbindelse med indførelse af ny arbejdstidsregler. MED-udvalgene
mødes løbende på de enkelte skoler og samles på tværs af skoler to gange i løbet af skoleåret 2013/14.
Aktiviteterne i MED-udvalgene på skolerne er en naturlig del af skolens virksomhed og deltagerne aflønnes
af skolerne:
Kommissorium:
At monitorere arbejdsmiljøet på skolerne under arbejdet med omlægning
At drøfte muligheder og konsekvenser når lærerne skal udføre størstedelen af arbejdet på
skolen
At drøfte etablering af arbejdspladser på skolerne
Samarbejde på tværs af faggrænser
At drøfte roller og opgaver i forbindelse med ny arbejdstidsregler og skolereform
Tiltag Dato
HR og byg på besøg på
skolerne
Uge 40 og 41
Stormøde med MED 22.11
Status 1. kvartal i 2014
Faglige organisationer
De faglige organisationer samarbejder med forvaltning i forhold til fortolkning og implementering ny
arbejdstidsregler
Deltager i styregruppearbejdet
Drøfter arbejdstidsregler med forvaltning og skoleledelse og bidrager til formidling på skoler
Drøfter professionsidealer og samarbejde
Deltager i planlægning af TR-lederdøgn
Tiltag Dato
Styregruppemøde 16.8
18.9 kl. 14 – 16
22.10 kl. 14 – 16
18.11 kl. 14 - 16
Temamøde for
forvaltning, ledere og
TR fra BUPL og DLF
om analyserapporten
7.+8.11
Lærere og pædagoger
Det er vigtigt, at den enkelte lærer og pædagog ved, hvilke konsekvenser læreraftalen har for den enkelte
medarbejder og at de har indflydelse på den hverdag, som skal ud. Implementeringen af ny arbejdstidsregler
og skoleaftale skal tænkes som en læringsproces for personalet. Regeringens og kommunens mål skal være
tydelige, og personalet skal kunne følge deres egen læringsproces i forhold hertil. De skal vide, hvad der
forventes, og hvornår de lykkes. Der planlægges med følgende aktiviteter:
Stormøde om arbejdstidsregler
Cafemøder på Skovbakkeskolen og Parkvejens Skole om centrale tanker i reformen. .
Personalet deltager i fasearbejdsgrupperne samt i arbejdsgrupper på skolerne.
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 13
Tiltag Dato
Digitale læringsmiljøer Uge 36
Internationalisering og styrkelse af fremmedsprog Uge 37
Personalets efteruddannelse Uge 38
Tværfaglighed og helhed i skoledagen Uge 39
Samarbejde med partnere i lokalsamfundet Uge 40
Bevægelse og motion Uge 41
Inklusion Uge 43
Mål og evaluering Uge 44
Forældre og elevindflydelse Uge 45
Fællesmøde om arbejdstid og reform Januar/feb
Mødedatoer i fasegrupperne
4.4 Forældre
Forældrene er en ressource og skal bidrage til skolens virke. Den nye skolereform indebærer, at eleverne
skal tilbringe mere tid på skolen.
Skolebestyrelserne indgår i dialogmøder med udvalget for Børn, unge og kultur
Tiltag Indskoling Mellemtrin Udskoling
Digitale læringsmiljøer 2.9
9 – 11.30
Møderum 6
2.9
12.30–15.00
Møderum 1
5.9
10.00-12.30
Møderum 6
Internationalisering og styrkelse af fremmedsprog 11.9
9 – 11.30
Møderum 1
11.9
12.30-15.00
Møderum 1
10.9
12.30-15
Møderum 6
Personalets efteruddannelse 18.9
12.30–15.00
Møderum 1
17.9
12.30-15.00
Møderum 6
18.9
9.00–11.30
Møderum 1
Tværfaglighed og helhed i skoledagen 25.9
9.00-11.30
Møderum 1
25.9
12.30-15.00
Møderum 1
24.9
12.30-15.00
Møderum 6
Samarbejde med partnere i lokalsamfundet 1.10
12.30-15.00
Møderum 1
2.10
9.00-11.30
Møderum 6
2.10
12.30-15.00
Møderum 2
Bevægelse og motion 9.10
12.30-15.00
Møderum 2
8.10
12.30-15.00
Møderum 6
8.10
8.00-10.30
Møderum 1
Inklusion 23.10
9.00-11.30
Møderum 1
23.10
12.30-15.00
Møderum 1
22.10
12.30-15.00
Møderum 6
Mål og evaluering 29.10
12.30-15.00
Møderum 6
30.10
9.00-11.30
Møderum 1
30.10
12.30-15.00
Møderum 1
Forældre og elevindflydelse 6.11
12.30-15.00
Møderum 1
6.11
9.00-11.30
Møderum 1
5.11
12.30-15.00
Møderum 6
Fællesmøde om arbejdstid og reform Januar/feb
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 14
Skolebestyrelserne tager initiativ til drøftelser med forældregrupperne på skolerne.
Tiltag Dato
Skolebestyrelserne arrangerer selv en aften hvor de drøfter
analyserapport og lavet et skriftligt hørignssvar
2.uge i
november
Dialogmøde med BUK 25.11
Organisering af forældreinfo og principper Febr/marts
4.5 Elever
Eleverne indgår i drøftelserne i det fælles elevråd og på skolerne. De bidrager med at vurdere
udfordringer og komme med anbefalinger fra et elevperspektiv.
Tiltag Dato
Dialogmøde med BUK 26.11
4.6 Frivillige organisationer
Skolerne skal i højere grad åbne for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det
lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen ved at kommunerne forpligtes til at lave samarbejde. Herudover
forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde.
Det lokale foreningsliv og den kommunale musikskole inddrages i relevante temaer i
fasearbejdsgrupperne.
De lokale aktører er i dialog med skolelederne.
.
5. Arbejdsgruppe: Ressourcetildelingsmodel
Skolernes ressourcetildelingsmodel er lavet på basis af 08-arbejdstidsreglern. Modellen skal tilrettes den nye
arbejdstidsregler og skal finde løsninger på utilsigtede konsekvenser af den tidligere
ressourcetildelingsmodel. Modellen har sammen med besparelserne på skoleområdet givet de små skoler
store udfordringer i forhold til at få enderne til at nå sammen.
Arbejdsgruppen består af:
Økonomikonsulent: Birgitte De Place
Skoleudviklingskoordinator: Lise Gammelby
Skoleleder: Janni Thorstensen
Skoleleder: Jacob Brandt Rasmussen
Skoleleder: Jette Nauntofte
Grundprincipper til politisk vedtagelse
Følgende principper lægges til grund for ny ressourcetildelingsmodel.
1. Den nuværende skolestruktur med 7 skoler skal bestå
2. Tildelingsmodellen skal fortsat tage udgangspunkt i eksisterende elevpriser
3. Det nuværende serviceniveau skal fastholdes. Der må ikke konverteres ressourcer fra
inklusionsindsatsen til almenundervisningen.
4. Den økonomiske ramme, som Byrådet afsætter indarbejdes i tildelingsmodellen
5. Tildelingsmodellen på SFO-området skal revurderes s.f.a. længere skoledag.
6. Der skal tildeles en større ledelsestid til de små skoler de første to år.
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 15
Proces for arbejdet med ressourcetildelingsmodel
Med udgangspunkt i de politisk vedtagne principper indleder økonomiafdelingen beregninger af en ny
ressourcetildelingsmodel. Arbejdsgruppen inddrages primo september for at analysere de organisatoriske og
pædagogiske konsekvenser af ressourcetildelingsmodellen ud fra ovenstående principper Modellen skal
indgå i analyserapporten og skal være færdig 1. november.
6. Arbejdsgruppe: Arbejdstidsregler
Analyseopgaver
- Hvilke lønaftaler opsiges og hvilke opsiges ikke?
- Hvordan er råderummet og hvordan fordeler det sig?
- Hvilken forskellighed ønsker kommunen?
- Har personalet krav på 29 min. sammenhængende pause?
- Hvor længe skal personalet være på arbejdspladsen?
- Hvor mange tilstedeværelsesdage skal skolerne have?
