Post on 25-Jul-2016
description
Brydebladet
27. Udgave
N 2012
Brydebladet
Januar 2016 40. udgave
Lidt historie om folkevogn (VW) – læs nærmere inde i bladet
2
Brydebladets redaktion består af:
Redaktør: Kasserer/distribution:
Majbritt Mærsk Ulla Arnum Skolevej 18, Brøns Ribevej 75, Brøns Mobil: 61 70 48 32 Mobil: 24 48 78 10
E-mail: brydebladet@hotmail.com E-mail: arnum65@live.dk
Brydebladet er vores lokale informationskilde i Brøns Sogn, hvor alle kan sende indlæg, billeder og annoncer på følgende e-mail: brydebladet@hotmail.com.
Omdeling Hvis man ikke har fået Brydebladet kan man kontakte Ulla Arnum på tlf. 2448 7810, og afhente der. Bladet bliver distribueret af reklamebuddene, så kontakt os så vi kan rette det fremadrettet.
Udgiver: 12-mandsforeningen i Brøns Sogn
Ønsker du at støtte trykning af bladet modtages dit bidrag gerne til kontonr.: 7971 1007991.
Brydebladet udkommer
næste gang i medio april 2016
DEADLINE
fredag d. 18. marts 2016
Følg med på facebook-siden: BRØNS - Gang i Byen www.facebook.com/gangibroens)
3
Brydebladets indhold
Fællesspisning på Brøns Kro ............................................................................................................................... 4
Menuen var stegt flæsk med persillesovs. ........................................................................................................ 4
Flagdage - Godt nytår 2016 ................................................................................................................................ 4
Brøns Rejsby Børnehave .................................................................................................................................... 5
Nyhed fra spejderne ........................................................................................................................................... 6
Brønser Revyen Hej Brøns'r .............................................................................................................................. 7
Generalforsamling i Foreningshuset .................................................................................................................. 7
JULSTJERNER ...................................................................................................................................................... 8
Brøns Fjernvarme ............................................................................................................................................... 9
Vil du med ud at løbe? ..................................................................................................................................... 12
Storken i Brøns ................................................................................................................................................. 13
”Brøns snapslaug" ............................................................................................................................................ 14
Nytårsaftensmorgen ........................................................................................................................................ 14
Til ”Brydebladets” uundværlige sponsorer: TAK for 2015 Uden jer – intet Brydeblad ! ................................ 15
Nyt fra menighedsrådet ................................................................................................................................... 16
Ny P-plads og stisystem ved Kirken .............................................................................................................. 16
Gudstjenester 2016 - Brøns og Vodder ............................................................................................................ 17
Menighedsrådsmøde ....................................................................................................................................... 18
Sangaften m/ Tove Tersbøl .............................................................................................................................. 18
Sangaften m/ Zenobia ...................................................................................................................................... 18
Brøns og Vodder Pastorat ................................................................................................................................ 20
Brøns ungdoms og Idrætsforening takker alle sponsorer! .............................................................................. 21
Billeder fra Vækning af julemanden................................................................................................................. 22
LIDT BOBLEHISTORIE ........................................................................................................................................ 23
Aktivitetskalender ............................................................................................................................................ 28
4
Fællesspisning på Brøns Kro
Ellen er igen vært for fællesspisning for de lokale – onsdag d. 10. februar.
Husk tilmelding og
betaling senest 3
dage før.
Billede fra fælles-
spisningen d. 3.
november.
Menuen var stegt flæsk med persillesovs.
Flagdage - Godt nytår 2016
Nu er jeg startet på et nyt år med flagning ved parken.
Første dag i år var nytårsdag.
Sidste år flagede jeg på 20 officielle
flagdage, og 5 uofficielle dage. Det var
Spejdernes Jubilæum og
Konfirmationen, og så også de 3 dage
ved Brøns Byfest.
Hvis der er nogle foreninger, der i år har
jubilæum eller andet man gerne vil
flage for, kan i sende besked til mig på
e mail: Skolevej14@outlook.dk.
