Post on 06-Feb-2020
Projekt
Udvikling og fremstilling af
kommunikationsbøger på 3
niveauer til børnUdviklet med midler fra udviklingspuljen Region Syddanmark
ved
IKT-lærer Annette Aurelius
ISAAC konferencen 2015 – den 16.marts
CKV
Center for
Kommunikation og
Velfærdsteknologi
1
Præsentation og introduktion til kommunikationsbøgerne
CKV er et regionalt kompetencecenter
købt af de fleste fynske kommuner til at yde:
specialrådgivning, specialpæd. bistand, specialundervisning for
at afhjælpe eller begrænse virkningerne af funktionsnedsættelser
på tale-, høre-, syns-, mobilitets- og kommunikationsområdet,
Desuden har alle kommuner abonnement i forhold til Datatek
og Legetek.
2
Foredragsprogram
Hvorfor lave kommunikationsbøger?
Hvordan er de opbygget og hvorfor?
Hvordan kan de bruges?
Hvad viser evalueringerne?
Tanker fremadrettet
3
Hvorfor lave kommunikationsbøger?
Der findes ikke gratis kommunikationsbøger
Det handler om retten til kommunikation og gennem kommunikation
deltagelse i eget liv
Give mulighed for at snakke om, det der er ”længere” væk
Styrke forståelsen af ords betydning med symbolkort
Løber ikke tør for strøm
Styrke kategori- og begrebsforståelse
4
Målet med projektet-kommunikationsbøger på tre niveauer
Få indblik i hvordan kommunikationsbøgerne bruges, med
henblik på at øge børnenes selvstændige- og sociale
kommunikation.
At fremstille en kommunikationsbog, kan overskues af
barnet og hvor alle faneblade er synlige
At den kommer til at ligge gratis tilgængelig på Internettet
5
Udfordringer
At børnene har ”mange sprog” og bliver
forstået
Overarbejde, at lære nyt sprog- som f.eks at
lære ”Kinesisk
Det skal kunne betale sig!!
6
Målgruppe for projektet
10 børn i alderen op til 18 år, med kommunikative-
funktionsnedsættelser, som endnu ikke havde udviklet
effektive kommunikationsformer, samt voksne omkring
børnene
Børn med multiple funktionsnedsættelser uden et
talesprog, et enkelt barn med synsvanskeligheder
7
Metode- Design baseret research
Picto Selector
Afprøvning i praksis-forbedringer
Evaluering
Bred forskningstilgang, initieret af bl.a. Ann Brown (1992) og Allan Collins (1992).
Design-Based Research 8
Tanker om kommunikationsbøgernes indhold
9
Ønske om vægt på social kommunikationcontra instrumental kommunikation
Den instrumentelle- regulering af ønsker og behov
Den sociale - informationsudveksling,
- udtrykker social kontakt og etikette
- en interagerende funktion
- en personlighedsdannende funktion.
(Perlt, Holst mfl. 2005 )
10
Social kommunikation i kommunikationsbog, hvordan?
Pen med lyd (opmærksomhed, udråb)
Sider med sjove kommentarer, udråb,
historier
11
12
Inspiration til brug af enkeltord-Undersøgelser viser
Ordforrådsudvikling hos små børn (førskole) er meget vigtigt for
sprogudviklingen.
Dette styrkes ved den intensive samtale:
– at stille åbne spørgsmål (f.eks Hvad gjorde han derefter?)
– samt ændre ordstilling af ord eller sætninger (bygge med ord)
(fx "stor bil" "Ja, det er en stor hurtig bil".)
Dette øger muligheden for et større ordforråd og at modellere
grammatisk korrekte sætninger
(Ruston & Schwanenflügel, 2010). (inspiration)
13
Symboler, position og materiale
Billedvalg
Symbolernes position
Symbolernes farve
(program begrænsning)
Antal felter/Antal sider
alt efter kommunikations-
bogens niveau
Materiale Vandfast papir (nyt-smelter sammen med papir-
billigere) (klip helt ind) 14
Sprogindholdet i kommunikationsbøgerne
Statistisk materiale over kerneordforråd/højfrekvente ord
fra danske videnskabelige projekter. (Dorte Bleses Prof
fra SDU)
Et syntaktisk korrekt opbygget sprog (form, indhold og
funktion)
Udgangspunktet det ”almene” barns sproglige udvikling
At sætninger bygges op ud fra modellen subjekt, verbet,
objekt.15
Link Dorte Bleses (inspiration)
http://www.cdi-clex.org/ Dorthe Bleses Link til
børnesprog fra 8-20 mdr.
