Post on 24-Mar-2016
description
BIBLIOTEK OG VIDENN Y T F R A K U LT U R S T Y R E L S E N • M A R T S 2 0 1 2
DIGITALE BIBLIOTEKER TIL KOMMUNERNE Side 6
JENS THORHAUGE STOPPER I KULTURSTYRELSEN Side 9
TEMA: UDVIKLINGSPULJEN Side 12
TEMA: KULTURSTYRELSEN – VIDEN OG OPLEVELSE Side 19
INDHOLD
4 Europeana på dagsordenenInterview side 4 med Jill Cousins om visioner i Europeana
12 TEMA: Udviklingspuljen - nye projekterUd af 83 ansøgninger fik 42 tilskud og 10 tilskud til projektmodning
24 E-bøger i vækst@Reolen er på top 10 over de mest benyttede bibliotekstjenester
8 Flere selvbetjentebliotekerDer er nu 104 selvbetjente biblioteker- og udbredelsen er i stadig vækst
19 Kulturstyrelsen: Viden og oplevelseUdnyttelse af nettet og mobilen til øget målgruppefokusering står centralt i flereaf styrelsens aktiviteter til børn, unge og voksne - læs mere side 20-23
KOMMENTAR3: Digitalt gennembrud
INTERVIEW4: Europeana – den digitale indgang til
europæisk kulturarv
DIGITALISERING
6: Digitale biblioteker til kommunerne
ÅBNE BIBLIOTEKER
8: Flere åbne biblioteker
BØRN & UNGE
10: ORLA vender tilbage
TEMA: UDVIKLINGSPULJEN
12: 16 mio. kr. til 42 nye udviklingsprojekter
12: Det eventyrlige sproglaboratorium
13: Go mobile - samarbejde om APP’s
14: Partnerskaber skal styrke unge og voksnes
læsekompetencer
15: Ordskælv og Larm
15: No line online
23: Kunst på stedet, kroppen og mobilen
E-BØGER
24: Flere e-bøger – endnu bedre formidlet
DEFF
26: DEFF lancerer ny strategi og nye
programgrupper
OPEN ACCESS
28: OPEN ACCESS - gryden er i kog
KATALOGISERING
30: Skal vi skifte katalogiseringsregler?
INTERNATIONALT
31: Digitale kulturarvsaktiviteter i EU-regi
32: Dansk EU-formandsskab: Konferencer
32: Internationalt
33: Info
35: Publikationer
35: Personnyt
17: Crowdfunding og communities på
Herning Bibliotekerne
17: Aktivt medborgerskab - samarbejde med
frivillige
18: Fra model til effekt - metodisk kompetence-
udvikling
TEMA: KULTURSTYRELSEN
- VIDEN OG OPLEVELSE
20: Få flere unge ind på museet og bliv klogere
21: På eventyr med 1001 fortællinger
22: Børns møde med kunst og kunstnere i Norden
Redaktion: Jens Thorhauge (ansv.), Anna Christine Rasch (red.), Kristine Rude (red.sekr.),Jakob Heide Petersen, Bo Öhrström.
Billedtema: Kulturstyrelsens husOvenlysvinduet i foyeren rengøres efter endt renovering. Foyeren, der er husets største lokale, skal fremover danne ramme om større møder og arrangementer for Kulturstyrelsens per-sonale.
3
Biblio
tek o
g V
ide
n 2012:1
DIGITALT GENNEMBRUD
med DEFF-licenser til april bli-
ver søgbare i bibliotek.dk og
kan leveres som interurbanlån
i print på det lokale bibliotek.
Folkebibliotekernes nye rolle
som IT-vejledere for mindre
virksomheder er også en brik i
et nyt grundlag for at nytænke
service til denne målgruppe.
Et tredje element er eReolen.
Og det er lige nu et meget
overbevisende gennembrud.
For selv om udlånstallene er
forholdsvis små sammenlignet
med udlånstallene for papir-
bøger, er det bemærkelsesvær-
digt, at et projekt der gik ud
med et nyt tilbud pr. 1. no-
vember 2011 i dag har tilslut-
ning fra samtlige kommuner
og 80 forlag og præsterer
80.000 downlån på tre måne-
der. Den store interesse i pres-
sen er fortjent: eReolen ses
som et nybrud for e-bogen.
Alt i alt er der tale om et gen-
nembrud for en digital strate-
gi, som er resultat af hårdt og
målrettet arbejde i biblioteker-
ne og styrelsen, og som vi kun
kan være tilfredse med.
Jens Thorhauge
Det er først og fremmest den fælles stats-
lige og kommunale beslutning om at
etablere Danskernes Digitale Bibliotek
(DDB) som et fællesoffentligt samarbejde
med to hovedopgaver: At drive og udvik-
le bibliotekernes digitale infrastruktur og
stå for et indkøbssamarbejde. DDB etable-
res som en selvstændig organisation med
en styregruppe, en koordinationsgruppe
og et sekretariat. Selvom den fysiske for-
ankring af sekretariatet ligger i Kultursty-
relsen, er det ikke en statslig organisation,
men en fælles ledet organisation. Det er
en af de helt store milepæle. Efter kom-
munalt ønske er det valgfrit, om man i
den enkelte kommune vil tilslutte sig
DDB. Udfordringen er at gøre det så at-
traktivt, at alle er med, fordi den fælle-
skommunale løsning er den rigtige. Det
arbejde er i fuld gang. Forhåbentlig vil
DDB frigøre mange kræfter til formidling
i de enkelte biblioteker. Udfordringen er i
virkeligheden at udnytte den fælles orga-
nisering til at styrke den lokale profil og
service.
Et andet element i det digitale gennem-
brud er Danmarks Elektroniske Fag- og
Forskningsbiblioteks (DEFF) nye strategi,
der sigter mod at sprænge de hidtidige
rammer for levering af adgang til forsk-
ningsbaseret viden i især de store tids-
skrift databaser. DEFF har siden 1998 væ-
ret en stadigt voksende samarbejdsorgani-
sation for forsknings- og uddannelsesbib-
liotekernes udvikling og indkøb af artikel-
databaser og services. Da DEFF blev dan-
net, var der folkebiblioteksrepræsentation
i styregruppen, fordi visionen var, at
forsknings- og folkebibliotekerne på sigt
skulle samarbejde om levering af elektro-
niske ressourcer, som det hed dengang.
Sådan gik det som bekendt ikke, men
DEFF lancerer nu en ny strategi, hvis ker-
ne er, at de enorme videnressourcer, der
findes i DEFF licenserne, skal udnyttes og-
så uden for forsknings- og uddannelsesin-
stitutionernes rammer.
Der er to hovedidéer, som markerer dette.
Den ene er at sikre, at de studerende, der
er trænet i at integrere udnyttelsen af
forskningsbaseret viden fra DEFF i deres
daglige arbejde kan fortsætte med det,
når de bliver kandidater. En mulighed, de
ikke har i dag. Mangen en kandidat har
først forstået, hvor adgangen til e-jour-
nals kom fra, da den forsvandt!
Den anden indsats er at tænke i videnad-
gang som innovationsfremmende og ud-
vikle nye ydelser til især små og mellem-
store virksomheder, som er skarpt målret-
tede en fagprofil. Et stort skridt mod bre-
dere udnyttelse af videnressourcerne ta-
ges, når 200 mio. videnskabelige artikler
Der har som bekendt været mange teknologiske og organisatoriske gennembrud sidenbibliotekerne for omkring fyrre år siden begyndte at arbejde med at udnytte mulighe-derne i elektronisk databehandling. Og der kommer mange flere gennembrud i fremti-den. Eller rettere: den hast hvormed der udvikles nye digitale faciliteter og funktionali-teter er så høj, at gennembruddene er den daglige proces. Men lige nu står vi i biblio-teksverdenen ikke desto mindre med en stærk gennembrudsbølge for digitale biblio-teksservices. Det er en bølge, der har været forberedt i en årrække, og som vil manife-stere sig med meget store forandringer
K O M M E N T A R
Hvad er Europeanas hovedopgaver?Europeana handler først og fremmest om
adgang til vores kulturelle arv, der gem-
mer sig i museer, arkiver, biblioteker og
audiovisuelle samlinger i hele Europa. Vi
vil give adgang til så meget som muligt –
også ophavsretligt beskyttet materiale,
kommercielt materiale osv. – og holder
fast i, at materiale, der er offentligt til-
gængeligt i analog form, også bør være
det i digital form. Vi arbejder desuden
benhårdt for at gøre metadata frit tilgæn-
gelig.
Hvad er den største udfordring i forhold til metadata? I Europeana fokuserer vi på at få spredt
metadata så vidt muligt til alt fra Wikipe-
dia til apps. Mange tror, at noget ikke fin-
des, hvis det ikke kan findes på nettet. Så
nøjes de med dårlige reproduktioner, no-
gen har lavet på hobbybasis i en kælder et
eller andet sted. Det er jo trist, hvis et
museum har investeret i flotte digitalise-
ringer, men ingen ved, de findes. Den an-
den udfordring er at få tingene digitalise-
ret – ikke mindst på grund af de ophavs-
retlige problemstillinger med f.eks. foræl-
dreløse værker.
Kulturinstitutionerne står her over for en
række komplicerede problemstillinger, og
vi bliver simpelthen nødt til at finde me-
re fleksible løsninger. Hvis institutionerne
ikke tilbyder det, brugerne søger, finder
4
E U R O P E A N A
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/digitaludvikling
EUROPEANA – DEN DIGITALE INDGANG TIL EUROPÆISK KULTURARVINTERVIEW MED JILL COUSINS, EUROPEANA
Mikkel Christoffersen
de bare andre måder at skaffe sig infor-
mation på. Vi lavede eksempelvis et stu-
die med det hollandske Rijksmuseum kal-
det Problemet med den gule mælkepige. Der
findes så mange ringe, gullige udgaver af
Jan Veermers maleri Mælkepigen på nettet,
at besøgende simpelthen mente, museets
reproduktioner i museumsbutikken ikke
lignede maleriet. Det chokerede museet
en hel del og overbeviste dem om, at det
var en god idé at lægge gode, digitale re-
produktioner ud på nettet og tillade of-
fentligheden fri og uhindret anvendelse
af metadata.
Det kræver stort mod hos den enkelte in-
stitution at tillade fri anvendelse af meta-
data, men også for sektoren som helhed.
Hvad betyder det at stille materialer og metadatatil fri afbenyttelse for den fagligt dygtige bibliote-kar eller kurator?For det første er der en ny generation af
brugere, der insisterer på at interagere
med materialet på utraditionel og ‘græn-
seløs’ vis. Det er de simpelthen vant til.
Herudover er der ganske enkelt for meget
materiale til, at professionelle kan beskri-
ve det alene. For det andet må man slippe
materialet løs og tro på, det er det rigtige
og det bedste at gøre. Institutionen, bru-
gerne og samfundet får nemlig mere igen,
end der umiddelbart mistes. Hvornår og
hvordan ved vi ikke endnu, men en de-
fensiv tilgang er jo heller ikke risikofri.
Bib
liote
k o
g V
ide
n 2
012:
1
OM EUROPEANAEuropeana er en fælles indgang til samlinger fra biblioteker, arkiver og museer over hele Europa, hvor man kan søge i bøger, tidsskrifter,film, kort, fotos, musik mv. Formålet med Europeana er dels at gøre digitaliseret materiale tilgængeligt for alle, dels at bevare kulturarvenfor kommende generationer. Omkring 1500 institutioner fra samtlige medlemsstater i EU har bidraget til portalen, der i januar 2012 nåedeop på 20 mio. registreringer.
Europeanas organiseringEuropeana er organiseret som et tematisk netværk, der er en del af EU-kommissionens eContentplus-program, og består af et partnerskabmed 100 repræsentanter inden for kulturarvs- og vidensorganisationer samt it-eksperter fra hele Europa. Projektet er ledet af et team placeret i det hollandske nationale bibliotek, Koninklijke Bibliotheek, hvor Jill Cousins er Excecutive Director.Den overordnede styring af Europeana varetages af The Europeana Foundation.
Kulturarven skal helt ind i brugernes arbejdsgange» «
I N T E R V I E W
har vi allerede en del samlinger fra folke-
biblioteker – som regel af mere lokal ka-
rakter. De har også en helt fantastisk rolle
som formidlere og distributører af materi-
alet, såvel som formidlere af institutio-
nerne og samlingerne i Europeana og af
Europeana selv. De spiller ligeledes en
uvurderlig rolle som primær interaktør
med brugerne omkring forskellige tema-
er; f.eks. vores igangværende Første Ver-
denskrigs-tema med indsamlingsdage,
hvor folk selv kan komme og få ting digi-
taliseret og lagt ind i specialsamlingen.
Folkebibliotekerne har en kontakt til be-
folkningen, som digitale initiativer kun
kan drømme om.
Hvordan skal balancen mellem det fysiske og detdigitale bibliotek være for at opnå den optimalesynergi?Jeg har desværre ikke et endeligt bud,
men generelt er der en tendens til, at den
fysiske del i høj grad appellerer til den æl-
dre generation, mens den digitale del ap-
pellerer til den yngre generation. Den fy-
siske tilstedeværelse er helt essentiel, og
derfor har vi mange aktiviteter med en fy-
sisk manifestation. Ud over Europeana
1914-1918 med indsamlingsdagene ar-
rangerer vi f.eks. hacker-dage for it-udvik-
lere. Her kan de hacke sig ind i Europea-
na og bruge data til at udvikle apps. Det
er endnu en mulighed for at give materi-
alet relevans i nye sammenhænge. Som et
overvejende digitalt fænomen
er det ind imellem helt fanta-
stisk at få direkte kontakt med
folk og blande offline med on-
line.
Hvilke ønsker har du for fremtiden?Europeana er en løst koblet or-
ganisation, og vi lever med al-
tid skiftende politik og finan-
siering, mens vores brugere
kan føles langt væk. Vi er nødt
til at holde fast i og levere en
strategi, folk kan støtte op om,
og som engagerer brugerne.
En strategi, der passer ind i en
større strømning. Et par år ind
i fremtiden vil jeg gerne have,
Europeana bliver lidt ligesom
‘Intel inside’. At Europeana
fungerer neden under bruger-
nes navigation på nettet – søg-
ning, browsing, fund af
ukendte materialer – uden at
de nødvendigvis er klar over,
at de interagerer med Europea-
na.
Dybest set handler det om at bevare sin
relevans i forhold til brugernes behov og
at være synlig for brugerne. Derfor insi-
sterer vi på, at institutioner, der leverer
data til os, ikke beholder rettighederne til
metadata. Der er så meget, vi kan gøre for
at sprede viden om kulturarven. Men hvis
ikke vi må gøre med metadata, hvad vi
vil, kan materialet ikke bruges til under-
visning, der kan ikke laves partnerskaber
med f.eks. app-udviklere, og vi kan ikke
engang bruge det i Wikipedia på hjemme-
siden.