Venlig hilsen - Per Kristensen.
5
Brøns Rejsby Børnehave
Her i børnehaven er alt vel. Vi har overstået jul og ferie og er godt i gang med det nye år. Vi har et godt børnetal med 13 dejlige småbørn og 27 ditto børnehavebørn.
Vi er i 2016 blevet beriget med en ekstra børnegruppe. I Brøns Rejsby Børnehave blev vi i december 2015 pålagt den opgave at modtage 12 asylbørn i alderen 3-6 år med opstart januar 2016.
Det har været en lidt hektisk udfordring, men alt er faldet på plads, så vi nu er i gang med de 12 børn og to nye ansatte til at håndtere gruppen. I den anledning holdt vi et orienterende forældremøde hvor mange var mødt op.
Naturligvis var der mange bekymringer, men det har været fantastisk at se den hjælpsomhed som forældrene har lagt for dagen efterfølgende. Der er samlet tøj og legetøj ind til den store guldmedalje – stor tak til!
Vi ser frem til et 2016 med en masse gode oplevelser, herhjemme og i den omkringliggende natur.
Godt nytår til alle!
Venlig hilsen Brøns Rejsby Børnehave Christian Poulsen Petersen
Kælketur i Parken i Brøns
6
Nyhed fra spejderne
Vi er kommet godt ind i det nye år, og starter op igen den 12/1 med
spejdermøder.
Vi holder Fastelavnsfest Søndag den 7/2 kl. 13,30.
Alle er velkommen både store som små.
(billede fra sidste år)
Der er præmie til bedste udklædte. Tilmelding af hensyn til
fastelavnsbollerne til Connie 30681393 eller Per 51325478, senest den 4/2.
Spejderfest i spejderhytten den 26/2 kl 18,00, og Generalforsamling kl 20,00.
Loppemarked lørdag den 28/5 på Kroen.
Med venlig hilsen
Spejderne
7
Brønser Revyen
Hej Brøns'r
Så er det så småt tid til at vi igen skal i gang.
Vi håber derfor at I i år vil være mere
behjælpelige med gode historier fra lokal
området, som vi kan bruge i årets revy 2016.
Selv den mindste ting i tænker vi ikke kan bruge
er måske lige det der får den røde tråd til at
hænge sammen :-)
Smid derfor gerne en mail, sms, brev eller gi' os personlig besked.
Mon ikke der er nogen der har kvajet sig?
Bronsrevy@gmail.com
Digevej 7
27513555
På revyholdets vegne - Per Sørensen
OBS! Vi kunne godt bruge et par stykker mere på revyholdet,
så brænder du for at være med så meld dig gerne :)
Generalforsamling i Foreningshuset
Mandag den 22. februar 2016 kl 19.00. Dagsorden ifølge vedtægterne
8
JULSTJERNER
Tak til Søren Karstoft og Christian R. og hjælperne!
Sidst i november satte Søren og hjælpere vore mange – mange julestjerner op langs Hovedvejen i Brøns.
Med stor økonomisk støtte fra familien Hamann Poul Peter Gad og Ellen på Kroen i 2015 blev der mulighed for at få julestjerner langs hele Hovedvejen gennem Brøns – til glæde – ikke bare for lokalsamfundet - men også de mange gennemkørende. Rigtig mange udenbys har givet udtryk for de smukke og enkle stjerner – især at de er uden farver.
Det kræver ”sin mand” at få stjernerne monteret. Ved henvendelse til Karstoft om opsætningen og efterfølgende nedtagning fik vi et klart svar: Selvfølgelig.
Igen mange tak – og Godt nytår 2016 til jer og til alle Brydebladets læsere.
12-mandsforeningen i Brøns sogn
9
Brøns Fjernvarme
ønsker
GODT NYTÅR 2016!
Et begivenhedsrigt og godt år 2015 for Brøns Fjernvarme er gået.
Økonomien har ikke været bedre end ved Værkets begyndelse.
Som nævnt på generalforsamlingen i juni, har prisudviklingen på fossile
brændstoffer gjort disse billigere end før energikrisen i 2008.
