Dansk Vækst: Fortid, Nutid, Fremtid

Frederiksberg-Falconer Rotary klub

7.2.2012

Carl-Johan Dalgaard

HovedpointerFortiden (-1900):

• Hvorfor blev Danmark rigt? Nøgleord: Teknologi adoption; service virksomhed

Nutiden (1950-2007):

• Ingen nylig produktivitetsnedgang i Danmark (siden midten af 1990’erne fx)• USA er accelereret i 1990’erne; divergens til Europa (herunder DK)• Divergens skyldes forskellig produktivitetsudvikling … i service erhvervene.

Fremtiden:• Service virksomhed og Industri med højt kommunikationsindhold• Politik: Teknologi overførsel; uddannelseskvalitet (og uddannelsestyper)

DANSKE VÆKST: FORTID(5000 Fvt – ca. 1900)

Trækker på: Carl-Johan Dalgaard, 2010. Det Danske Vækstmirakel. Nationaløkonomisk Tidsskrift 148, 125-158

• Hvorfor er Danmark rigt? – 7.000 år på én slide.

• En teori :1. Danmark er – bort set fra Singapore – den mest kystvendte nation på

kloden2. Vi bliver en søfarende nation3. Af den grund (og et par andre geografiske karakteristika) blev Danmark

en handelsnation4. Høj handelsintensitet (historisk) leder til kulturel åbenhed overfor nye

ideer; driver afkastet på uddannelse op5. Tidlig adoption af almen uddannelse (reformer 1537, 1739, 1814)6. Afsæt til vækst (”industrielle revolution”) 1890’erne; teknologi

adoption (intensiv margin: uddannelse)

• Hvad lærer vi af dét?

• Vi blev rige som følge af:

• Teknologi adoption• Åbenhed overfor nye ideer• Generelt højt uddannelsesniveau: adoption på den

intensive margin

• Service (fx., søtransport, detail- og engroshandel)

• Service i alt: 45%

• I dag: 70%. Offentlig sektor (5% i 1910)

• Uddannelse, Sundhed

DANSK VÆKST: NUTID(1950-2007)

Trækker på: Carl-Johan Dalgaard og Henrik Hansen , 2010. Er der et dansk vækstkollaps? Nationaløkonomisk Tidsskrift 148, 1-20

-2

0

2

4

6

8

Væksten i BNP per arbejdstime

FACTS:

• Ingen trend i væksten i BNP per indbygger & per beskæftiget.

• Timeproduktivitetsvækst: Fald i 70’erne; derefter ”udfladning”. The productivity slowdown.

• Danmark (og mange andre) har aldrig rigtigt ”kommet sig”. Alt for meget fokus på hvad ”DNK har gjort galt” (i/siden 90’erne)

• Den vigtigste ”historie” er en anden … USA nåede faktisk at ”komme sig” over ”the productivity slowdown”.

1970

1972

1974

1976

1978

1980

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

1.6

1.7

1.8

US/EU(G7)

Vækst forskel ca. 1% p.a.

• Hvad drev konvergensen (EU/USA) indtil midten af 1990’erne?• Service: konvergens i service erhvervene drev den overordnede

konvergens i BNP per indbygger (også DKs vs initialt rigere lande)

1977197919811983198519871989199119931995199719992001200320052007

0.5

0.6

0.7

0.8

0.9

1

1.1

0.50

0.60

0.70

0.80

0.90

1.00

1.10

Timeproduktivitet DNK/DEU,Markedsmæssig service

Timeproduktivitet DNK/USA,Markedsmæssig service

Divergensen i time produktivitet siden midten af 1990’erne (EU/USA) drives af udviklingen i tjenesteerhvervene; kilden til pre 1995 konvergens

DANSK VÆKST: FREMTID

Caselli & Feyrer, 2008. The Mariginal Product of Capital, Quarterly Journal of Economics

• Med (kapital) ressourcerne følger ideerne (teknologi overførsel)

• Erosion af produktivitetsforspring i industrierhverv; enorm udfordring for traditionel industri i den vestlige verden, herunder for DNK;

• Udannelse? Kvantitet (års skolegang)• Forspring kan ikke fastholdes• Er ganske sikkert ikke nok kvantitativt

• Hvorfor kan tjenesteeksporten – tilsyneladende - bedre stå sig i globaliseringen end industrien?

• Skalafordele (søtransport)

• Forretningsservice mv: Dele af produktionsprocessen er iboende uobserverbar

selv hvis ressourcerne er til rådighed lader ”produktet” sig ikke kopiere

• Dette ses også i dele af industrien (outsourcing) på funktionsniveau

SAMMENFLETNING

• Historisk: (i) Vidensorientering (kulturelt, uddannelsesmæssig), (ii) teknologiadoption, (iii) service

• Nutid/fremtid: (i) Sektoren der har de bedste kort på hånden i globaliseringen er (fortsat) service. (ii) Industri: funktioner med højt kommunikationsindhold

• Produktivitetsstimulering:

• (ii) Undgår at rejse, og eliminér eksisterende, barrierer mod teknologi adoption

• (i) Uddannelse: Kvalitet (der ér et trade-off med kvantitet), Uddannelsestyper.

Tak for jeres opmærksomhed