FLENSBORG AVIS — Lørdag 16. juli 2011 — 18KULTUR

Til højre: Ernst LudwigKirchner - Brücke an

der Prießnitzmündung(1910), olie på lærred,

91 x 91 centimeter.

Til venstre: WilhelmMorgner - Holzarbeiter(1911), olie på lærred,143 x 197,5 centime-ter.

Udstilling. Maleren MaxLiebermann gjorde oprørmod kunstakademierne,og ekspressionisternegjorde oprør mod MaxLiebermann - og skabteravage. Se og hør histori-en i Slesvig.

SLESVIG. Det er menneskeligt at be-gå de samme fejl, som dem man en-gang selv kæmpede mod.Maleren Max Liebermann gjorde i

1899 oprør mod den gammeldagsakademiske opfattelse af kunsten oggrundlagde modpolen Berliner Se-cession.Blot 11 år senere nægtede han de

spæde ekspressionister og andre me-re moderne kunstnere adgang tilBerliner Secession. Og det tog demkun en måned at svare igen ved atgrundlægge Neue Secession - enkunstnersammenslutning, der kansammenlignes med Den Frie Udstil-ling, der i København også opstod iprotest mod adgangskravene til detetablerede Charlottenborg.I Ridehallen ved Gottorp Slot i

Slesvig vises de kommende tre må-neder en udstilling med godt 100 afde værker, som Max Liebermannsmodstandere mailede til udstillinger-ne Neue Secession.

De sikre og næsten sikreDen ene halvdel af malerierne - ogskulpturerne - har med sikkerhedværet vist på de seks Neue Seces-

sion-udstillinger fra 1910 til FørsteVerdenskrigs udbrud i 1914. Den an-den halvdel har »højst sandsynligt«været udstillet. »Højst sandsynligt« erdet højeste, kunsthistorikerne harkunnet nå frem til i deres ellers om-fattende research i udstillingskatalo-ger og avisartikler.

Irritation og forargelseBillederne på Neue Secession affødtechok, irritation og forargelse. Vedden første udstilling i 1910 blev derspyttet på flere billeder. Og noglegæster blev så vrede på Max Pech-steins ikke særlig blufærdige maleri»Weib«, at de kradsede i det.Udstillingerne opnåede en kolossal

presseomtale i hele det tyske kejser-rige. Anmeldelserne svingede fra atvære »underholdende« til at være di-rekte »giftige«, refererer kunsthisto -rikeren Uta Kuhl fra Schleswig-Hol-steinische Landesmuseen. Hun harlæst de mange anmeldelser igennemog tilreteklagt udstillingen i Slesvig isamarbejde med Anke Daemgen fraStiftung Brandenburger Tor i Berlin.Udstillingen har netop været vist iMax Liebermann Haus i Berlin - dog ien lidt anden form.

Tidlig urkraftDet er primært de tidligere ekspres-sionister, der folder sig ud her og detmed en urkraft, der for manges ved-kommende er langt større, end dende senere præsenterede ved grup-peudstillingerne i kunstnersammen-slutningerne Die Brücke og DerBlaue Reiter.Vi nævner i flæng Georg Tappert,

Wassily Kandinsky, Alexej von Jaw-lensky, August Macke, Emil Nolde,Gabriele Münter, Franz Marc og san-delig også Max Liebermann selv - forat sætte det hele lidt i relief. Gæster-

ne får her chancen for at se flere fa-cetter af ekspressionismen end i desenere gruppeudstillinger.Værkerne er for en stor dels ved-

kommende lån fra privatsamlinger,som det ifælge Uta Kuhl har væretlidt af et detektivarbejde at opsnuse.Nogle af de malerier, som kuratorer-ne gernne ville have vist, kan ikke vi-ses - enten af konservatoriske årsa-ger eller ganske enkelt fordi, de be-fandt sig alt for langt væk fra Euro-pas grænser. Men ellers er de samlet

sammen fra ejere spredt ud over Eu-ropa.

Afsnit for hver udstillingUdstillingen i Ridehallen ved GottorpSlot er delt op i seks afsnit efter deseks udstillinger i Berlin.Som ved nogle af de tidligere støre

særudstillinger kræves en særlig en-tre på otte euro for at besøge udstil-lingen »Liebermanns Gegner«. Derkan dog også for 12 euro købes enkombinationsbillet, der inkluderer

besøg på slottets øvrige udstillinger.I forbindelse med udstillingen er derudsendt et katalog på forlaget Wie-nand.

Schleswig-Holsteinische Landes-museen: Liebermanns Gegner -udstilling i Ridehallen ved GottorpSlot 17. juli-23. oktober.

Hans Christian Davidsenhcd@fla.de

Billeder derblev spyttetog kradset på

Georg Tappert - »Im Varieté« (1911), olie på lærred, 118,8 x 109 centimeter.

KUNSTMUSEUM WILHELM-MORGNER-HAUS SOEST

MUSEO THYSSEN-BORNEMISZA MADRID

KIRCHNER MUSEUM DAVOS (PRIVAT UDLÅN).

Ekspressionisme er en kunstretning i førstefjerdedel af 1900-tallet. Den lægger afgø-rende vægt på intensiteten i udtrykket. Be-tegnelsen har sin oprindelse i malerkunstenog anvendtes første gang i 1911 i Tysklandsom karakteristik af fauvisme og kubisme,men overførtes snart til litteratur, drama,musik og film. Ekspressionismen er i singrundholdning præget af det ny verdensbil-lede, som tegnede sig efter 1900 med AlbertEinsteins relativitetsteori og Sigmund Freudsforskning i underbevidstheden og den deraf

følgende opdagelse af en verden hinsidesmenneskelig bevidsthed og forestilling, somen etableret orden hidtil havde holdt på trygafstand.Der er i megen ekspressionistisk kunst et

moment af panik og rædsel for det uforud-sete. Ikke det, som jeget iagttager eller ræ-sonnerer sig frem til, men kun det, som jeget

oplever inde i sig selv, tillægges sandheds-værdi. Det subjektive udtryks ægthed,uhæmmet af enhver formtvang, er afgøren-de. Forestillingen om, at nødvendighedenskaber formen (Wassily Kandinsky), og atkunstarterne er forbundne — ikke i det ydreudtryk, men i den indre impuls — karakteri-serer det ekspressionistiske kunstsyn.

Ekspressionismen i billedkunsten fik sinstørste udfoldelse i Tyskland og Frankrigfra1905 og kulminerede i årene op til FørsteVerdenskrig. Fælles for ekspressionistiskekunstnere var ønsket om at erstatte natura-lismens objektive fastholdelse af sanseind-tryk med det diametralt modsatte: En sub-jektiv udtrykskunst, der alene skulle spejledet skabende individs indre realiteter, herun-der de forvandlinger, sansebilledet af denydre virkelighed gennemgik som led i kunst-nerens mentale univers.

Ekspressionismen