BOLIGSOCIALT ARBEJDE

Bertil Michael Mahs, SekretariatschefDet Boligsociale Fællessekretariat i Aarhus

STAT, MARKED OG CIVILSAMFUND

CENTRALE SAMARBEJDSFLADER I AARHUS Byudviklingsudvalg- Fælles retning og loyalitet overfor hinanden ud fra devisen om at sammen står vi stærkest

Det Boligsociale Fællessekretariat- En indgang til Kommunen når vi forhandler alt

Aarhus Bolig.dk- Udlejnings- og venteliste samarbejde

Historisk tradition for at stå sammen i 5. kreds

Geografisk matcher 5. kreds også kommunegrænserne og derfor er der et tæt integreret samarbejde med Aarhus kommune om at udvikle fællesplatform

DET BOLIGSOCIALE FÆLLESSEKRETARIAT

INDSATSOMRÅDER 2011 - 2015

Område og projektstøtte

FundraisingBydækkende projekter og proektudvikling

Analysearbejde

BoSocDataKategorimodel Evaluering

Netværksarbejde

SamarbejdeKvalitetssikreKompetenceudvikle

Interessevaretagelse

Kommunikation

FORMÅLET MED DET BOLIGSOCIALE FÆLLESSEKRETARIAT At være én indgang til kommunen

At stå for den faglige ledelse og udvikling af de boligsociale medarbejdere i Aarhus

At løfte kvaliteten af det boligsociale arbejde

BENT MADSEN, DIREKTØR FOR BL OG LANDSBYGGEFONDEN Citat:

”Med jævne mellemrum bliver vi spurgt om, hvorvidt de mange boligsociale initiativer, - som jo omfatter alt lige fra lektiehjælp, damesvømning, streetfodbold over madlavning til uddannelsesrådgivning, sundhedscafeer - virker og gør en forskel?Vi der er tættere på er ikke i tvivl. Rigtig mange af indsatserne virker og gør en betydelig forskel.”

RESULTATEVALUERING 2012 FRA CENTER FOR BOLIGSOCIALE UDVIKLING(CFBU) MARTS 2013

”DEN GODE HELHEDSPLAN” Få overblik over processen

Lav en tidsplan Tag på forhånd notits af hvordan resultaterne

skal være(Forandringsteori)

Skab fælles viden om boligområdet (Bosocdata)

Tænk i hele boligområder ( Inddrag relevante afdelinger og boligorganisationer)

Tænk helhedsorienteret og ikke i enkeltstående projekter

Tænk lokal områdets ressourcer ind i processen

DEN GODE HELHEDSPLAN FORSAT Sæt konkrete mål

Tænk fremtiden ind i projekterne

Skab gode rammer om det lokale engagement

Skab en klar ansvars- og kompetencefordeling

Gør Helhedsplanen kendt

FINANSIERING AF EN BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN Kommune skal finansiere minimum12½ %

andel af en helhedsplan. Enten i kontanter eller i timer

Boligorganisationen det samme

Landsbyggefonden 75%

LANDSBYGGEFONDENS GODKENDELSESPROCEDURER Før hver ansøgningsrunde udsender

Landsbyggefonden en ”LBF – orienterer” til samtlige boligorganisationer om fristen for indsendelse af ansøgninger

For at komme i betragtning skal der laves en prækvalifikation

Denne vurderes og LBF kommer med en foreløbig udmelding om foreløbig tilsagn

Foreløbige tilsagn bedes om at bearbejde ansøgningerne efter nærmere retningslinjer fra landsbyggefonden og evt. tilpasse budget og projekt.

LANDSBYGGEFONDENS GODKENDELSESPROCEDURER FORSAT Boligorganisationen bearbejder

helhedsplanen og indsender den igen VIA kommunen- den endelige helhedsplan til godkendelse i LBF inden en fastsat tidsfrist.