Uagtet de faldende oliepriser - er Fjernvarme produceret på træflis -
stadigvæk den billigste opvarmningskilde i boliger.
Det var antagelig også været med til - at 1 ny storkunde
Brøns Maskinforretning - har valgt Fjernvarme som energiopvarmning i deres
omfattende nybyggeri - i det nye udstykningsområde ”Brøns Nord”. - Det har
glædet os meget.
Den specielle udfordring i - at skulle udvide forsyningsområdet stillede Brøns
Fjernvarme i et ikke selvvalgt dilemma i forhold til både investeringen i
anlægsprojektet – som også at skulle være økonomisk neutral for
eksisterende forbrugere. Det er heldigvis løst til alle parters tilfredsstillelse.
Og med potentiale for fremtiden: At få en bedre fyringsøkonomi på værket –
med afsmittende virkning for alle forbrugere ved at flisværket udnyttes bedre
med flere tilsluttede brugere.
Noget - som også påvirker den samlede økonomi er - om det generelle
forbrug ved private kan opretholdes.
Udfordringer med ”varmt returvand” og varmetab i ledningsnet hører
sammen med forbrugsmønster og geografiske afstande, samt - at så mange
som muligt selvfølgelig er tilsluttet indenfor forsyningsområdet.
10
Den ofte hørte omtale af - at ”Brøns har dyr fjernvarme”.
Det burde være forstummet nu – især efter de seneste års tiltag.
Ved fælles ”fodslaw” - kan det dog blive bedre endnu.
Det vil dog kræve en vis grad af ”fælles ånd” og indstilling.
Regeringens nye tilskudsmulighed til udskiftning af eksisterende
brændeovne frister mange til den løsning.
- Det er dog den enkelte husejers indstilling til - hvordan den økonomiske
udregning foretages – og måske også udnyttelse af varmeanlæggets
kapacitet - der tilgodeser - at det er den bedste løsning.
Det billigste er fjernvarme!
Er man i tvivl - så kontakt gerne bestyrelsen
- eller varmemester Kurt Juul for en beregning.
Lovgivningen om udfasning af gamle oliefyr har også givet fjernvarmen
mulighed for nye brugere.
Ligesom en bebudet kommunal ”varmeplan” give mulighed for ”påbud” af
bestemte varmekilder inden for bestemte afgrænsede områder.
Det kan der følges op på - ved læsning på hjemmesiden - som dog endnu er
under redigering - med udvidede informationer.
Der er indgået en ny aftale om opkrævning med SydEnergi som foretager
opkrævninger - uafhængig af el-regningen - fremover.
Nye digitale varmemålere er nu monteret - og er i funktion hos alle
fjernvarmebrugere.
Det giver langt større sikkerhed for, at der kan forbrugerreguleres og
serviceres ved større udsving i forbrugsmønster for brugerne.
Sensorer i værkets skorsten - og et par udvalgte antenner i yderområder
giver os nu mulighed for at aflæse alle målere på værket digitalt.
11
For forbrugere med tillægsafgifter er der nu snart lys for ”enden af tunnelen”.
- Disse tillægsydelser ophører - for næsten alle -den 31. marts 2018 - (altså
2 regnskabsår endnu).
Såfremt den nuværende ordning med ”rådighedstillæg” - alene for at værket
alene står til rådighed for el-produktion – er en væsentlig årlig indtægt – helt
uden at producere el på det ”gamle gasværk”. – Kontrakten om ordningen
gælder til udløb 2018.
– Som det ser ud til – videreføres den.
Dog selvfølgelig under forudsætning af - at regeringen ikke laver vedtagelser
– af afgifter m.m. af en eller anden art.
En effekt af yderligere tilslutninger og andre effektiviseringstiltag vil derfor
øge sandsynligheden for en endnu lavere varmepris ved Fjernvarme.
En stille opfordring herfra lyder derfor på at reducere - eller undlade
brændeovnsfyring - og til tilslutning til fjernvarmen
af de manglende ”huller” i kundeområdet.