Få en ny og nem adgang til normer og
mønstre i den tidlige leksikale udvikling.
The Danish cross-sectional CDI studies:
Words & Gestures part
vocabulary checklists includes 410 items
Study includes 2398 children eksempelvis ord der beskriver (stor, sulten, tom, bange)
16
sammenligning
17
Kerneordstavler til målsætning
18
Evaluering
Fra fantastisk kommunikationsbog til elendig
Mange faktorer at måle på?
Egentlig en håbløs og alt for stor opgave
19
Evalueringerne
A Selve kommunikationsbogen (form,
indhold)
B Brugen af bogen i.f.t.
– Hvilke (situationer)
– Hvordan (snakke, valg, undervisning)
– Hvor ofte bogen er brugt
C Kunne det betale sig for barnet at bruge
den
D Et supplement eller et hjælpemiddel20
Evaluering af kommunikationsbogen særligt i forhold til form og indhold:
1. Hvad synes I om symbolerne i kommunikationsbogen?
2. Hvad synes I om kommunikationsbogens opbygning/udformning?
3. I hvilke situationer er kommunikationsbogen blevet brugt?
4. Hvad manglede i kommunikationsbogen?
5. Hvad fungerede ikke i kommunikationsbogen?
6. Hvad var godt/brugbart i kommunikationsbogen?
7. Ser I kommunikationsbogen som et vedvarende kommunikationshjælpemiddel?
8. Ser I kommunikationsbogen som et supplement til barnets nuværende kommunikation på
sigt?
9. Hvilke kategorier blev særligt anvendt til kommunikation?
10. Blev kommunikationsbogen mest anvendt til undervisning i sprog, samtale, valg andet?
11. Blev ord fra den venstre side ((personlige stedord, blå), (udsagnsord, røde)og (tillægsord,
grønne))anvendt? Blev de anvendt af rollemodellerne eller af barnet? Beskriv gerne
situationer?
12. Hvor mange gange dagligt ca. blev kommunikationsbogen brugt?
13. Kunne barnet lide eller ikke lide at bruge kommunikationsbogen?/kunne du?
14. Nævn gerne situationer hvor hjælpemidlet har gjort en forskel?
15. Andet:21
Hvad er vigtigst at formidle videre?
22
Kan det betale sig at bruge kommunikationsbogen for barnet?
Barnet bruger:
– ”den uopfordret, vil gerne vise og bruge den”
– ”peger på flere symboler, vil gerne snakke om”
– ”tager den hen for, at snakke med nye mennesker”
– ”bruger den sammen med søskende”
”Kan forklare, at noget er galt”
”Har nydt at formidle, oplevelser, behov, tanker bl.a hvad der er sket
på en ferie”
”Når barnet i alle mulige situationer peger på ansigterne (følelse for
kan li eller ikke li)”
En enkelt ”skubber bogen væk”23
Bonus i afprøvningsforløbet
Nogle børn er blevet mere åbne og har fået
lyst til at ”snakke”
.
Et barn reagerer ikke længere så aggressivt
Et barn, der før var helt passiv, vil nu gerne
kommunikere
24
Knække sætningskoden
3 børn siger tiltagende flere ord
Snakkekort- ”Byg med ord” (styrker
sekvens forståelsen)
25
Med og uden snakkekort
26
Bog med mange snakkekort
27
Hvordan har bogen været brugt?
28
Snakkekort”på byg med ord” strimlen (brugt i kommunikationsbog niveau 1 og 2)
Har været brugt til:
– Fælles opmærksomhed
– Valg
– Bygge små sætninger (subjekt verbe objekt)
– Skabe struktur/rækkefølge
– Forberede barnet
– Skabe forståelse for, hvad der snakkes om
– Fastholde emne
– Aktivitetsforløb sættes i rækkefølge og tages med derhen hvor
aktiviteterne skal foregå
– Sekvensforståelse
Snakkekortene flyder over alt og skal sættes på plads, bliver let væk
-Bogen bliver vildt tyk29
Er bøgerne brugt til den sociale kommunikation eller behovstilfredsstillelse?