- Hvordan udformer vi ferieplanerne?
- Hvad er den gennemsnitlige ugenorm?
- Hvordan forholder vi os til kontrol – tillid?
- Hvad skal der stå i opgaveoversigten?
- Hvordan sikrer vi lærernes fælles forberedelse
- Hvordan sikrer vi at de får mest ud af deres forberedelse?
- Hvilke arbejdsopgaver kan laves på skolen og hvilke kan laves andre steder?
Arbejdsgruppe
Skoleudviklingskoordinator: Lise Gammelby
Personalechef: Jørgen Larsen
Skoleleder: Niels Pytlich
Skoleleder: Keld Rask
Temaer Datoer
Lønaftaler 30.8 kl. 10 – 12.30
Fælles aftaler og individuelle løsninger 24.9 kl 9.00 – 14.00
Pædagogernes arbejdstid
Sammenhængende pauser
Tillid og kontrol
Opgaveoversigt
7.10 kl 11 - 15
Efteruddannelse, temamøde 21.10
7. Arbejdsgruppe: Arbejds- og undervisningsmiljø
Analyseopgaver
I den nye arbejdstidsregler skal personalet som udgangspunkt undervise, forberede sig og mødes på skolen
i tidsrummet 8 – 15.30. Der vil derfor være behov for at vurdere skolernes mulighed for at etablere fysiske
arbejdspladser, som understøtter personalets forskellige arbejdsmåder.
Byggeri skal også vurdere, hvorvidt skolerne bygningsmæssigt kan leve op til intentionerne i
folkeskoleaftalen. Byggeri udarbejder et notat på basis heraf.
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 16
Gruppen skal endvidere lave analyser af udfordringer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø og komme med
anbefalinger til tiltag og evalueringer i de kommende år. Analyserne i forhold til arbejdsmiljø omfatter både
medarbejdere og ledelse.
Arbejdsgruppen består af:
Projektleder: Lise Gammelby
HR-konsulent Ulla Salling
Konsulent fra afdelingen byggeri: Kenneth Kjer Bergerhagen
IT-chef: Jan Møller
Inddragelse af personale og ledere ad hoc
Proces i forhold til vurderinger af ”skolerne som fast arbejdssteder”
1. Casestudy i juli
Casestudy på skoler. Formålene med besøget er:
- dels, at få kvalificeret rammeansøgningen til anlægsbudgettet. Direktionen er vidende om
processen, men har behov for et kvalificeret bud på omkostningerne til ”Skolen som fast
arbejdssted”.
- dels, at få kvalificeret spørgsmålene og temaerne til de analysemøder, som senere skal finde
sted.
2. Rammebeskrivelse til budget 2014
Rammebeskrivelse og ansøgning til budget – deadline den 1. august 2013.
3. Direktion fastlægger kvalitetsstandarder
Møde med Mads Gammelmark primo august om direktionens holdning til arbejdspladsernes
udformning.
4. Analysebesøg på skolerne
Fra medio september til ultimo september aflægges besøg på alle skoler. Her deltager: Ulla,
Kenneth samt en medarbejder fra IT. Hvert besøg skal afføde et notat, hvori der redegøres for, hvad
der kan og skal gøres på den enkelte skole samt en opgørelse af omkostninger.
5. Notat til analyserapport
Notaterne fra samtlige skoler sammenskrives i et samlet notat, der beskriver udfordringer, forslag til
løsninger og omkostninger. Notatet skal indgå i en samlet analyserapport til byrådet og skal være
færdig 1. november.
Det forventes, at hver arbejdsgruppedeltager anvender 30 – 40 timer til ovenstående proces.
Trivselsundersøgelser
Personalets trivsel følges via kommunens trivselsundersøgelser.
Det psykiske arbejdsmiljø og implementering af ny folkeskolereform
I tæt samarbejde med den enkelte skoles ledelse tilrettelægger og gennemfører HR en proces på alle 7
skoler, som sætter fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø før, under og efter implementeringen. Indsatsen
indbefatter 3 temamøder på hver skole, som forberedes i et samarbejde mellem den enkelte skoles ledelse
og MED-udvalg og proceskonsulent fra HR. Indsatsen er fleksibel på den måde, at der tages højde for
timing, logistik, ønsker for indhold mv.
Overordnet ser processen således ud:
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 17
Temamøde 1: Opstartsmøde
Hvad kendetegner en vellykket og tillidsfuld implementering af ny sko-
lereform?
Temamøde 2: Statusmøde
Hvad rører sig lige nu?
Status siden første møde
Temamøde 3: Opfølgningsmøde
En ny hverdag
Evaluerende og fremadskuende fokus
Proceskonsulent fra HR fungerer som sparringspartner for både skoleledelse, MED-udvalg og
arbejdsmiljøgrupper under hele processen.
8. Fasearbejdsgrupper: indskoling, mellemtrin og udskoling
Der nedsættes tre arbejdsgrupper: indskoling, mellemtrin og udskoling. Arbejdsgrupperne arbejder med
temaer fra folkeskolereformen i forhold til den enkelte fase. Arbejdsgrupperne skal arbejde med de samme
temaer, dog kan der i udskolingsgruppen lægges flere temaer ind omkring organisering af læringsmiljøer i
udskolingen. Bemandingen af grupperne varierer afhængig af temaet, da det ikke er muligt for samme
fagpersonale at være vidende om alle forhold. Der skal være repræsentation fra hver enkelt skole til alle
temaerne. En lærer, en pædagog eller anden medarbejder med relevant viden og erfaring inden for temaet.
Der kan indkaldes særlige videnspersoner til at kvalificere drøftelserne afhængig at temaet: konsulenter,
eksperter, lægfolk med særlig viden, personale fra daginstitutioner, fritidsorganisationer mm.
Formålet med at inddrage forskellige fagpersoner til hvert temamøde er dels at kvalificere arbejdet med
udfordringer og anbefalinger i de enkelte temaer, dels at optimere deltagernes mulighed for at bringe viden
og metoder tilbage til den enkelte skole. Gruppernes afdækning af udfordringer og muligheder skal indgå i
den samlede analyserapport.
Hvert temamøde varer 2 – 3 timer. Møderne afholdes fra 9 – 15. Projektmedarbejderen er ansvarlig for
mødets afholdelse og sammenfatning af pointer. I hver fasearbejdsgruppe tilknyttes et fast medlem til at
støtte projektmedarbejderen i arbejdet med planlægningen: en lærer/læringsvejleder.
Den faste deltager af fasegrupperne skal påregne at afsætte tid til 8 temamøder og 4 – 8 møder om
planlægningen og efterbehandling af temamøderne. Tidsforbruget skønnes til ca. 40 timer per deltager.
Temaer i fasearbejdsgrupperne
Arbejdet i fasearbejdsgrupperne tjener to formål:
dels at kvalificere analysen af bestemte temaer, som skal redegøres for i analyserapporten,
dels at vidensdele om udfordringer og muligheder i skolereformen.
Temaerne i fasegrupperne er under udvikling. Nedenstående redegørelse er ufærdig.
Hvert tema redegøres for i fire forhold:
Centrale beslutninger (skolereform, skolestrategi, KL’s økonomiaftale)
Analyseopgave
Arbejdsgruppens opgave
Deltagere til arbejdsgruppen.
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 18
8.1 Inklusion/fællesskaber
Inklusion har fået et særligt afsnit i skolereformen. Det understreges, at inklusion er et nationalt
indsatsområde. Der skal laves en kommunal strategi eller handleplan for hele børn og ungeområdet,
herunder PPR. Den nye arbejde skal samle daginstitutioner, skoler, ungdomsuddannelser og PPR i en
samlet strategi eller handleplan. I Odder arbejdes der med Fællesskabets Skole i stedet for inklusion.