I Danmark er vi ved at skabe Danskernes Digita-le Bibliotek. Hvad skal vi være opmærksomme påi opbygningen af et digitalt bibliotek?Når mange institutioner involveres, og
der er politik på flere niveauer, er der en
tendens til, at det hele kommer til at
handle om institutionerne, og at man
glemmer brugerne. Man skal huske, at
brugerne er de vigtigste, og at det er helt
essentielt, at de inddrages ordentligt, og
at brugerperspektivet bliver drivkraften.
Kulturarven skal helt ind i brugernes ar-
bejdsgange. Vi har også haft stor gevinst
af vores netværk, ligesom vi har haft suc-
ces med at koble os på igangværende ini-
tiativer og projekter.
Hvad med folkebibliotekerne? Folkebibliotekerne spiller en vigtig rolle
bl.a. som dataleverandører. I Europeana
5>> www.bibliotekogmedier.dk/genvej/ledermode
Biblio
tek o
g V
ide
n 2012:1
CARAREKulturstyrelsen er lead partner i projektet CARARE - Connecting ARchaeology and ARchitecture in Europeana. CARARE skal berige Eu-ropeana med arkæologiske og arkitektoniske data. Det særlige ved disse data er, at de er geografisk stedfæstede, og målet for pro-jektet er at levere registrering af 2 mio. objekter til portalen samt inkludere 3D og Virtual Reality. I projektet udvikles brugervenlige værk-tøjer og services, der kan understøtte kulturarvsinstitutioners levering af informationer til Europeana. Kulturstyrelsen vil gennem CARARE selv levere data fra databaserne Fund og Fortidsminder, der er en landsdækkende registrering afsynlige såvel som skjulte fortidsminder samt Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, der indeholder information om alle fredede ogbevaringsværdige bygninger i Danmark.
CARARE er et 3-årigt EU-finansieret projekt med deltagelse af 29 partnere fra 21 lande jævnt fordelt over Europa. Projektets samledebudget er på knap 5,4 mio., heraf finansierer EU de 80 %.
DIGITALE BIBLIOTEKER TIL KOMMUNERNEJakob Heide Petersen
Arbejdsgruppen om en fæl-
les løsning til digital formid-
ling for biblioteksvæsenet
afsluttede i begyndelsen af
marts 2012 deres arbejde.
Medio marts offentliggøres
en rapport, der indeholder
en beskrivelse af folkebiblio-
tekernes digitale udfordrin-
ger, en analyse af forskellige
modeller for digital formid-
ling og en mere udfoldet be-
skrivelse af én af disse mo-
deller. Arbejdsgruppen anbe-
faler etableringen af Dan-
skernes Digitale Bibliotek,
en fælles løsning med afsæt i
denne udfoldede model, der
er baseret på TING-infra-
strukturen.
TING som inspirationUdgangspunktet for arbejdet
er, at udbredelsen af netbase-
rede materialer som e-bøger
skaber nye udfordringer for
folkebibliotekerne. Materialer-
ne er ikke tilstrækkelig synlige
for borgerne, og de mange nye
materialer stiller nye krav til
bibliotekernes systemer, ar-
bejdsdelingen i sektoren og til
den fælles infrastruktur.
En række folkebiblioteker har i
de senere år gennem TING-
samarbejdet arbejdet for at
håndtere denne udfordring.
Arbejdsgruppen var interesse-
ret i dette samarbejde, fordi
det netop understøttede den
lokale formidling og var base-
ret på idéen om deling af data
og udviklingskraft. Desuden
havde samarbejdet allerede en betydelig
udbredelse blandt bibliotekerne. Efter en
præsentation af TING besluttede arbejds-
gruppen at analysere, om det samarbejde
og den infrastruktur, der anvendes i TING
kunne danne grundlag for en fælles
løsning.
Konsulentfirmaet Devoteam fik til opga-
ve at gennemføre en analyse og vurdere
styrker og svagheder ved TING. Vurderin-
gen var positiv, men Devoteam påpegede
også, at der mangler en række centrale
elementer, hvis TING-infrastrukturen skal
anvendes som en egentlig national
løsning.
En national infrastrukturEn egentlig national løsning skal ikke
blot kunne formidle metadata om de net-
baserede materialer, men også skabe en
underliggende infrastruktur for selve ma-
terialerne, så borgeren kan få adgang til
eksempelvis e-bogen. Det indebærer et
behov for koordinering af indkøb, et sy-
stem til at understøtte indkøbet og et sy-
stem til adgangsstyring. Derudover bør en
egentlig fælles national infrastruktur sikre
en sømløs integration af eksisterende og
nye services, en stabil drift og en effektiv
supportfunktion, så biblioteket har nogen
at kontakte, hvis en service ikke fungerer.
Devoteam vurderer, at dette kræver en
mere formaliseret samarbejdsmodel base-
ret på kontraktstyring. Firmaet anbefaler,
at den fælles løsning baseres på en flerle-
verandørstrategi, hvor leverandørerne og
samspillet mellem dem styres af en bestil-
lingsfunktion. Denne funktion skal sikre,
at forskellige leverandør og services fun-
gerer som en samlet løsning.
En velfungerende infrastruktur forudsæt-
ter en organisatorisk ramme, hvor delta-
6
Bib
liote
k o
g V
ide
n 2
012:
1
D I G I T A L I S E R I N G
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/bogstart
gerne i samarbejdet kan træffe forpligten-
de beslutninger om den fælles løsning.
Desuden bør organisationen kunne levere
hjælp til indkøb, kontraktstyring og fæl-
les formidlingstiltag.
En fælles organisationArbejdsgruppen anbefaler på denne bag-
grund, at den fælles løsning baseres på
TING-infrastrukturen suppleret med en
række yderligere services. Desuden etable-
res en organisation, hvor samarbejdet
mellem staten og KL formaliseres i en sty-
regruppe. Under denne styregruppe op-
rettes en koordinationsgruppe, hvor fol-
kebibliotekerne har en bestemmende ind-
flydelse. Styregruppe og koordinations-
gruppe betjenes at et sekretariat, som i
samarbejde med en række stående ar-
bejdsgrupper varetager indkøbs- og bestil-
lingsfunktionen. Desuden koordinerer se-
kretariatet fælles formidlingstiltag, som
det bl.a. kendes fra den nuværende koor-
dinationsgruppe for netbiblioteker.
Det lokale bibliotekMed den anbefalede løsning forsøger ar-
bejdsgruppen at bevare lokal selvbestem-
melse og samtidig høste fordelene ved
samarbejde. Der kan være et stort poten-
tiale for bedre lokal formidling og kon-
krete økonomiske gevinster gennem fæl-
les indkøb og administration. Desuden
kan en fælles løsning ruste det enkelte
folkebibliotek til de kommende års udfor-
dringer på det digitale område. De kon-
krete gevinster afhænger naturligvis af,
hvordan deltagerne i samarbejdet vælger
at udfylde rammerne, men det er Kul-
turstyrelsens forventning, at løsningen
skaber helt nye muligheder for det lokale
bibliotek.
Fælles løsning baseret på TING-infrastruktur
H.C. Andersens Boulevard 2 set fra Realdanias tag-terrasse. Kulturstyrelsen råder over stueetagen, 2. 3.og 4. sal. Øverste etage er under ombygning oggøres klar til at modtage Styrelsen for Slotte ogKulturejendomme i begyndelsen af maj.
FLERE ÅBNE BIBLIOTEKER
Jonna Holmgaard Larsen
Å B N E B I B L I O T E K E R
Etableringen af delvist selvbe-
tjente biblioteker er rundt om
i landet i løbet af 2010 og
2011 vokset fra nogle få i Sil-
keborg og Aalborg kommuner
til 104 på landsplan. Den ha-
stige udbredelse er sat i gang
med en tilskudspulje fra Sty-
relsen for Bibliotek og Medier i
2010 og er fortsat siden.
Den store udbredelse af ord-
ningen skyldes først og frem-
mest et ønske om at give bor-
gerne en øget tilgængelighed
til biblioteket, mens det i iføl-
ge rapporten i ca. en tredjedel
af tilfældene skyldes besparel-
seskrav, f.eks. som alternativ
til lukning af lokalbiblioteker.
De mange selvbetjente biblio-
teker i Aalborg er et eksempel
herpå.
Rapportens konklusionerEn af rapportens konklusioner
er, at med åbne biblioteker er
det lykkedes at forbedre ad-
gangen til biblioteket i en tid,
der ellers er præget af stram
økonomi i kommunerne.
I rapportens signalement af landets åbne
biblioteker peges der bl.a. på tre forhold:
• De åbne biblioteker er omdrejnings-
punkt for mange forskellige aktiviteter
såsom arrangementer, traditionelt ud-
lån, mødested for borgerne og benyt-
telse på stedet eksempelvis adgang til
avisdatabaser for turister
• Der er en stigende benyttelse af de
åbne biblioteker med stor spredning i
åbningstiden, dog ikke overraskende
med markant flere besøg i den tid,
hvor der er en bibliotekar til stede
• Af den samlede åbningstid er 20 %
bemandet og 80 % ubemandet. Der er
således tale om en meget kraftig for-
øgelse af den samlede åbningstid.
F.eks. har alle lokalbiblioteker på Born-
holm åbent fra kl. 7 til 22.
Strategier for det vellykkede selvbetjente bibliotekTil brug for etablering af flere selvbetjen-
te biblioteker giver rapporten en nyttig
sammenfatning af de hidtidige erfaringer
med, hvad der skal til for, at konceptet
lykkes bedst muligt. Strategierne er grup-
peret i fire hovedstrategier:
1. Forebyggelse af uro, chikane og
hærværk
2. Skabelse af et trygt, indbydende og
attraktivt værested
3. Forøgelse af bibliotekets brugervenlig-
hed
4. Fremme af biblioteket som lokalt
mødested.
Det er erfaringen, at der i de selvbetjente
biblioteker er gjort meget ud af indretnin-
gen og af formidlingen af materialerne.
“Brugervenligheden kan bl.a. fremmes
ved gennemtænkt indretning på basis af
indsigt i brugernes typiske bevægelses-
mønstre i biblioteket og gennem mere
overskuelige præsentationer af materia-
lerne”, konkluderer rapporten
Stadig flere kommer tilCarl Gustav Johannsen har i sin rapport
analyseret data fra de 81 selvbetjente bib-
lioteker, der var åbnet ultimo 2011. Der
kommer dog stadig flere til.
I dette forår åbner Guldborgsund Kom-
mune alle sine fem lokalbiblioteker som
åbne biblioteker. Vicestadsbibliotekar Eva
S. Larsen siger i den anledning:
“Vi gør alle fem lokalbiblioteker til åbne
biblioteker uden at skære ned på den be-
mandede tid. Vi gør det for at udvide ser-
vicen for vores borgere. Vi synes det pas-
ser godt til området, hvor mange er pend-
lere og kommer sent hjem fra arbejde. De
vil få bedre mulighed for at bruge biblio-
teket. Samtidig håber vi, at det kan være
med til at gøre området mere attraktivt
for nytilflyttere.”
Nyudvikling af konceptetMens nye kommuner kommer til, arbej-
des der i de kommuner, hvor der efter-
hånden er flere års erfaringer med selvbe-
tjeningsmodellen med at udvikle koncep-
tet. Hvordan formidler man bibliotekets
En ny rapport Åbne biblioteker – et kortlægningsprojektudarbejdet af Carl Gustav Johannsen fra IVA, Det Infor-mationsvidenskabelige Akademi, bestilt af Kulturstyrel-sen kortlægger de hidtidige erfaringer med åbne biblio-teker i Danmark fra 2004 til i dag. Nye projekter med til-skud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebibliotekerarbejder videre med udvikling af konceptet
8
Bib
liote
k o
g V
ide
n 2
012:
1
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/bogstart
kerneydelser bedst muligt, når der ikke er
personale til stede?
Hvordan lyder biblioteket?Med projektet Hvordan lyder biblioteket?
har Aalborg sammen med andre nord-
jyske biblioteker arbejdet dels med stem-
ningsskabende lyd i det selvbetjente bib-
liotek og dels med formidling af f.eks.
bibliotekernes elektroniske tilbud via høj-
talerindslag. Projektet har bidraget med
en række meget fine lydfiler frit tilgænge-
lige for alle landets biblioteker, bemande-
de som ubemandede.
Værtensklasse på de åbne bibliotekerMed den seneste runde af tilsagn om til-
skud til nye projekter under Udviklings-
puljen er endnu et projekt, der skal arbej-
de med udviklingen af selvbetjeningskon-
ceptet sat i søen. Det er igen Aalborg bib-
liotekerne, der sammen med Brønderslev
Bibliotek, står bag det nye projekt. Her
kombineres erfaringer fra bibliotekets
projekt om at udvikle bibliotekets rolle
som vært for brugerne med erfaringer
med de åbne biblioteker, brugerundersø-
gelse og segmentering af den gruppe, der
kommer på tre forskellige typer af åbne
biblioteker i den selvbetjente tid, til ud-
vikling af et formidlingskoncept med me-
toder til at kvalificere et indirekte vært-
skab, når personalet ikke er til stede. Det
kan f.eks. være kommunikation på skilte,
skærme, mersalgsinitiativer, udvikling af
kodekser for det værtskabelige bibliotek
og af dilemma-spil, der kan ruste perso-
nalet til relationel værtskabelig betjening.
Å B N E B I B L I O T E K E R
I N V I T A T I O N
Vi siger farvel til direktørJens Thorhauge
Reception 17.april14.30 - 16.30
Foyeren på H.C. Andersens Boulevard 2.
9
Biblio
tek o
g V
ide
n 2012:1
De tre mest populære bøger
blandt alle Danmarks børn ry-
ger i finalen. Her er det en bør-
nejury, der udvælger årets bør-
nebog blandt de 12 nominere-
de titler. Vinderforfatteren
modtager en hæklet Orladuk-
ke og æren som vinder af Or-
laprisen 2012. Vinderen bliver
kåret i tv-programmet Live fra
Ramasjang fredag d. 27. april.
“Vi er rigtigt glade for, at Orla
er tilbage, og Orlaprisen igen
ruller. Vi håber, det kan være
med til at inspirere en masse
børn til at dykke ned i bøger-
nes forunderlige verden og få
nogle gode oplevelser,” siger
projektkoordinator Rasmus
Mandsberg fra DR B&U.