Landsbyggefonden behandler de endelige helhedsplaner i takt med at de indsendes og giver herefter endelig tilsagn hvis ansøgningen lever op til LBF´s krav

ANSØGNINGEN BESTÅR AF Et særligt ansøgningsskema

Selve helhedsplanen

HVAD GIVER LBF STØTTE TIL En bred vifte af forskelligartede inititativer,

for eksempel kriminalitetsforebyggende arbejde blandt børn og unge, sundhedsfremmende aktiviteter, integrationsarbejde, beskæftigelse, uddannelsesfremmende aktiviteter kommunikation og imageforbedring

Lokal koordinering af den boligsociale indsats, herunder etablering og drift af områdebaserede skeretariatet

Evaluering af indsatsen Midlertidig nedsættelse af huslejen i

afdelingerne

HELHEDSPLANENS FASER FASE 1: Forberedelse og analysefase

Tilvejebringelse af problemkompleks i form af tal og statistik for det lokale boligområde

Der nedsættes en styregruppe som er ansvarlig for hele processen og en projektarbejdsgruppe til at koordinere det konkrete arbejdeFormål: At skabe et godt grundlag for hehedsplanenResultat: Status for området

FASE 2: ” Vision- Ideudvikling- KonkretiseringsfasenFormål: At udforme en overordnet vision og udvikle ideerResultat: At beskrive indsatsområder med

HELHEDSPLANENS FASER FORSAT Fase 3: Udarbejdelse af foreløbig og revideret

helhedsplan Der laves en foreløbig og endelig helhedsplan

Formål: At sammenskrive de enkelte elementer i helhedsplanen og udarbejde tidsplan og budget

Resultat: At Helhedsplan og evt. bevilling fra Landsbyggefonden

HELHEDSPLANENS FASER FORSAT Fase 4: projektorganisation og planlægning

af gennemførelsen Styregruppe og projektarbejdsgruppe

planlægger i samarbejde med interessenter indsatsens organisering

Formål: At forberede indsatsens organisering og gennemførelse

Resultat: Projektorganisation og plan for gennemførelsen

ANALYSEARBEJDE Boligsocial monitorering i Aarhus via

BoSocData Samarbejde med Aarhus Kommunes data

Kategoriseringsmodel

Kvantitative og kvalitative evalueringstiltag ude i boligområderne

KATEGORISERINGSMODELLENKategoriseringen foretages på baggrund af otte indikatorer:

• Arbejdsmarkedstilknytning, målt som andel voksne uden for arbejdsmarkedet.

• Ungdomskriminalitet, målt som andel kriminalitetssigtede unge (10-17 år).

• Tryghed, målt som andel registrerede hærværk og indbrud/forsøg på indbrud (afløses af anmeldelser hvis de data kommer fra politiet).

• Ungdomsuddannelse, målt som andel 24-årige, der ikke har afsluttet eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse.

KATEGORISERINGSMODELLENS INDIKATORER FORTSAT Voksensundhed, målt som andel vokse

modtagere af helbredsbetinget overførelsesindkomst.

Lavindkomstfamilier, målt som andel børn med friplads i daginstitution/SFO.

Børns trivsel, målt som andel gennemsnitlig skolefravær (0-10 kl.)

Udsatte børn og unge, målt som andel unge med dag- og døgnforanstaltninger

KATEGORISERINGSMODELLENS FARVE OG BEREGNINGSSYSTEM SAMT POINTSYSTEM Beregning af indikatorfarver

De enkelte indikatorer farvelægges med en rød, gul eller grøn farve ud fra følgende logik:

2 X værdien for Aarhus i alt udløser en rød farve på den enkelte indikator

Dvs. at en andel voksne uden for arbejdsmarkedet på 35,2% eller derover i et område udløser en rød farve, idet gennemsnittet for Aarhus Kommune er 17,6%

1,5 X værdien for Aarhus i alt udløser en gul farve på den enkelte indikator

Der anvendes lige vægtede gennemsnit af procentsatserne baseret på 12-mdrs status for de seneste 3 år for at sikre en robust kategorisering.

Til de enkelte indikatorer knyttes en nominel mindsteværdi, så et område kun kan kategoriseres på den pågældende indikator, hvis der er over 5 personer i tælleren.

POINTSYSTEM TIL BEREGNING AF FARVER I KATEGORISERINGSMODELLEN Beregning af kategoriseringsfarve De enkelte boligområder kategoriseres ud fra følgende logik:

Der anvendes et pointsystem med en skala fra 0-24 Hver rød indikator giver 3 point Hver gul indikator giver 1 point

Boligområderne kategoriseres i 4 kategorier: 1.Boligområder med særlige udfordringer/behov (røde

områder): >20 point 2.Boligområder med udfordringer/behov (orange områder):

15-19 point 3.Risikoområder (gule områder): 11-14 point 4.Øvrige boligområder (grønne områder): ≤10