Skolerne i Odder kommune har igennem længere tid arbejdet med inklusion, men der er ikke lavet en samlet
strategi og handleplan for hele skolevæsenet. Der er påbegyndt et arbejde på en kommunal handleplan i en
arbejdsgruppe bestående af skoleledere, PPR-leder og skoleudviklingskoordinator. Arbejdsgruppen har
taget en række initiativer, som er konfirmeret på skoleledermøder, og som løber af staben i skoleåret
2013/14: fortsættelse af diplommodul i inklusion til pædagoger og lærere, lederuddannelse, fortsættelse af
LP, som et fælles redskab for skolevæsenet. Arbejdsgruppens arbejde sættes i bero indtil analyserapporten
har været til politisk behandling i november, men vedtagne aktiviteter effektueres. Det betyder eksempelvis,
at lederkurset gennemføres, men at lederne ikke kan tage afsæt i en samlet kommunal handleplan på deres
kurser. Det laves en handleplan for hver skole, som inddrager vedtagne initiativer. Skolernes handleplaner,
tilrettes, når strategien/handleplanen for hele børn og ungeområdet er færdigt.
Uddrag af skolestrategien
Vores elever lærer i fællesskabets regler i respekt for hinanden
Det betyder, at folkeskolen er en dannelsesinstitution, hvor eleverne lærer vigtige spilleregler for samvær. De
lærer, at vi alle både er ens og forskellige, og at vi ser forskellighederne som en styrke.
Vores elever møder og får viden om forskellige kulturer og miljøer
Eleverne i folkeskolen lærer om kulturer i klasselokalet, på skolen, i Danmark og i verden. Eleverne vokser
op i en global verden, hvor man skal kunne samarbejde på tværs af landeskel og kulturer. Eleverne skal
forstå, at mangfoldighed er en styrke, både lokalt og globalt.
Vores personale er inkluderende
Personalet er vigtige kulturskabere. De har kendskab til de metoder og processer blandt elever og forældre,
som bidrager til at inkludere elever i fællesskabet. De har viden om læringsmiljøer, børn i vanskeligheder og
arbejder med at tilrettelægge undervisningen, så der er plads forskellige elever.
Vores elever lærer i fællesskaber
Eleverne lærer i og af fællesskaber. Fællesskaber kan være en klasse, et hold, en årgang. Vi organiserer
skolen i klasser og hold efter hvad der giver mening på den enkelte skole. Klasser og hold kan bestå af
forskellige aldersgrupper.
Analyse
Analyserapporten skal indeholde en redegørelse i forhold til status på inklusionsområdet og en afdækning af
behov for indsatser.
- Hvor mange elever har modtaget undervisning i segregerende tilbud de seneste fem år?
- Hvilke udfordringer ser personalet i forhold arbejdet med fællesskabets skole/inklusion?
- Hvilke tiltag på skolerne, i skolevæsenet og i PPR kan understøtte fællesskabet skole.
- Hvilke beslutninger skal politikerne og direktionen træffe?.
- Hvordan skal arbejdet med en ny inklusionsstrategi/handleplan organiseres for hele børn og
ungeområdet?
Arbejdsgruppens opgave
At drøfte udfordringer i forhold til inklusionsopgaven og komme med anbefalinger til løsninger heraf?
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 19
Deltagere
1 lærer eller 1 pædagog fra hver skole
1 psykolog
1 konsulent
Konsulent fra Undervisningsministeriets inklusions taskforce.
1 leder/pædagog fra daginstitution
2 specialklasselærere
8.2 Tværfagligt samarbejde og helhed
Uddrag af skolereformen
Aftaleparterne er enige om, at alle elever skal have en længere og varieret skoledag med øget
undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer.
Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte
timer og ny tid til understøttende undervisning. Dette giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række
opgaver, som understøtter den fagopdelte undervisning, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det
gælder både indenfor de enkelte fag og på tværs af fagene.
…..
Der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og
supplere lærerne med andre relevante kvalifikationer i skoledagen.
Forskellige medarbejdergrupper kan varetage forskellige opgaver i den længere og varierede skoledag. Det
ligger i forlængelse af de muligheder, der gælder i skolen i dag:
1) Læreren har den generelle undervisningskompetence. Lærerne kan varetage alle folkeskolens
opgaver i relation til både de fagopdelte timer og tiden til understøttende undervisning.
2) På alle klassetrin kan pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer inddrages i
undervisningen i en understøttende rolle ved at løse opgaver inden for deres kompetence og de
pågældendes kvalifikationer i øvrigt.
3) I uindskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for
deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt.
Skolestrategien
Vores elever modtager en varieret undervisning med forskellige læringsformer
Skolerne eksperimenterer med forskellige læringsformer og tilpasser undervisningen til fællesskabet og den
enkelte. Skolerne specialiserer sig i forskellige lærings- og organisationsformer og vidensdeler.
Vores skole udgør en helhed bestående af undervisning og fritid
Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet går i skole fra 8 – 14 hver dag. Undervisning og fritid
samarbejder og supplerer hinandens kompetencer, så elevernes hverdag hænger sammen med form og
indhold.
Samarbejder i skoledagen
Skolereform og skolestrategi lægger op til, at skolerne skal lave en længere og mere varieret skoledag. En
mere balanceret, helhedsorienteret skoledag, som inddrager bevægelse i løbet af dagen, og som gør op
med stillesiddende aktiviteter i længere tid. En skoledag, hvor de enkelte opgaver løses af personale med
forskellige kompetencer på specifikke områder. En skoledag, hvor eleverne kan møde lærere, pædagoger,
idrætstrænere, personale fra ungdomsuddannelse m.fl.
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 20
Inden for forskning i kreativitet og innovation har man længe arbejdet med tværfaglighed, som en væsentlig
grundsten i at få organisationer til at tænke i nye baner. Her tænkes forskellighed som innovationskulturens
vigtigste motor. I virkeligheden er det måske ikke evnen til at få vilde ideer, der afgør kulturens succes. Det
er snarere evnen til fordomsfrit at lytte til det, der falder uden for egne mentale modeller. Samarbejdet på
tværs af faggrupper kan få bidrage til at bevidstgøre personalegrupper om grundlæggende antagelser og
finde nye løsninger.
Samarbejdet på tværs af faggrupper kan også virke modsat. Det kan skabe konflikter og trække energien ud
af organisationen. Tværfaglig samarbejdet trives bedst i organisationer, hvor
- der er skabt en kultur baseret på ligeværdighed
- forskellige faggrupper respekteres
- personaler deler viden uanset faglig baggrund
- den enkelte kan se sig selv som en del af et større hele.
- der arbejdes mod et fælles mål
Samarbejde på tværs af fagene skal give mening. Hvad er vores fagidentitet og hvordan kan vi bidrage til at
realisere skolereform og skolestrategi med vores kompetencer? Hvilke dele af skolens hverdag giver mening
at samarbejde om monofagligt (i lærergruppen eller pædagoggruppen) Hvilke dele giver mening af
dele/udvikle på tværfagligt?
Der er opgaver på skolen, som kun giver mening at samarbejde om monofagligt. Udvikling af didaktikken i
de humanistiske og naturvidenskabelige fag giver måske størst mening at samarbejde om i lærergruppen,
hvorimod man sagtens kan drøfte læring og andre læringsformer på tværs af faggrupper. Til gengæld giver
det stor mening, at etablere et tværfagligt samarbejde om inklusionen. Opgaven definerer, hvem der skal
arbejde med den og hvorledes der skal arbejdes med den.
Lærer
Pædagog Assistent
ell. andre
Den fælles baggrund på
tværs af faggrupper
Den fælles baggrund mellem lærere og
pædagoger
Hvem er vi og hvad kan vi?
Hvem er vi og hvad kan vi? Hvem er vi og hvad kan vi?
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 21
Analyse
Der ønskes en analyse af hvorledes skolerne kvalificeret kan anvende forskellige kompetencer i skoledagen
og hvor det giver mening af etablere tværfagligt samarbejde.
Hvordan kan skolens organisering understøtte samarbejde på tværs af faggrupper?
Herudover ønskes en analyse af hvorledes der kan etableres gode overgange fra daginstitution til skole og
fra skole til ungdomsuddannelse.
Gruppens opgave
Hvordan kan vi kvalificeret anvende forskellige kompetencer i skoledagen?
Hvilke dele i folkeskolens virke kan med fordel løses af andre personalegrupper end lærerne?