“Det er fedt, at de nominerede
til Orlaprisen 2012 er så for-
skellige. Selv om vi har skåret
ned fra 24 til 12 nominerede
så har vi eksempelvis både fag-
litteratur og fantasy repræsen-
teret og noget for både drenge
og piger,” fortæller Rasmus
Mandsberg og fortsætter:
“I år har vi samtidigt målrettet
de nominerede titler, så de
rammer de 7 til 12-årige mere
præcist end tidligere. På den
måde passer Orlaprisen endnu
bedre ind i de universer, vi for-
midler prisen fra, nemlig Ra-
masjang og Pallesgavebod.dk.
I sidste ende håber vi, at det
betyder, at vi får bedre fat i
målgruppen og de dermed læ-
ser endnu flere bøger.”
Fokus på unge skrivetalenterTalentprisen med titlen Bette Orla er også
tilbage. Her har børn mulighed for at slip-
pe deres indre forfatter løs. Alle børn op
til 12 år kan skrive en historie på maksi-
malt en A4-side og sende den til Orlapri-
sens redaktion.
Redaktionen læser historierne og sender
de bedste videre til professionelle forfatte-
re, der foretager den endelige vurdering.
Kåringen af talentprisen sker sammen
med kåringen af Orlaprisen live i tv-pro-
grammet Ramasjang fredag den 27. april.
Også årets vinder af Bette Orla-prisen
modtager den eksklusive Orla-dukke.
10
B Ø R N & U N G E
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/digitaludvikling
ORLA VENDER TILBAGELisbet Vestergaard
Børnenes egen bogpris er tilbage efter et års pause. Frem til den 16. marts 2012 kan manlæse og lytte til uddrag af de 12 nominerede bøger på DRs Orla-side, hvorefter man kanstemme på sine favoritter. Som noget nyt får Orlaprisen og de nominerede titler også enfremtrædende plads på Pallesgavebod.dk
Fakta om Orla Orlaprisen er blevet uddelt siden 2005.
Orla er et samarbejde mellem DR og Læ-
selyst – et program for børn, bøger og
læsning. Kulturministeriet støtter prisen,
og blandt partnerne er Forlæggerforenin-
gen, Den danske Boghandlerforening, fol-
kebibliotekerne, Danmarks Skolebibliote-
karer, Bibliotekarforbundet og pallesgave-
bod.dk
Find plakater, download Orlas ringe- og
sms-toner, spil Orlas længdepløkspil og
designpostkort på Orla-universets hjem-
meside www.dr.dk/orla
Bib
liote
k o
g V
ide
n 2
012:
1
Det levende sværdCecilie EkenHøst & Søn
Jagten på det hellige barnLene Møller JørgensenHøst & Søn
Veninder for altid, JiCamilla WandahlHøst & Søn
Nordisk MytologiJim LyngvildLindhardt og Ringhof
Max skræk, Mere levende end dødHenrik EinsporLøse Ænder
Hvad fætter gør er altid det rigtigeManu SareenPolitikens Forlag
Ulv mod Elg, hvem vinder?Lars-Henrik OlsenAlinea
Vildheks, IldprøvenLene KaaberbølAlvilda
Elverdronningens børn 1, En ukendt verdenPeter GotthardtCarlsen
Børnenes bog om vejretJesper TheilgaardGyldendal
Kaptajn Prometeus, I blækspruttens tegnBenni BødkerGyldendal Undervisning
Antboy, Tissemyren vender tilbageKenneth Bøgh AndersenHøst & Søn
Værker indkøbt af Statens Kunstfond hænger rundt omkring i huset.Her ses Peter Rune Christiansens store maleri, Electrofonia #2 fra 2006.
16 MIO. KR. UDDELT TIL 42 NYE UDVIKLINGSPROJEKTER
Det eventyrlige sproglaboratoriumLisbet Vestergaard
Jonna Holmgaard Larsen
Puljen anvendes strategisk
med udmeldte indsatsområder
defineret i fællesskab mellem
Kulturstyrelsen, Ministeriet for
børn og Uddannelse, Dan-
marks Biblioteksforening og
KL. I år var der seks indsats-
områder foruden muligheden
for at søge tilskud under ram-
men til Frie forsøg. Indsatsområdet Bedre
læsekompetencer hos unge og voksne var
søgt stimuleret med en forudgående kon-
ference afholdt af styrelsen i august 2011.
Resultatet er fem spændende projektbevil-
linger.
Et nyt indsatsområde var Borgerinddragel-
se og frivillighed. Her fik fire projekter grønt
lys til at gå i gang.
Børns sproglige udviklingkan være en leg. Især hvis farog mor leger med, læserbøger højt, rimer og fortæl-ler i hverdagen. Det er et afbudskaberne i Vejle Bibliote-kernes nye projekt Det even-tyrlige sproglaboratorium.
Biblioteket vil uddanne frivil-
lige ‘Læseheste’, der kan frem-
me leg, læsning og sang
blandt familier, der bor i to
udsatte boligområder i Vejle.
Læsehestene skal blandt andet
lave markedsdage i lokalmil-
jøet, hvor børn og forældre
deltager i sprogeksperimenter-
ne.
Det faglige netværk i et af de udsatte bo-
ligområder med sundhedsplejen og bibli-
oteket som vigtige partnere har gennem
mange år samarbejdet ud fra metoden
‘Appreciative Inquiry’. Denne metode
dækker over en anerkendende tilgang,
hvor deltagerne, i dette tilfælde forældre
til børn mellem 0 og 6 år, motiveres til
selv at tage ansvar. Det eventyrlige sprog-
laboratorium er udviklet og gennemføres
efter disse principper.
Projektet knytter tematisk an til Bogstart,
hvor børnebibliotekarer i forbindelse med
besøg hos småbørnsforældre også giver
gode råd om sjov og enkel sprogstimule-
ring af børn fra en tidlig alder, blandt an-
det gennem fælles oplevelser med børne-
bøger.
Projektleder Lillan Grützmeier siger: “Vi
tror på, at den bedste tilgang til vores bru-
gere er at hjælpe folk i gang med at være
selvhjulpne, og vi tror også, at det er vig-
tigt at involvere vores borgere, så de ved
‘learning by doing’ og egne erfaringer kan
opleve, hvor vigtigt det er for børn og
voksne at få et tæt samvær om sprogud-
vikling og leg. At det at kunne udtrykke
sig ved hjælp af et varieret sprog er en vig-
tig del af folkesundheden og dermed vo-
res borgeres trivsel i samfundet. Det er
måske ikke altid, at vi fagfolk er de eneste,
som kan formidle vores idéer.”
Projektet er således også et eksempel på,
hvordan biblioteket kan samarbejde med
frivillige i nye sammenhænge og nå vidt
ud via de frivilliges personlige netværk.
T E M A : UDVIKLINGSPULJEN
12 >> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/digitaludvikling
Bib
liote
k o
g V
ide
n 2
012:
1
Resumé af alle nye projekter kan ses iProjektbanken, hvor der løbende vilblive fulgt op på projekternes resulta-ter. http://projekter.bibliotekogmedier.dk
Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker giver tilskud til udvikling inden for folke- ogskolebiblioteksområdet, og i januar måned blev der sendt svar på de indkomne ansøg-ninger ved den årlige termin. Af de 83 ansøgninger opnåede 42 tilskud til et egentligt pro-jekt, mens 10 fik bevilget tilskud til projektmodning med henblik på at kvalificere en pro-jektbeskrivelse til næste termin. Dette tema sætter fokus på nogle af de projekter, der harfået tilskud i 2012
13
Biblio
tek o
g V
ide
n 2012:1
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/openaccess
Go mobile – samarbejde om udvikling af APP’sLeif Andresen
T E M A
Anvendelsen af avancerede mobiltele-foner stiger fortsat, og som logisk følgeheraf er der også et stigende udbud afforskellige applikationer til bådesmartphones og tablets. Bibliotekernestilbud til mobiltelefoner udvikler sig itakt med denne udvikling, og eksem-pelvis er den nye service mobil biblio-tek.dk lanceret januar 2012 primærtudviklet til smartphones.
Ansøgningerne til Udviklingspuljen for
2012 afspejler denne udvikling. Aarhus
Kommune - Biblioteker og Borgerservice –
har sammen med bibliotekerne i Køben-
havn, Kolding og Viborg samt Redia A/S
og fællesprojekterne TING og eBogsprojek-
tet har fået tilsagn til projektet BAPP’s, der
handler om at udbrede muligheden for at
udbrede mobile apps (applikationer) til
alle biblioteker.
Der skal skabes og drives en fælles ramme
for app-udvikling for derved at pulje res-
sourcerne og reducere omkostningerne
for bibliotekerne. Alle biblioteker tilbydes
mulighed for at deltage og dermed at få
adgang til apps på en kosteffektiv måde.
Projektet skal ses i sammenhæng med ud-
viklingen af Danskernes Digitale Biblio-
tek (DDB) og skal således være en hjørne-
sten i den danske mobile formidling fra
bibliotekerne. Bibliotekerne vil med en
relativt lille investering kunne tilbyde
brugerne en tidssvarende mobil adgang
til relevante digitale ressourcer.
Udover at tilbyde funktionaliteter på de
eksisterende mobilsites skal projektet in-
tegrere mulighed for at læse e-bøger og
lytte til netlydbøger direkte i apps med en
skanningsfunktion, så fysiske bøger såvel
• Odense Centralbibliotek:
SimLibrary – brugerdreven
biblioteksudvikling i et 3D-
miljø
• Silkeborg Bibliotekerne:
Mobilt lånerkort: brug af
smartphone som låner-ID og
Haps en apps - en kerneydelse
til gamergenerationen.
Bo Fristed, chef for Aarhus
Bibliotekernes ITK - innovati-
on teknologi kreativitet udtaler:
“Mange biblioteker er allerede
i gang med at lave apps og be-
taler kassen for det.
Med BAPP’s laver vi i fælles-
skab én superfed app, som al-
le biblioteker får mulighed for
at tilbyde sine borgere, med
eget design, logo farve m.v.
De kommuner, der er med,
deltager fremover i den videre
udvikling. Det er Danskernes
Digitale Bibliotek (DDB) i
lommen, om man vil!”
Bolden er hermed spillet om
et åbent og fælles forløb om
udvikling af apps til bibliote-
ker – og bibliotekernes bruge-
re.
som QR-codes (Quick Response Code)
kan præsentere yderligere indhold,
I lyset af den hastige udvikling af Smart-
phones og tablets er det oplagt at sikre et
rationelt samarbejde mellem biblioteker-
ne. Der er flere projektansøgninger på
området, og heraf er BAPP’s det projekt,
som lægger op til det bredeste samarbej-
de. Derfor har dette projekt fået en koor-
dinerende rolle. Helt konkret bliver der
arrangeret et fællesmøde for projekter på
mobil og apps-området med henblik på at
sikre samordning og koordinering af ud-
viklingstiltag på området. Alle relevante
udviklingspuljeprojekter samt øvrige bib-
lioteker og projekter med initiativer på
området inviteres til at deltage i mødet.
En række øvrige udviklingsprojekter har
fået tilsagn fra Udviklingspuljen med føl-
gende bevillingsforudsætning: “Projektet
skal deltage i et møde om samordning af
udviklingstiltag om mobil/app, som Kul-
turstyrelsen anviser. Det en bevillingsfor-
udsætning, at der senest en måned efter
mødet indsendes en projektjustering, der
tager højde for mødets konklusioner eller
dokumenterer, at en samordning med de
øvrige deltagende projekter ikke er rele-
vant. Styrelsens godkendelse af det ind-
sendte er ligeledes en forudsætning.”
Denne forudsætning afspejler, at projek-
terne er meget forskelligartede og at sam-
arbejdet kan ske under forskellige former.
Det er dog styrelsens klare hensigt at sig-
nalere et ønske om koordination af bibli-
otekernes indsats på mobilområdet og
udvikling af apps. De aktuelle 2012 ud-
viklingsprojekter er udover BAPP’s:
• Københavns Kommunes Biblioteker:
Intelligent Materiale Formidling (IMF)
Hvordan kan biblioteket un-derstøtte og motivere læse-svage voksne til at styrke de-res læseevner, såvel i fritidensom på jobbet?
Denne udfordring har Odense
Centralbibliotek med projek-
tet Den digitale vej til fremtidens
velfærd – også farbar for læse-
svage og Horsens kommunes
biblioteker med projektet Læ-
seklubben – arbejdspladsen for
læsearena taget op.
Det fysiske rumMed projektet Læseklubben –
arbejdspladsen for læsearena
flytter Horsens kommunes
biblioteker ud af de vante fysi-
ske rammer. Biblioteket tager
ud til private virksomheder
med tilbud om at styrke læse-
færdigheder og læselyst hos
især ufaglærte medarbejdere.
Rent praktisk vil bibliotekarer
facilitere interessedrevne læse-
klubber. Læseklubber skal i
denne sammenhæng forstås
meget bredt. Medarbejderne
vil således også blive præsen-
teret for e-bøger, lydbøger og
SMS-noveller. Arbejdet foregår
i tæt samarbejde med virk-
somhederne. Formålet er både
at øge medarbejdernes trivsel
og at bringe de digitale selvbe-
tjeningsløsninger ind i deres
hverdag. Tanken med læseklubberne er
således at bruge dem som platforme. Det
er primært her, biblioteket vil stimulere
medarbejderne til aktivt at tage ansvar for
egen læring.
Virksomhederne giver medarbejderne
mulighed for at deltage i læseklubberne i
arbejdstiden. Projektet rummer også et
samarbejde med AOF Odense, som arbej-
der med målgruppen i andre lignende
sammenhænge.
Idéen om at flytte biblioteksrummet til
private virksomheder er ikke ny. Flere ste-
der er biblioteksmedarbejdere taget ud på
arbejdspladser for at formidle tilbud og
services tæt på medarbejdernes hverdag.
Det nye projekt i Horsens kan ses som en
udvidelse af tidligere initiativer. Med det-
te projekt formidler biblioteket sine til-
bud på en ny og anderledes måde til gavn
for virksomhederne og ikke mindst med-
arbejderne.
Læsesvage og it-læringMange mennesker har svært ved at læse
og forstå meddelelser fra offentlige myn-
digheder. Manglende læsefærdigheder vil
for mange borgere også betyde, at det er
svært for dem at begå sig digitalt.
I projektet Den digitale vej til fremtidens
velfærd – også farbar for læsesvage arbejder
Odense Centralbibliotek ud fra tesen om,
at det er nødvendigt at have visse læse-
færdigheder, før man kan forstå og benyt-
te netbårne selvbetjeningsløsninger.