Med ønsket om et godt nytår 2016 for alle!
På vegne af
Bestyrelsen og varmemester Kurt Juul for Brøns Fjernvarme
Kaj Nielsen
12
Vil du med ud at løbe?
Ja, det kan da være et frygteligt spørgsmål at svare på, når man ikke er i form. Men det kan Brøns løbeklub hjælpe dig med!
Løbeklubben er et hyggeligt sted at komme. Bl.a. startede de det nye år med nytårsløb og efterfølgende suppe!
Alle er velkomne i løbeklubben, både nybegyndere og erfarne løbere.
Medlemmer løber søndag kl. 10.00 og onsdag kl. 18.00 fra klubhuset I Brøns.
Ikke øvede vil starte med at gå og løbe efter en løbeplan. Der vil være en der hjælper de nye godt i gang.
Opfordringen fra løbeklubbens aktive lyder:
Mød frisk op ved klubhuset så finder vi ud af det! For de øvede aftaler vi en rute når vi starter op.
13
FAKTA om løb:
Ifølge idrættens analyseinstitut er løb I forening en social aktivitet – mere end en idrætsaktivitet! Konklusionen af en stor rapport indeholder bl.a. følgende afsnit:
Særligt foreningernes evne til at være socialt samlingssted for løbere er noget, som medlemmerne både efterspørger og er tilfredse med.
Løb i forening, sætter fokus på kvalitet i selve løbetræningen og løbere i forening oplever generelt færre skader.
Mange medlemmer betragter dog træningen i et socialt perspektiv, og medlemmerne er især godt tilfredse med deres træners sociale kompetencer.
Trænerne skaber god stemning, sørger for at alle løber sammen på holdet, og de er gode til at motivere. Det er vigtigt for løberne og det er derfor lettere at komme og holde sig i gang.
Storken i Brøns
Nogen har måske lagt mærke til storkene ved
hovedvejen. De symboliserer nyfødte børn i Brøns
sogn. Der er blevet født 9 børn i 2015 ud fra de
oplysninger vi har kunnet få. 4 af disse børn
kommer fra Skolevej i Brøns.
Storkene bliver stående indtil det førstefødte
barn kommer til verden i 2016, og så startes der
forfra.
Alle er velkommen til at melde sig, når der er
kommet en lille ny til verden.
Det er lidt svært at få opdaterede oplysninger.
Oplysninger kan sendes til
brydebladet@hotmail.com, og så vil der blive
opsat en stork
14
”Brøns snapslaug"
Jeg har tænkt på det i
et stykke tid om at lave
en Kryddersnaps laug.
Jeg laver selv meget
kryddersnaps, og det
kunne godt være at
andre i Brøns og
omegn havde samme
interesse om at komme
ud i naturen og samle
bær og urter til
snapsen.
Så hvis du/I er
interesseret, vil jeg
afholde et møde i
spejderhytten torsdag
den 3/3 kl 19.00
Evt. medbring et snapsglas ;-)
Med venlig hilsen Per Kristensen.
Nytårsaftensmorgen
Billede taget af Else Hansen
Skolevej på året sidste dag i 2015.
15
Til ”Brydebladets” uundværlige sponsorer: TAK for 2015
Uden jer – intet Brydeblad !
Spejderne Idrætsforeningen
Fiskeriforeningen Menighedsrådet
Fjernvarmeværket Brøns Skovs Jagtforening
Foreningshuset Lene og Kurt Juul
Jagtselskabet Forlandet Lorens Petersen, Tingvej
Anna og Jeppe Hamann Foreningshuset
Ely og Olav Jensen, V. Aabøll. Sonja og Knud Nielsen, Tingvej
Sonja og Børge Vestergaard Pia og Svenne, Skolevej
Ellen - Brøns Kro Anne M. Hunderup, Damvej
Henning Dransfeldt
Igen – mange tak til jer - for jeres så velkomne bidrag.
Alle - forhåbentlig glade læsere - er så velkomne til at give et bidrag til
Brydebladets trykning.