Hvordan kan SFO-personalets kompetencer anvendes i skoledagen?
Hvordan kan vi etablere gode overgange fra daginstitution til skole og fra skole til ungdomsuddannelse?
Deltagere
I dette tema er det særligt vigtigt, at der både er repræsentation fra lærere og pædagoger
1 lærer eller pædagog fra alle skolerne
1 dagsinstitutionsleder (deltager kun i indskolingen)
1 SFO-leder i indskoling
2 SFO-ledere på mellemtrin og i udskoling
1 repræsentant fra UU¨
2-3 repræsentanter fra ungdomsuddannelserne: gymnasium, Handelsskole, teknisk skole
8.3 Samarbejde med partnere i lokalsamfundet
Uddrag af aftaletekst fra skolereformen
Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse
af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde.
Monofaglighed
• Hver faggruppe arbejder inden for sit fagområde
• Samarbejdet består i at man udveklser informationer - man giver beskeder videre
Flerfaglighed
• Arbejder parallelt med del af samme problemstilling
• Mødes og informerer hinanden om hvor man er i processen
• Laver aftaler
Tværfaglighed
• Der samarbejdes ud fra fælles mål
• indsatserne koordineres jævnligt
• Hver fagperson anvender sin ekspertise for at nå fælles mål
• Bygger på gensidig respekt, loyalitet og forpligtelse
• Bygger på samme forståelsesramme
• Udvikling af fælles viden
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 22
Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil
dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis.
Udover folkeskolens fag og formål generelt, skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft
og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som
foreningslivet rummer.
Skolelederen kan give konkret tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i
musikundervisning på den kommunale musikskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening.
Skolestrategien
Vores skole skal ud i verden – og verden skal ind i skolen
Det betyder, at skolen skal afspejle det samfund den er en del af: lokalt, nationalt og globalt. Vores skoler
skal inddrage praksisviden og lave samarbejdsprojekter med fritids- og erhvervsorganisationer. Forskere
vurderer, at afstanden mellem skoleverden og praksisverden bidrager til, at unge i stigende grad mister
lysten til læring. Læring kan foregå alle vegne – også udenfor.
Analyse
Der laves en analyse af,
- hvorledes fritidsorganisationerne har disponeret deres aktiviteter med børnene,
- hvilke personalegrupper, som står for fritidsaktiviteterne
- hvilke faciliteter skolerne kan betjene sig af.
- hvorledes der kan etableres et samarbejde mellem skolerne og partnere i lokalsamfundet.
Gruppen opgave
At drøfte udfordringer og muligheder for at samarbejde omkring intentionerne i folkeskolereformen
At lave anbefalinger til hvorledes der kan etableres en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og
foreningsliv i skolen.
Deltagere
1 medarbejder fra hver skole
2 repræsentanter fra lokale idrætsorganisationer
1 repræsentant fra musikskolen
1 repræsentant fra en lokal kulturinstitution
1 repræsentant fra frivillighedscentreret
1 repræsentant fra ungdomsskolen
1 repræsentant fra daginstitutionerne
1 repræsentant fra Odder Bibliotek
8.4 Personalets efteruddannelse
Uddrag af aftaletekst fra skolereform (Folketing)
”Lærerne skal have undervisningskompetence - svarende til linjefag – i de fag, de underviser i.
Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har
undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået
en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning
skal skrives ind i folkeskoleloven. Målsætningen indeholder alle fag og alle klassetrin, og skal gælde på
kommuneniveau.”
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 23
Uddrag af aftalen om kommunernes økonomi (KL)
Regeringen og KL er enige om fuld kompetencedækning i alle fag i folkeskolen over de kommende år. KL
vurderer, at ca. 80 pct. af undervisningen i dag er kompetencedækket. Niveauet ønskes løftet til mindst 85
pct. i 2016 og 90 pct. i 2018. Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 pct.
kompetencedækning.
Der udmøntes 700 mio. kr. til kommunerne mod 2020 via puljer fordelt på baggrund af antallet af elever i
kommunerne. De resterende midler afsættes i staten til afledte taxameterudgifter mv.
Midlerne skal først og fremmest anvendes til at sikre fuld kompetencedækning. Herudover er regeringen og
KL enige om, at efteruddannelsesmidlerne skal bruges til at understøtte en række prioriterede kompetencer
for lærere og pædagoger i folkeskolen:
- Undervisningskompetence
- Løbende faglig opdatering
- Understøttelse af øget inklusion
- Klasseledelse
- Specialistkompetencer inden for bl.a. læsning, matematik, specialpædagogik og dansk som
andetsprog
- Øvrige særlige indsatsområder som fx øget anvendelse af It i undervisningen
Uddrag af skolestrategien
Vores personale ved hvad der virker og er nysgerrige på det som endnu ikke er undersøgt
Det betyder, at vores skoler igennem tre år har arbejdet med analyse af læringsmiljøer og forskningsbaseret
viden om hvad der virker. Skolerne vil fortsat have fokus på forskning om læring, men ikke alt er undersøgt.
Personalet må anvende og supplere deres professionelle erfaringer og nysgerrighed i arbejdet med nye
områder, herunder nye digitale medier.
Analyse
Til analyserapporten udfærdiges et notat om personalets efteruddannelse. Notatet skal indeholde en
kompetenceplan for skolerne i Odder Kommune. Kompetenceplanen skal redegøre for status, ønsker og
hvorledes de centralt udmøntede midler tænkes anvendt.
Arbejdsgruppens opgave
Med afsæt i skolernes indberetning af personalets kompetencer samt Undervisningsministeriets og KL’s
konkretiseringer af nødvendige kompetencer, drøftes hvorledes Odder kommune kan leve op til regeringens
intentioner om fuld kompetencedækning af det pædagogiske personale i Odder i 2020. Gruppen laver
anbefalinger til efteruddannelsesindsatser.
Deltagere
1 lærer eller pædagog fra hver enkelt skole
2 læringsvejledere
Bibliotekskonsulent: Helle Thygesen
Konsulent fra Via?
8.5 Kvalitet, effekt, mål og evaluering
Uddrag af skolereformen
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 24
Få klare mål
”Der er i dag ikke klare mål for folkeskolens udvikling på nationalt niveau og på kommune og skoleniveau.
De tre politiske mål for reformen operationaliseres i få, kvantificerbare nationale mål, som kan opgøres og
suppleres på kommune- og skoleniveau, og som kan være det centrale afsæt for regeringens dialog med
kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling.
Reformen af folkeskolen skal år efter år forbedre det faglige niveau i folkeskolen for alle elever. De nationale
mål skal give en klar retning og højt ambitionsniveau for folkeskolens udvikling. Der er opstillet operative
resultatmål for de nationale mål, der vil gøre det muligt løbende at følge op på udviklingen. Resultatmålene
er klare enkle og målbare.
- Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test
- Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år
- Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal
reduceres år for år.
- Elevernes trivsel skal øges”
Styrket grundlag for opfølgning
”Et løbende fokus på kontinuerligt at blive bedre forudsætter en systematisk og kvalificeret dialog om
folkeskolens evaluering og kvalitetsarbejde på alle niveauer.
Der udarbejdes en årlig skriftlig statusopgørelse, som kan danne grundlag for den løbende dialog mellem
regering, kommuner og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling. Desuden udvikles Ministeriet
for Børn og undervisnings eksisterende resultatbaserede kvalitetstilsyn med skolerne, så det tager
udgangspunkt i de nationalt fastsatte måltal og kvalitetsindikatorer. Tilsynet skal primært have fokus på at
skabe grundlag for kvalitetsudviklingen på skolerne og skal ses i sammenhæng med læringskonsulenternes
virke.
På kommuneniveau udvikles en kvalitetsrapport version 2.0, som kommunerne skal kunne udarbejde.
Kvalitetsrapporten skal kunne danne grundlag for en dialog i kommunalbestyrelsen, herunder med den
kommunale forvaltning, mellem den kommunale forvaltning og den enkelte skoleleder om
kvalitetsudviklingen og mellem skoleledere og de enkelte lærere om elevernes faglige udvikling.
Kvalitetsrapporten er også en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed.
