Post on 23-Jun-2020
Det digitale universitet: fordele og ulemper?MICHAEL DAL
DOCENT
Web 1.0 i universitetssammenhæng
• Opretning af databaser
• Nedhentning af oplysninger
• Tekstbehandlingsprogrammer, regneark m.m.
• Vindue ud mod verden
Betydning:
Effektivisering i administration, forskning og
undervisning.
Web 2.0 i universitetssammenhæng
• Netbaseret oplysningsdistribution
• Kommunikation (chat, sociale medier m.m.)
• Netbaseret software, Blogs, Wikis, Wikipedia osv.
• Sharepoint (fx Dropbox, OneDrive, m.m.)
• Arbejdsdeling, kollaboration (GoogleDocs, GoogleDrive, m.m.)
Betydning:
Mulighed for større grad af kollaboration mellem studerende,
undervisere og forskere. Lettere kommunikation
Web 3.0
• Bærbar og personlig teknologi.
• Fokus på individet.
• Smart applications / apps.
• Bruger adfærd, bruger engagement.
• Arbejde med virtuelle virkeligheder.
Betydning:
Individualisering, virtualisering og opløsning af tid og sted i
forbindelse med brug af teknik.
Digitaliseringen i hverdagen i dag• Digitale tekster og læringsprogrammer
• Læringsplatforme: Moodle, Blackboard, Google
Classroom osv.
• Brug af egen hjemmeside / website
• Chat og diskussionsfora på nettet
• Brug af sociale medier, Facebook m.m.
Diskrepans/ dilemma
• Tænker et – gør noget andet
• Insisterer på digitale afleveringer – skriftlig eksamen håndskrevet (Islands Universitet)
• Bruger digitale læringsplatforme – insisterer på at bruge analogt læsemateriale
• Copyright: Insisterer på at gøre fx masteropgaver m.m. frit tilgængelige – regler om copyright siger noget
helt andet
• Face-to-face undervisning næsten et krav – Podcast ordninger / optagelser af timer og læringsplatforme
stiller udfordringer til face-to-face undervisningen og mødepligt
I MANGE TILFÆLDE BEFINDER VI OS I ET VACUUM MELLEM ANALOG OG DIGITAL TÆNKNING
SAMR – modellen Ruben Puentedura (2014)(Substitution, Augmentation, Modification, Redefinition)
Teknikken som afløsning (substitution)
• Computere, tablets, smartphones bruges til at lave
nøjagtig det samme som tidligere.
• Eksempler:
• Opgaver skrives og afleveres ved hjælp af
tekstbehandlingssystemer.
• Opgaverne ligner fuldstændig de analoge opgaver, men har
fået et digitalt udtryk.
• Oplysninger indhentes ved hjælp af computer og ny teknik.
• Læringsprocessen ændrer sig grundlæggende ikke.
Teknikken som tilvækst (augmentation)
• Den nye teknik er med til at gøre
læringsprocessen og undervisningen mere
effektiv gerne ved hjælp af interaktivitet.
• Eksempler:
• Der læses og bruges e-bøger i undervisningen
• Der bruges fx netordbøger, hyperlinks
• De studerende samarbejder fx ved hjælp af Google Docs.
• Der arbejdes med flere modaliteter, fx lydbøger m.m.
Teknikken som modikation
• Den nye teknik bruges til at ændre præsentationer,
opgaver og afleveringer.
• Eksempler:
• De studerende afleverer ikke kun ved hjælp af skrevne produkter, men i
form at lyd- og videooptagelser.
• Lærere giver ikke kun skriftlig feedback, men måske i form af
lydoptagelser.
• Elever og lærere har egne hjemmesider, som fx kan fungere som
læringsportal (lærer) eller portfolio (elever).
• De studerende bruger forskellige sociale medier til at dele sine
læringsmetier.