Digitalt medborgerskabVed at øge borgernes læsefærdigheder og
digitale kompetencer bliver det muligt at
ruste denne gruppe borgere til at begå sig
i den digitale verden og udvikle færdighe-
der, som kan understøtte digitalt medbor-
gerskab. Dette er en reel og ganske presse-
rende nødvendighed, da Den fællesof-
fentlige digitaliseringsstrategis mål er, at
80 % af al kommunikation mellem det of-
fentlige og borgerne i 2015 skal foregå di-
gitalt.
I den fællesoffentlige digitaliseringsstrate-
gi er det fremhævet, at borgere, som har
det svært med it, skal have den nødven-
dige hjælp og støtte. Bibliotekerne har
netop muligheden for aktivt at bistå disse
borgere til at opnå digitale færdigheder.
Indsatsen for at øge borgernes læsefær-
digheder og digitale kompetencer er om
noget blevet en central opgave for biblio-
tekerne.
Bibliotekernes mulighederBegge projekter bygger på grundige mål-
gruppeovervejelser. Projektet fra Odense
retter sig mod en gruppe ufaglærte med-
arbejdere på private virksomheder, hvor
projektet i Horsens henvender sig speci-
fikt til unge. Den digitale vej til fremtidens
velfærd – også farbar for læsesvage og Læse-
klubben – arbejdspladsen for læsearena vil
munde ud i konkrete modeller for part-
nerskaber mellem biblioteker, virksomhe-
der, uddannelsessteder og andre aktører
og give ny viden om redskaber til at styr-
ke unge og voksnes læsekompetencer.
Partnerskaber skal styrke unge og voksnes læsekompetencerEva Sønderstrup-Andersen
T E M A : UDVIKLINGSPULJEN
14
Bib
liote
k o
g V
ide
n 2
012:
1
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/bogstart
Med det amerikanske projekt 826 Va-lencia som forbillede har firmaet HyggeFactory og Frederiksberg Bibliotekernefået støtte fra Udviklingspuljen til etprojekt om udvikling af en ung-til-ungformidlingsmodel, der kan deles på na-tionalt plan og anvendes af biblioteker-ne. Projektet vil udfordre de unges egnekreative potentialer i mødet med men-nesker, der i deres daglige virke arbej-der med innovative, kreative processer.
ModellenProjektet løber over to år, og i den perio-
de organiseres to kulturprojekter, der gi-
ver unge mulighed for at eksperimenterer
med
1) litteratur og radio ORDSKÆLV 2012
2) musik og film LARM 2012.
I ORDSKÆLV 2012 skriver unge mellem
13 og 20 år, der har mistet en nær slægt-
ning, personlige essays i tæt samarbejde
for institutionel forankring
samtidig med, at det giver
mulighed for at tiltrække de
rette kompetencer i relation
til konkrete kreative processer
og produkter.
FormidlingFrederiksberg og Københavns
Kommunes Biblioteker indgår
derudover i to innovative for-
midlingsforløb, hvor 50 unge
mødes med kreative professi-
onelle i biblioteksrummet for
at skabe interaktive installati-
oner, der formidler litteratur
og musik skabt af unge til un-
ge. Resultatet af denne kreati-
ve proces skal derefter turnere
mellem 12 biblioteker i Dan-
mark og Norden.
med frivillige og kreative fagfolk. De un-
ges essays bliver illustreret af kunstnerne
Michael Kvium, HuskMitNavn, Bjørn
Nørgaard m.fl. og processen resulterer i
en professionel bogudgivelse Det ser sort
ud – men er det ikke. Processen dokumen-
teres i form af en radiodagbog, som klip-
pes sammen til en professionel radiodo-
kumentar.
I LARM 2012 vil unge fortolke og indspil-
le musikstykker i tæt samarbejde med
professionelle musikere og frivillige unge.
Denne proces dokumenteres på film, og
projektet resulterer i en professionel cd-
udgivelse og en offentlig koncert.
SamarbejdspartnereProjektet arbejder med en række forskelli-
ge aktører (stat, kommune og erhvervsliv)
om udførelsen af hvert enkelt projekt.
Der er indgået samarbejdsaftaler med en
række partnere, hvilket giver potentiale
Antallet af digitale musiktjenester pånettet stiger støt, og adgangen til musiker større end nogensinde før. For bibli-otekerne betyder det en markant æn-dring i musikbrugeradfærden, hvorbrugerne i langt højere grad benyttersig af online musiktjenester frem for defysiske musikmaterialer.
Hvordan imødekommer bibliotekerne
dette ændrede adfærdsmønster bedst mu-
ligt? Dette spørgsmål er omdrejnings-
punktet for Københavns og Aarhus Kom-
munes Bibliotekers projekt: No line Onli-
ne.
Idéen bag projektet er at udvikle et kon-
sourcemæssige fokus vil i
denne periode blive intensi-
veret i forhold til biblioteker-
nes musiktilbud. Efterfølgen-
de vil man i en effektmåling
analysere, hvordan forsøget
har påvirket udlånet og brug
af musiktilbuddene.
Målet er, at projektets resulta-
ter skal være umiddelbart an-
vendelige på nationalt plan.
Der vil derfor blive udarbejdet
en manual, som kan genbru-
ges af andre biblioteker.
cept for formidling af onlinemusik, der
både skal øge brugernes tilfredshed med
bibliotekernes musiktilbud, og samtidig
også skal sikre bibliotekernes position
som attraktive leverandører af musik i
fremtiden.
Konceptet vil blive udviklet på baggrund
af en analyse af onlinebestanden kontra
den fysiske samling. Det særligt interes-
sante i denne sammenhæng er måden,
hvorpå man vil teste det udviklede kon-
cept. Den fysiske musiksamling vil i en
periode forsøgsvist blive fjernet fra fire
biblioteker og erstattet af alternative for-
midlingsplatforme. Bibliotekernes res-
ORDSKÆLV og LARMUlla Kvist
No line onlineCamilla Riis Petersen
T E M A
15
Biblio
tek o
g V
ide
n 2012:1
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/openaccess
17
Biblio
tek o
g V
ide
n 2012:1
Princippet i crowdfundinger, at en samling menneskerbidrager økonomisk – ofteblot med et mindre beløb –til at realisere et projekt.Støtten kan også være andetend økonomisk såsom hjælptil at planlægge, afvikle ogmarkedsføre.
Herning Bibliotekernes initia-
tiv bygger på idéen om crowd-
funding ved at involvere bor-
gerne i at skabe og finansiere
arrangementer og temaer på
biblioteket eller andre steder i
lokalsamfundet. I projektet
oprettes en virtuel platform,
hvor folk med idéer til et ar-
rangement, en udstilling eller
lignende kan skaffe opbakning og finan-
siering fra andre interesserede.
Visionen er således at aktivere den kreati-
vitet og idérigdom, som ligger hos bor-
gerne og give dem en platform til at reali-
sere deres idéer på. Der er både tale om at
gøre borgerne til kreative medskabere af
aktiviteter og om udvikling af nye forret-
ningsmodeller for bibliotekets virksom-
hed. For biblioteket ligger der samtidig en
opgave i at påtage sig en ny rolle i forhold
til at motivere brugerne i forhold til den-
ne type inddragelse samt at støtte op om
de konkrete initiativer.
Da det er et vilkår for mange biblioteker,
at bevillingerne i disse år bliver mindre, er
forsøget med crowdfunding interessant
og nyskabende. Der er tale om et eksperi-
ment med udvikling af nye økonomiske
forretningsmodeller samt forståelsen af
den nye rolle, biblioteket påtager sig i at
støtte op om brugerinitiativer.
Projektet tager udgangspunkt i tre teoreti-
ske vinkler om 1. co-design og motivati-
onsteorier 2. crowdfunding og crowdcul-
ture og 3. nonprofit forretningsmodeller
som bærende fundament for communiti-
es. Projektet udvikles i et samarbejde med
bibliotekerne i Aalborg, Aarhus og Hjør-
ring, som afprøver crowdfunding-prin-
cipperne i forhold til forskellige størrelser
af bysamfund. InVio-netværket og for-
skergruppen InDiMedia bidrager med
teoretisk viden til projektet. Det er projek-
tets mål at afholde mindst 30 arrange-
menter med minimum 300 deltagere.
Projektbibliotekerne ønskermed udgangspunkt i egneerfaringer fra mindre lo-kalsamfund og forskelligetyper samarbejde med akti-ve, frivillige borgere at kort-lægge, systematisere og ud-vikle holdbare modeller forsamarbejde mellem professi-onelle og frivillige. Ambitio-nen er, at ansatte i bibliote-kerne samt politikere og bor-gere bliver rustet til på etkvalificeret grundlag at for-holde sig til samarbejdetmellem frivillige og professi-onelle.
Baggrunden for Aktivt medbor-
gerskab: udvikling og evaluering
af samarbejdsmodeller med fri-
villige i Billund og Ikast-Brande er, at de of-
fentlige tilbud, herunder bibliotekernes,
indskrænkes i de små lokalsamfund. Bl.a.
derfor er samarbejdet mellem frivillige
borgere og faglige medarbejdere et områ-
de i forandring med stadig større involve-
ring af frivillige.
Den udvikling kan imidlertid udgøre en
risiko for bortfald af professionalitet. Må-
let for projektet er derfor, at bibliotekerne
på baggrund af egen virkelighed vil defi-
nere snitflader og afgrænsning mellem
frivillighed og faglighed. Ligeledes vil
projektet skitsere forslag til samarbejds-
modeller, der samtidig - også for andre
end projektparterne - kan være med til at
understøtte og vitalisere mindre lo-
kalsamfund.
I begge kommuner er der engagerede bor-
gere, der bakker op om deres bibliotek og
har tilbudt deres hjælp for at bevare til-
buddet i lokalområdet. En del af projektet
går ud på at får klarhed over, hvad det er,
der driver den enkelte frivillige. Kan de
frivillige bevare gejsten fremover, når de
ildsjæle, som har sat det i gang, evt. stop-
per? Information, ledelse, anerkendelse,
påskønnelse er nogle af temaer, som tages
op.
Projektet udvikles i samarbejde med fri-
villige. Frivillighedsråd og frivillige orga-
nisationer som Dansk Røde Kors indtæn-
kes som sparringspartnere. Forskere fra
IVA – Det Informationsvidenskabelige
Akademi følger projektet og kommer
løbende med input og sparring. I projek-
tet udvikles en blog, som vil være tilgæn-
gelig for alle interesserede. Projektet af-
sluttes med en konference, som ligeledes
er åben for alle interesserede.
Crowdfunding og communities på Herning BibliotekerneAnn Poulsen
T E M A
Aktivt medborgerskab - samarbejdsmodeller med frivilligeAnn Poulsen
Som opfølgning på rapporten Folkebib-liotekerne i Vidensamfundet er der satfokus på at samle erfaringer, der kon-kretiserer og udfolder den fire-rums-model, som beskrives i rapporten.
Med Gentofte Bibliotekerne som tovhol-
der bygger dette projekt på et samarbejde
mellem professionshøjskolen Metropol
og IVA - Det Informationsvidenskabelige
Akademi samt 10-15 biblioteker. De delta-
gende biblioteker skal på baggrund af mo-
dellens fire rum, innovationsrummet,
læringsrummet, møderummet og det per-
formative rum, udvikle dynamiske pro-
cesser, metoder og værktøjer, der aktive-
rer og operationaliserer modellens ratio-
naler.
Gennem projektet udvikles værktøjer,
som kan bruges i folkebibliotekerne –
indadtil til at kortlægge og prioritere – og
det metodiske udviklingsar-
bejde sker i praksis, når et lo-
kalt projekt går fra udvikling i
projektstruktur til implemen-
tering i driftsstruktur. Etape 3
i første halvdel af 2014 har fo-
kus på formidling af projek-
tets erfaringer og projektaf-
slutning.
Indikatorer og parametre
samles og kvalificeres under-
vejs og som afslutning. På
den måde skabes et argumen-
tationskatalog på et solidt
kvalitativt og kvantitativt
grundlag, som bibliotekerne
kan bruge til at beskrive og
italesætte det ny bibliotek
over for omverdenen.
udadtil til at profilere, italesætte og argu-
mentere for bibliotekets værdi og sam-
fundsmæssige rolle. Den måde at arbejde
på vil kræve en ny tilgang til biblioteksar-
bejdet med en højere grad af systematik
og metodik og en bedre dokumentations-
praksis – og formentlig nye og flere kom-
petencer. Metoder til systematisk at arbej-
de med prioriteringer og dokumentation
anses som en nødvendig forudsætning
for at kunne måle effekten af en indsats.
Der er tale om en større udviklings- og
omstillingsproces for de deltagende bibli-
oteker, og derfor strækker projektet sig
over i alt 2 1/2 år.
I første etape i 2012 sker der en kortlæg-
ning og en dokumentation af de enkelte
bibliotekers prioriteringer af brugertilbud
med henblik på at afdække deres profil.
Næste etape i 2013 har fokus på, hvordan
Fra model til effekt – metodisk kompetenceudviklingAnn Poulsen
T E M A : UDVIKLINGSPULJEN
18
Bib
liote
k o
g V
ide
n 2
012:
1
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/bogstart
K U LT U R S T Y R E L S E N VIDEN OG OPLEVELSE
En lang række faglige opgaver og projekter er ble-vet samlet i Kulturstyrelsen efter fusionen af Sty-relsen for Bibliotek og Medier, Kunststyrelsen ogKulturarvsstyrelsen.
Det giver basis for inspiration, samarbejde og læ-ring på tværs, og Bibliotek og Viden vil løbende for-tælle om Kulturstyrelsens øvrige initiativer på for-skellige områder. Du kan læse mere om aktiviteterne på kulturstyrel-sen.dk
20
Bib
liote
k o
g V
ide
n 2
012:
1
men, og skabe nye fortællinger med foto, video, interviews og ob-servationer. Resultatet var, at de unge medarbejdere, der tidligereikke havde et forhold til kulturarv og museer, tog ejerskab til enfælles fortælling om byen og til museet som institution, samtidigmed at mangfoldigheden for alvor blev en del af museet.
På den østjyske herregård Gammel Estrup var udfordringen forHerregårdsmuseet, at indretningen som interiørmuseum ofte re-sulterer i en masse tekster og plancher. Inddragelse af ungepa-neler førte til, at museet i højere grad har satset på den digitaleformidling til de unge ved at inddrage dem aktivt i produktion affilm og podcasts til sitet http://historiefortaelleren.com. De ungegik på opdagelse i museets kildemateriale, inddrog museets an-satte som eksperter og brugte udklædning og rollespil som krea-tive virkemidler. De færdige produktioner har i flere tilfælde en hu-moristisk vinkel og kommer i øjenhøjde med et yngre publikum påen helt anden måde end museets traditionelle formidling.