På skoleniveau skal elevplanen videreudvikles og forenkles, så den i højere grad opleves som et relevant og
brugbart redskab i forhold til at understøtte systematisk løbende evaluering, opfølgning og forbedring af
elevernes udbytte af undervisningen. Der igangsættes et udviklings og forenklingsarbejde med elevplanerne.
Uddrag af skolestrategi
Vores elever er kreative og ligger i toppen faglige
Det betyder, at vi har fokus på elevernes faglige kompetencer i og på tværs af fag. Kreativitet er en naturlig
del af alle fag. Kreativiteten øges med fordybelsen, derfor går kreativitet og faglighed hånd i hånd.
Vores elever får udfordringer i anerkendende miljøer
Det betyder, at vi er dygtige til at tilrettelægge undervisningen, så eleverne udfordres på deres niveau. Vi
ved, at elever lærer bedst, når de respekteres og trives i fællesskabet.
Vores elever fordyber sig i fag og projekter
Rum til fordybelse optimerer læringen. Vores undervisning foregår i fagene og på tværs af fagene i projekter.
Underviserne sikrer, at læringen har optimale muligheder, således at organisering, indhold og didaktik
afspejler målet med det enkelte projekt.
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 25
Analyse
- Hvorledes kan/skal der arbejdes med kvalitet i Odder, så alle parter inddrages?
- Hvorledes kan der etableres en kultur på skolerne, hvor det pædagogiske personale løbende er
opmærksomme på mål og effekter af undervisningen samt forskning i hvad der virker?
- Hvordan kan teknologien understøtte arbejdet med mål, evaluering og effekter?
Arbejdsgruppens opgave
- Drøfter hvordan der kan etableres en kultur på skolerne, hvor det pædagogiske personale
løbende er opmærksomme på mål og effekter af undervisningen samt forskning i hvad der
virker.
- Hvorledes kan/skal der arbejdes med kvalitet i Odder, så alle parter inddrages?
- Hvordan kan teknologien understøtte arbejdet med mål, evaluering og effekter?
- Gruppen laver anbefalinger til konkrete tiltag
Arbejdsgruppens deltagere
7 lærere – en fra hver skole
Konsulent fra Undervisningsministeriet eller Århus Universitet
Læsekonsulent: Mette Bertelsen
2 læringsvejledere
1 repræsentant fra UU
1 repræsentant fra Odense kommune
8.6 Forældre- og elevindflydelse
Uddrag af aftaletekst fra skolereform
Forældrene er en ressource og skal bidrage til skolens virke. Derfor præciseres det i folkeskoleloven, at
skolebestyrelsens principper for samarbejdet mellem skole og hjem også skal omfatte principper for
forældrenes ansvar i samarbejdet. Principperne vil kunne beskrive, hvilke forventninger skolen har til
forældrenes deltagelse i forældremøder, skole-hjem-samtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen.
Dermed kan forældrene bidrage til tilgangen til og håndteringen af det samarbejde, som de selv har en
afgørende rolle i. Det vil give ejerskab til principperne i forældregruppen og åbner dermed mulighed for, at
der med succes kan fastlægges en klar beskrivelse af, hvad der forventes af forældrene.
For at sikre nærdemokratiet på skoler med afdelingsstruktur foreslås det, at forældre fra alle afdelinger sikres
repræsentation i skolebestyrelsen. Der er herudover ikke noget til hinder for, at forældrene på de forskellige
afdelinger opretter forældreråd eller lignende.
Elevinddragelse og elevdemokrati er en væsentlig faktor i den fremtidige skoleudvikling.
Uddrag fra skolestrategien
Vores elever og forældre har indflydelse og ansvar
Det betyder, at vi betragter folkeskolen som en væsentlig læringsplatform for vores demokrati. Demokratisk
dannelse er kernen i den måde vi er sammen på. Vi støtter fora, som bidrager til den demokratiske
dannelse. Elev, forældre og skole samarbejder om elevens læring. Elevernes og forældrenes specifikke
viden om egen læring eller barn anerkendes i samarbejdet. Med indflydelse følger ansvar. Elever og
forældre har medansvar for klassens trivsel og læringsmiljøer.
Vores elever oplever elevrådet som talerør for eleverne
Elevrådet udgør en vigtig læringsplatform for demokratisk dannelse.
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 26
Vores forældre og skoler har klare forventninger til hinanden
Forældre deltagelse i skolens virke gør en forskel for klassen og for den enkelte elev. Forældrenes viden om
eleven er vigtig for forståelsen af det hele barn. Forældre og skole kender deres roller og opgaver og
supplerer hinanden til elevens bedste.
Vores elever og forældre har medansvar for klassens trivsel
Personalet er kulturskabere i klasserne, men elever og forældre har medansvar for klassens og den enkelte
elevs trivsel.
Analyse
Der laves en statusopgørelse af skolebestyrelsernes principper for skole og hjemsamarbejdet. Herudover
laves anbefalinger til hvorledes skolerne kan arbejde med forældre og elevinddragelse.
Arbejdsgruppens opgave
At drøfte forældre og elevroller og inddragelse på skolerne i Odder og komme med anbefalinger til øget elev
og forældreinddragelse. Det anbefales at arbejdsgruppen arbejder i to etaper: to timer vedr.
forældreinddragelse og to timer vedr. elevinddragelse.
Deltagere
1 lærer eller pædagog fra hver skole
2 kontaktlærere fra det fælles elevråd
2 elevrådsformænd
3 skolebestyrelsesmedlemmer
1 Konsulent fra ”Skole og forældre”/skole og hjem
8.7 Bevægelse og motion
Aftaletekst fra skolereform
”På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca.
45 min dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos
børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den
fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte
sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, holdspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter
fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges
pædagogisk til at arbejde med fagenes mål.”
Aftalen mellem KL og regeringen
Tilrettelæggelsen af reformen med en sammenhængende skoledag stiller nye krav til kommunens
skolebygninger. Derfor bør kommunen vurdere, hvilke muligheder og evt. begrænsninger den eksisterende
bygningsmasse har.
I den sammenhæng bør det også overvejes, hvordan skolernes bygninger og udenom arealer kan bidrage til
en mere afvekslende skoledag. Det er vigtigt i den sammenhæng at tænke i de muligheder, der ligger i de
øvrige kommunale bygninger, fx fritidstilbud, klubber og idrætsfaciliteter.
Skolestrategien
Vores elever spiser sundt og bevæger sig
Skolerne arbejder med kommunens mad- og måltidspolitik, og eleverne bevæger sig i løbet af dagen.
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 27
Analyse
Til analyserapporten skal laves et notat, som redegør for følgende:
1 Erfaringer med aktivitetstimer fra de enkelte skoler
2 Skolernes muligheder for at integrere bevægelse og motion i fagene (lærernes uddannelse og
efteruddannelse, faciliteter, skolens kursusplaner mv.)
3 Skolernes mulighed for at understøtte og anvende bevægelse og motion til at fremme sundhed hos
børnene
4 Skolernes muligheder for at samarbejde med og anvende faciliteter fra idrætsorganisationer,
kulturforeninger mv.
Arbejdsgruppens opgave
At drøfte erfaringerne fra forsøgene med aktivitetstimer og komme med anbefalinger til, hvorledes
skolerne kan anvende timerne til understøttende undervisning
At drøfte de enkelte skolers forudsætninger og muligheder for at løfte intentionerne om øget
bevægelse i skolereformen og lave anbefalinger til mulige løsninger
At drøfte samarbejde med idrætsorganisationer og kulturforeninger i forhold til at anvende faciliteter
og evt. arbejdskraft herfra og lave anbefalinger til mulige løsninger.
Arbejdsgruppens deltagere
1 lærer eller 1 pædagog fra hver skole
Lektor i idræt og læring
1 lærer/pædagog med særlig viden fra en anden organisation
2 repræsentanter fra lokale idrætsforeninger
1 repræsentant fra en lokal kulturorganisation
8.8 Digitale læringsmiljøer
Aftaletekst fra skolereform
Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen af
Fælles Mål tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen.