- KUN BOLIGOMRÅDER MED OVER 500 BEBOERE KATEGORISERES - BOLIGOMRÅDERNE KATEGORISERES ÉN GANG OM ÅRET

BoligområdeKategorisering

Bispehaven 20

Gellerupparken/Toveshøj 20

Langkærparken 19

Skovgårdsparken 17

Vejlby Vest 17

Viby Syd 17

Trigeparken I+II 16

Frydenlund 15

Vorrevangen 14

Charlottehøj 13

Langenæs/Kirkedammen 13

KATEGORISERINGFORTSAT:

Frydenlund 15

Vorrevangen 14

Charlottehøj 13

Langenæs/Kirkedammen 13

Veriparken 13

Vistoftparken/Ranunkelvej/Højagerparken 13

Elstedhøj, Lystrup 12

Holmstrup 12

Klostervangen 12

Kridthøj 12

Rundhøj 12

Tranbjergparken 12

Vestergårdsparken 12

Viborggården 12

Åbyhøjgård 12

Herredsvang 12

Kalmargade 12

Skådeparken m.v. 11

Håndværkerparken m.v. 10

Byagerparken/Egelundsparken 10

Frederiksbjerg-Bo 10

Rytterparken 10

Saralystparken 10

Skovhøj/Hasselengen/Hasselhøj 10

Tousparken/Henrik Hertz Vej/Anker J ensens Vej 10

Vejlby Vænge og Vejlby Toften m.fl. 10

KATEGORISERING FORTSAT

Reginehøj 8

Græsvangen/Søhøjen 8

Møllevangen 8

Neptunvej 8

Præstevangen 8

Søvangen 6

Riisvangen/Bygvangen 2

NETVÆRKSSAMARBEJDE Det Boligsociale Fællessekretariat

samarbejder med, boligorganisationerne, Aarhus Kommune, ministerier, fonde, uddannelsesinstitutioner, foreninger og interesseorganisationer.

Vidensgrupper er etableret på tværs af boligorganisationerne

Samarbejdsaftaler med kommuner og institutioner mv.

Sikring af faglig kvalitet i det boligsociale arbejde

ORGANISERING AF FAGLIG UDVIKLING

ETABLERING AF FIRE VIDENSGRUPPER:

1. SOCIAL INNOVATION, METODE, FRIVILLIGHED2. DEMOKRATI, EMPOWERMENT OG INDDRAGELSE3. SAMARBEJDSFORMER4. KOMMUNIKATION

RAMMER FOR ORGANISERING OG UDVIKLING AF BOLIGSOCIALT ARBEJDE I AARHUS?

Landsbyggefondens regler og tilskudsbetingelser

Den kommunale forvaltningsstruktur I Aarhus Kommune

Bosocdata Kategoriseringsmodel Det kommunale samarbejde

MAGISTRATSSTYRE I AARHUS KOMMUNE SOM FORVALTNINGSMÆSSIG RAMME FOR DET BOLIGSOCIALE ARBEJDE

BOLIGSOCIAL MONITORERING I AARHUS, BOSOCDATA SOM RAMME FOR FAGLIG UDVIKLING BoSocData rummer 17 indikatorer, hvoraf 8 af

indikatorerne udgør boligområdeprofilen:

Arbejdsmarkedstilknytning: .Andel voksne uden for arbejdsmarkedet. (18-64)

Ungdomskriminalitet: Andel sigtede unge (10-17) Tryghed: Andel Hærværk og indbrud/forsøg på indbrud Ungdomsuddannelse: Andel 24 årige der ikke har afsluttet

eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse Voksensundhed: Andel voksne modtager helbredsbetinget

overførselsindkomst (18-64 år) Lavindkomstfamilier: Andel børn med økonomisk friplads i

daginstitution/SFO Børns trivsel: Andel gennemsnitlig skolefravær (0-10kl) Udsatte børn og unge: Andel unge med en dag- eller

døgnforanstaltning Helbredsbetingede overførselsindkomster

EN VISION: DET BOLIGSOCIALE ARBEJDE SKAL VÆRE EN VÆSENTLIG AKTØR I FOREBYGGELSE OG INKLUSION I AARHUS

Det boligsociale arbejdes faglige identitet og

organisation i Aarhus

Uddannelsesinstitutio

nerneAarhus

KommuneRegionen

Boligorganisationerne

ForeningerneForskningsinstituonern

e