AnbefalingerDe 21 cases i publikationen følges af anbefalinger til både muse-er og kommuner. Det anbefales, at museerne udarbejder unge-strategier for at holde fokus på museets potentialer i forhold tildannelse af de unge som aktive medborgere
Opfordringen lyder også, at kommunerne skal have fokus på delæringspotentialer, der er på museerne, både i forhold til identi-tetsdannelse og i forhold til mere formel uddannelse. Museernekan indgå i partnerskaber med andre af kommunens kultur- oguddannelsesinstitutioner og som læringsressource i kommunensstrategier på disse områder.
Rapporten Unges museumsbrug og best practice-publikationenUnge og museer kan downloades via www.kulturstyrelsen.dk.Den 16. og 17. april afholder Kulturstyrelsen en åben konferenceom emnet på Statens Museum for Kunst.
Pernille Bjerrum
K U LT U R S T Y R E L S E N VIDEN OG OPLEVELSE
Spørg ikke hvad unge kan lære af museerne – spørg hvadmuseerne kan lære af de unge. Det kunne være overskriftenpå resultatet af en række danske museers arbejde med ungesom målgruppe, som Kulturstyrelsen netop har udgivet i enbest practice-publikation.
Kulturstyrelsens og museernes nationale brugerundersøgelse harvist, at unge er underrepræsenterede blandt de besøgende pålandets museer. Kun 12-13 % af de besøgende er unge mellem14 og 29 år, mens aldersgruppens andel i hele den danske be-folkning er 23 %. Derfor har styrelsen gennemført en omfattendemålgruppeundersøgelse, og en række museer blev inviteret til atbidrage med gode eksempler på inddragende formidlingsprojek-ter med unge som målgruppe.
Bydele og herregårde Københavns Museum havde en udfordring. Museet skal indsam-le, dokumentere og formidle viden om København, men gennem-snitsalderen på museet er 45 år, de fleste ansatte har lange vide-regående uddannelser, og kun ganske få har en anden etniskbaggrund en dansk – med andre ord, hverdagen på museet serhelt anderledes ud end virkeligheden på f.eks. Nørrebro.Derfor lancerede museet Bydelsprojekt Nørrebro, hvor de ansatteunge ikke-brugere til at udforske, hvad der binder Nørrebro sam-
FÅ FLERE UNGE IND PÅ MUSEETOG BLIV KLOGERE
Foto: Gml. Estrup
I forbindelse med Danmarks formandskab for EU er temaet Euro-pæiske fortællinger blevet en del af sitet. Og der er netop lanceretet tema om fredede kroer og hoteller, lavet i samarbejde med Re-staurations- og Turisterhvervets brancheorganisation, HORESTA.Her er det ikke maden, men arkitektur- og kulturhistorien, der eri fokus.
Deling og mobilappBåde temaer og geografisk afgrænsede områder kan hentes indpå andre hjemmesider, f.eks. for turistbureauer, via en wid-get,der viser udsnit af kulturopleveler i området på et lille kort.Og så kan det hele naturligvis tages med på mobiltelefonen. F.eks.kan man finde inspiration til en gåtur ad ruten Københavns fanta-stiske industrier eller en biltur til Højfolkets Land. Der er i øjeblik-ket ca. 40 ruter til fods eller i bil. Se f.eks. hvilke ruter tre famili-er valgte på deres tur rundt i landet. Tre familier som repræsente-rer sitets forskellige brugere: Det ældre kulturinteresserede par,det udenlandske storbypar og endelig børnefamilien på tur. Det erder kommet mere end 30 korte videoer ud af.
Sitet henvender sig til både danske og udenlandske turister, oghar fået rosende ord med på vejen i udlandet.Besøg www.1001fortællinger.dk – der er masser af plads til dinebidrag og fortællinger, så endnu et særligt sted i Danmark kan bli-ve sat på kortet.
Rebecca In Hwa Frederiksen
K U LT U R S T Y R E L S E N VIDEN OG OPLEVELSE
Der var engang... Sådan begynder et rigtigt eventyr, men påwebsitet 1001 fortællinger om Danmark, bestemmer du selv,hvordan din eventyrlige oplevelse skal begynde og fortællestil andre brugere af den digitale og sociale guide til danskkulturarv.
1001 fortællinger om Danmark er stedet, hvor du kan dele ople-velser med andre om kulturarv eller selv få gode idéer til en kul-turarvstur rundt i landet. Det gælder uanset, om du vil besøge ru-nesten på Bornholm, slotte på Fyn, jættestuer på Møn eller nydepølse- og jet-dunsten i Flyvergrillen på Amager sammen med fly-spotterne.
Social kulturarv1001 fortællinger om Danmark blev lanceret af Kulturarvsstyrel-sen i 2010 som et af de første landsdækkende sociale medier omkulturarv. Selvom 180 eksperter, bl.a. fra museer, har lagt funda-mentet til websitet med 1001 velskrevne og inspirerende fortæl-linger om steder i Danmark, er det først og fremmest brugerne,der bestemmer, hvad og hvordan, der skal fortælles på 1001 for-tællinger om Danmark.
Omkring 1000 personer klikker ind på siden i løbet af en dag, ogflere af dem beslutter at dele egne billeder, videoer og fortællin-ger fra oplevelser rundt om i landet. Mange har valgt at få tilsendtDagens fortælling direkte som e-mail – en daglig lille bid af etstykke kendt eller ukendt danmarkshistorie, der kan virke som in-spiration til selv at besøge stedet.
Samtidig med at brugerne fortæller om deres eventyrlige oplevel-ser fra steder, der er værd at besøge, er websitet også kanal formere systematiske kampagner.
PÅ EVENTYR MED 1001 FORTÆLLINGER
Det nordiske netværk om kunst, kultur og skole, der blev eta-ble-ret 2007 i København, har identificeret et behov for at få overblikover den viden, der findes om børns møder med kunst i skolen.Herved udvides videngrundlaget, og brugen af forskningsresulta-terne kvalificeres. Det overblik, forskningen giver, skal bruges tilat vurdere behovet for eventuel ny forskning. Dette vil også an-spore til, at man går nye veje i stedet for at opfinde noget, som al-lerede eksisterer i ét af de andre nordiske lande.
NetværkI projektet afsøges, systematiseres og vurderes den viden ogkundskab, vi allerede har i Norden inden for kunst, kunstarter ogkunstneres formidling i skolen. Børnekulturens Netværk opretteret netværk af korrespondenter i de nordiske lande, som Lotte Broeudveksler oplysninger og materiale med. Projektet søger svar påspørgsmål som: Hvilke kunstneriske møder er vigtige? Hvilke op-levelser sætter spor? Hvad er formålet med, at eleverne møderæstetiske læreprocesser? Hvordan er de enkelte landes rammerog betingelser for at tilbyde kunst og kultur i skolen? Har landenefælles udfordringer, og/eller hvordan adskiller de sig?
Detektivarbejdet er i gang, og i løbet af 2012 vil det vise sig, hvadder gemmer sig af relevant forskning på skoler, universiteter ogministerier i Norden. Resultatet offentliggøres på en konference iOslo. Nærmere info om tid og sted følger - følg projektet på www.børnekulturportalen.dk.
Merete Dael
K U LT U R S T Y R E L S E N VIDEN OG OPLEVELSE
Børn i Norden har god mulighed for at møde kunst og pro-fessionelle kunstnere i skolen med ordninger som Huskunst-nerordningen i Danmark, Skapande Skola i Sverige og DenKulturelle Skolesekken i Norge. Men ved vi, hvilken betydningdet har for børns udvikling? Nordisk netværk om kunst, kul-tur og skole har igangsat en kortlægning af, hvad der findesaf forskning om børn og unges møde med kunst i skolen ogmed skolen.
Børnekulturens Netværk har i samarbejde med Norge og Sverigefået bevilget knap 1 mio. kr. af Nordisk Ministerråd til en kortlæg-ning af forskning på kunstområdet for børn og unge i Norden, pri-mært på skoleområdet. Projektet er igangsat 1. februar 2012, ogLotte Broe, lektor, mag. art. i etnografi og socialantropologi, er an-sat til at udføre opgaven.
Overblik og gode eksemplerAt børns møde med kunst i skolen har stor betydning for dereskreativitet og motivation til at lære er for eksempel dokumentereti Anne Bamfords The Ildsjæl in the Classroom. Skolen som scenetil at møde kunst er en naturlig platform for alle børn, og skoler-nes læreplaner i de fleste nordiske lande vægter en skolegangpræget af æstetiske processer. De nordiske lande har en særsta-tus på dette område, som det er vigtigt at udforske.
Projektets formål er at skabe et overblik over forskning og prak-sis, og synliggøre de gode eksempler gennem en kortlægning affeltet kunst, kunstarter og kunstneres formidling i skolen og medskolen i de nordiske lande.
BØRNS MØDE MED KUNST OG KUNSTNERE I NORDEN
kunstnere. Formålet er, at smykkerne kommer ud til offentlighe-den, og at der samtidig gøres opmærksom på dansk smykkekunstog danske smykkekunstnere.
Kunst på stedet – og mobilenInstitutioner kan søge Statens Kunstfond om at indgå i et fælles-projekt med at skabe kunst til det offentlige rum. Et fællesprojektbestår i, at Statens Kunstfond og ansøgeren i samarbejde define-rer opgaven, udpeger kunstneren, godkender skitseforslaget, fi-nansierer og følger projekteringen.Der findes mere end 1.200 værker, som Statens Kunstfond harværet med til at skabe i det offentlige rum. På kunst.dk findes etkatalog over alle kunstværkerne, men man kan også finde vej tildem via en app. App’en Kunst på stedet er gratis og indeholderudover gps-funktion også beskrivelser og billeder af værkerne.
Fond og RådStatens Kunstfold blev oprettet i 1964 og har til formål at fremmedansk skabende kunst. Fondens midler anvendes til bl.a. stipen-dier, legater, indkøb af kunstværker og til udførelse af kunstvær-ker i det offentlige rum.Statens Kunstråd er oprettet i 2003 og har som opgave at frem-me udvikling af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet in-den for primært de fire kunstfaglige områder: litteratur, scene-kunst, billedkunst og musik.
Læs mere på kulturstyrelsen.dk og kunst.dk.Pernille Bjerrum
K U LT U R S T Y R E L S E N VIDEN OG OPLEVELSE
Via Statens Kunstfond og Statens Kunstråd kan man som of-fentlig institution låne både kunstnere, kunstværker ogsmykker. Og rundt omkring i hele landet står over 1.200 of-fentlige kunstværker, som du kan finde frem til via din mo-biltelefon.
Kulturstyrelsen sekretariatsbetjener Statens Kunstfond og StatensKunstråd. Skabende kunstnere kan søge om 3-årige arbejdssti-pendier, arbejdslegater og rejselegater fra fonden, men det er og-så muligt at låne billedkunst, kunsthåndværk og designobjektereller indgå i fællesprojekter om at skabe ny kunst til det offentli-ge rum.
Lån kunst og kunstnereKommunale, statslige og andre offentligt tilgængelige institutionerkan søge om deponering af værker, indkøbt af Statens Kunstfond,til lokaler hvor mange mennesker færdes. Der er én årlig ansøg-ningsrunde og i behandlingen af ansøgninger lægges der vægt på,at modtagerinstitutionen er med til at skabe rammen for mødetmellem samtidskunsten og brugerne og har lyst til at engageresig i formidlingen af værket. Er man en skole eller en daginstitu-tion eller på anden vis et sted, hvor børn og unge færdes dagligt,kan man søge tilskud til huskunstnere og kunstnerbesøg. Kunst-nerne formidler kunsten til børn og unge mellem 0 og 19 år, så demøder den professionelle scenekunst, billedkunst, musik og litte-ratur på en anderledes måde.
Statens Kunstfonds Kunsthåndværk- og Designudvalg har des-uden oprettet Smykkeskrinet, som er en udlånsordning for perso-ner, der optræder i offentlige sammenhænge. Her kan man lånesmykker skabt af anerkendte og eksperimenterende smykke-
KUNST PÅ STEDET, KROPPEN OG MOBILEN
24
Bib
liote
k o
g V
ide
n 2
012:
1
FLERE E-BØGER – ENDNU BEDRE FORMIDLETInteressen for lån af e-bøger har været støt stigende siden bibliotekerne 1. november 2011lancerede onlinetjenesten Ereolen. I januar 2012 blev der udlånt 37.461 e-bøger gennemportalen, hvilket er en stigning på 53 % i forhold til december 2011
Jakob Heide Petersen
Benyttelsen afspejles også i an-
tallet af besøg på portalen.
Ereolen er således på top-10
over de mest benyttede biblio-
tekstjenester. Portalen er sam-
tidig blevet et meget omfat-
tende samarbejdsprojekt med
deltagelse af 80 forlag og alle
landets folkebiblioteker.
Ereolen har også haft medier-
nes bevågenhed, hvor der især
har været meget omtale af
økonomiske aspekter og for-
holdet til salget af e-bøger. Her
har fokus bl.a. været på porta-
lens planer om viderestilling
til køb via en købeknap.
Kritikere har korrekt påpeget,
at det ikke er bibliotekernes
opgave at sælge e-bøger. På
den anden side er det uomtvi-
steligt bibliotekernes opgave
at udlåne e-bøger. Dermed er
det væsentligt at undersøge
mulighederne for gensidigt
fordelagtige modeller, hvor
bibliotekernes formidling af e-
bøger kan gavne forlagenes
forretning.
Her vil det være relevant at
gøre opmærksom på mulighe-
den for køb – specielt når an-
dre forretningsmodeller end
den nuværende skal afprøves.
Statsforvaltningen Midtjyl-
land har besluttet at under-
søge lovligheden af købeknap-
pen, og denne afgørelse kan
muligvis bidrage til at sætte
rammerne for offentligt pri-
vat-samarbejde på området.
10 mest besøgte bibliotekstjenester
Januar 2012 (antal besøg)*
1 København 357.968
2 bibliotek.dk 349.017
3 Litteratursiden 209.302
4 Aarhus 172.957
5 Filmstriben 157.940
6 Netlydbog.dk 145.109
7 Ereolen.dk 130.846
8 Aalborg 108.829
9 Odense 93.087
10 Biblioteksvagten 75.681
*Tal fra http://danmarksbiblioteksindex.dk/
PerspektiverEreolen illustrerer, at der er mange spæn-
dende perspektiver i udlån af e-bøger. Der
er behov for at afprøve yderligere forret-
ningsmodeller, der skal tilvejebringes fle-
re e-bøger, og bibliotekerne skal udvikle
litteraturformidlingen i forbindelse med
e-bøgerne.