Uddrag af skolestrategien
Vores undervisning forholder sig til elevernes digitale hverdag
Undervisningen eksperimenterer med at inddrage forskellige medier, så der skabes rum for
samtidsfortolkning og normdannelse. Børnenes forbrug af medier i fritiden vokser. Mange børn og unge ser
programmer og kommunikerer på medier, som forældrene ikke har indblik i. Dannelsesopgaven er derfor
større og mere kompleks i dag. Undervisningen forholder sig derfor også til etikken omkring brugen af
medier.
Vores elever er fortrolige med digitale medier og deres viden om IT inddrages i undervisningen
Eleverne er fortrolige med digitale medier, fordi skolerne anvender digitale medier til at understøtte
forskellige læringsmetoder og -miljøer. Vi inddrager elevernes særlige kompetencer indenfor IT.
Analyse
Der ønskes en opsamling på effekten af arbejdet med iPads. Til hvad og i hvilket omfang inddrages iPaden
som undervisningsmiddel. Hvilken effekt har arbejdet med iPaden haft på elevernes læring? Hvilke
udfordringer og muligheder ser personalet i forhold til at integrere IT i alle fag? Hvilke behov for
efteruddannelse kan identificeres hos personalet?
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 28
I analysen inddrages forskningsresultater fra Isa Jahnke m.fl. Herudover vurderes resultaterne fra nationale
test samt afgangsprøverne.
Arbejdsgruppens opgave
At samle op på anvendelsen og effekten af arbejdet med iPads i undervisningen og i SFO
At vurdere behov for understøttende indsatser (netværk, kurser, aktionsforløb mm.) i forhold til at
leve op til regeringens intentioner om anvendelse af IT i alle fag, og lave anbefalinger til indsatser
Arbejdsgruppens deltagere
1 lærer eller 1 pædagog fra hver skole
IT-konsulent Rikke Thonbo
2 læringsvejledere
8.9 Internationalisering og styrkelse af fremmedsprog
Aftaletekst fra skolereformen
Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering og børnenes tidlige udsyn til
andre lande stiller krav om øgede sprogkundskaber. Derfor skal børnene have mere undervisning i
fremmedsprog.
Når man skal begå sig i en global verden, er det i stigende grad vigtigt at kunne beherske sproget. Derfor
indføres engelsk fra 1. klasse og fransk/tysk fra 5. klasse.
Uddrag af skolestrategien
Vores elever møder og får viden om forskellige kulturer og miljøer
Eleverne i folkeskolen lærer om kulturer i klasselokalet, på skolen, i Danmark og i verden. Eleverne vokser
op i en global verden, hvor man skal kunne samarbejde på tværs af landeskel og kulturer. Eleverne skal
forstå, at mangfoldighed er en styrke, både lokalt og globalt.
Analyse
Med afsæt i skolernes kompetencestatus og –plan undersøges de enkelte skolers mulighed for at anvende
lærere med undervisningskompetence svarende til linjefag i engelsk fra 1. klasse samt tysk og fransk fra 5.
klasse. Der ønskes en undersøgelse af, hvorledes skolerne kan dele ressourcer. Herudover ønskes en
undersøgelse af relevant læringsforløb, som sikre sproglærerne de nødvendige kompetencer til at undervise
i sprog i mindre klasser.
Arbejdsgruppens opgaver
Gruppen drøfter hvilke kompetencer, som er nødvendige for at undervise i sprogene i på mindre klassetrin
samt hvilke udfordringer den enkelte skole og skolevæsenet imødegår. Gruppen kommer med anbefalinger
til tiltag.
Arbejdsgruppens deltagere
1 lærer fra hver skole i hver fase
1 fagkonsulent
1 sprogvejleder
8.10 Samlet anslået ressourcebehov til arbejdet i fasearbejdsgrupperne
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 29
Der er ansøgt om ressourcer på budget 2014 til at dække implementeringsudgifter til skolereform,
skolestrategi og arbejdstidsregler.
Den skønnede arbejdstid for de 6 faste deltagere i fasegrupperne er ca. 40 timer per medlem.
Personale: 3 x 40 x 250 kr.= 30.000 kr.
Herudover skal de mange deltagende personaler aflønnes med ca. 3 timer per møde:
3 X 156 x 250 kr. = 117.000
Eksterne vidensarbejdere: 50.000 kr.
Forplejning: 10.000 kr.
Der er ikke honoreret for ledernes deltagelse. Det skal dog bemærkes, at særligt ledernes arbejdsbyrde
øges under hele projektet. Det kan derfor anbefales, at kompensere lederne via øget ledelsestid i 2014 og
2015.
Nedenstående tabel viser den forventede deltagelse fra hver skole. Skolerne kan dog prioritere hvilke
temaer, de bidrage til, således at enkelte skoler ikke er repræsenteret ved alle temaer i alle faser. Skolerne
kan også prioritere at lade samme medarbejder deltage i flere temaer.
Deltagelse i fasegrupperne fra hver skole.
Gylli
ng S
kole
Hou S
kole
Hundslu
nd
Sko
le
Park
veje
ns S
ko
le
Saksild
Sko
le
Skovbakkeskole
n
Veste
rmark
skole
n
Inklusion Indskoling 1 1 1 1 1 1 1
Mellemtrin 1 1 1 1 1 1 1
Udskoling 1 1
Tværfagligt samarbejde og helhed Indskoling 1 1 1 1 1 1 1
Mellemtrin 1 1 1 1 1 1 1
Udskoling 1 1
Samarbejde med partnere i lokalsamfundet Indskoling 1 1 1 1 1 1 1
Mellemtrin 1 1 1 1 1 1 1
Udskoling 1 1
Personalets efteruddannelse Indskoling 1 1 1 1 1 1 1
Mellemtrin 1 1 1 1 1 1 1
Udskoling 1 1
Mål og evaluering Indskoling 1 1 1 1 1 1 1
Mellemtrin 1 1 1 1 1 1 1
Udskoling 1 1
Forældre og elevindflydelse Indskoling 1 1 1 1 1 1 1
Mellemtrin 1 1 1 1 1 1 1
Udskoling 1 1
Bevægelse, motion og andre aktiviteter i
understøttende undervisning
Indskoling 1 1 1 1 1 1 1
Mellemtrin 1 1 1 1 1 1 1
Udskoling 1 1
Digitale læringsmiljøer Indskoling 1 1 1 1 1 1 1
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 30
Mellemtrin 1 1 1 1 1 1 1
Udskoling 1 1
Internationalisering og styrkelse af fremmedsprog Indskoling 1 1 1 1 1 1 1
Mellemtrin 1 1 1 1 1 1 1
Udskoling 1 1
Fast medlem af arbejdsgruppe: 1 medarbejder Indskoling
Mellemtrin
Udskoling
Samlet mødedeltagelse for personale samt medl. af
arbejdsgruppe
18 18 18 27+6 18 27+6 18
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 31
Bilag 1: Indhold i statusanalysen
Formål:
Statusanalysen skal give et billede af det nuværende skolevæsen på en række parametre. Statusanalysen
skal være et basisnotat, som anvendes til at kvalificere budgetoplæg 2014 og analyserapporten.
Statusanalysen skal være færdig den 20. august
Indhold:
Nr. Indikator Kilde Definition National
definition?
1 Klassetrin på skolen UNI-C
Hvilke klassetrin udbydes fra 0.-10.
+
2 Antal spor pr. klassetrin UNI-C
Antal fuldt årgangsdelte klasser på hvert klassetrin pr.
skole
+
3 Antal elever
UNI-C
Totalantal elever på skolen inkl. børnehaveklasser og
specialklasser
+
4 Antal elever med
specialpædagogisk bistand i
specialklasser
Institutionsservice
Antal elever i specialklasser på Skovbakkeskolen,
Parkvejens Skole og Hou Skole, pr. 1/9
+
5 Antal elever der modtager
undervisning i dansk som
andetsprog
Parkvejens Skole
Opgøres pr. 1/9 +
6 Andel af elever i
skolefritidsordning
Institutionsservice
Opgøres pr. 1/9 +
7 Gennemsnitlige udgifter pr.
elev på hver skole
Institutionsservice/
skoler
Skolens afholdte driftsudgifter inkl. SFO, ekskl.
specialklasser, divideret med antal elever i
normalklasser inkl. børnehaveklasser?