Små bidrag er også velkomne – for mange bække små…
Bidrag kan bare indsættes direkte på konto 7971 1007991
eller kontakt kasserer Ulla Arnum – tlf. 2448 7810
GODT NYTÅR 2016 - til alle Brydebladets læsere
og
TAK til redaktør Majbritt Mærsk for det store ulønnede arbejde.
12-mandsforeningen i Brøns Sogn.
16
Nyt fra menighedsrådet
Ny P-plads og stisystem ved Kirken
Der har det forløbne halve århundrede været
arbejdet på at gøre adgangsforholdene til kirken
bedre for folk med gangbesvær. Det er nu endelig
lykkedes. Den lille grus-parkering er blevet asfalteret,
der er etableret et stisystem fra p-plads til kirkens
indgang i kørestolsvenlige bordursten.
De gamle trælåger er blevet skiftet til nye i malet eg, som Nationalmuseet
forlangte. De to store låger er tilsammen blevet en halv meter bredere,
for at lette indkørsel af arbejdsredskaber, rustvogn og om nødvendigt
handicapbusser.
Der er mulighed for at besigtige resultatet de næste ca. 50 år på
hverdage. Om søndagen vil der være åbent hus med fri entre, musik,
præstens vise ord og ind imellem vin og nadverbrød. Så kom bare frisk.
Pmv.
Nikolaj W Rebsdorf
17
Gudstjenester 2016 - Brøns og Vodder
Januar
Søndag den 24. januar Septuagesima
Brøns, kl. 10.30 – Vodder, INGEN KONFIRMANDGUDSTJENESTE
Camilla Eilskov Friis
Søndag den 31. januar Seksagesima
Brøns, kl. 9.00 – Vodder, kl. 10.30 KYNDELMISSE
Camilla Eilskov Friis
Februar
Søndag den 7. februar Fastelavn
Brøns, kl. 10.30 – Vodder, INGEN Camilla Eilskov Friis
Søndag den 14. februar
1. s. i fasten Brøns, kl. 9.00 – Vodder, INGEN
Andreas Buur Melchiorsen
Søndag den 21. februar 2. s. i fasten
Brøns, INGEN – Vodder, kl. 9.00 Andreas Buur Melchiorsen
Søndag den 28. februar 3. s. i fasten
Brøns, kl. 9.00 – Vodder, kl. 10.30 Camilla Eilskov Friis
Marts
Søndag den 6. marts Midfaste
Brøns, kl. 10.30 – Vodder, INGEN Camilla Eilskov Friis
Søndag den 13. marts Mariæ bebudelses dag
Brøns, kl. 19.00 – Vodder, INGEN LÆGMANDSGUDSTJENESTE
Søndag den 20. marts
Palmesøndag Brøns, kl. 9.00 – Vodder, kl. 10.30
Camilla Eilskov Friis
Torsdag den 24. marts Skærtorsdag
Brøns, kl. 10.30 – Vodder, kl. 9.00 Camilla Eilskov Friis
Fredag den 25. marts Langfredag
Brøns, kl. 9.00 – Vodder, kl. 10.30 Camilla Eilskov Friis
18
Søndag den 27. marts
Påskedag Brøns, kl. 10.30 – Vodder, kl. 9.00
Camilla Eilskov Friis
Mandag den 28. marts
Anden påskedag Brøns, kl. 9.00 – Vodder, INGEN
Andreas Buur Melchiorsen
Menighedsrådsmøde
Tirsdag den 1. marts, kl. 19.00 Tirsdag den 26. april, kl. 19.00
i konfirmandstuen, Tingvej 3B, Brøns
Sangaften m/ Tove Tersbøl
Torsdag den 28. januar 2016, kl. 19.00 i Konfirmandstuen i Brøns Arrangementet er gratis og alle er velkommen Se annoncen på næste side.
Sangaften m/ Zenobia
Onsdag den 24. februar 2016, kl. 19.00 i Vodder Kirke Arrangementet er gratis og alle er velkommen. Se annoncen på næste side.