ForretningsmodellerDen eksemplarbaserede udlånsmodel,
som blev omtalt Bibliotek og Medier 2011
nr. 4, er en mulighed for at øge udbuddet
af e-bøger. I denne råder biblioteket over
digitale eksemplarer af en titel, men disse
kan kun udlånes til én bruger ad gangen.
Modellen beskrives ofte som værende
ulogisk for brugerne og i modstrid med
internettets muligheder.
Modellen anvendes dog allerede i digitali-
seringsprojekter og kunne også være in-
teressant i en dansk sammenhæng. Der er
i dag 2142 e-bogstitler i Ereolen, men fol-
kebibliotekernes bestand omfatter ca.
450.000 dansksprogede titler og 300.000
fremmedsprogede titler. Der er med andre
E - B Ø G E R
ord et stykke vej til det fuldt digitale fol-
kebibliotek.
Flere e-bøgerDen eksemplarbaserede udlånsmodel
kunne måske anvendes til at fremme di-
gitaliseringen af folkebibliotekernes be-
stand af trykte bøger. Hvis eksempelvis 70
folkebiblioteker råder over 200 eksempla-
rer af en given titel, kunne man forstille
sig, at de samfinansierede digitaliserings-
udgiften på 250 kr. Som modydelse kun-
ne de få lov at erstatte de 200 fysiske ek-
semplarer med digitale eksemplarer. For-
lag og forfatter ville til gengæld få en e-
bogstitel, der kunne anvendes til salg. Det
er muligt, at bibliotekernes besparelse på
plads og håndtering kunne dække en del
af udgiften.
Der er naturligvis også her behov for for-
søgsprojekter, så der kan indsamles erfa-
ringer med de økonomiske konsekvenser
for forfattere, forlag og bibliotekerne og
med borgernes reaktioner.
Bedre formidlingEfterhånden som antallet af e-bogstitler
vokser, øges behovet for at udvikle for-
midlingen af materialerne. Der er allerede
samarbejde mellem flere af bibliotekstje-
nesterne i top 10, men der er sikkert et
endnu større potentiale for at udnytte
netværkseffekter i et udvidet samarbejde.
Formidlingen af e-bøger kan også frem-
mes med etableringen af Danskernes Di-
gitale Bibliotek (DDB) som jo er en infra-
struktur, der generelt skal styrke bibliote-
kernes formidling på internettet. En fæl-
les infrastruktur giver mulighed for et ud-
videt samarbejde om deling af indhold
mellem hjemmesider og portaler, fælles
25
E - B Ø G E R
tematiske redaktioner, strategisk brug af
netstatistik og brugerspor samt flere part-
nerskaber med andre offentlige eller kom-
mercielle hjemmesider. Der bliver bedre
muligheder for mere målrettet formidling
i forhold til forskellige brugergrupper og
for også at formidle den smalle litteratur.
Derudover kan den omfattende benyttel-
se af e-bøger på mobile platforme danne
grundlag for at promovere andre biblio-
tekstilbud på disse platforme og generelt
styrke bibliotekets formidling på disse
platforme.
DDB og brugernes interesse for e-bøger
kan give bibliotekerne nogle spændende
muligheder for nye projekter i 2012. Erfa-
ringerne med e-bøgerne tyder på, at de
har stort potentiale, og det er derfor vig-
tigt at afprøve nye forretningsmodeller
samtidig med at udviklingen på området
fortsættes.
26
Bib
liote
k o
g V
ide
n 2
012:
1
Strategien udvider DEFFs hid-
tidige fokus, og tanken er, at
DEFF og bibliotekerne kan un-
derstøtte den sammenhæng,
der er mellem på den ene side
virksomheders forsknings- og
innovationsindsats og på den
anden side virksomhedernes
evne til at skabe øget vækst og
produktivitet.
Fag- og forskningsbiblioteker-
ne har i årevis sikret forskerne
adgang til ny forskningsbase-
ret viden og dermed været
med til at skabe et solidt fun-
dament for dansk forskning.
En tilsvarende effekt hos er-
hvervslivet synes oplagt. En så
stor udvidelse af DEFFs kerne-
opgaver er ambitiøs og forud-
sætter nye midler og opbak-
ning fra en række interessen-
ter. Lanceringen og interessen
fra politisk side og erhvervsli-
vet vil vise, om der er grobund
for at udnytte bibliotekernes
kompetencer og viden i en ny
sammenhæng.
Arbejdet med at implementere
DEFF-strategien i konkrete
indsatsområder og projekter
foregår i fire nye program-
grupper:
• Programgruppe A. Adgang
til viden for alle via en opti-
mal digital infrastruktur
• Programgruppe B. Kompetencer og
tjenester til støtte for undervisning,
læring og udvikling
• Programgruppe C. Kompetencer og
tjenester til støtte for forskning og
udvikling
• Programgruppe D. Kompetencer og
tjenester til støtte for innovation og
erhvervsfremme.
Arbejdet med licenser til e-ressourcer fo-
regår stadigvæk i Licensgruppen for Uni-
versiteter og Forskningsinstitutioner
(LUF) og Licensgruppen for Uddannelses-
biblioteker (LUB). I denne artikel gives en
kort introduktion til de fire nye progra-
mgruppers hovedindsatsområder.
Handlingsplan for programgruppe A.Adgang til viden for alle via en optimal digital infrastrukturFormand: Peter Mathiesen, Det Kongelige
Bibliotek.
Programgruppens mål er at udvikle, ud-
nytte og koble DEFF-bibliotekernes tekni-
ske infrastrukturer og information på en
måde, som sikrer optimal og effektiv ud-
nyttelse af bibliotekernes ressourcer gen-
nem samarbejde og fælles tekniske løs-
ninger, for derved at skabe gode løsninger
for DEFF-bibliotekernes brugere.
Programgruppen arbejder stadigvæk med
deres handlingsplan og indsatsområder,
hvorfor der ikke redegøres yderligere for
planerne i denne artikel.
D E F F
Handlingsplan for programgruppe B.Kompetencer og tjenester til støtte for undervisning, læring og udviklingFormand: Karen Harbo, ASB Library.
Programgruppen arbejder overordnet set
med at iværksætte eksperimenterende
projekter, som kan fremme innovation af
både biblioteker og uddannelse. Et af de
spørgsmål, gruppen arbejder med, er,
hvordan biblioteksvirksomhed skaber re-
el værdi til uddannelser. Og hvordan do-
kumenteres værdiskabelsen? Gruppen
dækker en bred vifte af uddannelser,
f.eks. social- og sundhedsuddannelser,
gymnasier og professionsuddannelser,
hvilket giver mulighed for at tage fat på
overgangen fra et uddannelsesniveau til
et andet, f.eks. gymnasieelev til studeren-
de ved korte, videregående og lange ud-
dannelser. Programgruppen arbejder med
tre indsatsområder:
Indsatsområde 1: Uddannelsesbibliotekers
integration i læringsmiljøerne
Uddannelsesbibliotekerne ønsker at opnå
et integreret samarbejde med læringsmil-
jøerne. Et tættere samarbejde synes op-
lagt, da bibliotekerne kan udvikle kompe-
tencer og tjenester, som understøtter
læring og uddannelse. Dette kan ske ved
at undervise og rådgive i tilegnelse af vi-
den og informationskompetencer. Ind-
satsområdet tager fat i emnet på et strate-
gisk og praktisk niveau.
Indsatsområde 2: Udvikling af kommunikation og
markedsføring af tjenester og ressourcer – herun-
DEFF LANCERER NY STRATEGI OG NYE PROGRAMGRUPPERDanmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) lancerer strategien Bibliote-kerne som katalysator for udviklingen af Danmark som innovativt samfund ved et strate-giseminar torsdag den 8. marts 2012
Lise Mikkelsen
27
Biblio
tek o
g V
ide
n 2012:1
D E F F
der brugerindsigt og forståelse af brugernes behov
Erfaringer viser, at forsknings- og uddan-
nelsesbibliotekerne ikke altid formår at få
formidlet deres services godt nok til bru-
gerne. Det ses ved, at brugerne ofte efter-
spørger tjenester, som biblioteket allerede
tilbyder. Indsatsområdet skal afdække nye
måder, nye veje og nye medier at kom-
munikere biblioteksservices igennem.
Indsatsområde 3: Nye kompetencer
– flytte kompetenceperspektivet
Bibliotekerne skal løse opgaver og tilbyde
services, som er relevante for deres aftage-
re. Indsatsområdet skal se på, hvilke kom-
petencer der skal til for at uddannelses-
bibliotekerne kan løfte opgaverne.
Handlingsplan for programgruppe C.Kompetencer og tjenester til støtte for forskning og udviklingFormand: Claus Vesterager Pedersen,
Roskilde Universitetsbibliotek.
Programgruppens overordnede ramme er
tjenester og kompetencer, som støtter
forskning og udvikling. Fokus er på tek-
nologi og nye modeller for kommunikati-
on, tæt samarbejde med videnskabelige
miljøer m.m. Programgruppen har fire
indsatsområder:
Indsatsområde 1: Forskningsdata
Håndtering af forskningsdata bliver et af
de mest kritiske forskningsstrategiske om-
råder i årene fremover, og programgrup-
pens mål er at gøre forskere i stand til at
lokalisere, identificere og citere forsk-
ningsdata.
Indsatsområde 2: Informationskompetence
Programgruppen ønsker at arbejde med
styrkelse af både forskere og underviseres
informationskompetence.
Indsatsområde 3: Open Access
Bibliotekernes rolle inden for Open Ac-
cess skal defineres, og bibliotekerne skal
profilere deres roller og kompetencer.
Indsatsområde 2: Kompetenceløft
En forudsætning for, at det
nye erhvervsrettede fokus i
DEFF skal lykkes, er et kompe-
tenceløft af de personer, som
involveres, herunder medar-
bejdere på fag-, forsknings- og
uddannelsesbibliotekerne.
Indsatsområde 3: Videnspredning
Indsatsområdet handler om at
synliggøre bibliotekstjenester
og de muligheder, disse giver
målgruppen.
Indsatsområde 4: Profilering
Fag-, forsknings og uddannel-
sesbibliotekernes rolle skal af-
klares og profileres, førend de
rette ydelser kan leveres til nye
målgrupper.
F.eks. ved at assistere forskere med at få
overblik over de muligheder, som Open
Access giver.
Indsatsområde 4: Virtual research environments
(VRE)
Virtuelle forskningsmiljøer er online
værktøjer, systemer og processer, som ar-
bejder på tværs for at facilitere forsk-
ningsprocesser, dvs. dataindsamling, -lag-
ring, -integration og -forvaltning over in-
ternettet. Programgruppen vil blandt an-
det kortlægge eksistensen af VRE-lignen-
de samarbejdsfora i Danmark og se på er-
faringer fra udlandet.
Handlingsplan for programgruppe D.Kompetencer og tjenester til støtte for innovation og erhvervsfremmeFormand: Peter Flodin, Professionshøj-
skolen Metropol.
Som nævnt i indledningen medfører
DEFFs nye strategi en udvidelse af DEFFs
målgruppe til at omfatte offentlige og pri-
vate virksomheder, herunder bl.a. er-
hvervsfremmesystemet samt små og mel-
lemstore virksomheder. Denne nye mål-
gruppes interesser varetages i progra-
mgruppe D, hvor fokus er på tjenester og
kompetencer, som støtter innovation og
erhvervsfremme. Projekterne fra denne
gruppe skal kunne anvendes som cases i
forhold til virksomheder og interesseor-
ganisationer. Programgruppen har netop
fået kortlagt de vigtigste aktører i hen-
holdsvis erhvervsfremme- og erhvervsser-
vicesystemet og innovations-systemet og
har nu et overblik over, hvem der er de
meste relevante aktører for DEFF at sam-
arbejde med på kort og lang sigt.
Programgruppen arbejder med fire ind-
satsområder:
Indsatsområde 1: Access
Programgruppen ønsker at udvikle forret-
ningsmodeller, der passer til de behov for
adgang til viden, som små og mellemsto-
re virksomheder og vækstlaget har.
Det overordnede tema forDEFF-programgruppernesnye handlingsplaner er ad-gang til viden. Adgangenkan sikres gennem infra-struktur, mobile løsninger,integration med undervis-ningsmiljøet, tættere sam-arbejde med forskerem.m. og som noget nytadgang til viden for offent-lige og private virksomhe-der. Handlingsplanerne kanlæses i deres fulde læng-de på deff.dk.
28
Bib
liote
k o
g V
ide
n 2
012:
1
OPEN ACCESS GRYDEN ER I KOG
Lise Mikkelsen
Open Access Udvalget afle-verede i 2011 en rapportmed anbefalinger om at gen-nemføre en national OpenAccess-politik. En politiksom kunne give Danmark etgevaldigt løft mod målet ogønsket fra flere og flere siderom fri adgang til resultater-ne af offentligt finansieretforskning. På trods af, at derpt. ikke er truffet beslutningom en national politik, harder dog alligevel været gangi Open Access-arbejdet rundtomkring.
Det frie forskningsråd underskriver Berlin DeklarationenI januar 2012 udmeldte Styrel-
sen for Forskning og Innovati-
on, at Det Frie Forskningsråd
har underskrevet Berlin Dekla-
rationen og at forskningsrådet
dermed understreger sit fokus
på formidling og bedre udnyt-
telse af forskningsresultater.
“Med underskrivelsen af Berlin
Deklarationen markerer vi rå-
dets engagement for at styrke
den forskningsfaglige viden-
deling. Open Access er et af-
gørende instrument i dette ar-
bejde til gavn for danske og
internationale forskningsmil-
jøer, den tværvidenskabelige
forskning og – ikke mindst –
private virksomheder, der vil
få bedre muligheder for at
styrke innovationen og derved
den økonomiske vækst”, udta-
ler bestyrelsesformand for Det
Frie Forskningsråd Jens Chri-
stian Djurhuus.
DEFF og Knowledge Exchange-aktiviteterI regi af DEFF fortsætter Open Access-ak-
tiviteterne ligeledes. Dansk Open Access
Netværk (DOAN) holder fortsat møder,
og der diskuteres og orienteres løbende
om Open Access-nyheder på medlemmer-
nes mailingliste.
DEFFs programgruppe C. Kompetencer
og tjenester til støtte for forskning og ud-
vikling har fået midler til to projekter
som omhandler Open Access. Det største
projekt Publiceringsstrategier – Support til
forskningsmiljøernes strategiske arbejde med
publicering har til formål at afdække, defi-
nere og udvikle bibliotekernes kompeten-
cer og værktøjer med det overordnede
mål at tilbyde support til forskermiljøer-
nes strategiske arbejde med publicerings-
muligheder – herunder Open Access-pub-
licering. Det andet projekt Undersøgelse af
Open Access til artikler i nordiske (herunder
danske) tidsskrifter og fagblade har til for-
mål at udarbejde en rapport, der skal kva-
lificere UC Rektorkollegiets indgåelse af
aftaler med nordiske tidsskrifter og fag-
blade om Open Access samt foretage ind-
samling og registrering af tidsskrifters og
fagblades Open Access-politikker.