Opgøres på baggrund af sidste afsluttede
regnskabsår.
X
+
8 Ressourcer til
specialpædagogisk bistand
Institutionsservice Defineres som tildelte ressourcer i nyeste budget +
9 Ressourcer til dansk som
andetsprog
Institutionsservice Defineres som tildelte ressourcer i nyeste budget
+
10 Antal elever pr. klasse
UNI-C Normalklassekvotient, dvs. ekskl. specialklasser
+
11 Antal elever pr. lærer
UNI-C Elev-lærer ratio for 1.-10. klassetrin. Elevtallet er
beregnet ekskl. specialklasseelever.
Lærerårsværk er beregnet ud fra samlet
ressourceforbrug (tidsforbrug) for lærerne samt den
+
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 32
del af ledernes tid der anvendes til undervisning,
fratrukket tid til undervisning i specialklasser. Dette er
delt med et standard årsværk (1924 timer). Herved fås
antal fuldtidsansatte.
Det undersøges, hvorvidt elev-lærerrationen kan
udregnes på nettotimetallene 1680
15 Andel af lærernes arbejdstid,
der anvendes til undervisning
Skolerne Andelen af lærernes arbejdstid der anvendes til
undervisning inkl. specialundervisning delt med det
samlede netto-timetal (dvs. undervisning inkl.
specialundervisning)
UNI-C data anbefales fravalgt fordi deres definition af
samlet arbejdstid er inkl. ferie og fridage.
I skoleåret 2009/10 anvendes de allerede
afrapporterede tal til KL
X
pga.
definition bør
være uden
ferie og
fridage
38,4%
+
16 Antal timer der
grundplanlægges til hvert
klassetrin, opdelt på faser,
samt disse timers fordeling
på hhv. humanistiske fag,
naturfag, og praktisk/musiske
fag.
UNI-C Årlige planlagte timer opgøres i klokketimer à 60
minutter, opdelt på følgende fag: Dansk, Engelsk,
Tysk, Fransk, Historie, Kristendom, Samfundsfag,
Matematik, Natur/teknik, Geografi, Biologi, Fysik/kemi,
Idræt, Musik, Billedkunst,
Håndarbejde/sløjd/hjemkundskab, Andre
tilbudsfag/valgfag, Kristendom/religion (10.kl.),
Klassens tid, Børnehaveklasse.
X
pga.
”klassens tid”
ikke bør
figurere
særskilt
+
22 Antal elever henvist til
undervisning i specialklasser
eller i specialskoler
Børne- og
Familiecenteret
Opgøres pr. 1/9 +
29 Karaktergivning i
afgangsprøver
Undervisnings-
ministeriet
+
30 Resultater af obligatoriske
tests
Undervisnings-
ministeriet
LG beskriver status i generelle vendinger +
31 Andel elever der vælger
ungdomsuddannelse
Ungdommens
Uddannelses-
vejledning
+
Bilag 2: Indhold i analyserapport
Formålet med analyserapporten er lave en analysere af særlige forhold, som har betydning for muligheden
for at implementere de to aftaler: ressourcetildeling, tværfaglig samarbejde, sammenhæng ml. undervisning
og fritid, mulighed for at understøtte bevægelse og motion på skolerne, partnerskaber, efteruddannelse mm.
Analyserapporten skal komme med anbefalinger til det videre arbejde med skolereformen og
arbejdstidsreglerne. Rapporten vil give et afsæt til den efterfølgende organisering af implementeringen af de
to reformen og aftalen.
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 33
Inklusion
Analyserapporten skal indeholde en redegørelse i forhold til status på inklusionsområdet og en afdækning af
behov for indsatser.
- Hvor mange elever har modtaget undervisning i segregerende tilbud de seneste fem år?
- Hvilke udfordringer ser personalet i forhold arbejdet med fællesskabets skole/inklusion?
- Hvilke tiltag på skolerne, i skolevæsenet og i PPR kan understøtte fællesskabet skole.
- Hvilke beslutninger skal politikerne og direktionen træffe?.
- Hvordan skal arbejdet med en ny inklusionsstrategi/handleplan organiseres for hele børn og
ungeområdet?
Tværfagligt samarbejde og helhed
Samarbejde med partnere i lokalsamfundet
Der laves en analyse af,
- hvorledes fritidsorganisationerne har disponeret deres aktiviteter med børnene,
- hvilke personalegrupper, som står for fritidsaktiviteterne
- hvilke faciliteter skolerne kan betjene sig af.
- hvorledes der kan etableres et samarbejde mellem skolerne og partnere i lokalsamfundet
Personalets efteruddannelse
Til rapporten om muligheder og udfordringer skal der udfærdiges et analysenotat om personalets
efteruddannelse. Notatet skal indeholde en kompetenceplan for skolerne i Odder Kommune.
Kompetenceplanen skal redegøre for status, ønsker og hvorledes de centralt udmøntede midler tænkes
anvendt.
Mål- og evaluering
- Hvorledes kan/skal der arbejdes med kvalitet i Odder, så alle parter inddrages?
- Hvorledes kan der etableres en kultur på skolerne, hvor det pædagogiske personale løbende er
opmærksomme på effekter af undervisningen samt forskning i hvad der virker?
- Hvordan kan teknologien understøtte arbejdet med mål, evaluering og effekter?
Forældre- og elevindflydelse
Der laves en statusopgørelse af skolebestyrelsernes principper for skole og hjemsamarbejdet. Herudover
laves anbefalinger til hvorledes skolerne kan arbejde med forældre og elevinddragelse.
Bevægelse og motion
1 Erfaringer med aktivitetstimer fra de enkelte skoler
2 Skolernes muligheder for at integrere bevægelse og motion i fagene (lærernes uddannelse og
efteruddannelse, faciliteter, skolens kursusplaner mv.)
3 Skolernes mulighed for at understøtte og anvende bevægelse og motion til at fremme sundhed hos
børnene
4 Skolernes muligheder for at samarbejde med og anvende faciliteter fra idrætsorganisationer,
kulturforeninger mv.
Digitale læringsmiljøer
Evaluering af effekten af arbejdet med iPads. Til hvad og i hvilket omfang inddrages iPaden som
undervisningsmiddel. Hvilken effekt har arbejdet med iPaden haft på elevernes læring? Hvilke udfordringer
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 34
og muligheder ser personalet i forhold til at integrere IT i alle fag? Hvilke behov for efteruddannelse kan
identificeres hos personalet?
I analysen inddrages forskningsresultater fra Isa Jahnke m.fl. Herudover vurderes resultaterne fra nationale
test samt afgangsprøverne
Internationalisering og styrkelse af fremmedsproget
Med afsæt i skolernes kompetencestatus og –plan undersøges de enkelte skolers mulighed for at anvende
lærere med undervisningskompetence svarende til linjefag i engelsk fra 1. klasse samt tysk og fransk fra 5.
klasse. Der ønskes en undersøgelse af, hvorledes skolerne kan dele ressourcer. Herudover ønskes en
undersøgelse af relevant læringsforløb, som sikre sproglærerne de nødvendige kompetencer til at undervise
i sprog i mindre klasser
Ny ressourcetildelingsmodel
Arbejdstidsregler
- Hvilke lønaftaler opsiges og hvilke opsiges ikke?
- Hvordan er råderummet og hvordan fordeler det sig?
- Hvilken forskellighed ønsker kommunen?
- Har personalet krav på 29 min. sammenhængende pause?
- Hvor længe skal personalet være på arbejdspladsen?
- Hvor mange tilstedeværelsesdage skal skolerne have?
- Hvordan udformer vi ferieplanerne?
- Hvad er den gennemsnitlige ugenorm?
- Hvordan forholder vi os til kontrol – tillid?
- Hvad skal der stå i opgaveoversigten?
- Hvordan sikrer vi lærernes fælles forberedelse
- Hvordan sikrer vi at de får mest ud af deres forberedelse?
- Hvilke arbejdsopgaver kan laves på skolen og hvilke kan laves andre steder?