20
Brøns og Vodder Pastorat
Ældrecafe i konfirmandstuen, Tingvej 3B, Brøns
Fire onsdage åbner vi dørene op og byder på en kop kaffe og et rundstykke. Formiddagen byder på højtlæsning fra dagens avis, bibelen eller anden litteratur, der synges fra salmebogen og højskolesangbogen, og der er tid til hygge og godt samvær.
Onsdag den 27. januar 2016 Onsdag den 10. februar 2016
Onsdag den 2. marts 2016
Alle onsdage er der mulighed for at komme fra kl. 9.30 til kl. 11.30
Med venlig hilsen Gitte Nygaard og Camilla Eilskov Friis
Litteraturaftener i konfirmandstuen, Tingvej 3B, Brøns
Litteraturkredsen mødes i 2016:
Onsdag den 20. januar 2016
Torsdag den 17. marts 2016
Alle aftener begynder kl. 19.00 og varer et par timer.
For yderligere oplysninger:
Sognepræst Camilla Eilskov Friis, tlf. 7475 3114,
Bent F. Petersen, tlf. 3514 3439 eller Gitte Nygaard, tlf. 5328 5588.
Der bliver sørget for kaffe og brød. Alle er velkomne.
Kirkebilen kan benyttes (tlf. 74757215)
21
Konfirmander
Konfirmation Vodder Kirke den 17. april 2016, kl. 10.30 Brøns Kirke den 22. april 2016, kl. 10.30 Undervisningsdage Fredag den 22. januar 2016, kl. 8.30-14.30 Fredag den 12. februar 2016, kl. 8.30-14.30 Lejrtur Fredag den 11. marts 2016, kl. 8.30 – til lørdag den 12. marts 2016, kl. 15.00 Workshop Lørdag den 13. februar 2016, kl. 8.30-14.30 Generalprøve Lørdag den 9. april 2016, kl. 8.30-14.30 Der er mulighed for at benytte kirkebilen: Frifelt Taxi, tlf. nr.: 74 75 72 15
Brøns ungdoms og Idrætsforening takker alle sponsorer!
Arne Kristensen Entreprenør Palle Sørensen
Brdr. Karstoft I/S Sydbank
Brøns Ingeniør Firma APS Skærbæk Møbler og Tæpper
Brøns Kro Super Brugsen, Skærbæk
Brøns Maskinforretning Bygma – Skærbæk
Toyota Ribe – Louis Lund A/S Frifelt El A/S
Henning Dransfeldt's V.V.S. 123 v. Kurt Juul – mekaniker
Malerrullen Stjerne Sign v. Jørgen Pommer
TK Belægning v/
Thomas Hansen Keller
22
Billeder fra Vækning af julemanden
Fuld hus på kroen ved vækning af julemanden. Se billeder nedenfor.
23
LIDT BOBLEHISTORIE
Med denne overskrift tænker mange nok at nu bobler det i Wilburs hoved. Det
gør det måske også en gang i mellem, men denne gang er der er dog en
forklaring på det, da det er folkevognen det drejer sig om. I Danmark blev den
ofte kaldt Boblen, tyskerne kaldte den Käferen, som betyder Billen. Denne
tidligere så populære bil har rigtig mange ejet eller på en eller anden måde haft
et forhold til.
Det er ikke fordi jeg på nogen måde vil forsvare Hitler, tvært imod, han var jo
skyld i de grusomste ting under anden verdenskrig. Han lavede dog to positive
ting, han fik bygget de første autobaner i Tyskland og han var ophavsmand til
folkevognen. Hitler mente at alle tyskere skulle have mulighed for at købe en bil
og han skulle selv bruge en bil til sin krigsførelse, som både kunne køre ved
Nordkapp og i Sahara. Den Østrigske bilkonstruktør Fredinand Porsche blev
derfor sat på denne opgave.
Porsche konstruerede så den luftkølede Folkevogn og en helt ny by ved navn
Autostadt blev grundlagt i 1938 for at huse fabrikken og dens medarbejdere.