I Knowledge Exchange har man offentlig-
gjort over 30 Open Access-succeshistorier.
Historierne er fra 11 europæiske lande og
med forskellige interessenter i Open Ac-
cess-spørgsmål og på tværs af faglige di-
scipliner. Historierne kan læses på www.
oastories.org
Nordbib lukker med manér NStructural frameworks for open, digital
research - strategy, policy & infrastructure.
Konferencen afholdes den 11.-13. juni
2012. Den åbnes af EU kommissær for
den digitale agenda i Europa Neelie Kroes
O P E N A C C E S S
og har en lang række internationalt aner-
kendte oplægsholdere på programmet.
ForlagsområdetEn interessant udvikling på forlagsområ-
det i øjeblikket er, at over 3000 forskere i
et åbent brev har underskrevet en opfor-
dring til at boykotte forlaget Elsevier. Un-
derskriverne forpligter sig til ikke at pub-
licere deres forskning, ikke at udføre peer
review eller være editor i Elseviers tids-
skrifter. En af begrundelserne for boykot-
ten er Elseviers prisniveau, og det er for-
skernes holdning, at når de bidrager med
offentligt finansierede artikler til tidsskrif-
ter og leverer peer review-tjeneste gratis,
er det urimeligt, at de skal betale udgive-
re for at få adgang til samme forskning i
tidsskriftets form.
OpsummeringI denne artikel er givet nogle enkelte ek-
sempler på de Open Access-aktiviteter
som spreder sig som ringe i vandet natio-
nalt og internationalt. Der er ingen tvivl
om, at udbredelsen af Open Access vok-
ser. På nationalt plan bliver næste skridt,
at de danske forskningsråd inden for en
overskuelig fremtid vedtager Open Ac-
cess-politikker i henhold til Open Access
Udvalgets anbefalinger.
Håndskrift fra middelalderen er gengivet på glasvæggen.
30
Bib
liote
k o
g V
ide
n 2
012:
1
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/radio
K A T A L O G I S E R I N G
SKAL VI SKIFTE KATALOGISERINGSREGLER?Der er udarbejdet nye internationale katalogiseringsregler RDA, der vil erstatte de Anglo-ameri-kanske katalogiseringsregler fra 1978. I løbet af 2012 skal der træffes beslutning om, hvordanDanmark forholder sig til skiftet
Hvorfor nye internationale katalogiseringsreglerRDA (Resource Description and Access)?Siden introduktionen af FRBR (Functio-
nal Requirements for Bibliographic Re-
cords) i 1998 (sehttp://archive.ifla.org/
VII/s13/frbr/frbr1.htm) har der været be-
hov for udarbejdelsen af nye katalogise-
ringsregler, der tager hensyn til de krav,
der i dag stilles til bibliografiske poster.
Der har været behov for regler, der:
• effektiviserer katalogiseringsarbejdet
• letter udveksling af bibliografiske
poster
• i højere grad fokuserer på brugernes
behov
• øger mulighederne for samspil med
aktører fra andre sektorer
• er mere fleksible ift. katalogiserings-
niveauer og de enkelte institutioners
behov
• er mindre orienteret mod kun engelsk-
talende lande
• er formatuafhængige.
Siden 2004 har parterne bag de Anglo-
amerikanske katalogiseringsregler (USA,
Canada, Storbritannien og Australien) ar-
bejdet på et nyt regelsæt. Første udkast til
RDA har været i test og høring blandt par-
terne i 2010-11. Den endelige version for-
ventes færdig til fuld implementering pri-
mo 2013.
Lidt om RDARDA var i udgangspunktet tænkt som me-
re overordnede principper for katalogise-
ring frem for et egentligt regelsæt a la AA-
CR2 og de danske katalogiseringsregler.
Det foreløbige resultat (se mere på www.
rda-jsc.org/rda.html) er dog som regelsæt
mindst lige så kompliceret at sætte sig ind
i som de tidligere regler, dog med den for-
skel, at det simplificerer dele af katalogi-
Bibliografisk Råd har nedsat
en arbejdsgruppe, der skal fo-
retage en grundig analyse af
RDA og mulige konsekvenser
ved overgang til RDA i Dan-
mark. Analysen vil efter be-
handling i Bibliografisk Råd
danne udgangspunkt for en
national høring blandt biblio-
teker og andre væsentlige ak-
tører.
seringsprocessen og inkluderer værktøjer,
der kan lette katalogiseringen lokalt.
European RDA Interest Group EURIGFor at RDA ikke skal blive et rent anglo-
amerikansk regelsæt, der ikke tager hen-
syn til andre potentielle benytteres behov
og registreringstraditioner, har en række
europæiske institutioner dannet en fæl-
leseuropæisk interesseorganisation EU-
RIG, der søger enighed og indflydelse ift.
udformning og vedligeholdelse af RDA.
Danmark indgår i EURIG-arbejdet med
repræsentanter fra Bibliografisk Råd og
Kulturstyrelsen.
Dansk beslutning om overgang til RDARDA vil utvivlsomt få stor international
udbredelse. Udover initiativtagerne har
Tyskland udtrykt intention om at overgå
til RDA i 2013, og flere andre lande er i
fuld gang med at tage stilling til, hvorvidt
de vil implementere RDA.
I Danmark genbruges i høj grad poster fra
udenlandske biblioteker, og der vil med
tiden blive set flere og flere udenlandske
poster katalogiseret efter RDA. Der er in-
gen tvivl om, at dette vil få konsekvenser
i forhold til dansk praksis, spørgsmålet er,
hvordan vi vælger at håndtere det.
Der skal i løbet af 2012 træffes en række
beslutninger:
• Vil vi - fuldt eller delvist - implemen-
tere RDA eller evt. tilpasse de danske
katalogiseringsregler ift RDA?
• Vil vi oversætte RDA til dansk, eller kan
vi evt. nøjes med et vokabular over de
mest centrale begreber?
• Vil en overgang influere på valget af
nationalt registreringsformat (pt. dan-
MARC2)?
Camilla Riis Petersen og Erik Thorlund Jepsen
I N T E R N A T I O N A L T
DIGITALE KULTURARVSAKTIVITETER I EU-REGI
Mikkel Christoffersen
Kulturstyrelsen markerer det danskeEU-formandsskab med en række ak-tiviteter og projekter.
IndsamlingsdageI anledning af det kommende hundre-
de-års-jubilæum for Første Verdens-
krigs begyndelse har Europeana arran-
geret indsamlingsdage i løbet af foråret
i fem europæiske lande, herunder Dan-
mark. Private borgere kan dukke op
med ting og sager fra kældre, skuffer og
fotoalbum. Det bliver så typisk digitali-
seret på stedet. Europeana 1914-1918
har allerede haft fire primære indsam-
lingsdage i Tyskland, hvor det var så
stor en stor succes, at der i hast arran-
geredes en lille håndfuld ekstra dage.
Projektet er bygget op efter briternes
The Great War Archive, der igen var in-
spireret af de britiske antikvitets-road-
shows. Der bliver indsamlingsdage i
Preston i England, Luxembourg, Dub-
lin i Irland, Slovenien og altså Dan-
mark.
I Danmark bliver indsamlingsdagene
afholdt i Sønderborg på Sønderborg
Slot i samarbejde med Sønderjyllands
Museer i slutningen af april. Herefter
spredes projektet under ledelse af Vejle
Bibliotekerne og forvandler centralbib-
liotekerne til momentvise indsam-
lingssteder i hele landet. Alle aktivite-
ter foregår i samarbejde med DR’s kul-
turarvsafdeling.
HackathonsMed Kulturstyrelsens mellemkomst
har Europeana i samarbejde med IT-
Universitetet arrangeret en såkaldt
‘hackathon-event’ sent på foråret. Til
hackathons inviteres it-udviklere fra
hele Europa, og over to dage bruger de
Europeanas api og data til at udvikle
nye apps til mobile platforme eller
programmer til PC og Mac. Der bliver
hackathons i fire europæiske lande.
Vinderen præsenteres og præmieres af
viceformand for Kommissionen og
kommissær for den europæiske Digi-
tale Dagsorden, Neelie Kroes, i Bruxel-
les ultimo juni 2012.
Europeana på gymnasierneI løbet af foråret forbereder DEFF en
Europeana-opmærksomhedskampag-
ne rettet mod gymnasiernes 2. og 3.g.
Kampagnen skydes for alvor i gang i
efteråret, hvor eleverne på en hånd-
fuld gymnasier opfordres til at bruge
Europeana i opgaveskrivningen og se-
nere nedfælde deres oplevelser, evalu-
ere tjenesten og give deres bud på bru-
gen af Europeana i undervisningen.
Der bliver en rigtig fin præmie til den
studerende bag det bedste indlæg.
Konkurrencen følges op af en generel
informationskampagne.
Et europæisk Cultural CommonsI slutningen af april afholdes en kon-
ference på det Kongelige Bibliotek for
EU-medlemslandenes digitaliserings-
ekspertgruppe og andre relevante be-
slutningstagere. Hovedemnet er ska-
belsen af et europæisk ‘cultural com-
mons’ – altså et europæisk fælles sam-
arbejde og mødested for digitaliseret
kulturarv. Der er i øjeblikket en række
fælles udfordringer: Der er fælleseuro-
pæisk lovgivning i støbeskeen om-
kring fri adgang til data, information
og dokumenter, omkring ophavsret til
forældreløse værker og omkring med-
lemsstaternes indsats på digitalise-
ringsområdet. Samtidig er der en ræk-
ke overordnede ophavsretlige pro-
blemstillinger, der ikke er løst i det di-
gitale, indre marked, og midlerne til
digitalisering er i nogen grad sluppet
op.
Forældreløse værker og PSIDer er i øjeblikket to direktivforslag og
en henstilling på vej på kulturinstitu-
tionernes område. Det ene forslag
vedrører den ophavsretlige stilling for
forældreløse værker, dvs. de værker,
hvor man ikke umiddelbart har en
kendt rettighedshaver. Direktivforsla-
get er stadig til forhandling. Ligeledes
er der et direktivforslag om at udvide
det gældende direktiv om det offentli-
ges informationer; det såkaldte PSI-di-
rektiv. Med PSI-direktivet pålægges of-
fentlige myndigheder at dele informa-
tion, de måtte ligge ind med, med
hvem som helst der måtte udbede sig
det. Direktivet bliver ikke vedtaget un-
der det danske formandskab, men det
kommer et godt stykke ind i forhand-
lingsfasen.
Der skal gang i digitaliseringenSlutteligt er der en henstilling på bor-
det fra EU-Kommissionen til medlem-
slandene om at sætte gang i digitalise-
ringen og at videreformidle metadata
til Europeana. EU-Kommissionen ser
gerne hele den europæiske kulturarv
digitaliseret senest år 2025. Det er en
udgift, der er blevet meget forsigtigt
estimeret til 100-120 mia. euro eller
mere. Danmark støtter varmt digitali-
seringen af kulturarven, og Kulturmi-
nisteriet arbejder i øjeblikket på et op-
læg, der skal behandles medio maj
2012.
31
Biblio
tek o
g V
ide
n 2012:1
Online information 2011Bo Öhrström
DEFF deltager normalt i Online Infor-
mations udstilling og forlagsmøder i
Olympia i London. Begivenheden
fandt sted i dagene 29. november - 1.
december 2011. For 2011 var over-
skrifterne:
Online Information 2011 comprises an
exhibition of over 200 vendors, a world-
class international conference and a
show floor seminar programme. Online
Information is the annual event for those
looking for services and solutions in the
following areas:
• Content management
• Social Media
• Content Resources
• Search Solutions
• ePublishing Solutions
• Library Management.
Branchen er økonomisk trængt, og i
2012 ændres modellen for Online In-
formation, der flytter til ny adresse i
London Docklands.
INTE
RNA
TIO
NA
LT
Børnekulturens Netværk inviterer alle
interesserede til en inspirationskonfe-
rence på Det Kongelige Bibliotek om-
kring kunst og kultur for børn og unge
den 19. april 2012.
Børnekulturens Netværk ønsker med
konferencen at understrege vigtigheden
af, at både små børn, skolebørn og un-
ge gennem hele deres opvækst møder
kunst og kultur.
Læs mere og tilmeld dig konferencen
på www.boernekultur.dk
Merete Dael
Access to Art and Culture throughout Childhood and Youth. 19. april
DANSK EU-FORMANDSSKAB: INVITATION TIL INTERNATIONALE KONFERENCER I KØBENHAVN
Velkommen til europæisk biblioteks-
konference i København i maj.
Kulturstyrelsen er sammen med Dan-
marrks Biblioteksforening og Biblio-
teksparaplyen medarrangør af en euro-
pæisk bibliotekskonference den 10.-11.
maj 2012 i København.
Det er den europæiske biblioteksfore-
ning, Eblida, og biblioteksstyrelsesnet-
værket NAPLE, der er de formelle vær-
ter.
Konferencens tema er Democracy de-
velopment in a new media environment.
Keynote speaker er medlem af Europa
Parlamentet og tidligere formand for
den finske biblioteksforening, Tarja
Cronberg. Konferencen diskuterer stra-
tegi for bibliotekerne i Europa i den digi-
tale tidsalder. Den 10. maj holder de to
organisationer ’council-møde’ hver for
sig, mens den 11. maj er en fælles kon-
ference, hvor interesserede danske del-
tagere er velkomne. Konferencen finder
sted på IDA Meeting Hall, Kalvebod
Brygge 33-35, København.
Årets konference er også en jubilæums-
konference, idet det er 20 år siden, Ebli-
da blev stiftet, og 10 år siden Naple blev
etableret - i øvrigt i København.
Jens Thorhauge
Europæisk bibliotekskonference om Democracy development in a new media environment. 10.-11. maj
Velkommen til Nordbib-konference om
forsknings- og kulturdata i København
i juni.
Nordbib afholder i samarbejde med
Kulturstyrelsen og det Danske EU-For-
mandskab den internationale konferen-
ce og workshop Structural Frameworks
for Open Digital Research - Policy, Stra-
tegy & Infrastructure på Det Kongelige
Bibliotek, Diamanten den 11.-13. juni
2012. Konferencen handler om arbejdet
med forskningsdata og kulturdata og
udfordringen med at bevare, dele og
genbruge dem. Der vil være talere fra
forskningsverdenen, EU, Microsoft
Research og NordForsk samt work-
shops og præsentationer fra en lang
række organisationer. Der er ligeledes
OpenAIREplus-møde og workshop om
økonomiske modeller for digital beva-
ring mandag den 11. juni. Onsdag den
13. juni er der møde om fremtiden for
nordisk samarbejde om Open Access.