Det pædagogiske personales arbejdspladser
Udfordringer og løsninger i skolestrukturen
Status
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 35
Bilag 3: skolestrategien
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 36
Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og fordybelse
Nutidens børn vokser op i en verden, der har ændret sig markant i forhold til den, de voksne voksede op i.
Familiemønstrene har ændret sig, og børnene har let adgang til viden om mangt og meget fra de mange
teknologier, som efterhånden har vundet indpas på børneværelserne.
Skolens rolle som uddannelses- og dannelsesinstitution i en foranderlig verden bliver stadigt vigtigere, men
også vanskeligere. For vi danner og uddanner til i en fremtid, som vi ikke kender. Det eneste vi ved om vores
fremtid er, at den ændrer sig hurtigere i dag end den nogen sinde har gjort før.
Den foranderlige verden stiller krav om let adgang til ny viden, nytænkning og livslang læring. Den stiller
krav til dialog og samarbejde på alle planer fra undervisningen mellem elever og lærere til planlægningen
mellem skole og kommune. Vi dannes og udvikler ny viden i fællesskaber.
Med dialog og indflydelse følger ansvar. Eleverne, forældrene og skolen har alle ansvar for, at elevernes
læringsmiljøer er optimale. Selvom der lyttes til den enkelte, træffes vigtige beslutninger i demokratisk
nedsatte organer, såsom elevråd, skolebestyrelse og byråd.
Kravene til elevernes kompetencer i en omskiftelig verden med stor international konkurrence er mange. De
skal være dygtige til fag, projekter, samarbejde. Samtidig skal de være nysgerrige, kreative,
omstillingsparate og frustrationsrobuste igennem hele skoleforløbet – og gennem resten af livet. I skolen
danner vi hele mennesker for hele livet. Læring sker til alle tider og steder. Derfor skaber vi sammen
fremtiden og fremtidens folkeskole.
Demokrati Vores elever og forældre har indflydelse og ansvar
Det betyder, at vi betragter folkeskolen som en væsentlig læringsplatform for vores demokrati. Demokratisk
dannelse er kernen i den måde vi er sammen på. Vi støtter fora, som bidrager til den demokratiske
dannelse. Elev, forældre og skole samarbejder om elevens læring. Elevernes og forældrenes specifikke
viden om egen læring eller barn anerkendes i samarbejdet. Med indflydelse følger ansvar. Elever og
forældre har medansvar for klassens trivsel og læringsmiljøer.
Vores elever oplever elevrådet som talerør for eleverne
Elevrådet udgør en vigtig læringsplatform for demokratisk dannelse.
Vores forældre og skoler har klare forventninger til hinanden
Forældre deltagelse i skolens virke gør en forskel for klassen og for den enkelte elev. Forældrenes viden om
eleven er vigtig for forståelsen af det hele barn. Forældre og skole kender deres roller og opgaver og
supplerer hinanden til elevens bedste.
Vores elever og forældre har medansvar for klassens trivsel
Personalet er kulturskabere i klasserne, men elever og forældre har medansvar for klassens og den enkelte
elevs trivsel.
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 37
Fællesskab Vores elever lærer fællesskabets regler i respekt for den enkelte
Det betyder, at folkeskolen er en dannelsesinstitution, hvor eleverne lærer vigtige spilleregler for samvær. De
lærer, at vi alle både er ens og forskellige, og at vi ser forskellighederne som en styrke.
Vores elever møder og får viden om forskellige kulturer og miljøer
Eleverne i folkeskolen lærer om kulturer i klasselokalet, på skolen, i Danmark og i verden. Eleverne vokser
op i en global verden, hvor man skal kunne samarbejde på tværs af landeskel og kulturer. Eleverne skal
forstå, at mangfoldighed er en styrke, både lokalt og globalt.
Vores personale er inkluderende
Personalet er vigtige kulturskabere. De har kendskab til de metoder og processer blandt elever og forældre,
som bidrager til at inkludere elever i fællesskabet. De har viden om læringsmiljøer, børn i vanskeligheder og
arbejder med at tilrettelægge undervisningen, så der er plads forskellige elever.
Vores elever lærer i fællesskaber
Eleverne lærer i og af fællesskaber. Fællesskaber kan være en klasse, et hold, en årgang. Vi organiserer
skolen i klasser og hold efter hvad der giver mening på den enkelte skole. Klasser og hold kan bestå af
forskellige aldersgrupper.
Faglighed Vores elever er kreative og ligger i toppen fagligt
Det betyder, at vi har fokus på elevernes faglige kompetencer i og på tværs af fag. Kreativitet er en naturlig
del af alle fag. Kreativiteten øges med fordybelsen, derfor går kreativitet og faglighed hånd i hånd.
Vores elever får udfordringer i anerkendende miljøer
Det betyder, at vi er dygtige til at tilrettelægge undervisningen, så eleverne udfordres på deres niveau. Vi
ved, at elever lærer bedst, når de respekteres og trives i fællesskabet.
Vores elever fordyber sig i fag og projekter
Rum til fordybelse optimerer læringen. Vores undervisning foregår i fagene og på tværs af fagene i projekter.
Underviserne sikrer, at læringen har optimale muligheder, således at organisering, indhold og didaktik
afspejler målet med det enkelte projekt.
Vores elever er uddannelsesparate efter folkeskolen
Eleverne er fagligt dygtige, kreative og robuste, når de påbegynder en ungdomsuddannelse.
Nytænkning Vores personale ved hvad der virker og er nysgerrige på det som ikke er undersøgt
Det betyder, at vores skoler igennem tre år har arbejdet med analyse af læringsmiljøer og forskningsbaseret
viden om hvad der virker. Skolerne vil fortsat have fokus på forskning om læring, men ikke alt er undersøgt.
Dokumentnr.: 727-2013-87812 side 38
Personalet må anvende og supplere deres professionelle erfaringer og nysgerrighed i arbejdet med nye
områder, herunder nye digitale medier.
Vores elever modtager en varieret undervisning med forskellige læringsformer
Skolerne eksperimenterer med forskellige læringsformer og tilpasser undervisningen til fællesskabet og den
enkelte. Skolerne specialiserer sig i forskellige lærings- og organisationsformer og vidensdeler.
Vores undervisning forholder sig til elevernes digitale hverdag
Undervisningen eksperimenterer med at inddrage forskellige medier, så der skabes rum for
samtidsfortolkning og normdannelse. Børnenes forbrug af medier i fritiden vokser. Mange børn og unge ser
programmer og kommunikerer på medier, som forældrene ikke har indblik i. Dannelsesopgaven er derfor
større og mere kompleks i dag. Undervisningen forholder sig derfor også til etikken omkring brugen af
medier.
Vores elever er fortrolige med digitale medier og deres viden om IT inddrages i undervisningen
Eleverne er fortrolige med digitale medier, fordi skolerne anvender digitale medier til at understøtte
forskellige læringsmetoder og -miljøer. Vi inddrager elevernes særlige kompetencer indenfor IT.
Balance Vores skole indgår i en helhed – vores elever lærer for livet
Det betyder, at vi samarbejder bredt om at udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer.
Vi har fokus på elevernes forståelse for balancen mellem krop og kost, idet læring øges i en sund krop.
Vores skole udgør en helhed bestående af undervisning og fritid
Eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet går i skole fra 8 – 14 hver dag. Undervisning og fritid
samarbejder og supplerer hinandens kompetencer, så elevernes hverdag hænger sammen med form og
indhold.
Vores skole skal ud i verden – og verden skal ind i skolen
Det betyder, at skolen skal afspejle det samfund den er en del af: lokalt, nationalt og globalt. Vores skoler
skal inddrage praksisviden og lave samarbejdsprojekter med fritids- og erhvervsorganisationer. Forskere
vurderer, at afstanden mellem skoleverden og praksisverden bidrager til, at unge i stigende grad mister
lysten til læring. Læring kan foregå alle vegne – også udenfor.
Vores elever spiser sundt og bevæger sig
Skolerne arbejder med kommunens mad- og måltidspolitik, og eleverne bevæger sig i løbet af dagen.