Flest giver udtryk for, at den er brugt til ”at snakke for at snakke”
– om aktiviteter og oplevelser
– Initiativ til snak
– oplevelser-sat følelse på
– hvem jeg er , hvad jeg laver, har lavet, gerne vil lave (personlighedsdannende)
– fortælle om man kan lide oplevelsen eller ej,
– skabe fælles opmærksomhed
– påkalde sig opmærksomhed
– brugt til at afvise
Opfylde behov og i valgsituationer (i særlig grad i begyndelsen)
Der er en lille tendens til at lærere og andre fagpersoner har arbejdet med
bogen som et undervisningsmiddel til at lære sprog. (valg i spisesituationer)
”Den har givet mulighed for, at tale om andet, end det der er lige i rummet”. 30
Hvordan er kommunikationsbogen brugt+ statements
Kommunikationsbogen er brugt meget forskelligt og i meget varieret grad, afhængig af
hvem der er rollemodel, miljøet (tid, ressourcer, holdning) og barnet.
Både i familien, aflastningen, børnehaven og skolen gives der udtryk for, at det er meget
afgørende, hvem der er på arbejde og hvem der ved hvordan, den skal bruges. Det er
lettere for nogen end andre.
Det er svært at bruge kommunikationsbogen, når man forstår sit barn, det kræver som en
forældre skriver; ” Vi voksne skal huske at bruge den, en udfordring”.
I en del hjem har den gjort en afgørende forskel, idet barnet har kunnet fortælle om
sine oplevelser også uden for hjemmet.
Erkendelse hos flere forældre af, at man tror, man forstår sit barn, indtil barnet siger noget
selv!
31
Kategorier og kerneord der er særligt anvendt
Kategorier hvor der er personligt indhold (personer,
aktiviteter og til dels steder) er mest brugt
Kerneord der er særligt anvendt er: jeg/mig, færdig,
stop, vent, igen, mere, vil, finde
Ansigterne med smileys
Sætningerne ”Kan li og ikke lide”
32
KommunikationsbogenForm og opbygning
Generelt :
– Stor at have med rundt A4 størrelsen
– Mange sider i aktivitetsdelen- (ikke kategoriforståelse)
Andre synes det var godt, barnet selv kan se og
bladre, men svært at bladre (dup)
Besværligt, at bladre frem og tilbage, når emner der
naturligt hænger sammen er delt i kategorier (rød
flap)33
Uddrag fra mors beskrivelse- barn 5 år, kommunikationsbog niveau 3
Kommunikationsbogen bruges som en ”snakkebog” hjemme.
"Den her virker". "Den første der har fungeret".
”Den bruges hele tiden og tages på eget initiativ frem”
”Hun bladrer selv og vil så gerne fortælle”
”Især "hvad har du lavet”, ”hvem har du været sammen med”, ”Hvad
skal der ske” bliver brugt med mor
34
Andet barn- kommunikationsbog niveau 2
”En dag var den ikke kommet med hjem fra skole, hun sagde
konstant min bog, min bog, det var forfærdeligt”
”Meget spændende har det været, at se hun kombinerer sine
tegn med billeder fra kommunikationsbogen”.
”Hun oplever, at have flere ord til rådighed, for det hun vil sige
og bruger sit nye ordforråd, som her er billeder”
35
Barn Z-kommunikationsbog med snakkekort
”Han henter snakkekortet til Nutella, som han ikke selv kan få fat på,
for at få det”
”Der er lege han gerne vil lege, så kommer han med snakkekortet og
viser hvad han vil lege og vifter med kortet til vi forstår.”
”Tommel op og ned er brugt meget”
”Hjemme er bogen også blevet brugt til at forberede Z på hvad der
skal ske”.
”Der er begyndende tegn på at forbinde to ord (drikke vand, spise
mad”36
37
38
39
Hvor mange gange dagligt ca. blev kommunikationsbogen brugt?
Citat: ” MANGE GANGE på en hverdag ca. 4-8 gange”, 2-10 gange, og
”Hele dagen igennem”.
”I begyndelsen brugte han den hele tiden, nu er det i bølger” Der reflekteres
over, at barnet ikke selv husker, at tage sin kommunikationsbog frem, og at det
er nødvendigt, at den er tilgængelig altid.