Byen eksisterer stadig, men hedder i dag Wolfsburg og har nu ca. 140.000
indbyggere. Den ligger i delstaten Niedersachsen og her er stadigvæk
hovedsædet for Volkswagen koncernen. Porsche har også i tidens løb bygget
nogle af de fineste racer og sportsvogne.
Produktionen af Boblen nåede dog ikke at komme i gang, inden anden
verdenskrig brød ud. I stedet byggede man en bil til militært brug på den samme
undervogn og med luftkølet motor. Efter krigen begyndte man at producere
personbiler, med den kendte boblefacon og nu med en lille todelt bagrude.
Den sidste VW- bobbel blev produceret i Wolfsburg i 1974, herefter blev
produktionen flyttet til Mexico. Her fortsatte man til 1985, da var det
endegyldig slut med fabrikation af den populære bil.
24
Her er prototypen fra 1936, som var uden bagrude, de første
produktionsmodeller fik dog en lille oval todelt rude. Fra 1953 og frem til 1957
var sprodsen i ruden fjernet og i 1958 kom der en stor firkantet bagrude.
Den første og den sidste bagrude
Den første folkevogn kom til Danmark i 1948, den står på Teknisk museum i
Helsingør. Bilerne blev hurtigt populære, hvilket fremgår af salgstallene, hvor de
i de næste 15 år var på top 10 listen. De var især populære for deres
startvillighed, driftssikkerhed og at de med de store hjul kunne køre næsten
over alt.
25
Det sidste har jeg en sandfærdig beretning om fra en af mine kunder, mens jeg
havde værkstedet. En af egnens landmænd havde en Opel Record, han var kørt
ind i en indkørsel til en pløjemark og sad uhjælpelig fast. Det så en anden
landmand der havde Folkevogn, han sagde så, - hvad ville du også der ind efter,
du kan da se at der kan du ikke køre. - Det kan du da heller ikke, svarede
manden med Opel´en, - jo det kan jeg sagde folkevognsejeren. Han kørte derpå
ind og vende i pløjemarken og
ud igen.
Danmarks første VW fra 1948, på
Teknisk museum i Helsingør
Jeg har selv haft en med todelt
bagrude, den var fra 1952. Den
kørte jeg rigtig mange km. i, jeg
boede nogle år i Nymindegab, hvor jeg arbejdede ved militæret, da kørte jeg i
en periode hjem til Brøns to gange om ugen. Dette gjorde jeg fordi jeg havde to
soldater med, en fra Hviding og en fra Ribe, de betalte for den ene tur. Da jeg
senere fik værkstedet i Brøns satte jeg en trækkrog på og brugte den også som
værkstedsvogn. Jeg trak ofte biler i gang eller slæbte dem hjem på værkstedet
med den. Jeg kørte også på ferie med den, jeg var blandt andet på langtur i
Tyskland og Luxemburg, jeg kørte over 200.000 km. med den i de tolv år jeg
havde den. Jeg købte den i sin tid som brugt for 3.600,00 kr. da jeg solgte den
var den ved at være en del rusten, men fik alligevel 1.800,00 kr. for den. Nu har
denne model jo fået veteranstatus og koster ofte op mod 100.000 kr.
At Folkevognen var meget populær, ses også på at jeg i en længere periode
havde over tyve kørende i min kundekreds. Modellerne før 1961 havde ikke
blinklys, men kun en lille retningsviser i dørstolpen.
26
Det blev vedtaget ved lov sidst i tresserne at alle biler skulle have blinklys.
Leverandørerne af lygter mv. kunne til sidst ikke følge med til den vedtagne
dato, da der jo var tusindvis af folkevogne i Danmark. Derfor havde jeg i ca. en
måned to af mine kunder kørende på dispensation med retningsviserne.
Her er min VW fra 1952 ved mit værksted i 1970, bemærk bilens lille delte bagrude.
(Bemærk også at stuehuset nord for ikke er bygget endnu, det skete i 1973.)