Teknikken som omdefinering/innovation (redefinition)
• Den nye teknik bruges innovativt, kreativt og er med til at skabe
nye læringssammenhænge
• Eksempler:
• Omvendt undervisningsdesign (e. Flipped approach)
• Blended learning (face-to-face blandet med fjernundervisning)
• Integreret brug af sociale medier: lærer/elever (fx Adobe Connect) –
elever/elever (fx Skype) – Alle (fx lukket Facebookgruppe) – Twitter m.m.
• De studerende arbejder bevidst multimodalt.
• Der sættes fokus på begreber som: differentiering, kollaboration, autonomi,
fleksibilitet og variation.
Multimodal literacy og læring
• Et sammenspil mellem flere modaliteter: billeder, animationer,
ikoner, film, layout, links/hyperlinks, farver m.m.
Multimodality is a theory of communication and social semiotics. Multimodality describes communication practices in terms of the textual, aural, linguistic, spatial, and visual resources - or modes - used to compose messages. Where media are concerned, multimodality is the use of several modes (media) to create a single artifact.
Jewitt, C., & Kress, G. R. (2003). Multimodal literacy. New York: P. Lang.
Bundsgaard, Jeppe (2009): En forandret skole i en forandret verden. In Medier og medieundervisning (2nd ed.). København: Gyldendal.
Uni 1.0 Uni 2.0
Formål
Traditionsbevarelse og social/kulturel
socilisering (almendannelse), faktakunnen,
reproduktion.
Differentierede faglige læringsmål og arenaer for udfordrende og
usædvanlige læreprocesser.
Kilde til videnLæreren og lærebogen – lukket og
kontrolleret informationsverden.
Læreren, lærebogen, nettets informationsverden, eksperter, digitale
læremidler, hverdagsteknologier, sociale medier – åben
informationsverden.
LæringsrumRummet, tiden og indholdets enhed –
læring adskilt fra samfundet.
Undervisningsrum, virtuelle rum, laboratorier og projektrum –
læring er global.
LæringsmiljøEnkeltmedier:
lærebog, noteshæfte, tavle.
Forskellige mediemiljøer.
Nettet, lærebogen, hverdagsteknologier, computeren, digitale
læremidler, sociale medier, chat m.m.
Planlægning
Privat og primært metodisk reflekteret på
grundlag af lærebogen og lærer-
vejledninger.
Teambaseret og didaktisk reflekteret:
Fageam, fagkonferencer, læringscenter, center for
undervisningsmidler, lærebogens vejledninger, inspiration fra nettet
m.m.
UndervisningForelæsninger, tavleundervisning og
samtale.
Læreroplæg, gruppe- / projketforløb, studerendes egne produktioner,
studerendes fremlæggelser, gruppediskussioner, ekskursioner m.m.
Lærerrolle Vidensautoritet.Dynamiske lærerroller: formidler, vejleder, stilladserende guide og
evaluator..
De studerendes
rolle
Vidensnovice og individuelle
læreprocesser.
Aktiv vidensskabende:
Undersøge, diskutere, eksperimentere, læse, samtale, samarbejde,
kommunikere, producere.
Referencer
• Mayer.R. (2001). Multimedia learning. New York: Cambridge University Press.
• Farias, Miguel Angel, Obilinovic, Katica, & Orrego, Roxana. (2011). Engaging multimodal learning
and second/foreign language education in dialogue. Trabalhos em Linguística Aplicada, 50(1), 133-151.
• Bundsgaard, Jeppe (2009): En forandret skole i en forandret verden. In Medier og medieundervisning
(2nd ed.). København: Gyldendal.
• Kress, Günther (2003): Literacy in the New Media Age, London: Routledge
• Kress, G., & Leeuwen, T. V. (2001). Multimodal discourse : the modes and media of contemporary
communication. London: Hodder Education.
• Jewitt, C., & Kress, G. R. (2003). Multimodal literacy. New York: P. Lang.
• Technology is learning: https://sites.google.com/a/msad60.org/technology-is-learning/samr-model
• Puentedura, Ruben (2014): The SAMR Model explained by Ruben R. Puentedura, Youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=_QOsz4AaZ2k