Der er udvalgte situationer hvor den bruges meget tit.
Der ses en tendens til at den bruges mest i hjem og aflastning, mindre i
børnehave og skole.
40
Praksis betød- nye tiltag og ændringer
Dækkeservietter
Temabøger udviklet i samarbejdet
Skolebrugsbog udviklet på samme koncept
41
Dækkeserviet
42
Dækkeservietter:
”Dækkeservietten ligger altid fremme. Den bruges af alle i familien og hun
placerer dækkeservietter på bordet og den er med til alle måltider”.
”Dækkeservietter tages med i byen hos venner”.
”Hun bestemmer hvem der skal sidde hvor og hvilken dækkeserviet der tilhører
hvem. Hun bruger felter som mere, vent, kan lide og kan ikke lide, snakke
med…, hun er super dygtig til at skiftes til at snakke”
Dækkeservietterne er brugt meget i aflastningen. Felter som, hjælp mig, stop,
og sætningen ”stop med at hjælpe mig er brug”t!
43
44
Konklusion:
Kommunikationsbogen-størrelse og form
Kommunikationsbogen er brugt til social
kommunikation (mange faktorer spiller ind)
Snakkekortene på ”Byg med ord” har styrket:
– Symbolværdiforståelsen
– forståelsen for sekvenser
45
Konklusion 2
Mere undervisning i brug af kommunikationsbogen
Omgivelserne er en langt større gruppe end først
antaget
Fælles mål
Det tager tid at ændre vaner, mønstre, når barnet
bliver forstået med sit et sprog.
46
Konklusion 3- Hvad så?
En personlig kommunikationsbog med enkeltord
Flere situationsbestemte temabøger samlet i en bog
Dækkeservietter og snakkekort med byg med ord, brugt rigtig meget til
valg, struktur, rækkefølge og ordbilledlæsning. Generelt overskueligt at
igangsætte. (sekvensstyrkende)
Snakkekort i begynder fasen. (samlet i kategorier-forståelse for lag)
Dækkeservietter- støtte til at barnet ikke er den eneste der snakker
Kinesisk og stigmatiseres.
47
Lav din egen kommunikationsbog
Kommunikationsbøger kan hentes gratis på Internettet
De er svære at fremstille
De kan kombineres, som man har lyst og tilpasses individuelt
Ikke videnskabeligt et lille antal- kun tendenser
Flere rollemodeller end jeg havde forestillet mig (ejerskab, mål,
undervisning) (implementering)
Viden fra evaluering i anden cirkel!
48
Gratis- fra den 18 marts kl 14
Kommunikationsbøger på tre niveauer
Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi CKV
Afdeling CKV Mobilitet og IKT
http://centerkommunikationogvelfaerdsteknologi.regionsyddan
mark.dk/wm444278
Hent også
Vejledning til at redigere og fremstille en kommunikationsbog
49
Tak til de børn, deres forældre og øvrige
voksne omkring barnet der har deltaget i
afprøvningerne.
Tak for jeres opmærksomhed
50
SlutHvorfor en kommunikationsbog
Understøtter talesproget - et must tidligt i børns liv (gerne små temabøger)-ikke for stor bog
Individuel og tilpasset i forhold til indhold, størrelse antal sider og ord/sprog
Støtter forståelsen af:
– Begreber og kategorier- men nogle kategorier var for store i kommunikationsbøgerne
– At tænke sekventielt
– At sætninger består af små enkelt ord og at disse kan sættes sammen og give mening
– Ordbilleder
Kan bruges i valgsituationer
Ord understøttes af billeder
Måske et springbræt til at læse, til skriftsprog og til brug af andre kommunikationshjælpemidler
Indlæring af sprogmønstre
Mulighed for at formidle noget, der ikke kun er i rummet, hvor barnet er
Fastholde samtale/emne
Får en stemme, sætte dagsordenen
Får et redskab, til at sige andet, end det vi tror, barnet vil sige
De kan bruges over alt (næsten)
Hvorfor kommunikationsbøger og ikke iPad eller kommunikationsprogrammer- fordi barnet først skal have
symbolværdiforståelse og kategoriforståelse.
Lyd kan ikke fastholdes, det kan symboler.
Dog nævner en enkelt at kommunikationsbogen ikke skal have strøm og derfor altid er tilgængelig.
51