Torsdag den 14. juni er der årsmøde i
DataCite. Man kan tilmelde sig disse
begivenheder på:
http://conference.nordbib.net.
Mikkel Christoffersen
Nordbib-konference om forsknings- og kulturdata. 11.-13. juni
32
Bib
liote
k o
g V
ide
n 2
012:
1
>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/radio
33>> www.bibliotekogmedier.dk
Biblio
tek o
g V
ide
n 2012:1
INFO
Realdania og Kulturstyrelsen i fælles folkebiblioteksprojektJens Thorhauge
Realdania har bevilget 2 mio. kr. til et
projekt, der fokuserer på fremtidens
bygning og omorganisering af eksiste-
rende folkebiblioteker. Kulturstyrelsen
bidrager med ressourcer i et tilsvaren-
de omfang. Idéen med projektet er at
udforme et designprogram, der kan
danne grundlag for udformningen af
folkebiblioteker i mange forskellige
sammenhænge. Målet er at kortlægge
typer af opgaver/behov og udfordrin-
ger, som bibliotekerne vil stå overfor i
fremtiden, og beskrive de design og
arkitektoniske valg, der skal træffes
beslutning om, når der skal opføres
nyt, bygges om eller redesignes.
Der er nu nedsat en styregruppe be-
stående af Marianne Kofoed (Realda-
nia), Dorte Skot-Hansen (IVA), Rolf
Hapel (Aarhus Kommunes Bibliote-
ker), Jens Lauridsen, (Tårnby Bibliote-
kerne) og Jens Thorhauge (Kultursty-
relsen). Den første opgave er at indgå
aftale med en sagkyndig partner om
udviklingen af designprogrammet.
Derefter skal der tænkes i dialog med
interessenter, herunder workshops
o.lign. for biblioteks- og andre relate-
rede brancher. Projektet skal afsluttes
sommeren 2013.
Drengelitteraturprisen 2012Lisbet Vestergaard
Kulturministeren og Undervisnings-
ministeren indstiftede i 2011 en fælles
Drengelitteraturpris. Målet var at sæt-
te fokus på læselysten hos drenge på
4.-7.-klassetrin. En fagjury med for-
mand for Danmarks Skolebiblioteka-
rer Carl Christian Rasmussen i spidsen
udvalgte blandt 217 bidrag fem nye
tekster. De blev lagt til læsning og af-
stemning på pallesgavebod.dk. Mi-
chael Kamps gysertekst Telefonfis fik
flest stemmer. Han modtog første-
præmien på 25.000 kr. på Bogforum
2011.
Blandt de drenge, der havde afgivet
deres stemme, blev der trukket lod om
en iPad. Vinderen blev Karl Melby
Larsen på 11 år fra Hundested. Derud-
over fik ti drenge flotte bogpræmier
med venlig hilsen fra bogredaktionen
på pallesgavebod.dk
I år får forfattere mulighed for at ind-
sende tekster fra den 16. april. Efter fa-
gjuryens udvælgelse får drengene til
efteråret igen mulighed for at stemme
på deres favorit på pallesgavebod.dk.
Formalia og krav til teksterne bliver
lagt på kulturstyrelsen.dk medio april.
Børnebibliotekerne og Danmarks Indsamling 2012Lisbet Vestergaard
Danmarks Indsamling 2012 endte
med et flot resultat: 87 mio. kr. Heraf
kom 1,8 mio. kr. fra LEGO Fonden,
der for tredje år i træk samarbejdede
med landets børnebiblioteker og Ra-
masjang om at få børn til at gøre en
særlig indsats. Årets tema var Hjælp
din bedste og hjælp din næste. Børne-
bibliotekerne spillede en vigtig rolle
som indsamlere af de gode gerninger,
som børn havde udført og skrevet ned
på et skema. LEGO Fonden donerede
25 kr. for hver god gerning.
Det kontante resultat af alle de gode
gerninger blev afsløret i DRs indsam-
lingsshow den 3. februar, hvor værten
Mikkel fra Ramasjang LIVE i selskab
med en spændt og stolt gruppe børn
fortalte om børnenes, bibliotekernes
og LEGOs vellykkede samarbejde. De
indsamlede penge går til arbejdet med
at sikre Afrikas børn og unge på flugt
et bedre liv.
Nyt tema på Palles GavebodLisbet Vestergaard
Børnebibliotekernes fælles site Palles
Gavebod står i modens tegn. Fra den
1. marts til den 3. maj handler det om
t-shirts på Palles Gavebod. TV-pro-
grammet Live fra Ramasjang, Palles
Gavebod og Danmarks biblioteker op-
fordrer alle børn op til 14 år til at lave
deres eget design til en t-shirt. Vinde-
ISO LiaisonLeif Andresen
DCMI (Dublin Core Metadata Initiati-
ve) er blevet Category A liaison med
ISO/TC46 Information and Documen-
tation og SC4 Technical Interoperabi-
lity. Det er en formel anerkendelse af
DCMI og betyder bl.a., at DCMI har
ret til medlemmer i working groups
samt skal høres om standarder om
metadata. Leif Andresen fra Kultursty-
relsen er udpeget som liaison for
DCMI.
OCLC EMEALeif Andresen
Det årlige møde i OCLCs region for
Europa, Afrika og Mellemøsten fandt
sted den 28.- 29. februar. Fra Danmark
deltog Kulturstyrelsen, Statsbibliote-
ket, Det Kongelige Bibliotek og DBC.
OCLC er en organisation i stadig
vækst. Der er fortsat et stærkt stigende
antal poster i WorldCat med der ind-
gås jævnligt nye aftaler med nationale
fælleskataloger m.v. Det danske fælle-
skatalog har været i WorldCat siden
ultimo 2009. Også på den anden led
vokser OCLC: Det nye varemærke er
OCLC WorldShare dækkende OCLC’s
forskellige cloud services med henblik
på at udvikle en samlet løsning for
biblioteker.
Deff online konference i septemberDorte Birkegaard Thuesen
DEFF holder den 25. september 2012
den årlige konference DEFF Online for
konsortiets leverandører og medlem-
mer.
Key note speaker er i år Carol Tenopir
fra University of Tennesse og School
of Informationscience. Der vil på kon-
ferencen være forlagpræsentationer
inden for udvalgte emner samt udstil-
ling fra de inviterede forlag.
>> www.bibliotekogmedier.dk34
Bib
liote
k o
g V
ide
n 2
012:
1
INFO
ren af konkurrencen får mulighed for
at medvirke i programmet Live fra Ra-
masjang og får sin t-shirt produceret i
et begrænset og eksklusivt antal. Vin-
deren bliver kåret fredag den 20. april
i Live fra Ramasjang. Ramasjangbus-
sen er i uge 16 på Odense Bibliotek.
Læs mere om konkurrencen og se det
inspirerende tema om mode på palles-
gavebod.dk/tema/bit-shirt/
DEFF licenser i talKirsten Due
Oversigten over statistik for økonomi-
en, antallet af licensaftaler og delta-
gende institutioner i DEFF-licenssam-
arbejdet er ved at være klar. Licensom-
sætningen for 2011 blev i alt på 157
mio. kr., det er en stigning på 9,3 mio.
kr. i forhold til 2010.
Antallet af licensaftaler, der admini-
streres via DEFF til deltagende institu-
tioner, er nu på 182 aftaler. Nedgan-
gen i antal aftaler i forhold til 2010
skyldes en administrativ omlægning,
hvor forlaget Ebsco fremover håndte-
res som én samlet aftale i stedet for 60
individuelle aftaler.
Antallet af deltagende institutioner i
licenssamarbejdet er ved udgangen af
2011 på 265. Heraf er de ca. 75 gym-
nasierne, sosu-skoler og vuc’er. De re-
sterende institutioner dækker over
universiteter, forskningsinstitutioner,
handelsskoler og erhvervsakademier,
samt professionshøjskolerne.
DEFF og indtægtsdækket virksomhedKirsten Due
Danmarks Elektroniske Fag- og Forsk-
ningsbibliotek (DEFF) er i gang med
etablering af indtægtsdækket virksom-
hed. Jeppe Mossin er derfor ansat pr.
1. februar 2012 til at udvikle denne
nye aktivitet. Jeppe har en fortid in-
den for forlagsbranchen og har stor er-
faring med forhandling, kontraktind-
gåelse og kundekontakt.
Som led i den nye strategi ønsker
DEFF at udbrede benyttelsen af forsk-
ningsbaseret information, samt ad-
gang til databaser, e-tidsskrifter og -
bøger i både private virksomheder og
offentlige institutioner. Kundekredsen
for den indtægtsdækkede aktivitet vil
omfatte offentlige institutioner samt
små og mellemstore erhvervsvirksom-
heder, der har brug for direkte adgang
til forskningsbaseret information.
KørselsordningenUlla Kvist
Kørselsordningens formål er at under-
støtte lånesamarbejdet af udlånsmate-
rialer mellem bibliotekerne i Dan-
mark. Via kørselsordningen sikres en
hurtig og sikker distribution. Dette
sker gennem en landsdækkende trans-
portordning (den nationale kørsels-
ordning), der sammenkobler de eksi-
sterende regionale ordninger (den re-
gionale kørselsordning) logistisk.
Udbud
1. januar 2004 trådte kørselsordnin-
gen i kraft og er nu i gang med sin an-
den kontraktperiode. Den nuværende
kontrakt er blevet forlænget af to om-
gange og udløber til december 2012.
Det betyder, at en proces om igang-
sættelse af et EU-udbud er påbegyndt.
Udbuddet forventes at være færdig-
gjort efter sommerferien. Biblioteker-
ne vil gennem deres organisationer
blive inddraget ift. væsentlige elemen-
ter i udbuddet.
Prisstigning
I henhold til kontrakten er en prisstig-
ning på den normale P/L regulering
på 1 1/2 % udmeldt med virkning pr.
1. april 2012.
Servicedeklaration
Som en nydannelse er udarbejdet en
servicedeklaration, som løbende vil
blive evalueret og eventuelt justeret.
Servicedeklarationen kan ses på styrel-
sens hjemmeside.
Blog
På styrelsens hjemmeside er der opret-
tet en blog, som er tænkt som et værk-
tøj, hvor bibliotekerne kan kommuni-
kere om materialer, som formodes at
være forsvundet i det interurbane
lånesamarbejde.
BiblioteksBarometeret Ulla Kvist
Styrelsen har i flere år suppleret den
almindelig traditionelle indsamling af
biblioteksstatistikken med en spørge-
skemaundersøgelse. Spørgeskemaun-
dersøgelsen blev iværksat som en imø-
dekommelse af et ønske om et bedre
og mere tidssvarende udtryk for den
dynamik og aktivitet, der i dag udfol-
der sig på bibliotekerne. Oplysninger-
ne der indsamles, skal ikke nødven-
digvis kunne gentages og bruges i en
tids serie-dataindsamling over mange
år. Oplysningerne behøver ikke at ha-
ve en ISO standard-definition i ryg-
gen, men er faktuelle oplysninger og
tal, som kan give et såkaldt ’poetisk’
øjebliksbillede af de aktiviteter, som
foregår på bibliotekerne i dag.
Denne spørgeskemaundersøgelse, kal-
det BiblioteksBarometeret, har siden
2009 været udsendt til både folkebib-
lioteker og større forskningsbibliote-
ker. I 2012 vil der ligeledes blive ud-
sendt et spørgeskema til bibliotekerne
på uddannelsesinstitutionerne (er-
hvervsskolerne, gymnasier og han-
delsskoler mv.). Spørgeskemaerne for
indsamlingsåret 2011 forventes ud-
sendt i slutningen af februar 2012.
Bladet Bibliotek og Medier skifter navn tilBibliotek og VidenAnna Rasch
På baggrund af fusionen mellem Sty-
relsen for Bibliotek og Medier, Kultur-
arvsstyrelsen og Kunststyrelsen den 1.
januar 2012 skifter bladet navn til Bib-
liotek og Viden. Ligeledes er der justeret
en smule på layout, design og farver
for at skabe bedre flow og dynamik.
Indholdsmæssigt er der fortsat fokus
på overordnede, biblioteksstrategiske
emner og temaer.
I 2012 planlægges det at gennemføre
en brugerevaluering af bladet.
Kulturministeriets Digitaliseringsstrategi
2012-2015 er publiceret marts 2012.
Cand.mag. Mikkel Hald er ansat som
konsulent i Center for Digitalisering
og IT i perioden 15. februar til 31. de-
cember 2012.
Akademiøkonom Jeppe Mossin er ansat
som forretningsmæssig konsulent i
Center for Digitalisering og IT i perio-
den 1. februar 2012 til 31. januar
2015.
Kontorfuldmægtig Hedvig Musil er an-
sat som ekspeditionssekretær i Center
for Bibliotek og Medier pr. 1. januar
2012.
Områdedirektør Jens Thorhauge går på
pension og fratræder sin stilling med
udgangen af april 2012.
PERS
ON
NYT
PUBL
IKA
TIO
NER
Åbne biblioteker – et kortlægningsprojekt
udarbejdet af Carl Gustav Johannsen
fra IVA - Det Informationsvidenskabe-
lige Akademi er publiceret februar
2012.
Publikationerne kan downloades på hjemmesiden
Biblioteker som katalysator for udviklin-
gen af Danmark som innovativt sam-
fund, DEFFs strategi 2012-2016, er
publiceret marts 2012.
Scandinavian Library Quarterly nr. 1
(Tidligere Scandinavian Public Library
Quarterly) er publiceret marts 2012.
Temaet er bibliotekernes betydning
for undersøttelse af livslang læring.
UDGIVERADRESSERET
MASKINEL MAGASINPOST
ID: 42658
H. C. Andersens Boulevard 2 • 1553 København V • Tlf. 33 73 33 73 • post@kulturstyrelsen.dk
Afsender: Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2. 1553 København V
BIBLIOTEK OG VIDEN Nr. 1. 2012 • 22. årgang
Kulturstyrelsen • H. C. Andersens Boulevard 2 • 1553 København V
Redaktion: Jens Thorhauge (ansv.), Anna Christine Rasch (red.), Kristine Rude (red. sekr.), Jakob Heide Petersen, Bo Öhrström
Grafisk produktion: Stæhr Grafisk • Foto: Bjarke Ørsted • Tryk: C.S. Grafisk A/S • Oplag 3.000 • ISSN 1903-7368 • Elektronisk ISSN 1903-7376
Redaktionen er afsluttet den 13.3. 2012 • Publikationen kan hentes på www.kulturstyrelsen.dk