Vi fik jo meget sne den gang og det var VW`en fantastisk til at køre i. Mens jeg
boede i Nymindegab, var jeg en aften på vej der op i snestorm, som blev værre
og værre med store driver. Mellem Outrup og Nr. Nebel var der en meget stor
drive. Jeg tænkte hvad skal du nu gøre, køre eller stoppe, jeg valgte at køre. Det
er jo ikke meget ved at holde i snestorm på en øde landevej ved midnats tid. Jeg
satte derfor i andet gear og speederen i bund, da jeg kom ind i driven kunne jeg
ikke se noget, for sneen stod op over forenden og ruden. Selv om det føltes
meget længe, kom jeg i gennem. Det var et rent held at jeg ikke blev hængende
i driven, for jeg vidste jo ikke hvor lang den var. Heldigvis var der ikke flere
driver i denne størrelse resten af vejen.
Værkføreren på værkstedet i Nymindegab havde også kørt VW i en del år, men
havde skiftet til Volvo. Nu duede VW´en slet ikke mere, Volvoen var en rigtig bil,
pralede han. En aften da jeg var på vej der op igen i meget sne kom jeg til at
27
køre bag ved ham. Jeg syntes det gik for langsom, så da der var lejlighed til det,
overhalede jeg ham. Dagen efter spurgte jeg hvorfor han kørte så langsomt: Jo
for pokker, jeg skulle bare have haft min gamle folkevogn endnu, svarede han.
Fra Nymindegab var jeg også på hjemmeværnskursus i en uge i Slipshavn ved
Nyborg, det var midt i marts. Mens jeg var der frøs det 15-16 grader og der var
snestorm, så bilerne (12- 13 stk.) var næsten begravet i sne. Flere af
kursusdeltagerne begyndte dagen før at snakke om, at bilerne nu kunne starte
når vi skulle hjem. Der var endda en der i spøg gjorde grin med min gamle
folkevogn, som var omring 10 år
ældre en de fleste andre biler.
Da vi skulle starte var der en stor
drive som dækkede hele
bagenden, det meste af taget og
begge sider på min VW. Jeg fik
skrabet så meget sne væk, at jeg
kunne åbne døren lidt og klemme
mig ind. Bilen startede straks og
jeg bakkede uden besvær ud af
driven. Flere af de andre biler som
stod i meget mindre sne skulle
skovles fri og en kunne ikke
starte, men måtte skubbes i gang.
Jeg fik inspiration til at skrive om
Folkevognen fordi jeg fik dette
reklamebillede for nogen tid
siden. Det minder jo lidt om min
oplevelse i Slipshavn.
Wilbur Freudendahl
28
Aktivitetskalender
Januar
20. Litteraturaften i konfirmandstuen kl. 19.
27. Ældrecafe i konfirmandstuen kl. 9.30.
28. Sangaften m/ Tove Tersbøl i konfirmandstuen Brøns kl. 19.00
Februar 7. Fastelavn i spejderhytten kl. 13.30 10. Fællesspisning på Brøns Kro 10. Ældrecafe i konfirmandstuen kl. 9.30. 22. Generalforsamling i Foreningshuset kl. 19.00. Dagsorden ifølge vedtægterne. 24. Sangaften m/ Zenobia i Vodder Kirke kl. 19.00 26. Spejderfest kl.18 og generalforsamling kl. 20.00.
Marts
1. Menighedsrådsmøde
3. Brøns Snapslaug møde kl. 19.00
2. Ældrecafe i konfirmandstuen kl. 9.30.
17. Litteraturaften i konfirmandstuen kl. 19.
18. Deadline Brydeblad til april-udgaven.
April
16. Menighedsrådsmøde
17. Konfirmation Vodder Kirke kl. 10.30
22. Konfirmation Brøns Kirke kl. 10.30
Maj
28. Loppemarked på kroen
Se tider for gudstjenester inde i bladet. OBS – Brøns Byfest 2016 er d. 12.-13. og 14. august!
Sæt kryds i kalenderen i uge 32
Facebook:
BRØNS – Gang i byen
Hjemmeside:
www.broens.infoland.dk
Vi ses til april